Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del Bilag 111
Offentligt
2723665_0001.png
Digitalisering med omtanke
Juni 2023
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Udspil for digital inklusion - Digitalisering med omtanke DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Udspil for digital inklusion - Digitalisering med omtanke
Digitalisering med omtanke
Juni 2023
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Udspil for digital inklusion - Digitalisering med omtanke
Henvendelse om publikationen
kan ske til:
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 4-6
1470 København K
T 72 28 24 00
Elektronisk Publikation:
ISBN: 978-87-94449-01-4
Publikationen kan hentes på
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets hjemmeside:
www.digmin.dk
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Udspil for digital inklusion - Digitalisering med omtanke
2723665_0005.png
Borgeren i centrum for
den digitale udvikling
Da internettet for 30 år siden tog verden med storm, tog vi i Danmark kort tid efter en
stor beslutning. Vi valgte at gå forrest og gøre digitalisering til en politisk prioritet. I Dan-
mark har vi derfor tidligt investeret ambitiøst i en digital omstilling af den offentlige sek-
tor. Det har gjort det danske velfærdssamfund til et af verdens mest digitale.
Når vi skal kommunikere med det offentlige, foregår det ikke længere med et fysisk brev.
Vi bruger Digital Post. Hvor girokort før skulle betales på posthuset og håndudfyldte
blanketter skibes afsted til rådhuset, kan vi i dag forny vores recepter i en app, betale reg-
ninger i netbank og ansøge om boligstøtte digitalt via borger.dk.
Digitaliseringen har frigjort ressourcer, der i stedet har kunnet bruges på nærvær i mødet
mellem borger og offentlig service. Samtidig har det skabt frihed og fleksibilitet for dan-
skerne til at kunne håndtere deres ærinder med det offentlige, når det passer dem. Det
fungerer rigtigt godt for de fleste. Faktisk foretrækker 3 ud af 4 danskere at klare sit mel-
lemværende med det offentlige digitalt frem for at møde personligt op i for eksempel bor-
gerservice.
Men den digitale udvikling er gået hurtigt. Og det er ikke alle, der har haft lige let ved
overgangen fra et analogt samfund til et digitalt samfund. Dem må vi ikke glemme.
Ambitionen er ikke længere blot at være en digital frontløber. I fremtiden skal Danmark
også være et foregangsland inden for digital inklusion. Vi skal være de bedste til at skabe
gode rammer for de borgere, der finder et digitalt samfund udfordrende. Når vi priorite-
rer den digitale udvikling højt, skal vi prioritere digital inklusion ligeså højt. Det er digita-
lisering med omtanke.
Vi har som samfund et ansvar for at gøre brug af digitaliseringens muligheder. Det kan
bidrage til velfærd, vækst og grøn omstilling. Til gavn for borgere, virksomheder og sam-
fundet som helhed. Men alle skal kunne være med. Man skal kunne føle sig tryg i mødet
med det offentlige, uanset hvilke digitale kompetencer man besidder. For at skabe den
tryghed og understøtte tilliden til de digitale løsninger skal vi derfor også være transpa-
rente og tydelige i vores kommunikation om,
hvorfor
vi digitaliserer.
5
Digitalisering med omtanke
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Udspil for digital inklusion - Digitalisering med omtanke
2723665_0006.png
Regeringen har en vision om et inkluderende digitalt velfærdssamfund, der favner alle og
stiller den nødvendige hjælp, de rette værktøjer og gode alternativer til rådighed for digi-
talt udfordrede borgere. Så alle kan indgå i samfundet på en værdig måde. Vi skal bruge
digitaliseringen der, hvor det kan skabe værdi, og hvor det kan skabe plads til nærvær i
vores velfærdssamfund og i vores hverdag. Digitaliseringen skal give frihed for den en-
kelte – og må aldrig være frihedsberøvende. Sådan er det ikke altid i dag.
Vi har allerede taget store og vigtige skridt. For eksempel har folketinget i maj 2023 ved-
taget en ny lov, som skal gøre det nemmere for de borgere, der ikke kan være digitale, at
blive fritaget for krav om digital selvbetjening. Samtidig skal krav til webtilgængelighed
sikre, at alle borgere uanset handicap eller funktionsnedsættelse kan benytte de offentlige
digitale løsninger på lige fod med andre. For eksempel ved at få læst indholdet på en
hjemmeside op. Det gør, at borgere med synshandikap i langt højere grad end tidligere er
selvhjulpne. Fælles retningslinjer og anbefalinger til gode brugeroplevelser giver desuden
ensartede rammer for, hvordan offentlige digitale løsninger skal bygges, så de er bruger-
venlige og nye offentlige digitale løsninger kan blive testet på et brugerpanel, der består af
borgere med forskellige digitale kompetencer.
Med
Digitalisering med omtanke
sætter regeringen retningen for et inkluderende digitalt
velfærdssamfund for alle og foreslår at igangsætte fem initiativer, der på både kort og
lang sigt skal skabe bedre vilkår for borgere, der finder digitalisering udfordrende. Dette
tager desuden højde for input, som regeringen har modtaget fra Digitaliseringsrådet.
Regeringens vision for et inkluderende digitalt samfund tager udgangspunkt i tre over-
ordnede værdier, der også afspejler sig i hvert af initiativerne.
Digitalisering må ikke sætte velfærdssamfundet under pres. Alle borgere skal
have lige adgang til velfærdssamfundet – uanset digitale kompetencer.
2. Digitale løsninger skal skabe værdi for den enkelte borger og tilgodese samfunds-
hensyn, fx skabe bedre service eller effektivisering, der kan frigive midler til bor-
gernær velfærd. Digitalisering skal derfor anvendes dér, hvor det dokumenteret
beriger og efterlader flere ressourcer til kerneopgaven.
3. Ingen skal ekskluderes fra samfundet som følge af den teknologiske udvikling.
Det er ikke nemt. Udfordringerne er mange, komplekse og går på tværs af både den of-
fentlige og den private sektor. Nogle borgere har brug for meget hjælp. De mangler for
eksempel de nødvendige kompetencer til at kunne betjene en smartphone eller en tablet.
Andre kan nemt betjene de digitale enheder, men har brug for hjælp til installere eller an-
vende for eksempel MitID, Digital Post eller netbank. Andre borgere har svært ved at na-
vigere i den offentlige sektor og forstå hvilke handlinger, de skal udføre i en given situa-
1.
6
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Udspil for digital inklusion - Digitalisering med omtanke
2723665_0007.png
tion. Endelig oplever alt for mange, at de ikke har adgang til den nødvendige hjælp og vej-
ledning til at kunne betjene sig selv digitalt, eller at de mangler adgang til gode alternati-
ver og nærhed i samspillet med det offentlige.
Boks 1: Fakta om digital inklusion
6,5 pct. af befolkningen er fritaget for Digital Post.
17,2 pct. vurderer, at de har få digitale kompetencer og/eller lavt kendskab til den offentlige
sektor. For en del af denne gruppe er kontakten til den offentlige sektor en udfordring uanset
om den er digital eller analog.
4 pct. af borgerne anvender slet ikke offentlige digitale løsninger. Det gælder særligt de
ældste borgere (18 pct. blandt de 75-84-årige; 36 pct. blandt borgere på 85 år og derover).
78 pct. af borgerne i Danmark mellem 15 og 89 år anvender offentlige digitale løsninger
mindst en gang om ugen.
Danskerne foretrækker generelt at anvende de offentlige digitale løsninger. 74 pct. (af den
voksne befolkning) er enige i, at de foretrækker at bruge digitale løsninger til at klare deres
ærinder hos det offentlige. 6 pct. er uenige.
Flertallet af danskere foretrækker at få hjælp fra pårørende til deres digitale gøremål. 63 pct.
af dem, der har haft brug for hjælp til at bruge Digital Post eller digitale selvbetjeningsløsnin-
ger fra det offentlige inden for det seneste år, har fået hjælp af en person i familien eller
vennekredsen. 17 pct. har opsøgt hjælp i myndighedernes telefoniske support og 16 pct. i
borgerservice eller på et bibliotek.
77 pct. af danskerne mellem 15 og 89 år har generelt tillid til de offentlige digitale løsninger.
Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2022, Danmarks Statistik; Digitaliseringsstyrelsen maj 2023, antal fritaget for Digital Post.
Der findes derfor heller ikke én løsning. Der er i stedet behov for at adressere digital in-
klusion fra flere sider. Vi skal både skabe bedre adgang til hjælp, sikre bedre muligheder
for at hjælpe andre, skabe bedre adgang til digital træning og styrke vidensgrundlaget om
de udfordringer, borgere oplever. Det har vi behov for, hvis vi skal skabe mere målrettede
og effektive indsatser, der skaber værdi for borgere og virksomheder.
Regeringen foreslår at igangsætte fem initiativer i perioden 2023-2027,
jf. boks 2.
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Udspil for digital inklusion - Digitalisering med omtanke
2723665_0008.png
Boks 2: Initiativer
Bedre hjælp til MitID
Den telefoniske MitID-support styrkes, så man hurtigt og nemt kan tale med et menneske, hvis
man har brug for hjælp. Samtidig forbedres selvbetjeningsuniverset på mitid.dk og selvbetjenings-
mulighederne i MitID-appen, så de bliver mere brugervenlige og lettere at navigere i.
Bedre mulighed for at hjælpe andre med Digital Post
Der etableres mulighed for at give ”fuld adgang” til sin Digitale Post, så fx en pårørende både kan
læse og sende meddelelser på vegne af en anden i Digital Post. Samtidig igangsættes en indsats
for, at myndighederne i højere grad benytter mulighederne i Digital Post til at fremhæve relevant
information for borgerne. Det skal gøre det nemmere for borgerne at overskue og handle på de
beskeder, som de modtager i Digital Post.
Bedre vilkår for støttepersoner og adgang for borgere til digital træning
Med overgangen til MitID har nogle borgere, deres pårørende og andre støttepersoner oplevet,
at det er blevet sværere at hjælpe digitalt. Der igangsættes derfor en indsats for at øge kendska-
bet til de muligheder for at hjælpe andre, som allerede findes og der udarbejdes en analyse af,
hvordan det fremover kan blive nemmere for støttepersoner at hjælpe digitalt. Dertil skal der sam-
arbejdes med bibliotekerne om at videreudvikle og udbrede eKurser.nu, der tilbyder digital træ-
ning til borgere, så flere borgere får mulighed for at blive digitalt selvhjulpne.
Det skal være attraktivt at være it-frivillig
Der igangsættes en indsats, der har til formål at understøtte og uddanne landets it-frivillige, så de
oplever, at det er attraktivt at være frivillig. Det skal ske ved at klæde de it-frivillige bedre på til
opgaven gennem fx kurser og webinarer og ved at indgå partnerskaber med organisationer for it-
frivillige.
Mere viden om borgernes møde med den digitale offentlige sektor
Der igangsættes en årlig analyse af borgernes møde med den digitale offentlige sektor med sær-
ligt fokus på digital inklusion og tillid, der skal danne grundlag for øget offentlig debat og bedre og
mere målrettede indsatser for digital inklusion. Analysen skal give et vidensgrundlag og øge trans-
parensen om befolkningens anvendelse af og oplevelser med offentlige digitale løsninger med
særligt fokus på dem, der finder digitaliseringen udfordrende.
Vi kan ikke gøre det alene. Vi ved af erfaring, at vi kun kan lykkes med den digitale om-
stilling, hvis vi løfter i flok. Det gælder på tværs af den offentlige sektor og på tværs af
hele samfundet. Da danskerne for 10 år siden tog den digitale kommunikation med det
offentlige til sig, skete det på baggrund af en stor indsats fra civilsamfundet.
En række organisationer og foreninger arrangerede cafeer og uddannelser. Og de hjalp til
med at løfte danskernes digitale kompetencer markant og få fod på de nye digitale værk-
tøjer helt ude i de enkelte stuer.
Samtidig har danskerne fra begyndelsen, på tværs af familie, venner og kollegaer, hjulpet
hinanden med at anvende og tage de nye offentlige digitale løsninger i brug. Sådan har vi
altid gjort i Danmark – også dengang det meste foregik på papir og med rudekuverter.
8
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Udspil for digital inklusion - Digitalisering med omtanke
2723665_0009.png
Det skal vi blive ved med. For vi har mange frivillige og pårørende, der ønsker at stille de-
res hjælp til rådighed. De skal have bedre mulighed for at være noget for andre.
Den offentlige sektor skal gå forrest. Vi skal lytte til dem, der oplever udfordringerne på
helt nært hold, og vi skal sætte borgeren i centrum for den digitale udvikling. For et digi-
talt foregangsland er et land, der digitaliserer med omtanke.
Boks 3: Anbefalinger fra Digitaliseringsrådet
Digitaliseringsrådet præsenterede i maj 2023 sin vision for et digitalt inkluderende samfund. I arbejdet
har Digitaliseringsrådet været i dialog med relevante interessenter.
Digitaliseringsrådets vision:
I det digitalt inkluderende samfund skal alle borgere opleve, at man uanset digitale forudsæt-
ninger får mødt sine individuelle behov. Som samfund vil vi derfor forpligte os på, at vi tilbyder
forskellige alternativer og hjælp til dem, som finder det digitale svært, og at vi nøje vægter
relevante hensyn for og imod i den videre digitalisering af samfundet.
For at indfri visionen har Digitaliseringsrådet opstillet fire retningslinjer, der skal vise vejen for den videre
digitalisering af samfundet.
Behovsbaserede løsninger
med udgangspunkt i borgeren. Digitalisering bør altid prioriteres,
hvis det dokumenteret beriger kerneopgaven for borgeren. Et sådant fokus, gør det nemmere
at vurdere om et givent område skal digitaliseres eller ej.
Anerkend kompleksiteten
i den offentlige sektor. Inden for nogle sektorer og områder er kom-
pleksiteten særligt høj, og borgenes behov for hjælp og alternativer varierer. Tilbud og rammer
bør afspejle den forskel. Samtidigt er der behov for kontinuerligt fokus på at forenkle de regler,
som den offentlige sektor er bygget på.
Transparent og tydelig kommunikation
mellem myndigheder og borgere om
formålet
med
digitalisering med henblik på at bevare den høje tillid til digitale løsninger i den offentlige sek-
tor.
Øget implementeringsfokus
på både økonomiske konsekvenser ved digitaliseringsprojekter
og implementeringskonsekvenser for borgere og myndigheder, herunder behov for revitalise-
ring af indsatsen for at sikre digitaliseringsklar lovgivning.
Kilde:
Digitaliseringsrådets vision for et digitalt inkluderende samfund, maj 2023 [pdf]
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Udspil for digital inklusion - Digitalisering med omtanke
2723665_0010.png
Kapitel 2
www.digmin.dk
Publikationens titel
10