Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 65
Offentligt
UDKAST
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del - Bilag 65
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens
længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24
og afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)
§1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.
marts 2019 og § 1 i lov nr. 288 af 21. juni 2022, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
I
§ 16 e, stk. 1,
ændres »2022/23« til: »2023/24«.
2.
I
§ 40, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 57 d, stk. 5« til: »§ 57 d, stk. 4«.
3.
I
§ 40, stk. 7, 3. pkt.,
ændres »2022/23« til: »2023/24«.
4.
I
§ 40 a, stk. 2,
ændres »eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og
handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4« til: »eventuelle handlingsplaner, jf. § 57
d, stk. 3«.
5.
I
§ 44, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 57 d, stk. 4« til: »§ 57 d, stk. 3«.
6.
I
§ 57 d, stk. 2,
ændres »udtrækker årligt en udviklingsliste over« til: »op-
lyser årligt kommunalbestyrelsen om«.
7.
§ 57 d, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-6 bliver stk. 3-5.
8.
I
§ 57 d, stk. 5,
som bliver stk. 4, og
§ 57 d, stk. 6,
som bliver stk. 5,
ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
9.
§ 57 d, stk. 7,
ophæves.
§2
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1. august 2023.
Stk. 3.
§ 16 e i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5.
oktober 2022, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 40, stk. 7, 3. pkt.,
i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2024.
2
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fuld afkortning af skoleugens længde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Målsætningen om fuld kompetencedækning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Afskaffelse af udviklingslisten m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Lovens gyldighedsperiode
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget vil udmønte en aftale af 10. februar 2023 mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om forlængelse
af de udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2023/24 og
skoler med bekymrende kvalitet.
I indeværende og foregående skoleår har kommuner og skoler midlertidig
frihed til at afkorte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende
undervisning (UUV) til andre aktiviteter i undervisningen, der udløser et
tilsvarende personaleforbrug, fx to-voksenordninger, undervisning i små
hold eller turboløb. Herudover har kommunerne haft mulighed for at fravige
målsætningen om fuld kompetencedækning. Fuld kompetencedækning in-
debærer, at 95 pct. af alle timer skal varetages af en lærer med undervis-
ningskompetence i de fag, de underviser i. Fravigelsen af målsætningen om
fuld kompetencedækning giver mulighed for, at klasserne i højere grad kan
have de samme lærere i løbet af skoledagen. De nævnte muligheder bortfal-
der med udgangen af skoleåret 2022/23.
Skolerne og kommunerne har i de forgangne skoleår sat stor pris på friheden
til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening
for eleverne. Regeringen og forligspartierne mener på den baggrund, at der
er god grund til at forlænge de udvidede frihedsgrader, så de også gælder i
det kommende skoleår.
Med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedøm-
melsessystem i folkeskolen indgået af den daværende regering og partierne
i folkeskoleforligskredsen blev det aftalt, at folkeskoler med bekymrende
kvalitet årligt skulle udtrækkes til en udviklingsliste, at kommunerne skal
udarbejde en udviklingsplan for de skoler, som er omfattet af listen, og en-
delig at Børne- og Undervisningsministeriet skulle fastsætte indikatorerne
på baggrund af dialog med parterne i Sammen om skolen, som udviklings-
listen vil skulle udtrækkes på baggrund af. Sammen om skolen er et natio-
nalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, og bag samarbejdet står
4
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
regeringen, folkeskoleforligskredsen, Danmarks Lærerforening, Skolele-
derforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og
Børne- og Kulturchefforeningen. De regler, som blev gennemført i folke-
skoleloven for at udmønte aftalen, har været gældende fra den 1. august
2022. Formålet med udviklingslisten er at opdage skoler med kvalitetsud-
fordringer hurtigt, så der kan sættes ind med relevante tiltag for tidligt at
vende udviklingen.
Regeringen og forligspartierne har den 10. februar 2023 indgået aftale om
at fjerne kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for
skoler, der er omfattet af udviklingslisten. Der er endvidere enighed om, at
Børne- og Undervisningsministeriet i stedet skal meddele kommunalbesty-
relserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvalitet, at det
forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af
de pågældende skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bu-
reaukrati og hermed være et første skridt i forhold til at understøtte ambiti-
onen om at frisætte folkeskolen. Regeringen og forligspartierne er endelig
enige om, at betegnelsen ”udviklingslisten” udgår, da formålet med initiati-
vet ikke er at lave en samlet oversigt, men derimod at kommunalbestyrelsen
skal sætte ind over for de konkrete skoler med bekymrende kvalitet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fuld afkortning af skoleugens længde
2.1.1. Gældende ret
Den samlede årlige undervisningstid i børnehaveklassen og i 1.-9. klasse –
mellem 1.110 og 1.400 timer – er fastsat i folkeskolelovens § 14 b, og det
samlede antal årlige undervisningstimer – mellem 600 og 990 timer – er
fastsat i folkeskolelovens § 16 og bilag 1. Differencen mellem disse timetal
udfyldes af understøttende undervisning og pauser, som er en del af elever-
nes samlede årlige undervisningstid.
Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, suppleres undervisningen i folkesko-
lens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, således af under-
støttende undervisning. Den understøttende undervisning skal efter loven
anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb
og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i fol-
keskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og
trivsel.
5
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, jf. Folke-
tingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 226 som fremsat, side 19, at formå-
let med den understøttende undervisning er at fungere som fleksibel under-
visningstid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil skulle an-
vende til at skabe variation i hele skoledagen. Det fremgår endvidere af for-
arbejderne, side 20, at klassens tid fortsat vil skulle indgå i den understøt-
tende undervisning.
Det bemærkes, at der efter praksis skal afsættes ca. en time til klassens tid i
den ugentlige undervisning.
Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for
så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reg-
lerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og
på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår med henblik på
yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved
hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udta-
lelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under
samme betingelser som i stk. 1 godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og
3, for specialklasser eller specialskoler.
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens
godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis. Efter folkeskolelovens § 16 b,
stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om
en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i
skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstil-
bud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra foræl-
drene.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at
fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klas-
setrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre
aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.
Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer.
Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kom-
munalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt
angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en
6
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b,
stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det
pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse
fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningsti-
den kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der
på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende
undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed
for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.
Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i folkeskolelo-
vens § 16 e, indført.
Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16
e, forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.
Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt
angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en
mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret
2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre
aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen,
hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens
faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebesty-
relsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk.
1 gives årgangs- eller klassevis.
Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelserne i § 14 b, stk.
1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunal-
bestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk.
7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører,
uden særskilt betaling fra forældrene.
Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i fol-
keskolelovens § 16 b og § 16 d. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at
vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde der ønskes be-
nyttet.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte
skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikres en
fortsat god trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.
7
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 10. fe-
bruar 2023 indgået aftale om at forlænge muligheden for at konvertere al
understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre akti-
viteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, skal
forlænges, sådan at denne mulighed også gælder for skoleåret 2023/24. Det
kan give mulighed for tolærer- og tovoksenordninger, flere fagtimer, hold-
dannelse eller turboløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er et egnet
redskab til at understøtte elevernes faglige udvikling. Konverteringen af un-
derstøttende undervisning forudsætter således fortsat, at de frigivne perso-
naleressourcer fortsat bliver på skolen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår
fra 2022/23 til 2023/24 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e, stk. 1.
Med dette forslag vil kommunerne fortsat i skoleåret 2023/24 have mulig-
hed for at afkorte skoleugens længde med al tiden til understøttende under-
visning, så det bliver muligt for skolerne at prioritere andre aktiviteter, der
udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolen vur-
derer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling.
Det kunne f.eks. være til tolærer- og andre tovoksenordninger, flere fagti-
mer, holddannelse eller turboforløb i udvalgte fag. Det betyder, at skolen vil
skulle finde tid til de aktiviteter, der normalt indgår i klassens tid, i den fag-
opdelte undervisning.
Derudover vil der – ligesom ved andre beslutninger om afkortning af skole-
ugens længde – skulle tilbydes eleverne plads i skolens skolefritidsordning
eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den sam-
lede undervisningstid vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Konverteringen af understøttende undervisning vil forudsætte, at de frigivne
personaleressourcer bliver på skolen og bruges i undervisningen. De fri-
givne ressourcer vil således ikke kunne overføres til et eventuelt fritidstil-
bud, som eleverne måtte være indskrevet i, og medgå til finansiering af den
øgede åbningstid.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at afkorte sko-
leugens længde efter ansøgning fra skolens leder, som forinden har indhen-
tet en udtalelse fra skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i denne for-
bindelse samtidig skulle tage stilling til finansieringen af den øgede åbnings-
tid i elevernes fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere be-
slutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.
8
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
For nærmere om fuld afkortning af skoleugens længde henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompeten-
cedækning
2.2.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre,
at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læ-
reruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag,
som de underviser i (kompetencedækning).
Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2.
pkt., i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsmi-
nisteren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.
Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3.
pkt., indført. Bestemmelsen indebar, at kommunerne i skoleåret 2021/22 fik
mulighed for generelt at fravige kompetencedækningsmålsætningen.
Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3. pkt.,
forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen end-
videre beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i sko-
leåret 2022/23.
Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79, i lov nr. 1640 af
26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019,
ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881.
af 21. juni 2022.
Det fremgår af forarbejderne til ændringen af bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2018-19 (1. samling), A, L 226 som fremsat, side 26 f, at der ved
fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene va-
retages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linje-
fag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en til-
svarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Det fremgår end-
videre, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundskolens fag-
række, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske praktiske/mu-
siske valgfag i 7.-8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse.
Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes andre valg-
fag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.
9
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige bestemmelse, jf.
Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at fuld
kompetencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere af
forarbejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende
2013-14, Tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbestyrelsen i
helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren
kan beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i forhold til en
eller flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat i lo-
vens forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen også gælder på sko-
leniveau.
Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter
folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564
af 7. maj 2019 være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal
sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er
mindst 90 pct. i 2021.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte
skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikre den
gode trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 10. fe-
bruar 2023 indgået aftale om at forlænge denne frihedsgrad, sådan at den
også gælder for skoleåret 2022/23. Det vil betyde, at skolerne får mulighed
igen i det kommende skoleår for at fravige målsætningen om, at lærerne skal
have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (målsætningen om
fuld kompetencedækning). Det vil fortsat give skolerne en større grad af
frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn, fx ”få-lærere princippet”,
så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår
fra 2022/23 til 2023/24 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 7.
Med forslaget får kommunerne i skoleåret 2023/24fortsat mulighed for at
fravige kompetencedækningsmålsætningen, så skolerne kan fortsætte med
at prioritere pædagogiske hensyn, f.eks. ”få-lærere-princippet”, hvor klas-
serne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om at fravige
kompetencedækningsmålsætningen, da målsætningen som udgangspunkt
10
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
gælder på kommuneniveau. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere be-
slutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.
For nærmere om målsætningen om fuld kompetencedækning henvises til
lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.3. Afskaffelse af udviklingsplanen m.v.
2.3.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, gennemfører kommunalbestyrelsen år-
ligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder. Det følger af folkeskole-
lovens § 40 a, stk. 2, at samtalen inddrager resultaterne fra obligatoriske test,
jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og hand-
lingsplaner, jf. 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere udviklingssamtaler.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-
22, A, L 174 som fremsat, side 33, at skoleudviklingssamtalerne vil skulle
gennemføres årligt. Den nærmere tilrettelæggelse vil skulle fastlægges lo-
kalt. Det fremgår endelig, at det vil være op til kommunalbestyrelsen at be-
slutte, hvornår på året samtalerne gennemføres. Dette vil ifølge bestemmel-
sen forarbejder f.eks. afhænge af, hvornår i skolernes og skolevæsenets års-
planlægning det giver bedst mening at have en samtale om skolernes udvik-
lings- og indsatsområder. I forarbejderne bemærkes det endvidere, at der
ikke vil være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen planlægger at
gennemføre skoleudviklingssamtaler hyppigere end en gang om året.
Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, udtrækker børne- og undervisningsmi-
nisteren årligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styr-
ket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kva-
litet. Herudover kan børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelo-
vens § 57 d, stk. 7, fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder
om tidspunktet for udtræk af listen, om udvælgelseskriterier og om sagsbe-
handling og klager i forbindelse med udtræk af listen.
Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen for skoler
omfattet af stk. 2, udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik
på forbedring af skolens kvalitet.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-
22, A, L 174 som fremsat, side 17 f, at det vil være kommunalbestyrelsernes
ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og
på den baggrund sikre den fornødne forbedring af de pågældende skolers
resultater. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelserne vil derfor
11
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
skulle udarbejde en udviklingsplan for hver enkelt skole på listen, som kan
indgå i kommende skoleudviklingssamtaler, jf. ovenfor. En udviklingsplan
vil ifølge forarbejderne kunne indeholde en redegørelse for de forhold, der
begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre
kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en
tidsplan for forbedringerne.
Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2021-22, A, L 174 som fremsat, side 37 f, at udviklingsplanen vil skulle
indeholde initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet, jf. kom-
munalbestyrelsens beslutning om niveauet herfor. En udviklingsplan vil så-
ledes kunne indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbej-
delsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem
der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan for for-
bedringerne. Udviklingsplanen kan omfatte tiltag både i og uden for den
udtagne skole, herunder om f.eks. forpligtende samarbejder på skoleleder-
niveau, partnerskaber mellem skoler, ændringer af skolens rammevilkår
m.v.
Reglerne har været gældende fra 1. august 2022.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedøm-
melsessystem i folkeskolen indgået i folkeskoleforligskredsen blev det be-
sluttet, at folkeskoler med bekymrende kvalitet årligt udtrækkes til en ud-
viklingsliste, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler,
som er omfattet af listen, og endelig at Børne- og Undervisningsministeriet
skal fastsætte indikatorerne i samarbejde med parterne i Sammen om skolen,
som udviklingslisten vil skulle udtrækkes på baggrund af.
Sammen om skolen er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for fol-
keskolen, og bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen,
Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever,
Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. Formålet
med udviklingslisten er at opdage skoler med kvalitetsudfordringer hurtigt,
så der kan sættes ind med relevante tiltag for tidligt at vende udviklingen.
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har den 10. februar 2023
indgået aftale om, at betegnelsen ”udviklingslisten” skal udgå af folkesko-
leloven, da formålet med initiativet ikke er at lave en samlet oversigt, men
derimod at kommunalbestyrelsen sætter ind over for de konkrete skoler med
bekymrende kvalitet.
12
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen er herudover enige om
at fjerne kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for
skoler, der er omfattet af udviklingslisten. Der er endvidere enighed om, at
Børne- og Undervisningsministeriet i stedet skal meddele kommunalbesty-
relserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvalitet, at det
forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af
de pågældende skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bu-
reaukrati og hermed være et første skridt i forhold til at understøtte ambiti-
onen om at frisætte folkeskolen. Det afgørende er, at kommunerne er sit
ansvar bevidst og selv sætter de nødvendige initiativer i gang.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund at ændre folkeskolelovens
§ 57 d, stk. 2,
således at »udtrækker årligt en udviklingsliste over« ændres til »oplyser år-
ligt kommunalbestyrelsen om«.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt op-
lyser kommunalbestyrelsen om, hvilke folkeskoler i kommunen, der har be-
hov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende
dårlig kvalitet.
Formålet med orienteringerne af kommunalbestyrelserne vil være at sikre,
at der tidligt kommer fokus på de skoler, der har bekymrende kvalitet, i de
enkelte kommuner. Det vil således være hensigten, at oplysningerne skal
være et arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som dermed kan etablere
en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med henblik på at
understøtte en positiv udvikling på skolen.
Ved orienteringerne vil børne- og undervisningsministeren henvise kommu-
nalbestyrelserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvali-
tet, til, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og
udviklingen af de pågældende skoler.
De konkrete datakilder og grænseværdier for bekymrende kvalitet fastsættes
løbende af Børne- og Undervisningsministeriet, blandt andet med udgangs-
punkt i så vidt muligt at identificere folkeskoler og afdelinger af folkeskoler,
der på sigt er i risiko for at blive udtaget i kvalitetstilsynet på folkeskoleom-
rådet, jf. § 57 d, stk. 1. Dermed sættes der netop fokus på folkeskoler, der
har behov for styrket opmærksomhed om deres udvikling for at undgå ved-
varende dårlig kvalitet, jf. § 57 d, stk. 2.
Det foreslås herudover at ophæve bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d,
stk. 3, om udarbejdelse af en udviklingsplan.
13
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Ophævelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af
stk. 2 ikke vil have pligt til at udarbejde en udviklingsplan med initiativer
med henblik på forbedring af skolens kvalitet.
Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en
orientering fra børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens §
57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, skal give anled-
ning til.
Antallet af skoler med bekymrende kvalitet forventes at omfatte op til ca.
10 pct. af landets skoler, herunder også skoler, der allerede er i kvalitetstil-
syn hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet efter folkeskolelovens
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen i § 57 d, stk. 7, ophæves.
Ophævelsen vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke fast-
sætter nærmere regler om orienteringen af kommunalbestyrelserne, herun-
der om tidspunktet herfor, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling
og klager m.v.
Ophævelse skyldes, at det ikke vil være nødvendigt at fastsætte nærmere
regler om orienteringen af kommunalbestyrelsen og om sagsbehandling i
denne forbindelse, når orienteringerne efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2,
som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, ikke vil have karakter af en
afgørelse, og derfor ikke vil være omfattet af de forvaltningsretlige regler
om f.eks. partshøring og krav om genoptagelse.
For nærmere om afskaffelse af udviklingsplanen m.v. henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 2 og 4-9, og bemærkningerne hertil.
2.4. Lovens gyldighedsperiode
Formålet med lovforslaget er at forlænge de udvidede frihedsgrader om fuld
kompetencedækning og konverteringen af den understøttende undervisning
i folkeskolen i skoleåret 2023/24.
De gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt.,
ophæves automatisk den 1. august 2023, hvorefter reglerne om de udvidede
frihedsgrader om fuld kompetencedækning og konverteringen af den under-
støttende undervisning i folkeskolen bortfalder.
Det foreslås derfor, at lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, vil skulle træde i kraft
den 1. august 2023.
14
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
De øgede frihedsgrader gives alene midlertidigt med henblik at skabe flek-
sibilitet og frihed for de enkelte skoler, således at der skabes rammer til at
løfte fagligheden og sikre den gode trivsel for både elever og ansatte i fol-
keskolen.
Det foreslås derfor, at reglerne alene skal gælde for skoleåret 2023/24, og at
der indsættes en solnedgangsklausul, hvorefter bestemmelserne ophæves
den 1. august 2024. Forslaget vil indebære, at de ændringer af folkeskolelo-
ven, der forlænges med lovforslagets § 1, automatisk ophæves, medmindre
Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og in-
den da vedtager dette ved lov.
Herved understreges det, at loven alene vil finde anvendelse i skoleåret
2023/24. Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil betyde, at retstilstanden
forud for lovændringerne genindtræder.
For nærmere om ikrafttræden og ophævelse henvises til lovforslagets § 2,
stk. 1-3, og bemærkningerne hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
De muligheder, som gives med lovforslaget, og skal give skoler og kommu-
ner frihed til at prioritere deres ressourcer, så de bedst muligt understøtter
elevernes faglige og personlige udvikling, vurderes at understøtte delmål
4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfø-
rer gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i
høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige for så vidt angår de dele, som vedrører fuld af-
kortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedæk-
ning.
Det bemærkes, at kommunerne selv vil skulle tilvejebringe den nødvendige
finansiering, hvis der træffes beslutning om at afkorte skoleugens længde
efter lovforslagets § 1, nr. 1, og der derved opstår et øget pasningsbehov.
Kommunerne vil på tilsvarende vis selv skulle finansiere eventuelle øvrige
omkostninger forbundet med anvendelsen af de muligheder, som lovforsla-
get vil medføre, ligesom kommunerne inden for rammerne af de foreslåede
bestemmelser vil kunne disponere over de ressourcer, der frigøres ved brug
af de muligheder, som lovforslaget vil give.
15
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Lovforslaget medfører kommunale mindreopgaver som følge af afskaffelse
af krav om udarbejdelse af udviklingsplaner. På dette punkt vurderes lov-
forslaget at frigøre 8 mio. kr. årligt i kommunerne. Det forudsættes, at de
kommunale budgetter ikke tilpasses i 2023, men at midlerne frigøres fra
2024 og frem.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser implementeringskonse-
kvenser for staten på dette punkt.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal DUT-for-
handles med KL.
Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning
ikke er relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar 2023 til den 16.
marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.: Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Le-
derforening, Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerå-
det, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fælles-
udvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private
Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,
Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk
16
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymna-
sier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske
Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Besty-
relserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske
Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske
SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –Bestyrelserne, Danske Underviseror-
ganisationers Samråd, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicap-
området (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprach-
verein für Nordschleswig, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervs-
skolelederne, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Fag og Arbejde, For-
eningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, For-
eningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fag-
skoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet,
Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, Frisko-
lerne, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerfor-
ening, HK/Kommunal, HK/Stat, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menne-
skerettigheder, Justitia, KL, Kraka, LandboUngdom, Landdistrikternes Fæl-
lesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbesty-
relsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler
i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for
førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisa-
tionen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for sociale til-
bud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd
for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes
Centralorganisation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge om-
kring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Netværket for kost-
afdelinger, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Lands-
forening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rigsrevisio-
nen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi-
onsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark,
Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selvejende og private instituti-
oners forening (Spifo), Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpæ-
dagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne,
Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening.
17
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
2666475_0018.png
UDKAST
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Kommunale mindreudgifter på 8 mio. Ingen
konsekvenser for kr. fra 2024 og frem.
stat, kommuner
og regioner
Implemente-
Det forudsættes at de kommunale bud- Ingen
ringskonsekven- getter i 2023 ikke tilpasses, men at
ser for stat, kom- mindreudgifterne indtræder fra 2024
muner og regio- og frem.
ner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljø- og natur- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Ingen
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
Ja
Nej
18
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
2666475_0019.png
UDKAST
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
x
19
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 16 e, stk. 1, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrel-
sen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige
reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i
skoleåret 2022/23, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæg-
gelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i un-
dervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at
sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse
fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
I henhold til folkeskolelovens § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens god-
kendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.
Det følger af folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, at fraviges bestemmelserne i §
14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunal-
bestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk.
7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører,
uden særskilt betaling fra forældrene.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at folkeskolelovens
§ 16 e, stk. 1-3,
videreføres i overensstem-
melse med gældende ret, sådan at den forlænges til at gælde for skoleåret
2023/24.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e, foreslås ophævet
med udgangen af skoleåret 2023/24, jf. lovforslagets § 2, stk. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 40, stk. 5, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrel-
sen, med undtagelse af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompeten-
cen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34,
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
stk. 3, og § 57 d, stk. 5, helt eller delvis delegere sine beføjelser efter folke-
skoleloven til skolebestyrelserne.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 40, stk. 5, 1. pkt.,
ændres fra »§ 57 d, stk.
5« til »§ 57 d, stk. 4«.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.
7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver
stk. 3-5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at folkeskolelovens
§ 40, stk. 7, 3. pkt.,
hvorefter kommunal-
bestyrelsen kan beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i
henhold til bestemmelsens 1. pkt. i skoleåret 2022/23, videreføres i overens-
stemmelse med gældende ret, sådan at den forlænges til at gælde for skole-
året 2023/24.
Den foreslåede ændring betyder, at § 40, stk. 7, 3. pkt. også har virkning i
skoleåret 2023/24.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 3. pkt., foreslås
ophævet med udgangen af skoleåret 2023/24, jf. lovforslagets § 2, stk. 3, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende § 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven skal kommunalbestyrel-
sen årligt gennemføre en skoleudviklingssamtale med skolens leder.
Efter den gældende § 40 a, stk. 2, i folkeskoleloven inddrages resultaterne
fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. §
57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere
skoleudviklingssamtaler, i samtalerne.
Det foreslås, at folkeskolelovens
§ 40 a, stk. 2,
ændres, så »eventuelle ud-
viklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4« ændres
til »eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3«.
21
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det foreslåede vil indebære, at en eventuel udviklingsplan, jf. folkeskolelo-
vens § 57 d, stk. 3, ikke vil skulle inddrages i kommunalbestyrelsens årligt
skoleudviklingssamtale med skolens leder.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.
7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves. Der vil således ikke længere være pligt
til at udarbejde en udviklingsliste, og der derfor heller ikke anledning til at
inddrage den i skoleudviklingssamtalen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 44, stk. 1, 1. pkt., i folkeskoleloven udøver skolebestyrelsen sin virk-
somhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter,
jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4, og fører i
øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale-
og elevsager.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 44, stk. 1, 1. pkt.,
ændres fra »§ 57 d, stk.
4« til »§ 57 d, stk. 3«.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.
7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver
stk. 3-5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende § 57 d, stk. 2, i folkeskoleloven udtrækker børne- og
undervisningsministeren årligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der
har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå ved-
varende dårlig kvalitet.
Det foreslås, at folkeskolelovens
§ 57 d, stk. 2,
ændres, således at »udtræk-
ker årligt en udviklingsliste over« ændres til »oplyser årligt kommunalbe-
styrelsen om«.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt op-
lyser kommunalbestyrelsen om de folkeskoler, der har behov for styrket op-
mærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.
22
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Hvor børne- og undervisningsministeren efter de gældende regler skal ud-
trække en samlet liste over folkeskoler med bekymrende kvalitet, som udle-
veres til alle kommunalbestyrelser, vil børne- og undervisningsministeren
efter lovforslaget i stedet meddele kommunalbestyrelserne i de kommuner,
som måtte have folkeskoler med bekymrende kvalitet, at det forventes, at de
sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende
skoler.
Formålet med orienteringerne af kommunalbestyrelserne vil være at sikre,
at der tidligt kommer fokus på de skoler, der har bekymrende kvalitet, i de
enkelte kommuner. Det vil således være hensigten, at oplysningerne skal
være et arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som dermed kan etablere
en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med henblik på at
understøtte en positiv udvikling på skolen.
De folkeskoler, der vil skulle gives orientering til kommunalbestyrelsen om,
vil skulle udvælges på baggrund af objektive udvælgelseskriterier eller in-
dikatorer, der viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer
med kvaliteten.
Ved udvælgelsen af indikatorer vil der kunne lægges vægt på, hvorvidt den
enkelte skole er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkesko-
lelovens § 57 d, stk. 1, således at orienteringen også giver skoler og kom-
muner anledning til at arbejde med at forbedre kvaliteten, før den bliver
vedvarende dårlig.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der kan blive behov for at bruge eksi-
sterende, mindre målrettede indikatorer, da det kan vise sig nødvendigt at
udvikle de nødvendige indikatorer, før det bliver muligt at anvende mere
målrettede indikatorer.
Det bemærkes endvidere, at der ikke aktuelt er udviklet indikatorer, der vil
kunne benyttes til at udvælge specialskoler, som ikke løfter eleverne som
forventet, og som har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling
for at undgå vedvarende dårlig kvalitet. Disse skoler vil derfor ikke indled-
ningsvis kunne blive omfattet af orienteringerne. Det er dog hensigten, at
disse skoler og andre specialtilbud i fremtiden vil skulle kunne omfattes.
Endvidere bemærkes, at der aktuelt ikke er mulighed for at adskille elever i
specialtilbud fra elever i almentilbud i alle opgørelser. Det er hensigten, at
det skal være muligt at adskille elever i specialklasse fra elever i almenklas-
ser i flere opgørelser, hvor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt, f.eks.
i opgørelsen af resultater fra de nationale test.
23
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det bemærkes herudover, at det i perioden frem til skoleåret 2026/27, hvor
Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil skulle gennemføres første gang,
jf. folkeskolelovens § 13 a, kun vil være muligt at anvende resultater fra test
i overgangsperioden, og at der både med hensyn til anvendelsen af testre-
sultater og testresultater korrigeret for socioøkonomisk baggrund vil blive
tale om databrud både ved overgangen til test i overgangsperioden fra og
med skoleåret 2022/23 og ved overgangen til Folkeskolens Nationale Fær-
dighedstest fra og med skoleåret 2026/27.
De konkrete datakilder og grænseværdier for bekymrende kvalitet fastsættes
løbende af Børne- og Undervisningsministeriet, blandt andet med udgangs-
punkt i så vidt muligt at identificere folkeskoler og afdelinger af folkeskoler,
der på sigt er i risiko for at blive udtaget i kvalitetstilsynet på folkeskoleom-
rådet, jf. § 57 d, stk. 1. Dermed sættes der netop fokus på folkeskoler, der
har behov for styrket opmærksomhed om deres udvikling for at undgå ved-
varende dårlig kvalitet, jf. § 57 d, stk. 2.
Det bemærkes, at orienteringer til kommunalbestyrelser om folkeskoler, der
har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå ved-
varende dårlig kvalitet, ikke vil have karakter af en afgørelse, og derfor ikke
vil være omfattet af de forvaltningsretlige regler om f.eks. partshøring og
krav om genoptagelse.
Ved orienteringerne vil børne- og undervisningsministeren henvise kommu-
nalbestyrelserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvali-
tet, til, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og
udviklingen af de pågældende skoler.
Børne- og Undervisningsministeriet kan tilbyde udpegede folkeskoler at
deltage i understøttende aktiviteter. De understøttende aktiviteter vil bl.a.
kunne omfatte faciliterende netværk på tværs af skoler, webinarer, temadage
m.v.
Det eksisterende kvalitetstilsyn på folkeskoleområdet, jf. § 57 d, stk. 1, va-
retages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som også forventes at va-
retage orienteringer af kommunalbestyrelser om folkeskoler, der har behov
for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dår-
lig kvalitet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
24
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Efter den gældende § 57 d, stk. 3, i folkeskoleloven skal kommunalbesty-
relsen, for skoler omfattet af stk. 2, udarbejde en udviklingsplan med initia-
tiver med henblik på forbedring af skolens kvalitet.
Det foreslås, at folkeskolelovens
§ 57 d, stk. 3,
ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af
stk. 2 ikke vil have pligt til at udarbejde en udviklingsplan med initiativer
med henblik på forbedring af skolens kvalitet.
Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en
orientering fra børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens §
57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, skal give anled-
ning til.
Ved orienteringerne efter bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2,
som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, vil børne- og undervisnings-
ministeren henvise kommunalbestyrelserne i de kommuner, som har skoler
med en bekymrende kvalitet, til, at det forventes, at de sætter fokus på ar-
bejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.
Det vil således være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling til kva-
liteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den
fornødne forbedring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter den gældende § 57 d, stk. 5, 1. pkt., i folkeskoleloven skal handlings-
planen efter stk. 4 drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stil-
ling til handlingsplanen, herunder opfølgning herpå.
Efter den gældende § 57 d, stk. 6, 1. pkt., i folkeskoleloven kan ministeren
træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-
årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte hand-
lingsplan, jf. stk. 4.
Det foreslås, at henvisningerne i
§ 57 d, stk. 5,
som bliver stk. 4, og
§ 57 d,
stk. 6,
som bliver stk. 5, ændres fra »stk. 4« til »stk. 3«.
Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr.
7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver
stk. 3-5.
25
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter den gældende § 57 d, stk. 7, i folkeskoleloven kan børne- og under-
visningsministeren fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder
om tidspunktet for udtræk af listen, om udvælgelseskriterier og om sagsbe-
handling og klager i forbindelse med udtræk af listen.
Det foreslås, at
§ 57 d, stk. 7,
ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke fast-
sætter nærmere regler om orienteringen af kommunalbestyrelserne, herun-
der om tidspunktet herfor, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling
og klager m.v.
Den foreslåede ophævelse skyldes, at det ikke vil være nødvendigt at fast-
sætte nærmere regler om orienteringen af kommunalbestyrelsen og om sags-
behandling i denne forbindelse, når orienteringerne efter folkeskolelovens §
57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, ikke vil have
karakter af en afgørelse, og derfor ikke vil være omfattet af de forvaltnings-
retlige regler om f.eks. partshøring og krav om genoptagelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. juni 2023, jf. dog stk.
2.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at loven træder i kraft
i løbet af skoleåret 2022/23, og dermed før fristen for at udtrække udvik-
lingslisten efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, udløber, og dermed før plig-
ten til at udarbejde en udviklingsplan efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3,
indtræder.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1.
august 2023.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at lovforslagets § 1,
nr. 1, som ændrer folkeskolelovens § 16 e, og lovforslagets § 1, nr. 3, som
ændrer folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., træder i kraft samtidig med, at
folkeskolelovens § 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt., ophæves.
26
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3,
at folkeskolelovens § 16 e, som ændret ved denne lovs
§ 1, nr. 1, og folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2024.
Det foreslåede vil indebære, at de bestemmelser i folkeskoleloven, der æn-
dres med lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, automatisk ophæves, medmindre Fol-
ketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden
da vedtager dette ved lov. Herved understreges det, at loven alene vil finde
anvendelse i skoleåret 2023/24.
Ophævelsen af de foreslåede bestemmelser vil således indebære, at retstil-
standen forud for de tre midlertidige lovændringer genindtræder fra og med
skoleåret 2024/25. Det betyder, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse
af kompetencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene vil
kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskolelovens
§ 16 b og § 16 d.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Det bemærkes, at den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, ikke gælder
for Færøerne og Grønland. Loven kan heller ikke sættes i kraft ved kgl. an-
ordning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
27
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
2666475_0028.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om folkeskolen, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober
2022, som ændret ved § 13 i lov
nr. 1746 af 27. december 2016, § 1
i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og §
1 i lov nr. 288 af 21. juni 2022, fo-
retages følgende ændringer:
§ 16 e.
Kommunalbestyrelsen kan,
for så vidt angår den understøttende
undervisning, godkende at fravige
reglerne om en mindstevarighed af
undervisningstiden på alle klasse-
trin i skoleåret 2021/22, jf. § 14 b,
stk. 1, og § 16 a, med henblik på til-
rettelæggelse af andre aktiviteter,
der udløser et tilsvarende persona-
leforbrug i undervisningen, hvis
skolens leder vurderer, at det er den
rigtige løsning for at sikre klassens
faglige udvikling. Skolens leder
kan efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelsen ansøge kommu-
nalbestyrelsen herom.
Stk. 2-3. ---
§ 40. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Bortset fra de beføjelser, der
følger af arbejdsgiverkompetencen,
og de beslutninger, der er nævnt i
stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, §
34, stk. 3, og § 57 d, stk. 5, kan
kommunalbestyrelsen helt eller
1.
I
§ 16 e, stk. 1,
ændres »2022/23«
til: »2023/24«.
2.
I
§ 40, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§
57 d, stk. 5« til: »§ 57 d, stk. 4«.
28
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
2666475_0029.png
UDKAST
delvis delegere sine beføjelser efter
denne lov til skolebestyrelserne.
Kommunalbestyrelsen kan til sko-
lebestyrelsen delegere beføjelsen til
at kræve, at den enkelte elevs for-
ældre sørger for elevens forplejning
under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7,
1. pkt., og at forældrene skal betale
for elevernes forplejning under lejr-
skoler og skolerejser, jf. § 50, stk.
7, 2. pkt., samt til at træffe beslut-
ning om dækning af øvrige udgifter
til ekskursioner, lejrskoler og sko-
lerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.
Stk. 6-7. ---
§ 40. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal
sikre, at lærerne i kommunens sko-
levæsen har undervisningskompe-
tence fra læreruddannelsen eller til-
svarende faglig kompetence i de
obligatoriske fag, som de undervi-
ser i (kompetencedækning). Kom-
munalbestyrelsen kan i helt særlige
tilfælde med godkendelse af børne-
og undervisningsministeren be-
slutte at fravige kravet om under-
visningskompetence i 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan endvi-
dere beslutte at fravige kravet om
undervisningskompetence i 1. pkt. i
skoleåret 2022/23.
§ 40 a. ---
Stk. 2.
I samtalen inddrages resulta-
terne fra obligatoriske test, jf. § 13
a, status på eventuelle udviklings-
planer, jf. § 57 d, stk. 3, og hand-
lingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, og op-
følgning på tidligere skoleudvik-
lingssamtaler.
3.
I
§ 40, stk. 7, 3. pkt.,
ændres
»2022/23« til: »2023/24«.
4.
I
§ 40 a, stk. 2,
ændres »eventu-
elle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk.
3, og handlingsplaner, jf. § 57 d,
stk. 4« til: »eventuelle handlings-
planer, jf. § 57 d, stk. 3«.
29
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
2666475_0030.png
UDKAST
§ 44.
Skolebestyrelsen udøver sin
virksomhed inden for de mål og
rammer, som kommunalbestyrel-
sen fastsætter, jf. § 40, herunder i en
eventuel handlingsplan, jf. § 57 d,
stk. 4, og fører i øvrigt tilsyn med
alle dele af skolens virksomhed,
dog undtagen personale- og elevsa-
ger. Skolebestyrelsen kan fra sko-
lens leder indhente enhver oplys-
ning om skolens virksomhed, som
er nødvendig for at varetage tilsy-
net.
Stk. 2-13. ---
§ 57 d. ---
Stk. 2.
Børne- og undervisningsmi-
nisteren udtrækker årligt en udvik-
lingsliste over de folkeskoler, der
har behov for styrket opmærksom-
hed på deres udvikling for at undgå
vedvarende dårlig kvalitet.
Stk. 3-7. ---
§ 57 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal
for skoler omfattet af stk. 2 udar-
bejde en udviklingsplan med initia-
tiver med henblik på forbedring af
skolens kvalitet.
Stk. 2-4. ---
§ 57 d. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Handlingsplanen efter stk. 4
skal drøftes på et møde i kommu-
nalbestyrelsen, der tager stilling til
handlingsplanen, herunder opfølg-
ning herpå. Forinden mødet i kom-
munalbestyrelsen indhentes en ud-
talelse fra skolebestyrelserne om
handlingsplanen. Kommunalbesty-
5.
I
§ 44, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§
57 d, stk. 4« til: »§ 57 d, stk. 3«.
6.
I
§ 57 d, stk. 2,
ændres »udtræk-
ker årligt en udviklingsliste over«
til: »oplyser årligt kommunalbesty-
relsen om«.
7.
§ 57 d, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-6 bliver stk. 3-5.
8.
I
§ 57 d, stk. 5,
som bliver stk. 4,
og
§ 57 d, stk. 6,
som bliver stk. 5,
ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
30
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, fra børne- og undervisningsministeren
2666475_0031.png
UDKAST
relsen skal offentliggøre handlings-
planen og skolebestyrelsernes udta-
lelser herom på internettet. Oplys-
ninger omfattet af tavshedspligt må
ikke offentliggøres.
Stk. 6.
Ministeren kan træffe beslut-
ning om at nedlægge en folkeskole,
som ikke inden for en 3-årig peri-
ode har indfriet de fastsatte mål i
den af ministeren godkendte hand-
lingsplan, jf. stk. 4. Ved nedlæg-
gelse af en folkeskole i medfør af
denne bestemmelse udøver mini-
steren på kommunalbestyrelsens
vegne de beføjelser, som kommu-
nalbestyrelsen har i medfør af § 24,
stk. 4. Kommunalbestyrelsen træf-
fer med ministerens godkendelse
beslutning om tilpasning af kom-
munens skoledistrikter, jf. § 36, stk.
2, i umiddelbar forlængelse af mi-
nisterens beslutning om at ned-
lægge skolen.
§ 57 d. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7.
Børne- og undervisningsmi-
9.
§ 57 d, stk. 7,
ophæves.
nisteren kan fastsætte nærmere reg-
ler om udviklingslisten, herunder
om tidspunktet for udtræk af listen,
om udvælgelseskriterier og om
sagsbehandling og klager i forbin-
delse med udtræk af listen.
31