Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 98
Offentligt
1
7.maj, 2023
Undervisningsministeriet
Folketinget
Må skolepsykologer ikke kalde sig skolepsykologer?
Reformkommissionen foreslår psykologisk overbygningsuddannelse af lærere og pædagoger til at
kunne udgøre pædagogisk-psykologiske vejledere for lærere og pædagoger i form af
skolepsykologer og dagtilbudspsykologer i regi af PPR. Formanden for Dansk Psykolog Forening
Eva Secher Mathiesen gør gældende at psykologbegrebet er beskyttet med baggrund i
psykologloven, hvor kun cand.psych’er og cand. pæd. psyk’er må kalde sig psykologer og er
autorisationsberettigede.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har i samarbejde med folkeskolens og dagtilbuddenes
interessenter tilsvarende peget på behovet for en psykologfaglig overbygningsdannelse af lærere og
pædagoger til at sikre, at PPR får mere fokus på udvikling af praksis og udvikling af
hensigtsmæssige udviklings- og læringsfællesskaber i skoler og dagtilbud, fx i form af en 2-årig
kandidatuddannelse målrettet PPRs virksomhed.
Hvordan kan det lovliggøres, at skolepsykologbetegnelsen kan genindføres?
Det er Folketinget, der har vedtaget formuleringen i psykologloven fra 1993. Det er derfor meget
enkelt for Folketinget at beslutte en kort tilføjelse, der muliggør, at lærere og pædagoger benævnes
henholdsvis skolepsykologer og dagtilbudspsykologer uden autorisationsret efter færdigbestået
kandidatuddannelse.
Hvorfor er det vigtigt, at skolepsykologbetegnelsen genetableres?
Indtil 1993 var der to stillingstyper i folkeskolen
–
henholdsvis som skolepsykolog og klinisk
psykolog. Førstnævnte krævede læreruddannelse plus psykologuddannelse og sidstnævnte krævede
psykologuddannelse plus godkendt klinisk efteruddannelse.
I 1970’erne og 1980’erne var
der på
PPR henved 80% skolepsykologer og 20% kliniske psykologer. Førstnævnte kendte skolen
indgående og sidstnævnte sikrede faglig ekspertise i forbindelse med sociale og emotionelle
problematikker blandt børn.
I dag er der 12-1300 psykologer, hvoraf de allerfleste hverken har baggrund i skolens praksis eller
har klinisk efteruddannelse. Der er mange årsager til denne udvikling, men ingen, der udspringer af
ændrede behov fra folkeskolen. Der er det allerstørste behov for at få sikret genindførsel af de
skolepsykologiske/pædagogisk-psykologiske kompetencer på PPR, så PPR igen bliver i stand til at
medvirke i skolens og undervisningens udvikling i praksis.
Betegnelsen ”skolepsykolog” er velkendt i offentligheden, og det sætter ikke fokus på det enkelte
barn, men på skolens og undervisningens virksomhed som det primære, der skal arbejdes med, jfr.
det helt uantagelige omfang af børn, der bliver udpeget til at ”fejle” noget –
bl.a. via psykiatrien.
Betegnelsen
”dagtilbudspsykolog”,
sætter ligeledes fokus på den samlede daginstitutions fungeren
og udvikling, jfr. de meget store forskelle, der findes blandt daginstitutioner for de vigtige børneår
fra 0 til 6 år.
En 2-årig kandidatuddannelse målrettet PPRs virksomhed vil være nødvendigt for at sikre de
nødvendige faglige psykologkompetencer på såvel individ- som gruppe- og organisationsniveau.