Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Dette er et indlæg ift. de igangværende samtaler og drøftelser om ungdoms-
uddannelserne. Indlægget adresserer især udfordringerne ved mangelen på faglærte.
Hovedsynspunktet er, at det (igen) skal være attraktivt at blive og være faglært.
For at kunne forstå problematikkerne og derfra lave relevante ændringer i systemerne, vil
det være formålstjenligt at se på
situationen for en ung, som skal vælge
efter 9./10. klasse:
•
•
•
1.1. Den unge (og ikke mindst hendes mor) synes, det er tidligt at skulle vælge
erhverv.
1.2. Tager den unge gymnasiet, udskydes dette valg min. 2 år (ved en HF).
1.3. Mor (som er den unges vigtigste vejleder) kender ikke nogen faglærte - har
måske set bygningsarbejdere kravle på et tag eller hørt om stressede sosu’er. Sådan
noget farligt og hårdt arbejde kan mor ikke anbefale sin søn / datter.
Løsninger heroverfor kunne være: Mere
praktik i grundskolen
= mere kendskab. Og en
udskydelse af valg af erhverv via en ændring af ungdomsuddannelserne, se senere.
Så meget om selve valgsituationen. Et andet og stort problem, som angår selve erhvervs-
uddannelserne er
det store frafald,
hvori der ligger både menneskelige nederlag og
materielle tab for de involverede. Hvad er det betinget af?
•
2.1. Unge har brug for et sted at være og ikke mindst: høre til. De er i en voldsom,
personlig udviklingsproces,
hvori spejling ift. andre er vigtig. Disse behov mødes ikke
i samme grad på erhvervsuddannelserne som på de gymnasiale uddannelser, hvor
man følger sin stamklasse igennem uddannelsen
2.2. Det sociale er vigtigt
–
at mødes på tværs af køn, på tværs af alder, i
organiserede sammenhænge. Også her har de gymnasiale uddannelser fordele, med
skolefester mm.
2.3. Frafaldet skyldes også de særlige omstændigheder med (mangel på)
praktikpladser,
hvor det stort set er op til den unge at skaffe en plads.
•
•
Hvad skal der så til for at få flere til at vælge og til at gennemføre en erhvervsuddannelse?
Efter min mening er det ikke del-løsninger, såsom at gøre det sværere at komme i gymnasiet,
der skal til. Eller en såkaldt praktikplads-garanti. Eller lidt håndører til erhvervsskolerne,
øremærket til studiesociale tiltag. Men:
•
•
•
3.1. Erhvervsvalget skal udskydes.
3.2. Opdelingen gymnasial contra erhvervsuddannelse skal udviskes.
3.3. Erhvervsuddannelser med
sidemandsoplæring
skal grundlæggende bibeholdes,
men at skaffe de nødvendige murere må ikke være afhængig af, om murerfirmaerne
vil tage lærlinge.
3.4. De unge skal kunne se sig selv i uddannelser sammen med (alle) andre unge.
3.5. Uddannelserne skal være så rummelige, at de kan rumme de unge - så behovet
for alle særforanstaltninger i jobcentre og FGU forsvinder.
3.6. Hver ung har sin egen
uddannelsesplan,
som justeres efter behov.
•
•
•