Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 55
Offentligt
2664043_0001.png
20. februar 2023
Att: Børne- og undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Anmodning om foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget
ang. børn med diabetes i skole og dagtilbud
I Danmark har cirka 3.425 børn og unge under 20 år type 1-diabetes, af
dem er 1.675 i skolealderen, mens lidt over 100 er helt små børn i dagtil-
bud. De lever med en alvorlig kronisk sygdom, som betyder at de skal
have insulin for døgnet rundt. Det er en kompliceret opgave at. En op-
gave som kræver overblik og evner til at planlægge og konsekvensbe-
regne. Evner som først for alvor modnes, når børn er omkring 12 år. Der-
for kan vi heller ikke forvente, at børn selv skal tage ansvar for at beregne
kulhydrater, holde øje med om de spiser den hele eller halve madpakker
og forudse hvilken fysisk aktivitet, de laver om en halv time og justere in-
sulinen derefter. Diabeteslæger, heriblandt Dansk selskab for Børne- og
Ungdomsdiabetes, anbefaler derfor også udtalt voksenstøtte op til 12-
årsalderen.
Alligevel oplever børn og forældre med diabetes, at børnene ikke får den
tilstrækkelige hjælp til at håndtere deres sygdom, mens de er i skole og
dagtilbud. En undersøgelse blandt Diabetesforeningens medlemmer viser,
at 44 % af forældrene svarer, at deres barn har stået alene med ansvaret
for diabetes i skoletiden.
Den manglende støtte har store konsekvenser for børnenes indlærings-
muligheder, børn og forældres psykiske trivsel og forældrenes arbejdsliv,
samliv og økonomi.
Samtidig er der store forskelle i, hvilken hjælp og støtte børn med diabe-
tes og deres forældre bliver tilbudt, alt efter hvor i landet de bor. Det ska-
ber stor frustration og utryghed, at der ikke er klare retningslinjer, for
hvilken hjælp børn med diabetes har ret til. Frustrationen forstærkes af,
at familierne ikke har mulighed for at klage over den manglende støtte til
andre end til skolen og kommunen, som har givet afslag på støtte.
Et studie lavet i samarbejde mellem Steno Diabetescentrene og Diabetes-
foreningen, der er baseret på interviews med medarbejder på skoleområ-
det i 74 kommuner viser, at der er stor variation i medarbejderes ansvar,
og at der er uoverensstemmelse mellem det vurderede behov for støtteti-
mer på de enkelte skoler og de kommunale muligheder for tildeling. Dette
Stationsparken 24, st. tv.
2600 Glostrup
Telefon 66 12 90 06
Fax 65 91 49 08
[email protected]
www.diabetes.dk
CVR-nr. DK-35 23 15 28
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 55: Henvendelse af 20/2-23 fra Diabetesforeningen om foretræde ang. børn med diabetes i skole og dagtilbud
2664043_0002.png
viser, at der er brug for en ensretning af reglerne for tildeling af støtte til
børn med diabetes i folkeskolen
Disse udfordringer er baggrunden for, at en gruppe forældre til børn med
type 1-diabetes har oprettet et borgerforslag om at sikre støtte til børn
med diabetes i skolen.
Borgerforslaget har fået opbakning fra mere
end 23.000 danskere!
Diabetesforeningen ønsker, som opfølgning på borgerforslaget, at præ-
sentere Børne- og Undervisningsudvalget for en række forslag til, hvordan
børn med diabetes kan få den nødvendige støtte i skole og dagtilbud, så
de kan lege, lære og trives på lige fod med andre børn.
Med venlig hilsen
Claus Richter
Adm. direktør