Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
2654294_0001.png
1
30. januar, 2023
Børne
–
og Undervisningsudvalget
Folketinget
6�½ % af folkeskolens elever henvises til specialtilbud!
- Hvad skyldes det? Hvad kan der gøres?
Momentum oplyser den 26. januar, at nu sker der udskillelse af 6�½% af eleverne i folkeskolen. Er
det godt for alle disse elever? Og hvad med de øvrige elever i folkeskolen?
Jeg lavede i 2020 en analyse af folkeskolen over de sidste 40 år og konstaterede, at der gennem hele
perioden var uændret 15
–
20 %, der ikke fik et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Jeg angav
en række mulige årsager hertil
1
.
I det følgende vil jeg meget kort i oversigtsform angive en række hovedårsager til, hvorfor det er så
svært at ændre på disse forhold med angivelse af vigtige konklusioner (dette er uddybet i vedlagte
artikel).
Et formål med min henvendelse er ikke mindst at bibringe viden, der kan sikre en forståelse for,
hvorfor der ikke findes hurtige og enkle løsninger. Inklusionsloven fra 2012 og debatten om denne
viser dette tydeligt. Uigennemtænkte ændringer i folkeskolen rammer altid de svageste 15-20 % af
eleverne hårdest. Jeg henviser bl.a. til folkeskolereformen fra 2013 - og nu tales der på en diffus
måde om at
sætte de 1200 skoler fri.
Problemområder
6�½ % af folkeskolens elever er udskilte
–
er det godt?
Det er det højeste niveau af udskillelse af elever nogensinde, og det fortsætter måske! Hvad skyldes
denne udvikling? Ansvaret må fordeles mellem forskellige niveauer og instanser
–
samfund, stat,
kommune, skoler, PPR, forældre og pressen. Alle disse parter har også et ansvar for at finde
løsninger, der ændrer denne udvikling.
Vi ved, at udskilte elever generelt får et ringere skoleudbytte, og at de klarer sig dårligere i det
efterfølgende voksenliv med ringere trivsel. Det stiller krav om, at ingen børn bliver udskilte,
medmindre det kan fagligt konstateres, at det er absolut nødvendigt.
Kommunerne løser denne opgaver forskelligt, idet de 6�½ % dækker over en variation mellem de 98
kommuner fra 12,2 % til 2,1% (Tal fra 2021/22
–
Undervisningsministeriet).
Diagnoser
–
er
1 ud af 16 børn ”syge”?
Momentum beskriver, at nu har 6,1 % af børnene fra 5-15 år en psykiatrisk diagnose. Det er en
stigning på 42 % fra 2011 til 2022! Intet tyder på, at denne udvikling er ved at stagnere.
WHOs definition af diagnoser indebærer, at der altid er tale om et øjebliksbillede med stor
1
Nielsen, Bjarne,
Hvorfor er det så svært at udvikle ”Skolen for alle”? Mangler vi viden? Spilder vi ressourcer? Hvad
med PPR?
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift. Nr. 1. 2020.
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 30/1-23 fra Bjarne Nielsen om at 6½% af folkeskolens elever udskilles
2
usikkerhed i forhold til reliabilitet og validitet. Men i den generelle omtale omsættes diagnosen
lynhurtigt til en livslang psykisk sygdom af psykiatere, forældre, forældreorganisationer og bredt i
skoleverdenen. Når barnets omverden er fastlåst på denne måde, giver det anledning til
selvopfyldende profetier, der i høj grad medvirker til, at barnet selv opfatter sig som ”syg og
anderledes”. Manglende alderssvarende krav fra forældre og skole hæmmer bl.a. barnets sociale
udvikling, jfr. bl.a. at et større antal børn med diagnose i længere tid slet ikke kommer i skole.
Vi kan ikke være bekendt at medvirke til, at én ud af 16 børn udnævnes til at være psykisk syge
med de negative konsekvenser, vi ved det har.
Folkeskolens lærere
–
20
–
30 % uden læreruddannelse!
Mere end 20 % af folkeskolens lærere har ikke læreruddannelse. I min egen kommune
–
Frederikssund er tallet 30 %!
Hvad betyder det for folkeskolens muligheder for at tilrettelægge en skole, der kan tilrettelægge et
skolemiljø og en undervisning, der i størst mulig udstrækning kan tilgodese de behov, som de fleste
elever har for at få et godt skoleudbytte?
Udvikling i folkeskolen
–
uden fagligt belæg
–
manglende vedholdenhed
De sidste 50 år har været præget af mange ændringer i skolelovgivningen og mange pædagogiske
udviklingsforsøg.
Ændringer i skolelovgivningen besluttes sjældent på baggrund af viden
–
og uden tilstrækkelig
dialog med skoleverdenen. Derfor lykkes det sjældent at lave politiske beslutninger, der sikrer, at
læreren i klasseværelset føler sig rustet til at foretage de ønskede hensigtsmæssige ændringer i
undervisningen. Derfor når de politiske beslutninger i Folketing og kommunalbestyrelse ikke at
gøre gavn for de 15
–
20 % af eleverne, der har det sværest.
De sidste 50 år har også været præget af mange gode forsøg på at gennemføre hensigtsmæssige
udviklingstiltag gennem udviklingsarbejder. Desværre har udviklingen også været præget af
manglende vedholdenhed, der kan sikre, at udviklingstiltagene bliver indarbejdet i daglig praksis,
før de er blevet erstattet af nye tiltag
–
ofte i sammenhæng med nye kommunale beslutninger og nye
chefers optagethed af nye udviklingsinitiativer. Der mangler langsigtet stringens i indarbejdelsen af
nye arbejds- og samarbejdsformer. Resultatet bliver let udviklingstræthed og frustrationer hos
lærerne
–
samt manglende betydning for de elever, der gerne skulle profitere af det.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
–
har vi det?
PPR er tænkt som en tværfaglig rådgivningsinstans for skoler og dagtilbud, hvor hovedparten af de
ansatte psykologer og konsulenter har rod i folkeskolen eller dagtilbud
–
suppleret af et mindre
antal psykologer med klinisk uddannelse og erfaring. I dag er mange PPR’er hverken tværfaglige
eller har pædagogiske psykologer eller kliniske psykologer. I stedet er PPR bemandet med mere end
1200 psykologer, der hverken har rod i eller kendskab til skolen, og kun de færreste har klinisk
uddannelse eller erfaring. Mange PPR’er har heller ikke ansat konsulenter med lærerbaggrund ved
PPR på fx læse- eller adfærdsområdet.
Hertil kommer, at mange nye unge psykologer kun vælger at blive ansat på PPR, indtil de har
gennemført autorisationsuddannelsen, og derefter går de videre til mere klinisk orienterede
stillinger. Denne store udskiftning i PPRs psykologgruppe umuliggør, at PPR kan blive nyttig for
skolerne og lærerne i forhold til at udvikle hensigtsmæssige læringsmiljøer for flest mulige elever.
Skolen må klare sig selv, og PPRs psykologer beskæftiger sig i vid udstrækning primært med
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 30/1-23 fra Bjarne Nielsen om at 6½% af folkeskolens elever udskilles
3
udredning og beskrivelse af elever i forhold til eventuel udskillelse fra den almene undervisning.
PPRs psykologer er dermed med til fagligt at legitimere den store udskillelse på 6�½%.
Mangler vi viden fra forskningen til at lave en god skole?
Vi har al den nødvendige viden til at lave en god skole. Alligevel forsyner forskningen os med den
ene undersøgelse og rapport efter den anden, der bekræfter, hvad vi ved i forvejen.
Katrinebjergskolen i Aarhus viser i praksis, hvordan man indretter undervisningen i forhold til børn
med autisme. Det er ikke med en specifik autismepædagogik, men de viser i praksis, hvordan man
laver en god skole for alle 15
–
20 % af de elever, der har det sværest. Alle disse elever har i praksis
de samme behov i form af at føle sig tryg i skolesituationen med høj grad af forudsigelighed og
overskuelighed og tætte relationer til de voksne og kammerater
–
og med alderssvarende krav på de
fleste faglige områder.
Men forskningen forsømmer at give os nogle svar på, hvorfor den relevante forskningsviden ikke
anvendes i praksis i kommuner og på skoler. Når dette ikke sker, er der stor risiko for, at de
tilgængelige ressourcer ikke udnyttes hensigtsmæssigt, og det er igen de 15
–
20 % af eleverne, der
betaler prisen for dette.
Herudover skylder forskningen os nogle svar på, hvordan det kan være, at så mange elever har langt
skolefravær.
Betingelser for mere inklusion
I ovenstående gennemgang ligger implicit vigtige arbejdsområder til at sikre udvikling mod mere
inklusion for alle de børn, hvor det er muligt. I det følgende skal kort beskrives helt centrale forhold
i arbejdet med at sikre dette.
De 15
–
20 % må sætte dagsorden for skolens undervisning
Større grad af inklusion kræver, at skolen og undervisningen indrettes i forhold til behovene for de
elever, der har det sværest, som det er vist og beskrevet i arbejdet fra Katrinebjergskolen i de
såkaldte NEST-klasser. De svageste elever kan ikke klare store krav til fleksibilitet og ansvar for
egen læring. De har behov for trygge rammer med få skift, overskuelighed og forudsigelighed.
Forskning viser, at selvom de 80 % af eleverne godt kan gives mere frie rammer, så profiterer de
også af struktur og overskuelighed.
Vi har også megen viden om, at
co-teaching
er en særdeles effektiv undervisningsform, hvor der
kan indrettes den fornødne hensyntagen til alle elever i klassen. Her planlægges, gennemføres og
evalueres undervisningen af to lærere, hvoraf den ene har specialpædagogisk kompetence.
Lærernes faglige kompetencer er afgørende
Der må sikres en tilstrækkelig kvalificeret læreruddannelse, der kan give lærerfaget tilstrækkelig
prestige til at tiltrække et stort antal ansøgere, jfr. bl.a. Finland hvor dette er tilfældet med den 5-
årige universitetsuddannelse med stort fokus på sammenhængen mellem teori og praksis.
Speciallærere har i Finland et års ekstra uddannelse.
Kravene til undervisning i Skolen for Alle må omfatte en sikring af, at stort set alle lærere har
gennemført læreruddannelse. Undervisningen i folkeskolen kræver et tæt og kvalificeret
teamsamarbejde, og det er umuligt at gennemføre, hvis mange lærere ikke har uddannelse.
Det er også nødvendigt at sikre fornøden og kontinuerlig efteruddannelse af samtlige lærere i såvel
enkeltfag som fx i forhold til det krævende arbejde og samarbejde ved
co-teaching.
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 30/1-23 fra Bjarne Nielsen om at 6½% af folkeskolens elever udskilles
4
Læreren i den enkelte klasse skal støttes
Skolen råder over faglige ressourcepersoner på fx læse- og adfærdsområdet, der sammen med PPR
har til opgave at understøtte den enkelte lærer og lærerteam i udvikling af undervisningen og dens
udfordringer.
Skolen må udvikle et ressourcecenter, hvor der sikres kvalificeret hjælp til alle lærere fra disse
fagpersoner
–
ikke mindst til at få etableret forebyggende tiltag, så færrest mulige vanskeligheder
opstår. Det kræver stor skolemæssig faglig indsigt fra disse ressourcepersoner og evne til at
opbygge et tillidsforhold til lærerne. Succeskriteriet i indsatsen fra ressourcepersoner må altid være,
hvorvidt den enkelte lærer føler sig bedre rustet til i praksis at gennemføre hensigtsmæssige
ændringer af undervisningen, når han/hun er alene i undervisningen i klasseværelser. Løbende
praksisnær rådgivning må forventes af alle faglige ressourcepersoner, inkl. PPR’s psykologer.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
–
må baseres på viden og erfaring fra skole og dagtilbud
PPR har mulighed for at udgøre et kvalificeret tværfagligt støttesystem for skolers og dagtilbuds
arbejde med at udvikle hensigtsmæssige faglige udviklings- og læringsmiljøer, så færrest mulige
børn ekskluderes. Det kræver, at PPR består af faglige konsulenter med pædagog- og
læreruddannelse og med praksis- og undervisningserfaring fra arbejdet. Samtidig kræves, at det
store flertal af psykologerne er læreruddannede med undervisningserfaring og med stort kendskab
til skolen som organisation og system. Det giver mulighed for at opprioritere det forebyggende
arbejde. Hertil kommer, at de resterende psykologer får en klinisk uddannelse, der giver mulighed
for, at der i skole og dagtilbud kan arbejdes med de fleste af de kendte diagnoseområder i en fortsat
samlet skolekontekst.
Samlet muliggør det, at PPR råder over de fleste relevante faglige kompetencer i forhold til de
mange problemer og vanskeligheder, som opstår i dagtilbud og skoler.
For at opnå, at PPR kan komme til at gøre mere nytte i dagtilbud og skoler og dermed hindre den
store udskillelse af elever, må der ses på PPRs faglige bemanding, etableres psykologuddannelse for
lærere og pædagoger samt sikres klinisk efteruddannelse til et antal psykologer. Sidstnævnte kan
være med til at sikre, at PPR får en høj grad af faglig prestige, som kan modstå den snævre
psykiatriske synsvinkel, der i alt for høj grad præger virkeligheden i dag
–
og som har medført den
uhørt høje udskillelse af børn til 6�½%.
Styring af skolen
– skal skolen ”sættes fri”
Der synes for tiden at være politisk fokus på at løse alvorlige problemer i skolen ved
”at sætte
skolen fri” med betoning af at give mere ansvar og tillid til lærere og pædagoger for at kunne løse
opgaverne mere kvalificeret. Tillid er godt og vigtigt, men skal det blive nyttigt for de 15-20% af
børnene, der har det sværest, skal der mere til, som det fremgår af det beskrevne. Lærere og
pædagoger har brug for hjælp fra stat, kommune, daginstitution, skole, forskningen, forældre,
pressen og offentligheden generelt.
Det vil være nødvendigt med såvel faglige krav til kommuner, skoler og dagtilbud, og der må
etableres sikre evalueringssystemer, der hurtigt kan sikre indgriben, hvis det ikke i tilstrækkeligt
omfang giver de 15-20% et større udbytte af skolegangen i det almene skolemiljø
–
eller hvis for
mange børn ekskluderes.
Der må også sikres, at de nødvendige grunduddannelser findes, fx psykologuddannelse til lærere og
pædagoger samt sikres relevante efteruddannelser.
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 30/1-23 fra Bjarne Nielsen om at 6½% af folkeskolens elever udskilles
2654294_0005.png
5
Økonomi
En fortsættelse af det uhyre høje udskillelsesniveau af børn er særdeles dyrt. I 2010 fandt en
Deloitte-rapport, at 1/3 af folkeskolens udgifter gik til specialområdet. Da var udskillelsesprocenten
kun på 5 %! Når det kombineres med en viden om, at det ikke er hjælpsomt for en hel del af disse
elever, giver det en højest uheldig situation for samfundet.
Katrinebjergskolen i Aarhus har vist, at der er store muligheder i at bruge økonomien med
udgangspunkt i den almindelige klasse. Det giver mulighed for at igangsætte en langsigtet
omstillingsproces. Kvalitet kan ikke besluttes gennemført, men der kan arbejdes langsigtet for at
opnå det.
Venlig hilsen
Bjarne Nielsen
Tidl. lærer, skolepsykolog, ledende skolepsykolog, børne- og ungechef
samt tidl. formand for Pædagogiske Psykologers Forening
Kildevej 35, Skuldelev
4050 Skibby
[email protected]
21626260