BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Lovudkast: Orientering om høring over udkastene til lovforslagene, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 82
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)

BUU Alm.del - Bilag 82

Offentligt

Forslag

til

Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Denne lov gælder for tilbud til børn og unge, der både har behov for

foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter lov om so-

cial service og for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

efter folkeskoleloven. Behandlings- og specialundervisningstilbud yder

både foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter lov

om social service og specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-

stand efter folkeskoleloven.

§ 2.

Behandlings- og specialundervisningstilbud kan oprettes af regions-

rådet, kommunalbestyrelsen eller private leverandører. Private behandlings-

og specialundervisningstilbud skal være oprettet som selvejende institution,

forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed med

begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Stk. 2.

Det er en betingelse for, at et behandlings- og specialundervis-

ningstilbud kan modtage børn og unge, at behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddet er godkendt af kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i

kapitel 2, og at barnet eller den unge er henvist til behandling- og special-

undervisningstilbuddet efter bestemmelserne i kapitel 3.

Kapitel 2

Godkendelse og tilsyn

§ 3.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et behandlings- og spe-

cialundervisningstilbuddet er beliggende, træffer efter ansøgning afgørelse

om godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbuddet, jf. §§ 4-

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, jf. stk. 1, har an-

svaret for tilsynet med behandlings- og specialundervisningstilbuddet, jf. §§

6-8.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Lovudkast: Orientering om høring over udkastene til lovforslagene, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge

UDKAST

§ 4.

Godkendelse sker ved indgåelse af en kvalitetsaftale med det pågæl-

dende behandlings- og specialundervisningstilbud, der skal indeholde op-

lysning om de elementer, som fremgår af stk. 2-4, § 5 og § 6, stk. 2, nr. 1-2,

og regler udstedt med hjemmel heri.

Stk. 2.

Kvalitetsaftalen skal blandt andet indeholde følgende oplysninger

om behandlings- og specialundervisningstilbuddet:

1) adresse og fysiske rammer,

2) antal pladser,

3) ejerforhold,

4) målgruppe og

5) ydelser.

Stk. 3.

Behandlings- og specialundervisningstilbuddet er forpligtet til at

oplyse, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er en afdeling af

et tilbud, eller om behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i en

koncern eller en koncernlignende konstruktion.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

kvalitetsaftalen, herunder krav til kvalitetsaftalens form og indhold.

§ 5.

Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens indgåelse af en kva-

litetsaftale, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter en samlet

vurdering har den fornødne kvalitet, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Kvaliteten af et behandlings- og specialundervisningstilbud vurde-

res inden for følgende temaer:

1) Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold m.v., jf.

folkeskolelovens § 22 b, stk. 2-4.

2) Organisation og ledelse.

3) Elevernes selvstændighed og relationer.

4) Målgrupper, metoder og resultater.

5) Kompetencer hos medarbejdere, der varetager foranstaltninger i

form af pædagogisk støtte og behandling efter lov om social service.

6) Økonomiske forhold, jf. § 6.

7) Fysiske rammer.

8) Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de

relevante kommunale myndigheder.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at behandlings- og special-

undervisningstilbud har en forsvarlig økonomisk kvalitet. I vurderingen af,

om et behandlings- og specialundervisningstilbud har en forsvarlig økono-

misk kvalitet, indgår

UDKAST

1) om økonomien giver mulighed for den fornødne kvalitet, herunder i

forhold til pris og målgruppe,

2) årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og specialun-

dervisningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen, og

3) behandlings- og specialundervisningstilbuddets ejerforhold.

Stk. 2.

I vurderingen af, om et privat behandlings- og specialundervis-

ningstilbud har en forsvarlig økonomisk kvalitet, indgår ud over de i stk. 1

opregnede forhold, om

1) behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk bære-

dygtigt,

2) der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstil-

buddets økonomi og

3) i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år.

Stk. 3.

Som led i vurderingen efter stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen

sikre sig, at

1) der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede

omsætning og omkostninger,

2) årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder samt behandlings- og

specialundervisningstilbuddets planer for faglig udvikling og større

ændringer og

3) det private behandlings- og specialundervisningstilbuds soliditets-

grad er rimelig set i forhold til behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddets alder og specialiseringsgrad.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal som led i vurderingen af, om et privat

behandlings- og specialundervisningstilbud har en forsvarlig økonomiske

kvalitet, jf. stk. 1-3, vurdere behandlings- og specialundervisningstilbuddets

udgifter til løn til ledelsen.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal i sin vurdering af, om et behandlings-

og specialundervisningstilbud har en forsvarlig økonomiske kvalitet, jf. stk.

1-4, tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af årsbudgettet og

regnskabet.

§ 7.

Kommunalbestyrelsen godkender årligt behandlings- og specialun-

dervisningstilbuddets årsbudget, hvis årsbudgettet

1) sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og

de afsatte økonomiske ressourcer,

2) ikke indeholder udgifter, der er uvedkommende for behandlings- og

specialundervisningstilbuddets virksomhed,

3) giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler og

4) adskiller poster til undervisning fra det samlede årsbudget.

UDKAST

Stk. 2.

Behandlings- og specialundervisningstilbud skal udarbejde en år-

lig rapport om tilbuddets virksomhed, som bl.a. skal indeholde økonomiske

nøgletal fra behandlings- og specialundervisningstilbuddets seneste regn-

skab.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan stille yderli-

gere krav til det enkelte behandlings- og specialundervisningstilbuds bud-

get- og regnskabsaflæggelse og om revision heraf, hvis det i særlige tilfælde

vurderes nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed i behand-

lings- og specialundervisningstilbuddets økonomi.

§ 8.

Kommunalbestyrelsen, jf. § 3, fører tilsyn med, om behandlings- og

specialundervisningstilbuddet overholder kvalitetsaftalen, jf. §§ 4-5.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen, jf. § 3, indgår aftale med socialtilsynet, jf.

§ 2 i lov om socialtilsynet, om at føre tilsyn med kvaliteten af foranstaltnin-

ger i form af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter lov om social

service og den indgåede kvalitetsaftale.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om kommunalbestyrelsens tilsyn med behandlings- og specialundervis-

ningstilbud, herunder krav til tilsynets indhold, karakter og omfang.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med so-

cial- og boligministeren fastsætte regler om kommunernes indgåelse af af-

tale med socialtilsynene om tilsyn med behandlings- og specialundervis-

ningstilbud, herunder aftale om, at socialtilsynet varetager tilsynsopgaver

efter stk. 1 i videre omfang end efter stk. 2.

§ 9.

Behandlings- og specialundervisningstilbud skal give kommunalbe-

styrelsen de faglige, organisatoriske og økonomiske oplysninger om be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet, som kommunalbestyrelsen

vurderer er nødvendige for kommunalbestyrelsens tilsyn med behandlings-

og specialundervisningstilbuddet, jf. §§ 4-8.

Stk. 2.

Behandlings- og specialundervisningstilbud skal af egen drift og

uden unødigt ophold give oplysning til

1) beliggenhedskommunen om væsentlige ændringer i forhold til god-

kendelsen, jf. §§ 4-7,

2) beliggenhedskommunen om bekymrende forhold og hændelser i be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet og om, hvorvidt andre

tilsynsyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet, og

3) den kommune, der har ansvar for den enkelte borger efter lov om

social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration

UDKAST

på det sociale område, om bekymrende forhold og hændelser i be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet, og om, hvorvidt andre

tilsynsyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal give socialtilsynet, jf. § 8, stk. 2, de

oplysninger efter stk. 1 og 2, som er nødvendige for, at socialtilsynet kan

føre tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og

behandling efter lov om social service i behandlings- og specialundervis-

ningstilbud.

§ 10.

Godkendelse efter § 4 tilbagekaldes, hvis behandlings- og special-

undervisningstilbud ikke opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 4-5,

ikke har en forsvarlig økonomisk kvalitet, jf. § 6, eller kommunalbestyrelsen

ikke kan godkende årsbudgettet som følge af, at en eller flere poster i års-

budgettet ikke opfylder kravene i § 7. Folkeskolelovens § 22 c, stk. 1, finder

tilsvarende anvendelse, medmindre tilbagekaldelsen sker efter påbud fra

børne- og undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 57 g, stk. 3.

Stk. 2.

I tilfælde af, at godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk. 1, er kommu-

nalbestyrelsen i beliggenhedskommunen forpligtet til at give den pædago-

giske støtte og behandling i et andet behandlings- eller specialundervis-

ningstilbud til børn og unge med bopæl i beliggenhedskommunen under

hensyntagen til det enkelte barns eller den enkelte unges behov, jf. dog stk.

Stk. 3.

Har barnet eller den unge bopæl i anden kommune end beliggen-

hedskommunen, skal beliggenhedskommunen give besked til bopælskom-

munen om, at godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbud-

det er tilbagekaldt. Bopælskommunen skal herefter finde et andet behand-

lings- og specialundervisningstilbud til barnet eller den unge.

Kapitel 3

Henvisning af børn og unge

§ 11.

Kommunalbestyrelsen kan henvise børn og unge, der både har be-

hov for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter lov

om social service og har behov for specialundervisning og anden specialpæ-

dagogisk bistand efter folkeskoleloven til et behandlings- og specialunder-

visningstilbud, hvis det pågældende behandlings- og specialundervisnings-

tilbud vurderes at kunne imødekomme barnets eller den unges behov.

Stk. 2.

Det er en betingelse for henvisning efter stk. 1, at kommunalbe-

styrelsen har truffet følgende afgørelser

UDKAST

1) afgørelse om barnets eller den unges behov for dagbehandling efter

§ 52, stk. 3, i lov om social service, og

2) afgørelse om henvisning til specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på baggrund

af pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskolelovens § 12,

stk. 2.

Stk. 3.

Fylder en ung, der er henvist efter stk. 1 og 2, 18 år i løbet af

skoleåret, kan det besluttes at lade den unge fortsætte i behandlings- og spe-

cialundervisningstilbuddet resten af skoleåret.

§ 12.

Henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud i en

anden kommune end barnets eller den unges bopælskommune kan kun ske

efter forudgående aftale med beliggenhedskommunen.

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 13.

Det er alene kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, jf. §

3, der kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og special-

undervisningstilbud.

Stk. 2.

Har et barn eller en ung bopæl i en anden kommune end beliggen-

hedskommunen, aftaler bopælskommunen og beliggenhedskommunen re-

fusion for betaling af elevens specialundervisning og anden specialpædago-

gisk bistand og foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling.

§ 14.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor behandlings- og spe-

cialundervisningstilbuddet er beliggende, skal sikre, at elevens behov for

foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling imødekommes,

der hvor undervisningen gennemføres, hvis eleven er omfattet af folkesko-

lelovens § 23.

Stk. 2.

Ved fravær på grund af sygdom eller lignende, der må skønnes at

blive af længere varighed, skal kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-

mune give meddelelse til barnets eller den unges bopælskommune med hen-

blik på, at bopælskommunen kan vurdere, om barnets eller den unges behov

for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling og behov for

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortsat kan opfyl-

des i behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

UDKAST

§ 15.

Vedkommende minister kan til varetagelse af lovgivnings- og vej-

ledningsfunktioner m.v. forlange enhver oplysning om behandlings- og spe-

cialundervisningstilbud, som ministeren skønner nødvendig, meddelt af

kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug for opfølgning på be-

handlings- og specialundervisningstilbuds resultater eller forhold i øvrigt.

Stk. 2.

Vedkommende minister kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1,

skal leveres i elektronisk form og kan herunder fastsætte, i hvilket format

leveringen skal ske.

Stk. 3.

Vedkommende minister kan fastsætte regler om elektronisk kom-

munikation mellem myndigheder og om anvendelse af digital signatur i for-

bindelse med levering af oplysninger efter stk. 1 og 2.

§ 16.

Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse un-

der Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for

ministeren.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at

visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et

nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i

den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangs-

måden herved.

§ 17.

Sager om evaluering er omfattet af lov om offentlighed i forvaltnin-

gen, når sagsbehandlingen er afsluttet.

Stk. 2.

Når vedkommende minister til brug for gennemførelsen af en eva-

luering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed

i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke

som følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 18.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 8, stk. 2, træder i kraft den 1. juli 2024.

§ 19.

Dagbehandlingstilbud efter § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som har indgået overens-

komst med beliggenhedskommunen efter samme lovs § 22, stk. 5, 1. pkt.,

og regler herom udstedt i medfør af samme lovs § 20, stk. 7, kan modtage

børn og unge efter de hidtil gældende regler indtil tilbuddet er godkendt som

UDKAST

behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. kapitel 2, dog ikke længere

end til og med 30. juni 2024. Det er en betingelse for modtagelse af børn og

unge efter 1. pkt., at tilbuddet har indgivet ansøgning om godkendelse som

behandlings- og specialundervisningstilbud til beliggenhedskommunen, jf.

§ 3, stk. 1, inden den 1. april 2024.

Stk. 2.

For private behandlings- og specialundervisningstilbud, som er op-

rettet før den 1. januar 2024, og som på det tidspunkt ikke er selvejende

institution, forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virk-

somhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder, skal kravet i [§ 2, stk. 1, 2. pkt.], senest være opfyldt den 1.

januar 2029. Er kravet i [§ 2, stk. 1, 2. pkt.], ikke opfyldt den 1. januar 2029,

bortfalder godkendelsen.

Stk. 3.

Behandlings- og specialundervisningstilbud, der tidligere har dre-

vet virksomhed som dagbehandlingstilbud efter § 20, stk. 5, i lov om folke-

skolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, skal til brug for

behandlingen af ansøgning om godkendelse som behandlings- og special-

undervisningstilbud, jf. § 3, stk. 1, og §§ 4-5, indsende eksisterende årsrap-

port eller regnskab for dagbehandlingstilbuddet til brug for kommunalbe-

styrelsens vurdering efter § 5, stk. 2, nr. 6, jf. § 6, stk. 1, nr. 2.

Kapitel 6

Ændringer i anden lovgivning

§ 20.

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar

2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr.

892 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 68, stk. 1,

indsættes efter »jf. dog«: »2. pkt.,«.

I §

68, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Behandling af den unge efter § 52, stk. 3, kan dog fortsætte ud over det

18. år, når behandlingen indgår som led i et behandlings- og specialunder-

visningstilbud, jf. § 11, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervis-

ningstilbud til børn og unge.«

§ 21.

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 28. januar

2022, som ændret ved § [xx] i lov nr. xx af xx.xx.xx, foretages følgende

ændring:

§ 3

indsættes som

stk. 4:

UDKAST

»Stk. 4.

Socialtilsynet udfører på vegne af kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor et behandlings- og specialundervisningstilbud er belig-

gende, og på grundlag af en aftale med den pågældende kommunalbesty-

relse tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af pædagogisk støtte

og behandling, der ydes efter serviceloven og den indgåede kvalitetsaftale,

jf. § 8, stk. 2 og 3, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til

børn og unge.«

Kapitel 7

Territorialbestemmelser

§ 22.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Behandlings- og specialundervisningstilbud – opgave, elever og ansvar

2.1. Tilbuddenes opgaver

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Specialundervisning i dagbehandlingstilbud

2.1.1.2. Socialpædagogisk støtte og behandling i dagbehandlingstilbud

2.1.1.3. Fritidstilbud til elever i tilbuddene

2.1.1.3.1. Dagtilbudsloven

2.1.1.3.2. Lov om social service

2.1.1.3.3. Folkeskoleloven

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Henvisning af elever til tilbuddene

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Kommunalbestyrelsens ansvar for tilbuddene

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Klageadgange og statsligt tilsyn

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Tilsynet med kommunerne

2.4.1.2. Socialtilsynsloven

2.4.1.3. Folkeskoleloven

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud

3.1. Krav til specialundervisningen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Krav til den socialpædagogiske støtte og behandling

3.2.1. Gældende ret

UDKAST

3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Særligt om krav til økonomi

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Krav til samarbejdet med kommunen

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og trivsel. Det betyder, at alle

børn har krav på at få et undervisningstilbud i folkeskolen, der kan opfylde

deres undervisningsmæssige behov.

Interne skoler er undervisningstilbud på anbringelsessteder og i dagbehand-

lingstilbud. De har til formål at sikre, at børn og unge, der bliver anbragt på

et anbringelsessted eller henvist til et dagbehandlingstilbud, får en undervis-

ning, der lever op til kravene i folkeskoleloven og sikrer dem kompetencer

m.v., der forbereder dem til videre uddannelse og arbejde.

Der har løbende været kritik af det undervisningstilbud, som elever på in-

terne skoler har modtaget.

Folketingets Ombudsmand har blandt andet påpeget, at kvaliteten af under-

visningen på nogle af de interne skoler er mangelfuld og utilstrækkelig, og

at eleverne ikke modtager den undervisning, de har krav på efter folkesko-

leloven. Denne kritik er blevet bekræftet af en undersøgelse af undervisnin-

gen på de interne skoler, gennemført af Rambøll på vegne af Børne- og Un-

dervisningsministeriet i 2018.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har desuden gennemført tematiske

tilsyn med undervisningen på de interne skoler. Tilsynet bekræftede, at de

interne skoler i overvejende grad ikke lever op til reglerne i folkeskoleloven

og de tilhørende bekendtgørelser.

For at komme til bunds i problemstillingen og skabe grundlaget for nye løs-

ninger nedsatte børne- og undervisningsministeren i januar 2020 en tværmi-

nisteriel arbejdsgruppe med Social- og Ældreministeriet og Finansministe-

riet. Gruppen har haft til opgave at komme med et beslutningsoplæg til,

hvordan det sikres, at børn og unge, der i dag modtager specialundervisning

i dagbehandlingstilbud eller på anbringelsessteder, får det undervisningstil-

bud, som de har krav på efter folkeskoleloven.

Den tværministerielle arbejdsgruppe kom i foråret 2021 med afrapportering

Styrkelse af specialundervisningen på interne skoler i dagbehandlingstilbud

og på anbringelsessteder.

Arbejdsgruppens hovedkonklusion var, at der er

behov for at styrke kvaliteten af undervisningen af de elever, som i dag går

på de interne skoler, så elevgruppen modtager den undervisning, de har krav

på og af en højere kvalitet end i dag. Der er på baggrund af arbejdsgruppens

UDKAST

kvalitative undersøgelser og kortlægning af data identificeret væsentlige ud-

fordringer med at løfte ansvaret for undervisning af børn og unge, der mod-

tager specialundervisning på en intern skole på et anbringelsessted eller i et

dagbehandlingstilbud. Arbejdsgruppen kom med seks anbefalinger, herun-

der at der bør ske en styrkelse af kvaliteten på interne skole, at interne skoler

på dagbehandlingstilbud ikke har en klar lovhjemmel, og at myndighedsan-

svaret og tilsynet med interne skoler bør styrkes. Den tværministerielle ar-

bejdsgruppes hovedkonklusioner er indgået i de politiske forhandlinger.

De politiske forhandlinger blev udmøntet i en aftale mellem regeringen (So-

cialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-

hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-

ance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at styrke under-

visningen for anbragte og udsatte børn og unge af 16. marts 2022. I aftalen

er der enighed om at gennemføre ændringer, så anbragte og udsatte børn og

unge gennem en god skolegang får mulighed for at komme ud af deres ud-

sathed og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Nærværende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører regulerin-

gen af det, der hidtil har været kendt som dagbehandlingstilbud, som en

kombineret behandlings- og specialundervisningsinstitution i selvstændig

lovgivning, hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i be-

liggenhedskommunens skoletilbud som et særligt tilbud, der også tilbyder

pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven. Tilbuddene skifter så-

ledes navn fra dagbehandlingstilbud til behandlings- og specialundervis-

ningstilbud for at tydeliggøre tilbuddenes dobbelte formål. Der henvises til

aftalens initiativ 2 og 3 om myndighedsansvar for dagbehandlingstilbud

(frem over behandlings- og specialundervisningstilbud) og økonomisk bæ-

redygtighed og gennemsigtighed for behandlings- og specialundervisnings-

tilbud.

Den nye samlede lovgivning vil blandt andet skulle indeholde bestemmelser

om, at den stedlige kommune skal have et samlet myndighedsansvar for be-

handlings- og specialundervisningstilbud. Tilbuddene skal indgå på lige fod

med øvrige folkeskoletilbud i kommunen. Skoledelen af tilbuddet vil såle-

des fortsat reguleres i folkeskoleloven.

Den nye samlede lovgivning vil også skulle indeholde bestemmelser om, at

der for både offentlige og private behandlings- og specialundervisningstil-

bud indgås en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, der omfatter

både undervisningstilbuddet og den del af tilbuddet, der yder indsatser efter

UDKAST

serviceloven. For at styrke kvaliteten af undervisningen og behandlingsde-

len vil der endvidere skulle stilles krav til samarbejdet med det lokale sko-

levæsen og socialforvaltningen. I kvalitetsaftalen aftales både kvalitetsstan-

darder for undervisningen og for foranstaltninger i form af pædagogisk

støtte og behandling. Kvalitetsaftalerne vil skulle indgås efter en skabelon,

der vil skulle fastlægges i bekendtgørelse.

Behandlings- og specialundervisningstilbud skal fortsat kunne drives af

kommunale, regionale og private leverandører med mulighed for at ud-

trække udbytte af overskud for så vidt angår behandlingsdelen. Endvidere

vil private, kommunale og regionale tilbud fremover skulle leve op til lig-

nende krav til økonomisk kvalitet, herunder om økonomisk bæredygtighed,

sammenhæng mellem pris og kvalitet og gennemsigtighed i økonomien,

herunder med udbetaling af udbytte, som der stilles til sociale tilbud i lov

om socialtilsyn. Kravene til private behandlings- og specialundervisnings-

tilbud om økonomisk bæredygtighed og gennemsigtighed vil skulle fremgå

af kvalitetsaftalen.

For at skabe gennemsigtighed og muliggøre et effektivt økonomisk tilsyn,

vil eksisterende private dagbehandlingstilbud, der drives som personligt

drevne virksomheder (f.eks. enkeltmandsejede virksomheder), i løbet af en

overgangsperiode på fem år skulle omlægge sig til selvejende institutioner,

foreninger, aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber eller virksom-

heder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virk-

somheder, hvis de fortsat ønsker at opretholde deres undervisningstilbud.

De dele af aftalen, der vedrører reguleringen af specialundervisningen samt

det statslige tilsyn hermed, herunder specialundervisningen på anbringelses-

steder, er udmøntet i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring

af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om

velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af

undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).

2. Behandlings- og specialundervisningstilbud – opgave, elever og an-

svar

2.1. Tilbuddenes opgaver

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Specialundervisning i dagbehandlingstilbud

Det fremgår af § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, at specialundervisning kan ind-

rettes i et dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet

eller godkendt anbringelsessted.

UDKAST

Muligheden for at henvise børn og unge til specialundervisning i dagbe-

handlingstilbud og på anbringelsessteder blev indført ved lov nr. 412 af 26.

juni 1998. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i lovforslag nr. L

14, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, side 496, at med

forslaget etableres hjemmel til, at undervisningen af børn og unge, der af de

kommunale sociale myndigheder er henvist til et dagbehandlingstilbud, el-

ler som er anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i

lov om social service (serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24.

januar 2022, kan tilrettelægges i dagbehandlingstilbuddet eller anbringel-

sesstedet, således at denne undervisning henføres til folkeskolelovgivnin-

gens bestemmelser om specialundervisning. Dette gælder undervisning fra

børnehaveklasseniveau til og med 10. klassetrin. Forslaget indebærer, at

også undervisning i amtskommunale (nu regionale) døgninstitutioner hen-

føres til folkeskolelovgivningens bestemmelser om specialundervisning.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, jf. Folketingstidende 1997-98 (2.

samling), tillæg A, side 496f, at henvisning af et barn til specialundervisning

i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted i øvrigt forudsætter, at der

mellem dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet og skolemyndig-

hederne i stedets beliggenhedskommune/amt på forhånd er indgået en over-

enskomst, der indebærer kommunens/amtskommunens godkendelse af ste-

dets generelle egnethed som varetager af specialundervisning af børn, der

har så store vanskeligheder, at det for en tid vil være mest hensigtsmæssigt

at undervise dem i dagbehandlingstilbuddet eller i deres opholdssted.

Dagbehandlingstilbud har til forskel fra døgninstitutioner og opholdssteder

ikke som institutioner hjemmel i serviceloven og er ikke underlagt socialtil-

synets godkendelse eller driftsorienterede tilsyn, ligesom de ikke er oprettet

med hjemmel i folkeskoleloven. Der er således ikke efter gældende ret et

lovgivningsmæssig ophæng for den institutionelle ramme for elevernes be-

handling og undervisning, ud over hvad der måtte fremgå af den overens-

komst, som skal indgås mellem kommunalbestyrelsen og dagbehandlings-

tilbuddet, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5.

Det fremgår af folkeskolelovens § 22, stk. 5, at en kommunalbestyrelse efter

overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud kan

henvise elever til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet. Tilsva-

rende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen

beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt

efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning i anbrin-

gelsesstedet.

UDKAST

Det fremgår af § 22, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fast-

sætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en kom-

munalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette

gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte skoler,

der efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige

tilfælde kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om størrel-

sen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskole-

loven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Bekendtgørelsen

omtales i det følgende som bekendtgørelsen om interne skoler.

Det fremgår af bekendtgørelse om interne skolers § 15, stk. 1, at henvisning

af en elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regionalt

dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget af, at der på forhånd

mellem institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen er

indgået overenskomst om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæg-

gelse på den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbehandlings-

tilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i en anden kommune. Over-

enskomsten skal mindst omfatte følgende elementer:

1) Time- og læseplaner.

2) Personalets kvalifikationer. Det skal fremgå, hvilke kvalifikationer per-

sonalet har for at varetage den specialpædagogiske bistand i dagbehand-

lingstilbuddet eller anbringelsesstedet.

3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.

4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.

5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.

6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse

over for elever.

7) Pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne skole til Børne-

og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig til

opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt.

8) Opsigelsesvarsel for overenskomsten.

UDKAST

9) Procedure for og dokumentation af elevers fritagelse for et eller flere fag,

jf. § 5, herunder procedure for inddragelse af beliggenhedskommunen.

Det fremgår § 15, stk. 2 i bekendtgørelse om interne skoler, at time- og læ-

seplanerne, jf. stk. 1, nr. 1, skal omfatte folkeskolens fulde fagrække, jf. fol-

keskolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timeplanen

skal opfylde de i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte krav til undervis-

ningstidens samlede varighed og må ikke overstige det i folkeskolelovens §

14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisningstid på 1.400

timer i et skoleår. Kommunalbestyrelsen kan desuden godkende særlige læ-

seplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.

2.1.1.2. Socialpædagogisk støtte og behandling i dagbehandlings-

tilbud

Efter servicelovens § 50 skal kommune iværksætte en børnefaglig undersø-

gelse, når det må antages, at et barn eller ung trænger til særlig støtte.

børnefaglig undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning og skal om-

fatte barnets eller den unges



Udvikling og adfærd

Familieforhold

Skoleforhold

Sundhedsforhold

Fritidsforhold og venskaber

Andre relevante forhold

Der skal i udgangspunktet være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, in-

den der kan sættes en foranstaltning om særlig støtte i gang. Kommunalbe-

styrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de

problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse

efter § 50.

Efter servicelovens § 52, stk. 3 nr. 3, kan kommuner træffe afgørelse om

familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

Det kan eksempelvis bestå i, at barnet eller den unge bevilges dagbehandling

i enten et privat eller et offentligt tilbud. Dagbehandlingstilbud er ikke et

tilbud i servicelovens forstand og dermed ikke undergivet regulering i ser-

viceloven eller lov om socialtilsyn.

2.1.1.3. Fritidstilbud til elever i tilbuddene

2.1.1.3.1. Dagtilbudsloven

UDKAST

Børn og unges adgang til at blive optaget i et dag-, fritids- eller klubtilbud

m.v. er reguleret i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

(dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022 med senere

ændringer.

Efter dagtilbudslovens § 4, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen sørge for det

nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det nødven-

dige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn omfattet af § 11, stk.

8, og obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til børn omfattet af § 44 a

samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Kommunalbestyrelsens forplig-

telse til at sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v.

anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kom-

munens elever i folkeskolen har behov herfor.

Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, at kommunalbestyrel-

sen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-

, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en

sådan støtte i tilbuddet.

Det fremgår herudover af dagtilbudslovens § 4, stk. 3, at dag-, fritids- og

klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for

støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbud-

dene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service.

For skolesøgende børn kan kommunerne oprette eller godkende fritidshjem

efter dagtilbudslovens afsnit III, klubtilbud og andre socialpædagogiske fri-

tidstilbud efter dagtilbudslovens afsnit IV eller skolefritidsordninger efter

folkeskoleloven.

Efter dagtilbudslovens § 52, stk. 3, kan fritidshjem efter aftale med kommu-

nalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende fritidshjem.

Reglerne i denne lov om selvejende fritidshjem finder anvendelse for fri-

tidshjem som nævnt i 1. pkt.

Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 52, stk. 4, at fritidshjem efter

aftale med kommunalbestyrelsen kan drives af private leverandører som ud-

liciterede fritidshjem. Reglerne i denne lov om udliciterede fritidshjem fin-

der anvendelse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt.

UDKAST

Herudover fremgår det af dagtilbudslovens § 52, stk. 5, at fritidshjem efter

aftale med kommunalbestyrelsen kan drives af private leverandører som pri-

vate fritidshjem. Reglerne i denne lov om private fritidshjem finder anven-

delse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt.

Etablering og drift af et privat fritidshjem forudsætter, at en privat leveran-

dør og kommunalbestyrelsen indgår en aftale om driften af fritidshjemmet.

Et privat fritidshjem kan således alene drives på baggrund af en aftale med

kommunalbestyrelsen.

Der stilles ikke krav til, hvem kommunalbestyrelsen skal indgå aftaler med.

Det er derfor kommunalbestyrelsen, der afgør, om den vil indgå en aftale

om etablering af et privat fritidshjem, og kommunalbestyrelsen er ikke for-

pligtet til at indgå en aftale alene på grund af, at den tidligere har indgået en

aftale med et andet privat fritidshjem.

Aftalen mellem kommunalbestyrelsen og det private fritidshjem skal blandt

andet regulere størrelsen af kommunalbestyrelsens tilskud til det private fri-

tidshjem og vilkår for opsigelse af aftalen med det private fritidshjem.

Det følger af dagtilbudslovens § 53, stk. 1, at kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om optagelse i et fritidshjem efter § 52, stk. 2-4. Afgørelsen kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter dagtilbudslovens § 53, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at

selvejende og udliciterede fritidshjem helt eller delvis selv skal træffe afgø-

relse om optagelse i fritidshjemmet.

Det fremgår endvidere af dagtilbudslovens § 53, stk. 3, at private fritidshjem

skal træffe afgørelse om optagelse i det private fritidshjem. Kommunalbe-

styrelsen kan ikke anvise plads i private fritidshjem.

Private fritidshjem indgår således ikke i kommunalbestyrelsens forsyning,

da kommunalbestyrelsen ikke har anvisningsret til en plads i et privat fri-

tidshjem. Et privat fritidshjem er et tilbud, der efter eget ønske vælges af

forældrene.

Efter dagtilbudslovens § 66, stk. 3, kan klubtilbud m.v. – dvs. klubtilbud og

andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge – efter aftale

med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende

klubtilbud. Reglerne i denne lov om selvejende klubtilbud m.v. finder an-

vendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.

UDKAST

Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 66, stk. 4, at klubtilbud m.v. efter

aftale med kommunalbestyrelsen kan drives af private leverandører som ud-

liciterede klubtilbud m.v. Reglerne i denne lov om udliciterede klubtilbud

m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.

Herudover fremgår det af dagtilbudslovens § 66, stk. 5, at klubtilbud m.v.

efter aftale med kommunalbestyrelsen kan drives af private leverandører

som privat klubtilbud. Reglerne i denne lov om private klubtilbud m.v. fin-

der anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.

Etablering af et privat klubtilbud skal baseres på en aftale mellem kommu-

nalbestyrelsen og den private leverandør, som ønsker at drive klubtilbuddet.

Aftalen regulerer forholdet mellem kommunalbestyrelsen og klubtilbuddet

og danner grundlag for kommunalbestyrelsens tilskud til klubtilbuddet og

udførelse af tilsynsforpligtelsen.

Kommunalbestyrelsen afgør – som ved indgåelse af aftale med et privat fri-

tidshjem – selv, om den vil indgå aftale med et privat klubtilbud om etable-

ring.

Lovgivningen fastsætter ingen aldersgrænse for deltagelse i klubtilbud og

andre socialpædagogiske fritidstilbud. Den kommunale forsyningsforplig-

telse omfatter dog alene aldersgruppen under 18 år. Da klubtilbud m.v. retter

sig mod større børn og unge uden behov for pasning med kontrolleret frem-

møde, sætter dette en grænse for, hvor langt ned i alder tilbuddene kan gå.

Klubtilbud m.v. kan således ikke etableres i stedet for et dagtilbud eller et

fritidshjem til yngre børn. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at

fastlægge øvre og nedre aldersgrænser for de enkelte tilbud i forhold til til-

buddenes mål og indhold.

2.1.1.3.2. Lov om social service

Efter servicelovens § 32, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om

hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrette-

lægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i

forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven.

Efter servicelovens § 32, stk. 2, fastsætter social- og boligministeren nær-

mere regler om samarbejdet med forældre, om inddragelse af barnet eller

den unge, om udredning af barnets eller den unges behov og om fremgangs-

måden ved kommunens sagsbehandling. Bemyndigelsen er udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 717 af 9. juni 2016 om hjælp til børn og unge, der på grund

UDKAST

af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov

for hjælp eller særlig støtte.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen visite-

rer barnet eller den unge til et særligt dagtilbud, et særligt klubtilbud eller et

andet tilbud efter serviceloven eller dagtilbudsloven på baggrund af sagens

oplysninger, herunder de faglige undersøgelser af barnets eller den unges

ressourcer og behov, jf. § 1, stk. 1. Det er ikke et krav, at der inden visitation

til disse tilbud udarbejdes en undersøgelse efter § 50 i lov om social service.

Det følger endvidere af servicelovens § 32, stk. 3, at kommunalbestyrelsen

skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til

børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dæk-

kes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter

dagtilbudsloven.

Rækkevidden af bestemmelserne er nærmere beskrevet i vejledning nr. 9007

af 7. januar 2014 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vej-

ledning nr. 3 til serviceloven).

Det fremgår således af vejledningens pkt. 145, at målgruppen af børn og

unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ofte

har sammensatte behov, der kræver en indsats fra flere forskellige fagperso-

ner. Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre en grundig, forsvarlig vurdering

af det enkelte barns eller den enkelte unges behov for hjælp, støtte og be-

handling.

Det fremgår samme sted, at kommunalbestyrelsen på baggrund af faglige

undersøgelser af barnets ressourcer og behov skal kortlægge barnets funkti-

onsevne og udarbejde forslag til den særlige støtte og behandling

Det fremgår endvidere af vejledningens pkt. 147, at kommunalbestyrelsens

forpligtelse efter servicelovens § 32, stk. 3, er et supplement til den kommu-

nale forpligtelse efter dagtilbudslovens § 4 i det omfang, dette ikke kan til-

godese barnets særlige behov for støtte, behandling m.v. som følge af en

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det fremgår samme sted, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan

dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter dagtilbudsloven, oprettes ef-

ter bestemmelserne i serviceloven. Forpligtelsen efter servicelovens § 32,

UDKAST

stk. 3, omfatter for så vidt angår skolesøgende børn kun meget små og helt

specielle grupper med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne. Forskellen i forpligtelsens omfang hænger sammen med, at for

børn under skolealderen er det typisk dagtilbuddet, der giver barnet den sær-

lige støtte og behandling, mens den særlige støtte og behandling for børn i

skolealderen primært varetages i skoletilbuddet.

Det fremgår endvidere af vejledningens pkt. 149, at de særlige dagtilbud kan

oprettes og drives som et selvstændigt dagtilbud eller oprettes og drives i

forbindelse med et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan herudover indgå

aftale med regionsrådet, med andre kommuner eller med selvejende særlige

dagtilbud om oprettelse og drift af et særligt dagtilbud i form af f.eks. vug-

gestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner og fritidshjem.

Det følger af servicelovens § 36, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge

for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til børn, der

på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har

et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem

deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.

Forpligtelsen vedrører kun meget små og helt specielle handicapgrupper,

der har et så særligt behov for støtte, behandling mv., at det ikke kan imø-

dekommes inden for de almindelige rammer.

2.1.1.3.3. Folkeskoleloven

Efter folkeskolelovens § 3, stk. 7, kan folkeskolen tilbyde børn optagelse i

en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den

alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbe-

styrelsen kan med godkendelse af børne- og undervisningsministeren be-

slutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med nor-

malt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år.

Efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, gives specialundervisning i folkeskolen i

den almindelige klasse, i specialklasser eller i specialskoler. Herudover kan

specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, 1. pkt., jf. § 22, ind-

rettes i dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder. Anbringelsessteder

og dagbehandlingstilbud er således ikke folkeskoler, og kan derfor ikke op-

rette skolefritidsordninger med hjemmel i folkeskolelovens § 3, stk. 7.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

For mange børn i interne skoler i dagsbehandlingstilbud får ikke en under-

visning af tilstrækkelig høj kvalitet, og der er væsentlige udfordringer med

UDKAST

at leve op til folkeskolelovens regler. Kommunerne løfter ikke i tilstrække-

lig grad deres myndighedsansvar for den interne skole. Mange elever får

ikke tilbud om undervisning i den fulde fagrække, og fritagelser for fag sker

uden en individuel vurdering. Undervisningsoverenskomsterne mellem

stedlig kommune og intern skole lever i mange tilfælde ikke op til reglerne,

og nogle kommuner varetager ikke i tilstrækkelig grad deres ansvar og til-

synsforpligtelse over for de interne skoler.

Børn og unge, der har brug for et behandlings- og specialundervisningstil-

bud, skal have et samlet tilbud af høj kvalitet, der lever op til kravene i fol-

keskoleloven og serviceloven. Udsatte børn og unge skal i højere grad end i

dag modtage det rigtige undervisningstilbud på baggrund af en vurdering af

deres undervisningsmæssige behov i sammenhæng med deres behov for so-

ciale indsatser.

Det er også vigtigt, at det bliver mere tydeligt, hvilke bestemmelser i ser-

viceloven, der finder anvendelse i forhold til de foranstaltninger i form af

pædagogisk støtte og behandling, som gives i dagbehandlingstilbuddene.

Der kan være elever i behandlings- og specialundervisningstilbud, der – li-

gesom elever i andre skoleformer – vil have behov for at kunne fortsætte i

et fritidstilbud efter skole. Nogle elever vil kunne gå i et fritidstilbud, der

også optager elever fra andre skoler, men nogle elever vil have behov for at

kunne gå i et fritidstilbud i tilknytning til behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddet, som drager nytte af den særlige fysiske indretning eller fag-

lige ekspertise, som behandlings- og specialundervisningstilbuddet har.

Der skal imidlertid ikke være en automatik i, at behandlings- og specialun-

dervisningstilbud indeholder et fritidstilbud til eleverne i tilbuddet. Belig-

genhedskommunen skal – som for alle andre elever i kommunen – som hid-

til have mulighed for at tage stilling til, om elevernes behov bedst varetages

ved at etablere et fritidstilbud i tilknytning til behandlings- og specialunder-

visningstilbuddet, eller ved at benytte eksisterende fritidstilbud i kommu-

nen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der etableres en selvstændig lov for de institutioner m.v.,

som i dag er kendt som dagbehandlingstilbud, og som fremover vil blive

benævnt ’behandlings- og specialundervisningstilbud’ for at tydeliggøre til-

buddenes dobbelte formål.

UDKAST

Med denne lov vil de institutionelle rammer om behandlings- og specialun-

dervisningstilbud kunne samles og udfoldes, så der gives et samlet tilbud af

høj kvalitet, der lever op til kravene i folkeskoleloven og serviceloven.

Behandlings- og specialundervisningstilbuddene vil skulle defineres som

tilbud til børn og unge, der både har behov for foranstaltninger i form af

pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven og for specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Behand-

lings- og specialundervisningstilbud vil således skulle yde både foranstalt-

ninger i form af pædagogisk støtte og behandling og specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand.

Døgninstitutioner og opholdssteder, der er godkendt af socialtilsynet efter

socialtilsynsloven og har en kvalitetsaftale om specialundervisning med be-

liggenhedskommunen, jf. det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om

ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn

og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), vil

kunne give foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter

serviceloven samt specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

efter folkeskoleloven til børn og unge, der er omfattet af målgruppen for

tilbuddet og er henvist til dagbehandling i tilbuddet, og derfor ikke er an-

bragt. Sådanne døgninstitutioner og opholdssteder vil ikke blive omfattet af

reglerne om behandlings- og specialundervisningstilbud i nærværende lov-

forslag af den grund.

Beliggenhedskommunen vil få det samlede myndighedsansvar for behand-

lings- og specialundervisningstilbud, og vil således både skulle godkende

og føre tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud beliggende i

kommunen. De nærmere bestemmelser herom fremgår af lovforslagets §§

3-10. Der henvises herudover til bemærkningerne til bestemmelserne samt

til pkt. 2.3 og 3 i de almindelige bemærkninger.

Behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle indgå i beliggenheds-

kommunens skoletilbud som et særligt tilbud ved siden af det kommunale

skolevæsen, der også tilbyder foranstaltninger i form af pædagogisk støtte

og behandling efter serviceloven. Det betyder, at der vil skulle etableres et

tæt samspil til reglerne om specialundervisning i folkeskoleloven. De nær-

mere bestemmelser herom fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1, § 2, stk. 2, og

§ 11, stk. 2, nr. 2, om, at eleverne skal modtage specialundervisning i be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet, lovforslagets § 11, stk. 3, og §

14 med særlig regulering af undervisningen for elever, der bliver 18 år, og

UDKAST

syge elever, samt lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 1, § 6, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk.

1, nr. 4, med særskilte krav til den del af behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddets økonomi, der vedrører specialundervisningen. Der henvises

herudover til bemærkningerne til bestemmelserne samt til pkt. 3.1 i de al-

mindelige bemærkninger.

Behandlings- og specialundervisningstilbud vil herudover skulle tilbyde

foranstaltninger i form af pædagogisk bistand og behandling. Det betyder,

at der ligeledes vil skulle etableres et tæt samspil til reglerne om børnefaglig

undersøgelse og støtteforanstaltninger efter servicelovens §§ 50 og 52, reg-

lerne om tilsyn med sociale tilbud i lov om socialtilsyn (socialtilsynsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022. De nærmere bestemmelser

herom fremgår af lovforslagets§ 1, stk. 1, § 2, stk. 2, og § 11, stk. 2, nr. 1,

om, at eleverne skal modtage foranstaltninger i form af pædagogisk støtte

og behandling i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, samt §§ 4-

10, som indeholder bestemmelser om godkendelse og tilsyn, som i vidt om-

fang svarer til de tilsvarende regler i socialtilsynsloven. Der henvises her-

udover til bemærkningerne til bestemmelserne samt til pkt. 3.2 i de almin-

delige bemærkninger.

Det vil være op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, om der kan etab-

leres et fritidstilbud i tilknytning til behandlings- og specialundervisnings-

tilbuddet. Disse fritidstilbud vil ikke kunne drives som en integreret del af

behandlings- og specialundervisningstilbuddet, men vil skulle etableres ef-

ter dagtilbudsloven eller serviceloven og vil skulle drives i overensstem-

melse med reglerne for disse tilbud. Kommunalbestyrelsen vil kunne be-

slutte, at fritidstilbuddene organiseres, så de ligger ved siden af eller i

samme lokaler som behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

For nærmere om behandlings- og specialundervisningstilbuds opgaver hen-

vises til lovforslagets §§ 1 og 14 samt bemærkningerne hertil.

2.2. Henvisning af elever til tilbuddene

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Folkeskoleloven

Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at børn, hvis udvikling kræver

en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden spe-

cialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis un-

dervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i

mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4.

UDKAST

Det fremgår af folkeskolelovens § 12, stk. 2, at henvisning til specialunder-

visning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykolo-

gisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens syns-

punkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og

modenhed.

Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 3, at børne- og undervisningsmini-

steren fastsætter nærmere regler om specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand, herunder om adgangen til at indhente viden og speci-

alrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale vi-

dens- og specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse fravige

§§ 5, 7, 7 a, 13 og 14, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 28, stk. 1, § 29 og

§ 36, stk. 2 og 4.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om

folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Denne bekendtgørelse omtales i det følgende som specialundervisningsbe-

kendtgørelsen.

Det følger af specialundervisningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, at hvis det

antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf. folkeskole-

lovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vur-

dering. Indstilling afgives af skolens leder til pædagogisk-psykologisk råd-

givning, eventuelt på initiativ af den kommunale sundhedstjeneste, hvis

denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funkti-

onsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at antage, at eleven har

behov for specialpædagogisk bistand.

Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at den pæ-

dagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene supple-

res med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sag-

kyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede til-

fælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialrådgiv-

ningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om specialpædago-

gisk bistand ved regionsrådet foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk.

3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med forældrene.

Det fremgår endvidere af specialundervisningsbekendtgørelsens § 5, at spe-

cialpædagogisk bistand kan iværksættes uden iagttagelse af den i §§ 2-4 an-

givne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situa-

tion, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog

UDKAST

snarest foretages en pædagogiske-psykologisk vurdering, hvis den etable-

rede specialpædagogiske bistand skønnes at ville strække sig over mindst 3

uger (15 skoledage).

Efter specialundervisningsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, følger skolens leder

udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand. Der skal

mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand

til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.

Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, at beslut-

ningerne efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk

vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter

skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og moden-

hed.

Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, at der for hver elev fra bør-

nehaveklassen til og med 9. klassetrin, som led i den løbende evaluering, jf.

§ 13, stk. 2, skal udarbejdes en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal un-

derstøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem og indeholde få, væ-

sentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.

Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, at for elever i børnehaveklas-

sen og på 1.-9. klassetrin med udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen

ud over de i stk. 1-3, nævnte oplysninger indeholde oplysninger om de ind-

satser og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes

udfordringer.

Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 5, at meddelelsesbogen skal

være skriftlig. Meddelelsesbogen skal anvendes regelmæssigt og gøres til-

gængelig for eleven og forældrene mindst én gang om året.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, 1. pkt., kan specialundervisning indrettes

i et dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller

godkendt anbringelsessted, jf. § 22.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 6, har elever, som i løbet af skoleåret fylder

18 år, ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 7, fastsætter børne- og undervisningsmini-

steren nærmere regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse

af undervisningstilbud til børn og unge, der af bopælskommunen er henvist

til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en anden

kommune.

UDKAST

Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 8, at børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler om minimumsstørrelsen for interne sko-

ler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, om henvisning af børn

til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelses-

sted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som børnene har

fået anvist af bopælskommunen, og om kvalifikationskrav til den, der tilret-

telægger undervisningen.

Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelsen om interne skoler.

Af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår det, at henvisning

til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpæda-

gogisk bistand) i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsesstedet forud-

sætter, at eleven af de sociale myndigheder af sociale grunde er henvist til

et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted og at det vil være

mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i et dag-

behandlingstilbud eller et anbringelsessted, f.eks. på grund af elevens svære

adfærdsvanskeligheder.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler, at kommu-

nalbestyrelsen i den kommune, hvor dagbehandlingstilbuddet eller anbrin-

gelsesstedet ligger (beliggenhedskommunen), træffer beslutning om henvis-

ning af en elev til specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbuddet eller

anbringelsesstedet, jf. dog § 6, stk. 1, og § 9.

Af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår det, at reglerne

om indhentelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering i § 3, stk. 1, og i §

5 om elever, som befinder sig i en særlig vanskelig situation, i bekendtgø-

relsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-

stand (specialundervisningsbekendtgørelsen) finder tilsvarende anvendelse

for henvisning til specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og an-

bringelsessteder.

Reglerne om elever, der henvises til et dagbehandlingstilbud eller anbringes

i et anbringelsessted i en anden kommune end den anbringende kommune,

fremgår af §§ 6-10 i bekendtgørelsen om interne skoler.

Af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår det, at hvis de

sociale myndigheder ønsker at anbringe en elev i et anbringelsessted, der

ligger i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i den anbringende

kommune inddrage beliggenhedskommunen forud for anbringelsen med

UDKAST

henblik på, at der kan etableres en faglig dialog om barnets undervisnings-

tilbud.

Det følger endvidere af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om interne skoler, at

hvis anbringelsen sker akut, uden at der forud for anbringelsen er etableret

en faglig dialog om elevens undervisningstilbud i henhold til stk. 1, skal

kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune senest ved anbringelsen

give beliggenhedskommunen meddelelse herom med henblik på at få etab-

leret den faglige dialog om elevens undervisningstilbud.

Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler skal kommunalbesty-

relsen i beliggenhedskommunen give underretning til kommunalbestyrelsen

i den anbringende kommune, hvis kommunalbestyrelsen i beliggenheds-

kommunen ønsker at henvise eleven til specialpædagogisk bistand i anbrin-

gelsesstedet. Underretningen skal indeholde en redegørelse for, hvorfor ele-

ven ikke kan henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen. Hvis der ikke

kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelserne om at henvise til speci-

alpædagogisk bistand i anbringelsesstedet, skal eleven henvises til et under-

visningstilbud i folkeskolen, herunder til et undervisningstilbud i en speci-

alklasse eller en specialskole.

Af § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår det, at der højst

må gå 3 uger (15 skoledage) fra anbringelsen, før eleven får et undervis-

ningstilbud i anbringelsesstedet eller i en folkeskole. I den mellemliggende

tid skal der etableres enkeltmandsundervisning i henhold til reglerne i § 12,

stk. 2, i specialundervisningsbekendtgørelsen, medmindre den anbringende

kommune kan godkende et andet undervisningstilbud.

Det fremgår videre af § 9, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler, at

kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen følger udviklingen hos ele-

ver, der modtager specialpædagogisk bistand i et anbringelsessted.

Af § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår det, at kommu-

nalbestyrelsen i beliggenhedskommunen efter forhandlinger med den an-

bringende kommune og anbringelsesstedet mindst én gang om året tager

stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev i

anbringelsesstedet skal fortsætte eller ændres, eller om eleven skal henvises

til et undervisningstilbud i folkeskole, herunder til et undervisningstilbud i

en specialklasse eller en specialskole.

Det følger af § 9, stk. 3, i bekendtgørelsen om interne skoler, at beslutningen

efter stk. 2 træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og

UDKAST

efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges

passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Det fremgår af folkeskolelovens § 22, stk. 5, 1. pkt., at en kommunalbesty-

relsen efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlings-

tilbud kan henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbe-

handlingstilbuddet.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 22, stk. 6, 1. pkt., at børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af

overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse og et dagbehandlingstil-

bud eller anbringelsessted.

2.2.1.2. Lov om social service

Det fremgår af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, at kommuner kan træffe

afgørelse om familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges

problemer som foranstaltningstype. Iværksættelsen af en foranstaltning ef-

ter § 52, stk. 3, nr. 3, forudsætter som udgangspunkt en forudgående udar-

bejdelse af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Foranstalt-

ningen iværksættes, når det vurderes, at den bedst imødekommer de udfor-

dringer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse. Behandlingen kan

f.eks. bestå i, at barnet eller den unge bevilges dagbehandling i enten et of-

fentligt eller privat tilbud. Behandling i et dagbehandlingstilbud er således

én af flere mulige måder, at kommunen kan yde dagbehandling på, når der

træffes afgørelse om støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3. Det er ikke

nærmere reguleret i serviceloven, hvordan dagbehandling skal tilbydes eller

udføres, når der ydes støtte efter denne bestemmelse.

Det fremgår af § 140, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal

udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf.

§§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke

kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af for-

målet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbesty-

relsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille handleplan.

Det fremgår af samme lovs § 140, stk. 2, at en handleplan skal angive for-

målet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formå-

let. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige

undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanen skal

i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde kon-

UDKAST

krete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overens-

stemmelse med det overordnede mål for den unges overgang til voksenlivet,

herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

2.2.1.3. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område

Reglerne om, hvilken kommune, der har ansvar for den enkelte borger,

fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022.

Det følger af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, at opholdskommunen for et

barn eller en ung under 18 år har pligt til at yde hjælp, jf. dog § 9 b.

Efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 2, har et barn eller en ung under 18 år

samme opholdskommune som forældrene, jf. dog stk. 3-5. Et barn eller en

ung under 18 år, der bor mest hos den ene af forældrene, har opholdskom-

mune hos denne. Hvis barnet eller den unge bor lige meget hos begge for-

ældre, har barnet eller den unge opholdskommune, hvor det er tilmeldt fol-

keregistret.

Det følger af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 3, at et barn eller en ung under

18 år, der ikke bor sammen med nogen af forældrene, og som har klaret sig

selv, har selvstændig opholdskommune.

Efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, har forældremyndighedsindehave-

rens opholdskommune pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 i lov om social

service og til at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen

efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Er et barn eller en ung

under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller den unge dog selv-

stændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om an-

bringelsen efter kapitel 11 i lov om social service, eller den kommune, som

har afgivet indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 33 i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Bliver et barn eller en ung, der har

selvstændig opholdskommune efter 2. pkt., eller bliver et barn eller en ung,

der er anbragt efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, eller § 62 x, stk. 1,

visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, får barnet eller den

unge selvstændig opholdskommune i denne kommune fra det tidspunkt,

hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen, jf. in-

tegrationslovens § 4. Barnets eller den unges selvstændige opholdskom-

mune samarbejder med forældremyndighedens indehavers opholdskom-

mune om at løse familiens problemer og hører forældremyndighedsindeha-

veren samt barnet eller den unge, inden der træffes afgørelse efter kapitel 11

UDKAST

i lov om social service. Barnets eller den unges selvstændige opholdskom-

mune træffer afgørelser vedrørende barnets eller den unges forhold. Afgø-

relser, der er målrettet forældremyndighedsindehaveren, træffes af forældre-

myndighedsindehaverens opholdskommune.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 5, at en ung under 18 år, der

selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, har selvstændig

opholdskommune.

Efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 6, kan forældremyndighedens indeha-

vers opholdskommune, når der er særlige grunde til det, uanset bestemmel-

sen i stk. 4, 2.-4. pkt., indgå aftale med barnets eller den unges opholdskom-

mune om, at den er handlekommune i forhold til barnet eller den unge. En

sådan aftale er betinget af, at forældremyndighedens indehaver og den unge

over 15 år giver samtykke.

Det følger af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 7, har en ung under 18 år selv-

stændig opholdskommune efter stk. 4, 2. eller 3. pkt., bevarer denne kom-

mune uanset § 9, stk. 1, pligten til at yde hjælp efter lov om social service,

når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller anden offentlig myndighed

har medvirket til, at den pågældende i umiddelbar forlængelse af anbringel-

sen får ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, eller hvis den pågældende

ved det fyldte 18. år får opretholdt sin anbringelse i plejefamilie efter § 76 a

i lov om social service. § 9, stk. 8, 11 og 14, finder tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 8, at får en ung i umiddelbar

forlængelse af sin opretholdte anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov

om social service ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, bevarer den

kommune, der efter stk. 7 har pligten til at yde hjælp efter lov om social

service, denne pligt. § 9, stk. 8, 11 og 14, finder tilsvarende anvendelse.

Efter retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 1, har en person, som opholder sig

midlertidigt uden for opholdskommunen, ret til personlig og praktisk hjælp

efter § 83 i lov om social service i den kommune, hvor personen midlertidigt

opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevil-

get personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen. Døende, for hvem der

efter § 119 i lov om social service udbetales plejevederlag i en anden kom-

mune end opholdskommunen, har efter § 83 i lov om social service ret til

personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted,

uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af opholdskommunen.

UDKAST

Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 2, at plejevederlag

og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social ser-

vice, udbetales af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted.

Endelig fremgår det af retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 3, at en ægtefælle

eller et barn, som opholder sig uden for opholdskommunen, jf. § 9, stk. 3,

og § 9 a, stk. 2, har ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er mid-

lertidigt. Hjælpen gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt

har ophold.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Elevgruppen på interne skoler på anbringelsessteder og i dagbehandlingstil-

bud udgør i dag en meget sårbar og udsat gruppe. Eleverne hører til blandt

de allermest udfordrede i folkeskolen målt på faglighed og overgang til ung-

domsuddannelse. Gruppen af elever rummer i dag elever, som ikke har be-

hov for specialundervisning, men som primært er henvist til skolerne på

baggrund af sociale, adfærdsmæssige eller lignende udfordringer.

Der er behov for klarere faglige rammer for, hvornår kommuner bør henvise

børn og unge til interne skoler på anbringelsessteder og i dagbehandlingstil-

bud fremfor at modtage undervisning i folkeskolens almen- og specialklas-

ser eller specialskoler. Udsatte børn og unge skal have krav på at modtage

det rette undervisningstilbud på baggrund af en vurdering af deres under-

visningsmæssige behov i sammenhæng med deres behov for sociale indsat-

ser.

Ved henvisninger af elever til interne skoler sker der i nogle tilfælde ikke

den efter loven krævede vurdering af både det sociale behov og det konkrete

behov for specialundervisning. Det er problematisk, hvis barnets mulighed

for undervisning i folkeskolen, herunder i et alternativt specialundervis-

ningstilbud, ikke i tilstrækkelig grad undersøges, fordi der er et mere isoleret

fokus på barnets eller den unges sociale udfordringer. Mange elever får der-

for ikke tilbud om undervisning i den fulde fagrække, og fritagelser for fag

sker uden en individuel vurdering, som skyldes dagbehandlingstilbuds

manglende overholdelse af reglerne.

Børn og unge, der har brug for et behandlings- og specialundervisningstil-

bud, skal have et samlet tilbud af høj kvalitet, der lever op til kravene i fol-

keskoleloven og serviceloven.

Målgruppen for disse tilbud er børn og unge med behov for foranstaltninger

i form af pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven i tilknytning

UDKAST

til et specialundervisningstilbud. Det betyder, at tilbuddet, i lighed med dag-

behandlingstilbud, skal give behandling efter serviceloven, som imødekom-

mer barnets eller familiens særlige støttebehov, og specialundervisning efter

folkeskoleloven. Specialundervisning betyder, at undervisningen skal tilret-

telægges under særlig hensyntagen til eleven indlæringsforudsætninger og

kan indebære en tilpasning af undervisningen efter en individuel vurdering,

som f.eks. undervisning på et lavere niveau end det klassetrin, der svarer til

elevens skolealder, muligheden for fritagelse for fag, nedsættelse af under-

visningstiden efter lægeerklæringen m.v.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at behandlings- og specialundervisningstilbud reguleres som et

tilbud om specialundervisning efter folkeskoleloven til elever som både har

behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og be-

hov for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling.

Det foreslås videre, at der skal træffes en afgørelse om barnets behov for

dagbehandling efter reglerne herom i serviceloven og en afgørelse om spe-

cialundervisning efter folkeskoleloven.

Der vil således skulle træffes to selvstændige kommunale afgørelser, for at

et barn eller en ung kan henvises til et behandlings- og specialundervisnings-

tilbud. Dette skal sikre, at begge behov er opfyldt, sådan at barnet eller den

unge både kan modtage den relevante sociale indsats og et skoletilbud af høj

kvalitet.

Dermed sikres for det første, at de socialfaglige hensyn tilgodeses gennem

en afgørelse om barnets eller den unges behov for dagbehandling i et be-

handlings- og specialundervisningstilbud efter § 52 i serviceloven. Det vil

således være afgørende, at barnet eller den unge har behov for de foranstalt-

ninger i form af pædagogisk støtte og behandling, som tilbydes i det pågæl-

dende behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det sikres endvidere for det andet, at de undervisningsfaglige hensyn tilgo-

deses gennem en afgørelse om henvisning til specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på baggrund af

pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskolelovens § 12, stk. 2. Det

vil således være afgørende, at barnet eller den unge har behov for special-

undervisning og anden specialpædagogisk bistand.

For unge, der bliver 18 år, vil en afgørelse efter serviceloven som udgangs-

punkt falde bort, mens folkeskoleloven giver mulighed for, at en elev, der

UDKAST

bliver 18 år, kan forblive i sit eksisterende skoletilbud skoleåret ud. Det fo-

reslås derfor, at en ung, der bliver 18 år, kan få mulighed for at blive i et

behandlings- og specialundervisningstilbud skoleåret ud, hvis beliggen-

hedskommunen, en eventuel bopælskommune, behandlings- og specialun-

dervisningstilbuddet og den unge kan blive enige om det. Det bemærkes, at

der med begrebet bopælskommune i denne lov henvises til den kommune,

som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller den unges op-

holdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges handlekommune,

jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven. Se hertil pkt. 2.2.1.3 i de almindelige

bemærkninger.

Det foreslås videre, at henvisning til et konkret behandlings- og specialun-

dervisningstilbud i en anden kommune end barnets bopælskommune kun

kan ske efter forudgående aftale med beliggenhedskommunen. Det vil være

barnets bopælskommune, der foretager både vurdering efter de sociale reg-

ler og har ansvaret for at udarbejde en pædagogisk-psykologisk vurdering,

jf. hertil folkeskolelovens § 12, stk. 2, samt den foreslåede bestemmelse i §

2, nr. 1, i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om

folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærds-

aftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervis-

ningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.). Det vil således være bar-

nets eller den unges bopælskommune, der træffer afgørelser om henvisning

til et behandlings- og specialundervisningstilbud i den konkrete sag, og bo-

pælskommunen vil skulle indgå aftale med den kommune, hvor behand-

lings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende. Det bemærkes, at der

med begrebet bopælskommune i denne lov henvises til den kommune, som

efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller den unges opholds-

kommune, eller efter aftale barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9

a, stk. 6, i retssikkerhedsloven.

Det vil indebære, at det alene er beliggenhedskommunen, der kan indgå af-

taler med behandlings- og specialundervisningstilbud, ligesom det alene er

beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning. Det

foreslåede vil gælde for både betaling for undervisningsdelen og den soci-

alfaglige del af tilbuddet.

Denne del af forslaget skal sikre, at behandlings- og specialundervisnings-

tilbud har de rette kompetencer til de børn, der henvises hertil.

For nærmere om henvisning af børn og unge til behandlings- og specialun-

dervisningstilbud henvises til lovforslagets §§ 11 og 12 og bemærkningerne

UDKAST

hertil, til lovforslagets § 20, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil, samt til

lovforslagets § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Kommunalbestyrelsens ansvar for tilbuddene

2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse (kommunestyrel-

sesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, at loven finder

anvendelse på alle forhold i den kommunale styrelse, medmindre andet sær-

ligt er hjemlet i lovgivningen.

Efter kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, styres kommunernes anliggender

af kommunalbestyrelser, der vælges efter reglerne i lov om kommunale og

regionale valg.

Kommunalbestyrelsen har således det overordnede ansvar for hele den kom-

munale virksomhed. Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen

skal drage omsorg for og føre tilsyn med, at kommunens forvaltning orga-

nisatorisk og personalemæssigt fungerer tilfredsstillende. Det påhviler også

kommunalbestyrelsen at reagere, hvis der inden for forvaltningen konstate-

res en retsstridig adfærd, jf. Folketingets Ombudsmands beretning (FOB)

1988, side 69 ff. Kommunalbestyrelsen kan også være pålagt at føre tilsyn

med kvaliteten af en selvejende institutions opgaver, men en sådan tilsyns-

pligt omfatter ikke den selvejende institutions overholdelse af officialmak-

simen og forvaltningslovens regler om partshøring, aktindsigt og begrun-

delse. Om der derudover på ulovbestemt grundlag påhviler kommunalbe-

styrelsen pligt til at føre tilsyn med den selvejende institution, måtte anses

for uafklaret. Der henvises til Thomsen, H. B., Brandi-Hansen, L., Ekmann,

C., & Vigh, C.: Lov om kommunernes styrelse (3. udg.), Djøf Forlag 2022,

side 98-99.

Dagbehandlingstilbud har hidtil alene været reguleret i folkeskoleloven,

hvor det blandt andet fremgår af § 20, stk. 5, 1. pkt., at specialundervisning

kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter serviceloven oprettet el-

ler godkendt anbringelsessted.

Rammerne for kommunernes tilsyn med specialundervisning i dagbehand-

lingstilbud følger af folkeskolelovens § 22, stk. 5, 1. pkt., hvorefter en kom-

munalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbe-

handlingstilbud kan henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i

dagbehandlingstilbuddet.

UDKAST

Efter folkeskolelovens § 22, stk. 6, 1. pkt., kan børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten

mellem en kommunalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringel-

sessted.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelsen om interne skoler. Bekendt-

gørelsens kapitel 6 (§§ 15-16) indeholder nærmere regler om overenskom-

sten med dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.

Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3, skal overenskomsten omfatte til-

synsfunktionen og dens indhold. Det følger endvidere af bekendtgørelsens

§ 15, stk. 3, at den i stk. 1, nr. 3, nævnte tilsynsfunktion blandt andet skal

sikre, at undervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder gives

i overensstemmelse med de fastsatte time- og læseplaner, jf. stk. 1, nr. 1, og

stk. 2.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 7, at overenskom-

sten skal omfatte pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne

skole til Børne- og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne

nødvendig til opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt.

Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 8, skal overenskomsten omfatte op-

sigelsesvarsel for overenskomsten.

Efter gældende ret er det beliggenhedskommunen, der henviser elever til

specialundervisning i et dagbehandlingstilbud og derfor som udgangspunkt

afholder udgiften til specialundervisningen, medmindre der er indgået en

anden aftale med den henvisende kommune. Beliggenhedskommunen, der

har indgået undervisningsoverenskomsten med dagbehandlingstilbuddet,

vil herefter kunne kræve refusion af den henvisende kommune. Dette følger

forudsætningsvist af § 2 i folkeskoleloven samt §§ 1 og 7 i bekendtgørelse

nr. 1000 af 15. september 2014 om hvilken kommune en udgift endelig på-

hviler, hvorefter kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, og ud-

gifterne for folkeskolens undervisning påhviler bopælskommunen.

Beliggenhedskommunen har således i dag ansvaret for undervisningen på

den interne skole i dagbehandlingstilbuddet og betalingen herfor og skal

sikre, at undervisningen lever op til kravene i folkeskoleloven.

Udover tilsynet med dagbehandlingstilbuddene som institutioner, føres der

også et personrettet tilsyn i forhold til den indsats, der er iværksat for det

enkelte barn efter serviceloven.

UDKAST

Det følger således af servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i

den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal løbende

følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål.

Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov

for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens

forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Dagbehandlingstilbud er ikke oprettet med hjemmel i serviceloven, hvorfor

servicelovens § 148, stk. 1, ikke finder anvendelse. Dagbehandlingstilbud

er derfor ikke underlagt socialtilsynets godkendelse eller driftsorienterede

tilsyn.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

For mange børn og unge i interne skoler i dagbehandlingstilbud får i dag

ikke en undervisning af tilstrækkelig høj kvalitet, og der er væsentlige ud-

fordringer med at leve op til folkeskolelovens regler.

Kommunerne løfter ikke i tilstrækkelig grad deres myndighedsansvar for

den interne skole. Mange elever får ikke tilbud om undervisning i den fulde

fagrække, og fritagelser for fag sker uden en individuel vurdering. Under-

visningsoverenskomsterne mellem stedlig kommune og intern skole lever i

mange tilfælde ikke op til reglerne, og nogle kommuner varetager ikke i

tilstrækkelig grad deres tilsynsforpligtelse over for de interne skoler.

På folkeskoleområdet sker der løbende en udvikling af nye undervisnings-

metoder, tilrettelæggelsesformer, undervisningsmaterialer m.v. Udviklin-

gen foregår på baggrund af ny lovgivning, ny forskning, nye undersøgelser

og drøftelser i faglige miljøer. Men de interne skoler i dagbehandlingstilbud

og på anbringelsessteder er generelt afkoblet fra beliggenhedskommunens

øvrige undervisningstilbud. De interne skoler er således organisatorisk pla-

ceret langt fra kommunens øvrige skoletilbud og koblingen sker kun ved

kommunernes tilsyn med undervisningen på de interne skoler. Dette inde-

bærer, at undervisningstilbud til elevgruppen oftest ikke er koblet til den

ekspertise og viden, som kommunens almene folkeskoler, specialklasser og

specialskoler har i forhold til undervisning af børn med særlige behov. Re-

sultatet er, at undervisningen på interne skoler ikke i tilstrækkeligt omfang

har fulgt med den pædagogiske udvikling i folkeskolen.

Eleverne på interne skoler hører til blandt de mest udfordrede i folkeskolen

og skal derfor have undervisningstilbud af høj kvalitet, så eleverne sikres

forudsætningerne for at komme på en ungdomsuddannelse og generelt klare

UDKAST

sig godt i livet. Interne skoler skal i højere grad ligne og svare til undervis-

ningen i folkeskolen. Beliggenhedskommunen skal løfte sit myndighedsan-

svar for at sikre en fortsat kvalitetsudvikling af undervisningen blandt andet

gennem øget samarbejde med kommunens skoler. Samarbejdet skal omfatte

sikring af udbud af fagrækken, brug af lærerressourcer og faglokaler samt

eleveres deltagelse i idrætsdage og kommunale fritids- og kulturtilbud. Sam-

arbejdet skal også omfatte deltagelse i kommunale kompetence- og efterud-

dannelsesaktiviteter for den undervisende personale. Undervisningen i in-

terne skoler skal som udgangspunkt være målrettet udslusning til folkesko-

len og et liv tættere på det omgivende samfund med mulighed for bredere

social deltagelse og spejling i det almene undervisningsmiljø. Derudover er

der behov for at tydeliggøre, at der kan gives sociale indsatser i tilknytning

til undervisningen i folkeskolen.

Der er derfor behov for at præcisere reglerne om kommunernes ansvar, så

det sikres, at specialundervisningen i de fremtidige behandlings- og speci-

alundervisningstilbud lever op til reglerne i folkeskoleloven, at kommu-

nerne påtager sig ansvaret for kvalitetsudviklingen af undervisningen på be-

handlings- og specialundervisningstilbud, og at kommunerne fører tilsyn

med behandlings- og specialundervisningstilbuddenes specialundervisning.

Efter de gældende regler har hverken beliggenhedskommunen eller den hen-

visende kommune ansvar for indhold og kvalitet af den socialfaglige indsats

i dagbehandlingstilbud, da de ikke er reguleret som et tilbud. Den mang-

lende regulering betyder derudover, at dagbehandlingstilbud ikke er omfat-

tet af krav til den økonomiske kvalitet, herunder krav om bæredygtighed og

gennemsigtighed, som gælder for tilbud omfattet af socialtilsynsloven.

Der er derfor behov for at fastsætte bestemmelser om tilsynet med indholdet

og kvaliteten af den socialfaglige indsats i de fremtidige behandlings- og

specialundervisningstilbud og krav til den økonomiske kvalitet i tilbuddene,

så det sikres, at der samlet set føres tilsyn med, at det er egnede, kvalifice-

rede og økonomisk bæredygtige behandlings- og specialundervisningstil-

bud, der står for at give specialundervisning og foranstaltninger i form af

pædagogisk støtte og behandling til nogle af landets mest udsatte børn og

unge.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der med loven etableres en ordning, hvor hver kommune får

ansvaret for alle kommunale, regionale og private behandlings- og special-

undervisningstilbud, der er beliggende i kommunen. Det vil også gælde i

tilfælde, hvor en region eller en anden kommune har etableret og driver et

UDKAST

behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen, som kun den på-

gældende region eller kommune i praksis henviser børn og unge til.

Som ansvarlig kommune vil beliggenhedskommunen skulle godkende det

enkelte behandlings- og specialundervisningstilbud ved at indgå en kvali-

tetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbuddet. De nærmere

bestemmelser herom fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, og §§ 4-5. Der

henvises herudover til bemærkningerne til bestemmelserne samt til pkt. 3 i

de almindelige bemærkninger.

Herudover vil beliggenhedskommunen skulle indgå i et samarbejde med be-

handlings- og specialundervisningstilbuddene om kvalitetsudviklingen af

deres undervisning, således at behandlings- og specialundervisningstilbud-

dene bliver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens almene fol-

keskoler, specialklasser og specialskoler har i forhold til undervisning af

børn med særlige behov. Dette kan f.eks. ske ved at lade medarbejdere i

behandlings- og specialundervisningstilbuddene deltage i kompetenceud-

vikling for medarbejdere i det kommunale skolevæsen, ved at inddrage be-

handlings- og specialundervisningstilbuddene i udviklingen af mål og ram-

mer for kommunens skoler, og ved at lade børn og unge, der er henvist til

behandlings- og specialundervisningstilbuddene, tage del i kommunens ak-

tiviteter for elever i folkeskolen, herunder f.eks. idrætsdage, projektuger

m.v. De nærmere bestemmelser herom fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1,

og § 5, stk. 2, nr. 8. Der henvises herudover til bemærkningerne til bestem-

melserne samt til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger.

Beliggenhedskommunen vil endvidere skulle føre løbende tilsyn med be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet. Tilsynet vil både skulle om-

fatte institutionens specialundervisning og pædagogiske støtte og behand-

ling. Med henblik på at sikre de nødvendige faglige kompetencer i tilsynet

vil beliggenhedskommunen skulle indgå aftale med socialtilsynet om tilsy-

net med behandlings- og specialundervisningstilbuddene, jf. hertil pkt. 2.4 i

de almindelige bemærkninger. De nærmere bestemmelser herom fremgår af

lovforslagets § 3, stk. 2, og §§ 6-8. Der henvises herudover til bemærknin-

gerne til bestemmelserne samt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

På den måde sikres på den ene side, at beliggenhedskommunen altid vil have

overblik over, hvilke behandlings- og specialundervisningstilbud, der ligger

i kommunen, og hvilke børn og unge, der går på dem. Og på den anden side

sikres det, at beliggenhedskommunen altid vil have ansvaret for tilsynet med

et behandlings- og specialundervisningstilbud, der ligger i kommunen. Der-

med vil beliggenhedskommunen have forudsætningerne for at føre opsyn

UDKAST

med, at børn og unge i behandlings- og specialundervisningstilbuddene

modtager den undervisning, de har krav på, og modtager den pædagogiske

støtte eller behandling, de har brug for.

Det foreslås i forlængelse heraf, at beliggenhedskommunen skal kunne til-

bagekalde en godkendelse af et behandlings- og specialundervisningstilbud,

hvis tilbuddet ikke lever op til kvalitetsaftalen og de foreslåede bestemmel-

ser i loven. Da de foreslåede krav til kvalitetsaftalen også omfatter krav til

specialundervisningen, jf. hertil det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx]

om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtil-

syn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), vil

en sådan tilbagekaldelse også kunne ske på grundlag af manglende kvalitet

i undervisningen. Der henvises til lovforslagets § 10 og bemærkningerne

hertil.

For nærmere om kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunens ansvar

for behandlings- og specialundervisningstilbud henvises til lovforslagets ka-

pitel 2 (§§ 3-10) og bemærkningerne hertil. For nærmere om samarbejdet

mellem den ansvarlige kommunalbestyrelse og behandlings- og specialun-

dervisningstilbuddet henvises endvidere til pkt. 3.4 i de almindelige be-

mærkninger.

2.4. Klageadgange og eksternt tilsyn

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Tilsynet med kommunerne

Det almindelige tilsyn med kommunerne varetages af Ankestyrelsen efter

reglerne i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen fører et retligt

tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder

for offentlige myndigheder. Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne omfat-

ter den virksomhed, der udøves af kommunalbestyrelsen eller på kommu-

nalbestyrelsens vegne. Virksomhed, der udøves af myndigheder eller orga-

ner med tilknytning til en kommune, men med selvstændig kompetence fal-

der uden for tilsynsmyndighedernes kompetence. Skolelederens virksom-

hed er, i det omfang skolelederen udøver selvstændige beføjelser uaf-

hængigt af kommunalbestyrelsen, ikke omfattet af tilsynets kompetence.

Tilsynet viger i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage

eller har taget stilling til den pågældende sag. Ankestyrelsen beslutter selv,

om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

2.4.1.2. Socialtilsynsloven

UDKAST

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 1, at inden for hver region har

kommunalbestyrelsen i en af kommunerne, jf. § 2, stk. 2, ansvaret for at

godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud, som er nævnt i § 4, stk.

1, og for at godkende og føre tilsyn med de foreninger og private virksom-

heder, som er nævnt i § 18 a.

Det følger af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, at socialtilsynet godkender og

fører driftsorienteret tilsyn med følgende tilbud:

1) Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede pleje-

familier efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service.

2) Døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§ 107-110 i lov

om social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter §§ 101 og 101

a i lov om social service.

3) Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om

social service, når

a) tilbuddet leveres til beboere i boligformer efter andre bestemmelser end

nævnt i nr. 2, dog ikke friplejeboliger,

b) hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast

ansat personale,

c) tilbuddet til beboerne i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov

om social service og

d) tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på grund af

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

4) Alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.

Socialtilsynets tilsyn omfatter således ikke tilsyn med dagbehandlingstil-

bud.

Det nærmere indhold af det driftsorienterede tilsyn er reguleret i socialtil-

synslovens §§ 6-11.

Efter socialtilsynslovens § 7, stk. 1, fører socialtilsynet driftsorienteret tilsyn

med tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, for at sikre, at tilbuddene fortsat har

den fornødne kvalitet, jf. § 6, og opfylder betingelserne for godkendelse, jf.

§ 5, stk. 1.

UDKAST

Det følger af socialtilsynslovens § 7, stk. 2, at socialtilsynet skal føre kontrol

med forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet. Dialogen skal

bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Dialog skal indgå

som led i det løbende driftsorienterede tilsyn, og i forbindelse med at der

træffes afgørelser.

Efter socialtilsynslovens § 7, stk. 3, skal socialtilsynet ved varetagelsen af

tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder

1) aflægge anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i tilbuddet,

2) indhente oplysninger fra tilbuddet, herunder tilbuddets seneste årsrap-

port, jf. § 12, stk. 5,

3) indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, fra de

kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i hen-

hold til lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område,

4) indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, fra de

kommuner, hvis borgere modtager behandling for alkoholmisbrug på be-

handlingsstedet i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1,

5) indhente oplysninger fra ungekriminalforsorgen om delvis lukkede døgn-

institutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgn-

institutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om

social service og

6) indhente oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet samt fra andre re-

levante personer.

Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 7, stk. 4, at socialtilsynet skal

som led i det løbende driftsorienterede tilsyn besøge alle omfattede tilbud,

jf. § 4, mindst en gang om året. Socialtilsynet skal foretage en konkret vur-

dering af behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.

Efter socialtilsynslovens § 7, stk. 5, udarbejder socialtilsynet en tilsynsrap-

port efter hvert gennemført tilsyn, og efter socialtilsynslovens § 7, stk. 6,

fastsætter social- og boligministeren nærmere regler om tilrettelæggelsen og

indholdet af det driftsorienterede tilsyn.

Socialtilsynet har i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn mulighed for

at gøre brug af sanktioner (påbud og skærpet tilsyn) over for tilbud, som

ikke har den fornødne kvalitet eller på anden vis skal rette op på forhold af

UDKAST

betydning for at kunne opretholde godkendelsen. Socialtilsynet skal fast-

sætte en frist for et påbuds overholdelse.

Ligeledes kan socialtilsynet træffe afgørelse om ophør af et tilbuds godken-

delse, hvis det ikke længere lever op til grundlagt for godkendelsen.

Sanktionerne er hjemlet i socialtilsynslovens §§ 5 og 8.

Herudover indeholder socialtilsynslovens §§ 11 a-11 c nærmere regler om

socialtilsynets økonomiske tilsyn med tilbuddene. Disse regler er gennem-

gået i de almindelige bemærkningers pkt. 3.3.1.2 nedenfor.

2.4.1.3. Folkeskoleloven

Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om blandt andet henvisning

m.v. til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsesste-

der og over det nærmere indhold af foranstaltningen er reguleret i folkesko-

lelovens § 51.

Det fremgår af folkeskolelovens § 51, stk. 9, at kommunalbestyrelsens af-

gørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i

dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk.

5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra

afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klage-

nævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunal-

bestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen i dag-

behandlingstilbud og på anbringelsessteder.

Klagenævnet for Specialundervisnings sammensætning og virksomhed er

nærmere reguleret i folkeskolelovens § 51 a. Ankestyrelsen er bemyndiget

til at varetage sekretariatsbetjeningen af Klagenævnet for Specialundervis-

ning.

Efter folkeskolelovens § 51 b, stk. 1, skal klage til Klagenævnet for Speci-

alundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, indgives til den myndighed, der har

truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om

der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 51 b, stk. 2, at giver den myn-

dighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndig-

heden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til

Klagenævnet for Specialundervisning.

UDKAST

Efter folkeskolelovens § 51 b, stk. 3, fastsætter børne- og undervisningsmi-

nisteren nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om

tidsfrister for genvurdering og videresendelse af klager. Bemyndigelsen er

udmøntet i specialundervisningsbekendtgørelsen, hvor kapitel 8 indeholder

bestemmelser om indsendelse af klage til Klagenævnet for Specialundervis-

ning.

Herudover fører Børne- og Undervisningsministeriet – i praksis Styrelsen

for Undervisning og Kvalitet – tilsyn med undervisningssektoren.

Det følger således blandt andet af folkeskolelovens § 57 d, at børne- og un-

dervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Udover det lovbestemte kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d kan

børne- og undervisningsministeren som en del af det overordnede sektoran-

svar udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler

m.v. og påtale eventuelle manglende overholdelse heraf (ulovbestemt lega-

litetstilsyn). Ved manglende efterlevelse af en sådan påtale, vil Børne- og

Undervisningsministeriet kunne videregive spørgsmålet til Ankestyrelsens

tilsyn med kommunerne, jf. nærmere herom oven for i pkt. 2.4.1.1.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der har været væsentlige udfordringer med kommunernes ansvar for og til-

syn med interne skoler, og der er generelt behov for at løfte kvaliteten i un-

dervisningen på de interne skoler. Herudover er der behov for et styrket til-

syn med den socialfaglige del af dagbehandlingstilbuddene. Ligeledes er der

et ønske om at følge op på, om det styrkede myndighedsansvar, jf. pkt. 2.3.3

i de almindelige bemærkninger, har den ønskede virkning på kvaliteten af

undervisningen på interne skoler.

Det er derfor nødvendigt at supplere det eksisterende tilsyn med kommu-

nernes opgavevaretagelse på området, herunder at sikre, at der føres et fag-

ligt kvalificeret tilsyn med den socialfaglige del af tilbuddets virksomhed.

Der er således behov for at etablere et institutionsrettet tilsyn med behand-

lings- og specialundervisningstilbuddene, der også dækker foranstaltninger

i form af pædagogiske støtte og behandling, som tilbuddene yder.

Et sådan tilsyn vil skulle ligne det institutionsrettede tilsyn, der også føres

med andre sociale tilbud, herunder døgninstitutioner og opholdssteder. Til-

synet vil dog skulle tilpasses til behandlings- og specialundervisningstilbud-

denes forhold, hvor børn og unge ikke er anbragte uden for hjemmet, og

derfor tager hjem efter undervisningens ophør hver dag.

UDKAST

Det er dog heller ikke hensigten, at det eksisterende tilsyn med dagbehand-

lingstilbud eller med kommunernes opgavevaretagelse skal begrænses i for-

hold til den eksisterende ordning. Klageadgangene samt Ankestyrelsens

kompetence forudsættes at være uændrede.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til at indgå en

aftale med det socialtilsynet om tilsynet med kvaliteten af den socialfaglige

del af behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Dermed vil socialtil-

synet på vegne af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et behand-

lings- og specialundervisningstilbud er beliggende, og på grundlag af en af-

tale med den pågældende kommunalbestyrelse skulle udføre tilsyn med kva-

liteten af foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling, der

ydes efter serviceloven og den indgåede kvalitetsaftale. Det vil således alene

være det praktiske arbejde i forbindelse med tilsynsopgaven, der udføres af

socialtilsynet på vegne af den ansvarlige kommunalbestyrelse. Den kommu-

nalbestyrelse, som er ansvarlig for godkendelse af det enkelte behandlings-

og specialundervisningstilbud, vil derfor også være ansvarlig for at træffe

eventuelle afgørelser, ligesom sagsskridt, der f.eks. har karakter af proces-

beslutninger, heller ikke kan overlades til socialtilsynet.

Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren efter forhand-

ling med social- og boligministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om

samarbejdet mellem beliggenhedskommunen og socialtilsynet.

Det foreslås herudover, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn

med, at kommunalbestyrelsen påser, at specialundervisningen i behand-

lings- og specialundervisningstilbud overholder kravene til undervisningen

og har den fornødne kvalitet. Der henvises til § 1, nr. 16, i det samtidig

fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov om

social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds-

området og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og

udsatte børn og unge m.v.).

For nærmere om samarbejdet mellem beliggenhedskommunen og socialtil-

synet henvises til lovforslagets § 8, stk. 1 og 3, og bemærkningerne hertil.

3. Godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud

3.1. Krav til specialundervisningen

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Folkeskoleloven

UDKAST

Dagbehandlingstilbud er ikke oprettet med hjemmel i serviceloven og er

ikke underlagt socialtilsynets godkendelse eller driftsorienterede tilsyn, li-

gesom de ikke er oprettet med hjemmel i folkeskoleloven. Der er således

ikke efter gældende ret et lovgivningsmæssig ophæng for den institutionelle

ramme for elevernes behandling og undervisning, ud over hvad der måtte

fremgå af den overenskomst som skal indgås mellem kommunalbestyrelsen

og dagbehandlingstilbuddet jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5.

Den overenskomst, der skal indgås efter folkeskolelovens § 22, stk. 5, er

nærmere reguleret i § 15 i bekendtgørelse om interne skoler.

Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende

eller regionalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget af, at

der på forhånd mellem institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggen-

hedskommunen er indgået overenskomst om undervisningens omfang, ind-

hold og tilrettelæggelse på den interne skole. Det samme gælder kommunale

dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i en anden

kommune. Overenskomsten skal mindst omfatte følgende elementer:

1) Time- og læseplaner.

2) Personalets kvalifikationer. Det skal fremgå, hvilke kvalifikationer per-

sonalet har for at varetage den specialpædagogiske bistand i dagbehand-

lingstilbuddet eller anbringelsesstedet.

3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.

4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.

5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.

6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse

over for elever.

7) Pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne skole til Børne-

og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig til

opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt.

8) Opsigelsesvarsel for overenskomsten.

9) Procedure for og dokumentation af elevers fritagelse for et eller flere fag,

jf. § 5, herunder procedure for inddragelse af beliggenhedskommunen.

UDKAST

Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at time- og læseplanerne skal

omfatte folkeskolens fulde fagrække efter folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, §

19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timeplanen skal opfylde de i folkeskole-

lovens § 14 b, stk. 1, fastsatte krav til undervisningstidens samlede varighed

og må ikke overstige det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte

loft over den højeste undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår. Kommu-

nalbestyrelsen kan desuden godkende særlige læseplaner, jf. folkeskolelo-

vens § 40, stk. 3.

3.1.1.2. Socialtilsynsloven

Dagbehandlingstilbud har hidtil ikke været reguleret som institutioner i so-

cialtilsynsloven.

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Dagbehandlingstilbud har ikke tidligere været reguleret som institutioner i

hverken serviceloven eller folkeskoleloven. Den manglende regulering af

dagbehandlingstilbud betyder blandt andet, at tilbuddene ikke omfattet af

krav til den økonomiske kvalitet, herunder krav om bæredygtig og gennem-

sigtighed, som gælder for tilbud omfattet af socialtilsynsloven.

Hverken beliggenhedskommunen eller henvisende kommune har i dag an-

svar for indhold og kvalitet af den socialfaglige indsats i dagbehandlingstil-

bud, da dagbehandlingstilbud ikke er reguleret som tilbud.

Aftalepartierne er enige om, at kvaliteten i dagbehandlingstilbud skal hæ-

ves, sådan at børn og unge får et skoletilbud af høj kvalitet. Aftalepartierne

er enige om, at en måde at løfte kvaliteten i tilbuddene er, at beliggenheds-

kommune skal godkende tilbuddene, sådan at der alene kan henvises elever

til godkendte tilbud.

Det fremgår af den politiske aftale, at der for at styrke undervisningen og

behandlingsdelen af tilbuddene skal stilles krav til samarbejde med det lo-

kale skolevæsen og socialforvaltningen. Det fremgår videre, at der i kvali-

tetsaftalen vil skulle aftales både kvalitetsstandarder for undervisningen og

den pædagogiske støtte og behandling, og at der vil skulle udarbejdes en

kvalitetsmodel, der i lighed med kvalitetsmodellen på det sociale område

opstiller en række kvalitetsstander med henblik på at minimere unødigt bu-

reaukrati.

Aftalepartierne er enige om, at kommunerne skal godkende behandlings- og

specialundervisningstilbud og indgå kvalitetsaftalerne med det enkelte til-

bud.

UDKAST

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale, at børn og unge, der har brug for et kom-

bineret behandlings- og specialundervisningstilbud, skal have et samlet til-

bud af høj kvalitet, der lever op til kravene i folkeskoleloven og servicelo-

ven.

Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

godkendelse af regionale, kommunale og private behandlings- og special-

undervisningstilbud, og at godkendelsen sker ved at indgå en kvalitetsaftale

med tilbuddet.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling til om betingel-

serne for at godkende et tilbud som et behandlings- og specialundervisnings-

tilbud er opfyldt, såfremt blandt andet de foreslåede krav til undervisningens

indhold er opfyldt.

Vurderingen af om et tilbud vil have den fornødne kvalitet, vil skulle ske ud

fra en samlet faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og mål-

gruppe. Kommunalbestyrelsen vil skulle ved godkendelse foretage en be-

dømmelse af alle forholdene.

Det foreslås videre, at kvaliteten i behandling- og specialundervisningstil-

bud skal vurderes inden for følgende temaer:

1) Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold m.v., jf. folke-

skolelovens § 22 b, stk. 2-4.

2) Organisation og ledelse.

3) Elevernes selvstændighed og relationer.

4) Målgrupper, metoder og resultater (i den sociale indsats)

5) Kompetencer hos medarbejdere, der varetager foranstaltninger i form af

pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven.

6) Økonomiske forhold, jf. § 6.

7) Fysiske rammer.

8) Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de rele-

vante kommunale myndigheder.

UDKAST

Det foreslås således, at undervisningens indhold reguleres i folkeskoleloven,

idet behandlings- og specialundervisningstilbud er en del af beliggenheds-

kommunens skoletilbud som et særligt tilbud ved siden af det kommunale

skolevæsen. Det betyder, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil

skulle opfylde kravene, der stilles i folkeskoleloven.

Det foreslås, at dette tydeliggøres ved at henvise til den kvalitetsaftale, der

følger af folkeskolelovens § 22 b, stk. 2-4, som affattet ved § 1, nr.10, i det

samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen,

lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dag-

tilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for an-

bragte og udsatte børn og unge m.v.), hvor kravene til undervisningens ind-

hold fremgår.

Det foreslås endvidere, at kvalitetsmodellen vil skulle anvendes i vurderin-

gen af kvaliteten i behandlings- og specialundervisningstilbud ved godken-

delse og i tilsynet med tilbuddet. Kvalitetsstandarden vil for behandlings-

og specialundervisningstilbud, foruden de undervisningsmæssige krav,

skulle omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke børnenes eller de unges

udvikling af sociale kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå

selvstændigheder samt om fastholdelse og styrkelse af fysiske eller psykiske

færdigheder gennem behandling eller sociale indsatser.

For nærmere om godkendelse og temaer i kvalitetsaftalen med hensyn til

specialundervisningen henvises til lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 1, og be-

mærkningerne hertil.

3.2. Krav til foranstaltninger i form af pædagogiske støtte og behand-

ling

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Folkeskoleloven

Der henvises til pkt. 2.1.1, hvor gældende ret for indholdet i dagbehand-

lingstilbud er beskrevet.

Der stilles ikke i de gældende regler om overenskomsten mellem kommu-

nalbestyrelsen og dagbehandlingstilbud krav til organisation og ledelse, ar-

bejdet med elevernes selvstændighed og relationer, målgruppebeskrivelser,

metoder som anvendes eller hvilke resultater, som dagbehandlingstilbuddet

opnår, eller til tilbuddets fysiske rammer. Herudover er kravene til budget

og regnskab, beskrivelse af tilsynsfunktionen og opsigelsesvarsel ikke be-

skrevet nærmere, så udfyldningen heraf i det hele afhænger af kommunal-

bestyrelsen og dagbehandlingstilbuddet.

UDKAST

3.2.1.2. Socialtilsynsloven

Til sammenligning indeholder socialtilsynsloven en række krav til økono-

mien i tilbud omfattet af lovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, herunder døgntilbud efter

servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§ 107-110.

Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 1, er det en betingelse for godkendelse af

tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, at tilbuddet efter en samlet vurdering har

den fornødne kvalitet.

Det følger af socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 7, at tilbuddenes kvalitet

blandt andet vurderes inden for temaet økonomi, jf. dog stk. 3.

Det fremgår dog af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, at er tilbuddet omfattet af

§ 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social service, fører socialtilsynet ikke tilsyn med

tilbuddets organisation, ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§ 13-

18.

Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 4, fastsætter social- og boligministeren

nærmere regler om det økonomiske tilsyn og vurderingen af tilbuddenes

kvalitet, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer for kvali-

tetstemaerne, jf. stk. 2.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 469 af 21. april 2022 om

socialtilsyn (socialtilsynsbekendtgørelsen).

Det fremgår af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, at ved socialtilsynets

samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet efter § 6, stk.

2, nr. 1-6 og 8, i lov om socialtilsyn, skal socialtilsynet anvende den kvali-

tetsmodel, der fremgår af bilag 1, hvis der er tale om et tilbud omfattet af §

4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn.

Af bekendtgørelsens bilag 1 fremgår blandt andet temaer, kriterier og indi-

katorer for tilbud. Temaerne omfatter blandt andet: selvstændighed og rela-

tioner, målgruppe, metoder og resultater, organisation og ledelse, kompe-

tencer, samt fysiske rammer.

Til disse temaer er knyttet kriterier, som er nedbrudt i indikatorer. Bedøm-

melsen af indikatorerne og kriterier skal understøtte socialtilsynets vurde-

ring af tilbuddets kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvali-

tetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for

rammerne af temaet.

UDKAST

Socialtilsynet skal ved godkendelse foretage en bedømmelse af

alle

indika-

torer i kvalitetsmodellen og skal på den baggrund kunne stå inde for, at til-

buddet har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer, men fastlægger

selv, efter en konkret vurdering i forhold til det enkelte tilbud, hvornår og

hvor tit tilbuddet skal bedømmes i forhold til de enkelte indikatorer.

3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Dagbehandlingstilbud er i dag ikke underlagt lovgivningsmæssig regulering

som egentlig tilbud efter den sociale lovgivning eller som undervisningstil-

bud. Dagbehandlingstilbud skal indgå undervisningsoverenskomster med

kommunen. Der har været udfordringer med, at undervisningsoverenskom-

sterne mellem den stedlige kommune og den interne skole ikke har levet op

til reglerne.

Eleverne på interne skoler hører til blandt de mest udfordrede i folkeskolen

og skal derfor have et undervisningstilbud af høj kvalitet.

Med etablering af en samlet institution for behandlings- og specialundervis-

ningstilbud vil der imidlertid blive behov for at fastsætte bestemmelser om

temaer til vurdering af tilbuddenes kvalitet i lighed med den ordning, der

kendes fra sociale tilbud omfattet af socialtilsynsloven.

Det fremgår af den politiske aftale, at der for både offentlige og private til-

bud vil kunne indgås en kvalitetsaftale med den stedlige kommune, der vil

skulle omfatte både undervisningstilbuddet og den del af tilbuddet, der vil

skulle yde indsatser efter serviceloven.

Det fremgår ligeledes af aftalen, at kvalitetsaftalen vil skulle omfatte både

kvalitetsstandarder for undervisning og for foranstaltninger i form af pæda-

gogiske støtte og behandling.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at beliggenhedskommunen vil skulle godkende behandlings-

og specialundervisningstilbud. Godkendelsen vil skulle ske ved indgåelse af

en kvalitetsaftale, hvis kommunalbestyrelsen vurderer at tilbuddet efter en

samlet vurdering har den fornødne kvalitet.

Det foreslås, at kvaliteten af behandlings- og specialundervisningstilbud vil

kunne vurderes inden for forskellige temaer om blandt andet undervisnin-

gens organisering, tilrettelæggelse og indhold, tilbuddets organisation og le-

delse, målgrupper, metoder og resultater, fysiske rammer. Der vil skulle ud-

arbejdes en kvalitetsmodel, der i lighed med kvalitetsmodellen på socialom-

rådet opstiller en række kvalitetsstandarder med henblik på at minimere

UDKAST

unødig bureaukrati. I forhold til den social faglige indsats vil de konkrete

kvalitetsstandarder kunne omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke bør-

nene og de unges udvikling af sociale kompetencer til at indgå i sociale re-

lationer og opnå selvstændighed samt om fastholdelse og styrkelse af fysi-

ske eller psykiske færdigheder gennem behandling eller sociale indsatser. I

forhold til undervisningen vil de konkrete kvalitetsstandarder kunne omfatte

mål for og hvordan der arbejdes med elevernes faglige og alsidige udvikling

og trivsel og overgang til ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold vil

skulle fastlægges i ændringer i folkeskoleloven. Med hensyn til den nær-

mere regulering heraf henvises til § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil i det

samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen,

lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dag-

tilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for an-

bragte og udsatte børn og unge m.v.).

For nærmere om godkendelse og temaer i kvalitetsaftalen henvises til lov-

forlagets §§ 4 og 5, samt bemærkninger hertil.

3.3. Særligt om krav til økonomi

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Folkeskoleloven

Det fremgår af folkeskolelovens § 22, stk. 5, at en kommunalbestyrelse efter

overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud kan

henvise elever til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet. Tilsva-

rende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen

beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt

efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning i anbrin-

gelsesstedet.

Det fremgår af § 22, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fast-

sætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en kom-

munalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette

gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte skoler,

der efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige

tilfælde kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om størrel-

sen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om interne skoler.

UDKAST

Det fremgår af bekendtgørelsen om interne skolers § 15, stk. 1, at henvis-

ning af en elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller re-

gionalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget af, at der på

forhånd mellem institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-

munen er indgået overenskomst om undervisningens omfang, indhold og

tilrettelæggelse på den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbe-

handlingstilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i en anden kom-

mune. Overenskomsten skal mindst omfatte blandt andet budgettet for un-

dervisningen og aflæggelse af regnskab, jf. bestemmelsens nr. 5.

3.3.1.2. Socialtilsynsloven

Til sammenligning indeholder socialtilsynsloven en række krav til økono-

mien i tilbud omfattet af lovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, herunder døgntilbud efter

servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§ 107-110.

Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 1, er det en betingelse for godkendelse af

tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, at tilbuddet efter en samlet vurdering har

den fornødne kvalitet.

Det følger af socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 7, at tilbuddenes kvalitet

blandt andet vurderes inden for temaet økonomi, jf. dog stk. 3.

Det fremgår dog af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, at er tilbuddet omfattet af

§ 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social service, fører socialtilsynet ikke tilsyn med

tilbuddets organisation, ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§ 13-

18.

Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 4, fastsætter social- og boligministeren

nærmere regler om det økonomiske tilsyn og vurderingen af tilbuddenes

kvalitet, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer for kvali-

tetstemaerne, jf. stk. 2.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 469 af 21. april 2022 om

socialtilsyn (socialtilsynsbekendtgørelsen). Socialtilsynsbekendtgørelsen

indeholder blandt andet nærmere regler om tilbuddenes budgetter, private

tilbuds regnskaber og tilbuddenes årsrapport. Herudover har socialtilsyns-

bekendtgørelsen tidligere indeholdt et tema om økonomi i bilaget med kva-

litetsmodellen. Dette tema blev med lov nr. 2620 af 28. december 2021 om

styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale

tilbud blandt andet erstattet af reglerne i socialtilsynslovens §§ 11 a-11 c.

UDKAST

Efter socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1, skal socialtilsynet ved vurderingen

af, om et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, har den fornødne økono-

miske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 7, tage stilling til følgende forhold:

1) Om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt.

2) Om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbud-

det i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe.

3) Om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.

Efter socialtilsynslovens § 11 a, stk. 2, skal socialtilsynet som led i vurde-

ringen efter stk. 1 sikre sig følgende:

1) At revisor ikke har anført forbehold eller væsentlige supplerende oplys-

ninger til årsregnskabet.

2) At der ifølge tilbuddets årsbudget er et rimeligt forhold mellem den for-

ventede omsætning og omkostningerne.

3) At tilbuddets årsbudget afspejler tilbuddets målgruppe og metoder og til-

buddets planer for faglig udvikling og større ændringer.

4) At det private tilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets

alder og specialiseringsgrad.

Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 3, at socialtilsynet

som led i vurderingen af, om et privat tilbud har den fornødne økonomiske

kvalitet, jf. stk. 1 og 2, skal vurdere tilbuddets udgifter til løn til ledelsen.

Denne vurdering skal offentliggøres på Tilbudsportalen.

Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 4, at socialtilsynet

i sin vurdering af, om et tilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. §

6, stk. 2, nr. 7, skal tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af de

økonomiske nøgletal, jf. § 12, stk. 5, årsbudgettet, jf. § 16, det private tilbuds

årsregnskab, jf. § 17, og revisionspåtegningen, jf. § 18. Hvis disse oplysnin-

ger vurderes ikke at være tilstrækkelige, kan socialtilsynet efter en konkret

vurdering indhente supplerende oplysninger hos tilbuddet, driftsherren og

revisor.

Det følger herudover af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 5, at hvis socialtilsy-

net i forbindelse med sin stillingtagen efter stk. 1, nr. 2, vurderer, at et tilbud

UDKAST

er uforholdsmæssigt dyrt sammenholdt med tilbuddets kvalitet, skal social-

tilsynet bemærke dette i tilsynsrapporten, jf. § 7, stk. 5, og på Tilbudsporta-

len, jf. § 22, stk. 2.

Efter socialtilsynslovens § 11 b, stk. 1, godkender socialtilsynet tilbuddets

årsbudget, jf. § 16, stk. 1, som led i godkendelsen af tilbuddet, jf. § 5, stk. 1,

og det driftsorienterede tilsyn, jf. § 7, stk. 1, hvis følgende forhold er opfyldt:

1) Årsbudgettet sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige

indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.

2) Årsbudgettet indeholder ikke udgifter uvedkommende for tilbuddets

virksomhed.

3) Årsbudgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige mid-

ler.

Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 11 b, stk. 2, at socialtilsynet

som led i godkendelsen af årsbudgettet skal påse følgende forhold:

1) At udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for

normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende

formål (markedslejen).

2) At vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for

sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

3) At goodwill ikke medregnes.

4) At transaktioner mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncern-

lignende konstruktion sker på markedsvilkår, i overensstemmelse med hvad

der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige

parter.

Det fremgår herudover af socialtilsynslovens § 11 b, stk. 3, at socialtilsynet

til brug for vurderingen af, om tilbuddets udgifter til leje af den faste ejen-

dom, jf. stk. 2, nr. 1, overstiger markedslejen, kan indhente uafhængige va-

luarvurderinger, som betales af tilbuddet.

Efter socialtilsynslovens § 11 b, stk. 4, godkender socialtilsynet tilbuddets

årsbudget i sin helhed og kan afvise at godkende årsbudgettet, med henvis-

ning til at årsbudgettet på baggrund af enkelte poster ikke opfylder kravene

i stk. 1.

UDKAST

3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Dagbehandlingstilbud kan i dag drives af både kommunale, regionale og

private leverandører. Det skal de foreslåede behandlings- og specialunder-

visningstilbud også kunne.

Der er ikke hjemmel i folkeskoleloven til at betale en merpris for undervis-

ning. Kommunerne skal derfor sikre, at den pris, som de betaler for under-

visning på interne skoler på private dagbehandlingstilbud, udelukkende an-

vendes til formålet. Derimod er der mulighed for at trække udbytte ud for så

vidt angår behandlingsdelen. Dette skal også være rammerne for de foreslå-

ede behandlings- og specialundervisningstilbud. Med hensyn til den nær-

mere regulering heraf henvises til § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil i det

samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen,

lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dag-

tilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for an-

bragte og udsatte børn og unge m.v.).

Med etablering af en samlet institution for behandlings- og specialundervis-

ningstilbud vil der imidlertid blive behov for at fastsætte bestemmelser om

økonomisk bæredygtighed og gennemsigtighed, herunder gennemsigtighed

med udbetaling af udbytte, så det blandt andet bliver muligt for kommu-

nerne at sikre, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet, og at special-

undervisningsdelen ikke giver overskud.

Der findes allerede regler i socialtilsynsloven om økonomisk bæredygtighed

og gennemsigtighed, som gælder for tilbud omfattet af socialtilsynsloven,

der har fællestræk med de foreslåede behandlings- og specialundervisnings-

tilbud. Der vil derfor skulle stilles krav til behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddenes økonomi, som svarer til socialtilsynslovens regler med de

tilpasninger, der er nødvendige under hensyn til behandlings- og specialun-

dervisningstilbuddenes særlige forhold, herunder at der ikke er tale om

døgninstitutioner.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte

børn og unge, at private, kommunale og regionale tilbud fremover vil skulle

leve op til lignende krav til økonomisk kvalitet, herunder om økonomisk

bæredygtighed, sammenhæng mellem pris og kvalitet og gennemsigtighed i

økonomien, herunder med udbetaling af udbytte, som der stilles til sociale

tilbud i socialtilsynsloven og den aftale, der dannede baggrund for lov nr.

2620 af 28. december 2021 om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det

økonomiske tilsyn med sociale tilbud, jf. pkt. 3.3.1.2 ovenfor. Det betyder,

UDKAST

at de kommunale og regionale tilbud også vil skulle omfattes for at sikre

gennemsigtighed med deres økonomi.

Det fremgår endvidere af aftalen om at styrke undervisningen for anbragte

og udsatte børn og unge, at der vil skulle medtages lignende krav fra den

nævnte ændring af socialtilsynsloven, som blandt andet omfatter krav om

økonomisk bæredygtighed i forhold til pris og kvalitet, herunder krav om

årsbudget og regnskab, krav om kommuners adgang til økonomiske nøgle-

tal, krav om oplysningspligt ved koncern eller koncernlignende konstrukti-

oner samt krav om oplysning om ejerforhold og omfang af udbetalt udbytte

de sidste fem år. Der vil derimod ikke skulle stilles krav om indberetning på

Tilbudsportalen, oplysningspligt om større vedligeholdelsesarbejder, valu-

arvurderinger og skærpede krav til revisor og skærpet økonomisk tilsyn.

Kravene til private behandlings- og specialundervisningstilbud om økono-

misk bæredygtighed og gennemsigtighed vil skulle fremgå af kvalitetsafta-

len.

Det foreslås derfor, at der indføres krav til behandlings- og specialundervis-

ningstilbuds økonomi, således at både private, kommunale og regionale be-

handlings- og specialundervisningstilbud vil skulle opfylde krav om for-

svarlig økonomisk kvalitet. Den forsvarlige økonomiske kvalitet vil skulle

vurderes ud fra specifikke oplysninger om tilbuddets økonomi, herunder

årsbudget og regnskab, ligesom tilbuddenes årsbudgetter vil skulle godken-

des hvert år, så det sikres, at tilbuddene løbende har en forsvarlig økonomisk

kvalitet. Der foreslås endvidere visse regler om en årlig rapport, regnskabs-

aflæggelse og revision for behandlings- og specialundervisningstilbud.

For nærmere om økonomiske krav til behandlings- og specialundervisnings-

tilbud henvises til lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 7, samt §§ 6 og 7 og bemærk-

ningerne hertil.

3.4. Krav til samarbejdet med kommunen

3.4.1. Gældende ret

Der henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger, hvor gældende

ret for indholdet i dagbehandlingstilbud er beskrevet, og til pkt. 2.3.1 i de

almindelige bemærkninger, hvor gældende ret om kommunalbestyrelsens

ansvar for tilbuddene, herunder kommunalbestyrelsens godkendelse af og

tilsyn med tilbuddene, er nærmere beskrevet.

Der stilles i de gældende regler om overenskomsten mellem kommunalbe-

styrelsen og dagbehandlingstilbud krav om beskrivelse af tilsynsfunktionen

og pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne skole til Børne-

UDKAST

og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig til

opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt, men indholdet er ikke

beskrevet nærmere, så udfyldningen heraf afhænger i det hele af kommu-

nalbestyrelsen og dagbehandlingstilbuddet. Der henvises til § 15, stk. 1, nr.

3 og 7, i bekendtgørelse om interne skoler.

Til sammenligning indeholder socialtilsynslovens § 7, stk. 2, en bestem-

melse om, at socialtilsynet blandt andet skal indgå i dialog med tilbuddet,

og at dialogen skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet.

Dialog skal indgå som led i det løbende driftsorienterede tilsyn, og i forbin-

delse med at der træffes afgørelser.

Herudover indeholder socialtilsynslovens §§ 10 og 12 bestemmelser om op-

lysningspligter. Socialtilsynslovens § 10 regulerer socialtilsynets oplys-

ningspligter over for kommunerne, og socialtilsynslovens § 12 regulerer til-

buddenes orienteringspligter over for socialtilsynet.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 10, stk. 1, at hvis socialtilsynet bliver

opmærksomt på bekymrende forhold i et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1,

nr. 1-3, skal socialtilsynet underrette de kommuner, som har ansvar for de

enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om social service, jf. §§

9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når

disse borgere kan blive berørt.

Efter socialtilsynslovens § 10, stk. 2, skal socialtilsynet, hvis socialtilsynet

bliver opmærksom på bekymrende forhold på et behandlingssted, som er

nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, underrette de kommuner, hvis borgere modtager

behandling for alkoholmisbrug på behandlingsstedet i henhold til sundheds-

lovens § 141, stk. 1.

Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 10, stk. 3, at hvis socialtilsynet

får oplysninger om bekymrende forhold i et tilbud, jf. § 4, stk. 1, som er

nødvendige og relevante af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører

under en anden offentlig myndighed, skal socialtilsynet uden unødigt op-

hold videregive oplysningerne til denne anden myndighed, herunder oplys-

ninger om, hvorvidt socialtilsynet har taget tilsynsmæssige skridt.

Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 10, stk. 4, at hvis socialtilsy-

net bliver opmærksom på uhensigtsmæssige forhold i forhold til den enkelte

borger, der relaterer sig til den enkelte kommunes ansvar efter lov om social

service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, kan socialtilsynet orientere den pågældende kommune herom.

UDKAST

Efter socialtilsynslovens § 12, stk. 1, skal tilbud og plejefamilier, jf. § 4, stk.

1, der søger om godkendelse eller er godkendt efter § 5, til brug for vurde-

ringen af ansøgningen give socialtilsynet de faglige, organisatoriske og øko-

nomiske oplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet anmoder om.

Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 12, stk. 2, at tilbud og plejefa-

milier, der er godkendt efter § 5, skal

1) af egen drift straks give socialtilsynet oplysninger om væsentlige ændrin-

ger i forhold til godkendelsen, jf. § 5, stk. 2 og 3,

2) efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner

der har ansvar for at yde hjælp til borgere, der har ophold i tilbud, som er

nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område,

3) efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner

der i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, har borgere, som modtager

behandling på behandlingsstedet,

4) efter anmodning give socialtilsynet de oplysninger, som er nødvendige

for, at socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn,

5) af egen drift og uden unødigt ophold give socialtilsynet oplysninger om

bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet og om, hvorvidt andre tilsyns-

yndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet, og

6) af egen drift og uden unødigt ophold give den kommune med ansvar for

den enkelte borger efter lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område, oplysninger om bekym-

rende forhold og hændelser i tilbuddet og om, hvorvidt andre tilsynsyndig-

heder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 12, stk. 3, at tilbud efter § 4, stk. 2-4,

revisorer og driftsherrer skal

1) af egen drift give socialtilsynet de relevante og nødvendige oplysninger

om tilbuds og koncerners og koncernlignende konstruktioners økonomiske

forhold og

2) efter anmodning give socialtilsynet supplerende økonomioplysninger for

tilbud og koncerner og koncernlignende konstruktioner, hvis socialtilsynet

vurderer, at de indberettede oplysninger ikke er fyldestgørende, eller er i

UDKAST

tvivl om, hvorvidt oplysningerne er i overensstemmelse med de faktiske for-

hold.

Efter socialtilsynslovens § 12, stk. 4, skal sundhedspersoner, jf. sundheds-

lovens § 6, efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om borgere i

sundhedsfaglig behandling, jf. sundhedslovens § 5, på tilbud omfattet af §

4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, når de er nødvendige, for at socialtilsynet kan

udføre det driftsorienterede tilsyn.

Herudover følger det af socialtilsynslovens § 12, stk. 5, at tilbud omfattet af

§ 4, stk. 1, nr. 2-4, der er godkendt efter § 5, skal udarbejde en årlig rapport

om tilbuddets virksomhed, som blandt andet skal indeholde økonomiske

nøgletal fra tilbuddets seneste årsregnskab, og efter socialtilsynslovens § 12,

stk. 6, fastsætter social- og boligministeren nærmere regler om tilbuddenes

oplysningspligt efter stk. 1-5 og om tilbuddenes årlige rapport om tilbuddets

virksomhed efter stk. 5.

3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

For at sikre børn og unge i interne skoler i dagbehandlingstilbud en under-

visning og et tilbud af tilstrækkelig høj kvalitet er det nødvendigt, at alle

omkring disse børn og unge tager et fælles ansvar for at sikre dem det bedst

mulige tilbud. Det kræver, at tilbuddene og myndighederne samarbejder

loyalt om opgaven.

Det betyder, at det er nødvendigt at sikre, at behandlings- og specialunder-

visningstilbud bliver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens

almene folkeskoler, specialklasser og specialskoler har i forhold til under-

visning af børn med særlige behov, således at tilbuddene får adgang til den

løbende udvikling af nye undervisningsmetoder, tilrettelæggelsesformer,

undervisningsmaterialer m.v. Dette kræver et gensidigt forpligtende samar-

bejde mellem behandlings- og specialundervisningstilbud og beliggenheds-

kommune.

For at kunne styrke tilsynet med behandlings- og specialundervisningstil-

bud, er det derfor nødvendigt at sikre et klart grundlag for, at beliggenheds-

kommunen, en eventuel henvisende kommune og de øvrige tilsynsmyndig-

heder har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at kunne varetage

tilsynet.

Beliggenhedskommunen, en eventuel henvisende kommune og de øvrige

tilsynsmyndigheder er alle offentlige myndigheder, der har en almindelig

forpligtelse til at orientere hinanden om forhold af væsentlig betydning for

UDKAST

løsningen af deres opgaver. Behandlings- og specialundervisningstilbud vil

derimod få mulighed for at være oprettet som private virksomheder. Der er

derfor behov for at sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbuddene

kommunikerer til kommunerne om alle væsentlige forhold.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der fastsættes bestemmelser om samarbejdet mellem be-

handlings- og specialundervisningstilbud og beliggenhedskommune, både

om at sikre kvaliteten i og udviklingen af behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddet. Det vil således skulle fremgå af kvalitetsaftalen, hvordan

samarbejdet tilrettelægges, herunder hvordan beliggenhedskommunen vil

medvirke til og sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbuddene

bliver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens almene folkesko-

ler, specialklasser og specialskoler har i forhold til undervisning af børn med

særlige behov. Dette kan f.eks. ske ved at lade medarbejdere i behandlings-

og specialundervisningstilbuddene deltage i kompetenceudvikling for med-

arbejdere i det kommunale skolevæsen, ved at inddrage behandlings- og

specialundervisningstilbuddene i udviklingen af mål og rammer for kom-

munens skoler, og ved at lade børn og unge, der er henvist til behandlings-

og specialundervisningstilbuddene, tage del i kommunens aktiviteter for

elever i folkeskolen, herunder f.eks. idrætsdage, projektuger m.v. De nær-

mere bestemmelser herom fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, og § 5, stk.

2, nr. 8. Der henvises herudover til bemærkningerne til bestemmelserne

samt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes bestemmelser om, i hvilke situatio-

ner et behandlings- og specialundervisningstilbud som minimum skal ori-

entere beliggenhedskommunen og en eventuel henvisende kommune, og in-

den for hvilke frister.

De foreslåede bestemmelser vil skulle svare til bestemmelserne i socialtil-

synslovens § 12 med de tilpasninger, der følger af behandlings- og special-

undervisningstilbuddenes særlige forhold.

For nærmere om behandlings- og specialundervisningstilbuds og kommu-

nalbestyrelsens orienteringspligter henvises til lovforslagets § 9 og bemærk-

ningerne hertil.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

En styrkelse af kvaliteten i undervisningen i behandlings- og specialunder-

visningstilbud vurderes at understøtte delmål nr. 4.1., hvorefter det skal sik-

UDKAST

res, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleun-

dervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og

effektive læringsresultater, inden 2030.

Herudover vurderes et styrket fokus på behandlings- og specialundervis-

ningstilbud og på specialundervisningen i behandlings- og specialundervis-

ningstilbud i væsentligt omfang at understøtte delmål 4.5., hvorefter ulighed

mellem kønnene i uddannelser skal afskaffes inden 2030, og der skal sikres

lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for

de mest udsatte grupper, herunder mennesker med handicap, oprindelige

folk og børn i udsatte situationer. Initiativet vil således medvirke til at sikre

lige adgang til kvalitetsuddannelse for børn med handicap og børn i udsatte

positioner.

Herudover vurderes specifikke krav til og tilsyn med tilbuddenes fysiske

rammer m.v. alt andet lige at kunne understøtte delmål nr. 4.a., hvorefter

uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes, så de tager hensyn til

barnets tarv, handicap og køn, og så de skaber et sikkert, ikkevoldeligt, in-

kluderende og effektivt læringsmiljø for alle.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre kommunale merudgifter. De varige mer-

udgifter skønnes fuldt indfaset at udgøre ca. 7 mio. kr. årligt.

De kommunale merudgifter vedrører, at kommunerne fremadrettet har et

samlet myndighedsansvar for behandlings- og specialundervisningstilbud –

som hidtil har været benævnt dagbehandlingstilbud - hvilket indebærer en

større regulering af disse tilbud med bl.a. krav til indførsel af kvalitetsaftaler

på baggrund af kvalitetsstandarder, tilsyn med den pædagogisk støtte og an-

den støtte, som ydes efter serviceloven samt til økonomisk tilsyn. De kom-

munale merudgifter forventes til dels at vedrøre afledte takststigninger som

følge af indførsel af kvalitetsaftaler og de krav, som følger heraf for tilbud-

dene.

De statslige merudgifter fremgår i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L

[xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om soci-

altilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleom-

rådet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge

m.v.) og er derfor ikke medtaget i de økonomiske konsekvenser i dette lov-

forslag. De statslige udgifter omfatter bl.a., at Styrelsen for Undervisning og

UDKAST

Kvalitet fremadrettet skal foretage risikobaserede tilsyn med specialunder-

visningen og anden specialpædagogisk bistand på behandlings- og special-

undervisningstilbud samt en ansøgningspulje i en 3-årig periode til kommu-

nerne, som kan understøtte den lokale implementering og omstilling til de

nye lovkrav.

Det forventes at lovforslaget i alt vil berøre ca. 85 behandlings- og special-

undervisningstilbud.

De økonomiske konsekvenser skal DUT-forhandles med kommunerne.

Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar lovgivning. For

lovforslaget er særligt princip nr. 1 (enkle og klare regler) relevant. De øv-

rige principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lov-

forslaget.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre, at private virksomheder, som driver be-

handlings- og specialundervisningstilbud, og hvor der tilbydes specialun-

dervisning og anden specialpædagogisk bistand får en meropgave, som

følge at de foreslåede bestemmelser om indførsel af kvalitetsaftaler og de

krav, som følger deraf. Omkostningerne for erhvervslivet vurderes at kunne

overføres til tilbuddenes takster, hvorfor virksomhedernes merudgifter dæk-

kes af kommunerne, som kompenseres herfor.

Herudover

vurderes det, at de personligt ejede virksomheder i kraft af deres

drift af tilbud på området allerede har den fornødne kapital på 40 t. kr., der

er det fastsatte krav til startkapital i et anpartsselskab. Der vurderes derfor

ikke at være væsentlige afledte merudgifter for erhvervslivet som følge af

den foreslåede bestemmelse om krav til virksomhedsform.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

UDKAST

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. marts 2023 til den 8. maj

2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Astra – Center for

Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Børne- og Ung-

domspædagogernes Landsforbund, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchef-

foreningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Ce-

vea, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idræts-

forbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler, Danmarks

Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv,

Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgi-

verforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dag-

behandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Er-

hvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Danske Forlag,

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske

Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske

HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Dan-

ske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske Underviser-

organisationers Samråd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Den uvil-

dige konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det

Kriminalpræventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation,

Erhvervsskolelederne, Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Firmaidrætten, Foreningen af Døgn

og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af katolske skoler i Dan-

mark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri-

og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og

unge, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Frisko-

lerne, FSR- danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Hvor Er

Der En Voksen, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Kriminalforsorgen, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Lands-

foreningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger,

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssamråd for PPR-chefer,

Ledersamrådet, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet,

UDKAST

Netværket for kostafdelinger, Open Denmark, Ordblindeforeningen, Pleje-

familiernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns

Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i

Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Special-

skoleledere, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening,

Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdan-

mark, Socialpædagogernes Landsforbund, Social- og Boligstyrelsen, Soci-

altilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Øst,

Socialtilsyn Syd, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Ud-

viklingshæmmedes Landsforbund, Ungdomsringen, og 6-byerne.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ca. 7 mio. kr. i kommunale merud-

gifter fuldt indfaset

Med lovforslaget stilles yderligere

krav, som medfører øget sagsbe-

handling i kommunerne og i de be-

rørte tilbud, og som derved vil have

negative

implementeringskonse-

kvenser.

Kommunerne kompenseres herfor og

vil have mulighed for at søge yderli-

gere midler til implementeringsun-

derstøttelse.

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

UDKAST

De gældende regler om dagbehandlingstilbud fremgår af de almindelige be-

mærkningers pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 ovenfor.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

§ 1, stk. 1,

at denne lov gælder

for tilbud til børn og unge, der både har behov for foranstaltninger i form af

pædagogisk støtte og behandling efter lov om social service og for special-

undervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.

Behandlings- og specialundervisningstilbud yder både foranstaltninger i

form af pædagogisk støtte og behandling og specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Den foreslåede § 1, stk. 1,

er en bestemmelse, som vil præsentere og tydeligøre anvendelsesområdet

for den foreslåede lov om behandlings- og specialundervisningstilbud. Den

foreslåede bestemmelse understreger det dobbelte formål, som behandlings-

og specialundervisningstilbud fortsat vil skulle have.

Behandlings- og specialundervisningstilbud vil således være integrerede til-

bud og vil samlet skulle opfylde folkeskolelovens formål, som fremgår af

folkeskolelovens § 1, hvorefter folkeskolen i samarbejde med forældrene

skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre

uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk

kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager

til deres for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs

alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe ram-

mer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse

og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og

handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, ret-

tigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal

derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Tilbuddene vil være en del af folkeskolen ved siden af det kommunale sko-

levæsen. Tilbuddene vil som udgangspunkt være omfattet af den indholds-

mæssige del af folkeskolen, men ikke den organisatoriske. Tilbuddene vil

således f.eks. ikke være omfattede af reglerne om kommunalbestyrelsens,

skolebestyrelsens og skolelederens kompetencer i folkeskolelovens kapitel

6, men vil på lige fod med øvrige folkeskoletilbud i kommunen skulle indgå

ved opfyldelsen af kommunens ansvar for, at alle børn i kommunen sikres

ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk.

1. Kommunen vil derfor fortsat skulle sikre, at eleverne får den undervis-

ning, de har ret til efter folkeskoleloven. Kommunen vil også være forpligtet

til at inddrage tilbuddene i kommunens fælles aktiviteter for kommunernes

UDKAST

skoler. Der henvises til det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om æn-

dring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og

lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styr-

kelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).

Målgruppen for disse tilbud vil være børn og unge med behov for foranstalt-

ninger i form af pædagogisk støtte og behandling efter serviceloven i til-

knytning til et tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand efter folkeskoleloven.

Målgruppen vil være børn og unge fra starten af den undervisningspligtige

alder til og med 17 år. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, vil dog

få mulighed for at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret. Der henvises

til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 3, og bemærknin-

gerne hertil.

Baggrunden for forslaget er at sikre at børn og unge, der har behov for et

behandlings- og specialundervisningstilbud, vil kunne modtage et samlet til-

bud af høj kvalitet, der lever op til kravene i både folkeskoleloven og ser-

viceloven.

Et behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle tilbyde både foran-

staltninger i form af pædagogisk støtte og behandling og tilbyde specialun-

dervisning og anden specialpædagogisk bistand. Behandlings- og special-

undervisningstilbud vil ikke kunne henvise specialundervisningen og anden

specialpædagogisk bistand til en anden skole, eller den pædagogiske indsats

til en andet tilbud. Det vil være afgørende, at specialundervisningen og den

specialpædagogiske bistand og foranstaltninger i form af pædagogisk støtte

og behandling gives i et samlet tilbud. Dette vil være gældende for både

kommunale, regionale og private behandlings- og specialundervisningstil-

bud, og uanset om behandlings- og specialundervisningstilbuddene indgår i

koncerner eller koncernlignende konstruktioner.

Døgninstitutioner og opholdssteder, der er godkendt af socialtilsynet efter

socialtilsynsloven og har en kvalitetsaftale om specialundervisning med be-

liggenhedskommunen, jf. det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om

ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn

og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet

(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)vil

kunne give pædagogisk støtte eller behandling efter serviceloven samt spe-

cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven

til børn og unge, der er omfattet af målgruppen for tilbuddet og er henvist

UDKAST

til dagbehandling i tilbuddet, og derfor ikke er anbragt. Sådanne døgninsti-

tutioner og opholdssteder vil ikke blive omfattet af reglerne om behand-

lings- og specialundervisningstilbud i nærværende lovforslag af den grund.

Et barn eller en ung, der ikke har et behov for specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand, vil ikke kunne henvises til et behandlings- og

specialundervisningstilbud, ligesom et barn eller en ung, der ikke har behov

for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling, ikke vil

kunne henvises til et behandlings- og specialundervisningstilbud. De af lov-

forslaget omfattende tilbud vil alene kunne have børn eller unge, der har

behov for både specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og

har et behov for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling

efter serviceloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 2

De gældende regler om dagbehandlingstilbud fremgår af de almindelige be-

mærkningers pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 ovenfor.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 1,

at behandlings- og

specialundervisningstilbud kan oprettes af regionsrådet, kommunalbestyrel-

sen eller private leverandører. Private behandlings- og specialundervis-

ningstilbud skal være oprettet som selvejende institution, forening, aktiesel-

skab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed med begrænset an-

svar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Det foreslåede vil indebære, at der stilles krav til de ejerforhold, der kan

benyttes ved etablering og drift af behandlings- og specialundervisningstil-

bud.

Behandlings- og specialundervisningstilbud vil således kunne oprettes af re-

gionsråd, således at behandlings- og specialundervisningstilbuddet er regi-

onalt. Et regionsråd vil, som i dag, både kunne oprette tilbud inden for og

uden for regionens geografiske område.

Behandlings- og specialundervisningstilbud vil endvidere kunne oprettes af

kommunalbestyrelser, således at behandlings- og specialundervisningstil-

buddet er kommunalt. En kommunalbestyrelse vil, som i dag, både kunne

oprette tilbud inden for og uden for kommunens geografiske område.

UDKAST

Endvidere vil behandlings- og specialundervisningstilbud kunne oprettes af

private leverandører, således at behandlings- og specialundervisningstilbud-

det er i privat eje. Det foreslåede i bestemmelsens 2. pkt. vil dog indebære,

at private tilbud alene vil kunne oprettes i de opregnede virksomhedsformer

efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr.

249 af 1. februar 2021, og derfor ikke vil kunne oprettes og drives som per-

sonligt ejede virksomheder.

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., har den samme indhold som socialtil-

synslovens § 12 b. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tydelig-

gøre overensstemmelse mellem reguleringen af behandlings- og specialun-

dervisningstilbud og andre tilbud omfattet af socialtilsynsloven.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er endvidere at understøtte mu-

ligheden for at føre et effektivt tilsyn med tilbuddenes økonomi og at sikre

bedre gennemsigtighed i tilbuddenes økonomi. Det er således kendeteg-

nende for de nævnte virksomhedsformer i modsætning til personligt ejede

virksomheder, at der enten er klar adskillelse mellem ejers og tilbuddets

økonomi, eller at der ikke er en ejerkreds, idet tilbuddet er selvejende.

Bestemmelsen vil således gælde for private tilbud, men ikke for offentligt

ejede tilbud.

Det foreslåede vil indebære, at private tilbud, der er oprettet som personligt

ejede virksomheder, fra med lovens ikrafttræden ikke vil kunne godkendes

af kommunalbestyrelsen.

Det bemærkes, at det for at sikre allerede oprettede private tilbud, der er

oprettet som personligt ejet virksomhed, en hensigtsmæssig tid til at overgå

til en anden af de nævnte virksomhedsformer, i lovforslagets § 19, stk. 2,

foreslås at indrømme allerede oprettede private tilbud, der drives i form af

en personligt ejet virksomhed, en periode fra lovens ikrafttræden og frem til

og med den 31. december 2028 til at foretage den nødvendige omdannelse.

Et behandlings- og specialundervisningstilbud, der fortsætter driften med en

ændret virksomhedsform, vil skulle anses som samme virksomhed i forhold

til lovforslagets ordning. Ændres virksomhedsformen vil dette således

skulle meddeles til beliggenhedskommunen med henblik på opdatering af

godkendelsen og dermed kvalitetsaftalen, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 3,

og der vil skulle indsendes regnskab for behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddets virksomhed i det forgangne regnskabsår med henblik på til-

synet med den økonomiske kvalitet, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 2,

at det er en betingelse

for, at et behandlings- og specialundervisningstilbud kan modtage børn og

unge, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet er godkendt af kom-

munalbestyrelsen efter bestemmelserne i kapitel 2, og at barnet eller den

unge er henvist til behandling- og specialundervisningstilbuddet efter be-

stemmelserne i kapitel 3.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-

munen alene vil kunne henvise eller acceptere andre kommunalbestyrelsers

henvisning af elever til et behandlings- og specialundervisningstilbud, når

kommunalbestyrelsen har godkendt behandlings- og specialundervisnings-

tilbuddet ved at indgå en kvalitetsaftale med tilbuddet efter de foreslåede

bestemmelser i lovforslagets kapitel 2.

Det foreslåede har til hensigt at tydeliggøre, at alene godkendte behandlings-

og specialundervisningstilbud vil kunne modtage børn og unge. Dette vil

betyde, at beliggenhedskommunen allerede vil have forholdt sig til, om det

pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder betingel-

serne for at blive godkendt.

Det vil være kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor behandlings- og

specialundervisningstilbuddet er beliggende, der vil skulle godkende tilbud-

det efter reglerne i kapitel 2. Det vil ligeledes være beliggenhedskommune,

der har ansvaret for tilbuddet. Dette vil også gælde for tilbud, som er ejet af

andre kommuner end beliggenhedskommunen.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at henvisning til et behandlings- og

specialundervisningstilbud vil kræve, at børn og unge opfylder betingel-

serne om henvisning efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets kapitel

3 om elevens behov for foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og be-

handling og for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Det vil således være en betingelse, at der for det enkelte barn eller den en-

kelte unge, der ønskes henvist til et behandlings- og specialundervisnings-

tilbud, både er truffet afgørelse om foranstaltninger i form af pædagogisk

støtte og behandling efter serviceloven og en afgørelse om specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, samt at

henvisningen foretages af eller efter aftale med beliggenhedskommunen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

UDKAST

De gældende regler om kommunalbestyrelsens ansvar for og tilsyn med

dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det følger af den foreslåede

§ 3, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen i den kom-

mune, hvor et behandlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende,

træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse af behandlings- og speci-

alundervisningstilbuddet, jf. §§ 4-5. Det foreslåede har til hensigt at tyde-

liggøre, at det er beliggenhedskommunen, der vil have det samlede ansvar

for behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen i den stedlige kom-

mune vil have eneansvaret for godkendelse af behandlings- og specialun-

dervisningstilbud, der er beliggende i kommunen. En anden kommune end

beliggenhedskommunen vil således ikke kunne godkende et tilbud og hen-

vise elever direkte hertil. Det vil også være tilfældet, hvor det pågældende

behandlings- og specialundervisningstilbud er ejet og drevet af den anden

kommune. Se hertil den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12. Det vil

også alene være beliggenhedskommunen, som vil kunne forestå betaling for

elever i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, uanset hvilken kom-

mune eleven måtte være bosiddende i, herunder hvilken kommune, der er

elevens opholdskommune efter den sociale lovgivning. Se hertil den fore-

slåede bestemmelse i lovforslagets § 13.

Ved et behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle forstås en selv-

stændig juridisk enhed eller en geografisk selvstændig del af en juridisk en-

hed, der tilbyder både foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og be-

handling efter den sociale lovgivning og specialundervisning. Kommunal-

bestyrelsens godkendelse vil således skulle omfatte ethvert behandlings- og

specialundervisningstilbud eller afdeling af et behandlings- og specialun-

dervisningstilbud, som er beliggende i kommunen.

Det vil således ikke være afgørende, om behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddet er kommunalt, regionalt eller privat. Det vil heller ikke være

afgørende, om et privat tilbud er organiseret som selvejende institution, for-

ening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed med

begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

eller om det indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion med en

sådan organisationsform. Det bemærkes, at det fremgår af de foreslåede be-

stemmelser i lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 19, stk. 2, at et behand-

lings- og specialundervisningstilbud også vil kunne drives som personligt

UDKAST

drevet virksomhed indtil den 1. januar 2029, hvis virksomheden er oprettet

før lovens ikrafttræden den 1. januar 2024.

Den foreslåede placering af ansvaret hos kommunalbestyrelsen i den sted-

lige kommune vil omfatte hele behandlings- og specialundervisningstilbud-

dets virksomhed, herunder både foranstaltninger i form af pædagogiske

støtte og behandling i tilbuddet og specialundervisningen i tilbuddet.

Det bemærkes, at specialundervisningsdelen af behandlings- og specialun-

dervisningstilbuds virksomhed vil være en del af kommunens samlede sko-

letilbud i den kommune, hvor tilbuddet ligger. Kommunalbestyrelsen vil

derfor skulle sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbuddene bli-

ver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens almene folkeskoler,

specialklasser og specialskoler har i forhold til undervisning af børn med

særlige behov, og sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbud har

adgang til de fornødne undervisningsfaciliteter m.v. Der henvises til lov-

forslagets § 5, stk. 2, nr. 7 og 8, samt til § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil

i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om folke-

skolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler

på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen

for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).

Det følger af den foreslåede

§ 3, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen i beliggen-

hedskommunen, jf. stk. 1, har ansvaret for tilsynet med behandlings- og spe-

cialundervisningstilbuddet, jf. §§ 6-8.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen i den sted-

lige kommune vil have eneansvaret for at føre tilsyn med behandlings- og

specialundervisningstilbud, der er beliggende i kommunen. Dette vil også

være tilfældet i forhold til kommunens egne behandlings- og specialunder-

visningstilbud og i forhold til andre kommuners eller regioners behandlings-

og specialundervisningstilbud. Det vil være kommunalbestyrelsen i belig-

genhedskommunen, der skal indgå en aftale med socialtilsynet i vedkom-

mende region om at føre tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af

pædagogiske støtte og behandling, der ydes efter serviceloven og den ind-

gåede kvalitetsaftale. Se hertil den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §

8, stk. 2.

For en nærmere afgrænsning af de omfattede behandlings- og specialunder-

visningstilbud henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 1, ovenfor.

UDKAST

Det bemærkes, at det foreslåede ikke indebærer, at beliggenhedskommunen

har ansvaret for det personrettede tilsyn efter servicelovens § 148, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Dagbehandlingstilbud er institutionelt ureguleret og er ikke i dag underlagt

en samlet godkendelse eller driftsorienteret tilsyn. Dagbehandlingstilbud

skal dog i dag indgå en overenskomst om undervisningen med kommunen,

hvor kommunens krav til undervisningen og tilsynet hermed skal være om-

fattet. De gældende regler om godkendelse af dagbehandlingstilbud fremgår

af pkt. 2.3.1, 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det

følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 4, stk. 1,

at godkendelse sker ved

indgåelse af en kvalitetsaftale med det pågældende behandlings- og special-

undervisningstilbud, der skal indeholde oplysning om de elementer, som

fremgår af stk. 2-4, § 5 og § 6, stk. 2, nr. 1-2, og regler udstedt med hjemmel

heri.

Det foreslåede vil indebære, at behandlings- og specialundervisningstilbud

vil skulle indgive en ansøgning om godkendelse til den kommune, hvor be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende.

Et behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle indsende de nød-

vendige oplysninger i forbindelse med ansøgning om godkendelse. Den

stedlige kommune vil herefter skulle gennemgå oplysningerne og vil skulle

indgå kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbuddet,

hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet opfylder kravene og vil-

kårene for godkendelse.

Det foreslåede vil indebære, at der vil skulle udformes en kvalitetsaftale til

brug for godkendelse, og at kommunerne vil være forpligtet til at anvende

denne skabelon. Kvalitetsaftalen vil blandt andet skulle indeholde oplysnin-

ger om behandlings- og specialundervisningstilbuddenes økonomiske for-

hold, målgrupper og organisation.

Det vil ikke være en betingelse for godkendelse, at behandlings- og special-

undervisningstilbuddet allerede på tidspunktet for godkendelse har et elev-

grundlag, ligesom godkendelse heller ikke vil være bundet op på forsynings-

behovet for tilbuddet i kommunen. Dette vil dog naturligt indgå i behand-

lings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske forhold, herunder sær-

UDKAST

ligt tilbuddenes årsbudgetter og regnskaber. Det vil således kunne forudsæt-

tes, at et behandlings- og specialundervisningstilbud, der vedblivende ikke

modtager elever/børn og unge, ikke vil være økonomisk bæredygtigt.

Behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle overholde de fastsatte

regler om minimumsstørrelse, jf. §§ 11-12 i bekendtgørelse om interne sko-

ler.

Beliggenhedskommunen vil skulle iagttage reglerne i forvaltningsloven ved

behandlingen af ansøgning om godkendelse. Beliggenhedskommunen vil

kunne indgå kvalitetsaftaler med alle, både offentlige og private leverandø-

rer, behandlings- og specialundervisningstilbud, der ligger i kommunen. Det

foreslåede vil videre betyde, at kommunen også vil skulle godkende tilbud,

som kommunen selv ejer, når disse er beliggende i kommunen og opfylder

betingelserne for godkendelse. Det foreslåede vil således indebære, at alle

tilbud uanset ejerforhold vil skulle godkendes af den stedlige kommune.

Beliggenhedskommunen vil skulle godkende tilbud ved at indgå kvalitets-

aftaler med tilbuddene. Der vil ikke være tidsbegrænsninger i kvalitetsafta-

len, så længe tilbuddet fortsat lever op til den aftalte kvalitet, jf. dog § 10.

Elementerne, der vil skulle indgå i kvalitetsaftalen, vil fremgå af stk. 2-4, §

5 og § 6, stk. 2, nr. 1-2, og regler udstedt med hjemmel heri.

I godkendelsen vil der således både skulle aftales kvalitetsstandarder for un-

dervisningen og for den pædagogiske støtte og behandling inden for nær-

mere fastslåede temaer i lovforslagets § 5. I forhold til den social faglige

indsats vil de konkrete kvalitetsstandarder f.eks. kunne omfatte, hvordan der

arbejdes med at styrke børnene eller de unges udvikling af sociale kompe-

tencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed samt om fast-

holdelse eller styrkelse af fysiske eller kognitive færdigheder gennem be-

handling eller sociale indsatser. I forhold til undervisningen vil kvalitetsaf-

talen kunne omfatte mål for og hvordan der arbejdes med elevernes faglige

og alsidige udvikling og trivsel med henblik på at kunne vende tilbage til et

undervisningstilbud i elevens folkeskole samt overgang til ungdomsuddan-

nelse. Kvalitetsaftalen vil endvidere skulle omfatte, hvordan der måles og

følges op på kvaliteten.

Kvalitetsaftalen vil også skulle omfatte indhold af tilsynsfunktionen og

sanktionsmuligheder, hvis kvalitetsaftalen ikke overholdes. Kvalitetsaftalen

vil skulle suppleres af et budget for tilbuddet, der blandt andet vil skulle

UDKAST

sikre, at der er et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet, ligesom undervis-

ningsdelen vil skulle have et særskilt budget.

Kvalitetsaftalen vil endvidere skulle opfylde de krav til kvalitetsaftalens

form og indhold, som vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede bestem-

melse i lovforslagets § 4, stk. 4.

Det følger af det foreslåede

§ 4, stk. 2,

at kvalitetsaftalen blandet skal

indeholde følgende oplysninger om behandlings- og specialundervisnings-

tilbuddet:1) adresse og fysiske rammer

2) antal pladser

3) ejerforhold

4) målgruppe og

5) ydelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at godkendelse af et behandlings-

og specialundervisningstilbud vil skulle indeholde en beskrivelse af disse

fem forhold.

Den endelige godkendelse vil samlet set indebære en vurdering af, om be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet vil være egnet til at yde rele-

vant pædagogisk støtte og behandling og specialundervisning og anden spe-

cialpædagogisk bistand til den konkrete målgruppe i overensstemmelse med

betingelserne i §§ 5-8.

Oplysninger i bestemmelsens stk. 2 vil skulle være objektive beskrivelser af

forholdene.

Oplysningerne vil kunne anvendes af kommunerne til at identificere be-

handlings- og specialundervisningstilbud ud fra objektive forhold. Oplys-

ningerne vil ikke skulle offentliggøres på Tilbudsportalen.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2, nr. 1,

at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger

om behandlings- og specialundervisningstilbuddets adresse og fysiske ram-

mer. Det foreslåede vil indebære, at der i kvalitetsaftalen vil skulle være

oplysninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddets adresse

samt en nærmere beskrivelse af stedets fysiske rammer, herunder hvilke

bygninger tilbuddet råder over og lignende oplysninger.

Det foreslåede vil indebære, at beliggenhedskommunen vil få viden om,

hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende, og hvor

behandlings- og specialundervisningstilbuddets vil have sine aktiviteter og

således føre et effektivt tilsyn med tilbuddet. Det vil medføre, at kommunen,

UDKAST

herunder efter ønske fra andre myndigheder, som vil have behov herfor,

hurtigt vil kunne danne sig et overblik over, om behandlings- og specialun-

dervisningstilbuddet vil være egnet til det konkrete barn, som kommunen

skal finde et tilbud til.

Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, stk. 2,

nr. 7, hvorefter kvalitetsvurderingen vil skulle omfatte temaet ’Fysiske ram-

mer’. Den foreslåede bestemmelse vil alene stille krav om at opregne de

faktiske fysiske forhold, hvorimod bestemmelsen i § 5 vil indebære en vur-

dering af de fysiske rammer, herunder om disse er egnet til at huse et be-

handlings- og specialundervisningstilbud. Oplysningerne i det foreslåede i

§ 4, stk. 2, nr. 1, vil i modsætning hertil være objektive og umiddelbare

identificerbare.

Det foreslås

§ 4, stk. 2, nr. 2,

at der i kvalitetsaftalen skal indgå oplysninger

om behandlings- og specialundervisningstilbuddets antal af pladser.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne danne sig et

overblik over størrelsen på behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Det bemærkes, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle

overholde de fastsatte regler om minimumsstørrelse, jf. §§ 11-12 i bekendt-

gørelse om interne skoler.

Oplysningerne i det foreslåede i § 4, stk. 2, nr. 2, vil være objektive og umid-

delbare identificerbare.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2, nr. 3,

at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger

om ejerforhold.

Der vil være tale om oplysninger, om der er tale om et kommunalt, regional

eller et privat tilbud, herunder ved private tilbud hvilken selskabskonstruk-

tion og om tilbuddet helt eller delvist er ejet fra udlandet.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne sikre sig,

hvem der søger om godkendelse som behandlings- og specialundervisnings-

tilbud.

Det foreslåede vil indebære, at der er en sproglig lighed med § 6, stk. 1, nr.

3. I § 6 vil de temaer, som vil fungere som indikatorer på om et tilbud har

den fornødne økonomiske kvalitet, blive nærmere konkretiseret og udfoldet.

Oplysningerne i det foreslåede i § 4, stk. 2, nr. 3, vil i modsætning hertil

være objektive og umiddelbare identificerbare.

UDKAST

Et behandlings- og specialundervisningstilbud, der fortsætter driften med en

ændrer virksomhedsform, jf. hertil lovforslagets § 2, stk. 1, 2. pkt., vil skulle

anses som samme virksomhed i forhold til lovforslagets ordning. Ændres

virksomhedsformen vil dette således skulle meddeles til beliggenhedskom-

munen med henblik på opdatering af godkendelsen og dermed kvalitetsaf-

talen, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 3, og der vil skulle indsendes regnskab

for behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed i det for-

gangne regnskabsår med henblik på tilsynet med den økonomiske kvalitet,

jf. lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2, nr. 4,

at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger

om målgruppen for behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil være en opremsning af hvilke målgrupper,

som behandlings- og specialundervisningstilbuddet henvender sig til.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, nr. 4, har sammenfald med den

foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 4. Oplysningerne i det foreslåede i

§ 4, stk. 2, nr. 4, vil være objektive og umiddelbare identificerbare, f.eks.

om tilbuddet har særlige kompetence inden for visse diagnoser eller behand-

lingstilbud, og der vil ikke efter denne bestemmelse skulle foretages en vur-

dering af målgruppen.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2, nr. 5,

at kvalitetsaftalen skal indeholde oplysninger

om tilbuddets ydelser.

Det foreslåede vil indebære, at kvalitetsaftalen vil skulle indeholde oplys-

ninger om de ydelser som behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil

kunne levere til målgruppen. Det vil f.eks. være oplysninger om pædagogisk

støtte, pædagogisk behandling, eller oplysninger om hvilke klassetrin, der

tilbydes. Det kunne også være oplysninger om, i hvilket omfang behand-

lings- og specialundervisningstilbuddet varetager foranstaltninger i form af

pædagogisk støtte og behandling under sygdom, for børn og unge, der er

henvist til tilbuddet, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 14, stk.

Det følger af det foreslåede i

§ 4, stk. 3,

at behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddet er forpligtet til at oplyse, om behandlings- og specialunder-

visningstilbuddet er en afdeling af et tilbud, eller om behandlings- og speci-

alundervisningstilbuddet indgår i en koncern eller en koncernlignende kon-

struktion.

UDKAST

Det foreslåede har til formål at give kommunalbestyrelsen forudsætningerne

for at føre et effektivt økonomisk tilsyn, idet der sikres adgang til alle rele-

vante oplysninger om offentlige og private behandlings- og specialunder-

visningstilbuds samt koncerners og koncernlignende konstruktioners øko-

nomi.

Der vil være tale om en koncernlignende konstruktion, hvis der ikke er tale

om en koncern i selskabsretlig forstand, men der mellem et eller flere private

behandlings- og specialundervisningstilbud eller andre virksomheder sker

en kontinuerlig og ikke ubetydelig samhandel, herunder køb, salg, leje og

udleje af varer, ydelser, aktiver, fast ejendom m.v., og der er en eller flere

fysiske personer, der ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæs-

sig bestemmende indflydelse på disse tilbud og virksomheder, eller sam-

menfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds i disse tilbud og virksomheder,

herunder sammenfald ved nærtstående.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen får krav på at modtage

de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om behandlings- og spe-

cialundervisningstilbuddene har en forsvarlig økonomisk kvalitet, herunder

at behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi giver mulighed

for den fornødne kvalitet i behandlings- og specialundervisningstilbuddet i

forhold til prisen og i forhold til behandlings- og specialundervisningstil-

buddets målgruppe, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk.

1, nr. 1, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk bæ-

redygtigt, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1, og

at der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets

økonomi, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 2.

Herudover vil kommunalbestyrelsen få forudsætningerne for at vurdere, om

behandlings- og specialundervisningstilbuddet har givet de fornødne oplys-

ninger om omfanget af udbetalt udbytte de seneste 5 år, jf. den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 3.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

§ 4, stk. 4,

at børne- og under-

visningsministeren fastsætter nærmere regler om kvalitetsaftalen, herunder

krav til kvalitetsaftalens form og indhold.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyn-

diges til at udforme rammerne for kvalitetsaftalen, herunder udarbejde en

skabelon som kommunerne vil skulle anvende til godkendelsen af behand-

lings- og specialundervisningstilbud. Parter og interessenter vil skulle ind-

drages i udformningen af skabeloner, og aftalepartierne forelægges oplæg

til skabeloner.

UDKAST

Børne- og undervisningsministeren vil også kunne fastsætte krav til kvali-

tetsaftalens form og indhold. Det vil f.eks. kunne bestemmes, at kommunal-

bestyrelsen skal stille krav om indsendelsesfrister og regnskabsår i forbin-

delse med indgåelsen af kvalitetsaftalen, da det vil være et krav, at årsbud-

gettet godkendes før budgetåret går i gang, jf. lovforslagets § 7, stk. 1, og

bemærkningerne hertil. Det vil endvidere kunne bestemmes, hvilke oplys-

ninger, herunder i form af nøgletal og regnskabsaflæggelse, der skal indgå i

en årlig rapport, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, eller om hvilke krav til revision,

der vil kunne stilles, jf. lovforslagets § 7, stk. 3.

Der forventes fastsat regler om, at kvalitetsaftalen, foruden de krav til un-

dervisningens indhold m.v., som vil følge af folkeskoleloven, vil skulle fast-

lægge kvaliteten for de sociale indsatser, som behandlings- og specialunder-

visningstilbud vil skulle yde.

Kvalitetsaftalen vil skulle omfatte målgruppen for det konkrete behand-

lings- og specialundervisningstilbud og kompetencer hos medarbejdergrup-

pen, herunder hvilke socialpædagogiske og psykologfaglige kompetencer,

tilbuddet omfatter.

Kvalitetsaftalen vil skulle opstille kriterier for kvalitet med henblik på at

give grundlag for ensartede vurderinger af behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddene og derved minimere unødigt bureaukrati. Det vil skulle om-

fatte, hvordan der arbejdes med at styrke børnenes og de unges udvikling af

sociale kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed

samt om fastholdelse og styrkelse af fysiske eller psykiske færdigheder gen-

nem behandling eller sociale indsatser.

Kvalitetsaftalen vil være baseret på en kvalitetsmodel, som kommunalbe-

styrelsen vil skulle anvende i godkendelse af tilbuddene og i tilsynet her-

med. Kvalitetsmodellen vil være struktureret ud fra de overordnede temaer,

der fremgår af § 5-7. Temaerne vil blive konkretiseret i kvalitetskriterier,

som vil være mål for indsatsen i tilbuddene. Der vil blive opstillet indikato-

rer til hvert enkelt kriterium.

Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 5

UDKAST

De gældende regler om godkendelse af dagbehandlingstilbud fremgår af

pkt. 2.3.1, 3.1.1 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at det er en betingelse for kommunalbestyrelsens

indgåelse af en kvalitetsaftale, at behandlings- og specialundervisningstil-

buddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet, jf. stk. 2.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en

afvejning af de oplistede temaer i den foreslåede bestemmelse i stk. 2, og

konkret vurdere om tilbuddet har den fornødne kvalitet. Denne vurdering vil

kunne skrives ind i kvalitetsaftalen.

Den fornødne kvalitet vil skulle sikre, at de børn og unge, der både har be-

hov for foranstaltninger i form af pædagogisk behandling eller støtte og be-

hov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, vil mod-

tage et relevant tilbud af høj kvalitet, der lever op til både kravene i service-

loven og i folkeskoleloven.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2,

at kvaliteten af behandlings- og specialundervis-

ningstilbud vurderes inden for følgende temaer:

1) Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold m.v., jf. folke-

skolelovens § 22 b, stk. 2-4.

2) Organisation og ledelse.

3) Elevernes selvstændighed og relationer.

4) Målgrupper, metoder og resultater

5) Kompetencer hos medarbejdere, der varetager foranstaltninger i form af

pædagogisk støtte og behandling efter lov om social service.

6) Økonomiske forhold, jf. § 6.

7) Fysiske rammer.

8) Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de rele-

vante kommunale myndigheder.

Den foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling

til om betingelserne for at godkende et tilbud som et behandlings- og speci-

alundervisningstilbud er opfyldt i forhold til både den undervisningsmæs-

sige del og den socialfaglige del.

UDKAST

Vurderingen af om et tilbud vil have den fornødne kvalitet, vil skulle ske ud

fra en samlet faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og mål-

gruppe. Kommunalbestyrelsen vil skulle ved godkendelse foretage en be-

dømmelse af alle forholdene.

Der vil være tale om en kvalitetsmodel, der vil skulle lægge sig op af kvali-

tetsmodellen på det sociale område, hvor der stilles en række kvalitetsstan-

darder med henblik på at minimere bureaukrati. Kvalitetsmodellen vil skulle

anvendes i vurderingen af kvaliteten i behandlings- og specialundervis-

ningstilbud ved godkendelse og i tilsynet med tilbuddet. Kvalitetsstandar-

den vil for behandlings- og specialundervisningstilbud, foruden de under-

visningsmæssige krav, skulle omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke

børnenes eller de unges udvikling af sociale kompetencer til at indgå i soci-

ale relationer og opnå selvstændigheder samt om fastholdelse og styrkelse

af fysiske eller psykiske færdigheder gennem behandling eller sociale ind-

satser.

Det følger af den foreslåede

§ 5, stk. 2, nr. 1,

at behandlings- og specialun-

dervisningstilbud vil skulle opfylde krav om undervisningens organisering,

tilrettelæggelse og indhold m.v., jf. folkeskolelovens § 22 b, stk. 2-4.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at be-

handlings- og specialundervisningstilbud opfylder krav til undervisningen,

som følger af den foreslåede i bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b, stk.

2-4, som affattet som affattet ved § 1, nr. 10, i det samtidig fremsatte lov-

forslag nr. L [xx] om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service,

lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og fol-

keskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn

og unge m.v.). Tilbuddenes kvalitet inden for undervisningen vil herefter

skulle vurderes inden for følgende temaer:

1) Undervisningens organisering.

2) Undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

3) Kompetencer.

4) Samarbejde med det lokale skolevæsen.

Undervisningens indhold vil være reguleret i folkeskoleloven, og tilbuddene

vil skulle opfylde alle kravene til undervisning for at kunne godkendes. Der

henvises til folkeskoleloven for en nærmere gennemgang af temaernes ind-

hold.

UDKAST

Efter

§ 5, stk. 2, nr. 2,

vil kommunalbestyrelsen skulle tage stilling til be-

handlings- og specialundervisningstilbuddets organisation og ledelse.

Det vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om tilbuddet

har en hensigtsmæssig organisering og en kompetent og ansvarlig ledelse,

herunder om ledelsen og tilbuddets daglige drift er præget af relevant faglig

viden og handlingskompetencer i forbindelse med de løbende udfordringer.

Følgende indikatorer vil kunne opstilles:



Ledelsen vil skulle have de relevante kompetencer til at lede både

specialundervisningstilbuddet og behandlingstilbuddet.

Ledelsen vil skulle have en sikker viden om beføjelser i forbindelse

med afgørelser om tilbuddet til det enkelte barn, herunder særlige

foranstaltninger.

Tilbuddet vil skulle være organiseret med klare aftaler og procedu-

rer i forbindelse med samarbejdet med den sociale forvaltning og

ekstern faglig supervision på det socialpædagogiske område.

Tilbuddet vil skulle have et organiseret samarbejde med den kom-

munale sundhedstjeneste og tandpleje på lige fod med de kommu-

nale folkeskoler.



Efter det foreslåede i

§ 5, stk. 2, nr. 3,

vil elevernes mulighed for at opnå

selvstændighed og indgå i relationer skulle vurderes i forhold til behand-

lings- og specialundervisningstilbuddets kvalitet.

Det vil være et centralt mål med den sociale indsats at understøtte, at barnet

eller den unge i så høj grad som muligt vil indgå i sociale relationer og vil

kunne leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og be-

hov, herunder muligheden for at kunne vende tilbage til folkeskolen og

modtage den relevante socialfaglige støtte og behandling i tilknytning til

specialundervisning i almenklasser, specialklasser eller på specialskoler.

Kommunalbestyrelsen vil kunne vurdere tilbuddene på deres mulighed for

at medvirke til, at barnet eller den unge understøttes i sin personlige udvik-

ling og aktive deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder deltagelse

i undervisning, netværk og relationer på sociale medier, samt at tilbuddene

understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i undervisning og fritids-

aktiviteter, hvis det enkelte barn har behov for dette. Tilbuddene vil endvi-

dere kunne medvirke til, at barnet eller den unge opnår kompetencer og fær-

digheder, der kan lette den daglige tilværelse og forberede barnet eller den

unge til et selvstændigt voksenliv.

UDKAST

Tilbuddets indsats og aktiviteter vil kunne rettes imod disse mål, og det vil

kunne afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det om-

kringliggende lokal- og civilsamfund.

Tilbuddene vil endvidere kunne vurderes på deres mulighed for at under-

støtte barnet eller den unge i deres relationer til familie og øvrige netværk,

herunder at have opmærksomhed på at understøtte gode relationer til sø-

skende og til venner. Barnet eller den unge vil ligeledes kunne understøttes

i at have en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv be-

tydning for deres liv.

Tilbuddene vil kunne opstille konkrete individuelle mål for den foranstalt-

ninger i form af pædagogiske støtte og behandling.

Tilbuddene vil skulle anvende metoder i den pædagogiske støtte og behand-

ling, der er anerkendte, opdaterede og er baseret på dokumenteret viden.

Efter det foreslåede i

§ 5, stk. 2, nr. 4,

vil kommunalbestyrelsen skulle vur-

dere behandlings- og specialundervisningstilbuddets målgrupper, metoder

og resultater.

Det vil indebære, at det vil skulle være et klart formål med den sociale ind-

sats, og at tilbuddets metoder kan medvirke at sikre elevernes trivsel og re-

sulterer i den ønskede udvikling for eleverne, herunder muligheden for at

kunne vende tilbage til folkeskolen og modtage den relevante social faglige

støtte og behandling i tilknytning til specialundervisning i almenklasser,

specialklasser eller på specialskoler. Det vil derfor være et krav, at tilbuddet

vil kunne redegøre for dets målsætning, målgruppe og metoder, samt rede-

gøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse

af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med eleverne og disse for-

ældre sætter for de enkelte elevers udvikling og trivsel.

Det vil have betydning for vurderingen af kvaliteten i behandlings- og spe-

cialundervisningstilbuddet, at behandlings- og specialundervisningstilbud-

dets vil kunne understøtte barnets og den unges fysiske og mentale sundhed

og trivsel, og at behandlings- og specialundervisningstilbuddets viden og

indsats i forhold til at sikre sundhed og trivsel modsvarer målgruppens be-

hov.

Der vil kunne være tale om indsatser i forhold adfærd på sociale medier,

kost og motion. Behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil kunne

sikre medinddragelse, respekt for barnets og den unges værdighed, auto-

nomi og integritet.

UDKAST

Det vil også indebære, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og

vil kunne sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv ef-

fekt. Tilbuddet vil skulle anvende meddelelsesbogen, jf. folkeskolelovens §

13 b, for alle elever og vil skulle udvide denne for elever med udfordringer

i skolen. Meddelelsesbogen vil skulle indeholde en formativ evaluering af

elevens behov i undervisningen. Meddelelsesbogen vil skulle være oriente-

ret mod et samarbejde mellem elev, forældre og tilbuddet.

Efter serviceloven § 140 skal der udarbejdes en handleplan inden der træffes

afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens § 52. Handleplanen skal

angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at

opnå formålet med afsæt i den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Hand-

leplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen,

indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og ud-

vikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten. Her-

udover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål

for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse

og uddannelse. Meddelelsesbogen og den sociale handleplan vil skulle ko-

ordineres, sådan at begge redskaber understøtter det fælles sigte med be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet.

I forhold til målgruppen for undervisningsdelen af tilbuddet vil dette indgå

under den foreslåede bestemmelses nr. 1, og der henvises til § 1, nr. 10, og

bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om æn-

dring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og

lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styr-

kelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), hvor

dette forhold er beskrevet.

Efter det foreslåede

i § 5, stk. 2, nr. 5,

skal kommunalbestyrelsen vurdere til

om der er de rette kompetencer hos behandlings- og specialundervisnings-

tilbuddets medarbejdere, der varetager pædagogisk støtte og behandling ef-

ter serviceloven.

Det vil være afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere,

herunder ikkefastansatte medarbejdere vil have de faglige, relationelle og

personlige kompetencer, der vil være nødvendige i forhold til tilbuddets

målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt barnets

eller den unges aktuelle behov. Børn og unge vil skulle sikres en tryg hver-

dag og opvækst med nære og stabile relationer.

UDKAST

Tilbuddet vil kunne have en fastlagt plan for den relevante faglige udvikling

af de socialpædagogiske kompetencer.

Tilbuddets socialpædagogiske medarbejdergruppe vil kunne besidde kom-

petencer til flerfagligt arbejde.

Det bemærkes, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle ind-

hente børneattest efter regler fastsat med hjemmel i lov om indhentelse af

børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (børneattestlo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014. De nærmere regler

herom vil fremgå af Børne- og Undervisningsministeriets bekendtgørelse

om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i

skoler, fritids- og klubtilbud.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2, nr. 6,

at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til

behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske forhold, jf. § 6.

Det foreslåede vil indebære, at kommunen ved vurderingen af, om behand-

lings- og specialundervisningstilbuddet samlet set har den fornødne kvalitet,

vil skulle inddrage, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har

en forsvarlig økonomisk kvalitet, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforsla-

gets § 6.

Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrelsen skal tage stil-

ling til både, om der er sammenhæng mellem tilbuddets pris og kvalitet, og

til behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske bæredygtig-

hed og gennemsigtighed, samt tillægge denne vurdering den fornødne vægt

i forhold til de øvrige elementer i vurderingen af behandlings- og specialun-

dervisningstilbuddets samlede kvalitet.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen samtidig med vurderingen af be-

handlings- og specialundervisningstilbuddets samlede kvalitet, også vil

skulle tage stilling til, om behandlings- og specialundervisningstilbuddets

første årsbudget opfylder kravene i den foreslåede bestemmelse i lovforsla-

gets § 7, hvorefter kommunalbestyrelsen godkendelse af behandlings- og

specialundervisningstilbuddets årsbudget vil være en forudsætning for op-

retholdelse af godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbud-

det.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2, nr. 7,

at kommunalbestyrelsen skal vurdere og god-

kende behandlings- og specialundervisningstilbuddets fysiske rammer.

UDKAST

Tilbuddets fysiske rammer vil være en central del af tilbuddet. Det vil være

centralt, at rammerne både rummer den socialpædagogiske indsats og spe-

cialundervisningen, hvilket betyder at tilbuddets omgivelser, indretning, fa-

ciliteter og stand, vil skulle understøtte målgruppens behov og formålet med

indsatsen.

Tilbuddets fysiske rammer vil skulle understøtte børnenes udvikling og triv-

sel og vil skulle være egnet til at give et varieret og motiverende undervis-

ningsmiljø.

Tilbuddet vil skulle tilbyde læringsfremmende undervisningslokaler med

mulighed for særlige indretninger til elever med særlige behov, f.eks. stille-

og fordybelseszoner.

Tilbuddets fysiske rammer vil skulle leve op til kravene i undervisningsmil-

jøloven og være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Tilbuddet vil skulle tilbyde tilgængelighed, herunder adgang til de nødven-

dige kompenserende hjælpemidler.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2, nr. 8,

at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til

behandlings- og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de rele-

vante kommunale myndigheder.

Det foreslåede har til hensigt at styrke kvaliteten i både undervisningsdelen

og i den socialfaglige del af tilbuddet ved at sikre, at tilbuddet vil skulle

samarbejde med socialforvaltningen, skolevæsen og andre relevante myn-

digheder. Det vil skulle smidiggøre samarbejdet med kommunen, og vil

skulle sikre et helhedsorienteret tilbud til barnet.

Samarbejdet vil skulle være gensidigt forpligtende, således at både behand-

lings- og specialundervisningstilbuddet og beliggenhedskommunen forplig-

ter sig i forhold til at sikre et tilbud med den fornødne kvalitet.

Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil f.eks. skulle indgå, hvorvidt be-

handlings- og specialundervisningstilbuddet giver de nødvendige oplysnin-

ger til at vurdere tilbuddets kvalitet og forholdene for de enkelte børn og

unge, der er henvist til tilbuddet, samt hvordan tilbuddet samarbejder med

beliggenhedskommunen og socialtilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg. Se

hertil lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.

UDKAST

Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil endvidere skulle indgå, hvordan

kommunens ressourcer kan understøtte behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddet, så det sikres, at behandlings- og specialundervisningstilbud-

det bliver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens almene folke-

skoler, specialklasser og specialskoler har i forhold til undervisning af børn

med særlige behov. Dette kan f.eks. ske ved at lade medarbejdere i behand-

lings- og specialundervisningstilbuddet deltage i kompetenceudvikling for

medarbejdere i det kommunale skolevæsen, ved at inddrage behandlings-

og specialundervisningstilbuddet i udviklingen af mål og rammer for kom-

munens skoler, og ved at lade børn og unge, der er henvist til behandlings-

og specialundervisningstilbuddet, tage del i kommunens aktiviteter for ele-

ver i folkeskolen, herunder f.eks. idrætsdage, projektuger m.v.

Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil herudover skulle indgå, hvordan

kommunens ressourcer kan understøtte behandlings- og specialundervis-

ningstilbuddet, så det sikres, at behandlings- og specialundervisningstilbud-

det har adgang til de fornødne faciliteter, herunder undervisningslokaler,

som tilbuddet ikke kan forventes selv at råde over, og at behandlings- og

specialundervisningstilbuddet har et samarbejde med en nærliggende folke-

skole om de aspekter af undervisningen, som tilbuddet ikke selv vil kunne

påtage sig, herunder prøveaflæggelse m.v.

Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, hvordan kommunens ressourcer

kan understøtte behandlings- og specialundervisningstilbuddet, vil kommu-

nalbestyrelsen skulle tage afsæt i en konstatering af, hvilke ressourcer kom-

munalbestyrelsen har til rådighed på det pågældende område, og hvordan

disse ressourcer kan fordeles uden usaglig forskelsbehandling mellem de

forskellige dele af kommunens samlede skoletilbud, herunder folkeskoler,

specialskoler og behandlings- og specialundervisningstilbud m.v. Kommu-

nalbestyrelsen vil derimod ikke kunne lægge vægt på, i hvilket omfang kom-

munalbestyrelsen måtte ønske at prioritere etableringen af behandlings- og

specialundervisningstilbud i kommunen.

I kvalitetsaftalen vil der således skulle redegøres for, hvordan behandlings-

og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de relevante myndighe-

der vil foregå, både i forhold til de generelle udfordringer og samarbejdet i

forhold til de konkrete børn og unge, der henvises til tilbuddet.

Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestem-

melse i folkeskolelovens § 22 b, stk. 3, nr. 4, som affattet ved § 1, nr. 10, og

bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om æn-

dring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og

UDKAST

lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styr-

kelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), hvoref-

ter kvaliteten af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i

et behandlings- og specialundervisningstilbud, blandt andet vurderes inden

for temaet ”samarbejde med det lokale skolevæsen”.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 6

De gældende regler om dagbehandlingstilbuds økonomi fremgår af pkt.

3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede

§ 6, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen fører tilsyn

med, at behandlings- og specialundervisningstilbud har en forsvarlig øko-

nomisk kvalitet. I vurderingen af om et behandlings- og specialundervis-

ningstilbud har en forsvarlig økonomisk kvalitet indgår

1) om økonomien giver mulighed for den fornødne kvalitet, herunder i for-

hold til pris og målgruppe,

2) årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og specialundervis-

ningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen, og

3) behandlings- og specialundervisningstilbuddets ejerforhold.

De foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 1 og 2, svarer til socialtilsynslovens

§ 11 a, stk. 1, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske krav til

dagbehandlingstilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser

er opdelt, således at stk. 1 indeholder de krav, der er fælles for alle organi-

sationsformer, dvs. både kommunale, regionale og private behandlings- og

specialundervisningstilbud, mens stk. 2 indeholder de krav, der alene vil

skulle finde anvendelse for private behandlings- og specialundervisningstil-

bud.

Det overordnede formål med at føres tilsyn med offentlige og private be-

handlings- og specialundervisningstilbuds økonomi vil være at sikre, at of-

fentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen ved administra-

tionen af loven vil skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved

revisionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle

påse, at betaling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder

UDKAST

kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det

ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner,

der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med med-

delte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vur-

deres det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutnin-

ger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en

økonomisk hensigtsmæssig måde.

Det foreslåede i

§ 6, stk. 1, nr. 1,

vil betyde, at kommunalbestyrelsen ved

vurderingen af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har en

forsvarlig økonomisk kvalitet, vil skulle tage stilling til, om der er sammen-

hæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.

Det foreslåede vil dermed indebære, at kommunalbestyrelsen ved den fore-

slåede godkendelse af metoder, målgrupper m.v., jf. lovforslagets § 5, stk.

2, nr. 4, og af økonomien, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 7, vil skulle se

disse i sammenhæng. Det vil fælde for både undervisningsdelen og den so-

ciale del af tilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 6, stk. 1, nr. 2,

har til hensigt at sikre, at

kommunalbestyrelsen ved vurderingen af, om behandlings- og specialun-

dervisningstilbuddet har en forsvarlig økonomisk kvalitet, både tager stil-

ling til behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget og tilbud-

dets regnskab, og at kommunalbestyrelsen ved vurderingen af begge disse

både tager stilling til økonomien i det samlede behandlings- og specialun-

dervisningstilbud og særskilt i specialundervisningsdelen.

Det foreslåede vil dermed indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle stille

krav i kvalitetsaftalen om, at behandlings- og specialundervisningstilbud vil

skulle udarbejde både et årsbudget og et regnskab, og at behandlings- og

specialundervisningstilbuddets budgetter og regnskaber vil skulle specifi-

cere alle poster vedrørende specialundervisningsdelen af behandlings- og

specialundervisningstilbuddets virksomhed. Det vil ikke skulle være en be-

tingelse, at behandlings- og specialundervisningstilbuddenes årsbudgetter

og årsregnskaber er reviderede.

Det foreslåede vil herved give kommunalbestyrelsen forudsætningerne for

at føre et relevant tilsyn både med det samlede behandlings- og specialun-

dervisningstilbuds økonomi og med, at der ikke trækkes udbytte ud af spe-

cialundervisningsdelen. Der henvises til § 1, nr. 16, og bemærkningerne her-

UDKAST

til i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L [xx] om ændring af lov om fol-

keskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaf-

taler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisnin-

gen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).

Det bemærkes, at behandlings- og specialundervisningstilbud aflægger

regnskab efter forskellige regler afhængig af, om de er oprettet af regions-

rådet, kommunalbestyrelsen eller private leverandører. Regionale behand-

lings- og specialundervisningstilbud aflægger således regnskab efter reg-

lerne herom i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Ho-

vedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionslo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 447 af 8. april 2022. Kommunale behand-

lings- og specialundervisningstilbud aflægger regnskab efter reglerne herom

i kommunestyrelsesloven. Private behandlings- og specialundervisningstil-

bud vil skulle aflægge regnskab efter reglerne herom i årsregnskabsloven,

jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, stk. 2.