Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 37
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser
(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk
seksualundervisning)
§1
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 22.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »natur«: », miljø, klima«.
2.
I
§ 29
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del
af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår
viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere
herover.«
§2
Loven træder i kraft den 1. august 2023.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tilføjelse af miljø og klima som dannelsesperspektiver i formålet med
de gymnasiale uddannelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2. Indførelse af obligatorisk seksualundervisning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
1. Indledning
Miljø- og klimaudfordringerne er to af vor tids største globale udfordringer.
Den daværende regering (Socialdemokratiet) og partierne bag lov om de
gymnasiale uddannelser Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti
(gymnasieforligskredsen) indgik derfor den 4. oktober 2022 aftale om, at
miljø og klima skal tilføjes som dannelsesperspektiver i formålet med de
gymnasiale uddannelser.
Eleverne på de gymnasiale uddannelser efterspørger obligatorisk
seksualundervisning bl.a. med afsæt i, at den seksuelle debutalder
harmonerer med tidspunktet for, at mange unge begynder på en
ungdomsuddannelse. Den årlige elevtrivselsmåling fra 2021 viser, at 14 pct.
af eleverne på de gymnasiale uddannelser i varierende grad oplever at blive
udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller ansatte. På
den baggrund har gymnasieforligskredsen den 4. oktober 2022 indgået
aftale om obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tilføjelse af miljø og klima som dannelsesperspektiver i formålet
med de gymnasiale uddannelser
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, at
uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig
reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og
samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle
elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 57, at
uddannelsernes dannelsesmæssige perspektiv betoner, at uddannelserne
bidrager til den enkeltes livslange projekt, hvor personlig udvikling og
deltagelse i samfundslivet smelter sammen. Uddannelserne skal understøtte
elevernes udvikling af personlig myndighed, dvs. evne og vilje til at foretage
selvstændige vurderinger.
Elever, lærere og ledelserne på de gymnasiale uddannelser er engagerede i
miljø- og klimaudfordringerne, og begge emner er derfor allerede en
naturlig del af hverdagen i undervisningen og i konkrete lokale tiltag.
Miljø og klima indgår også som kernestof i flere læreplaner. Miljø indgår
således som kernestof i læreplaner for biologi, bioteknologi, teknikfag,
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
teknologi, og klima indgår som kernestof i læreplaner for geovidenskab og
naturgeografi.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Verden står i dag over for en række globale miljø- og klimaudfordringer. På
denne baggrund er gymnasieforligskredsen ved aftale af 4. oktober 2022
blevet enige om at tilføje miljø og klima som en del af dannelsesperspektivet
i de gymnasiale uddannelser.
At tilføje emnerne miljø og klima som særskilte dannelsesperspektiver i
formålsbestemmelsen i lov om de gymnasiale uddannelser vil tydeliggøre,
at det er en naturlig del af de gymnasiale uddannelsers dannelsesmæssige
perspektiv, at eleverne forstår den miljø- og klimavirkelighed, de er en del
af, og hvordan de kan være med til at forandre den. Samtidig vil det sende
et signal om, at disse perspektiver skal prioriteres ligeværdigt med de
dannelsesperspektiver, der allerede fremgår af lovens formålsbestemmelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at når eleverne som led i
dannelsesperspektivet skal lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt
til deres omverden, omfatter det også emnerne miljø og klima.
2.2. Indførelse af obligatorisk seksualundervisning
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at
uddannelsesforløbene og undervisningen til teknisk, merkantil og almen
studentereksamen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig
viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige
forløb.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 79 og 80, at undervisningen i de
treårige gymnasiale uddannelser overordnet skal tilrettelægges sådan, at der
er fokus på fagligheden i de enkelte fag, og at der samtidig indgår
tværfaglige elementer og forløb i det omfang, det er fagligt relevant. Det
indebærer endvidere, at klassens lærere gennem studieplanen koordinerer
de enkeltfaglige og flerfaglige aktiviteter, så det sikres, at eleverne både
opnår mål for det enkelte fag og samspillet mellem fag.
Det fremgår af 36, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at § 29
tilsvarende gælder for den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
Seksualundervisning er ikke obligatorisk på de gymnasiale uddannelser i
dag. Kun i undervisningen i grundskolen indgår sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab som obligatoriske emner, jf. § 7,
stk. 1, nr. 2, i lov om folkeskolen.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Eleverne på de gymnasiale uddannelser efterspørger obligatorisk
seksualundervisning, blandt andet fordi den seksuelle debutalder
harmonerer med tidspunktet for, at mange unge begynder på en
ungdomsuddannelse.
Samtidig viser den årlige elevtrivselsundersøgelse fra 2021, at 14 pct. af
eleverne på de gymnasiale uddannelser inden for det seneste år er blevet
udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller ansatte på
skolen. På tilsvarende vis viste elevtrivselsundersøgelsen i 2020, at ca. 10
pct. af eleverne inden for det seneste år var blevet udsat for uønsket seksuel
opmærksomhed af andre elever eller ansatte på skolen.
På denne baggrund er gymnasieforligskredsen ved aftale af 4. oktober 2022
blevet enige om, at eleverne på de gymnasiale uddannelser skal have
obligatorisk seksualundervisning fra skoleåret 2023/24.
Den foreslåede ordning vil medføre, at seksualundervisning, hvor det er
relevant, vil skulle indgå som en del af den almindelige undervisning som
et led i de tværgående aktiviteter på uddannelsen. Undervisningen vil skulle
tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og
får mulighed for at reflektere herover.
Med forslaget gøres seksualundervisning obligatorisk på de gymnasiale
uddannelser. Samtidig vil seksualundervisning i lighed med rækken af
kompetencer nævnt i § 29, stk. 2-6, i lov om de gymnasiale uddannelser få
en central plads i de tværgående aktiviteter på uddannelserne.
Kravet om obligatorisk seksualundervisning vil gælde for de 3-årige
uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning) og den 2-årige
uddannelse til almen studentereksamen, jf. § 2, stk. 1 og 3, i lov om de
gymnasiale uddannelser.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
Kravet om obligatorisk seksualundervisning vil ikke gælde for gymnasial
enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) og erhvervsfaglig studentereksamen
i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. § 2, stk. 4 og 5, i lov om de
gymnasiale uddannelser.
Eleverne vil i seksualundervisningen skulle stifte bekendtskab med emner
som f.eks. samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme.
Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til selv at tilrettelægge
indsatsen, så den passer til de lokale forhold. Institutionens leder vil dog
være forpligtet til at sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får
tid til indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover.
Institutionsledere og undervisere opfordres til at udvise åbenhed i forhold til
det undervisningsmateriale, der anvendes ved seksualundervisning, f.eks.
ved forespørgsel fra forældre.
Det er hensigten, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med ekstern
bistand vil stå i spidsen for udarbejdelsen af vejledende inspirations-
materiale herom i en række fag, som institutionerne kan anvende til at
planlægge seksualundervisning i de enkelte fag. Der forventes at blive
produceret inspirationsmateriale i omtrent 10 gymnasiale fag, således at der
både er inspirationsmateriale i fag på htx, hhx, stx og hf.
Den nærmere udmøntning foretages af Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål
Lovforslagets tilføjelse af emnerne miljø og klima som særskilte
dannelsesperspektiver i formålsbestemmelsen i lov om de gymnasiale
uddannelser, vurderes at understøtte delmål 4.7, hvorefter alle elever inden
2030 skal have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige
for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i
bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder,
ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur,
globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af
kulturens bidrag til bæredygtig udvikling samt delmål 13.3, hvorefter
undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet
skal forbedres ift. modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig
varsling af klimaændringer, da tilføjelsen vil tydeliggøre, at det er en
naturlig del af de gymnasiale uddannelsers dannelsesmæssige perspektiv, at
eleverne forstår den miljø- og klimavirkelighed, de er en del af, og hvordan
de kan være med til at forandre den.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
2653461_0007.png
Lovforslagets implementering af obligatorisk seksualundervisning i
gymnasierne, vurderes at understøtte delmål 3.7, hvorefter der inden 2030
skal sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser,
herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af
reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer, da eleverne i
seksualundervisningen vil få mulighed for stifte bekendtskab med emner
som f.eks. samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vil i 2023 indebære udgifter for staten til udarbejdelse af
inspirationsmateriale til brug for obligatorisk seksualundervisning på de
gymnasiale uddannelser.
Det vurderes, at udgiften til udarbejdelse af inspirationsmaterialet vil være
på 0,3 mio. kr. Udgiften finansieres inden for Børne- og Undervisnings-
ministeriets ramme ved en reservationsbevilling på finanslovens § 20.89.01.
Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kom-
muner eller regioner.
Inden for de rammer, der i øvrigt gælder for de gymnasiale uddannelser, vil
det være institutionernes opgave at få indpasset obligatorisk seksualunder-
visning i de samlede undervisningsforløb.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser
for kommuner eller regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
2653461_0008.png
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar 2023 til den 24.
februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.: Amnesty International Danmark, Børnenes Bureau,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS,
Cevea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler
& gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og
-Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer,
Danske HF & VUC (lederne), Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske
Underviserorganisationers Samråd, DEA, Den uvildige konsulentordning
på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminal-
præventive Råd, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu),
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes
Landsorganisation (FOLA), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasie-
skolernes Lærerforening, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneske-
rettigheder, Justitia, KL, Kraka, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske
område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Lands-
sammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer,
LGBT+ Danmark, LOF, Lærernes Centralorganisation, Operation
Dagsværk, Ordblindeforeningen, Private Gymnasier og Studenterkurser,
Red Barnet, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet
for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Sex &
Samfund og UU Danmark.
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
2653461_0009.png
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser Ingen
Miljø-
og
konsekvenser
naturmæssige Ingen
0,3 mio. kr. til udarbejdelse
af inspirationsmateriale.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Ja
Nej
X
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, at uddannelserne skal have et
dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor
lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund
samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og
kritiske sans.
Det foreslås, at der i
§ 1, stk. 3, 2. pkt.,
efter »natur« indsættes », miljø, klima«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at miljø og klima kommer til at indgå som særskilte
dannelsesperspektiver i formålet med de gymnasiale uddannelser. Dermed betones det, at når
eleverne som led i dannelsesperspektivet vil skulle lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til
deres omverden, så omfatter det også emnerne miljø og klima.
Tilføjelsen af emnerne miljø og klima vil sætte rammen for, at disse emner indgår som naturlige
dannelsesperspektiver i uddannelserne og vil understrege ønsket om et øget fokus på disse emner som
en del af både dannelsen og fagligheden i de gymnasiale uddannelser. I forlængelse heraf vil emner
som klimaudfordringer, bæredygtighed og grøn omstilling være oplagte emner at bringe ind i
undervisningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at uddannelsesforløbene og
undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og
kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb.
Det indebærer, at undervisningen i de gymnasiale uddannelser overordnet skal tilrettelægges sådan,
at der er fokus på fagligheden i de enkelte fag, og at der samtidig indgår tværfaglige elementer og
forløb i det omfang, det er fagligt relevant. Det indebærer endvidere, at klassens lærere gennem
studieplanen koordinerer de enkeltfaglige og flerfaglige aktiviteter, så det sikres, at eleverne både
opnår mål for det enkelte fag og samspillet mellem fag.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at undervisningen, hvor det er relevant, skal indeholde forløb
og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i
uddannelsessystemet. Endvidere fremgår det, at eleverne gennem undervisningen skal opnå viden om
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
og erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at reflektere over egne muligheder
og at træffe valg om egen fremtid i et studie-/karriereperspektiv og et personligt perspektiv.
Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene
studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling,
kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående
uddannelser.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at undervisningen skal indeholde forløb og faglige aktiviteter,
hvor der arbejdes målrettet med at udvikle elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt i fagene.
Det skal udvikle elevernes evne til at forholde sig til og finde løsninger på faglige problemstillinger,
de ikke har mødt før. Evnen til at være problemløsende skal prioriteres i både fag og faglige samspil,
hvor eleverne reflekteret og analyserende skal anvende faglig viden og faglige metoder til at
undersøge og løse konkrete problemer.
Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår
kundskaber og kompetencer gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i
undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem indsigt i globale
problemstillinger.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 6, at eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at
anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene skal eleverne
lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier, og
gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber og arbejde med
skabelsen af digitale produkter.
Der findes ikke i dag regler om obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 7
i § 29. Efter den foreslåede bestemmelse vil
seksualundervisning, hvor det er relevant, skulle indgå som en del af den almindelige undervisning.
Undervisningen vil skulle tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og
får mulighed for at reflektere herover.
Med forslaget vil seksualundervisning blive gjort obligatorisk på de gymnasiale uddannelser.
Samtidig vil seksualundervisning i lighed med de øvrige tværgående kompetencer omfattet af § 29 få
en central plads i de tværgående aktiviteter på uddannelserne.
Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, så den passer
til de lokale forhold. Der vil således ikke være krav om en særlig tilrettelæggelsesform.
Seksualundervisningen vil dermed eksempelvis kunne tilrettelægges via fællesarrangementer, i
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
bestemte fag eller som led i flerfaglige aktiviteter, ligesom seksualundervisningen vil kunne forestås
af såvel interne som eksterne undervisere.
Eleverne vil i seksualundervisningen skulle stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke,
grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme. Det vil imidlertid være den enkelte
uddannelsesinstitution, der bestemmer den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen. Institutionen
vil dog blive forpligtet til, at sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til indsigt i
emnerne og mulighed for at reflektere herover.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2023.
Forslaget vil medføre, at loven får virkning fra den 1. august 2023. For så vidt angår § 1, nr. 1, vil
forslaget indebære, at emnerne miljø og klima med virkning fra og med skoleåret 2023/24 vil skulle
indgå som dannelsesperspektiver i de gymnasiale uddannelser. For så vidt angår § 1, nr. 2, vil
forslaget indebære, at seksualundervisning skal indgå i undervisningen for de elever, der påbegynder
en gymnasial uddannelse fra skoleåret 2023/24.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om de gymnasiale
uddannelser ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland ved kongelig anordning.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren
2653461_0013.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om de gymnasiale
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 957 af 22. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Uddannelserne skal have et
1.
I
§ 1, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes
dannelsesperspektiv med vægt på efter »natur«: », miljø, klima«.
elevernes udvikling af personlig
myndighed. Eleverne skal derfor
lære at forholde sig reflekterende
og ansvarligt til deres omverden:
medmennesker, natur og samfund
samt
til
deres
udvikling.
Uddannelserne skal tillige udvikle
elevernes kreative og innovative
evner og kritiske sans.
Stk. 4.
---
§ 29.
---
Stk. 2-6.
---
2.
I
§ 29
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Seksualundervisning skal,
hvor det er relevant, indgå som en
del af undervisningen. Under-
visningen skal tilrettelægges, så
eleverne opnår viden om og indsigt
i seksualområdet og får mulighed
for at reflektere herover.«