BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 23: Orientering om undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning, resumé af undersøgelsen samt nyhed herom, fra børne- og undervisningsministeren rapporten.

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 23
Offentligt

Indhold og kvalitet

i tidlig SFO

Hvad er tidlig SFO?

Tidlig SFO dækker i rapporten over fritidstilbud før skolestart efter folkeskoleloven, lov om

friskoler og private grundskoler m.v. og dagtilbudsloven. Tidlig SFO kan have mange forskellige

betegnelser, bl.a. førSFO, tidlig SFO, majbørn, mini0.klasse, forårsSFO, førskoletilbud etc.

I rapporten bruger vi betegnelsen tidlig SFO.

• Mere end halvdelen af de 1.002 fritidstilbud, der har deltaget i undersøgelsen,

tilbyder tidlig SFO. 59 % af fritidstilbuddene angiver, at de har tidlig SFO, mens 41 % angiver,

at de ikke har tidlig SFO.

• Tidlig SFO varierer i omfang

fra små institutioner med 120 børn i tidlig SFO til store

institutioner med over 100 børn i tidlig SFO.

• Der er geografiske forskelle på størrelsen af tidlig SFO,

hvor de små tidlige SFO’er typisk

ligger i landkommuner, mens de store typisk ligger i storby og hovedstadskommuner.

• April er den måned, flest tidlige SFO’er starter op (41 %),

herefter følger maj

(37 %) og marts med (18 %). Blot 3 % af lederne svarer, at børnene starter i februar eller tidligere

end februar, mens 4 % svarer, at børnene starter i juni.

• Størstedelen af de tidlige SFO’er er slået sammen med resten af SFO’en en del af dagen,

og i 67 % er børnene fra tidlig SFO sammen med resten af SFO’en tre timer eller mere.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har på vegne af Børne- og Under-

visningsministeriet undersøgt indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

(tidlig SFO). Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt

SFO- og fritidshjemsledere.

Læs den fulde rapport på: www.eva.dk og www.emu.dk

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 23: Orientering om undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning, resumé af undersøgelsen samt nyhed herom, fra børne- og undervisningsministeren rapporten.

Kvalitet i tidlig SFO

EVA har identificeret fem kvalitetskendetegn for tidlig SFO. Kvalitets

kendetegnene er udviklet på baggrund af forskning og interviews med

interessenter, forskere og praktikere. De fem kendetegn indkredser, hvad

der er særlig vigtigt for at skabe et sammenhængende børneliv i over

gangen fra dagtilbud til tidlig SFO og fra tidlig SFO til skole:

I tidlig SFO

inddrager

og samarbejder

pædagogisk personale

med forældre

Tidlig SFO understøtter børns

sociale relationer og deltagelse

i fællesskaber

I tidlig SFO sam

arbejder pædagogisk

personale om

overgange gennem

vidensudveksling

med andre fag

professionelle

kvalitetskendetegn

for tidlig

SFO

Tidlig SFO har fokus

på

børns leg og

forberedelse til skole

Tidlig SFO

skaber sammenhæng i

overgangen fra dagtilbud til skole

gennem genkendelighed og med afsæt

i børnenes perspektiver

81 %

Sociale relationer og deltagelse

i fællesskaber

Børns leg og forberedelse til skole

81 % af lederne angiver, at de i høj grad prioriterer, at

børnene er sammen med en fast gruppe af børn.

Samtidig angiver 17 %, at de i nogen grad prioriterer, at

børnene er sammen med en fast gruppe af børn, mens 3 %

angiver, at de i mindre grad eller slet ikke prioriterer det.

De tidlige SFO’er er optaget af at organisere en fast

ramme, som børnene kan danne relationer

indenfor, men der er også institutioner, der ikke

arbejder med det. Der kan være potentiale ved at

også disse institutioner sætter mere fokus på

organisering og dennes betydning for børnenes

sociale relationer og deltagelse i fællesskaber.

Børns selvorganiserede lege uden voksne samt voksenorganiserede lege er

de hyppigste i tidlig SFO. Børns selvorganiserede lege, hvor voksne deltager i

legen for at understøtte den, forekommer i mindre udstrækning end de øvrige

former for leg.

Leg og relationsdannelse er generelt højt prioriteret, hvilket er positivt. Dels fordi

det har stor betydning for børnenes trivsel, dels fordi børn har en medfødt evne til

at lære gennem leg. Resultaterne giver dog anledning til en fremadrettet

opmærksomhed på det pædagogiske personales rolle ift. børns leg. Når den

legeform, der fylder mest, er børns selvorganiserede leg

uden

pædagogisk personale, vil

der være risiko for, at nogle børn kommer til at stå på kanten af eller uden for fællesskabet.

Når det kommer til tidlig SFO og forberedelse til skole, fylder sociale elementer, herunder relations

dannelse mellem børnene, mest i det pædagogiske arbejde i tidlig SFO. Der bliver også arbejdet

med andre fokusområder som fx faglige elementer, kendskab til hverdagsstrukturen og de fysiske

rammer, men der er markant større fokus på sociale elementer.

Sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole

Samlet set viser resultaterne, at der bliver arbejdet med forskellige tilgange

ift. at skabe sammenhæng i overgangene til og fra tidlig SFO. Der er dog

potentiale i, at personale fra flere tidlige SFO’er besøger dagtilbud samt at

pædagogisk personale fra dagtilbuddet følger med over i tidlig SFO. Desuden

kan der være potentiale i at have mere fokus på møder med forældrene samt

indsamling af børneperspektiver, herunder ønsker og behov fra børnene selv.

45 %

45 % af lederne angiver, at

personale fra dagtilbuddet

i høj grad eller nogen grad

følger med i tidlig SFO efter

opstart.

18 %

Omvendt er der også 18 %,

der svarer, at det

sjældent

sker.

26 %

26 % svarer, at det

aldrig

sker.

Vidensudveksling med andre fagprofessionelle

Godt halvdelen (53 %) af de tidlige SFO’er samarbejder med

alle de dagtilbud, de modtager børn fra. Samarbejdet

handler dog ikke altid om hele børnegruppen, men kun en

del. I det fremadrettede arbejde vil det være vigtigt at rette

opmærksomheden mod at sikre, at vidensudvekslingen sker

i højere grad, og at det både indbefatter børn i udsatte

positioner og den resterende børnegruppe.

51 %

51 % holder overleveringsmøder

for alle børn. 46 % gør det for

udvalgte børn. 3 % holder slet

ikke overleveringsmøder.

Inddragelse og samarbejde med

forældre

I nogle tidlige SFO’er er forældre

samarbejde en høj prioritet, mens det

andre steder ikke har samme fokus. Et

fremadrettet fokus kan være at udbygge

de typer forældresamarbejde, hvor

forældrene ikke blot modtager

information, men hvor samarbejdet

foregår aktivt begge veje (som fx

forældresamtaler).

65 % 30 % 5 %

65 % af SFO-

og fritids-

hjemslederne

svarer, at

forældre

samarbejde i

høj grad er

prioriteret.

30 % svarer i

nogen grad.

5 % svarer i

mindre grad.