Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 56
Offentligt
2664055_0001.png
Lærlingeoprør
Til løsninger
Vi er glade for, at der er blevet lyttet til Lærlingeoprøret og at den nye regering vil sikre markant styrkelse
af erhvervsuddannelserne og arbejde for, at flere bliver faglærte. Det er altafgørende for vores velfærd, den
grønne omstilling og den sociale mobilitet at fremtidens faglærte får den bedste uddannelse og det kræver
politisk handling.
Der skal massive investeringer til, hvis vi skal løfte kvaliteten og øge søgningen til vores erhvervsuddannel-
ser. Erhvervsskolepolitikken har i mange år desværre bestået af småbevillinger og lappeløsninger og man
har ikke lyttet til de lærlinge og elever, der kender uddannelserne indefra. For penge er ikke nok alene, også
andre aspekter af uddannelserne skal kigges efter i sømmene, så investeringerne bliver brugt rigtigt. Derfor
foreslår vi at der igangsættes et udviklingsarbejde, som minder om det man har lavet på læreruddannelsen.
På baggrund af evalueringen af den seneste reform, afleverede en udviklingsgruppe deres anbefalinger til en
ny læreruddannelse i efteråret 2021 og et år senere lå en færdig reform klar med bred opbakning i Folketinget.
Vi håber at man ved at lave samme model på erhvervsuddannelserne, kan opnå en tilsvarende enighed og
opbakning blandt interessenter, inden de politiske forhandlinger begyndte.
Fra
Erhvervsuddannelses-
reformen fra 2015
Erhvervsuddannelsesreformen som blev indfaset
i 2015, havde følgende mål:
1. Mindst 30% skal vælge en erhvervsud-
dannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i
2025.
2. Andelen der fuldfører en skal øges fra 52
pct. i 2012 til mindst 67 pct. i 2025.
3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle
elever, så de bliver så dygtige, de kan.
4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne
skal styrkes.
Reformens skulle øge undervisningskvaliteten,
løfte lærernes kompetencer, koble skole og
praktik bedre sammen samt styrke ungdoms-
miljøerne. VIVEs evaluering af reformen viser, at
eleverne har bedre forudsætninger for at tage en
erhvervsuddannelse, formentlig på grund af de
øgede adgangskrav. Derimod er er der ikke noget
der tyder på, at lærerne har fået øget deres kom-
petencer eller at undervisningen er blevet bedre,
ligesom man ikke er lykkedes med at forbedre
ungemiljøerne eller trivslen markant. Søgetal-
lene taler for sig selv: fra oktober 2021 til oktober
2022 er optaget på GF2 faldet med 17% og ande-
len af unge der vælger en erhvervsuddannelse
efter 9. eller 10. klasse har stået stille i årevis.
Der er brug for at vi gør noget. Nu!
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 56: Materiale til Lærlingeoprørets foretræde om, hvad der skal til for at give erhvervsuddannelserne et kvalitetsløft
2664055_0002.png
erhvervs
uddannelser
Kræver nye idéer
Vi mener derfor, at der skal nedsættes flere grupper,
som kommer med anbefalinger til løsninger inden
for de ovennævnte områder. Det kunne for eksempel
være denne inddeling:
•
•
•
•
•
•
•
•
Bygge og anlæg
Industri og teknik
Jordbrug og dyrehold
Hotel, køkken og levnedsmiddel
Mekanik, transport og logistik
Merkantilt: handel, kontor og forretning
IT, teknologi og kommunikation
Sundhed, omsorg og pædagogik
Vi mener, at et udviklingsarbejde, der skal sikre at
flere unge søger ind på og gennemfører en ungdoms-
uddannelse som minimum skal komme omkring
følgende temaer:
•
En taxameterrevision, der tager højde for den
teknologiske udvikling siden taxameterfastsæt-
telsen i 1993 og som sikrer ressourcer til at udstyr
og faciliteter på skolerne er tidssvarende.
Lærernes pædagogiske og faglige kompetencer
herunder erhvervserfaring samt hvor nemt det er
at tiltrække og fastholde dygtige faglærere.
Adgangskrav, rekruttering og optag.
Samarbejde mellem skole og lærepladser.
Trivsel og fastholdelse særligt i forhold til ungemil-
jøer, skolehjem og muligheder for udlandsophold.
Et eftersyn af styringsmodellerne for erhvervs-
skolerne.
Bedre
•
•
•
•
•
Ikke engang Undervisningsministeriet kan komme
med et klart svar på, hvor mange erhvervsuddannel-
ser der er i Danmark, men uanset hvad, så vil det ikke
være de samme løsninger, der virker for de forskellige
områder og fag, da udfordringerne er vidt forskellige.
Nogle fag mangler tid på skolen til at tilegne sig de
nødvendige kompetencer inden man kommer tilbage
på lærepladsen, andre oplever forældet værktøj og
maskiner på skolen, mens andre stadig mangler prak-
tikpladser til deres elever.
Det afgørende er, at der samlet findes finansiering til
et markant løft af erhvervsuddannelserne på tværs
af fag og problemstillinger. I et sådant udviklings-
arbejde skal arbejdsmarkedets parter, skolerne og
eleverne være repræsenteret, så man får de mest
kvalificerede anbefalinger og den størst mulige enig-
hed og opbakning i sektoren.