Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 167
Offentligt
2749358_0001.png
Ny trepartsaftale: Langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreud-
dannelse
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, som
med langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelsesområ-
det skal sikre, at arbejdsstyrken er rustet til fremtiden og arbejdsmarkedets
behov.
Både den grønne omstilling, nye teknologier, stigende pensionsalder og pres på
velfærden stiller nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer og omstillingsevne. Det
er derfor afgørende, at der er gode muligheder for at udvikle, omstille og uddanne
sig løbende gennem hele arbejdslivet.
Det mener regeringen og arbejdsmarkedets parter (DA, FH, KL, Danske Regio-
ner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne og Akademikerne), der netop
har indgået en trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og vide-
reuddannelsesområdet. Med aftalen afsættes der 360 mio. kr. årligt til et varigt løft
af efter- og videreuddannelsesindsatsen i Danmark.
Parterne er blandt andet enige om en række tiltag, der skal styrke voksnes basale
færdigheder. Målet er, at flere voksne får grundlæggende læse-, regne- og it-færdig-
heder, der gør dem i stand til at tage yderligere uddannelse og klare sig godt på ar-
bejdsmarkedet.
Omstillingsfonden udvides og videreføres med 100 mio. kr. årligt, så både ufag-
lærte, faglærte og personer med korte og mellemlange videregående uddannelser
til og med professionsbachelorniveau kan få tilskud til at efter- og videreuddanne
sig på videregående niveau.
Med aftalen styrkes også arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Der afsættes bl.a.
119 mio. kr. årligt varigt til takstforhøjelser mv., ligesom der afsættes 30 mio. kr.
årligt fra 2024 til 2026 og 20 mio. kr. varigt fra 2027 og frem til at styrke og ud-
brede digital læring. Det skal sikre, at ufaglærte og faglærte også i fremtiden har
adgang til erhvervsrettet efteruddannelse af høj kvalitet. Ambitionen er, at digitale
undervisningsforløb kan gøre det mere fleksibelt at opkvalificere sig – både i for-
hold til tid og sted og kursisters mulighed for at lære i sit eget tempo.
Med aftalen etableres desuden en ny AMU-udbudsmodel, som skal understøtte, at
virksomheder og kursister ikke går forgæves grundet aflysninger eller for få til-
meldte, når de har brug for et AMU-kursus.
Herudover viderefører aftalen en række initiativer fra den hidtidig gældende VEU-
trepartsaftale. Det gælder blandt andet højere løntabsgodtgørelse i forbindelse
12-09-2023
Center for Kommunikation
og Presse/LGR
Sagsnr.: 23/16079
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 167: Til orientering. Indgåelse af Trepartsaftale på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet (VEU) samt nyhed
med deltagelse i AMU-kurser og almen efteruddannelse, fag i basal engelsk og it,
krav om prøver i AMU og forsøg med gæstelærere i AMU.
”Vi står lige nu i en situation i Danmark, hvor der er stor mangel på arbejdskraft.
Det gælder både i det private, hvor der for eksempel mangler fjernvarmesvejsere,
så vi kan føre den grønne omstilling ud i livet. Og det gælder i det offentlige, hvor
vi nok mest akut mangler kvalificeret arbejdskraft til at sikre vores ældre en tryg
og værdig alderdom. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med denne aftale tager et
fælles ansvar for at sikre, at der er gode muligheder for at udvikle og uddanne sig
løbende gennem hele arbejdslivet. Efteruddannelse og opkvalificering bidrager til
at skabe vækst, velstand og kvalitet i vores velfærd – til gavn for både den enkelte
og samfundet,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
”I dag sikrer vi muligheden for, at endnu flere kan efter- og videreuddanne sig.
Det er helt centralt, at vi får skabt bedre muligheder for at uddanne sig gennem
hele livet og får åbnet flere veje gennem uddannelsessystemet. Derfor er jeg glad
for, at vi nu kan udvide Omstillingsfonden, så flere kan få gavn af de muligheder,
den tilbyder,” siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
”Gode muligheder for efter- og videreuddannelse er helt afgørende for den en-
kelte lønmodtager, arbejdspladserne og for Danmark, hvis vi skal have de rette
kompetencer til morgendagens arbejdsmarked. Samtidig giver det også den en-
kelte mulighed for relevant efteruddannelse, som kan sikre arbejdsglæde, jobsik-
kerhed og tryghed. Vi er glade for denne aftale, som stabiliserer området i årene
frem. Men det er helt afgørende, at den politiske prioritering af VEU-området
ikke stopper her, hvis vi skal sikre rekruttering og fastholdelse til velfærdsområdet
og de rette kompetencer til den grønne omstilling,” siger næstformand i Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund.
”I DA er vi meget glade for den nye trepartsaftale, der sikrer økonomisk stabilitet,
nye tiltag og investeringer. Et effektivt VEU-system, der sikrer, at medarbejderne
har de rette, opdaterede kompetencer, er vigtigt for, at virksomhederne kan sikre
jobs og vækst i Danmark. Samtidig er vi meget positive over, at der med aftalen
bliver igangsat en modernisering af det offentlige system via en national, strategisk
satsning på digital læring i AMU-systemet. Det kan give mere fleksible og målret-
tede tilbud til gavn for både virksomheder og medarbejdere,” siger DA’s admini-
strerende direktør, Jacob Holbraad.
”Med aftalen styrker vi mulighederne for, at både nuværende og kommende kom-
munale medarbejdere kan omstille og videreuddanne sig. Særligt glæder det mig, at
vi både gør efter- og videreuddannelserne mere fleksible og mere teknologiorien-
terede. For uanset om man er SOSU-assistent, pædagog eller kontoruddannet, skal
man kunne gribe de mange muligheder, som de nye teknologiske og digitale værk-
tøjer giver,” siger formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, Thomas
Gyldal Petersen.
2
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 167: Til orientering. Indgåelse af Trepartsaftale på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet (VEU) samt nyhed
”Aftalen sikrer stabile rammer om den fremtidige voksen- og efteruddannelses-
indsats. Derudover et det positivt, at også medarbejdere med videregående uddan-
nelser, fx sygeplejersker, bioanalytikere, laboranter m.fl. som noget nyt får mulig-
hed for et kvalifikationsløft med støtte fra omstillingsfonden,” siger formand for
Danske Regioners Løn- og praksisudvalg Heino Knudsen.
”Der er fundet en god balance i trepartsaftalen, hvor vi både sikrer opkvalificering
af basale færdigheder samtidig med, at faglærte og ufaglærte også fremover kan
søge støtte i Omstillingsfonden til uddannelse i ledelse. Livslang læring er en nød-
vendighed, hvis vi som samfund skal kunne navigere i den grønne og digitale om-
stilling,” siger administrerende direktør i Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris.
“Trepartsaftalen er god, fordi den over en bred kam forbedrer efteruddannelses-
mulighederne for personer med længere uddannelser. I FA er vi særligt glade for
den ambitiøse satsning på digital læring og digitale kompetencer. Og med særskilte
moduler kan vi nu hurtigt tilpasse kompetencerne til den accelerende kunstige in-
telligens,” siger underdirektør i FA, Nadeem Farooq
”Akademikerne glæder sig over, at aftalen giver mange danskere mulighed for at
få styrket deres kompetencer. Alle grupper har brug for nye kompetencer i takt
med de mange nye samfundsudfordringer. Vi glæder os over, at med aftalen fort-
sætter ordningen med særskilte moduler, så nye kompetencekrav hurtigt og let kan
omsættes til nye kurser. Vi glæder os også over, at flere grupper kan få tilskud fra
Omstillingsfonden,” siger formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz.
FAKTA: Overblik over centrale initiativer i trepartsaftalen
Varige takstforhøjelser og kvalitetspulje til arbejdsmarkedsuddan-
nelser (AMU):
Der afsættes 119 mio. kr. årligt til en varig videreførelse af
takstforhøjelser og kvalitetspulje til AMU.
En udvidet omstillingsfond:
Omstillingsfonden udvides og videreføres
med 100 mio. kr. årligt, så både ufaglærte, faglærte og personer med korte
og mellemlange videregående uddannelser til og med professionsbachelor-
niveau kan få tilskud til at efter- og videreuddanne sig på videregående ni-
veau.
National alliance om løft af basale færdigheder:
Der oprettes en natio-
nal alliance om løft af basale færdigheder mellem regeringen, arbejdsmar-
kedets parter og 10-20 store arbejdsgivere i Danmark. Målet er, at få flere
arbejdsgivere med, herunder bl.a. små og mellemstore virksomheder. Ar-
bejdsgivere i alliancen forpligter sig til at arbejde systematisk med basale
færdigheder.
National strategisk satsning på digital læring:
Der afsættes 30 mio. kr.
årligt fra 2024 til 2026 og 20 mio. kr. varigt fra 2027 i at styrke og udbrede
digital læring i AMU. Midlerne skal bl.a. gå til investeringer i digitalt læ-
ringsudstyr, fælles digital læremidler og kompetenceudvikling.
Højere godtgørelse i forbindelse med AMU, forberedende voksen-
undervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU):
3
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 167: Til orientering. Indgåelse af Trepartsaftale på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet (VEU) samt nyhed
De forhøjede satser for VEU-godtgørelse til AMU og Statens Voksenud-
dannelsesstøtte til OBU og FVU på 100 pct. af den maksimale dagpenge-
sats videreføres varigt fra 2024 og frem.
Pulje til udbredelse af virksomhedsrettede servicekoncepter og op-
søgende arbejde:
Der afsættes 13 mio. kr. årligt i 2024-2026 og 7 mio. kr.
varigt til investeringer i opsøgende indsatser og vejledning af virksomhe-
derne.
Udvidelse og videreførelse af FVU-engelsk og FVU-digital:
Fagene
FVU-digital og FVU-engelsk videreføres varigt fra 2024 og frem og mål-
grupperne for fagene udvides.
Varige bevillinger til voksenvejledning og VEU-koordinatorer:
Der
afsættes 12 mio. kr. årligt til VEU-koordinatorerne og 10 mio. kr. årligt va-
rigt til voksenvejledningen, så voksne og virksomheder fortsat kan få vej-
ledning om muligheder for efteruddannelse og opkvalificering.
Sporskifteordning:
Der afsættes 5 mio. kr. i 2024 og 7 mio. kr. varigt til
en ny sporskifteordning, så det fortsat er muligt for medarbejdere, der en-
ten er i risiko for at blive eller er nedslidte, at gennemføre et sporskiftefor-
løb med henblik på at fastholdelse på arbejdsmarkedet
Videreførelse af prøvekrav i AMU:
Det nuværende prøvekrav i AMU
videreføres varigt fra 2024 og frem. Der gennemføres en evaluering i 2026
med henblik på eventuelle justeringer og tilpasninger efter dialog med ar-
bejdsmarkedets parter og udbyderne.
Ny udbudsmodel for AMU:
Der etableres en ny udbudsmodel for AMU
med udbudsrunder hvert 5. år og skærpede krav til udbyderne med hen-
blik på at skabe et mere robust AMU-system.
Læs hele aftalen her (LINK).
PRESSEKONTAKT:
Børne- og Undervisningsministeriet:
22 40 09 30
Forsknings- og Uddannelsesministeriet:
72 31 81 81
FH
(Dansk Metal, 3F, HK, FOA, DLF, DSR, BUPL og Finansforbun-
det): 26 11 97 10
DA
(DI, Dansk Erhverv og TEKNIQ): 33 38 93 93
KL:
33 70 33 33
Danske Regioner:
51 51 18 18
Finanssektorens Arbejdsgiverforening:
20 44 75 99
Lederne:
23 99 49 62
Akademikerne:
22 49 58 56
4