BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 84
Offentligt

Afrapportering

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)

BUU Alm.del - Bilag 84

Offentligt

Modeller for en

psykologfaglig

overbygningsuddannelse

målrettet lærere og

pædagoger

April, 2023

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Tel.: 7231 7800

[email protected]

www.ufm.dk

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Modeller for en psykologfaglig

overbygningsuddannelse målrettet

lærere og pædagoger

Afrapportering

April, 2023

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Indhold

1. Indledning

1.1 Inddragelse af nøgleinteressenter

1.2 Udfordringsbilledet

2. Model A - Justering af den eksisterende kandidatuddannelse

3. Model B - Ny kandidatuddannelse

4. Model C

–

Erhvervskandidatuddannelse

5. Model D

–

1-årig akademisk overbygningsuddannelse

6. Model E

–

Masteruddannelse

7. Model F

–

Diplomuddannelse

8. Bilag

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

1. Indledning

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg (BUU) vedtog i foråret 2022 en beretning

over beslutningsforslaget B 110, som omhandlede en mulig psykologfaglig overbyg-

ningsuddannelse til lærere og pædagoger. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har på

den baggrund igangsat et udviklingsarbejde med henblik på at komme med oplæg til

mulige modeller for en psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger.

Som led i udviklingsarbejdet har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen nedsat en dia-

loggruppe samt indhentet perspektiver fra relevante fagmiljøer på de videregående ud-

dannelsesinstitutioner. Dialoggruppen og fagmiljøerne har i udviklingsarbejdet bidraget

med perspektiver på inklusions- og trivselsdagsordenen, den pædagogiske psykologi-

ske rådgivning (PPR), samt perspektiver ved forskellige uddannelsesmodeller.

Nærværende afrapportering præsenterer mulige modeller inden for det ordinære uddan-

nelsessystem og efter- og videreuddannelsessystemet. Flere af modellerne kræver æn-

dringer af det eksisterende regelgrundlag, før de kan realiseres.

Det bemærkes, at nærværende afrapportering er baseret på eksisterende regelgrundlag

for de videregående uddannelsesinstitutioner. De nye regler, der måtte komme med det

eventuelt kommende universitetslandskab m.v., er der således ikke taget højde for.

Læsevejledning

Afrapporteringen præsenterer forskellige modeller for en psykologfaglig overbygnings-

uddannelse i kapitel 2–7. Der præsenteres fem modeller for overbygningsuddannelser på

kandidatniveau (kvalifikationsramme niveau 7) og en uddannelse på professionsbache-

lorniveau (kvalifikationsramme niveau 6). Der skitseres muligheder for uddannelsesele-

menter på begge niveauer i efter- og videreuddannelsessystemet.

De beskrevne modeller er:

A. Justering af den eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi.

B. Ny kandidatuddannelse.

C. Erhvervskandidatuddannelse.

D. 1-årig akademisk overbygningsuddannelse.

E. Masteruddannelse.

F. Diplomuddannelse.

1.1 Inddragelse af nøgleinteressenter

Dialoggruppen bestod af repræsentanter fra

KL, BUPL, BUPL’s

Lederforening, Børne- og

Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Landssamrådet af PPR-chefer, Dansk

Psykolog Forening, Pædagogiske Psykologers Forening, Socialpædagogernes Landsfor-

bund, Skolelederforeningen, Børne- og Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen.

Der har været afholdt tre møder i dialoggruppen i perioden august 2022 til marts 2023.

På det første møde var der bl.a. en dialog om udfordringsbilledet i relation til PPR samt

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

en drøftelse af potentialer for en psykologfaglig overbygningsuddannelse. På andet

møde blev de indledende skitser for mulige uddannelsesmodeller drøftet, og de blev ud-

dybet på det tredje og sidste møde.

Uddannelses-og Forskningsstyrelsen har derudover haft faglig sparring med udvalgte

fagmiljøer på de videregående uddannelsesinstitutioner (universiteter og professions-

højskoler).

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har sparret med følgende:

- Aarhus Universitet

- Syddansk Universitet

- Aalborg Universitet

- Roskilde Universitet

- Københavns Universitet

- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

1.2 Udfordringsbilledet

Der er forud for udviklingsarbejdet ikke foretaget en systematisk kortlægning af udfor-

dringsbilledet i PPR, ligesom der ikke er lavet en egentlig behovsanalyse. På finansloven

for 2022 blev der afsat midler til, at Børne- og Undervisningsministeriet kan gennemføre

en kortlægning af udfordringerne i PPR. Da kortlægningen endnu ikke er afsluttet, vur-

deres det, at det vil være en fordel at afvente kortlægningen, før der tages beslutning

om en eventuel udvikling af en ny psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og

pædagoger.

På baggrund af drøftelserne i dialoggruppen samt indspil og perspektiver fra fagmiljø-

erne kan dele af udfordringsbilledet imidlertid skitseres.

Opgaverne i PPR

PPR har en bred og varierende opgaveportefølje i kommunerne, der relaterer sig til børn

og unge mellem 0 og 18 år, herunder en række lovbestemte opgaver. Ofte inddrages

PPR, hvis en elevs skolesituation giver anledning til bekymringer, eller hvis forældre eller

pædagoger anmoder om pædagogisk-psykologisk bistand. PPR-opgaver består blandt

andet i at lave pædagogiske-psykologiske vurderinger, at rådgive skolen omkring un-

derstøttelse af inklusion eller tilrettelæggelse af et læringsmiljø, der fremmer elevens

trivsel og læring, rådgivning og sparring med andre fagprofessionelle om et specifikt

barn/ung, samt rådgivning af forældre mv.

Denne afrapportering adresserer uddannelsesmodeller, der primært retter sig mod PPR i

kommunerne som aftagerfelt. Fagmiljøerne gør opmærksom på, at det også kan være

relevant at medtænke, hvorvidt en model for en psykologfaglig overbygningsuddan-

nelse ligeledes kan henvende sig til lærere og pædagoger, der kan varetage PPR-samar-

bejdet i praksis. Det vil for eksempel sige PPR-konsulenter, som ansættes på skoler eller

i dagtilbud. En nyere forskningsrapport viser blandt andet, at der er potentialer for at

styrke samarbejdet mellem PPR og dagtilbud

https://bupl.dk/sites/default/files/2022-10/P%C3%A6dagoger%20i%20tv%C3%A6rfaglig%20samar-

bejde%20om%20bekymringsb%C3%B8rn%20Stanek%202022%20forsk%2061.pdf

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Dialoggruppen fremfører bredt et ønske om, at der på uddannelser, som målretter sig

PPR, i højere grad kan rekrutteres studerende med professionsbaggrund (især lærere og

pædagoger), og som samtidig har reel praksiserfaring, frem for akademiske bachelorer

eller professionsbachelorstuderende, der kommer direkte fra deres adgangsgivende ud-

dannelse. Parterne i dialoggruppen pointerer, at der ikke kun er brug for en individualise-

rende behandling i PPR, som f.eks. psykologerne kan gennemføre, men også i høj grad

for stærke fagligheder, der har særlig viden om at understøtte børne- og læringsfælles-

skaber.

Der findes i dag flere uddannelser og uddannelseselementer, der knytter sig til PPR-om-

rådet. Mest fremtrædende er Aarhus Universitets kandidatuddannelse i pædagogisk

psykologi på DPU. Derudover har Roskilde Universitet en kandidatuddannelse i social-

psykologi, hvor studerende med en professionsbachelor kan blive optaget. På efter- og

videreuddannelsesområdet findes f.eks. også en masteruddannelse i organisationspsy-

kologi og mastermoduler inden for social- og specialpædagogik, samt den pædagogi-

ske diplomuddannelse inden for psykologi på professionshøjskolerne. Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen er derudover bekendt med, at flere uddannelsesinstitutioner i for-

skellig grad allerede er i gang med at undersøge muligheder for at udvikle nye undervis-

nings- og uddannelsesaktiviteter på baggrund af kompetenceefterspørgsel på trivsels-

og inklusionsområdet på skole- og dagtilbudsområdet.

Oprettelse af nye uddannelser

Når der oprettes nye uddannelser, skal uddannelsesinstitutionerne søge om prækvalifi-

kation af den nye uddannelse. Her vurderer

’Det

rådgivende udvalg for vurdering af ud-

bud af videregående uddannelser’ (RUVU) ansøgningen i forhold til kriterier for behov og

relevans, herunder rekrutteringsgrundlag mv. Når RUVU har vurderet en ansøgning, ind-

stiller Uddannelses- og Forskningsstyrelsen uddannelsen til godkendelse eller afslag

hos uddannelses- og forskningsministeren. Det er ministeren, der træffer den endelige

afgørelse. Uddannelses- og forskningsministeren kan opfordre til nye uddannelser, men

kan ikke pålægge uddannelsesinstitutionerne at udbyde nye uddannelser.

Det er de faglige miljøer og studienævnene på universiteterne og professionshøjsko-

lerne, der tilrettelægger det faglige indhold i uddannelserne.

Oprettelsen af nye uddannelser er drevet af efterspørgsel fra både potentielle stude-

rende og aftagerne i sammenspil med de videregående uddannelsesinstitutioners øn-

sker om at oprette nye uddannelser. Udfordringerne på inklusions- og trivselsområdet

er mangeartede, og der er ikke i denne sammenhæng gennemført en egentlig kortlæg-

ning af udfordringsbilledet, herunder kompetencebehovet.

Som udgangspunkt antages ikke statslige mer- eller mindreudgifter ved oprettelse af

nye uddannelser, hvis der ikke gives særlige vilkår eller tilskyndelser, da de samlede

statslige aktivitetsbaserede tilskud ikke vil stige, hvis de pågældende studerende alter-

nativt ville have taget en anden lignende uddannelse.

Hvem henvender uddannelserne sig til?

I de følgende kapitler er modeller inden for det ordinære videregående uddannelsessy-

stem og efter- og videreuddannelsessystemet beskrevet. Målgruppen for alle modeller

er personer, der har en professionsbacheloruddannelse som lærer eller pædagog. De to

uddannelsessystemer henvender sig dels til studerende, der vil tage en uddannelse på

fuldtid, og til studerende, der ønsker at tage en efter- og videreuddannelse sideløbende

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

med deres arbejde. Det er derfor nødvendigt at afklare kompetencebehovet og udfor-

dringsbilledet i PPR bedre, før der tages beslutning om, hvilke typer af uddannelser, der i

givet fald er brug for.

Det videregående uddannelsessystem

Det ordinære videregående uddannelsessystem henvender sig primært til studerende,

som ønsker en fuld erhvervsakademi-, bachelor-, professionsbachelor-, eller kandidat-

uddannelse. De studerende har mulighed for at få SU, og der er ikke deltagerbetaling

forbundet med uddannelserne.

I det ordinære videregående uddannelsessystem findes i dag en eksisterende kandidat-

uddannelse i pædagogisk psykologi, som blandt andet henvender sig til lærere og pæ-

dagoger. Uddannelsen har en varighed på 120 ECTS-point. Fagmiljøet på uddannelsen

er på nuværende tidspunkt i færd med at kigge på eventuelle justeringer, der målretter

uddannelsen endnu mere mod PPR.

Efter- og videreuddannelsessystemet henvender sig primært til voksne, som er i beskæf-

tigelse. Uddannelsesformen anvendes ofte som kompetenceudvikling af den enkelte

medarbejder eller af en medarbejdergruppe. Derfor tages der i tilrettelæggelsen af un-

dervisningen hensyn til, at uddannelsen kan kombineres med en tilknytning til arbejds-

markedet.

Efter- og videreuddannelsessystemet indeholder en række muligheder, som ikke kræver

regelændringer såsom muligheden for at stille krav om to års praksiserfaring som opta-

gelseskrav. En væsentlig forskel i forhold til det ordinære uddannelsessystem er, at der er

deltagerbetaling, som normalt enten finansieres af arbejdsgiver eller af den studerende

selv. De studerende modtager ikke SU under efter- og videreuddannelsen.

Uddannelser i efter- og videreuddannelsessystemet kan tilrettelægges fleksibelt og

etableres med geografisk spredning på tværs af landet. Det er eksempelvis muligt for

studerende at tage enkeltmoduler inden for en master- eller diplomuddannelse og op-

kvalificere specifikke kompetencer uden at tage den fulde uddannelse. Afhængigt af

det konkrete behov kan det også være relevant i denne sammenhæng at fremhæve mu-

lighederne for at styrke kompetenceniveauet blandt lærere og pædagoger, der samar-

bejder tæt med PPR. Her er der allerede flere muligheder, da der både findes relevante

diplom- og mastermoduler.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

2. Model A - Justering af den eksisterende

kandidatuddannelse

Den eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi udbydes af Aarhus Uni-

versitet. Uddannelsen er tilrettelagt på fuldtid over to år, svarende til 120 ECTS-point,

og de studerende er som udgangspunkt berettiget til SU under hele uddannelsen. Ud-

dannelsen er en ordinær kandidatuddannelse, hvor der ydes fuldt taxametertilskud. Ud-

dannelsen udbydes i København og Aarhus.

Uddannelsen indeholder områder inden for socialpsykologi, udviklingspsykologi, kogniti-

onspsykologi, personlighedspsykologi, organisationspsykologi, neuropsykologi, almen

psykologi og psykologiske teorier om identitet, læring og tilblivelse. Dimittenderne kan

varetage funktioner inden for PPR-området, herunder udføre en række pædagogiske

psykologiske test

, som ikke forudsætter autorisation.

Dimittenderne kan få arbejde som konsulenter (f.eks. inden for PPR), undervisere (f.eks.

gymnasielærere i psykologi), familierådgivere, UU-vejledere og HR-konsulenter. Mange

dimittender ansættes også inden for daginstitutions- og skoleområdet

Aarhus Universitet er i gang med at justere studieordningen, blandt andet på baggrund

af en analyse af kompetencebehovet i PPR og en tæt dialog med aftagere, og fra som-

meren 2023 vil uddannelsens indhold i endnu højere grad målrettes PPR

Den eksisterende uddannelse har i dag et bredt optag af blandt andet lærere og pæda-

goger, men også af ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologibachelorer og andre aka-

demiske bachelorer mv. Dialoggruppen har i den forbindelse drøftet, om man kan priori-

tere ansøgere med lærer- og pædagogbaggrund. Dette vil skulle undersøges yderligere.

Mulighederne for at øge optaget for at få flere lærere og pædagoger ind på uddannel-

sen er ligeledes blevet drøftet i dialoggruppen. Der er dog ingen garanti for, at dette vil

medføre et højere optag af den ønskede målgruppe, ligesom der kan være et opmærk-

somhedspunkt i forhold til, at uddannelsen i dag er ledighedsmæssigt dimensioneret.

Forudsætninger

Aarhus Universitet kan justere indholdet på uddannelsen, så det i højere grad matcher

kompetenceefterspørgslen, inden for de gældende uddannelsesregler og uden særskilt

tilskud.

Det er ikke muligt inden for de nuværende adgangskrav på uddannelsen at prioritere

ansøgere med lærer- og pædagoguddannelse frem for andre kvalificerede ansøgere

med andre adgangsgivende bacheloruddannelser. Blandt de kvalificerede ansøgere er

det dog muligt at lægge vægt på relevant erfaring, herunder praksiserfaring, som ud-

vælgelseskriterium. Ønskes et større optag, vil det kræve ændring af dimensioneringen.

https://kandidat.au.dk/fileadmin/siab.kandidat.au.dk/ARTS-IUP/Paedagogisk_psykologi/Tests_-_kandida-

ter_i_paedagogisk_psykologi_05-2022.pdf

https://kandidat.au.dk/paedagogiskpsykologi

https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/Rapporter/PPR_i_paradigmeskifte_-_rapport.pdf

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

3. Model B - Ny kandidatuddannelse

I tilfældet af at en justering af den eksisterende kandidatuddannelse på Aarhus Univer-

sitet ikke kan dække kompetencebehovet i PPR, kan der udvikles en ny 2-årig kandidat-

uddannelse som en overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger med specifikt fo-

kus på PPR som aftagerfelt. En ny kandidatuddannelse tilrettelægges inden for det or-

dinære uddannelsessystem, hvor der ydes fuldt taxametertilskud, og de studerende vil

være berettiget til SU, hvis uddannelsen tilrettelægges på heltid.

En ny kandidatuddannelse målrettet PPR kan tilrettelægges som en overbygningsud-

dannelse udelukkende til personer med en professionsbachelor som lærer eller pædagog

på samme vis som den eksisterende kandidatuddannelse i sygepleje, der er målrettet

sygeplejersker. En ny kandidatuddannelse kan udbydes af et eller flere universiteter.

Det er de faglige miljøer og studienævnet på universiteterne, der tilrettelægger det fag-

lige indhold i uddannelsen. Der er mulighed for, at indhold målrettes de specifikke kom-

petencer, der efterspørges inden for PPR-området.

Forudsætninger

En ny kandidatuddannelse risikerer at være i direkte konkurrence med den eksisterende

kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi både i forhold til at tiltrække studerende

og efterfølgende ansættelse af dimittenderne. Der vil derfor være behov for at tage be-

stik af den eksisterende kandidatuddannelse med henblik på målgruppe og fagligt ind-

hold. En forudsætning for oprettelsen af en ny uddannelse er, at den bliver prækvalifice-

ret.

Ved oprettelse af en ny kandidatuddannelse vil der umiddelbart ikke være behov for

lov- eller bekendtgørelsesændringer. Der henvises dog til muligheden for at tilrette-

lægge uddannelsen som erhvervskandidatuddannelse, jf. Model C nedenfor, se derfor

forudsætninger herunder.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

4. Model C

–

Erhvervskandidatuddannelse

Et enigt Folketing vedtog i november 2017 at gøre det muligt for studerende at tage er-

hvervskandidatuddannelser

. En erhvervskandidatuddannelse er en 2-årig kandidatud-

dannelse tilrettelagt på deltid over fire år, som udbydes af universiteterne. Det er et

krav, at den studerende under uddannelsen er i relevant beskæftigelse minimum 25 ti-

mer om ugen. Den studerende kan ikke modtage SU på uddannelsen. Erhvervskandidat-

uddannelsen er en særlig tilrettelæggelsesform af en ordinær uddannelse uden delta-

gerbetaling. Optagelseskriterierne er en relevant bachelor samt relevant beskæftigelse.

Inden for de gældende uddannelsesregler er det en forudsætning, at uddannelsesinsti-

tutionen også udbyder uddannelsen som en ordinær heltidsuddannelse. Dette er for at

sikre, at studerende i tilfælde af f.eks. mistet arbejde kan fortsætte deres uddannelse

ved at skifte fra erhvervskandidatuddannelsen til det tilsvarende udbud tilrettelagt på

heltid.

Såfremt mulighederne for at udbyde en psykologfaglig overbygningsuddannelse som

erhvervskandidatuddannelse skal udforskes nærmere, foreslås det, at der ses på føl-

gende to muligheder:

En erhvervskandidatuddannelse på baggrund af den eksisterende kandidatuddannelse i

pædagogisk psykologi: Der kan oprettes en erhvervskandidatuddannelse, der afspejler

den nuværende kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, jf. model A, og hvor den

studerende oparbejder praksiserfaring fra sideløbende relevant beskæftigelse. Forven-

teligt kan en erhvervskandidatuddannelse tiltrække en ny målgruppe af studerende.

En erhvervskandidatuddannelse på baggrund af en ny kandidatuddannelse målrettet

PPR: Der kan oprettes en ny erhvervskandidatuddannelse, der specifikt målrettes PPR,

hvor indholdet er anderledes end den eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk

psykologi, og som tager udgangspunkt i en ny kandidatuddannelse, jf. model B.

Forudsætninger:

Det vil kræve politisk opbakning at udvide antallet af erhvervskandidatuddannelser, da

det nuværende loft på 50 erhvervskandidatuddannelser på tværs af universiteterne er

nået.

Læs mere om ordningen her: https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/overblik-over-det-videregaende-

uddannelsessystem/bachelor-og-kandidatuddannelser/erhvervskandidatuddannelser-pa-deltid

Bekendtgørelse om erhvervskandidatuddannelse ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner, BEK nr 1605 af 19/12/2017.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

5. Model D

–

1-årig akademisk

overbygningsuddannelse

De 1-årige akademiske overbygningsuddannelser udbydes af universiteterne og er en

del af Aftale om mere fleksible universitetsuddannelser

, som Folketingets partier indgik

i december 2018. Formålet med de 1-årige akademiske overbygningsuddannelser er at

bidrage med at skabe et mere fleksibelt uddannelsessystem med flere muligheder for

de studerende og samtidig skabe hurtigere veje til arbejdsmarkedet på områder, hvor

der er stor efterspørgsel.

En 1-årig akademisk forskningsbaseret overbygningsuddannelse er en ordinær heltids-

uddannelse på 60 ECTS-point, hvor der ydes fuldt taxametertilskud. Uddannelsen er

uden deltagerbetaling, og den studerende er berettiget til SU under uddannelsen.

Adgangskravet til de 1-årige overbygningsuddannelser er en akademisk bachelorud-

dannelse, og det er med de aktuelle uddannelsesregler derfor ikke muligt at søge opta-

gelse med en professionsbacheloruddannelse.

Det er de faglige miljøer og studienævnet på universiteterne, der tilrettelægger det fag-

lige indhold i uddannelsen. Der er mulighed for, at indhold målrettes de specifikke kom-

petencer, der efterspørges inden for PPR-området.

Forudsætninger:

Der er fra universiteterne blevet ansøgt om og bevilget opstartsmidler til udvikling af i

alt ni 1-årige akademiske overbygningsuddannelser

, hvoraf fire efterfølgende er god-

kendt i prækvalifikation. Af den grund er der relativt få erfaringer med denne uddannel-

sesmodel.

En ny 1-årig akademisk overbygningsuddannelse vil kræve prækvalificering. Dertil vil

det kræve en ændring af universitetsloven, hvis en professionsbacheloruddannelse skal

kunne give adgang til den 1-årige overbygningsuddannelse

https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-mere-fleksible-universitetsuddannelser_6_december_2018.pdf

Universiteterne har haft mulighed for at søge om opstartstilskud til 1-årige akademiske overbygningsuddannelser

siden 2019, og midlerne er blevet udmøntet i en opstartspulje med to ansøgningsrunder i hhv. 2019 og 2020.

Jf. Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov

om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v, 2018/1 LSF 201.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

6. Model E

–

Masteruddannelse

En masteruddannelse er normeret til 60 ECTS-point, tilrettelagt på deltid og udbydes

af universiteterne. Uddannelsen er en del af efter- og videreuddannelsessystemet og

tilrettelægges almindeligvis over to til tre år, hvor studerende tilmelder sig et modul ad

gangen. Masteruddannelser forudsætter relevant erhvervserfaring, og den studerende er

ofte i beskæftigelse inden for et relevant arbejdsområde. Der er ikke mulighed for SU, og

der kræves deltagerbetaling.

Optagelseskriterierne på en masteruddannelse er en mellemlang videregående uddan-

nelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse som reguleret forløb. Endvidere

er der krav om to års erhvervserfaring. Erhvervssigtet for en psykologfaglig masterud-

dannelse for lærere og pædagoger vil kunne målrettes konsulentstillinger eller lignede i

PPR, skoler eller dagtilbud.

En masteruddannelse giver mulighed for, at lærere og pædagoger kan opkvalificere sig

gennem enkelte moduler, så de ikke nødvendigvis skal tage en hel uddannelse, såfremt

der afdækkes et behov for opkvalificering, som kan modsvares uden en fuld uddannelse.

Det er de faglige miljøer på universiteterne, der tilrettelægger det faglige indhold i ud-

dannelsen. Der er mulighed for, at indhold målrettes de specifikke kompetencer, der ef-

terspørges inden for PPR-området.

Forudsætninger

En ny masteruddannelse vil skulle prækvalificeres. En psykologfaglig overbygningsud-

dannelse tilrettelagt som masteruddannelse kan oprettes inden for de gældende ud-

dannelsesregler.

En hel masteruddannelse finansieres delvist via deltidstaxameter og koster typisk om-

kring 110.000 kr. i deltagerbetaling

. Enkelte moduler varierer almindeligvis mellem

15.000-25.000 kr.

Master i special- og socialpædagogik på Aahus Universitet

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

7. Model F

–

Diplomuddannelse

De ovenstående modeller tager udgangspunkt i uddannelser på kandidat- og masterni-

veau. Et alternativ til de ovenstående modeller er at oprette en praksisrettet diplomud-

dannelse for lærere og pædagoger på samme bachelorniveau i kvalifikationsrammen

som lærer- og pædagoguddannelsen (professionsbachelor- og diplomniveau). En ud-

dannelse på diplomniveau vil almindeligvis blive udbudt af professionshøjskolerne.

En diplomuddannelse målrettet PPR kan tilrettelægges inden for rammen af diplomud-

dannelserne med en varighed på 60 ECTS-point

. Uddannelsen kan udbydes som en

deltidsuddannelse og skal kunne afsluttes inden for tre år efter studiestart. Diplomud-

dannelsen er en del af efter- og videreuddannelsessystemet, hvor den studerende al-

mindeligvis er i relevant beskæftigelse under uddannelsen. Der vil være deltagerbetaling

til uddannelsen.

Optagelseskriterierne til uddannelsen er en relevant adgangsgivende uddannelse mini-

mum på niveau med en erhvervsakademiuddannelse og to års relevant erhvervserfaring.

F.eks. en professionsbacheloruddannelse som lærer eller pædagog.

Det er de faglige miljøer på professionshøjskolerne, der tilrettelægger det faglige ind-

hold i uddannelsen. Der er mulighed for, at indhold målrettes de specifikke kompetencer,

der efterspørges inden for PPR-området.

Forudsætninger

Alt efter indholdet af uddannelsen kan modellen enten oprettes som selvstændig di-

plomuddannelse, som skal godkendes i prækvalifikation. Eller modellen kan indgå som

uddannelsesretning under den pædagogiske diplomuddannelse, og dermed udbydes af

professionshøjskoler, som i dag udbyder den pædagogiske diplomuddannelse.

Som på en masteruddannelse vil der på en diplomuddannelse være deltidstakst og del-

tagerbetaling. Prisen på deltagerbetaling på moduler inden for diplomuddannelser

va-

rierer almindeligvis mellem ca. 8.000–14.000 kr. pr. modul.

VFV-loven giver mulighed for følgende uddannelser: Akademiuddannelse, Diplomuddannelse og Masteruddannelse.

Specialiseringsuddannelsen kan udbydes på samme niveau som diplomuddannelsen og inden for samme ramme.

Den pædagogiske diplomuddannelse

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Afrapportering på udviklingsarbejde om psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

8. Bilag

Studenterdemografi på Pædagogisk Psykologi

Pædagogisk Psykologi modtager ca. 1.000 ansøgere årligt. Heraf optages ca. 250.

Tabel 1: Antal ansøgere som blev tilbudt optag på Pædagogisk Psykolog i perioden

2019-2021 fordelt på adgangsgivende uddannelse

Antal

2019

I alt optaget

Akademiske

bach.

Prof. bach.

*Lærer

*Pædagog

*Socialråd-

giver

*Sygeplejer-

ske

*Øvrige

259

212

2020

250

202

2021

242

186

2022

269

193

2019

100

I procent

2020

100

2021

100

2022

100

Datakilde: DANS, Aarhus Universitet, DPU

Tabel 2: Antal ansøgere tilbudt optag på Pædagogisk Psykologi i 2021 fordelt på

færdiggørelsesår for bacheloruddannelse

2018 og tidl.

Antal

Pct.

2019

Antal

Pct.

2020

Antal Pct.

2021

Antal Pct.

I alt

Akademiske

bach.

Prof. bach.

I alt

13%

188

101

241

Datakilde: Aarhus Universitet, DPU

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen