Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 156
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
30. august 2023
Sagsnr.: 23/11922
Orientering om kongelig resolution om overførsel af ressortansvar
for løn- og regnskabsadministration for to FGU-institutioner fra fi-
nansministeren til børne- og undervisningsministeren.
Jeg vil gerne orientere udvalget om, at der den 29. august 2023 er udstedt
en kongelig resolution om overførsel af ressortansvar for løn- og regn-
skabsadministration for to FGU-institutioner fra finansministeren til
børne- og undervisningsministeren.
I den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job fra 2017 fik un-
dervisningsministeren mandat til at forpligte FGU-institutionerne til at
anvende fællesstatslige løsninger. Det blev efterfølgende besluttet at gøre
det frivilligt for FGU-institutionerne at anvende Statens Administration
til løn- og regnskabsadministration.
Ressortansvaret for løn- og regnskabsopgaven på ni FGU-institutioner,
der havde valgt at anvende Statens Administration til løsning af løn- og
regnskabsopgaven, blev ved kongelig resolution af 20. juli 2019 overført
fra børne- og undervisningsministeren til finansministeren.
To af FGU-institutionerne (FGU Vendsyssel og FGU Lolland-Falster)
har efterfølgende hjemtaget opgaven vedrørende løn- og regnskabsadmi-
nistration fra Statens Administration henholdsvis pr. 31. december 2021
og 31. marts 2023.
Den nye kongelige resolution fører således ressortansvaret tilbage til
børne- og undervisningsministeren for disse to institutioner. Ved en be-
klagelig fejl er dette ikke sket samtidig med, at de to institutioner hjemtog
opgaven.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye