BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 151
Offentligt

UDKAST af 17.

Børne- og Undervisningsministeriet, j.nr. 23/11378

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)

BUU Alm.del - Bilag 151

Offentligt

august 2023

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og for-

skellige andre love

(Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammen-

hængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfo-

lio)

Børne- og Undervisningsministeriet

§1

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr.

1393 af 5. oktober 2022, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Vejledningen skal bl.a. bygge på den viden og de færdigheder, som ele-

verne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job,

jf. § 7, stk. 2, i lov om folkeskolen.«

§ 2 c, stk. 1, nr. 2,

ændres »bliver uddannelsesparat« til: »kan påbegynde

og gennemføre en ungdomsuddannelse«.

§ 2 c, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

§ 2 c, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »vurderes parat til andre uddannelsesaktivi-

teter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, jf. §§ 2 g og

2 h« til: »modtager en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6,

stk. 1«.

§ 2 c, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

§ 2 c, stk. 7,

udgår »og kan herunder fastsætte regler om, at planen skal

omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdoms-

uddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages

på.«.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgsportfolio

UDKAST

§ 2 d, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »indsats som nævnt i § 2 g, stk. 3« til:

»målrettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1«.

Overskriften

til kapitel 1 c affattes således:

»Kapitel 1 c

Indberetning af standpunktskarakterer«.

§§ 2 g-2 i

affattes således:

»§ 2 g.

For elever i 8.-10. klasse indberetter skolens leder elektronisk stand-

punktskarakterer til Styrelsen for It og Læring. Indberetningen sker til brug

for:

1) Den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j.

2) Optagelse af ansøgere til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-

ser.

Stk. 2.

Indberetning efter stk. 1 sker i overensstemmelse med regler fastsat i

medfør af § 2 i.

§ 2 h.

§ 2 g finder tillige anvendelse for elever i den kommunale ungdoms-

skoles heltidsundervisning og for skoler, der er omfattet af § 4, stk. 1-3.

Stk. 2.

§ 2 g finder ikke anvendelse for skoler, der ikke bruger karaktergiv-

ning.

§ 2 i.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pro-

cedurer, tidsfrister og lign., herunder frist for indberetning af standpunkts-

karakterer efter § 2 g.«

10.

§ 2 j, stk. 5, nr. 2,

udgår »uddannelsesparathedsvurderinger og«, og

»plan for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8. og 9. klasse om valg af ung-

domsuddannelse« ændres til: »sammenhængende plan for uddannelses- og

vejledningsindsatsen«.

11.

§ 2 k, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »for unge med særlige behov« til: »efter

stu-loven«.

12.

overskriften

til kapitel 2 udgår »og Ungdommens Uddannelsesvejled-

ning«.

13.

§ 5, stk. 1-4,

affattes således:

UDKAST

»§ 5.

Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejledningen i 7.-10.

klasse en sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen relate-

ret til elevernes valg af og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæfti-

gelse. Det skal fremgå af planen, hvordan skole- og vejledningsindsatsen

sker i et samarbejde med eleven, forældremyndighedens indehaver og ung-

domsuddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2.

Det skal fremgå af planen for så vidt angår 7.-9. klasse, hvordan

skole- og vejledningsindsatsen bygger på den viden og de færdigheder, som

eleverne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og

job, jf. § 7, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Stk. 3.

Følgende skal fremgå af planen for så vidt angår 8. og 9. klasse:

1) Hvilke kollektive vejledningsaktiviteter kommunalbestyrelsen tilbyder,

og hvornår disse vejledningsaktiviteter gennemføres.

2) Hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og in-

tegreres i undervisningens fag og emner.

3) Hvornår møderne efter § 12 d afholdes, hvilke skoler og institutioner der

deltager, og hvilket indhold møderne har.

4) Hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med be-

hov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats.

5) Hvordan den kommunale ungeindsats inddrages i dialogen mellem elev,

forældremyndighedens indehaver og skole om den enkelte elevs behov for

en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats.

6) På hvilken måde aftaler mellem elev, forældremyndighedens indehaver

og skole om en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats bliver skrift-

liggjort.

Stk. 4.

Følgende skal fremgå af planen for så vidt angår 10. klasse:

1) Hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og in-

tegreres i undervisningens fag og emner.

2) Hvordan uddannelsesplanen skal anvendes i den løbende vejledning af

eleven om fremtidige uddannelsesvalg.

3) Hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med be-

hov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats.

4) Hvordan den kommunale ungeindsats inddrages i dialogen mellem elev,

forældremyndighedens indehaver og skole om den enkelte elevs behov for

en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats.

5) På hvilken måde aftaler mellem elev, forældremyndighedens indehaver

og skole om en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats bliver skrift-

liggjort.«

14.

§ 5, stk. 5,

ændres »stk. 1« til: »stk. 1-4«.

UDKAST

15.

§ 6

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 6.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at der for elever i 8.-10. klasse, der

har behov herfor, tilrettelægges en særlig målrettet skole- og vejlednings-

indsats med henblik på, at eleverne kan påbegynde og gennemføre en ung-

domsuddannelse. For så vidt angår skoler, der er nævnt i § 4, stk. 1-3, hvor

kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, iværksætter kommunalbesty-

relsen og skolens leder i samarbejde den særlig målrettede skole- og vejled-

ningsindsats.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at der i overgangen til en ungdoms-

uddannelse tilrettelægges en særlig indsats for unge, som afslutter undervis-

ningen i folkeskolens 9. eller 10. klasse, og som har en øget risiko for i

umiddelbar forlængelse heraf ikke at påbegynde eller gennemføre en ung-

domsuddannelse.«

16.

Efter § 6 indsættes:

»§ 7.

Vejledning skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

og med inddragelse af organisationer og virksomheder på arbejdsmarke-

det.«

17.

§ 10, stk. 2,

ændres »planen for tilrettelæggelse af vejledningen« til:

»den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen«, og »§ 5,

stk. 1« ændres til: »§ 5, stk. 1-4«.

18.

§ 10 c, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »som er vurderet parate til andre uddannel-

sesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser,

eller«.

19.

§ 12 a

udgår », jf. § 9,«.

20.

§ 14 a, 1. pkt.,

ændres »§ 5« til: »§§ 5-7«.

21.

§ 15 d, stk. 2, nr. 3,

ophæves.

§2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023, fo-

retages følgende ændring:

UDKAST

§ 7 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »en målrettet indsats for elever, der er vur-

deret parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannel-

ser og erhvervsuddannelser« til: »den særlig målrettede skole- og vejled-

ningsindsats«, og efter »jf.« indsættes: »§ 6, stk. 1, i«.

§3

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 8. august

2023, foretages følgende ændring:

§ 5, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de sidste standpunkts-

karakterer i dansk og matematik i henholdsvis 9. eller 10. klasse.«

§4

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 16.

august 2023, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2) Ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 5,0 af de sidste stand-

punktskarakterer i 9. klasse.«

§ 7, stk. 1, nr. 6,

ændres »fra uddannelsesparathedsvurderingen« til: »i

nr. 2«.

§ 8, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2) Ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 4,0 af de sidste stand-

punktskarakterer i 9. klasse.«

§ 8, stk. 1, nr. 6,

ændres »fra uddannelsesparathedsvurderingen« til: »i

nr. 2«.

§ 9, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2) Ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 5,0 af de sidste stand-

punktskarakterer i 10. klasse.«

§ 9, stk. 1, nr. 7,

ændres »fra uddannelsesparathedsvurderingen« til: »i

nr. 2«.

§ 10, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

UDKAST

»2) Ansøgeren har et karaktergennemsnit på mindst 4,0 af de sidste stand-

punktskarakterer i 10. klasse.«

§5

I lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 9, stk. 5, 1. pkt.,

ophæves.

§ 9, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver 1. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at § 1, stk. 2, 2. pkt., § 2 c, stk. 3, § 2

d, stk. 1, § 5, stk. 1-4, og §§ 10 a-10 d i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år kan fraviges for de folkeskoler i kommunen, som kommunalbe-

styrelsen udpeger.«

§ 9, stk. 6,

udgår »§ 2 i, nr. 1, bortset fra de faglige kriterier, § 2 i, nr.

2,«.

Skatteministeriet

§6

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj

2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022 og § 44 i lov

nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 1, nr. 6,

ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv

samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.« til: »lov om kommunal ind-

sats for unge under 25 år«.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2024.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 2 i, nr. 6, i lov om kommunal indsats

for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, for-

bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør

af § 2 i i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 9.

UDKAST

UDKAST af 17. august 2023

Børne- og Undervisningsministeriet, j.nr. 23/11378

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Arbejdsgruppens overvejelser

2.1.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Arbejdsgruppens overvejelser

2.2.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3. Afskaffelse af krav om studievalgsportfolio

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Arbejdsgruppens overvejelser

2.3.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter aftale af 21. april 2023 mellem regeringen (Social-

demokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Dan-

marksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-

hedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Bor-

gerlige om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen.

Aftalen indebærer, at uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes, sådan at

eleverne ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige samt prak-

sisfaglige forudsætninger. I stedet vil det alene være de gældende karakter-

krav i uddannelsesparathedsvurderingen, der videreføres som en del af op-

tagelseskravene på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Aftalen indebærer endvidere, at uddannelsesparathedsvurderingen i 8.-10.

klasse skal erstattes af en lokalt tilrettelagt vejledningsindsats, som skal give

eleverne forudsætninger for at vælge, påbegynde og gennemføre en ung-

domsuddannelse i forlængelse af 9. og 10. klasse. Vejledningen skal under-

støtte elevernes motivation til at gøre en ekstra indsats og forbedre egne

præstationer under hensyntagen til elevernes trivsel.

Endelig indebærer aftalen, at kravet om studievalgsportfolioen, som ele-

verne i folkeskolens 8.-10. klasse i dag skal udarbejde, afskaffes. Formålet

med afskaffelsen er, at uddannelsesvalgprocessen bliver enklere at forholde

sig til for elever, lærere og forældre.

Forud for de politiske drøftelser havde Arbejdsgruppen vedrørende ændring

af uddannelsesparathedsvurderingen den 22. marts 2023 afgivet rapporten

»Forslag til ændring af uddannelsesparathedsvurderingen«. Arbejdsgruppen

blev nedsat i forbindelse med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige

evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, som blev indgået af den

UDKAST

daværende folkeskoleforligskreds (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre

og Dansk Folkeparti).

Arbejdsgruppen vurderer, at der bruges for mange ressourcer på uddannel-

sesparathedsvurderingen, som ikke kommer eleverne tilstrækkeligt til gode.

Vurderingen af elevernes personlige og sociale kompetencer giver ikke de

unge bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse men

kan til gengæld have en negativ påvirkning af elevernes selvopfattelse og

bidrage til øget mistrivsel.

Arbejdsgruppen kommer i rapporten med følgende anbefalinger:

- Personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger foreslås afskaffet.

- Begrebet »uddannelsesparathed« bør udgå.

- Standpunktskarakterer bør ligge til grund for optagelse på ungdomsuddan-

nelserne.

- Den kommunale sammenhængende plan udvides til at omfatte 7. og 10.

klasse samt udbygges og aktualiseres med henblik på at blive omdrejnings-

punkt for elevernes overgang til ungdomsuddannelserne.

- Meddelelsesbogens funktion i forhold til overgang til ungdomsuddannelse

drøftes i regi af Sammen om Skolen, når uddannelsesparathedsvurderingen

bortfalder.

- Børne- og Undervisningsministeriet faciliterer anvendelse af best practice,

seminarer, informationsmøder og skabeloner.

- At området også i de kommende år følges tæt af evalueringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering

2.1.1. Gældende ret

Vurdering af uddannelsesparathed er reguleret i lov om kommunal indsats

for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022. Vur-

dering af uddannelsesparathed blev indført i 2010 ved lov nr. 641 af 14. juni

2010 med det formål at give skoler og kommuner mulighed for at hjælpe

elever, der ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige forudsætninger

for at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter grund-

skolen.

Siden indførelsen af uddannelsesparathedsvurderingen i 2010 er der foreta-

get en række ændringer. Ved lov nr. 734 af 16. juni 2014 blev det fastsat, at

uddannelsesparathedsvurderingen påbegyndes i 8. klasse, hvor vurderingen

hidtil kun havde omfattet 9. og 10. klasse. Senest er uddannelsesparatheds-

vurderingen ændret ved lov nr. 882 af 21. juni 2022 om ændring af lov om

UDKAST

folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige

andre love (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen

m.v.), hvor betegnelsen »ikkeuddannelsesparat« blev afskaffet, så ingen ele-

ver fremover bliver erklæret ikkeuddannelsesparate. Derved tydeliggøres

det, at de pågældende elever vil være parate til andre uddannelsesaktiviteter

m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Det kan f.eks.

være forberedende grunduddannelse, 10. klasse, ophold på en fri fagskole

eller den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Elever, som ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse – forstået som en-

ten en 3-årig gymnasial uddannelse (stx, htx, hhx), en højere forberedelses-

eksamen (2-årig hf) eller en erhvervsuddannelse – skal have foretaget en

vurdering af, hvorvidt de er parate hertil. Uddannelsesparathedsvurderingen

har både betydning for den skole- og vejledningsindsats, den enkelte unge

har krav på, de vejledningsaktiviteter den unge kan deltage i og for den un-

ges opfyldelse af adgangsforudsætningerne til de nævnte ungdomsuddan-

nelser.

Børne- og undervisningsministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 159 af

30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg

af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørelsen).

Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse til en er-

hvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal have en vurdering af,

om de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødven-

dige for at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddannelses-

parathed). Disse forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat sup-

pleres med en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer,

jf. lovens § 2 g, stk. 1. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter

lov om erhvervsuddannelser eller er optaget på en uddannelsesinstitution,

anses dog for uddannelsesparat, jf. lovens § 2 g, stk. 7, og uddannelsespara-

thedsvurderes således ikke.

Eleven vurderes til de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den 2-årige hf-

uddannelse og til gruppen af erhvervsuddannelser, uanset hvilken af de tre

kategorier af ungdomsuddannelser eleven søger optagelse på.

Vurderingen indledes i 8. klasse og foretages, medmindre særlige forhold

gør sig gældende, i overensstemmelse med ovenstående. Vurderingen om-

fatter på dette klassetrin alle elever, jf. lovens § 2 g, stk. 2, 1. og 2. pkt.

De opstillede krav til nødvendige faglige forudsætninger er følgende:

UDKAST

Elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af alle de afsluttende

standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de sociale, person-

lige og praksisfaglige forudsætninger er tilstrækkelige, anses for uddannel-

sesparate også efter 9. og 10. klasse, med mindre forholdene ændrer sig, jf.

lovens § 2 g, stk. 2, 3. pkt.

I både 8., 9. og 10. klasse er karakterkravet dog 5,0 i gennemsnit af alle

afsluttende standpunktskarakterer for elever, der søger en 3-årig gymnasial

uddannelse, og for elever, der søger den 2-årige hf-uddannelse, 4,0 i gen-

nemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer, jf. lovens § 2 g, stk. 2, 4.

pkt.

En elev i 9. eller 10. klasse opfylder de faglige forudsætninger for at blive

vurderet uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse, hvis eleven i både

dansk og matematik har et gennemsnit på mindst 2,0 i standpunktskarakte-

rer, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., i procedurebekendtgørelsen.

For øvrige elever, jf. dog § 2 h, foretager kommunalbestyrelsen efter regler

udstedt i medfør af § 2 i og på grundlag af oplysninger fra elevens skole en

vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, jf. § 2 g, stk. 2, 5. pkt.

Kommunalbestyrelsen og skolens leder iværksætter i samarbejde en målret-

tet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive ud-

dannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse. For

elever, der ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse, og som ønsker at gå i

10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse for at understøtte,

at eleven kan blive uddannelsesparat i løbet af 10. klasse, jf. § 2 g, stk. 3.

For de elever, der er nævnt i § 2 g, stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen

en ny vurdering af, om de har opnået de faglige, sociale og personlige for-

udsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ung-

domsuddannelse, jf. § 2 g, stk. 4.

Det følger af lovens § 2 g, stk. 5, at kommunalbestyrelsen for elever, der er

vurderet uddannelsesparate til den ønskede uddannelse i 8. klasse, alene fo-

retager en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder

eller skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige forudsætninger

har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en for-

nyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse,

som eleven ikke er vurderet uddannelsesparat til. Den fornyede vurdering

foretages alene, hvis eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar for-

længelse af 9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse. Ønsker eleven at gå på

UDKAST

forberedende grunduddannelse, foretager kommunalbestyrelsen en mål-

gruppevurdering. § 2 g, stk. 5, 1. og 2. pkt., gælder også for elever i 10.

klasse, der er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse.

Det fremgår af lovens § 2 g, stk. 8, at hvis kommunalbestyrelsen ved vurde-

ringen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat til

den ønskede uddannelse, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven

selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ung-

domsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af ungdomsuddan-

nelse, som eleven ønsker at søge optagelse til, foretager en ny vurdering af,

om eleven er uddannelsesparat, medmindre eleven ønsker at søge optagelse

til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse. Efter anmodning

fra kommunalbestyrelsen foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen vur-

deringen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder i stedet for

den vurdering, som kommunalbestyrelsen har foretaget.

Det følger af lovens § 2 h, at lovens § 2 g også gælder for elever i den kom-

munale ungdomsskoles heltidsundervisning, og for elever på de friskoler,

private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, hvor kom-

munalbestyrelsen forestår vejledningen efter anmodning fra skolen. For ele-

ver, der går på sådanne skoler, hvor kommunalbestyrelsen ikke forestår vej-

ledningen, foretager skolen uddannelsesparathedsvurderingen. Hvis elevens

skole har foretaget uddannelsesparathedsvurderingen i 9. eller 10. klasse, og

eleven ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse, hvortil elevens forud-

sætninger efter skolens vurdering ikke er tilstrækkelige, foretager kommu-

nalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret, en ny

vurdering af, om eleven er uddannelsesparat.

Det følger af lovens § 10 c, stk. 1, at elever i folkeskolen og den kommunale

ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet parate til andre uddan-

nelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannel-

ser, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes bro-

bygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i

andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd med kommunalbe-

styrelsen vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse.

Det er en del af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser og

erhvervsuddannelserne, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat.

Uddannelsesparathedsvurdering er endvidere nævnt i § 5 og § 19, stk. 2, nr.

3, i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser,

§ 4, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1290 af 16. september 2022 om valg af ung-

domsuddannelse og erhverv, § 2, stk. 1, 6. pkt., i bekendtgørelse nr. 165 af

UDKAST

30. januar 2023 om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddan-

nelserne samt § 15, stk. 2, og § 21, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 187 af 27.

februar 2023 om elevfordeling, transporttid og optagelse på de gymnasiale

uddannelser.

2.1.2. Arbejdsgruppens overvejelser

Arbejdsgruppen foreslår, at uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes i

sin nuværende form, fordi den ikke virker efter hensigten. Det er arbejds-

gruppens vurdering, at processen er for bureaukratisk, og at der bruges for

mange ressourcer på processer, som ikke kommer eleverne tilstrækkeligt til

gode. Samtidig vurderer arbejdsgruppen, at vurderingsprocessen bidrager til

øget mistrivsel blandt nogle elevgrupper. Arbejdsgruppen anerkender, at ud-

dannelsesparathedsvurderingen også har bidraget til en positiv udvikling,

særligt i forhold til den pædagogiske funktion, ved f.eks. at sætte mere fokus

på den enkelte elevs udvikling, ligesom det styrkede samarbejde mellem

skoler og den kommunale ungeindsats er værd at fremhæve. Det er dog ar-

bejdsgruppens vurdering, at de pædagogiske indsatser kan videreføres i

samme omfang i en ny model.

På baggrund af de statistiske data samt undersøgelser og evalueringer, som

arbejdsgruppen har været præsenteret for, vurderer arbejdsgruppen, at der

ikke er fagligt belæg for at konkludere, at en vurdering af elevernes person-

lige og sociale forudsætninger bidrager positivt til at understøtte elevernes

overgang til ungdomsuddannelser. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at denne

del af vurderingen bortfalder.

Data viser, at vurderingen af elevernes personlige og sociale forudsætninger

kun har en marginal betydning i forhold til at regulere adgangen til ung-

domsuddannelserne. Blandt de elever, som søgte ind på en ungdomsuddan-

nelse i 2020/21, er der tale om en forholdsvis lille andel af elever (3,2 pct.),

som udelukkende blev vurderet ikkeuddannelsesparate på baggrund af de

personlige og i særlig lav grad de sociale forudsætninger, da de fleste ikke-

uddannelsesparate elever faldt på de faglige forudsætninger. Blandt denne

gruppe blev 82 pct. alligevel optaget enten pga. endelig positiv paratheds-

vurdering eller på baggrund af optagelsesprøve og samtale. 0,5 pct. af ansø-

gerne fra 9. og 10. klasse i 2020/21, som faldt på de personlige og/eller so-

ciale forudsætninger, påbegyndte ikke en ungdomsuddannelse samme år.

De fleste blandt denne lille elevgruppe ændrede deres uddannelsesønske og

ganske få blev afvist ved optagelsesprøven/samtalen.

UDKAST

Ældre data fra parathedsvurderinger i 2016/17 og 2017/18 viser, at 59 pct.

af den gruppe, som alligevel blev optaget, stadig er i gang, eller har færdig-

gjort deres påbegyndte ungdomsuddannelse efter 3,5 år. Den foreslåede, nye

model medfører, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne ikke fremover skal

gennemføre optagelsesprøver og samtaler med denne mindre gruppe af ele-

ver, som alligevel bliver optaget, og som i høj grad også gennemfører.

Arbejdsgruppen mener, at der er en ubalance i ressourceanvendelsen, når

der anvendes ressourcer på at vurdere en hel population af elever ud fra

nogle kriterier, som reelt kun har en betydning for en ganske lille andel af

eleverne. Og som ovenikøbet besværliggør vejen for nogle elever, som i

overvejende grad viser sig at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Arbejdsgruppen vurderer, at disse ressourcer vil kunne anvendes bedre til at

kvalificere vejledningen af eleverne generelt.

Dertil kommer, at rapportens analyser viser, at det kan have en negativ på-

virkning for nogle elevers selvopfattelse at blive vurderet på personlige og

sociale forudsætninger. Samtidig er der en risiko for at fokus på de person-

lige og sociale forudsætninger, frem for de faglige, kan være med til at

fremme individualisering og selvansvar, hvilket kan være med til at fremme

mistrivsel blandt eleverne.

Arbejdsgruppen foreslår herudover, at vurderingen af de praksisfaglig for-

udsætninger bortfalder. Det sker som konsekvens af, at de sociale og per-

sonlige forudsætninger foreslås at udgå og, at de praksisfaglig forudsætnin-

ger knytter an hertil.

Arbejdsgruppen har i forlængelse heraf vurderet, at begrebet »uddannelses-

parathedsvurdering« helt bør udgå. Det er en naturlig følge af, at arbejds-

gruppen foreslår, at vurderingen af personlige, sociale og praksisfaglige for-

udsætninger ikke længere indgår i vurderingen.

Arbejdsgruppen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at nedtone de sor-

teringsmekanismer, der knytter an til optagelsesprocessen med henblik på

at begrænse mistrivsel og præstationspres. Arbejdsgruppen anbefaler, at der

ikke indføres et nyt begreb til erstatning for uddannelsesparathedsvurderin-

gen. I forhold til optagelsesprocessen foreslås det i stedet, at det fremover

som erstatning for kravet om uddannelsesparathed skal være de adgangsgi-

vende standpunktskarakterer, som lægges til grund.

Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at forslagene i sig selv ikke

må ændre på elevstrømmene mellem ungdomsuddannelserne. Arbejdsgrup-

pen har derfor vurderet, at de karakterniveauer, der lægges til grund for den

UDKAST

faglige del af uddannelsesparathedsvurderingen, er de niveauer, der er poli-

tisk konsensus om.

I overgangen fra grundskole og 10. klasse til ungdomsuddannelserne anbe-

faler arbejdsgruppen, at det fremover, som erstatning for uddannelsespara-

thedsvurderingen, alene bør være elevens afsluttende standpunktskarakte-

rer, der indgår som et led i optagelsesprocessen. Som hidtil skal ansøgnings-

tidspunktet fortsat ligge i marts måned. Eleverne og lærerne kan fortsat

bruge de aktuelle standpunktskarakterer som rettesnor for, om eleverne har

forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre den ønskede uddannelse,

herunder om der skal gives en differentieret skoleindsats for, at eleven opnår

de tilstrækkelige karakterer, eller om eleven skal vejledes til at orientere sig

mod andre uddannelsesmuligheder. I forlængelse heraf anbefaler arbejds-

gruppen, at der fortsat fastsættes procedurer for, at der afgives standpunkts-

karakterer inden jul i 8.-10. klasse.

Med kommissoriets opdrag om, at alle skal være parate til noget, anbefaler

arbejdsgruppen, at der for de elever, som ikke er klar til at påbegynde en

ungdomsuddannelse, er et særligt fokus på at vejlede til andre aktiviteter,

som f.eks. 10. klasse, FGU, STU, frie fagskoler og efterskoler.

I forhold til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) er det

allerede muligt at påbegynde målgruppevurderingen, inden folkeskolen er

afsluttet.

Der henvises til rapportens side 6-8.

2.1.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Vurdering af uddannelsesparathed blev indført i 2010 ved lov nr. 641 af 14.

juni 2010 med det formål at give skoler og kommuner mulighed for at

hjælpe elever, der ikke umiddelbart vurderes at have de nødvendige forud-

sætninger for at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse

efter grundskolen.

Børne- og Undervisningsministeriet er enig i arbejdsgruppens overvejelser

og forslag om afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen.

På denne baggrund foreslås uddannelsesparathedsvurderingen afskaffet.

Unge vil med forslaget ikke længere modtage en vurdering af deres uddan-

nelsesparathed.

Børne- og Undervisningsministeriet finder i lighed med arbejdsgruppen, at

adgangsforudsætningerne til ungdomsuddannelserne skal videreføres.

UDKAST

De gældende faglige forudsætninger i uddannelsesparathedsvurderingen i

form af standpunktskarakterer foreslås uændret videreført som gennemsnit

af de sidste standpunktskarakterer i henholdsvis 9. eller 10. klasse som en

del af optagelsesforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser.

De gældende faglige forudsætninger i uddannelsesparathedsvurderingen i

form af standpunktskarakterer foreslås uændret videreført som gennemsnit

af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik i henholdsvis 9.

eller 10. klasse som en del af optagelsesforudsætningerne til grundforløbets

1. del på erhvervsuddannelserne for ansøgere uden en uddannelsesaftale.

For så vidt angår den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats, fore-

slås det, at den fremadrettet vil være for elever, der i 8.-10. klasse har behov

for en sådan indsats, med henblik på at eleverne kan påbegynde og gennem-

føre en ungdomsuddannelse. Uddannelsesparathedsvurdering foreslås såle-

des ikke længere at skulle være et kriterium for iværksættelse af en sådan

indsats. Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget fremover skulle angive i

den sammenhængende plan, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen

identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejlednings-

indsats.

For så vidt angår brobygningsindsatsen i 9. klasse, foreslås det, at det frem-

adrettet vil være elever med behov for afklaring af uddannelsesvalg, der kan

tilbydes brobygning på dette klassetrin. Det foreslås, at uddannelsespara-

thedsvurdering således ikke længere skal være et kriterium for tilbud om

brobygning.

For så vidt angår optagelse på særligt tilrettelagte forløb for elever med Au-

tisme Spektrum Forstyrrelser efter § 33 b i lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller § 15 c i lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse bemærkes, at § 21, nr. 3, i

bekendtgørelse nr. 187 af 27. februar 2023 om elevfordeling, transporttid og

optagelse på de gymnasiale uddannelser vil skulle ændres som følge af den

foreslåede afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen.

Børne- og Undervisningsministeriet har overvejet, om afskaffelsen af ud-

dannelsesparathedsvurderingen skal ledsages af en overgangsordning for de

ansøgere til ungdomsuddannelser, som efter de hidtil gældende regler har 1-

eller 2-årige retskrav på optagelse. Ministeriet finder ikke anledning til at

indføre en overgangsordning, idet lovforslaget foreslås at træde i kraft den

1. august 2024 og dermed vil få virkning fra og med skoleåret 2024/25. Med

den foreslåede afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen vil det end-

videre alene være de karakterkrav, der i forvejen gælder, som videreføres

UDKAST

uændret som en del af optagelseskravene til de gymnasiale uddannelser og

erhvervsuddannelserne.

Der henvises til de foreslåede ændringer af §§ 2 c, 10 c og 15 d i lov om

kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 18 og

21, og bemærkningerne hertil.

2.2. Udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning

2.2.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelserne i lovens kapitel 1 om mål

for vejledning, kapitel 1 b om uddannelsesplanen og kapitel 2 om vejledning

om valg af ungdomsuddannelse og erhverv sørge for, at der gives vejledning

om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, jf. lovens § 3, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at træffe enhver beslutning om

den kommunale ungeindsats inden for det gældende lovgrundlag, medmin-

dre der er tale om beslutninger, hvor officialmaksimen forudsætter inddra-

gelse af en særlig sagkundskab enten hos medarbejdere i den kommunale

ungeindsats eller hos eksterne sagkyndige, før kommunalbestyrelsen træffer

beslutning, hvilket f.eks. kan være tilfældet i forhold til målgruppevurderin-

ger, eller hvor kompetencen udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed.

Sidstnævnte er ikke tilfældet efter lov om kommunal indsats for unge under

25 år. Det forhold, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for den kommunale

ungeindsats, betyder ikke, at alle beslutninger skal forelægges for kommu-

nalbestyrelsen, men at ansvaret hos medarbejderne i den kommunale unge-

indsats er afledt af kommunalbestyrelsen. De konkrete beslutninger i den

kommunale ungeindsats træffes således som udgangspunkt af medarbej-

derne i den kommunale ungeindsats inden for de givne rammer.

Børne- og undervisningsministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 1290 af

16. september 2022 vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv

(vejledningsbekendtgørelsen).

Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv ydes i form af kol-

lektiv vejledning, herunder introduktion til processen frem mod ansøgning

til ungdomsuddannelse, introduktion til ungdomsuddannelser og brobyg-

ningsforløb, jf. § 4 i vejledningsbekendtgørelsen, og i form af individuel

vejledning. Vejledningens indhold, tilrettelæggelse og tidsmæssige priorite-

ring tilpasses den enkelte unges behov og forudsætninger, så en særlig vej-

ledningsindsats gives til elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate til

den ønskede uddannelse, herunder elever, der er vurderet parat til andre ud-

dannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-

ser, jf. § 5, stk. 1, i vejledningsbekendtgørelsen.

UDKAST

Kommunalbestyrelsens vejledning om valg af ungdomsuddannelse og er-

hverv varetages gennem den kommunale ungeindsats, jf. § 1, stk. 1, i vej-

ledningsbekendtgørelsen.

Vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever,

der følger folkeskolens 10. klasse, jf. lovens § 3, stk. 2.

Bestemmelserne i lovens kapitel 1 og 1 b samt dele af kapitel 2, herunder §

5 om den sammenhængende plan, § 6 om sammenhængen mellem vejled-

ning og folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job og § 10 om

kommunalbestyrelsens fastlæggelse af lokale rammer for vejledning, gælder

tilsvarende for den vejledning, der gives til elever i ungdomsskolernes hel-

tidsundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at vejledningen

kan gives af ungdomsskolen, jf. lovens § 3, stk. 5, og i givet fald skal vej-

ledningen følge reglerne i vejledningsbekendtgørelsen, jf. dennes § 1, stk.

Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en friskole eller en

privat grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning

om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 7.

klasse eller tilsvarende, jf. lovens § 4, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en efterskole eller

en fri fagskole, der ligger i kommunen, søge at indgå aftale med skolen om,

at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til sko-

lens elever, jf. lovens § 4, stk. 2, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med en folkehøjskole om

at yde vejledning til elever på skolen, jf. lovens § 4, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgere i kommunen, som har for-

ældremyndighed over unge i alderen fra 15 til 18 år, modtager almen orien-

tering om den vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som tilbydes

de unge, herunder orientering om de unges uddannelsesmuligheder, jf. lo-

vens § 3, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge vejledningen af unge under 18 år

således, at forældremyndighedens indehaver inddrages i vejledningen og i

den unges uddannelsesplanlægning, jf. § 2, stk. 3, i vejledningsbekendtgø-

relsen.

UDKAST

Vejledningen skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og

kommunernes beskæftigelses- og socialindsats og med inddragelse af orga-

nisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejlednings-

virksomheden geografisk omfatter, jf. lovens § 5, stk. 4.

I folkeskolen undervises til og med 9. klasse i det obligatoriske emne ud-

dannelse og job, og undervisningen i emnet skal tilrettelægges i samarbejde

med den kommunale ungeindsats, jf. § 7 i lov om folkeskolen.

Et kommunalt tilbud om ungdomsskole indeholder også undervisning i em-

net, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov

om ungdomsskoler.

Vejledningen efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år bygger

bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i emnet

uddannelse og job, og undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne

kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grund-

lag, jf. § 6, 2. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Kommunalbestyrelsen skal – som nævnt ovenfor – sørge for, at der tilrette-

lægges en særlig målrettet vejledningsindsats for elever, der ikke er uddan-

nelsesparate i 8.-10. klasse, jf. lovens § 5, stk. 2, dvs. for elever, der ikke er

vurderet uddannelsesparate til den ønskede uddannelse, herunder elever, der

er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale ud-

dannelser og erhvervsuddannelser.

Kommunalbestyrelsen og skolens leder iværksætter i samarbejde den mål-

rettede vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive

uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse.

For en elev, der ikke er uddannelsesparat efter 9. klasse, og som ønsker at

gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse for at under-

støtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i løbet af 10. klasse, jf. lovens §

2 g, stk. 3.

Baggrunden for, at den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats

iværksættes i samarbejde med skolens leder, er hensynet til, at vejlednings-

indsatsen kan understøtte den skoleindsats, som skolens leder iværksætter,

for at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved af-

slutningen af 9. klasse, evt. 10. klasse. I tilrettelæggelsen vurderer kommu-

nalbestyrelsen konkret, hvordan gruppevejledning og individuel vejledning

kan supplere hinanden, jf. vejledningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, 2. og 3.

pkt.

UDKAST

Den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats gælder både for elever i

folkeskolen og for elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vej-

ledningen efter anmodning fra skolen, jf. lovens § 4.

Den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats gælder desuden for ele-

ver i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, jf. lovens § 3, stk.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10.

klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en

ungdomsuddannelse, etableres en særlig indsats i overgangen til en ung-

domsuddannelse, herunder foretages målgruppevurdering med henblik på

forberedende grunduddannelse og tildeling af kontaktperson, jf. lovens § 5,

stk. 3. Bestemmelsen er beregnet til uddannelsesparate elever, som ikke de-

sto mindre er i fare for ikke at påbegynde ungdomsuddannelsen eller gen-

nemføre en ungdomsuddannelse. Det kan f.eks. dreje sig om elever, som har

søgt en erhvervsuddannelse, og som ikke var uddannelsesparate i 8. klasse,

men er blevet det i 9. klasse, fordi deres standpunktskarakterer er over 2 i

dansk og matematik, men samlet stadig ligger lavt.

Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse

en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ung-

domsuddannelse, jf. lovens § 5, stk. 1, 1. pkt. Planen er ikke en individuel

vejledningsplan for den enkelte elev men er til brug for en helhedsorienteret

vejlednings- og afklaringsindsats på de nævnte klassetrin.

Planen skal udarbejdes til brug for såvel vejledningen i folkeskolens 8. og

9. klasse som for vejledning i 8. og 9. klasse på skoler, hvor kommunalbe-

styrelsen forestår vejledningen efter anmodning fra skolen, jf. lovens § 4.

Planen skal endvidere udarbejdes til brug for den vejledning, der gives til

elever i ungdomsskolernes heltidsundervisning, jf. lovens § 3, stk. 5.

Planen skal omfatte de allerede eksisterende vejledningsaktiviteter efter lov-

givningen herom, samt øvrige aktiviteter, der kan bidrage til, at eleverne får

indsigt i de krav og muligheder, de senere vil møde i en ungdomsuddan-

nelse, jf. vejledningsbekendtgørelsens § 29, stk. 3. Der er således tale om en

blanding af på den ene side allerede eksisterende aktiviteter, der er fastsat

bestemmelser om i lovgivningen, og på den anden side kommunale indsat-

ser, der integreres i undervisningen.

Planen skal være sammenhængende med sigte på, at alle elever og forældre,

uanset hvor i landet de bor, skal mødes af en kvalificeret og brugbar plan

UDKAST

for udskolingsaktiviteterne, som skal lede frem mod, at der på skolerne ud-

møntes skole- og vejledningsindsatser, som er systematiske, koordinerede

og strukturerede. Den sammenhængende plan skal afspejle, at målene i lo-

vens formålsbestemmelse for vejledningen opfyldes, herunder at vejlednin-

gen sikrer, at eleven opnår en realistisk forståelse af muligheder, forudsæt-

ninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, jf. også lovens

§ 1, stk. 2.

Det overordnede mål er at udfordre eleverne i deres valg af ungdomsuddan-

nelse, sådan at de kan træffe uddannelsesvalget på det bedst mulige, oplyste

grundlag igennem indsigt i hele spektret af ungdomsuddannelser, kendskab

til mulighederne på arbejdsmarkedet samt ved refleksion over egne evner

og interesser, for derigennem at opnå styrket forventningsafstemning mel-

lem egne forestillinger og de faktiske krav på ungdomsuddannelserne. Det

er således et hovedformål med planen at bidrage til at sikre, at alle elever i

grundskolen præsenteres for en systematisk, koordineret og struktureret ind-

sats.

Det skal fremgå af planen, at vejlednings- og skoleindsatsen skal ske i et

samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighe-

dens indehaver og den unge, jf. lovens § 5, stk. 1, 2. pkt., hvorved det sikres,

at tilrettelæggelsen tager højde for ungdomsuddannelsesinstitutionernes

muligheder og for elever og forældres ønsker og behov.

Det skal endvidere fremgå af planen, at vejlednings- og undervisningsakti-

viteter skal kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner, jf.

lovens § 5, stk. 1, 3. pkt. Det skal fremgå af planen, hvordan det sikres, at

vejledningsaktiviteterne integreres i den daglige undervisning, herunder

hvordan der skabes sammenhæng mellem undervisningen i specifikke fag

eller emner i grundskolen og de vejledningsaktiviteter, eleverne deltager i,

jf. vejledningsbekendtgørelsens § 29, stk. 4. Undervisningsbaserede udsko-

lingsaktiviteter og vejledning skal således kobles tæt sammen, så vejled-

ningsaktiviteterne ikke kommer til at indgå som et isoleret element i forhold

til den øvrige undervisning. Med andre ord skal kommunalbestyrelsen sikre,

at alle aktiviteter orienteret mod uddannelses- og erhvervsvalg og erhvervs-

kendskab kædes sammen og integreres i undervisningen og danner en rød

tråd gennem 8. og 9. klasse.

Sammentænkningen af undervisnings- og vejledningsmæssige aktiviteter

skal medvirke til at sikre, at eleverne får indsigt i og bevidstgøres om de

krav og discipliner, de senere vil møde i en ungdomsuddannelse samt de

jobmuligheder, der er på arbejdsmarkedet.

UDKAST

Det arbejde og de indsatser, som underviserne i 8. og 9. klasse forestår, skal

tage udgangspunkt i den sammenhængende plan af indsatser i udskolingen,

som kommunalbestyrelsen har udarbejdet.

Det følger af lovens § 10, at kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og

rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -meto-

der, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og dokumentation af

en sådan måling. Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og

rammer for vejledningen, den sammenhængende plan for tilrettelæggelse af

vejledningen og resultaterne af vejledningsindsatsen på kommunens hjem-

meside på internettet.

2.2.2. Arbejdsgruppens overvejelser

Arbejdsgruppen foreslår, at den eksisterende sammenhængende kommunale

plan udvides til at omfatte 7. og 10. klasse og samtidig udbygges og aktua-

liseres med henblik på at blive omdrejningspunkt for elevernes overgang til

ungdomsuddannelserne. Det skal understøtte, at skolerne i samarbejde med

den kommunale ungeindsats planlægger og gennemfører sammenhængende

indsatser.

Den sammenhængende plan omfatter kommunale grundskoler samt de øv-

rige skoler, hvor den kommunale ungeindsats forestår vejledningen. Det

gælder eksempelvis de fleste friskoler, private grundskoler samt nogle få

efterskoler. Med arbejdsgruppens forslag om at afskaffe uddannelsespara-

thedsvurderingen bliver det alene standpunktskarakterer, der bliver et cen-

tralt initieret krav i overgangen til ungdomsuddannelserne for elever på de

øvrige frie skoler. De frie skoler skal således selv sørge for at få tilrettelagt

en indsats, der modsvarer, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Ressourcer, der frigives fra arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen,

skal forblive på området, således at overskydende tid i forbindelse med ud-

arbejdelse af uddannelsesparathedsvurderingen omsættes til vejledning.

Der henvises til rapportens side 8 og 9.

2.2.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Børne- og Undervisningsministeriet er enig i arbejdsgruppens overvejelser

og forslag om udvidelse af den kommunale sammenhængende plan.

Det foreslås, at den kommunale sammenhængende plan udvides til også at

omfatte 7. og 10. klasse, for så vidt angår aktiviteter, der knytter an til ud-

dannelses- og erhvervsvalget. Endvidere foreslås det, at indholdet af den

UDKAST

eksisterende plan udvides til også at omfatte bl.a., hvordan og hvornår kom-

munalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet

skole- og vejledningsindsats.

Der henvises til de foreslåede ændringer af §§ 1, 2 c, 2 d, 2 g-2 j, 5-7 og 10,

i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,

4, 5 ,7, 9, 10 og 13-17, og bemærkningerne hertil.

2.3. Afskaffelse af krav om studievalgsportfolio

2.3.1. Gældende ret

Ved aftale af 3. juni 2016 mellem den daværende regering (Venstre) og So-

cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymna-

siale uddannelser ønskede gymnasieforligskredsen at styrke sammenhæn-

gen i vejledningen mellem grundskole og gymnasiale uddannelser.

På den baggrund skulle eleverne i udskolingen arbejde med en række afkla-

ringsaktiviteter på såvel det erhvervsfaglige som det gymnasiale område,

hvor de er blevet udfordret på deres valg af ungdomsuddannelse. Arbejdet

skulle dokumenteres i en studievalgsportfolio med angivelse af faglige inte-

ressefelter og kendskab til den ansøgte institutions uddannelsesudbud. Af-

talen blev implementeret ved lov nr. 1746 af 27. december 2016.

Det fremgår af § 2 c, stk. 7, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pro-

ceduren ved ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse

eller forberedende grunduddannelse, om uddannelsesplanens form og ind-

hold og om frister m.v. og herunder kan fastsætte regler om, at planen skal

omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdoms-

uddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages

på.

Det følger endvidere af § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at

en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforlø-

bets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned i det andet år efter at

ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har

afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren er

vurderet uddannelsesparat og har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold

til lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

De nærmere regler om studievalgsportfolio er fastsat i kapitel 3 i bekendt-

gørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og

procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Bekendtgørelsen er udstedt

UDKAST

med hjemmel i bl.a. § 2 c, stk. 7, i lov om kommunal indsats for unge under

25 år. Det fremgår af § 12, stk. 1, i bekendtgørelsen, at en elev i 8.-10. klasse

i en studievalgsportfolio skal arbejde systematisk med sammenhængen mel-

lem skole, uddannelse og arbejdsmarked, herunder angive sine faglige inte-

ressefelter og redegøre for sit kendskab til ansøgte institutioners uddannel-

sestilbud. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 3, skal resultaterne af arbejdet

med en studievalgsportfolio noteres i et afrapporteringsskema, der er gengi-

vet som bilag 1 i bekendtgørelsen.

Der er endvidere fastsat regler om studievalgsportfolio i § 5 og § 19, stk. 2,

nr. 3, i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannel-

ser, § 4, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1290 af 16. september 2022 om valg af

ungdomsuddannelse og erhverv, § 2, stk. 1, 6. pkt., i bekendtgørelse nr. 165

af 30. januar 2023 om introduktionskurser og brobygning til ungdomsud-

dannelserne og § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 187 af 27. februar 2023 om

elevfordeling, transporttid og optagelse på de gymnasiale uddannelser.

2.3.2. Arbejdsgruppens overvejelser

Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til spørgsmålet om afskaffelse af stu-

dievalgsportfolio, da det ikke indgik i arbejdsgruppens kommissorium.

2.3.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Studievalgsportfolioen er et værktøj for eleverne i 8.-10. klasse. Formålet er

at koble vejledningsaktiviteterne med uddannelsesvalget. Der er ikke krav

til indhold eller udformning af studievalgsportfolioen, men alle elever skal

udfylde afrapporteringsskemaet, der skal uploades på optagelse.dk, når de

ansøger om optagelse på en ungdomsuddannelse.

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti indgik den 20. januar 2019 aftalen »Folkets skole:

Faglighed, dannelse og frihed – justeringer af folkeskolen til en mere åben

og fleksibel folkeskole«. Med aftalen blev der nedsat en rådgivningsgruppe,

som skulle komme med anbefalinger til folkeskoleforligskredsen om en for-

enklet elevplan.

Den 25. juni 2020 afgav rådgivningsgruppen rapporten »Anbefalinger om

forenkling af elevplanen i folkeskolen«. Rådgivningsgruppen anbefalede

bl.a., at studievalgsportfolioen blev afskaffet. Rådgivningsgruppen fandt, at

ansvaret for arbejdet med studievalgsportfolioen i praksis ofte var uklart, og

at de gode intentioner med studievalgsportfolioen mange steder ikke blev

UDKAST

indfriet. Studievalgsportfolioen og det tilhørende afrapporteringsskema bi-

drog derfor ofte blot til den uoverskuelighed, som mange elever og forældre

oplever i udskolingen. I stedet burde studievalgsportfolioen og det tilhø-

rende afrapporteringsskema gøres til et frivilligt værktøj, som den enkelte

skole kunne beslutte at anvende i udskolingen, hvis skoleledelsen, den en-

kelte lærer eller elever fandt det relevant, f.eks. i forbindelse med undervis-

ningen i emnet »uddannelse og job« eller i forbindelse med vejledningsak-

tiviteter.

Der henvises til rapportens side 18-20.

Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2022 rapporten »Samarbejde om un-

ges overgang til ungdomsuddannelse. Lærere og vejlederes fælles arbejde

med vejledning i udskolingen«. Det fremgår af rapporten, at studievalg-

sportfolioen kan indgå som et brugbart redskab, men at den mange steder

ikke anvendes, da skolerne oplever, at formatet ikke passer til elevernes be-

hov. Det fremgår endvidere af rapporten, at undervisere og vejledere ople-

ver, at studievalgsportfolioen ikke bliver brugt af ungdomsuddannelserne.

Der henvises til rapportens side 10 og 48.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at studievalgsportfo-

lioen kan være et godt processuelt vejledningsfagligt redskab til at forberede

elevens uddannelsesvalg. Det er dog samtidig vurderingen, at selvom nogle

folkeskoler og efterskoler er tilfredse med studievalgsportfolioen, har andre

vanskeligt ved at se værdien heri. Kravet om, at afrapporteringsskemaet skal

vedhæftes ansøgningen til ungdomsuddannelse, vurderes ikke at være vel-

fungerende, da mange elever vedhæfter tomme eller mangelfulde afrappor-

teringsskemaer.

På den baggrund foreslås det at afskaffe kravet om studievalgsportfolioen.

De foreslåede ændringer vil indebære, at børne- og undervisningsministe-

rens adgang til efter § 2 c, stk. 7, i lov om kommunal indsats for unge under

25 år at fastsætte regler om, at en elevs uddannelsesplan skal omfatte en

studievalgsportfolio, vil blive ophævet.

På nogle skoler har man gode erfaringer med at arbejde med studievalgs-

portfolien. De foreslåede ændringer er ikke til hinder, for at skolerne fort-

sætter hermed. Skolerne skal dog være opmærksomme på, at kravet om ind-

sendelse af studievalgsportfolio ved ansøgning om optagelse på grundforlø-

bets 1. del, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, vil blive op-

hævet.

UDKAST

Endelig vil en række bekendtgørelser på Børne- og Undervisningsministe-

riets område skulle ændres som følge af afskaffelsen af kravet om studie-

valgsportfolio.

Der henvises til de foreslåede ændringer af § 2 c, stk. 7, i lov om kommunal

indsats for unge under 25 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne

hertil og af § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets

§ 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj

2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af auto-

matisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behand-

ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Vurderingen af om en elev har de nødvendige forudsætninger for at påbe-

gynde og gennemføre en ungdomsuddannelse er en helhedsvurdering, som

foretages på baggrund af oplysninger om elevens faglige, personlige, sociale

og praksisfaglige forudsætninger.

De kriterier, der indgår i en vurdering af elevens faglige, personlige, sociale

og praksisfaglige forudsætninger, er reguleret i bekendtgørelse nr. 159 af

30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg

af ungdomsuddannelse. Kriterierne er f.eks. gennemsnit af standpunktska-

rakterer, vurdering af elevens motivation for uddannelse og lyst til læring,

mødestabilitet, samarbejdsevne, praktiske færdigheder og kreativitet.

Skolen indberetter elevens standpunktskarakterer, og for elever på en skole,

der ikke bruger standpunktskarakterer, indberetter skolen i form af en binær

tilkendegivelse [JA/NEJ], om eleven har de faglige forudsætninger til at på-

begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

For så vidt angår elevens personlige, sociale og praksisfaglige forudsætnin-

ger indberettes disse i form af en binær tilkendegivelse [JA/NEJ], hvorvidt

UDKAST

eleven har eleven har de personlige, sociale og praksisfaglige forudsætnin-

ger til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Standpunktskarakterer indberettes via Karakterdatabasen til optagelse.dk,

mens skoler, der ikke bruger karaktergivning, angiver i optagelse.dk, hvor-

vidt eleven har de faglige forudsætninger til at påbegynde og gennemføre

en ungdomsuddannelse. Personlige, sociale og praksisfaglige forudsætnin-

ger indberettes til optagelse.dk.

Kommunalbestyrelsen foretager på baggrund af de nævnte indberetninger

en vurdering af elevens uddannelsesparathed, som registreres i optagelse.dk.

i form af en binær tilkendegivelse [JA/NEJ]. På skoler, der selv forestår vej-

ledningen, er det skolens leder, der på baggrund af de nævnte indberetninger

foretager en vurdering af elevens uddannelsesparathed, som registreres i op-

tagelse.dk. i form af en binær tilkendegivelse [JA/NEJ].

Med lovforslaget vil oplysninger om personlige, sociale og praksisfaglige

forudsætninger fremadrettet ikke længere skulle behandles i optagelse.dk,

som følge af at uddannelsesparathedsvurdering foreslås afskaffet. For elever

på skoler, der ikke bruger karaktergivning, vil oplysninger om elevens fag-

lige niveau ikke længere skulle behandles i optagelse.dk.

Med lovforslaget vil oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering ikke

længere skulle indberettes i det fælles datagrundlag for unges uddannelse og

beskæftigelse (Ungedatabasen), jf. § 15 d, stk. 2, nr. 3, i lov om kommunal

indsats for unge under 25 år.

Med de foreslåede ændringer af §§ 2 g-2 i i lov om kommunal indsats for

unge under 25 år vil der fortsat skulle ske elektronisk indberetning af stand-

punktskarakterer til Karakterdatabasen. Indberetningen vil skulle ske til

brug for den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j i lov om kommunal indsats

for unge under 25 år, og optagelse af ansøgere til gymnasiale uddannelser

og erhvervsuddannelser, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9. Vi-

deregivelsen af standpunktskarakterer fra Karakterdatabasen til den kom-

munale ungeindsats vil ikke være it-understøttet.

En standpunktskarakter er en almindelig personoplysning, som Styrelsen for

It og Læring behandler efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra e, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en op-

gave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndigheds-

udøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

UDKAST

Styrelsen for It og Læring vil i forbindelse med behandlingen af oplysninger

om standpunktskarakterer skulle iagttage principperne for behandling af

personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Oplysninger om standpunktskarakterer bliver i henhold til databeskyttelses-

forordningens artikel 5, stk. 1, litra b, indsamlet til de udtrykkeligt angivne

og legitime formål og bliver ikke viderebehandlet på en måde, der er ufor-

enelig med disse formål. Oplysninger om standpunktskarakterer bliver af

Styrelsen for It og Læring også behandlet til andre formål, der ligger inden

for Børne- og Undervisningsministeriets ressort, hvilket vurderes at være

foreneligt med formålet for den kommunale ungeindsats opgaver, jf. § 2 j i

lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og opgaven med optagelse

af ansøgere på til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Oplys-

ninger om standpunktskarakterer bliver eksempelvis viderebehandlet til

brug for statistiske opgaver i ministeriets datavarehus og til brug for admi-

nistrative opgaver, f.eks. tematisk tilsyn med skoler.

Styrelsen for It og Læring vil som dataansvarlig i henhold til databeskyttel-

sesforordningens artikel 14, stk. 1-4, som hidtil skulle opfylde sin oplys-

ningspligt over for de registrerede, hvor personoplysningerne indsamles hos

andre end den registrerede.

Efter databeskyttelsesforordningen artikel 14, stk. 5, litra b, kan oplysnings-

pligten fraviges, hvis underretning viser sig umulig eller vil kræve en ufor-

holdsmæssigt stor indsats. I hvilket omfang underretning af registrerede per-

soner kræver en uforholdsmæssigt stor indsats eller endog er umulig, skal

afgøres i den enkelte situation. Efter præambelbetragtning nr. 62 til databe-

skyttelsesforordningen bør der ved denne vurdering tages hensyn til antallet

af registrerede, oplysningernes alder og eventuelle fornødne garantier, der

er stillet.

Børne- og Undervisningsministeriet har vurderet, at Styrelsen for It og Læ-

rings behandling af standpunktskarakterer er omfattet af bestemmelsen i for-

ordningens artikel 14, stk. 5, litra b. Ministeriet har ved vurderingen lagt

vægt på, at Karakterdatabasen indeholder standpunktskarakterer, der skal

indberettes mindst to gange om året for alle elever på 8., 9. og 10. klassetrin,

jf. § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelses-

parathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Denne

regel forventes videreført med hjemmel i den foreslåede § 2 i, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 9. Desuden behandles årligt prøveresultater og eksamensbeviser

for elever på 9. og 10. klassetrin.

UDKAST

Lavt sat var der i skoleåret 2022/23 indberettet standpunktskarakterer i føl-

gende omfang (elever med mindst én indberetning af standpunktskarakter):

8. klassetrin: ca. 67.000.

9. klassetrin: ca. 67.200.

10. klassetrin: ca. 34.700.

I alt har ca. 168.900 elever i skoleåret 2022/23 fået mindst et sæt stand-

punktskarakterer.

Karakterdatabasen indeholder kun oplysninger om eleven, herunder elevens

cpr-nummer. Karakterdatabasen indeholder således ikke oplysninger om

elevens forældremyndighedsindehavere, hvorfor opslag af forældremyndig-

hedsindehavere i CPR ville være påkrævet mindst to gange om året med

henblik på at kunne opfylde de forpligtelser, der er nævnt i databeskyttel-

sesforordningens artikel 14, stk. 1-4. Under antagelse af at alle elever er un-

der forældremyndighed og har to forældremyndighedsindehavere, ville der

således mindst to gange om året være behov for at slå ca. 337.800 forældre-

myndighedsindehavere op og kontakte disse. Heraf vil et antal forældre-

myndighedsindehavere forventes at være fritaget for at benytte digital post.

Endelig vurderer ministeriet, at der ikke er tale om en indgribende behand-

ling af de indsamlede standpunktskarakterer for den enkelte elev.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil i 2024-2028 medføre negative økonomiske konsekvenser i

form af udgifter for staten til implementering på i alt 11,4 mio. kr. (2023-

priser). Fra 2029 vurderes lovforslaget at være udgiftsneutralt for staten.

Lovforslaget vurderes at medføre færre opgaver for kommunerne, som i

2024 vurderes at udgøre 10 mio. kr. og 24,1 mio. kr. (2023-priser) fra 2025

og frem. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal

DUT-forhandles med KL.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser

for kommuner eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Afskaffelsen af kravet om brug af studievalgsportfolioen vil indebære en

administrativ lettelse for unge, der søger om optagelse på en ungdomsud-

dannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse eller på en erhvervsud-

dannelse uden at have en uddannelsesaftale, idet et afrapporteringsskema

vedrørende studievalgsportfolioen ikke længere vil skulle vedlægges ansøg-

ningen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. august til den 14. septem-

ber 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen,

AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed,

Autismeforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

(BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Le-

derforening, Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerå-

det, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Eva-

lueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler –

grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,

Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap For-

bund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Socialråd-

giverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dø-

ves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og

-Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-

derne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske

Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske

HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og

UDKAST

Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Re-

visorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler

– Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Uni-

versiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, De Danske

Sprogcentre, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet

(DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Deut-

scher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DJØF, DM, Efterskole-

foreningen, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Er-

hvervsskolelederne, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles

Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings

Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af katolske skoler i Danmark,

Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddan-

nelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen

Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge, Foreningsfællesska-

bet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation,

Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Gymna-

siernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK Kom-

munal, HK Stat, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kraka,

LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,

Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen

for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i

Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for

Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen for so-

ciale tilbud, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd

for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes

Centralorganisation, Lær for Livet, Modstrøm – Foreningen for FGU-ele-

ver og unge omkring FGU, Nationalt Center for Kompetenceudvikling,

Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Operation Dagsværk, Ord-

blindeforeningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannel-

ser, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Vok-

sen og Efteruddannelse, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark,

Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskolele-

dere, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening,

Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdan-

mark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, STU-for-

eningen, TAT, Tekniq, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Ud-

UDKAST

dannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udvik-

lingshæmmedes Landsforbund, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforenin-

gen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UU Danmark og VUC

Bestyrelsesforeningen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

10 mio. kr. i 2024 og 24,1 mio. kr. 11,4 mio. kr. (2023-priser) i 2024-

konsekvenser for (2023-priser) fra 2025 og frem

2028

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Indebærer tilpasning af eksisterende

it-systemer (11,4 mio. kr. i perioden

2024-2028)

Ingen

Administrative Afskaffelsen af kravet om brug af stu- Ingen

konsekvenser for dievalgsportfolioen vil indebære en

borgerne

administrativ lettelse for unge, der sø-

ger om optagelse på en ungdomsud-

dannelse i direkte forlængelse af 9. el-

ler 10. klasse eller på en erhvervsud-

dannelse uden at have en uddannelses-

aftale, idet et afrapporteringsskema

vedrørende

studievalgsportfolioen

ikke længere vil skulle vedlægges an-

søgningen

UDKAST

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 6 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at un-

dervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal til-

rettelægges i samarbejde med kommunalbestyrelsen, jf. lov om folkeskolen.

Vejledningen bygger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har

tilegnet sig i emnet, og undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne

kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grund-

lag.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i lov om folkeskolen, at undervisningen i uddan-

nelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med den ungeindsats, som

kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal ind-

sats for unge under 25 år.

Det foreslås at indsætte et nyt

2. pkt.

i § 1, stk. 2. Ifølge det foreslåede 2.

pkt. vil vejledningen bl.a. skulle bygge på den viden og de færdigheder, som

eleverne har tilegnet sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og

job, jf. § 7, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det materielle indhold af den

gældende § 6 flyttes fra kapitel 2 om vejledning af ungdomsuddannelse og

erhverv og Ungdommens Uddannelsesvejledning til kapitel 1 om mål for

vejledning. Det er ikke hensigten med den foreslåede ændring at ændre på

den gældende retstilstand.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 c, stk. 1, nr. 2, at en elev ved udgangen af grundskolens

9. klasse skal have en plan for sin videre uddannelse, som bl.a. skal inde-

holde elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, forberedende

grunduddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til,

at eleven bliver uddannelsesparat.

Det foreslås, at

nr. 2

i § 2 c, stk. 1, ændres, sådan at ordene »bliver uddan-

nelsesparat« ændres til »kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddan-

nelse«.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelsesplanen fremadrettet ikke

vil skulle indeholde oplysninger om aktiviteter, der kan føre frem til, at ele-

ven bliver uddannelsesparat. I stedet vil uddannelsesplanen skulle indeholde

oplysninger om aktiviteter, der kan føre frem til, at eleven kan påbegynde

og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det kan f.eks. være oplysninger om aktiviteter nævnt i § 5 og § 6, stk. 1 og

2, i bekendtgørelse nr. 1014 af 4. oktober 2019 om pligt til uddannelse, be-

skæftigelse eller anden aktivitet.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2 c, stk. 1, nr. 3, i lov om kommunal indsats for unge under

25 år, at en elev ved udgangen af grundskolens 9. klasse skal have en plan

for sin videre uddannelse, som bl.a. skal indeholde kommunalbestyrelsens

eller skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de faglige, personlige

og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennem-

føre en ungdomsuddannelse.

Det foreslås, at

nr. 3

i § 2 c, stk. 1, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelsesplanen fremadrettet ikke

vil skulle indeholde en vurdering af elevens uddannelsesparathed. Den fo-

reslåede ændring er en følge af, at uddannelsesparathedsvurderingen fore-

slås afskaffet.

Til nr. 4

Det fremgår af § 2 c, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for uddannelsesplanen for

elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, hvis ele-

ven vurderes parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale ud-

dannelser og erhvervsuddannelser, jf. §§ 2 g og 2 h.

Det foreslås, at

1. pkt.

i § 2 c, stk. 4, ændres, sådan at ordene »vurderes parat

til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og er-

hvervsuddannelser, jf. §§ 2 g og 2 h« ændres til »modtager en særlig mål-

rettet skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen fremadrettet

vil have ansvaret for uddannelsesplanen for elever på skoler, hvor kommu-

nalbestyrelsen forestår vejledningen, hvis eleven modtager en særlig mål-

rettet skole- og vejledningsindsats efter det foreslåede § 6, stk. 1, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 15.

UDKAST

Til nr. 5

Det fremgår af § 2 c, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for uddannelsesplanen for

elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, hvis ele-

ven vurderes parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale ud-

dannelser og erhvervsuddannelser, jf. §§ 2 g og 2 h. Det følger af bestem-

melsens 2. pkt., at det samme gælder for elever på skoler, jf. lovens § 4, hvor

kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen.

Det foreslås, at

2. pkt.

i § 2 c, stk. 4, ophæves. Den foreslåede ændring vil

medføre, at kommunalbestyrelsen fremadrettet ikke vil have ansvaret for

uddannelsesplanen for elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen ikke fo-

restår vejledningen, hvis eleven vurderes parat til andre uddannelsesaktivi-

teter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. For disse

elever vil § 2 c, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år finde

anvendelse i stedet.

Til nr. 6

Det fremgår af § 2 c, stk. 7, i lov om kommunal indsats for unge under 25

år, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pro-

ceduren ved ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse

eller forberedende grunduddannelse, om uddannelsesplanens form og ind-

hold og om frister m.v. og kan herunder fastsætte regler om, at planen skal

omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdoms-

uddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages

på.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler om studievalgsportfolio i

kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsespara-

thedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse og § 4, nr. 1,

i bekendtgørelse nr. 1290 af 16. september 2022 om vejledning om valg af

ungdomsuddannelse og erhverv.

Det foreslås, at

stk. 7

i § 2 c i lov om kommunal indsats for unge under 25

år ændres, sådan at ordene »og kan herunder fastsætte regler om, at planen

skal omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ung-

domsuddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven op-

tages på.« udgår.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil indebære, at børne- og undervisningsministerens

adgang til efter § 2 c, stk. 7, at fastsætte regler om, at en elevs uddannelses-

plan skal indeholde en studievalgsportfolio, vil blive ophævet. Den foreslå-

ede ændring er en følge af, at kravet om studievalgsportfolio foreslås afskaf-

fet.

Til nr. 7

Det fremgår af § 2 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, at det skal fremgå af uddannelsesplanen, om der i 10. klasse

skal iværksættes en særlig indsats som nævnt i § 2 g, stk. 3.

Det foreslås, at

2. pkt.

i § 2 d, stk. 2, ændres, sådan at ordene »indsats som

nævnt i § 2 g, stk. 3« ændres til »målrettet skole- og vejledningsindsats, jf.

§ 6, stk. 1«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremadrettet vil skulle fremgå af

uddannelsesplanen, om der i 10. klasse skal iværksættes en særlig målrettet

skole- og vejledningsindsats for elever omfattet af det foreslåede § 6, stk. 1,

jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 8

Det følger af overskriften til kapitel 1 c i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, at kapitlet vedrører vurdering af uddannelsesparathed.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 1 c ændres til »Indberetning af stand-

punktskarakterer«, da dette vil være kapitlets foreslåede indhold. Den fore-

slåede ændring er en følge af, at uddannelsesparathedsvurderingen foreslås

afskaffet.

Til nr. 9

Til § 2 g

Det fremgår af § 2 g i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at

elever, der søger om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial

uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige, personlige og

sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre

ungdomsuddannelsen (uddannelsesparathed). Vurderingen starter i 8.

klasse, og det er nærmere angivet i bestemmelsen, hvilke karaktergennem-

snit der er tilstrækkelige, for at blive vurderet uddannelsesparat. De øvrige

forudsætninger for at leve op til kravene er reguleret i bekendtgørelse nr.

UDKAST

159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer

ved valg af ungdomsuddannelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 2 g

ændres, sådan at bestemmelsen nyaffattes med et andet

indhold.

Det foreslåede

stk. 1

i § 2 g vil medføre, at skolens leder vil få pligt til elek-

tronisk at indberette standpunktskarakterer for elever i 8.-10. klasse til Sty-

relsen for It og Læring. Indberetningen vil skulle ske til brug for følgende:

1) Den kommunale ungeindsats, jf. § 2 j i lov om kommunal indsats for unge

under

år.

2) Optagelse af ansøgere til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-

ser.

Skolens leder vil elektronisk skulle indberette standpunktskarakterer for alle

fag, som eleven modtager standpunktskarakterer i. Hvis en elev f.eks. er fri-

taget for undervisning i faget kristendomskundskab, jf. § 6, stk. 2, i lov om

folkeskolen, modtager eleven ikke standpunktskarakterer i faget, og skolens

leder vil som følge heraf heller ikke skulle indberette standpunktskarakterer

for eleven i det pågældende fag.

For folkeskoler, som i skoleårene 2023/24 og 2024/25 deltager i Styrelsen

for Undervisning og Kvalitets

Forsøg med karakterfrihed og skriftlig for-

mativ feedback,

er elever i 8.-10. klasse fritaget for alle karakterer med und-

tagelse af de sidste standpunktskarakterer. For disse elever vil skolens leder

således også elektronisk skulle indberette de sidste standpunktskarakterer i

de pågældende fag.

Pligten for skolens leder til at indberette standpunktskarakterer følger af §

8, stk. 1, 1. pkt., og § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023

om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsud-

dannelse. Det foreslåede § 2 g, stk. 1, 1. pkt., er således en videreførelse af

gældende ret.

Indberetningen af standpunktskarakterer vil skulle ske til brug for den kom-

munale ungeindsats, jf. § 2 j i lov kommunal indsats for unge under 25 år,

og optagelse af ansøgere til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel-

ser.

Standpunktskaraktererne vil kunne bruges af den kommunale ungeindsats

til at varetage sine opgaver efter loven, herunder til at identificere elever i

UDKAST

8.-10. klasse med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats,

jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15. Videregivelsen af stand-

punktskarakterer fra Karakterdatabasen til den kommunale ungeindsats vil

ikke være it-understøttet.

Standpunktskaraktererne vil endvidere kunne bruges til optagelse af ansø-

gere til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, herunder til brug

for indkaldelse til optagelsessamtale efter § 5, stk. 2 og 3, i lov om erhvervs-

uddannelser og § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser.

Det foreslåede

stk. 2

i § 2 g i lov om kommunal indsats for unge under 25

år vil medføre, at skolens leder skal indberette oplysninger efter stk. 1 i over-

ensstemmelse med de regler, som børne- og undervisningsministeren vil

fastsætte i medfør af den foreslåede § 2 i.

Til § 2 h

Det fremgår af § 2 h i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at

lovens § 2 g om uddannelsesparathedsvurdering også gælder for elever i den

kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning og for elever på friskoler

og private grundskoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen.

For elever på friskoler og private grundskoler, hvor kommunalbestyrelsen

ikke forestår vejledningen, foretager skolen uddannelsesparathedsvurderin-

gen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 2 h

ændres, sådan at bestemmelsen nyaffattes med et andet

indhold.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

vil medføre, at den foreslåede § 2 g

tillige finder anvendelse for elever i den kommunale ungdomsskoles hel-

tidsundervisning, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om ungdomsskoler, samt frisko-

ler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

vil medføre, at den foreslåede § 2 g ikke

finder anvendelse for skoler, der ikke bruger karaktergivning. For skoler,

der ikke bruger karaktergivning, vil lederen således ikke elektronisk skulle

indberette standpunktskarakterer til Styrelsen for It og Læring.

Ved skoler, der ikke bruger karaktergivning, forstås skoler, der ikke anven-

der karakterer til at vurdere elevernes faglige standpunkt.

UDKAST

Til § 2 i

Det fremgår af § 2 i i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at

børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannel-

sesparathedsvurderingen, jf. §§ 2 g og 2 h, på følgende områder:

1) Kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal

indgå.

2) Procedurer og kriterier for de praksisfaglige forudsætninger, som indgår

den

tværgående

vurdering.

3) Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde de faglige

forudsætninger.

4) De standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen.

5) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til optagelsesprøve på

uddannelsesinstitutionen.

6) Procedurer, tidsfrister og lign., herunder frist for, hvornår oplysninger,

der skal bruges i vurderingen, skal være til disposition.

7) Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever i helt særlige til-

fælde.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at

§ 2 i

ændres, sådan at børne- og undervisningsministeren vil

kunne fastsætte nærmere regler om procedurer, tidsfrister og lign., herunder

frist for indberetning af standpunktskarakterer efter den foreslåede § 2 g.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at børne- og undervisningsmini-

steren ikke vil kunne fastsætte nærmere regler om forhold nævnt den gæl-

dende lovs § 2 i, nr. 1-5 og 7. Den foreslåede ændring er en følge af, at

uddannelsesparathedsvurderingen foreslås afskaffet.

Det forventes, at den foreslåede § 2 i vil blive anvendt til at udstede nærmere

regler om procedurer m.v., der med de nødvendige tilpasninger svarer til de

gældende regler om indberetning af standpunktskarakterer, jf. § 8, stk. 1, 1.

pkt., og stk. 3, samt § 10, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar

2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ung-

domsuddannelse.

Der henvises endvidere til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om forholdet til databeskyttelseslovgivningen.

Til nr. 10

UDKAST

Det fremgår af § 2 j, stk. 5, nr. 2, i lov om kommunal indsats for unge under

25 år, at kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse vedrø-

rende den kommunale ungeindsats bl.a. omfatter opgaver og funktioner ved-

rørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse,

herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger

og brobygning samt udarbejdelse af en plan for tilrettelæggelsen af vejled-

ningen i 8. og 9. klasse om valg af ungdomsuddannelse, jf. lovens kapitel 2

og 2 a.

Det foreslås, at

nr. 2

i § 2 j, stk. 5, ændres, sådan at ordene »uddannelsespa-

rathedsvurderinger og« udgår, og »plan for tilrettelæggelsen af vejledningen

i 8. og 9. klasse om valg af ungdomsuddannelse« ændres til »sammenhæn-

gende plan for uddannelses- og vejledningsindsatsen«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsens funktioner

og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats fremadrettet

dels ikke vil skulle omfatte uddannelsesparathedsvurderinger, dels vil skulle

omfatte den sammenhængende plan for uddannelses- og vejledningsindsat-

sen.

Til nr. 11

Det fremgår af § 2 k, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, at unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, efter anmodning målgruppevurderes til forberedende

grunduddannelse.

Det foreslås, at

2. pkt.

i § 2 k, stk. 1, ændres, sådan at ordene »for unge med

særlige behov« ændres til »efter stu-loven«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at titlen på lov om ungdomsuddan-

nelse for unge med særlige behov den 1. august 2023 blev ændret til lov om

særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven), jf. § 1, nr. 1, og § 2, stk.

1, i lov nr. 731 af 13. juni 2023.

Til nr. 12

Det følger af overskriften til kapitel 2 i lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, at kapitlet bl.a. vedrører Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det foreslås, at ordene »og Ungdommens Uddannelsesvejledning« udgår af

overskriften

til kapitel 2.

UDKAST

Den foreslåede ændring skyldes, at lovens benævnelse af »Ungdommens

Uddannelsesvejledning« blev ændret ved lov nr. 746 af 8. juni 2018. Ved en

fejl indgik den foreslåede ændring af overskriften ikke i lovforslag nr. L 201

(folketingsåret 2017-18).

Til nr. 13

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år,

at kommunalbestyrelsen til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse udarbejder

en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ung-

domsuddannelse. Det skal fremgå af planen, at vejlednings- og skoleindsat-

sen skal ske i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, for-

ældremyndighedens indehaver og den unge. Det skal endvidere fremgå af

planen, at vejlednings- og undervisningsaktiviteter skal kædes sammen og

integreres i undervisningens fag og emner.

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år,

at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der tilrettelægges en særlig mål-

rettet vejledningsindsats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8., 9.

eller 10. klasse, jf. § 2 g.

Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år,

at kommunalbestyrelsen sørger for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10.

klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en

ungdomsuddannelse, etableres en særlig indsats i overgangen til en ung-

domsuddannelse, herunder foretages målgruppevurdering med henblik på

forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, og tildeling af kontaktperson, jf. §

2 l.

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år,

at vejledning, herunder vejledning om forberedende grunduddannelse og til-

deling af kontaktperson, jf. § 5, stk. 3, og § 2 l, og udbud af brobygning

m.v., jf. kapitel 2 a, skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

og kommunernes beskæftigelses- og socialindsats og med inddragelse af or-

ganisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejled-

ningsvirksomheden geografisk omfatter.

Det foreslås, at

§ 5, stk. 1-4,

ændres, sådan at bestemmelserne nyaffattes

med et andet indhold. De foreslåede ændringer er en udmøntning af bilag til

aftale af 21. april 2023 om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen.

Det foreslås, at

stk. 1

i § 5 ændres, sådan at kommunalbestyrelsen til brug

for vejledningen i 7.-10. klasse vil skulle udarbejde en sammenhængende

UDKAST

plan for skole- og vejledningsindsatsen relateret til elevernes valg af og

overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det vil skulle fremgå

af planen, hvordan skole- og vejledningsindsatsen vil ske i et samarbejde

med eleven, forældremyndighedens indehaver og ungdomsuddannelsesin-

stitutionerne.

Den foreslåede formulering af

1. pkt.

er en udvidelse af den gældende for-

mulering af § 5, stk. 1, 1. pkt., da bestemmelsen udvides fra at omfatte 8. og

9. klasse til også at omfatte 7. og 10. klasse. Den foreslåede formulering

indeholder endvidere en udvidelse af indsatsens indhold til også at omfatte

overgang til beskæftigelse.

Den foreslåede formulering af

2. pkt.

er en ændring af den gældende formu-

lering af § 5, stk. 1, 2. pkt., i form af en tydeliggørelse af, at kommunalbe-

styrelsen i planen vil skulle angive, hvordan skole- og vejledningsindsatsen

vil ske i et samarbejde med eleven, forældremyndighedens indehaver og

ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås, at

stk. 2

i § 5 ændres, sådan at det af planen for så vidt angår

7.-9. klasse vil skulle fremgå, hvordan skole- og vejledningsindsatsen byg-

ger på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i folke-

skolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 2, i lov om folke-

skolen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen i planen for

så vidt angår 7.-9. klasse vil skulle angive, hvordan skole- og vejlednings-

indsatsen bygger på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet

sig i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 2, i lov

om folkeskolen.

Det foreslås, at

stk. 3

i § 5 ændres, sådan at det i bestemmelsen bliver opli-

stet, hvilke elementer, der skal fremgå af planen for så vidt angår 8. og 9.

klasse.

Efter det foreslåede

nr. 1

vil det af planen skulle fremgå, hvilke kollektive

vejledningsaktiviteter kommunalbestyrelsen tilbyder, og hvornår disse vej-

ledningsaktiviteter gennemføres. Kollektive vejledningsaktiviteter vil f.eks.

kunne være introduktion til optagelse.dk, UddannelsesGuiden og eVejled-

ning samt processen frem mod ansøgning til ungdomsuddannelse, informa-

tionsmøder for elever og forældremyndighedsindehavere, introduktionskur-

ser til ungdomsuddannelser i 8. klasse og brobygningsforløb i henholdsvis

9. og 10. klasse. Den foreslåede bestemmelse vedrører både obligatoriske

og frivillige kollektive vejledningsaktiviteter.

UDKAST

Efter det foreslåede

nr. 2

vil det af planen skulle fremgå, hvordan vejled-

nings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervis-

ningens fag og emner. Den foreslåede formulering af nr. 2 er en ændring af

den gældende formulering af § 5, stk. 1, 3. pkt., i form af en tydeliggørelse

af, at kommunalbestyrelsen i planen skal angive, hvordan vejlednings- og

undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag

og emner.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det skal fremgå af planen, hvor-

dan det sikres, at vejledningsaktiviteterne integreres i den daglige undervis-

ning, herunder hvordan der skabes sammenhæng mellem undervisningen i

specifikke fag eller emner i grundskolen og de vejledningsaktiviteter, ele-

verne deltager i. For så vidt angår introduktionskurser og brobygningsfor-

løb, vil det være særlig relevant at integrere disse i folkeskolens obligatori-

ske emne uddannelse og job, jf. § 7, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Kommunalbestyrelsen vil i planen kunne beskrive, hvordan introduktions-

kurser, brobygning og eventuelle vejledningsaktiviteter forberedes og efter-

behandles.

Efter det foreslåede

nr. 3

vil det af planen skulle fremgå, hvornår møderne

efter § 12 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år afholdes, hvilke

skoler og institutioner der deltager, og hvilket indhold møderne har. Den

foreslåede ændring vil medføre, at det af planen skal fremgå hvilke grund-

skoler, udbydere af undervisning i 10. klasse, ungdomsuddannelsesinstitu-

tioner og institutioner for forberedende grunduddannelse i kommunen, der

deltager.

Efter det foreslåede

nr. 4

vil det af planen skulle fremgå, hvordan og hvornår

kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet

skole- og vejledningsindsats. Den foreslåede ændring vil medføre, at kom-

munalbestyrelsen i planen vil skulle angive, på hvilken måde kommunalbe-

styrelsen identificerer de elever, der kan have behov for en særlig målrettet

skole- og vejledningsindsats efter det foreslåede § 6, stk. 1. Det kan være

ved dialog med de enkelte skoler omfattet af den sammenhængende plan,

f.eks. på baggrund af standpunktskarakterer og fravær. I sidstnævnte til-

fælde kan det være relevant for kommunalbestyrelsen i planen at have en

særlig opmærksomhed på dialogen med skoler, der ikke bruger karaktergiv-

ning. Det kan også være relevant for kommunalbestyrelsen i planen at have

en særlig opmærksomhed på identifikation af elever med behov for særlig

skole- og vejledningsindsats i de tilfælde, hvor eleven i 8. eller 9. klasse

UDKAST

kommer tilbage til en skole, der er omfattet af kommunalbestyrelsens sam-

menhængende plan.

Kommunen skal i planen angive, hvornår identifikation af elever med behov

for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats finder sted. Identifikati-

onen kan f.eks. ske løbende eller på nærmere fastlagte tidspunkter, f.eks.

den 1. i hver måned. Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på en

elev, som kan have behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsind-

sats, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en vurdering efter det foreslå-

ede § 6, stk. 1, også de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen foretager identi-

fikationen på nærmere fastlagte tidspunkter.

Efter det foreslåede

nr. 5

vil det af planen skulle fremgå, hvordan den kom-

munale ungeindsats inddrages i dialogen mellem elev, forældremyndighe-

dens indehaver og skole om den enkelte elevs behov for en særlig målrettet

skole- og vejledningsindsats. Den foreslåede ændring vil medføre, at kom-

munalbestyrelsen i planen skal angive, på hvilken måde den kommunale

ungeindsats bliver inddraget i dialogen mellem elev, forældremyndighedens

indehaver og skole om den enkelte elevs behov for en særlig målrettet skole-

og vejledningsindsats. Det kan være ved angive rammerne for den indle-

dende dialog mellem den kommunale ungeindsats og skolen og den efter-

følgende dialog mellem den kommunale ungeindsats og elev, forældremyn-

dighedens indehaver og skole.

Efter det foreslåede

nr. 6

vil det af planen skulle fremgå, på hvilken måde

aftaler mellem elev, forældremyndighedens indehaver og skole om en særlig

målrettet skole- og vejledningsindsats bliver skriftliggjort. Den foreslåede

ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen i planen skal angive, hvordan

skriftliggørelsen finder sted. Det kan f.eks. være ved at angive i planen, at

man bruger meddelelsesbogen, jf. § 13 b, stk. 3, 2. pkt., i lov om folkeskolen,

analoge værktøjer eller eksisterende dialogværktøjer, der er it-understøttet.

Kommunalbestyrelsen kan i planen også angive, hvordan kommunalbesty-

relsen vil aftale med en friskole, en privat grundskole, en efterskole, en fri

fagskole eller en folkehøjskole, der ikke er omfattet af reglerne om notat-

pligt, hvordan skriftliggørelsen finder sted.

Det foreslås, at

stk. 4

i § 5 ændres, sådan at det i bestemmelsen bliver opli-

stet, hvilke elementer, der skal fremgå af den kommunale sammenhængende

plan for så vidt angår 10. klasse. Den foreslåede formulering vil indebære

en udvidelse af den kommunale sammenhængende plan til også at gælde for

10. klasse.

UDKAST

Efter det foreslåede

nr. 1

vil det af planen skulle fremgå, hvordan vejled-

nings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervis-

ningens fag og emner. Den foreslåede ændring vil medføre, at det skal

fremgå af planen, hvordan det sikres, at vejledningsaktiviteterne integreres

i den daglige undervisning, herunder hvordan der skabes sammenhæng mel-

lem undervisningen i specifikke fag eller emner i 10. klasse og de vejled-

ningsaktiviteter, eleverne deltager i.

Kommunalbestyrelsen kan i planen beskrive, hvordan brobygning og even-

tuelle vejledningsaktiviteter forberedes og efterbehandles.

Efter det foreslåede

nr. 2

vil det af planen skulle fremgå, hvordan uddannel-

sesplanen i 10. klasse skal anvendes i den løbende vejledning af eleven om

fremtidige uddannelsesvalg. Den foreslåede ændring vil medføre, at kom-

munalbestyrelsen i planen vil skulle angive, hvordan uddannelsesplanen

skal anvendes i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannel-

sesvalg. Det kan f.eks. være ved at angive i den sammenhængende plan, at

uddannelsesplanen skal udarbejdes i en inddragende proces med den unge

og forældremyndighedens indehaver, og at uddannelsesplanen skal under-

støtte, at der bliver tilrettelagt et realistisk og sammenhængende forløb for

den unge med udgangspunkt i den unges behov.

Efter det foreslåede

nr. 3

vil det af den sammenhængende plan skulle

fremgå, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med

behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats. Den foreslåede

ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen i planen skal angive, på hvil-

ken måde kommunalbestyrelsen identificerer de elever, der kan have behov

for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats efter det foreslåede § 6,

stk. 1. Det kan være ved dialog med de enkelte skoler omfattet af den sam-

menhængende plan, f.eks. på baggrund af standpunktskarakterer og fravær.

I sidstnævnte tilfælde kan det være relevant for kommunalbestyrelsen i pla-

nen at have en særlig opmærksomhed på dialogen med skoler, der ikke bru-

ger karaktergivning. Det kan også være relevant for kommunalbestyrelsen i

planen at have en særlig opmærksomhed på identifikation af elever med be-

hov for særlig skole- og vejledningsindsats i de tilfælde, hvor eleven i 10.

klasse kommer tilbage til en skole, der er omfattet af kommunalbestyrelsens

sammenhængende plan.

Kommunen vil i planen skulle angive, hvornår identifikationen for elever

med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats finder sted.

Identifikationen kan f.eks. ske løbende eller på nærmere fastlagte tidspunk-

UDKAST

ter, f.eks. den 1. i hver måned. Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærk-

som på en elev, som kan have behov for en særlig målrettet skole- og vej-

ledningsindsats, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en vurdering efter

det foreslåede § 6, stk. 1, også de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen fore-

tager identifikationen på nærmere fastlagte tidspunkter.