BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 37
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser

(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk

seksualundervisning)

§1

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 22.

juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »natur«: », miljø, klima«.

§ 29

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del

af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår

viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere

herover.«

§2

Loven træder i kraft den 1. august 2023.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning, fra børne- og undervisningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilføjelse af miljø og klima som dannelsesperspektiver i formålet med

de gymnasiale uddannelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Indførelse af obligatorisk seksualundervisning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Miljø- og klimaudfordringerne er to af vor tids største globale udfordringer.

Den daværende regering (Socialdemokratiet) og partierne bag lov om de

gymnasiale uddannelser Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,

Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

(gymnasieforligskredsen) indgik derfor den 4. oktober 2022 aftale om, at

miljø og klima skal tilføjes som dannelsesperspektiver i formålet med de

gymnasiale uddannelser.

Eleverne på de gymnasiale uddannelser efterspørger obligatorisk

seksualundervisning bl.a. med afsæt i, at den seksuelle debutalder

harmonerer med tidspunktet for, at mange unge begynder på en

ungdomsuddannelse. Den årlige elevtrivselsmåling fra 2021 viser, at 14 pct.

af eleverne på de gymnasiale uddannelser i varierende grad oplever at blive

udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller ansatte. På

den baggrund har gymnasieforligskredsen den 4. oktober 2022 indgået

aftale om obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilføjelse af miljø og klima som dannelsesperspektiver i formålet

med de gymnasiale uddannelser

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, at

uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig

reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og

samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle

elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 57, at

uddannelsernes dannelsesmæssige perspektiv betoner, at uddannelserne

bidrager til den enkeltes livslange projekt, hvor personlig udvikling og

deltagelse i samfundslivet smelter sammen. Uddannelserne skal understøtte

elevernes udvikling af personlig myndighed, dvs. evne og vilje til at foretage

selvstændige vurderinger.

Elever, lærere og ledelserne på de gymnasiale uddannelser er engagerede i

miljø- og klimaudfordringerne, og begge emner er derfor allerede en

naturlig del af hverdagen i undervisningen og i konkrete lokale tiltag.

Miljø og klima indgår også som kernestof i flere læreplaner. Miljø indgår

således som kernestof i læreplaner for biologi, bioteknologi, teknikfag,

teknologi, og klima indgår som kernestof i læreplaner for geovidenskab og

naturgeografi.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Verden står i dag over for en række globale miljø- og klimaudfordringer. På

denne baggrund er gymnasieforligskredsen ved aftale af 4. oktober 2022

blevet enige om at tilføje miljø og klima som en del af dannelsesperspektivet

i de gymnasiale uddannelser.

At tilføje emnerne miljø og klima som særskilte dannelsesperspektiver i

formålsbestemmelsen i lov om de gymnasiale uddannelser vil tydeliggøre,

at det er en naturlig del af de gymnasiale uddannelsers dannelsesmæssige

perspektiv, at eleverne forstår den miljø- og klimavirkelighed, de er en del

af, og hvordan de kan være med til at forandre den. Samtidig vil det sende

et signal om, at disse perspektiver skal prioriteres ligeværdigt med de

dannelsesperspektiver, der allerede fremgår af lovens formålsbestemmelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at når eleverne som led i

dannelsesperspektivet skal lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt

til deres omverden, omfatter det også emnerne miljø og klima.

2.2. Indførelse af obligatorisk seksualundervisning

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at

uddannelsesforløbene og undervisningen til teknisk, merkantil og almen

studentereksamen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig

viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige

forløb.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 79 og 80, at undervisningen i de

treårige gymnasiale uddannelser overordnet skal tilrettelægges sådan, at der

er fokus på fagligheden i de enkelte fag, og at der samtidig indgår

tværfaglige elementer og forløb i det omfang, det er fagligt relevant. Det

indebærer endvidere, at klassens lærere gennem studieplanen koordinerer

de enkeltfaglige og flerfaglige aktiviteter, så det sikres, at eleverne både

opnår mål for det enkelte fag og samspillet mellem fag.

Det fremgår af 36, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at § 29

tilsvarende gælder for den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Seksualundervisning er ikke obligatorisk på de gymnasiale uddannelser i

dag. Kun i undervisningen i grundskolen indgår sundheds- og

seksualundervisning og familiekundskab som obligatoriske emner, jf. § 7,

stk. 1, nr. 2, i lov om folkeskolen.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Eleverne på de gymnasiale uddannelser efterspørger obligatorisk

seksualundervisning, blandt andet fordi den seksuelle debutalder

harmonerer med tidspunktet for, at mange unge begynder på en

ungdomsuddannelse.

Samtidig viser den årlige elevtrivselsundersøgelse fra 2021, at 14 pct. af

eleverne på de gymnasiale uddannelser inden for det seneste år er blevet

udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller ansatte på

skolen. På tilsvarende vis viste elevtrivselsundersøgelsen i 2020, at ca. 10

pct. af eleverne inden for det seneste år var blevet udsat for uønsket seksuel

opmærksomhed af andre elever eller ansatte på skolen.

På denne baggrund er gymnasieforligskredsen ved aftale af 4. oktober 2022

blevet enige om, at eleverne på de gymnasiale uddannelser skal have

obligatorisk seksualundervisning fra skoleåret 2023/24.

Den foreslåede ordning vil medføre, at seksualundervisning, hvor det er

relevant, vil skulle indgå som en del af den almindelige undervisning som

et led i de tværgående aktiviteter på uddannelsen. Undervisningen vil skulle

tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og

får mulighed for at reflektere herover.

Med forslaget gøres seksualundervisning obligatorisk på de gymnasiale

uddannelser. Samtidig vil seksualundervisning i lighed med rækken af

kompetencer nævnt i § 29, stk. 2-6, i lov om de gymnasiale uddannelser få

en central plads i de tværgående aktiviteter på uddannelserne.

Kravet om obligatorisk seksualundervisning vil gælde for de 3-årige

uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, den 2-årige

uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning) og den 2-årige

uddannelse til almen studentereksamen, jf. § 2, stk. 1 og 3, i lov om de

gymnasiale uddannelser.

Kravet om obligatorisk seksualundervisning vil ikke gælde for gymnasial

enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) og erhvervsfaglig studentereksamen

i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. § 2, stk. 4 og 5, i lov om de

gymnasiale uddannelser.

Eleverne vil i seksualundervisningen skulle stifte bekendtskab med emner

som f.eks. samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme.

Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til selv at tilrettelægge

indsatsen, så den passer til de lokale forhold. Institutionens leder vil dog

være forpligtet til at sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får

tid til indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover.

Institutionsledere og undervisere opfordres til at udvise åbenhed i forhold til

det undervisningsmateriale, der anvendes ved seksualundervisning, f.eks.

ved forespørgsel fra forældre.

Det er hensigten, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med ekstern

bistand vil stå i spidsen for udarbejdelsen af vejledende inspirations-

materiale herom i en række fag, som institutionerne kan anvende til at

planlægge seksualundervisning i de enkelte fag. Der forventes at blive

produceret inspirationsmateriale i omtrent 10 gymnasiale fag, således at der

både er inspirationsmateriale i fag på htx, hhx, stx og hf.

Den nærmere udmøntning foretages af Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslagets tilføjelse af emnerne miljø og klima som særskilte

dannelsesperspektiver i formålsbestemmelsen i lov om de gymnasiale

uddannelser, vurderes at understøtte delmål 4.7, hvorefter alle elever inden

2030 skal have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige

for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i

bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder,

ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur,

globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af

kulturens bidrag til bæredygtig udvikling samt delmål 13.3, hvorefter

undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet

skal forbedres ift. modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig

varsling af klimaændringer, da tilføjelsen vil tydeliggøre, at det er en

naturlig del af de gymnasiale uddannelsers dannelsesmæssige perspektiv, at

eleverne forstår den miljø- og klimavirkelighed, de er en del af, og hvordan

de kan være med til at forandre den.

Lovforslagets implementering af obligatorisk seksualundervisning i

gymnasierne, vurderes at understøtte delmål 3.7, hvorefter der inden 2030

skal sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser,

herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af

reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer, da eleverne i

seksualundervisningen vil få mulighed for stifte bekendtskab med emner

som f.eks. samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil i 2023 indebære udgifter for staten til udarbejdelse af

inspirationsmateriale til brug for obligatorisk seksualundervisning på de

gymnasiale uddannelser.

Det vurderes, at udgiften til udarbejdelse af inspirationsmaterialet vil være

på 0,3 mio. kr. Udgiften finansieres inden for Børne- og Undervisnings-

ministeriets ramme ved en reservationsbevilling på finanslovens § 20.89.01.

Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kom-

muner eller regioner.

Inden for de rammer, der i øvrigt gælder for de gymnasiale uddannelser, vil

det være institutionernes opgave at få indpasset obligatorisk seksualunder-

visning i de samlede undervisningsforløb.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser

for kommuner eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar 2023 til den 24.

februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.: Amnesty International Danmark, Børnenes Bureau,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS,

Cevea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler

& gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Handicap Forbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske

Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og

-Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer,

Danske HF & VUC (lederne), Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske

Underviserorganisationers Samråd, DEA, Den uvildige konsulentordning

på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminal-

præventive Råd, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu),

Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes

Landsorganisation (FOLA), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasie-

skolernes Lærerforening, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneske-

rettigheder, Justitia, KL, Kraka, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske

område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Lands-

sammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer,

LGBT+ Danmark, LOF, Lærernes Centralorganisation, Operation

Dagsværk, Ordblindeforeningen, Private Gymnasier og Studenterkurser,

Red Barnet, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Sex &

Samfund og UU Danmark.

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige Ingen

0,3 mio. kr. til udarbejdelse

af inspirationsmateriale.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering

erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, at uddannelserne skal have et

dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor

lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund

samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og

kritiske sans.

Det foreslås, at der i

§ 1, stk. 3, 2. pkt.,

efter »natur« indsættes », miljø, klima«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljø og klima kommer til at indgå som særskilte

dannelsesperspektiver i formålet med de gymnasiale uddannelser. Dermed betones det, at når

eleverne som led i dannelsesperspektivet vil skulle lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til

deres omverden, så omfatter det også emnerne miljø og klima.

Tilføjelsen af emnerne miljø og klima vil sætte rammen for, at disse emner indgår som naturlige

dannelsesperspektiver i uddannelserne og vil understrege ønsket om et øget fokus på disse emner som

en del af både dannelsen og fagligheden i de gymnasiale uddannelser. I forlængelse heraf vil emner

som klimaudfordringer, bæredygtighed og grøn omstilling være oplagte emner at bringe ind i

undervisningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at uddannelsesforløbene og

undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og

kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb.

Det indebærer, at undervisningen i de gymnasiale uddannelser overordnet skal tilrettelægges sådan,

at der er fokus på fagligheden i de enkelte fag, og at der samtidig indgår tværfaglige elementer og

forløb i det omfang, det er fagligt relevant. Det indebærer endvidere, at klassens lærere gennem

studieplanen koordinerer de enkeltfaglige og flerfaglige aktiviteter, så det sikres, at eleverne både

opnår mål for det enkelte fag og samspillet mellem fag.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at undervisningen, hvor det er relevant, skal indeholde forløb

og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i

uddannelsessystemet. Endvidere fremgår det, at eleverne gennem undervisningen skal opnå viden om

og erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at reflektere over egne muligheder

og at træffe valg om egen fremtid i et studie-/karriereperspektiv og et personligt perspektiv.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene

studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling,

kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående

uddannelser.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at undervisningen skal indeholde forløb og faglige aktiviteter,

hvor der arbejdes målrettet med at udvikle elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt i fagene.

Det skal udvikle elevernes evne til at forholde sig til og finde løsninger på faglige problemstillinger,

de ikke har mødt før. Evnen til at være problemløsende skal prioriteres i både fag og faglige samspil,

hvor eleverne reflekteret og analyserende skal anvende faglig viden og faglige metoder til at

undersøge og løse konkrete problemer.

Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår

kundskaber og kompetencer gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i

undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem indsigt i globale

problemstillinger.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 6, at eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at

anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene skal eleverne

lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier, og

gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber og arbejde med

skabelsen af digitale produkter.

Der findes ikke i dag regler om obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 7

i § 29. Efter den foreslåede bestemmelse vil

seksualundervisning, hvor det er relevant, skulle indgå som en del af den almindelige undervisning.

Undervisningen vil skulle tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og

får mulighed for at reflektere herover.

Med forslaget vil seksualundervisning blive gjort obligatorisk på de gymnasiale uddannelser.

Samtidig vil seksualundervisning i lighed med de øvrige tværgående kompetencer omfattet af § 29 få

en central plads i de tværgående aktiviteter på uddannelserne.

Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, så den passer

til de lokale forhold. Der vil således ikke være krav om en særlig tilrettelæggelsesform.

Seksualundervisningen vil dermed eksempelvis kunne tilrettelægges via fællesarrangementer, i

bestemte fag eller som led i flerfaglige aktiviteter, ligesom seksualundervisningen vil kunne forestås

af såvel interne som eksterne undervisere.

Eleverne vil i seksualundervisningen skulle stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke,

grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme. Det vil imidlertid være den enkelte

uddannelsesinstitution, der bestemmer den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen. Institutionen

vil dog blive forpligtet til, at sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til indsigt i

emnerne og mulighed for at reflektere herover.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2023.

Forslaget vil medføre, at loven får virkning fra den 1. august 2023. For så vidt angår § 1, nr. 1, vil

forslaget indebære, at emnerne miljø og klima med virkning fra og med skoleåret 2023/24 vil skulle

indgå som dannelsesperspektiver i de gymnasiale uddannelser. For så vidt angår § 1, nr. 2, vil

forslaget indebære, at seksualundervisning skal indgå i undervisningen for de elever, der påbegynder

en gymnasial uddannelse fra skoleåret 2023/24.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om de gymnasiale

uddannelser ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og

Grønland ved kongelig anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om de gymnasiale

uddannelser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 957 af 22. juni 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Uddannelserne skal have et

§ 1, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes

dannelsesperspektiv med vægt på efter »natur«: », miljø, klima«.

elevernes udvikling af personlig

myndighed. Eleverne skal derfor

lære at forholde sig reflekterende

og ansvarligt til deres omverden:

medmennesker, natur og samfund

samt

til

deres

udvikling.

Uddannelserne skal tillige udvikle

elevernes kreative og innovative

evner og kritiske sans.

Stk. 4.

---

§ 29.

---

Stk. 2-6.

---

§ 29

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Seksualundervisning skal,

hvor det er relevant, indgå som en

del af undervisningen. Under-

visningen skal tilrettelægges, så

eleverne opnår viden om og indsigt

i seksualområdet og får mulighed

for at reflektere herover.«