Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Dette er et indlæg ift. de igangværende samtaler og drøftelser om ungdoms-
uddannelserne. Indlægget adresserer især udfordringerne ved mangelen på faglærte.
Hovedsynspunktet er, at det (igen) skal være attraktivt at blive og være faglært.
For at kunne forstå problematikkerne og derfra lave relevante ændringer i systemerne, vil
det være formålstjenligt at se på
situationen for en ung, som skal vælge
efter 9./10. klasse:
1.1. Den unge (og ikke mindst hendes mor) synes, det er tidligt at skulle vælge
erhverv.
1.2. Tager den unge gymnasiet, udskydes dette valg min. 2 år (ved en HF).
1.3. Mor (som er den unges vigtigste vejleder) kender ikke nogen faglærte - har
måske set bygningsarbejdere kravle på et tag eller hørt om stressede sosu’er. Sådan
noget farligt og hårdt arbejde kan mor ikke anbefale sin søn / datter.
Løsninger heroverfor kunne være: Mere
praktik i grundskolen
= mere kendskab. Og en
udskydelse af valg af erhverv via en ændring af ungdomsuddannelserne, se senere.
Så meget om selve valgsituationen. Et andet og stort problem, som angår selve erhvervs-
uddannelserne er
det store frafald,
hvori der ligger både menneskelige nederlag og
materielle tab for de involverede. Hvad er det betinget af?
2.1. Unge har brug for et sted at være og ikke mindst: høre til. De er i en voldsom,
personlig udviklingsproces,
hvori spejling ift. andre er vigtig. Disse behov mødes ikke
i samme grad på erhvervsuddannelserne som på de gymnasiale uddannelser, hvor
man følger sin stamklasse igennem uddannelsen
2.2. Det sociale er vigtigt
at mødes på tværs af køn, på tværs af alder, i
organiserede sammenhænge. Også her har de gymnasiale uddannelser fordele, med
skolefester mm.
2.3. Frafaldet skyldes også de særlige omstændigheder med (mangel på)
praktikpladser,
hvor det stort set er op til den unge at skaffe en plads.
Hvad skal der så til for at få flere til at vælge og til at gennemføre en erhvervsuddannelse?
Efter min mening er det ikke del-løsninger, såsom at gøre det sværere at komme i gymnasiet,
der skal til. Eller en såkaldt praktikplads-garanti. Eller lidt håndører til erhvervsskolerne,
øremærket til studiesociale tiltag. Men:
3.1. Erhvervsvalget skal udskydes.
3.2. Opdelingen gymnasial contra erhvervsuddannelse skal udviskes.
3.3. Erhvervsuddannelser med
sidemandsoplæring
skal grundlæggende bibeholdes,
men at skaffe de nødvendige murere må ikke være afhængig af, om murerfirmaerne
vil tage lærlinge.
3.4. De unge skal kunne se sig selv i uddannelser sammen med (alle) andre unge.
3.5. Uddannelserne skal være så rummelige, at de kan rumme de unge - så behovet
for alle særforanstaltninger i jobcentre og FGU forsvinder.
3.6. Hver ung har sin egen
uddannelsesplan,
som justeres efter behov.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Henvendelse af 28/1-23 fra Ole Bertelsen om ungdomsuddannelsesreform
2653110_0002.png
For mig at se, må vi gøre op med opdelingen: Erhvervsskole / gymnasium. Efter grundskolen
(9./ 10. Klasse),
fortsætter alle i en ungdomsuddannelse
med �½ basisår, hvor man møder
forskellige uddannelsesretninger, kommer i praktik, går til prøver, hvis udfald bruges til at
definere den videre vej, efter basis-halvåret. Sigtet er:
4.1. At skabe et ungdomsmiljø, der inkluderende.
4.2. At udskyde valget
og kvalificere det.
4.3. At ophæve taxameter-tænkningen.
4.4. At undgå, at nogle skal ud i særlig-særlige institutioner eller køres rundt i
jobcenter-regi.
4.5. At alle uddannelsesinstitutioner kan rumme
unge med særlige behov
(hvilket
ikke er det samme som inklusion, hvor alle skal gå sammen).
4.6. At muligheden for at ‘gå ud til ingenting’ efter 9./10. klasse forsvinder.
4.7. At selv
såkaldt skoletrætte
skal kunne se sig selv i fortsat uddannelse, som skal
have et stort praktisk element med indbyggede succes’er og sejre.
4.8. At systemet med
svendebrev
mv bevares.
Og
det kræver
investeringer.
Det kræver, at vi investerer i de unges uddannelse og
samfundets fremtid.
Der skal bygges nye skoler.
Nogle steder er forskellige
uddannelsesretninger allerede slået sammen (ex. Rybners i Esbjerg) - men det er altid
indenfor det gymnasiale, ikke på tværs af erhvervs- og gymnasiale uddannelser, mig
bekendt.
Finansiering.
5.1. Ingen SU til 18-årige.
5.2. Undtagelse: SU til 18-årige, når de er i praktik.
5.3. SU til 19-årige: Forældreindkomst-skalaen justeres, så det kun er unge fra
lavindkomstfamilier, der får SU.
5.4. Alle virksomheder betaler et beløb pr. ansat til medfinansiering af
ungdomsuddannelserne.
5.5. Virksomheder betaler et beløb (løn) til praktikanter (‘lærlinge’) som supplement
til deres SU. Beløbet er mindre end den nuværende lærlingeløn. Denne praktikantløn
er ikke en del af overenskomst-systemet. Praktikantlønnen gives også til eventuelle
17-årige praktikanter.
5.6. Alle virksomheder betaler således til systemet; til gengæld er praktikantlønnen
mindre end den nuværende lærlingeløn. Øget
incitament
til at tage praktikanter.
5.7. Færre udgifter til Uddannelseshjælp - alle får i princippet en kompetencegivende
uddannelse.
5.8. STU bevares. FGU nedlægges.
Venlig hilsen
Ole T. Bertelsen.
[email protected]
Mobil 2244 7747.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Henvendelse af 28/1-23 fra Ole Bertelsen om ungdomsuddannelsesreform