Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 144
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
5. juli 2023
Sagsnr.: 23/09273
Med
Aftale om bedre veje til uddannelse og job
fra oktober 2017 (herefter
FGU-aftalen) blev det aftalt at oprette Forberedende Grunduddannelse
(FGU) med opstart den 1. august 2019 som erstatning for en række tidli-
gere forberedende tilbud.
FGU-aftalen er implementeret ved lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, jf. gældende lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022
(herefter FGU-institutionsloven) og lov om forberedende grunduddan-
nelse, jf. gældende lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019 (herefter
FGU-loven).
Lovgivning
FGU-institutionerne blev oprettet med henblik på at udbyde og varetage
FGU inden for institutionens dækningsområde, jf. FGU-institutionslo-
vens § 1, og skulle påbegynde udbuddet af FGU med uddannelsesstart
den 1. august 2019 eller snarest derefter, jf. lovens § 58, stk. 2.
Af FGU-institutionslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at institutio-
nen overalt på institutionen skal udbyde alle FGU’s uddannelsesspor,
dvs. almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu)
og erhvervsgrunduddannelse (egu), og tilknyttede basisniveauer. Denne
hovedregel kan fraviges i særlige tilfælde, herunder navnlig for ydreområ-
der og landdistrikter, jf. lovens § 4, stk. 2, 2. pkt.
Af forarbejderne til FGU-institutionsloven fremgår det bl.a., at placering
af de nye institutioner skulle tage udgangspunkt i de eksisterende bygnin-
ger fra produktionsskoler og VUC. En tilhørende skole kunne dermed
ved etablering omfatte flere fysiske placeringer, men for hver enkelt elev
var det klare udgangspunkt, at al undervisning skal kunne modtages på
én matrikel, således at skolen skulle kunne opleves som et sammenhæn-
gende fagligt/pædagogisk skolemiljø, hvor eleverne kan deltage i fælles-
aktiviteter mv. sammen. Af hensyn til både skolemiljøet og en samling af
uddannelseselementer på hver tilhørende skole skal der således være en
passende afstand herimellem.