BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 66
Offentligt

BERETNING FRA

FORMANDSKABET

2022

FEBRUAR 2023

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

INDHOLDSOVERSIGT

FORORD

KAPITEL 1.

SIDE

INDLEDNING

KAPITEL 2.

VIGTIGHEDEN AF RELATIONSKOMPETENCE

I DAGINSTITUTIONER

SIDE 11

2.1 Relationskompetence i daginstitutioner

2.2 Relationskompetences betydning for børns trivsel,

udvikling og læring

2.3 Pædagogisk personales relationskompetence i

arbejdet med børn i udsatte positioner

KAPITEL 3.

3.1 Personalets uddannelsesniveau og normering

3.2 Fastholdelse og rekruttering af pædagogisk personale

3.3 Ledelsesmæssigt fokus på relationskompetence i praksis

og kompetenceudvikling

KAPITEL 4.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET

MED RELATIONSKOMPETENCER I

DAGINSTITUTIONER

SIDE 17

4.1 Relationskompetence på pædagoguddannelsen og

den pædagogiske assistentuddannelse

4.2 Relationskompetencer på uddannelserne i arbejdet

med børn i udsatte positioner

4.3 Kobling mellem teori og praksis på uddannelserne

RELATIONSKOMPETENCE PÅ

PÆDAGOGUDDANNELSEN OG DEN

PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

SIDE 28

INDHOLDSOVERSIGT

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

BILAG 1:

REFERAT AF MØDE I RÅDET FOR

BØRNS LÆRING D. 23. JANUAR 2023

BILAG 2:

SIDE 36

RÅDET FOR BØRNS LÆRINGS

AKTIVITETER I 2022

LITTERATURLISTE

SIDE 39

SIDE 41

INDHOLDSOVERSIGT

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORORD

Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsmini-

steren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisnin-

gen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle

børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds

evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med

anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyn-

tagen eller støtte. Derudover kan børne-

og undervisningsministeren forelægge spørgsmål om

folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.

Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd og består af et formandskab, som leder arbejdet i

rådet. Formandskabet består af videns- og ressourcepersoner med perspektiver på og kend-

skab til dagtilbuds- og skoleområdet. Ud over formandskabet er der i rådet repræsentanter fra

relevante interesseorganisationer på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Rådet for Børns Læring

nedsættes af børne- og undervisningsministeren, som også udpeger formandskabet.

Formandskabet er beskikket for en treårig periode fra september 2021 til september 2024.

I formandskabet har vi fokus på hele vores virkefelt, der spænder bredt fra de helt små børn i

vuggestuen til de unge, der efter endt skolegang skal videre i uddannelsessystemet. Vi har valgt

at prioritere og fokusere vores arbejde i de enkelte år efter de forskellige områder. Vi har beslut-

tet at have fokus på dagtilbud det første år, indskoling og fritidsområdet det andet år og udsko-

ling det tredje år af vores beskikkelsesperiode. Vi har ligeledes fastlagt tre overordnede temaer,

som vil være i fokus gennem hele beskikkelsesperioden, og som går på tværs af områderne:

De professionelles faglighed – herunder rekruttering

Udsathed og social ulighed

Børneperspektiv – få børns perspektiv mere i spil

Vi har i 2022 valgt at arbejde fokuseret med ét emne inden for dagtilbudsområdet. Hovedfokus

i 2022 har været på relationskompetence i daginstitutioner som en væsentlig del af pædago-

gisk personales faglighed og som en central forudsætning for at udvikle daginstitutioner af høj

kvalitet. Vi har i den forbindelse haft et særskilt fokus på pædagogisk personales relationskom-

petence i arbejdet med børn i udsatte positioner. Vi har desuden haft fokus på rammebetingel-

ser såsom rekrutteringsudfordringer og uddannet personale, som spiller ind, for at pædagogisk

personale kan agere relationskompetent.

Formandskabet afgiver hvert år en skriftlig beretning til børne- og undervisningsministeren med

anbefalinger til ministeren. Rådet for Børns Læring har drøftet beretningen på et møde den 23.

januar 2023. Et referat af rådsmedlemmernes synspunkter findes i bilag 1.

Formandskabet for Rådet for Børns Læring den 28. februar 2023:

Else Sommer (formand), Nanna Lohman, Helle Bjerg, Mads Meier Jæger, Jens-Peter Thomsen,

Marco Damgaard og Anette Lykke

FORORD

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

FORORD

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 1.

INDLEDNING

Et godt dagtilbud er sammen med familien centralt for et godt børneliv – både her og nu og for

børnenes liv fremover

. De første år i et barns liv har stor betydning for barnets udvikling både

kognitivt, socialt og følelsesmæssigt, og de første år lægger i høj grad sporene for børnenes

fremtid. Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er derfor vigtigt.

Hovedparten af børn i Danmark har det godt, men antallet af danske børn, der mistrives, er sti-

gende, og der tegner sig et billede af, at trivselsudfordringerne viser sig stadig tidligere i børns

liv

. Dertil kommer, at en kortlægning viser, at dagtilbuds- og PPR-chefer i kommunerne oplever,

at der kommer flere og flere børn i udsatte positioner i de almene dagtilbud, ligesom flere børn

diagnosticeres, og det sker tidligere end før

. Hver femte barn i Danmark vokser op i omstæn-

digheder, som bevirker, at de er i en udsat position

. Stigningen i mistrivsel og udsathed kalder

på et større fokus på, hvordan man sikrer et godt børneliv.

Samtidig tilkendegiver godt halvdelen af de adspurgte pædagogiske medarbejdere i en under-

søgelse, at de flere gange om ugen oplever ikke at kunne give tilstrækkelig omsorg til børnene.

Der er indikationer på, at denne procentdel stiger, hvis der er mange børn i børnegrupperne,

eller hvis der er for få voksne til børnegruppen i løbet af dagen

. Endelig vil den demografiske

udvikling forventeligt pålægge vores dagtilbud en endnu større opgave i de kommende år, da

der kommer flere små børn, og oven i det har rekrutteringen af pædagoger til dagtilbud svære

kår. Vi står således over for en række udfordringer.

UDFORDRINGSBILLEDE FOR DANSKE DAGTILBUD

•

I 2030 forventes der at være ca. 50.000 flere børn under 7 år sammenlignet med i dag

• 20 pct. af børn i Danmark vokser op i omstændigheder, som sætter dem i en udsat

position

•

Dagtilbuds- og PPR-chefer oplever, at der er flere og flere børn i dagtilbud, der har brug

for en ekstra indsats, flere får en diagnose, og det sker tidligere end før

•

53 pct. af det pædagogiske personale oplever, at de flere gange om ugen eller dagligt

ikke kan give tilstrækkelig omsorg til børnene

• På landsplan var der i december 2022 ca. 4.200 forgæves rekrutteringer til en pædagog-

stilling, svarende til en forgæves rekrutteringsrate på 32 pct.

• I 2021 var ca. 36 pct. af det pædagogiske personale i de kommunale og selvejende

dagtilbud uden pædagogisk uddannelse

Kilder: 1) Danmarks Statistik (2022); 2) Danmarks Evalueringsinstitut (2022a); 3) Danmarks Evalueringsinstitut (2022c); 4) Bureau 2000

og FOA (2021); 5) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2022); 6) Børne- og Undervisningsministeriet baseret på registerdata fra

Danmarks Statistik (2021)

1 Christoffersen et al. (2014)

2 Momentum (2021); Statens Institut for Folkesundhed (2018); Børnerådet (2018)

3 Danmarks Evalueringsinstitut (2022c)

4 Danmarks Evalueringsinstitut (2022a). EVAs definition af børn i udsatte positioner: Børn i udsatte positioner anses i tråd med den styrkede pædagogiske

læreplan som en sammensat gruppe. Det at være i en udsat position er dynamisk og kontekstbestemt, og et barn kan derfor opleve at være i en udsat position

i kortere eller længere tid. Det kan bl.a. være forbundet med en social og/eller økonomisk udsat familiebaggrund, psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

samt børn, der er i risiko for at blive marginaliseret i forhold til fællesskabet i dagtilbuddet.

5 Bureau 2000 & FOA (2021)

KAPITEL 1.

INDLEDNING

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

I Danmark er vi i den unikke situation, at næsten alle børn går i dagtilbud. 84 pct. af de et-to-

årige børn gik i 2021 i vuggestue eller dagpleje, mens 96 pct. af de tre-fem-årige børn gik i børne-

have

. Det betyder, at de fleste børn hver uge bruger en stor del af deres vågne timer sammen

med pædagogisk personale og andre børn. Pædagogisk personale i dagtilbud spiller derfor en

nøglerolle, når vi skal løse den store fælles udfordring: At alt for mange børn er udsatte, mistri-

ves og ikke får den støtte, de har brug for i danske dagtilbud

Vi ved, at en tidlig indsats er vigtig, og at et godt dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet,

dygtigt pædagogisk personale og en tydelig ledelsesmæssig prioritering kan gøre en forskel for

børnene. Men vi ved også, at børn hverken knytter sig til professioner eller funktioner. De knytter

sig til mennesker. Og i den sammenhæng er voksen-barn-relationer helt centrale. Forskning

viser, at

”kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde enkelt-

faktor i børneinstitutionen for barnets intellektuelle udvikling”

. Vigtigheden af børns kontakt med

pædagogisk personale er derfor essentiel for børnenes udvikling, og det er afgørende for børne-

ne, at pædagogisk personale kan skabe en vedvarende og tryg tilknytning. Dygtigt pædagogisk

personale med stærke relationskompetencer er centrale for, at børn oplever trygge læringsmil-

jøer i dagtilbud, hvor de udvikler sig og trives

Særligt i arbejdet med børn i udsatte positioner er pædagogisk personales relationskompe-

tencer vigtige

. En tidlig indsats af høj kvalitet i dagtilbuddene kan være med til at understøtte

børns udvikling og trivsel, og denne høje kvalitet er endnu vigtigere for børn, som ikke får den

tilstrækkelige støtte hjemmefra, eller som af andre grunde er udfordret

Det er væsentligt at have for øje, at rammeforhold såsom normeringer, andel uddannet perso-

nale, ledelsesmæssige prioriteringer mv. spiller ind, for at pædagogisk personale løbende kan

udvikle og styrke deres relationskompetence i stærke professionelle arbejdsfællesskaber. Det er

f.eks. en forudsætning, at der er tilstrækkeligt pædagogisk personale i dagtilbuddene, da det kan

være svært at arbejde relationskompetent, hvis man står alene med en stor gruppe børn. Det er

også vigtigt, at det pædagogisk personale har tilstrækkelige faglige forudsætninger, da vi ved, at

kvalitet i dagtilbud hænger sammen med uddannelsesniveauet hos pædagogisk personale

I formandskabet mener vi, at det er bekymrende, at vi står med massive rekrutteringsudfordrin-

ger på dagtilbudsområdet. Det gælder både i forhold til rekruttering af uddannet pædagogisk

personale og den vigende interesse for at uddanne sig til pædagog. I de kommunale og selv-

ejende daginstitutioner havde godt halvdelen (54,5 pct.) af det ansatte pædagogiske personale i

2021 en pædagoguddannelse, en lille andel (5,8 pct.) var uddannet pædagogisk assistent, mens

1,3 pct. havde en anden pædagogisk uddannelse. Omtrent 2,5 pct. var i gang med en uddannel-

se til pædagog eller pædagogiskassistent, mens de resterende 35,9 pct. ikke havde en pædago-

gisk uddannelse

. Der ligger derfor en omfattende opgave i at sikre, at

hele

medarbejdergrup-

pen – også dem som ikke har en pædagogisk uddannelse – har de nødvendige kompetencer til

at agere relationskompetente i vores børns liv.

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Danmarks Evalueringsinstitut (2022a); Bureau 2000 & FOA (2021)

Christoffersen et al. (2014)

Danmarks Evalueringsinstitut (2018a)

Ringsmose & Svindt (2019)

Danmarks Evalueringsinstitut (2021a)

Tænketanken DEA (2022); Christoffersen et al. (2014)

Børne- og Undervisningsministeriet baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

KAPITEL 1.

INDLEDNING

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Det er i formandskabets optik kritisk, at

det,

vi gerne vil opnå med dagtilbud, svækkes af mang-

len på dygtigt pædagogisk personale. Det er helt centralt, at udfordringerne med rekruttering

– både til pædagoguddannelsen og til dagtilbuddene – løses, så vi som samfund kan sikre

dagtilbud af høj kvalitet, hvor relationskompetent personale kan understøtte alle børns trivsel,

udvikling, læring og dannelse.

I lyset af de betydelige udfordringer, der er skitseret ovenfor, og i erkendelse af vigtigheden af

den tidlige indsats har vi i formandskabet været optaget af at finde veje til at styrke den pæ-

dagogiske kvalitet ved at sætte fokus på relationskompetence i dagtilbud. Formandskabet har

valgt at fokusere på relationskompetence, fordi pædagogisk personales kapacitet til at møde

det enkelte barn og skabe stærke og rummelige børnefællesskaber – og ikke mindst inddragel-

se af børnenes perspektiv – udgør den væsentligste forudsætning for børns udvikling og trivsel

i daginstitutioner – ikke mindst for børn i udsatte positioner. Vi har fået relationskompetence

belyst fra forskellige faglige perspektiver samt iværksat en undersøgelse om betydningen af og

vilkårene for at udvikle og udøve relationskompetence på dagtilbudsområdet.

Vi vil nedenfor i kapitel 2 udfolde de kendetegn, der er ved en god relationskompetent praksis i

dagtilbud. I kapitel 3 ser vi nærmere på hvilke rammer, der skal være til stede, for at pædagogisk

personale kan arbejde relationelt og udvikle deres relationskompetence, og i kapitel 4 undersø-

ger vi, hvordan pædagoger og pædagogiske assistenter bliver klædt på til dette vigtige arbejde

via uddannelserne. Vi vil på baggrund af gennemgangen i kapitlerne uddybe formandskabets

anbefalinger til børne- og undervisningsministeren samt andre relevante aktører i forhold til at

få skabt dagtilbud, hvor vores børn møder fagprofessionelle med stærke relationskompetencer.

KAPITEL 1.

INDLEDNING

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

KAPITEL 1.

INDLEDNING

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 2.

VIGTIGHEDEN AF RELATIONS-

KOMPETENCE I DAGINSTITUTIONER

I dette kapitel vil vi se nærmere på, hvad der kendetegner relationskompetent praksis i daginsti-

tutioner. Hvorfor er det vigtigt, at pædagogisk personale arbejder relationskompetent, og hvilken

betydning har det for børns udvikling og læring, særligt for arbejdet med børn i udsatte positio-

ner.

UNDERSØGELSE AF RELATIONSKOMPETENCE I

DAGINSTITUTIONER

For at få mere viden om pædagogisk personales relationskompetence i daginstitutioner

har formandskabet fået udarbejdet en undersøgelse af Rambøll Management Consul-

ting. Undersøgelsen består af to dele med henblik på at sikre samspil mellem forsk-

nings-, praksis- og professionsviden om arbejdet med relationskompetence:

1. En videns- og forskningskortlægning med fokus på national og international viden om

indsatser der styrker pædagogisk personales relationskompetence i daginstitutioner.

2. En undersøgelse af eksempler på hvordan der arbejdes med relationskompetence på

hhv. den pædagogiske assistentuddannelse, pædagoguddannelsen og i praksis i

daginstitutioner. Datagrundlaget i denne delopgave udgøres af:

• 16 telefoninterviews med hhv. undervisere, elever og studerende fra den pæda-

gogiske assistentuddannelse og pædagoguddannelsen på erhvervsskoler og

professionshøjskoler.

• 23 telefoninterviews med ledere og pædagoger fra otte forskellige daginstitutioner.

• Undersøgelse af uddannelsernes bekendtgørelser og uddannelsesordninger.

Konklusionerne af del to skal tages med det forbehold, at resultaterne afspejler infor-

manternes erfaringer fra få udvalgte uddannelsessteder og daginstitutioner. Resultater-

ne kan således ikke generaliseres til at gælde alle daginstitutioner eller uddannelsesste-

der i Danmark, men de giver en indikation på, hvordan relationskompetence indgår på

den pædagogiske assistentuddannelse og pædagoguddannelsen, og hvordan daginsti-

tutioner kan arbejde med at understøtte udvikling af relationskompetence i praksis.

Undersøgelsen kan findes på rådets hjemmeside:

www.børns-læring.dk

KAPITEL 2.

VIGTIGHEDEN AF RELATIONSKOMPETENCE I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

2.1 RELATIONSKOMPETENCE I DAGINSTITUTIONER

Kvaliteten af relationen mellem barn og voksen er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i dag-

institutioner for barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling

, og etablering af tryg

tilknytning mellem barn og voksen er den vigtigste pædagogiske opgave i daginstitutioner

Det er derfor vigtigt, at der er en relationskompetent praksis i daginstitutioner, og at pædago-

gisk personale har stærke relationskompetencer, da det har betydning for pædagogisk kvalitet

og for børns trivsel og positive udvikling

At arbejde med relationer og tilknytning er et kernelement i pædagogisk personales praksis

både i rutinesituationer, i aktiviteter og i legen. Det fremgår således også af den styrkede pæ-

dagogiske læreplan, som danner et fælles pædagogisk grundlag for dagtilbud i Danmark, at et

velfungerende samspil og trygge relationer mellem børn og pædagogisk personale er afgørende

for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, og at udviklingen af en tryg tilknytningsrelation

understøttes af, at børn oplever nærhed og tæt kontakt til stabile og sensitive voksne i dagtil-

bud

Christoffersen et al. (2014)

Honig (2002) i Dalli et al. (2011)

Klinge & Brandt (2022)

Danmarks Evalueringsinstitut (2018a)

KAPITEL 2.

VIGTIGHEDEN AF RELATIONSKOMPETENCE I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KENDETEGN VED RELATIONSKOMPETENT PRAKSIS

Formandskabet lægger sig op af Klinge og Brandts

definition af relationskompetent

praksis, som opererer med fem kendetegn ved at handle relationskompetent. De fem

kendetegn vil ofte være på spil på samme tid i pædagogisk personales handlinger:

1. Udtrykke afstemmere:

Når pædagogisk personale via non-verbale og verbale udtryk

signalerer, at de har børnene på sinde. Gennem f.eks. mimik, kropsholdning, tonefald

og ordvalg kan pædagogisk personale signalere, at de ser børnene, og børnene kan

mærke, at pædagogisk personale forstår, hvordan de har det.

2. Omsorgsetiske handlinger:Når

pædagogisk personale understøtter, at børnene møder

omverdenen og sig selv på en omsorgsfuld måde f.eks. ved at tage børnenes

perspektiv og oplevelser alvorligt og ved at reagere hjælpsomt på deres behov.

Pædagogiske personale kan også skabe et omsorgsfuldt miljø mellem børnene ved

at inddrage børnene i at gøre noget omsorgsfuldt for andre, f.eks. ved at hjælpe et

andet barn med at finde en gummistøvle.

3. Imødekommelse af børns autonomibehov:

Når pædagogisk personale ser og møder

børnene i deres behov for at opleve autonomi og medbestemmelse, f.eks. gennem

oplevelser af at have indflydelse på eget liv og gennem aktiviteter, som børnene kan

se meningen med at deltage i.

4. Imødekommelse af børns kompetencebehov:

Når pædagogisk personale ser og

møder børnene i deres behov for at føle sig kompetent, f.eks. ved at give børnene

passende udfordringer, der ikke er så svære, at det bliver frustrerende og ikke så

lette, at det bliver kedeligt. Rutinesituationer og garderoben er gode steder at arbejde

med at skabe overskuelige strukturer, der møder børns kompetencebehov.

5. Imødekommelse af børns samhørighedsbehov:

Når pædagogisk personale ser og

møder børnene i deres behov for at opleve samhørighed og være en værdsat del af

fællesskabet. Ved at udtrykke afstemmere kan børnene f.eks. opleve sig forbundet

med pædagogisk personale. Pædagogisk personale kan også understøtte børnenes

samhørighed med de andre børn ved at engagere børnene i fællesskabende aktivite-

ter

Relationskompetence er ikke en medfødt færdighed eller en personlig egenskab, som man

enten har eller ikke har. Alle kan udvikle relationskompetence, og det kan styrkes og udvikles

gennem øvelse og uddannelse. I en professionel sammenhæng forstås relationskompetence

som pædagogisk personales evne til at indgå i et udviklingsunderstøttende samspil både med

hvert enkelte barn og med gruppen af børn og forældre, som bidrager til børnenes motoriske,

emotionelle, sociale og kognitive udvikling samt til børnenes positive samspil med hinanden.

Pædagogisk personale, der handler relationskompetent, bidrager således til, at gruppen af børn

fungerer som et udviklende fællesskab, og at børnene indgår og oplever sig som en værdsat

del af fællesskabet

18 Louise Klinge, ph.d. samt børne- og skoleforsker, og Tina Brandt, pædagog, har skrevet bogen ”Pædagogens relationskompetence” fra 2022.

19 Klinge & Brandt (2022)

20 Klinge & Brandt (2022)

KAPITEL 2.

VIGTIGHEDEN AF RELATIONSKOMPETENCE I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

For at arbejde relationskompetent skal pædagogisk personale være nærværende over for og

oprigtigt interesseret i det enkelte barn og børnegruppen som helhed og være parate og i stand

til at respondere på børnenes interesser og behov. Det kræver, at pædagogisk personale er opta-

get af, hvad børnene retter deres opmærksomhed mod, er i stand til at se tingene fra børnenes

perspektiv og er følelsesmæssigt involveret i relationen

. Inddragelse af børnenes perspektiver

er centralt i det pædagogiske arbejde. Forskning viser, at pædagogisk personales evne til at

inddrage børnene og børnenes perspektiver i hverdagen har sammenhæng med kvaliteten i

daginstitutionerne

. Dette understøttes også af dagtilbudsloven, hvoraf det bl.a. fremgår, at

dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogi-

ske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneper-

spektiv

Pædagogisk personales relationskompetence kommer i spil i tre typer af relationer: relationen

til det enkelte barn, relationen til børnefællesskabet og relationen til forældrene

. De fem ken-

detegn ved relationskompetent praksis, som beskrevet ovenfor, gælder således også i sam-

arbejdet mellem pædagogisk personale og forældre. Forældre og pædagogisk personale har

sammen og hver for sig afgørende betydning for, hvordan et barn udvikler sig og trives og for,

hvordan barnets to verdener hænger sammen

. Det er således vigtigt med gode relationer mel-

lem forældre og pædagogisk personale. Et godt og nært forældresamarbejde er f.eks. centralt

for pædagogisk personales mulighed for at understøtte børns behov, da et godt forældresam-

arbejde bidrager til at fremme pædagogisk personales indsigt i det enkelte barns behov samt

bidrager til, at barnet oplever større tryghed ved daginstitutionen

2.2 RELATIONSKOMPETENCES BETYDNING FOR BØRNS TRIVSEL,

UDVIKLING OG LÆRING

Stærke relationskompetencer hos pædagogisk personale er vigtig for at skabe grobund for

trygge relationer. Og netop tryghed er betydningsfuld, da børns udforskningstrang og nysgerrig-

hed er stærkest, når de handler ud fra en sikker base og et trygt tilknytningsmønster. Tryghed

er således tæt koblet til læring. Et trygt barn, som er i trivsel, er mere tilbøjelig til at kaste sig

nysgerrigt over nye udfordringer, hvorimod et utrygt barn, der ikke trives, sandsynligvis får færre

indsigtsfulde erfaringer med verden, idet hjerne og nervesystem er i beredskab. Det utrygge

barn er dermed ikke ligeså modtageligt overfor læring og kan have svært ved at afkode, hvad

der sker omkring det

Samspillet mellem pædagogisk personale og børnene er vigtigt for børnenes selvregulering

og følelsesmæssige udvikling. Børnenes evne til at følelsesregulere og udvise empati over for

andre udvikles nemlig, når pædagogisk personale spejler de følelser, som børnene giver udtryk

for, og personalet er på den måde støttende og følelsesmæssigt afstemt over for børnene

Pædagogisk personales relationskompetencer understøtter således børnenes evne til at sætte

sig i andres sted, hvilket er en vigtig kompetence at besidde, når børnene skal begå sig socialt

Lee (2006) i Dalli et al. (2011)

Danmarks Evalueringsinstitut (2018b)

Dagtilbudsloven § 7

Rambøll (2022)

Klinge & Brandt (2022)

Danmarks Evalueringsinstitut (2022c)

Klinge & Brandt (2022)

Danmarks Evalueringsinstitut (2019)

KAPITEL 2.

VIGTIGHEDEN AF RELATIONSKOMPETENCE I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

og indgå i fællesskaber. Desuden har karakteren af pædagogisk personales interaktion med

børnene også betydning for børnenes selvtillid og selvværd. F.eks. kan det bidrage til en ople-

velse af selvstændighed og mestring og dermed være med til at opbygge børnenes selvtillid og

selvværd, når pædagogisk personale inddrager børnene. Ligeledes kan børnene få en oplevelse

af at blive anerkendt og værdsat, hvis de bliver mødt af nærværende, empatisk og omsorgsfuldt

pædagogisk personale i situationer, hvor børnene oplever nederlag såvel som progression

Desuden er kvaliteten af relationen og den følelsesmæssige interaktion mellem børn og pæda-

gogisk personale vigtig for, at børnene udvikler tillid til sine omgivelser og har en tryghed i at

udtrykke og vise følelser

Pædagogisk personales inddragelse og hensyntagen til børnenes ideer kobles i flere under-

søgelser også sammen med børns kognitive udvikling. Det skyldes blandt andet, at børnene

i højere grad kan engagere sig i læringen, når de har medbestemmelse

. Børnenes udvikling

understøttes i særdeleshed ved, at pædagogisk personale udviser responsivitet og sensitivitet

f.eks. ved at være imødekommende over for børnenes initiativ og støtte deres læringsproces

ved at pege på helt konkrete sproglige udviklingsområder eller ved på en anerkendende måde at

gentage, hvad barnet siger, men med den rette udtalelse, sætningsdannelse eller ordbøjning

Pædagogisk personales relationskompetence har også betydning for børns evne til at fordybe

sig i aktiviteter og fastholde opmærksomhed. Børn, som mødes af et nysgerrigt og nærværen-

de pædagogisk personale, der fastholder børnenes opmærksomhed ved at pege, fortælle og ud-

vise engagement, udvikler i højere grad evnen til at fordybe sig og fastholde opmærksomhed

2.3 PÆDAGOGISK PERSONALES RELATIONSKOMPETENCE I

ARBEJDET MED BØRN I UDSATTE POSITIONER

Kvaliteten i interaktionen mellem børn og pædagogisk personale er særlig betydningsfuld for

børn i udsatte positioner

, da denne børnegruppe i høj grad har behov for at blive set og under-

støttet. Den psykiske trivsel og tryghed i relationer, som børn oplever i de første år af deres liv, er

central, da disse erfaringer danner grundlaget for de forventninger, børn får til fremtidige sociale

relationer.

Børns relationelle erfaringer udgør med andre ord både grundlaget for deres trivsel her og nu og

forudsætningen for, at de udvikler nye kompetencer som f.eks. evnen til selvregulering og indle-

velse i andre børns perspektiver. Børn i udsatte positioner vil være i øget risiko for mistrivsel, og

netop trygge relationer og trivsel er uløseligt forbundet med læring og børnenes mulighed for at

forstå og deres lyst til at udforske omverdenen

Danmarks Evalueringsinstitut (2017); Rambøll (2022)

Københavns Universitet (2021)

Rambøll & Ren Viden ved Camilla Dyssegaard (2020)

Danmarks Evalueringsinstitut (2017); Danmarks Evalueringsinstitut (2018a); Holstein et al. (2021); Rambøll & Ren Viden (2020)

Danmarks Evalueringsinstitut (2019)

Børne- og Socialministeriet (2018)

Klinge & Brandt (2022)

KAPITEL 2.

VIGTIGHEDEN AF RELATIONSKOMPETENCE I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

DEFINITION PÅ BØRN I UDSATTE POSITIONER

Formandskabet lægger sig op af følgende definition af børn i udsatte positioner: ”Børn

i udsatte positioner anses i tråd med den styrkede pædagogiske læreplan som en

sammensat gruppe. Det at være i en udsat position er dynamisk og kontekstbestemt, og

et barn kan derfor opleve at være i en udsat position i kortere eller længere tid. Det kan

bl.a. være forbundet med en social og/eller økonomisk udsat familiebaggrund, psykiske

og fysiske funktionsnedsættelser samt børn, der er i risiko for at blive marginaliseret i

forhold til fællesskabet i dagtilbuddet.”

Det pædagogiske læringsmiljø kan være med til at mindske eller forøge den udsatte position,

som et barn befinder sig i

. F.eks. kan pædagogisk personale, der formår at se barnets behov,

skabe nogle rammer, der understøtter barnet i den pågældende situation på en måde, så det

hjælper barnet. Derved kan personalet være med til at kompensere for dele af den udsatte po-

sition. Modsat kan pædagogisk personale, der ikke formår at skabe deltagelsesmuligheder for

børn i udsatte positioner, bidrage til at barnets udsatte position forstærkes

Med afsæt i nærværende kapitel, hvor vigtigheden af at arbejde relationskompetent i dagin-

stitutioner tydeliggøres, mener vi i formandskabet, at det er helt centralt, at der kommer øget

fokus herpå. At udvikle og udøve relationskompetence er en grundlæggende del af professionel

pædagogisk faglighed i daginstitutioner, og pædagogisk personales kapacitet til at møde det

enkelte barn, skabe stærke og rummelige børnefællesskaber og ikke mindst inddrage børnenes

perspektiv udgør en væsentlig forudsætning for børns trivsel, udvikling og læring i daginstitutio-

ner. Dette gør sig særligt gældende i arbejdet med børn i udsatte positioner.

Formandskabet konstaterer, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil nedsætte

en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal foreslå anbefalinger til, hvordan

mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes. Formandskabet ser frem til at bidrage til

denne vigtige dagsorden.

36 Danmarks Evalueringsinstitut (2022c)

37 Danmarks Evalueringsinstitut (2022c)

38 Klinge & Brandt (2022)

KAPITEL 2.

VIGTIGHEDEN AF RELATIONSKOMPETENCE I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET

MED RELATIONSKOMPETENCER I

DAGINSTITUTIONER

I dette kapitel vil vi se nærmere på nogle af de rammeforhold i daginstitutioner, som har betyd-

ning for pædagogisk personales muligheder for at handle relationskompetent og arbejde syste-

matisk med relationskompetence. Først vil vi se på betydningen af personalets uddannelsesni-

veau og antallet af pædagogisk personale i daginstitutioner, herunder normeringer. Dernæst vil

vi se på den store fastholdelses- og rekrutteringsudfordring, som daginstitutionsområdet står

overfor nu og de kommende år.

3.1 PERSONALETS UDDANNELSESNIVEAU OG NORMERING

Flere undersøgelser peger på, at pædagogisk personales uddannelsesniveau har betydning for

kvaliteten af interaktionerne mellem pædagogisk personale og børnene i daginstitutioner

. Et

højere uddannelsesniveau kan bidrage til en øget kvalitet i daginstitutioner på flere måder. Dels

ved at øge den strukturelle kvalitet i daginstitutioner, forstået ved de rammer og forhold, det

pædagogiske arbejde sker inden for. Dels ved at øge proceskvaliteten, forstået ved den kvalitet,

der findes i det pædagogiske arbejde, herunder pædagogiske kompetencer, interaktioner og

relationer mellem pædagogisk personale og børnene.

Tal viser, at en stor del af pædagogisk personale i de kommunale og selvejende daginstitutio-

ner ikke har en pædagogisk uddannelse. I 2021 lå uddannelsesdækningen i de kommunale og

selvejende daginstitutioner på ca. 60 pct., hvoraf ca. 54,5 pct. var uddannet pædagoger, mens

5,8 pct. var uddannet pædagogiske assistenter. Herudover havde 1,3 pct. af personalet en an-

den pædagogisk uddannelse, ca. 2,5 pct. af personalet var i gang med at uddanne sig til enten

pædagog eller pædagogisk assistent, mens omkring en tredjedel (35,9 pct.) var uden relevant

pædagogisk uddannelse, se figur 1 nedenfor.

39 Danmarks Evalueringsinstitut (2017)

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET MED RELATIONSKOMPETENCER I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Figur 1. Uddannelsessammensætningen blandt pædagogisk personale i kommunale og selv-

ejende daginstitutioner, 2021

2,5%

35,9%

54,5%

1,3%

5,8%

Pædagog

Pædagogisk assistent (PAU)

Anden pædagogisk uddannelse

Ingen pædagogisk uddannelse

Pædagogstuderende og PAU-elever

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Anm.: Opgørelsen er baseret på fuldtidsomregnet pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner. Opgørelsen er

inkl. pædagogiske ledere. Studerende og elever indgår med deres normeringsmæssige værdi på hhv. 0,43 og 0,24. Andele er afrundet

til nærmeste hele tal.

I forhold til antallet af pædagogisk personale i daginstitutioner peger undersøgelser på, at færre

børn pr. voksen og mindre gruppestørrelser bidrager til bedre voksen-barn-kontakt og fremmer

pædagogisk personales sensitivitet og opmærksomhed over for børnene40. Mindre gruppe-

størrelser kan være med til at øge muligheden for at interagere med børnene og engagere sig i

deres interesser og læring, mens der omvendt kan blive mere fokus på de praktiske udfordrin-

ger og pasning, når gruppestørrelserne øges

. Antallet af børn pr. voksen har dermed betydning

for pædagogisk personales mulighed for at arbejde relationskompetent.

Hvad angår børn i udsatte positioner peger flere dagtilbudschefer på, at der er brug for bedre

rammebetingelser i daginstitutionerne for at øge kvaliteten for de børn, som har det sværest,

da flere ressourcer har en betydning for personalets tilgang til arbejdet. Her har normeringer

en særlig betydning for børn i udsatte positioner, fordi børnene i højere grad kan få omsorg og

mulighed for at opbygge tætte relationer til pædagogisk personale. De steder, hvor personalet

løber stærkt, og hvor der opleves at være travlt, kan det forplante sig i tilgangen til børnene og

gøre det svært for personalet at finde ro og være nærværende

40 Danmarks Evalueringsinstitut (2017); Danmarks Evalueringsinstitut (2021b)

41 Danmarks Evalueringsinstitut (2017)

42 Danmarks Evalueringsinstitut (2022a)

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET MED RELATIONSKOMPETENCER I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

AFTALEN OM MINIMUMSNORMERINGER

Med aftalen om minimumsnormeringer fra december 2020 er der indført lovbundne

minimumsnormeringer på kommuneniveau fra 2024 og frem og et gradvist løft af nor-

meringer i årene frem mod 2024. Når aftalen om minimumsnormeringer er fuldt indfaset

i 2024, tilføres området i alt ca. 1,8 mia. kr. årligt. De lovbundne minimumsnormeringer

indebærer, at der fra 2024 skal være minimum en pædagogisk personale til tre børn i

vuggestuer og en pædagogisk personale til seks børn i børnehaver som et årligt gen-

nemsnit på kommuneniveau.

Normeringen skal følge barnets alder, så børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt tre

år, sikres en normering på minimum en pædagogisk personale pr. tre børn – svarende til

en vuggestuenormering.

Med indførelsen af minimumsnormeringer i daginstitutioner stilles der ikke krav til ud-

dannelsessammensætningen blandt pædagogisk personale. Det fremgår dog af aftalen,

at det er forventningen, at midlerne til minimumsnormeringer samlet set anvendes

på en måde, så den nuværende uddannelsessammensætning blandt personalet som

minimum fastholdes, hvilket også ligger til grund for beregningsforudsætningerne bag

økonomiskønnet for lovbundne minimumsnormeringer.

Med aftalen om minimumsnormeringer er der afsat midler til en opkvalificeringspulje,

som skal bidrage til at hæve andelen af pædagoger og pædagogiske assistenter i dagin-

stitutioner. Som en del af aftalen blev det besluttet, at opkvalificeringspuljen kan anven-

des til uddannelsesudgifter, vikardækning mv. i forbindelse med personalets opkvalifice-

ring, så erfarne pædagogmedhjælpere kan opkvalificeres til pædagogiske assistenter

og meritpædagoger, mens de fortsat er ansat i institutionen. Puljen er endnu ikke ud-

møntet

I formandskabet mener vi, at udrulningen af minimumsnormeringer kan bidrage til bedre

rammebetingelser for at arbejde relationskompetent i mødet mellem voksen og barn. Samtidig

er det dog væsentligt, at de ansatte i daginstitutioner har de nødvendige kompetencer for at

sikre kvalitet i daginstitutionerne, herunder tilstrækkelige relationskompetencer, hvilket et øget

uddannelsesniveau hos pædagogisk personale kan bidrage til. Der er således et potentiale i at

få uddannet nogle af de mange dygtige pædagogmedhjælpere, som allerede er ansat i daginsti-

tutioner, og få opkvalificeret flere af de pædagogiske assistenter til pædagoger og på den måde

øge uddannelsesniveauet i personalegruppen. Formandskabet ser derfor positivt på, at der er i

aftalen om minimumsnormeringer er afsat midler til opkvalificering af pædagogisk personale i

daginstitutioner. Bedre rammebetingelser for, at pædagogisk personale kan arbejde relations-

kompetent, handler dog ikke kun om, at der er uddannet pædagogisk personale, men også om

ressourcer og ledelsesmæssig prioritering. Dette vil vi komme nærmere ind på i de følgende

afsnit.

43 Børne- og Undervisningsministeriet (2020)

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET MED RELATIONSKOMPETENCER I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET MED RELATIONSKOMPETENCER I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

3.2 FASTHOLDELSE OG REKRUTTERING AF PÆDAGOGISK

PERSONALE

Som nævnt har rammerne i daginstitutioner, herunder personalets uddannelsesniveau og nor-

meringerne, væsentlig betydning for pædagogisk personales muligheder for at handle relations-

kompetent. Samtidig står daginstitutionsområdet overfor store fastholdelses- og rekrutterings-

udfordringer.

Personalestabilitet blandt pædagogisk personale har stor betydning for den pædagogiske ind-

sats i daginstitutioner. Med personalestabilitet forstås, hvorvidt der er stort sygefravær i en per-

sonalegruppe eller stor udskiftning af medarbejdere. En lav grad af personalestabilitet forringer

virkningen af en given indsats markant, herunder også den enkelte medarbejders barn-voksen

kontakt og muligheden for at udvikle stærke relationskompetencer

. Derimod fremmer perso-

nalestabilitet pædagogisk personales muligheder for at agere relationskompetent og opbygge

en tryg tilknytning til børnene, da det kræver tid at opbygge trygge relationer til børn. Det er vig-

tigt for arbejdet med at skabe en tryg tilknytning til det enkelte barn, at barnet oplever stabilitet

og genkendelighed i personalet. Graden af personalestabilitet kan således påvirke pædagogisk

personales mulighed for at sætte deres relationskompetence i spil i praksis. Desuden fremmer

en høj grad af stabilitet blandt pædagogisk personale muligheden for at arbejde systematisk

med fælles refleksion over praksis f.eks. relateret til relationskompetence

Flere undersøgelser peger på, at der både nu og i fremtiden vil være en stor efterspørgsel efter

uddannet pædagogisk personale i daginstitutioner; der skal dog tages højde for, at fremskriv-

ningerne ser forskellige ud. En analyse viser, at der for pædagoger vil være en forværring af

rekrutteringssituationen på omkring 1.900 personer frem mod 2030. Derudover vil Aftalen om

minimumsnormeringer muliggøre 3.800 ekstra årsværk pædagogisk personale i daginstitutio-

nerne fra 2024 og frem

. En anden undersøgelse peger dog på et noget højere tal, som viser,

at der i 2030 vil mangle 14.600 pædagoger

. Samtidig viser undersøgelser, at kommunerne

har svært ved at rekruttere til de stillinger, de slår op. Figur 2 nedenfor viser udviklingen i den

forgæves rekrutteringsrate i perioden 2019

til 2022. De forgæves rekrutteringer dækker både

over tilfælde, hvor stillingerne ikke blev besat og tilfælde, hvor stillingen blev besat af en medar-

bejder, der ikke havde de ønskede kvalifikationer

Danmarks Evalueringsinstitut (2017)

Rambøll (2022)

Finansministeriet (2022)

DAMVAD Analytics (2021)

Tallene fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering går tilbage til 4. kvartal af 2018.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2022a)

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET MED RELATIONSKOMPETENCER I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Figur 2. Forgæves rekrutteringsrate af opslåede pædagogstillinger, 2019-2022

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Mar Jun Sep Dec Mar Jun Sep Dec Mar Jun Sep Dec Mar Jun Sep Dec

2019 2019 2019 2019 2020 2020 2020 2020 2021 2021 2021 2021 2022 2022 2022 2022

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rekrutteringssurvey.

Anm.: Data beregnes pba. svar fra STARs rekrutteringssurvey, hvor kontaktpersoner i virksomheders jobopslag bliver spurgt, om deres

forsøg på at rekruttere har været succesfulde eller forgæves. I rekrutteringssurveyen er der udvalgt virksomheder i overensstemmelse med

en stratificeret stikprøveplan, som er udvalgt med henblik på at dække flest mulige stillingsbetegnelser i hvert RAR-område. Når der er

indhentet nok svar til at kunne vurdere rekrutteringssituationen for den pågældende stillingsbetegnelse, indhentes der ikke flere svar.

Efterfølgende bliver stikprøveundersøgelsens resultater vægtet og skaleret op for at være dækkende for hele arbejdsmarkedet i Danmark.

Det betyder, at rekrutteringsforsøg er repræsentativ for hele arbejdsmarkedet. Der er en statistisk usikkerhed i forbindelse med stikprøveud-

vælgelse og opskaleringen af undersøgelsens resultater. Antal rekrutteringer er i opgørelsen summen af succesfulde rekrutteringer og

rekrutteringer besat med anden profil.

Af figur 2 ses det, at der har været en stigning i den forgæves rekrutteringsrate fra 4. kvartal

2020 til 3. kvartal 2021

. I 4. kvartal af 2020 var der en forgæves rekrutteringsrate på omkring

9 pct. svarende til 730 pædagoger. I 3. kvartal 2021 var denne steget til 32 pct., svarende til ca.

4.200 pædagoger; i løbet af 2021 og 2022 var den let faldende, hvorefter den igen steg til sam-

me høje niveau i 4. kvartal af 2022. Den forgæves rekrutteringsrate har været stigende i næsten

hele landet, men har i særdeleshed været høj i Region Hovedstaden og i Region Østjylland.

Pædagoguddannelsen er den videregående uddannelse, der på landsplan optager flest stude-

rende hvert år. Der ses et betydeligt fald i antallet af ansøgere, der er blevet tilbudt optag d. 28.

juli på omkring 1.000 fra 2017 til 2022, svarende til et fald på ca. 18,5 pct. Særligt fra 2021 til

2022 er der sket et stort fald på ca. 13. pct., se tabel 1 nedenfor. Derudover optages der stude-

rende via efteroptag, især på udbud med vinteroptag. Tilgangstallene, der også indeholder

opgørelse af efteroptag, viser et nogenlunde stabilt niveau frem til 2021. Der er ikke opgjort

tilgangstal for 2022, så det er uvist, hvorvidt der vil være et tilsvarende fald i tilgangstallene fra

2021 til 2022, som det ses i optagelsestallene. På den pædagogiske assistentuddannelse ses

en stigning i perioden 2017 til 2022 på omkring 500 elever svarende til en stigning på ca. 30 pct.

50 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2022b)

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET MED RELATIONSKOMPETENCER I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Tabel 1. Optagelsestal på pædagoguddannelsen og tilgangstal på den pædagogiske

assistentuddannelse

2017

Optagelsestal på pædagoguddannelsen

Tilgangstal på den pædagogiske assistentuddannelse

5.100

1.265

2018

4.957

1.610

2019

4.869

1.637

2020

4.955

1.667

2021

4.781

2022

4155

1.791

Kilde1: Den koordinerede Tilmelding (KOT), Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kilde 2: Uddannelsesstatistik, Børne- og Undervisningsministeriet.

Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optagelse gennem Den koordinerende Tilmelding (KOT).

Dertil kommer, at der forventeligt vil ske en udvikling i demografien med flere børn i de næste

år frem mod 2030. Et stigende antal børn i 0-6 års alderen vil således bidrage yderligere til

rekrutteringsudfordringerne. Af figur 3 fremgår det, at der ifølge Danmarks Statistiks befolk-

ningsfremskrivning forventeligt vil være omkring 50.000 flere børn under 7 år i Danmark i 2030

sammenlignet med 2020.

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET MED RELATIONSKOMPETENCER I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Figur 3. Befolkningsfremskrivning af antallet af børn i 0-6 års alderen fra 2022 frem til 2030

490.000

480.000

470.000

460.000

450.000

440.000

430.000

420.000

410.000

400.000

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Kilde: Danmarks Statistik, FRDK122.

Udfordringsbilledet er ikke til at tage fejl af, og tallene taler deres eget sprog. På den ene side

forventer vi frem mod 2030 at se en stigning i antallet af børn under 7 år samtidig med, at der

er indført lovbundne minimumsnormeringer, som øger behovet for pædagogisk personale. På

den anden side kan det konstateres, at der er sket et markant fald i forhold til, hvor mange der

er optaget på pædagoguddannelsen fra 2021 til 2022, og den samlede tilgang til uddannelserne

er ikke tilstrækkelig til at efterleve efterspørgslen efter uddannet pædagogisk personale. Derud-

over har kommunerne betydelige udfordringer med at besætte de stillinger, de slår op.

Det overordnede billede viser altså, at vi i fremtiden vil mangle kvalificeret pædagogisk persona-

le i daginstitutioner, hvis vi ikke formår at håndtere rekrutteringsudfordringerne og blandt andet

formår at øge optaget på pædagoguddannelsen. Der er således både et behov for at sætte ind

på kort og lang sigt, hvis vi skal gøre op med de rekrutteringsudfordringer, som samfundet står

overfor, og undgå at mangle kvalificeret personale til at løfte opgaven i vores daginstitutioner.

Formandskabet finder det væsentligt, at man både kommunalt og nationalt forholder sig til,

hvordan man sikrer det fornødne antal pædagogisk personale i fremtiden og dermed som

minimum opretholder uddannelsesdækningen i daginstitutionerne. På den baggrund mener

formandskabet, at der bør udarbejdes en samlet national handlingsplan med en række initia-

tiver, der på kort og lang sigt sikrer nok uddannet pædagogisk personale til at opretholde høje

normeringer og et højt uddannelsesniveau, som vi ved har betydning for pædagogisk persona-

les muligheder for at skabe kvalitet i daginstitutioner.

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET MED RELATIONSKOMPETENCER I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET MED RELATIONSKOMPETENCER I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

3.3 LEDELSESMÆSSIGT FOKUS PÅ RELATIONSKOMPETENCE I

PRAKSIS OG KOMPETENCEUDVIKLING

Det er ledelsen ansvar, at der i daginstitutionen er en relationskompetent kultur, og ledelsen skal

være bevidst om at prioritere og styrke betingelserne for, at den enkelte medarbejder kan handle

relationskompetent samt kulturen i den enkelte daginstitution generelt

. Ledelsen i daginstitu-

tionen har en vigtig rolle at spille i forhold til at øge kvaliteten af samværet mellem pædagogisk

personale og børnene. Gennem prioritering og rammesætning kan ledelsen gøre det muligt for

personalet at prioritere fokus på nærvær og relationer frem for praktiske opgaver

. Undersøgel-

ser viser, at en stærk og tydelig ledelse, der sætter klare rammer for læringsmiljøet, bidrager po-

sitivt til kvaliteten af den pædagogiske opgaveløsning

. Ledelsen kan understøtte, at der afsæt-

tes tid til løbende refleksion og professionel sparring over egen og kollegers praksis, videndeling

blandt pædagogisk personale samt implementering af konkrete værktøjer og principper for at

skabe et fælles sprog og en fælles retning i den enkelte daginstitution. Alt sammen noget, som

skaber en kultur og et arbejdsmiljø – et stærkt professionelt arbejdsfællesskab, der fremmer

pædagogisk personales mulighed for at styrke og sætte deres relationskompetence i spil

Det kræver derudover ledelsesmæssig prioritering at sikre kompetenceløft af hele pædagogisk

personale, herunder også kompetenceudvikling af ledelsen. Den rette viden er en betingelse for

at kunne sikre en relationskompetent praksis, og det er ledelsens ansvar, at personalet bliver

opkvalificeret, og at der skabes rum til refleksion og anvendelse af den tilegnede viden f.eks.

på møder i personalegruppen

. Det er i den forbindelse vigtigt, at kompetenceudviklingen

knyttes tæt til hverdags- og rutinesituationer fra den praksis, pædagogisk personale arbejder i.

Feedback og fokus på løbende evaluering og refleksion over egen praksis fremgår også som et

centralt greb i daginstitutioners arbejde med at styrke pædagogisk personales relationskompe-

tencer

I formandskabet mener vi, at det kan være relevant for den enkelte daginstitution at gennem-

føre fælles kompetenceudviklingsforløb eller efteruddannelse for

hele

personalegruppen for på

den vis at understøtte professionelle fællesskaber ved at fremme udviklingen af et fælles sprog,

en tydelig ramme for gensidig feedback og en større opmærksomhed på betydningen af at

handle relationskompetent. Det er derfor afgørende, at forvaltningen prioriterer dette. Samtidig

er formandskabet af den overbevisning, at pædagogisk personales arbejde med relationskom-

petence kræver et ledelsesmæssigt fokus i den enkelte daginstitution, så der skabes et stærkt

professionelt fællesskab ved at der bl.a. sættes tid og ressourcer af til at arbejde systematisk

med relationskompetence. Derved kan opstå en fælles kultur og ambition blandt pædagogisk

personale om at have kvalitet i sit relationsarbejde med børnene.

Klinge & Brandt (2022)

Danmarks Evalueringsinstitut (2017)

Rambøll (2022)

Klinge & Brandt (2022)

Rambøll (2022)

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET MED RELATIONSKOMPETENCER I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

FORMANDSKABET ANBEFALER:

•

At børne- og undervisningsministeren tager initiativ til udarbejdelse af en samlet national

handlingsplan for rekruttering af uddannet pædagogisk personale til daginstitutioner i

samarbejde med uddannelses- og forskningsministeren og med inddragelse af relevan-

te parter. Handlingsplanen skal indeholde initiativer, der på lang sigt:

•

Sikrer, at flere uddanner sig til pædagog og pædagogisk assistent, samt at disse ud

dannelser styrkes herunder i forhold til relationskompetence og specialpædagogik.

Handlingsplanen skal tillige indeholde initiativer, der her og nu:

•

Styrker kompetenceudviklingen af det eksisterende pædagogiske personale og

ledere ved både individuelle efteruddannelse forløb og fælles kompetenceudviklings-

forløb i de enkelte daginstitutioner.

•

Sikrer, at flere pædagogmedhjælpere uddanner sig til pædagogiske assistenter eller

pædagoger, og at flere pædagogiske assistenter uddanner sig til pædagoger for at

øge fagligheden og kvaliteten i daginstitutioner. Det anbefales, at opkvalificeringspul

jen aftalt i regi af Aftalen om Minimumsnormeringer snarest muligt udmøntes.

•

Øger fokus på fastholdelse og fuldtidsbeskæftigelse gennem bedre løn og arbejds-

vilkår.

•

At kommunalbestyrelserne, i dialog med dagtilbudslederne og forvaltninger, sikrer en

organisering, der skaber tid, rammer og ressourcer, så de enkelte daginstitutioner kan

arbejde systematisk og vedholdende med udvikling af en fælles praksis og refleksion i

relationskompetence.

At den enkelte daginstitution gennemfører fælles kompetenceudviklingsforløb om

relationskompetence for

hele

personalegruppen for at fremme udviklingen af et fælles

sprog og fælles praksis i den enkelte daginstitution og styrkelse af stærke professionelle

arbejdsfællesskaber. Derved sikres bedre muligheder for at udvikle og udøve relations-

kompetence som led i løbende fælles pædagogisk udvikling i de enkelte daginstitutioner.

At professionshøjskolerne udbyder efter- og videreuddannelsesforløb om relationskom-

petence, så pædagogisk personale får mulighed for at styrke deres relationskompeten-

cer som en grundlæggende del af professionel pædagogisk faglighed i daginstitutioner.

At Børne- og Undervisningsministeriets praksiskonsulenter i Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet tilbyder rådgivningsforløb om relationskompetence til daginstitutioner mål-

rettet hele den pædagogiske personalegruppe.

At der afsættes forskningsmidler fra Partnerskabet for Børneforskning til at afdække

virkningsfulde indsatser ift. børn i udsatte positioner i daginstitutioner og indsatser der

styrker pædagogisk personales relationskompetencer.

•

KAPITEL 3.

RAMMEBETINGELSER FOR ARBEJDET MED RELATIONSKOMPETENCER I DAGINSTITUTIONER

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

KAPITEL 4.

RELATIONSKOMPETENCE PÅ

PÆDAGOGUDDANNELSEN OG DEN

PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

I forrige kapitel var vi blandt andet inde på vigtigheden af at tiltrække og fastholde det nødven-

dige pædagogiske personale i daginstitutioner. Det er dog ikke alene en forudsætning, at der er

tilstrækkeligt personale i daginstitutionerne, men også, at personalet besidder tilstrækkelige fag-

lige kompetencer til at handle relationskompetent. Som tidligere nævnt er relationskompetencer

ikke naturgivne evner, men noget, der kan udvikles og tillæres. Formandskabet mener derfor, at

det er vigtigt at kaste et blik på, hvordan

pædagoguddannelsen

den pædagogiske assistent-

uddannelse

understøtter de studerende og elevernes relationskompetencer.

I det følgende vil vi skitsere en række udfordringer i forhold til uddannelserne. Udfordringerne

knytter sig til 1) uddannelsernes formåen i forhold til at klæde eleverne og de studerende på til

at arbejde relationskompetent, 2) arbejdet med børn i udsatte positioner på uddannelserne og 3)

koblingen mellem teori og praksis på uddannelserne.

FAKTA OM PÆDAGOGUDDANNELSEN

•

Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse og har en varighed af

sammenlagt 3,5 år.

Første år af uddannelsen er et fælles grundfagligt år. Derefter kan de studerende

ønske én af de tre specialiseringsretninger: 1) dagtilbudspædagogik, 2) skole- og

fritidspædagogik eller 3) social- og specialpædagogik.

Pædagoguddannelsen uddanner til et bredt pædagogisk arbejdsmarked, f.eks.

vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og -klubber, kriminalforsorgen, folkeskolen, dag-

behandlingstilbud, plejehjem, bosteder for mennesker med nedsatte funktionsevner,

psykiatriske institutioner og krisecentre for voldsramte.

Uddannelsen indeholder fire praktikperioder, der samlet udgør ca. 1/3 af uddannel-

sen. Anden og tredje praktikperiode er lønnet praktik og har hver en samlet varighed

af et halvt år.

•

Kilde: UddannelsesGuiden (2022a)

KAPITEL 4.

RELATIONSKOMPETENCE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN OG DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 4.

RELATIONSKOMPETENCE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN OG DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

FAKTA OM DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

•

Den pædagogiske assistentuddannelse er en erhvervsuddannelse og har en varig-

hed af op til 3 år og 1,5 måned.

Uddannelsen består af et grundforløb, der tages på en erhvervsskole og har en varig-

hed af 20 eller 40 uger, samt et hovedforløb, der veksler mellem perioder i praktik og

perioder på skolen.

På den pædagogiske assistentuddannelse bliver man uddannet til at arbejde med

børn og unge i dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Herudover får man kompe-

tencerne til at arbejde med børn og voksne med særlige behov på f.eks. bosteder,

døgninstitutioner og specialskoler.

Uddannelsen indeholder mindst to praktikperioder, der har en samlet varighed af ca.

1 år i alt.

•

Kilde: UddannelsesGuiden (2022b); FOA (2022)

4.1 RELATIONSKOMPETENCE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN OG

DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

Relationskompetence er ikke et selvstændigt fag på hverken pædagoguddannelsen eller den

pædagogiske assistentuddannelse, men er et undertema i mange moduler og fag på uddan-

nelserne. Dertil udarbejdes de lokale undervisningsplaner på uddannelserne på forskellig vis,

ligesom der er variation i, hvordan uddannelserne opbygges på tværs af f.eks. professions-

højskoler. Det indebærer tilsammen en risiko for, at det ikke er alle studerende og elever, der

gennem deres uddannelse bliver klædt tilstrækkeligt på til at arbejde relationskompetent i

daginstitutioner.

Undersøgelser på området tegner et uensartet billede af, om de studerende tilegner sig tilstræk-

kelige relationskompetencer gennem pædagoguddannelsen. Undersøgelsen af Rambøll (2022)

indikerer, at der ikke i tilstrækkelig grad er et struktureret fokus på relationskompetencer på

uddannelsen. Både undervisere og studerende efterspørger mere eksplicit fokus på og særskilt

tid til at fordybe sig i arbejdet med relationskompetencer i uddannelsesforløbet. Dertil udtrykker

adspurgte undervisere på pædagoguddannelsen bekymring for, om der er tilstrækkelig koordi-

nering af indholdet af relationskompetencer i undervisningen og på tværs af modulerne, som

tilsammen skal opbygge de studerendes relationskompetencer

. Endelig indikerer undersøgel-

sen, at der er manglende fokus på relationskompetence i kompetencemålene på uddannelsen.

Som tidligere nævnt må undersøgelsens resultater tages med en række forbehold, herunder

manglende generaliserbarhed.

Evalueringen af pædagoguddannelsen fra 2021 viser på den anden side, at personaleledere

vurderer, at de nyuddannede fra pædagoguddannelsen på tværs af alle tre specialiseringsom-

råder (dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik og social- og specialpædagogik) i høj

grad er i besiddelse af relationelle kompetencer, f.eks. i forhold til at skabe og opretholde en

nærværende relation til det enkelte menneske og sikre, at alle mødes med omsorg

. Disse fund

57 Rambøll (2022)

58 Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2021)

KAPITEL 4.

RELATIONSKOMPETENCE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN OG DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

kan umiddelbart ses som modstridende med resultaterne fra Rambølls undersøgelse. En del af

forklaringen kan umiddelbart være, at evalueringen afdækker mere snævre og specifikke forhold

sammenlignet med det, der forstås ved relationskompetence i Rambølls undersøgelse.

I Rambølls undersøgelse (2022) fremgår det, at relationskompetence på den

pædagogiske

assistentuddannelse

indgår i fagene pædagogik og psykologi. Undervisere på den pædagogiske

assistentuddannelse peger på, at arbejdet med relationer tydeligt er en del af kompetencemåle-

ne for uddannelsen, men ligesom for pædagoguddannelsen varierer det fra underviser til under-

viser, hvor meget relationskompetence fylder i undervisningen. Generelt er underviserne af den

opfattelse, at relationskompetence fylder tilstrækkeligt på den pædagogiske assistentuddan-

nelse

. Dertil fremgår det i evalueringen af den pædagogiske assistentuddannelse fra 2022, at

dagtilbudsledere vurderer, at de nyuddannede pædagogiske assistenter bruger relationskompe-

tence i deres daglige arbejde, og at de i høj grad er kompetente til at skabe og indgå i omsorgs-

fulde relationer med målgruppen. Evalueringens ekspertgruppe vurderer dog, at vigtigheden af

relationsdannelse og relationsarbejde i de pædagogiske assistenters arbejde i højere grad bør

afspejles og vægtes i uddannelsens kompetenceområder og -mål set i lyset af nyeste viden om

pædagogisk kvalitet

Det er formandskabets vurdering, at der er behov for et større og mere eksplicit fokus på rela-

tionskompetencer på pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Dette

for at opnå fælles sprog og forståelse, så de studerende og eleverne kan reflektere i fællesskab,

når de kommer ud i daginstitutioner efter endt uddannelse. Det er medvirkende til, at der skabes

et fælles grundlag i medarbejdergruppen, hvilket styrker de faglige fællesskaber og den løbende

dialog og refleksion i og omkring den daglige praksis.

4.2 RELATIONSKOMPETENCER PÅ UDDANNELSERNE I ARBEJDET MED

BØRN I UDSATTE POSITIONER

Arbejdet med at understøtte børn i udsatte positioner er en del af kerneopgaven for almene

daginstitutioner og en integreret del af daginstitutionernes formål. Stort set alle børn – trods

forskellige behov for støtte – går i almene dagtilbud

. I 2021 gik ca. 278.000 børn fra 0 til 6 år

i almene dagtilbud, mens der gik ca. 1.100 børn i særlige dagtilbud efter Servicelovens § 32

Det er derfor vigtigt, at studerende og elever på pædagoguddannelsen og den pædagogiske

assistentuddannelse klædes på til at arbejde relationskompetent med børn i udsatte positioner,

da daginstitutionerne skal kunne understøtte alle børn.

I evalueringen af pædagoguddannelsen fra 2021 fremgår det, at de studerende på de to spe-

cialiseringsområder: dagtilbudspædagogik og skole- og fritidspædagogik, efterspørger flere

kompetencer inden for specialpædagogik. De efterspørger mere viden om og fokus på arbejdet

med børn i udsatte positioner gennem hele uddannelsesforløbet, ligesom de i mødet med børn

i udsatte positioner oplever, at deres faglighed er begrænset

. Dette understøttes i en undersø-

gelse af EVA fra 2020, der viser, at ca. hver femte medarbejder blandt pædagogisk personale i

daginstitutioner i høj grad efterspørger faglig kompetenceudvikling, hvad angår arbejdet med

Rambøll (2022)

Moos-Bjerre & Teknologisk Institut (2022)

Børne og Undervisningsministeriet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik, RESSBU2. Obs. tallene skal læses med forbehold og vurderes at være underestimerede.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2021)

KAPITEL 4.

RELATIONSKOMPETENCE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN OG DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

børn i udsatte positioner

. Dertil peger Rambølls undersøgelse specifikt på, at pædagoger i

daginstitutioner samt studerende og elever på pædagoguddannelsen og den pædagogiske assi-

stentuddannelse efterspørger viden om, hvordan man arbejder relationskompetent med børn i

udsatte positioner

I tråd hermed oplever dagtilbudschefer og PPR-chefer, at der mangler pædagoger med spe-

cialpædagogisk viden og kompetencer, for at daginstitutionerne kan lykkes med at skabe

inkluderende pædagogiske læringsmiljøer for især børn i udsatte positioner. Som det fremgår

af en undersøgelse af EVA fra 2022, kan pædagoger med disse kompetencer i højere grad

arbejde forebyggende og strukturere en hverdag, hvor denne målgruppe kan opleve at trives

og lære som en del af fællesskabet. De peger på, at faglig usikkerhed, dvs. manglende tillid til

egen professionelle formåen i forhold til at støtte børn i udsatte positioner, kan medvirke til, at

pædagogisk personale holder sig tilbage eller mister modet til at varetage arbejdet med denne

målgruppe. Den faglige usikkerhed kan bl.a. komme til udtryk ved, at pædagogisk personale ikke

selv ser de muligheder, de har for at understøtte børn i udsatte positioner

I formandskabet mener vi, at det kalder på en styrkelse af pædagogisk personales specialpæ-

dagogiske kompetencer, herunder relationskompetencer i arbejdet med særligt børn i udsatte

positioner, så pædagogisk personale via pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistent-

uddannelse får mere viden om specialpædagogik og arbejdet med børn i udsatte positioner.

Det er centralt, at der på pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse er

et særskilt fokus på udvikling af specialpædagogiske kompetencer som en del af den almene

pædagogiske faglighed og som specialisering i dagtilbud. Det er vigtigt, da dagtilbudsområdet

har en særlig mulighed for en tidlig indsats i børnefællesskaber for børn i udsatte positioner og

med særlige behov, således at alle børn får forudsætninger for at udvikle sig i trygge relationer

og rummelige børnefællesskaber.

4.3 KOBLING MELLEM TEORI OG PRAKSIS PÅ UDDANNELSERNE

Praktikforløbene fylder meget på både pædagoguddannelsen og på den pædagogiske assi-

stentuddannelse. Studerende på pædagoguddannelsen er sammenlagt i praktik i lidt over en

tredjedel af uddannelsen, som er opdelt i fire praktikforløb, hvor anden og tredje praktik har en

varighed på et halvt år

. Elever på den pædagogiske assistentuddannelse er sammenlagt i

praktik i et år

. Praktik er derfor en væsentlig del af begge uddannelser. Praktikforløbet er en

mulighed for, at de studerende og eleverne kan prøve kræfter med forskellige arbejdspladser

samt få mulighed for at anvende den teoretiske viden i praksis.

Evalueringen af pædagoguddannelsen fra 2021 peger på, at det ikke er lykkedes tilstrækkeligt

for studerende at bygge bro mellem teori og praksis, når de er i praktik under deres uddannel-

sesforløb. Størstedelen af de studerende er dog enige eller meget enige i, at de har opnået et

højt læringsudbytte i deres seneste praktik (77 pct.), men evalueringen peger samtidig på, at der

ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem undervisning og praktik. Evalueringen konklu-

Danmarks Evalueringsinstitut (2020)

Rambøll (2022)

Danmarks Evalueringsinstitut (2022a)

Danmarks Evalueringsinstitut (2022b)

FOA (2022)

KAPITEL 4.

RELATIONSKOMPETENCE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN OG DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

derer desuden, at der er et stort forbedringspotentiale i praktikvejledningen og i samarbejdet

mellem uddannelsesinstitutioner, praktikvejledere og dagtilbud

Dertil fremgår det af Rambølls undersøgelse (2022), at kvaliteten af praktikken og mængden af

praktikvejledning både i løbet af pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddan-

nelse er svingende, og at praktikvejledere ikke formår at understøtte de studerende og elevernes

relationskompetencer under praktikforløbene og skabe sammenhæng mellem teori og praksis.

Både de studerende og elever på pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddan-

nelse samt undervisere på begge uddannelser fremhæver kvaliteten af praktikforløbene som

afgørende for at opbygge relationskompetence i uddannelsesforløbet

. Udfordringen med prak-

tikvejledning underbygges i evalueringen af pædagoguddannelsen fra 2021, hvor det påpeges,

at det langt fra er alle praktikvejledere, som formelt er klædt på til vejledningsopgaven. Tæt på

en femtedel af praktikvejlederne (18 pct.) har ikke gennemført et kompetenceudviklingsforløb i

forbindelse med deres rolle som praktikvejleder, og under halvdelen har taget et diplommodul i

vejledning

Formandskabet mener derfor, at der er behov for et øget fokus på koblingen mellem teori og

praksis på pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, så der skabes

sammenhæng mellem undervisningen og praktikforløbene. Der bør bl.a. være et større fokus

på relationskompetence i praktikforløbene, så de studerende og eleverne får mulighed for at

arbejde med det i praksis under deres uddannelse og opleve progression og udvikling i forhold

til at arbejde relationskompetent. Derudover er det essentielt, at praktikvejlederne klædes på til

at vejlede de studerende og eleverne, således at de kan understøtte dem i at arbejde relations-

kompetent. Relationskompetence bør inddrages specifikt i praktikforløb, praktikvejledning og

praktikbedømmelse.

69 Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2021)

70 Rambøll (2022)

71 Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2021)

KAPITEL 4.

RELATIONSKOMPETENCE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN OG DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

FORMANDSKABET ANBEFALER:

•

At børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren

igangsætter et arbejde om at styrke pædagoguddannelsen og den pædagogiske

assistentuddannelse f.eks. ved, at der oprettes et særskilt fag i relationskompetence

og ved, at relationskompetence behandles systematisk på tværs af uddannelsernes

fag og moduler.

At uddannelses- og forskningsministeren med inddragelse af relevante parter

igangsætter et arbejde med at styrke pædagoguddannelsen ved, at dagtilbudsspe-

cialiseringen får et større fokus på specialpædagogik og arbejdet med børn i udsatte

positioner.

At børne- og undervisningsministeren igangsætter et arbejde med at styrke den

pædagogiske assistentuddannelse ved at øge fokus på specialpædagogik og arbej-

det med børn i udsatte positioner.

At børne- og undervisningsministeren i dialog med øvrige partier afsætter midler i

statslige puljer til efter- og videreuddannelse af pædagogisk personales specialpæ-

dagogiske kompetencer med fokus på børn i udsatte positioner, som daginstitutio-

ner og kommuner kan søge.

At professionshøjskolerne og erhvervsskolerne i samarbejde med de enkelte dagin-

stitutioner og forvaltningerne får større fokus på relationskompetence ifm. praktik-

forløbene. Dette så der skabes øget sammenhæng mellem teorien herom og øvelse

af det i praksis i praktikforløbene. Relationskompetence bør inddrages specifikt i

praktikforløb, praktikvejledning og praktikbedømmelse.

•

KAPITEL 4.

RELATIONSKOMPETENCE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN OG DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

KAPITEL 4.

RELATIONSKOMPETENCE PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN OG DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

BILAG 1.

REFERAT AF MØDE I RÅDET FOR

BØRNS LÆRING D. 23. JANUAR 2023

Formandskabets beretning blev drøftet på et møde i Rådet for Børns Læring den 23. januar

2023. Der er på baggrund af mødet foretaget præciseringer og mindre justeringer af beretnin-

gen. I det følgende gives et resumé af rådets drøftelser på mødet.

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)

kvitterede for en god beretning og

bemærkede, at de særligt er positive over for anbefalingen om en national handlingsplan for

rekruttering af uddannet pædagogisk personale. BUPL bakkede desuden op om vigtigheden af

fokus på de ansattes arbejdsvilkår. I forhold til pædagoguddannelsen udtrykte BUPL enighed

i behovet for at styrke specialpædagogikken på pædagoguddannelsen. Specialpædagogikken

bør være en del af den pædagogiske grundfaglighed, uanset hvilken specialisering af uddannel-

sen, den studerende vælger. BUPL gjorde desuden opmærksom på, at de synes, at betegnelsen

”de pædagogiske grunduddannelser ” er uhensigtsmæssig, da den pædagogiske assistentud-

dannelse og pædagoguddannelsen er to forskellige uddannelser. I forhold til temaet relations-

kompetence udtrykte BUPL bekymring for, at når der fokuseres på relationskompetence, kan

der let komme et individfokus på bekostning af fællesskabet. BUPL bakker i forlængelse heraf

ikke op om, at relationskompetence skal være et selvstændigt fag på pædagoguddannelsen.

Endelig opfordrede BUPL til varsomhed med anvendelse af begrebet ”virkningsfulde indsatser”,

da der er risiko for, at det pædagogiske arbejde bliver for fragmenteret, og at den pædagogiske

dømmekraft bliver sat ud af spil.

Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO)

udtrykte stor tilfredshed med valget af relati-

onskompetence som hovedfokus for beretningen. DLO undrede sig dog over, at der ikke er

medtaget undersøgelser i beretningen, som inkluderer de selvejende dagsinstitutioner. DLO

anerkendte, at formandskabet forholder sig til aftalen om minimumsnormeringer, men de

opfordrede samtidig til, at ressourcespørgsmålet bliver ekspliciteret i anbefalingerne, da det

kræver ressourcer at bringe relationskompetencer i spil. DLO bemærkede, at selvom der er

indgået aftale om minimumsnormeringer, er der generelt sparet på de kommunale budgetter på

dagtilbudsområdet.

FOA

påpegede, at betegnelsen ”dagtilbud” er en samlebetegnelse, hvori dagplejen også indgår.

Der bør derfor være opmærksomhed på, hvornår hhv. betegnelsen daginstitutioner og dagtilbud

anvendes. I forhold til rekrutteringsudfordringerne på dagtilbudsområdet bemærkede FOA, at

der er færre, der vælger dagtilbudsspecialiseringen på pædagoguddannelsen sammenlignet

med de øvrige specialiseringer. FOA påpegede desuden, at der med fordel kan være en tydelige-

re kobling mellem relationskompetence og den styrkede pædagogiske læreplan i beretningen

f.eks. ift. inddragelse af børnenes perspektiver, og at betydningen af børnefællesskaber godt kan

stå klarere i beretningen. Endelig pointerede FOA, at faglig sparring mellem pædagogisk per-

sonale har også betydning for kvaliteten. Det handler således ikke kun om graden af uddannet

personale, men f.eks. også om at have en kultur, der fremmer pædagogisk personales mulighed

for at spare med hinanden.

BILAG 1.

REFERAT AF MØDE I RÅDET FOR BØRNS LÆRING D. 23. JANUAR 2023

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Lederforeningen i BUPL

bemærkede, at det ikke kun er en udfordring at rekruttere pædagogisk

personale til dagtilbud, men det er også en udfordring at rekruttere ledere, og at en del af leder-

ne i daginstitutioner har vanskelige vilkår for at løfte ledelsesopgaven. Lederforeningen i BUPL

efterspurgte et større fokus herpå i beretningen, herunder også fokus på, hvordan man sikrer, at

lederne har tid og kompetencer til at understøtte personalet.

Danske Professionshøjskoler

takkede for beretningen og udtrykte tilfredshed med, at der er

fokus på relationer. Anbefalingerne er lidt ufarlige og kunne med fordel få mere kant. Danske

Professionshøjskoler påpegede, at relationskompetence også er kvaliteten i interaktionen set

ud fra børnenes perspektiv, og at det godt kan stå lidt tydeligere i beretningen. Endvidere blev

det understreget, at det i beretningen bør tydeliggøres, at relationskompetence er centralt ift.

udviklingen af stærke børnefællesskaber. Danske Professionshøjskoler pegede desuden på

vigtigheden af, hvordan pædagoguddannelsen udvikles og var enig med formandskabet i, at

praktikken på uddannelserne er afgørende.

Danske Skoleelever (DSE)

udtrykte ærgrelse over, at børn i dagtilbud ikke indgår i undersøgelsen

fra Rambøll, som formandskabet har fået udarbejdet. At de ikke har været ude og tale med børn

og på den måde fået børnenes perspektiv med. DSE pointerede, at pædagogisk personales

kompetencer til at inddrage børnene og børnenes perspektiv er helt centralt, og at der bør være

fokus herpå i uddannelsen og særligt i praktikdelen.

Forældrenes Landsorganisation (FOLA)

kvitterede for gode anbefalinger, men efterspurgte en an-

befaling om flere ressourcer til daginstitutionerne. FOLA påpegede, at det er en stor udfordring,

at der bliver sparet på området.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

savnede, at børnenes perspektiv tydeligere indgår i beretningen.

Danske Handicaporganisationer (DH)

påpegede, at handicapområdet godt kunne være repræ-

senteret lidt mere i beretningen og ligeledes kunne der med fordel stå noget om overgangen fra

dagtilbud til skole. DH konstaterede, at relationen mellem pædagogisk personale og forældrene

er vigtig, og at der godt kunne stå noget mere om denne relation i beretningen. Endelige be-

mærkede DH, at deltagelsesmuligheder for børn med fordel kunne fremstå tydeligere i beretnin-

gen.

Skole og Forældre

understregede, at hvis de pædagogiske kompetencer, herunder relationskom-

petencer, skal virke, er det afgørende, at der er tilstrækkelig med ressourcer. Det kræver bl.a.

økonomisk prioritering fra kommunerne. Derudover er det afgørende med gode overgange fra

f.eks. dagtilbud til skole, hvor fleksibilitet og barnets behov er i centrum. Skole og Forældre poin-

terede, at det er afgørende med flere pædagoguddannede. Samtidig er der brug for god ledelse;

der er mange vikarer, hvilket skaber mere administration, som tager meget af ledernes tid.

DFIF, DIF og DGI

kvitterede for en god beretning. Det blev påpeget, at man kan lade sig inspirere

af civilsamfundet ved at invitere relevante aktører, f.eks. idrætsledere eller frivillige medhjælpere,

ind i daginstitutionerne for at dele ud af deres erfaringer med at skabe relationer af høj kvalitet.

En ekstra gevinst ved et sådant tiltag kunne være, at nogle af civilsamfundets aktører får blik for

daginstitutionsområdet som en mulig fremtidig arbejdsplads.

BILAG 1.

REFERAT AF MØDE I RÅDET FOR BØRNS LÆRING D. 23. JANUAR 2023

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

Danmarks Lærerforening (DLF)

pointerede, at det er vigtigt, at formandskabet i det fremadrette-

de arbejde har fokus på professionaliseringen af relationskompetence.

OPSAMLING

Formandskabet takkede for input til beretningen og havde følgende bemærkninger:

• Relationskompetence omhandler ikke kun et individfokus, det handler i høj grad også om

fællesskaber, herunder at indgå i og opleve sig som en værdsat del af fællesskabet samt

bidrage til fællesskabet.

• Inddragelse af børnenes perspektiv er centralt i det pædagogiske arbejde, og en del af at

arbejde relationskompetent er netop at tage børnenes perspektiv og oplevelser alvorligt.

• Et godt og tæt forældresamarbejde er en vigtig forudsætning for at kunne skabe et udviklen-

de miljø i daginstitutionerne, hvor børnene trives, og pædagogisk personales relationskom-

petencer kommer i høj grad også i spil i relationen til og i samarbejdet med forældrene.

• Spørgsmålet om tilstrækkelige ressourcer er centralt, men det handler i høj grad også om at

kunne rekruttere kvalificeret og uddannet arbejdskraft.

• En faglig professionel ledelse, som har mulighed for og kompetencerne til at skabe rammer-

ne for stærke professionelle arbejdsfællesskaber, er afgørende for pædagogisk personales

mulighed for at styrke og sætte deres relationskompetence i spil. Derved kan opstå en fæl-

les kultur og ambition blandt pædagogisk personale om at have kvalitet i sit relationsarbejde

med børnene.

BILAG 1.

REFERAT AF MØDE I RÅDET FOR BØRNS LÆRING D. 23. JANUAR 2023

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BILAG 2.

RÅDET FOR BØRNS LÆRINGS

AKTIVITETER I 2022

Formandskabet har i 2022 valgt at have fokus på relationskompetence i daginstitutioner som

en væsentlig del af pædagogisk personales faglighed og en central forudsætning for at udvikle

daginstitutioner af høj kvalitet. Der har i den forbindelse været et særskilt fokus på pædagogisk

personales relationskompetence i arbejdet med børn i udsatte positioner.

For at komme tættere på begrebet relationskompetence har formandskabet fået udarbejdet en

undersøgelse af, hvordan relationskompetence indgår på pædagoguddannelsen og den pæda-

gogiske assistentuddannelse, hvordan udvalgte daginstitutioner arbejder med at understøtte

udvikling af relationskompetence i praksis, og hvad vi ved fra forskning om at styrke pædago-

gisk personales relationskompetence. Undersøgelsen kan findes på rådets hjemmeside:

www.

børns-læring.dk

Derudover har formandskabet haft en kronik om relationskompetence i dagtilbud i Berlingske

den 2. juni 2022. Heri understregede formandskabet bl.a., at børns tilknytning til pædagogisk

personale er afgørende for deres trivsel og udviklingen af stærke fællesskaber. Link til kronikken

kan findes på rådets hjemmeside:

www.børns-læring.dk

Endelig har formandskabet fået produceret en filmpakke bestående af en række korte film

om relationskompetence målrettet praksis i dagtilbud. Filmene spænder bredt fra fokus på,

hvordan pædagogisk personale generelt kan arbejde med relationskompetence, over de ledel-

sesmæssige perspektiver til, hvordan det pædagogisk personale i arbejdet med børn i udsatte

positioner også trækker på stærke relationskompetencer. Filmene kan findes på rådets hjem-

meside:

www.børns-læring.dk

og på www.emu.dk

I 2022 har formandskabet ligeledes været optaget af rekrutteringsudfordringer på dagtilbuds-

området. Der blev afholdt en temadrøftelse om rekruttering til dagtilbud på møde i Rådet for

Børns Læring den 30. maj. Drøftelserne blev indledt af eksterne oplæg med forskellige vinkler

på rekrutteringsudfordringerne. Herefter var der en bred drøftelse i rådet af løsningsmuligheder

for, hvordan rekrutteringsudfordringerne kan løses på kort sigt.

Formandskabet har i det første år været optaget af vigtigheden af dygtige fagprofessionelle og

afholder i forlængelse heraf en konference om ’Børnene og det betydningsfulde pædagogiske

personale i dagtilbud’ den 28. februar 2023. På konference vil formandskabet overrække deres

anbefalinger til børne- og undervisningsministeren, og der vil være oplæg og debat om vigtighe-

den af dygtigt pædagogisk personale og pædagogisk personales relationskompetencer.

Formandskabet blev beskikket i september 2021, og i første år fra september 2021 til decem-

ber 2022 har det været 2 møder i Rådet for Børns Læring og 9 møder i formandskabet.

BILAG 2.

RÅDET FOR BØRNS LÆRINGS AKTIVITETER I 2022

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING FRA FORMANDSKABET

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

LITTERATURLISTE

Bureau 2000 & FOA (2021).

Daginstitutionernes hverdag 2021: Fokus på børn i mistrivsel.

Børne- og Socialministeriet (2018).

Den styrkede pædagogiske læreplan: Rammer og indhold.

Børne- og Undervisningsministeriet (2020).

Ny aftale sikrer minimumsnormeringer, et styrket tilsyn og mere

uddannet pædagogisk personale. 6. december 2020.

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/

dec/201206-ny-aftale-sikrer-minimumsnormeringer-et-styrket-tilsyn-og-mere-uddannet-paedagogisk-personale

Børnerådet (2018).

Pres på ungdomslivet.

Børneindblik. 1/18. 5. årgang. Maj 2018.

Christoffersen, M. N., Højen-Sørensen, A. & Laugesen, L. (2014).

Daginstitutioners betydning for børns udvikling: En

forskningsoversigt.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Dalli, C., White, E. J., Rockel, J., Duhn, I., Buchanan, E., Davidson, S., Wang, B. (2011).

Quality early childhood

education for under-two-year-olds: What should it look like? A literature review.

New Zealand: Ministry of Education.

DAMVAD Analytics (2021).

Behovet for velfærdsuddannede i 2030 – prognose fordelt på landsdele.

DAMVAD

Analytics for Danmarks Professionshøjskoler & Børne- og Undervisningsministeriet

Danmarks Evalueringsinstitut (2017).

Kvalitet i dagtilbud: Pointer fra forskning.

København: Danmarks

Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2018a).

Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø.

København:

Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Evalueringsinstitut (2018b).

Børneperspektiver. EVA TEMA # 11.

København: Danmarks

Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2019).

Alsidig personlig udvikling: viden og inspiration til at arbejde med

læreplanstemaet.

København: Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Evalueringsinstitut (2020).

Faglig kompetenceudvikling i dagtilbud: Første afrapportering fra Viden om

Praksis – OECD’s dagtilbudsundersøgelse 2018.

København: Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Evalueringsinstitut (2021a).

Børn i udsatte positioner. EVA TEMA # 22.

København: Danmarks

Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2021b).

Opsamling af erfaringer gjort under COVID-19 i danske dagtilbud - april til

juni 2020.

Danmarks Evalueringsinstitut (2022a).

Udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner: En national

undersøgelse blandt dagtilbudschefer.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2022b).

Praktik på de fire største professionsbacheloruddannelser: En kortlægning

af rammer og organisering på pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen.

Holbæk: Danmarks

Evalueringsinstitut

Danmarks Evalueringsinstitut (2022c).

Børn i udsatte positioner i dagtilbud: National kortlægning af kommuners

understøttende arbejde.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Statistik (2022).

FRDK122: Befolkningsfremskrivning 2022 for hele landet efter herkomst, køn og alder.

14. december 2022.

Finansministeriet (2022).

Økonomisk Analyse: Mekaniske fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter

velfærdsmedarbejdere.

København, september 2022.

BILAG 2.

LITTERATURLISTE

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

BERETNING FRA FORMANDSKABET

FOA (2022).

Pædagogisk assistent-uddannelse (PAU).

https://www.foa.dk/raad-regler/uddannelse/i-gang-med-uddannelse/paedagogisk-assistent

Holstein, B. E., Henriksen, T. B., Rayce, S. B., Ringsmose, C., Skovgaard, A. M., Teilmann, G. K. Væver, M.S (2021).

Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn.

København: Vidensråd for Forebyggelse

Klinge, L. & Brandt, T. (2022).

Pædagogens relationskompetence: Kendetegn og betingelser (1).

København:

Akademisk Forlag.

Københavns Universitet (2021).

200 pædagoger efteruddannes til at styrke små børns følelsesliv.

200 pædagoger efteruddannes til at styrke små børns følelsesliv – Københavns Universitet (ku.dk)

Momentum (2021).

Flere og flere børn i dagtilbud har brug for særlig indsats. 13 (12).

København: KL.

Moos-Bjerre & Teknologisk Institut (2022).

Evaluering af den pædagogiske assistentuddannelse.

Maj 2022.

Rambøll (2022).

Undersøgelse af relationskompetencer i dagtilbud.

September 2022.

Rambøll & Ren Viden ved Camilla Dyssegaard (2020).

Betydningsfulde faktorer for 0-6-årige børns udvikling.

Tænketanken DEA og LEGO Fonden.

Ringsmose, C. & Svindt, L. (2019).

Virkningsfuldt Pædagogisk Arbejde i Dagtilbud.

DPU, Aarhus Universitet.

Statens Institut for Folkesundhed (2018).

Skolebørnsundersøgelsen 2018: Helbred, trivsel og sundhedsadfærd

blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i Danmark.

København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2022a).

Rekrutteringssurvey: Rapport, juni 2022.

Juni 2022.

https://star.dk/media/21254/rekrutteringssurvey-juni-2022.pdf

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2022b).

Rekrutteringssurveys.

17. november 2022.

https://star.dk/

viden-og-tal/udvikling-paa-arbejdsmarkedet/rekrutteringssurveys/

Tænketanken DEA (2022).

Det pædagogiske personale og kvaliteten af interaktioner.

København: Tænketanken

DEA.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2021).

Evaluering af pædagoguddannelsen:

Samlet rapport.

UddannelsesGuiden (2022a).

Pædagog.

27. juli 2022. Børne- og Undervisningsministeriet.

https://www.ug.dk/

uddannelser/professionsbacheloruddannelser/paedagogiskeuddannelser/paedagog

UddannelsesGuiden (2022b).

Den Pædagogiske Assistentuddannelse.

3. oktober 2022. Børne- og

Undervisningsministeriet.

https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser/omsorgsundhedogpaedagogik/

den-paedagogiske-assistentuddannelse

BILAG 2.

LITTERATURLISTE

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

BERETNING

FRA FORMANDSKABET

Februar 2023

Udgivet af:

Formandskabet for

Rådet for Børns Læring

Foto: Büro Jantzen

Grafisk produktion:

Stibo Complete

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 66: Beretning fra formandskabet for Rådet for Børns Læring 2022

FORMANDSKABET FOR

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, hvis opgaver og sammen-

sætning er fastsat i folkeskoleloven. Rådet ledes af et formandskab,

hvis medlemmer er: Else Sommer (formand), Nanna Lohman, Helle

Bjerg, Mads Meier Jæger, Jens-Peter Thomsen, Marco Damgaard,

Anette Lykke.

Rådet for Børns Læring skal blandt andet følge, vurdere og rådgive

børne- og undervisningsministeren om det faglige niveau, den pæda-

gogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen

og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel,

udvikling og læring i dagtilbud.