Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 161
Offentligt
2746911_0001.png
Ethel Hansen
Direktør i LearnLab
www.learnlab.dk
Åbent brev
til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye om Reformkommissionens
anbefaling af indførelse af tvungen sprogtest af alle 3-årige
med ”Sprogvurdering 3-6”.
Kære Matthias Tesfaye
Tvungen sprogtest
–
her og nu - af alle 3-årige
med ”Sprogvurdering 3-6”
og økonomiske
sanktioner, hvis forældrene modsætter sig test. Og på sigt, indførelse af Mini PPV. Det er
Reformkommissionens svar på spørgsmålet:
”Er der behov for en mere systematisk og målrettet
indsats, først i vuggestuen og børnehaven, siden i folkeskolen, for at skabe øget læring og trivsel for
elevgruppen?”
Det er tid til at udfordre tilliden til Sprogvurdering 3-6 og tænke nyt
Siden 2007 har der hersket overordentlig stor tillid til den nationale sprogvurdering blandt
politikere, forvaltningsledere, faglige ledere, pædagoger og forældre. En tillid som
Reformkommissionen deler med sin anbefaling.
Så lidt skal der til for at et barn består Sprogvurdering 3-6
Et barn, som testes, når det er 2 år og 10 måneder, består Sprogvurdering 3-6, hvis det kan
sige
2 ord
(Ordforrådstesten)
og forstå 7 ord
(Sprogforståelsestesten) ud af i alt 60 spørgsmål.
Kommissionens anbefaling begrundes med undersøgelsen fra november 2022:
”Tidligt
ordforråd kan forudsige afgangskarakter i 9. klasse”,
der viser, at børn der som 2-årige har et
stort ordforråd (op mod 600 ord) opnår bedre afgangskarakter i 9. klasse i engelsk, dansk,
matematik og naturvidenskab. Professor Dorthe Bleses, Tryg Fondens Børneforskningscenter,
afviser imidlertid Kommissionens slutning og oplyser, at undersøgelsen om Tidligt Ordforråd
ikke
siger noget om Sprogvurdering 3-6. Men, at den undersøger sammenhængen mellem det
tidlige ordforråd, vurderet med CDI, (forældres vurdering af deres barns sproglige udvikling ud
fra 700 spørgsmål) og senere eksamenskarakterer i 9. klasse.
Det åbenlyse misforhold, der er mellem anbefaling og begrundelse, kræver en redegørelse.
Kan ministeren fremvise dokumentation for, at børn, der som 2-årige kan sige 2 ord i
sprogtesten, sandsynligvis vil få gode afgangskarakterer i 9. klasse?
Det er tid til at bevæge sig væk fra de begrænsninger, der følger med valg af test som redskab.
Det er tid til: systematiske pædagogiske observationer, ikke kun af børns sproglige udvikling,
men også sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling, og indsatser, der iværksættes straks
fra barnets første dag i dagtilbud og følges tæt indtil barnets overgang til skole.
Side 1
6. september 2023
LearnLab ApS
- Evalueringsredskaber til dagtilbudsområdet
Hobrovej 91 | 9240 Nibe | Tlf. 9635 2807 | [email protected] | Cvr. 30086023 |
www.learnlab.dk
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Henvendelse af 6/9-23 fra LeranLab ApS om Reformkommissionens forslag til dagtilbud
2746911_0002.png
Børnesundhedsforsker og professor emeritus Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed
siger:
"Hvis vi vil gøre det allerbedste for et barns mentale sundhed, så skal vi sørge for, at der, fra
barnet er 8-10 måneder gammelt, er et
professionelt øje
på, om barnets udvikling er rigtig. Det
professionelle øje må vi fastholde op igennem barndommen i dagtilbud og i de tidlige skoleår."
Børneobservationsredskabet Kompetencehjulet– det professionelle øje -
for
pædagoger i
dagtilbud
10 uger. Det er den tid det tager en pædagog at finde 0-6-årige børn, der ikke udvikler sig som
typisk forventet: sprogligt, socialt, følelsesmæssigt og kognitivt, og iværksætte pædagogiske
indsatser tilpasset børnenes udviklingsalder.
Ingen tid går til spilde i ventetiden på PPR eller logopæder. Forældrene når ikke at synke "i knæ"
i den lange, opslidende ventetid. De bliver inddraget og oplever, at deres bekymringer bliver
taget alvorlige og at de får en aktiv rolle i deres barns udvikling sammen med pædagogen i
barnets dagtilbud.
Kompetencehjulet er udviklet til pædagogisk personale i dagtilbud og er sandsynligvis et godt
bud på store dele af indholdet i Reformkommissionens idé om en Mini PPV. Dog med den
forskel, at Kompetencehjulet er et pædagogisk redskab, der
sætter ”Lup på læringsmiljøet” ved
personalets daglige observationer og halvårlige digitale registreringer, der synliggør børnenes
udbytte af læringsmiljøet og indeholder forslag til indsatser.
Et fælles fagligt løft til
hele
det pædagogisk personale
Efter 2 ugers observation af børnenes sproglige udvikling i praksis er fx institutionens faglige
fyrtårne eller erfarne pædagoger i stand til at vurdere et barns sproglige udvikling digitalt. Det
tager 10
–
15 minutter at registrere observationerne.
Når alle pædagogiske personaler inddrages i observationsfasen, opnår alle et fælles fagligt løft.
Et løft, der gør hele personalet bedre til at få øje for, hvad der er på spil for de udfordrede børn
og dermed bedre mulighed for at hjælpe disse børn til en plads i fællesskabet.
For pædagogmedhjælpere er Kompetencehjulets: udviklingsbeskrivelse, tegn-på-læring,
forskning og teori, videoklip, didaktiske bibliotek m.m. et første trin på vejen ud af rollen som
medskyldige i ”dårlig kvalitet i dagtilbud”,
som denne personalegruppe senest tildeles i
rapporten om ”Kvalitet i dagtilbud 0-2-årige”
2023.
Sprogvurdering 3-6 bliver overflødig
når Kompetencehjulet bruges i dagtilbud. Børn med
sproglige udfordringer træder tydeligt frem, længe inden de fylder tre år. Med
Kompetencehjulet følges barnets sproglige udvikling nuanceret fra første dag i
vuggestue/dagpleje, til barnet begynder i skole. børn, der viser tegn på sproglige udfordringer
bør også vurderes i forhold til: social, følelsesmæssig og kognitiv udvikling. Vurderingen udgør et
solidt fagligt forarbejde til samarbejde med PPR eller logopæd.
Jeg anmoder om foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget/Børne- og
Undervisningsministeren
Før udvalget behandler Reformkommissionens anbefaling til dagtilbud, anmoder jeg om
foretræde for udvalget/ministeren for en introduktion til og dokumentation af effekten af
Side 2
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Henvendelse af 6/9-23 fra LeranLab ApS om Reformkommissionens forslag til dagtilbud
2746911_0003.png
kommuners brug af børneobservationsredskabet Kompetencehjulet siden 2010. Og desuden
for et udspil til etablering af et samarbejde.
Venlig hilsen
Ethel Hansen
Direktør LearnLab
Mail: [email protected]
www.learnlab.dk
Side 3
Bilag
Indsigelser mod Reformkommissionens anbefalinger
Det har ikke skortet på indsigelser mod Kommissionens anbefaling om tvungen sprogtest med
Sprogvurdering 3-6 både fra grupper og enkeltpersoner.
24 forskere i opråb
Allerede før Reformkommissionens anbefaling, gjorde ”24 forskere i opråb”
1
i april 2022
indsigelse mod Indenrigs- og Boligministeriets omstridte undersøgelse fra 2022, hvor det
pædagogiske personale i dagtilbud måtte se sig udråbt som skyldige i hvert femte barns dårlige
sproglige udvikling, når børnene sprogvurderedes i efteråret i børnehaveklassen. Om
Sprogvurdering 3-6 fremhæver forskerne blandt meget andet, at international forskning
anbefaler, at man undersøger, ”i hvor høj grad barnet har vanskeligheder i sit funktionelle sprog
i hverdagen, bl.a. ved at inddrage viden om forældres, pædagogers og læreres oplevelser af
barnets sprog, både
børnenes forståelse og produktion af sprog i hverdagen”.
Rockwool Fonden
Også Rockwool Fonden forholder sig kritisk til Sprogvurdering 3-6’s
evne til at identificere børn
med sproglige udfordringer i Rockwool Fondens projektet:
”Tips
by Text”
2
, hvor
sprogvurderingen indgår i effektevaluering af projektet. Men her er det beregningen af
børnenes score i forbindelse med manglende svar, der sættes spørgsmålstegn ved. Rockwool
Fonden har valgt at se bort fra den ekstrapolering, der er lagt ind i beregning af barnets score i
Sprogvurdering 3-6. Ekstrapoleringen favoriserer børn, som ikke svarer på de svære spørgsmål
og kan dermed medvirke til, at børn med sproglige udfordringer ikke opspores.
Klummen: ”Sprogvurdering 3-6
lukkes ned”
I
Klummen: ”Sprogvurdering 3-6 lukkes ned”
3
gjorde LearnLab i april 2022 daværende børne- og
undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil opmærksom på problemer med at fortsætte
brugen af Sprogvurdering 3-6, samtidig med Tryg
Fondens fireårige forskningsprojekt ”Vi lærer
1
2
3
https://pov.international/rapport-sprogscreening-bygger-pa-misforstaelser/
https://learnlab.dk/media/rg1bdwp0/rfi-teknisk-note_tipsbytext_december-2020.pdf
https://learnlab.dk/klumme/blog/sprogvurdering-3-6-lukkes-ned-i-fire-ar/
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Henvendelse af 6/9-23 fra LeranLab ApS om Reformkommissionens forslag til dagtilbud
2746911_0004.png
sammen”
gennemføres. I projektet er fokus, at børn lærer
ord, der er særlig vigtige
for børns
sproglige udvikling. Blandt ordene, der indgår i projektet, er 15% ord, som de 2 år og 10
måneder gamle børn testes i, i Sprogvurdering 3-6.
LearnLab advarer derfor om risiko for ”Teach
to the test” effekt ved fortsat brug af Sprogvurdering 3-6,
hvor flere børn derfor
vil ”bestå”.
LearnLab stiller også spørgsmålstegn ved prioritering af tid til projektet: 20 uger om året i fire år
binder deltagerne sig til.
Tre forskere og en professor
I Nydanske Sprogstudier NyS 63
4
juni 2023 gør tre forskere lektorerne: Laila
Kjærbæk SDU,
Hanne
B. Søndergaard Knudsen AAU,
Lars
Holm AU og professor
Kristine
M. Jensen de López
AAU status over de seneste 15 års nationale sprogscreeninger i Danmark og diskuterer mulige
årsager til den manglende effekt af sprogvurdering.
Gruppens anbefaling nr. ét er: ”Afskaf det
nationale sprogscreeningsprogram”.
Forskerne foreslår i stedet en forskningsbaseret og praksisinformeret model for opsporing af og
indsats i forhold til sprogligt udsatte børn i Danmark. En guide,
der skal fungere som vejledning
til pædagoger og andre fagprofessionelle i forbindelse med opsporing af sprogligt udsatte børn
og efterfølgende indsatsveje, hvori
28 risikofaktorer og advarselstegn for børns sproglige
udvikling fra 1-6 år indgår. Desuden
etablering af en dagtilbudspraksis der i højere grad
udnytter pædagogernes viden og kompetencer, bl.a. ved at lade pædagoger, der er sammen
med barnet til daglig, i samarbejde med forældrene, være opmærksomme på børnenes trivsel
og udvikling, herunder sprogudvikling.
Side 4
Anbefalinger
De fire forskere foreslår en guide til tidlig opsporing og indsats for sprogligt udsatte børn.
Reformkommissionen foreslår udvikling af en
”Mini PPV”, der skal gennemføres af pædagoger
og lærere med en overbygningsuddannelse.
Begge forslag rummes, samlet ét sted, i børneobservationsredskabet Kompetencehjulet, som
LearnLab anbefaler.
Om Kompetencehjulet:
Professionshøjskolen UCN
har samlet og systematiseret anerkendt forskning og teori om børns læring
og udvikling i Kompetencehjulets Udviklingsbeskrivelse. Udviklingsbeskrivelsen er herefter omsat i
Kompetencehjulets Spørgsmålsguide til ca. 700 observerbare tegn-på- læring, fordelt på 8
aldersintervaller fra 0-6 år i alle læreplanens seks temaer.
Spørgsmålsguide bygger bro til pædagogers faglige viden og gør den observerbar og
vurderbar
4
https://learnlab.dk/media/yfsnprib/finder-vi-de-sprogligt-udsatte-b%C3%B8rn-nys63_web.pdf
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Henvendelse af 6/9-23 fra LeranLab ApS om Reformkommissionens forslag til dagtilbud
2746911_0005.png
En gruppe dagtilbudschefer og PPR-chefer beskriver, at de oplever, at det pædagogiske
personale går i ”venteposition”
og udviser faglig usikkerhed, der bl.a.
”kommer til udtryk ved, at
personalet afventer specialister og ikke selv ser de muligheder, de har for at understøtte børn i
udsatte positioner eller ved, at det pædagogiske personale tillægger viden fra specialister en stor
værdi, samtidig med at de ikke i tilstrækkelig grad anerkender deres egen pædagogfaglige viden som
relevant i forhold til børn i udsatte positioner.”
Kompetencehjulets Spørgsmålsguide bygger bro
til ”pædagogfaglig viden” og gør den
observerbar og vurderbar.
Kompetencehjulet kan bidrage med det tredje ”ben” i kvalitet i dagtilbud:
effektkvalitet/resultatkvalitet - data om børnenes udbytte af pædagogiske indsatser,
normeringer, fysiske læringsmiljø m.m. - ifølge pædagogisk personales vurderinger.
I rapporten om ”Kvalitet i dagtilbud 0-2-årige”,
der har vakt stor bekymring, fokuseres
udelukkende på strukturel kvalitet og proceskvalitet.
”Resultatkvalitet” er det tredje ”ben” i de tre kvalitetsdimensioner,
og det nævnes kort i
rapporten, at resultatkvalitet ikke afdækkes i undersøgelsen. Professor Charlotte Ringsmose
udtaler sig om resultatkvalitet
i rapporten fra 2019: ”Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i
dagtilbud” med henvisning til
bl.a. institutioner, der bruger Kompetencehjulet:
”Når man arbejder
datadrevet
–
det vil sige, at man ned til det enkelte barn, i den enkelte gruppe kan identificere, hvor
problemerne er henne
– så kan man gå med tættekam og følge op”.
10 uger
10 uger. Det er den tid det tager at finde de børn, der viser tegn på udsathed og justere
læringsmiljøet til børnenes individuelle behov. Dén tidlige indsats, der kan mindske antallet af
børn, der som 15-24-årige står uden uddannelse og arbejde.
Og som sidegevinst
10 uger, der gør, at dagtilbud kan dokumentere, at de lever op til Verdensmål 4. Delmål 4.2:
”Inden
2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til dagtilbud af høj kvalitet, så de er klar til
grundskolen.”
Side 5
Venlig hilsen
Ethel Hansen
Direktør LearnLab
Mail: [email protected]
www.learnlab.dk