BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Lovudkast: Orientering om høring over udkastene til lovforslagene, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 82
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)

BUU Alm.del - Bilag 82

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om so-

cialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskole-

området

(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som

ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.

marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 3, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Undervisning som nævnt i 1. pkt. kan også gives i behandlings- og spe-

cialundervisningstilbud efter § 20, stk. 5, eller specialundervisningstilbud

på døgninstitutioner og opholdssteder, efter § 20, stk. 5.«

§ 3, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om målrettede un-

dervisningsforløb på op til otte uger for unge, der i en kortere periode er

anbragt på en sikret døgninstitution, både hvor den unge har behov special-

undervisning og anden specialpædagogisk bistand, og hvor den unge ikke

har behov herfor, og kan i den forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, § 14 b, stk. 1

og stk. 2, 1. pkt.«

§ 20, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Specialundervisning kan indrettes i kostskoleform.«

§ 20, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan gi-

ves i behandlings- og specialundervisningstilbud, der er godkendt efter lov

om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Specialun-

dervisning og anden specialpædagogisk bistand kan endvidere gives i spe-

cialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, der er god-

kendt efter lov om socialtilsyn. Bestemmelserne i kapitel 6, bortset fra § 40,

stk. 1, 3 og 7, finder ikke anvendelse på disse tilbud.«

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Lovudkast: Orientering om høring over udkastene til lovforslagene, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge

UDKAST

§ 20, stk. 7,

ændres »et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbrin-

gelsessted« til: »en døgninstitution eller et opholdssted«.

§ 20, stk. 8,

ændres »interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbrin-

gelsessteder, om henvisning af børn til specialundervisning i et andet dag-

behandlingstilbud eller anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller

anbringelsessted, som børnene har fået anvist af bopælskommunen« til:

»specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 20, stk. 5,

herunder den lokale skoleleders beslutningskompetence, om henvisning af

børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

efter § 22, stk. 6«.

§ 22

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

En kommunalbestyrelse kan efter aftale med en anden kommune

henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 2, i et behandlings- og special-

undervisningstilbud, en døgninstitution eller et opholdssted, jf. § 20, stk. 5,

der er beliggende i en anden kommune.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 22, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

§ 22, stk. 5

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan henvise elever til specialundervisning

og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings- og specialundervis-

ningstilbud, en døgninstitution eller et opholdssted, jf. § 20, stk. 5, som er

beliggende i kommunen eller i anden kommune. Det er en betingelse for

henvisning, at der er indgået en kvalitetsaftale om specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand med tilbuddet, jf. § 22 b.«

10.

Efter § 22 a indsættes:

»§ 22 b.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen og en døgnin-

stitution eller et opholdssted, jf. § 20, stk. 5, skal indgå en kvalitetsaftale om

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det er en betin-

gelse for indgåelse af en kvalitetsaftale, at specialundervisningstilbuddet på

en døgninstitution eller et opholdssted har den fornødne kvalitet, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Den kvalitetsaftale, som kommunalbestyrelsen indgår med et be-

handlings- og specialundervisningstilbud, jf. § 20, stk. 5, efter reglerne

herom i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge,

skal sikre den fornødne kvalitet inden for specialundervisning og anden spe-

cialpædagogisk bistand, jf. stk. 3.

UDKAST

Stk. 3.

Kvaliteten af specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-

stand efter stk. 1 og 2, vurderes inden for følgende temaer:

1) Undervisningens organisering.

2) Undervisningens tilrettelæggelse og indhold.

3) Kompetencer.

4) Samarbejde med det lokale skolevæsen m.v.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

kvalitetsaftalen og kvalitetsvurderingen efter stk. 1-4, herunder krav til kva-

litetsaftalens form og indhold.

§ 22 c.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal i tilfælde

af, at undervisningen ikke opfylder kravene efter § 22 b, fastsætte en frist,

inden for hvilken kravene skal være opfyldt. Hvis kravene ikke opfyldes,

skal der gives et påbud om overholdelse af kravene. Kommunalbestyrelsen

ophæver kvalitetsaftalen ved overtrædelse af påbud efter 2. pkt.«

11.

§ 27, stk. 2,

ændres »§ 22, stk. 1, 3 og 4« til: » § 22, stk. 1, 4 og 5«.

12.

§ 51, stk. 9, 1. pkt.,

ændres »dagbehandlingstilbud og på anbringelses-

steder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5« til: »behandlings- og specialundervis-

ningstilbud og specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og opholds-

steder, jf. § 22, stk. 6«.

g specialundervisningstilbud og specialundervis-

ningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder

13.

§ 51, stk. 9, 2. pkt.,

ændres »foranstaltningen i dagbehandlingstilbud

og på anbringelsessteder« til: »specialundervisning og anden specialpæda-

gogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og på døgnin-

stitutioner og opholdssteder«.

14.

§ 52 a

ændres »anbringelsessteder, og elever på anbringelsessteder, jf.

§ 20, stk. 5,« til: »døgninstitutioner og opholdssteder, og elever i specialun-

dervisningstilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, jf. § 22, stk. 6, 2.

pkt.,«.

15.

§ 54, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 22, stk. 4« til: »§ 22, stk. 5«.

16.

Efter § 57 e indsættes i kapitel 11:

»§ 57 f.

Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommu-

nalbestyrelsen indgår kvalitetsaftale efter § 22 b om specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand med behandlings- og specialundervis-

ningstilbud, døgninstitutioner og opholdssteder, jf. § 20, stk. 5, der er belig-

gende i kommunen.

UDKAST

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren kan som led i tilsynet efter stk.

1 påbyde kommunalbestyrelsen at indgå en kvalitetsaftale og at sikre, at

kvalitetsaftalen opfylder kravene i § 22 b. Børne- og undervisningsministe-

ren fastsætter en rimelig frist herfor.

Stk. 3.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder kravene om indgåelse af

en kvalitetsaftale, kan børne- og undervisningsministeren give kommunal-

bestyrelsen påbud om ikke at benytte tilbuddet.

§ 57 g.

Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommu-

nalbestyrelsen påser, at specialundervisningstilbud på døgninstitutioner og

opholdssteder overholder kravene til undervisningen og har den fornødne

kvalitet efter § 22 b.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommu-

nalbestyrelsen påser, at specialundervisningen i behandlings- og specialun-

dervisningstilbud overholder kravene til undervisningen og har den for-

nødne kvalitet efter § 22 b.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan som led i tilsynet efter stk.

1 og 2, påbyde en kommunalbestyrelsen at bringe undervisningen i overens-

stemmelse med kravene til undervisningen og sikre den fornødne kvalitet,

jf. § 22 b. Børne- og undervisningsministeren fastsætter en rimelig frist her-

for. Hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder kravet om at bringe undervis-

ningen i overensstemmelse med kravene i § 22 b, kan børne- og under-

visningsministeren give kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte til-

buddet.«

§2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som

ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21.

juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 50

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk.

Bliver kommunalbestyrelsen i undersøgelsen, jf. stk. 2, nr. 3, op-

mærksom på udfordringer i forhold til barnets eller den unges undervis-

ningsbehov, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er behov for en pæ-

dagogisk-psykologisk vurdering af barnet eller den unge efter § 12, stk. 2, i

lov om folkeskolen.«

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.

§ 68 b, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

UDKAST

»I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbrin-

gelse af et barn eller en ung på en døgninstitution eller et opholdssted, i

anden kommune, skal der forud herfor foretages en vurdering af barnets el-

ler den unges eventuelle behov for specialundervisning eller anden special-

pædagogisk bistand efter § 12, stk. 2, i folkeskoleloven.«

§ 66, stk. 2,

udgår: »eller § 66 f, stk. 1,«.

§ 66 f

ophæves.

§ 157 c

affattes således:

»§ 157 c.

Ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler,

som nægter eller undlader at opfylde deres pligt efter § 153, stk. 1, straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder efter straffelovens §§ 156 eller

157.«

§3

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 2,

udgår: » jf. dog § 66 f i lov om social service,«.

§ 6, stk. 3,

udgår: », ledelse«.

§4

I lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 4,

ændres »§ 20, stk. 1, 2 og 6-8« til: »§ 20, stk. 1, 2 og 5-8«,

»§ 22, stk. 2 og 5« ændres til: »§ 22, stk. 2, 3 og 6«, efter »§ 22, stk. 2 og

5,« indsættes: »§§ 22 b og c,«, og »§ 57 e« ændres til: »§§ 57 e-57 g«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 16, træder i kraft den 1. juli 2024.

UDKAST

§6

Stk. 1.

Døgninstitutioner og opholdssteder efter § 20, stk. 5, i lov om fol-

keskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som har indgået

overenskomst med beliggenhedskommunen efter samme lovs § 22, stk. 5,

1. pkt., og regler herom udstedt i medfør af samme lovs § 20, stk. 7, kan

modtage børn og unge efter de hidtil gældende regler, indtil de har indgået

en kvalitetsaftale, jf. den foreslåede § 22 b, dog ikke længere end til og med

30. juni2024. Det er en betingelse for modtagelse af børn og unge efter 1.

pkt., at tilbuddet har indgivet ansøgning om indgåelse af en kvalitetsaftale

til beliggenhedskommunen inden den 1. april 2024.

Stk.2.

Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling,

som pr. 1. januar 2024 har otte pladser eller derunder til anbringelse af børn

og unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service eller efter § 14 i lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal godkendes efter reglerne i lov

om socialtilsyn inden den 1. januar 2025. Godkendelsen sker efter ansøg-

ning fra den enkelte skole.

Stk. 3.

For tilsidesættelser i henhold til § 2, nr. 5, begået inden lovens

ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på døgninsti-

tutioner og opholdssteder samt behandlings- og specialundervisningstilbud

m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Styrket individuel vurdering af elever med særlige behov

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Kortere, målrettede forløb på sikrede lukkede døgninstitutioner m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Kommuners ansvar med specialundervisning og anden specialpædago-

gisk undervisning

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Det statslige tilsyn med specialundervisning og anden specialpædago-

gisk bistand på døgninstitutioner og opholdssteder samt behandlings- og

specialundervisningstilbud m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Godkendelse af og tilsyn med pladser på efterskoler, frie fagskoler og

frie grundskoler med kostafdeling, der anvendes til anbringelse af børn og

unge

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

2.7.

Strafansvar ved manglende overholdelse af skærpet underretningspligt

for ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Øvrige ændringer

2.8.1. Ændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folke-

skoleområdet

2.8.1.1. Gældende ret

2.8.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.8.1.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og trivsel. Det betyder, at alle

børn har krav på at få et undervisningstilbud i folkeskolen, der kan opfylde

deres undervisningsmæssige behov.

Interne skoler er undervisningstilbud på anbringelsessteder og i dagbehand-

lingstilbud. De har til formål at sikre, at børn og unge, der bliver anbragt på

et anbringelsessted eller henvist til et dagbehandlingstilbud, får en undervis-

ning, der lever op til kravene i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, og sikrer dem gode forudsæt-

ninger, der forbereder dem til videre uddannelse og arbejde.

Der har løbende været kritik af det undervisningstilbud, som elever på in-

terne skoler har modtaget. Folketingets Ombudsmand har blandt andet på-

peget, at kvaliteten af undervisningen på nogle af de interne skoler er man-

gelfuld og utilstrækkelig, og at eleverne ikke modtager den undervisning,

de har krav på efter folkeskoleloven. Denne kritik er blevet bekræftet af en

undersøgelse af undervisningen på de interne skoler, gennemført af Rambøll

på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet i 2018.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har desuden gennemført tematiske

tilsyn med undervisningen på de interne skoler. Tilsynet bekræftede, at de

interne skoler i overvejende grad ikke lever op til reglerne i folkeskoleloven

og de tilhørende bekendtgørelser.

For at komme til bunds i problemstillingen og skabe grundlaget for nye løs-

ninger nedsatte børne- og undervisningsministeren i januar 2020 en tværmi-

nisteriel arbejdsgruppe med Social- og Ældreministeriet og Finansministe-

riet. Gruppen har haft til opgave at komme med et beslutningsoplæg til,

hvordan det sikres, at børn og unge, der i dag modtager specialundervisning

i dagbehandlingstilbud eller på anbringelsessteder, får det undervisningstil-

bud, som de har krav på efter folkeskoleloven.

Den tværministerielle arbejdsgruppe kom i foråret 2021 med afrapportering

Styrkelse af specialundervisningen på interne skoler i dagbehandlingstilbud

og på anbringelsessteder.

Arbejdsgruppens hovedkonklusion var, at der er

behov for at styrke kvaliteten af undervisningen af de elever, som i dag går

på de interne skoler, så elevgruppen modtager den undervisning, de har krav

på og af en højere kvalitet end i dag. Der er på baggrund af arbejdsgruppens

kvalitative undersøgelser og kortlægning af data identificeret væsentlige ud-

fordringer med at løfte ansvaret for undervisning af børn og unge, der mod-

tager specialundervisning på en intern skole på et anbringelsessted eller i et

UDKAST

dagbehandlingstilbud. Arbejdsgruppen kom med seks anbefalinger, herun-

der at der bør ske en styrkelse af kvaliteten på interne skole, at interne skoler

på dagbehandlingstilbud ikke har en klar lovhjemmel, og at myndighedsan-

svaret og tilsynet med interne skoler bør styrkes. Den tværministerielle ar-

bejdsgruppes hovedkonklusioner er indgået i de politiske forhandlinger.

De politiske forhandlinger blev udmøntet i en aftale mellem regeringen (So-

cialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-

hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-

ance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at styrke under-

visningen for anbragte og udsatte børn og unge af 16. marts 2022. I aftalen

er der enighed om at gennemføre ændringer, så anbragte og udsatte børn og

unge gennem en god skolegang får mulighed for at komme ud af deres ud-

sathed og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Nærværende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører regulerin-

gen af specialundervisningens rammer i det, der hidtil har været kendt som

anbringelsessteder, men som med nærværende lovforslag foreslås at skifte

navn til døgninstitutioner og opholdssteder i folkeskoleloven, samt special-

undervisningens rammer i det, der hidtil har været kendt som dagbehand-

lingstilbud, men som med nærværende lovforslag foreslås at skifte navn til

behandlings- og specialundervisningstilbud.

Nærværende lovforslag udmønter også den del af aftalen, der vedrører re-

gulering for det kommunale og statslige tilsyn med specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand, forslag om godkendelse af og tilsyn med

efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling til anbrin-

gelse af børn og unge, samt forslag om

strafansvar ved manglende overhol-

delse af skærpet underretningspligt for ansatte på fri- og privatskoler, efter-

skoler og frie fagskoler.

De dele af aftalen, der vedrører reguleringen af det, der hidtil har været kendt

som dagbehandlingstilbud, som en kombineret behandlings- og specialun-

dervisningsinstitution i selvstændig lovgivning er udmøntet i det samtidig

fremsatte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialundervisningstil-

bud til børn og unge.

Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer i lov om

velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet som følge af, at

de relevante kommuner fortsat skal have mulighed for at fravige visse regler

inden for folkeskoleområdet.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på døgn-

institutioner og opholdssteder samt behandlings- og specialundervis-

ningstilbud m.v.

2.1.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at børn, hvis udvikling kræver en

særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis un-

dervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i

mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4.

Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 3, at børne- og undervisningsmini-

steren fastsætter nærmere regler om specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand, herunder om adgangen til at indhente viden og speci-

alrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale vi-

dens- og specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse fravige

§§ 5, 7, 7 a, 13 og 14, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 28, stk. 1, § 29 og

§ 36, stk. 2 og 4.

Bemyndigelsen er udmøntet blandt andet i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni

2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-

stand, herefter benævnt specialundervisningsbekendtgørelsen.

Det fremgår blandt andet af specialundervisningsbekendtgørelsens § 2, at

hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf. fol-

keskolelovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psykolo-

gisk vurdering. Indstilling afgives af skolens leder til pædagogisk-psykolo-

gisk rådgivning, eventuelt på initiativ af den kommunale sundhedstjeneste,

hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske

funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at antage, at eleven

har behov for specialpædagogisk bistand.

Det fremgår endvidere af specialundervisningsbekendtgørelsens § 3, at en

pædagogisk-psykologiske vurdering efter samråd med forældrene skal sup-

pleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder

sagkyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede

tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialråd-

givningsorganisation (VISO), jf. reglerne i kapitel 7. Ved overvejelse om

UDKAST

specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskole-

lovens § 20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med foræl-

drene.

Det fremgår endvidere af specialundervisningsbekendtgørelsens § 7, at sko-

lens leder følger udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk

bistand. Der skal mindst én gang om året tages stilling til, om den special-

pædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller

ophøre.

Bemyndigelsen er også udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020

om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkesko-

leloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, herefter benævnt

bekendtgørelsen om interne skoler.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen om interne skoler, at specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand til elever i dagbehandlingstilbud

og anbringelsessteder omfatter:

1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis ind-

sats har væsentlig betydning for elevens udvikling.

2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nød-

vendige i forbindelse med undervisningen af eleven.

3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under

særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i bør-

nehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træ-

ning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.

4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager

sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sprog-

lige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.

5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske van-

skeligheder i forbindelse med skolegangen.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 20, stk. 5, at specialundervisning

kan indrettes i et dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service

oprettet eller godkendt anbringelsessted.

Muligheden for at henvise børn og unge til specialundervisning i dagbe-

handlingstilbud og på anbringelsessteder blev indført ved lov nr. 412 af 26.

juni 1998. Det følger af forarbejderne til lovændringen i lovforslag nr. L 14,

UDKAST

jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, side 496, at der med

forslaget etableres hjemmel til, at undervisningen af børn og unge, der af de

kommunale sociale myndigheder er henvist til et dagbehandlingstilbud, el-

ler som er anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i

lov om social service (serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24.

januar 2022, kan tilrettelægges i dagbehandlingstilbuddet eller anbringel-

sesstedet, således at denne undervisning henføres til folkeskolelovgivnin-

gens bestemmelser om specialundervisning. Dette gælder undervisning fra

børnehaveklasseniveau til og med 10. klassetrin. Forslaget indebærer, at

også undervisning i amtskommunale (nu regionale) døgninstitutioner hen-

føres til folkeskolelovgivningens bestemmelser om specialundervisning.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, jf. Folketingstidende 1997-98 (2.

samling), tillæg A, side 496f, at henvisning af et barn til specialundervisning

i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted i øvrigt forudsætter, at der

mellem dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet og skolemyndig-

hederne i stedets beliggenhedskommune/amt på forhånd er indgået en over-

enskomst, der indebærer kommunens/amtskommunens godkendelse af ste-

dets generelle egnethed som varetager af specialundervisning af børn, der

har så store vanskeligheder, at det for en tid vil være mest hensigtsmæssigt

at undervise dem i dagbehandlingstilbuddet eller i deres opholdssted.

Anbringelse uden for hjemmet på et anbringelsessted forudsætter, at kom-

munen eller kommunens børn og unge-udvalg har truffet afgørelse om an-

bringelse uden for hjemmet efter serviceloven § 52, stk. 3, nr. 7, (med sam-

tykke) eller § 58 (uden samtykke). Anbringelsessteder kan blandt andet være

opholdssteder eller døgninstitutioner, jf. servicelovens § 66, og det er et

krav, at disse anbringelsessteder er godkendt af socialtilsynet, jf. lov om so-

cialtilsyn (socialtilsynsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022.

Disse anbringelsessteder er dermed også underlagt socialtilsynets driftsori-

enterede tilsyn.

Med betegnelsen ”anbringelsessteder” i folkeskoleloven menes dermed op-

holdssteder og døgninstitutioner.

Efter den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 7, kan folkeskolen tilbyde børn

optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har

nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Det

følger heraf, at interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

ikke kan oprette skolefritidsordninger, da disse institutioner ikke er organi-

satorisk betragtet som folkeskolen.

UDKAST

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

For mange børn og unge i interne skoler får i dag ikke en undervisning af

tilstrækkelig høj kvalitet, og der er væsentlige udfordringer med at leve op

til folkeskolelovens regler.

Kommunerne løfter ikke i tilstrækkelig grad deres myndighedsansvar for

den interne skole. Mange elever får ikke tilbud om undervisning i den fulde

fagrække, og fritagelser for fag sker uden en individuel vurdering. Under-

visningsoverenskomsterne mellem kommunerne og interne skoler lever i

mange tilfælde ikke op til reglerne, og nogle kommuner varetager ikke i

tilstrækkelig grad deres tilsynsforpligtelse over for de interne skoler.

På folkeskoleområdet sker der løbende en udvikling af nye undervisnings-

metoder, tilrettelæggelsesformer, undervisningsmaterialer m.v. Udviklin-

gen foregår på baggrund af ny lovgivning, ny forskning, nye undersøgelser

og drøftelser i faglige miljøer. Men de interne skoler i dagbehandlingstilbud

og på anbringelsessteder er generelt afkoblet fra kommunes øvrige under-

visningstilbud. De interne skoler er således organisatorisk placeret langt fra

kommunens øvrige skoletilbud og koblingen sker kun ved kommunernes

tilsyn med undervisningen på de interne skoler. Dette indebærer, at under-

visningstilbud til elevgruppen oftest ikke er koblet til den ekspertise og vi-

den, som kommunens almene folkeskoler, specialklasser og specialskoler

har i forhold til undervisning af børn med særlige behov. Resultatet er, at

undervisningen på interne skoler ikke i tilstrækkeligt omfang har fulgt med

den pædagogiske udvikling i folkeskolen.

Der er derfor behov for at præcisere reglerne, så det sikres, at specialunder-

visning og anden specialpædagogisk bistand i de fremtidige behandlings-

og specialundervisningstilbud og på specialundervisningstilbud på anbrin-

gelsessteder lever op til reglerne i folkeskoleloven.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skal fremgå klart af folkeskoleloven, at specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand kan gives i specialundervisnings-

tilbud på døgninstitutioner og opholdssteder, som er godkendt efter social-

tilsynsloven, samt i den nye institutionsform i form af behandlings- og spe-

cialundervisningstilbud, som følge af det samtidig fremsatte lovforslag nr.

L [xx] om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Be-

tegnelserne anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud foreslås dermed at

udgå af folkeskoleloven.

Med disse forslag tydeliggøres, at specialundervisning og anden specialpæ-

dagogisk bistand i disse institutioner vil være en del af kommunens samlede

UDKAST

skoletilbud i den kommune, hvor tilbuddet ligger. Kommunalbestyrelsen vil

være ansvarlig for at sikre, at disse institutioner bliver koblet til den eksper-

tise og viden, som kommunens almene folkeskoler, specialklasser og speci-

alskoler har i forhold til undervisning af børn med særlige behov, og sikre,

at disse institutioner har adgang til det fornødne for at varetage opgaven.

Derudover foreslås det, at kommunalbestyrelserne kan henvise elever til

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings-

og specialundervisningstilbud, en døgninstitution eller et opholdssted, som

er beliggende i kommunen eller i anden kommune. Det vil være en betin-

gelse, at kommunalbestyrelsen har indgået en kvalitetsaftale om specialun-

dervisning og anden specialpædagogisk bistand med tilbuddet. For nærmere

om kvalitetsaftaler henvises til pkt. 2.2.

Det medfører, at børn og unge, der er anbragt på en døgninstitution eller et

opholdssted eller henvist til dagbehandling efter serviceloven (dagelever) på

en døgninstitution eller et opholdssted, som er godkendt af socialtilsynet og

omfattet af socialtilsynsloven, – som i dag – vil skulle modtage specialun-

dervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialundervisningstil-

bud på disse tilbud samtidigt og/eller parallelt med at de modtager behand-

ling eller anden social indsats efter serviceloven.

Det medfører også samtidig, at børn og unge, der er henvist til behandlings-

og specialundervisningstilbud i overensstemmelse med det samtidig frem-

satte lovforslag nr. L [xx] om behandlings- og specialundervisningstilbud til

børn og unge, vil skulle modtage specialundervisning og anden specialpæ-

dagogisk bistand på behandlings- og specialundervisningstilbuddene.

Der ændres ikke ved indhold af specialundervisning og anden specialpæda-

gogisk bistand. Det indebærer, at specialundervisning og anden specialpæ-

dagogisk bistand fortsat omfatter blandt andet undervisning i folkeskolens

fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens

indlæringsforudsætninger samt undervisning og træning i funktionsmåder

og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virknin-

gerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskelighe-

der.

Der ændres heller ikke med at døgninstitutioner eller opholdssteder ikke kan

tilbyde skolefritidsordninger efter folkeskoleloven. Der vil heller ikke være

mulighed for, at den nye institutionsform i form af behandlings- og special-

undervisningstilbud, som følge af det samtidig fremsatte lovforslag nr. L

[xx] om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge, kan

tilbyde skolefritidsordninger efter folkeskoleloven.

UDKAST

For nærmere om forslag vedr. specialundervisning og anden specialpæda-

gogisk bistand på døgninstitutioner og opholdssteder samt behandlings- og

specialundervisningstilbud henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 4 og 9, samt

bemærkningerne hertil.

2.2. Styrket individuel vurdering af elever med særlige behov

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Børnefaglig undersøgelse efter lov om social service

Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder

på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbesty-

relsen undersøge barnets eller den unges forhold, jf. servicelovens § 50, stk.

1. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennem-

føres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og

den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt,

som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet

tilsiger.

Efter servicelovens § 50, stk. 2, skal kommunalbestyrelsens undersøgelse,

jf. § 50, stk. 1, anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller

den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsfor-

hold, fritidsforhold og andre relevante forhold.

Med henblik på at kommunen arbejder bredt og helhedsorienteret og foku-

serer på de ressourcer, som kan bidrage til at løse problemerne, skal under-

søgelsen som udgangspunkt omfatte de nævnte forhold. Kommunalbesty-

relsen skal dog i den enkelte konkrete sag vurdere, hvorvidt og i hvilket

omfang hvert enkelt af bestemmelsens 6 punkter er relevant at undersøge i

relation til det enkelte barn eller unge. F.eks. vil punktet skoleforhold ikke

være relevant for et barn under den skolepligtige alder, ligesom den børne-

faglige undersøgelse ikke nødvendigvis kræver indhentning af oplysninger

om fritidsforhold og venskaber fra mange forskellige kilder, hvis ressourcer

og problemer vurderes belyst tilstrækkeligt på baggrund af f.eks. forældre-

nes, barnets, den unges eller skolelærerens udtalelser. Kommunalbestyrel-

sen skal i sin undersøgelse kort begrunde, hvorfor et forhold ikke indgår i

undersøgelsen.

Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den

unge, jf. servicelovens § 50, stk. 3. Samtalen kan undlades, i det omfang

barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad ta-

ler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal

oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Sam-

talen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og

UDKAST

uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste

taler herfor.

Det fremgår videre af servicelovens § 50, stk. 4, at kommunalbestyrelsen i

sin undersøgelse skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien

og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de

særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe,

jf. servicelovens §§ 52, 76 og 76 a.

Det følger af servicelovens § 50 stk. 5, at kommunalbestyrelsen som led i

undersøgelsen skal inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets

eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sund-

hedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nød-

vendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge

eller en autoriseret psykolog. Iværksætter kommunen en psykologisk under-

søgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages af

en autoriseret psykolog.

Efter servicelovens § 50 stk. 6, skal den børnefaglige undersøgelse resultere

i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foran-

staltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er

iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres,

skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres.

Det skal sikre dels, at iværksat foreløbig eller akut støtte ikke automatisk

videreføres, uden at der foretages en vurdering af, om den umiddelbare vur-

dering af barnets behov for støtte bakkes op af resultaterne af den børnefag-

lige undersøgelse. Dels, at der i beslutningen om, hvilken konkret støtte der

skal iværksættes, tages højde for, at barnet eller den unge allerede er inde i

et støtteforløb, som det kan være hensigtsmæssigt at fortsætte, hvis det fort-

sat vurderes at opfylde barnets eller den unges behov. Formålet er at sikre,

at barnet eller den unge modtager den støtte, som modsvarer de behov, der

er afdækket i den børnefaglige undersøgelse.

Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og

barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i

familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighe-

derne.

Den børnefaglige undersøgelse bør altid udarbejdes hurtigst muligt. Det

fremgår af servicelovens § 50, stk. 7, at den børnefaglige undersøgelse skal

afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom

på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.

UDKAST

En undersøgelse må anses for at være afsluttet, når kommunen har forholdt

sig til de forhold, der fremgår af servicelovens § 50, stk. 2 og 3, og der, jf.

servicelovens stk. 6, er udarbejdet en begrundet stillingtagen til, om der skal

iværksættes foranstaltninger.

Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter

afslutte undersøgelsen.

Forhold, som kommunen ikke har indflydelse på, kan således i særlige til-

fælde betyde, at undersøgelsen ikke kan afsluttes endeligt inden for 4 må-

neder, f.eks. i tilfælde, hvor der er længere ventetid i forbindelse med un-

dersøgelser hos specialister. I disse tilfælde skal kommunen foretage en fo-

reløbig vurdering af barnets eller den unges situation inden for de 4 måneder

og snarest herefter afslutte undersøgelsen. Under alle omstændigheder skal

kommunen altid tage stilling til, om der er et akut behov for foranstaltninger,

uanset om undersøgelsen er afsluttet.

Efter servicelovens § 50, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse

med undersøgelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af andre

børn i familien.

Servicelovens § 50, stk. 9, fastsætter, at hvis det må antages, at der kan opstå

et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommu-

nen undersøge de vordende forældres forhold nærmere.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersø-

gelse kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i servicelovens § 166.

Efter servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1, skal personer, der udøver offentlig

tjeneste eller offentligt hverv, underrette kommunalbestyrelsen, hvis de un-

der udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at

antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte.

2.2.1.2. Kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med anbrin-

gelsen efter serviceloven

Efter servicelovens § 68 b, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om

valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med den handleplan,

der efter servicelovens § 140 skal være udarbejdet forud for beslutningen,

eller i overensstemmelse med forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 68 b, stk. 2, vælge anbrin-

gelsessted som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov.

UDKAST

Kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for

at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en an-

bringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig. Kommunalbestyrelsen

skal endvidere lægge vægt på hensynet til barnets eller den unges skolegang,

herunder hensynet til at undgå skoleskift, medmindre hensynet til barnets

eller den unges behov taler imod dette.

Efter servicelovens § 68 b, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen vælge samme

anbringelsessted som barnets eller den unges søskende, hvis de er anbragt

uden for hjemmet, medmindre de øvrige søskendes eller barnets eller den

unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette.

Efter servicelovens § 68 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen forud for an-

bringelsen hjælpe barnet eller den unge med at identificere en person i fa-

milien eller netværket, som barnet eller den unge har tillid til, og som kan

være barnet eller den unges støtteperson under anbringelsen. Kommunens

forpligtelse består i at tale med barnet eller den unge om, hvem i familien

eller netværket, de har en særlig tillid til, og som de selv kunne forestille sig

kunne være deres støtteperson.

2.2.1.3. Pædagogisk-psykologisk vurdering efter folkeskoleloven

Efter folkeskolelovens § 12, stk. 2, sker henvisning til specialundervisning,

som ikke er af foreløbig karakter, efter pædagogisk-psykologisk rådgivning

og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillæg-

ges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Med hjemmel i folkeskolelovens § 3, stk. 3, er der fastsat regler om pæda-

gogisk-psykologisk rådgivning i specialundervisningsbekendtgørelsen. Det

følger af specialundervisningsbekendtgørelsens § 2, at hvis det antages, at

en elev har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-

stand (specialpædagogisk bistand), jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, skal ele-

ven indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives

af skolens leder til pædagogisk-psykologisk rådgivning, eventuelt på initia-

tiv af den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psyki-

ske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven,

som giver grund til at antage, at eleven har behov for specialpædagogisk

bistand. Forældrene og eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk

vurdering i de tilfælde, hvor de finder, at der bør iværksættes specialpæda-

gogisk bistand.

Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering afgives efter samråd

med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en

pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom,

UDKAST

hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurde-

ring af elevens behov for specialpædagogisk bistand.

Det følger af specialundervisningsbekendtgørelsens § 3, at den pædagogisk-

psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med

udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige

fra andre kommuner.

Det følger af specialundervisningsbekendtgørelsens § 4, at beslutning om at

henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer

træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan

der kun ske henvisning til specialpædagogisk bistand, såfremt skolens leder

finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der

skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nær-

mere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til spe-

cialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen.

Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med en anden kommunalbe-

styrelse også henvise en elev til specialklasse eller specialskole i den anden

kommune, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Forældrenes og elevens

ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.

Med hjemmel i folkeskolelovens § 3, stk. 3, er der endvidere fastsat regler

om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i forbindelse

med anbringelse i bekendtgørelsen om interne skoler.

Det følger af bekendtgørelsen om interne skolers § 1, at henvisning til spe-

cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et dagbehandlings-

tilbud eller et anbringelsesstedet forudsætter, at 1) eleven af de sociale myn-

digheder af sociale grunde er henvist til et dagbehandlingstilbud eller an-

bragt i et anbringelsessted, og 2) det vil være mest hensigtsmæssigt at un-

dervise eleven i kortere eller længere tid i et dagbehandlingstilbud eller et

anbringelsessted, fx på grund af elevens svære adfærdsvanskeligheder.

Det følger blandt andet af bekendtgørelsen om interne skolers § 6, at hvis

de sociale myndigheder ønsker at anbringe en elev i et anbringelsessted, der

ligger i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i den anbringende

kommune inddrage beliggenhedskommunen forud for anbringelsen med

henblik på, at der kan etableres en faglig dialog om barnets undervisnings-

tilbud.

UDKAST

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Ifølge aftalen om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og

unge bør der sættes tidligere ind over for børn og unge med sociale udfor-

dringer. Det fremgår således af aftalen, at børn og unge i nogle tilfælde hen-

vises til undervisning i en intern skole på et anbringelsessted eller i et dag-

behandlingstilbud alene på grund af deres sociale problemer, uden at der er

foretaget en vurdering af elevens behov for specialundervisning og dermed

det relevante undervisningstilbud. Samtidig er der for lidt opmærksomhed

på at følge op på elevens faglige efterslæb og mulighederne for at komme i

videre uddannelse.

Aftalepartierne er derfor blevet enige om, at den eksisterende socialfaglige

udredning på socialområdet skal suppleres med den eksisterende pædago-

gisk-psykologiske vurdering på undervisningsområdet, der fremover skal

gennemføres af bopælskommune inden henvisning til en døgninstitution, et

opholdssted eller det nye institutionsform behandlings- og undervisningstil-

bud i anden kommune. I forbindelse med den pædagogisk-psykologiske

vurdering skal bopælskommunen sørge for, at der, når barnet anbringes i en

anden kommune, er et grundlag for at vurdere, om barnet har behov for spe-

cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på den henviste insti-

tution, eller i en specialklasse eller specialskole i den kommune, hvor insti-

tutionen har beliggenhed.

Det er derfor vurderingen, at der er behov for større opmærksomhed på bar-

nets eller den unges potentielle udfordringer i forhold til undervisningsbe-

hov både under en indledende behandling af en sag om hjælp og støtte efter

serviceloven og i forbindelse med valg af konkret anbringelsessted, når der

er truffet afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes uden for

hjemmet.

Det er vurderingen, at den tidlige og forebyggende indsats på tværs af social-

og undervisningsområdet skal styrkes gennem en skærpelse af serviceloven,

så barnets eller den unges potentielle udfordringer i forhold til undervis-

ningsbehov opdages og afdækkes i forbindelse med henvisning til en døgn-

institution, et opholdssted eller behandlings- og undervisningstilbud i anden

kommune.

Ved den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, skal der tages

stilling til skoleforhold. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stilling-

tagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger. Som led i

UDKAST

denne stillingtagen skal foranstaltninger vurderes i tilknytning til folkesko-

lelovens undervisning, herunder i specialklasser og på specialskoler, hvis

det er til barnets bedste.

Hvis skolens leder får kendskab til at et barn eller en ung under 18 år kan

have behov for særlig støtte, vil skolens leder være forpligtet til underrette

dette som følge af servicelovens § 153.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i servicelovens § 50, såle-

des at kommunalbestyrelsen i den nuværende børnefaglige undersøgelse ef-

ter servicelovens § 50, skal vurdere, om der er behov for en pædagogisk-

psykologisk vurdering af barnet eller den unge efter § 12, stk. 2, i lov om

folkeskolen.

Det foreslås endvidere at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung på en døgninstitution eller

et opholdssted, i anden kommune, skal der forud herfor foretages en vurde-

ring af barnets eller den unges eventuelle behov for specialundervisning el-

ler anden specialpædagogisk bistand efter § 12, stk. 2, i folkeskoleloven

Med hjemmel i folkeskolelovens § 3, stk. 3, vil det endvidere skulle fastsæt-

tes, at bopælskommunen skal følge udviklingen hos elever, der modtager

specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Det vil også skulle fast-

sættes, at det ikke er længere et krav, at skolens leder mindst én gang om

året skal tage stilling om den specialpædagogiske bistand til den pågældende

elev, skal fortsætte eller ændres. Dette kan ske, når det findes relevant ud

fra en konkret vurdering.

Det bemærkes, at der med begrebet bopælskommune henvises til den kom-

mune, som efter §§ 9 a-9 b i retssikkerhedsloven er barnets eller den unges

opholdskommune, eller efter aftale barnets eller den unges handlekommune,

jf. § 9 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven.

For nærmere om forslag om styrket individuel vurdering af elever med sær-

lige behov henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne

hertil.

UDKAST

2.3. Kortere, målrettede forløb på sikrede lukkede døgninstitutioner

m.v.

2.3.1. Gældende ret

Folkeskoleloven indeholder en række regler om, hvilke fag eleverne skal

undervises i på hvilke klassetrin, og om antallet af undervisningstimer.

For så vidt angår grundskolen fremgår den obligatoriske fagrække og klas-

setrin for 1.-9. klasse af § 5, stk. 2, obligatoriske emner af § 7, introdukti-

onskurser til ungdomsuddannelse af § 7 a, og valgfag for 7.-9. klassetrin af

§ 9.

Regler om undervisningstimetal for grundskolen findes i henholdsvis § 14

b og § 16 i folkeskoleloven. Reglen i § 14 b regulerer i stk. 1 det samlede

mindste timetal pr. skoleår for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin, for 4.-

6. klassetrin og for 7.-9. klassetrin. Undervisningstidens samlede varighed

må efter § 14 b, stk. 2, ikke overstige 1.400 timer i et skoleår, idet den dog

må overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9,

stk. 7.

Folkeskolelovens § 16, jf. bilag 1, regulerer minimumstimetal og vejledende

timetal. § 16, stk. 1, jf. bilag 1, fastsætter et samlet antal årlige undervis-

ningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal).

Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningsti-

mer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og

i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige

minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1. Der er i stk. 3 i

bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er

fastsat årlige minimumstimetal for.

For så vidt angår 10. klasse følger det af folkeskolelovens § 19 c, stk. 1, at

den obligatoriske del omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombina-

tioner af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en

selvvalgt opgave og arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning.

Det følger videre af folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, at der skal undervises i

fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige

timer. Den valgfrie del f 10. klasse omfatter efter folkeskolelovens § 19 d,

stk. 1, tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til ung-

domsuddannelse eller kombinationer af brobygning til ungdomsuddannelse

og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.

Efter folkeskolelovens § 19 d, stk. 2, skal eleverne tilbydes undervisning i

en række tilbudsfag, herunder dansk, engelsk og matematik.

UDKAST

Det følger af folkeskolelovens § 19 d, stk. 7, at eleverne skal tilbydes valg-

frie elementer, jf. blandt andet stk. 2, i et omfang, der mindst svarer til 399

årlige timer, når der planlægges i helårsforløb, og at eleverne skal vælge

elementer, der mindst svarer til 399 årlige timer, når der planlægges i hel-

årsforløb.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter i henhold til folkeskolelovens

§ 3, stk. 3, nærmere regler om specialundervisning og anden specialpæda-

gogisk bistand og kan i den forbindelse fravige blandt andet §§ 5, 7 og 7 a,

og § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. I medfør af denne bemyndigelse er udstedt

bekendtgørelsen om interne skoler og specialundervisningsbekendtgørel-

sen.

Efter bekendtgørelsen om interne skoler § 2, nr. 3, skal specialpædagogisk

bistand til elever i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder omfatte un-

dervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig

hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. Det er i henhold til be-

kendtgørelsens § 5 beliggenhedskommunens ansvar, at reglerne for en elevs

fritagelse for et eller flere fag, jf. specialundervisningsbekendtgørelsens §

13, stk. 1, følges, og at grundlaget for en eventuel fritagelse er dokumente-

ret.

Efter specialundervisningsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, kan eleven med

forældrenes samtykke fritages for undervisning i et fag, hvori eleven har

usædvanligt store vanskeligheder, således at det ikke skønnes hensigtsmæs-

sigt at give eleven specialundervisning i faget. Det gælder dog ikke dansk

og matematik. Afgørelse om fritagelse træffes af skolens leder på grundlag

af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Eleven skal have anden undervis-

ning i stedet for det pågældende fag.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan i medfør af § 12, stk.

1, i bekendtgørelsens om interne skoler træffe beslutning om, at elever med

behov for et lille undervisningsmiljø, herunder elever, der af adfærdsmæs-

sige eller psykosociale grunde ikke kan være sammen med andre elever, kan

henvises til specialpædagogisk bistand i det dagbehandlingstilbud eller an-

bringelsessted, som eleven af de sociale myndigheder er henvist til eller an-

bragt i. Henvisning af en elev til et lille undervisningsmiljø er efter § 12, stk.

2, betinget af, at der tilbydes eleven folkeskolens fulde fagrække, jf. folke-

skolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4, og af at

timeplanen skal opfylde de i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte krav

til undervisningstidens samlede varighed og ikke overstiger det i folkesko-

lelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisnings-

tid på 1.400 timer i et skoleår.

UDKAST

Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 kan i henhold til § 12, stk. 3,

højst træffes for et år ad gangen med mulighed for forlængelse.

Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende

eller regionalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er efter § 15, stk.

1, i bekendtgørelsen om interne skoler betinget af, at der på forhånd mellem

institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen er indgået

overenskomst om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse på

den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbehandlingstilbud og

anbringelsessteder, der er beliggende i en anden kommune. Overenskom-

sten skal blandt andet, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, omfatte time- og læseplaner.

Time- og læseplanerne skal i henhold til § 15, stk. 2, omfatte folkeskolens

fulde fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d,

stk. 2 og 4. Timeplanen skal endvidere efter samme regel opfylde de i fol-

keskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte krav til undervisningstidens samlede

varighed og må ikke overstige det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,

fastsatte loft over den højeste undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår.

Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstil-

bud eller et anbringelsessted, der drives af en kommunalbestyrelse i egen

kommune, er efter § 16, stk. 1, betinget af, at kommunalbestyrelsen på for-

hånd har godkendt time- og læseplaner, og § 15, stk. 2, finder anvendelse

for de i stk. 1 nævnte time- og læseplaner.

En række af reglerne i specialundervisningsbekendtgørelsen kan i henhold

til § 19 i bekendtgørelsen om interne skoler finde anvendelse for elever, der

er henvist til specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud eller på an-

bringelsessteder. Det gælder blandt andet specialundervisningsbekendtgø-

relsens § 12. Efter § 12, stk. 1, kan undervisningstiden for elever, der mod-

tager specialundervisning, med forældrenes samtykke overstige det i folke-

skolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervis-

ningstid på 1.400 timer i et skoleår. Efter § 12, stk. 2, kan en elev i ganske

særlige tilfælde midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsun-

dervisning. Undervisningstiden kan i så fald i den pågældende periode ned-

sættes forholdsmæssigt i forhold til den i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1,

fastsatte mindste samlede varighed. Det samme gælder det fastsatte mindste

antal årlige undervisningstimer for 10. klasse på 840 undervisningstimer.

Kommunalbestyrelsen skal uden ophør undersøge muligheden for at hen-

vise eleven til et egnet tilbud på en almindelig folkeskole, en specialskole

eller i et regionalt undervisningstilbud m.v. Desuden kan undervisningstiden

med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeer-

klæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.

UDKAST

Bekendtgørelsen om interne skoler indeholder i kapitel 7, § 17 om særlige

regler for de sikrede døgninstitutioner. Det fremgår af reglens stk. 1, at kom-

munalbestyrelsen i beliggenhedskommunen træffer beslutning om, at ele-

ver, der er anbragt på en sikret afdeling på en sikret døgninstitution, henvises

til specialpædagogisk bistand på institutionen. Beslutningen træffes efter

samråd med lederen af den sikrede døgninstitution og elevens bopælskom-

mune.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

I sin temarapport fra 2021 om

Børn og unge i sikrede døgninstitutioner,

af-

snit 11.3. om undervisning i fuld fagrække og timetal, har Folketingets Om-

budsmand konstateret, at det fortsat er en udfordring for interne skoler i sik-

rede døgninstitutioner at overholde reglerne om undervisning i fuld fag-

række. Besøgsholdene fik generelt det indtryk, at udfordringerne navnlig

skyldes børnenes og de unges faglige niveau og andre forhold i form af

blandt andet misbrug og psykiske forhold. Herudover er stederne udfordret

af, at de unge typisk er anbragt på institutionerne i en kort periode. Det var

besøgsholdenes indtryk, at institutionerne har kendskab til reglerne om fri-

tagelse for fag m.v., men sjældent benytter sig heraf. Institutionerne anførte

i den forbindelse, at fritagelse er underlagt en vanskelig proces i lyset af den

korte tid, som de unge opholder sig på stederne.

På denne baggrund er det Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse,

at der er behov for at fastsætte regler, der giver mulighed for målrettede

undervisningsforløb for unge, der i en kortere periode er anbragt på delvis

lukkede delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på

døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelin-

ger, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 7.

Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 3, stk. 3, indeholder hjemmel til at fast-

sætte nærmere regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand og til i den forbindelse af fravige blandt andet reglerne om fagrække

i lovens § 5, § 7, § 7a, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2, samt reglerne om

undervisningstimetal i lovens § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Folkeskoleloven

indeholder derimod ingen hjemmel til at fastsætte regler om undervisnings-

forløb, målrettet unge der er anbragt på sikrede døgninstitutioner i en kortere

periode.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i folkeskolelovens § 3, stk.

3, til, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om undervis-

ningsforløb, målrettet unge der er anbragt på sikrede døgninstitutioner i en

kortere periode på op til otte uger, både hvor den unge har behov for speci-

alundervisning og anden specialpædagogisk bistand, og hvor den unge ikke

UDKAST

har behov herfor. Det foreslås, at det målrettede undervisningsforløb skal

tilrettelægges individuelt ud fra en faglig og trivselsmæssig vurdering af den

unges behov.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal efter den foreslåede §

22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, indgå kvalitetsaftale med en sikret døgn-

institution, der ligesom andre former for døgninstitutioner er omfattet af den

foreslåede § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne dertil.

Dermed tilsigtes at styrke kommunalbestyrelsens myndighedsansvar for, at

undervisningen på en sikret døgninstitution lever op til folkeskolelovgivnin-

gens krav til fagrække og undervisningstimetal, herunder reglerne om frita-

gelse for fag og reduktion af timetal.

Det foreslås, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 22 b, stk. 4,

til at fastsætte regler om kvalitetsaftalens indhold fastsættes krav om, at kva-

litetsaftalen med en sikret døgninstitution i forhold til det undervisende per-

sonale skal tage højde for, at de unge ikke kan forlade institutionen.

Det foreslås videre, at der i medfør af bemyndigelsen fastsættes regler om

inddragelse af den kommunale ungeindsats i den unges bopælskommune.

Hensigten er at sikre, at både uddannelses-, beskæftigelses- og socialhensyn

tilgodeses, jf. kravet i § 2 j, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under

25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, om, at kommunal-

bestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering af ungeindsatsen på tværs

af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

For nærmere om forslag vedr. kortere, målrettede forløb på sikrede lukkede

døgninstitutioner m.v. henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.4. Kommunens ansvar for specialundervisning og anden specialpæ-

dagogisk undervisning

2.4.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 40, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har an-

svaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i

folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der alminde-

ligvis kræves i folkeskolen.

Det følger af folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen

fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder specialun-

dervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2.

Det følger af folkeskolelovens § 22, stk. 5, at en kommunalbestyrelse efter

overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og

UDKAST

unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, kan henvise

elever til specialundervisning i anbringelsesstedet eller i dagbehandlingstil-

bud.

Det fremgår af § 22, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fast-

sætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en kom-

munalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette

gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte skoler,

der efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige

tilfælde kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om størrel-

sen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelsen om interne skoler, hvor det

fremgår af § 15, stk. 1, at henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand

i et privat, selvejende eller regionalt dagbehandlingstilbud eller anbringel-

sessted er betinget af, at der på forhånd mellem institutionen og kommunal-

bestyrelsen i beliggenhedskommunen er indgået overenskomst om under-

visningens omfang, indhold og tilrettelæggelse på den interne skole. Det

samme gælder kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, der

er beliggende i en anden kommune. Overenskomsten skal mindst omfatte

følgende elementer:

1) Time- og læseplaner.

2) Personalets kvalifikationer. Det skal fremgå, hvilke kvalifikationer per-

sonalet har for at varetage den specialpædagogiske bistand i dagbehand-

lingstilbuddet eller anbringelsesstedet.

3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.

4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.

5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.

6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse

over for elever.

7) Pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne skole til Børne-

og Undervisningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig til

opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt.

8) Opsigelsesvarsel for overenskomsten.

UDKAST

9) Procedure for og dokumentation af elevers fritagelse for et eller flere fag,

jf. § 5, herunder procedure for inddragelse af beliggenhedskommunen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 15, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne

skoler, at time- og læseplanerne, jf. stk. 1, nr. 1, skal omfatte folkeskolens

fulde fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d,

stk. 2 og 4. Timeplanen skal opfylde de i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1,

fastsatte krav til undervisningstidens samlede varighed og må ikke overstige

det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste

undervisningstid på 1.400 timer i et skoleår. Kommunalbestyrelsen kan des-

uden godkende særlige læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

For mange børn og unge i interne skoler får i dag ikke en undervisning af

tilstrækkelig høj kvalitet, og der er væsentlige udfordringer med at leve op

til folkeskolelovens regler.

Kommunerne løfter ikke i tilstrækkelig grad deres myndighedsansvar for

den interne skole. Mange elever får ikke tilbud om undervisning i den fulde

fagrække, og fritagelser for fag sker uden en individuel vurdering. Under-

visningsoverenskomsterne mellem kommune og intern skole lever i mange

tilfælde ikke op til reglerne, og nogle kommuner varetager ikke i tilstræk-

kelig grad deres tilsynsforpligtelse over for de interne skoler.