Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 64
Offentligt
2666321_0001.png
Den 20. februar 2023
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 7. marts 2023
Punkt 1: Rådskonklusioner om færdigheder og kompetencer med henblik på den grønne omstilling
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 2: Lærere af høj kvalitet – hjørnestenen i et succesrigt europæisk uddannelsesområde:
Lærermangel og udfordringen med at tiltrække, efteruddanne og fastholde kvalificerede og
veluddannede lærere og undervisere
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 6)
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Samlenotat for rådsmødet (uddannelse) den 7. marts 2023
Punkt 1: Rådskonklusioner om færdigheder og kompetencer med henblik på den grønne
omstilling
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Rådskonklusionerne sætter fokus på behovet for indsatsen for uddannelse, opkvalificering og omskoling
med henblik på den grønne omstilling i erhvervsuddannelserne, efter- og videreuddannelserne og på de videregående
uddannelser. Endvidere fremhæver rådskonklusionerne behovet for løbende at sikre et tilstrækkeligt udbud af
kompetencer, der kan sikre gennemførelsen af den grønne omstilling. Her peger rådskonklusionerne på EU-indsatser, der
kan understøtte medlemsstaternes arbejde. Sagen har i sig selv ingen statsfinansielle, erhvervsøkonomiske eller
miljømæssige konsekvenser, og den forventes ikke at lede til beslutninger, der kan få sådanne konsekvenser. Regeringen
støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, idet regeringen finder det positivt, at EU sætter fokus på manglen på
kvalificeret arbejdskraft i mange sektorer og på erhvervsuddannelsernes betydning bl.a. for den grønne omstilling. For
regeringen er det vigtigt at fremhæve, at uddannelse er national kompetence, så nationale tiltag på uddannelsesområdet er
op til medlemsstaterne at beslutte. Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse) den 7. marts 2023
med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Den grønne omstilling er en af prioriteterne for det svenske formandskab. At sikre tilstrækkelig
kvalificeret arbejdskraft med de rette kompetencer er en væsentlig udfordring for medlemsstaternes
realisering af EU’s grønne ambitioner. Ligeledes efterspørger Det Europæiske Råds konklusioner af 9.-
10. februar 2023 mere ambitiøse tiltag for at udvikle de nødvendige færdigheder med henblik på den
grønne og digitale omstilling via uddannelse, opkvalificering og omskoling. Formandskabet har på den
baggrund valgt at udarbejde et sæt rådskonklusioner om færdigheder og kompetencer med henblik på
den grønne omstilling.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på behovet for opkvalificering og omskoling for at
sikre den grønne omstilling. Endvidere sætter rådskonklusionerne fokus på behovet for løbende at sikre
et tilstrækkeligt udbud af kompetencer, der kan sikre gennemførelsen af den grønne omstilling og
opnåelse af målene på området.
Det anerkendes i rådskonklusionerne, at de globale udfordringer inden for miljø, klima og biodiversitet
kræver et akut globalt svar, at den grønne omstilling udløser behov for en grundlæggende
transformation af samfundet, og at Europa må lede med sit eksempel i forhold til ambitiøse klimamål,
vækst og konkurrenceevne. Det er centralt at bygge på eksisterende engagement og bevidsthed om den
grønne omstilling og bæredygtig udvikling i samfundet generelt. Udviklingen af nøglekompetencer i et
livslangt læringsperspektiv bør inden for alle uddannelsesniveauer betragtes som et fundamentalt
element til at fremme den grønne omstilling og bæredygtig udvikling.
For at fastholde sin konkurrencefordel inden for grønne teknologier må EU kraftigt styrke udviklingen
og anvendelsen af nye teknologier på tværs af sektorer, hvor nye grønne job vil blive skabt, mens andre
vil blive erstattet eller omdefineret. Den grønne omstilling vil kun kunne lykkes, hvis EU har den rette
udlærte arbejdsstyrke, og én af de store udfordringer for europæiske virksomheder er at sikre et
tilstrækkeligt udbud af de relevante færdigheder på arbejdsmarkedet.
2
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Samlenotat for rådsmødet (uddannelse) den 7. marts 2023
Erhvervsuddannelserne, videregående uddannelse og voksenuddannelse spiller en nøglerolle for at
imødegå klimaforandringer og virkeliggøre den grønne omstilling ved at give unge og voksne de
nødvendige færdigheder og kompetencer. Opgaven er bl.a. at sikre beskæftigelsesegnethed, social
inklusion, sammenhængskraft og lighed mellem kønnene samt lette opkvalificering og omskoling og
bidrage til et voksende antal faglærte.
Gennem samarbejde, især via de europæiske universitetsalliancer og de såkaldte Centres for Vocational
Excellence, som er transnationale netværk af udbydere af erhvervsuddannelser, virksomheder og
sektororganisationer, kan erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser styrke deres bidrag til
den grønne omstilling.
Der er i rådskonklusionerne enighed om, at der er behov for en kortlægning af nuværende og
fremtidige kompetencebehov for at kunne tilpasse erhvervsuddannelserne, de videregående
uddannelser og voksenuddannelse til den grønne omstilling. I den forbindelse er det væsentligt med
samarbejde mellem en lang række aktører som f.eks. myndigheder, uddannelsesinstitutioner og
arbejdsmarkedets parter. Udviklingen og anvendelsen af ”skills intelligence”-redskaber kan yderligere
understøtte identificeringen af nuværende og kommende kompetencebehov og herigennem også
grønne elementer, der kan indgå i erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
Erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksenuddannelse bør ligeledes revideres
gennem etablering af nye uddannelser eller indarbejdelse af grønne færdigheder i eksisterende
kvalifikationer for at sikre opdateret og relevant indhold af uddannelserne. Lærere og undervisere på
erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksenuddannelse har en afgørende rolle at
spille i den grønne omstilling. Det er derfor essentielt at udvikle og opdatere deres viden og
kompetencer ved at støtte efter- og videreuddannelsesmuligheder og fremme samarbejde og peerlæring
mellem relevante aktører.
I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at tage ovennævnte elementer i betragtning, med
respekt for institutionel autonomi og akademisk frihed, i overensstemmelse med nationale
omstændigheder og hvor det er relevant i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, når de:
- Udvikler erhvervsuddannelser og videregående uddannelsessystemer og uddannelsestilbud med
henblik på den grønne omstilling;
- Engagerer uddannelsesudbydere, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter til
sammen at identificere behov for opkvalificering og omskoling i forbindelse med den grønne
omstilling;
- Understøtter erhvervsuddannelses- og videregående uddannelsesinstitutioner og
voksenuddannelsesorganisationer i udviklingen af læringsmuligheder vedrørende den grønne
omstilling;
- Fremmer efteruddannelse af lærere, undervisere og vejledere i de færdigheder og kompetencer,
der er nødvendige for den grønne omstilling;
- Understøtter mulighederne for læring, opkvalificering og omskoling og mobilitet med henblik
på den grønne omstilling;
- Gør brug af EU’s og nationale redskaber og finansieringsprogrammer, f.eks. Erasmus+ og
ESF+, for at understøtte færdigheder og kompetencer til den grønne omstilling, herunder
deling af god praksis.
Endelig opfordres Kommissionen – med respekt for nærhedsprincippet og nationale omstændigheder –
til at tage disse konklusioner i betragtning, når Kommissionen:
3
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Samlenotat for rådsmødet (uddannelse) den 7. marts 2023
2666321_0004.png
-
-
-
-
-
-
Fremmer gensidig læring og deling af god praksis om færdigheder og kompetencer med henblik
på den grønne omstilling blandt medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter,
uddannelsesudbydere, institutioner og andre relevante interessenter;
Understøtter samarbejde og deling af god praksis i forbindelse med færdigheder og
kompetencer til den grønne omstilling via bl.a. Erasmus+-udvekslinger og tværnationale
samarbejdsprojekter og –netværk;
Engagerer alle relevante interessenter til at identificere opkvalificerings- og omskolingsbehov i
forhold til den grønne omstilling;
Videreudvikler evidensbasen om færdigheder til den grønne omstilling ved at samarbejde med
det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og andre relevante
organisationer, men uden at skabe nye rapporteringsforpligtelser eller yderligere byrder for
medlemsstaterne;
Videreudvikler eksisterende EU-redskaber og –programmer for at understøtte færdigheder og
kompetencer til den grønne omstilling i tæt samarbejde med medlemsstaterne;
Forbereder fremtidige initiativer, der skal styrke Europas konkurrenceevne og understøtte
medlemsstaterne i at opnå en succesrig grøn omstilling gennem uddannelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om rådskonklusioner.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 8. februar 2023.
Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA bakker op om vedtagelsen af rådskonklusioner om færdigheder og kompetencer med henblik på
den grønne omstilling. Det er positivt, at EU dermed sætter fokus på kvalificeret faglig arbejdskraft og
på erhvervsuddannelsernes, de videregående uddannelsers og voksenuddannelsernes betydning bl.a. for
den grønne omstilling og manglen på kvalificeret arbejdskraft i mange sektorer.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, idet regeringen finder det positivt, at EU sætter
fokus på kvalificeret arbejdskraft og på erhvervsuddannelsers betydning bl.a. for den grønne omstilling
og manglen på kvalificeret arbejdskraft i mange sektorer. Samtidigt er det positivt, at der primært er
fokus på at implementere de forskellige elementer, der allerede er drøftet på EU-plan på området for
4
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Samlenotat for rådsmødet (uddannelse) den 7. marts 2023
efter- og videreuddannelse og livslang læring. For regeringen er det vigtigt at fremhæve, at uddannelse
er national kompetence, så nationale tiltag på uddannelsesområdet er op til medlemsstaterne at beslutte.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Samlenotat for rådsmødet (uddannelse) den 7. marts 2023
Punkt 2: Lærere af høj kvalitet – hjørnestenen i et succesrigt europæisk uddannelsesområde:
Lærermangel og udfordringen med at tiltrække, efteruddanne og fastholde kvalificerede og
veluddannede lærere og undervisere
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé:
Formandskabet planlægger at give EU’s undervisningsministre mulighed for at udveksle synspunkter om,
hvordan det europæiske samarbejde inden for uddannelse kan bidrage til at tiltrække, fastholde og efteruddanne lærere.
Regeringen er enig i, at dygtige lærere er af central betydning for børns og unges læring og trivsel, og regeringen ser derfor
frem til at bidrage med danske perspektiver i forhold til rekruttering, fastholdelse og efteruddannelse af lærere. Sagen er på
dagsordenen for rådsmødet (uddannelse) den 7. marts 2023 med henblik på politisk drøftelse.
2. Baggrund
I 2020 lancerede Kommissionen en vision for et europæisk uddannelsesområde hen mod 2025, der
skulle styrke samarbejdet på uddannelsesområdet og bidrage til at gøre det lettere at studere og arbejde
på tværs af EU-landenes grænser. Denne vision blev indarbejdet i den strategiske ramme for det
europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske uddannelsesområde og videre
(2021-2030), som blev vedtaget på rådsmødet for uddannelse i februar 2021. I november 2022
offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om fremskridtene hen mod at opnå det europæiske
uddannelsesområde (KOM(2022)700), som indeholder en status for de hidtidige initiativer og
målsætninger samt eksisterende udfordringer, og blandt disse nævnes manglen på lærere på tværs af
EU. For det svenske formandskab er lærernes rolle et centralt tema, og derfor ønsker formandskabet at
sætte fokus på medlemsstaternes erfaringer med rekruttering, fastholdelse og efteruddannelse af lærere.
3. Formål og indhold
Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed for at udveksle
synspunkter om, hvordan det europæiske samarbejde inden for uddannelse kan bidrage til at tiltrække,
fastholde og efteruddanne lærere.
Drøftelsen forventes at omhandle, hvordan samarbejdet inden for det europæiske uddannelsesområde
kan bidrage til, at medlemsstaterne i højere grad kan tiltrække, fastholde og efteruddanne lærere som
modtræk til den mangel på lærere, der – som det konstateres i Kommissionens fremskridtsrapport for
det europæiske uddannelsesområde fra november 2022 – forværres på tværs af EU. I
fremskridtsrapporten påpeges bl.a. rekrutteringsproblemer, og at lærermanglen må forventes at blive
større i de kommende år, idet mange af Europas lærere nærmer sig pensionsalderen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Samlenotat for rådsmødet (uddannelse) den 7. marts 2023
2666321_0007.png
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 8. februar 2023.
Der indkom følgende bemærkning:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA finder det positivt, at formandskabet lægger op til en politisk drøftelse på rådsmødet om, hvordan
det europæiske samarbejde inden for uddannelse kan bidrage til at tiltrække, fastholde og efteruddanne
lærere. Kommissionen konstaterer således i sin fremskridtsrapport for det europæiske
uddannelsesområde fra november 2022, at manglen på lærere forværres i EU pga.
rekrutteringsproblemer, og da mange lærere nærmer sig pensionsalderen.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at mange lande vil fremhæve lærermangel som en aktuel problemstilling og dele deres
erfaringer med at modgå udfordringen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at dygtige lærere er af central betydning for børns og unges læring og trivsel, og
regeringen ser derfor frem til at bidrage med danske perspektiver i forhold til rekruttering, fastholdelse
og efteruddannelse af lærere.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7