BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 71
Offentligt

Midtvejsevaluering af

velfærdsaftaler

Forsøg med frisættelse i syv kommuner på dagtilbuds-,

folkeskole- og ældreområdet, 2021-22

Ulf Hjelmar, Nanna Høygaard Lindeberg, Søren Kjær Foged, Julie Schou

Nicolajsen, Sarah Richardt Schoop og Amanda Bech

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler – Forsøg med frisættelse i syv kommuner på

dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, 2021-22

e-ISBN: 978-87-7582-169-3

Arkivfoto: Sine Fiig/VIVE

Projekt: 301964

Finansiering: Social-, Bolig- og Ældreministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Forord

Regeringen har i samarbejde med syv kommuner etable-

ret velfærdsaftaler på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og

ældreområdet i perioden 2021-2024.

I denne midtvejsevaluering fremlægges de foreløbige er-

faringer fra arbejdet med velfærdsaftalerne i de syv kom-

muner. I andet halvår 2024 offentliggør VIVE slutevalue-

ringen. Her indgår resultaterne af en baseline- og efter-

måling blandt medarbejdere og de nærmeste ledere samt

registerdata. På den baggrund vil det være muligt mere

præcist end i denne midtvejsevaluering at konkludere,

om velfærdsaftalerne har ført til en ændret kvalitet i ind-

satserne.

Rapporten er skrevet af professor mso Ulf Hjelmar (pro-

jektleder for undersøgelsen), chefanalytiker Søren Kjær

Foged, projektchef Nanna Høygaard Lindeberg, chefana-

lytiker Sarah Richardt Schoop, analytiker Julie Schou Ni-

colajsen samt studentermedhjælper Amanda Bech. Stu-

dentermedhjælper Magnus Bangsvig Rasmussen har bi-

draget med transskriberinger m.m.

Der rettes en tak til de to eksterne reviewere for at bi-

drage grundigt og konstruktivt til kvalitetssikring af rap-

porten. Undersøgelsen er finansieret af Social-, Bolig- og

Ældreministeriet.

Ulrik Hvidman

Forsknings- og analysechef for VIVE Styring og Ledelse

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

1.4

Indledning

Baggrund

Formål med evalueringen

Kort om evalueringens metode

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet

Igangsatte aktiviteter

Potentiale for og indikationer på virkninger

Arbejdet med regler og dokumentation

Arbejdet med de andre elementer i velfærdsaftalerne

Øvrige kontekstuelle forhold i kommunerne

3.1

3.2

Velfærdsaftaler på folkeskoleområdet

Igangsatte aktiviteter

Potentiale for og indikationer på virkninger

3.3 Arbejdet med regler og dokumentation

3.4 Arbejdet med de andre elementer i velfærdsaftalerne

3.5

3.6

Øvrige kontekstuelle forhold i kommunerne

Fritidsområdet

4.1

4.2

Velfærdsaftaler på ældreområdet

Igangsatte aktiviteter

Potentiale for og indikationer på virkninger

105

112

118

127

4.3 Arbejdet med regler og dokumentation

4.4 Arbejdet med de andre elementer i velfærdsaftalerne

4.5

Øvrige kontekstuelle forhold i kommunerne

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

5.1

5.2

Tværgående erfaringer med velfærdsaftaler

Erfaringer på tværs af velfærdsområderne

Forskelle mellem kommuner inden for et velfærdsområde

130

137

Konklusion og opmærksomhedspunkter

Konklusion

Opmærksomhedspunkter

140

145

Litteratur

Bilag 1 Metodebeskrivelse

A. Spørgeskemaundersøgelse

B. Skriftligt dokumentationsmateriale

C. Kvalitative interviews

146

147

150

152

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Hovedresultater

Denne midtvejsevaluering fremlægger de første samlede erfaringer med ar-

bejdet omkring velfærdsaftalerne på hhv. dagtilbuds-, folkeskole-, og ældre-

området. Lovgivningen trådte i kraft i maj 2021, og velfærdsaftalerne løber

frem til september 2024.

Med i velfærdsaftalerne er syv forsøgskommuner. På dagtilbudsområdet er

der indgået lokale velfærdsaftaler med Helsingør og Rebild Kommuner, på fol-

keskoleområdet er det Esbjerg og Holbæk Kommuner, og på ældreområdet er

der indgået velfærdsaftaler med Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner.

Et centralt element i velfærdsaftalerne er frisættelse fra statslige og kommu-

nale regler. Der skal skabes mulighed for et større fagligt handlerum for de le-

dere og medarbejdere, som er tættest på borgeren. Samtidig skal der udvikles

lokale løsninger tæt på borgeren og med aktiv medarbejderinddragelse. Målet

er at inspirere til forbedring af velfærden på tværs af landets kommuner.

Stort kommunalt engagement i arbejdet med

velfærdsaftalerne

Der har på tværs af velfærdsområderne generelt været et stort engagement i

forhold til arbejdet med velfærdsaftalerne, og der er igangsat mange lokale

forsøg. På folkeskoleområdet retter forsøgene sig mod en lokal gentænkning

på den enkelte skole af skoledagen – ved kortere skoledage, tovoksen-ordnin-

ger, nye fag mv. På dagtilbuds- og ældreområdet er der i højere grad tale om

mere afgrænsede forsøgsaktiviteter.

På tværs af velfærdsområderne ses tegn på, at arbejdet med velfærdsafta-

lerne har skabt en anden form for kommunal styring og ledelse. Kommunale

politikere og forvaltningen har lagt mere ansvar ud til de enkelte skoler, dagtil-

bud, hjemmeplejedistrikter og plejecentre. Oplevelsen er, at det har skabt en

anden og mere dialogbaseret samarbejdsform internt i kommunen.

I forhold til elementerne i velfærdsaftalerne er der særligt arbejdet med at

skabe en øget faglig frihed for medarbejderne, og der har på tværs af vel-

færdsområderne været positive erfaringer med den øgede faglige frihed.

Navnlig muligheden for i højere grad at kunne bruge sin faglige dømmekraft i

mødet med borgerne/børnene i stedet for at følge et fast regelsæt tages der

positivt imod. Dette gælder også på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, hvor

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

oplevelsen forud for arbejdet med velfærdsaftalerne var, at man som medar-

bejderne i forvejen havde et stort fagligt råderum. I forhold til øget nærhed til

borgeren og øget medarbejderinddragelse (også på det formelle niveau) ar-

bejder kommunerne konstruktivt på at skabe de rette rammer for dette,

selvom arbejdet endnu ikke alle steder er kommet så langt.

Det fremgår af de interviews, der er gennemført på de tre velfærdsområder

med borgere, elever og forældre, at der generelt tages positivt imod de nye

forsøgsaktiviteter. Forsøgene er dog endnu ikke fuldt ud udviklet og imple-

menteret, og det gør det vanskeligt for borgerne at vurdere, hvad der kommer

ud af dem i sidste ende.

Forskellige tilgange trods tæt samarbejde

mellem kommunerne

På alle tre velfærdsområder har forsøgskommunerne arbejdet sammen og lø-

bende udvekslet erfaringer. På trods af dette ses nogle forskelle i tilgangen til

arbejdet med velfærdsaftalerne.

På ældreområdet er der eksempelvis i Viborg Kommune gennemført en bred

inddragelsesproces af medarbejdere og borgere. I Langeland Kommune har

man været udfordret i forhold til den kommunale økonomi, hvilket bl.a. har re-

sulteret i en mere afgrænset inddragelsesproces. Middelfart Kommune har

bl.a. valgt at oprette en taskforce, der går på tværs af ældreområdet, for på

den måde at søge at reducere kommunale dokumentationskrav.

På dagtilbudsområdet har kommunerne fastsat forskellige kommunale hegns-

pæle. Man har i Helsingør Kommune fasholdt en kommunal hegnspæl om

sprogvurderinger af alle børn, når de er 2, 3 og 5 år og krav om en bestemt

normering i daginstitutionerne. I Rebild Kommune har man fastsat en hegns-

pæl om kommunens mål og retning på dagtilbudsområdet.

På folkeskoleområdet har Esbjerg Kommune indgået samarbejdsaftaler med

hver enkelt skole for på den måde at rammesætte arbejdet med velfærdsafta-

len. I Holbæk Kommune har man lavet et mere overordnet retningspapir gæl-

dende for alle skoler i kommunen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Arbejdet med velfærdsaftaler på tre

velfærdsområder

Denne midtvejsevaluering har fokus på, hvilke aktiviteter der er sat i gang , og i

hvilken grad frisættelsen fra regler og de øvrige elementer i velfærdsaftalerne

har haft betydning for de igangsatte aktiviteter. Nedenfor er en kort opsamling

af resultaterne med forsøgene på de tre velfærdsområder:

Dagtilbudsområdet:

I Helsingør og Rebild Kommuner er forsøg målrettet øget

samarbejde i dagplejen, forsøg med ændret organisering, øget fokus på faglig

refleksion og faglig sparring samt ændrede åbningstider i dagtilbuddene ek-

sempler på nogle af de større forsøg.

Den primære forandring, som fremhæves af kommunerne, er kulturændringer

på både forvaltnings- og dagtilbudsniveau, herunder en ændring af samarbej-

det mellem forvaltning og dagtilbud samt ændringer i samarbejdet mellem dag-

tilbuddene. Der er en oplevelse af, at en positiv samarbejdskultur i kommunerne

er udviklet yderligere og virker fremmende for nytænkning af lokale pædagogi-

ske tiltag.

Det vurderes overordnet, at hovedparten af de igangsatte forsøgsaktiviteter

på dagtilbudsområdet ikke har krævet en frisættelse fra lovgivningen. Nogle

forsøgsaktiviteter relateret til arbejdet med pædagogiske læreplaner, sprog-

vurderinger af børn, frokostordninger samt forældrebestyrelser har dog kræ-

vet mulighed for at fravige statslige regler.

Kommunerne oplever, at der også forud for og ved igangsættelsen af de lo-

kale velfærdsaftaler var en oplevelse af høj grad af faglig frihed, nærhed til

børn og forældre samt en høj grad af medarbejderinddragelse. Det øgede fo-

kus på elementerne i velfærdsaftalerne opfattes dog som positivt.

Folkeskoleområdet:

I Esbjerg og Holbæk Kommuner er forsøg med en kortere

skoledag ofte i kombinationen med flere timer med to voksne i undervisningen

særligt udbredt. Der er også forsøg med oprettelse af nye fag og sammenlæg-

ning af eksisterende fag.

Der er på skolerne især arbejdet med at udvide det faglige råderum for medar-

bejderne, at inddrage eleverne mere i undervisningen samt at inddrage lærere

og pædagogisk personale i udviklingen af forsøgsaktiviteter. De største udfor-

dringer ses i forhold til en udvidet elevinddragelse og en formel medarbejder-

inddragelse.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Medarbejdere og ledere på skolerne vurderer, at der med disse forsøg er et

potentiale for øget kvalitet for eleverne, særligt i forhold til elever i udsatte po-

sitioner, og elevernes trivsel generelt. Også i forhold til lærerne og det pæda-

gogiske personale er der et potentiale for gennem arbejdet med velfærdsafta-

lerne at øge deres trivsel og motivation. ”Potentiale” henviser her til, hvor le-

dere og medarbejdere (uafhængigt af velfærdsaftaler) vurderer, at der er rum

for forbedring.

Forsøgsaktiviteterne har i vid udstrækning krævet fritagelse fra national lov-

givning. Skolerne er dog ikke fritaget fra afholdelse af folkeskolens afgangs-

prøver i deres nuværende form, dog med enkelte undtagelser. Det fremhæves

især af lærere og skoleledere, at det har begrænset frisættelsen og mulighe-

derne for at udvikle og igangsætte nye tiltag, særligt i udskolingen. Derudover

fremgår det også, at frisættelsen har ført til en decentralisering af beslut-

ningskompetence og nye former for samarbejde mellem den kommunale for-

valtning og skolerne.

Ældreområdet:

Der er i Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner særligt

igangsat aktiviteter på plejecentre og i hjemmeplejen/sygeplejen. Forsøgene

retter sig især mod ændrede arbejdsgange, arbejdet med at målrette og ned-

bringe dokumentation samt afprøvning af andre indsatser til borgerne.

Medarbejdere og nærmeste ledere vurderer, at der i særlig grad er et potenti-

ale i forhold til at reducere dokumentation, målrette tilbud og frigive tid til

mere nærvær med borgeren. Dette gælder eksempelvis forsøg med fleksible

og borgernære indsatser i hjemmeplejen samt forsøg omkring mere individuelt

baserede forebyggende hjemmebesøg.

Kun få forsøgsaktiviteter har krævet fritagelse fra national lovgivning. Disse for-

søgsaktiviteter omhandler forebyggende hjemmebesøg, det kommunale tilsyn

på plejecentre og madservice på dagcentre. De øvrige forsøgsaktiviteter, der

ikke har krævet fritagelse fra national lovgivning, fokuserer især på at forenkle

og målrette kommunale arbejdsgange, regulering og dokumentationskrav. Det

skal bemærkes, at kommunerne på undersøgelsestidspunktet planlagde at

igangsætte flere forsøgsaktiviteter, som kræver en national lovfritagelse.

Medarbejdere og lokale ledere bakker positivt op om de elementer, der indgår

i velfærdsaftalerne. Det gælder særligt arbejdet med at skabe et øget fagligt

råderum. En øget faglig frihed giver mulighed for at komme tættere på borge-

ren og bruge mere tid på opgaver, som opleves som meningsfulde. I forhold til

medarbejderinddragelse er der navnlig arbejdet med inddragelse af medarbej-

dere i idéudviklingsprocesser og processer, hvor idéer fra medarbejdere er

blevet konkretiseret til forsøgsaktiviteter.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Opmærksomhedspunkter og slutevaluering i

2024

Samlet set er der blandt de syv forsøgskommuner overvejende positive erfa-

ringer med velfærdsaftalerne. I det fremadrettede arbejde med frisættelse af

kommunerne har VIVE dog også iagttaget nogle dilemmafyldte eller kritiske

forhold, som gør sig generelt gældende.

For det første har VIVE iagttaget et dilemma i forhold til på den ene side at

vise medarbejdere og nærmeste ledere tillid og skabe plads til faglighed og på

den anden side fastlægge rammer og mål for indsatsen. De første erfaringer

peger på, at det er en vanskelig balancegang.

For det andet har VIVE iagttaget, at uddelegeringen af ansvar til dagtilbud, sko-

ler og ældreenheder og det større lokale faglige råderum kan skabe større for-

skelle i de faglige tilgange og kvaliteten af de tilbud, som borgerne/børnene mø-

der. Det er endnu for tidligt at vurdere, om det vil gøre sig gældende i praksis.

I forhold til egentlige virkninger af forsøgene er dette for tidligt at konkludere

på, men denne midtvejsevaluering peger bl.a. på, hvor der er potentiale for

forbedringer i velfærden, og hvor der er indikationer på forandringer og virk-

somme indsatser. Den endelige evaluering af velfærdsaftalerne offentliggøres

i slutningen af 2024. På dette tidspunkt har de kommunale tiltag og lokale for-

søgsaktiviteter haft tid til at virke, og det vil være muligt mere præcist at op-

gøre virkninger af velfærdsaftalerne for borgerne/børnene.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

1.1

Indledning

Baggrund

Der er i december 2020 indgået politiske aftaler om etablering af velfærdsaf-

taler på hhv. dagtilbuds-, folkeskole-, og ældreområdet.

Følgende punkter er

gennemgående i de politiske aftaler på områderne:

Boks 1.1

Punkter i velfærdsaftalerne



Det specificeres, at man fra politisk side skal skabe større handlerum

for offentligt ansatte.

Der skal skabes mere plads til omsorg, nærvær og relationer i mødet

med borgeren.

Medarbejdere og ledere frisættes fra statslig regulering, og det frem-

går, at kommunen har forpligtet sig til ligeledes at frisætte medarbej-

dere og ledere fra en række kommunale regler, procedurer mv.



Medarbejdere og brugere på området inddrages aktivt i de lokale pro-

cesser med at skabe nye løsninger.

Velfærdsaftalen mellem regeringen og kommunen skal følges op af

kommunen. Det skal specificeres, hvad de kommunale mål og rammer

for velfærdsaftalen er, ligesom kommunen kan vælge at indgå lokale

samarbejdsaftaler mellem kommunen og lokale enheder.

De politiske aftaler har udmøntet sig i Lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds-

området og folkeskoleområdet og Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet,

som begge trådte i kraft den 15. maj 2021. Lovene er gældende frem til den

30. september 2024. Ambitionen har været ”at frisætte udvalgte kommuner og

tilbud (…) med henblik på at udvikle velfærden på områderne og skabe større

Regeringen (2020a); Regeringen (2020b); Regeringen (2020c); Regeringen (2020d).

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

handlerum for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og nærværet i

velfærden til gavn for borgeren.”

På baggrund af de politiske aftaler og lovgivningen om velfærdsaftaler er der

indgået specifikke velfærdsaftaler mellem regeringen og de enkelte kommu-

ner. På dagtilbudsområdet blev der den 22. juni 2021 indgået velfærdsaftaler

med kommunerne Helsingør og Rebild, og på folkeskoleområdet blev der sam-

tidig indgået velfærdsaftaler med Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune.

På

ældreområdet er der i september 2021 indgået velfærdsaftaler med kommu-

nerne Langeland, Middelfart og Viborg. Arbejdet med velfærdsaftalerne blev

altså igangsat i kommunerne lidt senere på ældreområdet.

I disse aftaler er der er nogle centrale lovmæssige hegnspæle, som kommuner

og lokale enheder fortsat vil skulle efterleve. På folkeskoleområdet er der ek-

sempelvis indgået aftale om, at kommuner og folkeskoler fortsat skal efterleve

folkeskolens formålsparagraf, at kommunalbestyrelsens ansvar for at føre til-

syn og sikre børn ret til vederlagsfri undervisning opretholdes, at forældres ret

til frit skolevalg opretholdes m.m.

Derudover er det muligt for kommunerne i de lokale velfærdsaftaler at fast-

sætte kommunale hegnspæle, som de lokale enheder fortsat skal efterleve.

Ud over sådanne evt. kommunale hegnspæle, så vil de lokale enheder være

frisat fra øvrige kommunale regler, procedurer og retningslinjer.

1.2

Formål med evalueringen

Evalueringen er designet som en virknings- og implementeringsevaluering. I

virkningsevalueringen er det overordnede spørgsmål: Hvad virker i velfærdsaf-

talerne og for hvem virker det? I implementeringsevalueringen er det overord-

nede spørgsmål: Hvordan er de intentioner der ligger i velfærdsaftalerne kon-

kret blevet implementeret på de forskellige velfærdsområder og i de forskel-

lige kommuner? Når der i rapporten løbende henvises til ”velfærdsaftalerne” re-

fereres først og fremmest til de lokale velfærdsaftaler, der er indgået mellem re-

geringen og hver af de syv forsøgskommuner.

Denne viden skal bruges til at vurdere, hvorvidt antagelserne i velfærdsafta-

lerne fører til positive resultater, og hvorvidt de opnåede resultater i forsøgs-

kommunerne kan understøtte politikudviklingen i forhold til kvalitetsudvikling

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds- og folkeskoleområdet (2021); Lov om velfærdsaftale på ældre-

området (2021).

Se eksempelvis velfærdsaftale mellem regeringen og Esbjerg Kommune: https://skoler.esbjerg.dk/Fi-

les/Filer/Folkeskole/Fremtidens%20folkeskole/Den%20endelige%20velf%C3%A6rdsaftale.pdf

Se – https://skoler.esbjerg.dk/Files/Filer/Folkeskole/Fremtidens%20folkeskole/Aftale-

tekst%20om%20velfaerdsaftaler%20p%C3%A5-folkeskoleomr%C3%A5det.pdf

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

og i forhold til den statslige regulering af velfærdsområderne. VIVE vurderer,

at de mest centrale og gennemgående antagelser er følgende:



Regelfritagelser skaber rum for udvikling af nye lokale velfærdsløsnin-

ger. En frisættelse fra lovgivning og kommunale regler giver nye mulighe-

der for nytænkning.



Tillid og fagligt råderum skaber nye løsninger. Nye måder at løse vel-

færdsudfordringer vil spire frem, når der vises tillid og gives plads til fag-

lighed.



Resultater opstår i mødet mellem borgere og medarbejdernes faglighed.

Borgernes møde med fagligt dygtige og omsorgsfulde offentligt ansatte

gør den afgørende forskel.



Medarbejderinddragelse og samarbejde er centralt for udvikling af vel-

færd. Medarbejdere og ledere tæt på borgerne skal inddrages i beslutnin-

ger omkring opgaveløsningen.

I virkningsevalueringen undersøger vi, hvilke af de igangsatte aktiviteter der

virker – og for hvem det virker (undersøgelsesspørgsmål 2). I implemente-

ringsevalueringen ser vi på, hvordan man på det enkelte velfærdsområde, i

den enkelte kommune og i enkelte enheder (dagtilbud, skoler, hjemmeplejeen-

heder m.m.) har arbejdet med de forskellige elementer fra de indgåede vel-

færdsaftaler, og hvilken betydning det har for de opnåede resultater (under-

søgelsesspørgsmål 1, 3, 4, og 5):

Hvilke aktiviteter har kommunerne igangsat som følge af velfærdsafta-

lerne?

Hvilke forsøgsaktiviteter er igangsat lokalt i kommunerne, og er der

forskelle i volumen og typen af aktiviteter mellem de forskellige

velfærdsområder og de forskellige kommuner?

I hvilken grad har arbejdet med velfærdsaftalerne ført til en æn-

dring i den kommunale styring og ledelse, og vurderes sådanne

eventuelle ændringer at have en mere generel betydning for for-

søgsaktiviteterne og de forventede resultater?

2. Hvilke virkninger/effekter har arbejdet med velfærdsaftalerne i forhold

til borgerne og i forhold til udførende medarbejdere og lokale ledere?

a) Hvad er de oplevede virkninger blandt borgerne af forsøgsaktivite-

terne, og er der forskelle i oplevelsen mellem de forskellige vel-

færdsområder og de forskellige kommuner?

b) Hvilke virkninger har velfærdsaftalerne for medarbejdere og nær-

meste ledere i forhold til trivsel, motivation og sygefravær?

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

3. I hvilken grad kan det sandsynliggøres, at opnåelsen af resultater skyl-

des de nye rammebetingelser under velfærdsaftalerne?

a) Hvilken betydning har muligheden for at fravige statslige regler?

b) Hvilken betydning har undtagelserne fra kommunal regulering?

4. I hvilken grad kan det sandsynliggøres, at opnåelsen af resultater skyl-

des de procesmekanismer, der igangsættes som følge af velfærdsafta-

lerne?

a) Hvilken betydning har arbejdet med at skabe et øget fagligt råde-

rum for medarbejderne tæt på borgeren?

b) Hvilken betydning har arbejdet med at skabe en større nærhed til

borgeren i det daglige arbejde?

c) Hvilken betydning har arbejdet med at skabe en øget medarbejder-

inddragelse?

5. I hvilken grad varierer opnåelsen af resultater i forhold til kontekstuelle

betingelser i de enkelte kommuner?

a) Skyldes opnåelsen af resultater forhold i de enkelte kommuner, der

ligger uden for velfærdsaftalerne (fx tid og ressourcer), og har

dette betydning for virkningerne af forsøgsaktiviteterne?

Midtvejsevalueringen dækker perioden fra maj 2021, hvor love om velfærdsaf-

taler blev indgået, og frem til efteråret 2022, hvor dataindsamlingen blev af-

sluttet. I denne periode har kommunerne draget de første og foreløbige erfa-

ringer med arbejdet med de lokale velfærdsaftaler, og det er disse erfaringer,

der fremdrages her.

Det betyder også, at særligt undersøgelsesspørgsmål 2 om virkninger/effekter

af de igangsatte aktiviteter kun kan belyses i begrænset omfang i form af sub-

jektive vurderinger af potentialet for virkninger, som det fremtræder midtvejs i

forsøget. I slutrapporten i 2024 vil vi kunne behandle dette undersøgelses-

spørgsmål mere indgående, når der er gennemført en slutmåling blandt med-

arbejdere og nærmeste ledere, og når der er gennemført flere interviews med

berørte borgere/børn/forældre. Derudover vil registerdata på borger- og med-

arbejderniveau blive inddraget i det omfang, at det er muligt.

Der er i midtvejsevalueringen gennemført 12 interviews med borgere/børn/for-

ældre (se afsnit 1.3.3). Disse interviews har først og fremmest illustrativ karakter

og bliver i rapporten brugt til at vise, hvordan forsøgsaktiviteter opleves. Inter-

viewene kan her i 2022 ikke bruges til egentlige vurderinger af forsøgsaktivite-

ternes virkninger på borgerniveau, da forsøgene endnu er under udvikling.

På baggrund af det overordnede formål med de politiske aftaler og Lov om

velfærdsaftalen kan der skitseres en overordnet forandringsteori - en form for

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

logik, der beskriver, hvordan det lokale arbejde med velfærdsaftalerne forven-

tes at skabe den ønskede forandring.

Figur 1.1

Forandringsteori bag velfærdsaftalerne og evalueringens

fokusområder

De fem grundlæggende elementer i forandringsteorien (nummereret 1-5 i Figur

1.1) er også afspejlet i evalueringens fem overordnede undersøgelsesspørgsmål:

Hvilke aktiviteter sættes i gang i forbindelse med velfærdsaftalerne?

Hvilke virkninger/effekter fører de igangsatte aktiviteter til?

I hvilken grad skyldes det de nye rammebetingelser?

Hvordan har man lokalt arbejdet med de øvrige elementer i velfærds-

aftalerne?

Er der øvrige forhold, som har betydning for opnåelsen af resultater.

Som nævnt vil undersøgelsesspørgsmål 2 om virkninger/effekter af de igang-

satte aktiviteter kun kunne belyses i begrænset omfang i midtvejsevalueringen i

form af subjektive vurderinger af den oplevede virkning og potentialet for virk-

ninger. ”Potentialet for virkninger” henviser her til lederes og medarbejderes

vurdering af (uafhængigt af velfærdsaftaler), hvor der er rum for forbedring.

1.3

Kort om evalueringens metode

Midtvejsevalueringen bygger på indsamling og behandling af tre typer af data:

en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i institutioner/tilbud og

deres nærmeste ledere i de syv kommuner, skriftligt dokumentationsmateriale

fra kommunerne og kvalitative interviews med udvalgte medarbejdere, ledere

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

og borgere i de syv kommuner. I det følgende præsenteres dette kort. I rap-

portens bilag er evalueringens metode beskrevet mere i detaljer.

1.3.1

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og nærmeste

ledere i de syv kommuner

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelsen med medarbejdere og le-

dere på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, der er involverede i arbej-

det med velfærdsaftalerne i de syv kommuner. Svar fra spørgeskemaundersø-

gelsen er afrapporteret i et tidligere VIVE-notat (Hjelmar m.fl. 2022).

Spørgeskemaundersøgelsen er en baselinemåling (førmåling). I denne base-

linemåling giver medarbejdere og nærmeste ledere et øjebliksbillede af ople-

velsen af kvalitet og måder at løfte kvaliteten på inden for de forskellige vel-

færdsområder før/ved igangsættelsen af arbejdet med velfærdsaftalerne.

Spørgeskemaundersøgelsen vil blive gentaget som en eftermåling i slutningen

af forsøgsperioden (2024), og det vil da være muligt at se, om vurderingen af

kvalitet i indsatsen og vurderingen af de elementer, der har en betydning for

opnåelsen af kvalitet, har ændret sig i forsøgsperioden.

Baselinemålingens datagrundlag består af i alt 3.994 unikke besvarelser fra le-

dere og medarbejdere. Der indgår 558 svar fra dagtilbudsområdet, 1.712 svar

fra folkeskoleområdet og 1.724 svar fra ældreområdet. Data er indsamlet i pe-

rioden fra start august til start oktober 2021. VIVE gennemførte derudover på

folkeskoleområdet en kort tillægsundersøgelse blandt pædagogisk personale

på fritids- og folkeskoleområdet i perioden fra slut november 2021 til midt ja-

nuar 2022.

Spørgeskemaerne på tværs af de tre områder vedrører primært spørgsmål om

oplevelsen af kvalitet samt oplevelsen af betydningen af faglig frihed og tillid,

borgeren i centrum, medarbejderinddragelse samt regler og dokumentation. I

spørgeskemaet indgik desuden nogle baggrundsspørgsmål.

Der blev opnået en samlet besvarelsesprocent for medarbejdere og ledere på

68,5 % på dagtilbudsområdet, 63,5 % på folkeskoleområdet og 68,2 % på æld-

reområdet. Besvarelsesprocenterne er relativt ensartede på tværs af de syv

kommuner (Hjelmar m.fl. 2022).

Antallet af besvarelser (n) varierer mellem spørgsmålene. Denne variation

skyldes, at nogle respondenter er faldet fra undervejs i deres besvarelse, og

at ’ved ikke’-besvarelser for de enkelte spørgsmål er frasorteret i den efterføl-

gende databehandling.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Spørgeskemaundersøgelsen havde to spørgsmål med åbne svarkategorier. De

to spørgsmål omhandlede respondentens oplevelse af 1) opgaver, der ikke er

meningsfyldte, og der ikke understøtter arbejdet med at levere kvalitet og 2)

de vigtigste områder at arbejde med for at skabe øget kvalitet. Svarene på

disse spørgsmål er kodet i Nvivo i tematiske koder og kategoriseret under de

hovedelementer, der indgår i velfærdsaftalerne (faglig frihed og tillid, medar-

bejderinddragelse og nærhed til borgeren), regler og dokumentation, samt en

’andet’-kategori.

1.3.2

Skriftligt dokumentationsmateriale fra kommunerne

VIVE har løbende modtaget skriftlig dokumentationsmateriale fra både forvalt-

ningerne og de enkelte dagtilbud, skoler og ældreenheder. Det drejer sig bl.a.

om notater fra møder med forældre i forbindelse med arbejdet med velfærds-

aftalerne, interne evalueringer og skemaer til specifikke forsøgsaktiviteter.

I perioden ultimo 2021 til primo 2022 har ledelse eller andre nøglepersoner på

de enkelte skoler/daginstitutioner/enheder inden for ældreområdet beskrevet

de på tidspunktet igangsatte og planlagte forsøgsaktiviteter. Disse aktivitets-

beskrivelser har VIVE efterfølgende systematiseret i en database. På dagtil-

budsområdet har kommunerne primo 2023 haft mulighed for at bidrage med

supplerende oplysninger om igangsatte forsøgsaktiviteter.

I opgørelsen af forsøgsaktiviteter i rapporten tager vi direkte udgangspunkt i

det, som kommunerne selv definerer som forsøgsaktiviteter – det dækker

både lokale aktiviteter målrettet borgerne/børnene og nye forvaltningsmæs-

sige tiltag. VIVE har ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt en forsøgsaktivitet

lever op til specifikke kriterier, fx at aktiviteten er nyskabende og virkningsfuld

(innovativ). Det skal nævnes, at flere af kommunerne selv primært bruger be-

tegnelsen ”prøvehandlinger” om deres forsøgsaktiviteter.

Indsamlingsmetoden varierer på tværs af kommuner. Nogle kommuner har

selv været ansvarlige for indsamlingen, mens VIVE har været ansvarlig i andre

kommuner. Variationen skyldes en opmærksomhed på at pålægge de delta-

gende institutioner mindst muligt dokumentationsarbejde.

I indberetningen af forsøgsaktiviteter er der en variation i, hvad de enkelte in-

stitutioner har opgjort som én forsøgsaktivitet. Nogle har opgjort hver enkelt

forsøgsaktivitet som en forsøgsaktivitet for sig, eksempelvis kortere sko le-

dage og tolærerordning. Andre har puljet en række aktiviteter som én samlet

forsøgsaktivitet, enten fordi formål og fokus i forsøgsaktiviteterne er det

samme, eller fordi de organisatorisk er med til at muliggøre hinanden. I opgø-

relsen af antallet af forsøgsaktiviteter er der taget udgangspunkt i, hvad insti-

tutionerne selv har defineret som én forsøgsaktivitet.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

1.3.3

Kvalitative interviews med udvalgte medarbejdere, ledere og

borgere

VIVE har i for- og sensommeren 2022 gennemført casebesøg i hver af de syv

kommuner. Hvert casebesøg har indeholdt to lokale besøg – to dagtilbud, to

folkeskoler eller to ældreenheder – og et besøg i den kommunale forvaltning.

De besøgte cases er udvalgt ud fra en vurdering af det aktuelle potentiale for

at arbejde med velfærdsaftalerne. Udvælgelsen er sket på baggrund af de

samlede aktivitetsbeskrivelser.

Under besøgene blev der gennemført kvalitative interviews med ledelsen og

medarbejdere fra de udvalgte institutioner, folkeskoler og ældreenheder samt

interviews med relevante medarbejdere på forvaltningsniveau. Efterfølgende

er der foretaget individuelle interviews med elever, forældre og borgere.

I alt er der foretaget 37 interviews med i alt 43 lokale medarbejdere og 24 lokale

ledere samt 20 repræsentanter fra forvaltningsledelserne. Derudover er der fo-

retaget interviews med 12 borgere/elever.

Det kunne også have været relevant

at interviewe lokale politikere samt interessenter på området (fx faglige organi-

sationer). Dette er dog mere relevant i slutrapporten i 2024, hvor forsøgsaktivi-

teterne er længere i deres udvikling, og virkninger/effekter er tydeligere.

Interviewene er foretaget med semistrukturerede interviewguides med generi-

ske spørgsmål tilrettet hvert enkelt velfærdsområde. Temaerne har været op-

levelsen af inddragelse i arbejdet med velfærdsaftalerne, oplevet indflydelse,

forandringer og udfordringer samt gevinster ved at være med i forsøget.

Alle interviews er skrevet ud i udførlige referater og gemt på VIVEs sikrede

drev. Passager i interviewene er bearbejdet i koder omhandlende de tre typer

af procesmekanismer, regler og dokumentation samt en øvrig kategori: faglig

frihed og tillid, medarbejderinddragelse, borgerinddragelse og nærhed, regler

og dokumentation samt øvrige forhold. Det kodede materiale er efterfølgende

kondenseret til analytiske pointer. De analytiske pointer indgår i analyserne i

samspil med fund fra de øvrige indsamlede data. Alle anvendte citater er skre-

vet ud i deres fulde ordlyd og alle sted- og personhenførbare oplysninger er

søgt anonymiseret.

For en oversigt over fordelingen af interview, se bilag 1, bilagstabeller B.0.3-B.0.5.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

1.4

Læsevejledning

I kapitel 2-4 ser vi på erfaringerne på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældre-

området. Først i hvert delkapitel redegøres for rammerne for forsøget og del-

analysens hovedpointer. Hvert enkelt kapitel er derefter struktureret ud fra

undersøgelsesspørgsmålene og de elementer, der fremgår af Figur 1.1. Vi har

for hvert delafsnit indføjet en lille oversigtsfigur, som illustrerer, hvilket ele-

ment af evalueringen som er i fokus i det pågældende afsnit.

Kapitel 2-4 er bl.a. baseret på VIVEs baselinemåling og på interviews med

medarbejdere og ledere i de syv kommuner. Læseren bedes være opmærk-

som på, at baselinemålingen udgør et øjebliksbillede af, hvordan medarbej-

dere og nærmeste ledere forud for forsøgenes igangsættelse/i forsøgenes

opstartsfase vurderede en række af de forhold, der indgår i velfærdsafta-

lerne, mens interviewene er gennemført i 2022, hvor forsøgene var i gang.

Baselinemålingen giver et billede af udgangspunktet for arbejdet med vel-

færdsaftalerne (er der et problem?), mens interviewene (og dokumentations-

materiale fra kommunerne) giver et billede af, hvor langt man i kommunerne er

nået med dette arbejde.

I kapitel 5 opsamles de tværgående erfaringer. Først ser vi på erfaringerne på

tværs af dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet. Derefter ser vi på forskelle

mellem kommunerne inden for hvert af de tre velfærdsområder.

I kapitel 6 er der en konklusion på arbejdet med velfærdsaftalerne på hvert af

de tre velfærdsområder, en opsamling på de tværgående erfaringer, og VIVE

peger på nogle opmærksomhedspunkter i det fremadrettede arbejde med fri-

sættelse. Evalueringens metode er nærmere beskrevet i bilag 1.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Velfærdsaftaler på

dagtilbudsområdet

I dette kapitel ser vi på arbejdet med de lokalt indgåede velfærdsaftaler på dag-

tilbudsområdet i Helsingør Kommune og Rebild Kommune. Kapitlet har til formål

at give et overblik over igangsatte aktiviteter, belyse nuværende erfaringer med

arbejdet med velfærdsaftalerne og beskrive potentialet for virkninger af forsø-

get. Kapitlet tager afsæt i forandringsteorien bag velfærdsaftalerne.

Figur 2.1

Forandringsteori på dagtilbudsområdet

Kilde:

VIVE.

I dette indledende afsnit beskrives

hensigter

med og

rammer

for arbejdet med

velfærdsaftalerne på dagtilbudsområdet, og herefter opridser vi analysens ho-

vedpointer. Efterfølgende kommer følgende afsnit:



Første afsnit giver et overblik over

igangsatte aktiviteter

i dagtilbuddene i

de to kommuner samt en beskrivelse af nye former for organisering og le-

delse i kommunerne.



Andet afsnit fremhæver hidtidige

oplevede virkninger

af arbejdet med vel-

færdsaftalerne blandt forældre samt medarbejdere og ledelse i dagtilbud-

dene.



Tredje afsnit præsenterer en nærmere opgørelse over, hvilke forsøg der

har krævet mulighed for at fravige statslige regler, samt hvordan arbejdet

med regler og dokumentation har forandret sig i kommunerne efter vel-

færdsaftalerne.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren



Fjerde afsnit beskriver arbejdet med de tre centrale

procesmekanismer

fra

velfærdsaftalerne under overskrifterne 1) faglig frihed og tillid, 2) borger-

inddragelse og nærhed og 3) medarbejderinddragelse.



Femte afsnit redegør for de

kontekstuelle betingelser

i kommunerne, som

ikke er indeholdt i velfærdsaftalerne, og som kan have en betydning, hvad

der kommer ud af de igangsatte aktiviteter.

Hensigter og rammer for arbejdet med velfærdsaftalerne

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet trådte i kraft den 15. maj 2021

og efterfølgende blev der den 22. juni 2021 indgået lokale velfærdsaftaler med

Helsingør og Rebild Kommuner. Herefter blev arbejdet med at implementere

aftalerne sat i gang i de to kommuner. Hensigten med velfærdsaftalerne på

dagtilbudsområdet er bl.a.:



Kommunerne skal udnytte friheden til at prioritere og styrke kvaliteten i

velfærden til gavn for kommunernes børn og deres forældre.

Dagtilbuddene skal have frihed fra unødige statslige og kommunale regler.

Beslutninger om nye indsatser og arbejdsgange skal baseres på tillid til de

fagprofessionelle og lokale ledelser, beslutninger om nye indsatser skal

træffes så tæt på børn og forældre som muligt, og dagtilbuds-

ledere og pædagogisk personale inddrages aktivt i processerne med at

skabe nye løsninger.

Samtidig med at kommuner og dagtilbud frisættes fra en række regler, så er

der på både statsligt og kommunalt niveau fastholdt regulering på udvalgte

områder (hegnspæle), som kommuner og dagtilbud fortsat skal efterleve, jf.

nedenstående oversigt over statslige hegnspæle.

Aftale om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet af 9. december 2020. file:///C:/Users/B059133/Down-

loads/201209-Aftaletekst-om-velfaerdsaftaler-paa-dagtilbudsomraadet.pdf

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 2.1

Hegnspæle

Statslige hegnspæle på dagtilbudsområdet

Beskrivelse af hegnspæl

Den nuværende ansvarsfordeling fastholdes, således at kommunerne fortsat har

det overordnede ansvar. Det betyder bl.a., at kommunerne fortsat vil have ansva-

ret for at føre tilsyn med dagtilbud mv. Herudover følger, at kommunen fortsat

skal anvise pladser i tilbud under den kommunale forsyning, opkræve forældre-

betaling mv. Privatinstitutioner vil ligeledes fortsat selv skulle optage børn, op-

kræve forældrebetaling mv.

Formålsbestemmelsen for dagtilbud fastholdes. Formålsbestemmelsen fastlæg-

ger den overordnede retning, som alle dagtilbud skal arbejde efter. Det gælder

bl.a., at de skal give børn tryghed og omsorg og sikre, at de trives, lærer, dannes

og udvikles.

Reglerne om etablering og drift af daginstitutioner og dagpleje fastholdes. Det

betyder bl.a., at private leverandører, der fx er organiseret som selvejende insti-

tutioner, fortsat har etableringsret, hvis de kan leve op til de kommunalt fastsatte

godkendelseskriterier.

De nuværende regler om tilskud og forældrebetaling i dagtilbud fastholdes. Det

gælder bl.a. loftet for forældrebetalingen og retten til økonomisk fripladstilskud.

Dette omfatter også retten til at få et tilskud til en plads i en privatinstitution.

Reglerne om forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti fastholdes. Det betyder

bl.a., at kommunen fortsat skal stille de nødvendige pladser til rådighed, ligesom

forældre fortsat har ret til at få en plads i dagtilbud inden for de lovfastsatte

grænser for pasningsgarantien.

Reglerne om indhentelse af børneattester i dagtilbud mv. fastholdes. Dermed skal

der fortsat indhentes børneattester på personale, som ansættes i dagtilbud mv.

Dermed sikres det, at den enkelte arbejdsgiver oplyses om evt. seksuelle kræn-

kelser begået mod børn og unge forud for ansættelsen af personale.

Klageadgangen til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelser efter

dagtilbudsloven fastholdes i forhold til de få centrale hegnspæle samt de ret-

tigheder og krav, der gives frihed fra, men som den enkelte kommune måtte

vælge at fastholde.

Reglerne om støtte i dagtilbud fastholdes. Dermed vil kommunerne fortsat skulle

sikre børn den nødvendige støtte i dagtilbuddene.

De nuværende regler om dansk som hovedsprog fastholdes. Det betyder, at ho-

vedsproget i alle dagtilbud mv. skal være dansk. Herudover vil det fortsat gælde,

at forældre, som får tilskud til at passe deres egne børn, fortsat skal have til-

strækkelige danskkundskaber til at kunne understøtte deres børns dansksprog-

lige udvikling.

Reglerne om plads i dagtilbud i en anden kommune fastholdes. Dermed vil foræl-

dre i de to kommuner fortsat have ret til en dagtilbudsplads i en anden kommune,

hvis denne kommune ikke har lukket for ventelisterne efter reglerne herom i be-

kendtgørelse om dagtilbud.

Retten til tilskud til private pasningsordninger fastholdes. Dette omfatter bl.a. til-

skudsberegning, at dansk skal være hovedsprog, og at der skal tilrettelægges

pædagogiske læringsmiljøer, der indholdsmæssigt står mål med den pædagogi-

ske læreplan.

Kommunalbestyrel-

sens ansvar

Formålsbestem-

melse for dagtilbud

Ejer- og driftsfor-

mer, herunder etab-

leringsret for privat-

institutioner

Tilskud og foræl-

drebetaling

Forsyningsforplig-

telse og pasnings-

garanti

Børneattester

Klageadgang til An-

kestyrelsen

Støtte i dagtilbud

Dansk som

hovedsprog

Ret til plads i

anden kommune

Tilskud til private

pasningsordninger

Kilde:

Regeringen (2020b).

Kommuner og dagtilbud er kun frisat fra dagtilbudsloven og er forpligtet til at

følge lovgivningen i de tilstødende love, fx serviceloven og folkeskoleloven.

I Rebild Kommune er der fastsat kommunale hegnspæle i form af mål og ret-

ning på dagtilbudsområdet. I Helsingør Kommune har kommunen udarbejdet

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

egne kommunale hegnspæle, som på tilsvarende vis markerer, hvilke kommu-

nale regler og retningslinjer dagtilbuddene fortsat skal følge. Man har i Helsin-

gør Kommune fastsat en hegnspæl om en bestemt minimumsnormering i kom-

munens daginstitutioner samt fastsat en kommunal hegnspæl om sprogvurde-

ringer af alle børn, når de er hhv. 2, 3 og 5 år.

I begge kommuner er der endvidere fastsat lokale retningslinjer for forhold,

som ikke direkte er berørt af velfærdsaftalerne. I Rebild Kommune er der ret-

ningslinjer for forældres rettigheder på tværs, fx tilskud til pasning af eget

barn, som indirekte har betydning for de lokale dagtilbud. I Helsingør Kom-

mune har en kommunal beslutning om fastsættelse af et antal årlige lukkedage

tilsvarende en betydning for de lokale dagtilbud. Endvidere er der i begge

kommuner individuelle dagtilbud, der har fastsat lokale retningslinjer på enten

område- eller anvisningsenhedsniveau, mens andre dagtilbud ikke har fastsat

lokale retningslinjer med afgrænsninger i forhold til frisættelsen, jf. afsnit 2.1.1.

Analysens hovedpointer

Analysen på dagtilbudsområdet (afsnit 4.1 - 4.5) vedrører elementerne i foran-

dringsteorien bag velfærdsaftalerne. Velfærdsaftalerne på dagtilbudsområdet

havde på undersøgelsestidspunktet været i gang i godt et år, hvilket har sat

rammerne for midtvejsevalueringen. Analysens hovedpointer er som følger:



Igangsatte aktiviteter. De igangsatte aktiviteter er meget forskelligartede

både i relation til den tidsmæssige udstrækning af forsøgsaktiviteterne,

antallet af involverede medarbejdere og delaktiviteter samt aktiviteternes

indhold. Der foreligger ikke en udtømmende opgørelse over samtlige

igangsatte og planlagte forsøgsaktiviteter.



Arbejdet med regler og dokumentation. Det skal bemærkes, at kommu-

nerne ikke har udarbejdet oversigter over, hvor mange af de igangsatte

forsøgsaktiviteter, der har krævet frisættelse fra henholdsvis statslige og

kommunale regler. Overordnet set vurderes det, at hovedparten af de

igangsatte forsøgsaktiviteter på dagtilbudsområdet ikke har fordret fri-

sættelse fra statslige eller kommunale regler. Det vurderes videre, at der

er få forsøgsaktiviteter, som har krævet frisættelse fra statslige regler.

Disse forsøg relaterer sig til dagtilbudslovens § 8 (pædagogiske lærepla-

ner), § 11 (sprogvurderinger af børn), § 14 (forældrebestyrelser) og § 16

(frokostordninger).



Potentialet for og indikationer på virkninger. Vurderet ud fra baseline-

målingen, så er udviklingspotentialet særligt i forhold til rammerne for ar-

bejdet med børn i udsatte positioner. De tydeligste indikationer på posi-

tive virkninger ses i forlængelse af den kulturændring og den ændring i

samarbejdet internt i kommunen, som velfærdsaftalerne har medført.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren



Virksomme mekanismer. Den primære forandring, som fremhæves af

kommunerne, er en positiv kulturændring som følge af frisættelsen, her-

under en ændring af samarbejdet mellem forvaltning og dagtilbud samt

samarbejdet mellem dagtilbuddene. Forsøgsaktiviteter målrettet organi-

sering af arbejdet har i flere dagtilbud ført til en oplevelse af en større

grad af systematik og fokus i det pædagogiske arbejde. Flere ledere og

medarbejdere giver desuden udtryk for, at inddragelse af medarbejderne

og en oplevelse af øget faglig frihed har medført en øget grad af motiva-

tion og medarbejdertilfredshed.

2.1

Igangsatte aktiviteter

Dette afsnit redegør for de

forsøgsaktiviteter, der er

igangsat lokalt i dagtilbud-

dene (afsnit 2.1.1) samt for

ændringer i den kommunale

organisering og ledelse, som

arbejdet med velfærdsafta-

lerne har ført til i de to kom-

muner (afsnit 2.1.2).

Følgende antal daginstitutio-

ner indgår i velfærdsaftalefor-

søgene:

Helsingør Kommune:



24 kommunale daginstitutioner og selvejende daginstitutioner.

Rebild Kommune:



22 kommunale daginstitutioner

69 kommunale dagplejere

2.1.1

1 stordagpleje og et gæstehus Aktiviteter lokalt i dagtilbuddene

I dette afsnit beskriver vi de forsøgsaktiviteter, der er igangsat i dagtilbud-

dene som følge af arbejdet med velfærdsaftalerne.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Ideudvikling og planlægning

Foruden de statslige og kommunalt fastsatte hegnspæle, har dagtilbudslede-

ren i nogle af de deltagende dagtilbud fastsat lokale retningslinjer som ramme

omkring idéudviklingen i forbindelse med velfærdsaftalerne. Eksempelvis har

en dagtilbudsleder i Rebild Kommune prioriteret, at der fortsat skal gennemfø-

res sprogvurderinger i dagtilbuddet, selvom det ikke længere er hverken et

lovgivningsmæssigt krav eller et kommunalt fastsat krav (kommunal hegns-

pæl). En anden dagtilbudsleder har valgt, at en allerede igangsat indsats til

styrkelse af det skriftlige arbejde i institutionen skulle videreføres som en del

af arbejdet med velfærdsaftalerne. Nogle af de interviewede ledere nævner

også, at lokalpolitiske signaler, som kommunen ikke har fastsat som en kom-

munal hegnspæl, har været rammesættende for arbejdet. Det gælder eksem-

pelvis kommunalpolitiske ønsker om øget forældreinddragelse i dagtilbud.

Forældrebestyrelserne har i varierende grad været involveret i idéudviklingen i

de fire dagtilbud, hvor der er gennemført interviews. Bestyrelserne har bl.a.

haft forslag til organisatoriske og driftsmæssige ændringer, fx ændringer i åb-

ningstider og madordning. Forældrene har i mindre grad haft forslag til nye

pædagogiske aktiviteter. I nogle af dagtilbuddene har der været eksperimen-

teret med metoder til inddragelse af børnenes perspektiver i idéudviklingen.

På tværs af kommuner og dagtilbud beskriver de interviewede ledere og med-

arbejdere, at et centralt element i den lokale idéudviklingsproces har været en

række indledende fælles refleksioner over, hvad det mere konkret betyder at

være frisat. Der er blandt de interviewede en oplevelse af, at der på dagtil-

budsområdet ikke er mange nationale og kommunale regler, som dagtilbud-

dene kan frisættes fra. På den baggrund fortæller de interviewede, at det har

været drøftet, hvad dagtilbuddene konkret var frisat fra, samt hvad de var

frisat til.

Medarbejderne har bidraget til idéudvikling og planlægning af aktiviteterne

gennem en række lokale processer i de enkelte dagtilbud, hvor man har drøf-

tet, hvilke opgaver man kunne ønske at reducere, hvilke mulige aktivi teter der

kunne igangsættes, samt prioritering af, hvilke nye aktiviteter der skulle igang-

sættes først. Mens nogle dagtilbudsledere, som nævnt, har fastsat lokale ret-

ningslinjer med afgrænsninger for arbejdet med frisættelsen, har dette ikke

været tilfældet i andre dagtilbud. De interviewede ledere og medarbejdere be-

skriver på tværs af kommunen, at medarbejdere i dagtilbuddene i varierende

grad har efterspurgt ledelsesmæssige rammer for idéudviklingen, herunder for

omfang og længde af forsøgsaktiviteter. Således har der i arbejdet med vel-

færdsaftalerne været efterspurgt rammesætning og mulighed for at følge op

på fastsatte mål som en ramme om det øgede faglige råderum. I alle dagtilbud

har der været bottom-up-processer, hvor medarbejderne er inddraget i udvik-

lingen af aktiviteter.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Flere af de interviewede ledere og medarbejdere i de to kommuner peger på,

at det har haft en betydning for idéudviklingen, at arbejdet med velfærdsafta-

lerne skulle foregå inden for en afgrænset projektperiode. Det har haft en be-

tydning i den forstand, at man har været tilbageholdende med forslag til store

forandringer.

Igangsatte aktiviteter

Ledere og medarbejdere i både forvaltninger og dagtilbud i de to kommuner

beskriver, at det forhold, at kommunerne har været udvalgt til at arbejde med

velfærdsaftaler har betydet, at der har været en særlig opmærksomhed om-

kring forsøget. Det har medført, at der er sat en række nye processer og akti-

viteter i gang i og omkring dagtilbuddene.

Det vurderes overordnet, at hovedparten af de igangsatte aktiviteter ikke for-

drer fritagelse fra statslige og kommunale regler. Fritagelsen har været anled-

ning til, at der er sat fokus på og reflekteret over, hvordan den hidtidige prak-

sis fungerer, samt igangsat justeringer, udvikling og afprøvning af forsøgsakti-

viteter i dagtilbuddene.

Opgørelsen af forsøgsaktiviteter på dagtilbudsområdet består af eksempler på

igangsatte forsøgsaktiviteter, som er indhentet via de kommunale forvaltninger.

Der er ikke tale om en udtømmende opgørelse over samtlige igangsatte og

planlagte forsøgsaktiviteter. Der har i de to kommuner, der er frisat på dagtil-

budsområdet, ikke været et særskilt fokus på at opgøre antallet af forsøgsakti-

viteter. Fokus har været på kontinuerligt at arbejde med at styrke kvaliteten af

den pædagogiske praksis og forholde sig fagligt reflekterende til praksis, bl.a.

ved at igangsætte forsøgsaktiviteter, reflektere over, justere og evaluere disse.

På den baggrund er det ikke muligt at foretage en præcis opgørelse af antallet

af igangsatte og planlagte forsøgsaktiviteter på dagtilbudsområdet.

Forsøgsaktiviteterne er meget varierende i omfang. Det gælder den tidsmæs-

sige udstrækning, hvor nogle aktiviteter er mindre aktiviteter, der løber over et

par uger, mens andre aktiviteter er planlagt til at strække sig over hele pro-

jektperioden. Mens nogle aktiviteter involverer hele personalegruppen og om-

fatter mange delaktiviteter, så gennemføres andre aktiviteter af en eller få

pædagogiske medarbejdere og består af få delaktiviteter.

Overordnet falder forsøgsaktiviteterne inden for seks forskellige kategorier. I

Tabel 2.2 er oplistet eksempler på forsøgsaktiviteter inden for hver af de seks

kategorier. Nogle forsøgsaktiviteter vedrører én af kategorierne, mens andre

har en mere tværgående karakter.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 2.2

Overgange

mellem vugge-

stue, børne-

have og skole

Temaer for forsøgsaktiviteter på dagtilbudsområdet

Forældresam-

arbejde

Inddragelse af

børneperspek-

tiver

Dokumentation

Tid til forbere-

delse og faglig

udvikling

Organisering af

dagen i dagtil-

buddet

Øget og tidligere

samarbejde mel-

lem vuggestue,

børnehave og

forældre i forhold

til overgang.

Arbejde med re-

lationer i vugge-

stuens store-

gruppe

Fleksibelt tids-

punkt for over-

gang fra vugge-

stue til børne-

have.

Fælles samtale

mellem børne-

have, skole og

forældre forud

for skolestart.

Fra faste samta-

ler til løbende

samtaler ved be-

hov.

Ny former for

samarbejde i for-

ældrebestyrelse

og forældreråd.

Forældreper-

spektiver på kva-

litet som afsæt

for personalets

udvikling af for-

søgsaktiviteter.

Fælles inspirati-

onsaften foræl-

dre, personale,

ledere og kultur-

og naturformid-

lere imellem.

Dagligt pædago-

gisk fokus på

medindflydelse til

børnene, fx ved

at starte dagen

med børnemøder

om dagens akti-

viteter.

Afprøve metoder

og projekter med

fokus på medind-

flydelse og dialog

med børnene, fx i

forhold til hvor-

dan udfordringer

i børnenes hver-

dag kan håndte-

res.

Justering af bør-

nebeskrivelser,

så de opleves

som mere me-

ningsfulde.

Gentænkning af

sprogvurderin-

ger.

Skemalagt forbe-

redelsestid, bl.a.

til planlægning af

ugen, sprogvur-

deringer og lig-

nende, faglig ud-

vikling mv.

Nye koncepter

for MUS-samta-

ler.

Justering af åb-

ningstid.

Små børnegrup-

per sammensat

på baggrund af

børnenes behov.

Ny organisering

af hverdagen

med henblik på

børnenes behov,

tid med børnene

og personalets

arbejdsmiljø.

Fysiske rammer,

der understøtter

det pædagogiske

arbejde, fx lege-

plads som læ-

ringsmiljø.

Anm.:

Kilde:

Tabellen oplister eksempler på forskellige typer af forsøgsaktiviteter og er ikke en udtømmende liste over forsøgsaktiviteter .

VIVEs database over forsøgsaktiviteter.

Første type af forsøgsaktiviteter drejer sig om overgangen imellem vuggestue

og børnehave og overgangen fra børnehave til skole. Fokus på tværs af for-

søgsaktiviteterne er at understøtte en sammenhængende og god overgang for

barnet. Forsøgsaktiviteterne kan tage form af at styrket samarbejde og dialog

mellem vuggestue, børnehave og forældre, eller børnehave, skole og forældre.

Det kan også handle om at understøtte, at børnene udvikler relationer og et

fællesskab med børn i dagtilbuddet, der går i eller snart starter i børnehaven.

Anden type af forsøgsaktiviteter drejer sig om et styrket samarbejde mellem

forældre og pædagogisk personale. Det kan tage form af en gentænkning af

det løbende forældresamarbejde, fx ved at forældresamtaler går fra at ligge

på faste tidspunkter til at blive taget mere ad hoc eller ved, at samarbejdet

med og organiseringen af forældrebestyrelser gentænkes. Der er også eksem-

pler på enkeltstående forsøgsaktiviteter, såsom inspirationsaftener med for-

ældre, medarbejdere og kultur- eller naturformidlere fra lokalmiljøet. Og der er

eksempler på, at forældreperspektiver på kvalitet danner udgangspunktet for

personalets udvikling af forsøgsaktiviteter.

Den tredje type af forsøgsaktiviteter drejer sig om inddragelse af børneper-

spektiver med det formål at give børnene en større grad af medindflydelse på

hverdagen i dagtilbuddet. Dagtilbuddene afprøver forskellige former for orga-

niseringer af inddragelsen af børnenes perspektiver. Det kan være ved et dag-

ligt pædagogisk fokus på medindflydelse til børnene, hvor dagen starter med

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

et børnemøde med dialog om dagens aktiviteter. Det kan også være ved at til-

rettelægge et tematisk projekt, hvor børnene kan vælge, hvilket aktivitetsspor

de vil deltage i, eller ved at facilitere, at børnene får mulighed for en indbyrdes

dialog om, hvordan de bedst håndterer svære situationer i dagligdagen.

Den fjerde type af forsøgsaktiviteter drejer sig om dokumentation. Fokus er på

at sikre, at den dokumentation, der arbejdes med, er så meningsfuld som mu-

ligt. Det kan eksempelvis dreje sig om at justere på, hvordan der arbejdes med

børnebeskrivelser, eller om at gentænke arbejdet med sprogvurderinger.

Den femte type af forsøgsaktiviteter handler om tid til forberedelse og faglig

udvikling. På en række institutioner har man som noget nyt indført skemalagt

forberedelsestid på ugentlig basis til det pædagogiske personale. Dette er

gjort for at afsætte tid til planlægning af ugen, afsætte tid til arbejdet med

sprogvurderinger, andre evalueringer og vurderinger samt for at understøtte

muligheden for personalets faglige udvikling og refleksion. I relation til perso-

nalets faglige udvikling har man også nogle steder udviklet nye koncepter for

MUS-samtaler.

Den sjette type af forsøgsaktiviteter har fokus på organiseringen af dagligda-

gen i dagtilbuddet. Gennemgående er formålet med justeringerne af struktu-

ren på dagen i højere grad at kunne imødekomme børnenes behov og perso-

nalets muligheder for at imødekomme disse, herunder at sikre mest mulig tid

med børnene. I nogle tilfælde har aktiviteterne haft et mere specifikt fokus på i

højere grad at kunne imødekomme behov hos børn i udsatte positioner. Juste-

ringer af strukturen er bl.a. sket ved gentænkning af, hvilke møder der holdes

og hvornår, personalets mødeplan mv.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 2.1

To eksempler på forsøgsaktiviteter

Ændret åbningstid



Forsøgsaktivitet: Forældrebestyrelsen i en daginstitution foreslog i for-

bindelse med arbejdet med velfærdsaftalerne en forsøgsaktivitet, hvor

institutionen åbner tidligere om morgenen.



Formål: Imødekomme behov for tidligere aflevering hos forældre til 3-4

børn i institutionen.

Forandring: Aktiviteten har krævet en ændring af vagtskema.

Oplevelse af betydning: Medarbejderne oplever, at den ændrede åb-

ningstid har betydet, at forældre, der møder tidligt, nu har mulighed for

at gå med børnene ind i institutionen og tage sig tid til at sige farvel til

deres børn samt tale med personalet. Personalet har også fokus på den

pædagogiske tilgang til modtagelsen af børnene. Fx er der om morge-

nen opstillet små legemiljøer, så institutionen fremstår mere imødekom-

mende for børnene.

Ugentlig forberedelsestid for personalet



Forsøgsaktivitet: En af de deltagende institutioner har i forbindelse

med arbejdet med velfærdsaftalerne ændret organisering og vagtplan,

så hver stue har to timers forberedelsestid pr. stue.



Formål: At give personalet mulighed for at drøfte og evaluere deres

pædagogiske arbejde og betydningen for børnene samt at følge op på

og drøfte børnenes trivsel og udvikling.



Forandring: Både pædagoger og medhjælpere deltager i forberedelses-

tiden.

Oplevelse af betydning: Pædagoger oplever, at dialog på stuerne om-

sættes i handlinger i hverdagspædagogikken, og en fælles opmærk-

somhed på det enkelte barns behov.

De aktiviteter, der er igangsat i dagtilbuddene, varierer således i indhold.

Nogle aktiviteter har primært fokus på at ændre organisatoriske eller drifts-

mæssige forhold i dagtilbuddet med henblik på at skabe bedre rammer for den

pædagogiske praksis. Det drejer sig eksempelvis om aktiviteter, hvor arbejds-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

gange i dagtilbuddet ændres for at muliggøre en ændret åbningstid, skema-

lagt forberedelsestid til personalet, ændring af stueorganisering, madordning i

dagtilbuddet mv. En anden gruppe af aktiviteter har mere direkte fokus på af-

prøvning af nye pædagogiske tilgange i arbejdet med børnene. Det er eksem-

pelvis aktiviteter, der omhandler nye måder at tilrettelægge overgangen fra

vuggestue til børnehave eller fra børnehave til skole, eller inddragelse af bør-

nenes perspektiver. Endelig er der en gruppe af aktiviteter, der har særligt fo-

kus på at udvikle forældresamarbejdet.

2.1.2

Nye former for organisering og ledelse i kommunerne

Det fremgår af de gennemførte interviews med informanter fra de kommunale

forvaltninger samt med dagtilbudsledere, at arbejdet med velfærdsaftalerne i

begge kommuner har fordret en ny tilgang til samarbejdet mellem forvaltning

og dagtilbuddene. Begge kommuner har afsat medarbejderressourcer på for-

valtningsniveau dedikeret til dette udviklingsarbejde.

De kommunale forvaltninger har for det første faciliteret en fælles afklarings-

fase, hvor det er blevet konkretiseret, hvori forandringer forbundet med arbej-

det med velfærdsaftalerne bestod. Både politikere, forældre og dagtilbudsle-

dere har været involveret i denne fase.

For det andet har de kommunale forvaltninger iværksat en række procesakti-

viteter med henblik på at understøtte udviklingsprocesser lokalt. Det er ek-

sempelvis udviklingsaktiviteter for dagtilbudsledere, understøttelse af viden-

deling og udvikling af aktiviteter på tværs af dagtilbud samt rammer for op-

samling på forsøgsaktiviteter. Der er endvidere gennemført forskellige aktivi-

teter til inspiration og kompetenceudvikling med henblik på at klæde dagtil-

budslederne på til at lede udviklings- og innovationsprocesser. I den ene af de

deltagende kommuner har forvaltningen eksempelvis igangsat en proces, hvor

ledelsesgruppen på dagtilbudsområdet blev introduceret til begrebet ”frisæt-

tende ledelse” og i den forbindelse har skullet reflektere over, hvad de gerne

ville opnå i forbindelse med arbejdet med velfærdsaftalerne. Medarbejdernes

involvering i processen er ligeledes understøttet af forvaltningen, i den ene

kommune eksempelvis via afholdelse af fem kickoff-møder med deltagelse af

alle medarbejdere.

Et andet eksempel er, at en kommune har udviklet redskaber, som dagtilbud-

dene kan anvende til at indsamle børne- og forældreperspektiver på pædago-

gisk praksis og kvalitet i dagtilbud. Fælles for begge kommuner er, at der er

gennemført en kontinuerlig dialogbaseret opfølgning på dagtilbuddenes ar-

bejde med velfærdsaftalerne.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

På tværs af interviewene med forvaltningsrepræsentanter og dagtilbudsledere

samt medarbejdere tegnes der et billede af, at der i forbindelse med arbejdet

med velfærdsaftalerne på en og samme tid er sket en decentralisering af be-

slutningskompetencen til dagtilbudsledere og medarbejdere og igangsat en

udvikling mod et tættere fagligt samarbejde mellem forvaltning og dagtilbud

og mellem dagtilbud indbyrdes. En leder fra forvaltningen beskriver forandrin-

gen mod mere decentralisering på denne måde:

“

[Grunden til at] jeg ikke har lyst til at spole det tilbage [arbejdet

med velfærdsaftalerne], er, at jeg ikke synes, at der er grund til at

vride armen om på dagtilbuddene og bede dem gøre noget, de ikke

vil. Vores dagtilbud er allerede forskellige på både forældre-, med-

arbejder- og ledelsesniveau, så serviceniveauet er forskelligt i for-

vejen. Hvorfor skal vi tage en beslutning om, at alle institutioner

skal være bevægelsesorienterede fx? Det giver ikke mening. Så det

er en erkendelse, der er dukket op, og det gør, at jeg ikke vender

tilbage.

Forvaltningsledelse, interview 1

Nogle af de interviewede fra forvaltningerne og dagtilbuddene oplever, at det

tværgående samarbejde og fællesskab mellem dagtilbuddene er styrket i for-

bindelse med arbejdet med velfærdsaftalerne. Dette er drevet både af dagtil-

buddene selv og af forvaltningerne, der har haft fokus på at understøtte erfa-

ringsudveksling på tværs af dagtilbuddene.

Det fremgår også af interviewene, at drøftelser af arbejdet med velfærdsafta-

lerne mellem forvaltning og dagtilbud har medført en mere fælles forståelse

af, hvad der er væsentlige kvalitetsparametre i dagtilbuddene, og en mere

ensartet forståelse af kvalitet på tværs af forvaltning og dagtilbud, på tværs af

dagtilbud samt inden for de enkelte dagtilbud.

Blandt de interviewede tales der endvidere om et nyt ”mindset”. Etableringen

af et nyt mindset beskrives som en tilgang til ledelse, styring, samarbejde og

inddragelse, der rækker ud over de enkelte forsøgsaktiviteter. Med begrebet

henvises til en tankegang, hvor der i højere grad stilles spørgsmålstegn ved

organisatoriske og pædagogiske rutiner og ved ”det, vi plejer”. Det italesættes

og opleves som legitimt at foreslå ændringer af arbejdsgange, procedurer og

aktivitet med henblik på at udvikle og kvalificere praksis.

Blandt interviewede i både forvaltninger og dagtilbud er der på tværs af de to

kommuner en oplevelse af, at arbejdet med velfærdsaftaler er andet og mere

end de konkrete forsøgsaktiviteter i dagtilbuddene. Flere beskriver det som en

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

kulturændring, som vil have betydning også, hvis velfærdsaftalerne ikke vide-

reføres efter projektperioden.

“

Det med, at vi er sammen om at skabe frihed, det gør forskellen. Tit

og ofte så forventer folk, at jeg skal svare, at [den forandring, der

er sket i forbindelse med arbejdet med velfærdaftalerne er, at] ”De

er mere på tur” eller ”Laver flere bål”. Altså, hvilke handlinger vi har

sat i gang, mere end de der oplevelser. Det der med at komme ud

og sidde i en daginstitution og så sidder der en medarbejder, der

fortæller om, at de har fået frihed til selv at skabe en dagligdag for

børnene. […] Man får næsten gåsehud, når de med begejstring for-

tæller, hvad det betyder for dem, at man har gjort det, at man ikke

længere laver sprogvurderinger, fordi at det er det, der giver me-

ning for dem (...) Det er jo fedt. Men det er svært at videregive den

forståelse af det, og det gælder, uanset om det er i egen kommune

eller andre.

Forvaltningsledelse, interview 2

De interviewede forvaltningsledere reflekterer endvidere over, hvordan for-

valtningen kan understøtte det politiske niveau i at kunne varetage ansvaret

for et område, der er frisat, herunder hvilken dokumentation der er behov for i

den sammenhæng. Der peges bl.a. på, at det kan være en udfordring at balan-

cere behovet for at dokumentere aktiviteter og processer i dagtilbuddene

samt følge op på fastsatte målsætninger og samtidig frisætte dagtilbuddene,

herunder fra dokumentationskrav.

Der tegner sig således et billede af, at styring og ledelse af området er under

udvikling i forbindelse med arbejdet med velfærdsaftalerne. Det sker imidlertid

fortsat inden for en statslig rammesætning, idet kommunernes forpligtelse til

at føre tilsyn med dagtilbuddene er en af de statslige hegnspæle.

2.2

Potentiale for og indikationer på virkninger

Velfærdsaftalerne er baseret på en antagelse om, at regelfritagelser skaber

rum for udvikling af nye lokale velfærdsløsninger, og at dette fører til en bedre

kvalitet i opgaveløsningen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

I dette afsnit beskriver vi le-

dere og medarbejderes vur-

deringer af dagtilbuddenes

betydning for børnenes ud-

vikling forud for/ved igang-

sættelsen af arbejdet med

velfærdsaftalerne. Endvidere

beskriver vi med afsæt i de

kvalitative interviews potenti-

alet for forsøgets virkninger,

som de opleves under forsø-

get af de interviewede ledere

og medarbejdere i forvaltnin-

gerne i de to kommuner samt

af ledere, medarbejdere og forældrebestyrelsesrepræsentanter i de i alt fire

dagtilbud, hvor vi har gennemført interviews.

Virkningerne kan opdeles i virkninger for borgerne og virkninger i forhold til

medarbejderne. Dette uddybes i det følgende.

2.2.1

Virkninger på børne- og forældreniveau

Vi har i baselinemålingen afdækket lederes og medarbejderes vurdering af

forskellige kvalitetsparametre i relation til dagtilbuddenes betydning for bør-

nene. Udvalgte resultater fra denne baselinemåling præsenteres i det føl-

gende. Formålet er at vurdere udgangspunktet for arbejdet med velfærdsafta-

lerne – og derved også potentialet for virkninger af et udviklingsarbejde.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.2

Mit arbejde er med til at sikre børnene et dagtilbud, der

udvikler dem

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=78): Det pædagogiske arbejde er med til at sikre børnene et dagtilbud, der udvikler dem.

Medarbejder (n=460): Mit arbejde er med til at sikre børnene et dagtilbud, der udvikler dem.

N=538. 'Ved ikke'-svar (n=2) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Figur 2.2 viser, at det på tværs af de to kommuner var omkring 90 % af ledere

og medarbejderne, som var helt eller overvejende enige i, at dagtilbuddene er

med til at sikre børnene et dagtilbud, der udvikler dem.

Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud skal tage højde for børn i udsatte

positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Tidli-

gere undersøgelser har vist, at der er behov for at støtte dagtilbuddenes ar-

bejde med børn i udsatte positioner.

Vi har på den baggrund i baselinemålin-

gen bedt ledere og medarbejdere om at vurdere, i hvilken grad de selv har de

nødvendige faglige redskaber til at give børn i udsatte positioner den bedst

mulige støtte. Hovedparten, nemlig omkring 80 % af lederne og 65 % af med-

arbejderne, var helt eller overvejende enige i, at de har de nødvendige faglige

redskaber til at give børn i udsatte positioner den bedst mulige støtte (se figur

2.3.). Det skal imidlertid også bemærkes, at samlet set ca. 15 % af responden-

terne var overvejende uenige eller helt uenige i, at har de nødvendige faglige

redskaber. Her er således et udviklingspotentiale.

LBK nr. 985 af 27/06/2022. Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

(dagtilbudsloven), § 8, stk., 5.

EVA (2020); EVA (2022).

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.3

Jeg har de nødvendige faglige redskaber til at give børn i

udsatte positioner den bedst mulige støtte

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

29%

19% 20%

53%

45% 46%

20% 19%

14%

13% 12%

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=78): Jeg har de nødvendige faglige redskaber til at skabe rammerne for at give børn i udsatte positioner den bedst

mulige støtte. Medarbejder (n=454): Jeg har de nødvendige faglige redskaber til at give børn i udsatte positioner den bedst

mulige støtte. N=532. 'Ved ikke'-svar (n=8) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Det er, som beskrevet tidligere, ikke muligt på nuværende tidspunkt at drage

entydige konklusioner vedrørende virkningerne af arbejdet med velfærdsafta-

lerne, herunder om betydningen for kvaliteten af praksis. På tidspunktet for

den kvalitative dataindsamling var en række af dagtilbuddene først for nylig

gået i gang med forskellige forsøgsaktiviteter og havde ikke gjort sig mere va-

rige erfaringer med virkningerne af dem. De kvalitative interviews giver imid-

lertid et billede af, hvilke forandringer ledere, medarbejdere og forældre har

oplevet i relation til det foreløbige arbejde med velfærdsaftalerne.

Flere af de aktiviteter, som er iværksat i de dagtilbud, vi har besøgt, har haft til

formål at sikre, at praksis i højere grad imødekommer lokale behov, herunder

behov i den konkrete børne- og forældregruppe i dagtilbuddet. De interview-

ede medarbejdere og ledere vurderer, at dette mål i mange tilfælde er indfriet.

Det drejer sig eksempelvis om aktiviteter med ændrede åbningstider, der imø-

dekommer forældres arbejdstider bedre, eller samarbejde i dagplejen med

henblik på at tilgodese de behov for samvær i større og mindre børnegrupper,

som de enkelte dagplejebørn har. Dette indikerer, at uddelegering af ansvar til

dagtilbuddene og det større faglige råderum kan skabe større forskelle i de til-

bud, som borgeren møder.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

De interviewede forældre har forskellige erfaringer fra dagtilbuddenes første

aktiviteter i forbindelse med arbejdet med velfærdsaftaler. Nogle har ikke op-

levet store forandringer, mens andre har en oplevelse af, at der er større fri-

hed til at tilrettelægge praksis ud fra præmisserne i det enkelte dagtilbud, og

at der er større arbejdsglæde blandt det pædagogiske personale.

“

2.2.2

Der er ikke alt muligt bureaukrati. Vi kan rent faktisk få det til at

hænge sammen. Og vi kan ændre det igen, når behovet ikke er der

længere. […] Man får lov til at prøve nogle ting af, uden at der skal

spørges alle mulige steder. Det er rart. For så går tiden med det,

der er relevant – og det er børnene!

Forælder i forældrebestyrelse

Frisættelsen har også ført til beslutninger, som de interviewede forældre ikke

er helt enige i. Blandt de interviewede forældre er det fx et perspektiv, at test

og systematiske vurderinger af børns udvikling og trivsel kan give en rød tråd i

det pædagogiske arbejde, og det derfor ikke umiddelbart er positivt, at der

med velfærdsaftalerne er større frivillighed for dagtilbuddene i forhold til at

gennemføre dem.

Virkninger på medarbejder- og dagtilbudsledelsesniveau

Den gennemførte baselinemåling kan også anvendes til at give et billede af ud-

viklingspotentialet i forhold til lederes og medarbejderes trivsel og motivation.

Baselinemålingen tegner et billede af, at ledere og medarbejdere på dagtil-

budsområdet i de to kommuner i overvejende grad er glade for deres arbejde

og arbejdsopgaver (Hjelmar m.fl. 2022). Figur 2.4 viser svarfordelingen for et

af de spørgsmål vedrørende trivsel og motivation, som ledere og medarbej-

dere har besvaret i baselinemålingen. Det fremgår af figuren, at 67 % af med-

arbejderne og 74 % af lederne på dagtilbudsområdet var helt eller overvejende

enige i, at de vil anbefale deres arbejde til andre. Det kan også bemærkes, at

ca. hver tiende medarbejder og 6 % af lederne omvendt angiver at være over-

vejende eller helt uenige i, at de vil anbefale deres arbejde til andre.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.4

Jeg vil anbefale mit arbejde til andre

50%

40%

30%

20%

10%

49%

39%

30% 29%

25%

20%

22% 22%

37%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=79): Jeg vil anbefale mit arbejde til andre. Medarbejder (n=461): Jeg vil anbefale mit arbejde til andre.

N=540. 'Ved ikke'-svar (n=6) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

I interviewene med medarbejdere og ledere er der blevet fulgt op på svarene

fra baselinemålingen. På tværs af de to kommuner gives der overordnet set

udtryk for, at inddragelse af medarbejderne i arbejdet med velfærdsaftalerne

samt en oplevelse af øget faglig frihed har medført en øget grad af motivation

og medarbejdertilfredshed.

Ledere og medarbejdere i de dagtilbud, der har arbejdet med at skemalægge

forberedelsestid for det pædagogiske personale, oplever eksempelvis, at ar-

bejdet med velfærdsaftalerne har ført til en højere grad af systematik og fokus

i det pædagogiske arbejde. I andre dagtilbud har ledere og medarbejdere en

oplevelse af, at der i forbindelse med arbejdet med velfærdsaftalerne er et

øget fokus på udvikling af pædagogikken, og det ses som fremmende for

medarbejdernes motivation og jobtilfredshed.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

2.3

Arbejdet med regler og dokumentation

Velfærdsaftalerne er baseret

på en antagelse om, at regel-

fritagelser skaber rum for ud-

vikling af nye lokale velfærds-

løsninger, og at dette fører til

en bedre kvalitet i opgaveløs-

ningen.

Vi har i den spørgeskemaba-

serede baselinemåling belyst

lederes og medarbejderes op-

levelse af administrative op-

gaver forud for/ved igangsæt-

telsen af arbejdet med vel-

færdsaftalerne. Vurderingen af administrative opgaver kan give en indikation

på respondenternes oplevelse af regler og dokumentation og hermed af ud-

viklingspotentialet for velfærdsaftalerne.

Figur 2.5 viser, at ledere og medarbejdere i de to kommuner oplevede, at ad-

ministrative opgaver til en vis grad understøttede kvalitet i det pædagogiske

arbejde. Ca. 70 % af lederne var helt eller overvejende enige i, at langt de fle-

ste af deres administrative opgaver understøtter deres arbejde med at sikre

pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Et tilsvarende billede ses blandt medarbej-

derne. Det fremgår også af figuren, at ca. 10 % af hhv. ledere og medarbejdere

var overvejende eller helt uenige i udsagnene.

Velfærdsaftalerne er således igangsat i to kommuner, hvor der som udgangs-

punkt er en relativt udbredt oplevelse af, at administrative opgaver understøt-

tede kvalitet i det pædagogiske arbejde. For de knap 10 % af medarbejderne

og lederne, der ved baselinemålingen har angivet, at de var helt eller overve-

jende uenige i dette, er der dog et potentiale i forhold til at øge oplevelsen

heraf.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.5

Langt de fleste af mine administrative opgaver understøtter

arbejdet med at levere pædagogisk arbejde af høj kvalitet

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=75): Langt de fleste af mine administrative opgaver understøtter mit arbejde som leder med at sikre pædagogisk

arbejde af høj kvalitet. Medarbejder (n=423): Langt de fleste af mine administrative opgaver (krav om registreringer, doku-

mentation mv.) understøtter arbejdet med at levere pædagogisk arbejde af høj kvalitet . N=498. 'Ved ikke'-svar (n=17) er sor-

teret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

2.3.1

National lovgivning

På dagtilbudsområdet vurderes det, at hovedparten af de igangsatte forsøgsak-

tiviteter ikke har krævet mulighed for at fravige statslige regler. Nogle aktiviteter

har imidlertid fordret mulighed for at fravige statslige regler. Tabel 2.3 viser ak-

tiviteter i de to kommuner, der har fordret frisættelse fra statslige regler.

Tabel 2.3

Igangsatte aktiviteter, som har krævet frisættelse fra statslige regler

Dagtilbud arbejder ikke

med den styrkede pæda-

gogiske læreplan som

tidligere, men der arbej-

des med indholdet i for-

målsparagraffen og med

større fokus på nogle te-

maer i læreplanen end

andre. Nogle dagtilbud

udarbejder ikke en skrift-

lig pædagogisk læreplan.

Dagtilbudslovens § 8, stk. 4

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske

læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpå-

mod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Dagtilbud gennemfører

ikke automatisk sprog-

vurderinger.

Dagtilbudslovens § 11

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurde-

ring af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er

sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at

barnet kan have behov for sprogstimulering.

Dagtilbudslovens § 14

Forældrebestyrelser. Forældre med børn i en kommunal, selvejende eller

udliciteret daginstitution eller i kommunal dagpleje skal have adgang til at få

oprettet en forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje eller i den enkelte

daginstitution med et flertal af valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folke-

skolen. Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i forældrebe-

styrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentan-

ter i forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dag-

pleje skal have stemmeret.

Dagtilbudslovens § 16 a og b

Alle børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat-

institutioner skal jf. § 19 have et sundt frokostmåltid alle hverdage. Foræl-

drebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner jf.

§ 19, stk. 2-4, kan beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid jf. § 16 a, stk.

1, jf. dog stk. 2, 4 og 8.

Dagtilbud arbejder med

organisering af forældre-

bestyrelser på en ny

måde. Fx arbejder et

dagtilbud med inddra-

gelse af forældre gennem

forældreråd, hvor der

også er forældre repræ-

senteret fra private pas-

ningstilbud.

Dagtilbud arbejder med

frokostordninger på en

ny måde.

Kilde:

VIVE.

Det har fordret frisættelse fra statslige regler i de tilfælde, hvor dagtilbud væl-

ger ikke at arbejde med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, ikke at

udarbejde en skriftlig plan eller at fokusere på udvalgte dele af den styrkede

pædagogiske læreplan frem for samtlige områder.

I Rebild Kommune vurderes det, at de fleste dagtilbud har forsøg med kun at

arbejde ud fra dagtilbudslovens formålsparagraf samt kommunens strategi og

politikker på dagtilbudsområdet, der er samlet i ét overordnet dokument frem

for at arbejde systematisk med samtlige elementer af den styrkede pædagogi-

ske læreplan. Det vurderes også, at de fleste dagtilbud har benyttet mulighe-

den for at fravige statslige regler vedr. sprogvurderinger. Dette gælder aktivi-

teter, hvor dagtilbud arbejder med fokus på at understøtte børns sproglige

udvikling, men ikke nødvendigvis gennemfører sprogvurderinger, jf. § 11. En-

delig vurderes det i Rebild Kommune, at mindst én forsøgsaktivitet med ny or-

ganisering af forældresamarbejdet har krævet frisættelse fra statslige regler,

samt at flere institutioner har arbejdet med frokostordninger på en ny måde.

Begge kommuner har taget et strategisk valg og ikke haft fokus på en præcis kommunal registrering af

lokalt igangsatte forsøgsaktiviteter i deres frihedsforsøg, og hvorvidt hvert enkelt forsøg har krævet

fritagelse fra statslige og kommunale regler. Se også bilag 1.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

2.3.2

Lokale regler og dokumentation

I forbindelse med indgåelse af velfærdsaftalerne har forvaltningen i de to

kommuner skabt et overblik over eksisterende kommunale regler og doku-

mentationskrav. Dernæst har politikerne vurderet, hvilke der skulle fjernes el-

ler gøres valgfrie for dagtilbuddene.

Kommunale hegnspæle i Rebild Kommune

Kommunens strategier og politikker på dagtilbudsområdet er samlet til en side

(mål og retning) og fastsat som en kommunal hegnspæl, som alle dagtilbud

skal leve op til.

Kommunale hegnspæle i Helsingør

I Helsingør Kommune har kommunen udarbejdet et dokument, som på tilsva-

rende vis beskriver de kommunale hegnspæle, som dagtilbuddene fortsat skal

følge. Man har i Helsingør Kommune fasholdt en kommunal hegnspæl om

sprogvurderinger af alle børn, når de er 2, 3 og 5 år og krav om en bestemt

normering i daginstitutionerne.

I begge kommuner gælder det, at alle dagtilbud er frisat fra årligt budget og

regnskab og har fuld overførselsret mellem budgetårene. Muligheden er an-

vendt i varierende omfang. Der er eksempler på aktiviteter, der ikke kunne

være iværksat inden for tidligere kommunale regler og rammer. I Rebild Kom-

mune er det følgende aktiviteter: Årligt budget/regnskab, proces- og formkrav

til forældrebestyrelser, proces- og formkrav til tilsyn, kommunens vision, cen-

terkontrakt og politikker, sprogstrategien, mulighed for at dispensere i forhold

til opstart i børnehave, proces- og formkrav til sparring og vejledning i dagple-

jen samt åbningstider.

I Rebild Kommune har alle dagtilbud fået kompetence til at dispensere med en

måned i forhold til børnenes overgang fra dagpleje eller vuggestue til børne-

have. Det er vurderingen, at muligheden anvendes af alle ved behov for at til-

godese det enkelte barns udvikling. I dagplejen i Rebild Kommune er proces

og formkrav til sparring frisat. Dette anvendes forskelligt i de enkelte dagtil-

budsområder alt efter behov (og antallet af dagplejere). Mindst en institution

har p.t. igangsat en forsøgsaktivitet med ændret åbningstid. I forhold til tilsy-

net har frisættelsen givet anledning til, at tilsynet i højere grad kan tage ud-

gangspunkt i behovet i det enkelte dagtilbud og deres udfordringer og udvik-

lingspotentiale.

En række af de igangsatte aktiviteter fordrer ikke frisættelse fra statslige eller

kommunale regler, men kunne have været gennemført også før forsøget med

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

velfærdsaftalerne blev sat i gang. Forsøget med velfærdsaftalerne har imidler-

tid været en anledning til at sætte fokus på udvikling af praksis og etablerede

arbejdsgange. En leder formulerer det på denne måde:

“

”Det [forsøgsaktivitet i dagtilbuddet] ville have været muligt uden

frihedsforsøget. Dagtilbudsområdet er ikke reguleret særligt me-

get. […] Frihedsforsøget har sat opmærksomhed på mulighederne.”

Leder, kommune 1, institution 1

Vi finder ligeledes variationer på dagtilbudsniveau for så vidt angår regler og

arbejdet med dokumentation i forbindelse med velfærdsaftalerne. I nogle dag-

tilbud er der ledelsesmæssigt fastsat hegnspæle, mens der i andre dagtilbud

ikke er fastsat hegnspæle. Eksempler på lokalt fastsatte hegnspæle er en om-

rådeinstitution, hvor ledelsen har fastsat to hegnspæle for hver af institutio-

nerne i området. En af hegnspælene er, at der skal arbejdes med sprogvurde-

ringer i en institution med en relativt stor andel af tosprogede børn.

Flere af de igangsatte aktiviteter på dagtilbudsniveau har til formål at reducere

det, der opleves som unødig dokumentation, samt at skabe tid til dokumenta-

tionsarbejde, som ledere og medarbejdere lokalt oplever som understøttende

for den pædagogiske praksis. De interviewede ledere beskriver det som en

fortløbende proces, hvor lokale regler, procedurer og retningslinjer genbesø-

ges og hensigtsmæssigheden overvejes. Dette var også en mulighed, før kom-

munen indgik velfærdsaftaler, men arbejdet med velfærdsaftalerne og mind-

settet om frisættelse har været en katalysator for den proces, der pågår.

De interviewede har forskellige perspektiver på, hvilken betydning det har for

arbejdet med velfærdsaftalerne, at tilgrænsende velfærdsområder – og der-

med samarbejdsparter som skole og socialforvaltning – ikke er frisat. Nogle af

de interviewede vurderer, at det ikke har haft en stor betydning, da aktivite-

terne primært har været forankret i dagtilbuddene. Andre vurderer, at der er

idéer, der ikke har kunnet realiseres, fordi tilstødende områder ikke er frisatte.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

2.4

Arbejdet med de andre elementer i

velfærdsaftalerne

Velfærdsaftalerne indeholder

en række elementer, der an-

tages at medvirke til, at vel-

færdsaftalerne kan skabe

gode resultater for borgerne/

børnene og medarbejderne.

I dette afsnit belyser vi arbej-

det med at skabe et øget fag-

ligt råderum for medarbej-

derne (afsnit 2.4.1), arbejdet

med at skabe større nærhed

til børnene/forældrene (afsnit

2.4.3) og arbejdet med at

skabe en øget medarbejderinddragelse (afsnit 2.4.2).

2.4.1

Faglig frihed/tillid

En af antagelserne om, hvorfor velfærdsaftaler kan skabe gode resultater for

børnene, er, at nye måder at løse velfærdsudfordringer vil spire frem, når der

vises tillid og gives plads til faglighed lokalt.

Vi har gennem baselinemålingen belyst oplevelsen af faglig frihed blandt le-

dere og medarbejdere forud for/ved igangsættelsen af arbejdet med vel-

færdsaftalerne. Undersøgelsen viser, at ledere og medarbejdere i de to kom-

muner, der arbejder med velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet, oplever, at

der var en relativt høj grad af faglig frihed og tillid før igangsættelsen af arbej-

det med velfærdsaftalerne.

Det fremgår af figur 2.6, at ca. 90 % af lederne i de to kommuner forud for/ved

igangsættelse af arbejdet med velfærdsaftalerne var helt enige eller over ve-

jende enige i, at de gav det pædagogiske personale faglig frihed til at udføre

det pædagogiske arbejde. Blandt medarbejdere var knap 90 % helt enige eller

overvejende enige i, at de havde faglig frihed til at udføre det pædagogiske

arbejde. Dette mønster går overordet set igen i ledere og medarbejderes be-

svarelser af øvrige spørgsmål om faglig frihed og tillid i den gennemførte

baselinemåling (Hjelmar m.fl. 2022).

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.6

Jeg har faglig frihed til at udføre det pædagogiske arbejde

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=77): Ledelsen giver det pædagogiske personale faglig frihed til at udføre det pædagogiske arbejde . Medarbejder

(n=450): Jeg har faglig frihed til at udføre det pædagogiske arbejde. N=527. 'Ved ikke'-svar (n=3) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Velfærdsaftalerne er således igangsat i to kommuner, hvor der som udgangs-

punkt er en relativt udbredt oplevelse af, at medarbejderne gives faglig frihed

til at udføre det pædagogiske arbejde. Dette billede bekræftes i interviewene.

Flere af de interviewede i forvaltninger og dagtilbud i de to kommuner oplever

en høj grad af tillid i ledelseskæden, og de oplever, at det ligeledes var tilfæl-

det, før kommunerne påbegyndte arbejdet med velfærdsaftalerne.

De peger endvidere på, at det er væsentligt, at tillid til den faglige dømmekraft

er forankret på politisk niveau. Derudover peger de på, at etablering og beva-

relse af en høj grad af tillid og faglig frihed fordrer, at ledelsen i forvaltnin-

gerne samt politikerne også bakker op og udviser tillid, hvis der begås fejl i

frisatte dagtilbud.

En af de interviewede forvaltningsrepræsentanter oplever, at det ikke er alle

dagtilbudsledere, der umiddelbart har reageret positivt på den øgede grad af

tillid og faglig frihed, de har fået med velfærdsaftalerne. Informanten b eskriver

det på denne måde:

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

“

2.4.2

Der er nogle af lederne, der i mindre grad er glade for at have fået

den forpligtelse, fordi det tidligere kunne være meget rart at kigge

på [dagtilbudschefen] og få at vide, om jeg skal gå til højre eller

venstre. Før var der tillid til, at man kunne spørge, men det er ikke

alle der er vilde med, at man står med ansvaret selv.

Forvaltningsledelse, interview 1

Blandt de interviewede medarbejdere i dagtilbud i de to kommuner er der lige-

ledes en oplevelse af, at der er en høj grad af tillid og faglig frihed. De inter-

viewede medarbejdere giver udtryk for, at der er et større ejerskab over prak-

sis, når medarbejderne selv har udviklet nye idéer, end når afsættet for prak-

sisudvikling kommer fra politikere eller forvaltning.

Nogle af de interviewede medarbejdere fra dagtilbud reflekterer over, at der i

forbindelse med velfærdaftalerne er tale om faglig frihed under ansvar, samt

at den udviste tillid sameksisterer med forvaltningens tilsyn med dagtilbud-

dene. Der peges blandt interviewede medarbejdere på, at der er tale om frihed

inden for en udefra fastsat ramme. Samtidig er der medarbejdere, der efter-

spørger en tydelig lokal rammesætning af arbejdet med velfærdsaftaler. En

medarbejder udtrykker det således:

Der skal være en form for retning, fordi at være fri i det uendelige

kan give en fluffy hverdag.

Medarbejder, kommune 2, institution 2

Borgerinddragelse og nærhed

Hensigten med velfærdsaftalerne er bl.a. at understøtte, at beslutningerne

omkring nye aktiviteter og beslutningsgange træffes så tæt på børn og foræl-

dre som muligt.

Vi har gennem baselinemålingen afdækket lederes og medarbejderes vurde-

ring af, hvorvidt forældres og børns perspektiver blev inddraget i tilrettelæg-

gelsen af pædagogisk praksis. Undersøgelsen viser, at der blandt ledere og

medarbejdere i de to kommuner var en oplevelse af, at man i relativt høj grad

inddrog forældre- og børneperspektiver før igangsættelsen af arbejdet med

velfærdsaftalerne.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Det fremgår af figur 2.7, at 79 % af lederne og 75 % af medarbejderne var helt

eller overvejende enige i, at forældre i deres dagtilbud havde indflydelse på

den pædagogiske praksis, fx gennem forældrebestyrelsen.

Figur 2.7

Forældre i mit dagtilbud har indflydelse på den pædagogiske

praksis, fx gennem forældrebestyrelsen

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=76): Forældre i mit dagtilbud har indflydelse på den pædagogiske praksis, fx gennem forældrebestyrelsen .

Medarbejder (n=412): Forældre i mit dagtilbud har indflydelse på den pædagogiske praksis, fx gennem forældrebestyrelsen.

N=488. 'Ved ikke'-svar (n=35) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Velfærdsaftalerne er således igangsat i to kommuner, hvor ledere og medar-

bejdere som udgangspunkt oplever, at forældre har indflydelse på den pæda-

gogiske praksis bl.a. gennem forældrebestyrelserne. Dette svarmønster går

overordet set igen i lederes og medarbejderes besvarelser af spørgsmål om,

hvorvidt børnenes egne perspektiver inddrages i tilrettelæggelse af det pæda-

gogiske arbejde (Hjelmar m.fl. 2022).

I begge kommuner har der både på forvaltningsniveau og i de enkelte dagtil-

bud været arbejdet med involvering af forældre i arbejdet med velfærdsafta-

lerne.

Fra forvaltningernes side har der været gennemført dialogmøder om velfærds-

aftalerne med forældre på tværs af kommunens dagtilbud. I den forbindelse

har der endvidere været fokus på at afdække forældrenes perspektiver på

kvalitet. De interviewede fortæller, at det er deres erfaring, at relativt få foræl-

dre har taget imod invitationen til at deltage i tværgående møder om vel-

færdsaftalerne på tværs af dagtilbud i kommunen. Forældre har i højere grad

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

involveret sig i processen i eget barns dagtilbud. En af de interviewede foræl-

dre har denne oplevelse af processen:

“

Jeg [tror], at det er svært at få forældrene til at engagere sig i vel-

færdsaftalen som sådan. Det er for flyvsk. Derfor prøver vi at enga-

gere dem i de enkelte huse. Det kan de forholde sig til. Der går de-

res børn jo.

Forælder i forældrebestyrelse

I den ene kommune har forældrebestyrelserne været inddraget i udviklings-

processen forud for inddragelsen af dagtilbudsledere og medarbejdere. Nogle

af de interviewede har det perspektiv, at det var vanskeligt for forældrebesty-

relserne at se sig selv i den rolle.

I de enkelte dagtilbud har det særligt været forældre i forældrebestyrelserne,

der har været involveret i arbejdet med velfærdsaftalerne. Der peges på, at

dette kan skyldes, at dagtilbuddene har kommunikeret mere med bestyrel-

serne end med de samlede forældregrupper om velfærdsaftalerne. Det kan

også skyldes, at forældrene oplever arbejdet med velfærdsaftalerne som lidt

abstrakt, og at det er mere relevant for ledere og medarbejdere end for foræl-

drene. Flere medarbejdere fremhæver dog, at der efter deres opfattelse har

været en væsentlig involvering af forældre, og at det har haft en betydning for

samarbejdet mellem forældre og personale. En medarbejder formulerer det

således:

“

Der er mulighed for at komme med stort som småt, også for foræl-

drene. Jeg tror, at det her med, at der også er den her prøvehand-

ling på forældrenes initiativ, gør at […] samarbejdet er mere åbent,

og de [forældrene] tør komme med det, der er svært, og tage ejer-

skab i deres børns institution. Det har blomstret helt vildt.

Medarbejder, kommune 2, institution 2

Forældre har bidraget med idéer til konkrete forsøgsaktiviteter vedrørende fx

åbningstid og madordninger. Flere af de aktiviteter, der er igangsat i de dagtil-

bud, hvor vi har gennemført interviews, er således også igangsat med afsæt i

forældreønsker, jf. afsnit 2.1.

På tværs af interviewene med ledere og medarbejdere i forvaltninger og dag-

tilbud fremgår det, at udvikling af nye metoder og tilgange til inddragelse af

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

forældre er noget af det, som man ønsker at have fokus på i det videre ar-

bejde med velfærdsaftalerne. I den ene af kommunerne har forvaltningen ek-

sempelvis udarbejdet en ramme for, hvordan dagtilbuddene kan eksperimen-

tere med at indhente børns perspektiver på kvalitet i dagtilbud.

Endelig nævnes i interviews med forældre, at de særlige rammer omkring foræl-

dresamarbejdet under covid-19-pandemien kan have haft en betydning for for-

ældresamarbejdet – og engagementet omkring arbejdet med velfærdsaftalerne.

Blandt forældre gives udtryk for, at samarbejdet mellem forældre og dagtilbud

ikke har været så tæt under covid-19-pandemien som tidligere.

2.4.3

Medarbejderinddragelse

Vi har i baselinemålingen belyst lederes og medarbejderes oplevelse af at blive

inddraget forud for/ved igangsættelsen af arbejdet med velfærdsaftalerne.

Figur 2.8 viser, at ca. 90 % af lederne var helt eller overvejende enige i, at de

inden arbejdet med velfærdsaftalerne blev inddraget i formelle beslutninger

på arbejdspladsen via de relevante ledelsesfora. Blandt medarbejderne var 64

% helt eller overvejende enige i, at de blev inddraget i formelle beslutninger på

arbejdspladsen, fx via MED-system eller samarbejdsudvalg. Dette er en noget

lavere andel end blandt lederne.

Figur 2.8

Jeg bliver inddraget i formelle beslutninger på min

arbejdsplads

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=75): Jeg bliver inddraget i formelle beslutninger på min arbejdsplads via de relevante ledelsesfora.

Medarbejder (n=418): Jeg bliver inddraget i formelle beslutninger på min arbejdsplads, fx via MED-system, samarbejdsudvalg

mv. N=493. 'Ved ikke'-svar (n=23) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Det fremgår af de kvalitative interviews, at både ledere og medarbejdere i høj

grad oplever, at de under arbejdet med velfærdsaftalerne har været inddraget

i fastlæggelsen af, hvilke aktiviteter der skulle igangsættes i forbindelse med

arbejdet med velfærdsaftaler. Dette har fundet sted i formelle fora som MED-

system, samarbejdsudvalg m.m., men i særligt grad på fælles udviklingsdage

for ledere og medarbejdere i kommunerne og på lokale personalemøder, pæ-

dagogiske udviklingsdage mv. i dagtilbuddene. To medarbejdere beskriver de-

res oplevelse af deres leders rammesætning af arbejdet samt inddragelse af

personalegruppen på denne måde:

“

2.5

Medarbejder 1: ”Hun [dagtilbudslederen] er god til at give frihed til

os. Det er hende meget på sinde, at vi forsøger os frem, og så

kommer hun tilbage, og så finder vi den fælles vej frem.”

Medarbejder 2: ”Hun vil gerne have os med som medspiller og til at

tage ansvar.”

Medarbejdere i kommune 1

Det fremgår også af interviewene, at det i et vist omfang har været muligt for

medarbejderne selv at fastlægge graden af involvering. Nogle medarbejdere

har været meget aktive i den første udviklingsfase, mens andre medarbejdere

endnu ikke har involveret sig i så høj grad. Der er endvidere forskel på , i hvil-

ken grad både pædagoger og medhjælpere har været involveret i arbejdet

med velfærdsaftalerne. Mens det i nogle dagtilbud særligt har været pædago-

ger, der har været aktive i arbejdet med velfærdsaftalerne, er det i andre dag-

tilbud hele medarbejdergruppen, der har været involveret.

Øvrige kontekstuelle forhold i kommunerne

Der er en række øvrige forhold i den enkelte kommune, som ikke er indeholdt i

velfærdsaftalerne, og som kan have betydning for virkningerne af de igang-

satte aktiviteter. To af de centrale forhold er omfanget af ressourcer på områ-

det og tid hos den enkelte medarbejder.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.9

Jeg har tid nok til at udføre mit daglige arbejde

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=74): Jeg har tid nok til at udføre mit daglige arbejde. Medarbejder (n=426): Jeg har tid nok til at udføre mit daglige

arbejde. N=500. 'Ved ikke'-svar (n=2) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Baselinemålingen viser, at omkring halvdelen af ledere og medarbejdere var

helt eller overvejende enige i, at de har nok tid til at udføre deres daglige ar-

bejde, jf. Figur 2.8. Omvendt var ca. en fjerdedel af ledere og medarbejdere

overvejende eller helt uenige i, at de har nok tid til at udføre deres daglige ar-

bejde.

Tilsvarende viser figur 2.10, at knap halvdelen af medarbejdere og ledere var

helt eller overvejende enige i, at der er er ressourcer nok. Cirka en fjerdedel af

ledere og godt en tredjedel af medarbejdere var overvejende eller helt uenige

i, at der er ressourcer nok i deres dagtilbud.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 2.10

Der er ressourcer nok

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=75).: Der er ressourcer nok (fx personale afsat til børnegrupperne). Medarbejder (n=423): Der er ressourcer nok (fx

personale afsat til børnegrupperne). N=498. 'Ved ikke'-svar (n=4) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

I de gennemførte interviews blandt ledere og medarbejdere i dagtilbud næv-

nes tidsmæssige ressourcer som en barriere i forhold til at sikre hurtig frem-

drift i planlægning, gennemførelse og evaluering af forsøgsaktiviteter. Ligele-

des nævnes begrænsede tidsmæssige ressourcer som betydende for antallet

af igangsatte forsøgsaktiviteter.

I baselinemålingen indgik et åbent spørgsmål, hvor både dagtilbudsledere og

pædagogisk personale kunne svare på, hvad de anså som de vigtigste forhold

at arbejde med for at skabe øget kvalitet for børnene. Det fremgår her, at netop

ressourcer og tid anses for nogle af de allervigtigste forhold at tage fat på.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 2.2

Vigtigste områder at arbejde med for at skabe øget kvalitet



Ressourcer og normeringer (70)

Dokumentation, administrative opgaver og møder (38)

Tid, nærvær, læring og fordybelse med børnene (29)

Forberedelsestid og refleksion (20)

Pædagogisk arbejde (18)

Mindre børnegrupper (16)

Samarbejde med andre faggrupper (12)

Overgange mellem vuggestue/børnehave (10)

Arbejdet med udsatte børn (8)

Tal i parentes angiver antal respondenter, der i spørgeskemaundersøgelsen

har nævnt temaet i besvarelse af det åbne spørgsmål.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Velfærdsaftaler på

folkeskoleområdet

Kapitlet indeholder en midtvejsevaluering af arbejdet med de lokalt indgåede

velfærdsaftaler på folkeskoleområdet i Esbjerg Kommune og Holbæk Kom-

mune. Kapitlet har til formål at give et overblik over igangsatte aktiviteter, be-

lyse nuværende erfaringer med elementerne i velfærdsaftalerne og beskrive

potentialet for virkninger af forsøget. Kapitlet består af en række dele, der ta-

ger afsat i forandringsteorien bag velfærdsaftalerne.

Figur 3.1

Forandringsteori på folkeskoleområdet

Kilde:

VIVE.

I dette indledende afsnit beskrives

hensigter

med og

rammer

for arbejdet med

velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet, og vi opridser herefter hovedpointer i

analysen. Derefter kommer følgende afsnit:



Første afsnit giver et overblik over

igangsatte aktiviteter

på folkeskolerne i

de to kommuner samt en beskrivelse af nye former for organisering og le-

delse i kommunerne.



Andet afsnit fremhæver

potentiale for og foreløbige indikationer på virk-

ninger

af arbejdet med velfærdsaftalerne på elev- og forældreniveau samt

medarbejder- og skoleledelsesniveau.



Tredje afsnit præsenterer en nærmere opgørelse over, hvilke forsøg der

har benyttet muligheden for at fravige

statslige regler

, samt hvordan ar-

bejdet med

regler og dokumentation

har forandret sig i kommunerne efter

velfærdsaftalerne.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren



Fjerde afsnit beskriver de tre

procesmekanismer

i forsøget under over-

skrifterne 1) faglig frihed og tillid, 2) borgerinddragelse og nærhed og 3)

medarbejderinddragelse.



Femte afsnit redegør for de forhold og

kontekstuelle betingelser

, der lig-

ger uden for velfærdsaftalerne, og som kan have en betydning for virknin-

gen af de aktiviteter, der er igangsat i kommunerne.



Det afsluttende sjette afsnit i kapitlet stiller skarpt på arbejdet med vel-

færdsaftalerne på

fritidsområdet

Hensigter og rammer for arbejdet med velfærdsaftalerne

Velfærdsaftalerne lægger op til at frisætte kommunerne fra unødigt bureau-

krati og regulering med mulighed for en nytænkning af folkeskolen med afsæt

i folkeskolens formål om uddannelse og dannelse.

Hensigterne med velfærdsaftalerne på skoleområdet er bl.a. at:



Velfærdsaftalerne skal komme eleverne til gode gennem øget kvalitet i un-

dervisningen og skolens tilbud i øvrigt.

Skolerne skal have frihed fra unødige statslige og kommunale regler.

I arbejdet med velfærdsaftalerne skal kommunerne søge at skabe et

større rum for lokale medarbejderes faglighed, eleverne og forældrene

skal opleve en større nærhed til skolen, og medarbejderne skal inddrages i

beslutningerne.

På folkeskoleområdet medfører velfærdsaftalerne betydelige frihedsgrader for

kommuner og skoler, som de ikke hidtil har haft. Den fortsatte regulering på

området er defineret ved følgende nationale hegnspæle, som kommuner og

skoler fortsat skal efterleve. De enkelte hegnspæle er gengivet i kort form.

Hegnspæle på skoleområdet er beskrevet mere i dybden i

Aftaletekst om velfærdsaftaler på skoleom-

rådet

(Regeringen, 2020).

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3.1

Hegnspæle

Nationale

Kort beskrivelse af hegnspæle på skoleområdet

Kort beskrivelse



Den nuværende ansvarsfordeling på folkeskoleområdet fastholdes, dvs. at

kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen.

Folkeskolens formålsbestemmelse fastholdes.

Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Elever har krav på vederlagsfri optagelse i folkeskolen.

Undervisningspligtens indtræden fastholdes. Kommunalbestyrelsen kan dog

vælge at ændre beslutningskompetencen om udsat eller tidligere skolestart,

så denne i stedet ligger hos forældrene.



Forældrenes ret til frit at vælge skole fastholdes.

Bestemmelser, der relaterer sig til, at elever skal have den nødvendige støtte i

undervisningen, fastholdes

Reglerne om børneattester fastholdes.

Folkeskolens afgangsprøver fastholdes, dog med enkelte undtagelser.

Vurdering af uddannelsesparathed fastholdes, men den konkrete udformning

og tilrettelæggelse kan besluttes lokalt. En alternativ tilrettelæggelse vil skulle

godkendes af børne- og undervisningsministeren.



Undervisningsmiljøloven fastholdes.

Elevernes ret til at danne elevråd fastholdes.

Skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed m.m. fastholdes.

Klageadgang til Ankestyrelsen og Klagenævnet for Specialundervisning fast-

holdes.

Kvalitetstilsynet med folkeskolerne fastholdes.

Krav om indberetning af oplysninger, data mv. fastholdes.

Skolerne er kun frisat fra folkeskoleloven og er forpligtet til at følge lovgivnin-

gen i de tilstødende love som fx serviceloven og dagtilbudsloven.

Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune har udarbejdet egne hegnspæle, som

markerer, hvilke kommunale rammer der fortsat skal følges.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

De kommunale hegnspæle i Esbjerg er:



Den kommunale børne- og ungepolitik fastholdes.

Den kommunale kulturpolitik fastholdes.

Paradigmeskifte 2.0, som fastsætter rammer for arbejdet med børn i ud-

satte positioner, fastholdes.

TOPI (nødvendige og lovmæssige korrekte registreringer af arbejdet med

børn i udsatte positioner) fastholdes.

Den kommunale ordblindeindsats fastholdes.

MIL – rammerne for de specialiserede skoletilbud og inklusionsindsatser

på skolerne – fastholdes.

Rammer for skolebestyrelser og valg til skolebestyrelserne justeres.

Beslutningen om udsat eller tidligere skolestart er forældrenes med tilslut-

ning fra barnets daginstitution.

Frit valg af skole.

De kommunale profilklasser fastholdes (eliteidrætsklasser, kulturtalent-

klasser, sport plus-klasser og ordblindeklasser).

Kommunalt tilbud om sygeundervisning fastholdes (i eget hjem, på op-

holdssteder og under indlæggelse).

Skolestrukturen i Esbjerg Kommune fastholdes.

Derudover er der i Esbjerg Kommune aftale om en udfordringsret, hvilket bety-

der, at skolerne kan spørge om frihed, hvis de oplever noget, som står i vejen

for at udvikle deres skole.

De kommunale hegnspæle i Holbæk er:



Styrelsesvedtægten for folkeskolen, som hovedsageligt sætter rammen

for bl.a. skolebestyrelsens arbejde, valg til skolebestyrelser, skolebesty-

relsens beføjelser, elevråd, skolestruktur og økonomisk tildelingsmodel,

fastholdes.



Kommunens budget- og regnskabsregulativ samt økonomiske styrings-

principper skal overholdes.

Personalepolitikken og dennes delpolitikker om mangfoldighed, kræn-

kende handlinger, stress, arbejdsmiljø mv. fastholdes, herunder MED- og

TRIO-samarbejdet og APV. Trivselsmålinger og ledermåling fastholdes.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Analysens hovedpointer

Velfærdsaftalerne havde på undersøgelsestidspunktet været i gang fra skole-

start i august 2021. Analysens hovedpointer er som følger:



Igangsatte forsøgsaktiviteter. Kortlægningen af de igangsatte forsøgs-

aktiviteter viser, at der i de to kommuner kan identificeres i alt 85 for-

søgsaktiviteter på folkeskoleområdet. Karakteristisk for folkeskoleområ-

det er det, at langt de fleste skoler har igangsat flere forskellig e forsøgs-

aktiviteter, og at forsøgsaktiviteterne er af betydeligt omfang, både i for-

hold til hvor mange elever og medarbejdere de involverer, og i forhold til

omfanget af ændringer de indebærer. Følgende forhold kan fremhæves:

–

Forsøgsaktiviteterne falder inden for syv forskellige kategorier: 1) til-

rettelæggelse af skoledag og medarbejderressourcer, 2) organise-

ring af klasser og hold, 3) nye fag og faglige tilgange, 4) test, evalue-

ring og dokumentation, 5) samarbejde og inddragelse, 6) sociale ind-

satser, 7) skole-fritid.

–

Særligt udbredt er en kortere skoledag ofte i kombinationen med

flere timer med to voksne i undervisningen. Ligesom også nye måder

at inddele eleverne på og oprettelse af nye fag eller sammenlægning

af eksisterende fag er meget udbredt.

–

Analysen viser, at forsøget har fordret en ny tilgang til samarbejde

mellem forvaltning og skoler med fokus på decentralisering af be-

slutningskompetence og nye former for samarbejde.



Forsøgsaktiviteter, der har krævet fritagelse fra lovgivning. Forsøgsak-

tiviteterne på folkeskoleområdet har i vid udstrækning krævet fritagelse

fra national lovgivning. Det gælder for 60 af de 85 forsøgsaktiviteter. For-

søgsaktiviteterne har krævet fritagelse fra folkeskoleloven i forhold til re-

duktion af skoledagens længde, afvigelse fra minimumstimetallet i fa-

gene, sammenlægning af fag og oprettelse af nye fag, inddeling af elever

på anden vis end i alderstilsvarende klasser, udskiftning af elevplaner og

kvalitetsrapporter med dialog, udeladelse af nationale test, omfordeling

og afkortning af timer til understøttende undervisning samt ansættelse af

personale med anden faglig baggrund end læreruddannet. Skolerne har til

gengæld ikke været fritaget fra at afholde folkeskolens afgangsprøver i

deres nuværende form, dog med enkelte undtagelser. Skolerne oplever,

at fastholdelsen af afgangsprøverne har begrænset mulighederne for at

udvikle og igangsætte nye tiltag i udskolingen betydeligt.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren



Potentiale for og indikationer på virkninger. På baggrund af VIVEs base-

linemåling kan der navnlig identificeres et potentiale for øget kvalitet for

eleverne og øget medarbejdertrivsel på følgende områder.

–

En tredjedel af ledere og medarbejdere tilkendegiver i baselinemålin-

gen, at de ikke er enige i, at tilrettelæggelsen af deres arbejde un-

derstøtter trivsel og et højt fagligt niveau blandt eleverne. Ledere og

medarbejdere oplever kun i mindre grad, at elever i udsatte positio-

ner får den støtte i undervisningen, de har brug for.

–

Skoleledere og medarbejdere er overvejende glade for deres ar-

bejde, men hver fjerde skoleleder og hver tredje medarbejder vil ikke

anbefale deres arbejde til andre. Hver tredje skoleleder og medarbej-

der har overvejet at sige deres job op.

Indikationer på positive virkninger ses navnlig i forhold til den kulturæn-

dring i kommunen, som velfærdsaftalerne har medført, og summen af de

mange forsøgsaktiviteter, der er sat i gang på skolerne, herunder særligt

en kortere skoledag i kombination med flere timer med to voksne i ti-

merne.



Virksomme mekanismer. Følgende forhold kan fremhæves i forhold til

måden, skolerne har arbejdet med velfærdsaftalerne på:

–

Der er i en række forsøg sket en udvidelse af det faglige råderum for

medarbejderne. Samtidig ses indikationer på en ændret styringstil-

gang i kommunerne, hvor beslutningskompetence og faglige vurde-

ringer i højere grad er flyttet ud til skolerne.

–

Der er et stort ønske blandt medarbejderne om at inddrage eleverne

mere i undervisningen. Potentialet er dog delvist uforløst, da elevind-

dragelsen hidtil ikke har været så stor som ønsket.

–

I forhold til medarbejderinddragelse har fokus først og fremmest væ-

ret på inddragelse af lærere og pædagogisk personale i udviklingen

af forsøgsaktiviteter. Den formelle medarbejderinddragelse er sko-

lerne ikke kommet så langt med endnu.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

3.1

Igangsatte aktiviteter

Dette afsnit beskriver først de

forsøgsaktiviteter, der er sat i

gang lokalt på folkeskoleom-

rådet som følge af arbejdet

med velfærdsaftalerne. Der-

næst beskrives, hvordan kom-

munerne har arbejdet med or-

ganisering og ledelse i relation

til velfærdsaftalerne.

3.1.1

Aktiviteter lokalt på

folkeskoleområdet

Opgørelsen af forsøgsaktiviteter viser, at der samlet set har været igangsat og

planlagt 85 forsøgsaktiviteter på folkeskoleområdet i forsøgsår 1 ved opgørel-

sestidspunktet. VIVE har indsamlet oplysninger om, hvilke og hvor mange for-

søgsaktiviteter kommunerne har haft planlagt i første forsøgsår. Disse oplys-

ninger er indsamlet i ultimo 2021 til primo 2022, hvorfor der kan være kommet

yderligere forsøgsaktiviteter til efterfølgende. I opgørelsen af antallet af for-

søgsaktiviteter er der taget udgangspunkt i, hvad skolerne selv har defineret

som én forsøgsaktivitet (se i metodebilag for en uddybning).

Der har været igangsat og planlagt 40 forsøgsaktiviteter i Holbæk Kommune

og 45 forsøgsaktiviteter i Esbjerg Kommune.

Tabel 3.2

Forsøgsaktiviteter på folkeskoleområdet

Antal forsøgsaktiviteter,

Esbjerg

Antal forsøgsaktiviteter,

samlet

Antal forsøgsaktiviteter,

Holbæk

Anm.:

Antallet af forsøgsaktiviteter dækker både over planlagte og igangsatte forsøgsaktiviteter på opgørelsestidspunktet. Forsøgsa ktivi-

teterne er opgjort ultimo 2021-primo 2022. Der kan således være kommet yderligere forsøgsaktiviteter til efterfølgende.

VIVEs database over forsøgsaktiviteter.

Kilde:

Langt de fleste skoler har igangsat eller planlagt flere forskellige forsøgsaktivi-

teter på skolen. Typisk er der tale om forsøgsaktiviteter i relation til forskellige

facetter af skolen og af både organisatorisk, faglig og pædagogisk-didaktisk

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

karakter. Det kan bl.a. dreje sig om at arbejde med skoledagens længde og til-

rettelæggelse, inddeling af elever og organisering af medarbejderressourcer,

fag og faglighed, samarbejde og inddragelse, evaluering og dokumentation.

Som eksempel herpå er denne illustration fra Bakkeskolen i Esbjerg af deres

kombination af forsøgsaktiviteter, og hvad de er gået fra og til i forsøgsår 1.

Kilde: Bakkeskolen, Esbjerg.

Der er variation i omfanget af de enkelte forsøgsaktiviteter, både i forhold til,

hvor mange elever, lærere og pædagoger forsøgsaktiviteterne omfatter, og i

forhold til, hvor store indsatser og ændringer der ligger i forsøgsaktiviteterne.

Boks 3.1

Eksempler på mindre og større forsøgsaktiviteter

Instrumentalundervisning

Et eksempel på en afgrænset forsøgsaktivitet er en skole, der har indført in-

strumentalundervisning for alle elever på 4. årgang med henblik på at un-

dersøge undervisningens betydning for elevernes koncentrations- og indlæ-

ringsevne. Forsøgsaktiviteten involverer 79 elever.

Kortere skoledag, co-teaching og organisering i årgange frem for klasser

Eksempler på store forsøgsaktiviteter er bl.a. at ændre inddelingen af elever

på skolen fra klasser til årgange eller at forkorte skoledagen for alle skolens

elever, herunder at ændre på længden på lektioner og pauser, og i forlæn-

gelse heraf indføre en større grad af co-teaching.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Kendetegnende for forsøgsaktiviteter på folkeskoleområdet er dog, at der

overvejende er tale om forsøgsaktiviteter af en stor volumen, både i forhold til

hvor mange elever og medarbejdere forsøgsaktiviteterne involverer, og hvor

store ændringer forsøgsaktiviteterne indebærer. Selv de mest afgrænsede

forsøgsaktiviteter involverer typisk som minimum en hel årgang af elever på

skolen, om end enkelte forsøgsaktiviteter, som eksempelvis lektiecaféer, i

praksis kun indbefatter en mindre elevgruppe.

Typer af forsøgsaktiviteter

Forsøgsaktiviteterne på folkeskoleområdet vedrører forskellige organisatori-

ske, faglige og pædagogisk-didaktiske facetter af skolen. Overordnet falder

forsøgsaktiviteterne inden for syv forskellige kategorier, nemlig 1) tilrettelæg-

gelse af skoledag og medarbejderressourcer, 2) organisering af klasser og

hold, 3) nye fag og faglige tilgange, 4) test, evaluering og dokumentation, 5)

samarbejde og inddragelse, 6) sociale indsatser, 7) skole-fritid. I Tabel 3.3 ne-

denfor er der oplistet eksempler på forsøgsaktiviteter inden for hver kategori.

Tabel 3.3

Tilrettelæg-

gelse af sko-

ledag og

medarbej-

derressour-

cer

Kortere skole-

dag.

Flere timer

med to voksne

i undervisnin-

gen.

Få, kendte

voksne om-

kring eleverne,

fx via årgangs-

teams.

Udskifte fast

skema med

fordybelses-

dage mv.

Typer af forsøgsaktiviteter

Organise-

ring af

klasser og

hold

Nye fag og fag-

lige tilgange

Test, evalue-

ring og doku-

mentation

Samarbejde

og inddra-

gelse

Sociale

indsatser

Skole-fri-

tid

Inddeling af

elever i år-

gange frem

for klasser.

Holddan-

nelse.

Nye fag og sam-

menlægning af

fag, herunder nye

valgfag.

Udvikling af nye

fag – lærere og

elever imellem.

Faglige bånd, fx

læsebånd.

Fordybelsesdage.

Projektbaseret læ-

ring.

Lektiecafé.

Kulturaktiviteter.

Samarbejde med

lokalområdet.

Instrumentalun-

dervisning.

Skoleskak.

Udvikling af

elevplaner og

dialog med ele-

verne.

Dialog om kva-

litet frem for

kvalitetsrap-

porter.

Udvikling og

afprøvning af

nye prøvefag i

forbindelse

med folkesko-

lens afgangs-

prøver.

Fælles pæda-

gogisk udvik-

lingsarbejde.

Større sam-

menhæng og

overgang mel-

lem skole og

fritid.

Udvikling af

det tværpro-

fessionelle

samarbejde.

Ekstra APV.

Afprøve model-

ler for involve-

ring af elever,

forældre, med-

arbejdere, sko-

lebestyrelser

m.fl.

Trivsels- og

fællesskabs-

indsatser.

Morgen-

madscafé.

Understøtte

overgang

mellem

skole og fri-

tid.

Aktiviteter i

samarbejde

med lokal-

miljøet i fri-

tidstilbud-

det.

Anm.:

Kilde:

Tabellen oplister eksempler på forskellige typer af forsøgsaktiviteter og er ikke en udtømmende liste over forsøgsaktiviteter.

VIVEs database over forsøgsaktiviteter.

Første type af forsøgsaktiviteter drejer sig om tilrettelæggelse af skoledagen

og organiseringen af medarbejderressourcer. Her går en forkortelse af skole-

dagen igen, og i forlængelse heraf flere timer med to voksne i undervisningen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Ligesom der også er forsøgsaktiviteter med få, kendte voksne omkring ele-

verne, fx via årgangsteams.

Den anden type af forsøgsaktiviteter drejer sig om organisering og inddeling

af klasser og hold. Det kan dreje sig om at inddele elever i årgange frem for

klasser og/eller om at lave holddannelse på tværs af klasser eller årgange.

Den tredje type af forsøgsaktiviteter omhandler nye fag og faglige tilgange.

Det drejer sig for det første om at sammenlægge fag eller indlægge fordybel-

sesdage for eleverne. For det andet arbejder man på flere skoler med at ud-

vikle nye fag med udgangspunkt i lærernes faglighed og elevernes behov og

interesser. For det tredje er der også forsøgsaktiviteter, der drejer sig om at

arbejde med andre arbejdsformer og mindre fagopdelt, fx ved mere projektar-

bejde og samarbejde med repræsentanter fra lokalområdet.

Den fjerde type af forsøgsaktiviteter drejer sig om test, evaluering og doku-

mentation. Fokus i disse forsøgsaktiviteter er i høj grad at sikre meningsfulde

former for test, evaluering og dokumentation. Herunder i højere grad at ar-

bejde dialogbaseret i forhold til eksempelvis elevplaner og kvalitetsrapporter,

frem for at lade det være skriftlige dokumenter, der skal stå alene.

Den femte type af forsøgsaktiviteter sætter fokus på samarbejde og inddra-

gelse. Formålet hermed kan være at styrke samarbejdet inden for eller på

tværs af medarbejdergrupper, fx ved et fælles pædagogisk udviklingsarbejde.

Derudover arbejdes der med at styrke inddragelsen af medarbejdere, elever,

forældre, skolebestyrelser mv. i udviklings- og beslutningsprocesser.

Den sjette type af forsøgsaktiviteter handler om sociale indsatser, der har til

formål at styrke elevernes trivsel, relationer og fællesskab. Disse forsøgsakti-

viteter kan tage form af forskellige delaktiviteter med fokus på trivsel eller

fællesskab, eller bestå i enkeltstående aktiviteter såsom en morgenmadscafé.

Den syvende type af forsøgsaktiviteter drejer sig om elevernes fritidstilbud

og/eller samarbejde mellem skole og fritidstilbud. Forsøgsaktiviteterne i rela-

tion til fritidstilbud beskrives i et særskilt afsnit (3.6).

Særligt udbredte typer af forsøgsaktiviteter

Nogle forsøgsaktiviteter er i særlig grad udbredt til mange skoler på tværs af

de to velfærdsaftalekommuner på folkeskoleområdet. Forkortelse af skoleda-

gen går i vid udstrækning igen. Samtidig benytter mange skoler den forkor-

tede skoledag som en mulighed for i højere grad at have to lærere eller både

en lærer og en pædagog på i mere af undervisningen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

I praksis er samme type af forsøgsaktivitet dog implementeret forskelligt fra

skole til skole. Det gælder også den kortere skoledag. På de fleste skoler er

skoledagen forkortet for alle skolens elever. På enkelte skoler har man alene

forkortet skoledagen for en del af elevgruppen, enten indskoling eller mel-

lemtrin. Ligesom skolerne i forskellig grad har justeret på længden af hhv.

pauser og de enkelte lektioner.

Nye måder at organisere eleverne på er også en udbredt forsøgsaktivitet. Det

kan dreje sig om at organisere eleverne i årgange frem for klasser eller om

holddannelse på tværs af klasser eller årgange. Endelig er oprettelsen af nye

fag også udbredt, men igen kan det se vidt forskelligt ud skolerne imellem.

3.1.2

Nye former for organisering og ledelse i kommunerne

Arbejdet med velfærdsaftalerne har fordret en ny tilgang til samarbejdet mel-

lem forvaltningen og folkeskolerne i de to kommuner. Ligesom arbejdet også

har fordret en ny tilgang til samarbejde mellem skoleledelse og medarbejdere

på de enkelte skoler. Det fremgår af de gennemførte interviews med forvalt-

ning, skoleledere og medarbejdere.

Nye former for organisering og ledelse på forvaltningsniveau

Der er i kommunerne fra politisk side lagt et stort engagement i forsøget.

Dette har primært været drevet af at være udvalgt til frisættelse, men samti-

dig også drevet af en stor ansvarsfølelse i forhold til at skulle lykkes og give

erfaringer videre til andre kommuner.

Decentralisering af beslutningskompetence og nye former for dialog og sam-

arbejde med skolerne er nøgleord i begge kommuners tilgang til organisering

og ledelse i forbindelse med velfærdsaftalerne. Begge kommuner har indled-

ningsvist arbejdet med en reduktion af de politiske og forvaltningsmæssige

krav, skolerne var underlagt forud for forsøget. Det har affødt få kommunale

hegnspæle i begge kommuner, som skolerne skal efterleve. I den ene kom-

mune er der foruden de kommunale hegnspæle også udarbejdet et mål- og

retningspapir, der skal sikre den overordnede politiske retning i arbejdet med

velfærdsaftalerne. Mens der i den anden kommune er indgået samarbejdsaf-

taler med skolerne.

Før velfærdsaftalerne oplevede skolerne ofte, at forvaltningen traf beslutning

om, hvilke skoler der skulle indgå i projekter med eksterne samarbejdspart-

nere, eller hvilke dagsordener der skulle udrulles på skolerne. Men med vel-

færdsaftalerne er det lagt ud til skolerne selv at melde ind på, hvilke projekter

de ønsker at indgå i.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Arbejdet med velfærdsaftalerne har fordret en anden form for samarbejde

mellem skole og forvaltning. I begge kommuner er udviklet nye fora for samar-

bejde. Det gælder både i forhold til samarbejde mellem skoler og forvaltning,

skolerne imellem samt samarbejde med interessenter på skoleområdet. I rela-

tion til sidstnævnte har en af kommunerne eksempelvis oprettet en følge-

gruppe med interessenter fra de faglige organisationer, politisk niveau, admi-

nistrativt niveau, ungdomsuddannelse og dagtilbud samt en repræsentant for

hhv. skoleledere, lærere, pædagoger, elever og skolebestyrelser. Både for-

valtninger og skoler oplever, at der både er tale om et skift i organiseringen af

samarbejde, og i hele tilgangen til eller mindsettet omkring samarbejdet.

Den nye samarbejdsform italesættes fra forvaltning og skoleledelse som en

ændring, der ikke ”kan rulles tilbage”, når forsøgsperioden stopper, men er

blevet en grundlæggende anden måde at se relationen mellem forvaltningen

og skolerne på. En medarbejder fra forvaltningen beskriver, hvordan arbejds-

formen er gået fra at tænke implementering til fælles udviklingstænkning:

“

Jeg synes, at vi er kommet ind i nogle læringscirkler, hvor der sker

noget udvikling. Derfor kommer vi ikke tilbage, hvor vi var. Vi er et

helt andet sted i den måde, vi leder, og hvordan politikerne tænker

om skolen […] Vi er i nogle loops, hvor vi bliver klogere. Vi udvikler

os, fremfor at vi implementerer.

Forvaltningsledelse, interview 2

Fra forvaltningens side understreges det, at frisatte skoler ikke må forveksles

med, at hver skole er sin egen lille ø. Der er stadig behov for et skolesystem,

der arbejder sammen på tværs, og derfor behov for styrket dialog. Her spiller

forvaltningen en central rolle i forhold til at understøtte samarbejde og mulig-

heder for erfaringsudveksling og netværk på tværs af skoler. Ligesom politi-

kerne stadig kan være med til at kvalificere skolernes arbejde med velfærds-

aftalerne bl.a. ved at bidrage ind i skolernes udviklingsprocesser. Som eksem-

pel herpå har man i en af kommunerne udviklet et ”Mads og Monopolet-for-

mat” til inddragelse af Udvalget for Børn og Skole i skolernes arbejde med vel-

færdsaftalerne. Her kan skolerne indsende spørgsmål og dilemmaer, som de

gerne vil have politikerne i udvalget til at drøfte og reflektere over, men som

udvalget ikke skal diktere løsningen på.

Fra politisk og forvaltningsmæssig side har der været lagt vægt på, at sko-

lerne skal turde lave udviklingsarbejde, hvor de prøver noget af, som måske

ikke lykkes. Det vil sige, at der skal være plads til, at forsøgsaktiviteterne ud-

gør netop forsøg, som skal vise, om det er en mulig vej at gå.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Dog peger forvaltningerne samtidig på, at der med frihed følger ansvar. Når

beslutningskompetence i højere grad lægges ud til skolerne, så understreges

det, at skolerne også i højere grad selv må stå på mål for de beslutninger, der

træffes. I en af kommunerne har man eksempelvis modtaget en klage fra for-

ældre over, at de kortere skoledage ikke er koordineret med busafgange, og

at eleverne derfor skal vente på bussen. Den klage blev sendt ud til skolerne ,

med henblik på at de skulle stå på mål for den beslutning, de havde truffet.

Nye former for organisering og ledelse på skoleniveau

Ledelsesrollen og samarbejdet mellem skoleledelse og medarbejdere på sko-

lerne har også fået en anden karakter i kraft af arbejdet med velfærdsafta-

lerne. Det peger både skoleledere og medarbejdere på i interviewene.

For det første har skolelederne fokus på i stor udstrækning at lægge beslut-

ningerne ud til medarbejderne. Medarbejderne beskriver, at de ikke længere i

samme grad skal spørge ledelsen om lov til at gøre noget anderledes, men at

ledelsen stadig typisk skal orienteres. En skoleleder betragter det som at være

tro mod grundtanken i velfærdsaftalerne: At tænke det som frihed til medar-

bejderne, som er tættest på eleverne, frem for som frihed til skoleledelsen:

“

Da vi fik at vide, at vi skulle være frikommune, så tror jeg, at leder-

gruppen tænkte: Yes, nu skal vi være frie og bestemme, hvad der

skal ske. Men i velfærdsaftalen står der jo, at beslutninger skal ta-

ges så tæt på borgeren som muligt. Så jeg havde lidt det syn, at

det skulle længere ud end til vores ledelsesteam, hvad der skulle

foregå. […] Vi har truffet en bevidst beslutning om, at vi som ledere

sidder på hænderne i det første år. Det er ude hos medarbejderne

– pædagoger og lærere – at udviklingen skal ske.

Skoleleder, kommune 1, skole 1

For det andet mener skolelederne, at de i arbejdet med velfærdsaftalerne har

en vigtig opgave i at facilitere udviklings- og planlægningsarbejdet for medar-

bejderne. Dette indebærer bl.a. at understøtte mulighederne for, at medarbej-

derne både internt på skolen og på tværs af skoler får mulighed for at lære af

og inspirere hinanden.

I relation til udviklingsarbejdet i forbindelse med velfærdsaftalerne efterlyser

nogle medarbejdere på skolerne en højere grad af rammesætning af arbejdet

med frisættelsesforsøget fra ledelsens side. Det drejer sig for det første om

større klarhed i forhold til, hvilke frihedsgrader de reelt er givet med forsøget.

En del medarbejdere har oplevet at have udviklet idéer, der har vist sig ikke at

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

være mulige, enten inden for forsøgets rammer, eller fordi ledelsen ikke har øn-

sket ændringer af denne karakter. For det andet efterlyses der også i højere

grad en fælles forståelse og drøftelse af kursen og formålet med frisættelsen og

forsøgsaktiviteterne. Ligesom medarbejderne efterlyser en plan for, hvordan der

skal samles op og evalueres på de erfaringer, man gør sig, og det udbytte æn-

dringerne måtte have for eleverne. I forlængelse heraf understreger ledere og

medarbejdere, at det med forsøget er vigtigt ikke alene at tænke i frihed fra,

men i høj grad at tænke det som frihed til fx at lave den skole, der vil være

bedst for den konkrete elevgruppe. Ligesom det opleves som vigtigt ikke kun at

have fokus på, hvilke konkrete aktiviteter man kan bruge frisættelsen til, men

også på, hvad der så er formålet med de aktiviteter, man igangsætter.

Skolelederne peger på, at arbejdet med velfærdsaftalerne har givet anledning

til en række dilemmaer for dem som ledelse. For det første i forhold til, at der

på den ene side med velfærdsaftalerne er en forventning om, at de investerer

i og skaber forandringer på skolen, mens de på den anden side stadig bliver

holdt op på at overholde økonomien på skolen, hvor ressourcerne er de

samme. For det andet oplever skolelederne et dilemma i forhold til, hvordan

de som ledelse skal håndtere at give rum til, at man på skolen kan afprøve

idéer og være på en øvebane, samtidig med at det også kan koste noget for

eleverne, hvis nogle af idéerne viser sig ikke at fungere som tiltænkt.

3.2

Potentiale for og indikationer på virkninger

Det er generelt for tidligt at

vurdere velfærdsaftalernes

og de konkrete forsøgshand-

lingers virkninger og betyd-

ning for kvalitet. På skoleom-

rådet indgik man velfærdsaf-

talerne i maj/juni 2021 med

start i august 2021, hvorfor

forsøget på undersøgelses-

tidspunktet kun havde varet

ca. et år. Det er derfor ikke

overaskende, at der på nuvæ-

rende tidspunkt kun kan pe-

ges på et potentiale og gives

indikationer på virkninger af

frihedsforsøget.

Virkningerne kan opdeles i resultater, dels for den kvalitet af skole og under-

visning, som eleverne møder, dels for medarbejdernes trivsel og motivation.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

3.2.1

Virkninger for elever og forældre

Det er endnu for tidligt at måle på, om arbejdet med velfærdsaftalerne har be-

tydning for fx elevernes faglige præstationer og trivsel. Ligeledes er det kvali-

tative datagrundlag på elev- og forældreniveau meget begrænset. Derfor kan

vi i midtvejsmålingen primært se på potentialet for virkninger af forsøgene be-

lyst med udgangspunkt i medarbejderes og skoleledelsens oplevelse af ni-

veauet af kvalitet ved opstart af arbejdet med velfærdsaftalerne og potentialet

ved at arbejde med velfærdsaftalernes elementer. Dette suppleres med en-

keltstående forældre- og elevperspektiver.

Vi har i baselinemålingen afdækket ledere og medarbejderes vurdering af for-

skellige kvalitetsparametre i relation til skolen og undervisningens betydning

for eleverne. Baselinemålingen afdækker således ledere og medarbejderes

vurdering af kvalitetsparametrene ved opstarten af arbejdet med velfærdsaf-

talerne og således ikke vurderingen efter iværksættelsen af velfærdsaftalerne.

Resultater fra dele af denne baselinemåling præsenteres i det følgende.

Figur 3.2

Undervisningen er med til at sikre eleverne et højt fagligt

niveau

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=112): Undervisningen er med til at sikre eleverne et højt fagligt niveau. Medarbejder (n=1.331): Undervisningen er

med til at sikre eleverne et højt fagligt niveau. N=1.443. 'Ved ikke'-svar (n=44) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Figur 3.2 viser, at 85 % af skolelederne og 84 % af medarbejderne var helt el-

ler overvejende enige i, at deres undervisning er med til at sikre eleverne et

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

højt fagligt niveau. Til gengæld var der mindre enighed om, hvorvidt tilrette-

læggelsen af deres arbejde understøtter dette. 62 % af skolelederne og 67 %

af medarbejderne var helt eller overvejende enige i, at deres arbejde er tilret-

telagt på den bedst mulige måde i forhold til at få kvalitet i undervisningen

(Hjelmar m.fl. 2022).

Det fremgår også af baselinemålingen, at ledere og medarbejdere overvejende

var enige om, at undervisningen er med til at sikre eleverne høj trivsel. 89 % af

lederne og 90 % af medarbejderne var helt eller overvejende enige i, at dette

er tilfældet (Hjelmar m.fl. 2022).

Baselinemålingen peger endvidere på, at ledere og medarbejdere kun i nogen

udstrækning oplevede, at elever i udsatte positioner får den støtte i undervis-

ningen, de har brug for (se figur 3.3). 48 % af skolelederne og 34 % af medar-

bejderne svarer, at elever i udsatte positioner i meget høj eller høj grad får den

støtte, som de har brug for. Dermed svarer godt halvdelen af lederne og knap

2 ud af 3 medarbejdere i baselinemålingen, at dette kun i nogen grad, i mindre

grad eller slet ikke er tilfældet.

Figur 3.3

Elever i udsatte positioner får den støtte i undervisningen,

som de har behov for

50%

40%

30%

20%

10%

I meget høj grad

I høj grad

Leder

I nogen grad

Medarbejder

I mindre grad

I alt

Slet ikke

Anm.:

Leder (n=108): Elever i udsatte positioner får den støtte i undervisningen, som de har behov for. Medarbejder (n=1.238): Ele-

ver i udsatte positioner får den støtte i undervisningen, som de har behov for. N=1.346. 'Ved ikke'-svar (n=35) er sorteret fra.

Forskellen mellem ledere og medarbejderes besvarelser er statistisk signifikant på 5 pct. niveau.

Kilde:

VIVEs baselinemåling.

Så vidt resultaterne fra baselinemålingen. Ser vi på erfaringerne med arbejdet

med velfærdsaftalerne, så fremgår det af de kvalitative interviews, at en række

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

af skolerne først for nylig er gået i gang med forsøgsaktiviteterne, og dermed

ikke havde gjort sig mere varige erfaringer med virkningerne af dem. Inter-

viewene giver imidlertid et billede af, hvilke forandringer ledere og medarbej-

dere har oplevet i relation til det foreløbige arbejde med velfærdsaftalerne.

Muligheden for at tilrettelægge skoledagen og undervisning ud fra de kon-

krete elevers behov opleves som betydningsfuldt for både elevernes faglig-

hed, trivsel og motivation. Medarbejderne beskriver elever, der giver udtryk

for, at lærerne har bedre tid til dem hver især, og elever, der i højere grad føler

sig set. Dette kædes bl.a. sammen med muligheden for at organisere skoledag

og undervisning, som man ønsker på skolerne, samt med de muligheder for

flere timer med to voksne i undervisningen, som den kortere skoledag giver.

Samtidig oplever medarbejderne også, at eleverne er mindre udkørte sidst på

skoledagen i kraft af muligheden for kortere skoledage.

Fokus på elevernes perspektiver og på elevinddragelse opleves også som mo-

tiverende for eleverne. Det gælder inddragelse af eleverne i forhold til, hvilke

forsøgsaktiviteter der har skullet igangsættes som en del af velfærdsaftalerne.

Det gælder også i forhold til løbende at opleve at blive hørt om egen skole-

gang, fx om muligheden for at vælge valgfag, og ved at elevernes perspektiv

sættes i centrum for skole-hjem-samtaler. Et elev beskriver den positive be-

tydning af at få medindflydelse:

“

Det, vi har ønsket mest, det er kortere skoledage, og det er indført.

Og det kan jeg, nu går vi jo i 9. klasse, så vi har eksamener her i

slutningen af året, så der er lidt stress med det. Men jeg synes, at

det er fedt, at det er indført, at de faktisk har lyttet til, hvorfor vi

gerne vil have det, og så har taget action på det, eller hvad man

skal sige.

Det har været fedt at få ansvar, og at der lige pludselig var nogen,

der lyttede, og det der med, at man kan få det videre og faktisk få

ændret noget, eller prøve i hvert fald.

Elev i 9. klasse, kommune 2

Interviews med medarbejdere og elever giver indikationer på, at arbejdet med

velfærdsaftalerne kan have positiv betydning for eleverne. En del af medar-

bejderne er dog samtidig optagede af, at der bliver systematisk evalueret og

samlet op på udbyttet af de forsøgsaktiviteter, der er sat i gang, fremfor alene

at bliver baseret på ”mavefornemmelser”, som en medarbejder udtrykker det.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Flere medarbejdere peger på, at velfærdsaftalerne kan give mulighed for et

bedre forældresamarbejde gennem øget forældreinddragelse, og ved at med-

arbejderne kan få bedre tid til forældrekontakten. En medarbejder beskriver :

“

3.2.2

Vi har også oplevet, at forældrekontakten er blevet bedre. Vi har

mere tid til at kunne ringe til forældrene, snakke med forældrene,

imødekomme forældrene.

Medarbejder, kommune 1, skole 2

Endelig nævnes det af flere skoleledere og medarbejdere, at den øgede fag-

lige frihed på skolerne kan resultere i større forskelle i faglig profil mellem sko-

lerne. Så længe at det ikke resulterer i større forskelle i kvalitet mellem sko-

lerne – og dermed større ulighed for børns skolegang – vurderes det ikke som

et stort problem.

Virkninger for medarbejdere og skoleledelse

VIVEs baselinemåling tegner et billede af, at skoleledere og medarbejdere på

folkeskoleområdet i de to kommuner i overvejende grad var glade for deres

arbejde forud for og ved igangsættelsen af arbejdet med velfærdsaftalerne

(Hjelmar m.fl. 2022). 93 % af skolelederne og 88 % af medarbejderne var helt

eller overvejende enige i, at de er glade for deres daglige arbejde. Skolele-

derne og medarbejderne vil dog ikke helt i samme grad anbefale deres arbejde

til andre. 72 % af skolelederne og 61 % af medarbejderne var helt eller over ve-

jende enige i, at de vil anbefale deres arbejde til andre. Mens 10 % af skolele-

derne og 12 % af medarbejderne var overvejende eller helt uenige heri.

Omkring hver tredje skoleleder og medarbejder har overvejet at sige deres job

op. 34 % af lederne og 31 % af medarbejderne var helt eller overvejende enige

i, at de har overvejet at sige deres job op inden for det seneste år (Hjelmar

m.fl. 2022).

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 3.4

Jeg vil anbefale mit arbejde til andre

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=120): Jeg vil anbefale mit arbejde til andre. Medarbejder (n=1.473): Jeg vil anbefale mit arbejde til andre.

N=1.593. 'Ved ikke'-svar (n=22) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

På nuværende tidspunkt er det for tidligt at vurdere, om velfærdsaftalerne har

ændret ved medarbejdernes lyst til at anbefale deres arbejde samt mere ge-

nerelt deres arbejdsglæde og motivation. Interviews med medarbejdere og le-

dere midtvejs i forsøget indikerer imidlertid, at der synes at være et potentiale

for, at velfærdsaftalerne kan øge medarbejdernes trivsel og motivation på fol-

keskoleområdet.

Det fremgår af de gennemførte interviews, at en række af de muligheder, som

velfærdsaftalerne giver, bidrager til medarbejderens trivsel og motivation.

Medarbejderne oplever det som tilfredsstillende at have mulighed for at tilret-

telægge undervisning og skoledag ud fra den konkrete elevgruppes behov. Li-

gesom ledelse og medarbejdere værdsætter at kunne organisere skoledag,

fag, skema og inddeling af elever på den måde, de oplever, bedst understøtter

det, man gerne vil arbejde henimod med undervisningen. Oplevelsen af at

have fået bedre rum til pædagogiske og didaktiske drøftelser med kollegaer

end tidligere bidrager også positivt til medarbejdernes motivation. Endelig op-

lever nogle medarbejdere og ledere, at det i sig selv er motiverende at være

udvalgt til frisættelse. På flere skoler har man således også oplevet det som et

plus ved rekruttering af både nye skoleledere og medarbejdere, at skolen har

været frisat. En medarbejder fra en skole beskriver en større grad af arbejds-

glæde:

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

“

Jeg synes, at jeg har brugt mere tid sammen med sine kollegaer, i

mit team er det meget tættere, end jeg har prøvet før. Der er kom-

met mere glæde og overskud i mit arbejde end før, fordi man gør,

hvad man har lyst til. Det giver en frihed, fordi man ikke skal igen-

nem alt muligt for at spørge, om vi kan noget og må noget. Det har

givet mere luft og arbejdsglæde.

Medarbejder, kommune 1, skole 1

Skoleledere og medarbejdere peger dog også på, at den nye måde at arbejde

på i forlængelse af velfærdsaftalerne har været en stor omvæltning og også er

blevet taget forskelligt imod blandt medarbejderne. Noget af det, der har kræ-

vet tilvænning for lærergruppen, er eksempelvis at gå fra at kende sine fag og

sit skema for skoleåret lang tid i forvejen, til at det i højere grad er noget, der

tilrettelægges løbende.

Det understreges således også fra både skoleledere og medarbejdere, at når

man på skolerne har udrullet forsøgsaktiviteter af stor volumen og med betyde-

lige ændringer til følge, så har det også krævet meget arbejde og energi fra

medarbejderens side. Nogle medarbejdere har ved starten af arbejdet med vel-

færdsaftalerne stadig følt sig udmattede efter perioden med covid-19 og den

omstilling og nytænkning af undervisningen, som denne periode har krævet.

Endelig skal det nævnes, at flere informanter bemærker, at velfærdsaftalerne

også kan få en negativ indvirkning på medarbejdernes motivation, såfremt med-

arbejdere bliver skuffet over arbejdet med forsøget. Når dette har været tilfæl-

det, har det i særlig grad handlet om, at der ikke har været klarhed over ram-

merne for forsøget, og at medarbejderne har oplevet sig mindre ”frisat” end for-

ventet. Et gennemgående eksempel herpå er, at medarbejderne er blevet skuf-

fet over, at afgangsprøverne er blevet fastholdt i deres nuværende form som en

af hegnspælene ved velfærdsaftalerne. De har oplevet, at dette har sat væsent-

lige begrænsninger for mulighederne i udskolingen. En skoleleder fortæller:

“

Lærerne, som faktisk er innovative, de er blevet så sårede. De var i

gang med at tænke nye fag, nye måder at tænke naturfag på,

dansk på, og så blev de banket tilbage. Der var nogle, der mistede

modet […] Det demotiverede nogle, og selvom det stod fint, at der

var hegnspæle, og vi skulle til afgangsprøve, så var det måden,

man skulle til afgangsprøve på, vi ville udfordre. Vi ville ikke have

en prøvefri skole eller sådan noget.

Skoleleder, kommune 2, skole 3

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

3.3

Arbejdet med regler og dokumentation

I det følgende gennemgås de

forsøgsaktiviteter, som har

krævet fritagelse fra national

lovgivning, ligesom arbejdet

med at fritage skolerne for

kommunale regler og doku-

mentationskrav beskrives.

Før denne gennemgang er

det dog relevant at belyse, i

hvilken grad de administrative

opgaver virkede understøt-

tende for medarbejderne, før

forsøget gik i gang. Figur 3.5

viser, at 43 % af hhv. ledere og medarbejdere var helt eller overvejende enige

i, at langt de fleste af deres administrative opgaver understøtter deres arbejde

med at levere kvalitet i deres daglige arbejde. Mens 24 % af hhv. ledere og

medarbejdere var overvejende uenige eller helt uenige i dette.

Figur 3.5

Langt de fleste af mine administrative opgaver understøtter

arbejdet med at levere kvalitet

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=111): Langt de fleste af mine administrative opgaver understøtter mit arbejde som leder med at sikre kvalitet i un-

dervisningen. Medarbejder (n=1.343): Langt de fleste af mine administrative opgaver (krav om registreringer, dokumentation

mv.) understøtter arbejdet med at levere kvalitet. N=1.454. 'Ved ikke'-svar (n=60) er sorteret fra. Kilde: VIVEs baselinemåling.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Ligeledes svarer hhv. 48 % af lederne og 59 % af medarbejderne, at de var

helt eller overvejende enige i, at de udelukkende bruger deres arbejdstid på

opgaver, der er meningsfulde. Mens 16 % af lederne og 18 % af medarbejderne

var helt eller overvejende uenige i, at de udelukkende bruger deres arbejd stid

på opgaver, der er meningsfulde (Hjelmar m.fl. 2022).

3.3.1

National lovgivning

I forhold til forsøgsaktiviteterne på folkeskoleområdet har VIVE i samarbejde

med de deltagende skoler og kommuner foretaget en konkret gennemgang og

vurdering af hver enkelt forsøgsaktivitets indhold og hvorvidt denne forsøgs-

aktivitet har krævet fritagelse fra national lovgivning.

Denne opgørelse viser, at de fleste forsøgsaktiviteter i arbejdet med velfærds-

aftalerne på folkeskoleområdet har krævet fritagelse fra national lovgivning.

60 ud af 85 forsøgsaktiviteter på folkeskoleområdet har krævet den tildelte

frisættelse fra national lovgivning. Derudover peger skolerne på, at en række

forsøgshandlinger ikke i sig selv har krævet frisættelse fra national lovgivning,

men kun er muliggjort i kraft af forsøgshandlinger, der kræver denne frisæt-

telse, fordi dette har frigivet ressourcer. Det er tilfældet for ni forsøgshandlin-

ger. Det drejer sig bl.a. om forkortet skoledag og fravigelse fra krav i forhold til

lærerens undervisningskompetence, der eksempelvis har muliggjort to voksne

i undervisningen ved at frigøre ressourcer hertil.

Tabel 3.4 viser de kategorier af forsøgsaktiviteter på folkeskoleområdet, som

har krævet fritagelse fra den nationale lovgivning i forsøgets første år. Idet der

sker løbende justeringer i bestemmelserne på folkeskoleområdet, er en række

af de bestemmelser, der var gældende i forsøgets første år, ikke længere gæl-

dende i nuværende skoleår 2022/2023.

I opgørelsen af forsøgsaktiviteter skelnes der mellem forsøgsaktiviteter, der på den ene side direkte

har

krævet fritagelse fra national lovgivning

, og som således ikke havde været mulige uden fritagel-

sen herfra, og på den anden side forsøgsaktiviteter, der indirekte

er muliggjort af fritagelsen

, ved at

fritagelsen fra national lovgivning har frigivet ressourcer til forsøgsaktiviteten.

Ud over VIVEs opgørelser har forsøgskommunerne også selv lavet opgørelser af, hvilke nationale re-

gelundtagelser, som skolerne har gjort brug af. Se fx 17112022-oversigt-over-bestemmelser-der-kan-

fraviges-paa-folkeskoleomraadet.pdf (xn--brnenesskole-vjb.dk)

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 3.4

Igangsatte forsøgsaktiviteter på folkeskoleområdet, der har krævet

fritagelse fra national lovgivning

Fritagelse fra lovgivning

Folkeskoleloven § 5, stk. 2

Aktivitet

Sammenlægning af flere fag til ét

fag, oprettelse af nye fag eller

afvigelse fra bestemte fag på

bestemte klassetrin

Organisering af elever på anden

vis end i klasser på baggrund af

eleverne alder

Undladt at gennemføre nationale

test eller gjort nationale test

frivillige

Undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter alle

elever; humanistiske fag, praktisk/musiske fag og naturfag.

Folkeskoleloven § 12

Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres

skolealder.

Folkeskoleloven § 13, stk. 3

Børne- og undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på

bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering.

OBS bekendtgørelsen om obligatoriske nationale test i folkeskolen er efter-

følgende erstattet af en ny bekendtgørelse om Folkeskolens Nationale

Overgangstest fra skoleåret 2022/2023.

Elevplaner erstattes af

læringssamtaler

Folkeskoleloven §13 b

Som led i den løbende evaluering skal der for hver elev fra børnehaveklas-

sen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan.

OBS elevplaner er fra og med skoleåret 2022/23 erstattet af meddelelses-

bogen.

Reduktion af skoledagens

længde

Folkeskoleloven § 14 b

Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet

varighed af

1) mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1-3. klassetrin

2) mindst 1.320 timer på 4-6. klassetrin og

3) 1.400 timer på 7-9. klassetrin

Herunder afkortning af

understøttende undervisning

Folkeskoleloven § 16b+16d

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervis-

ning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervis-

ningstiden i børnehaveklassen og på 1-3. klassetrin med henblik på yderli-

gere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af

ekstra personale i klassen. På 4-9. klassetrin med henblik på tilrettelæg-

gelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i un-

dervisningen.

Folkeskoleloven § 16e

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt, angår den understøttende undervis-

ning, godkende at fravige reglerne om en mindstevarighed af undervis-

ningstiden på alle klassetrin mhp. tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der

udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

OBS §16e blev midlertidigt indført i skoleåret 2021/2022, men er sidenhen

forlænget og videreføres i skoleåret 2023/24.

Afvigelse fra minimumstimetallet

i fagene

Folkeskoleloven § 16

Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningsti-

mer i kompetenceområder i børnehaveklassen og et samlet antal årlige un-

dervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinene (minimumstimetal).

Folkeskoleloven § 16a

Omfordeling af UUV-timer til

tolærertimer

Undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner suppleres af un-

derstøttende undervisning.

Forsøgsaktiviteterne er puljet sammen af delaktiviteter, hvor nogle af delaktiviteterne kræver frita-

gelse fra national lovgivning, mens andre delaktiviteter ikke gør.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Aktivitet

Fritagelse fra lovgivning

Ansættelse af personale med

anden faglig baggrund end

uddannet lærer

Folkeskoleloven § 28

For at kunne varetage undervisningen i folkeskolens

1-10. klasse skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i fol-

keskolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt af børne- og un-

dervisningsministeren i denne henseende.

Folkeskoleloven § 40a

Kvalitetsrapporter erstattes af

dialog

Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år.

OBS kravet om kvalitetsrapporter er afskaffet fra skoleåret 2022/23 og er

erstattet med udviklingssamtaler.

Skolerne har typisk gjort brug af muligheden for at afvige fra flere forskellige

bestemmelser i Folkeskoleloven i deres arbejde med velfærdsaftalerne. De

mest udbredte forsøgsaktiviteter, der har krævet fritagelse fra national lovgiv-

ning, har været at forkorte skoledagens længde, ved bl.a. at afvige fra §14b

om undervisningstidens samlede varighed og fra §16 om minimumstimetallet i

fagene dansk, matematik og historie. Ligeså vel har en række tiltag i forhold til

dokumentation og evaluering, som har krævet frisættelse fra national lovgiv-

ning, været meget udbredt. Det drejer sig om at afvige fra §13, stk. 3 om gen-

nemførsel af nationale tests, fra §13b om elevplaner samt fra §40a om kvali-

tetsrapporter. Endelig har det også været meget udbredt at arbejde med fag-

rækken ift. sammenlægning af flere fag til ét, oprettelse af nye fag og afvi-

gelse fra at lægge bestemte fag på bestemte klassetrin relateret til fritagelse

fra §5, stk2.

I forhold til de nationale test skal det nævnes, at der i løbet af arbejdet med

velfærdsaftalerne er indgået politisk aftale om at udfase de nationale test og

indføre Folkeskolens Nationale Overgangstest fra skoleåret 2022/23 frem til

2026/27, hvor Folkeskolens Nationale Færdighedstest tages i brug. Ligesom

der er indført udvidede frihedsgrader ift. muligheden for at afkorte al under-

støttende undervisning. Endvidere er kvalitetsrapporterne afskaffet og erstat-

tet af udviklingssamtaler.

Ud over at der er igangsat forsøgsaktiviteter, der gør brug af muligheden for

at fravige folkeskoleloven, har politikerne i den ene af kommunerne også be-

nyttet den mulighed for udsættelse af skolestart, der i forvejen ligger i folke-

skolelovens § 34, stk. 2. I §34, stk. 2 ligger, at kommunalbestyrelsen, efter an-

modning fra forældrene eller med godkendelse fra forældrene, kan træffe be-

slutning om skoleudsættelse.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

National lovgivning, der ikke har kunnet fraviges

En af de nationale hegnspæle på folkeskoleområdet – og dermed noget af det,

skolerne ikke er frisat fra – er fastholdelse af folkeskolens afgangsprøver. Dette

er dog med enkelte undtagelser, idet skolerne har haft mulighed for at ændre i

op til tre af de fag, der skal indgå i folkeskolens afgangseksamen. Skoleledere

og medarbejdere har oplevet fastholdelsen af afgangsprøverne i deres nuvæ-

rende form som en væsentlig begrænsning af mulighederne i forbindelse med

velfærdsaftalerne. Det er oplevelsen, at udskolingen har været mere begrænset

end indskoling og mellemtrin i forhold til at udvikle og afprøve nye tiltag mv. På

samme vis har man også fra forvaltningens side kunnet konstatere, at fasthol-

delsen af afgangsprøverne i deres nuværende form har gjort rammerne for sko-

lerne mindre frie. En medarbejder fra forvaltningen fortæller:

“

Det kunne være godt, hvis man fx kunne søge om andre prøvefor-

mer eller slå prøver sammen også, som afspejler, hvordan man ar-

bejder med frisættelsen. […] Friere rammer ville kunne skabe flere

tiltag i udskolingen, end det vi ser nu. Lige så snart man kommer op

i udskolingen, så er der fokus på, at hov nu er der ikke længe til der

er en prøve, og den ser sådan ud, tør vi gå i gang med noget, der

er radikalt anderledes, når vi ingen erfaring har, og der er afregning

ved kasse 1 ved den gamle prøveform.

forvaltningsmedarbejder, interview 1

Flere af skolerne har ansøgt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om dispen-

sation til at ændre på afgangsprøvernes form og indhold med henblik på, at de i

højere grad skulle afspejle de fag, arbejdsformer mv., som man har ønsket at ar-

bejde med i undervisningen. Oplevelsen har været, at det ved første ansøg-

ningsrunde har været en langstrakt og tung proces, hvor skolerne har afventet

afklaring i forhold til planlægning af skoleåret og afholdelse af afgangsprøverne.

Forsøgsaktiviteter, der ikke har krævet fritagelse fra national lovgivning

Der er forskellige udviklingsaktiviteter og tiltag af pædagogisk karakter eller ak-

tiviteter med det tværfaglige samarbejde i fokus, som også kunne gennemføres

uden denne frisættelse. Der peges i interviewene på, at selvom disse forsøgs-

aktiviteter havde været mulige uden frisættelse fra lovgivning, så havde disse

aktiviteter ikke fundet sted, hvis kommunerne ikke havde en velfærdsaftale. Le-

dere og medarbejdere på skolerne oplever, at arbejdet med velfærdsaftalerne

har givet rum til og styrket en kultur for udviklingstænkning, som har affødt for-

søgsaktiviteter både inden for og uden for den gældende lovgivning.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

3.3.2

Lokale regler og dokumentation

I forbindelse med indgåelse af velfærdsaftalerne har forvaltningen i de to

kommuner skabt overblik over eksisterende kommunale regler og dokumenta-

tionskrav, som skolerne har været underlagt. Dernæst er politikerne blevet

bedt om at gennemgå listen og vurdere, hvilke der skulle fjernes eller gøres

valgfrie med henblik på at give skolerne færrest mulige bindinger.

De to kommuner har udformet de rammer, der har skullet gælde for skolerne i

forbindelse med velfærdsaftalerne på lidt forskellig vis. I den ene kommune

har man udarbejdet et fælles mål- og retningspapir gældende for alle kommu-

nens skoler, som ud over de kommunale hegnspæle også beskriver de helt

overordnede mål med arbejdet med velfærdsaftalen. I den anden kommune

har man indgået samarbejdsaftaler mellem byrådet og de enkelte skoler, som

beskriver rammerne for arbejdet med velfærdsaftalen. Herunder de kommu-

nale rammer, hvor de enkelte skoler selv har skullet udpege målsætninger i

samarbejde med politikere og forvaltning.

I uddelegeringen af beslutningskompetence fra forvaltningsniveau til skolerne

har også ligget et element af at mindske kommunale regler og dokumentations-

krav. Som eksempel herpå fortæller en medarbejder fra forvaltningen, at man er

gået fra politisk fastsatte handleplaner for skolernes budgetoverskridelser til, at

skolerne selv skal finde ud af, hvordan de vil handle på budgetoverskridelser.

3.4

Arbejdet med de andre elementer i

velfærdsaftalerne

Det ligger i forandringsteorien

bag velfærdsaftalerne, at de

igangsatte forsøgsaktiviteter

vil virke gennem de elementer

(procesmekanismer), der i øv-

rigt indgår i velfærdsaftalerne.

Disse procesmekanismer er et

øget fagligt råderum og tillid til

medarbejdere og ledere, større

nærhed til elever/forældre

samt øget medarbejderinddra-

gelse. I det følgende beskrives

det, på hvilken måde der er

blevet arbejdet med proces-

mekanismerne i de to kommuner.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

3.4.1

Faglig frihed og tillid

En central antagelse i velfærdsaftalerne er, at nye måder at løse velfærdsud-

fordringer på vil spire frem, når der vises tillid og gives plads til faglighed lo-

kalt.

I VIVEs baselinemåling er skoleledelse og medarbejdere blevet spurgt ind til

medarbejdernes faglige frihed. Langt størstedelen af medarbejdere og ledelse

oplevede, at medarbejderne har faglig frihed. Knap 9 ud af 10 medarbejdere

var helt eller overvejende enige i, at de har faglig frihed til at tilrettelægge ele-

vernes undervisning. Det viser figur 3.6. Tilsvarende svarede godt 9 ud af 10

ledere, at ledelsen giver underviserne fuld faglig frihed til at tilrettelægge ele-

vernes undervisning.

Figur 3.6

Jeg har faglig frihed til at tilrettelægge elevernes

undervisning

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=112): Ledelsen giver underviserne fuld faglig frihed til at tilrettelægge elevernes undervisning. Medarbejder

(n=1.317): Jeg har faglig frihed til at tilrettelægge elevernes undervisning. N=1.429. 'Ved ikke'-svar (n=31) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

En betydelig del af forsøgsaktiviteterne på folkeskoleområdet vedrører en ud-

videlse af det faglige råderum for medarbejderne. Det drejer sig eksempelvis

om muligheden for at afvige fra minimumstimetallet i fagene dansk, matematik

og historie til fordel for i højere grad at tilpasse sammensætningen af fag og

timer til elevgruppens behov. Ligesom muligheden for at oprette nye eller

sammenlægge eksisterende fag også er et eksempel på en udvidelse af det

faglige råderum.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Samtidig oplever man på skolerne også, at den ændrede styringstilgang fra

forvaltningens side rummer en høj grad af faglig tillid, når beslutningskompe-

tence og faglige vurderinger flyttes ud til skolerne og så tæt på eleverne som

muligt. Et eksempel herpå er, at forvaltningen er gået fra at udpege, hvilke

skoler der skulle indgå i projekter, og hvilke dagsordener der skulle udrulles på

skolerne, til at skolerne selv kunne træffe beslutning herom.

Det fremgår dog også af interviewene, at der indlejret i skolen ligger en be-

grænsning på de enkelte medarbejderes faglige frihed. Dette handler om, at

eleverne løbende igennem deres skoletid skal bygge videre på det, de tidli-

gere har lært i indskolingen. Dermed er der en afhængighed på tværs af læ-

rerne på de forskellige klassetrin i forhold til, at eleverne får den læring med

sig, som de får brug for senere hen. Dette sætter rammerne for de enkelte

medarbejderes og klasseteams faglige frihed og forudsætter forventningsaf-

stemning på tværs i forhold til, hvad eleverne skal arbejde med og lære i løbet

af deres skoletid.

Det fremgår også af interviewene, at den faglige frihed kan være uklar for de

involverede medarbejdere. Flere medarbejdere på skolerne efterlyser en hø-

jere grad af rammesætning af arbejdet med frisættelsesforsøget. Det drejer

sig for det først om større klarhed i forhold til, hvilke frihedsgrader de reelt er

givet med forsøget. En del medarbejdere har oplevet at have udviklet idéer,

der har vist sig ikke at være mulige, enten inden for forsøgets rammer eller

fordi ledelsen ikke har ønsket ændringer af denne karakter. For det andet ef-

terlyses der også i højere grad en fælles forståelse og drøftelse af kursen og

formålet med frisættelsen og forsøgsaktiviteterne. Det kunne eksempelvis

dreje sig om fælles drøftelser af, hvad det helt overordnet er for en skole, man

ønsker sig, og hvad man gerne vil forbedre og se ændringer i forhold til for

eleverne. Ligesom medarbejderne efterlyser en plan for, hvordan der skal

samles op og evalueres på de erfaringer, man gør sig, og det udbytte, ændrin-

gerne måtte have for eleverne.

3.4.2

Borgerinddragelse og nærhed

Hensigterne med velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet er bl.a. at under-

støtte, at beslutningerne omkring nye indsatser og arbejdsgange træffes så

tæt på eleverne og deres forældre som muligt.

Inddragelse af elever

I VIVEs baselinemåling er medarbejderne på skolerne blevet spurgt ind til de-

res vurdering af, i hvilken grad elevernes perspektiver blev inddraget i tilrette-

læggelsen af undervisningen forud for/ved igangsættelsen af arbejdet med

velfærdsaftalerne. Figur 3.7 viser, at 84 % af medarbejderne i de to kommuner

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

var helt eller overvejende enige i, at de inddrog elevernes perspektiv i forhold

til deres undervisning. Blot 2 % af medarbejderne var overvejende uenige heri.

Figur 3.7

Jeg inddrager elevernes perspektiver i forhold til min

undervisning

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

Helt uenig

Anm.:

Kun besvarelser fra medarbejdere. Spm.: Jeg inddrager elevernes perspektiver i forhold til min undervisning.

N=1.299. 'Ved ikke'-svar (n=32) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Under arbejdet med velfærdsaftalerne har skolerne inddraget eleverne i den

indledende idéudvikling og planlægning af arbejdet med velfærdsaftalerne,

hvor eleverne har haft mulighed for at komme med konkrete ønsker og forslag.

Samtidig rummer en række af de igangsatte forsøgsaktiviteter et element af

elevinddragelse og -medbestemmelse. Eksempelvis ved indførelsen af valgfag

eller ved at omlægge elevplaner til samtaler med eleven i centrum.

På nogle skoler har man valgt en relativt begrænset elevinddragelse og ladet

idéudviklingen starte hos medarbejderne og eventuelt forældrene. Dette ud

fra den betragtning, at det ved inddragelse af eleverne er vigtigt med en

ramme, som eleverne kan tale inden for, i forhold til hvilke typer af idéer det

drejer sig om at udvikle. På andre skoler har man taget elevinddragelsen me-

get seriøst og prioriteret det som et centralt element i arbejdet med velfærds-

aftalerne. Eksempelvis har eleverne på en skole spillet en væsentlig rolle i ud-

viklingen af valgfag sammen med medarbejderne.

På tværs af interviewene med ledere og medarbejdere fremgår det, at elev-

inddragelse er noget af det, man gerne vil gøre mere af. Ligesom skolerne øn-

sker at have fokus på udvikling af nye metoder og tilgange til inddragelse af

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

elever i det videre arbejde med velfærdsaftalerne. En skoleleder beskriver, at

eleverne hos dem

”er blevet lidt glemt på perronen”

, når det kommer til at få

dem tilstrækkeligt inddraget.

Medarbejderne oplever, at elevinddragelse har stort potentiale, men at poten-

tialet endnu er delvist uforløst, fordi elevinddragelsen ikke har været så stor

som ønsket. I det foreløbige arbejde med velfærdsaftalerne er det forskelligt,

hvor tydeligt eleverne har oplevet deres ønsker omsat til konkrete tiltag. Flere

medarbejdere nævner den kortere skoledag som et ønske, der også har fyldt

meget hos elever og forældre, og som er igangsat bredt i kommunerne. I for-

bindelse med elevinddragelsen er det således vigtigt at tydeligøre for ele-

verne, hvilke ønsker der arbejdes videre med og hvordan.

Inddragelse af forældre

I begge kommuner har der været fokus på øget formel forældreinddragelse via

skolebestyrelserne i forbindelse med arbejdet med velfærdsaftalerne. Ud over

inddragelse af forældre via skolebestyrelserne har man på skolerne også for-

søgt at inddrage den bredere forældregruppe i arbejdet med velfærdsafta-

lerne. Der ses både eksempler på forældreinddragelse i forbindelse med

idéudviklingsfasen og på inddragelse af forældrene i evalueringen af de igang-

satte forsøgsaktiviteter og betydningen heraf for deres børn.

De interviewede repræsentanter fra forældrebestyrelser har oplevet den

øgede mulighed for inddragelse som positiv i forhold til at få indblik i og indfly-

delse på deres børns skole og undervisning. Samtidig er det oplevelsen, at

den øgede inddragelse kan smitte positivt af på samarbejdet mellem forældre

og medarbejdere. Det er dog også forskelligt, i hvilket omfang forældregrup-

pen har haft lyst til at engagere sig i arbejdet med velfærdsaftalerne. I den

forbindelse understreges vigtigheden af, at forældreinddragelsen bliver ram-

mesat fra skolens side. Ligesom det gælder i forhold til medarbejder- og elev-

inddragelse er det afgørende for en velfungerende inddragelsesproces, at det

bliver gjort tydeligt, hvad og hvor meget der er muligt at ændre på inden for

rammerne af velfærdsaftalerne og skolens økonomiske rammer. En forælder

beskriver behovet for klar rammesætning:

“

Jeg var med til forskellige møder i starten, der startede med, at ”nu

laver vi en ønskerunde, hvad kunne I tænke jer, bare kom med alle

jeres vilde idéer”. Men der var ikke rigtig nogen, der satte nogle

rammer for det […] Det er lidt forkert at lægge det ud, som om at I

bare kan indrette jer lidt, som I vil, for der er jo også en væsentlig

ting som økonomi, der gør, at det kan vi ikke.

Forælder, kommune 2, skole 4

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

3.4.3

Medarbejderinddragelse

En af antagelserne om, hvorfor velfærdsaftalerne kan skabe gode resultater

for eleverne er, at medarbejdere og ledere tæt på eleverne og forældrene ind-

drages i beslutninger omkring opgaveløsningen.

VIVE har i baselinemålingen belyst ledere og medarbejderes oplevelse af at

blive inddraget gennem formelle fora forud for/ved igangsættelsen af arbejdet

med velfærdsaftalerne. Figur 3.8 viser, at der blandt ledere og medarbejdere

var en forskellig oplevelse af graden af inddragelse før igangsættelsen af ar-

bejdet med velfærdsaftalerne. 88 % af lederne angav, at de var helt eller over-

vejende enige i, at de bliver inddraget i formelle beslutninger på deres ar-

bejdsplads via relevante ledelsesfora, mens blot 3 % af lederne var helt eller

delvist uenige heri. Blandt medarbejderne var 51 % helt eller delvist enige i, at

de bliver inddraget i formelle beslutninger på deres arbejdsplads, fx via MED -

system, samarbejdsudvalg mv. Næsten hver femte angav, at de var helt eller

overvejende uenige heri.

Figur 3.8

Jeg bliver inddraget i formelle beslutninger på min

arbejdsplads

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=111): Jeg bliver inddraget i formelle beslutninger på min arbejdsplads via de relevante ledelsesfora.

Medarbejder (n=1.332): Jeg bliver inddraget i formelle beslutninger på min arbejdsplads, fx via MED-system, samarbejdsud-

valg mv. N=1.443. 'Ved ikke'-svar (n=73) er sorteret fra. Forskellen mellem ledere og medarbejderes besvarelser er statistisk

signifikant på 5 pct. niveau.

Kilde:

VIVEs baselinemåling.

I de to kommuner er det fra forvaltningens side i høj grad lagt ud til de enkelte

skoler selv at beslutte, hvordan de vil arbejde med medarbejderinddragelse i

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

relation til velfærdsaftalerne. Det betyder også, at formen på såvel som gra-

den af medarbejderinddragelse har været forskellig fra skole til skole, ligesom

medarbejderinddragelse på forskellig vis er blevet kombineret med inddra-

gelse af elever og forældre.

Særligt i den indledende fase til arbejdet med velfærdsaftalerne har der været

særskilte aktiviteter med fokus på inddragelse af medarbejderne i form af mø-

der, workshops mv. Gennemgående har medarbejderne oplevet at indgå i ind-

dragende aktiviteter i forhold til idéudvikling og konkretisering af forsøgs-

handlinger. Flere medarbejdere har dog haft den oplevelse, at tiden afsat til

disse aktiviteter har været for kort set i lyset af, hvor store og grundlæggende

ændringer, der har skulle drøftes. Ligesom det er forskelligt, i hvilken grad

medarbejderne oplever, at inddragelsen af dem og deres perspektiver også er

blevet omsat til konkrete ændringer i praksis.

Nogle medarbejdere peger på vigtigheden af at finde den rette balance mel-

lem inddragelse i hhv. små og store fora. Workshops og møder for alle skolens

medarbejdere kan være relevant i relation til at udpege en fælles retning for

arbejdet med velfærdsaftalerne. Men der peges samtidig på vigtigheden af

også at arbejde med inddragelse i mindre fora, hvor der i højere grad er mulig-

hed for at blive konkrete i forhold til udvikling af forsøgsaktiviteter.

VIVEs dataindsamling indikerer, at medarbejderinddragelse kan være en virk-

som mekanisme både ved at skabe motivation hos medarbejderne og ved at

sikre, at beslutninger træffes så tæt som muligt på de elever og medarbejdere,

som beslutninger vedrører. En medarbejder beskriver det som motiverende, at

der bliver lyttet og handlet på medarbejdernes inputs:

“

Det, at der blev lyttet til os – og ikke bare lyttet, men vi kunne se

det få betydning ude i klasserne. De ting, der blev lovet, ville ske,

det skete meget hurtigt.

Medarbejder, kommune 1, skole 2

De interviewede medarbejdere nævner dog også, at der kan være faldgruber

forbundet med medarbejderinddragelsen i relation til velfærdsaftalerne. Som

de ovenstående citater peger på, er det afgørende for medarbejderne, at ind-

dragelsen også omsættes til reel indflydelse. Det vil sige, at de ikke bare bliver

hørt, men at der også bliver handlet på deres inputs. Omsættes inddragelsen

ikke til indflydelse, eller oplever medarbejderne ikke at have de frihedsgrader,

som de forventede, kan det give udslag i skuffelse og dalende motivation.

Derudover er det ifølge medarbejderne centralt, at medarbejderinddragelse

ikke kun optræder i opstartsfasen af arbejdet med velfærdsaftalerne. Det er

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

betydningsfuldt, at medarbejderne inddrages løbende og også i forhold til op-

samling på erfaringer og evaluering af de forsøgsaktiviteter, man har sat i

gang.

3.5

Øvrige kontekstuelle forhold i kommunerne

Der er en række forhold i den enkelte kommune, som ikke er indeholdt i vel-

færdsaftalerne, og som kan have betydning for virkningerne af de forsøgsakti-

viteter, der bliver sat i gang. To centrale kontekstuelle forhold i de enkelte

kommuner er omfanget af ressourcer på området og tid hos den enkelte med-

arbejder.

Figur 3.9

Jeg har tid nok til at udføre mit daglige arbejde

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=110): Jeg har tid nok til at udføre mit daglige arbejde. Medarbejder (n=1.261): Jeg har tid nok til at udføre mit daglige

arbejde. N=1.371. 'Ved ikke'-svar (n=5) er sorteret fra. Forskellen mellem ledere og medarbejderes besvarelser er statistisk

signifikant på 5 pct. niveau.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Baselinemålingen viser, at godt hver tredje leder og halvdelen af medarbej-

derne forud for/ved igangsættelsen af arbejdet med velfærdsaftalerne var helt

eller overvejende enige i, at de har tid nok til at udføre deres daglige arbejde,

jf. figur 3.9. Omvendt var 43 % af lederne og 27 % af medarbejderne overve-

jende eller helt uenige i, at de har tid nok til at udføre deres daglige arbejde.

Sammenligner man besvarelserne på dette spørgsmål for de to kommuner, så

ligger de på samme niveau.

I baselinemålingen er der også blevet spurgt til, om der opleves at være res-

sourcer nok. Næsten halvdelen af medarbejderne og godt hver tredje leder

var ikke enige i, at der er ressourcer nok, fx tid afsat til den enkelte elev. Det

fremgår af figur 3.10. Sammenligner man besvarelserne på dette spørgsmål

for de to kommuner, så ligger de på samme niveau.

Figur 3.10

Der er ressourcer nok

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder (n=111): Der er ressourcer nok (fx tid afsat til den enkelte elev). Medarbejder (n=1.253): Der er ressourcer nok (fx tid

afsat til den enkelte elev). N=1.364. 'Ved ikke'-svar (n=12) er sorteret fra.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Skoleledere og medarbejdere peger i de kvalitative interviews på, at begræn-

set tid og ressourcer har betydning for arbejdet med velfærdsaftalerne. Tid og

ressourcer har betydning både i forhold til udviklingsarbejdet i forbindelse

med velfærdsaftalerne, eksempelvis tiden til fælles møder, og i forhold til

hvilke forsøgsaktiviteter der er mulige. Det opleves som en udfordring at

skulle udvikle og gentænke skole og undervisning, og føre det ud i praksis in-

den for den eksisterende økonomiske ramme.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

“

Der er årgangskonti, så vi skal selv ind og finde ud af, hvad vi vil

bruge pengene til. Er det busbilletter til alle børn, eller er det fag-

hæfter. Vi bliver begrænsede af, at der ikke følger økonomi med

forsøget. Vi skal gøre noget nyt og spændende, noget revolutione-

rende, noget fedt og godt, men for de samme midler, som der er

blevet sparet og sparet på. Så vi sidder og vender pengene. Både

hvis vi vil på ture eller have en person ind i undervisningen udefra.

Medarbejder, kommune 1, skole 1

En medarbejder fra en skole beskriver her, hvordan de selv har fået indfly-

delse på, hvad ressourcerne skal bruges til, men at de knappe ressourcer sæt-

ter grænser for, hvilke muligheder de har.

I relation til tid og ressourcer peger ledere og medarbejdere også på, at elev-

grundlaget på skolen kan have betydning for, hvor mange ressourcer det er

muligt at bruge på arbejdet med velfærdsaftalerne. Her har bl.a. andelen af

elever med særlige behov betydning, fordi en stor andel elever med særlige

behov betyder, at en betydelig del af skolens ressourcer er bundet i støtte til

disse elever.

Andre lokale forhold af betydning

Ud over tid og ressourcer peger skolerne også på andre kontekstfaktorer med

betydning for arbejdet med velfærdsaftalerne. Udfordringer med rekruttering

fremhæves som noget, der kan sætte grænser for udviklingsmulighederne i

forbindelse med velfærdsaftalerne. På flere af skolerne oplever man udfor-

dringer i forhold til at rekruttere uddannet personale, herunder lærere med de

ønskede linjefag. Det begrænser mulighederne for at gøre brug af eksempelvis

tolærerordning, hvis skolen ikke råder over tilstrækkelige lærerkræfter til at

sætte to lærere på i undervisningen. En skoleleder nævner også, at når de an-

noncerer efter en matematiklærer eller musiklærer, så får de ingen ansøgere.

Dette sætter naturligvis begrænsninger for arbejdet med forsøgsaktiviteter i

relation til disse fag.

Selvom der ikke er store kommunale forskelle i oplevelse af ressourcer og tid,

er der visse organisatoriske forhold i kommunerne, der skaber særlige betin-

gelser for arbejdet med velfærdsaftalerne i de to kommuner. Skolestrukturen i

Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune er eksempelvis meget forskellige. Es-

bjerg Kommune har siden 2015 haft 8 distriktsskoler hver med mellem 3 og 5

matrikelskoler. I Holbæk Kommune er den tidligere skolestruktur med 4 di-

strikter nedlagt til fordel for 11 selvstændige folkeskoler med selvstændige

skoleledelser gældende pr. 1. august 2021.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Skoleledere og medarbejdere fra Holbæk Kommune peger på, at det har haft

betydning for arbejdet med velfærdsaftalen, at velfærdsaftalen er faldet sam-

men med oprettelsen af en ny skolestruktur i kommunen. For det første har

der skullet ansættes ny ledelse på en række af skolerne samtidig med det ind-

ledende arbejde med velfærdsaftalen. Det har skabt et vakuum i forhold til at

sætte gang i arbejdet med velfærdsaftalen, fordi de nye ledelser først har

skullet starte, før de har kunnet igangsætte arbejdet. For det andet har skole-

ledere og medarbejdere oplevet det som udfordrende med to så store foran-

dringstiltag samtidig, som velfærdsaftale og ny skolestruktur er. Det har dog

også været oplevelsen, at den nye skolestruktur i kraft af det tidsmæssige

sammenfald med arbejdet med velfærdsaftalen har virket som en katalysator

for forandring.

3.6

Fritidsområdet

Velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet inkluderer også fritidsområdet. I VI-

VEs midtvejsevaluering er der derfor et særskilt fokus på arbejdet med vel-

færdsaftalerne på SFO- og klubområdet i Esbjerg Kommune og Holbæk Kom-

mune. Først i afsnittet præsenteres udvalgte resultater fra baselinemålingen

på fritidsområdet, derefter ser vi på de igangsatte aktiviteter, der vedrører fri-

tidsdelen. Til sidst ser vi på øvrige forhold, der har betydning for arbejdet med

velfærdsaftalerne.

3.6.1

Resultater fra baselinemålingen

VIVE har i baselinemålingen afdækket ledere og medarbejderes vurdering af

en række forhold forud for/ved igangsættelsen af arbejdet med velfærdsafta-

lerne på fritidsområdet. Resultater fra baselinemålingen præsenteres kort i

det følgende

. Formålet er at få et billede af, hvordan ledere og medarbejdere

ser på kvaliteten af fritidstilbuddet, og hvordan de ser på potentialet for at ar-

bejde med elementerne i velfærdsaftalerne.

Det overordnede billede er, at hvis vi sammenligner besvarelserne fra base-

linemålingen på hhv. skoleområdet og fritidsområdet, så er der ingen markante

og systematiske forskelle i besvarelserne, dog med enkelte undtagelser. Be-

svarelserne på fritidsområdet bliver derfor kun i kort form gengivet her.

I forhold til den oplevede kvalitet af fritidstilbuddene, så er den generelle op-

fattelse blandt det pædagogiske personale, at der er en forholdsvis høj kvali-

tet. 86 % af lederne og 79 % af medarbejderne er helt eller overvejende enige

Se mere i Hjelmar m.fl. (2022).

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

i, at deres arbejde er med til at sikre børnene et fritidstilbud, der udvikler dem.

Under 8 % af ledere og medarbejdere er uenige i dette.

Når vi ser på oplevelsen af faglig frihed og ledelsesmæssig opbakning, finder

vi, at omkring 9 ud af 10 ledere og medarbejdere på fritidsområdet er helt eller

overvejende enige i, at de har faglig frihed til planlægningen og udførelsen af

pædagogiske aktiviteter. 4 ud af 5 ledere såvel som medarbejdere er desuden

helt eller overvejende enige i, at der er fokus og opbakning fra deres nærme-

ste leder til at skabe de nødvendige forandringer. Velfærdsaftalerne er såle-

des igangsat i to kommuner, hvor der som udgangspunkt er en relativt ud-

bredt oplevelse af faglig frihed og ledelsesmæssig opbakning.

I baselinemålingen svarer 67 % af lederne og 71 % af medarbejderne, at deres

arbejde er tilrettelagt på den bedst mulige måde. På tværs af både ledere og

medarbejdere angiver ca. 10 %, at de er helt eller overvejende uenige i, at de-

res arbejde er tilrettelagt på den bedst mulige måde. Dermed adskiller fritids-

området sig fra skoleområdet på dette spørgsmål i den forstand, at man på fri-

tidsområdet i lidt højere grad oplever, at arbejdet er tilrettelagt på den bedst

mulige måde.

I forhold til oplevelsen af administrativt arbejde er ca. halvdelen af både ledere

og medarbejdere på fritidsområdet helt eller overvejende enige i, at deres ad-

ministrative opgaver understøtter arbejdet med at levere kvalitet. Det skal

imidlertid også bemærkes, at 27 % af lederne er helt eller overvejende uenige i

udsagnet, mens det gælder for 12 % af medarbejderne.

Ledere og medarbejdere er også blevet spurgt til inddragelse af elever og for-

ældre i det pædagogiske arbejde. Når lederne og medarbejdere vurderer, om

børnenes perspektiver inddrages i tilrettelæggelsen af det pædagogiske ar-

bejde, svarer 70-80 % af medarbejderne og lederne, at de er helt eller overve-

jende enige i, at børnenes perspektiver inddrages. Det fremgår også, at ca.

86 % af lederne er helt eller overvejende enige i, at forældrene har indflydelse

på den pædagogiske praksis. Blandt medarbejderne er det en noget lavere

andel, 52 %, som er helt eller overvejende enige i dette.

3.6.2

Igangsatte aktiviteter

Opgørelsen af aktiviteter viser, at der er igangsat eller planlagt 13 aktiviteter i

de to kommuner. VIVE har indsamlet oplysningerne i ultimo 2021 og 2022,

hvorfor der kan være kommet yderligere forsøgsaktiviteter til efterfølgende.

De igangsatte aktiviteter kan kategoriseres i aktiviteter, der omhandler:



Ekstra tilbud i fritidsdelen som følge af kortere skoledage

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren



Overgang og sammenhæng mellem skole og fritidstilbud

Øget inddragelse af børn i udviklingen af fritidstilbud.

De forkortede skoledage har givet mere tid i fritidstilbuddene. Den ekstra tid,

som eleverne har i fritidstilbuddet, har skabt mulighed for flere pædagogiske

aktiviteter og trivselsarbejde i fritidstilbuddene. Når børnene kommer i fritids-

tilbuddene noget tidligere end før – fx allerede kl. 13 – så giver det mulighed

for nogle længere og mere sammenhængende fritidstilbud. Det pædagogiske

personale giver også udtryk for, at børnene i mange tilfælde har mere energi

og dermed kan indgå mere aktivt i fritidstilbuddene.

Derudover er der forsøgsaktiviteter, som fokuserer på overgang og sammen-

hæng mellem skole og fritid i dagligdagen. Flere skoler arbejder med en fly-

dende overgang mellem skole og fritidstilbuddet ved fx at have både lærere

og pædagoger tilgængelige for eleverne i et bestemt tidsrum i overgangen

mellem skole og fritidstilbuddet. Samtidig er der skoler, der arbejder med et

styrket samarbejde mellem lærere og fritidspædagoger, bl.a. med henblik på

at sikre sammenhæng i forhold til, hvad man arbejder med i skole og fritid.

Der er også flere eksempler på en øget inddragelse af børn i udviklingen af fri-

tidstilbuddene. Et eksempel er et kommunalt børnebyråd med borgerrepræ-

sentanter og repræsentanter fra kommunale institutioner. Børnebyrådet er her

aktør i en større bevægelsesindsats og samarbejdspartner med kommunale

natur- og kulturformidlingsinstitutioner. Et andet eksempel er Børneministeriet:

“

Noget der har været fedt, er, at vi har fået noget, der hedder Bør-

neministeriet, hvor der holdes møder med hver årgang en gang i

måneden. Hver årgang har en repræsentant, så børnene er med til

at planlægge, hvad de godt kunne tænke sig. En af tingene var, at

eleverne gerne ville have bedsteforældre på besøg, så vi har af-

holdt bedsteforældredag i SFO’en. Det har givet børnene en følelse

af, at de er med til at bestemme, hvad der sker i deres SFO. Det

ville vi nok også have kunnet uden at være frikommune, men fri-

kommuneforsøget har sat tankerne i værk.

Fritidspædagog, kommune 1, skole 1

I de kvalitative interviews giver både ledere og medarbejdere på fritidsområ-

det udtryk for, at fritidstilbuddene stadig er i opstartsfasen i forhold til at ud-

vikle og igangsætte aktiviteter. Det skyldes, at der på mange skoler har været

et stort fokus på få iværksat arbejdet med velfærdsaftalerne i skoledelen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

først, ligesom der nogle steder har været usikkerhed om, hvorvidt fritidsområ-

det overhovedet indgik i velfærdsaftalerne og dermed var frisat.

3.6.3

Øvrige forhold

På fritidsområdet er 54 % af lederne og 56 % af medarbejdere helt eller over-

vejende enige i, at de har tid til deres daglige arbejde. På skoleområdet gør

det sig gældende for en tilsvarende andel – 55 % af lederne og 53 % af medar-

bejderne. I de kvalitative interviews fremhæver både skoleledere og medar-

bejdere på fritidsområdet, at det er en udfordring at få den udvidede åbnings-

tid i fritidstilbuddene dækket af personale, da der ikke på alle skoler er blevet

tildelt mere økonomi eller ressourcer til fritidsområdet. I forlængelse heraf

nævnes også udfordringer med de gældende overenskomster for pædago-

gerne, når pædagogernes rolle og timetal ændres.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Velfærdsaftaler på

ældreområdet

Dette kapitel fokuserer på de foreløbige erfaringer med arbejdet med vel-

færdsaftalerne på ældreområdet i Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner.

Kapitlet har til formål at give et overblik over igangsatte aktiviteter, belyse nu-

værende erfaringer og beskrive potentialet for og indikationer på virkninger af

forsøget. Kapitlet består af en række dele, der tager afsæt i forandringsteorien

bag velfærdaftalen (se Figur 4.1).

Figur 4.1

Forandringsteori på ældreområdet

Kilde:

VIVE.

I dette indledende afsnit beskrives

hensigter

med og

rammer

for arbejdet med

velfærdsaftalerne på ældreområdet. Herefter præsenteres analysens hoved-

pointer. Kapitlet indeholder derudover følgende afsnit:



Første afsnit giver et overblik over

igangsatte aktiviteter

i de tre kommu-

ner samt en beskrivelse af nye former for organisering og ledelse i kom-

munerne.



Andet afsnit fremhæver de

potentielle og oplevede virkninger

af arbejdet

med velfærdsaftalerne for borgere og medarbejdere.

Tredje afsnit præsenterer en nærmere opgørelse over, hvilke forsøg der

har benyttet muligheden for at

fravige statslige regler

, samt hvordan der

er arbejdet med de interne regler og dokumentationskrav i kommunerne.



Fjerde afsnit beskriver de antagne

procesmekanismer

i forsøget under

overskrifterne 1) fagligt råderum, 2) nærhed til borgeren og 3) medarbej-

derinddragelse.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren



Femte afsnit beskriver

særlige kontekstuelle forhold

i de tre kommuner,

som har kunnet indvirke på arbejdet med velfærdsaftalerne.

Hensigter og rammer for arbejdet med velfærdsaftalerne

Det fremgår af den velfærdsaftale, der er indgået på ældreområdet, at forsø-

gene på ældreområdet i de tre kommuner bl.a. skal fokusere på følgende for-

hold:



Velfærdsaftalerne skal komme borgerne til gode gennem øget kvalitet i

den pleje, de modtager.



Arbejdet med velfærdsaftalerne skal sikre, at ledere og medarbejdere kan

frigøre sig mest muligt fra statslig og kommunal regulering.



I arbejdet med velfærdsaftalerne skal kommunerne søge at skabe et

større rum for lokale medarbejderes faglighed, borgerne skal opleve en

større nærhed, og der skal ske en inddragelse af medarbejderne i beslut-

ningerne.

I aftaler og lov om velfærdsaftaler på ældreområdet frisættes de tre kommu-

ner på ældreområdet inden for såkaldte nationale hegnspæle, som er national

regulering, forsøgskommunerne fortsat vil skulle efterleve. I Tabel 4.1 fremgår,

i kort form, de nationale hegnspæle på ældreområdet

Tabel 4.1

Hegnspæle

Nationale

Kort beskrivelse af hegnspæle på ældreområdet

Kort beskrivelse



Den nuværende ansvarsfordeling fastholdes.



Servicelovens formålsparagraf fastholdes.



Af hensyn til at sikre borgernes retssikkerhed fastholdes det som led i forsø-

get, at borgerne skal have en afgørelse om hjælp, der skal være skriftlig og

kunne påklages til kommunalbestyrelsen til genvurdering og efterfølgende til

en ankeinstans (Ankestyrelsen).



Af hensyn til borgernes sikkerhed fastholdes det i forsøget, at Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed fører et risikobaseret tilsyn.



Af hensyn til at beskytte den enkelte borgers personlige frihed og borgernes

og medarbejdernes retssikkerhed i forhold til anvendelsen af magt, fastholdes

reglerne om magtanvendelse.



Af hensyn til at pårørende til døende ikke skal kunne fratages retten til at få

plejevederlag, såfremt et nærtstående familiemedlem ønsker at dø i eget hjem

med støtte fra den pårørende, fastholdes reglerne om plejevederlag i forsøget.



Som led i forsøget fastholdes det, at kommunerne skal indberette til Pleje-

hjemsoversigten.



Som led i forsøget fastholdes, at der i hver kommune skal etableres mindst ét

ældreråd, hvor medlemmerne vælges ved direkte valg. Ældrerådet skal rådgive

kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål, herunder om tiltag i forbin-

delse med velfærdsaftalerne.

Hegnspæle på ældreområdet er beskrevet mere i dybden i

Aftale om velfærdsaftaler på ældreområ-

det, 17. december 2020

(Regeringen, 2020).

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Foruden de nationale hegnspæle har de tre forsøgskommuner haft mulighed

for løbende at fastsætte kommunale hegnspæle for forsøget.

De besluttede kommunale hegnspæle i Langeland Kommune er:



Styrelsesvedtægt.

Styrelsesvedtægten beskriver rammerne for Lange-

land Kommunes styrelse. Af styrelsesvedtægten fremgår bl.a. antallet af

medlemmer i kommunalbestyrelsen, hvilke stående udvalg kommunen har

nedsat, deres arbejdsopgaver, samt hvilke opgaver borgmesteren vareta-

ger. Styrelsesvedtægten godkendes af nyvalgt kommunalbestyrelse.



Organisations- og ledelsesgrundlag.

Organisations- og ledelsesgrundla-

get er resultatet af inddragelse af politikere, Hovedudvalg, Områderåd,

lokale MED og medarbejdere i nøglepositioner i forhold til, hvad en bære-

dygtig organisation skal indeholde. Det er et nøgledokument, hvad angår

værdigrundlag, fokusområder ved organisering og opgaveløsning, ledel-

sesgrundlag og organisationens opbygning.



Personalepolitiske værdier.

Personalepolitikkens værdier/holdninger til en

række centrale temaer ønskes fastholdt.



MED-aftalen.

Den lokale MED-aftale for Langeland Kommune er det

skrevne grundlag for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og

dermed basis for den dialog, der skal foregå på den enkelte arbejdsplads,

på personalemøder og i MED-udvalg.



Principper for økonomistyring.

Principper for økonomistyring beskriver de

overordnede regler og retningslinjer for styring af kommunens økonomi,

overholdelse af budgetter og krav til kontroller, som skal udføres for at

sikre en effektiv og ansvarlig administration af kommunens penge og res-

sourcer.



Aldersafgrænsning 67+.

Kommunalbestyrelsen har fastsat en alders-

grænse for borgere under velfærdsaftalerne på 67 år og derover, med

undtagelse af yngre beboere på plejecentre.

De besluttede kommunale hegnspæle i Middelfart Kommune er:



Borgerens frie valg.

Regler og praksis, der er knyttet til borgerens frie

valg.



Arbejdsmiljølovgivning.

Regler og praksis knyttet til arbejdsmiljølovgiv-

ning.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren



MED-aftale.

Eksisterende aftaler bibeholdes.

Økonomiske styringsprincipper.

Grundlæggende økonomiske styrings-

principper bibeholdes



Aldersgrænse 67 år og ældre.

Velfærdsaftalen gælder i Middelfart Kom-

mune for borgere på 67 år eller ældre. Dog er også yngre borgere inklu-

deret, såfremt de er bosat på ét af de kommunale plejehjem.

De besluttede kommunale hegnspæle i Viborg Kommune er:



Viborg Kommunes Sammenhængsmodel.

Ledelsesgrundlag og personalepolitiske værdier, fx MED-system, syge-

fraværshåndtering, mangfoldighed, arbejdsmiljø osv.

Udover ovenstående hegnspæle har kommunerne mulighed for løbende at

tage stilling til eventuelt andre kommunale hegnspæle. Analysens hovedpo-

inter

Velfærdsaftalerne på ældreområdet havde på undersøgelsestidspunktet været

i gang i et år, hvilket har sat rammerne for midtvejsevalueringen. Analysens

hovedpointer er som følger:



Igangsatte forsøgsaktiviteter. Kortlægningen af de igangsatte forsøgs-

aktiviteter viser, at der i de tre kommuner kan identificeres i alt 53 igang-

satte forsøgsaktiviteter på ældreområdet. Derudover viser analysen også,

at der er flere forsøgsaktiviteter på vej. De fleste forsøgsaktiviteter er

indtil videre sat i gang på plejecentre og i hjemmeplejen/sygeplejen, men

der er også forsøg omhandlende forebyggende hjemmebesøg, træning,

dagcentre og hjælpemidler. Forsøgsaktiviteternes indhold retter sig sær-

ligt mod ændrede arbejdsgange, arbejdet med dokumentation samt af-

prøvning af andre indsatser til borgerne.



Forsøgsaktiviteter, der har krævet fritagelse. 6 af de 53 forsøgsaktivite-

ter har krævet fritagelse fra national lovgivning. De 6 forsøgsaktiviteter

dækker over 3 grupper af aktiviteter i form af forsøg omhandlende fore-

byggende hjemmebesøg, det kommunale tilsyn på plejecentre og mad-

service på et dagcenter.



Potentiale for og indikationer på virkninger. Baselinemålingen viser, at

der er et potentiale for at løfte kvaliteten, særligt i forhold til arbejdet med

at øge det faglige råderum. Det ses også, at der er indikationer på, at de

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

mange tiltag i kommunerne og de konkrete forsøgsaktiviteter, der er

igangsat, samlet set kan føre til mere hensigtsmæssige arbejdsgange.



Virksomme mekanismer. Der er lovende erfaringer med nogle af de ele-

menter, der indgår i velfærdsaftalerne. Det gælder særligt arbejdet med

at skabe et øget fagligt råderum for medarbejderne og lokale ledere.

4.1

Igangsatte aktiviteter

I det følgende beskrives først

de aktiviteter, der er sat i

gang lokalt på ældreområdet

som følge af arbejdet med

velfærdsaftalerne. Dernæst

beskrives, hvordan kommu-

nerne på ældreområdet har

arbejdet med organisering og

ledelse i relation til velfærds-

aftalerne.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.2

Ledernes vurdering af de vigtigste elementer i velfærds-

aftalerne i forhold til at øge kvaliteten af ældreplejen

Frigøre tid med borger

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Borger

Øge inddragelse af borgere/pårørende

Flere aktiviteter/tilbud til borger

Medarbejder

Øge fagligt råderum til…

Øge trivsel/faglighed hos medarbejdere

Øge inddragelse af medarbejdere

Reducere/forbedre dokumentation

Øvrige

Mere tværfagligt samarbejde (mellem…

Flere ressourcer

Andet

Anm.:

Ledernes svar på det følgende åbne spørgsmål i baselinemålingen: Hvilke elementer er de vigtigste i arbejdet med velfærds-

aftalerne i forhold til at øge kvaliteten af ældreplejen? Den enkelte leder kan godt have angivet flere elementer, hvorfor pro-

centerne ikke summer til 100. n=37.

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Forud for/ved igangsættelsen af forsøget har lederne på ældreområdet i et

åbent tekstfelt angivet, hvad de ser som de vigtigste elementer i velfærdsaf-

talerne i forhold til at øge kvaliteten af ældreplejen. Dette fremgår af Figur 4.2.

Figuren viser, at ca. en tredjedel af lederne angav, at de vigtigste elementer

handler om at reducere/forbedre dokumentationen og frigøre mere af medar-

bejdernes tid til borgerne. Herefter er der omkring 15 % af lederne, som frem-

hævede et øget fagligt råderum, mere tværfagligt samarbejde og inddragelse

af pårørende/borgere som det centrale i forhold til at øge kvaliteten af ældre-

plejen.

I det følgende undersøges det, hvordan de tre kommuner på ældreområdet

har omsat disse forventninger til konkrete forsøgsaktiviteter efter ca. ét år

med forsøget.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

4.1.1

Aktiviteter lokalt på ældreområdet

Der var på opgørelsestidspunktet (1. august 2022) registreret i alt 53 unikke

forsøgsaktiviteter, som var igangsat i de tre kommuner. Derudover havde

kommunerne besluttet, at der skulle arbejdes med yderligere en række for-

søgsaktiviteter, som endnu ikke var igangsat.

Tabel 4.2 viser, at de 53 igangsatte forsøgsaktiviteter fordeler sig på tværs af

delområderne på ældreområdet. Der er ikke overraskende flest forsøgsaktivi-

teter på de store områder i form af plejecentre og hjemmeplejen/sygeplejen.

Derudover er der også forsøgsaktiviteter på områderne for forebyggende

hjemmebesøg, træning, dagcentre og hjælpemidler. Det skal bemærkes, at an-

tallet af opgjorte forsøgsaktiviteter bør ses i lyset af den betydelige grad af

variation i karakteren og omfanget af de igangsatte forsøgsaktiviteter.

Tabel 4.2

Forsøgsaktiviteter fordelt på delområder i ældreplejen (n=53)

Forebyggende

hjemmebesøg

Træning

Dagcentre

Hjælpemidler

I alt

(unikke)

Hjemmepleje/ Plejecentre

sygepleje

Anm.:

De igangsatte forsøgsaktiviteter vedrører aktiviteter, der efter planen var igangsat før 1. august 2022. Tabellen viser de i alt 53

igangsatte forsøgsaktiviteter. Blandt de 53 igangsatte forsøgsaktiviteter er der to forsøgsaktiviteter, som vedrører to områder, hvor-

for tallene i tabellen summer til 55.

VIVEs database over forsøgsaktiviteter.

Kilde:

Der er store forskelle på karakten af de igangsatte forsøgsaktiviteter. For det

første varierer

omfanget

af forsøgsaktiviteterne. Nogle forsøgsaktiviteter ved-

rører kun en enkelt gruppe medarbejdere på én arbejdsplads, mens andre for-

søgsaktiviteter er implementeret bredt i den enkelte kommune.

For det andet varierer

indholdet

af forsøgsaktiviteterne. Dette fremgår af Figur

4.3, hvor de igangsatte forsøgsaktiviteter er kategoriseret efter deres hoved-

indhold. Figuren viser, at lidt under halvdelen af forsøgsaktiviteterne er rettet

mod borgerne i form af afprøvning af nye/andre indsatser til modtagere af

ældrepleje og/eller pårørendeinddragelse. Formålet med disse forsøgsaktivite-

ter er at forbedre den hjælp, som ydes til borgeren, og/eller at prioritere ind-

satser ud fra en faglig og ressourcemæssig vurdering.

Eksempler på borgerrettede forsøgsaktiviteter kan være kommunernes ar-

bejde med andre kriterier og intervaller for forebyggende hjemmebesøg (se

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

afsnit 4.3 og 4.4) og indsatsen ”Fremtidens Ældreliv” i Middelfart Kommune,

hvor hjemmeplejen har afprøvet en ny fleksibel indsats (se afsnit 4.4).

Figur 4.3 viser samtidig, at lidt mere end halvdelen af forsøgsaktiviteterne er

rettet internt mod organisationen i form af ændrede arbejdsgange/samar-

bejdsrelationer og/eller dokumentation. Formålet med disse forsøgsaktiviteter

er at anvende ressourcer mere effektivt og derved kunne frigøre ressourcer til

fx borgeren eller til andre områder.

Figur 4.3

Forsøgsaktiviteternes primære indhold

Ny/ændret indsats til borger mv.

Pårørendeinddragelse

Ændret arbejdsgang/samarbejde mv.

Reducere dokumentation

Rekruttering

Anm.:

Øvrige Organisation

Kilde:

Borger

Blandt de 53 igangsatte forsøgsaktiviteter er der 6 forsøgsaktiviteter, hvis indhold retter sig mod flere elementer, hvorfor

forsøgsaktiviteterne summer til 59. n=53.

VIVEs database over forsøgsaktiviteter.

Eksempler på organisationsrettede forsøgsaktiviteter er afprøvning af et t æt-

tere samarbejde mellem hjemmepleje og visitation i Langeland Kommune

(Boks 4.1) og arbejdet med at reducere afbrydelser i hjemmeplejen og syge-

plejen i Viborg Kommune (Boks 4.2). Et andet eksempel er Viborg Kommunes

forsøg med at frigøre sundhedsfagligt personale (fx sygeplejersker og social-

og sundhedsmedarbejdere) i hjemmeplejen til de borgernære opgaver ved at

ansætte ikke-sundhedsuddannet personale til at udføre en række praktiske

opgaver. Disse opgaver kan fx være håndtering af personalebeklædning og

tankning af biler. Dette personale rekrutteres fra ikke-sundhedsuddannede

faggrupper i samarbejde med Jobcenter Viborg. Forsøgsaktiviteten adresserer

dermed også kommunens rekrutteringsudfordring i forhold til sundhedsfagligt

personale.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.1 indeholder en beskrivelse af en organisationsrettet forsøgsaktivitet i

Langeland Kommune, hvor visitatorer fra myndighedsafdelingen fast har del-

taget i ugentlige gruppemøder i hjemmeplejen. Målet har været dels at for-

bedre hjemmeplejens dokumentationspraksis, dels at sikre en mere kvalifice-

ret og hurtigere stillingtagen til borgerens behov for hjælp.

Boks 4.1

Eksempel på forsøgsaktivitet rettet med organisation: Tættere

samarbejde mellem hjemmepleje og visitation i Langeland

Kommune

Indhold af forsøgsaktivitet



Der afprøves et tættere samarbejde mellem hjemmeplejen og visitatio-

nen gennem regelmæssige møder.

Målet er at styrke medarbejdernes forståelse af krav til dokumentation

samt kvaliteten af dokumentation for derigennem at sikre et smidigere

og mere effektivt samarbejde mellem de to enheder til gavn for borgere

og medarbejdere.



Forsøgsaktiviteten består i, at en visitator fra myndigheden deltager i

ugentlige gruppemøder. På gruppemøderne deltager i forvejen andre

faggrupper, herunder sygeplejersker og ergoterapeuter.

En anden organisationsrettet forsøgsaktivitet fremgår af Boks 4.2. Viborg

Kommune har arbejdet med at reducere antallet af afbrydelser i hjemmeplejen

og sygeplejen. Blandt andet har man arbejdet med at skabe et mere effektivt

og tillidsfuldt samarbejde mellem den udekørende pleje og vagtcentralen i Sil-

keborg, der omstiller opkald fra borgere i ydertimer.

En medarbejder fra aftensygeplejen i Viborg Kommune har i den sammenhæng

besøgt vagtcentralen, hvilket har givet en gensidig forståelse af arbejdsvilkår

og informationsbehov. Informanter oplever, at forsøgsaktiviteten i betydelig

grad har smidiggjort kommunikationen mellem vagtcentral og hjemmeple-

jen/sygeplejen. Fx er vagtcentralen blevet mere opmærksom på, at de i rele-

vante tilfælde kan henvise borgere til dagvagten, samt på at få flere oplysnin-

ger om borgeren, så de efterfølgende kan slås op af det sundhedsfaglige per-

sonale. Vagtcentralen er også blevet bedre til at henvende sig direkte til hjem-

meplejen frem for sygeplejen, hvis opkaldet vedrører hjemmeplejens opgaver.

100

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.2

Eksempel på forsøgsaktivitet rettet med organisation: Reduk-

tion i antallet af telefoniske opkald i hjemmeplejen/sygeplejen

i Viborg Kommune

Indhold af forsøgsaktivitet



Borgere oplever jævnligt, at medarbejderne i borgernes hjem er nødt til

at tale i telefon, mens de er hos borgeren.

For at skabe mere nærvær i opgaveløsningen og frigøre tid hos medar-

bejderne arbejdes der på at reducere antallet af afbrydelser. Dette gø-

res i form af nye leveregler for medarbejderne.



Konkret har man bl.a. arbejdet med en mere hensigtsmæssig kommuni-

kation mellem kommunens udekørende pleje og vagtcentralen i Silke-

borg, der omstiller opkald fra borgere i ydertimer og i weekender.



Dette har reduceret antallet af borgere, som omstilles ”forkert” og uden

de nødvendige informationer.

Viborg Kommunes forsøgsaktivitet om at reducere omfanget af afbrydelser i

arbejdet har desuden fokuseret på at minimere antallet af ikke-akutte opkald

mellem kolleger i hjemmeplejen. Således er der arbejdet med en række leve-

regler, hvor man i højere grad bruger fællesmøder til koordinering, ringer til

planlægger frem for kollegaer, sms’er frem for at ringe og husker at markere

gennemførte borgerbesøg i omsorgssystemet.

4.1.2

Nye former for organisering og ledelse i kommunerne

I det følgende fremlægges de foreløbige erfaringer i forhold til, hvordan kom-

munerne har arbejdet med velfærdsaftalerne på det organisatoriske og ledel-

sesmæssige niveau.

I alle tre kommuner er der et stort

politisk fokus

på velfærdsaftalerne. Kommu-

nalbestyrelsen har indledningsvist taget stilling til eventuelle kommunale

hegnspæle for forsøget. Velfærdsaftalerne har herefter været et hyppigt

punkt på dagsordenen i de relevante politiske udvalg og i kommunalbestyrel-

sen. Dette har ifølge informanterne udløst et vist pres på forvaltning og ledere

i forhold til at præstere nogle resultater. At være udvalgt som blot 1 ud af 3

kommuner på ældreområdet har dermed skabt et særligt pres, og formentlig

også en særlig motivation, i forsøgskommunerne.

101

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Der er på tværs af kommunerne variation i forhold til, hvad der er politikernes

rolle i de løbende forsøgsaktiviteter. Fx har det politiske fagudvalg i Langeland

Kommune besluttet, at udvalget skal godkende igangsættelse af forsøgsakti-

viteter, der indebærer frisættelse for lovbestemmelser. Forsøgsaktiviteter, der

ikke vedrører frisættelser for lovbestemmelser, kan igangsættes administra-

tivt, medmindre de forventes at indebære en udgift. Til sammenligning orien-

teres politikerne i Viborg Kommune løbende om de igangsatte forsøgsaktivite-

ter, fx via løbende nyhedsbreve om forsøget. Politikerne i Viborg Kommune

træffer herefter – på baggrund af en intern evaluering af forsøgsaktiviteterne

og indstilling fra forvaltningen – beslutning om implementering af de enkelte

forsøgsaktiviteter.

I forhold til den

administrative organisering og styring

af forsøget er der i alle

tre kommuner en anerkendelse af, at forsøget for at blive en succes kræver

ejerskab og meningsfuldhed hos de udførende medarbejdere. Ifølge informan-

terne afhænger dette naturligvis af meget andet end tilrettelæggelsen af for-

søget. Alligevel er det oplevelsen, at en række greb vedrørende organisering

og styring kan understøtte fremdrift og ejerskab.

Det drejer sig for det første om arbejdet med strukturerede processer for at

opnå viden om borgernes ønsker, fx via borgermøder og borgerinterviews,

hvilket alle tre kommuner har arbejdet med. Formålet hermed har været at un-

derstøtte, at arbejdet med velfærdsaftalerne tager udgangspunkt i borgerens

ønsker.

For det andet har der været arbejdet systematisk med at få medarbejdernes

idéer og forslag udmøntet i forsøgsaktiviteter. Et eksempel på en måde at or-

ganisere arbejdet med forsøgsaktiviteterne på – og få medarbejdernes egne

forslag i spil – er Viborg Kommune, jf. Boks 4.3. Her er der arbejdet med en af-

prøvningsmodel for forsøgsaktiviteter. I denne afprøvningsmodel identificerer

og forbereder Viborg Kommune først forsøgsaktiviteter, ofte efter inddra-

gende medarbejderprocesser. Herefter afprøves forsøgsaktiviteterne som ud-

gangspunkt i ca. 100 dage. Efter de 100 dage evalueres forsøgsaktiviteterne,

og det besluttes, om den enkelte forsøgsaktivitet skal stoppes (rød), viderefø-

res som forsøg (gul) eller implementeres bredt i kommunen (grøn).

102

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.3

Eksempel på organisering: Afprøvningsmodel for forsøgsaktivi-

teter i Viborg Kommune

Proces

Eksempel

Kilde: VIVE og Viborg Kommune.

Informanter nævner dog, at det kan være en udfordring for inddragelsen, hvis

medarbejderne ikke præsenteres for rammerne for inddragelsen og de områ-

der, hvor det er muligt at øve medindflydelse. Denne udfordring er udtryk for

et mere generelt opmærksomhedspunkt vedrørende velfærdsaftalerne i form

af kommunernes arbejde med at afklare grænserne for frisættelsen. Interview-

ene på ældreområdet viser således, at forsøgskommunerne til stadighed for-

søger at balancere dels hensynet til større indflydelse og fagligt råderum til

medarbejderne, dels hensynet til central rammesætning, styring og opfølgning

103

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

på forsøgsaktiviteter. I den sammenhæng vedrører hensynet til central styring

og rammesætning bl.a., hvor store forskelle kommunen vil acceptere på tværs

af ældreområdets enheder, og hvor meget kommunen ønsker at gardere sig i

forhold til fx klager.

Ud over betydningen af den administrative organisering og styring fremhæver

informanterne endelig den helt centrale betydning af

ledelse

i forhold til arbej-

det med velfærdsaftalerne. Forvaltningsledelsen opgave er især at skabe ram-

merne for enhedernes arbejde, rydde sten af vejen, skabe arbejdsro for med-

arbejderne og sikre fremdriften. Dette kan i praksis understøttes via fx den

valgte organisering af forsøget og ved løbende afklaringer og forventningsaf-

stemning opadtil og udadtil. De gennemførte interviews på ældreområdet vi-

ser, at der i arbejdet med velfærdsaftalerne kan være forskel på, i hvor høj

grad decentrale ledere og medarbejdere fra forskellige faggrupper efterspør-

ger at blive understøttet af forvaltningsledelsen.

Det fremgår derudover, at decentrale ledere har en vigtig opgave i at oversætte

velfærdsaftalerne til deres arbejdsplads, herunder de arbejdsmetoder og udfor-

dringer, der optager medarbejderne. En leder i hjemmeplejen fortæller:

“

Det er et ændret mindset, hvor der skal tænkes nyt og frit. Det tager tid

og kræver ledelse gennem lang tid. Vi vil gerne, at tingene opstår nede-

fra, så fx har en fra forvaltningen været ude i alle grupperne og fortælle

om velfærdsaftalen […]

Indsatserne skal være på baggrund af noget, som medarbejderne kan

se som en udfordring. Ofte er det lederen, der så fører det videre. Når

lederne har hørt en bestemt type udfordring hos medarbejderne nok

gange, så kan lederne tage aktion. Det handler meget om, hvad vi bøv-

ler med nu. Det kunne fx være pårørendesamarbejde eller vores indsat-

ser, når borgere udskrives fra hospitalet.

De indsatser, vi så sætter i værk, tager ikke mere tid, fordi medarbej-

derne oplever, at de på den måde kan forebygge frem for at være bag-

efter og slukke ildebrande.

Leder i hjemmeplejen, kommune 2, case 2

104

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

4.2

Potentiale for og indikationer på virkninger

Det er generelt for tidligt at

vurdere velfærdsaftalernes og

de konkrete forsøgsaktivite-

ters virkninger og betydning

for kvalitet. På ældreområdet

indgik man velfærdsaftalerne

med virkning fra september

2021, hvorfor forsøget kun

havde varet ét år på undersø-

gelsestidspunktet. På under-

søgelsestidspunktet kunne der

med andre ord kun gives en

vurdering af potentialet for at

løfte kvaliteten og indikationer

på forsøgets mulige virkninger.

Virkningerne kan opdeles i dels resultater for den kvalitet, som leveres til bor-

gerne, dels resultater for medarbejderne i form af ændret trivsel og motiva-

tion. Dette uddybes i det følgende.

4.2.1

Virkninger for borgerne

VIVE har i baselinemålingen afdækket lederes og medarbejderes vurdering af

den kvalitet, som borgerne på de tre kommuners ældreområde modtog, før

forsøget gik i gang. Resultater fra dele af denne baselinemåling præsenteres i

det følgende

. Formålet er at vurdere udgangspunktet før kommunernes ar-

bejde med velfærdsaftalerne og derved også opnå en pejling på potentialet

for velfærdsaftalerne.

Figur 4.4 viser, at det på tværs af ældreområdet er omkring 70 % af medarbej-

derne, som er helt eller overvejende enige i, at den enkelte borger får den

hjælp, som vedkommende har brug for. Det er særligt på plejecentre og i

hjemmeplejen, at medarbejderne var lidt mindre positive i forhold til den ople-

vede kvalitet for borgerne

. Medarbejdere fra det øvrige ældreområde, herun-

der sygeplejen, træningsenhed, forebyggelse og visitationen, var samlet set

mere positive i forhold til, om den enkelte borger får den nødvendige hjælp.

For ledernes svar på baselinemålingen henvises til Hjelmar m.fl. 2022.

For en uddybning af den statistiske og praktiske forskel mellem delområderne, herunder en yderli-

gere opdeling på de enkelte delområder på ældreområdet, se Foged, Hjelmar & Jakobsen 2022, s.

250.

105

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.4

Den enkelte borger får den hjælp, som vedkommende har

brug for

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Plejehjem

Hverken enig

eller uenig

Overvejende

uenig

Andet

I alt

Helt uenig

Hjemmepleje

Anm.:

Kun besvarelser fra medarbejdere. Spm.: Den enkelte borger får den hjælp, som vedkommende har brug for. N=1.353. 'Ved

ikke'-svar er sorteret fra (n=25). Respondenter, der ikke har angivet enhed er sorteret fra (n=125).

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Et tilsvarende billede af, at plejecentre og hjemmepleje scorer lidt lavere end

de øvrige områder, findes også på andre dimensioner af den oplevede kvali-

tet.

Det gælder fx oplevelsen af, hvorvidt der er sammenhæng og kontinuitet

i hjælpen til borgere. Dette fremgår af Figur 4.5, som samtidig viser, at ople-

velsen af sammenhæng og kontinuitet var mindst i hjemmeplejen, hvor lidt

mindre end to tredjedele var enige i udsagnet om, at ”der er sammenhæng og

kontinuitet i hjælpen til borgeren.”

Se også Hjelmar m.fl. 2022.

For en uddybning af den statistiske og praktiske forskel mellem delområderne, herunder en yderli-

gere opdeling på de enkelte delområder på ældreområdet, se Foged, Hjelmar & Jakobsen 2022, s.

247.

106

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.5

Der er sammenhæng og kontinuitet i hjælpen til borgeren

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Plejehjem

Hverken enig

eller uenig

Overvejende

uenig

Andet

I alt

Helt uenig

Hjemmepleje

Anm.:

Kun besvarelser fra medarbejdere. Spm.: Der er sammenhæng og kontinuitet i hjælpen til borgeren. N=1.318 . 'Ved ikke'-svar

er sorteret fra (n=62). Respondenter, der ikke har angivet enhed er sorteret fra (n=76).

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Et eksempel på en indsats med mulige positive virkninger for borgere og kom-

mune er ”Fremtidens Ældreliv” i Middelfart Kommune, hvor hjemmeplejen har

afprøvet en ny og fleksibel ydelse. Formålet er at afsætte mere tid til de bor-

gernære indsatser, der falder uden for det eksisterende indsatskatalog. Det

kan fx være tid til at følge en borger til læge eller misbrugscenter, arrangere

begivenheder i boligområder, investere i bedre pårørendesamarbejde eller

lave aktiviteter såsom at købe ind, bage og så blomster i plantekasser.

Informanterne vurderer, at ”Fremtidens Ældreliv” allerede har positive virknin-

ger for både borgere, der får mere nærværende hjælp, og kommunen, som

ved en større tidlig indsats kan undgå senere udfordringer for borgeren. En

ældre kvinde, som har modtaget indsatsen ”Fremtidens Ældreliv” fortæller ek-

sempelvis, at hun med afsæt i indsatsen efterfølgende er kommet mere ud af

huset. Dette fremgår af Boks 4.4.

107

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.4

Eksempel på en borgers oplevelse af indsatsen ”Fremtidens

Ældreliv” i Middelfart Kommune



Kvinden og hendes mand får hjemmehjælp af Middelfart Kommune.

Borgeren kom før meget sjældent uden for døren. Hun var bange for at

falde, hvis hun selv skulle gå ned i byen.



Som en del af indsatsen ”Fremtidens Ældreliv” har borgeren imidlertid

bl.a. været nede i byen og købe tøj til sig selv med en medarbejder fra

kommunen. Det var medarbejderen fra hjemmeplejen, der foreslog det.



Borgeren og medarbejderen aftalte en dag for indkøbsturen. Det viste

sig, at borgeren selv var taget ned i byen dagen før aftalen med med-

arbejderen og således havde udset sig, hvad hun ville købe af tøj. Så

var hun klar til aftalen med medarbejderen dagen efter. Det var en rig-

tig god oplevelse, fortæller borgeren.



Nu får borgeren klippekort en halv time om ugen, som en slags forlæn-

gelse af ”Fremtidens ældreliv”. Det bruger hun fx på gåture og hjælp til

selv at købe gaver. Borgeren fortæller, at det er en rigtig dejlig fornem-

melse selv at kunne købe gaver til sin familie, ligesom det er rigtig rart

at komme uden for døren.



Næste gang skal borgeren med en medarbejder ned i dagcenteret. Det

er hun lidt spændt på. Hun har tidligere brugt meget tid på håndar-

bejde, så det kan jo være, man kan få lov til det, fortæller hun.

Kilde: VIVE-interview med borger.

Et andet eksempel på en indsats med mulige positive virkninger for borgere og

kommune er forsøget omkring en ændring af kriterier og intervaller for fore-

byggende hjemmebesøg i Viborg Kommune. Denne forsøgsaktivitet betyder,

at der gives en individuel faglig vurdering af besøgsintervaller for borgere

frem for at følge bestemmelserne i servicelovens § 79 a stk. 1-2. Ifølge disse

bestemmelser skal kommunen tilbyde mindst ét årligt forebyggende hjemme-

besøg til borgere i det år, de fylder henholdsvis 75 og 80 år samt til borgere,

der er over 82 år (se også

108

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 4.3). Forsøgsaktiviteten i Viborg Kommune omfatter de 80-årige bor-

gere i kommunen samt borgere over 82 år. Derimod er de 75-årige ikke inklu-

deret i prøvehandlingen, da kommunens egne data viser, at der er mange af-

bud fra og forgæves kommunale besøg til de 75-årige borgere.

Prøvehandlingen vedrørende forebyggende hjemmebesøg i Viborg Kommune

har betydet, at nogle borgere ud fra en faglig vurdering tilbydes flere forebyg-

gende besøg inden for et år, mens det for andre borgere – og i dialog med den

enkelte – kan aftales, at der ikke tilbydes et forebyggende besøg inden for et år.

I forhold til den nuværende lovgivning, hvor den ældre

skal

tilbydes mindst et

årligt forebyggende hjemmebesøg, indebærer forsøgsaktiviteten dermed, at

kommunen og borgeren kan aftale, at vedkommende fx tilbydes næste fore-

byggende hjemmebesøg om to år. Det nye er med andre ord, at kommunen

ikke længere tilbyder et årligt forebyggede hjemmebesøg til alle de ældre, der

i dag er omfattet af servicelovens § 79 a. Formålet er at frigøre ressourcer til

andre borgere med et vurderet større behov.

Viborg Kommune ønsker selv at følge virkningerne af dette forsøg. De følger

bl.a. de tilbudte besøgsintervaller for borgerne i målgruppen. Boks 4.5 viser i

den forbindelse andelen af borgere over 80 år i Viborg Kommune, der på un-

dersøgelsestidspunktet blev tilbudt et forebyggende hjemmebesøg årligt eller

hver andet år, samt andelen af borgere, hvor det er blevet muligt at prioritere

at tilbyde besøg hyppigere. Det skal bemærkes, at lovgivningen også i dag

muliggør, at en kommune kan tilbyde mere end ét årligt forebyggende hjem-

mebesøg til den enkelte borger. Det nye er dermed, at kommunen ikke læn-

gere tilbyder et årligt forebyggede hjemmebesøg til alle de ældre, der ellers i

dag er omfattet af servicelovens § 79 a. Hensigten er at frigøre ressourcer til

andre borgere med et vurderet større behov for forebyggende hjemmebesøg.

109

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.5

Forebyggende hjemmebesøg i Viborg Kommune: Et øjebliks-

billede over besøgsintervaller for 80+-årige, 2022

2% 3% 1%

2 uger

2 mdr.

3 mdr.

6 mdr.

1 år

2 år

3 år

40%

48%

Kilde: VIVE og Viborg Kommune.

4.2.2

Virkninger for medarbejderne

Ligesom det er for tidligt at vurdere velfærdsaftalernes betydning for kvalitet

for borgerne, så er det også for tidligt at lave en præcis vurdering af eventu-

elle virkninger for medarbejdernes trivsel og motivation.

Ser vi på VIVEs baselinemåling, så tegner den et billede af, at næsten alle

medarbejdere på ældreområdet er glade for at udføre deres arbejde (Hjelmar

m.fl. 2022). De samme medarbejdere vil også typisk anbefale deres arbejde til

andre. Figur 4.6 viser således, at 73 % af medarbejderne på ældreområdet var

helt eller overvejende enige i, at de vil anbefale deres arbejde til andre.

Det fremgår, at scoren er lavere for plejecentre og i hjemmeplejen sammenlig-

net med de øvrige delområder. For medarbejdere på plejecentre, som er den

gruppe, som i mindst udstrækning vil anbefale deres arbejde, er det to tredje-

dele, som var helt eller overvejende enige i, at de vil anbefale deres arbejde til

andre.

110

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.6

Jeg vil anbefale mit arbejde til andre

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Plejehjem

Hverken enig

eller uenig

Overvejende

uenig

Andet

I alt

Helt uenig

Hjemmepleje

Anm.:

Kun besvarelser fra medarbejdere. Spm.: Jeg vil anbefale mit arbejde til andre. N=1.354. 'Ved ikke'-svar er sorteret fra (n=27).

Respondenter, der ikke har angivet enhed er sorteret fra (n=176).

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Ser vi på VIVEs øvrige dataindsamling, så er der foreløbige indikationer på, at

velfærdsaftalerne kan øge medarbejdernes trivsel og motivation på ældreom-

rådet. De gennemførte interviews viser således, at det, der særligt bidrager til

medarbejdernes trivsel og motivation, er oplevelsen af at have de rigtige ram-

mer til at levere en omsorgsfuld og faglig meningsfuld hjælp.

Ifølge de interviewede medarbejdere er udfordringerne med rammerne om de-

res arbejde i mange tilfælde relateret til elementer, der også udpeges i vel-

færdsaftalerne. Det drejer sig dels om oplevelsen af mange tidskrævende do-

kumentationskrav og regler, dels om en oplevelse af manglende fagligt råde-

rum og inddragelse. Hvordan velfærdsaftalerne indtil videre har forholdt sig til

disse regler og procesmekanismer uddybes i afsnit 4.3 og 4.4.

Endelig bemærkes det, at flere informanter angiver, at velfærdsaftalerne også

kan få en negativ medarbejdereffekt, såfremt medarbejdere bliver skuffede

over arbejdet med forsøget. Det kan fx være en skuffelse over, at der ikke føl-

ger ekstra ressourcer med, eller en skuffelse over, at arbejdet med velfærds-

aftalerne nogle steder kan kobles til besparelser. Det kan også være en skuf-

felse over manglende inddragelse, at forsøgsaktiviteter ikke er meningsfulde

og nyskabende, at der ikke opleves en tilstrækkelig fremdrift, eller at medar-

bejderne oplever sig mindre ”frisat” end forventet.

111

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

4.3

Arbejdet med regler og dokumentation

I det følgende gennemgås

først de forsøgsaktiviteter,

som har krævet fritagelse fra

national lovgivning. Derefter

beskrives de forsøgsaktivite-

ter, som i forskellig grad ved-

rører afskaffelse/ændring af

kommunens egne regler og

arbejdsgange med fokus på

reduktion/forbedring af lokal

dokumentation.

Indledningsvist er det rele-

vant at belyse, i hvilken grad

de administrative opgaver virkede understøttede for medarbejderne før igang-

sættelsen af forsøget med velfærdsaftalerne. Figur 4.7 viser, at to tredjedele

af medarbejderne på ældreområdet var helt eller overvejende enige i, at deres

administrative opgaver virker understøttende for deres arbejde. I lyset af den

megen omtale af registreringer og dokumentation på ældreområdet, er det så-

ledes værd at bemærke, at de fleste medarbejdere i ældrekommunerne forud

for/ved igangsættelsen af arbejdet med velfærdsaftalerne mente, at deres ad-

ministrative opgaver understøtter arbejdet med at levere kvalitet. Dette er dog

ikke ensbetydende med, at medarbejderne oplever dokumentationsopgaven

som let, og at det administrative arbejde ikke kan gøres smartere og hurtigere

(se fx afsnit 4.1.1 og 4.3.2).

112

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.7

Langt de fleste af mine administrative opgaver understøtter

arbejdet med at levere kvalitet til borgeren

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Plejehjem

Hverken enig

eller uenig

Overvejende

uenig

Andet

I alt

Helt uenig

Hjemmepleje

Anm.:

Kun besvarelser fra medarbejdere. Spm.: Langt de fleste af mine administrative opgaver understøtter arbejdet med at levere

kvalitet til borgeren. N=1.342. 'Ved ikke'-svar er sorteret fra (n=41). Respondenter, der ikke har angivet enhed er sorteret fra

(n=66).

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

4.3.1

Nationale regler

Tabel 4.3. viser de tre kategorier af forsøgsaktiviteter på ældreområdet, som

har krævet fritagelse fra national lovgivning: forebyggende hjemmebesøg, det

kommunale tilsyn samt madservice. Der er tale om i alt seks forsøgsaktiviteter

på tværs af de tre deltagerkommuner. Alle tre kommuner har forsøg med fore-

byggende hjemmebesøg, heraf to forskellige forsøg med forebyggende hjem-

mebesøg i Langeland Kommune. Derudover gennemfører Langeland Kommune

et forsøg med det kommunale tilsyn, og Viborg Kommune gennemfører et for-

søg med madservice, som begge kræver fritagelse fra national lovgivning.

Samlet vil det sige, at 6 ud af de 53 igangsatte forsøg har krævet den tildelte

frisættelse fra national lovgivning. Det betyder samtidig, at knap 9 ud af 10 af

de igangsatte forsøgsaktiviteter ikke har krævet fritagelse fra national lovgiv-

ning. Det skal i den sammenhæng nævnes, at kommunerne på undersøgelses-

tidspunktet planlagde at igangsætte flere forsøgsaktiviteter, som kræver en

fritagelse fra national lov.

113

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 4.3

Forsøgsaktiviteter på ældreområdet, der har krævet fritagelse fra

national lovgivning

Forebyggende hjemmebesøg

Forsøgsaktivitet 1

Forsøgsaktiviteten betyder, at der gives en indivi-

duel faglig vurdering af besøgsintervallet for bor-

gere.

Formålet er en bedre prioritering af medarbejder-

ressourcer baseret på en faglig vurdering af den

enkeltes behov for forebyggende hjemmebesøg.

Forsøgsaktivitet 2

Forsøgsaktiviteten betyder, at der ikke længere til-

bydes forebyggende hjemmebesøg til borgere, der

alene

er visiteret til praktisk hjælp af kommunen.

Formålet er at frigøre ressourcer ud fra en betragt-

ning om, at de medarbejdere, der leverer praktisk

hjælp, i forvejen observerer borgerens tilstand og

funktionsniveau.

Servicelovens § 79 a.



Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg

til alle borgere, der er fyldt 82 år, og som bor i

kommunen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et fo-

rebyggende hjemmebesøg til alle borgere,

som bor i kommunen, i deres fyldte 75. år og

deres fyldte 80. år.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

forebyggende hjemmebesøg til alle borgere,

som bor alene i kommunen, i deres fyldte 70.

år.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde fore-

byggende hjemmebesøg efter behov til bor-

gere i alderen 65 år til 81 år, som er i særlig ri-

siko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk

funktionsevne, og som bor i kommunen.

Stk. 5 Kommunalbestyrelsen tilrettelægger

besøgene efter behov, jf. dog stk. 1-3.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan vælge at

undtage de borgere, som modtager både per-

sonlig pleje og praktisk hjælp efter § 83, fra

ordningen om forebyggende hjemmebesøg

Kommunalt tilsyn

Forsøgsaktiviteten betyder, at det kommunale til-

syn på plejecentre og i hjemmeplejen foretages i et

rul hen over to år frem for som et årligt tilsyn. Til-

synet på kommunens plejecentre gennemføres ef-

ter en ny faglig metode.

Formålet er at gøre det kommunale tilsyn mindre

ressourcekrævende og mere fokuseret på at løfte

faglighed og kvaliteten i det daglige arbejde. Her-

med tænkes der på relevant og præcis journalfø-

ring og dokumentation.

Servicelovens § 151, stk. 2.



Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal

kommunalbestyrelsen hvert år foretage

mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem

m.v., jf. § 192, i plejeboligbebyggelser, der er

omfattet af lov om almene boliger m.v. eller

lov om boliger for ældre og personer med

handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder

i kommunen.

Madservice

Forsøgsaktiviteten betyder, at borgere, der er hen-

vist/visiteret til personalestyrede dagcentre (§ 79)

samtidig visiteres til Madservice Café de dage, de

er i dagcenter. Altså en udvidelse af målgruppen

for servicelovens § 83, stk. 2 til også at gælde bor-

gere, som ud fra en faglig vurdering deltager i den

forebyggende og rehabiliterende indsats på perso-

nalestyrede dagcentre.

Formålet er, at borgere i aktivitetstilbud tilbydes

ensartet serviceniveau på baggrund af den faglige

vurdering.

Servicelovens § 83, stk. 2



Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som

på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer ikke selv kan udføre disse

opgaver.

114

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Flere ledere udtrykker i interviewene, at de er blevet positivt overraskede

over, at kommunen faktisk allerede havde friheden til at gennemføre de øn-

skede ændringer. I andre tilfælde angiver lederne, at de er blevet negativt

overraskede over, at der på trods af velfærdsaftalerne stadig har været snæ-

rende bånd fra andre regler, fx forvaltningslov, sundhedslov og overenskom-

ster – og at dette har været en stopklods for nytænkende forsøg.

Tabel 4.3. viser også de forsøgsaktiviteter, som har krævet frisættelse, herun-

der den relevante paragraf i serviceloven, som det har krævet frisættelse fra .

Et eksempel er forsøgsaktiviteten om det kommunale tilsyn på plejecentre i

Langeland Kommune. Forsøgsaktiviteten betyder, at det kommunale tilsyn på

plejecentre foretages efter en ny faglig metode og i et rul over to år frem for

som ét årligt tilsyn, der ellers kræves af servicelovens § 151.

Et andet eksempel er et af de to forskellige forsøg med forebyggende hjem-

mebesøg i Langeland Kommune. Denne forsøgsaktivitet er beskrevet i Boks

4.6. Begge forsøgsaktiviteter vedrørende forebyggende hjemmebesøg i Lan-

geland Kommune omfatter kommunens borgere over 75 år.

115

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.6

Forebyggende hjemmebesøg for modtagere af praktisk hjælp i

Langeland Kommune

Indhold af forsøgsaktivitet



Hjemmeplejen har ansvar for at sikre hverdagsobservationer hos alle

borgere, dvs. også hos de borgere, der alene modtager praktisk hjælp.

Disse borgere tilbydes altså ikke længere et forebyggende hjemmebe-

søg.



Sker der en ændring i borgerens tilstand, sender hjemmeplejen derfor

besked til sygeplejen om ændringen i borgerens tilstand.

Sygeplejen har herefter ansvar for at iværksætte de nødvendige tiltag

for at sikre, at der ikke sker en forværring, og at der arbejdes med at

borgeren igen får det bedre. I dag arbejder hjemmeplejen og sygeple-

jen i forvejen med triagering af borgerne



Kommunen nævner, at forsøgsaktiviteten kan indebære en risiko for, at

medarbejdere i hjemmeplejen ikke i tilstrækkelig grad får opsporet bor-

gere med behov for indsatser, sådan som det bl.a. er hensigten med

forebyggende hjemmebesøg. Ved forebyggende hjemmebesøg er for-

målet således bl.a. at rådgive og vejlede den ældre om aktiviteter og

tilbud samt understøtte borgeren i at udnytte egne ressourcer.

Forsøgsaktiviteten i Langeland Kommune, som er beskrevet i Boks 4.6, bety-

der, at der ikke længere tilbydes forebyggende hjemmebesøg til borgere, der

alene

er visiteret til praktisk hjælp af kommunen. Formålet er at frigøre res-

sourcer ud fra en antagelse om, at de kommunale medarbejdere, der leverer

praktisk hjælp, i forvejen bør følge og reagere på ændringer i borgerens til-

stand.

Blandt ledere og medarbejdere i Langeland Kommune er der en anerkendelse

af, at de samlede virkninger af forsøget med forebyggende hjemmebesøg

endnu ikke er kendte, jf. også Boks 4.6. Fx nævnes det som afgørende for

prøvehandlingens virkninger, om medarbejdere i hjemmeplejen reelt har tid og

kompetencer til at opspore ændringer i borgerens tilstand. En interviewet æl-

dre borger, som ikke længere modtager forebyggende hjemmebesøg på grund

af forsøgsaktiviteten, fortæller i den sammenhæng, at hun er tilfreds med den

praktiske hjælp fra kommunen. Hun fortæller dog også, at rengøringspersona-

let ikke har samme tid som forebyggelseskonsulenten, der gennemfører de fo-

rebyggende hjemmebesøg, til at sætte sig ned og høre, hvordan hun har det.

116

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Forebyggende hjemmebesøg har således bl.a. til formål at rådgive og vejlede

den ældre om aktiviteter og tilbud samt understøtte borgeren i at udnytte

egne ressourcer bedst muligt.

4.3.2

Lokale regler og dokumentation

Foruden forsøgsaktiviteter, der har krævet fritagelse fra nationale regler, er

der også en række forsøgsaktiviteter, som vedrører ”fritagelser” fra egne reg-

ler og arbejdsgange. Af afsnit 4.1 fremgik det, at lidt mere end halvdelen af de

igangsatte forsøgsaktiviteter er rettet mod sådanne ændrede arbejds-

gange/samarbejdsrelationer og/eller dokumentation.

Boks 4.7

Eksempel på arbejde med dokumentation: Dokumentation på

plejehjem i Middelfart Kommune

Eksempler på lokale aktiviteter for at reducere dokumentation



Medicin kvitteres kun i Det Fælles Medicinkort (FMK). Der oprettes Me-

dicinhusker i Nexus, der giver advarsel, hvis der ikke er udleveret me-

dicin. Særlig medicin noteres som kørelistebesøg.

En ”Observation” låses ikke længere, før det beskrevne problemområde

ikke er aktivt længere. Det vil sige, at alle medarbejdere skriver videre i

den samme ”Observation”, så beskrivelserne er samlet et sted.

Der noteres ét samlet ”Borgermål” for plejehjemsbeboere, og der note-

res kun individuelle ”Borgermål” ved indsatser, hvor det giver mening

ved den enkelte beboer.

Demenskonsulent afslutter ved borgerens indflytning på plejehjem bor-

gerens ”Indsatser”, således at plejehjemmet kan oprette egne ”Indsat-

ser”, der kobles til indsatsmål og handlingsanvisninger.

Et særligt relevant tema er her kommunernes arbejde med dokumentation.

Både ledere og medarbejdere har et ønske om at reducere/forbedre doku-

mentationen for derved bl.a. at frigøre tid til borgerne. Et eksempel på dette er

en forsøgsaktivitet om dokumentation på et plejehjem i Middelfart Kommune,

jf. Boks 4.7.

På dette plejecenter i Middelfart Kommune har man iværksat en række aktivi-

teter for at reducere og forsimple dokumentationen. Det betyder fx, at alle

medarbejdere skriver videre i samme ”Observation”, således alle relevante op-

lysninger er samlet ét sted i omsorgssystemet. Derudover arbejder man fx

med kun at have ét samlet borgermål, så det kun i særtilfælde noteres, hvis

117

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

der er individuelle borgermål. En stor del af arbejdet med at reducere doku-

mentationen ligger nu i en taskforce, der går på tværs af Middelfart Kommu-

nes ældreområde.

Det er informanternes vurdering, at dette har forbedret og reduceret doku-

mentationen på plejecenteret. Det er dog samtidig oplevelsen, at man kun er i

mål med en meget lille del af det samlede arbejde med at reducere/forsimple

dokumentationen. Det er også oplevelsen, at arbejdet gerne måtte gå hurti-

gere, og at det er en særdeles svær og kompleks opgave at reducere i doku-

mentationen.

Et andet eksempel på arbejdet med at reducere/forbedre dokumentationen er

en forsøgsaktivitet om døgnrytmeplaner i hjemmeplejen i Viborg Kommune.

Med en døgnrytmeplan samles de relevante beskrivelser vedrørende borgeren

ét sted sammenlignet med i dag, hvor handleanvisninger ofte skal findes flere

forskellige steder i omsorgssystemet. I døgnrytmeplanen er det tanken, at

medarbejderen i hjemmeplejen hurtigt får et samlet billede af, hvilke opgaver

der skal udføres hos borgeren på forskellige tidspunkter af døgnet. Brugen af

døgnrytmeplaner forventes derfor at kunne reducere unødig dokumentation.

4.4

Arbejdet med de andre elementer i

velfærdsaftalerne

Det ligger i forandringsteorien

bag velfærdsaftalerne, at de

igangsatte forsøgsaktiviteter

vil virke gennem nogle be-

stemte procesmekanismer.

Disse mekanismer er øget fag-

ligt råderum og tillid til medar-

bejdere og ledere, større nær-

hed til borgerne samt øget ind-

dragelse af medarbejdere i for-

hold til den leverede service.

I det følgende beskrives det,

hvordan der er blevet arbejdet

med disse elementer fra velfærdsaftalerne i de tre kommuner.

118

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

4.4.1

Fagligt råderum

VIVE har forud for/ved igangsættelsen af forsøget gennemført en temperatur-

måling af medarbejdernes oplevelse af deres faglige frihed til at tilrettelægge

og udføre hjælpen til borgerne. Denne måling fremgår af Figur 4.8 og Figur

4.9. Figurerne viser, at ca. tre fjerdedele af medarbejderne på ældreområdet

angav, at de var helt eller overvejende enige i, at de har faglig frihed på disse

to parametre.

Det faglige råderum opleves som mindre i hjemmeplejen sammenlignet med

plejecentrene og de øvrige delområder (herunder medarbejdere fra sygeple-

jen, træningsenhed, forebyggelse og visitationen)

. I hjemmeplejen er det så-

ledes lidt mere end 6 ud af 10 medarbejdere, som var enige i, at de har faglig

frihed til at tilrettelægge hjælpen til borgerne.

Figur 4.8

Jeg har faglig frihed til at tilrettelægge hjælpen til borgerne

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Plejehjem

Hverken enig

eller uenig

Overvejende

uenig

Andet

I alt

Helt uenig

Hjemmepleje

Anm.:

Kun besvarelser fra medarbejdere. Spm.: Jeg har faglig frihed til at tilrettelægge hjælpen til borgerne. N=1.343. 'Ved ikke'-

svar er sorteret fra (n=36). Respondenter, der ikke har angivet enhed er sorteret fra (n=91).

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

For en uddybning af den statistiske og praktiske forskel mellem delområderne, herunder en yderli-

gere opdeling på de enkelte delområder på ældreområdet, se Foged, Hjelmar & Jakobsen 2022, s.

247. Her fremgår forskellen for udsagnet: ”Jeg har faglig frihed til at tilrettelægge hjælpen til bor-

gerne.”

119

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.9

Jeg har faglig frihed til at udføre hjælpen til den enkelte

borger

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Plejehjem

Hverken enig

eller uenig

Overvejende

uenig

Andet

I alt

Helt uenig

Hjemmepleje

Anm.:

Kun besvarelser fra medarbejdere. Spm.: Jeg har faglig frihed til at udføre hjælpen til den enkelte borger. N=1.342. 'Ved ikke'-

svar er sorteret fra (n=39). Respondenter, der ikke har angivet enhed er sorteret fra (n=90).

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

I en betydelig del af de igangsatte forsøgsaktiviteter indgår en ambition om at

øge det faglige råderum til medarbejdere og ledere. Det gælder fx en stor del

af de 19 forsøgsaktiviteter, som handler om afprøvning af nye/andre indsatser

til de ældre og deres pårørende (se også afsnit 4.1).

VIVEs gennemførte interviews bekræfter, at der hos medarbejdere og ledere

kan være meget energi i et øget fagligt råderum. Derved kan der være en mu-

lighed for, at velfærdsaftalerne på ældreområdet kan øge medarbejdernes

trivsel og motivation samt kvaliteten for borgerne. Et øget fagligt råderum kan

være en måde at forbedre rammerne for medarbejdernes arbejde på – og der-

ved medarbejdernes oplevelse af at kunne gøre en positiv forskel for bor-

gerne.

For de interviewede medarbejdere handler det bl.a. om i højere grad at kunne

bruge tid på opgaver, der forekommer fagligt meningsfulde og gavner bor-

gerne. Værdien af at bruge sin faglige dømmekraft frem for at lade sig styre af

faste procedurer – hvad enten disse procedurer har rod i national lovgivning

eller i kommunale regler – bliver særligt fremhævet af medarbejderne.

120

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Et eksempel på en forsøgsaktivitet, som har gjort brug af et øget fagligt råde-

rum, er forebyggende hjemmebesøg i Viborg Kommune. Forsøgsaktiviteten in-

debærer, at medarbejderne giver en individuel faglig vurdering af besøgsinter-

valler for borgere frem for at følge servicelovens krav om at tilbyde mindst ét

årligt besøg. Medarbejderne i forebyggelsesteamet har derfor formuleret en

række faglige kriterier for, hvor ofte og på hvilken måde der tilbydes forebyg-

gende hjemmebesøg. Fx er der udarbejdet faglige kriterier for, hvornår borge-

ren er i målgruppen for hyppigere at modtage forebyggende hjemmebesøg.

Dette fremgår af Boks 4.8.

Boks 4.8

Eksempel på øget fagligt råderum: Faglige kriterier for ekstra

forebyggende hjemmebesøg i Viborg Kommune

Kilde: VIVE og Viborg Kommune.

Informanterne nævner endelig nogle opmærksomhedspunkter i forhold til at

give medarbejdere større faglig autonomi og tillid. Blandt andet nævnes det, at

mere autonomi kan medføre flere faglige krav til medarbejderne, og at ikke

alle medarbejdere kan honorere disse krav uden fx investeringer i kompeten-

ceudvikling og kulturarbejde.

4.4.2

Nærhed til borgeren

Arbejdet med at skabe en øget nærhed til borgeren indgår også i velfærdsaf-

talerne. Tænkningen er, at inddragelse af de ældre og deres pårørende bidra-

ger med vigtige inputs til mulige forsøgsaktiviteter, og at inddragelsen i sig

121

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

selv har stor værdi for borgerens oplevelse af kvalitet og borgerens selvbe-

stemmelse.

Forud for/ved igangsættelsen af arbejdet med velfærdsaftalerne er medarbej-

derne blevet spurgt til, i hvilken grad de pårørende inddrages. Her svarer mere

end tre fjerdedele, at de er helt eller overvejende enige i, at de pårørende ind-

drages i forhold til den hjælp, borgeren modtager. Enigheden er størst for

medarbejdere på plejecentre.

Figur 4.10

De pårørende inddrages i forhold til den hjælp, borgeren

modtager

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Plejehjem

Hverken enig

eller uenig

Overvejende

uenig

Andet

I alt

Helt uenig

Hjemmepleje

Anm.:

Kun besvarelser fra medarbejdere. Spm.: De pårørende inddrages i forhold til den hjælp, borgeren modtager. N=1.308. 'Ved

ikke'-svar er sorteret fra (n=74). Respondenter, der ikke har angivet enhed er sorteret fra (n=76).

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Interviews og dokumenter fra kommunerne viser, at kommunerne, som et led i

velfærdsaftalerne, har arbejdet med en bred borgerinddragelse i form af bor-

germøder, inddragelse af ældreråd og gennemførte borgersamtaler. En anden

smallere borgerinddragelse har været kommunernes arbejde med at inddrage

den enkelte borger/pårørende i den konkrete hjælp til borgeren.

Et eksempel på en bredere tænkt borgerinddragelse er gennemførslen af bor-

gersamtaler i Viborg Kommune. Her har lederne på ældreområdet gennemført

263 borgersamtaler, enten individuelt eller i grupper af borgere, med henblik

på at identificere borgernes ønsker til deres fremtidige ældreliv i kommunen.

Det har fx været ønsker til bolig, oplevelser, mobilitet og selvbestemmelse.

122

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Resultaterne fra disse borgersamtaler er blevet anvendt til at kvalificere arbej-

det med kommunens forsøgsaktiviteter.

I alle tre kommuner er der derudover gennemført borgermøder, hvor borgere i

kommunen har være inviteret til at drøfte ønsker og visioner for ældrelivet i

kommunen, herunder muligheder i velfærdsaftalerne. Et eksempel på et så-

dant borgermøde fremgår af Boks 4.9, der viser en invitation til et Ældretop-

møde i Langeland Kommune i foråret 2022.

Boks 4.9

Eksempel på borgerinddragelse: Ældretopmøde i Langeland

Kommune

Kilde: VIVE og Langeland Kommune.

Der er også eksempler på en smallere afprøvning af borgerinddragelse, der er

tænkt mere i forhold til konkrete modtagere af ældrepleje/pårørende.

Et eksempel på en sådan borgerinddragelse er indsatsen ”Fremtidens Ældre-

liv” i Middelfart Kommune, hvor hjemmeplejen har afprøvet en ny fleksibel ind-

sats. Denne ydelse, som er anvendt ved siden af kommunens eksisterende

indsatskatalog, er bl.a. brugt til at tildele tid til inddragelse af pårørende. Kon-

kret har hjemmeplejen arbejdet med et simpelt skema, som skal udfyldes for

at modtage ”Fremtidens Ældreliv”, jf. Boks 4.10. Indsatser under ”Fremtidens

Ældreliv” er givet inden for en ramme på 10 timer pr. uge pr. hjemmepleje-

gruppe, og hjemmeplejen har ikke oplevet en samlet aktivitetsstigning som

følge af indførelsen af indsatsen.

123

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.10

Eksempel på borgerinddragelse og nærhed: Ydelsen

”fremtidens ældreliv” i hjemmeplejen i Middelfart Kommune

Procedure

Udfyld ark med nøgleperson

Skriv

aktiviteten ind i døgnrytmeplanen

Opret

tilstand i omsorgssystem

Send

opgave til planlægger

Skema

Borger

Trivsel

Start 1-10

Startdato

Nøgleper-

son/med-

arbejder

Beskri-

velse

- Baggrund

for indsats

Tids-

interval

- Varighed

Effekten

- Hvad har

indsats

gjort for

borgers

trivsel

Trivsel

Slut 1-10

Borger 1

Borger 2

Osv.

Kilde: VIVE og Middelfart Kommune.

4.4.3

Medarbejderinddragelse

Medarbejderinddragelse er et andet centralt element i velfærdsaftalerne.

Tænkningen er, at det er medarbejderne, som kender borgerne bedst, og som

skal inddrages, hvis forsøget skal lykkes.

VIVE har før forsøget/ved forsøgets opstart belyst medarbejdernes oplevelse

af inddragelse via de tre kommuners

formelle

kanaler, fx via MED-udvalg. Fi-

gur 4.11 viser, at lidt færre end 6 ud af 10 medarbejdere var enige i, at de bli-

ver inddraget i formelle beslutninger på deres arbejdsplads. Tilsvarende er det

næsten tre fjerdedel af lederne, som var enige i, at de inddrages i formelle be-

slutninger på arbejdspladsen.

124

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.11

Jeg bliver inddraget i formelle beslutninger på min

arbejdsplads

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Leder

Hverken enig

eller uenig

Medarbejder

Overvejende

uenig

I alt

Helt uenig

Anm.:

Leder: Jeg bliver inddraget i formelle beslutninger på min arbejdsplads via de relevante ledelsesfora. Medarbejder: Jeg blive r

inddraget i formelle beslutninger på min arbejdsplads, fx via MED-system, samarbejdsudvalg mv. N=1.476. 'Ved ikke'-svar er

sorteret fra (n=63).

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

En måde, som ældrekommunerne har arbejdet med den mere

uformelle

med-

arbejderinddragelse i relation til velfærdsaftalerne, er ved at understøtte

idéprocesser og konkretisere disse i form af forsøgsaktiviteter. Et eksempel er

gennemførslen af workshops på alle relevante arbejdspladser i Viborg Kom-

mune. Her har forvaltningsledelsen understøttet systematiserede inddragel-

sesprocesser, som har udmøntet sig i forsøgsaktiviteter.

På en konkret arbejdsplads i Viborg Kommune, i Team Forebyggende Hjem-

mebesøg, var man ikke helt tilfreds med innovationshøjden i den forsøgsakti-

vitet, teamet i første omgang var nået frem til. Man følte ikke, at man havde

”drømt stort nok”. Derfor tog arbejdspladsen selv initiativ til endnu en work-

shop, hvilket gav anledning til nye idéer, som man forventer kan blive til en ny

forsøgsaktivitet på et senere tidspunk. Boks 4.11 viser indtryk fra denne selv-

planlagte workshop i Team Forebyggende Hjemmebesøg i Viborg Kommune.

125

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Boks 4.11

Eksempel på medarbejderinddragelse: Workshop i Team Fore-

byggende Hjemmebesøg i Viborg Kommune

Drømmeproces

Workshop

Kilde: VIVE og Viborg Kommune.

Informanterne nævner endelig, at der kan være faldgruber med medarbejder-

inddragelse i relation til velfærdsaftalerne. Det drejer sig bl.a. om risikoen for,

at medarbejderne ikke får præsenteret rammerne for inddragelsen, herunder

hvilke frihedsgrader der er i spil og ikke i spil. Derudover kan en faldgrube be-

stå i, at det ikke bliver tydeliggjort, hvordan medarbejderinddragelsen indgår i

kommunens videre arbejde, samt hvordan der følges op på den inddragelse,

som har fundet sted. Risikoen kan ifølge informanterne være skuffelse og re-

duceret motivation blandt medarbejderne.

126

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

4.5

Øvrige kontekstuelle forhold i kommunerne

Der er en række forhold i den enkelte kommune, som ikke er en del af vel-

færdsaftalerne, og som kan have betydning for virkningerne af de igangsatte

aktiviteter. To af disse forhold er omfanget af ressourcer på ældreområdet og

den tid, som er til rådighed hos den enkelte medarbejder.

Baselinemålingen viser, at lidt mere end 6 ud af 10 medarbejdere forud for/ved

igangsættelsen af arbejdet med velfærdsaftalerne var enige i, at de har nok

tid til at udføre deres daglige arbejde:

Figur 4.12

Jeg har tid nok til at udføre mit daglige arbejde

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Plejehjem

Hverken enig

eller uenig

Overvejende

uenig

Andet

I alt

Helt uenig

Hjemmepleje

Anm.:

Kun besvarelser fra medarbejdere. Spm.: Jeg har tid nok til at udføre mit daglige arbejde. N=1.357. 'Ved ikke'-svar er sorteret

fra (n=17). Respondenter, der ikke har angivet enhed er sorteret fra (n=22).

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Tilsvarende viser Figur 4.13, at kun lidt mere end 4 ud af 10 medarbejdere var

enige i, at der er ressourcer nok. Oplevelsen af omfanget af tid og ressourcer

ligger lavere på plejecentrene og i hjemmeplejen sammenlignet med ældreom-

rådets øvrige områder, herunder sygeplejen, træningsenhed, forebyggelse og

visitationen.

127

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Figur 4.13

Der er ressourcer nok

50%

40%

30%

20%

10%

Helt enig

Overvejende enig

Plejehjem

Hverken enig

eller uenig

Overvejende

uenig

Andet

I alt

Helt uenig

Hjemmepleje

Anm.:

Kun besvarelser fra medarbejdere. Spm.: Der er ressourcer nok. N=1.326. 'Ved ikke'-svar er sorteret fra (n=54). Responden-

ter, der ikke har angivet enhed er sorteret fra (n=21).

VIVEs baselinemåling.

Kilde:

Dette kan indikere, at omfanget af tid og ressourcer i den enkelte kommune

kan spille en rolle for forsøgets resultater. En særligt negativ virkning kan op-

træde, såfremt kommunernes arbejde med velfærdsaftalerne kobles til et lo-

kalt krav om besparelser og effektiviseringer. Ifølge flere informanter virker en

sådan kobling mellem velfærdsaftalerne og effektiviseringer/besparelser de-

motiverende for medarbejderne og kan forhindre fremvæksten af idéer, fordi

delområder og medarbejdere beskytter egen enhed og arbejdsfunktion. Cita-

ter fra nogle af informanterne belyser, hvordan arbejdet med velfærdsafta-

lerne kan kobles negativt til besparelser:

“

Citat 1: Krav om besparelser kan lidt ødelægge idéen om velfærds-

aftaler. Når der fx udarbejdes et sparekatalog, så optager det alle.

Citat 2: Velfærdsaftalen gav til at starte med usikkerhed. Hvad er

det, de vil med det her? Er det en spareøvelse?

Citat 3: Der er blevet lidt mere tid, men det kunne godt være meget

mere. Vi er frikommune, men vi er også underlagt besparelser.

Forvaltningsledelse (interview 2), kommune 2 (case 1) og kommune 3 (case 1)

128

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

I tillæg hertil nævner flere informanter på tværs af de tre kommuner, at hver-

dagen ofte er så travl, at der ikke er tid til at udvikle og afprøve nye indsatser

og arbejdsgange. I den sammenhæng nævnes det også af flere informanter, at

det har været fremmende for forsøget, at kommunens forvaltning i mange til-

fælde har understøttet rammerne for arbejdet med velfærdsaftalerne, fx ved

at booke møder, lave forsøgsaktivitetsskemaer mv.

Andre medarbejdere nævner, at man skal passe på ikke at have flere forsøgsak-

tiviteter i gang samtidig, da flere forsøgsaktiviteter ikke altid kan rummes i en i

forvejen presset drift. Flere informanter nævner endelig, at man som kommune

virkelig skal forsøge at undgå ikke-meningsfulde aktiviteter, som en del af vel-

færdsaftalerne, da dette kan udløse irritation og stress i organisationen.

129

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Tværgående erfaringer med

velfærdsaftaler

Erfaringer på tværs af velfærdsområderne

Fokus i rapporten har i det foregående været på måden, man har implemente-

ret velfærdsaftalerne på inden for det enkelte velfærdsområde, og hvilket po-

tentiale for virkninger af arbejdet med velfærdsaftalerne som man kan iagt-

tage midtvejs i forsøget.

I det følgende afsnit vil vi se på tværs af de tre velfærdsområder og se, hvor

der foreløbigt kan iagttages ligheder og forskelle mellem velfærdsområderne i

arbejdet med velfærdsaftalerne. Vi vil se på ligheder og forskelle i forhold til

igangsatte aktiviteter, brugen af frisættelse fra statslige og kommunale regler,

potentiale for virkninger af arbejdet med velfærdsaftaler og betydningen af

elementerne i velfærdsaftalerne (faglig frihed m.m.).

5.1

5.1.1

Igangsatte aktiviteter

Der har på tværs af velfærdsområderne været et højt aktivitetsniveau og et

stort engagement i forhold til arbejdet med velfærdsaftalerne. Det har i kom-

munerne i høj grad været drevet af at være blevet udvalgt som frisat kom-

mune og af en stor ansvarsfølelse i forhold til at skulle lykkes og at kunne give

erfaringer videre til andre kommuner.

Særligt på folkeskole- og dagtilbudsområdet har der på tværs af langt de fle-

ste enheder været diskuteret og igangsat små og større forsøgsaktiviteter

som et led i frisættelsen. På ældreområdet er man kommet lidt senere i gang

end på de to andre områder, og der er på dette område flere eksempler på en-

heder, hvor der endnu ikke er igangsat forsøgsaktiviteter.

I forhold til karakteren af forsøgsaktiviteterne ses forskelle mellem velfærds-

områderne. På folkeskoleområdet har de lokale skoler igangsat sammensatte

forsøgsaktiviteter med mange delelementer og med en gensidig afhængighed,

som retter sig mod en lokal gentænkning af skole og skoledag. Eksempler på

dette er kortere skoledage, tovoksenordninger, nye fag mv. På dagtilbuds- og

ældreområdet er der i højere grad tale om mere enkeltstående og afgrænsede

På folkeskoleområdet blev en række forsøgsaktiviteter sat i gang ved skoleårets start i august 2021.

På ældreområdet blev forsøgsaktiviteter først for alvor sat i gang i 2022.

130

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

forsøgsaktiviteter. Indlæggelse af forberedelsestid i vagtplaner på dagtilbuds-

området og en individuel tilrettelæggelse af forebyggende hjemmebesøg på

ældreområdet er dog eksempler på forsøgsaktiviteter, der kan få en mere

gennemgribende betydning for arbejdstilrettelæggelsen.

Det fremgår også af delanalyserne, at potentialet for arbejdet med velfærds-

aftalerne rækker ud over de konkrete forsøgsaktiviteter, der igangsættes lo-

kalt. Dynamikken er altså ikke kun, at når man fjerner en regel, så giver det

plads til at sætte en ny lokal aktivitet i gang.

På alle tre velfærdsområder beskrives det, at arbejdet med velfærdsaftalerne

har ført til en anden form for styring og ledelse i kommunerne. Dette kommer

til udtryk i samarbejdet mellem forvaltningen og de lokale institutioner (dagtil-

bud, skole, ældreenheder), i samarbejdet mellem de lokale institutioner og i

samarbejdet med borgerne. Samstemmende beskriver de kommunale aktører

dette som tegn på en kulturændring og et andet mindset, der ændrer på den

kommunale styrings- og ledelseskæde (se figur 5.1).

Figur 5.1 Den kommunale styrings- og ledelseskæde – før frihedsforsøget

I den kommunale sty-

rings- og ledelses-

kæde omsættes poli-

tiske mål gennem for-

valtningen til ydelser

på det udførende ni-

veau af fx skolelæ-

rere, pædagoger eller

medarbejdere på æld-

reområdet. Der fore-

tages en orientering

tilbage til politikerne

om resultaterne af ak-

tiviteterne.

Der er i rapporten mange eksempler på, at kommunale politikere og forvaltnin-

gen har lagt mere ansvar ud til de udførende led, så man lokalt i et mere inklu-

derende samarbejde med borgerne/børnene kan udvikle de kommunale ydel-

ser for dermed at skabe større tilfredshed og faglig kvalitet – og med færre

krav om dokumentation og evaluering. Dette er sket på forsøgsbasis i forsø-

gets første fase og endnu ikke i høj grad institutionaliseret i form af nye for-

melle beslutningsstrukturer i forsøgskommunerne.

De tegn på ændringer i den kommunale styrings- og ledelseskæde, som vi har

iagttaget i arbejdet med velfærdsaftalerne, er illustreret i figur 5.2. Det frem-

131

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

går, at der indgår andre typer af redskaber og mekanismer i den form for sty-

ring og ledelse, som vi har set eksempler på i kommunernes arbejde med vel-

færdsaftalerne.

Figur 5.2 Den kommunale styrings- og ledelseskæde – i frihedsforsøget

I denne kommunale

styrings- og ledel-

seskæde omsættes

politiske formål gen-

nem øget ansvar til

det lokale niveau,

som gennem faglig

frihed og medarbej-

derinddragelse ud-

vikler nye aktiviteter.

Der foretages en dia-

logorienteret tilbage-

melding til politikerne

om erfaringerne med

aktiviteterne.

Det fremgår af velfærdsaftalerne, at frisættelsen både er på det kommunale

niveau, på det udførende niveau (dagtilbud, skole, ældreenhed) og på det per-

sonlige niveau (medarbejdere og nærmeste ledere). Der er altså med vel-

færdsaftalerne vide rammer for frisættelsen, og det er i høj grad op til de en-

kelte kommuner at klargøre, hvordan man mere konkret skal forstå frisættel-

sen. Det fremgår af analyserne på de forskellige velfærdsområder, at der er

forskelle i forhold til, hvor fokus ligger i frisættelsen.

På ældreområdet ses der tegn på, at fokus er på frisættelse af kommunen og

de muligheder, det giver for en styret innovationsproces og ændring af ar-

bejdsgange og ydelser lokalt. Medarbejderne har på ældreområdet efterspurgt

en sådan understøttelse fra forvaltningens side.

På de to andre velfærdsområder ses tegn på, at fokus i højere grad er på fri-

sættelse af de udførende led og de muligheder, det giver lokalt for at udvikle

egne faglige profiler. I det sidste tilfælde lægges der dog vægt på fra forvalt-

ningens side, at dette ikke indebærer, at hvert dagtilbud, skole og ældreenhed

er sin egen lille ø. Med frisættelsen af de udførende led følger et behov for en

styrket dialog mellem de udførende led på den ene side og forvaltningen og

politikere på den anden side. I denne dialog lægges der vægt på, at fokus skal

være mindre på kontrol af opnåelsen af mål og mere på en understøttelse og

en løbende kvalificering af enhedernes arbejde og deres udviklingsprocesser.

132

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

5.1.2

Frisættelse fra statslige og kommunale regler

I forhold til betydningen af muligheden for at fravige statslige regler ses der

markante forskelle mellem velfærdsområderne. På folkeskoleområdet har de

fleste af de igangsatte forsøgsaktiviteter krævet en fravigelse af statslige reg-

ler, og dette gælder ikke på de to andre velfærdsområder.

På folkeskoleområdet har muligheden for at fravige statslige regler ført til om-

fattende forsøg med reduktion af skoledagens længde, afvigelser fra mini-

mumstimetallet i enkelte fag, sammenlægning af flere fag til ét fag, oprettelse

af nye fag m.m. I forhold til at reducere dokumentationskrav har muligheden

for at fravige statslige regler muliggjort, at man har kunnet erstatte skriftlige

elevplaner med samtaler, kvalitetsrapporter med dialog og de nationale test

med andre typer af test. Det skal dog bemærkes, at en række af de regler, der

var gældende på tidspunktet for midtvejsevalueringens dataindsamling efter-

følgende er blevet ændret. Det drejer sig om, at skoleudviklingssamtaler har

erstattet kvalitetsrapporter, at der er sket en udfasning af de nationale test til

fordel for nye færdighedstests, samt at der er kommet en mulighed for via

§16e i folkeskoleloven at forkorte skoledagen ved at omlægge understøttende

undervisning.

Det ses på folkeskoleområdet, at skoleledelser og lærere på mange skoler ef-

terspørger en endnu større frisættelse fra national lovgivning. Særligt peges

der på et behov for at kunne ændre på afgangsprøvernes form og indhold, så

de i højere grad afspejler den nye form for undervisning, der udvikles lokalt.

På dagtilbuds- og ældreområdet har muligheden for at fravige statslige regler

haft en mindre direkte og omfattende betydning i forhold til de aktiviteter, der

er igangsat lokalt. På dagtilbudsområdet har mulighed for at fravige statslige

regler dog muliggjort ændringer i arbejdet med den pædagogiske læreplan,

brugen af sprogvurderinger, frokostordninger og forældrebestyrelser. På æld-

reområdet har muligheden for at fravige statslige regler givet plads til ændrin-

ger i de forebyggende hjemmebesøg, det kommunale tilsyn og i den kommu-

nale madservice.

Kommunerne på dagtilbuds- og ældreområdet understreger, at frisættelsen

fra national lovgivning har haft en stor indirekte betydning. Frisættelsen har

foranlediget, at man i kommunerne har iværksat en juridisk gennemgang af

det nationale regelsæt på områderne, og det har givet en afklaring af, hvor

stort det kommunale råderum er på områderne.

I forhold til betydningen af frisættelsen fra kommunale regler og dokumenta-

tionskrav ses også markante forskelle mellem velfærdsområderne.

133

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

På ældreområdet er der en lang række kommunale regler og procedurer, som

regulerer medarbejdernes arbejde i hjemmeplejen, på plejecentrene m.m.

Kommunerne beskriver det som et stort arbejde at få et overblik over værdien

af alle disse regler og procedurer og som et arbejde, som de endnu langtfra er

i mål med. Særligt arbejdet med at reducere og forbedre dokumentation står i

centrum af kommunernes arbejde. Eksempler på dette er færre noteringer i

Det Fælles Medicinkort og færre noteringer af individuelle borgermål i om-

sorgssystemet.

I forhold til behovet for dokumentation og evaluering peges der på ældreom-

rådet – og generelt – på, at der på den ene side er et behov for at kunne følge

op på, om de udførende led lever op til de politiske mål, der er sat for områ-

det, og på den anden side er et ønske om at frisætte de udførende led mest

muligt fra dokumentationskrav. Dette beskrives på tværs af velfærdsområ-

derne som en balancegang, hvor begge hensyn skal varetages af forvaltnin-

gen.

Generelt har medarbejdere og ledere en positiv oplevelse af den frisættelse,

der indgår i de indgåede velfærdsaftaler i de enkelte kommuner, og de mulighe-

der det giver for at igangsætte nye aktiviteter. Samtidig har flere medarbejdere

og ledere dog også et ønske om et klarere mål og en klarere rammesætning for

det overordnede forsøg.

5.1.3

Potentiale for virkninger af arbejdet med velfærdsaftalerne

Arbejdet med velfærdsaftalerne er påbegyndt i forsøgskommunerne i 2021 og

i nogle tilfælde først i 2022. Det er derfor for tidligt at kunne vurdere egentlige

virkninger/effekter af dette arbejde. På baggrund af de hidtidige erfaringer ses

der dog forskellige potentialer for virkninger på de enkelte velfærdsområder.

Folkeskoleområdet er karakteriseret ved en omfattende national regulering set

i forhold til ældre- og dagtilbudsområdet. Frisættelsen fra nationale regler har

givet skolerne et øget mulighedsrum – og dermed også et potentiale for at

kunne ændre på skolens undervisning og tilbud og skabe positive res ultater

for eleverne. Der er da også på folkeskoleområdet igangsat nogle omfattende

forsøg, som på en grundlæggende måde har ændret på skoledagen i de på-

gældende skoler (se afsnit 5.1.1).

Forventningen blandt skoleledere, medarbejdere og elever/forældre er, at for-

søgene vil afspejle sig i en mærkbar positiv ændring i elevernes trivsel. Sær-

ligt i forhold til elever i udsatte positioner er der en forventning om, at en for-

kortet skoledag og en øget støtte og tid i timerne sammen med disse elever –

primært gennem tovoksenordninger – vil resultere i øget trivsel. Der er endnu

134

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

ikke indikationer på eller klare forventninger til, hvorvidt forsøgene vil ændre

på udsatte elevers og elevernes faglige niveau generelt.

Dagtilbudsområdet er ikke kendetegnet ved en omfattende national regule-

ring, hvis man sammenligner med skoleområdet. Dermed er der ikke på

samme måde som på skoleområdet et stort potentiale i en frisættelse fra nati-

onale regler. De to velfærdsaftalekommuner, Helsingør og Rebild Kommuner,

har heller ikke haft en høj grad af kommunal detailregulering. Der er dog på

trods af dette igangsat en række forsøgsaktiviteter, som vurderes at have po-

tentiale til at øge den oplevede kvalitet i dagtilbuddet. Dette gælder bl.a.

øget samarbejde i dagplejen og ændrede åbningstider samt den kulturændring

medarbejdere og nærmeste ledere oplever i relation til den kommunale sty-

ring.

Ældreområdet er generelt kendetegnet ved en omfattende kommunal regule-

ring, og der vurderes at være et potentiale for at øge kvaliteten i ældreplejen

ved navnlig at forenkle og målrette kommunal regulering og dokumentations-

krav. I hjemmeplejen er der eksempelvis i en kommune igangsat forsøg med

”Fremtidens Ældreliv”, hvor der løsnet på regler og dokumentationskrav og fri-

givet tid til borgernære indsatser. Forsøg omkring en mere fleksibel tilrette-

læggelse af forebyggende hjemmebesøg fremhæves også af medarbejdere og

nærmeste ledere som et forsøg, der kan målrette tilbuddet og frigive ressour-

cer.

Et opmærksomhedspunkt, der er blevet fremhævet af en række medarbejdere

og ledere på tværs af velfærdsområderne, er, at frisættelsen kan føre til større

forskelle i profil og kvalitet mellem de enkelte skoler, de enkelte dagtilbud og

de enkelte enheder på ældreområdet. En større forskel i profil ses ikke nød-

vendigvis som et problem, mens en større forskel i kvalitet kan udgøre et pro-

blem.

Generelt – og på tværs af velfærdsområderne – er der klare tegn på, at arbej-

det med velfærdsaftalerne, herunder navnlig det øgede faglige råderum (se

afsnit 5.1.4), har et potentiale til at øge medarbejdernes trivsel. Det er en

gennemgående erfaring, at muligheden for fagligt at kunne tilrettelægge sit

arbejde mere frit i forhold til borgernes/børnenes behov er en motivationsska-

bende faktor.

Flere af forsøgskommunerne understreger også, at den potentielt vigtigste

virkning af velfærdsaftalerne er, at der har udviklet sig en anden form for sty-

ring og ledelse i kommunerne (se også afsnit 5.1.1). En sådan ændring vurde-

res at kunne få betydning på tværs af alle tre velfærdsområder for både kvali-

teten for borgerne/børnene og for trivslen hos medarbejdere og nærmeste le-

dere.

135

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Endelig skal det bemærkes, at der på tværs af velfærdsområderne er et behov

for lokale evalueringer. Lokalt har man på de enkelte enheder et ønske om at

kunne følge op på virkningerne af de enkelte igangsatte forsøgsaktiviteter.

Dette har lokalt en stor betydning i forhold til beslutninger om, hvilke aktivite-

ter man lokalt skal gå videre med.

5.1.4

Virksomme elementer i velfærdsaftalerne

Arbejdet i velfærdsaftalerne med at øge det faglige råderum for de medarbej-

dere, som er tættest på borgeren, anses på tværs af velfærdsområderne som

en konstruktiv og virksom mekanisme til at skabe øget kvalitet for bor-

gerne/børnene.

Dette gælder på folkeskoleområdet, hvor der i sammenligning med ældre- og

dagtilbudsområdet har været en høj grad af national regulering med tilhørende

begrænsninger for det faglige råderum. Samtidig har der været en tradition for

en stærk faglig selvstændighed i lærergruppen. Det fremgår, at medarbej-

derne stadig oplever markante begrænsninger for det faglige råderum, navnlig

i udskolingen, hvor man oplever sig som bundet til nationalt fastsatte regler

for mål og indhold for afgangsprøver.

Dette gælder også på ældreområdet, hvor der blandt medarbejderne er et

stærkt ønske om at kunne bruge tid på opgaver, der forekommer fagligt me-

ningsfulde og gavner borgeren. Navnlig behovet for i højere grad at kunne

bruge sin faglige dømmekraft i stedet for at følge faste procedurer er centralt.

På dagtilbudsområdet er den generelle oplevelse, at der også forud for vel-

færdsaftalerne var en høj grad af faglig frihed. Det pædagogiske personale

vurderer den faglige frihed som meget central, og de opfatter generelt det

øgede fokus på den faglige frihed gennem velfærdsaftalerne som positivt og

konstruktivt.

Arbejdet med at øge borgerinddragelsen og nærheden til borgerne er et ele-

ment i velfærdsaftalerne, der generelt vurderes som centralt – men som flere

også oplever som vanskeligt at arbejde med i praksis.

På ældreområdet har man arbejdet intensivt med borgerinddragelse – i en

kommune har man eksempelvis gennemført interviews med ca. 200 borgere

for at få et klart billede af deres forventninger til ældrelivet og ældreplejen.

Dette har givet vigtige inputs til udformningen af nye forsøgsaktiviteter. Sam-

tidig fremgår det også af analysen på ældreområdet, at der er en tæt sam-

menhæng mellem ønsket om øget faglig frihed og nærheden til borgeren. Den

øgede faglige frihed giver således mulighed for at komme tættere på borgeren

136

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

og bruge mere tid på opgaver, som opleves som meningsfulde for medarbej-

deren og for borgeren.

På dagtilbuds- og folkeskoleområdet har man ikke i samme grad på undersø-

gelsestidspunktet arbejdet intensivt med forældre-/børneinddragelsen. I for-

hold til forældreinddragelse vurderes der bl.a. at være et potentiale, og det er

også et område, som man har fået de første erfaringer med på både dagtil-

buds- og folkeskoleområdet. En fælles erfaring på de to områder er, at inddra-

gelse er forældre skal have fokus på forhold, der er direkte relevante for deres

børn, for at kunne lykkes. Der arbejdes i kommunerne på at finde de rigtige

formater og den rigtige rammesætning for dette arbejde.

Arbejdet med medarbejderinddragelse står ikke helt så centralt beskrevet i

de politiske aftaler som de to øvrige elementer, som vi har gennemgået.

Det fremgår af analyserne på de tre velfærdsområder, at man på alle vel-

færdsområder har arbejdet med en uformel medarbejderinddragelse. Dette er

navnlig sket i form af inddragelse af medarbejdere i idéudviklingsprocesser og

processer, hvor idéer er blevet konkretiseret til forsøgsaktiviteter. Dette har i

mange tilfælde skabt en stærk ejerskabsfølelse blandt medarbejderne til de

igangsatte aktiviteter.

Det fremgår også, at der ikke i samme grad på nogle af velfærdsområderne er

arbejdet med en mere formel medarbejderinddragelse. Der er dog eksempler

på øget inddragelse af medarbejdere på distriktsskoler i skolebestyrelser,

drøftelse af velfærdsaftaleaktiviteter i formelle fora som MED-systemet m.m.

Særligt på folkeskole- og ældreområdet ses der tegn på en usikkerhed om-

kring, hvordan rammerne for medarbejderinddragelsen er. Enkeltsager, hvor

medarbejderne ikke føler sigt hørt af forvaltningen, kan således være medvir-

kende til at skabe en usikkerhed omkring rammerne og en usikkerhed omkring,

i hvor høj grad intentionerne i velfærdsaftalerne reelt følges op af forvaltnin-

gen.

5.2

Forskelle mellem kommuner inden for et

velfærdsområde

I VIVEs baselinemåling blev medarbejdere og nærmeste ledere spurgt om,

hvordan de oplevede, at der forud for velfærdsaftalerne blev arbejdet med

elementerne i velfærdsaftalerne, og hvordan de opfattede kvaliteten af arbej-

Se bl.a. Regeringen (2020a).

137

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

det på deres område i forhold til borgerne. Overordnet fremgår det af base-

linemålingen, at der i forhold til dette udgangspunkt ikke var en markant for-

skel mellem forsøgskommunerne inden for hvert af de tre velfærdsområder.

For at tydeliggøre denne pointe kan vi se på fx folkeskoleområdet. På folke-

skoleområdet har Esbjerg og Holbæk Kommuner indgået en velfærdsaftale.

Kommunerne er som udgangspunkt ganske forskellige: De er geografisk i for-

skellige dele af landet, de er forskellige i størrelse, de er ledet forskelligt poli-

tisk, de har en forskellig skolestruktur m.m. Alligevel viser baselinemålingen, at

lærere og skoleledere i de to kommuner forud for/ved igangsættelsen af ar-

bejdet med velfærdsaftalerne har stort set samme vurdering af, fx hvor stor

en faglig frihed lærerne har, eller hvor meget støtte i undervisningen udsatte

elever får.

Ser vi på måden, som man har arbejdet med velfærdsaftalerne på, og for-

ventningerne til virkninger af velfærdsaftalerne, så fremgår det imidlertid, at

der her er mere markante forskelle mellem kommunerne inden for et velfærds-

område.

På alle tre velfærdsområder har forsøgskommunerne arbejdet tæt sammen og

søgt løbende at udveksle erfaringer. På trods af dette samarbejde og denne

erfaringsudveksling ses nogle forskelle i tilgangen til arbejdet med velfærdsaf-

talerne. Eksempler på dette fremhæves i det følgende.

På ældreområdet ses det, at Viborg Kommune har gennemført en omfattende

proces i forhold til at inddrage idéer fra medarbejdere og borgere og konkreti-

sere dem til konkrete forsøgsaktiviteter, der løbende bliver fulgt op og evalue-

ret i kommunen. I Langeland Kommune har man været udfordret i forhold til

den kommunale økonomi og de ressourcer, som man i kommunen kunne bruge

på at tilrettelægge og gennemføre omfattende inddragelsesprocesser, så det

har resulteret i en noget anderledes proces omkring arbejdet med velfærdsaf-

talerne, end tilfældet er i fx Viborg Kommune.

På dagtilbudsområdet har kommunerne valgt forskellige tilgange til fastsættel-

sen af de kommunale hegnspæle, som dagtilbuddene ikke er frisat fra. Man

har i Helsingør Kommune fasholdt en kommunal hegnspæl om sprogvurderin-

ger af alle børn, når de er 2, 3 og 5 år og krav om en bestemt normering i dag-

institutionerne. I Rebild Kommune er der fastsat en hegnspæl om mål og ret-

ning på dagtilbudsområdet. Dagtilbuddene har dermed mulighed for at ekspe-

rimentere inden for forskellige rammer.

138

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

På folkeskoleområdet ses det, at Esbjerg Kommune har indgået samarbejdsaf-

taler med hver enkelt skole, for på den måde fra kommunal side at ramme-

sætte arbejdet med velfærdsaftalen.

I Holbæk Kommune har man ikke lavet

sådanne samarbejdsaftaler, men derimod et mere overordnet retningspapir

gældende for alle skoler i kommunen.

Retningspapiret fra Holbæk Kommune

fokuserer på frihed, fællesskab og faglighed og prøver inden for disse over-

skrifter at give skolerne så stor frihed som muligt. Dette giver formelt og som

udgangspunkt skolerne i Holbæk Kommune en større frihed i arbejdet med

velfærdsaftalerne end tilfældet er for skolerne i Esbjerg Kommune.

Se https://skoler.esbjerg.dk/Files/Filer/Folkeskole/Fremtidens%20folkeskole/Forst%C3%A5el-

ses%20og%20procespapir%20skolefris%C3%A6ttelse%20version%203.12.2020%20PDF.pdf

https://xn--brnenesskole-vjb.dk/media/20rnb50h/kommunalbestyrelsens-m%C3%A5l-og-retning.pdf

139

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Konklusion og

opmærksomhedspunkter

Konklusion

I det følgende fremlægges de konklusioner, som man kan drage på baggrund

af arbejdet med velfærdsaftalerne i de syv kommuner i 2021-22. Først skitse-

res konklusionerne på hvert af tre velfærdsområder, og til sidst i dette afsnit

fremhæves de tværgående konklusioner.

Konklusioner på dagtilbudsområdet

I Helsingør og Rebild Kommuner har man arbejdet intensivt med velfærdsafta-

ler på dagtilbudsområdet. Der har været et tæt samarbejde og løbende erfa-

ringsudveksling mellem de to kommuner. Det fremgår dog, at kommunerne har

haft forskellige tilgange til fastsættelse af de kommunale hegnspæle, som

dagtilbuddene ikke frisættes fra.

Der er i de to kommuner igangsat en række forsøgsaktiviteter. Der har i langt

de fleste dagtilbud været diskuteret og igangsat små og større forsøgsaktivi-

teter som et led i frisættelsen. Forsøg målrettet børn i udsatte positioner samt

forsøg omkring øget samarbejde i dagplejen, ændret organisering, øget fokus

på faglig refleksion og sparring samt ændrede åbningstider i dagtilbuddene er

eksempler på større forsøg. Generelt er det for tidligt at vurdere de konkrete

forsøgsaktiviteters virkninger og betydning for kvaliteten i dagtilbuddene.

Kommunerne fremhæver forandringer i form af en ændring af samarbejdet mel-

lem forvaltning og dagtilbud, ændringer i samarbejdet mellem dagtilbuddene

samt en kulturændring på både forvaltnings- og dagtilbudsniveau. Der er en op-

levelse af, at en positiv samarbejdskultur i kommunerne er udviklet yderligere

og virker fremmende for nytænkning af lokale pædagogiske tiltag.

De primære forandringer, som fremhæves af kommunerne, er kulturændringer

på både forvaltnings- og dagtilbudsniveau, herunder en ændring af samarbej-

det mellem forvaltning og dagtilbud samt samarbejdet mellem dagtilbuddene.

Medarbejdere og nærmeste ledere i begge kommuner giver udtryk for, at med

velfærdsaftalerne har en positiv samarbejdskultur udviklet sig yderligere sam-

tidig med et nyt mindset i kommunen, som virker fremmende for nytænkning

af lokale pædagogiske tiltag.

140

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Hovedparten af de igangsatte forsøgsaktiviteter på dagtilbudsområdet har

ikke krævet en frisættelse fra lovgivningen. Kommunerne har dog igangsat

forsøg, der har krævet fravigelse af dagtilbudslovens bestemmelser vedrø-

rende pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger af børn, forældrebestyrelser

samt frokostordninger. I forhold til de kommunale regler har kommunerne ar-

bejdet med at få et overblik over lokale regler, procedurer og retningslinjer og

lokalt at vurdere, om de giver mening i forhold til at skabe kvalitet for børnene.

I forhold til arbejdet med de forskellige elementer, der indgår i velfærdsafta-

lerne på dagtilbudsområdet, så fremgår det, at der også forud for velfærdsaf-

talerne var en høj grad af faglig frihed, oplevelse af nærhed til børn og foræl-

dre og oplevelse af medarbejderinddragelse. Disse elementer vurderes dog

som meget centrale af det pædagogiske personale, og det øgede fokus på

elementerne i velfærdsaftalerne opfattes generelt som positivt.

Konklusioner på folkeskoleområdet

I Esbjerg og Holbæk Kommuner har man på alle niveauer i kommunerne arbej-

det intensivt med velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet. De to kommuner

har arbejdet tæt sammen og løbende udvekslet erfaringer, og der er en række

ligheder i måden, som de to kommuner har arbejdet med velfærdsaftalerne på.

En mindre forskel er, at Esbjerg Kommune har lavet samarbejdsaftaler med

hver enkelt skole, mens Holbæk Kommune har lavet et mere overordnet ret-

ningspapir for skolernes arbejde med velfærdsaftalen.

Der er igangsat en lang række forsøgsaktiviteter på skolerne i de to kommu-

ner. Det er karakteristisk, at langt de fleste skoler har igangsat flere forskellige

forsøgsaktiviteter, og at forsøgsaktiviteterne er flettet ind i hinanden. Særligt

udbredt er en kortere skoledag ofte i kombinationen med flere timer med to

voksne i undervisningen. Udbredt på skolerne er også forsøg med nye måder

at organisere eleverne på, oprettelse af nye fag og sammenlægning af eksi-

sterende fag.

Det er generelt for tidligt at vurdere de konkrete forsøgsaktiviteters virkninger.

På baggrund af VIVEs baselinemåling kan der dog identificeres et potentiale

for øget kvalitet for eleverne, særligt i forhold til elever i udsatte positioner og

elevernes trivsel generelt. Også i forhold til lærerne og det pædagogiske per-

sonale er der et potentiale for gennem arbejdet med velfærdsaftalerne at øge

deres trivsel og motivation. ”Potentiale” henviser her til, hvor ledere og medar-

bejdere (uafhængigt af velfærdsaftaler) vurderer, at der er rum for forbedring.

141

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

På nuværende tidspunkt fremhæver især medarbejdere og nærmeste ledere,

at arbejdet med velfærdsaftalerne har skabt en ny form for samarbejde mel-

lem forvaltningen og skolerne. Dette beskrives som tegn på en kulturændring

og et andet mindset i kommunen, der virker fremmende for den lokale udvik-

ling af skolernes undervisning og tilbud.

Det fremgår også, at forsøgsaktiviteterne i en række af forsøgene har krævet

fritagelse fra national lovgivning. Muligheden for at fravige statslige regler er

blevet benyttet i kommunerne i forhold til reduktion af skoledagens længde,

afvigelse fra minimumstimetallet i fagene, sammenlægning af fag og opret-

telse af nye fag, organisering af elever på anden vis end i alderstilsvarende

klasser, udskiftning af elevplaner og kvalitetsrapporter med dialog, udeladelse

af nationale test, omfordeling og afkortning af timer til understøttende under-

visning samt ansættelse af personale med anden faglig baggrund end lærer-

uddannet. Skolerne er ikke fritaget fra afholdelse af folkeskolens afgangsprø-

ver i deres nuværende form, dog med enkelte undtagelser, og lærere og sko-

leledere fremhæver her, at det har begrænset frisættelsen og mulighederne

for at udvikle og igangsætte nye tiltag i udskolingen betydeligt.

På samme måde som på dagtilbudsområdet giver medarbejdere og nærmeste

ledere i kommunerne på folkeskoleområdet udtryk for, at den kommunale kul-

tur har ændret sig. Der har med velfærdsaftalerne udviklet sig et nyt og min-

dre bureaukratisk mindset i kommunerne, som virker fremmende for samarbej-

det mellem forvaltning og skoler og fremmende for en nytænkning af skoler-

nes tilbud til eleverne.

Medarbejdere og nærmeste ledere vurderer generelt potentialet i elementerne

fra velfærdsaftalerne positivt. Der er på skolerne især arbejdet med at udvide

det faglige råderum for medarbejderne, inddrage eleverne mere i undervisnin-

gen og inddrage lærere og pædagogisk personale i udviklingen af forsøgsakti-

viteter. De største udfordringer ses i forhold til en udvidet elevinddragelse og

en formel medarbejderinddragelse.

Konklusioner på ældreområdet

I særligt Viborg og Middelfart Kommuner har man arbejdet intensivt med vel-

færdsaftalerne på ældreområdet. I Langeland Kommune har man været udfor-

dret i forhold til den kommunale økonomi og de ressourcer, som man har kun-

net bruge på arbejdet med velfærdsaftalerne, og har ikke arbejdet helt så in-

tensivt med velfærdsaftalen. Der har været en løbende erfaringsudveksling

mellem de tre kommuner, men de tre kommuner har samtidig arbejdet på for-

skellige måder med velfærdsaftalerne.

Der er igangsat en lang række forsøgsaktiviteter på ældreområdet. De fleste

forsøgsaktiviteter er sat i gang på plejecentre og i hjemmeplejen/sygeplejen,

142

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

men der er også forsøg omhandlende forebyggende hjemmebesøg, træning,

dagcentre og hjælpemidler. Forsøgene retter sig særligt mod ændrede ar-

bejdsgange, arbejdet med dokumentation samt afprøvning af andre indsatser

til borgerne.

Det er for tidligt at vurdere de enkelte forsøgsaktiviteters virkninger. Der vurde-

res dog at være et potentiale i forhold til at reducere dokumentation, målrette

tilbud og frigive tid til mere nærvær med borgeren i en række forsøg. Dette

gælder fx forsøg med fleksible og borgernære indsatser i hjemmeplejen samt

forsøg omkring mere individuelt baserede forebyggende hjemmebesøg.

Forsøgskommunerne arbejder også med en anden form for intern organisering

og styring af ældreområdet, hvor fokus i høj grad er på nyudvikling af arbejds-

gange og tilbud samt på at skabe ejerskab til den nye form for praksis blandt

medarbejderne.

Kun få af forsøgsaktiviteterne på ældreområdet har indtil videre krævet frita-

gelse fra national lovgivning. Disse forsøgsaktiviteter omhandler forebyg-

gende hjemmebesøg, det kommunale tilsyn på plejecentre og madservice på

et dagcenter. De øvrige forsøgsaktiviteter fokuserer især på at forenkle og

målrette kommunale arbejdsgange, regulering og dokumentationskrav. Dette

komplekse arbejde er påbegyndt i kommunerne. Det skal bemærkes, at kom-

munerne på undersøgelsestidspunktet planlagde at igangsætte flere forsøgs-

aktiviteter, som kræver en national lovfritagelse.

Der er blandt medarbejdere og lokale ledere en positiv opbakning til de ele-

menter, der indgår i velfærdsaftalerne. Det gælder særligt arbejdet med at

skabe et øget fagligt råderum. Det er en stærk drivkraft for medarbejdere at

kunne bruge deres faglige dømmekraft i mødet med borgeren frem for at lade

sig styre af faste procedurer. En øget faglig frihed giver mulighed for at

komme tættere på borgeren og bruge mere tid på opgaver, som opleves som

meningsfulde for medarbejderen og for borgeren. I forhold til medarbejderind-

dragelse har kommunerne navnlig arbejdet med inddragelse af medarbejdere i

idéudviklingsprocesser og processer, hvor idéer efterfølgende er blevet kon-

kretiseret til forsøgsaktiviteter.

Konklusioner på tværs af velfærdsområder og kommuner

På tværs af de tre velfærdsområder og på tværs af kommuner ses nogle ka-

rakteristiske ligheder og forskelle, som kort fremdrages her.

Der har på tværs af velfærdsområderne generelt været et stort engagement i

forhold til arbejdet med velfærdsaftalerne, og der er igangsat mange lokale

forsøg. På folkeskoleområdet har de lokale skoler i de to kommuner søgt at

gentænke skoledagen – ved kortere skoledage, tovoksenordninger, nye fag

143

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

mv. På dagtilbuds- og ældreområdet er der i højere grad tale om mere af-

grænsede forsøgsaktiviteter.

På tværs af velfærdsområderne ses tegn på, at arbejdet med velfærdsafta-

lerne har skabt en anden form for kommunal styring og ledelse. Kommunale

politikere og forvaltningen har lagt mere ansvar ud til de udførende led (dagtil-

bud, skoler og ældreenheder). Ledere på tværs af kommunerne oplever, at det

har skabt en mere dialogbaseret samarbejdsform internt i kommunen.

Efter kun 1-1�½ års reelt arbejde i kommunerne med forsøget med velfærdsaf-

talerne er det generelt for tidligt at vurdere de egentlige virkninger. Potentialet

vurderes forskelligt på de tre velfærdsområder. Der ses et stort potentiale på

folkeskoleområdet i forhold til frisættelsen fra statslige regler og forsøg om-

kring gentænkning af skoledagen mv. som beskrevet ovenfor. På ældreområ-

det er fokus på at forenkle og målrette kommunale arbejdsgange, regulering

og dokumentationskrav samt skabe mere nærvær med borgeren. På ældreom-

rådet vurderes frisættelsen også at have et stort potentiale. På dagtilbudsom-

rådet har oplevelsen været, at der i de to forsøgskommuner har været færre

statslige og kommunale reguleringer, men arbejdet med velfærdsaftalerne op-

leves alligevel som meningsfuldt og med potentiale for at skabe en øget kvali-

tet.

I forhold til elementerne i velfærdsaftalerne er det særligt arbejdet med at

skabe en øget faglig frihed for medarbejderne, der på tværs af velfærdsområ-

derne generelt har været positive erfaringer med i forsøgets første del. Navn-

lig muligheden for i højere grad at kunne bruge sin faglige dømmekraft i mødet

med borgeren/børnene i stedet for at følge faste regler og procedurer tages

der positivt imod. I forhold til øget nærhed til borgeren og øget medarbejder-

inddragelse i de formelle fora arbejder kommunerne på at skabe de rette ram-

mer for dette, men dette arbejde er endnu ikke kommet så langt.

Medarbejdere og ledere i kommunerne vurderer, at der er nogle forhold af væ-

sentlig betydning for kvaliteten, som ligger uden for velfærdsaftalerne. Dette

gælder omfanget af ressourcer til rådighed i kommunen og omfanget af tid til

at løse arbejdsopgaverne. Flere aktører nævner også problemer med rekrutte-

ring af medarbejdere.

Ser vi på tværs af kommuner inden for det enkelte velfærdsområde, er der

navnlig to forhold, som kan trækkes frem på nuværende tidspunkt. Det frem-

går, at der ikke forud for/ved igangsættelsen af arbejdet med velfærdsafta-

lerne er store forskelle mellem kommunerne inden for det enkelte velfærds-

område i forhold til vurderingen af den nuværende kvalitet i mødet med bor-

gerne/børnene og dermed også potentialet for at forbedre denne kvalitet gen-

nem arbejdet med elementerne i velfærdsaftalerne. Det ses samtidig, at der er

forskelle i måden, som de enkelte kommuner inden for et velfærdsområde har

144

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

arbejdet med velfærdsaftalerne på, herunder i hvor høj grad man har lagt an-

svar ud til de enkelte dagtilbud, skoler eller ældreenheder.

Opmærksomhedspunkter

I arbejdet med evalueringen af velfærdsaftaler på de tre velfærdsområder og i

de syv kommuner har VIVE iagttaget nogle kritiske eller dilemmafyldte forhold,

som gør sig generelt gældende. VIVE vil i forlængelse af dette pege på føl-

gende opmærksomhedspunkter i det fremadrettede arbejde:



Hvor skal grænserne for frisættelsen sættes? Arbejdet med velfærdsaf-

talerne viser, at dette arbejde udgør en form for balancegang mellem på

den ene side et behov for et større fagligt råderum og mere nærvær i for-

hold til borgeren og på den anden side et behov for central rammesæt-

ning og mulighed for at følge op på fastsatte mål.



Skaber frisættelsen større ulighed for borgeren? Uddelegering af ansvar

til dagtilbud, skoler og ældreenheder og det større lokale faglige råderum

kan skabe større forskelle i kvaliteten af de tilbud, som borgeren møder.



Hvordan sikres en stærk politisk og ledelsesmæssig opbakning? Det

stærke nationale politiske fokus på de syv udvalgte kommuner har skabt

en særlig motivation og et pres i kommunerne. Den særlige motivation har

haft en meget væsentlig rolle for opbakningen til forsøgene i de enkelte

kommuner. Ved en udbredelse af velfærdsaftaler (frisættelse) til øvrige

kommuner kan det overvejes, hvordan en stærk opbakning til arbejdet

med velfærdsaftaler (frisættelse) fortsat kan sikres.

145

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Litteratur

EVA (2020). Faglig kompetenceudvikling i dagtilbud. Første afrapportering fra

Viden om Praksis – OECD’s dagtilbudsundersøgelse 2018. København:

EVA.

EVA (2022). Udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner. En nati-

onal undersøgelse blandt dagtilbudschefer. København: EVA.

Foged, Søren Kjær, Hjelmar, Ulf & Jakobsen, Mads Leth (2022). Hvis vel-

færdsaftaler er løsningen – hvad er så problemet?

Politica

, 54(3).

Hjelmar, Ulf; Bech, Amanda, Nicolajsen, Julie Schou, Foged, Søren Kjær & Lin-

deberg, Nanna Høygaard (2022). Evaluering af velfærdsaftaler i syv kom-

muner. Notat med resultater fra førmåling blandt medarbejdere og ledere.

København: VIVE.

Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (2017). Kvalitativ analyse: syv tradi-

tioner. https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A52828007

LBK nr. 985 af 27/06/2022. Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtil-

bud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds- og folkeskoleområdet (2021). LBK =

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1171

Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet (2021). https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2021/879

Regeringen (2020a). Politisk principaftale mellem regeringen og borgmestre

vedr. indgåelse af velfærdsaftaler på hhv. dagtilbudsområdet, folkeskole-

området og ældreområdet.

Regeringen (2020b). Aftale om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet.

Regeringen (2020c). Aftale om velfærdsaftaler på folkeskoleområdet.

Regeringen (2020d). Aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet.

146

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 1 Metodebeskrivelse

I det følgende beskrives indsamlingen og behandlingen af de tre typer af data-

kilder, som midtvejsevalueringen bygger på. De tre typer af data er:



En spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i dagtilbud, folke-

skole og ældretilbud og deres nærmeste ledere i de syv kommuner

Skriftligt dokumentationsmateriale om kommunernes arbejde med vel-

færdsaftalerne

Kvalitative interviews med udvalgte medarbejdere, lokale ledere, forvalt-

ningsrepræsentanter og borgere i de syv kommuner.



A. Spørgeskemaundersøgelse

I spørgeskemaundersøgelsen indgår medarbejdere og ledere på dagtilbuds-,

folkeskole- og ældreområdet, der er involverede i arbejdet med velfærdsafta-

lerne. Svar fra spørgeskemaundersøgelsen er afrapporteret i et tidligere VIVE -

notat (Hjelmar m.fl. 2022).

Spørgeskemaundersøgelsen er en baselinemåling. Spørgeskemaundersøgel-

sen vil blive gentaget i slutningen af forsøgsperioden (2024), og det vil da

være muligt at se, om vurderingen af kvalitet i indsatsen og vurderingen af de

elementer, der har en betydning for opnåelsen af kvalitet, har ændret sig i for-

søgsperioden.

Baselinespørgeskemaundersøgelsen blev gennemført under håndteringen af

covid-19-pandemien og de dertilhørende restriktioner. Dette har dog ikke haft

en markant betydning for oplevelsen af medarbejdernes og ledernes arbejds-

situation og dermed for deres besvarelse af spørgeskemaet (Hjelmar m.fl.

2022).

Resultaterne fra denne baselinemåling giver et øjebliksbillede af oplevelsen af

kvalitet og måder at løfte kvaliteten på inden for de forskellige velfærdsområ-

der, før arbejdet med velfærdsaftalerne blev igangsat. Ved udsendelsen af

spørgeskemaerne var de syv kommuner i forskellige grader begyndt at imple-

mentere ændringer i relation til arbejdet med velfærdsaftalerne. Eksempelvis

på skoleområdet hvor skoledagens længde og nye fag var iværksat ved skole-

årets start i august 2021, mens ældreområdet ikke havde påbegyndt borger-

nære ændringer i medarbejdernes arbejdsgange ved udsendelsen af spørge-

skemaet.

147

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Spørgeskemaundersøgelsen er som nævnt en baselinemåling foretaget i op-

starten af forsøgsperioden, hvori respondenterne blev stillet spørgsmål om ti-

den før arbejdet med velfærdsaftalerne. I spørgeskemaundersøgelsen er dette

forsøgt håndteret ved at bede respondenterne om at vurdere deres arbejdssi-

tuation ”som den er/har været før arbejdet med velfærdsaftalerne” ved hvert

spørgsmål. I det åbne spørgsmål i spørgeskemaet har respondenterne ikke

italesat dette som problematisk.

I bilagstabel B.0.1 ses respondentgrupperne på de tre områder:

Bilagstabel B.0.1

Respondentgrupper

Folkeskole

Lærere

Pædagoger (fx

skolepædagoger og

børnehaveklasse-

pædagoger)

Øvrigt pædagogisk

personale

Vejledere (faglige vej-

ledere, inklusions-

vejledere)

Skoleledere

Afdelingsledere/

viceskoleledere

Ældreområde

Social- og sundheds-

assistenter

Social- og sundhedshjælpere

Sygeplejersker

Terapeuter (fysioterapeuter

og ergoterapeuter)

Pædagoger og pædagogiske

assistenter

Andet (fx visitatorer, ernæ-

ringsassistenter, diætister)

Ledere af ældreenheder, fx

plejecentre, hjemmepleje og

træningsenhed

Dagtilbud

Medarbejdere

Pædagoger

Pædagogmedhjælpere

Dagplejere

Andet (pædagogiske

assistenter, faglige

koordinatorer, psyko-

motoriske terapeuter mv.)

Ledere

Dagtilbudsledere

Distriktsledere

Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til alle involverede medarbejdere i in-

stitutioner/tilbud og deres nærmeste ledere i de syv forsøgskommuner og er

dermed en totalundersøgelse. VIVE har fået adgang til respondenterne via li-

ster med kontaktoplysninger tilsendt fra de syv forsøgskommuner.

Baselinemålingens datagrundlag består af i alt 3.994 unikke besvarelser fra

(n=296) og medarbejdere (n=3698). Data er indsamlet i perioden fra start au-

gust til start oktober 2021. VIVE gennemførte på folkeskoleområdet – som en

del af den samlede undersøgelse – en kort tillægsundersøgelse blandt pæda-

gogisk personale på fritids- og folkeskoleområdet i perioden fra slut november

2021 til midt januar 2022. Tillægsundersøgelsen havde til formål yderligere at

afdække det pædagogiske personales oplevelse af arbejdet med velfærdsaf-

talerne.

Spørgeskemaerne på tværs af de tre områder vedrører primært spørgsmål om

oplevelsen af kvalitet samt oplevelsen af betydningen af faglig frihed og tillid,

borgeren i centrum, medarbejderinddragelse samt regler og dokumentation

148

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

før arbejdet med velfærdsaftalerne begyndte. I spørgeskemaet indgik desu-

den nogle baggrundsspørgsmål om: køn og alder, nuværende stilling, faglig

baggrund, antal år som ansat og antal arbejdstimer om ugen. På folkeskole-

området indgik desuden spørgsmål om undervisningstrin og fagområde.

Der er en vis variation i formuleringen af spørgsmålene til medarbejdere og le-

dere. De fleste spørgsmål er stillet til både medarbejdere og ledere med områ-

despecifikke tilpasninger af sproget og spørgsmålenes indhold, mens nogle

spørgsmål kun er stillet til hhv. medarbejdere og ledere.

Besvarelsesprocenterne for ledere og medarbejdere på tværs af de tre områ-

der fremgår af B.0.2.

Bilagstabel B.0.2

Besvarelsesprocenter

Dagtilbudsområdet

Folkeskoleområdet

62,0

93,1

63,5

Ældreområdet

67,1

95,0

68,2

Medarbejdere

Ledere

I alt

65,3

97,5

68,5

Det fremgår i øvrigt, at besvarelsesprocenterne er relativt ensartede på tværs

af de syv kommuner (Hjelmar m.fl. 2022).

Databehandling og afrapportering

Spørgsmålene i spørgeskemaerne er skaleret fra værdierne 1-5, hvor en høj

værdi angiver, at respondenten er enig i udsagnet eller for enkelte spørgsmål

oplever udsagnet ”i høj grad”. Ved spørgsmålet ”Jeg har inden for det seneste

år overvejet at sige mit arbejde op” angiver en høj værdi således, at man har

overvejet at sige sit arbejde op. Ved spørgsmålet ”Hvilken betydning har co-

vid-19-pandemien haft for oplevelsen af din arbejdssituation det seneste ar-

bejdsår?” angiver en høj værdi, at covid-19-pandemien har haft en positiv be-

tydning, mens en lav værdi angiver en negativ betydning.

Antallet af besvarelser (n) varierer mellem spørgsmålene. Denne variation

skyldes, at nogle respondenter er faldet fra undervejs i deres besvarelse, og

at ’ved ikke’-besvarelser for de enkelte spørgsmål er frasorteret i den efterføl-

gende databehandling. Figurerne viser alene dem, der har svaret andet end

’ved ikke’. I noterne til figurerne er det kun angivet, at resultaterne er statistisk

signifikante på 5 pct. niveau, hvis dette er tilfældet.

149

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Åbne svar

Spørgeskemaundersøglen havde desuden to spørgsmål med åbne svarkate-

gorier. De to spørgsmål omhandlede respondentens oplevelse af 1) opgaver,

der ikke er meningsfyldte og ikke understøtter arbejdet med at levere kvalitet,

og 2) de vigtigste områder at arbejde med for at skabe øget kvalitet. 45 % af

de respondenter, der har besvaret spørgeskemaet, har også afgivet mindst ét

svar til en af de to spørgsmål.

Svarene på disse spørgsmål er kodet i Nvivo i tematiske koder og kategorise-

ret under de hovedelementer, der indgår i velfærdsaftalerne (faglig frihed og

tillid, medarbejderinddragelse og nærhed til borgeren), regler og dokumenta-

tion, samt en ’andet’-kategori. ’Andet’-kategorien indeholder svar fra medar-

bejdere, der har anvendt feltet til at angive deres holdning til arbejdet med

velfærdsaftalerne eller anvendt feltet til at beskrive praktiske opgaver, der fyl-

der i deres daglige arbejde.

De åbne svar kan anvendes i slutevalueringen til sammenligning af, hvad med-

arbejdere og nærmeste ledere fremhæver i hhv. starten og slutningen af for-

søget.

B. Skriftligt dokumentationsmateriale

VIVE har løbende modtaget skriftlig dokumentationsmateriale fra både forvalt-

ningerne og de enkelte dagtilbud, skoler og ældreenheder. Det drejer sig bl.a.

om notater fra møder med forældre i forbindelse med arbejdet med velfærds-

aftalerne, interne evalueringer og skemaer til specifikke forsøgsaktiviteter.

Såfremt VIVE har fået tilladelse, er dokumentationsmaterialet anvendt som en-

ten kilder i midtvejsevalueringen eller som illustrative eksempler på arbejdet

med velfærdsaftalerne.

Indsamling af data om forsøgsaktiviteter

I perioden ultimo 2021 til primo 2022 har ledelsen eller andre nøglepersoner på

de enkelte daginstitutioner/skole/enheder inden for ældreområdet beskrevet

de på tidspunktet igangsatte og planlagte forsøgsaktiviteter. Der kan således

være kommet yderligere forsøgsaktiviteter til siden opgørelsestidspunktet, li-

gesom det står de involverede frit for løbende at justere på forsøgsaktivite-

terne. På ældreområdet er opgørelsen opdateret pr. 1. august 2022. Disse ak-

tivitetsbeskrivelser har VIVE efterfølgende systematiseret i en database. På

dagtilbudsområdet har kommunerne i februar 2023 haft mulighed for at opda-

tere beskrivelsen af, i hvilket omfang igangsatte forsøgsaktiviteter har fordret

frisættelse fra statslige regler.

150

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Indsamlingsmetoden varierer på tværs af kommuner. Nogle kommuner har

selv været ansvarlige for indsamlingen, mens VIVE har været ansvarlig i andre

kommuner. Variationen skyldes en opmærksomhed på at pålægge de delta-

gende institutioner mindst muligt dokumentationsarbejde.

Endvidere dækker opgørelsen af forsøgsaktiviteterne over noget forskelligt på

de tre velfærdsområder, hvilket har betydning for muligheden for at sammen-

ligne på tværs af områder. Hvor opgørelserne på hhv. folkeskole- og ældre-

området er tænkt som en udtømmende opgørelse af igangsatte forsøgsaktivi-

teter, så er opgørelsen på dagtilbudsområdet tænkt som eksempler på igang-

satte forsøgsaktiviteter fra de enkelte institutioner, og således ikke udtøm-

mende. Dermed er det ikke på baggrund af eksisterende data muligt at opgøre

antallet af planlagte og igangsatte forsøgsaktiviteter på dagtilbudsområdet.

Helsingør Kommune har taget et strategisk valg og ikke haft fokus på en præ-

cis kommunal registrering af lokalt igangsatte forsøgsaktiviteter i deres fri-

hedsforsøg, og hvorvidt hvert enkelt forsøg har krævet fritagelse fra statslige

og kommunale regler.

Opgørelse af antal forsøgsaktiviteter

I indberetningen af forsøgsaktiviteter er der lidt variation i, hvad de enkelte in-

stitutioner har opgjort som én forsøgsaktivitet. Nogle har opgjort hver enkelt

forsøgsaktivitet som en forsøgsaktivitet for sig, eksempelvis kortere skole-

dage og tolærerordning. Mens andre har puljet en række aktiviteter som én

samlet forsøgsaktivitet, enten fordi formål og fokus i forsøgsaktiviteterne er

det samme, eller fordi de organisatorisk er med til at muliggøre hinanden. I op-

gørelsen af antallet af forsøgsaktiviteter er der taget udgangspunkt i, hvad in-

stitutionerne selv har defineret som én forsøgsaktivitet. Dermed kan samme

forsøgsaktivitet rumme både delaktiviteter, der kræver fritagelse fra national

lovgivning og andre delaktiviteter, der ikke gør. Forsøgsaktiviteterne optræder

i opgørelsen over forsøgsaktiviteter, der har krævet fritagelse fra l ovgivning,

hvis blot dele af forsøgsaktiviteten har krævet fritagelse herfra.

Opgørelsen af hvor mange forsøgsaktiviteter, der har krævet fritagelse fra na-

tional lovgivning, er sket ved en konkret gennemgang og vurdering af hver en-

kelt forsøgsaktivitets indhold. Denne opgørelse er kvalitetssikret ad flere om-

gange. I første omgang har de lokale institutioner haft mulighed for at angive,

hvorvidt den konkrete forsøgsaktivitet har krævet fritagelse fra national lov-

givning. Dernæst har VIVE gennemgået hver enkelt forsøgsaktivitets indhold

med henblik på at validere oplysningerne. Til sidst er oversigterne sendt ud til

kommunerne til kommentering.

151

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Begrænset mulighed for sammenligning på tværs af velfærdsområder

Det er med udgangspunkt i det eksisterende datagrundlag ikke muligt direkte

at sammenligne eller samlet opgøre antal forsøgsaktiviteter på tværs af de tre

velfærdsområder. Der er to årsager hertil:



Opgørelserne på folkeskole- og ældreområdet er tiltænkt som en udtøm-

mende opgørelse af planlagte og igangsatte forsøgsaktiviteter, mens op-

gørelsen på dagtilbudsområdet er eksempler på igangsatte forsøgsaktivi-

teter fra de enkelte institutioner.



En række kontekstfaktorer kan have betydning for antallet af forsøgsaktivi-

teter på de tre områder, folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet, og van-

skeliggøre en sammenligning. Eksempelvis er der organisatoriske forskelle

mellem daginstitutioner og skoler, der gør, at én skole naturligt vil have flere

og mere forskelligartede aktiviteter end en enkelt daginstitution, idet der i

daginstitutioner er en aldersmæssig ensartet børnegruppe og en begrænset

personalegruppe, mens skoler har en større elevgruppe med større alders-

spredning og en større og mere forskelligartet lærergruppe.

Kommuneafhængige forskelle

Ved sammenligning af antal igangsatte forsøgsaktiviteter på tværs af kommu-

ner inden for samme velfærdsområde er det vigtigt at være opmærksom på

forskelle i kommunestørrelse. Dette kan have betydning for antallet af igang-

satte forsøgshandlinger i kommunen.

C. Kvalitative interviews

VIVE har i for- og sensommeren 2022 udført endags casebesøg

i hver af de

syv kommuner. Hvert casebesøg har indeholdt to lokale besøg – i to dagtilbud,

to folkeskoler eller to ældreenheder – og et besøg i den kommunale forvalt-

ning. Under besøgene blev der gennemført kvalitative interviews med ledelsen

og medarbejdere fra de udvalgte institutioner, folkeskoler og ældreenheder

samt interviews med relevante ledere og medarbejdere på forvaltningsniveau.

Efterfølgende er der foretaget individuelle interviews med elever, forældre og

borgere i kommunerne.

I alt er der foretaget 37 interviews med i alt 40 lokale medarbejdere og 25 lo-

kale ledere samt 20 repræsentanter fra forvaltningen. Derudover er der fore-

taget interview med 12 borgere/elever. Interviewene med medarbejdere og

størstedelen af interviewene med forvaltningsrepræsentanter er foregået som

gruppeinterview med to eller flere deltagere, mens ledelsesinterviewene har

været med en eller flere repræsentanter fra de lokale ledelser. Interviewene

I Holbæk Kommune fordelt over to dage.

152

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

på hvert område kan ses i bilagstabel B.0.3, bilagstabel B.0.4 og bilagstabel

B.0.5.

På dagtilbudsområdet er der foretaget 12 interviews med medarbejdere og le-

dere, jf. bilagstabel B.0.3. Derudover er der gennemført 4 borgerinterviews

med repræsentanter fra dagtilbudsbestyrelserne på institutionerne.

Bilagstabel B.0.3

Dagtilbud

Kommune 1

Interviews på dagtilbudsområdet

Kommune 2

Institution 1: Dagtilbudsleder

Institution 1: To dagplejere

Institution 1: En repræsentant fra forældrebestyrelsen

Institution 2: To repræsentanter fra dagtilbudsledelsen

Institution 2: To pædagoger

Institution 2: En repræsentant fra forældrebestyrelsen

Forvaltning 1: To medarbejdere fra forvaltningsledelsen

Forvaltning 2: En repræsentant fra forvaltningsledelsen

Institution 1: Dagtilbudsleder

Institution 1: Fire pædagoger

Institution 1: En repræsentant fra forældrebestyrelsen

Institution 2: Dagtilbudsleder

Institution 2: To pædagoger og en souschef

Institution 2: En repræsentant fra forældrebestyrelsen

Forvaltning 1: En medarbejder fra forvaltningen

Forvaltning 2 : To repræsentanter fra forvaltningsledelsen

På folkeskoleområdet er der foretaget 10 interviews med medarbejdere og le-

dere, jf. bilagstabel B.0.4. Derudover er der gennemført 3 interviews med hhv.

repræsentanter fra skolebestyrelserne og en elev.

Bilagstabel B.0.4

Folkeskole

Kommune 1

Interviews på folkeskoleområdet

Kommune 2

Skole 1: Repræsentant(er) fra skoleledelsen

Skole 1: Tre lærere og to pædagoger

Skole 1: Repræsentant fra skolebestyrelsen

Skole 1: Repræsentant(er) fra skoleledelsen

Skole 1: En pædagog (SFO) og to lærere

Skole 2: Repræsentant(er) fra skoleledelsen

Skole 2: Tre lærere

Skole 2: Repræsentant fra skolebestyrelsen

Forvaltning: Repræsentant(er) fra forvaltningsle-

delsen, samt forvaltningsmedarbejder

Skole 2: Repræsentant(er) fra skoleledelsen

Skole 2: Tre lærere og to pædagoger

Skole 2: Elev

Forvaltning: Repræsentant(er) fra forvaltningsle-

delsen, samt forvaltningsmedarbejder

153

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

På ældreområdet er der foretaget 15 interviews med medarbejdere og ledere,

jf. bilagstabel B.0.5. Derudover er der gennemført 5 interviews med borgere,

der har modtaget en forsøgsaktivitet, samt repræsentanter fra de lokale æld-

reråd.

Bilagstabel B.0.5

Ældreområdet

Kommune 1

Case 1: Tre ledere

Interviews på ældreområdet

Kommune 2

Case 1: Leder

Case 1: To medarbejdere

Case 2: Leder

Case 2: En medarbejder

Forvaltning: Repræsentanter fra

forvaltningsledelsen

Case 2: En borger

Kommune 3

Case 1: Leder

Case 1: To medarbejdere

Case 2: Leder

Case 2: To medarbejdere

Forvaltning: Repræsentanter fra

forvaltningsledelsen

To repræsentanter fra ældreråd

Case 1: To medarbejdere

Case 1: En borger

Case 2: Fire medarbejdere

Forvaltning: Repræsentanter fra

forvaltningsledelsen

Repræsentant fra ældreråd

Kvalitative interviews er velegnede til at belyse forskellige perspektiver, me-

ninger og fortolkninger om et givent emne (Järvinen & Mik-Meyer 2017). Om-

drejningspunktet for de kvalitative interviews var de forskellige aktørers fore-

løbige erfaringer fra arbejdet med velfærdsaftalerne ved interviewtidspunktet.

De kvalitative interviews har omhandlet følgende temaer:



Udgangspunktet for institutionen før velfærdsaftalen

Igangsatte aktiviteter – indhold, mål, forventninger

Betydning af regelfritagelser og øvrige elementer

Evt. ændret tilgang til styring og ledelse

Øvrige relevante forhold, fx opfølgning på aktiviteter

Interviewene er foretaget med semistrukturerede interviewguides med generi-

ske spørgsmål tilrettet hvert enkelt velfærdsområde. Interviewene har været

af 60-75 minutters varighed og er foregået på den enkelte institution eller på

rådhuset. De efterfølgende enkeltmandsinterviews med borgere har varet 15-

30 minutter og er udført telefonisk. Temaerne har her været oplevelsen af ind-

dragelse i arbejdet med velfærdsaftalerne, oplevet indflydelse, forandringer

og udfordringer samt gevinster ved at være med i forsøget.

Samtlige informanter er blevet informeret om datasikkerhed og GDPR forud for

interviewet.

154

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Bearbejdning af data

De kvalitative data indgår i besvarelsen af midtvejsevalueringens undersøgel-

sesspørgsmål struktureret efter den overordnede forandringsteori (se afsnit

1.2).

Alle interviews er skrevet ud i udførlige referater og gemt på VIVEs sikrede

drev. Passager i interviewene er bearbejdet i koder omhandlende de tre typer

af procesmekanismer, regler og dokumentation samt en øvrig kategori:

Faglig frihed og tillid

Medarbejderinddragelse

Borgerinddragelse og nærhed

Regler og dokumentation

10. Andet

Det kodede materiale er efterfølgende kondenseret til analytiske pointer. De

analytiske pointer indgår i analyserne i samspil med fund fra de øvrige indsam-

lede data for at sikre undersøgelsens validitet. Ligeledes er undersøgelsens

validitet søgt sikret ved, at vi ved konkluderende pointer eller vurderende be-

mærkninger med afsæt i det kvalitative materiale trækker på flere forskellige

aktørers udsagn – ledere, medarbejdere og borgeres udsagn. Steds- og per-

sonhenførbare oplysninger og citathenvisninger er derudover generelt søgt

anonymiseret.

Udvælgelse af cases

De besøgte cases er udvalgt ud fra en vurdering af det aktuelle potentiale for

at arbejde med velfærdsaftalerne. Udvælgelsen er sket på baggrund af de

samlede aktivitetsbeskrivelser, hvor de enkelte cases skulle opfylde flere prin-

cipper. Udvælgelsesprincipperne var:

Aktiviteten vurderes aktuelt som lovende.

Frisættelse fra lovgivning/kommunale regler er nødvendig.

Øget tillid og et større fagligt råderum er et centralt element i aktivi-

teten.

Borgere/børn/forældre er blevet inddraget og hørt.

Inddragelse af medarbejdere og nærmeste leder er centralt for aktivi-

teten.

De udvalgte cases afspejler aktuelle velfærdsproblematikker.

155

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Udvælgelsen er sket i to trin. VIVE har først foretaget en foreløbig udvælgelse

af cases med afsæt i aktivitetsbeskrivelserne. Hernæst har kommunerne haft

mulighed for at kommentere, om der er særlige forhold, der har gjort en given

case uegnet til formålet (fx lederskifte og tidspres). Herefter har VIVE lavet

den endelige udvælgelse.

Følgende tabeller viser de udvalgte cases samt centrale udvælgelseskriterier .

Bilagstabel B.0.6

Dagtilbud

Udvalgte dagtilbudscases og centrale udvælgelseskriterier

Tema

Centrale

udvæl-

gelses-

kriterier

1, 2, 4,

5, 6

Kommune

Institution 1

Kommune 1

Tilpasning af skema til børnesamtaler. Udvikling af

den pædagogiske læreplan til brug for mere fokuse-

rede forældresamtaler. Forsøg på at reducere unødigt

bureaukrati.

Fast forberedelsestid og tilstedeværelse for pædago-

ger mellem kl. 9-15. Mere systematisk pædagogisk ar-

bejde med det enkelte barn.

Etablering af tværgående legestuer, hvor børn og

dagplejere kan samles omkring fælles aktiviteter. Fo-

kus på øget faglighed og kvalitet i dagplejen.

Ændring af åbningstid for at imødekomme forældres

behov. Børn kan møde tidligere og få en roligere start

på dagen. Bred service til forældre med forskellige

behov.

Institution 2

Kommune 1

1, 3, 5

Institution 1

Kommune 2

1, 2,

3, 5

1, 2,

4, 6

Institution 2

Kommune 2

Bilagstabel B.0.7

Skole

Kommune

Udvalgte folkeskolecases og centrale udvælgelseskriterier

Tema

Centrale

udvæl-

gelses-

kriterier

1, 2, 3,

5, 6

1, 2,

3, 5

1, 2,

5, 6

1, 2, 3,

4, 5, 6

Skole 1

Kommune 1

Forkortet skoledag. To voksne i flere timer, både lærere og

pædagoger. Bedre mulighed for, at det enkelte barn føler sig

forstået og kan fordybe sig fagligt.

Udvikling af nye fag. Eksempler er Viden og Fordybelse

(VIFO), Madkultur, Udeliv. Omlægning af timer til temauger. Et

bredere undervisningsudbud for eleverne.

Omlægning af elevplaner til læringssamtaler. Fokus fra kvali-

tetsrapport til dialog med skolebestyrelse. Forsøg på at redu-

cere unødigt bureaukrati.

Øget tværfaglighed og større samarbejde mellem lærere og

pædagoger. Forkortet skoledag og mere tid i SFO for børnene

betyder ændret skoledag og arbejdsvilkår.

Skole 2

Kommune 1

Skole 1

Kommune 2

Skole 2

Kommune 2

156

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren

Bilagstabel B.0.8

Case

Kommune

Udvalgte ældrecases og centrale udvælgelseskriterier

Tema

Centrale

udvæl-

gelses-

kriterier

2, 3, 6

Case 1

Kommune 1

Forebyggende hjemmebesøg til borgere, der i forvejen

alene er visiteret til praktisk hjælp. Formålet er at frigøre

ressourcer, ved at det er medarbejderne, der leverer prak-

tisk hjælp, som også skal observere og reagere på ændrin-

ger i borgerens funktionsniveau.

Tættere samarbejde omkring borgeren. Ugemøder er delt

op på teams, hvor terapeuter, diætister, sygeplejersker, vi-

sitatorer, medarbejdere, planlæggere og ledere deltager.

Reduktion af dokumentation i forbindelse med medicinfor-

brug, opstilling af mål for borgere, brug af omsorgssystem

mv. Forsøg på at reducere unødigt bureaukrati.

Forsøg med indsatsen ”Fremtidens Ældreliv”. Formålet er at

afsætte mere tid til de borgernære indsatser, der falder

uden for eksisterende indsatser. Det kan være ledsagelse,

aktiviteter med borgeren, pårørendesamarbejde mv.

Forebyggende hjemmebesøg efter behov. Fokus på at øge

medarbejderes faglige råderum/skøn frem for lovbestemte

regler for, hvornår forebyggende hjemmebesøg skal foreta-

ges.

Mere nærvær i opgaveløsningen – reduktion i antallet af te-

lefoniske opkald. Forsøg på at reducere unødige forstyrrel-

ser og bureaukrati til gavn for borgeren.

Case 2

Kommune 1

1, 3, 5, 6

Case 1

Kommune 2

1, 2, 3, 5, 6

Case 2

Kommune 2

1, 3, 4, 5, 6

Case 1

Kommune 3

1, 2, 3 ,5, 6

Case 2

Kommune 3

1, 2, 4, 5, 6

157

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Orientering om midtvejsevaluering af velfærdsaftaler, fra børne- og undervisningsministeren