Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 29
Offentligt
Kære udvalg
Nu er jeg i gang med at rette terminsprøver ud fra sidste års (2022) afgangsprøvesæt
for maj. I mange år har jeg undret mig over, at der er en klokkeklar tendens til, at
kravet for at få 02 - særligt i prøven MED HJÆLPEMIDLER - er dalende. I den omtalte
prøve er kravet 15,15%, svarende til 10 ud af 66 point. I prøven uden hjælpemidler er
den i år på et noget mere fornuftigt leje: 34% (17 rigtige ud af 50).
Går vi tilbage til maj 2016, som jeg også kunne finde på skolens drev er vi på 17,24%
i prøven med hjælpemidler. Da jeg startede i 2002 var vi mellem 18 og 20, hvis jeg
ikke husker forkert.
Det bliver år for år meget sværere for mig som fagprofessionel at stå på mål for faget,
når I kontinuerligt løsner skruen. Jeg skal hele tiden forsvare over for mine elever,
hvor vigtigt, det er at holde ved og gøre det bedste, de har lært etc. men det
forpurres af det stadigt faldende niveau for at bestå.
—
I mine øjne er mindst en af følgende ting galt - hvilket resulterer i, at I er nødt til at
have så uforståeligt lave beståelsesprocenter (på trods af, at man får point for
udregning OG at man må bruge stort set alle hjælpemidler (pånær Google)):
1) Kravene til faget (pensum) er alt for bredt i dag. Der skete et stort skred omkring
2009, hvor gymnasiematematik rykkede ned i 9./10. med det resultat, at 9. klasses
pensum rykkede ned i 8. etc. Samtidig forsvandt isometrisk tegning og
perspektivtegning blandt andet for at give plads til mere "hardcore" boglig matematik.
Det blev ikke bedre af den nye reform, hvor blandt andet bevægelse erstattede
fordybelse i faget.
2) Ovennævnte (både pensum og bevægelse/kreative undervisningsformer etc) skete
UDEN der blev tilført flere timer til faget. Det betød så, at vi måtte prioritere det
boglige på bekostning af bevægelse og kreativitet - simpelthen for at kunne nå
igennem alle de mange (og nu også fagligt sværere) emner. Hermed tabte vi flere af
de bogligt svage.
3) Prøverne forsøger (selvfølgelig) at afspejle hele pensum og er derfor meget mere
uoverskuelige end tidligere med blandt andet flere hovedopgaver (7-8 i dag mod ca. 5
tidligere). Bevares, der er ofte noget med at forsøge noget eller at tegne noget i dem.
Det er dog - pudsigt nok - heller ikke til fordel for de bogligt svage, der kæmper så
rigeligt med basal forståelse af færdigheder eller elementære elementer i temaer som
vinkler og sandsynlighedsregning, som ofte kendetegner disse opgaver, der giver
mange point.
4) Der er for mange fag - og da hvert fag har et helt enormt stort pensumkrav, skal
eleverne virkelig kunne rumme rigtig mange ting. Sammen med manglen på tid til
fordybelse gør det, at der sker en stor sortering (og udsmidning) af fagligt i deres
hjerner. De kan simpelthen ikke rumme så meget i så mange forskellige fag. Dette
problem har direkte indflydelse på det individuelle fag - som i mit tilfælde er
matematik - og dets prøve.
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 26/1-23 fra Daniel Hansen om de meget lave krav i matematikprøverne
4a) En løsning kunne være at samle nogle fag - eks. kristendomskundskab, historie og
samfundsfag - til et fag, da der her er overlappende tematikker og dermed pensum.
Som det er nu, kan de have forskellige lærere i alle tre fag, hvilket fragmenterer
temaerne og dermed udvider læsebehovet endnu mere. Dette løses ved
sammenlægning.
4b) En anden løsning er at “luse” ud i antallet af fag, men det er realpolitisk nok en
sværere model end at samle beslægtede fag (4a).
—
Opsamling:
Hvis jeg som fagprofessionel skal kunne give faget en vis pondus som vigtig, så nytter
det med andre ord ikke noget, at mine elever skal have 15% af antallet af point i en
opgave, hvor de må bruge hjælpemidler OG har 3 timer (ordblinde 4) til at løse den
OG de får point for udregninger og delvist korrekte svar - hvilket betyder, at de jo
reelt er ENDNU dårligere fagligt, end de 15% angiver, fordi forsøget i sig selv giver
point.
Noget må ske, for ellers ryger al respekt for det fremragende fag. Vi behøver ikke
skulle op på 70%, som det var i den stat i USA, hvor jeg også har arbejdet. Lad os
starte med 25-30 procent som krav.
Hvordan vi når derhen, er naturligvis op til jer. Jeg har oplistet noget af det, jeg
mener har ført til de meget laver krav til at opnå de enkelte karakterer (særligt 02 og
4). Men noget skal der altså ske, hvis ikke matematik skal blive et ligegyldigt fag, for
den nuværende kurs er - i mine øjne - ren disrespekt for faget og fagligheden - og
dermed også for undervisningen.
Venlig hilsen
Daniel Holm Hansen
Skolerne i Glostrup, afd. Søndervangskolen