BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 81
Offentligt

Statusredegørelse for

folkeskolens udvikling

2021/2022

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling

2021/2022

Design: Center for Kommunikation og Presse

Denne publikation kan ikke bestilles.

ISBN nr. 87-603-3346-4 (web udgave)

Der henvises til webudgaven.

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Indhold

Indhold .......................................................................................................................................................................... 3

Indledning .................................................................................................................................................... 5

2.1

Hovedresultater ......................................................................................................................................... 6

Forbehold for resultaterne i de tre seneste skoleår ..................................................................10

3.1

3.2

3.3

3.4

Udvikling i de fire resultatmål ............................................................................................................13

Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent skal være gode til at læse og regne i de

nationale test ............................................................................................................................................14

Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik

skal stige år for år ...................................................................................................................................15

Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for

læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år .........................16

Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges år for år ................................................................17

4.1

4.2

4.3

Resultater opdelt på baggrundsvariable .......................................................................................20

Resultater opdelt på køn......................................................................................................................20

Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau..................................................................21

Resultater opdelt på herkomst ..........................................................................................................23

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

Ressourcer i folkeskolen .......................................................................................................................26

Udgifter til folkeskolen .........................................................................................................................26

Kommunernes udgifter til folkeskolen ...........................................................................................27

Personaleressourcer ...............................................................................................................................27

Undervisningsressourcer ......................................................................................................................29

Klassekvotient ...........................................................................................................................................30

Planlagte undervisningstimetal .........................................................................................................31

Anmærkninger til figurer og tabeller ..............................................................................................34

Bilag ..............................................................................................................................................................42

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

7.1

7.2

7.3

7.4

7.4.1

7.4.2

7.4.3

7.4.4

7.4.5

7.4.6

7.4.7

7.4.8

Resultatmål over tid opdelt på køn .................................................................................................42

Resultatmål over tid opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelsesniveau ..........45

Resultatmål over tid opdelt på herkomst ......................................................................................47

Udvalgte indikatorer ..............................................................................................................................50

Indikator: Karaktergennemsnit for prøverne i 9. klasse ...........................................................50

Indikator: 9. klasseelever med over 2 i gennemsnit i dansk og matematik .....................51

Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter

9. klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse) ............................52

Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.

klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse) .................................53

Indikator: Elever der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse seks

år efter afsluttet 9. klasse .....................................................................................................................54

Indikator: Elevfravær ..............................................................................................................................55

Indikator: Planlagte undervisningstimer ........................................................................................56

Indikator: Lærernes planlagte tid med eleverne .........................................................................57

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Indledning

Folkeskolen har en væsentlig opgave med at sikre, at børn og unge trives, udvikles og opnår almen

dannelse. Skolen er rammen om børn og unges fællesskaber, og den har til opgave at løfte alle elevers

faglige og sociale færdigheder uanset elevernes sociale baggrund, ligesom den kan understøtte elever-

nes praktiske interesse og evner. Derfor er folkeskolen en særdeles vigtig samfundsmæssig institution.

Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen af 7. juni 2013 blev det besluttet, at udviklingen i folkesko-

len efter ikrafttrædelsen af folkeskolereformen skal følges tæt.

Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder hvert år en statusredegørelse, som beskriver status i

forhold til tre nationale mål fra folkeskolereformen. Målene omhandler den faglige og trivselsmæssige

udvikling,

jf. faktaboks 1

i det følgende. Der er indtil nu udarbejdet statusredegørelser fra skoleårene

2014/2015 til og med 2020/2021.

Statusredegørelsen for skoleåret 2021/2022 indeholder en opfølgning på de nationale mål, som består

af tre dele. Den første del opsummerer kort hovedresultaterne, hvorefter den anden del uddyber udvik-

lingen i resultaterne på landsplan. Den tredje del viser udviklingen i de nationale mål opdelt på bag-

grundsvariablene køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst. Statusredegørelsen skitserer til sidst

udviklingen i folkeskolens ressourcer (udgifter pr. elev i folkeskolen, personaleressourcer, klassekvotient

mm.).

Det bemærkes, at sammenligninger mellem skoleåret 2019/2020, 2020/2021, 2021/2022 og andre sko-

leår skal læses med forbehold grundet COVID-19-epidemien og ændringer i gennemførelsen af de na-

tionale test og perioden for gennemførelse af den nationale trivselsmåling,

jf. faktaboks 3.

Folkeskoleforligskredsen indgik den 29. oktober 2021 en aftale om det fremtidige evaluerings- og be-

dømmelsessystem i folkeskolen. Aftalen indebærer blandt andet, at de nationale test er erstattet af Fol-

keskolens Nationale Overgangstest i en overgangsperiode fra og med skoleåret 2022/2023 til og med

skoleåret 2025/2026. Fra og med skoleåret 2026/27 erstattes disse test af nyudviklede Folkeskolens Na-

tionale Færdighedstest.

Aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem indebærer

bl.a. at testene fra 2022/2023 gennemføres tidligere på skoleåret som lineære test, hvor alle elever stil-

les de samme opgaver, og at der udelukkende er obligatoriske test i læsning og matematik.

Læs mere om Folkeskolens Nationale Overgangstest og Folkeskolens Nationale Færdighedstest her:

https://www.uvm.dk/folkeskolen/test-evaluering-og-skoleudvikling/test--og-evalueringsredskaber

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Hovedresultater

I dette afsnit beskrives hovedresultater i folkeskolens udvikling i forhold til de nationale mål og resul-

tatmål på baggrund af beskrivelsen i afsnit 3

Udvikling i de fire resultatmål

og afsnit 4

Resultater opdelt

på baggrundsvariable.

Desuden sammenfattes hovedresultater af afsnit 5

Ressourcer i folkeskolen.

Opfølgningen på resultatmålene for folkeskolens udvikling er baseret på de nationale test og den obli-

gatoriske trivselsmåling i folkeskolen. Der skal som nævnt i indledningen tages en række forbehold, når

resultaterne fra skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 sammenlignes med tidligere skoleår og med sko-

leåret 2021/2022, da afvikling af test og trivselsmåling blev påvirket af COVID-19 omstændighederne.

Særligt er der tegn på, at resultaterne af de nationale test for 2020/2021 er mere positive end resulta-

terne for andre år på grund af senere afholdelse af de nationale test. Derfor skal sammenligninger med

dette år foretages med særlig forsigtighed. Forbeholdene er beskrevet i afsnit 2.1 og

faktaboks 3.

Der blev med folkeskolereformen i 2013 aftalt tre nationale mål for folkeskolens udvikling i forhold til

faglighed, trivsel og betydningen af social baggrund. De tre mål er operationaliseret i fire resultatmål,

som følges årligt,

jf. faktaboks 1.

Faktaboks 1: De nationale mål og resultatmål

Nationale mål

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

så dygtige, de kan.

Resultatmål

1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

at læse og regne i de nationale test.

1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og

matematik skal stige år for år.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social

baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes

blandt andet gennem respekt for professionel viden

og praksis.

2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de

nationale test for læsning og matematik uanset so-

cial baggrund skal reduceres år for år.

3.1 Elevernes trivsel skal øges.

Udvikling i de fire resultatmål

I dette afsnit beskrives udviklingen i de fire resultatmål for folkeskolens udvikling. Udviklingen beskrives

med udgangspunkt i skoleåret 2014/2015, hvor reformen trådte i kraft. For udviklingen i faglige resulta-

ter i matematik fokuseres dog som hovedregel på udviklingen siden 2017/2018, da der først fra dette

skoleår findes resultater af nationale test fra både 3., 6. og 8. klassetrin,

jf. faktaboks 4

i afsnit 3.

Folkeskolen har i skoleåret 2021/2022 ikke indfriet nogen af de fire resultatmål for folkeskolens udvik-

ling, som beskrevet i afsnit 3

Udvikling i de fire resultatmål.

Resultatmål 1.1 om at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne, er ikke opnået

i skoleåret 2021/2022 og har heller ikke været indfriet i tidligere år. Ser man på udviklingen over hele

perioden ses en tendens til et fald i andelen af elever med gode læseresultater frem til skoleåret

2019/2020 efterfulgt af en stigning til skoleåret 2021/2022 på alle klassetrin bortset fra 8. klasse. Ande-

len af gode læsere i 2021/2022 er lavere end den var i 2014/2015 på 4., 6. og 8. klassetrin, mens den er

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

uændret på 2. klassetrin. Andelen af elever, som opnår gode resultater i matematik, har været på no-

genlunde samme niveau på 3. klassetrin i perioden, mens den har været faldende siden 2017/2018 på

6. og 8. klassetrin.

Resultatmål 1.2 om, at andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år, og

resultatmål 2.1 om, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og mate-

matik uanset social baggrund skal reduceres år for år, er ikke opfyldt. Dette skal dog ses i sammen-

hæng med, at en stor del af de nationale test i skoleåret 2020/2021 blev afviklet senere på skoleåret på

grund af COVID-19, mens test i skoleåret 2021/2022 blev afviklet i den normale testperiode. Jo senere

på skoleåret en test er afviklet, desto bedre er det gennemsnitlige testresultat. Det senere afviklings-

tidspunkt af test i 2020/2021 kan derfor have betydet, at resultater for 2020/2021 er mere positive end i

andre år, og dermed gjort det vanskeligt at opnå resultatmålet om en forbedring fra 2020/2021 til

2021/2022. Det bemærkes, at resultatmål 2.1 alene opgøres ved at se på de samlede andele af elever

med dårlige resultater i de nationale test.

Resultatmål 3.1 om at elevernes trivsel skal øges er ikke indfriet. Elevernes trivsel har ligget stabilt på et

relativt højt niveau siden målingerne startede i skoleåret 2014/2015.

Elevernes resultater opdelt på baggrundvariable

I afsnittet

Udvikling i de fire resultatmål

ses på elevernes resultater opdelt på køn, forældrenes højeste

fuldførte uddannelse og herkomst.

Der er i gennemsnit otte procentpoint flere piger end drenge, som opnår gode resultater i læsning i

skoleåret 2021/2022. Forskellen mellem drenge og piger i læsning er relativt uændret siden 2014/2015.

I matematik er forskellen mellem drenge og piger vokset siden 2017/2018, så andelen med gode resul-

tater nu er tre procentpoint højere blandt drenge i 3., 6. og 8. klasse, jf. afsnit 4.1

Resultater opdelt på

køn.

Elevernes resultater i de nationale test er bedre, jo højere forældrenes uddannelse er. I gennemsnit op-

når 34 procentpoint flere elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, et godt resultat i

de nationale test i læsning end elever, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.

Samme billede ses i matematik, hvor forskellen også er 34 procentpoint. Betydningen af forældrenes

uddannelsesniveau for resultater i læsning og matematik i 2021/2022 er relativt uændret i forhold til

tidligere, når man ser på andelen af elever med henholdsvis gode og dårlige resultater, mens forskellen

i andelen af de allerdygtigste blevet mindre, jf. afsnit 4.2

Resultater opdelt på forældres uddannelsesni-

veau.

Siden 2014/2015 har elever med dansk herkomst klaret sig bedre end elever med indvandrer- eller ef-

terkommerbaggrund i både læsning og matematik. Forskellen er størst i læsning, hvor 74 procent af

elever med dansk herkomst i 2021/2022 eksempelvis er gode læsere mod 42 procent blandt elever

med ikke-vestlig indvandrerbaggrund. De tilsvarende andele i matematik er 77 procent og 55 procent.

Forskellen er dog blevet mindre i perioden, særligt i matematik, hvor forskellen mellem elever med

dansk herkomst og elever med både efterkommer- og indvandrerbaggrund er blevet mindre siden

2017/2018. I læsning er forskellen siden 2014/2015 også blevet mindre mellem elever med dansk her-

komst og elever med efterkommerbaggrund, mens der ikke ses en entydig udvikling i forskellen mel-

lem elever med dansk herkomst og elever med indvandrerbaggrund. jf. afsnit 4.3

Resultater opdelt på

herkomst.

I forhold til den generelle skoletrivsel er der begrænsede forskelle på tværs af køn, forældres uddannel-

sesbaggrund og herkomst. Denne tendens har været relativ stabil siden skoleåret 2014/2015.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Udviklingen i ressourcer og udgifter til folkeskolen

Siden 2016 har der været en svag stigning i de gennemsnitlige udgifter pr. elev i folkeskolen. Det dæk-

ker over en stor variation i kommunernes udgifter fra knap 130.000 kr. pr. elev i den kommune med det

højeste udgiftsniveau til knap 75.000 kr. i kommunen med det laveste udgiftsniveau i 2021 (2023-pl).

Udviklingen i elever pr. personale- og lærerårsværk

samt undervisningsressourcer pr. elev

har ligget

relativt stabilt de seneste skoleår. Der er stor spredning mellem kommuner og mellem folkeskoler inden

for kommunen i forhold til elever pr. lærerårsværk og undervisningsressourcer pr. elev. Eksempelvis har

kommunen med flest elever pr. lærerårsværk i gennemsnit 14,6 elever pr. lærerårsværk, mens kommu-

nen med færrest elever pr. lærerårsværk i gennemsnit har 9,2 elever pr. lærerårsværk. Klassekvotien-

terne er generelt faldet i indskolingen, men har ligget stabilt eller er steget lidt på mellemtrinnet og i

udskolingen siden 2015/2016. Dette skal ses i lyset af, at elevtallet over tid er faldet i indskolingen. Si-

den 2015/2016 har der desuden været en stigende andel skoler, som konverterer understøttende un-

dervisningstimer til andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personaleforbrug i undervisningen eller

yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved ekstra personale,

jf. folkeskolelovens § 16 b,

d og e.

Oversigtstabel over resultater i læsning og matematik samt elevers trivsel

Tabel 1 nedenfor giver et overblik over resultater i elevernes resultater i dansk, læsning og i matematik

samt elevernes trivsel i udvalgte nedslagsår. Tabellen giver dermed et overordnet billede af status i sko-

leåret 2021/2022 samt udviklingen siden sidste skoleår og siden det første år, udviklingen følges fra

(baseline år). Vurderingen af, om de fire resultatmål for folkeskolens udvikling er nået, er baseret på re-

sultaterne i afsnit 3-4 og er beskrevet i sammenfatningen ovenfor.

Faktaboks 2: Hvilke elever indgår i statusredegørelsen?

De nationale resultatmål for folkeskolens udvikling er opgjort på baggrund af resultater fra de

nationale test og den nationale trivselsmåling i folkeskolen. Opgørelserne af resultatmålene om-

fatter resultater for elever på almene folkeskoler i normal- og specialklasser.

Opgørelser af resultatmål baseret på de nationale test omfatter elever, som har gennemført de

obligatoriske nationale test i dansk, læsning og i matematik. Elever, som ikke gennemfører de

nationale test i disse fag, indgår ikke i opgørelserne. Andelen af elever, der ikke gennemfører de

nationale test i de to fag, udgør i skoleåret 2021/2022 7,3 procent. Det omfatter elever, som er

fritaget fra test (2,5 procent), er tilmeldt til test men ikke har gennemført testen (2,7 procent),

samt elever, som af forskellige ukendte årsager hverken er tilmeldt til test eller registreret som

fritaget fra test (2,1 procent). Andelen, der ikke gennemfører nationale test på almene folkesko-

ler i de to fag, er steget fra 4,9 procent i 2017/2018 til 7,3 procent i 2021/2022. I 2019/2020, hvor

de nationale test blev gennemført som en stikprøve, var andelen 9,1 procent,

Udviklingen i folkeskolens ressourcer i afsnit 5 indeholder opgørelse af udviklingen i udgifter pr.

elev i folkeskolen inklusiv udgifter til specialundervisning. De øvrige opgørelser af folkeskolens

ressourcer beskriver udviklingen for folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstil-

bud.

Elever pr. personaleårsværk er defineret som antal elever pr. fuldtidsansat medarbejder. Tilsvarende er antal elever

pr. lærerårsværk defineret som antal elever pr. fuldtidslærer.

Undervisningsressourcer pr. elev dækker over det planlagte antal klokketimer, som hver elev i almene klasser i gen-

nemsnit har sammen med pædagogisk personale i folkeskolen på et skoleår.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 1. Oversigt over elevers trivsel og resultater i dansk, læsning for skoleårene 2014/2015,

2020/2021, 2021/2022 samt matematikresultater for 2017/2018, 2020/2021, 2021/2022

Nationale mål

Resultatmål

Test / indikator*

Dansk, læsning

2. kl.

1.1: Mindst 80

procent af ele-

verne skal være

gode til at læse

og regne i de

nationale test

1. Folkeskolen skal

udfordre alle ele-

ver, så de bliver så

dygtige, de kan

1.2: Andelen

af de allerdyg-

tigste elever i

læsning og

matematik

skal stige år

for år

4. kl.

6. kl.

8. kl.

Matematik

3. kl.

6. kl.

8. kl.

Dansk, læsning

2. kl.

4. kl.

6. kl.

8. kl.

Matematik

3. kl.

6. kl.

8. kl.

2.1: Andelen

af elever med

dårlige resul-

tater i de nati-

onale test for

læsning og

matematik

uanset social

baggrund skal

reduceres år

for år

Dansk, læsning

2. kl.

4. kl.

6. kl.

8. kl.

Matematik

3. kl.

6. kl.

8. kl.

Trivsel

Generel skoletrivsel

3.1: Elevernes

trivsel skal

øges

Faglig

Social

Støtte og inspiration

Ro og orden

Baseline år**

2014/2015

2017/2018

2014/2015

2017/2018

2014/2015

2017/2018

2014/2015

3,7

4,1

3,3

3,7

2020/2021

3,7

4,0

3,2

3,8

2021/2022

3,7

3,6

4,0

3,2

3,8

2. Folkeskolen

skal mindske be-

tydningen af so-

cial baggrund i

forhold til fag-

lige resultater

3. Tilliden til og

trivslen i folke-

skolen skal styr-

kes blandt andet

gennem respekt

for professionel

viden og praksis

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: * Opfølgning på resultatmål om elevernes faglige resultater er baseret på de nationale test i læsning og

matematik, mens opfølgning på resultatmål om trivsel er baseret på trivselsindikatorer fra den nationale triv-

selsmåling. ** Baseline år (første år med resultater) for dansk, læsning og trivsel er 2014/2015. Baseline år for

resultater i matematik er 2017/2018. Se faktaboks 4 og anmærkning 1 nederst i redegørelsen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

2.1

Forbehold for resultaterne i de tre seneste skoleår

Skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 afviger fra tidligere skoleår på en række områder, hvil-

ket der bør tages forbehold for ved tolkning af resultater og sammenligninger mellem årene.

Generelt afviger de tre skoleår særligt på to punkter: 1) COVID-19-epidemien har præget gennemførel-

sen af de nationale test og den nationale trivselsmåling i 2019/2020 og 2020/2021 og 2) folkeskolens

prøver blev delvist aflyst og prøvekarakterer delvist eller helt erstattet med ophøjede standpunktska-

rakterer i alle tre skoleår,

jf. faktaboks 3.

Det bemærkes endvidere, at de nationale test i skoleåret

2019/2020 blev gennemført som en stikprøve,

jf. aftale om nationale test af 21. februar 2020.

Det er alle

faktorer, som gør, at resultaterne bør læses med forbehold. Det bemærkes dog, at indholdet af testene

ikke har ændret sig i de forskellige år. For så vidt angår den nationale trivselsmåling i folkeskolen for

skoleåret 2020/2021 blev perioden for gennemførsel forlænget til den 18. juni 2021. Resultatet af triv-

selsmålingen ser dog ikke umiddelbart ud til at være blevet påvirket af den ændrede periode for gen-

nemførsel grundet COVID-19 i 2020/2021.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Faktaboks 3: Forbehold for resultaterne i statusredegørelsen

2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022

COVID-19, nationale test



Den obligatoriske testperiode løb, ifølge den daværende bekendtgørelse om obligatoriske

nationale test i folkeskolen, fra den 1. marts til og med den 30. april. Grundet omstændighe-

derne knyttet til COVID-19 blev perioden, hvor testene fortsat kunne afvikles i skoleåret

2020/2021, udvidet frem til den 18. juni 2021. I skoleåret 2019/2020 blev testafviklingsperio-

den ligeledes pga. COVID-19 udvidet frem til skoleårets afslutning. I skoleåret 2021/2022

blev de obligatoriske nationale test gennemført uden udvidelse af testperioden.

Som følge af COVID-19 og den deraf følgende forlængede testafviklingsperiode blev 80 pro-

cent af de obligatoriske test gennemført i maj og juni 2021 (i 2020 var tallet 87 procent). I

samme periode i 2018/2019 blev der kun gennemført tre procent af testene. I 2021/2022 er

94 procent af de obligatoriske test gennemført i den obligatoriske testperiode i marts og

april og kun 6 procent i maj og juni.

Der ses en sammenhæng mellem elevernes testresultater og tidspunktet for testafviklingen.

Jo senere på skoleåret en test er afviklet, desto bedre er det gennemsnitlige testresultat.

Det kan have påvirke testresultaterne, at eleverne har været hjemmeundervist i længere peri-

oder grundet COVID-19.

Gennemførelsesprocenten i de obligatoriske nationale test i almene folkeskoler er 91 pro-

cent i 2021/2022. I skoleåret 2020/2021 var gennemførelsesprocenten 93 procent, hvilket var

på niveau med gennemførelsesprocenten i 2018/2019.

Stikprøve for de nationale test 2019/2020



I skoleåret 2019/2020 udvalgte Børne- og Undervisningsministeriet et repræsentativt udsnit

af landets klasser, som fortsat skulle gennemføre de nationale test,

jf. aftale om nationale test

af 21. februar 2020.

Sammenligning med resultaterne for de nationale test i 2019/2020 i

denne rapport vedrører udelukkende den repræsentative udvalgte stikprøve med cirka 4.500

elever pr. klassetrin for skoleåret 2019/2020. Elevfordelingen i det repræsentative udsnit sva-

rer dog på flere parametre til elevfordelingen i skoleåret 2018/2019. Dette styrker formod-

ningen om, at de gennemførte test er repræsentative for udviklingen i resultaterne på lands-

plan.

COVID-19, trivsel



Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for skoleåret 2020/2021 blev gennemført i perio-

den fra den 20. januar 2021 til 18. juni 2021. Målingsperioden blev forlænget, da mange ele-

ver endnu ikke havde besvaret målingen op til den vanlige frist den 20. marts. Skolerne blev

endvidere opfordret til at vente med at gennemføre målingen, indtil eleverne var vendt fy-

sisk tilbage. Det kan ikke afvises, at nogle elever kan have gennemført målingen hjemmefra,

hvilket kan have betydning for resultatet. Det kan heller ikke afvises, at det har haft en be-

tydning for elevernes besvarelse, hvis de fx har foretaget besvarelsen, umiddelbart efter de

var vendt fysisk tilbage til skolen. I data foreligger ikke oplysninger om, hvorfra eleverne har

besvaret målingen. Resultaterne af trivselsmålingen 2020/2021 viste overordnet, at eleverne

trivedes på samme niveau som tidligere år, og resultatet af trivselsmålingen ser dermed ikke

ud til at være blevet påvirket af den ændrede periode for gennemførsel grundet COVID-19 i

2020/2021. I skoleåret 2021/2022 blev den nationale trivselsmåling gennemført fra den 20.

januar til den 20. marts som vanligt.

Fortsættes på næste side

De forskellige forhold for de nationale test 2020 er belyst og undersøgt i notatet ”Resultaterne fra de obligatoriske nationale test

2020” samt ”BILAG: Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2020”. Se:

https://www.uvm.dk/aktuelt/ny-

heder/uvm/2020/nov/201104-resultater-fra-de-nationale-test-i-skoleaaret-2019-2020

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Fortsættelse af faktaboks 3: Forbehold for resultaterne i

statusredegørelsen 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022

Ændring i folkeskolens prøver



I bilagene til denne statusredegørelse er der oplysninger om resultaterne af folkeskolens

prøver. Det bemærkes, at indberettede prøvekarakterer fra skoleåret 2019/2020, 2020/2021

og 2021/2022 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflys-

ninger af folkeskolens prøver, som følge af COVID-19. Dette forhold gør, at eventuelle sam-

menligninger med prøvekarakterer fra tidligere år skal foretages med ekstra varsomhed og

ikke kan tolkes direkte som et udtryk for en udvikling i elevernes faglige niveau.

I skoleåret 2019/2020 blev alle prøver aflyst, og eleverne fik i stedet ophøjet deres afslut-

tende standpunktskarakterer til prøvekarakterer.

I skoleåret 2020/2021 og 2021/2022 blev prøverne delvist aflyst. Der blev således kun af-

holdt prøver i de bundne prøver i matematik, dansk og engelsk i 9. klasse samt i dansk og

matematik for elever i 10. klasse. For de aflyste prøver fik eleverne, ligesom i skoleåret

2019/2020, ophøjet deres afsluttende standpunktskarakterer til prøvekarakterer. For de af-

holdte prøver blev det endvidere besluttet af regeringen og et bredt flertal i Folketinget, at

eleverne fik ophøjet deres afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter, hvis stand-

punktskarakteren var højere end prøvekarakteren. Derudover var der ved de ikke-aflyste prø-

ver mulighed for at undlade at formulere spørgsmål til dele af pensum, som alene var gen-

nemgået under nødundervisning uden fysisk fremmøde.

Ovenstående forhold medfører en væsentlig ændring af datagrundlaget sammenlignet med tid-

ligere år. Analyser af prøvekarakter og adgangsgivende gennemsnit fra skoleåret 2019/20,

2020/21 og 2021/22 bør derfor tolkes med varsomhed. Eventuelle udviklinger i karakterniveauet

for skoleåret 2019/20, 2020/21 og 2021/22 kan derfor ikke nødvendigvis tolkes som et udtryk

for en udvikling i elevernes faglige niveau.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Udvikling i de fire resultatmål

I det følgende beskrives udviklingen i de fire resultatmål for folkeskolens udvikling med udgangspunkt i

resultaterne fra de nationale test og trivselsmålingen i folkeskolen. Baseline for at måle udviklingen er

skoleåret 2014/2015, hvor reformen trådte i kraft. For matematik fokuseres dog på udviklingen siden

2017/2018, da der først fra dette skoleår findes resultater af nationale test fra både 3., 6. og 8. klasse-

trin,

jf. faktaboks 4.

Folkeskolen har i skoleåret 2021/2022 ikke indfriet nogen af de fire resultatmål for folkeskolens udvik-

ling. Det senere afviklingstidspunkt for de nationale test i skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 kan som

beskrevet i

afsnit 2.1

faktaboks 3

have betydning for disse resultater, idet der er en sammenhæng

mellem elevernes testresultater og tidspunktet for testafviklingen. Jo senere på skoleåret en test er af-

viklet, desto bedre er det gennemsnitlige testresultat. Særligt er der tegn på, at resultaterne af de natio-

nale test for 2020/2021 er mere positive end resultaterne for andre år. Derfor skal sammenligninger

med dette år foretages med særlig forsigtighed.

Beskrivelse af forskelle mellem grupper og udvikling over tid i teksten kan på grund af afrunding afvige

+/- et procentpoint fra det, der umiddelbart aflæses af figurer. I disse tilfælde er det teksten, der er kor-

rekt.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Faktaboks 4: Resultater fra de nationale test

De nationale resultatmål for folkeskolens udvikling i forhold til andel af elever med gode resul-

tater, andel af de allerdygtigste elever samt andel af elever med dårlige resultater, er baseret på

den kriteriebaserede skala for resultater fra de nationale test.



Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test:

"God præstation", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".

Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de natio-

nale test: "Fremragende præstation".

Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende

resultater: "Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af

testsystemet fra skoleåret 2020/2021 for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændrin-

gen i testsystemet bestod i, at der kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor

der tidligere blev beregnet elevdygtighed i hver af de tre faglige områder, en test består af. I

forlængelse heraf blev elevdygtigheder i februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er

muligt at sammenligne resultater med afholdte test i perioden fra skoleåret 2014/2015 til skole-

året 2019/2020.

I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret

2014/2015. På grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev ud-

skiftet, har det ikke været muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/2015.

I matematik findes genberegnede resultater i 3. klasse fra skoleåret 2015/2016 og i 6. og 8.

klasse fra skoleåret 2017/2018.

I matematik 3. klasse blev profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og

sandsynlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6.

klasse blev profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed"

fra og med 2017/2018, hvorfor der først er genberegnet herfra. Den nationale test i matematik i

8. klasse blev indført i 2017/2018.

3.1

Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent skal være gode til at læse og

regne i de nationale test

Resultatmål 1.1 er ikke indfriet i skoleåret 2021/2022 på nogen klassetrin i hverken læsning eller mate-

matik,

jf. tabel 2.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 2. Andel elever som er gode til at læse og regne i de nationale test (2014/2015

–

2021/2022)

2014/2015

Dansk, læsning

2. kl.

4. kl.

6. kl.

8. kl.

Matematik

3. kl.

6. kl.

8. kl.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 2 nederst i redegørelsen.

Andelen af elever, som opnår gode resultater i læsning, er faldet på alle klassetrin sammenlignet med

skoleåret 2020/2021,

jf. tabel 2.

Dette kan hænge sammen med, at de nationale test i skoleåret 2019/20

og 2020/2021 blev afviklet senere end i de foregående år, som følge af omstændighederne knyttet til

COVID-19, og at resultaterne særligt i skoleåret 2020/2021 kan være positivt påvirket heraf,

jf. faktaboks

Ser man på udviklingen over hele perioden, ses en tendens til et fald i andelen af elever med gode

læseresultater frem til skoleåret 2019/2020 efterfulgt af en stigning til skoleåret 2021/2022 på alle klas-

setrin bortset fra 8. klasse. Andelen af gode læsere i 2021/2022 er lavere end den var i 2014/2015 på 4.,

6. og 8. klassetrin, mens den er uændret på 2. klassetrin.

Andelen af elever, som opnår gode resultater i matematik på 3. klassetrin, har været på nogenlunde

samme niveau i perioden siden skoleåret 2015/2016. Andelen af elever med gode matematikresultater

på 6. og 8. klassetrin har været faldende i perioden 2017/2018 til 2021/2022.

Andelen af elever med gode resultater i læsning er størst i ind- og udskolingen,

jf. tabel 2.

Andelen af

elever med gode resultater i læsning har i perioden 2014/2015-2019/2020 været højest på 8. klassetrin

og næsthøjest på 2. klassetrin. I skoleårene 2020/2021 og 2021/2022 har 2. klassetrin den højeste andel

af elever med gode læseresultater, mens det er næsthøjest på 8. klassetrin. Der har i de seneste tre sko-

leår været relativt små forskelle mellem andelen af elever med gode resultater i matematik på forskel-

lige klassetrin.

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Resultat-

mål ind-

friet?

Nej

3.2

Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og

matematik skal stige år for år

Resultatmål 1.2 er ikke indfriet i skoleåret 2021/2022 for nogen klassetrin i hverken læsning eller mate-

matik,

jf. tabel 3.

Generelt ligger andelene af de allerdygtigste elever på et nogenlunde stabilt niveau i

både læsning og matematik fra 2020/2021 til 2021/2022.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3. Andel elever, som er blandt de allerdygtigste i de nationale test i læsning og matematik

(2014/2015

–

2021/2022)

2014/2015

Dansk, læsning

2. kl.

4. kl.

6. kl.

8. kl.

Matematik

3. kl.

6. kl.

8. kl.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 3 nederst i redegørelsen.

Ser man på hele perioden fra 2014/2015 til 2021/2022, er andelen af de allerdygtigste elever i læsning

faldet i 4. og 6. klasse (hhv. fra 10 til syv procent og fra seks til tre procent). I samme periode er andelen

af de allerdygtigste elever i læsning relativt stabil på 2. og 8. klassetrin, dog med et fald på 8. klassetrin

i 2021/2022.

Andelen af de allerdygtigste elever i matematik har ligget stabilt eller er faldet lidt på alle klassetrin si-

den 2015/2016 og 2017/2018.

Andelen af de allerdygtigste læsere har siden 2017/2018 været højest i ind- og udskolingen. Andelen

har i hele perioden været højest på 8. klassetrin, mens 6. klassetrin har ligget lavest,

jf. tabel 3.

Andelen af de allerdygtigste elever i matematik har været højest på 3. og dernæst 6. klassetrin siden

2017/2018.

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Resultat-

mål ind-

friet?

Nej

3.3

Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de

nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund

skal reduceres år for år

Resultatmål 2.1 er ikke indfriet på nogen klassetrin i hverken læsning eller matematik fra skoleåret

2020/2021 til 2021/2022, idet andelen af elever med dårlige resultater er blevet større,

jf. tabel 4.

Der

tages forbehold for, at den senere afvikling af test i skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 kan have på-

virket disse resultater.

I tråd med tidligere år bemærkes, at resultatmålet alene opgøres ved at se på den samlede andel af ele-

ver med dårlige resultater i de nationale test, og der tages således ikke højde for elevernes sociale bag-

grund. Elevernes resultater i de nationale test afspejler fortsat forældrenes uddannelsesbaggrund. For-

skelle mellem elevgrupper baseret på forældrenes uddannelsesbaggrund er beskrevet i afsnit 4.2 om

Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau.

For yderligere oplysninger om social baggrund for

alle resultatmål, se afsnit 4 om

Resultater opdelt på baggrundsvariable.

Faldet i andel gode i matematik i 8. klasse er to procentpoint beregnet på ikke afrundede tal.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 4. Andel elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik (2014/2015

–

2021/2022)

2014/2015

Dansk, læsning

2. kl.

4. kl

6. kl

8. kl

Matematik

3. kl

6. kl

8. kl.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 4 nederst i redegørelsen.

Ser man på hele perioden, er andelen af elever med dårlige resultater i læsning nogenlunde stabil på 2.

og 8. klassetrin, mens andelen er steget på 4. og 6. klassetrin. I matematik er andelen med dårlige resul-

tater nogenlunde stabil set over perioden.

Siden 2014/2015 har andelen af elever med dårlige læseresultater været lavest i ind- og udskolingen

og højest på mellemtrinnet.

Andelen af elever med dårlige resultater i matematik har været lavest på 8. klassetrin siden skoleåret

2017/2018.

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Resultat-

mål ind-

friet?

Nej

3.4

Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges år for år

Resultatmål 3.1 er ikke indfriet,

jf. tabel 5.

Elevernes trivsel har ligget stabilt på et relativt højt niveau si-

den målingerne startede i skoleåret 2014/2015.

Der er gennemført trivselsmålinger på hvert klassetrin fra 0. til 9. klasse. For 4. til 9. klassetrin afrappor-

teres elevernes trivsel på fire indikatorer samt en indikator for den generelle trivsel. Eleverne på 0. til 3.

klassetrin får færre og mere enkle spørgsmål i trivselsmålingen, og der udregnes ikke indikatorer for

disse klassetrin.

Elevernes trivsel vurderes ud fra de fire trivselsindikatorer og den generelle skoletrivsel,

jf. faktaboks 5.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Faktaboks 5: Oversigt over de fire trivselsindikatorer samt

indikator for generel skoletrivsel i trivselsmålingen

Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.

Faglig trivsel

Omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsnings-

evne.

Social trivsel

Omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt

tryghed og mobning.

Støtte og inspiration

Omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og

støtte.

Ro og orden

Omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

Generel skoletrivsel

Er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indika-

torer.

Elevernes trivsel opgjort på alle fem trivselsindikatorer er stort set uændret fra 2020/2021 til 2021/2022.

Trivslen har ligget stabilt på et relativt højt niveau i hele perioden efter folkeskolereformen.

Tabel 5. Elevernes gennemsnitlige trivsel (2014/2015-2021/2022), 4.-9. klasse

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Resultat-

mål ind-

friet?

Nej

Generel skoletrivsel

Faglig trivsel

Social trivsel

Støtte og inspiration

Ro og orden

3,7

4,1

3,3

3,7

3,8

4,1

3,3

3,8

3,7

4,1

3,3

3,8

3,7

4,1

3,2

3,8

3,7

4,1

3,2

3,7

4,1

3,2

3,8

3,7

4,0

3,2

3,8

3,7

3,6

4,0

3,2

3,8

Kilde: Styrelsen for It og Læring (trivselsmålingen for folkeskolen).

Anm.: Se anmærkning 5 nederst i redegørelsen.

I skoleåret 2021/2022 er trivslen højest for indikatoren

social trivsel

med en score på 4,0 på en skala fra

1-5, mens den er lavest for

støtte og inspiration

med en score på 3,2. Tendensen har været den samme,

siden reformen trådte i kraft.

Tabel 6 neden for viser elevernes gennemsnitlige trivsel på hvert klassetrin fra 4. til 9. klasse. Trivslen

varierer overordnet set ikke på tværs af klassetrin med undtagelse af indikatoren for

støtte og inspira-

tion,

som er højest blandt eleverne i 4. klasse og lavest i udskolingen. Denne tendens var den samme

sidste skoleår.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 6. Elevernes gennemsnitlige trivsel opdelt på indikator og klassetrin (2021/2022)

Støtte og in-

spiration

3,4

3,3

3,1

3,0

3,1

Generel skole-

trivsel

3,7

3,6

3,7

Faglig trivsel

4. kl.

5. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

3,7

3,6

3,7

Social trivsel

4,0

Ro og orden

3,7

3,8

3,7

3,8

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 6 nederst i redegørelsen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Resultater opdelt på baggrundsvariable

I det følgende er udviklingen for de tre resultatmål, der omhandler nationale test, opgjort med ud-

gangspunkt i baggrundsvariablene køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst.

For det fjerde resultatmål om den generelle skoletrivsel er der begrænsede forskelle på tværs af bag-

grundsvariablene,

jf. tabel 7-9.

Denne tendens har været relativ stabil siden skoleåret 2014/2015, hvor-

for der ikke afrapporteres herpå i nedenstående afsnit.

Udviklingen er beskrevet på baggrund af figurer og tabeller i afsnittet samt figurer i bilag 7.1 til 7.3. I

vurderingen af udviklingen over tid er desuden inddraget udviklingen for alle år i perioden.

4.1

Resultater opdelt på køn

Der er en større andel piger end drenge, der opnår gode resultater i læsning i skoleåret 2021/2022,

jf.

tabel 7.

I gennemsnit opnår 75 procent af pigerne og 67 procent af drengene gode resultater i læsning.

I matematik opnår drengene bedre resultater end pigerne, idet 76 procent af drengene og 73 procent

af pigerne opnår gode resultater (resultatmål 1.1).

Der er kun små forskelle mellem andelen af drenge og piger, der er blandt de allerdygtigste elever i

læsning og matematik. Der er således otte procent af pigerne, som er blandt de allerdygtigste elever i

læsning i skoleåret 2021/2022, hvor det blandt drengene er syv procent. I matematik er syv procent af

drengene blandt de allerdygtigste, hvor det samme gælder for seks procent af pigerne (resultatmål

1.2).

Andelen af drenge med dårlige resultater i læsning i skoleåret 2021/2022 er 14 procent mod ni procent

af pigerne. I matematik opnår ni procent af drengene og 10 procent af pigerne dårlige resultater (resul-

tatmål 2.1).

Tabel 7. Status på resultatmål opdelt på køn (2021/2022)

Resultatmål 1.1

(Andel elever med

gode resultater i læs-

ning og matematik)

Læsning

Drenge

Piger

Matematik

Resultatmål 1.2

(Andel af de allerdyg-

tigste elever i læsning

og matematik)

Læsning

Matematik

Resultatmål 2.1

(Andel elever med dår-

lige resultater i læsning

og matematik)

Læsning

Matematik

Resultat-

mål 3.1

(Generel

skoletriv-

sel)

3,7

3,6

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 7 nederst i redegørelsen.

Forskellen mellem andelen af drenge og piger med gode læseresultater har været nogenlunde kon-

stant på 4. og 8. klassetrin siden 2014/2015,

jf. figur 1.

På 2. klassetrin er forskellen blevet mindre, idet

flere drenge er blevet gode læsere, så der kun er seks procentpoint flere piger end drenge, der har

gode resultater i læsning i 2021/2022, hvor forskellen var ni procentpoint i 2014/2015. der kun er seks

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

procentpoint flere piger end drenge, der har gode resultater i læsning i 2021/2022, hvor forskellen var

ni procentpoint i 2014/2015. Omvendt ses for 6. klasse, at forskellen mellem kønnene i andelen med

gode læseresultater er steget

–

fra en forskel på syv procentpoint i 2014/2015 til en forskel på 11 pro-

centpoint i 2021/2022.

Ser man på udviklingen for henholdsvis drenge og piger, ses et fald i andelen af elever med gode resul-

tater i læsning fra 2014/2015 til 2021/2022 for både piger og drenge i 4., 6. og 8. klasse. I 2. klasse er

andelene af elever med gode resultater i læsning relativt stabile.

Figur 1. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på køn (2014/2015 og

2021/2022)

100

2. klasse

Pige 2014/2015

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 8 nederst i redegørelsen.

79 79

71 73

71 68

77 74

78 75

4. klasse

Pige 2021/2022

6. klasse

Dreng 2014/2015

8. klasse

Dreng 2021/2022

Udviklingen i de andre resultatmål opdelt på køn fremgår i figur 1-5 i bilagene. Figur 1 i bilagene viser,

at mens andelen med gode matematikresultater i 2017/2018 var nogenlunde ens for piger og drenge i

såvel 3., 6. og 8. klasse, så klarer drengene sig bedre i skoleåret 2021/2022 end pigerne. Således har tre

procentpoint flere drenge end piger på tværs af de tre klassetrin dette år gode matematikresultater.

Udviklingen skyldes primært, at pigerne klarer sig dårligere i 2021/2022 end tidligere,

jf. figur 1

i bila-

gene.

Forskellen mellem andelen af drenge og piger, som er allerdygtigst i læsning og matematik, er stort set

uændret i perioden,

jf. figur 2 og 3

i bilagene. I 8. klasse i læsning er andelen af de allerdygtigste piger

dog faldet fra 15 til 11 procent, mens andelen af drenge er nogenlunde uændret, hvorfor forskellen er

mindsket i perioden,

jf. figur 2

i bilagene.

Andelen af både drenge og piger med dårlige læseresultater er steget siden 2014/2015 på både 4., 6.

og 8. klassetrin, mens forskellen mellem drenge og piger er stort set uændret,

jf. figur 4

i bilagene.

Andelen af drenge og piger med dårlige matematikresultater er stort set uændret fra 2017/2018 til

2021/2022 på både 3., 6. og 8. klassetrin. Forskellen mellem andelen af drenge og piger med dårlige

matematikresultater er også relativt konstant over perioden,

jf. figur 5

i bilagene.

4.2

Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau

Tabel 8 nedenfor giver en status på resultatmålene opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelse

for skoleåret 2021/2022. Tabellen viser, at elevernes resultater i de nationale test er bedre, jo højere for-

ældrenes uddannelse er. I gennemsnit opnår 80 procent af de elever, hvis forældre har en videregå-

ende uddannelse, et godt resultat i de nationale test i læsning. Den tilsvarende andel blandt elever, hvis

forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, er 46 procent.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Samme billede ses i matematik. I gennemsnit opnår 83 procent af de elever, hvis forældre har en lang

videregående uddannelse, et godt resultat i de nationale test i matematik. Den tilsvarende andel er 49

procent for elever med forældre, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.

Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik er også højest for de elever, hvis forældre

har en videregående uddannelse (henholdsvis 10 procent i læsning og ni procent i matematik). Andelen

er lavest for elever med forældre, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse (to procent i

både læsning og matematik). Tilsvarende er andelen af elever med dårlige resultater i læsning og mate-

matik højest blandt elever, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse (28 procent

i læsning og 26 procent i matematik). Det gælder kun for syv procent i læsning og fem procent i mate-

matik for de elever, hvis forældre har en videregående uddannelse.

For resultatmål 1.1-2.1 gælder desuden, at elever, hvis forældre har en ungdomsuddannelse som høje-

ste gennemførte uddannelse, har resultater, der ligger mellem de to andre grupper.

Tabel 8. Status på resultatmål opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelse (2021/2022)

Resultatmål 2.1

(Andel elever med

dårlige resultater i

læsning og matema-

tik)

Læsning

Matema-

tik

Resultat-

mål 3.1

(Generel

skoletriv-

sel)

Trivsel

Resultatmål 1.1

(Andel elever med

gode resultater i læs-

ning og matematik)

Forældres høje-

ste fuldførte ud-

dannelse

Grundskoleud-

dannelse

Ungdomsud-

dannelse

Videregående

uddannelse

Matema-

tik

Resultatmål 1.2

(Andel af de allerdyg-

tigste elever i læsning

og matematik)

Matema-

tik

Læsning

3,6

3,7

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 9 nederst i redegørelsen.

Forskellen mellem andel elever med gode læseresultater, blandt elever med forældre med grundskole

som højeste fuldførte uddannelse og elever med forældre med videregående uddannelse som højeste

fuldførte uddannelse, er fra 2014/2015 til 2021/2022 stort set den samme for 2., 4., 6. og 8. klassetrin,

jf.

figur 2.

Den tilsvarende forskel i andelen med gode matematikresultater er nogenlunde uændret på 3.

og 6. klassetrin fra 2017/2018 til 2021/2022, mens den er steget med fire procentpoint for 8. klassetrin,

jf. figur 6

i bilagene.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på forældres højeste

fuldførte uddannelse (2014/2015 og 2021/2022)

100

82 83

2. klasse

Grundskolen 2014/2015

Ungdomsudd. 2021/2022

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 10 nederst i redegørelsen.

68 68

4. klasse

6. klasse

8. klasse

Grundskolen 2021/2022

Videreg.udd 2014/2015

Ungdomsudd. 2014/2015

Videreg.udd 2021/2022

Forskellen i andelen af de allerdygtigste er blevet mindre i både læsning og matematik på alle klasse-

trin, når man sammenligner elever, der har henholdsvis forældre med grundskole som højeste fuldførte

uddannelse og forældre med videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Det eneste

sted man ikke ser et fald, er i læsning i 2. klasse, hvor forskellen er steget en smule. Den mindskede for-

skel mellem elevgrupperne er primært drevet af en faldende andel af de allerdygtigste elever blandt

gruppen hvis forældre har videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse,

jf. figur 7-8

bilagene.

Andelen med dårlige resultater i læsning er steget over perioden for alle elevgrupper på 4., 6. og 8.

klassetrin, mens den er relativt uændret på 2. klassetrin. Der er ikke entydige ændringer i forskellen

mellem elevgrupperne over perioden fra 2014/2015 til 2021/2022,

jf. bilagsfigur 9.

Ser man på forskel-

len mellem grupperne i andelen med dårlige resultater i matematik, er disse også stort set uændret fra

2014/2015 til 2021/2022. Blandt elever i 8. klasse er forskellen mellem elever med forældre med grund-

skole som højeste fuldførte uddannelse og elever med forældre med videregående uddannelse som

højeste fuldførte uddannelse dog steget med tre procentpoint i perioden,

jf. figur 10

i bilagene.

4.3

Resultater opdelt på herkomst

Elever med dansk herkomst opnår bedre resultater i de nationale test i skoleåret 2021/2022 end elever

med indvandrer- og efterkommerbaggrund

–

især bedre resultater end elever med ikke-vestlig bag-

grund,

jf. tabel 9.

Forskellen er større i læsning end i matematik, både hvad angår andelen af gode, an-

delen af de allerdygtigste og andelen af elever med dårlige resultater. Eksempelvis opnår 42 procent af

elever, der er ikke-vestlige indvandrere, gode resultater i læsning, mens 55 procent opnår gode resulta-

ter i matematik. Til sammenligning gælder det for hhv. 74 og 77 procent af elever med dansk herkomst.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 9. Status på resultatmål opdelt på herkomst (2021/2022)

Resultatmål 1.1

(Andel elever med

gode resultater i

læsning og matema-

tik)

Herkomst

Ikke-

vestlig

Vestlig

Ikke-

vestlig

Vestlig

Læsning

Matema-

tik

Resultatmål 1.2

(Andel af de aller-

dygtigste elever i

læsning og matema-

tik)

Læsning

Matema-

tik

Resultatmål 2.1

(Andel elever med

dårlige resultater i

læsning og matema-

tik)

Læsning

Matema-

tik

Resultat-

mål 3.1

(Generel

skole-

trivsel)

Indvandrer

3,7

Efterkom-

mer

Dansk herkomst

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 11 nederst i redegørelsen.

Andelen af elever med gode resultater er større blandt elever med dansk herkomst end blandt elever

med indvandrer- og efterkommerbaggrund i alle år i både læsning,

jf. figur 3,

og matematik,

jf. figur 11

i bilagene. Forskellen mellem elever med efterkommerbaggrund og elever med dansk herkomst er

mindsket i perioden i både læsning og matematik. Forskellen i andelen med gode resultater mellem

elever med indvandrerbaggrund og elever med dansk herkomst er mindsket over tid i matematik og

relativt uændret i læsning, hvor der dog ses en stigning på 8. klassetrin.

Andelen af elever med gode læseresultater på 2. klassetrin er stabil eller stigende fra 2014/2015 til

2021/2022 for alle herkomstgrupper. Det er primært blandt elever med efterkommerbaggrund, at der

ses en stigning i andel gode læsere. På 4., 6. og 8. klassetrin er andelen med gode læseresultater stabil

eller faldende. Andel gode læsere er særligt blevet lavere blandt elever med indvandrerbaggrund og i

lidt mindre udstrækning elever med dansk herkomst,

jf. figur 3.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på elevens herkomst

(2014/2015 og 2021/2022)

100

2. klasse

Efterkommer 2014/2015

Indvandrer 2021/2022

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 12 nederst i redegørelsen.

76 78

74 70

53 54

63 63

4. klasse

6. klasse

8. klasse

Efterkommer 2021/2022

Dansk 2014/2015

Indvandrer 2014/2015

Dansk 2021/2022

Forskellen i andel af de allerdygtigste elever i læsning mellem elever med dansk herkomst og elever

med både efterkommer- og indvandrerbaggrund er reduceret på 4., 6. og 8. klassetrin. Denne udvikling

er primært drevet af et fald i andelen af de allerdygtigste læsere blandt elever med dansk herkomst,

jf.

figur 12

i bilagene. På 2. klassetrin er forskellen mellem elever med dansk herkomst og elever med både

indvandrer- og efterkommerbaggrund forholdsvis stabil fra 2014/2015 til 2021/2022.

Forskellen i andelen, der er blandt de allerdygtigste til matematik, er også reduceret mellem elever

dansk herkomst og elever med både med indvandrer- og efterkommerbaggrund for både 3., 6. og 8.

klassetrin,

jf. figur 13

i bilagene. Det skyldes også primært et fald i andelen af de allerdygtigste elever

blandt elever med dansk herkomst siden 2017/2018.

Ser man på andelen af elever med dårlige resultater i læsning, har forskellen over tid mellem elever

med indvandrerbaggrund og de øvrige herkomstgrupper været ret svingende på 4., 6. og 8. klassetrin.

Forskellen er dog generelt større i 2021/2022 end i 2014/2015. I 2. klasse er forskellen mellem elever

med indvandrerbaggrund og elever med dansk herkomst relativt uændret. Forskellen mellem efter-

kommere og elever med dansk herkomst er relativt uændret på 2., 4. og 6. klassetrin, mens forskellen er

reduceret i 8. klasse. Indenfor herkomstgrupper ses især en stigning i andel med dårlige resultater

blandt elever med indvandrerbaggrund på 4., 6. og 8. klassetrin,

jf. figur 14

i bilagene.

Forskellen mellem grupperne i andelen af elever med dårlige resultater i matematik har været ret svin-

gende i perioden, dog er forskellen mellem elever med dansk herkomst og elever med indvandrerbag-

grund faldet for 6. og 8. klasse, primært på grund af et fald i andelen med dårlige resultater blandt ele-

ver med indvandrerbaggrund. Blandt elever med efterkommerbaggrund er andelen af elever med dår-

lige resultater i matematik og forskellen i forhold til elever med dansk herkomst næsten uændret siden

2017/2018 på tværs af klassetrin,

jf. figur 15

i bilagene.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Ressourcer i folkeskolen

I det følgende beskrives udviklingen i udgifter pr. elev i folkeskolen inklusiv udgifter til specialundervis-

ning. Derudover fremgår udviklingen i ressourcer for folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervis-

ningstilbud for hhv. personaleressourcer, opgørelse i klassekvotient og undervisningstimer for skoler,

der anvender § 16 b, d og/eller e.

5.1

Udgifter til folkeskolen

De samlede udgifter til folkeskolen var på 46,2 mia. kr. i 2021,

jf. tabel 10.

Heraf blev 6,2 mia. kr. an-

vendt til specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbe-

handlingstilbud og på anbringelsessteder.

Siden 2015 er der sket et mindre fald i de samlede udgifter til folkeskolen sideløbende med, at der har

været et faldende elevtal. Samlet set er de gennemsnitlige udgifter pr. elev i folkeskolen steget svagt

siden 2016.

Tabel 10. Udviklingen i elevtal og udgifter pr. elev i folkeskolen m.fl. (2011-2021), milliarder kroner

2023-pl, 0.-10. klasse

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Samlede udgifter

(mia. kr., 2023-pl)*

- Heraf udgifter til

specialundervisning

i regionale tilbud

- Heraf udgifter til

kommunale special-

skoler og interne

skoler i dagbehand-

lingstilbud og på

anbringelsessteder

Antal elever**

Samlede udgifter pr.

elev (kr., 2023-pl)

46,5

46,3

45,0

47,2

47,9

46,8

46,7

46,5

46,0

45,6

46,2

0,4

0,3

0,2

6,5

7,1

6,9

6,8

6,5

5,8

5,9

6,0

587.727

582.267

577.426

572.376

568.755

565.326

561.541

556.028

548.488

539.544

531.229

79.181

79.582

77.919

82.398

84.170

82.817

83.109

83.638

83.920

84.456

86.944

Kilde: Danmarks Statistik (REGK100), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne be-

regninger.

Anm.: *De samlede kommunale udgifter omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale

specialskoler, interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i

folkeskolen. **Det samlede elevtal omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for

børn, interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt på erhvervsrettede 10. klasseforløb. Se

også anmærkning 13 nederst i redegørelsen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

5.2

Kommunernes udgifter til folkeskolen

Der var i 2021 stor variation i kommunernes udgifter pr. elev til folkeskolen. Figur 4 viser de gennem-

snitlige udgifter pr. elev i folkeskolen på tværs af kommunerne. De gennemsnitlige udgifter varierer fra

129.773 kr. i kommunen med det højeste niveau til 74.066 kr. i kommunen med det laveste niveau

(2023-pl).

Udgifterne pr. elev er opgjort på tværs af den samlede folkeskole og er således inklusiv elever i special-

undervisningstilbud.

Figur 4. Udgifter pr. elev (2021) opgjort på kommuneniveau (kr., 2023-pl)

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

Kommuner

Landsgennemsnit

Kilde: Danmarks Statistik (REGK31), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne be-

regninger.

Anm.: Se anmærkning 14 nederst i redegørelsen.

5.3

Personaleressourcer

I skoleåret 2021/2022 var der 12,5 elever pr. lærerårsværk (lærere og ledere) i folkeskolen, hvilket er et

fald på 0,2 i forhold til året før og det laveste siden 2010/2011

jf. figur 5.

Fra 2014/2015 har antallet af

elever pr. lærerårsværk i folkeskolen dog været relativt stabilt.

Siden 2014/2015 er antal elever pr. personaleårsværk (alle personalekategorier) faldet fra 10,4 til 9,8

elever pr. personaleårsværk i skoleåret 2021/2022. Niveauet i 2021/2022 er det laveste niveau i perio-

den. Fra 2008/2009 til 2021/2022 ses samlet et fald på 1 elev pr. årsværk.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 5. Elever pr. lærerårsværk og elever pr. personaleårsværk i folkeskolen ekskl. segregerede

specialundervisningstilbud (2008/2009

–

2021/2022)

11,8

12,5

13,1

12,7

12,5

10,8

11,3

11,7

10,4

10,2

10,1

10,0

9,8

Elever pr lærerårsværk

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 15 nederst i redegørelsen.

Elever pr årsværk

Antallet af elever pr. lærer- og personaleårsværk varierer mellem kommuner og folkeskoler. Kommunen

med flest elever pr. lærerårsværk har i gennemsnit 14,6 elever pr. lærerårsværk, mens kommunen med

færrest elever pr. lærerårsværk i gennemsnit har 9,2 elever pr. lærerårsværk,

jf. figur 6.

Det er en forskel

på 5,4 elever mellem kommunen med flest og færrest elever pr. lærerårsværk. Ser man bort fra kom-

muner med de højeste og laveste antal elever pr. lærerårsværk, har 90 procent af kommunerne mellem

10,4 og 13,8 elever pr. lærerårsværk, en forskel på 3,4 elever pr. lærerårsværk. Forskellen er 6,6 elever

pr. personaleårsværk mellem kommunen med det hhv. højeste og laveste antal elever pr. personaleårs-

værk. Her har 90 procent af kommunerne mellem 7,9 og 11,0 elever pr. personaleårsværk, en forskel på

3,1 elever pr. personaleårsværk.

Figur 6 viser også, hvordan antallet af elever pr. lærerårsværk varierer mellem skoler i den enkelte kom-

mune. I nogle kommuner er der stor variationen mellem skoler i antallet af elever pr. lærerårsværk. I

kommunen med den største spredning i lærerressourcer har skolen med færrest elever pr. lærerårsværk

8,8 elever pr. lærerårsværk, mens skolen med flest har 24,3 elever pr. lærerårsværk. Variationer i elever

pr. lærerårsværk inden for den enkelte kommune kan blandt andet skyldes forskelle i skolestørrelse, an-

vendelse af socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af specialklassespor mv.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 6. Variation i antal elever pr. lærerårsværk mellem kommuner og skoler i kommunen,

eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2021/2022)

Kommunegennemsnit

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 16 nederst i redegørelsen.

5.4

Undervisningsressourcer

Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolen voksede betydeligt fra skoleåret 2013/2014, hvor det var

55,2 timer per elev til 68,0 timer pr. elev i 2014/2015. Undervisningsressourcerne er herefter steget

svagt fra 68 timer pr. elev i skoleåret 2014/2015 til 70,3 timer i 2021/2022,

jf. figur 7.

Undervisningsressourcer pr. elev dækker over det planlagte antal klokketimer, som hver elev i almene

klasser i gennemsnit har sammen med pædagogisk personale i folkeskolen på et skoleår. Børnehave-

klasseledere, pædagoger, ledere med undervisningstid og lærere indgår som undervisningsressourcer i

opgørelsen med udgangspunkt i det antal klokketimer, som denne gruppe underviser i almene klasser.

Figur 7. Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolen (eksklusiv segregerede

specialundervisningstilbud) opgjort i klokketimer pr. skoleår (2008/2009

–

2021/2022)

58,9

56,1

54,1

52,1

53,3

55,2

68,0

67,2

67,8

67,3

67,9

67,2

68,6

70,3

Folkeskoler

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 17 nederst i redegørelsen.

Figur 8 viser, hvordan undervisningsressourcerne pr. elev varierer mellem kommuner og mellem skoler i

den samme kommune. I gennemsnit havde kommunen med flest undervisningsressourcer i 2021/2022

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

97,5 timer pr. elev, mens kommunen med færrest undervisningsressourcer i gennemsnit havde 58,3 ti-

mer pr. elev. Der er stor spredning i undervisningsressourcer mellem skolerne i nogle kommuner.

Spredningen i den enkelte kommune kan blandt andet skyldes forskelle i skolestørrelse, anvendelse af

socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af specialklassespor mv.

Figur 8. Variation i undervisningsressourcer pr. elev (opgjort i timer) mellem kommuner og

mellem skoler i kommunen, eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2021/2022)

300

250

200

150

100

Kommunegennemsnit

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 18 nederst i redegørelsen.

5.5

Klassekvotient

Klassekvotienterne er generelt faldet i indskolingen fra skoleåret 2015/2016 til 2021/2022, men har lig-

get stabilt eller er steget en smule på mellemtrinnet og i udskolingen. Det hænger formentlig sammen

med, at elevtallet over tid er faldet i indskolingen. Siden sidste skoleår ses et uændret eller et svagt fald

i klassekvotienten for alle klassetrin,

jf. tabel 11.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 11. Klassekvotienter fordelt på klassetrin fra skoleårene eksklusiv segregerede

specialundervisningstilbud (2014/2015

–

2021/2022)

Klasse-

trin

0.kl.

1.kl.

2.kl.

3.kl.

4.kl.

5.kl.

6.kl.

7.kl.

8.kl.

9.kl.

Samlet

2014/15

21,9

21,7

21,8

21,5

21,7

21,5

21,3

22,2

21,9

20,6

21,6

2015/16

21,7

21,6

21,7

21,5

21,6

21,9

21,7

20,5

21,6

2016/17

21,8

21,7

21,6

21,7

21,8

21,7

22,3

21,9

20,7

21,7

2017/18

21,4

21,6

21,9

21,7

21,8

21,9

21,8

22,4

22,1

20,8

21,7

2018/19

21,4

21,2

21,6

21,8

22,4

20,8

21,7

2019/20

21,2

21,6

21,8

21,7

22,5

22,2

21,2

21,6

2020/21

20,9

21,2

21,3

21,6

21,8

22,3

22,1

20,9

21,5

2021/22

20,9

20,8

20,9

21,1

21,3

21,5

21,6

22,1

21,9

20,9

21,3

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Anm.: Samlede klassekvotienter er opgjort for alle elever uanset klassetrin. Se anmærkning 19 nederst i rede-

gørelsen.

5.6

Planlagte undervisningstimetal

Skolerne har mulighed for at afkorte skoledagens længde,

jf. folkeskoleloven § 16 b, d og e,

ved at kon-

vertere understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsvarende personaleforbrug

for skolen i undervisningen.

Antallet af klokketimer pr. uge er faldet fra skoleåret 2014/2015 til 2021/2022 for alle klassetrin i de fol-

keskoler, der har godkendelse til at afkorte undervisningstiden for understøttende undervisning. I sko-

leåret 2021/2022 var det gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal pr. uge på niveau med skole-

året før på tværs af klassetrin for klasser, der gjorde brug af § 16 b, d og/eller e,

jf. figur 9.

Figur 9. Gennemsnitlig planlagt undervisningstimetal (klokketimer pr. uge) inklusiv pauser fordelt

på klassetrin for klasser med § 16 b, d og/eller e, eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud

(2014/2015

–

2021/2022)

1. kl.

2014/15

2. kl.

2015/16

3. kl.

2016/17

4. kl.

2017/18

5. kl.

2018/19

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

2021/2022

2019/20

2020/21

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: §16 e er indført fra skoleåret 2021/2022. Se desuden anmærkning 20 nederst i redegørelsen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Det planlagte undervisningstimetal for klasser, der ikke har gjort brug af § 16 b, d eller e, fremgår af

fi-

gur 22

i bilag. For disse klasser uden godkendelse til §16 b, d eller e er den planlagte skoleuge en klok-

ketime længere for 1., 2., 4., og 7.-9. klassetrin ift. klasser, der gør brug af bestemmelserne. Desuden er

den planlagte skoleuge i 2021/2022 blevet en time kortere fra 33 til 32 klokketimer for 5. og 6. klasse-

trin i forhold til skoleåret før.

Faktaboks 6: Planlagt undervisningstimetal og afkortning af

skoledagen

Folkeskoleelevernes skoledag består af fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og

pauser. I folkeskoleloven er det bestemt, hvor mange timers undervisning eleverne skal have i

den fagopdelte undervisning, og hvor mange timer eleverne skal være i skole. Skolerne har mu-

lighed for at afkorte skoledagens længde,

jf. folkeskoleloven §§ 16 b, 16 d og 16 e

ved at konver-

tere understøttende undervisning til andre aktiviteter i undervisningen.

Folkeskolelovens § 16 b giver kommunerne mulighed for at afkorte skoledagen i børnehaveklas-

sen og på 1.-3. klassetrin ved at konvertere den understøttende undervisning til yderligere faglig

støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klassen. § 16 b kan for

specialklasser eller specialskoler også anvendes på 4.-9. klassetrin.

Folkeskolelovens § 16 d giver mulighed for at forkorte skoledagens længde på 4.-9. klassetrin

ved at konvertere den understøttende undervisning til andre aktiviteter, der udløser et tilsva-

rende personaleforbrug i undervisningen (dog højst to ugentlige undervisningstimer), eller på 7.

eller 8. klassetrin til at give plads til konfirmationsforberedelse (yderligere op til 60 undervis-

ningstimer årligt).

Folkeskolelovens § 16 e giver mulighed for at afkorte skoleugens længde ved at konvertere op

til al understøttende undervisning på alle klassetrin til andre aktiviteter, der udløser et tilsva-

rende personaleforbrug i undervisningen. Bestemmelsen er en forlængelse af en række udvi-

dede COVID-19-frihedsgrader.

Folkeskolelovens §16 b blev indført i forbindelse med folkeskolereformen fra skoleåret

2014/2015, men bestemmelsen blev revideret med virkning fra 2019/2020. § 16 d har ligeledes

været gældende fra 2019/2020. Folkeskolelovens § 16 e er gældende i skoleårene 2021/2022 og

2022/23. Mulighed for at afkorte skoledagens længde som beskrevet i § 16 e fulgte for skoleåret

2020/2021 af reglerne i den nødlov, der bl.a. gav mulighed for nødundervisning i forbindelse

med COVID-19.

Skolerne indberetter hvert efterår oplysninger om planlagte undervisningstimetal for skoleåret

til Børne- og Undervisningsministeriet. Der indberettes ikke oplysninger om de faktisk afholdte

undervisningstimetal.

Antallet af skoler, der anvender bestemmelserne, som giver mulighed for at afkorte skoledagens

længde, er steget markant på alle klassetrin i perioden 2015/2016-2021/2022,

jf. tabel 12.

Her ses det

også, at der er sket en markant stigning i anvendelsen for 1.-3. klassetrin det seneste år.

Årsagen til den markante stigning i brugen af §§ 16 b og 16 d fra 2018/2019 til 2020/2021 kan bl.a.

være, at der med ændringen af folkeskoleloven (august 2019) er blevet ændret i anvendelsesområdet

for § 16 b og tilføjet § 16 d. Desuden har det i skoleårene 2020/2021 til 2022/2023 været muligt at af-

korte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende undervisning på alle klassetrin som følge

af reglerne om nødunderisning m.v. i forbindelse med COVID-19 og efterfølgende § 16 e.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 12. Antal skoler, der anvender § 16 b, d og/eller e, eksklusiv segregerede special-

undervisningstilbud (2014/2015

–

2021/2022)

Klassetrin

1.kl.

2.kl.

3.kl.

4.kl.

5.kl.

6.kl.

7.kl.

8.kl.

9.kl.

2014/15

2015/16

2016/17

165

164

157

229

224

220

213

205

2017/18

225

222

225

395

384

380

349

338

325

2018/19

272

270

272

478

475

465

399

390

369

2019/20

440

439

443

870

866

859

665

656

639

2020/21

490

497

972

957

955

730

716

694

2021/22

654

648

651

979

974

969

748

738

724

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: §16 e er indført fra skoleåret 2021/2022. Se desuden anmærkning 21 nederst i redegørelsen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Anmærkninger til figurer og tabeller

Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.

Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test:

"God præstation", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".

Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de natio-

nale test: "Fremragende præstation".

Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende re-

sultater: "Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

Anm.: Trivselsmålingen består af fire differentierede indikatorer og en generel trivselsindikator. Der ud-

regnes ikke indikatorer for 0.-3. klasse, derfor indgår de ikke i tabellen.

Anm.: Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.

Anm.: Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af

testsystemet fra skoleåret 2020/2021 for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændringen i

testsystemet bestod i, at der kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere

blev beregnet elevdygtighed i hver af de tre faglige områder en test består af. I forlængelse heraf blev

elevdygtigheder i februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er muligt at sammenligne resul-

tater med afholdte test i perioden fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2019/2020.

Anm.: I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/2015.

På grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev udskiftet, har det ikke

været muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/2015.

Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sand-

synlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er pro-

filområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/2018,

hvorfor der først er genberegnet herfra.

Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.

klassetrin.