DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 112
Offentligt

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)

DIU Alm.del - Bilag 112

Offentligt

DEMOKRATISK KONTROL

MED TECH-GIGANTERNES

FORRETNINGSMODELLER

- Delafrapportering fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter -

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

Juni 2023

Erhvervsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

+45 33 92 33 50

[email protected]

ISBN 978-87-786-2380-5 (digital)

ISBN 978-87-786-2381-2 (tryk)

Publikationen kan hentes på:

www.em.dk

Design og layout: Erhvervsministeriet kommunikationsenhed

FORORD

INDLEDNING

TECH-GIGANTERS FORRETNINGSMODELLER

OPSUMMERING AF ANBEFALINGER FRA

EKSPERTGRUPPEN OM TECH-GIGANTER

ANBEFALINGER OM TECH-GIGANTERNES

FORRETNINGSMODELLER

BEGRÆNSNING AF OG KLARERE VALG IFT. TECH-GIGANTERNES

DATAHØST

BEGRÆNSNING AF TECH-GIGANTERNES BRUG AF

FASTHOLDELSESMEKANISMER

MERE EFFEKTIV KONTROL MED TECH-GIGANTERNES EVNE TIL AT

FORUDSIGE OG PÅVIRKE ADFÆRD

TECH-GIGANTERNES ANSVAR IFT. BØRN OG UNGES ADGANG TIL

PLATFORME MED IKKE-ALDERSSVARENDE INDHOLD SKÆRPES

EKSPERTGRUPPENS SAMMENSÆTNING

EKSPERTGRUPPENS KOMMISORIUM

KILDELISTE

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

FORORD

FORORD AF FORMANDEN FOR EKSPERTGRUPPEN,

PROFESSOR MIKKEL FLYVERBOM

Den digitale udvikling drives af en min-

dre skare af virksomheder, der på kort

tid har indtaget en dominerende rolle i

vores samfund. Disse virksomheder, ofte

betegnet tech-giganter, stiller søgema-

skiner, sociale medier og handelsplatfor-

me til rådighed for verdens befolkning og

deres tjenester er på mange måder ble-

vet uomgængelige i vores hverdag, både

privat og i arbejdslivet. Tech-giganter

forandrer og udfordrer den måde, som vi

får adgang til information, kommunikerer

og danner fællesskaber på, og bidrager

til, at vores liv i større og større grad ud-

spiller sig digitalt.

Der er ikke noget nyt i, at teknologier

forandrer vores samfund, og det cen-

trale spørgsmål er ikke, om vi skal have

teknologiske forandringer eller ej. I et

demokratisk velfærdssamfund som det

danske er det primært vigtigt at have

fokus på de

drivkræfter,

der former den

digitale udvikling, de

vilkår,

som udvik-

lingen foregår på og dens samfunds-

mæssige

konsekvenser.

Når ekspertgruppen har valgt at fokusere

på tech-giganternes forretningsmodeller

som sit første tema, er det, fordi man-

ge af problemerne i den digitale verden

i dag, kan spores tilbage til forretnings-

modellerne. Det er bl.a. problemer re-

lateret til den demokratiske samtale,

geopolitik, konkurrence- og forbruger-

forhold og børn og unges trivsel.

Problemerne tager blandt andet form

af omfattende, kommerciel datahøst,

manipulerende og afhængighedsska-

bende designpraksisser og utilstræk-

kelig kontrol og ansvarlighed i forhold

til hvad børn og unge udsættes for på

sociale medier og digitale platforme. De

problemer skyldes dels tech-giganters

kommercielle fokus på hurtig vækst og

dominans og dels manglende regulering

og utilstrækkelig håndhævelse af reg-

lerne. For at løse de problemer er der

behov for at mobilisere vores demokra-

tiske institutioner og udvikle en række

strukturelle og reguleringsmæssige ind-

satser, der adresserer tech-giganters

forretningsmodeller.

Disse

indsatser

handler både om at implementere og

håndhæve EU-lovgivning, der allerede

er gældende eller er på vej, men også i

høj grad om, at lande som Danmark klart

melder ud, hvor grænserne for tech-gi-

ganters adfærd skal trækkes. Det kræver

både håndfast regulering af tech-gigan-

ter, restriktioner og andre tiltag, der kan

begrænse de negative konsekvenser af

datahøst, algoritmisk påvirkning og af-

hængighedsskabende design for brugere.

Med anbefalingerne peger ekspertgrup-

pen på, hvordan vi kan stille krav om, at

tech-giganter lever op til de former for

ansvarlighed, regulering og demokratisk

kontrol, som vi forventer af virksom-

heder i andre industrier. Det indebærer

blandt andet, at skadelige produkter og

problematiske designpraksisser skal re-

guleres af vores demokratiske instituti-

oner, i samme grad som andre sektorer,

hvor vi kræver for eksempel skærpet til-

syn, risikovurderinger og varedeklaratio-

ner samt effektive aldersbegrænsninger

for visse produkter.

Det er afgørende, at vi grundigt overvejer,

hvilken rolle tech-giganterne skal spille i

udviklingen af samfundet og hvilke ram-

mer der skal gælde for tech-giganterne

og ikke mindst deres forretningsmodel-

ler. Det er gennem tiltag, som dem eks-

pertgruppen præsenterer her, at vores

samfund kan sætte grænser, forme den

digitale udvikling og skabe mulighed for,

at vi som borgere kan tage frie valg. De

overvejelser kan denne delafrapporte-

ring og ekspertgruppen generelt hjælpe

med, og vi ser frem til dette vigtige, fæl-

les arbejde.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

INDLEDNING

EKSPERTGRUPPENS FORSTÅELSE AF TECH-GIGANTER

Der findes ikke en entydig definition på en tech-gigant. Ekspertgruppen har ikke ønsket at arbej-

de ud fra en fasttømret definition, i høj grad for at undgå at fokusere på navngivne virksomheder.

Gruppen har i stedet arbejdet ud fra en løsere arbejdsdefinition: Teknologivirksomheder, der gen-

nem udbredelsen af deres platforme og tjenester har opnået en særlig og i nogle tilfælde domine-

rende status på centrale samfundsområder, og derfor indvirker på brugernes grundlæggende ret-

tigheder. Det er virksomheder, som i varierende grad bygger deres forretningsmodel på at indsamle

enorme mængder data til anvendelse og videreformidling til bl.a. tredjeparter, der f.eks. anvender

oplysningerne til brug for annoncering.

På baggrund af de identificerede

udfordringer fremsætter ekspert-

gruppen i denne delafrapportering

13 anbefalinger vedr. tech-gigan-

ternes forretningsmodeller. Del-

afrapporteringen er første ud-

givelse fra ekspertgruppen, som

løbende vil aflevere anbefalinger

til regeringen. Delafrapporterin-

gen afspejler, at ekspertgruppen

beskæftiger sig med et felt, der

konstant er i udvikling. Ekspert-

gruppen forbeholder sig derfor

retten til at genbesøge et eller

flere temaer, hvis der sker rele-

vant udvikling på områderne. På

samme måde er det ikke tanken

med delafrapporteringen, at den

endegyldigt identificerer samtlige

udfordringer, eller at anbefalin-

gerne er udtømmende.

Delafrapporteringen er opbygget

efter følgende temaer, som kny-

tter sig til anbefalingerne:

1. Begrænsning af og klarere valg

ift. tech-giganternes datahøst

2. Begrænsning

ganternes

brug

tech-gi-

fastholdelsesmekanismer

3. Mere effektiv kontrol med

tech-giganternes evne til at

påvirke og forudsige adfærd

4. Tech-giganternes

børn og unges

ansvar ift.

adgang til

Formålet med anbefalingerne er at adressere

udfordringer, som tech-giganternes forretnings-

modeller medfører. Derfor tager løsningsforsla-

gene også forskellige former. Nogle initiativer kan

håndteres nationalt, men langt størstedelen skal

forfølges gennem alliancedannelser med andre

EU-lande og indspil til Europa-Kommissionen.

Mange af udfordringerne relateret til tech-gi-

ganter er grænseoverskridende af karakter.

Samtidig er forbruger- og datalovgivningen i høj

grad harmoniseret på EU-plan. Det kalder på

fælles løsninger i Europa og samarbejde med

ligesindede lande. Ekspertgruppen er derfor af

den opfattelse, at det er i EU, at der er størst

potentiale for at skabe effektiv forandring,

men at mange tiltag bør styrkes nationalt og

internationalt.

den

forbindelse

foreslår

ekspertgruppen

herpå. DSA’en er en europæisk

rammeregulering for digitale

tjenester, der skal sikre, at de

grundlæggende rettigheder for

alle brugere af digitale tjenester

er beskyttet, herunder med et

særligt fokus på at børn og unge

skal ydes tilstrækkelig beskyt-

telse, hvis de færdes på tech-gi-

ganternes tjenester.

Under ekspertgruppens arbejde

med tech-giganternes forret-

ningsmodeller har der i ekspert-

gruppen været bred enighed

om problemernes meget store

omfang. Der har været enighed

om, at arbejdet med regulering,

håndhævelse og styrkelsen af

institutioner skal voldsomt op i

gear for at håndtere problemer i

denne størrelsesorden.

platforme med ikke-alderss-

varende indhold skal skærpes.

et særligt fokus på, hvordan Digital Services

Act (DSA) får den ønskede virkning og bliver

håndhævet, samt hvordan der kan bygges videre

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

TECH-GIGANTERS

FORRETNINGSMODELLER

Flere af tech-giganternes tje-

nester fremstår som gratis eller

meget billige tjenester, men den

bagvedliggende forretningsmo-

del er ofte baseret på indsam-

ling af brugernes data, herunder

personoplysninger som eksem-

pelvis oplysninger om brugernes

adfærdsmønstre. Det gør det

muligt for tech-giganterne i høj

grad at forudsige og påvirke bru-

geres adfærd. Forudsigelserne er

samtidig en del af, hvad tech-gi-

ganterne tilbyder til annoncører

for at målrette indhold. Der er

ligeledes eksempler på, at data,

som tech-giganterne indsamler er

blevet solgt til tredjeparter.

De indsamlede data har således

stor værdi for tech-giganterne,

og de spiller en afgørende rolle

for deres økonomiske indtjening.

Den datadrevne forretnings-

model, som mange tech-gigan-

ter baserer deres indtjening på

bygger således på at tiltrække

brugernes tid, opmærksomhed og

data.

For langt de fleste brugere er det

uoverskueligt, hvad der bliver ind-

samlet, hvad der frivilligt og ufri-

villigt videregives til tech-gigan-

terne, og hvordan de data bliver

brugt til at påvirke holdninger,

adfærd og forbrug gennem mål-

rettede annoncer og indhold mv.

Bekymringerne omkring sociale medier kredser

ikke kun omkring afgivelse af brugernes data,

men også den påvirkning, som borgere kan blive

eksponeret for gennem platformene. Sociale

medier kan udnyttes af både borgergrupper og

regeringer til at påvirke den offentlige mening

både i Danmark, men også i andre lande.

Foruden at påvirke den enkeltes digitale liv og

adfærd kan tech-giganternes forretningsmodel-

ler også have konsekvenser for samfundet som

helhed. De indsamlede data kan, hvis den sælges

videre til bestemte aktører, misbruges af ond-

sindede eller kriminelle aktører og fremmede

magter til overvågning, påvirkningskampagner

og spredning af mis- og desinformation, der i

sidste ende kan påvirke den offentlige samtale

og tilliden til samfundets demokratiske institu-

tioner

. I den forbindelse har der blandt andet

været kritik af tech-giganterne

for at føre brugere til misinfor-

mation og konspirationsteorier

gennem deres promovering-

salgoritmer

og for at være for

tilbageholdende med at fjerne

misinformation.

EKSPERTGRUPPENS FORSTÅELSE AF FORRETNINGSMODELLER

De største tech-virksomheder kan have flere og forskellige forretningsmodeller af-

hængigt af, om der er tale om søgemaskiner, sociale medier, handelsplatforme mv.

Der kan også være tale om en blanding af flere forretningsmodeller. Ekspertgruppen

fokuserer ikke kun på én type forretningsmodel, men anser dataindsamling og an-

vendelsen heraf som en hjørnesten i flere af tech-giganternes forretningsmodeller.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

OPSUMMERING AF

ANBEFALINGER FRA

EKSPERTGRUPPEN OM

TECH-GIGANTER

BEGRÆNINSNING AF

OG KLARERE VALG IFT.

TECHGIGANTERNES

DATAHØST

BEGRÆNSNING AF TECH-

GIGANTERNES BRUG AF

FASTHOLDELSESMEKANISMER

MERE EFFEKTIV KONTROL MED

TECH-GIGANTERNES EVNE TIL

AT FORUDSIGE OG PÅVIRKE

ADFÆRD

TECH-GIGANTERNES ANSVAR

IFT. BØRN OG UNGES ADGANG

TIL PLATFORME MED IKKE-

ALDERSSVARENDE INDHOLD

SKÆRPES

4.1

Krav om effektiv aldersbekræftelse

4.2

Videreudvikling af det digitale indre

marked med fokus på børn og unge

4.3

Indførelse af alderssvarende ad

færdskodeks ifm.

databeskyttelsesreglerne

1.1

Aldersgrænsen for samtykke til

behandling af persondata rykkes fra 13

til 16 år

1.2

Håndhævelse af databeskyttelses- og

cookiereglerne overfor tech-giganterne

1.3

Mulighed for at takke nej til datahøst

2.1

Fastholdelsesmekanismer slået fra som

standardindstilling

2.2

Tidsbegrænsning for børns brug af

sociale medier

2.3

Neutralitetsknap og indsats mod

skadelige designpraksisser

3.1

Forbud mod profilering på baggrund af

personoplysninger

3.2

Krav til udvikling af algoritmer

3.3

Præcisering af tech-giganters ansvar for

deres algoritmer

3.4

Forsker- og medie adgang til tech-

giganters data

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

ANBEFALINGER OM

TECH-GIGANTERNES

FORRETNINGSMODELLER

hvilket generelt vil medføre et mere effektivt

tilsyn, fordi der så kun skal køres én sag, der

får virkning for alle relevante EU-borgere. Dette

gælder bl.a. for allerede vedtagne regelsæt som

Digital Services Act (DSA) og Digital Markets Act

(DMA) samt for forordningen om kunstig intelli-

gens, som fortsat er under forhandling.

Ekspertgruppen ser positivt på Europa-Kom-

missionens indsats for at sætte tech-gigan-

ternes forretningsmodeller på dagsordenen.

Ekspertgruppen anser håndhævelsesaspek-

tet af eksisterende og kommende regler som

afgørende for at løse udfordringer relateret

til tech-giganter og anbefaler overordnet, at

mulighederne for tilsyn og håndhævelse i

eksisterende regulering prioriteres, mens nye

veje til at styrke tilsynet med tech-giganterne

afsøges og udnyttes.

Det kan

rolle til

ift. tilsyn

reglerne

både være en større

Europa-Kommissionen

og håndhævelse med

over for tech-gigan-

terne på databeskyttelses- og

forbrugerområdet. Det kan også

være

styrke

tilsynet

med

databeskyttelses- og forbruger-

beskyttelsesreglerne

nationalt,

herunder prioriteret fokus på

tech-giganterne i myndighed-

ernes tilsyn og videreudvikling af

nye værktøjer til håndhævelse.

Tech-giganter er allerede i dag

underlagt

regulering

på

række områder inden for bl.a.

databeskyttelses-, cookie- og

markedsføringsområdet, og der er

flere nye EU-krav på vej. For at reg-

uleringen får den ønskede effekt,

er det imidlertid afgørende, at de

forskellige regelsæt håndhæves

effektivt.

De fleste tech-giganter i Europa

har etableret sig i Irland. Det

betyder, at tilsynet med tech-gi-

ganterne i mange tilfælde skal

varetages af de irske myn-

digheder.

Danske

andre

europæiske

håndhævelsesmy-

ndigheder inden for bl.a. data-

beskyttelses- og forbrugerområ-

det skal således anmode de irske

håndhævelsesmyndigheder

at håndhæve reglerne over for

tech-giganterne, selvom det er

danske eller europæiske brugere,

der lider skade.

For bl.a. at komme denne ubal-

ance til livs har Europa-Kommis-

sionen i en række EU-regelsæt

lagt op til centraliseret tilsyn med

de store tech-virksomheder hos

Europa-Kommissionen. Ekspert-

gruppen ser positivt på dette

og mener, at det vil have en god

effekt i relation til tech-gigan-

ternes forretningsmodeller, da

Europa-Kommissionen i højere

grad har ressourcer til at gribe

ind. Det vil samtidig sikre, at der

er ensartet fortolkning af reglerne

sagshåndtering

tilsynet,

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

BEGRÆNSNING AF OG KLARERE VALG

IFT. TECHGIGANTERNES DATAHØST

EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER OM TECH-GIGANTERNES DATAHØST

Konkret anbefaler ekspertgruppen følgende:

1.1 Aldersgrænsen for samtykke til behandling af persondata rykkes fra 13 til 16 år

1.2 Håndhævelse af databeskyttelses- og cookiereglerne overfor tech-giganterne

1.3 Mulighed for at takke nej til datahøst

Ekspertgruppen anbefaler således, at regeringen tager hul på diskussionen om,

hvorvidt reglerne er indrettet efter brugernes behov og rettigheder i tilstrækkelig

grad, og hvis ikke, hvordan reglerne kan justeres.

Aldersgrænse for samtykke til behandling af

persondata rykkes fra 13 til 16 år

Ekspertgruppen anbefaler at hæve alders-

grænsen for samtykke til behandling af per-

sondata i forbindelse med udbud af informa-

tionssamfundstjenester fra 13 til 16 år, så flere

mindreårige vil kunne nyde godt af den særlige

beskyttelse, GDPR giver. Ved at hæve grænsen,

vil tech-giganterne skulle indhente samtykke fra

forældre for at kunne behandle børns persono-

plysninger, indtil barnet er 16 år. Tech-giganter

som Facebook, Instagram, YouTube og Snapchat

har i Danmark en aldersgrænse for samtykke

på 13 år – den lavest mulige jf. GDPR, hvor de

enkelte medlemslande har det mulighedsrum,

at de kan lægge sig på mellem 13-16 år. 13 års-

grænsen flugter med amerikansk lovgivning

fra 1996 om børns online privatlivsbeskyttelse

(Childrens Online Privacy Protection/COPPA),

som nu i USA forsøges hævet til 16 år

. En række

EU-lande, som Tyskland, Holland og Irland har

fastsat en grænse på 16 år, og EU’s anbefaling er

16 år. Ekspertgruppens anbefaling skal ses i sam-

menhæng med ekspertgruppens anbefaling 4.1

om aldersbekræftelse, da effektiv aldersbekræf-

telse også er afgørende for, at mindreårige ikke

får adgang til tjenester, som de ikke er gamle

nok til at færdes på.

Det er en tilsynsmodel, som også

kendes fra DSA’en og DMA’en.

Fordelen ved at lægge tilsynet

hos Europa-Kommissionen er, at

håndhævelsen over for tech-gi-

ganter ikke vil skulle bero på

enkelte medlemsstaters tilsyns-

myndigheder i de lande, hvor

tech-giganterne er etableret.

Ekspertgruppen anbefaler sam-

tidig, at der arbejdes for, at

Europa-Kommissionen får et

robust og effektivt tilsyn med

tilstrækkelige

ressourcer

faglighed til effektivt at føre tilsyn.

Det gælder både ift. allerede ved-

tagne regler som DMA og DSA,

men også ift. potentielt kom-

mende håndhævelsesopgaver til

Kommissionen.

Ekspertgruppen noterer deru-

dover, at det fortsat er vigtigt

med et robust dansk tilsyn med

databeskyttelsesreglerne

ift.

den nationale håndhævelse med

snitflader til tech-giganter.

Det følger både af databeskyt-

telsesreglerne samt cookiere-

glerne, at dataindsamling kræver

samtykke. Omfattende og kompl-

ekse vilkår kan imidlertid gøre det

uklart for brugeren, hvad der reelt

gives samtykke til.

Det vil derfor være hensigtsmæs-

sigt,

samtykkereglerne

gentænkes, så brugerne får et

bedre indblik i, hvad de reelt

samtykker til, når de accepterer

samtykkeerklæringer.

De senere år er der set eksem-

pler på afgørelser fra europæiske

og nationale tilsynsmyndigheder

på dette område. Det irske data-

tilsyn udstedte f.eks. en bøde til

Instagram på 405 mio. euro, og

udtalte i den forbindelse, at virk-

somheder, der behandler per-

sonoplysninger om mindreårige,

skal være ekstra opmærksomme,

idet børn fortjener en helt særlig

beskyttelse ifølge GDPR . Lige-

ledes er der behov for et se på,

om reglerne for dataminimering

efterleves, herunder om tech-gi-

ganternes eksisterende praksis

for datahøst er lovlig efter GDPR.

Effektiv håndhævelse af eksister-

ende regler er afgørende, da

flere af de anvendte praksisser

i udgangspunktet allerede kan

være ulovlige

. Ekspertgruppen

ønsker, at håndhævelsen af disse

regelsæt styrkes, så det sikres, at

reglerne efterleves.

Mulighed for at takke nej til

datahøst

Ekspertgruppen anbefaler, at der

stilles krav om, at det skal være

muligt for brugerne at få adgang

til at anvende tech-giganternes

tjenester uden at afgive data

mhp. profilering og tracking. Det

skal gælde uanset om adgangen

sker gennem app, browser eller

på anden vis, og brugerne skal

Håndhævelse af databeskyttelsesregler over for

tech-giganterne

Ekspertgruppen anbefaler, at der sættes større

fokus på håndhævelse af databeskyttelses-

reglerne overfor tech-giganterne både på

europæisk plan og på nationalt plan. Det anbe-

fales således, at der på EU-plan arbejdes for,

at Europa-Kommissionen bliver håndhævende

myndighed overfor tech-giganterne ift. GDPR.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

kunne takke nej til datahøst på

en let og gennemskuelig måde. På

nuværende tidspunkt er det kun

muligt at benytte sig af tech-gi-

ganternes tjenester, hvis man

accepterer brugerbetingelser eller

cookies og dermed samtykker til

deres indsamling og anvendelse

af data. Samtidig er det svært

at gennemskue, hvad man som

bruger accepterer. Man bør som

bruger på f.eks. et socialt medie

kunne undgå tracking.

Eksempler på designpraksisser, er funktioner

som autoplay, infinite scroll, streaks, notifika-

tioner og påmindelser om, at man ”går glip af

noget”

. Indholdet på tech-giganternes tje-

nester er yderligere optimeret til, at brugerne

interagerer mest muligt med det, hvilket kan

føre til, at provokerende, følelsesmæssigt og

misvisende indhold får en prominent placering

på platformene

. Denne del behandles sepa-

rat i afsnittet vedr. mere effektiv kontrol med

tech-giganternes evne til at forudsige og påvirke

adfærd.

mod dem. Det kan f.eks. ske

ved, at praksisser, som vur-

deres at være manipulerende

eller vildledende forbydes

markedsføringslovgivningen.

Fastholdelsesmekanismer slået

fra som standardindstilling

Ekspertgruppen anbefaler, at der

stilles krav til, at udvalgte digitale

tjenester, f.eks. sociale medier,

har funktioner, så som autoplay,

notifikationer, algoritmisk ”feed-

visning” mv. slået fra som stan-

dardindstilling med mulighed for

efterfølgende at vælge fasthold-

elsesmekanismerne til. For at

brugerne kan forstå de enkelte

funktioner, bør disse forklares i et

let og forståeligt sprog, ligesom

der kan stilles krav om, at brug-

erne skal tage aktivt stilling til

hver enkelt fastholdelsesmeka-

nisme, så det undgås, at brugerne

får mulighed for ”blindt” at tage

samlet stilling til flere funktioner

under ét samlet samtykke. Der-

BEGRÆNSNING AF TECH-GIGANTERNES

BRUG AF FASTHOLDELSESMEKANISMER

EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER OM TECH-GIGANTERNES BRUG AF

FASTHOLDELSESMEKANISMER

Konkret anbefaler ekspertgruppen følgende:

2.1 Fastholdelsesmekanismer slås fra som standardindstilling

2.2 Tidsbegrænsning for børns brug af sociale medier

2.3 Neutralitetsknap og indsats mod skadelige designpraksisser

Ekspertgruppen anbefaler således, at regeringen på europæisk plan arbejder for,

at det bliver muligt for brugerne at tage aktivt stilling til fastholdelsesmekanismer

samt initiativer, der kan gøre brugerne bevidste om eget tidsforbrug på sociale

medier.

Fastholdelsesmekanismer kan have negative

konsekvenser for brugerne ved at være manip-

ulerende såvel som afhængighedsskabende

For især børn og unge kan der være behov for

beskyttelse mod disse mekanismer med henblik

på at styrke deres autonomi og selvbestem-

melse. Flere undersøgelser peger på, at der kan

være en sammenhæng mellem unge med lavt

selvværd og brugen af sociale medier som Ins-

tagram

13,14

. Samtidig bliver brugerne ikke gjort

klart og tydeligt opmærksom på mekanismerne

og konsekvenserne af tidsforbruget, for eksem-

pel hvordan det understøtter tech-giganternes

forretningsmodeller.

Forsknings-,

vidensgrundlag

fokus

på,

udover bør der stilles krav om, at

det skal være nemt for brugerne

løbende at ændre deres valg for

hver enkelt funktion.

hvordan brug af sociale medier påvirker trivsel

er under udvikling. Indtil der foreligger tilstræk-

kelig viden herom, foreslår ekspertgruppen, at

der anvendes et forsigtighedsprincip, hvorfor

brugere i videst muligt omfang skal beskyttes

mod fastholdelsesmekanismer.

Tidsnotifikation

sociale medier

ved

brug

Forretningsmodellen for de ydel-

ser, som visse tech-giganter

udbyder, er bygget på at fastholde

brugerne på platformene så lang

tid som muligt, og få dem til at

interagere så meget på platfor-

men som muligt.

Tech-giganter bruger design-

praksisser til at fastholde bru-

gerne, som i nogle tilfælde kan

være manipulerende, vildledende,

medføre et uhensigtsmæssigt

stort tidsforbrug bag skærmen,

eller som tilskynder brugerne til

at vende tilbage til platformen.

Ekspertgruppen ønsker derfor at stille klare

krav til tech-giganternes designpraksisser, og at

brugerne selv får reel mulighed for at til- eller

fravælge fastholdelsesmekanismer Endelig skal

brugerne være bedre oplyst om, hvilke fast-

holdelsesmekanismer de udsættes for, og børn

og unge skal i videst muligt omfang beskyttes

Nye tal fra 2023 viser, at danske

børn i alderen 9-14 år, på trods

af aldersbegrænsning på 13 år,

har et dagligt tidsforbrug på 1

time og 18 minutter på TikTok

og 1 time 36 min på YouTube

mens danske unge i alderen

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

16-17 år har et dagligt tidsfor-

brug på sociale medier på 5 timer

og 28 minutter

. Om end resul-

taterne af forskning i sociale

mediers indflydelse på trivsel

ikke giver et entydigt billede, er

der undersøgelser som tyder på

en sammenhæng mellem sociale

medier og mistrivsel

Ekspertgruppen anbefaler på den

baggrund, at der indføres krav

om tidsnotifikation på udvalgte

digitale platforme, f.eks. sociale

medier, så der kommer en

tidsnotifikation efter et nærmere

fastlagt dagligt forbrug. Konk-

ret vil det betyde, at man som

bruger efter at have brugt f.eks.

to timer på en tjeneste får en

notifikation. Anbefalingen er et

forsøg på særligt at adressere

problematikken omkring danske

børn og unges høje tidsforbrug

på platforme med de i det oven-

for nævnte forretningsmodel-

ler. Anbefalingen bør ikke stå

alene som værn mod højt tids-

forbrug, men kan i samspil med

andre værktøjer, såsom effektiv

aldersbekræftelse

(anbefaling

4.1) og fastholdelsesmekanismer

slået fra som standardindstill-

ing (anbefaling 2.1), medvirke til

at give brugeren mulighed for at

få bedre kontrol med deres tids-

forbrug. Man kan også overveje

mere indgribende former for

tidsbegrænsning så som en tvun-

gen pause, når det fastlagte for-

brug overskrides.

Neutralitetsknap og indsats mod

skadelige designpraksisser

Ekspertgruppen anbefaler, at

regeringen arbejder for, at der

i EU stilles krav om, at tech-gi-

ganterne indfører en ”neutral-

itetsknap”. Knappen skal tillade

brugerne at nulstille alle visning-

spræferencer, som er baseret

på platformens algoritmer og de

data, som platformen har ind-

samlet om brugeren. I stedet

skal brugeren have vist opslag/

nyheder/indhold i kronologisk

rækkefølge. Det vil også kunne

betyde, at brugeren ikke bliver

anbefalet nye venner, forbindel-

ser, begivenheder eller grup-

per baseret på anbefalinger af

platformen.

Ekspertgruppen

anbefaler

samtidig, at der laves indspil

til Europa-Kommissionen ift.

aggressive og vildledende online

designpraksisser,

som

fast-

holder brugere og fratager bru-

gere autonomi på sociale medier

og i gaming. Helt konkret kan

der f.eks. særligt arbejdes for, at

flere aggressive designpraksisser

kategoriseres som forbudte han-

delspraksisser. Herudover anbe-

faler ekspertgruppen, at regerin-

gen aktivt kommer med input

omkring afhængighedsskabende

designpraksisser samt tech-gi-

ganternes forretningsmodeller i

forbindelse med Europa-Kom-

missionens evaluering af direk-

tivet om urimelig handelspraksis.

Det anbefales særligt, at ordlyden

af direktivet justeres for at imødekomme, at

tech-giganternes forretningsmodeller ofte hviler

på indsamling af data fra brugerne og ikke på

betaling fra brugerne.

MERE EFFEKTIV KONTROL MED TECH-

GIGANTERNES EVNE TIL AT FORUDSIGE OG

PÅVIRKE ADFÆRD

EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER OM TECH-GIGANTERNES BRUG AF

FASTHOLDELSESMEKANISMER

Konkret anbefaler ekspertgruppen følgende:

3.1 Forbud mod profilering på baggrund af personoplysninger

3.2 Krav til udvikling af algoritmer

3.3 Præcisering af tech-giganters ansvar for deres algoritmer

3.4 Forsker- og medieadgang til tech-giganters data

Ekspertgruppen anbefaler således, at regeringen på europæisk plan arbejder på initiativer, der øger

kontrollen med brugen af algoritmer og personalisering i indholdsanbefalinger.

Tech-giganternes tjenester har flere indbyggede

funktioner, som kan påvirke både normer og

fællesskaber og generelt anvendes til både at

forudsige og påvirke adfærd. Selvom forsknin-

gen ikke er entydig

, er der en lang række stud-

ier, der peger på, at sociale medier har bidraget

til politisk polarisering i samfundet

19,20,21

Algoritmernes filtrering samt personalisering af

indhold kan medføre, at forskelligt indhold vises

til forskellige brugere. Indhold, som har en pro-

vokerende eller følelsesladet udformning, opnår

derudover hurtigere interaktioner

fra brugere og kan derfor spre-

des hurtigt

. Det kan øge frag-

menteringen og polariseringen i

befolkningen

. Samtidig er der

eksempler på, at anbefalingsme-

kanismer kan føre brugerne til

mere ekstremt indhold. Eksem-

pelvis har brugere, der søger på

indhold vedr. fitness og sundhed

oplevet at blive anbefalet ind-

hold og fællesskaber omkring

selvskade og anoreksi

24,25,26

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

Tredjeparter kan samtidig ud-

nytte, at brugernes adfærd

kan påvirkes. Der er set flere

eksempler på, at fremmede

stater eller kriminelle forsøger

at bruge tech-giganternes plat-

forme til at påvirke valg, den

offentlige samtale og tilliden

til demokratiske institutioner

gennem spredning af mis- og

desinformation

. Den seneste

udvikling på området for gene-

rativ kunstig intelligens og chat-

bots accelererer blot denne

udvikling yderligere og under-

streger behovet for, at der bliver

sat ind på denne dagsorden.

Der er derfor behov for et opgør

med de negative effekter af den

algoritmiske styring af informa-

tion. Ekspertgruppen anbefaler

således, at der på europæisk

plan arbejdes på initiativer, der

øger kontrollen med brugen af

algoritmer og personalisering i

indholdsanbefalinger.

Forbud mod profilering på baggr-

und af personoplysninger

Ekspertgruppen anbefaler, at der

indføres et generelt forbud mod

automatisk behandling (profil-

ering) af personoplysninger på

tech-giganters tjenester. Med

DSA’en indføres et forbud mod

at anvende målrettet reklame på

grundlag af automatisk behan-

dling (profilering) af mindreåriges

personoplysninger. Ekspertgrup-

pens anbefaling vil således være

en udvidelse af kravene i DSA’en,

så der indføres et generelt

forbud mod målrettet reklame

baseret på profilering af person-

oplysninger uanset aldersgruppe.

Dette blev forsøgt af en koali-

tion af EU-parlamentarikere og

organisationer

intelligens ift. datakvalitet for at undgå bias ifm.

ændringer af eksisterende eller lancering af nye

algoritmer. Det kan både være med til at skabe

gennemsigtighed og styrke tilsyn med nye algo-

ritmer, der lanceres, men det kan også være med

til øge sikkerheden i nye algoritmer, inden de

lanceres.

til brug for forskning, der har til

formål at identificere og forstå

systemiske risici. Det foreslås

således at udvide dette, så for-

skere kan opnå i videre omfang

at få adgang til tech-giganternes

data og ikke kun ift. de aspekter,

som tech-giganterne selv vurderer

kan udgøre systemiske risici. Der-

udover bør publicistiske medier

have adgang til egne data hos

tech-giganterne. For at under-

støtte forsker- og medieadgangen

til data bør der også stilles krav til

platformene i forhold til at sikre

vejledning samt simple, effektive

og brugervenlige processer, når

forskerne og medierne anmoder

tech-giganterne om data. Andre

rettighedshavere bør få nem og

gratis adgang til data, der vedrører

det indhold, som de ejer.

Præcisering af tech-giganters ansvar for deres

algoritmer

Ekspertgruppen anbefaler, at hensynet bag

tech-giganters ansvarsfrihed for ulovligt ind-

hold på egne platforme evalueres i EU-regi, når

det kommer til indhold, der er blevet fremmet

af algoritmiske anbefalingsmekanismer. I samme

ombæring kan der undersøges fordele og ulemper

ved at udvide tech-giganters ansvar, så de ikke er

ansvarsfri for indhold, som platformen har pro-

moveret via en algoritme. Brugen af algoritmiske

anbefalingssystemer kræver, at tech-giganterne i

højere grad gøres ansvarlige for deres algoritmers

(negative) indvirkning på brugernes grundlæg-

gende rettigheder.

Krav til udvikling af algoritmer

Ekspertgruppen anbefaler, at der

stilles krav til forudgående kon-

sekvensanalyse og kontrol med

tech-giganternes algoritmer. Det

kan være ved at stille krav til

sikkerheden i tech-giganternes

udvikling og brug af kunstig

Forsker- og medieadgang til tech-giganters data

Ekspertgruppen anbefaler, at forsker- og mediead-

gangen (for f.eks. anerkendte forskningsinsti-

tutioner og publicistiske medier, der er tilmeldt

Pressenævnet) til tech-giganternes data udvides.

Med DSA’en har forskere adgang til oplysninger

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

TECH-GIGANTERNES ANSVAR IFT. BØRN

OG UNGES ADGANG TIL PLATFORME

MED IKKE-ALDERSSVARENDE INDHOLD

SKÆRPES

EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER OM TECH-GIGANTERNES ANSVAR

IFT. BØRN OG UNGES ADGANG TIL PLATFORME MED IKKE-ALDERSSVA-

RENDE INDHOLD

Konkret anbefaler ekspertgruppen følgende:

4.1 Krav om effektiv aldersbekræftelse

4.2 Videreudvikling af det digitale indre marked med fokus på børn og unge

4.3 Indførelse af alderssvarende adfærdskodeks ifm. databeskyttelsesreglerne

Ekspertgruppen anbefaler således, at regeringen arbejder for effektive aldersve-

rificeringsløsninger, der effektivt beskytter børn og unge mod ikke-alderssvarende

indhold.

Ekspertgruppen ønsker, at tech-giganternes tje-

nester som udgangspunktet skal være sikre for

børn. Tjenesterne skal imidlertid også have plads

til indhold, som er egnet til voksne, da en af de

store udfordringer er, at børn og voksne deler det

samme digitale rum. Der skal således findes løs-

ninger, der både tilgodeser beskyttelsen af børn

samt hensynet til børns og voksnes ytrings- og

informationssikkerhed. Der er således behov for

effektive mekanismer til aldersbekræftelse.

Ekspertgruppen ønsker derfor, at det afsøges,

hvilke løsninger til at beskytte børn mod ikke-

alderssvarende indhold, vil være effektive.

Ekspertgruppen er opmærksom på, at regeringen

vil igangsætte et arbejde med en hvidbog med ini-

tiativer, der kan beskytte børns færden på nettet

samt en Kommission for det gode børne- og ung-

domsliv, hvor fokus også er på sociale medier og

det digitale liv, og hvor digital dannelse formentlig

adresseres bedre. Ekspertgruppen beskæftiger sig

i denne delafrapportering ikke med digital dan-

nelse, da det ses som en indsats, der kun giver

mening på bagtæppet af de øvrige og mere struk-

turelle og institutionelle reguleringstiltag, som

ekspertgruppen foreslår.

får mulighed for at downloade. En

anden løsning kan være, at man

med inspiration fra Frankrig og

Tyskland stiller krav om, at platfor-

mene ved log-in indfører alders-

verifikation, som af myndighed-

erne vurderes effektiv, og at der

kan blokeres for platformene af

telecom-tjenester, hvis udbyderne

ikke efterlever kravene om alders-

verifikation. De tyske myndigheder

har f.eks. godkendt Yoti, der ud-

byder ansigtsgenkendelsesværktø-

jer og anvender kunstig intelligens

til at estimere alder. Yoti benyttes i

dag af de største pornosider og er

også ved at blive udrullet af Meta

på dets tjenester

. Ved indførelse

af aldersbekræftelse sender sam-

fundet et signal, ligesom der er

gjort med aldersbegrænsninger på

alkohol og tobak. Det vil naturlig-

vis være muligt at omgå alders-

bekræftelse med VPN-forbindel-

ser, eller ved at forældrene giver

børnene adgang, men det ligger

i tråd med, at børn og unge også

har mulighed for at skaffe både

alkohol og tobak, selvom det ikke

er lovligt. Anbefalingen ligger i

tråd med en lignende anbefaling

fra nordisk tænketank for tech og

demokrati

En stadig større del af børn og

unges liv foregår online. Danske

undersøgelser fra både 2018 og

2022 har vist, at fysisk samvær

med andre unge for både 11-15-

årige har været markant og støt

faldende gennem de sidste 30 år,

mens online kontakt derimod er

steget

Visse former for indhold på plat-

forme kan enten være ulovligt

eller direkte skadeligt for børn,

men børn har alligevel adgang til

det

. Det kan have konsekven-

ser ift. både trivsel, ensomhed,

kropsopfattelse, identitets- og

kulturdannelse mv., når børn

møder ikke-alderssvarende ind-

hold. Mange af de mest populære

sociale medier har en alders-

grænse på 13 år for at oprette

en bruger med fuld adgang til

indhold. Antallet af børn under

13 år på sociale medier kendes

dog reelt ikke, da det er op til

virksomhederne selv at vælge,

hvordan de vil kontrollere alder.

På trods af at f.eks. YouTube har

en officiel aldersgrænse på 13

år

, så viser en undersøgelse fra

Gallup at 70 pct. af danske børn

i 7-12 årsalderen bruger YouTube

dagligt .

Krav om effektiv aldersbekræftelse

Ekspertgruppen anbefaler, at der udvikles effe-

ktive aldersbekræftelsesværktøjer, så børn og

unge kun kan få adgang til tjenester med alders-

varende indhold. På den vis vil brugere skulle

bekræftes som voksne, før de får adgang til

tjenester, der er designet på en særlig vis eller

rummer indhold, som ikke er egnet til børn. Det

kan eksempelvis ske ved, at der i europæisk regi

stilles krav om bekræftelse af alder ved download

af apps og spil via app stores o.l. Konkret vil det

indebære, at man som bruger i forbindelse med

download af en app skal anvende et godkendt

aldersverificeringsværktøj, f.eks. den kommende

fælleseuropæiske wallet-løsning eIDAS, før man

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

Videreudvikling af det digitale

indre marked med fokus på børn

og unge

Ekspertgruppen anbefaler, at der

laves indspil til Europa-Kommis-

sionen til evaluering af DSA med

henblik på en videreudvikling af

det digitale indre marked. Flere

anbefalinger i denne delafrap-

portering er velegnede som ind-

spil til videreudvikling af det

digitale indre marked, men i

denne anbefaling er der fokus

på, hvordan det digitale indre

marked kan gøres mere egnet til

børn og unge. Det anbefales at

lave følgende indspil:

Skærpede krav til identifika-

tion og håndtering af sys-

temiske risici for grundlæg-

gende rettigheder med fokus

på uafhængigt og eksternt

tilsyn,

Krav til, at det er lige så

nemt at anmelde indhold,

som det nu er at ’like’ og

dele indhold,

Inaktivering af anmeldt ind-

hold, der er under behan-

dling hos tech-giganter, så

det f.eks. ikke er muligt at

videredele indholdet,

I den forbindelse er det også vigtigt, at DSA’ens

krav om hurtig handling ift. anmeldelser imøde-

kommes i praksis, og særligt hvis det vedrører

børn og unge.

Indførelse af alderssvarende adfærdskodeks ifm.

databeskyttelsesreglerne

Ekspertgruppen anbefaler, at der på enten

nationalt eller europæisk niveau indføres et

adfærdskodeks (Age Appropriate Design Code),

som skal knytte sig til de eksisterende regler

i GDPR med inspiration fra Storbritannien,

Californien og Holland. Det britiske adfærdskod-

eks indeholder 15 standarder for onlinetjenester,

der behandler data fra britiske børn, uanset hvor

udbyderen af tjenesten er etableret. Kodekset

lægger vægt på, at udbydere af tjenesterne skal

efterleve adfærdskodekset, selvom børn ikke er

målgruppe eller bruger på tjenesten. Det er til-

strækkeligt, at børn sandsynligvis vil få adgang

til tjenesten

. Kodekset skal kræve et niveau af

“højt privatliv” som standardindstilling, give mere

forældrekontrol, flere informationer til barnet og

sikre mod brugen af vildledende designmønstre,

såkaldte ”dark patterns”, som presser børn til at

give unødvendige personlige data eller svække

eller deaktivere deres privatlivsbeskyttelse.

Fokus på håndhævelsen af

hurtig og effektiv nedtag-

ning af ulovligt indhold, i

særdeleshed hvis indholdet

vedrører eksempelvis bør-

nepornografisk

materiale

eller andet ulovligt indhold

med børn.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

EKSPERTGRUPPENS

SAMMENSÆTNING

Ekspertgruppen har ved afgivelse af denne delafrapportering haft følgende

sammensætning:

•

Mikkel Flyverbom (formand),

Copenhagen Business School

Lars Thinggaard,

Tech for Life

Lone Sunesen,

TV MIDT/VEST

Mie Oehlenschläger,

Tech & Childhood

Miriam Michaelsen,

Medierådet for Børn og Unge

Pernille Tranberg,

DataEthics

Rebecca Adler-Nissen,

Københavns Universitet

Rikke Frank Jørgensen,

Institut for Menneskerettigheder

Sune Lehmann,

Danmarks Tekniske Universitet

Thomas Bolander,

Danmarks Tekniske Universitet

Peter Svarre,

digital strateg, foredragsholder og forfatter

Erhvervsministeriet har udgjort ekspertgruppens sekretariat i samarbejde med andre

relevante ministerier, herunder Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet

og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

DEMOKRATISK KONTROL MED TECH-GIGANTERNES FORRETNINGSMODELLER

EKSPERTGRUPPENS

KOMMISORIUM

De internationale tech-giganter

har en meget stor indflydelse

på samfundslivet, økonomien og

almindelige menneskers hverdag

både nationalt og internationalt.

Regeringen har igangsat en ræk-

ke initiativer, men der vil forsat

være brug for politisk udvikling

og nye tiltag.

Regeringen nedsætter på den

baggrund – som led i regerin-

gens udspil ”Tech-giganter: mere

retfærdig konkurrence og bedre

forbrugerbeskyttelse” fra august

2021 – en ekstern ekspertgrup-

pe. Ekspertgruppen får til formål

at understøtte regeringens

arbejde med at håndtere pro-

blemstillinger, som er forbundet

med tech-gigant-dagsordenen

i et nationalt og internationalt

perspektiv.

Tech-giganterne opererer som

oftest ud fra en forretnings-

model, der er baseret på at

indsamle så meget data om

deres brugere som muligt. Det er

i praksis umuligt for brugerne at

vide, hvilke data som de frivilligt

og ufrivilligt har videregivet til

tech-giganterne, samt hvordan

disse anvendes til videresalg,

markedsføring mv.

Mange af de mest udbred-

te online platforme er ejet af

internationale tech-giganter, og

forum for kommunikation og

den offentlig debat i dag. På den

måde får tech-giganterne en

stor indflydelse på spillereglerne

i den offentlige debat og demo-

kratiske samtale.

Ligeledes er der også udfordrin-

ger i forbindelse med spredning

af ulovligt og skadeligt ind-

hold, unfair konkurrencevilkår,

skatteforhold, digital mistrivsel

hos børn og unge, uigennemsig-

tige algoritmer og polariserende

mekanismer. Yderligere udfordrer

tech-giganterne også ordentlige

arbejdsmarkedsvilkår, herunder

særligt lønmodtagerrettigheder

Endelig spiller tech-giganterne

en stigende udenrigs- og sik-

kerhedspolitisk rolle i kontekst

af den fortsatte teknologiske

stormagtsrivalisering mellem

USA og Kina, hvorfor det vil være

vigtigt at balancere kritisk dialog

med perspektiver på muligheder

for vidensdeling, innovation og

samarbejde.

Opgavebeskrivelse

Ekspertgruppen skal overordnet fungere som

forum for drøftelse af strukturelle problemstil-

linger, hvor tech-giganternes forretningsmodel

udfordrer vores samfund, kultur, økonomi, trivsel

mv. I forlængelse heraf vil regeringen have mulig-

hed for at anmode ekspertgruppen om at forhol-

de sig til og vurdere konkrete sager og dilemmaer

inden for tech-dagsordenen.

Konkret skal ekspertgruppen:

•

Drøfte udfordringer ved tech-giganternes

forretningsmodel og dens konsekvens for

det danske samfund, herunder for den de-

mokratiske samtale.

Komme med oplæg til, herunder belyse

mulige positive såvel som negative konse-

kvenser, hvordan den demokratiske kontrol

med tech-giganterne, herunder med særligt

fokus på deres forretningsmodel, kan styr-

kes.

Identificere andre problemstillinger for det

danske samfund i lyset af de strukturelle

udfordringer, der følger af tech-giganternes

forretningsmodel samt kvalificere disse og

deres konsekvenser for det danske sam-

fund.

Fremlægge forslag og konkrete anbefalinger,

herunder overveje om det skal løses i na-

tionalt eller EU-regi, til håndtering af disse

problemstillinger.

Inddrage og drøfte internationale erfaringer

i arbejdet, for at sikre en ansvarlig teknolo-

gisk udvikling, der understøtter Danmarks

demokrati, vel-stand og sikkerhed i en glo-

balt forbundet verden.

Den enkelte ressortminister har

mulighed for at fremsætte ønske

om, at ekspertgruppen kan ind-

drages i forhold til konkrete pro-

blemstillinger og dilemmaer inden

for dennes ressortområde.

Ekspertgruppen skal i sit arbej-

de sikre løbende inddragelse af

Dataetisk Råd.

Organisering

Ekspertgruppens formand og

medlemmer udpeges personligt

af erhvervsministeren. Ekspert-

gruppen forventes at bestå af

12 medlemmer med ekspertise

og erfaring inden for tech-gigant

dagsordenen.

Ekspertgruppen nedsættes i før-

ste omgang for en toårig periode.

Ekspertgruppen vil blive sekretari-

atsbetjent af Erhvervsministeriet.

•

Baggrund

Konsekvenserne af tech-gigan-

ternes udvikling og indflydelse

har betydning på en lang række

områder, herunder på skatte-,

kultur- og konkurrenceområdet.

Fælles for de store tech-giganter

er, at deres indtog på det danske

marked er båret af en stor ef-

terspørgsel på deres ydelser fra

både virksomheder og borgere.

Tech-giganters tilstedeværelse

og udvikling medfører dog sam-

tidig en række udfordringer, som

også har grænseoverskridende

karakter.

•

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter

KILDELISTE

2020-01-14 Out Of Control final-v2 (forbruk-

erradet.no)

https://s3-ap-southeast-2.amazonaws.com/

ad-aspi/2020-09/TikTok%20and%20We-

Chat.pdf?7BNJWaoHImPVE_6KKcBP1JRD-

5fRnAVTZ=

https://gking.harvard.edu/files/gking/fi-

les/50c.pdf

https://www.fbi.gov/wanted/cyber/rus-

sian-interference-in-2016-u-s-elections

https://www.newsguardtech.com/misinfor-

mation-monitor/march-2022/

https://foreignpolicy.com/2022/08/22/infor-

mation-warfare-in-russias-war-in-ukraine/

Det irske datatilsyn udsteder bøde til Insta-

gram på 405 millioner euro (datatilsynet.dk)

https://edpb.europa.eu/system/fi-

les/2023-02/edpb_03-2022_guidelines_on_

deceptive_design_patterns_in_social_me-

dia_platform_interfaces_v2_en_0.pdf

https://www.reuters.com/legal/transactio-

nal/us-senate-panel-approves-update-chil-

drens-online-privacy-bill-2022-07-27/

Sherman LE, Hernandez LM, Greenfield PM,

Dapretto M. What the brain ’Likes’: neural

correlates of providing feedback on social

media. Soc Cogn Affect Neurosci. 2018 Sep

4;13(7):699-707.

Facebook prioritized ‘angry’ emoji reaction

posts in news feeds - The Washington Post

Anna Lembke (2021): Dopamine Nation-

Finding Balance in the Age of Indulgence,

Headline Book Publishing

Digitale mediers betydning for børn og un-

ges trivsel - Børns Vilkår (bornsvilkar.dk)

Sociale medier giver lavt selvværd og fører

til spiseforstyrrelser (phuset.dk)

https://www.dr.dk/static/docu-

ments/2023/01/24/medieudviklingen2022_

a50af9a5.pdf

Danske unge bruger dagligt over to timer

på TikTok - Dansk Markedsføring (markeds-

foring.dk)

Braghieri et al, 2022, Social media and

Mental Health, American Economic Review,

112(11):3660-3693

Social_media_echo_chambers_and_politi-

cal_polarization.pdf (cambridge.org)

Frenemies (cambridge.org)

24.

25.

20.

21.

The Welfare Effects of Social Media - Ame-

rican Economic Association (aeaweb.org)

A systematic review of worldwide causal

and correlational evidence on digital media

and democracy | Nature Human Behaviour

Facebook prioritized ‘angry’ emoji reaction

posts in news feeds - The Washington Post

Sunstein, C.R. (2018). #republic. Divided

democracy in the age of social media. Prin-

ceton University Press, s. 25, 71f.; Mehlsen,

C. & Hendricks, V.F. (2019). LIKE. Shitstorme,

fake news fear of missing out. What’s not to

like?. Center for Information og Boblestudi-

er (CIBS), Københavns Universitet, s. 167,

https://cfdp.dk/cases/indsigt/det-vrede-in-

ternet-vrede-unge-maend/

https://www.theguardian.com/techno-

logy/2022/dec/15/tiktok-self-harm-study-

results-every-parents-nightmare

https://www.dazeddigital.com/life-cul-

ture/article/57833/1/demystifying-algo-

rithm-social-media-tiktok-eating-disor-

der-self-harm-twitter

‘Troll factory’ spreading Russian pro-war

lies online, says UK | Ukraine | The Guardian

Tracking-Free Ads Coalition (tracking-

freeads.eu)

Møhl, Bo & Lotte Rubæk (2020): Kapitel 6 af

FAQ om Selvskade. Hans Reitzels Forlag

Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel

2022 (vive.dk)

“The effects of pornography on children

and young people”, rapport af the Australian

Institute of Family Studies (AIFS)

YouTube Servicevilkår: https://kids.youtube.

com/t/terms

https://bornsvilkar.dk/familiensdigitalehver-

dag/youtube/

Meta udtaler, at Yoti på Instagram har

forhindret 96 procent af teenager i at

ændre deres fødselsdato. . https://www.bio-

metricupdate.com/202303/instagram-ta-

kes-yoti-facial-age-estimation-to-euro-

pe-australia-canada-japan

En nordisk tilgang (kum.dk)

Introduction to the Age appropriate design

code | ICO

22.

23.

26.

10.

27.

28.

29.

30.

31.

11.

12.

13.

14.

15.

32.

33.

34.

16.

17.

35.

36.

18.

19.

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller. Rapport og anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter