BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast til ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 3
Offentligt

UDKAST af 4. januar 2023

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)

BUU Alm.del - Bilag 3

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v.

(Afstandszoner i skoleåret 2023/24)

§1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1182 af 17. august 2022, foreta-

ges følgende ændring:

Efter § 11 k indsættes:

»§ 11 l.

For fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24 er alle zoner uan-

set § 11 d, stk. 2, afstandszoner, og ansøgerne inddeles uanset § 11 e, stk. 1,

ikke i lav-, mellem- og højindkomstkategori.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. februar 2023.

Stk. 2.

§ 11 l som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den [1. januar

2024].

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast til ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST af 4. januar 2023

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkt

3.1. Afstandszoner

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

5 Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås den ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 etablerede

elevfordelingsmodel justeret, således at alle zoner er afstandszoner, og at

alle ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser dermed fordeles efter

UDKAST

reglerne for fordeling i afstandszoner. Der er tale om en midlertidig ordning,

som kun gælder for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24.

2. Lovforslagets baggrund

Ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedr. kapacitetsfastsættelse og elevforde-

ling på de gymnasiale ungdomsuddannelser blev det i relation til elevforde-

ling fastlagt, at i de dele af landet, hvor udfordringen med en skæv elevsam-

mensætning er størst, fordeles ansøgerne på baggrund af forældrenes ind-

komst, således at disse ansøgere fordeles med udgangspunkt i deres priori-

teter, og hvis der er flere ansøgere end pladser i den indkomstkategori, som

ansøgeren hører til, får en ansøger, der har kortere transporttid fra bopælen

til institutionen eller afdelingen, plads forud for en ansøger med længere

transporttid. I alle andre dele af landet fordeles ansøgerne med udgangs-

punkt i ansøgerens prioriteter, og hvis der er flere ansøgere end pladser på

en institution eller afdeling, får en ansøger, der har kortere transporttid fra

bopælen til institutionen eller afdelingen, plads forud for en ansøger med

længere transporttid.

Af S, V og M’s regeringsgrundlag »Ansvar for Danmark« fremgår det, at

regeringen vil »Tilbagerulle aftalen om elevfordeling fra juni 2021, så kri-

teriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere

er gældende. Der skal i stedet fordeles efter transporttid. Regeringen vil gå

videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede

områder ikke lukker. Regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker

en skæv elevsammensætning især i de større byer.«.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Afstandszoner

3.1.1. Gældende ret

Elevfordeling til de gymnasiale ungdomsuddannelser er reguleret i kapitel

3 under "Elevfordeling" i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelse og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1182 af

17. august 2022.

Af § 11 b, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og

almen voksenuddannelse, fremgår det, at Styrelsen for It og Læring til brug

for beregninger, herunder af indkomstkategorier, zonetyper og ansøgernes

placering i indkomstgrupper, indhenter oplysninger om ansøgernes foræl-

dres indkomst hos told- og skatteforvaltningen.

UDKAST

Af § 11 c, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at Styrelsen for IT og Læring som

databehandler stiller en central it-understøttet fordelingsmekaniske, Den

Koordinerede Tilmelding til gymnasiale Ungdomsuddannelser, til rådighed

for regionerne til brug for fordeling af ansøgere til de 3-årige uddannelser

til almen, merkantil og tekniske studentereksamen, den 2-årige uddannelse

til hf-eksamen og pre-ib.

Af § 11 d, stk. 1, fremgår det, at børne- og undervisningsministeren opdeler

landet i geografisk sammenhængende zoner. Zonerne skal afgrænses såle-

des, at ingen kommune geografisk henhører under mere end en zone. En

zone er, jf. bestemmelsens stk. 2, en fordelingszone, når forskellen mellem

forældreindkomsten for tilgåede elever på mindst en af de gymnasiale ud-

dannelser på institutioner, hvis institutionerne ikke har afdelinger, eller af-

delinger i zonen og forældreindkomsten for elever med bopæl i zonen, som

er tilgået en gymnasial uddannelse, overstiger en grænse, som fastsættes af

børne- og undervisningsministeren. Øvrige zoner er afstandszoner. Børne-

og undervisningsministeren er, jf. bestemmelsens stk. 3, bemyndiget til at

kunne fastsætte nærmere regler om zoneopdelingen, herunder hvornår en

zone bliver afstands- og fordelingszone, hvornår en zone skifter status, og

hvordan forældreindkomst opgøres. Grænsen efter § 11 d, stk. 2, er fastsat

til 35 pct. i bekendtgørelse af 29. august 2022 om kapacitetsfastsættelse,

zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser.

Af § 11 e, stk. 1, fremgår det, at Styrelsen for It og Læring på regionernes

vegne inddeler ansøgerne i lav-, mellem- og højindkomstkategori på bag-

grund af forældreindkomst. Lavindkomstkategorien består af ansøgere, der

er blandt de 25 pct. med de laveste forældreindkomster. Mellemindkomst-

kategorien består af ansøgere, der er blandt de 50 pct. med de mellemste

forældreindkomster. Højindkomstkategorien består af ansøgere, der er

blandt de 25 pct. med de højeste forældreindkomster. Ansøgere, som er fyldt

20 år eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse,

samt ansøgere, for hvem der ikke kan indhentes oplysninger om forældre-

indkomst hos told- og skatteforvaltningen, placeres i mellemindkomstkate-

gorien uanset den faktiske forældreindkomst. Af stk. 2, fremgår det, at i for-

delingszoner, jf. § 11 d, stk. 2, opgøres for hver uddannelse, hvor stor en

andel af førsteprioritetsansøgere til den pågældende uddannelse med bopæl

i zonen der er i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkategorien.

Af § 11 f, stk. 1, fremgår det, at forældreindkomsten består af personlig ind-

komst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

UDKAST

indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfra-

drag og fradrag for grundbeløb, og med tillæg af aktieindkomst, der beskat-

tes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. I indkomsten fradrages, i det om-

fang det fremgår af årsopgørelsen, jf. stk. 2, førtidig udbetaling af feriemid-

ler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler. Forældreindkomsten opgøres, jf. bestemmelsens stk. 2, på

grundlag af oplysninger i årsopgørelsen for det indkomstår, som ligger 2 år

forud for det skoleår, ansøgningen vedrører.

Af § 11 g, stk. 1, fremgår det, at ansøgere, der som førsteprioritet har en

gymnasial ungdomsuddannelse i en fordelingszone, skal angive et mini-

mumantal uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, jf. regler udstedt i

medfør af stk. 5. Et uddannelsesønske er en kombination af en uddannelse

og en afdeling. Af stk. 2 fremgår det, at ansøgerne fordeles i fordelingsme-

kanismen, jf. stk. 3-5 og §§ 11 h og 11 i. Førsteprioritetsønsker søges imø-

dekommet før andenprioritetsønsker, som søges imødekommet før tredje-

prioritetsønsker, som søges imødekommet før fjerdeprioritetsønsker, mens

fjerdeprioriteter og efterfølgende prioriteter er sidestillede. Af stk. 3 fremgår

det, at ansøgere kan opnå forrang til at blive optaget på en gymnasial ung-

domsuddannelse på en bestemt institution eller afdeling, hvis ansøgerne har

angivet institutionen eller afdelingen som deres førsteprioritet, og i visse til-

fælde, hvis ansøgerne har angivet institutionen eller afdelingen som deres

andenprioritet. Ansøgere, som får forrang, kan få reserveret plads på en in-

stitution eller afdeling forud for øvrige ansøgere med samme prioritet, jf.

regler fastsat i medfør af stk. 5. Af stk. 4 fremgår det, at for ansøgere, som

ikke får opfyldt et prioriteret ønske, må der højst være en transporttid på 45

minutter hver vej. Børne- og undervisningsministeren fastsætter, jf. bestem-

melsens stk. 5, nærmere regler om procedure, antal uddannelsesønsker i for-

delingszoner, forrang for visse elevgrupper og opgørelse af transporttid.

Af § 11 h, stk. 1, fremgår det, at på institutioner og afdelinger i afstandszoner

får alle ansøgere, som har prioriteret en institution eller afdeling som første-

prioritet, reserveret en plads på institutionen eller afdelingen, hvis instituti-

onen eller afdelingen ikke har flere førsteprioritetsansøgere, end institutio-

nen eller afdelingen har kapacitet til at optage. Hvis en institution eller af-

deling har flere førsteprioritetsansøgere, end den har kapacitet til, får en an-

søger, der har kortere transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelin-

gen, reserveret en foreløbig plads forud for en ansøger med længere trans-

porttid. Hvis to eller flere ansøgere har samme transporttid og der ikke er

kapacitet til at reservere plads til dem alle på institutionen eller afdelingen,

UDKAST

bliver der trukket lod om, hvilke ansøgere der får reserveret plads på insti-

tutionen eller afdelingen. Ansøgere, som ikke får reserveret en foreløbig

plads på deres førsteprioritet, fordeles så vidt muligt til en plads på et efter-

følgende prioriteret uddannelsesønske, jf. § 11 g, stk. 2. 2. og 3. pkt. finder

tilsvarende anvendelse ved fordeling af ansøgere til efterfølgende priorite-

ter. Af stk. 2 fremgår det, at ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af

deres uddannelsesønsker, jf. stk. 1, får reserveret plads på den uddannelse,

ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling med

ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til in-

stitutionen eller afdelingen, dog inden for maksimalt 45 minutter, jf. § 11 g,

stk. 4. Hvis institutionen eller afdelingen ligger i en fordelingszone, kan en

ansøger kun få reserveret plads i den del af institutionens eller afdelingens

kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren er placeret i.

Børne- og undervisningsministeren kan beslutte, at der ikke skal fordeles

ansøgere til en institution eller afdeling efter 1. pkt.

Af § 11 i, stk. 1, fremgår det, at på institutioner eller afdelinger i fordelings-

zoner bliver kapaciteten på den enkelte uddannelse opdelt i tre dele. En del

er forbeholdt ansøgere i lavindkomstkategorien, en del er forbeholdt ansø-

gere i mellemindkomstkategorien, og en del er forbeholdt ansøgere i højind-

komstkategorien. Fordelingen af kapaciteten svarer til indkomstfordelingen

i de tre indkomstkategorier for den pågældende uddannelse i den zone, in-

stitutionen eller afdelingen ligger i. En ansøger kan kun få reserveret plads

i den del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den

indkomstkategori, ansøgeren er placeret i. Dette gælder dog ikke for Sankt

Annæ Gymnasium. Af stk. 2 fremgår det, at på institutioner eller afdelinger

i fordelingszoner får alle ansøgere, som har institutionen eller afdelingen

som førsteprioritet, reserveret en plads på institutionen eller afdelingen, hvis

der ikke er flere ansøgere i den indkomstkategori, som ansøgeren tilhører,

end institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage i denne ind-

komstkategori. Hvis en institution eller afdeling har flere førsteprioritetsan-

søgere, end den har plads til at optage inden for ansøgernes indkomstkate-

gori, får en ansøger, der har kortere transporttid fra bopælen til institutionen

eller afdelingen, reserveret en foreløbig plads forud for en ansøger med læn-

gere transporttid. Hvis to eller flere ansøgere har samme transporttid og der

ikke er kapacitet til at reservere plads til dem alle på institutionen eller af-

delingen inden for ansøgernes indkomstkategori, bliver der trukket lod om,

hvilke ansøgere der får reserveret plads på institutionen eller afdelingen.

Ansøgere, som ikke får en foreløbig plads på deres førsteprioritet, fordeles

så vidt muligt til en plads på et efterfølgende prioriteret uddannelsesønske,

jf. § 11 g, stk. 2. 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fordeling af

UDKAST

ansøgere til efterfølgende prioriteter. Af stk. 3 fremgår det, at ansøgere, som

ikke får reserveret plads på et af deres uddannelsesønsker, jf. stk. 2, får re-

serveret plads på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som førsteprioritet,

på en institution eller afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få

kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, dog inden

for maksimalt 45 minutter, jf. § 11 g, stk. 4. Hvis institutionen eller afdelin-

gen ligger i en fordelingszone, kan en ansøger kun få reserveret plads i den

del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den ind-

komstkategori, ansøgeren er placeret i. Børne- og undervisningsministeren

kan for enkelte institutioner eller afdelinger beslutte, at der ikke skal forde-

les ansøgere til disse institutioner eller afdelinger efter 1. pkt.

For så vidt angår udbud af gymnasiale ungdomsuddannelser på institutioner

for erhvervsrettet uddannelse fremgår det af § 34 a, stk. 6, at § 8, stk. 2-4 og

6, om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og

12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-

ser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for ud-

bud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til

hf-eksamen samt uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannel-

sen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse.

3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedrørende kapacitetsfastsættelse og elev-

fordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser trådte en ny elevforde-

lingsmodel i kraft. Hovedelementerne i den i den forbindelse indførte elev-

fordelingsmodel er, at i de dele af landet, hvor udfordringen med en skæv

elevsammensætning er størst, fordeles ansøgerne på baggrund af forældre-

nes indkomst således, at disse ansøgere fordeles med udgangspunkt i deres

prioriteter, og hvis der er flere ansøgere end pladser i den indkomstkategori,

som ansøgeren hører til, får en ansøger, der har kortere transporttid fra bo-

pælen til institutionen eller afdelingen, plads forud for en ansøger med læn-

gere transporttid (fordelingszoner). I alle andre dele af landet fordeles ansø-

gerne med udgangspunkt i ansøgerens prioriteter, og hvis der er flere ansø-

gere end pladser på en institution eller afdeling, får en ansøger, der har kor-

tere transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, plads forud

for en ansøger med længere transporttid (afstandszoner).

Samtidig blev der indført en central styring af institutionernes kapacitet (an-

tal elevpladser) samt en minimumskapacitet for en institution på 84 elever.

UDKAST

Kapaciteten for den enkelte institution (dvs. antallet af elever, som instituti-

onen kan optage) fastsættes centralt af ministeriet de første tre år og derefter

af regionerne.

Det foreslås som følge af S, V og M’s regeringsgrundlag »Ansvar for Dan-

mark«, at den ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 etablerede elevfordelingsmo-

del justeres, således at alle ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser

til skoleåret 2023/24 fordeles efter fordelingskriterierne for afstandszoner,

dvs. at prioriteter og transporttid anvendes som fordelingskriterier i hele lan-

det. Konkret foreslås det at ske ved at gøre alle zoner til afstandszoner. Ved

at gøre alle zoner til afstandszoner afskaffes kriteriet vedrørende forældre-

nes indkomst.

Den foreslåede ordning vil medføre, at de grundlæggende kriterier i hele

landet vil være ansøgernes prioriteter og transporttid, hvis der er flere ansø-

gere til en institution, end institutionen har kapacitet til at optage.

Der vil være tale om en midlertidig ordning, som med dette lovforslag kun

vil gælde for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24. Den midlertidige

ordning vil imidlertid være med henblik på en efterfølgende varig afskaf-

felse af kriteriet vedrørende forældrenes indkomst, som vil blive implemen-

teret ved et senere lovforslag, som forventes fremsat, så det kan have virk-

ning fra fordeling til skoleåret 2024/25.

Der foreslås ikke ændret ved de øvrige elementer i elevfordelingsmodellen,

som de fremgår af lov nr. 2532 af 22. december 2021 og lov nr. 880 af 21.

juni 2022. Mulighederne for central kapacitetsstyring og minimumskapaci-

teter fastholdes således. Som konsekvens af det foreslåede om, at forældre-

indkomst ikke vil indgå som kriterium i fordelingen af ansøgere til skoleåret

2023/24, vil der dog i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen for de enkelte

institutioner og afdelinger ikke blive taget hensyn til, om kapaciteterne for

det pågældende år kan understøtte en balanceret elevsammensætning målt

på forældreindkomst og herkomst på institutionerne og afdelingerne eller på

omkringliggende institutioner eller afdelinger. Der er endvidere en række

afledte konsekvenser af det foreslåede i forhold til enkelte elementer i den

aftalte model, jf. nærmere bemærkningerne til § 1, nr. 1.

De erhvervsgymnasiale uddannelser vil også fortsat være omfattet af reg-

lerne om elevfordeling og kapacitetsfastsættelse.

Det bemærkes, at det af S, V og M’s regeringsgrundlag »Ansvar for Dan-

mark« fremgår, at kriteriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gym-

nasier ikke længere skal være gældende, og at der i stedet skal fordeles efter

UDKAST

transporttid. Det fremgår endvidere, at regeringen vil præsentere en ny mo-

del, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer. Det er

på den baggrund hensigten, at regeringen senere vil fremsætte et lovforslag,

som varigt fjerner forældreindkomst som kriterium, så det kan have virkning

fra fordeling til skoleåret 2024/25. Derudover er det hensigten, at der senere

vil blive fremsat et lovforslag med henblik på en langsigtet model, der mod-

virker en skæv elevsammensætning.

For nærmere om den foreslåede justering henvises til lovforslagets § 1, nr.

1 og 2, og bemærkningerne hertil.

4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj

2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af auto-

matisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behand-

ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Vide-

regivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed er reguleret af

forvaltningsloven.

Ved videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed

finder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse,

medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndig-

heders behandling af personoplysninger, jf. forvaltningslovens § 28. Den

behandling af personoplysninger, Styrelsen for It og Læring og regionerne

efter gældende ret vil skulle foretage i medfør af §§ 11 b-c, i lov om institu-

tioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,

skal ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven.

Forholdet til databeskyttelseslovgivningen i relation til den gældende elev-

fordelingsordning, jf. §§ 11b-11k i lov om institutioner for almengymnasi-

ale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er beskrevet i bemærk-

UDKAST

ningerne til lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedr. kapacitetsfastsættelse og elev-

fordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser, jf. Folketingstidende

2021-22, A, L 157 som fremsat, side 26.

Som følge af det med lovforslaget foreslåede vil oplysninger om forældre-

indkomst ikke indgå i elevfordelingsmekanismen, jf. § 11 c i lov om insti-

tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v., for skoleåret 2023/24.

Herudover ændres der ikke ved behandlingen af personoplysninger i forbin-

delse med elevfordelingen.

5. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Med lovforslaget foreslås en justering af rammerne for den elevfordelings-

model, der blev etableret ved lov nr. 880 af 21. juni 2022. Der ændres med

dette lovforslag ikke ved den stramme kapacitetsstyring og minimumskapa-

citet, som blev indført i forbindelse med lov nr. 880 af 21. juni 2022. Det er

på den baggrund Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at dette

lovforslag ikke i væsentlig grad vil påvirke de positive konsekvenser, her-

under for landdistrikterne, som lov nr. 880 af 21. juni 2022 skulle bidrage

til.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget om midlertidig ordning, som kun gælder for fordeling af ansø-

gere til skoleåret 2023/24, vil ikke indebære økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Det er således Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at staten og

regionerne kan afholde udgifterne dertil inden for de økonomiske rammer,

som blev fastsat i forbindelse med den elevfordelingsmodel, der blev etab-

leret ved lov nr. 880 af 21. juni 2022.

Den foreslåede midlertidige ordning, hvor ingen elever fordeles efter foræl-

dreindkomst i de større byer, vil dog kræve mindre it-mæssige tilpasninger

i Styrelsen for It- og Lærings it-systemer, som vurderes at kunne afholdes

inden for de afsatte midler til it-understøttelse af de nugældende regler.

I forhold til efterlevelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning er

det i lighed med lov nr. 880 af 21. juni 2022 fortsat Børne- og Under-

visningsministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever de syv principper

UDKAST

herfor. For en gennemgang af principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning i relation til den gældende elevfordelingsmodel henvises til forarbej-

derne til lov nr. 880 af 21. juni 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, Tillæg

A, L 157 som fremsat, side 29.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering

vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændrin-

ger i lovforslaget.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

It-mæssigt åbnes der sædvanligvis op for at kunne ansøge om optagelse til

en ungdomsuddannelse medio januar, og fristen for ansøgning til ungdoms-

uddannelser, 10. klasse og efterskoler er normalt den 1. marts i det år, hvor

ansøger ønsker at starte på sin uddannelse.

Lovforslaget vil indebære, at perioden, i hvilken ansøgere kan søge om op-

tagelse til en ungdomsuddannelse i foråret 2023 bliver kortere end hidtidige

år, og at ansøgningsfristen bliver udskudt. Afkortning og udskydelse af an-

søgningsfristen er nødvendig, hvis ændringerne skal kunne nå at finde an-

vendelse for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24. Det vil omfatte alle

ansøgere til alle ungdomsuddannelser, ikke kun ansøgere til de gymnasiale

uddannelser. Erhvervsuddannelserne og 10. klasse, herunder efterskoler,

omfattes således blandt andet af den afkortede ansøgningsperiode og den

udskudte ansøgningsfrist.

Den afkortede og udskudte ansøgningsfrist ændrer ikke på, at ansøgere til

de gymnasiale uddannelser skal have søgt rettidigt inden for ansøgningsfri-

sten, hvis de skal kunne have retskrav på at blive optaget på en gymnasial

uddannelse, jf. reglerne i §§ 7-10 i lov om de gymnasiale uddannelser.

Lovforslaget har derudover ingen væsentlige administrative konsekvenser

for borgerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

UDKAST

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

[Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…]

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Mindre it-mæssige tilpasninger. Ud-

gifterne hertil vil kunne afholdes in-

den for allerede afsatte midler.

Ingen

Afkortning og udskydelse af ansøg-

ningsfristen.

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

UDKAST

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en ny bestemmelse i kapitel 3 i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at der efter § 11 k indsættes en ny § 11 l, hvoraf det fremgår,

at for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24 er alle zoner uanset § 11 d,

stk. 2, afstandszoner, og ansøgerne inddeles uanset § 11 e, stk. 1, ikke i lav-

, mellem- og højindkomstkategori.

Det foreslåede vil indebære en midlertidig fravigelse af den ved lov nr. 880

af 21. juni 2022 etablerede elevfordelingsmodel. Da alle zoner i forbindelse

med fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24 gøres til afstandszoner, og

der således ikke vil være fordelingszoner, afskaffes ansøgernes forældres

indkomst dermed som fordelingskriterium i den pågældende periode. Som

konsekvens heraf vil ansøgere til det pågældende skoleår heller ikke skulle

inddeles i indkomstkategorier ud fra deres forældres indkomst.

Det betyder, at det grundlæggende fordelingskriterium til skoleåret 2023/24

ud over ansøgernes prioriteter vil være transporttid i hele landet, hvis der er

flere ansøgere til en institution, end institutionen har kapacitet (elevpladser)

til at optage. Konkret vil alle ansøgere, som er omfattet af elevfordelings-

modellen, således for skoleåret 2023/24 blive fordelt efter § 11 h i lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v. Dette gælder også for ansøgere til de erhvervsgymnasiale uddannelser,

jf. henvisningen i § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser, hvoraf fremgår, at §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov

om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-

nelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen

studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen samt uddannel-

sen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studenterek-

samen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslåede om, at alle zoner uanset § 11 d, stk. 2, er afstandszoner ved

fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24, vil indebære, at uanset hvilken

UDKAST

forskel der måtte være mellem forældreindkomsten for tilgåede elever på

mindst en af de gymnasiale uddannelser på institutioner eller afdelinger i

zonen og forældreindkomsten for elever med bopæl i zonen, som er tilgået

en gymnasial uddannelse, så vil alle zoner ved fordeling af elever til skole-

året 2023/24 være afstandszoner.

Det foreslåede om, at ansøgerne uanset § 11 e, stk. 1, ikke inddeles i lav-,

mellem- og højindkomstkategori, vil indebære, at Styrelsen for It og Læring

ikke til brug for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24 på regionernes

vegne vil inddele ansøgerne i lav-, mellem- og højindkomstkategori på bag-

grund af forældreindkomst. Da der ikke vil være fordelingszoner til forde-

ling af ansøgere til skoleåret 2023/24, vil det foreslåede som afledt konse-

kvens også indebære, at det ikke efter § 11 e, stk. 2, i nogen zoner vil blive

opgjort for hver uddannelse, hvor stor en andel af 1.-prioritetsansøgere til

den pågældende uddannelse med bopæl i zonen der er i henholdsvis lav-,

mellem- og højindkomstkategorien.

Det foreslåede vil derudover medføre yderligere en række afledte konse-

kvenser i forhold til andre bestemmelser i loven for fordeling af ansøgere til

skoleåret 2023/24.

Det foreslåede om, at alle zoner er afstandszoner ved fordeling af ansøgere

til skoleåret 2023/24 vil således have den konsekvens, at der ikke er nogen

ansøgere til skoleåret 2023/24, der vil skulle angive et bestemt antal uddan-

nelsesønsker efter lovens § 11 g, stk. 1, da dette kun gælder for ansøgere,

der som førsteprioritet har en gymnasial uddannelse i en fordelingszone.

Det foreslåede om, at alle zoner er afstandszoner ved fordeling af ansøgere

til skoleåret 2023/24, vil endvidere indebære, at ingen ansøgere til skoleåret

2023/24 vil blive fordelt efter § 11 i, som fastsætter reglerne om fordeling

af ansøgere i fordelingszoner. Som konsekvens heraf vil der for optag til det

pågældende skoleår heller ikke blive foretaget en opdeling af kapaciteten i

tre dele forbeholdt hhv. lav-, mellem- og højindkomstkategori på nogen in-

stitutioner eller afdelinger. Det betyder, at der ikke vil være nogen ansøgere,

som til skoleåret 2023/24 får reserveret en plads på baggrund af deres for-

ældres indkomst.

Det er hensigten, at regeringen senere vil fremsætte et lovforslag, som varigt

fjerner forældreindkomst som kriterium, så det kan have virkning fra forde-

ling til skoleåret 2024/25. Derudover er det hensigten, at der senere vil blive

UDKAST

fremsat et lovforslag med henblik på en langsigtet model, der modvirker en

skæv elevsammensætning.

Uanset det foreslåede vil Styrelsen for It og Læring også for ansøgere til

skoleåret 2023/24 kunne indhente oplysninger om ansøgernes forældres ind-

komst hos told og skatteforvaltningen efter lovens § 11 b, stk. 2. Oplysnin-

gerne om ansøgernes forældreindkomst vil bl.a. kunne blive brugt til bereg-

ninger af zonetyper til optaget til skoleåret 2024/25. Henset til at regeringen

senere vil fremsætte et lovforslag, som varigt fjerner forældreindkomst som

fordelingskriterium, så det kan have virkning fra fordeling til skoleåret

2024/25, forventes det imidlertid ikke at blive relevant at indhente forældre-

indkomstoplysninger for ansøgere til skoleåret 2023/24. Oplysninger om

forældreindkomst vil ikke blive brugt til at fordele ansøgere i fordelingszo-

ner til skoleåret 2023/24, jf. ovenfor.

Det fremgår af lovens § 11 a, stk. 2, at regionsrådet i forbindelse med be-

handling af en ansøgning om at blive profilgymnasium skal lægge vægt på,

i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning af elev-

sammensætningen eller elevsøgningen og løbende monitorere, om god-

kendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelinger

får en skæv elevsammensætning. Regionsrådets frist for at give meddelelse

til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om godkendelse af profilgymna-

sier med virkning for skoleåret 2023/24 var den 15. december 2022. Da pro-

cessen med godkendelse af profilgymnasier for skoleåret 2023/24 således er

afsluttet, vil det i dette lovforslag foreslåede om, at alle zoner ved fordeling

af ansøgere til skoleåret 2023/24 er afstandszoner, ikke få afledte konse-

kvenser for regionsrådenes godkendelse af profilgymnasier til skoleåret

2023/24.

At alle zoner for skoleåret 2022/23, jf. det foreslåede, gøres til afstandszo-

ner, vil heller ikke få afledte konsekvenser for de private gymnasier, der jf.

§ 8 b, stk. 1 og 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

er underlagt et tilskudsloft. Dette følger af, at ingen private gymnasier over-

går fra at være beliggende i en fordelingszone til at være beliggende i en

afstandszone i henhold til § 11 d, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for al-

mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og således ikke vil

være omfattet af nævnte § 8 b, stk. 2, i lov om private institutioner for gym-

nasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 15. februar 2023.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at fordelingen til

skoleåret 2023/24 i alle zoner vil ske efter de grundlæggende

fordelingskriterier for afstandszoner, dvs. prioritet og transporttid.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 11 l i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 1, ophæves den [1. januar 2024].

Den foreslåede ophævelse vil indebære, at de bestemmelser (§ 11 d, stk. 2,

og § 11 e, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.), som efter det foreslåede § 11 l sættes ud af

kraft for skoleåret 2023/24, igen finder anvendelse. Fra den 1. januar 2024,

dvs. for optag til skoleåret 2024/25, vil fordelingen af elever til de

gymnasiale ungdomsuddannelser i fordelingszoner således ske med

udgangspunkt i prioritet og forældrenes indkomst, jf. lovens § 11 i. Det

bemærkes dog, at det fremgår af S, V og M’s regeringsgrundlag »Ansvar

for Danmark«, at kriteriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gym-

nasier ikke længere skal være gældende, og at regeringen vil præsentere en

ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer.

Det er på den baggrund hensigten, at regeringen senere vil fremsætte et lov-

forslag, som varigt fjerner forældreindkomst som kriterium, så det kan have

virkning fra fordeling til skoleåret 2024/25. Derudover er det hensigten, at

der senere vil blive fremsat et lovforslag med henblik på en langsigtet mo-

del, der modvirker en skæv elevsammensætning.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da loven,

som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke

kan sættes i kraft for disse dele af riget ved kgl. anordning.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1182 af 17. august

2022, foretages følgende ændring:

Efter § 11 k indsættes:

»§ 11 l.

For fordeling af ansø-

gere til skoleåret 2023/24 er alle zo-

ner uanset § 11 d, stk. 2, afstands-

zoner, og ansøgerne inddeles uan-

set § 11 e, stk. 1, ikke i lav-, mel-

lem- og højindkomstkategori.«