Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 63
Offentligt
2666194_0001.png
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye
Folketingets Børne og Undervisningsudvalget
St Gråbrødrestræde 10,
1.
5000 Odense C
Tlf +45 66119091
CVR-nr.: 57 41 54 28
[email protected]
www.epilepsiforeningen.dk
Odense, den 23. februar 2023
Inklusion i skolen: Der er brug for mere støtte til børnene
Epilepsiforeningens survey om inklusion i skolen viser, at de fleste forældre foretrækker et skolesy-
stem baseret på inklusion, men at der er brug for mere hjælp og støtte til børn med epilepsi for at de
kan deltage i undervisningen på lige fod med de andre børn i klassen.
Som input til politiske drøftelser om seneste evaluering af inklusion spurgte vi forældre til børn med epilepsi
hvor tilfredse de samlet set er med inklusion af deres barn i skolen.
Seks ud af ti (62%) forældre er tilfredse med inklusionen. Og heraf er ca. halvdelen meget tilfredse. Det
betyder dog langt fra, at de forældre mener, at alt er godt.
For surveyet viser samtidig, at der også blandt de tilfredse forældre er en række forhold, som folkeskolen
skal gøre bedre, for at inklusion af børn med epilepsi kan blive velfungerende.
Hver femte (21%) af de 315 forældre, der har svaret på undersøgelsen, er utilfredse med inklusionen. Der er
markant flest utilfredse blandt forældre til børn med flere diagnoser end epilepsi; eks. ADHD, autisme, angst
eller stress.
Epilepsiens konsekvenser er individuelle, men surveyet viser, at mange børn med epilepsi har faglige van-
skeligheder, massiv udtrætning og stort sygefravær i skolen. Forældrene ønsker fra skolens side mere viden
om og fokus på epilepsiens konsekvenser.
Mit budskab til politikerne er, at inklusion i skolen er bedre end eksklusion, men at der er brug for markante
forbedringer. Forældrene peger især på behovet for øget fleksibilitet i skoledagen og i det hele taget en
højere grad af rummelighed overfor børn med særlige behov.
Se alle resultaterne i rapporten ”Inklusion af børn med epilepsi i folkeskolen”
(PDF) her
Politisk konsulent Finn Obbekær kan kontaktes for yderligere information og dialog på e-mail
[email protected]
eller telefon 42 94 13 31.
Venlig hilsen
Landsformand Lone Nørager Kristensen