BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 23: Orientering om undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning, resumé af undersøgelsen samt nyhed herom, fra børne- og undervisningsministeren rapporten.

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 23
Offentligt

Indhold og kvalitet i tidlig

skolefritidsordning

Spørgeskemaundersøgelse blandt SFO- og

fritidshjemsledere

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 23: Orientering om undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning, resumé af undersøgelsen samt nyhed herom, fra børne- og undervisningsministeren rapporten. BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 23: Orientering om undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning, resumé af undersøgelsen samt nyhed herom, fra børne- og undervisningsministeren rapporten.

INDHOLD

Indhold og kvalitet i tidlig

skolefritidsordning

2.1

2.2

2.3

2.4

Resumé

Indledning

Undersøgelsens formål

Metode

Målgruppe for rapporten

Begrebsbrug og andre udgivelser om projektet

3.1

Kvalitetskendetegn ved tidlig SFO

Fem kendetegn på kvalitet i tidlig SFO

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Tidlig SFO som overgangsmodel – et overblik

Andel fritidstilbud med tidlig SFO

Lovgrundlag for tidlig SFO

Andel skolestartere og antal børn i tidlig SFO

Opstartstidspunkt

Andel børn i udsatte positioner

Fordele ved tidlig SFO som overgangsmodel og ved ikke at tilbyde tidlig SFO

5.1

5.2

Sociale relationer og deltagelse i fællesskaber

Kvalitetskendetegn 1: Tidlig SFO understøtter børns sociale relationer og deltagelse i

fællesskaber

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

Danmarks Evalueringsinstitut

6.1

6.2

Leg og forberedelse til skole

Kvalitetskendetegn 2: Tidlig SFO har fokus på børns leg og forberedelse til skole

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

7.1

7.2

Sammenhæng i overgangene gennem genkendelighed og

med afsæt i børnenes perspektiver

Kvalitetskendetegn 3: Tidlig SFO skaber sammenhæng i overgangen fra dagtilbud

til skole gennem genkendelighed og med afsæt i børnenes perspektiver

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

8.1

8.2

Samarbejde med fagprofessionelle

Kvalitetskendetegn 4: I tidlig SFO samarbejder pædagogisk personale om

overgange gennem vidensudveksling med andre fagprofessionelle

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

9.1

9.2

Forældresamarbejde

Kvalitetskendetegn 5: I tidlig SFO inddrager og samarbejder pædagogisk personale med

forældre

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

Appendiks A – Litteraturliste

Appendiks B – Appendiks B – Lovgivningsmæssige rammer

Appendiks C – Øvrige figurer

Appendiks D – Populationsgrundlag

Appendiks E – Repræsentativitetstest

Appendiks F – Spørgeramme

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

1 Resumé

Vi undersøger i denne rapport indhold og kvalitet i tidlig SFO. Tidlig SFO kan have mange forskel-

lige betegnelser, bl.a. før-SFO, tidlig SFO, maj-børn, mini-0. klasse, forårs-SFO, førskoletilbud etc. I

rapporten bruger vi betegnelsen tidlig SFO. Betegnelsen dækker i rapporten over fritidstilbud før

skolestart efter folkeskoleloven, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og dagtilbudsloven.

Børn går typisk i tidlig SFO to til fem måneder, inden de starter i børnehaveklasse. Rapporten inde-

holder beskrivelser og analyser af, hvordan tidlig SFO, og overgangene til og fra tilbuddet, er orga-

niseret. Herudover indeholder den beskrivelser og analyser af, hvordan der arbejdes pædagogisk

med børnene i overgangen/tidlig SFO, og med hvilke formål samt hvilke fordele der vurderes at

være ved at have/ikke at have tidlig SFO. Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse

blandt SFO- og fritidshjemsledere.

Fem kvalitetskendetegn

Børns liv er fyldt med overgange: fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole

og fritidstilbud. For et stadigt stigende antal børn er der endnu en overgang mellem dagtilbud og

skole, nemlig fra dagtilbud til tidlig SFO (EVA, 2021; Broström, 2019). Alle overgange er potentielt

udfordrende for barnet, fordi de kan medføre forandringer, som barnet ikke nødvendigvis ved,

hvordan det skal håndtere (Broström, 2019). Derfor har det pædagogiske personale en opgave i –

sammen med forældre og andre fagprofessionelle – at tilrettelægge overgangene, så der er sam-

menhæng mellem det, børnene kommer fra, og det nye, de møder, på en måde så barnet trives i

og oplever at mestre disse overgange. Det gælder ikke mindst i overgangen fra dagtilbud til tidlig

SFO og videre til børnehaveklasse (ibid.).

For at undersøge indhold og kvalitet i tidlig SFO er der i forbindelse med undersøgelsen blevet ud-

viklet fem kvalitetskendetegn, der er operationaliseret til spørgsmål i en spørgeskemaundersø-

gelse. Kvalitetskendetegnene er udviklet på baggrund af forskning og interviews med interessenter,

forskere og praktikere. På den baggrund er der identificeret fem kendetegn på kvalitet i tidlig SFO.

De fem kendetegn indkredser, hvad der er særlig vigtigt for at skabe et sammenhængende børneliv

i overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO og fra tidlig SFO til skole:

Tidlig SFO understøtter børns sociale relationer og deltagelse i fællesskaber.

Tidlig SFO har fokus på børns leg og forberedelse til skole.

Tidlig SFO skaber sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole gennem genkendelighed

og med afsæt i børnenes perspektiver.

I tidlig SFO samarbejder pædagogisk personale om overgange gennem vidensudveksling med

andre fagprofessionelle.

I tidlig SFO inddrager og samarbejder pædagogisk personale med forældre.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Resumé

Kvalitetskendetegnene, herunder den viden, der ligger til grund for disse, udfoldes yderligere i kapi-

tel 3 samt i kapitel 5-9, hvori resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, relateret til hvert af de fem

kvalitetskendetegn, præsenteres.

Hovedresultater

Tidlig SFO er en udbredt overgangsmodel. Resultaterne viser, at størstedelen af de 1.002 fritidstil-

bud, der har deltaget i undersøgelsen, tilbyder tidlig SFO. 59 % af fritidstilbuddene angiver, at de

har tidlig SFO, mens 41 % angiver, at de ikke har tidlig SFO.

I det følgende gennemgår vi hovedresultaterne relateret til organisering og det pædagogiske ind-

hold (de fem kvalitetskendetegn) samt SFO- og fritidshjemsledernes vurdering af fordelene ved at

have/ikke have tidlig SFO.

Organiseringen

Overordnet viser resultaterne, at der er stor forskel på, hvordan tidlig SFO er organiseret, både ift.

hvor store de tidlige SFO’er er, og hvor mange måneder børnene går i tidlig SFO.

• Tidlig SFO varierer i omfang fra små institutioner med 1-20 børn i tidlig SFO til store institutioner

med over 100 børn i tidlig SFO.

• Der er geografiske forskelle på størrelsen af tidlig SFO, hvor de små tidlige SFO’er typisk ligger i

landkommuner, mens de store typisk ligger i storby- og hovedstadskommuner.

• April er den måned, flest tidlige SFO’er starter op (41 %), herefter følger maj (37 %) og marts med

(18 %). Blot 3 % af lederne svarer, at børnene starter i februar eller tidligere end februar, mens 4

% svarer, at børnene starter i juni.

• Størstedelen af de tidlige SFO’er er slået sammen med resten af SFO’en en del af dagen, og for 67

% er børnene fra tidlig SFO sammen med resten af SFO’en tre timer eller mere.

Det pædagogiske indhold

I det følgende gennemgås resultaterne relateret til de fem kvalitetskendetegn.

Tidlig SFO understøtter børns sociale relationer og deltagelse i

fællesskaber

Det har betydning for kvaliteten i tidlig SFO, at det pædagogiske personale arbejder aktivt med at

understøtte børnenes relationer til hinanden og har fokus på de in- og eksklusionsprocesser, som

finder sted i børnegruppen. Når der i spørgeskemaundersøgelsen er spurgt ind til, hvorvidt bør-

nene er inddelt i faste grupper, er det en indikator på, om der er en organisatorisk ramme, der un-

derstøtter børnenes sociale relationer. Inddeling af børnene i mindre grupper med fast pædago-

gisk personale kan nemlig være en måde at rammesætte arbejdet med relationer og fællesskab for

børnene i den første tid, ligesom vi ved fra forskning, at mindre grupper har betydning for børns

trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at de tidlige SFO’er er optaget af at organisere en

fast ramme, som børnene kan danne relationer indenfor. 72 % af lederne angiver, at de i høj grad

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Resumé

prioriterer, at børnene er sammen med en fast voksen, mens 81 % af lederne angiver, at de i høj

grad prioriterer, at børnene er sammen med en fast gruppe af børn. Samtidig er det også værd at

hæfte sig ved, at det ikke er alle steder, at det prioriteres. 5 % af lederne angiver, at de i mindre

grad eller slet ikke prioriterer, at børnene er sammen med en fast gruppe af voksne. Og endelig er

der 3 %, som angiver, de i mindre grad eller slet ikke prioriterer, at børnene er sammen med en fast

gruppe af børn.

Når en gruppe af tidlige SFO’er ikke arbejder med faste grupper af børn og faste voksne, kan det

være en indikation på, at der ikke er tilstrækkelig pædagogisk understøttelse af børnenes sociale

relationer og deltagelse i fællesskaber. På baggrund af resultaterne fra denne undersøgelse kan vi

ikke entydigt konkludere, at det er tilfældet, men resultaterne kan give anledning til fremadrettet

opmærksomhed på, hvordan og om den pædagogiske understøttelse af sociale relationer og fæl-

lesskaber sker i tilstrækkelig grad alle steder. Desuden er der grund til opmærksomhed på, hvor-

dan den del af dagen, børnene ikke er inddelt i grupper, er organiseret, med særligt fokus på de ti-

mer børnene er slået sammen med resten af SFO’en.

Tidlig SFO har fokus på børns leg og forberedelse til skole

Leg er med til at understøtte børns fælleskaber og relationer og at skabe en tryg overgang til skole.

Leg i tidlig SFO kan både dreje sig om børnenes selvorganiserede leg, men også om lege med det

pædagogiske personale som tovholdere, hvor alle må være med, og hvor børnene kan have det

sjovt med børn, de endnu ikke kender. Når der i spørgeskemaundersøgelsen er spurgt ind til for-

skellige legeformer, er det for at få indsigt i, hvilke roller det pædagogiske personale har i legen. Vi

ved fra forskning, at det er vigtigt, at leg og aktiviteter i tidlig SFO ikke udelukkende har børnenes

selvorganiserede leg i centrum, da det kan udfordre nogle børn, i og med at det kræver en høj grad

af selvstændighed og ressourcer at få udbytte af de muligheder, som denne legeform rummer. I

spørgeskemaet bliver desuden spurgt ind til fokusområder i skoleforberedelsen for at få viden om,

hvad der bliver lagt vægt på i den tid, børnene går i tidlig SFO.

Undersøgelsen viser, at børns selvorganiserede leg uden pædagogisk personale fylder mest i tidlig

SFO, dvs. den leg, børnene selv tager initiativ til, og hvor børnene bestemmer, hvad de vil lege, og

hvor det hovedsageligt er børnene, der deltager i legen. I alt svarer 26 % af lederne, at den fylder i

størstedelen eller over halvdelen af den tid, der er afsat til leg på en dag. Voksenstyrede lege såsom

’alle mine kyllinger kom hjem’, ’ståtrold’ og ’stopdans’ fylder næstmest. I alt svarer 19 % af lederne,

at den type leg fylder i størstedelen eller over halvdelen af tiden. Den legeform, der fylder mindst, er

den selvorganiserede leg, hvor pædagogisk personale også deltager i legen for at understøtte den,

fx ved at bidrage med nye legerekvisitter. I alt svarer 8 % af lederne, at den fylder i størstedelen af

tiden eller over halvdelen af tiden.

Når det kommer til tidlig SFO og forberedelse til skole, fylder sociale elementer, herunder relations-

dannelse mellem børnene, mest i det pædagogiske arbejde i tidlig SFO. Der bliver også arbejdet

med andre fokusområder som fx faglige elementer, kendskab til hverdagsstrukturen og de fysiske

rammer, men der er markant større fokus på sociale elementer.

Det er positivt, at leg og relationsdannelse er højt prioriteret, dels fordi det har stor betydning for

børnenes trivsel, og dels fordi børn har en medfødt evne til at lære gennem leg. Resultaterne giver

dog anledning til en fremadrettet opmærksomhed på det pædagogiske personales rolle ift. børns

leg. Når vi kan se, at den legeform, der fylder mest, er børns selvorganiserede leg

uden

pædagogisk

personale, vil der være risiko for, at nogle børn kommer til at stå på kanten af eller uden for fælles-

skabet. Pædagogisk personale kan ved at deltage i legen hjælpe børnene med at få øje på hinan-

den og understøtte relationer børnene imellem, så alle børn får deltagelsesmuligheder i legen.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Resumé

Tidlig SFO skaber sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole

gennem genkendelighed og med afsæt i børnenes perspektiver

Den gode overgang er karakteriseret ved, at børnene oplever en sammenhæng, som tager afsæt i

den udvikling, som børnene er inde i ved skiftet fra dagtilbud til tidlig SFO, så der i tidlig SFO kan

bygges videre på børnenes udviklingsprocesser. Når der i spørgeskemaundersøgelsen bliver spurgt

ind til, hvilke forskellige tilgange der bliver anvendt ift. at skabe sammenhæng i overgangene, er

det for at få viden om, hvilke tilgange der er særligt udbredte i arbejdet, og om der er nogle, der bli-

ver anvendt mere end andre. Det er centralt, at der bliver brugt forskelligartede tilgange, så de tid-

lige SFO’er får alsidig viden om både børn og pædagogisk praksis i dagtilbud, der kan bruges til at

skabe sammenhæng i overgangen.

De to mest udbredte tilgange blandt det pædagogiske personale, når de skal lære den nye børne-

gruppe at kende, er, at det pædagogiske personale i tidlig SFO indhenter oplysninger og viden om

børnene fra dagtilbud, og at det pædagogiske personale i tidlig SFO lærer børnegruppen at kende

ved at observere børnenes leg. De mindst udbredte tilgange er, at det pædagogiske personale i tid-

lig SFO lærer børnegruppen at kende via møder med forældrene og indsamling af børnenes per-

spektiver på overgangen. 55 % af de tidlige SFO’er angiver møder med forældrene som lav prioritet

og tilsvarende 56 % ift. indsamling af børneperspektiver.

Den mest anvendte måde at arbejde med sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og tidlig

SFO er, at børn besøger den tidlige SFO forud for opstart. 87 % af lederne angiver, at de i høj grad

eller nogen grad anvender denne praksis. 62 % af lederne angiver, at personale fra tidlig SFO besø-

ger dagtilbuddet forud for opstart. Hvad angår pædagogisk personale fra dagtilbuddet, så angiver

45 % af SFO- og fritidshjemslederne, at personale fra dagtilbuddet i høj grad eller nogen grad følger

med i tidlig SFO efter opstart. Omvendt er der også 18 %, der svarer, at det sjældent sker, og 26 %,

der svarer, at det aldrig sker.

Næsten samtlige ledere (99 %) af tidlige SFO’er i undersøgelsen angiver, at børnene kommer i bør-

nehaveklasse med børn, de kender fra tidlig SFO. Det er også udbredt, at der skabes sammenhæng

for børnene, ved at personale følger med i overgangen. I alt angiver 76 % af SFO- og fritidshjemsle-

derne, at børnehaveklasselederen i høj grad eller i nogen grad besøger/deltager i aktiviteter i tidlig

SFO, og 87 % af lederne angiver, at pædagogisk personale i høj grad eller nogen grad følger med

over i børnehaveklassen.

Samlet set viser resultaterne, at der bliver arbejdet med forskellige tilgange ift. at skabe sammen-

hæng i overgangene til og fra tidlig SFO. Der er dog potentiale i, at personale fra flere tidlige SFO

besøger dagtilbud, samt at pædagogisk personale følger med over, da dette er elementer, der kan

være med til at skabe sammenhæng for børnene. To andre tilgange, der med fordel kan sættes

mere fokus på fremadrettet, er dels møder med forældrene, dels indsamling af børneperspektiver.

Møder med forældre er centralt, da forældrene har en vigtig viden om, hvordan børn oplever hver-

dagen i dagtilbud, SFO og skole, og hvordan børnenes trivsel er derhjemme. Indsamling af børne-

perspektiver kan gøre det muligt at blive klogere på overgangene med afsæt i ønsker og behov fra

børnene selv. Det er i den sammenhæng et positivt tegn, at observation af leg er udbredt som me-

tode til at lære børnene at kende, da observation af leg kan være en måde at komme tæt på bør-

nene, deres interesser og perspektiver.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Resumé

I tidlig SFO samarbejder pædagogisk personale om overgange gennem

vidensudveksling med andre fagprofessionelle

Forberedelse af børns overgang til skole indebærer, at der er et godt samarbejde mellem alle fag-

professionelle omkring børnene, så det pædagogiske personale i tidlig SFO og skole kender de

børn, der starter, og kan støtte op om de behov, de måtte have. Når der i spørgeskemaundersøgel-

sen er spurgt ind til vidensudveksling mellem fagprofessionelle, er det for at få en indikation på,

om samarbejdet dækker alle relevante dagtilbud, og om der bliver samarbejdet om hele børne-

gruppen eller blot en del. Vidensudveksling er vigtigt for at sikre en god overgang for alle. Det tvær-

gående samarbejde mellem forskellige fagprofessionelle er dog særligt centralt, når det kommer til

børn i udsatte positioner. Derfor bliver der spurgt ind til andelen af børn i udsatte positioner, fordi

det giver et indtryk af, hvor stor en opgave institutionerne står med ift. samarbejdet om børn i ud-

satte positioner.

Størstedelen af SFO- og fritidshjemslederne (71 %) angiver, at andelen af børn i udsatte positioner i

tidlig SFO er mellem 0 % og 20 %. Med ”børn i udsatte positioner” menes i denne sammenhæng en

sammensat gruppe af børn, der fx kan være børn med en svag socioøkonomisk baggrund, børn

med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabet m.v. I

alt 28 % af SFO- og fritidshjemslederne angiver, at over en femtedel af børnene i deres tidlige SFO

befinder sig i en udsat position. Det viser, at mange tidlige SFO’er oplever at stå med en stor op-

gave ift. at understøtte børn i udsatte positioner, så de får den hjælp, de har brug.

Undersøgelsen viser videre, at 53 % af SFO- og fritidshjemslederne angiver, at de samarbejder med

alle de dagtilbud, de modtager børn fra. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem, hvor

mange dagtilbud SFO’erne samarbejder med, og hvor mange dagtilbud de modtager børn fra. Jo

færre steder de modtager børn fra, desto større andel af dagtilbuddene har de et samarbejde med

og omvendt.

Ift. graden af samarbejde mellem fagprofessionelle viser resultaterne, at samarbejdet ikke altid

handler om hele børnegruppen, men kun en del. 51 % af lederne angiver, at de holder overleve-

ringsmøder om alle børn, 46 % svarer, at de gør det for udvalgte børn, mens 3 % angiver, at de slet

ikke holder møder. Hvad angår skriftlig information, er der 67 % af lederne, som angiver, at de – for

alle børn – modtager et skema med tekst eller afkrydsning fra dagtilbud om børnene i forbindelse

med overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO.

Resultaterne peger på, at der er stor variation ift. vidensudveksling mellem fagprofessionelle om

overgange, men at det ikke alle steder sker i tilstrækkelig grad. I det fremadrettede arbejde vil det

være vigtigt at rette opmærksomheden mod at sikre, at vidensudvekslingen sker i højere grad, og

at det både indbefatter børn i udsatte positioner og den resterende børnegruppe.

I tidlig SFO inddrager og samarbejder pædagogisk personale med

forældre

Et tæt samarbejde med og inddragelse af forældre i overgangene fra dagtilbud til tidlig SFO og vi-

dere op i skolen kan både understøtte, at børn og forældre oplever sammenhæng og tryghed i

overgangen – ligesom forældrenes viden om barnet kan bruges til at møde børnenes behov. Når

der i spørgeskemaundersøgelsen er spurgt ind til prioritering af forældresamarbejde, er det for at

få en indikation på prioriteringen af forældresamarbejdet blandt ledere af SFO- og fritidshjem, og

om der er variation. Forskning viser, at ved at forbinde forskellig viden fra forskellige situationer i

børnenes liv på tværs af hjem og SFO kan det pædagogiske personale og forældre sammen blive

klogere på, hvad der er på spil for barnet, og derigennem stille sig til rådighed for børnene som re-

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Resumé

levante voksne i deres liv og udvikling. Desuden bliver der spurgt ind til forskellige typer forældre-

samarbejde for at få et billede af, hvilke konkrete typer samarbejde der er mest udbredte, og om

der er nogle, der kun anvendes lidt.

Størstedelen af SFO- og fritidshjemslederne (65 %) svarer, at forældresamarbejde i høj grad er en

prioritet, 30 % svarer i nogen grad, og 5 % svarer i mindre grad. Hvad angår typen af forældresam-

arbejde, angiver 29 % af lederne, at de tilbyder individuelle samtaler før opstart til alle forældre, og

27 % af lederne angiver, at de tilbyder individuelle samtaler undervejs til alle forældre. SFO- og fri-

tidshjemslederne er blevet spurgt til, hvilke andre former for forældrekontakt – ud over samtaler –

de anvender i tidlig SFO. Mest udbredt er dialog ved aflevering og afhentning (96%) efterfulgt af

skriftlig information (94 %), fælles velkomst (88 %) og besøgsdag før opstart (87 %). Sociale arran-

gementer tilbydes af 58 %, mens 40 % benytter sig af kollektive møder.

Ift. forældresamarbejde viser resultaterne et sammensat billede, hvor det i nogle tidlige SFO’er er

en høj prioritet, mens det andre steder ikke har samme fokus. For at skabe meningsfulde sammen-

hænge mellem dagtilbud og tidlig SFO, hvor forældrenes viden om børnene inddrages, kan et

fremadrettet fokus være at udbygge de typer forældresamarbejde, hvor forældrene ikke blot mod-

tager information, men hvor samarbejdet foregår aktivt begge veje.

Fordele ved at have tidlig SFO og ved at vælge det fra

Ifølge SFO- og fritidshjemslederne er pædagogisk udbytte den største fordel ved at have tidlig SFO.

Samtidig angiver SFO- og fritidshjemsledere uden tidlig SFO, at pædagogisk hensyn er en fordel

ved

ikke

at have tidlig SFO. Ledere af begge typer tilbud (med tidlig SFO og uden tidlig SFO) mener

således, at deres model bedst varetager pædagogiske hensyn. Det kan både være udtryk for, at der

er opbakning til status quo, eller at lederne ikke har det fulde overblik over fordele og ulemper ved

andre overgangsmodeller end den, de selv har erfaring med.

Om datagrundlaget

Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt SFO- og fritidshjemsledere. Spørge-

skemaet er udsendt til 1.907 ledere, se appendiks D for detaljeret beskrivelse af populationsgrund-

lag. Styrelsen for It og Læring (STIL) har på vegne af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) modtaget

1.002 besvarelser. Den opnåede svarprocent er dermed 53 %. Der er udført en repræsentativitets-

test, hvor population og de faktiske besvarelser sammenlignes, som viser, at undersøgelsen er re-

præsentativ med hensyn til fordeling på region og kommunetype, trods en mindre, ikke-signifikant

underrepræsentation af besvarelser fra region Sjælland og Hovedstaden samt fra storbykommu-

ner og hovedstadskommuner. Se appendiks E for detaljeret beskrivelse af repræsentativitetste-

sten.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

2 Indledning

Både på børne- og undervisningsområdet og politisk er der stor interesse for at udvikle fritidsområ-

det, og med Finansloven for 2022 blev der indgået aftale om en række tiltag, der skal bidrage til at

styrke fritidsområdet. Det drejer sig om midler til at styrke fritidspædagogikken i områder med

mange børn i udsatte positioner. Derudover drejer det sig om en undersøgelse af normeringerne i

fritidstilbud, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har foretaget i

2022.

Efter ønske fra folkeskoleforligskredsen på et forligskredsmøde i november 2021, samt på bag-

grund af drøftelser på åbent samråd den 31. marts 2022 om at nedsætte partnerskabet Sammen

om Fritiden og beslutningsforslag B135 om oprettelse af Sammen om Fritiden, etableres der desu-

den et ”Sammen om Fritiden”, der skal bidrage til at udvikle fritidsområdet og drøfte de store dags-

ordener på området.

En af de dagsordener, der fylder både på børne- og undervisningsområdet og politisk, er brugen af

skolefritidsordninger (SFO) og fritidshjem som overgang mellem dagtilbud og skole. Overgangsmo-

dellen kan have mange forskellige betegnelser, bl.a. før-SFO, tidlig SFO, maj-børn, mini-0. klasse,

forårs-SFO, førskoletilbud etc. I rapporten bruger vi betegnelsen tidlig SFO. Betegnelsen dækker i

rapporten over fritidstilbud før skolestart efter folkeskoleloven, lov om friskoler og private grund-

skoler m.v. og dagtilbudsloven. Børn går typisk i tidlig SFO to til fem måneder, inden de starter i

børnehaveklasse.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at flere og flere skoler i dag benytter

en overgangsmodel, hvor børnene begynder i tidlig SFO i løbet af foråret, inden de starter i børne-

haveklassen (EVA, 2021). Det konkluderes yderligere af undersøgelsen, at der blandt skoler med

tidlig SFO er forskellige tidspunkter for, hvornår børnene begynder. Desuden er der en stigende

tendens til, at børnene overgår til tidlig SFO tidligere.

I takt med at overgangsmodellen er blevet mere udbredt, er der stigende fokus på, hvordan tidlig

SFO påvirker børnenes trivsel og læring.

VIVE har i 2022 foretaget en undersøgelse af normeringerne i fritidstilbud, herunder også i tidlig

SFO. Undersøgelsen viser, at, at normering for børn i tidlig SFO (i VIVE’s rapport kaldet førskole-

børn) kl. 11.00 i gennemsnit er 7,5 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale, mens den

om eftermiddagen kl. 14.45 stiger til i gennemsnit 11,6 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk

personale (Mortensen, N. P., Lindebjerg, N. H., Nøhr, K., Vixø, K. & Larsen, M. H., 2022). VIVE har i

2022 også foretaget en undersøgelse af betydningen af tidlig SFO for børns trivsel, fravær og sprog-

lige færdigheder. Undersøgelsen finder tegn på, at børn, der har været omfattet af denne over-

gangsmodel, i mindre grad trives i 0. klasse end børn, som overgår til skolen i august. Effekten på

trivsel forsvinder dog i 1. klasse. Herudover finder undersøgelsen ingen statistisk sikre tegn på, at

overgangsmodellen påvirker børns selvtillid, skoletilfredshed, fravær eller sproglige færdigheder i

0. klasse (Hansen & Toft, 2022).

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Indledning

2.1 Undersøgelsens formål

Indeværende undersøgelse har til formål at kigge nærmere på det indhold og den kvalitet, som

børnene møder i tidlig SFO, og som kan have en betydning for deres udbytte af tilbuddet og der-

med deres skolestart og skoleliv. Mere konkret har undersøgelsen til formål at generere mere viden

om følgende spørgsmål:

• Hvordan er tidlig SFO og overgangene til og fra tilbuddet organiseret?

• Hvordan arbejdes der pædagogisk med børnene i overgangen/tidlig SFO og med hvilke formål?

• Hvad ligger til grund for beslutningen om at have/ikke at have tidlig SFO?

Undersøgelsen af indhold og kvalitet af tidlig SFO kan ikke anvendes til at forklare resultater af un-

dersøgelsen af betydningen af tidlig SFO for børns trivsel, fravær og sproglige færdigheder. Under-

søgelsen giver således ikke svar på, hvorfor der ses en tendens til, at børn, der har været omfattet

af tidlig SFO, i mindre grad trives i 0. klasse end børn, som overgår til skolen i august. Undersøgel-

sen kan dog anvendes til at sætte fokus på forhold, der kan forbedre kvaliteten af tidlig SFO, og

som ad den vej kan bidrage til at sikre, at børnene får størst muligt udbytte af tilbuddet.

2.2 Metode

Undersøgelsen består af to dele:

• Udvikling af kvalitetskendetegn

• Spørgeskemaundersøgelse blandt SFO- og fritidshjemsledere.

FIGUR 2.1

Model over undersøgelsens to dele

Udvikling af

kvalitetskendetegn

•Desk research

•Interview med interessenter og

eksperter

Spørgeskemaundersøgelse

•Udvikling af spørgeramme baseret på

kvalitetskendetegn

•Gennemførsel af

spørgeskemaundersøgelse blandt SFO-

og fritidshjemledere

2.2.1

Udvikling af kvalitetskendetegn

For at undersøge indhold og kvalitet i tidlig SFO er der i forbindelse med undersøgelsen blevet ud-

arbejdet fem kvalitetskendetegn. Selvom der findes kvalitetskendetegn for SFO og klub, kan disse

ikke direkte overføres til tidlig SFO, ligesom kvalitetstegn på god pædagogisk praksis i dagtilbud og

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Indledning

skole heller ikke blot kan overføres en til en. Formålet med denne fase har været at udvikle kvali-

tetskendetegn for tidlig SFO, som kan operationaliseres til spørgsmål til spørgeskemaundersøgel-

sen. Læs mere om metoden bag udvikling af kvalitetskendetegnene på side 15.

2.2.2

Spørgeskemaundersøgelse

Med afsæt i kvalitetskendetegnene er der udarbejdet en spørgeramme til brug for en spørgeske-

maundersøgelse. De fem kvalitetskendetegn er blevet operationaliseret til spørgsmål i spørgeske-

maet.

Spørgeskemaet har været distribueret til 1907 SFO-og fritidshjemsledere, og 1002 ledere

har be-

svaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 53 %. Ud af de 1002 respondenter har

595 tidlig SFO. Der har været spørgsmål i spørgeskemaet både til alle respondenter og spørgsmål

rettet mod hhv. respondenter med og uden tidlig SFO.

Populationen i nærværende undersøgelse er baseret på samme population som i VIVE’s undersø-

gelse ’Normeringer i fritidstilbud’ (Mortensen Lindebjerg, Nøhr, Vixø & Larsen, 2022), som består af i

alt 2.661 fritidstilbud. Den oprindelige population består af både private, kommunale og selv-

ejende tilbud samt klubber, fritidshjem, SFO’er, tidlige SFO’er, enkelte specialtilbud m.v. Listen på

2.661 fritidstilbud er brugt til at danne respondentlisten til nærværende undersøgelse om indhold

og kvalitet af tidlig SFO. I den forbindelse er der blevet sorteret i listen, så fx ungdomsskoler, rene

klubtilbud og specialtilbud blev taget af listen. Ved udsendelse landede populationen på 1.907 re-

spondenter. Se appendiks D for detaljeret beskrivelse af populationsgrundlaget.

Spørgeskemaet har været udsendt af Styrelsen for It og Læring (STIL) og er blevet gennemført 5.-

18. september 2022. Alle spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen er at finde i appendiks F.

2.3 Målgruppe for rapporten

Målgruppen for undersøgelsen er først og fremmest beslutningstagere på nationalt niveau. I 2022

er der offentliggjort en effektmåling af førskoletilbud

(Hansen & Jensen, 2022) samt en undersø-

gelse af normeringerne i fritidstilbud, herunder førskoletilbud (Mortensen m.fl., 2022). Indeværende

undersøgelse supplerer disse to undersøgelser med viden om indholdet og kvaliteten af tidlig SFO

og dermed de ligheder og forskelle, der kan være på indhold og kvalitet, og som antages at have

betydning for børns udbytte af tidlig SFO og dermed deres kommende skoleliv.

2.4 Begrebsbrug og andre udgivelser om projektet

Tidlig SFO kan have mange forskellige betegnelser, bl.a. før-SFO, tidlig SFO, maj-børn, mini-0.

klasse, forårs-SFO, førskoletilbud etc. I rapporten bruger vi betegnelsen tidlig SFO. Betegnelsen

dækker i spørgeskemaet over fritidstilbud før skolestart efter folkeskoleloven, lov om friskoler og

private grundskoler m.v. og dagtilbudsloven. Børn går typisk i tidlig SFO to til fem måneder, inden

de starter i børnehaveklasse.

1 Det har været muligt for de enkelte SFO-og fritidshjemsledere at videresende spørgeskemaet, hvis lederen vurderer, der er en anden,

der kan besvare på hans/hendes vegne. Det kan fx være skolelederen, en afdelingsleder eller en fra det pædagogiske personale.

2 Betegnelsen førskoletilbud er det samme som tidlig SFO i denne rapport.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Indledning

Ud over denne afrapportering er der også udgivet et tosiders notat med resume af kvalitetskende-

tegn og hovedfund samt en bilagsrapport med frekvenser for alle spørgsmål i spørgeskemaunder-

søgelsen. Både notat og bilagsrapport findes på

www.emu.dk

www.eva.dk.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

3 Kvalitetskendetegn ved tidlig SFO

Hvad er kvalitet i tidlig SFO? Som forarbejde til spørgeskemaundersøgelsen om tidlig SFO har EVA

opstillet fem kendetegn for kvalitet i tidlig SFO. Kvalitetskendetegnene er baseret på forskning, un-

dersøgelser og faglitteratur samt interview med eksperter, interessenter og praktikere på området.

Kvalitetskendetegnene er udarbejdet inden for den gældende lovgivningsmæssige ramme for tid-

lig SFO. Se appendiks B for et overblik over de lovgivningsmæssige rammer for sammenhængen

mellem dagtilbud, fritidstilbud og skole samt rammerne for fritidstilbud før skolestart.

3.1 Fem kendetegn på kvalitet i tidlig SFO

Børns liv er fyldt med overgange: fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud, fra dagtilbud til skole og

fritidstilbud. For et stadigt stigende antal børn er der endnu en overgang mellem dagtilbud og

skole, nemlig fra dagtilbud til tidlig SFO (EVA, 2021; Broström, 2019). Alle overgange er potentielt

udfordrende for barnet, fordi de kan medføre forandringer, som barnet ikke nødvendigvis ved,

hvordan det skal håndtere (Broström, 2019). Derfor har det pædagogiske personale en opgave i –

sammen med forældre og andre fagprofessionelle – at tilrettelægge overgangene, så der er sam-

menhæng mellem det, børnene kommer fra, og det nye, de møder, på en måde så barnet trives i

og oplever at mestre disse overgange. Det gælder ikke mindst i overgangen fra dagtilbud til tidlig

SFO og videre til børnehaveklasse (ibid.). Det sammenhængende børneliv er på den måde også en

grundforudsætning for at skabe et tidligt SFO-tilbud af høj kvalitet.

I forbindelse med denne undersøgelse er der udviklet fem kendetegn for kvalitet for tidlig SFO.

Kendetegnene indkredser, hvad der er særlig vigtigt for at skabe et sammenhængende børneliv i

overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO og fra tidlig SFO til skole. Kvalitetskendetegnene bliver ud-

foldet i kapitel 5-9, hvor starten af hvert kapitel består af en beskrivelse af pointer fra den litteratur,

kendetegnet bygger på.

Arbejdet med at skabe sammenhængende børneliv går på tværs af de fem nedenstående kende-

tegn på kvalitet for tidlig SFO. Det kan bl.a. handle om at understøtte, at barnet møder nye udfor-

dringer ved at kunne relatere disse til tidligere erfaringer eller at indrette hverdagen i tidlig SFO på

børnenes præmisser ved at være nysgerrige på deres perspektiver og på den baggrund tilpasse

praksis til børnenes behov. De fem kendetegn er:

Tidlig SFO understøtter børns sociale relationer og deltagelse i fællesskaber.

Tidlig SFO har fokus på børns leg og forberedelse til skole.

Tidlig SFO skaber sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole gennem genkendelighed

og med tage afsæt i børnenes perspektiver.

I tidlig SFO samarbejder pædagogisk personale om overgange gennem vidensudveksling med

andre fagprofessionelle.

I tidlig SFO inddrager og samarbejder pædagogisk personale med forældre.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Kvalitetskendetegn ved tidlig SFO

Sådan har vi gjort

Kvalitetskendetegnene er baseret på forskning, undersøgelser og faglitteratur, der bredt set be-

skæftiger sig med overgange fra dagtilbud til skole, fra tidlig SFO til skole og med selve tiden i

tidlig SFO. Litteraturen er udvalgt på baggrund af desk research i forbindelse med tidligere EVA-

undersøgelser, hhv.

Overgang fra dagtilbud til skole

med fokus på skolestartsmodeller og prak-

sisformer (EVA, 2021) og

Børn og unges brug af fritids- og klubtilbud,

der bl.a. beskæftiger sig

med kvalitet i tilbuddene (EVA, 2018a).

For at supplere med den nyeste viden på området har EVA interviewet relevante forskere med

henblik på at kvalificere den litteratur, der er brugt til at udvikle kvalitetskendetegnene. Littera-

turen fra desk research samt forskernes supplement til denne viser, at der i høj grad mangler

viden om selve indholdet i tidlig SFO. Derfor bliver der i udviklingen af kendetegnene også truk-

ket på litteratur, der bredt set beskæftiger sig med overgange fra dagtilbud til skole ud over

den begrænsede litteratur, der decideret beskæftiger sig med indholdet i tidlig SFO.

Ud over forskere har EVA interviewet udvalgte interessenter og praktikere for at få kvalificeret

kvalitetskendetegnene med afsæt i deres viden om praksis. Den praksisrelaterede viden anven-

des i form af eksempler.

Hvilke forskere, interessenter og praktikere har deltaget i interviews?

Der er foretaget interview med to forskere med stor viden på området. Den ene er professor

emeritus ved Aarhus Universitet Stig Broström, og den anden er ph.d. og lektor ved Køben-

havns Professionshøjskole (KP) Kira Saabye. De har begge forsket i overgange fra dagtilbud til

skole og/eller tidlig SFO og har ligeledes et aktuelt overblik over forskning og viden på områ-

det.

Derudover er der foretaget interviews med repræsentanter for hhv. FOA, KL, BUPL og Lederfor-

eningen i BUPL. Interessenterne er repræsentanter for arbejdsgiverne og ansatte på området,

og de har overblik og en samlet viden fra deres medlemmer om, hvad der rører sig på området,

samtidig med at de indgår i politiske forhandlinger på området.

Endelig har EVA interviewet tre SFO- og fritidshjemsledere og en afdelingsleder i børnehave-

klasse, der alle har lokal viden om at tilrettelægge og gennemføre tidlig SFO. Lederne har givet

feedback på kendetegnene ved at bidrage med praksisbaseret viden om indhold i tidlig SFO og

givet eksempler på tegn/konkrete indikatorer på kvalitet til brug i udformning af spørgeske-

maet.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

4 Tidlig SFO som overgangsmodel – et

overblik

Tidlig SFO bliver praktiseret på mange forskellige måder. Formålet med dette kapitel er at få et

overblik over, hvordan tidlig SFO er organiseret, herunder hvor mange af de adspurgte fritidstilbud

der har tidlig SFO, hvilket lovgrundlag de arbejder indenfor, antal børn i den enkelte tidlige SFO,

opstartstidspunkt og andel børn i udsatte positioner. I kapitlet ser vi også nærmere på SFO- og fri-

tidshjemsledernes vurdering af de største fordele ved enten at have eller ikke at have tidlig SFO.

4.1 Andel fritidstilbud med tidlig SFO

Figur 4.1 viser, hvor stor en andel af de adspurgte fritidstilbud der har tidlig SFO. Spørgsmålet er

stillet til alle fritidstilbud i undersøgelsen.

FIGUR 4.1

Har fritidstilbuddet haft tidlig SFO i foråret 2022?

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Nej

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Spørgsmålsformulering: ”Har [navn på fritidstilbud] haft tidlig SFO i foråret 2022?”. N = 1002.

Figur 4.1 viser, at størstedelen af fritidstilbuddene tilbyder tidlig SFO. Således angiver 59 % af fri-

tidstilbuddene, at de har tidlig SFO, og 41 % angiver, at de ikke har tidlig SFO.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Tidlig SFO som overgangsmodel – et overblik

4.2 Lovgrundlag for tidlig SFO

SFO’er med tidlig SFO skal enten arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med i børne-

haveklassen, jf. folkeskolelovens §11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske læreplan, jf. dagtil-

budslovens §8, stk. 4 (læs mere i appendiks B). Figur 4.2 viser, hvilket lovgrundlag de deltagende

tilbud arbejder indenfor.

FIGUR 4.2

Lovgrundlag for tidlig SFO

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Dagtilbudsloven

Folkeskoleloven

Ved ikke

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i figuren. Spørgsmålsformulering: ”Tidlig SFO efter folke-

skoleloven og dagtilbudsloven skal enten arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen,

jf. folkeskolelovens §11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens §8, stk. 4. Hvilket lov-

grundlag arbejder I efter i [navn på fritidstilbud]?”. N = 595.

Over 54 % af de adspurgte SFO- og fritidshjemsledere angiver, at de arbejder med de kompetence-

områder, der arbejdes med i børnehaveklassen, mens 33 % arbejder med temaerne i den pædago-

giske læreplan. Et opmærksomhedspunkt ift. dette er, at 13 % af SFO- og fritidshjemslederne ikke

ved, om de arbejder med kompetenceområder eller læreplanstemaer, hvilket kan tyde på, at der er

en vis usikkerhed om, hvilke lovgivningsmæssige rammer der gælder for tidlig SFO blandt de ad-

spurgte fritidstilbudsledere, hvilket potentielt kan have betydning for kvaliteten af tilbuddene.

4.3 Andel skolestartere og antal børn i tidlig SFO

Figur 4.3 viser, hvor stor en andel af de kommende skolestartere der starter i tidlig SFO. Spørgsmå-

let er stillet til fritidstilbud med tidlig SFO for at finde ud af, om der er fritidstilbud, der kombinerer

forskellige overgangsmodeller, fx at halvdelen af børnene starter 1. maj (tidlig SFO), og de reste-

rende starter ved skolestart 1. august (traditionel skolestart).

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Tidlig SFO som overgangsmodel – et overblik

FIGUR 4.3

Andel af kommende skolestartere tilknyttet det enkelte fritidstilbud, der

går i tidlig SFO før skolestart

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Alle eller næsten

alle

Over halvdelen

Omkring halvdelen Under halvdelen

Ganske få eller

ingen

Ved ikke

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i figuren. Spørgsmålsformulering: ”Hvor stor en andel af de

kommende skolestartere startede i foråret 2022 i tidlig SFO hos jer? (Er din institution tilknyttet mere end én skole, tag

da udgangspunkt i det samlede antal skolestartere)”. N = 595.

Figuren viser, at det i langt de fleste tilfælde er alle kommende skolestartere, som starter i tidlig

SFO, hvis det udbydes i institutionen. Det er således 93 % af institutionerne med tidlig SFO, som

angiver, at alle eller næsten alle starter i tidlig SFO.

Figur 4.4 viser, hvor mange børn der startede i tidlig SFO i foråret 2022. Figuren viser dermed, hvor

mange kommende skolestartere der gik i tidlig SFO, men ikke hvor mange børn der samlet set gik i

fritidstilbuddet.

FIGUR 4.4

Antal børn i tidlig SFO

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

1-20

21-40

41-60

61-80

81-100

101 eller derover

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”Hvor mange børn var

der i jeres tidlige SFO i foråret 2022?”. N = 595.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Tidlig SFO som overgangsmodel – et overblik

Figuren viser, at størrelsen på tidlig SFO varierer meget. I alt har 78 % af SFO’erne 60 børn eller un-

der. 13 % har mellem 61-80 børn, 7 % har 81-100 børn, og 2 % har over 100 børn. Selvom figuren

viser, at der er flest institutioner med tidlig SFO, hvor der er 60 børn eller under, så befinder der sig

alligevel en håndfuld institutioner bag procenttallene, som modtager en stor flok børn i tidlig SFO.

De 2 %, som modtager flere end 100 børn i tidlig SFO, dækker eksempelvis over 13 store institutio-

ner.

Figur 4.5 viser, hvor mange børn der gik i tidlig SFO i foråret 2022 fordelt på geografi. Dette under-

søger vi for at se, om der er forskel på størrelsen af tidlig SFO i kommuner med store byer og i re-

sten af landet.

FIGUR 4.5

Sammenhæng mellem antal børn i tidlig SFO og geografisk placering af

kommunen

Landkommuner

Oplandskommuner

Provinskommer

Storbykommuner

Hovedstadskommuner

1 - 20

20 %

21-40

41-60

40 %

61-80

81-100

60 %

101 eller derover

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Figuren er et kryds mellem spørgsmålet ”Hvor

mange børn var der i jeres tidlige SFO i foråret 2022?” og geografisk kategorisering af kommunen, som institutionen

ligger i. Kategoriseringen af kommuners geografi er sket på baggrund af præ-definerede kategorier lavet af Danmarks

Statistik, som kan tilgås her:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper.

N =

595.

Figuren viser, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem kommunens geografiske placering

og størrelsen på de institutioner, som har tidlig SFO. Det ses særligt tydeligt, hvis man fokuserer på

andelen af institutioner, som modtager 1-20 børn i tidlig SFO. I landkommuner har 49 % af instituti-

onerne denne størrelse, mens det blot gør sig gældende for hhv. 5 % og 7 % af storby- og hoved-

stadskommunerne. Det er ligeledes tydeligt, hvis man kigger på de institutioner, som i alt modta-

ger flere end 60 børn i tidlig SFO. I hovedstadskommunerne har i alt 49 % af institutionerne denne

størrelse, mens det for øvrige kommuner maksimalt gør sig gældende for 18 % af institutioner (pro-

vinskommuner), og i landkommunerne er andelen helt nede på cirka 5 %.

4.4 Opstartstidspunkt

Figur 4.6 viser opstartstidspunktet for tidlig SFO. Lederne havde mulighed for at sætte mere end ét

kryds, da nogle tidlige SFO’er har flere opstartstidspunkter, hvor fx halvdelen af børnene starter i

april og den anden halvdel i juni.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Tidlig SFO som overgangsmodel – et overblik

FIGUR 4.6

Hvornår startede børnene i tidlig SFO hos jer?

Tidligere end februar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”Hvornår startede bør-

nene i tidlig SFO i foråret 2022 hos jer? (Her har du mulighed for at angive flere svar, hvis det på forhånd er planlagt, at

børnene starter op på forskellige tidspunkter, fx en gruppe i februar og de resterende i maj)”. Institutionerne kan godt

have børn, der starter på forskellige tidspunkter, hvorfor det ikke summer op til 100 %. N = 595.

Figuren viser, at april er den måned, flest tidlige SFO’er starter op (41 %), herefter kommer maj med

37 % og marts med 18 %. Blot 3 % af lederne svarer, at børnene starter i februar eller tidligere end

februar, mens 4 % svarer, at børnene starter i juni. Sammenligner vi med EVA’s undersøgelse fra

2021, tyder de nye resultater på, at opstartstidspunktet for tidlig SFO er rykket tidligere frem på året

med færre børn, der starter i juni og flere børn, der starter før maj (EVA, 2021). Stikprøverne under-

søgt i de to undersøgelser er ikke nødvendigvis helt overlappende, men der er klare tegn på før-

nævnte tendens. Fremrykning af opstartstidspunkt er centralt at holde øje med fremadrettet, ikke

mindst fordi VIVE’s effektundersøgelse viser enkelte tendenser til, at børn har mindre selvtillid, hvis

de er startet i tidlig SFO i februar-april, sammenlignet med maj-juni. Desuden viser undersøgelsen,

at der er sammenhæng mellem barnets alder, mistrivsel og selvtillid hos børn, der har gået i tidlig

SFO (Hansen & Jensen, 2022).

Figur 4.7 viser en oversigt over, hvor mange dagtilbud de tidlige SFO’er modtager børn fra. Antallet

af afgivende dagtilbud er en interesse i undersøgelsen, da det blandt andet kan have betydning for,

hvor tæt kontakt der er mellem dagtilbud og tidlig SFO, og i hvilken grad dagtilbud og tidlig SFO

kan skabe sammenhæng mellem tilbuddene.

FIGUR 4.7

Hvor mange dagtilbud modtog I børn fra i jeres tidlige SFO i foråret 2022?

1-2

3-4

5-6

7-8

9-10

11 eller derover

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. N = 595.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Tidlig SFO som overgangsmodel – et overblik

Figuren viser en forholdsmæssig jævn fordeling, hvor der er en stor andel (i alt 43 %), der modtager

børn fra relativt få dagtilbud (fire dagtilbud eller færre), og en lidt mindre midtergruppe, hvor der

modtages børn fra 5-8 dagtilbud (i alt 29 %). Der er relativt få tilbud (8 %), som modtager børn fra 9

eller 10 dagtilbud, mens hver femte tilbud (20 %) modtager børn fra 11 dagtilbud eller flere.

4.5 Andel børn i udsatte positioner

Figur 4.8 viser, hvor stor en andel af børnene, SFO- og fritidshjemslederne vurderer, er børn i ud-

satte positioner. Med ’børn i udsatte positioner’ menes i denne sammenhæng en sammensat

gruppe af børn, der fx kan være børn med en svag socioøkonomisk baggrund, børn med en fysisk

eller psykisk funktionsnedsættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabet m.v.

FIGUR 4.8

Andel børn i udsatte positioner

Ca. 0-20 %

Ca. 21-40 %

Ca. 41-60 %

Ca. 61-80 %

Ca. 81-100 %

Ved ikke

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”Hvor stor en andel af

børnene i den tidlige SFO hos jer, vil du vurdere, er børn i udsatte positioner? (Med ’børn i udsatte positioner’ menes i

denne sammenhæng en sammensat gruppe af børn, der fx kan være børn med en svag socioøkonomisk baggrund,

børn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabet m.v.)”. N = 595.

Figuren viser, at størstedelen af SFO- og fritidshjemslederne (71 %) angiver, at andelen af børn i ud-

satte positioner i tidlig SFO er mellem 0 % og 20 %. I alt 28 % af SFO- og fritidshjemslederne angi-

ver, at over en femtedel af børnene i deres tidlige SFO befinder sig i en udsat position. Det viser, at

mange tidlige SFO’er oplever at stå med en stor opgave ift. at understøtte børn i udsatte positio-

ner, så de får den hjælp, de har brug.

4.6 Fordele ved tidlig SFO som overgangsmodel og ved ikke

at tilbyde tidlig SFO

Figur 4.9 viser ledernes vurdering af de primære fordele ved at have tidlig SFO. I spørgeskemaet bli-

ver de spurgt til, i hvilken grad de mener, at henholdsvis styrket pædagogisk udbytte, bedre res-

sourceudnyttelse eller praktiske hensyn er en fordel ift. at tilbyde tidlig SFO som overgangsmodel.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Tidlig SFO som overgangsmodel – et overblik

FIGUR 4.9

Hvad mener du er de(n) primære fordel(e) ved at tilbyde tidlig SFO?

Pædagogisk udbytte

Bedre ressourceudnyttelse

Praktiske hensyn

I høj grad

20 %

I nogen grad

40 %

I mindre grad

60 %

Slet ikke

Ved ikke

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Svarkategorierne er forkortet. De oprindelige

svarkategorier: ”Styrket pædagogisk udbytte i overgangen mellem dagtilbud og skole”, ”Bedre ressourceudnyttelse i

overgangen mellem dagtilbud og skole, herunder bl.a. brug af personaleressourcer m.v.” og ” Praktiske hensyn, herun-

der bl.a. lokalekapacitet i dagtilbud og fritidstilbud m.v.”. N = 595.

Figur 4.9 viser, at et styrket pædagogisk udbytte i overgangen mellem dagtilbud og skole, ifølge

SFO- og fritidshjemslederne, er den største fordel ved at tilbyde tidlig SFO. 68 % af lederne har sva-

ret ”I høj grad” til spørgsmålet, og 24 % har svaret "I nogen grad”. Der er hhv. 14 % og 13 %, der an-

giver, at bedre ressourceudnyttelse og praktiske hensyn i høj grad er en fordel, men også mange,

der ikke ser det som en af de primære fordele. 33 % har svaret, at bedre ressourceudnyttelse i min-

dre grad er den primære fordel, mens 24 % svarer ”Slet ikke”. 31 % har svaret ”I mindre grad” til

praktiske hensyn, og 30 % har svaret ”Slet ikke”. En mulig årsag til, at SFO- og fritidshjemslederne i

mindre grad ser ressourcer og praktiske hensyn som en fordel kan være, at en evt. bedre ressource-

udnyttelse bedre vil kunne mærkes kommunalt og ikke nødvendigvis i den enkelte SFO, ligesom de

praktiske hensyn, herunder lokaler, sandsynligvis vil være en fordel for dagtilbuddene snarere end

SFO’erne.

Til spørgsmålet hører et åbent svarfelt, hvor det ift. svarkategorien om styrket pædagogisk udbytte

blandt andet bliver nævnt, at det er en fordel, at børnene lærer SFO’ens og skolens rammer at

kende inden skolestart og derved får mulighed for at vænne sig til den nye hverdags regler, rytme

og fysiske indretning. På den måde bliver tidlig SFO en blidere overgang, hvor børnene gradvist kan

bevæge sig fra et mere beskyttet miljø i dagtilbud til det nye miljø i SFO og skole med færre voksne,

mindre tæt kontakt og større forventninger om selvhjulpenhed. En pædagogisk fordel ved tidlig

SFO er ifølge lederne også, at der i tidlig SFO er mulighed for at fokusere på relationsdannelse og

etablere fællesskaber børnene imellem, og at det giver mulighed for at tilgodese børnenes relatio-

ner i klassedannelsen.

Ift. bedre ressourceudnyttelse nævner ledere, at man med tidlig SFO blandt andet kan være med til

at fastholde dygtige pædagoger i fritidstilbuddet, der får mulighed for at løse en opgave, de finder

spændende, og at pædagogerne får mulighed for at få flere timer, hvis de ønsker. Det bliver også

nævnt, at tidlig SFO er billigere, uden at det bliver konkretiseret, hvori besparelsen ligger og for

hvem. Ift. lokaleudfordringer bliver det nævnt, at tidlig SFO kan afhjælpe lokaleudfordringer i dag-

tilbud.

Vi har også spurgt de SFO- og fritidshjemsledere, der ikke tilbyder tidlig SFO, hvilke fordele de ser

ved

ikke

at tilbyde tidlig SFO.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Tidlig SFO som overgangsmodel – et overblik

FIGUR 4.10

Hvad mener du er de(n) primære fordel(e) ved ikke at tilbyde tidlig SFO?

Pædagogiske hensyn

Bedre ressourceudnyttelse

Praktiske hensyn

Praksis er den samme

I høj grad

20 %

I nogen grad

40 %

I mindre grad

60 %

Slet ikke

Ved ikke

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022

Note: Kun institutioner, som ikke udbyder tidlig SFO, har fået dette spørgsmål. Svarkategorierne er forkortet. De oprin-

delige svarkategorier: ”Pædagogiske hensyn (fx at børnene får længere tid i dagtilbud)”, ”Bedre ressourceudnyttelse i

overgangen mellem dagtilbud og skole, herunder bl.a. brug af personaleressourcer m.v.”, ”Praktiske hensyn, herunder

bl.a. lokalekapacitet i dagtilbud og fritidstilbud m.v.” og ”Praksis er den samme som altid”. Svarkategorien ”Praksis er

den samme” indebærer, at det er en fordel at fastholde gældende praksis. N = 407.

Figur 4.10 viser, at SFO- og fritidshjemsledere uden tidlig SFO ser pædagogiske hensyn som en be-

tydelig fordel ved ikke at tilbyde tidlig SFO. 35 % af SFO- og fritidshjemslederne angiver, at pæda-

gogiske hensyn er en fordel ved

ikke

at have tidlig SFO, og 26 % har svaret ”I nogen grad”. 31 % har

angivet, at praktiske hensyn i høj grad er en fordel, og 21 %, at de i nogen grad er en fordel, mens

18 % svarer ”Slet ikke”. 18 % svarer, at det er en fordel, at praksis er den samme. Med det menes

der, at tidlig SFO ikke er et fravalg, men at de har en anden overgangsmodel, der fungerer. 17 %

svarer, at bedre ressourceudnyttelse i høj grad er en fordel, mens 27 % svarer ”I nogen grad” til

dette udsagn.

Et opmærksomhedspunkt ift. figur 4.7 er, at der her er blevet spurgt ind til noget SFO- og fritids-

hjemslederne ikke nødvendigvis har erfaring med og derfor muligvis ikke tidligere har forholdt sig

til fordelene, hvilket kan være årsag til, at mange har svaret ”Ved ikke” til alle fire svarmuligheder

I det åbne svarfelt er et perspektiv blandt lederne, at dagtilbuddets rammer er et pædagogisk hen-

syn/årsag til ikke at tilbyde tidlig SFO, da et læringsmiljø med fokus på leg er afgørende for børne-

nes modning frem mod skolestart. Ligeledes bliver det fremhævet, at det er en fordel, at børn, der

ikke er i tidlig SFO, kan nøjes med én overgang.

Ift. praktiske hensyn og ressourcer bliver det nævnt, at hvis institutionen havde haft tidlig SFO, ville

de få svært ved at få bemandingen dækket af fast personale til de ekstra timer, det kræver at have

tidlig SFO. Blandt SFO- og fritidshjemslederne uden tidlig SFO nævnes ligeledes mangel på lokali-

teter samt ressourcer til inventar som en praktisk hensyn/årsag til ikke at have tidlig SFO.

Der er en gruppe SFO- og fritidshjemsledere, der ikke ser tidlig SFO som relevant for deres praksis.

De giver bl.a. udtryk for en allerede velfungerende overgang fra dagtilbud til skole, der blandt an-

det inkluderer åben skole og besøgsdage.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

5 Sociale relationer og deltagelse i

fællesskaber

Kapitel 5 indledes med en beskrivelse af Kvalitetskendetegn 1: Tidlig SFO understøtter børns soci-

ale relationer og deltagelse i fællesskaber. Her præsenteres forskningsmæssige pointer, der om-

handler sociale relationer og deltagelse i fællesskaber i forbindelse med overgangen fra dagtilbud

til tidlig SFO og skole.

Derefter præsenteres de resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der relaterer sig til sociale rela-

tioner og deltagelse i fællesskaber, så vi dermed får tegnet et billede af, hvordan der bliver arbejdet

med det i tidlig SFO.

5.1 Kvalitetskendetegn 1: Tidlig SFO understøtter børns

sociale relationer og deltagelse i fællesskaber

Fællesskaber og relationer er helt grundlæggende for, at barnet har mod på at kaste sig ud i nye

udfordringer i skolen, og at barnet føler, at det hører til i skolens nye sammenhænge (Egmont Fon-

den, 2019). Gode sociale relationer og fællesskaber handler både om barn-barn-relationer og rela-

tionen mellem barnet og det pædagogiske personale i den tidlige SFO (EVA, 2017b; EVA, 2018a;

Koch, Odgaard & Skovbjerg, 2022).

International forskning viser, at det er af stor betydning for både børns trivsel og læring, at de kan

’holde en ven i hånden’, når de skifter fra dagtilbud og starter i skole (Egmont Fonden. 2019). Når

børn fortæller om deres perspektiver på overgangen og skolestarten, er det et fællestræk, at de an-

dre børn, de allerede kender, fx vennerne fra dagtilbud eller andre steder, fremstår som betyd-

ningsfulde (ibid.). De andre børn er de kontinuitetsbærende, hvilket også betyder, at venner er med

til at skabe sammenhæng fra dagtilbud til tidlig SFO. Derfor kan det også opleves som en udfor-

dring ikke at kende nogen af de andre børn i overgangen (Stanek & Vendelbo, 2019). I interviews

med interessenter og SFO- og fritidshjemsledere blev der lagt vægt på, at børn nogle steder kom-

mer i tidlig SFO fra mange forskellige dagtilbud, ligesom der kan være tilflyttere, der starter med

meget få eller ingen relationer til de andre børn. Det kan, ifølge interessenter og SFO- og fritids-

hjemsledere, være væsentligt, at der bliver taget højde for børnenes forskellige udgangspunkter ift.

at indgå i fællesskabet. Det kan fx ske ved, at der indsamles viden om børnene, og at deres relatio-

ner og kendskab til hinanden tænkes ind, når der dannes klasser eller faste grupper i tidlig SFO.

Også Broström peger på, at det pædagogiske personale kan hjælpe børnene med at skabe nye og

flere fællesskaber ved at understøtte de relationer, børnene allerede har (Broström, 2019).

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sociale relationer og deltagelse i fællesskaber

Når børn starter i tidlig SFO, indtræder alle i etableringen af et nyt fællesskab. Inddeling af børnene

i mindre grupper med faste voksne kan være en måde at rammesætte relationer og fællesskab for

børnene i den første tid. Blandt de interviewede SFO- og fritidshjemsledere bliver det nævnt, at det

pædagogiske personale kan arbejde med gradvist at udvide børnenes kendskab til de større fæl-

lesskaber i SFO’en og på skolen for at understøtte børnenes begyndende tilknytning til skolen som

helhed. Introduktion til de større fællesskaber kan i starten fx ske gennem arbejdet med følordnin-

ger såsom ’store-venner’, ’venskabsklasser’ og lignende, hvor ældre børn viser de yngre vej ind i

kulturen og fællesskaber på tværs af alder.

Fra dagtilbudsforskningen ved vi, at den mest betydningsfulde enkeltfaktor for kvalitet er interakti-

oner mellem barn og voksen, som understøttes af personalets positive interaktioner med hele bør-

negruppen (Christoffersen, Højen-Sørensen & Laugesen, 2014). Undersøgelser viser, at børn, der

går i SFO, sætter ord på betydningen af pædagogisk personale, der lytter, støtter op om og engage-

rer sig i aktiviteter, leg og fællesskaber. Det er vigtigt, at der er plads til, at børnene kan være for-

skellige, og samtidig at børnene kan være sammen både i mindre fællesskaber og i et stort fælles-

skab. Det pædagogiske personale har en særlig rolle i at hjælpe børnene til at få øjnene op for hin-

anden – fx på baggrund af fælles interesser (EVA, 2017b, 2018a). Det har betydning for kvaliteten, at

det pædagogiske personale har mulighed for at følge med i børnenes sociale processer løbende, at

de arbejder aktivt med at understøtte børnenes relationer til hinanden og har fokus på de in- og

eksklusionsprocesser, som finder sted i børnegruppen (EVA, 2018a).

5.2 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

Det er ikke muligt i en spørgeskemaundersøgelse at afdække alle aspekter af kvalitetskendetegnet

”Tidlig SFO understøtter børns sociale relationer og deltagelse i fællesskaber”. I spørgeskemaun-

dersøgelsen er derfor spurgt ind til udvalgte elementer:

• Opdeling i faste grupper og med faste voksne

• Relationer til andre børn fra skolen

• Inddeling i klasser.

I det følgende præsenteres resultaterne.

5.2.1

Opdeling i faste grupper og med faste voksne

Figur 5.1 viser, i hvilken grad SFO- og fritidshjemslederne angiver, at de prioriterer, at børnene er

sammen med henholdsvis en fast gruppe af børn og en fast gruppe af voksne i tidlig SFO. Resulta-

terne giver ikke viden om, hvor store eller små grupperne er.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sociale relationer og deltagelse i fællesskaber

FIGUR 5.1

I hvilken grad prioriterer I, at børnene er sammen med en…?

Fast gruppe af voksne

Fast gruppe af børn

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

I mindre grad

60 %

Slet ikke

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Svarkategorierne er forkortet. De oprindelige

svarkategorier: ”I hvilken grad prioriterer I at børnene kommer I – og er sammen med – en fast gruppe af børn i deres

tid i tidlig SFO” og ”I hvilken grad prioriterer I at børnene er sammen med en fast gruppe af voksne i deres tid i tidlig

SFO?”. N = 595.

Figuren viser, at langt de fleste tidlige SFO’er prioriterer, at børnene er sammen med en fast gruppe

af børn og voksne i tidlig SFO. 72 % af lederne angiver, at de i høj grad prioriterer, at børnene er

sammen med en fast voksen, mens 81 % af lederne angiver, at de i høj grad prioriterer, at børnene

er sammen med en fast gruppe af børn. Det indikerer, at SFO’erne er optaget af at organisere en

fast ramme, som børnene kan danne relationer indenfor. Men det er ikke alle steder, at det priorite-

res. 23 % af lederne angiver, at de i nogen grad prioriterer, at børnene er sammen med en fast vok-

sen, mens 17 % af lederne angiver, at de i nogen grad prioriterer, at børnene er sammen med en

fast gruppe af børn. I alt 5 % angiver, at de i mindre grad eller slet ikke prioriterer, at børnene er

sammen med en fast gruppe af voksne. Og endelig er der i alt 3 %, som angiver, de i mindre grad

eller slet ikke prioriterer, at børnene er sammen med en fast gruppe af børn.

Figur 5.2 viser sammenhængen mellem prioriteringen af at inddele børnene i faste grupper af børn

og størrelsen på tidlig SFO. Hypotesen, vi undersøger, er, om det i højere grad bliver prioriteret at

have faste grupper i de store tilbud, fordi det her kan være mere nødvendigt med denne organise-

ring for at sikre sig, at børnene er sammen med en overskuelig gruppe af børn. I mindre tilbud, hvor

børn og voksne færdes tæt, kan børnene måske bedre overskue hele børnegruppen, uden at det

organiseres gennem faste grupper.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sociale relationer og deltagelse i fællesskaber

FIGUR 5.2

Sammenhæng mellem prioritering af faste grupper af børn og antal børn

101 eller derover

81-100

61-80

41-60

21-40

1 - 20

20 %

I høj grad

100

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

Slet ikke

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Figuren er et kryds mellem spørgsmålene ”I hvil-

ken grad prioriterer I, at børnene kommer I – og er sammen med – en fast gruppe af børn i deres tid i tidlig SFO?” og

”Hvor mange børn var der i jeres tidlige SFO i foråret 2022?”. N = 595.

Figuren viser en generel tendens til, at tilbud af en mellemstor størrelse (21-80 børn) i lavere grad

end andre steder prioriterer, at børnene er i faste grupper. For tilbud med 41-60 børn er det således

blot 59 %, som prioriterer det i høj grad, mens det gælder for 66 % og 70 % af tilbuddene, hvor der

er hhv. 61-80 børn og 21-40 børn. 89 % af tilbuddene med 81-100 børn prioriterer i høj grad de faste

børnegrupper, og 100 % af de tilbuddene med flere end 100 børn svarer det samme. For de mind-

ste tilbud, hvor der er 1-20 børn, er det 85 % af tilbuddene, som prioriterer de faste børnegrupper,

hvilket kan hænge sammen med, at det helt naturligt prioriteres, ved at børnene altid er i samme

gruppe.

Figur 5.3 viser sammenhængen mellem prioriteringen af at inddele børnene i grupper med faste

voksne og størrelsen på tidlig SFO. Hypotesen, vi undersøger, er, om det i højere grad bliver priori-

teret at have faste voksne tilknyttet i de store tilbud, fordi det her er nødvendigt med denne organi-

sering for at sikre sig, at det pædagogiske personale lærer børnene at kende. I mindre tilbud, hvor

børn og voksne færdes tæt, kan personalet måske bedre overskue hele børnegruppen, uden at det

organiseres gennem faste grupper.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sociale relationer og deltagelse i fællesskaber

FIGUR 5.3

Sammenhæng mellem prioritering af faste grupper af voksne og antal

børn

101 eller derover

81-100

61-80

41-60

21-40

1 - 20

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

Slet ikke

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Figuren er et kryds mellem spørgsmålene ”I hvil-

ken grad prioriterer I, at børnene er sammen med en fast gruppe af voksne i deres tid i tidlig SFO?” og ”Hvor mange

børn var der i jeres tidlige SFO i foråret 2022?”. N = 595.

Figuren viser et meget ens billede på tværs af tilbuddenes størrelse. Der er således ikke en entydig

sammenhæng mellem antal børn, og hvorvidt lederne prioriterer, at børnene er sammen med en

fast gruppe af voksne. Ved alle tilbudsstørrelser er det enten alle eller næsten alle (mindst i alt 96

%) af lederne, som svarer, at den faste gruppe voksne i høj grad eller nogen grad prioriteres. Der er

dog lidt forskel på, hvor mange tilbud der svarer, at de i høj grad prioriterer faste voksengrupper,

da andelene varierer fra 72 % blandt tilbud med 61-80 børn til 98 % blandt tilbud med 81-100 børn.

En anden sammenhæng, der er undersøgt, er, om tidlige SFO’er med mange børn i udsatte positio-

ner i højere grad deler børnene op i faste grupper eller er sammen med faste voksne ud fra en anta-

gelse af, at især denne gruppe børn kan have gavn af faste grupper. Der er dog ikke noget, der indi-

kerer, at andelen af børn i udsatte positioner har betydning for dette. Dette ses af figur C.1 i appen-

diks C.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sociale relationer og deltagelse i fællesskaber

5.2.2

Relationer til de øvrige børn på skolen

Figur 5.4 viser SFO- og fritidshjemslederne svar på, hvor mange timer i løbet af dagen tidlig SFO er

slået sammen med resten af SFO’en.

FIGUR 5.4

Antal timer tidlig SFO er slået sammen med resten af SFO'en?

Ca. 1-2 timer af dagen

Ca. 3-4 timer af dagen

Ca. 5-6 timer af dagen eller derover

Slet ikke

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”Hvor meget af dagen

er børnene fra tidlig SFO sammen med den resterende børnegruppe fra [navn på institution]?”. N = 595.

Figuren viser, at størstedelen af børnene i tidlig SFO er sammen med resten af børnene i SFO’en i 1-

4 timer om dagen. 62 % af lederne angiver således, at børnene i tidlig SFO er sammen med resten

af SFO’en i ca. 3-4 timer om dagen, mens 27 % angiver, at børnene i tidlig SFO er sammen med re-

sten af SFO’en i ca. 1-2 timer. 5 % af lederne angiver, at børnene i tidlig SFO er sammen med resten

af SFO’en i ca. 5-6 timer eller derudover. 7 % af lederne angiver, at børnene i tidlig SFO slet ikke er

sammen med resten af SFO’en.

At mange børn i tidlig SFO er sammen med resten af SFO’ens børn i et antal timer om dagen, er i

tråd med VIVE’s undersøgelsen af normering i fritidstilbud fra 2022 (Mortensen et al., 2022). Den vi-

ser, at normering for børn i tidlig SFO (i VIVE’s rapport kaldet førskolebørn) kl. 11.00 i gennemsnit er

7,5 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale, mens den om eftermiddagen kl. 14.45 sti-

ger til i gennemsnit 11,6 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale.

Figur 5.5 viser SFO- og fritidshjemsledernes svar på, om børnene i tidlig SFO bliver tilknyttet ældre

elever, fx en store-ven, venskabsklasse eller lignende.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sociale relationer og deltagelse i fællesskaber

FIGUR 5.5

Bliver børnene i tidlig SFO tilknyttet ældre elever, fx en store-ven,

venskabsklasse eller lignende?

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Nej

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. N = 595.

Figur 5.5 viser, at 38 % af lederne angiver, at børnene i tidlig SFO bliver tilknyttet ældre elever, fx en

store-ven, venskabsklasse eller lignende, mens 62 % angiver, at dette ikke gør sig gældende.

5.2.3

Inddeling i klasser

Figur 5.6 viser SFO- og fritidshjemsledernes svar på, hvornår børnene i tidlig SFO inddeles i klasser.

FIGUR 5.6

Tidspunkt for inddeling i klasser

Forud for/ved indgangen til tidlig SFO

Undervejs i perioden for tidlig SFO

Ved udgangen af perioden for tidlig SFO/opstart i

børnehaveklassen

I løbet af børnehaveklassetiden

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”Hvornår inddeles de

kommende skolebørn endeligt i klasser?”. N = 595.

Figuren viser overordnet set, at de fleste børn i tidlig SFO enten inddeles i klasser ved indgangen til

eller forud for start i tidlig SFO, eller at det først sker ved udgangen af perioden for tidlig SFO, eller

når børnehaveklassetiden starter. Således er det den største andel af lederne (41 %), som angiver,

at børnene inddeles i klasser ved udgangen af tidlig SFO/opstart i børnehaveklassen, og 34 % af

lederne, som angiver, at klasseinddeling sker forud for/ved indgangen til tidlig SFO. 12 % af lederne

angiver, at klasseinddeling sker undervejs i perioden for tidlig SFO, mens 14 % angiver, at klasse-

inddeling sker i løbet af børnehaveklassetiden.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sociale relationer og deltagelse i fællesskaber

5.2.4

Opsamling på sociale relationer og deltagelse i fællesskaber

Det har betydning for kvaliteten af i tidlig SFO, at det pædagogiske personale følger med i børne-

nes sociale processer løbende, at de arbejder aktivt med at understøtte børnenes relationer til hin-

anden, og at de har fokus på de in- og eksklusionsprocesser, som finder sted i børnegruppen. Når

der i spørgeskemaundersøgelsen er spurgt ind til blandt andet faste grupper, er det, fordi det er en

indikator på en organisatorisk ramme, der understøtter børnenes sociale relationer. Inddeling af

børnene i mindre grupper med fast pædagogisk personale kan være en måde at rammesætte ar-

bejdet med relationer og fællesskab for børnene i den første tid.

Når tidlige SFO’er ikke arbejder med faste grupper, kan det være en indikation på, at der ikke er til-

strækkelig pædagogisk understøttelse af børnenes sociale relationer og deltagelse i fællesskaber.

På baggrund af resultaterne fra denne undersøgelse kan vi ikke entydigt konkludere, at det er til-

fældet, men resultaterne kan give anledning til fremadrettet opmærksomhed på, hvordan og om

den pædagogiske understøttelse af sociale relationer og fællesskaber sker i tilstrækkelig grad alle

steder. Desuden er der grund til opmærksomhed på, hvordan den del af dagen, børnene ikke er

inddelt i grupper, er organiseret, med særligt fokus på de timer børnene er slået sammen med re-

sten af SFO’en.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

6 Leg og forberedelse til skole

Kapitel 6 indledes med en beskrivelse af Kvalitetskendetegn 2: Tidlig SFO har fokus på børns leg og

forberedelse til skole. Her præsenteres forskningsmæssige pointer om, hvordan tidlig SFO kan ar-

bejde med børns leg og forberedelse til skole.

Derefter præsenteres de resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der relaterer sig til kvalitetsken-

detegnet, så vi dermed får tegnet et billede af, hvordan der bliver arbejdet med det i tidlig SFO.

6.1 Kvalitetskendetegn 2: Tidlig SFO har fokus på børns leg

og forberedelse til skole

Leg er med til at understøtte børns fælleskaber og relationer og skabe en tryg overgang til skole

(Broström, 2019). Desuden kan fokus på børns leg skabe en meningsfuld sammenhæng for børn i

skiftet mellem dagtilbud til tidlig SFO og videre til skolen, da børn har en medfødt evne til at lære

gennem leg (BUPL, 2019). Hvis tidlig SFO skal være brobyggende og understøtte, at børn får en god

overgang, skal der lægges vægt på leg, som man også gør det i dagtilbud. Et fokus på legen i over-

gangen fra dagtilbud til skolen med tidlig SFO som mellemstation kan være med til at skabe ba-

lance mellem det læringsorienterede og skoleforberedende og værdien ved at være barn i sig selv

(Broström, 2019).

Leg i tidlig SFO kan både dreje sig om børnenes selvorganiserede leg, men også om lege med det

pædagogiske personale som tovholdere, hvor alle må være med, og hvor børnene kan have det

sjovt med børn, de endnu ikke kender (Warrer & Broström, 2017; Broström, 2018). Der skal være

mulighed for både at udforske nye legemuligheder, men også mulighed for at koble sig på en akti-

vitet eller leg, som det pædagogiske personale står for, da det kan være lettere for nogle børn at

indgå i aktiviteter sammen med en voksen (ibid.). Det er vigtigt, at al leg og aktiviteter i tidlig SFO

ikke udelukkende har børnenes selvorganiserede leg i centrum, da det kan udfordre nogle børn, i

og med at det kræver en vis grad af selvstændighed og ressourcer at få udbytte af de muligheder,

som denne legeform rummer (Broström, 2018).

Det er en diskussion, om børn skal forberedes og gøres skoleparate, eller hvorvidt fokus i højere

grad bør være på at gøre skolen ”børneparat” (Stanek & Vendelbo, 2019). Balancen kan være, at

den tidlige SFO og skolen bygger videre på det, der har gjort, at barnet har haft det godt i dagtil-

bud, hvor legen er en oplagt byggesten (EVA, 2016a; Stanek & Vendelbo, 2019). Gennem plads til

leg og fælleskabsdannelse kan børnene således få mulighed for at blive trygge i de nye rammer

(Broström, 2019). En pointe, der går igen blandt både interessenter og de interviewede SFO- og fri-

tidshjemsledere, er, at det også er centralt, at børnene gradvist bliver forberedt på den kontekst,

der venter dem i børnehaveklassen, med hensyn til hvad det vil sige at ’gå i skole’. Aktiviteter, der

understøtter dette, kan være rundvisning på skolen, hvor børnene hilser på skolelederen eller løser

mindre opgaver som fx tegneopgaver, ligesom det kan være centralt at tale med børnene, fx om

toiletbesøg, frikvarter og skolegård, og hvad det betyder, når klokken ringer.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Leg og forberedelse til skole

6.2 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

Det er ikke muligt i en spørgeskemaundersøgelse at afdække alle aspekter af kvalitetskendetegnet

Tidlig SFO har fokus på børns leg og forberedelse til skole. I spørgeskemaundersøgelsen er der der-

for spurgt ind til udvalgte elementer:

• Typer af leg i tidlig SFO

• Fokusområder ift. forberedelse til skole.

I det følgende præsenteres resultaterne.

6.2.1

Typer af leg i tidlig SFO

Figur 6.1 viser SFO- og fritidshjemsledernes besvarelse af, hvor meget forskellige typer af leg fylder i

det tidsrum, der er afsat til leg. Der er spurgt ind til tre typer leg: 1) selvorganiseret leg, som bør-

nene selv tager initiativ til, og hvor børnene bestemmer, hvad de vil lege, og hvor det hovedsageligt

er børnene, der deltager i legen, 2) selvorganiseret leg, hvor de voksne også deltager i legen for at

understøtte den, fx ved at bidrage med nye legerekvisitter, og 3) voksenorganiseret/-styret leg (fx

’alle mine kyllinger kom hjem’, ’ståtrold’ og ’stopdans’).

FIGUR 6.1

Hvor meget fylder følgende tre former for leg i en gennemsnitlig dag i

tidlig SFO hos jer?

Selvorganiseret leg uden voksne

Selvorganiseret leg med voksne

Voksenorganiseret leg

Størstedelen af tiden

20 %

40 %

Omkring halvdelen af tiden

60 %

80 %

100 %

Slet ikke

Over halvdelen af tiden

Under halvdelen af tiden

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”I det tidsrum, som er

afsat til leg, hvor meget fylder følgende tre former for leg i en gennemsnitlig dag i tidlig SFO hos jer?”. Svarkategorierne

er forkortet. De oprindelige svarkategorier: ”Selvorganiseret leg, som børnene selv tager initiativ til, og hvor børnene

bestemmer, hvad de vil lege, og hvor det hovedsageligt er børnene, der deltager i legen”, ”Selvorganiseret leg, hvor de

voksne også deltager i legen for at understøtte den – fx ved at bidrage med nye legerekvisitter” og ”Voksenorganise-

rede/-styrede lege (fx ’alle mine kyllinger kom hjem’, ’ståtrold’ og ’stopdans’)”.

SFO- og fritidshjemslederne har ikke

kunnet angive, at alle tre legeformer fylder størstedelen af tiden eller over halvdelen af tiden.

N = 595.

Figuren viser, at den selvorganiserede leg, dvs. den leg, børnene selv tager initiativ til, hvor børnene

bestemmer, hvad de vil lege, og hvor det hovedsageligt er børnene, der deltager i legen, fylder

mest i tidlig SFO. 6 % af lederne svarer, at den fylder i størstedelen af tiden, 20 % angiver, at den

type leg finder sted over halvdelen af tiden, og 37 %, at det finder sted omkring halvdelen af tiden.

Den legeform, der fylder næstmest, er den voksenorganiserede/-styrede leg (fx ’alle mine kyllinger

kom hjem’, ’ståtrold’ og ’stopdans’). 2 % svarer, at den fylder i størstedelen af tiden, 17 % angiver,

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Leg og forberedelse til skole

at den type leg finder sted over halvdelen af tiden, og 35 %, at det finder sted omkring halvdelen af

tiden.

Den legeform, der fylder mindst, er den selvorganiserede leg, hvor de voksne også deltager i legen

for at understøtte den, fx ved at bidrage med nye legerekvisitter. 1 % af lederne svarer, at den fylder

i størstedelen af tiden, 7 % angiver, at den type leg finder sted over halvdelen af tiden, og 37 %, at

det finder sted omkring halvdelen af tiden.

Samlet set er de typer af leg, som er mest hyppige i tidlig SFO, typer, hvor de voksne organiserer

legen, eller at børnene har den primære kontrol og bestemmelse over legenes indhold. Der fore-

kommer dog også selvorganiseret leg med voksendeltagelse, men det er i mindre udstrækning end

de øvrige typer.

6.2.2

Fokusområder ift. forberedelse til skole

Figur 6.2 viser SFO- og fritidshjemsledernes vurdering af, hvordan de prioriterer forskellige fokus-

områder relateret til forberedelse til skolen, ift. hvor meget de fylder i hverdagen med børnene i

den tidlige SFO.

FIGUR 6.2

Prioriter følgende fokusområder, ift. hvor meget de fylder i hverdagen

med børnene i den tidlige SFO hos jer

Sociale elementer

Adfærd og regler

Selvhjulpenhed

Kendskab til øvrige børn/personale

Faglige elementer

Fysiske omgivelser

Skolens struktur

Høj prioritet

20 %

Mellem prioritet

40 %

Lav prioritet

60 %

Ikke relevant

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”Prioriter følgende fo-

kusområder, ift. hvor meget de fylder i hverdagen med børnene i den tidlige SFO hos jer. (Prioriter fra 1-7, hvor 1 er det

område, der fylder mest, og 7 er det område, som fylder mindst. Hvis der er fokusområder, som ikke er relevante, væl-

ges denne mulighed)”. Svarkategorierne er forkortet. De oprindelige svarkategorier: ”Sociale og socioemotionelle ele-

menter (fx danne relationer, udtrykke følelser og håndtere konflikter)”, ”Adfærd og spilleregler (fx række hånden op og

tale efter tur)”, ”Selvhjulpenhed (fx tage overtøj på og gå på toilettet)”, ”Lære de øvrige børn og personalet på skolen at

kende”, ”Skolerelaterede/faglige elementer såsom at øve/lege med tal og bogstaver”, ”At lære skolens fysiske omgivel-

ser at kende” og ”At lære skolens struktur at kende (fx ringetider og frikvarter)”. I figuren angiver ”Høj prioritet” priori-

tetskategori 1 og 2. ”Mellem prioritet” angiver prioritetskategori 3, 4 og 5. ”Lav prioritet” angiver prioritetskategori 6 og

7. N = 595.

Figur 6.2 viser, at det mest udbredte fokusområde er sociale og socioemotionelle elementer (fx

danne relationer, udtrykke følelser m.v.). Her er der 74 % af lederne, som har angivet dette som høj

prioritet. Herefter bliver billedet mere broget. Det næstmest udbredte fokusområde er adfærd og

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Leg og forberedelse til skole

spilleregler (fx række hånden op og tale efter tur). Her er der 33 % af lederne, som har prioriteret

dette højt. Omvendt er der 11 % af lederne, der har givet det en lav prioritet.

Det tredjemest udbredte fokusområde er selvhjulpenhed (fx tage overtøj på og gå på toilettet), og

at børnene lærer de øvrige børn og personalet på skolen at kende. Her er der 26 % af lederne, som

har angivet fokusområde som høj prioritet, og 54 %, som angiver området som en mellem prioritet.

Omvendt er der 20 % af lederne, der har givet selvhjulenhed en lav prioritet.

Det fjerdemest udbredte fokusområde er at lære de øvrige børn/personale at kende. Det er således

også 26 % af lederne, som angiver, at dette område har høj prioritet, mens der er 31 %, som angi-

ver den som en mellem prioritet. 42 % af lederne angiver dog, at området kun har en lav prioritet.

Det femtemest udbredte fokusområde er skolerelaterede/faglige elementer såsom at øve/lege

med tal og bogstaver. Her er der 17 % af lederne, som har dette fokusområde som høj prioritet.

Omvendt er der 45 % af lederne, der har angivet, at det har lav prioritet.

Det næstmindst udbredte fokusområde er at lære skolens fysiske omgivelser at kende. Her er der

13 % af lederne, som har dette fokusområde som høj prioritet. Omvendt er der 29 % af lederne, der

angiver, at det har lav prioritet.

Det mindst udbredte fokusområde er at lære skolens struktur at kende (fx ringetider og frikvarter).

Her er der 11 % af lederne, som har angivet fokusområde som høj prioritet. Omvendt er der 37 % af

lederne, der angiver, at fokusområdet har lav prioritet.

6.2.3

Opsamling på leg og forberedelse til skole

Leg er med til at understøtte børns fælleskaber og relationer og at skabe en tryg overgang til skole.

Leg i tidlig SFO kan både dreje sig om børnenes selvorganiserede leg, men også om lege med det

pædagogiske personale som tovholdere, hvor alle må være med, og hvor børnene kan have det

sjovt med børn, de endnu ikke kender.

Det er positivt, at leg og relationsdannelse er højt prioriteret, dels fordi det har stor betydning for

børnenes trivsel, og dels fordi børn har en medfødt evne til at lære gennem leg. Resultaterne giver

dog anledning til en fremadrettet opmærksomhed på det pædagogiske personales rolle ift. børns

leg. Når vi kan se, at den legeform, der fylder mest, er børns selvorganiserede leg

uden

pædagogisk

personale, vil der være risiko for, at nogle børn kommer til at stå på kanten af eller uden for fælles-

skabet. Pædagogisk personale kan ved at deltage i legen hjælpe børnene med at få øje på hinan-

den og understøtte relationer børnene imellem, så alle børn får deltagelsesmuligheder i legen.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

7 Sammenhæng i overgangene gennem

genkendelighed og med afsæt i

børnenes perspektiver

Kapitel 7 indledes med en beskrivelse af Kvalitetskendetegn 3: Tidlig SFO skaber sammenhæng i

overgangen fra dagtilbud til skole gennem genkendelighed og med afsæt i børnenes perspektiver.

Her præsenteres forskningsmæssige pointer om, hvordan der kan skabes sammenhæng i overgan-

gen.

Derefter præsenteres de resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der relaterer sig til kvalitetsken-

detegnet, så vi dermed får tegnet et billede af, hvordan der bliver arbejdet med det i tidlig SFO.

7.1 Kvalitetskendetegn 3: Tidlig SFO skaber sammenhæng i

overgangen fra dagtilbud til skole gennem

genkendelighed og med afsæt i børnenes perspektiver

Tidlig SFO er en mellemstation mellem dagtilbud og børnehaveklasse og består derved både af en

overgang fra dagtilbud til tidlig SFO og fra tidlig SFO til skole (Stanek & Vendelbo, 2019). Den gode

overgang mellem dagtilbud og tidlig SFO er karakteriseret ved, at børnene oplever en sammen-

hæng i overgangene, som tager afsæt i den udvikling, som børnene er inde i ved skiftet fra dagtil-

bud til tidlig SFO, så der i tidlig SFO kan bygges videre på børnenes udviklingsprocesser (Broström,

2019).

Forskning peger på et behov for, at dagtilbud og skoler lokalt opnår fælles forståelse for, hvad det

vil sige at være rustet til en god skolegang, hvordan dagtilbuddet bør arbejde med dette, og hvor-

dan SFO’en og skolerne bør bygge oven på dette arbejde (DEA, 2017). Det handler ikke om at mini-

mere overgangen, da der også blandt børn er forventninger om, at de nu siger farvel til dagtilbud

og skal starte et nyt kapitel. Det handler derimod om, at de forskellige praksisser ikke modarbejder

hinanden, men komplementerer hinanden og er gennemtænkte ift. at støtte op om børnenes ud-

vikling (Brostrøm, 2019; BUPL, 2019).

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sammenhæng i overgangene gennem genkendelighed og med afsæt i børnenes perspektiver

En opmærksomhed mod børnenes perspektiver på overgangen kan være med til at bygge bro mel-

lem dagtilbud og tidlig SFO og kan få børnene til at føle sig som vidende aktører, der kan bidrage til

den nye sammenhæng (Broström, 2019). Børnenes egne perspektiver kan fx tænkes ind, hvis bør-

nene sammen med dagtilbuddet besøger den tidlige SFO, hvor børnene ser og forbereder sig på,

hvad der venter dem. Hvad glæder de sig til i tidlig SFO, som adskiller sig fra dagtilbud? Og hvad

synes de måske er svært – set fra deres egne perspektiver? Børnenes perspektiver kan desuden an-

vendes i den konkrete planlægning af aktiviteterne i tidlig SFO med henblik på at skabe sammen-

hæng. Hvis børnene er vant til en bestemt rytme eller rutine fra dagtilbud og møder det samme i

tidlig SFO og senere i skolen, vil det være positivt for deres oplevelse af sammenhæng og mestring.

Denne form for brug af ’grænseobjekter’, der følger med i overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO,

kan være med til at skabe en sammenhængende overgang (ibid.). Grænseobjekter kan fx være

genkendelige temaer, metoder og genstande (materielle såvel som immaterielle). Blandt de inter-

viewede SFO- og fritidshjemsledere er der fx erfaring med at en bog med rim og remser, der bruges

til sprogstimulering i dagtilbuddene også anvendes i tidlig SFO og skole. Andre overgangsobjekter

kan være piktogrammer, der anvendes i tidlig SFO og børnehaveklasse, eller sjove lege, børnene

kender fra dagtilbud. Fysiske rammer og indretning kan også være et aspekt ift. at skabe en sam-

menhængende overgang, fx gennem genkendelige legeredskaber eller sammenlignelige måder at

indrette rum på (Hogsnes, 2019).

7.2 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

Det er ikke muligt i en spørgeskemaundersøgelse at afdække alle aspekter af kvalitetskendetegnet

Tidlig SFO skaber sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole gennem genkendelighed og

med afsæt i børnenes perspektiver. I spørgeskemaundersøgelsen er derfor spurgt ind til udvalgte

elementer:

• Metoder og praksisser til at lære børnegruppen at kende

• Praksisser ift. at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og tidlig SFO

• Praksisser ift. at skabe sammenhæng mellem tidlig SFO og skolen.

I det følgende præsenteres resultaterne.

7.2.1

Metoder og praksisser til at lære børnegruppen at kende

Figur 7.1 viser SFO- og fritidshjemsledernes prioritering af en række tilgange, ift. hvor udbredte de

er blandt det pædagogiske personale, når de skal lære den nye børnegruppe at kende.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sammenhæng i overgangene gennem genkendelighed og med afsæt i børnenes perspektiver

FIGUR 7.1

Prioriter nedenstående tilgange, ift. hvor udbredte de er blandt det

pædagogiske personale, når de skal lære den nye børnegruppe at kende

Observation af børns leg

Overlevering af viden fra dagtilbud

Vidensdeling blandt personalet om børnenes interesser

Indsamling af børneperspektiver

Møder med forældre

Høj prioritet

Mellem prioritet

20 %

40 %

60 %

Ikke relevant

80 %

100 %

Lav prioritet

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”Prioriter nedenstå-

ende tilgange ift. hvor udbredte de er blandt det pædagogiske personale, når de skal lære den nye børnegruppe at

kende. (Prioriter fra 1-5, hvor 1 er den tilgang, der fylder mest, og 5 er den tilgang, som fylder mindst. Hvis der er til-

gange, som ikke er relevante, vælges denne mulighed).” Svarkategorierne er forkortet. De oprindelige svarkategorier:

”Det pædagogiske personale i tidlig SFO lærer børnegruppen at kende ved at observere børnenes leg”, ”Det pædagogi-

ske personale i tidlig SFO indhenter oplysninger og viden om børnene fra dagtilbud”, ”Det pædagogiske personale i

tidlig SFO deler viden om børnegruppens interesser og relationer på personalemøder”, ”Det pædagogiske personale i

tidlig SFO arbejder systematisk med indsamling af børneperspektiver (fx gennem børneinterviews, fotobog, børneteg-

ning, kreative øvelser)” og ”Det pædagogiske personale i tidlig SFO lærer børnegruppen at kende via møder med foræl-

drene”. I figuren angiver ”Høj prioritet” prioritetskategori 1 og 2. ”Mellem prioritet” angiver prioritetskategori 3. ”Lav

prioritet” angiver prioritetskategori 4 og 5. Det har ikke været muligt at give flere tilgange samme prioritet. N = 595.

Figur 7.1 viser, at de to mest udbredte tilgange blandt det pædagogiske personale, når de skal lære

den nye børnegruppe at kende, er, at det pædagogiske personale i tidlig SFO indhenter oplysnin-

ger og viden om børnene fra dagtilbud, og at det pædagogiske personale i tidlig SFO lærer børne-

gruppen at kende ved at observere børnenes leg. Her er der 60 % af lederne, som har givet disse to

tilgange en høj prioriteret.

Dernæst følger, at det pædagogiske personale i tidlig SFO deler viden om børnegruppens interes-

ser (29 % af lederne har dette som høj prioritet), efterfulgt af tilgange, hvor det pædagogiske perso-

nale i tidlig SFO arbejder systematisk med indsamling af børneperspektiver (fx gennem børneinter-

views, fotobog, børnetegning, kreative øvelser). 27 % af lederne har dette som høj prioritet. Ind-

samling af børneperspektiver er samtidig det, som den største andel af ledere prioriterer lavest.

Her er der 56 %, der har angivet det som lav prioritet.

Den mindst udbredte tilgang er, at det pædagogiske personale i tidlig SFO lærer børnegruppen at

kende via møder med forældrene. Her er der 20 % af lederne, der har det som høj prioritet.

7.2.2

Praksisser ift. at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og tidlig SFO

Figur 7.2 viser SFO- og fritidshjemsledernes svar på, i hvilken grad forskellige praksisser er en del af

deres faste praksis i samarbejdet med dagtilbud om overgangen til tidlig SFO.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sammenhæng i overgangene gennem genkendelighed og med afsæt i børnenes perspektiver

FIGUR 7.2

I hvilken grad er følgende en del af jeres faste praksis i samarbejdet med

dagtilbud om overgangen til tidlig SFO?

Børn besøger SFO forud for start

SFO-personale besøger dagtilbud

Personale i dagtilbud besøger SFO

I høj grad

20 %

I nogen grad

40 %

I mindre grad

60 %

Slet ikke

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Svarkategorierne er forkortet. De oprindelige

svarkategorier: ”Dagtilbud besøger SFO’en forud for børnenes start i tidlig SFO”, ”Pædagogisk personale i tidlig SFO

besøger børnene i dagtilbud forud for børnenes start i tidlig SFO” og ”Pædagogisk personale fra dagtilbud kommer på

besøg hos børnene efter start i tidlig SFO”. N = 595.

Figuren viser, at praksissen med, at børn besøger SFO forud for start, er den mest anvendte. I alt 87

% af lederne angiver, at de i høj grad eller nogen grad anvender denne praksis. 10 % angiver, at de i

mindre grad anvender denne praksis, mens 3 % slet ikke anvender den. Den næstmest anvendte

praksis er, at SFO-personale besøger dagtilbud. I alt 62 % af lederne angiver, at de i høj grad eller

nogen grad anvender denne praksis. 19 % angiver, at de i mindre grad anvender denne praksis,

mens 19 % slet ikke anvender den. Den mindst anvendte praksis er, at personale i dagtilbud besø-

ger SFO’en. I alt 41 % af lederne angiver, at de i høj grad eller nogen grad anvender denne praksis.

24 % angiver, at de i mindre grad anvender denne praksis, mens 35 % slet ikke anvender den.

SFO- og fritidshjemslederne er også blevet spurgt ind til, hvor hyppigt det sker, at pædagogisk per-

sonale fra dagtilbud følger med et eller flere børn i en eller flere dage i forbindelse med overgangen

til tidlig SFO, jf. figur 7.3.

FIGUR 7.3

Hvor hyppigt sker det, at pædagogisk personale fra dagtilbud følger med

et eller flere børn i en eller flere dage i forbindelse med overgangen til

tidlig SFO?

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. N = 595.

Figuren viser, at 33 % af lederne angiver, at der altid er pædagogisk personale fra dagtilbud, der

følger med et eller flere børn i en eller flere dage i forbindelse med overgangen til tidlig SFO. 12 %

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sammenhæng i overgangene gennem genkendelighed og med afsæt i børnenes perspektiver

af lederne angiver, at det ofte sker, mens 11 % af lederne angiver, at det af og til sker. 18 % af le-

derne angiver, at der sjældent er pædagogisk personale fra dagtilbud, der følger med et eller flere

børn i en eller flere dage i forbindelse med overgangen til tidlig SFO, mens de resterende 26 % an-

giver, at der aldrig følger pædagogisk personale med.

Når vi ser på sammenhængen mellem, hvor hyppigt det pædagogiske personale fra dagtilbud føl-

ger børnene i overgangen til tidlig SFO, og hvor mange dagtilbud SFO’erne modtager børn fra, fin-

der vi nogle interessante fund. Analysen viser, at SFO’er, som modtager børn fra mange forskellige

dagtilbud, meget sjældnere end andre SFO’er har pædagogisk personale, som følger med over fra

dagtilbuddet. Omvendt er det tydeligt, at SFO’er, som kun modtager børn fra ét-to dagtilbud, me-

get ofte eller altid har pædagogisk personale fra dagtilbuddet, som følger med i overgangen. Disse

tal kan ses i tabel c.2 i appendiks C. Med andre ord viser analysen, at kommunale/strukturelle for-

hold (i dette tilfælde, hvor mange dagtilbud den tidlige SFO modtager børn fra) hænger sammen

med, hvorvidt personale fra dagtilbuddet følger med i tidlig SFO. Noget tyder altså på, at de struk-

turelle forhold kan være med til at spænde ben for et nært samarbejde mellem dagtilbud og tidlig

SFO. Det er centralt, eftersom personale, der følger med i overgangen, udover at være kendte an-

sigter i en ny hverdag, også kan hjælpe børnene med at reflektere over og forstå forskelle og lighe-

der ved de to praksisser, og på den måde kan hjælpe børnene med at skabe sammenhæng i over-

gangen på en konkret måde.

7.2.3

Praksisser ift. at skabe sammenhæng mellem tidlig SFO og skolen

Figur 7.4 viser SFO- og fritidshjemsledernes svar på, hvorvidt de i forbindelse med tidlig SFO i for-

året 2022 gjorde brug af forskellige praksisser for at skabe en sammenhængende overgang fra tid-

lig SFO til børnehaveklasse.

FIGUR 7.4

I hvilken grad gjorde I brug af følgende for at skabe en sammenhængende

overgang fra tidlig SFO til børnehaveklasse?

Børn fra tidlig SFO følges i børnehaveklasse

Vidensdeling

SFO-personale følger med i børnehaveklasse

Samme bygning eller lokaler

Børnehaveklasseleder besøger tidlig SFO

I høj grad

20 %

I nogen grad

40 %

I mindre grad

60 %

Slet ikke

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Svarkategorierne er forkortet. De oprindelige

svarkategorier: ”Børnene kommer i børnehaveklasse med børn de kender fra tidlig SFO”, ”Viden og erfaringer overleve-

res systematisk fra pædagogisk personale i tidlig SFO til børnehaveklasselederen forud for/som en del af opstart til bør-

nehaveklasse”, ”Pædagogisk personale fra tidlig SFO følger med i børnehaveklasse”, ”Børnene opholder sig i samme

bygning eller lokaler i både tidlig SFO og børnehaveklasse” og ”Børnehaveklasselederen besøger/deltager i aktiviteter i

tidlig SFO”. N = 595.

Figuren viser, at praksissen med, at børnene kommer i børnehaveklasse med børn, de kender fra

tidlig SFO, er den mest anvendte praksis. I alt 99 % af lederne angiver, at de i høj grad eller nogen

grad anvender denne praksis, mens 1 % angiver, at de i mindre grad anvender denne praksis.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Sammenhæng i overgangene gennem genkendelighed og med afsæt i børnenes perspektiver

Den næstmest anvendte praksis er videndeling, forstået som at viden og erfaringer overleveres sy-

stematisk fra pædagogisk personale i tidlig SFO til børnehaveklasselederen forud for/som en del af

opstart til børnehaveklasse. 99 % af lederne angiver, at de i høj grad eller nogen grad anvender

denne praksis, mens 1 % angiver, at de i mindre grad anvender denne praksis.

Den tredjemest udbredte praksis er, at pædagogisk personale fra tidlig SFO følger med i børneha-

veklasse. 87 % af lederne angiver, at de i høj grad eller nogen grad anvender denne praksis. 8 % an-

giver, at de i mindre grad anvender denne praksis, mens 5 % slet ikke anvender den.

Den fjerdemest anvendte praksis er, at børnehaveklasselederen besøger/deltager i aktiviteter i tid-

lig SFO. 76 % af lederne angiver, at de i høj grad eller nogen grad anvender denne praksis. 20 % an-

giver, at de i mindre grad anvender denne praksis, mens 4 % slet ikke anvender den.

Den mindst anvendte praksis er, at børnene opholder sig i samme bygning eller lokaler i både tidlig

SFO og børnehaveklasse. 69 % af lederne angiver, at de i høj grad eller nogen grad anvender denne

praksis. 12 % angiver, at de i mindre grad anvender denne praksis, mens 19 % slet ikke anvender

den.

7.2.4

Opsamling på sammenhæng i overgangene gennem genkendelighed

og med afsæt i børneperspektiver

Den gode overgang er karakteriseret ved, at børnene oplever en sammenhæng i overgangene, som

tager afsæt i den udvikling, som børnene er inde i ved skiftet fra dagtilbud til tidlig SFO, så der i tid-

lig SFO kan bygges videre på børnenes udviklingsprocesser.

Samlet set viser resultaterne, at der bliver arbejdet med forskellige tilgange ift. at skabe sammen-

hæng i overgangene til og fra tidlig SFO. Der er dog potentiale i, at personale fra flere tidlige SFO’er

besøger dagtilbud, samt at pædagogisk personale følger med over, da dette er elementer, der kan

være med til at skabe en sammenhæng for børnene. Især hos tidlige SFO’er, der modtager børn fra

mange dagtilbud, er sidstnævnte en mangel. To andre tilgange, der med fordel kan sættes mere

fokus på fremadrettet, er dels møder med forældrene, dels indsamling af børneperspektiver. Ind-

samling af børneperspektiver kan gøre det muligt at blive klogere på overgangene med afsæt i øn-

sker og behov fra børnene selv. Det er i den sammenhæng et positivt tegn, at observation af leg er

udbredt som metode til at lære børnene at kende, da observation af leg kan være en måde at

komme tæt på børnene, deres interesser og perspektiver.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

8 Samarbejde med fagprofessionelle

Kapitel 8 indledes med en beskrivelse af Kvalitetskendetegn 4: I tidlig SFO samarbejder pædago-

gisk personale om overgange gennem vidensudveksling med andre fagprofessionelle. Her præsen-

teres forskningsmæssige pointer, der omhandler samarbejde mellem pædagogisk personale og

andre fagprofessionelle.

Derefter præsenteres de resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der relaterer sig til samarbej-

det, så vi dermed får tegnet et billede af, hvordan der bliver arbejdet med det i tidlig SFO.

8.1 Kvalitetskendetegn 4: I tidlig SFO samarbejder

pædagogisk personale om overgange gennem

vidensudveksling med andre fagprofessionelle

Forberedelse af børns overgang til skole indebærer, at der er et godt samarbejde mellem alle fag-

professionelle omkring børnene, så det pædagogiske personale i tidlig SFO og skole kender de

børn, der starter og kan støtte op om de behov, de måtte have (Egmont Fonden, 2019).

Det gælder alle børn, men det tværgående samarbejde mellem forskellige fagprofessionelle er

særligt centralt, når det kommer til børn i udsatte positioner. Med ”børn i udsatte positioner” me-

nes i denne sammenhæng en sammensat gruppe af børn, der fx kan være børn med en svag socio-

økonomisk baggrund, børn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, børn i risiko for at stå

uden for fællesskabet m.v. Systematisk og grundig overlevering af viden fra dagtilbud til skolerne er

et centralt led i samarbejdet om overgange (EVA, 2021). Når det gælder børn og familier i udsatte

positioner er overlevering særligt betydningsfuldt, og en systematisk og grundig overlevering kan

hjælpe tidligt i skolelivet. Eksempelvis har det betydning, at skolen kender de konkrete indsatser

og strategier, som er anvendt i det pædagogiske arbejde med barnet i dagtilbud, så SFO og skole

har et ordentligt udgangspunkt for at beslutte, hvordan de bedst kan støtte barnets videre udvik-

ling (Egmont Fonden, 2019). Som en del af arbejdet med at videndele er et styrket tværfagligt sam-

arbejde også centralt, så alle perspektiver kommer i spil. Det gælder fx samarbejdet mellem pæda-

goger, børnehaveklasseledere, sundhedsplejersker og PPR (ibid.). Samarbejdsmøder om fx børn i

udsatte positioner i forbindelse med overgangen til skolen kan med fordel have fokus på, hvilke

pædagogiske metoder og tilgange der er hjælpsomme for børnene, så der er i overleveringen af

den pædagogiske viden ikke kun er fokus på barnet og barnets kompetencer, men i lige så høj grad

på virksomme tilgange i arbejdet med barnet (Broström, 2019).

Vidensudveksling kan også foregå som del af praksis. Tiden med børnene i tidlig SFO kan give det

pædagogiske personale kendskab til og indsigt i børnene, som kan bruges som afsæt for planlæg-

ning i børnehaveklassen. Personaleoverlap kan bidrage til at etablere sammenhæng, fx ved at per-

sonale fra hhv. dagtilbud, tidlig SFO og børnehaveklasse deltager i hinandens praksis (ibid.). De in-

terviewede SFO- og fritidshjemsledere fortæller blandt andet, at det kan ske, ved at pædagogisk

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Samarbejde med fagprofessionelle

personale fra tidlig SFO følger med over som skolepædagog i den første tid i børnehaveklassen,

eller ved at børnehaveklasselederen deltager i tidlig SFO en eftermiddag om ugen.

8.2 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

Det er ikke muligt i en spørgeskemaundersøgelse at afdække alle aspekter af kvalitetskendetegnet

I tidlig SFO samarbejder pædagogisk personale om overgange gennem vidensudveksling med an-

dre fagprofessionelle. I spørgeskemaundersøgelsen er derfor spurgt ind til udvalgte elementer:

• Forskellige former for samarbejdspraksis herunder skriftlig information og overleveringsmøder

• Graden af samarbejde og vidensudveksling.

I det følgende præsenteres resultaterne.

8.2.1

Skriftlig information og overleveringsmøder

Figur 8.1 viser SFO- og fritidshjemsledernes besvarelse af spørgsmål om, hvorvidt de modtager

skriftlig information fra dagtilbud om børnene i form af et skema med tekst eller afkrydsning i for-

bindelse med overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO.

FIGUR 8.1

Modtager I skriftlig information fra dagtilbud om børnene i form af et

skema med tekst eller afkrydsning i forbindelse med overgangen fra

dagtilbud til tidlig SFO?

Ja, for alle børn

Ja, for udvalgte børn

Nej

Ved ikke

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”Modtager I skriftlig

information fra dagtilbud om børnene i form af et skema med tekst eller afkrydsning i forbindelse med overgangen fra

dagtilbud til tidlig SFO? (Information om børnene kan både være udformet af pædagogisk personale i dagtilbud eller

en anden part som fx sundhedsplejerske eller PPR)”. N = 595.

Figuren viser, at 67 % af lederne angiver, at de – for alle børn – modtager skriftlig information fra

dagtilbud om børnene i form af et skema med tekst eller afkrydsning i forbindelse med overgangen

fra dagtilbud til tidlig SFO. 27 % af lederne angiver, at de – for udvalgte børn – modtager skriftlig

information fra dagtilbud om børnene, mens 6 % angiver, at de ikke modtager skriftlig information.

1 % af SFO- og fritidshjemslederne angiver, at de ikke ved det.

Figur 8.2 viser SFO- og fritidshjemsledernes svar på, om de modtager information på overleverings-

møder mellem dem og de afgivende institutioner i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til

tidlig SFO.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Samarbejde med fagprofessionelle

FIGUR 8.2

Modtager I information på overleveringsmøder mellem jer og de

afgivende institutioner i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til

tidlig SFO?

Ja, for alle børn

Ja, for udvalgte børn

Nej

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. N = 595.

Figuren viser, at 51 % af lederne angiver, at de – for alle børn – modtager information på overleve-

ringsmøder mellem dem og de afgivende institutioner i forbindelse med overgangen fra dagtilbud

til tidlig SFO. 46 % af lederne angiver, at de – for udvalgte børn – modtager information på overle-

veringsmøder mellem dem og de afgivende institutioner i forbindelse med overgangen fra dagtil-

bud til tidlig SFO. Sidst men ikke mindst angiver 3 % af lederne, at de ikke modtager information på

overleveringsmøder.

8.2.2

Graden af samarbejde og vidensudveksling

Figur 8.3 viser SFO- og fritidshjemsledernes besvarelse af spørgsmål om, i hvilken grad de mener, at

deres praksis for at modtage og indhente viden om børn i udsatte positioner i overgangen fra dag-

tilbud til tidlig SFO er tilstrækkelig.

FIGUR 8.3

I hvilken grad vil du mene, at jeres praksis for at modtage og indhente

viden om børn i udsatte positioner i overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO

er tilstrækkelig?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vil du

mene, at jeres praksis for at modtage og indhente viden om børn i udsatte positioner i overgangen fra dagtilbud til tid-

lig SFO er tilstrækkelig? (Herunder viden fra pædagogisk personale i dagtilbud, sundhedsplejen og PPR m.v.)” N = 595.

Figuren viser, at flertallet af SFO- og fritidshjemslederne mener, at deres praksis for at modtage og

indhente viden om børn i udsatte positioner er tilstrækkelig. Det er således 40 % af SFO- og fritids-

hjemslederne, der vurderer, at deres praksis for at modtage og indhente viden om børn i udsatte

positioner i overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO i høj grad er tilstrækkelig, mens 48 % vurderer

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Samarbejde med fagprofessionelle

den til i nogen grad at være tilstrækkelig. Der er dog stadig 11 % af lederne, som vurderer, at deres

praksis i mindre grad er tilstrækkelig, mens 1 % af lederne slet ikke mener, at den er tilstrækkelig.

Figur 8.4 viser ledernes vurdering af, i hvor høj grad de mener, at de i øvrigt får indhentet tilstrække-

lig med viden om den resterende børnegruppe, dvs. børn, som ikke vurderes til at være udsatte.

FIGUR 8.4

I hvilken grad vil du mene, at I får tilstrækkelig viden om den resterende

børnegruppe, der begynder i tidlig SFO, når det gælder overgangen fra

dagtilbud til tidlig SFO?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vil du

mene, at I får tilstrækkelig viden om den resterende børnegruppe, der begynder i tidlig SFO, når det gælder overgangen

fra dagtilbud til tidlig SFO (dvs. de børn, der ikke befinder sig i udsatte positioner)?”. N = 595.

Figur 8.4 viser næsten det samme billede som i figur 8.3. Det er således det altovervejende flertal af

SFO- og fritidshjemslederne, som vurderer, at de får tilstrækkelig viden om den resterende børne-

gruppe. 49 % af lederne svarer, at de i høj grad vurderer det, mens 38 % vurderer, at det i nogen

grad gør sig gældende. Der er 12 % af lederne, som i mindre grad vurderer, at de får tilstrækkelig

med information om den resterende børnegruppe, mens 1 % af lederne vurderer, at det slet ikke er

tilfældet. 1 % af lederne svarer ”Ved ikke” på spørgsmålet.

Figur 8.5 viser, hvor mange dagtilbud SFO’erne samarbejder med ud af dem, som de modtager

børn til tidlig SFO fra.

FIGUR 8.5

Hvor mange dagtilbud samarbejder I med, når det gælder overgangen til

tidlig SFO?

Alle

Over halvdelen

Ca. halvdelen

Under halvdelen

Ingen

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Spørgsmålsformulering: ”Hvor mange af de dag-

tilbud, I modtog børn fra, samarbejder I med, når det gælder overgangen til tidlig SFO? (Med samarbejde menes fx hol-

der møder, udveksler information, besøger hinanden m.v.)”. N = 595.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Samarbejde med fagprofessionelle

Figuren viser, at over halvdelen af SFO- og fritidshjemslederne (53 %) svarer, at de har samarbejde

med alle de dagtilbud, hvorfra de modtager børn fra til start i tidlig SFO. 18 % af lederne svarer, at

de har samarbejde med over halvdelen af dagtilbuddene, mens 11 % angiver, at de samarbejder

med cirka halvdelen af dem. 15 % af lederne svarer, at de har samarbejde med under halvdelen af

dagtilbuddene, og 3 % af lederne angiver, at de ingen samarbejder har med dagtilbud.

Figur 8.6 viser sammenhængen mellem, hvor mange dagtilbud SFO’erne samarbejder med ved

overgangen, og hvor mange dagtilbud de modtager børn fra til tidlig SFO. Hypotesen er, at de

SFO’er, som har samarbejde med alle dagtilbud, i højere grad er dem, som modtager børn fra

færre forskellige dagtilbud.

FIGUR 8.6

Sammenhæng mellem, hvor mange dagtilbud SFO’erne samarbejder med,

og hvor mange dagtilbud de modtager børn fra

11 eller derover

9-10

7-8

5-6

3-4

1-2

Alle

20 %

Over halvdelen

40 %

Ca. halvdelen

60 %

Under halvdelen

Ingen

80 %

Ved ikke

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Figuren er et kryds mellem spørgsmålene ”Hvor

mange af de dagtilbud, I modtog børn fra, samarbejder I med, når det gælder overgangen til tidlig SFO?” og ”Hvor

mange dagtilbud modtog I børn fra i jeres tidlige SFO i foråret 2022?”. N = 595.

Figuren viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem, hvor stor en andel af dagtilbuddene

SFO’erne samarbejder med, og hvor mange dagtilbud de modtager børn fra. Det ses tydeligt, at de

SFO’er, som modtager børn fra flest forskellige dagtilbud (11 eller derover), også i lavest grad har

samarbejde med dem alle. Det er i dette tilfælde blot 24 % af SFO’erne, som angiver, at de har sam-

arbejde med alle dagtilbuddene. Efterhånden som antallet af dagtilbud, som SFO’erne modtager

børn fra, falder, så stiger denne procentsats, og for de SFO’er, som kun modtager børn fra ét-to

dagtilbud, så er det hele 88 % af lederne, som svarer, at de har samarbejde med alle de relevante

dagtilbud.

8.2.3

Opsamling på samarbejde med fagprofessionelle

Forberedelse af børns overgang til skole indebærer, at der er et godt samarbejde mellem alle fag-

professionelle omkring børnene, så det pædagogiske personale i tidlig SFO og skole kender de

børn, der starter, og kan støtte op om de behov, de måtte have.

Resultaterne peger på, at der er stor variation ift. vidensudveksling mellem fagprofessionelle om

overgange, men at det ikke alle steder sker i tilstrækkelig grad. I det fremadrettede arbejde vil det

være vigtigt at rette opmærksomheden mod at sikre, at vidensudvekslingen sker i højere grad, og

at det både indbefatter børn i udsatte positioner og den resterende børnegruppe.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

9 Forældresamarbejde

Kapitel 9 indledes med en beskrivelse af Kvalitetskendetegn 5: I tidlig SFO inddrager og samarbej-

der pædagogisk personale med forældre. Her præsenteres forskningsmæssige pointer, der om-

handler samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale.

Derefter præsenteres de resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der relaterer sig til forældre-

samarbejdet, så vi dermed får tegnet et billede af, hvordan der bliver arbejdet med det i tidlig SFO.

9.1 Kvalitetskendetegn 5: I tidlig SFO inddrager og

samarbejder pædagogisk personale med forældre

Et tæt samarbejde med og inddragelse af forældre i overgangene fra dagtilbud til tidlig SFO og vi-

dere op i skolen kan understøtte, at både børn og forældre oplever sammenhæng og tryghed i

overgangen – ligesom forældrenes viden om barnet kan bruges til at møde børnenes behov (EVA,

2016b).

Forskning peger på, at samarbejdet med forældre i overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO og skole

med fordel kan indebære en forventningsafstemning mellem forældre og tidlig SFO (i samarbejde

med skolen) om samarbejdet, og at der er dialog om, hvordan forældrene og skole sammen kan

støtte barnets skolegang og bidrage til en velfungerende klasse (EVA, 2021). Forældresamarbejde

kan ifølge SFO- og fritidshjemslederne fx have form af forældremøder i dagtilbud med deltagelse af

personale fra SFO og børnehaveklasse, åbent hus i SFO’en for forældre og børn eller forældresam-

taler efter opstart i tidlig SFO.

Undersøgelser peger også på, at forældre har en vigtig viden om, hvordan børn oplever hverdagen

i dagtilbud, SFO og skole, og hvordan børnenes trivsel er derhjemme (EVA, 2018, 2021; Egmont

Fonden, 2019). Ved at forbinde forskellig viden fra forskellige situationer i børnenes liv på tværs af

hjem og SFO kan det pædagogiske personale og forældre sammen blive klogere på, hvad der er på

spil for barnet, og derigennem stille sig til rådighed for børnene som relevante voksne i deres liv og

udvikling (Højholt, Kousholt & Stanek, 2014).

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Forældresamarbejde

Inddragelse af forældre er særligt væsentligt, når det gælder børn i udsatte positioner. Det er en

vigtig opgave for skolen og i den forbindelse for den tidlige SFO at sikre, at dialogen og samarbej-

det med forældre sker på måder, der gør forældrene trygge, hvilket samtidig også kan gøre, at bør-

nene bliver mere trygge (Egmont Fonden, 2019; EVA, 2022). Studier viser nemlig, at forældre tilgår

deres første barns overgang fra dagtilbud til skolestart ud fra deres egne erfaringer med skole og

skolestart. Hvis de erfaringer er dårlige, smitter det let af på barnets forventninger (Egmont Fon-

den, 2019). Derfor er det vigtigt, at pædagogisk personale fra tidlig SFO sammen med skolen fore-

bygger, at forældre i udsatte positioner trækker sig fra forældresamarbejdet (ibid.).

Undersøgelser peger på, at samarbejdet mellem dagtilbud, tidlig SFO og skole vedr. familier i ud-

satte positioner gerne skal starte tidligt (Egmont Fonden, 2019; EVA, 2022) Det gælder både, hvad

angår det at kortlægge behovet for støtte til barnet og familien i overgangen til skole og det at ind-

drage forældre tidligt i processen, så forældrene ikke bliver usikre, fordi de frygter for, hvordan det

skal gå deres barn i denne overgang (Egmont Fonden, 2019).

9.2 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

Det er ikke muligt i en spørgeskemaundersøgelse at afdække alle aspekter af kvalitetskendetegnet

I tidlig SFO inddrager og samarbejder pædagogisk personale med forældre. I spørgeskemaunder-

søgelsen er derfor spurgt ind til udvalgte elementer:

• Graden af forældresamarbejde

• Former for forældrekontakt.

I det følgende præsenteres resultaterne.

9.2.1

Graden af forældresamarbejde

Figur 9.1 viser SFO- og fritidshjemsledernes vurdering af, i hvilken grad de samarbejder med foræl-

dre omkring børnenes overgang fra dagtilbud til tidlig SFO.

FIGUR 9.1

I hvilken grad samarbejder I med forældre omkring børnenes overgang

fra dagtilbud til tidlig SFO?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. N = 595.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Forældresamarbejde

Figuren viser, at 65 % af SFO- og fritidshjemslederne i høj grad vurderer, at de samarbejder med

forældrene om børnenes overgang til tidlig SFO. Derudover er der cirka 30 %, som angiver, at de i

nogen grad samarbejder med forældrene, mens 5 % af lederne svarer, at de i mindre grad samar-

bejder med forældrene i forbindelse med overgangen. Ingen af lederne angiver, at de slet ikke sam-

arbejder med forældrene.

9.2.2

Former for forældrekontakt

Figur 9.2 viser SFO- og fritidshjemsledernes besvarelse, ift. om de tilbyder forskellige former for ak-

tiviteter til alle forældre eller udvalgte forældre.

FIGUR 9.2

Tilbydes følgende aktiviteter til forældre til børn, der skal starte i tidlig

SFO?

Individuelle samtaler før opstart

Individuelle samtaler undervejs

Telefonsamtaler undervejs

20 %

Ja, til alle forældre

40 %

Ja, til udvalgte forældre

60 %

Nej

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Svarkategorierne er forkortet. De oprindelige

svarkategorier: ”Individuelle samtaler med forældre forud for opstart”, ”Individuelle samtaler undervejs i perioden for

tidlig SFO” og ”Telefonsamtaler undervejs i perioden for tidlig SFO”. Én institution samarbejder ikke med forældre i

overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO og har derfor ikke svaret. N = 594.

29 % af lederne angiver, at de tilbyder individuelle samtaler før opstart til alle forældre, 59 %, at de

tilbyder det til udvalgte forældre, mens 12 % ikke tilbyder det. Der er 27 % af lederne, der angiver,

at de tilbyder individuelle samtaler undervejs til alle forældre, 68 %, at de tilbyder det til udvalgte

forældre, mens 5 % ikke tilbyder dette. 22 % af lederne angiver, at de tilbyder telefonsamtaler un-

dervejs til alle forældre, 65 %, at de tilbyder det til udvalgte forældre, mens 13 % angiver, at de ikke

tilbyder det. Ni institutioner tilbyder ingen af de tre aktiviteter.

SFO- og fritidshjemslederne er blevet spurgt til, hvilket andre former for forældrekontakt – ud over

samtaler – de anvender i tidlig SFO, jf. figur 9.3. Bemærk, at institutionerne godt kan have mere end

én form for forældrekontakt.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Forældresamarbejde

FIGUR 9.3

Hvilke andre former for forældrekontakt bruges hos jer i relation til tidlig

SFO?

Dialog ved aflevering og afhentning

Skriftlig information

Fælles velkomst

Besøgsdag før opstart

Sociale arrangementer

Kollektive møder

Andet

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Svarkategorierne er forkortet. De oprindelige

svarkategorier: ”Dialog ved aflevering og afhentning ”, ”Digitalt eller skriftligt formidlet information til forældre, (fx på

app, e-mail, e-boks, folder, brev eller lign.)”, ”Fælles velkomst for børn og forældre på første dag i tidlig SFO”, ”Besøgs-

dag eller lignende i SFO’en for forældre (og evt. børn) forud for opstart i tidlig SFO”, ”Sociale arrangementer undervejs i

perioden for tidlig SFO (fx forældrekaffe med eller uden børn)”, ”Kollektive møder undervejs i perioden for tidlig SFO”

og ” Andet”. Institutionerne kan godt have mere end én form for forældrekontakt, hvorfor det ikke summer til 100 %. N

= 595.

Figur 9.3 viser, at den mest udbredte form for forældrekontakt er dialog ved aflevering og afhent-

ning (96%) efterfulgt af skriftlig information (94 %), fælles velkomst (88 %) og besøgsdag før opstart

(87 %). Sociale arrangementer tilbydes af 58 %, mens 40 % benytter sig af kollektive møder, og 12

% angiver, at de også tager andre former i brug end dem, som var angivet i spørgeskemaet.

9.2.3

Opsamling på forældresamarbejde

Et tæt samarbejde med og inddragelse af forældre i overgangene fra dagtilbud til tidlig SFO og vi-

dere til skolen kan både understøtte, at børn og forældre oplever sammenhæng og tryghed i over-

gangen, og at forældrenes viden om barnet kan bruges til at møde børnenes behov.

Ift. forældresamarbejde viser resultaterne et sammensat billede, hvor det i nogle tidlige SFO’er er

en høj prioritet, mens det andre steder ikke har samme fokus. For at skabe meningsfulde sammen-

hænge mellem dagtilbud og tidlig SFO, hvor forældrenes viden om børnene inddrages, kan et

fremadrettet fokus være at udbygge de typer forældresamarbejde, hvor forældrene ikke blot mod-

tager information, men hvor samarbejdet foregår aktivt begge veje.

Danmarks Evalueringsinstitut

Appendiks A – Litteraturliste

Broström, S. (2018). Fri leg og lærerig leg i skolen. I: Møller, H.H. (Red. m.fl.),

Leg i skolen. En antologi.

København: Unge Pædagoger.

Broström, S. (2019).

Overgange og sammenhænge i børns liv.

København: Akademisk Forlag.

BUPL. (2019).

Forsker om overgang fra børnehave: ”I må ikke presse skolealderen længere ned”. In-

terview med Sue Dockett.

Lokaliseret på

https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/paedagogisk-

forskning/forsker-om-overgang-fra-boernehave-i-maa-ikke-presse.

Christoffersen, M.N., Højen-Sørensen, A.K. & Laugesen, L. (2014).

Daginstitutioners betydning for

børns udvikling. En forskningsoversigt.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-

færd.

DEA. (2017).

Klar, parat, skolestart. En undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtil-

bud og skoler i landets 15 største kommuner.

København: Tænketanken DEA.

Egmont Fonden. (2019).

Når Store Bliver Små – giv alle børn en god skolestart.

København: Egmont

Fonden.

EVA. (2016a). Venskaber og konflikter påvirker børns skolegang. Lokaliseret på

https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/venskaber-konflikter-paavirker-boerns-skolestart

EVA. (2016b).

Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner.

København: Danmarks Evaluerings-

institut.

EVA. (2017).

Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud. Kendetegn ved kvalitet i tilbuddene – en

vidensopsamling.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2018).

Børn og unges brug af fritids- og klubtilbud.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2021).

Overgange fra dagtilbud til skole.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2022).

Udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner. En national undersøgelse

blandt dagtilbudschefer.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

Falkner, C. & Ludvigsson, A. (2016).

Fritidshem och fritidspedagogik – en forskningsöversikt.

Högsko-

lan i Borås.

Hansen, A. T. & Jensen, V. M. (2022).

Førskole, børns trivsel, fravær og sproglige færdigheder.

Køben-

havn: VIVE – Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Appendiks A – Litteraturliste

Hogsnes, H. D. (2019).

Barns overgang fra barnehage til skole og skolefritidsordning: samarbeid for

sammenheng.

Fagbokforlaget.

Højholt, C. Kousholt, D. & Stanek, A. H. (2014).

Fritidspædagogik, faglighed og fællesskaber.

Dafolo.

Koch, A. B., Odgaard, A. B., & Skovbjerg, H. M. (2022). Legeværksteder i overgangen fra børnehave til

skole: Børn som medskabere af passende deltagelse.

BARN-Forskning om barn og barndom i Nor-

den, 40(2),

57-70.

Mortensen, N. P., Lindebjerg, N. H., Nøhr, K., Vixø, K. & Larsen, M. H. (2022).

Normeringer i fritidstil-

bud. Spørgeskemaundersøgelse om normeringen i danske fritidstilbud 31. maj 2022.

København:

VIVE – Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Stanek, A.H. & Vendelbo S.H. (2019).

Børneparat skole & Skoleparate børn? Fokus på overgangspæ-

dagogik.

Syddansk Universitet & BUPL

Warrer, S.D. & Broström, S. (2017).

Det ved vi om leg og børns eksperimenterende virksomhed.

Kø-

benhavn: Dafolo.

Danmarks Evalueringsinstitut

Appendiks B – Lovgivningsmæssige

rammer

Sammenhængen mellem dagtilbud, fritidstilbud og skole

Hvad siger dagtilbudsloven?

Det følger af dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen som led i fastsættelsen af kommunens

rammer for dagtilbud og med henblik på at skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i over-

gangen mellem tilbud skal fastsætte retningslinjer om bl.a. samarbejdet mellem dagtilbud, fritids-

tilbud og skolen (dagtilbudslovens § 3 a, stk. 3, nr. 1) og videregivelse af relevante oplysninger ved

børns overgange bl.a. fra dagtilbud til skolefritidsordning eller fritidshjem og skole (dagtilbudslo-

vens § 3 a, stk. 3, nr. 3).

Dagtilbud skal i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende over-

gang, bl.a. fra dagtilbud til fritidstilbud og skole, ved at udvikle og understøtte deres grundlæg-

gende kompetencer og lysten til at lære (dagtilbudslovens § 7, stk. 5).

Herudover skal det fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtil-

buddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen

(dagtilbudslovens § 8, stk. 6).

Hvad siger folkeskolelovgivningen?

Det følger af bekendtgørelse om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og op-

mærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål), at børnehaveklassens pædagogiske profil

skal skabe sammenhæng både mellem elevernes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mel-

lem børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/fritidshjem. Leg skal

udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg

og legelignende aktiviteter. Børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdighe-

der, viden og erfaringer, som eleverne har tilegnet sig i familie og dagtilbud og fritid (bekendtgørel-

sens § 2, stk. 2).

Rammerne for fritidstilbud før skolestart

Hvad siger dagtilbudsloven?

Rammerne for fritidshjem, herunder fritidshjem før skolestart, er reguleret i dagtilbudsloven. De

rammer, der gælder for fritidshjem før skolestart, er både de generelle rammer for fritidshjem og

rammer, der gælder særligt for fritidshjem før skolestart.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Appendiks B – Lovgivningsmæssige rammer

Hvad angår de generelle rammer for fritidshjem, så følger det af dagtilbudsloven, at børn i fritids-

hjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, ud-

vikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selv-

valgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter (dagtilbudslovens § 45,

stk. 1).

Fritidshjem skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der har brug for en sær-

lig indsats (dagtilbudslovens § 45, stk. 2).

Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kend-

skab til naturen (dagtilbudslovens § 45, stk.3).

Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem

skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fælles-

skaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund (dagtilbudslovens § 45, stk. 4).

Fritidshjem skal fremme kendskab til og samspil med andre typer af fritidstilbud, herunder idræts-

foreninger og kulturtilbud (dagtilbudslovens § 45, stk. 5).

Hvad angår rammer, der gælder særligt for fritidshjem før skolestart, så følger det af dagtilbudslo-

ven, at for børn, som benytter fritidshjem forud for skoleårets begyndelse, skal fritidshjemmet, i pe-

rioden indtil undervisningspligten indtræder, enten arbejde med de kompetenceområder, der ar-

bejdes med i børnehaveklassen, eller temaerne i den pædagogiske læreplan (dagtilbudslovens §

45 a).

Hvad siger folkeskolelovgivningen?

Rammerne for skolefritidsordninger, herunder skolefritidsordninger før skolestart, er reguleret i be-

kendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsord-

ninger. De rammer, der gælder for skolefritidsordninger før skolestart, er både de generelle rammer

for skolefritidsordninger, og rammer, der gælder særligt for skolefritidsordninger før skolestart.

Hvad angår de generelle rammer for skolefritidsordninger, så følger det af bekendtgørelsen, at det

som minimum skal fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvil-

ken måde skolefritidsordningen gør en målrettet indsats ift. støtte eller udfordringer til børn med

særlige behov, forudsætninger m.v. (bekendtgørelsens § 2, stk. 3, nr. 2) og inddrager krop, bevæ-

gelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforenin-

ger eller lignende (bekendtgørelsens § 2, stk. 3, nr. 3).

Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganise-

rede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad

de skal foretage sig i skolefritidsordningen (bekendtgørelsens § 2, stk. 4).

Hvad angår rammer, der gælder særligt for skolefritidsordninger før skolestart, så følger det af be-

kendtgørelsen, at mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved

overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om bør-

nene. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene begynder i skolefritidsordningen på et tidligere

tidspunkt end i forbindelse med skoleårets begyndelse i børnehaveklassen, angive, hvordan skole-

fritidsordningen arbejder med enten de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklas-

sen, eller temaerne fra den pædagogiske læreplan indtil skoleårets start (bekendtgørelsens § 2, stk.

5).

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Appendiks B – Lovgivningsmæssige rammer

Hvis skolefritidsordningen omfatter børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, skal mål- og

indholdsbeskrivelsen angive, på hvilken måde skolefritidsordningen varetager de yngre børns sær-

lige behov og bidrager til en god start på skoleforløbet for disse børn (bekendtgørelsens § 2, stk. 6).

Danmarks Evalueringsinstitut

Appendiks C – Øvrige figurer

TABEL C.1

Kryds mellem ”I hvilken grad prioriterer I at børnene kommer i – og er

sammen med – en fast gruppe af børn i deres tid i tidlig SFO?” og ”Hvor

stor en andel af børnene i den tidlige SFO hos jer, vil du vurdere, er børn i

udsatte positioner?”

Ca. 0-20 %

I høj grad

(n = 431)

I nogen grad

(n = 135)

I mindre grad

(n = 23)

Slet ikke

(n = 6)

Total

Ca. 21-40 %

Ca. 41-60 %

Ca. 61-80 %

Ca. 81-100 %

Ved ikke

100

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. Der er kun én institution, der har angivet ”Ca. 81-

100%”, fire har angivet ”Ca. 61-80%”, og 21 har angivet ”Ca. 61-60%”, hvilket i alt udgør ca. 4% af de totale institutio-

ner. N = 595.

TABEL C.2

Kryds mellem ”Hvor hyppigt sker det, at pædagogisk personale fra dagtil-

bud følger med et eller flere børn i en eller flere dage i forbindelse med

overgangen til tidlig SFO?” og ”Hvor mange dagtilbud modtog I børn fra i

jeres tidlige SFO i foråret 2022?”

1-2

Altid

(n = 196)

Ofte

(n = 72)

Af og til

(n = 66)

Sjældent

(n = 109)

3-4

5-6

7-8

9-10

11 eller derover

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Appendiks C – Øvrige figurer

1-2

Aldrig

(n = 152)

Total

3-4

5-6

7-8

9-10

11 eller derover

100

Kilde: Undersøgelse af indhold og kvalitet i tidlig SFO, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: Kun institutioner, der tilbyder tidlig SFO, er inkluderet i tabellen. N= 595.

Danmarks Evalueringsinstitut

Appendiks D – Populationsgrundlag

Populationen i nærværende undersøgelse er baseret på samme population som i VIVE’s undersø-

gelse

Normeringer i fritidstilbud

(Mortensen m.fl., 2022), som blev skabt ved hjælp af desk research,

opkald o.l. Målet var at indsamle en komplet liste over alle fritidstilbud i Danmark (tidlig SFO, SFO,

fritidshjem og klubber). Listen over tilbud med kontaktoplysninger består af 2.661 fritidstilbud i alt.

Der er nogle forbehold ved denne liste:

• Listen er ikke valideret af alle kommuner. De kommuner, der har valideret den, har ikke kunnet

validere med sikkerhed for private fritidstilbud. Listen er et bedste bud på alle fritidstilbud i Dan-

mark, men der kan være flere, ligesom der kan være registreret forkerte oplysninger, fx om til-

budstypen.

• Listen er indsamlet til normeringsundersøgelsen, hvor der ud over fokus på fritidstilbud var et

særskilt fokus på førskoletilbud. Det betyder, at lederen af et fritidstilbud kan fremgå to gange på

listen, da vedkommende kan være leder af førskoletilbud og samtidig leder af det almindelige

fritidstilbud.

Listen på 2.661 fritidstilbud er brugt til at danne respondentlisten til nærværende undersøgelse om

indhold og kvalitet af tidlig SFO. I den forbindelse blev der sorteret i listen på følgende vis:

• Tilbud, der var kategoriseret som enten klubtilbud eller specialtilbud, blev frasorteret (697 stk.).

• Tilbud, der hørte under ”Ungdomsskolen” som skolenavn, blev frasorteret (4 stk.).

• Tilbud, der under type af fritidstilbud var klassificeret som specialtilbud, blev frasorteret (46 stk.).

• 5 tilbud, som ikke havde nogen mail, blev frasorteret (5 stk.).

• I alt var 1.909 tilbud tilbage til udsendelse.

Efter udsendelse blev returmails håndteret således: Hvis vi fik viden om, at der var en anden, der

skulle svare i stedet, blev respondenten taget ud af undersøgelsen, dvs. når én respondent frafaldt

blev en anden tilføjet. Der var enkelte tilfælde, hvor returmailen meldte, at et tilbud ikke eksiste-

rede længere. I så fald blev respondenten taget af listen uden oprettelse af en ny. Den endelige re-

spondentliste/population endte på 1.907 respondenter.

Danmarks Evalueringsinstitut

Appendiks E – Repræsentativitetstest

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af fritidstilbud. Spørgeskemaet er

udsendt til 1.907 fritidstilbudsledere, og STIL har på vegne af EVA modtaget 1.002 besvarelser. Den

opnåede svarprocent er dermed 53 %.

I tabellen nedenfor undersøges repræsentativiteten af data for de deltagende fritidstilbud i under-

søgelsen. Dette gøres ved at sammenholde fordelingerne i stikprøven på regioner og kommune-

type med de tilsvarende fordelinger i populationen. Konklusionen på repræsentativitetstesten er,

at stikprøven samlet set er repræsentativ for populationen mht. til fordeling på region og kommu-

netype, trods en mindre, ikke-signifikant underrepræsentation af besvarelser fra Region Sjælland

og Region Hovedstaden samt fra storbykommuner og hovedstadskommuner. Af tabellen fremgår

ligeledes svarprocenter inden for de enkelte regioner og kommunetyper.

TABEL E.1

Balancetabel ift. regional fordeling og kommunetype i stikprøve og popu-

lation

Population

Antal

Andel

Stikprøve

Antal

Andel

Svar-

procent

Repræsentativitet

Afvigelse

i procentpoint

p-værdi

Region

Hovedstaden

Sjælland

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Kommunetype

Hovedstad

Storby

Provins

Opland

Land

Total

367

234

442

382

482

1.907

19,2 %

12,3 %

23,2 %

20,0 %

25,3 %

100 %

181

103

249

195

274

1.002

18,1 %

10,3 %

24,9 %

19,5 %

27,3 %

100 %

49,3 %

44,0 %

56,3 %

51,0 %

56,8 %

52,5 %

-1,2

-2,0

1,7

-0,6

2,1

0,343

0,055

0,210

0,652

0,132

421

315

453

506

212

22,1 %

16,5 %

23,8 %

26,5 %

11,1 %

205

145

260

268

124

20,5 %

14,5 %

25,9 %

26,7 %

12,4 %

48,7 %

46,0 %

57,4 %

53,0 %

58,5 %

-1,6

-2,0

2,2

0,2

1,3

0,081

0,217

0,103

0,879

0,205

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af fritidstilbud i Danmark, EVA, 2022.

Danmarks Evalueringsinstitut

Appendiks F – Spørgeramme

Spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af nedenstående tabel. Spørgsmålene kommer

omkring følgende temaer:

• Faktuelle baggrundsspørgsmål og organisering

• Relationer og fællesskaber

• Leg og lyst til at lære

• Sammenhængende overgang fra dagtilbud til tidlig SFO og fra tidlig SFO til børnehaveklasse

• Samarbejde med andre fagprofessionelle

• Forældresamarbejde.

TABEL F.1

Spørgeramme

Spørgsmålsnummer

og tema

Faktuelle baggrunds-

spørgsmål og organi-

sering

Spørgsmål

Svarmuligheder

Hvad er din titel/funktion?

•

SFO-leder

•

Leder af et fritidshjem

•

Lærer eller pædagogisk perso-

nale

•

Skoleleder

•

Afdelingsleder (fx pædagogisk le-

der, indskolings- eller mellem-

trinsleder eller souschef)

•

Administrativt personale

•

Skolefritidsordning (SFO)

•

Fritidshjem

•

Klub (fritids/junior)

•

Kommunal

Selvejende

Udliciteret

Privat

Andet

Hvilken type fritidstilbud er [navn på institution]?

(Her har du mulighed for at angive flere svar)

Er [navn på institution]…?

Har [navn på institution] haft tidlig SFO i foråret

2022? (Tidlig SFO henviser til førskoletilbud, som

kan have forskellige betegnelser bl.a. før-SFO, tid-

lig SFO, maj-børn, mini-0. klasse, forårs-SFO etc.

Betegnelsen dækker over fritidstilbud efter folke-

skoleloven, lov om friskoler og private grundskoler

m.v. og dagtilbudsloven).

•

Nej

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Appendiks F – Spørgeramme

Spørgsmålsnummer

og tema

Spørgsmål

Svarmuligheder

Hvad mener du, er de(n) primære fordel(e) ved

ikke at tilbyde tidlig SFO?

Batterispørgsmål: ”I høj grad”, ”I no-

gen grad”, ”I mindre grad”, ”Slet

ikke” og ”Ved ikke”.

•

Pædagogiske hensyn (fx at bør-

nene får længere tid i dagtilbud)

•

Bedre ressourceudnyttelse i over-

gangen mellem dagtilbud og

skole, herunder bl.a. brug af per-

sonaleressourcer m.v.

•

Praktiske hensyn, herunder bl.a.

lokalekapacitet i dagtilbud og fri-

tidstilbud m.v.

•

Praksis er den samme som altid

Åbent svarfelt

Uddyb gerne fordelen(e) ved ikke at have tidlig

SFO

Hvad mener du er de(n) primære fordel(e) ved at

tilbyde tidlig SFO?

Batterispørgsmål: ”I høj grad”, ”I no-

gen grad”, ”I mindre grad”, ”Slet

ikke” og ”Ved ikke”.

•

Styrket pædagogisk udbytte i

overgangen mellem dagtilbud og

skole

•

Bedre ressourceudnyttelse i over-

gangen mellem dagtilbud og

skole, herunder bl.a. brug af per-

sonaleressourcer m.v.

•

Praktiske hensyn, herunder bl.a.

lokalekapacitet i dagtilbud og fri-

tidstilbud m.v.

Åbent svarfelt

•

Folkeskolelovens § 11, stk. 2

•

Dagtilbudslovens § 8, stk. 4

•

Ved ikke

Uddyb gerne fordelen(e) ved at have tidlig SFO

Tidlig SFO efter folkeskoleloven og dagtilbudslo-

ven skal enten arbejde med de kompetenceområ-

der, der arbejdes med i børnehaveklassen, jf. fol-

keskolelovens § 11, stk. 2, eller temaerne i den pæ-

dagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4.

Hvilket lovgrundlag arbejder I efter i [navn på insti-

tution]?

Hvor stor en andel af de kommende skolestartere

startede i foråret 2022 i tidlig SFO hos jer? (Er din

institution tilknyttet mere end en skole, tag da ud-

gangspunkt i det samlede antal skolestartere).

•

Alle eller næsten alle

Over halvdelen

Omkring halvdelen

Under halvdelen

Ganske få eller ingen

Ved ikke

1-20

21-40

41-60

61-80

81-100

101 eller derover

Juli

Juni

Maj

April

Marts

Februar

Tidligere end februar

Hvor mange børn var der i jeres tidlige SFO i for-

året 2022?

Hvornår startede børnene i tidlig SFO i foråret

2022 hos jer?

(Her har du mulighed for at angive flere svar, hvis

det på forhånd er planlagt, at børnene starter op

på forskellige tidspunkter, fx en gruppe i februar

og de resterende i maj)

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Appendiks F – Spørgeramme

Spørgsmålsnummer

og tema

Sociale relationer og

fællesskaber

Spørgsmål

Svarmuligheder

Prioriter nedenstående tilgange, ift. hvor udbredte

de er blandt det pædagogiske personale, når de

skal lære den nye børnegruppe at kende. (Prioriter

fra 1-5, hvor 1 er den tilgang, der er mest udbredt,

og 5 er den tilgang, der er mindst udbredt. Det er

muligt at prioritere færre end 5, hvis der er til-

gange, som ikke anvendes)

•

Det pædagogiske personale i tid-

lig SFO arbejder systematisk med

indsamling af børneperspektiver

(fx gennem børneinterviews, foto-

bog, børnetegning, kreative øvel-

ser)

•

Det pædagogiske personale i tid-

lig SFO indhenter oplysninger og

viden om børnene fra dagtilbud

•

Det pædagogiske personale i tid-

lig SFO lærer børnegruppen at

kende ved at observere børnenes

leg

•

Det pædagogiske personale i tid-

lig SFO deler viden om børne-

gruppens interesser og relationer

på personalemøder

•

Det pædagogiske personale i tid-

lig SFO lærer børnegruppen at

kende via møder med forældrene

Batterispørgsmål: ”I høj grad”, ”I no-

gen grad”, ”I mindre grad”, ”Slet

ikke” og ”Ved ikke”.

•

At børnene kommer i – og er sam-

men med – en fast gruppe af børn

i deres tid i tidlig SFO?

•

At børnene er sammen med fast

gruppe af voksne i deres tid i tid-

lig SFO?

•

Slet ikke

Ca. 1-2 timer af dagen

Ca. 3-4 timer af dagen

Ca. 5-6 timer af dagen eller der-

over

I hvilken grad prioriterer I?

Hvor meget af dagen er børnene fra tidlig SFO

sammen med den resterende børnegruppe fra

[navn på institution]?

Bliver børnene i tidlig SFO tilknyttet ældre elever,

fx en ’store-ven’, ’venskabsklasse’ eller lignende?

Hvor hyppigt sker det, at pædagogisk personale

fra dagtilbud følger med et eller flere børn i en el-

ler flere dage i forbindelse med overgangen til tid-

lig SFO?

•

Nej

•

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Hvornår inddeles de kommende skolebørn ende-

ligt i klasser?

•

Forud for/ved indgangen til tidlig

SFO

•

Undervejs i perioden for tidlig

SFO

•

Ved udgangen af perioden for tid-

lig SFO/opstart i børnehaveklas-

sen

•

I løbet af børnehaveklassetiden

•

Skolerelaterede/faglige elemen-

ter såsom at øve/lege med tal og

bogstaver

•

Sociale og socioemotionelle ele-

menter (fx danne relationer, ud-

trykke følelser og håndtere kon-

flikter)

•

Selvhjulpenhed (fx tage overtøj

på og gå på toilettet)

Leg og lyst til at lære

Prioriterer følgende fokusområder, ift. hvor meget

de fylder i hverdagen med børnene i den tidlige

SFO hos jer. (Prioriter fra 1-7, hvor 1 er det om-

råde, der fylder mest, og 7 er det område, som fyl-

der mindst. Det er muligt at prioritere færre end 7,

såfremt der er fokusområder, som ikke er en del af

tidlig SFO hos jer)

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Appendiks F – Spørgeramme

Spørgsmålsnummer

og tema

Spørgsmål

Svarmuligheder

•

Adfærd og spilleregler (fx række

hånden op og tale efter tur)

•

At lære skolens struktur at kende

(fx ringetider og frikvarter)

•

At lære skolens fysiske omgivelser

at kende

•

Lære de øvrige børn og persona-

let på skolen at kende

I det tidsrum, som er afsat til leg, hvor meget fyl-

der følgende tre former for leg i en gennemsnitlig

dag i tidlig SFO hos jer?

Batterispørgsmål: ”Størstedelen af

tiden”, ”Over halvdelen af tiden”,

”Omkring halvdelen af tiden”, ”Un-

der halvdelen af tiden” og ”Slet

ikke”

•

Selvorganiseret leg, som børnene

selv tager initiativ til, og hvor bør-

nene bestemmer, hvad de vil

lege, og hvor det hovedsageligt er

børnene, der deltager i legen

•

Selvorganiseret leg, hvor de

voksne også deltager i legen for

at understøtte den – fx ved at bi-

drage med nye legerekvisitter

•

Voksenorganiserede/styrede lege

(fx ’alle mine kyllinger kom hjem’,

’ståtrold’ og ’stopdans’)

•

1-2

3-4

5-6

7-8

9-10

11 eller derover

Ingen

Under halvdelen

Ca. halvdelen

Over halvdelen

Alle

Ved ikke

Sammenhængende

overgang fra dagtil-

bud til tidlig SFO og

fra tidlig SFO til bør-

nehaveklasse

Hvor mange dagtilbud modtog I børn fra i jeres tid-

lige SFO i foråret 2022?

Hvor mange af de dagtilbud, I modtog børn fra,

samarbejder I med, når det gælder overgangen til

tidlig SFO? (Med samarbejde menes fx holder mø-

der, besøger hinanden m.v.)

I hvilken grad er følgende en del af jeres faste

praksis i samarbejdet med dagtilbud om overgan-

gen til tidlig SFO?

Batterispørgsmål: ”I høj grad”, ”I no-

gen grad”, ”I mindre grad”, ”Slet

ikke” og ”Ved ikke”.

•

Dagtilbud besøger SFO’en forud

for børnenes start i tidlig SFO

•

Pædagogisk personale i tidlig

SFO besøger børnene i dagtilbud

forud for børnenes start i tidlig

SFO

•

Pædagogisk personale fra dagtil-

bud kommer på besøg hos bør-

nene efter start i tidlig SFO

•

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I hvilken grad benytter det pædagogiske personale

i tidlig SFO sig af genkendelige overgangsobjekter

fra dagtilbud (fx lege, sange eller bøger, som bør-

nene kender fra dagtilbuddet eller kufferter og

breve som børnene medbringer)?

Tag udgangspunkt i tidlig SFO i foråret 2022. I hvil-

ken grad gjorde I brug af følgende for at skabe en

sammenhængende overgang fra tidlig SFO til bør-

nehaveklasse?

Batterispørgsmål: ”I høj grad”, ”I no-

gen grad”, ”I mindre grad”, ”Slet

ikke” og ”Ved ikke”.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Appendiks F – Spørgeramme

Spørgsmålsnummer

og tema

Spørgsmål

Svarmuligheder

•

børnehaveklasselederen besø-

ger/deltager i aktiviteter i tidlig

SFO

•

Viden og erfaringer overleveres

systematisk fra pædagogisk per-

sonale i tidlig SFO til børnehave-

klasselederen forud for/som en

del af opstart til børnehaveklasse

•

Pædagogisk personale fra tidlig

SFO følger med i børnehaveklasse

•

Børnene opholder sig i samme

bygning eller lokaler i både tidlig

SFO og børnehaveklasse

•

Børnene kommer i børnehave-

klasse med børn, de kender fra

tidlig SFO

Samarbejde med an-

dre fagprofessionelle

Modtager I information fra dagtilbud om børnene i

form af et skema med tekst eller afkrydsning i for-

bindelse med overgangen fra dagtilbud til tidlig

SFO? (Information om børnene kan både være ud-

formet af pædagogisk personale i dagtilbud eller

en anden part som fx sundhedsplejerske eller PPR)

Modtager I information på overleveringsmøder

mellem jer og de afgivende institutioner i forbin-

delse med overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO?

•

Ja, for alle børn (hvor vi får tilla-

delse)

•

Ja, for udvalgte børn (hvor vi får

tilladelse)

•

Nej

•

Ved ikke

•

Ja, for alle børn

Ja, for udvalgte børn

Nej

Ved ikke

Ca. 0-20 %

Ca. 21-40 %

Ca. 41-60 %

Ca. 61-80 %

Ca. 81-100 %

Ved ikke

Hvor stor en andel af børnene i den tidlige SFO hos

jer vil du vurdere er børn i udsatte positioner?

(med ”børn i udsatte positioner” menes i denne

sammenhæng en sammensat gruppe af børn, der

fx kan være børn med en svag socioøkonomisk

baggrund, børn med en fysisk eller psykisk funkti-

onsnedsættelse, børn i risiko for at stå uden for

fællesskabet m.v.)

I hvilken grad vil du mene, at jeres praksis for at

modtage og indhente viden om børn i udsatte po-

sitioner i overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO er

tilstrækkelig? (Herunder viden fra pædagogisk

personale i dagtilbud, sundhedsplejen og PPR

m.v.)

I hvilken grad vil du mene, at I får tilstrækkelig vi-

den om den resterende børnegruppe, der begyn-

der i tidlig SFO, når det gælder overgangen fra

dagtilbud til tidlig SFO (dvs. de børn, der ikke be-

finder sig i udsatte positioner)?

I hvilken grad samarbejder I med forældre om-

kring børnenes overgang fra dagtilbud til tidlig

SFO?

•

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

•

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Forældresamarbejde

Tilbydes følgende aktiviteter til forældre til børn,

der skal starte i tidlig SFO?

Batterispørgsmål: ”Ja, for alle foræl-

dre”, ”Ja, for udvalgte forældre” og

”Nej”.

•

Individuelle samtaler med foræl-

dre forud for opstart

•

Individuelle samtaler undervejs i

perioden for tidlig SFO

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Appendiks F – Spørgeramme

Spørgsmålsnummer

og tema

Spørgsmål

Svarmuligheder

•

Telefonsamtaler undervejs i peri-

oden for tidlig SFO

Hvilke andre former for forældrekontakt bruges

hos jer i relation til tidlig SFO? (Sæt kryds. Flere

kryds er mulige)

•

Besøgsdag eller lignende i SFO’en

for forældre (og evt. børn) forud

for opstart i tidlig SFO

•

Digitalt eller skriftligt formidlet

information til forældre (fx på

app, e-mail, e-boks, folder, brev

eller lign.)

•

Fælles velkomst for børn og for-

ældre på første dag i tidlig SFO

•

Kollektive møder undervejs i peri-

oden for tidlig SFO

•

Sociale arrangementer undervejs

i perioden for tidlig SFO (fx foræl-

drekaffe med eller uden børn)

•

Dialog ved aflevering og afhent-

ning

•

Andet

Det var det sidste spørgsmål. Mange tak for din be-

svarelse! Hvis du har kommentarer eller uddy-

bende bemærkninger til undersøgelsen, kan du

skrive dem her, ellers klik ”Afslut”.

Danmarks Evalueringsinstitut

Indhold og kvalitet i tidlig skolefritidsordning

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-649-4

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

– fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk