Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 18
Offentligt
København, den 17. januar 2023
Forventede fremsættelser af lovforslag mv. frem til vinterferien
Børne- og undervisningsministeren
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24) (Jan II)
Med lovforslaget foreslås den ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 etablerede elevfordelings-
model justeret, således at alle zoner er afstandszoner, og at alle ansøgere til de gymnasiale
ungdomsuddannelser dermed fordeles efter reglerne for fordeling i afstandszoner. Der
er tale om en midlertidig ordning, som kun gælder for fordeling af ansøgere til skoleåret
2023/24. Lovforslaget
er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”
fra december 2022.
Ændring af lov om erhvervsuddannelser (Permanentgørelse af Team Danmark
ordning) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at permanentgøre Team Danmark ordningen, hvorefter eli-
tesportsudøvere kan gennemføre erhvervsuddannelser på særlige fleksible vilkår. Lov-
forslaget vil bl.a. medføre, at henholdsvis elevens eller lærlingens tid i grundforløbet og
hovedforløbet kan udstrækkes med op til 50 pct. og give mulighed for skoleoplæring i
perioder med særlig meget sportsudøvelse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
permanentgørelse af forsøgsordningen om særlige vilkår for elitesportsudøvere på er-
hvervsuddannelserne mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folke-
parti, og Liberal Alliance fra maj 2021. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 30, fol-
ketingsåret 2022-23 (1. samling).
Ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ud-
skydelse af revisionsbestemmelse) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at ændre revisionsbestemmelsen i lovens § 6, således at revi-
sionen af reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket for-
ældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. udskydes til folketings-
året 2023-24, da revisionen skal bygge på evalueringer af loven, som ikke vil være gen-
nemført i så god tid, at det vil være muligt at nå både forhandlinger og lovproces i fol-
ketingsåret 2022-23.