Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 81
Offentligt
2684545_0001.png
Status på folkeskolereformens målsætninger i skoleåret 2021/2022
For ottende gang offentliggør Børne- og Undervisningsministeriet den årlige statusredegørelse for
folkeskolens udvikling. Statusredegørelsen for 2021/2022 viser, at de nationale mål, som blev introduceret
med folkeskolereformen, endnu ikke er indfriet.
Siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014 har Børne- og Undervisningsministeriet hvert år udarbejdet
en statusredegørelse for folkeskolens udvikling. Formålet med statusredegørelserne er at følge udviklingen
i folkeskolen, herunder udviklingen i de nationale mål, som blev aftalt i folkeskolereformen.
Statusredegørelsen 2021/2022 viser, at de nationale mål endnu ikke er indfriet. Resultaterne i læsning og
matematik har for de fleste årgange været stabile eller haft svag tilbagegang siden hhv. 2014/2015 og
2017/2018. Den generelle trivsel har ligget stabilt på et relativt højt niveau siden reformstart. Dermed er
målet om stigende trivsel ikke opnået. Elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau har
fortsat stor betydning for deres resultater i de nationale test.
“Det er selvfølgelig dejligt, at eleverne generelt trives godt i folkeskolen. Men jeg er fortsat ikke tilfreds
med de faglige resultater - særligt ikke for børn fra familier uden tradition for uddannelse. Der er absolut
plads til forbedringer. Men Regeringen kommer ikke til at gennemføre en stor reform af folkeskolen med
detaljeret lovgivning om hverdagen i skolen. I stedet vil regeringen sætte folkeskolen mere fri og bygge på
det engagement der allerede er blandt lærere, pædagoger, skoleledere, lokalpolitikere og alle de andre der
arbejder med vores børns skole til dagligt.”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
De nationale mål for folkeskolen
Med folkeskolereformen fra 2014 blev der aftalt tre nationale mål for folkeskolens udvikling. De tre mål er
operationaliseret i fire resultatmål, som følges årligt
Tabel 1. Nationale mål og resultatmål for folkeskolens udvikling
Nationale mål
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de
bliver så dygtige, de kan.
Resultatmål
1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være
gode til at læse og regne i de nationale test.
1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning
og matematik skal stige år for år.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af
2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de
social baggrund i forhold til faglige resultater.
nationale test for læsning og matematik uanset
social baggrund skal reduceres år for år.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes 3.1 Elevernes trivsel skal øges.
blandt andet gennem respekt for professionel
viden og praksis.
FAKTABOKS: OM DE NATIONALE TEST
Tre ud af fire nationale resultatmål for folkeskolens udvikling er baseret på resultater fra de nationale test.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren
De nationale test i dansk, læsning og matematik er gennemført for sidste gang i skoleåret 2021/2022.
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling 2021/2022 er dermed den sidste, der baseres på resultater
fra de nationale test.
Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af testsystemet
for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændringen i testsystemet bestod i, at der fra skoleåret
2020/2021 kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere blev beregnet
elevdygtighed i hver af de tre faglige områder, en test består af. I forlængelse heraf blev elevdygtigheder i
februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er muligt at sammenligne med tidligere afholdte test.
I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/2015. I
matematik findes genberegnede resultater i 3. klasse fra skoleåret 2015/2016 og i 6. og 8. klasse fra
skoleåret 2017/2018.
I matematik 3. klasse blev profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og
sandsynlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse blev
profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra. Den nationale test i matematik i 8. klasse blev indført i 2017/2018.
I skoleårene 2022/2023 til 2025/2026 erstattes de nationale test af Folkeskolens Nationale Overgangstest,
og derefter af Folkeskolens Nationale Færdighedstest fra og med skoleåret 2026/2027.