Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 21
Offentligt
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Att: Børne- og Undervisningsudvalget
Slagelse, 19. januar 2023
Som forælder i Slagelse Kommune og aktiv i forælderbevægelsen
#HVORERDERENVOKSEN
,
sendte jeg i oktober 2022 en klagesag til Ankestyrelsen, idet jeg med sikkerhed, ud fra det
vedtagne kommunale budget for 2023-2026, kan konstatere, at Slagelse Kommune
umuligt
kan
overholde dagtilbudslovens §19 a, som træder i kraft pr. 1. januar 2024.
Slagelse Kommune sætter først økonomiske ressourcer af til, at overholde
minimumsnormeringerne
i
2024, hvor de burde gælde
fra
og kommunen har selv opgjort
efterslæbet til 75 årsværk, svarende til en kommunal ekstra nettoudgift på ca. 19,4 mio. Antallet
af årsværk er et
væsentligt
antal, ift. Slagelse Kommunes størrelse. Det er en groft uagtsom
budgetforudsætning, at antage man har mulighed for, at rekruttere 75 pædagogiske personaler,
alle med opstart pr. 1. januar 2024, som vil være forudsætningen for at dagtilbudslovens §19 a vil
kunne overholdes.
Jeg har nu i januar 2023 modtaget svar fra Ankestyrelsen, som meddeler at de ikke ser grund til
at undersøge sagen, og ikke vil gøre yderligere.
Mine spørgsmål til jer er derfor:
1) Hvad er den formelle klageadgang for forældre, ift. L92, når nu Ankestyrelsen ikke finder
anledning til at ville behandle den?
2) Kommer der et gennemskueligt klagesystem til forældre, som oplever at kommunerne
ikke overholder dagtilbudslovens § 19 a, § 5, stk. 3 (tilsyn) m.fl?
3) Er der reelt nogen som helst konsekvenser for en kommune, som ikke overholder
minimumsnormeringerne pr. 2024 - udover en løftet pegefinger og et påbud om at rette
ind? Dvs. er lov om minimumsnormeringer egentlig blot en pseudo-lov, en slags symbolsk
hensigtserklæring, eller er der indbygget lovmæssige incitamenter til at den overholdes
reelt i praksis (i børnehøjde)?
Med venlig hilsen,
Casper Larsen
Møllebakken 28
4200 Slagelse