Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 185
Offentligt
CFU Danmark Samarbejdet
28. september 2023
Til Børne- og Undervisningsudvalget
Uddybelse af konsekvenser af forslag til besparelse i Finanslov 2024 på CFU-
bevillingen på samlet 41.8 mio. kr.
NOTAT: Søren Grosen – Chef VIA CFU og formand for professionshøjskolernes CFU Danmark Samarbejde
CFU ønsker foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget for at uddybe konsekvenserne for alle landets
skoler og ungdomsuddannelser af forslaget til besparelse på 41.8 mio. kr. på næste års finanslov.
Centre for Undervisningsmidler er en opgave for professionshøjskolerne under UFM, og opgaven er
finansieret gennem en statslig bevilling, der årligt udløses på finansloven. Der er nu et forslag til en
besparelse på Finanslov 2024 svarende til 41.8 mio. kr., som er ca. 20% af CFUs samlede bevilling.
Centre for Undervisningsmidlers (CFU) kerneopgave står i en lovbekendtgørelse, og er centreret omkring at
have en samling af alle slags læremidler til udlån til alle skoler og ungdomsuddannelser koblet med
pædagogisk rådgivning og pædagogisk-didaktiske praksisnære kurser til lærerne.
CFU har gratis udlån til alle skoler og ungdomsuddannelser i hele Danmark, og fysiske læremidler (bøger,
materialesæt, robotter, idrætsudstyr mv.) køres til skolen ved ugentlig levering og afhentes igen efter brug.
Digitale læremidler som e-bøger, lydbøger, spillefilm og tv-udsendelser streames gennem den
landsdækkende udlånsportal, mitCFU.dk, som alle lærere og elever har adgang til gennem uni-login.
CFU samarbejder i professionshøjskolerne tæt med både læreruddannelsen, efter- og videreuddannelsen og
den pædagogiske forskning. Det kobles med direkte og praksisnær viden om skolen og alle skolefag hos
CFUs pædagogiske konsulenter, der laver rådgivning og vejledning omkring læremidler og deres anvendelse
direkte i undervisningen.
Læsning og mindre skærm
Hvis regeringen vil have
mindre skærm i folkeskolen,
giver en beskæring af CFU den stik modsatte effekt –
CFU leverer, som de eneste i Danmark, den centrale infrastruktur for, at eleverne og undervisere har gratis
alternativer i forhold til udbud og lån af papirbøger og klassesæt, der giver meningsfuld, varieret, praktisk
og aktiv undervisning og læring.
I sidste skoleår 22/23 udlånte CFU over
2 millioner
analoge papirbøger ud til skolesektoren (2.098.964
eksemplarer).
Hvis regeringen vil have
flere fysiske bøger i folkeskolen og mere og bedre læseundervisning i de yngste
klasser,
så er en beskæring af CFU en helt forkert beslutning. At skære 41.8 millioner på CFU’erne giver -
modsat regeringens ambitioner - med sikkerhed færre bøger i undervisningen, færre alternativer til
digitalisering og mindre praksisfaglighed - det kan kun være dårligt for fremtidens skoles elever og lærere.
Udlånsplatformen MitCFU.dk er den centrale infrastruktur for mange skoler og særligt skønlitterære bøger
er i vækst. Det bliver med en 20%-beskæring umuligt at bevare den høje litterære kvalitet og de aktuelle
bogudgivelser i CFU’s samlinger, og derved taber skolens elever og lærer en værdifuld ressource til at styrke
børns læselyst i skolen.
1