Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 182
Offentligt
2755484_0001.png
Juni 2022
Modeller for mulig harmonisering af
taxametersystemet til de gymnasiale uddannelser
Taxameter- og tilskudssystemet til de gymnasiale fuldtidsuddannelser er et
resultat af politiske beslutninger truffet over tid i forskellige sammenhænge,
hvilket har resulteret i et sammensat og komplekst system med en række
forskelle på tværs af de gymnasiale uddannelser. Når der er et politisk ønske
om en harmonisering af systemet, er det derfor nødvendigt at anskue takster
og tilskud i et samlet perspektiv for at undgå en yderligere kompleksitet og
uhensigtsmæssige lappeløsninger.
Dette notat indeholder en række modeller for, hvordan taxameter- og
tilskudssystemet kan harmoniseres. De respektive forslag er ikke gensidigt
udelukkende, men hvis man kombinerer flere af forslagene, er det vigtigt at
være opmærksom på overlappende effekter og indbyggede incitamenter. Det
kan eksempelvis være relevant at overveje, om et forhøjet grundtilskud har
samme formål og effekt som det eksisterende udkantstilskud, herunder at sikre
stabilitet og budgetsikkerhed på institutioner i mindre befolkede områder, og
om det derfor bør medføre, at man ikke forhøjer både grundtilskuddet og
udbreder eller forhøjer udkantstilskuddet.
For en uddybning af, hvordan det nuværende taxameter- og tilskudssystem er
sammensat, se
Danske Gymnasiers faktanotat om taxametersystemet.
Fagtypemodel
Der er et politisk ønske om at harmonisere undervisningstaksterne til de
gymnasiale uddannelser. I dag gives fire forskellige takster, jf. tabel 1. Hf
modtager mest, efterfulgt af htx, stx og hhx.
Tabel 1: Undervisningstakst til de gymnasiale uddannelser
Undervisningstakst pr. årselev
Hf
65.760 kr.
Htx
61.110 kr.
Stx
55.110 kr.
Hhx
53.340 kr.
Udover undervisningstaksten gives der på stx 10.760 kr. i form af et A-
fagstillæg, som udbetales pr. elev, der består bestemte A-niveaufag. Hvis det
beløb, der gives i A-fagstillæg, indgik i det samlede undervisningstaxameter,
ville det svare til ca. 1.500 kr. ekstra pr. årselev på stx.
1
En harmonisering af undervisningstaksten og A-fagstillægget på tværs af de
gymnasiale uddannelser kan ske ved hjælp af en fagtypemodel. En
fagtypemodel tager udgangspunkt i den faktiske fagsammensætning på de
respektive uddannelsestyper og fastlægger dermed en undervisningstakst, der
afspejler udgifterne til den enkelte uddannelse.
En fagtypemodel indebærer en indplacering af samtlige fag på de gymnasiale
uddannelser i forskellige kategorier. Et bud på denne kategorisering er en
1
For nærmere udredning se
Danske Gymnasiers faktanotat om taxametersystemet
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Deputation Danske Gymnasier d. 28. sept. 2023 Modeller for mulig harmonisering af taxamatersystemet
2755484_0002.png
tredeling, hvor fag inden for 1. kategori ikke kræver særlige lokaler eller udstyr,
mens fag inden for 2. kategori har et vist behov for særlige lokaler og/eller
udstyr, og fag inden for 3. kategori har helt særlige lokale- og udstyrsmæssige
behov.
Konkret kan de tre kategorier være:
1. Humaniora/samfundsfag
2. Naturvidenskab/kunst/sundhed
3. Produktion
Kategorierne vil blive vægtet forskelligt og anvendt til at fastsætte en samlet
undervisningstakst, der afspejler fagsammensætningen på den enkelte
uddannelse. Vægtningen og dermed fastsættelsen af taksten forudsætter en
nærmere analyse af udgifterne til fagene inden for de tre kategorier.
Det skal i forhold til en fagtypemodel bemærkes, at hf i dag ligger på et højere
takstniveau end de øvrige gymnasiale uddannelser af grunde, der ikke relaterer
sig til fagudbuddet, men til elevsammensætningen. Der er derfor brug for at
tage et særligt hensyn til omkostningsdækning på hf, hvis der arbejdes videre
med en fagtypemodel. Det kan eksempelvis ske med udgangspunkt i en række
sociale parametre såsom antal af tidligere påbegyndte ungdomsuddannelser,
forældres uddannelsesniveau og indkomst mv.
2
Trappemodel
Nogle af de politiske partier har et ønske om at omlægge undervisningstaksten
pr. årselev til et klasse- eller holdtaxameter. En form for klassetaxameter kan
gøre institutionerne mindre sårbare i forhold til den negative demografiske
udvikling og i forhold til elevfrafald, og det kan reducere incitamentet til
konkurrence om marginaleleven.
Danske Gymnasier vil foreslå, at en omlægning, hvor undervisningstaksten gives
for en gruppe af elever frem for pr. årselev, i givet fald udformes som en
trappemodel. En trappemodel giver, ligesom et klassetaxameter, et mindre
elevafhængigt taxameter. Den tager afsæt i antal elever i en klasse og indebærer,
at der gives et vist tilskud for et givent elevinterval. Intervallerne (trinenes
bredde) kan varieres, fx ved at de nederste trin er bredere end de øverste trin.
Det kan fx udløse samme tilskud, uanset om der er 22, 23 eller 24 elever i en
klasse. Tilsvarende kan der fastsættes et antal trin for, når der er mere end 24
elever i en klasse, fx samme tilskud for 25 og 26 elever, og samme tilskud for
27 og 28 elever. For hvert trin vil tilskuddet stige, og dermed bevares det
økonomiske incitament til at fylde klasserne op (omend incitamentet vil være
mindre end i dag) og til at fastholde den enkelte elev.
Danske Gymnasier vurderer, at en trappemodel er mere samfundsøkonomisk
hensigtsmæssig end et klassetaxameter, som giver incitament til at oprette
mange og mindre enheder, og som ikke giver incitament til fastholdelse.
Derudover vil en trappemodel sikre et vist tilskudsniveau for institutioner, der
ikke har elevvolumen til at etablere store klasser. Da en trappemodel bidrager
til mere stabilitet og budgetsikkerhed, vil den også bidrage til mangfoldighed i
udbuddet af fag og studieretninger, særligt på små institutioner.
2
DEA (2018): ”Køns betydning for karakterer på hf”, side 6.
Side
2
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Deputation Danske Gymnasier d. 28. sept. 2023 Modeller for mulig harmonisering af taxamatersystemet
Det skal bemærkes, at en trappemodel – ligesom den nuværende
undervisningstakst – ville skulle suppleres med et grundtilskud og eventuelt et
færdiggørelsestaxameter. Det skal desuden bemærkes, at effekterne af en
trappemodel i et vist omfang overlapper med effekterne af en øget andel
grundtilskud.
Øget andel grundtilskud
Nogle af de politiske partier har et ønske om, at grundtilskuddet udgør en større
andel af det samlede tilskud, så små institutioner, særligt dem som rammes
ekstra hårdt af faldende ungdomsårgange, får en mere bæredygtig økonomi.
Grundtilskuddene udgør i dag ca. 7% af den samlede finansiering af de
almengymnasiale uddannelser, mens de aktivitetsafhængige tilskud udgør de
resterende ca. 93%.
Danske Gymnasiers bud på en fornuftig omlægning, der vil hjælpe små
institutioner, er at fordoble det geografiske grundtilskud fra 1 til 2 mio. kr.
Ved at hæve det geografiske grundtilskud til 2 mio. kr. vil en lille institution
med 400 elever generelt set opleve en gevinst. En institution med 400 elever,
der oplever en stigende demografi, vil opleve en mindre gevinst, fordi en del af
taksten bliver mindre aktivitetsafhængig, mens institutioner med faldende
demografi vil opleve en større gevinst sammenlignet med en takst, der er mere
aktivitetsafhængig. Ser man på en institution med 800 elever, vil den miste
penge som følge af omlægningen. En institution med 800 elever, der oplever
en stigende demografi, vil miste flere penge, mens institutioner med en
faldende demografi vil tabe færre penge.
Side
3