BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 143
Offentligt

Vores forældre er

kommet mere på

banen

I Netværk Vest har fokus i frisættelsen været på at inddrage

forældrene mere i hverdagen i børnehusene.

Kom og vær med. I er meget velkomne.

Sådan har det overordnede frisættelsesbudskab

lydt til alle forældre med børn i dagtilbuddene i Netværk Vest.

Det skal ikke forstås sådan, at forældrene ikke tidligere har været velkomne i

dagtilbuddene. Men frisættelsen har givet mulighed for at tænke nyt

–

og for at sprænge

nogle af de rammer, som tidligere har begrænset, fx hvor mange medlemmer en

forældrebestyrelse må have.

- I vores dagtilbud har vi besluttet, at alle, der har lyst til at

være med i forældrebestyrelsen, kan være med, fortæller

Helle Grangaard, leder af Børnehuset Spiloppen:

- Det kan få nogle ud af busken, som tidligere ville holde sig tilbage ved udsigten til et

kampvalg. Vi vil gerne høre alle stemmer, ikke kun dem som altid råber op.

Spiloppen har i en periode haft 16 bestyrelsesmedlemmer, mod tidligere otte. Men det er

en styrke, pointerer Helle Grangaard. Dels er der flere hænder til at løfte de opgaver, som

bestyrelsen står for. Dels er der flere hoveder til at udtænke ideer.

I Spiloppen har det bl.a. ført til forældrekaffe på legepladsen den sidste fredag i hver

måned

–

et arrangement som bygger bro mellem forældrene. Og til et forældrestyret møde

i maj for nye forældre, som får en introduktion til institutionen.

Alle kan være med i bestyrelsen

Hos Christine Skyum Lund i Børnehuset Mariehønen er der også plads i

forældrebestyrelsen til alle de forældre, der har lyst. Det har givet to

bestyrelsesmedlemmer mere end sædvanligt

–

og en god idé med åben legeplads på

lørdag formiddage. Arrangementet er forældrestyret.

Arrangementer af den slags er med til at underbygge et meget vigtigt netværk mellem

forældrene.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

- De børn, som går i vores dagtilbud, kommer med en blandet baggrund, og nogle af

forældrene har ikke det store netværk. En del giver udtryk for, at de savner kontakter, og

det har ført til ideen om arrangementer for forældre og børn, fortæller Christine Skyum

Lund.

I dagtilbuddene er erfaringen, at forældrene ikke nødvendigvis kommer, hvis der er

forældremøde med foredrag om kost eller søvn på programmet. Til gengæld er der bred

opbakning til spiseaftener, sommerfester, teaterforestillinger

–

og åben legeplads og

forældrekaffe.

Et rart sted

Abildvængets Børnehus har også udvidet forældrebestyrelsen

–

og har eksperimenteret

med at holde forældremøde i det nye Kulturhus Nordvest.

- Vi vil gerne præsentere kulturhuset for forældrene og gøre dem opmærksom på, at her er

et rart sted at være, fortæller leder Charlotte Holmblad.

Dagtilbuddene har aftalt med kulturhuset, at de kan benytte huset i formiddagstimerne

–

og tanken er, at børnene med tiden kan lave udstillinger etc.

- Vi håber, at vi får skabt et forældrenetværk, hvor

forældrene kan bruge hinanden

–

og at det kan smitte af på

deres børn, siger Charlotte Holmblad:

- Når forældre og børn er sammen på kryds og tværs, får forældrene en større forståelse

for hinandens børn

–

og det kan måske give legeaftaler til nogen af de børn, som ellers

ikke har så mange. Hvis forældrene ser, at deres barn leger godt med en anden, kan det

give lyst til at invitere nye børn med hjem.

Et helt nyt hus

Hos Helle Grangaard rækker tankerne om, hvad forældrenetværket kan, meget vidt.

Frisættelsen har affødt ønsket om et helt nyt hus til Spiloppen, som i dag bor på to

forskellige matrikler i nordvest.

- Forskning viser, at forældre har den mest afgørende betydning for børns livsmuligheder.

Derfor ligger det os meget på sinde at styrke forældrenes indsigt i børnenes hverdag og

give forældrene flere deltagelsesmuligheder i børnehuset, fortæller Helle Grangaard:

- Formålet med at styrke båndet til forældrene er at skabe endnu bedre vilkår for at give

børn en god start på livet. Det

kan vi bl.a. gøre ved at gøre huset til et ’børnenes hus’, der

fx også kan bruges af forældre på barsel. Det vil være fedt, hvis forældrene kan bruge

huset efter lukketid, så vi får skabt et uformelt sted, de kan mødes. Det hele skal bygge på

et fundament af tillid, siger hun.

Charlotte Holmblad siger:

- I øjeblikket planter vi små frø, som vi gøder med arrangementer, og så håber vi, at noget

gror frem.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

- Vi tror på, at tingene skal vokse nedefra, og det arbejder vi

på med frisættelsen. Her har vi fået ro til at koncentrere os

om de ting, vi brænder for, bl.a. fordi vi slipper for nogle

dokumentationskrav.

- Vi kan spørge os selv: Hvad er der brug for nu? Og så kan vi sætte fokus på det. Det

betyder, at frisættelsen sætter vores faglighed i spil. For os er den gode relation mellem

børn og voksne det allervigtigste.

Fakta:

Netværk Vest består af Børnehuset Spiloppen, Børnehuset Mariehønen, Børnehuset

Abildvænget, Børnehuset Montebello og Børnehuset Himmelhuset.

I Børnehuset Mariehønen står forældrene bag arrangementet Åben Legeplads på lørdag formiddage.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

Børn med særlige

behov kan få udsat

deres SFO-start

Dagtilbuddene i Helsingør Centrum har brugt frisættelsen til at

forbedre vilkårene for børn med særlige behov.

De fleste børn begynder i SFO i begyndelsen af maj det år, hvor de skal begynde i skole i

august. Men ikke alle børn er klar til at begynde i SFO, når de egentlig skal. Det har

dagtilbudslederne i Helsingør Centrum erfaret

–

og derfor har de etableret et samarbejde

med distriktsskolen om udsat SFO-start. Det er muligt, fordi Helsingør Kommune i disse år

er sat fri fra de regler, som dagtilbuddene normalt er underlagt.

- Ideen opstod, fordi vi alle sammen har sendt børn af sted i

SFO, hvor vi havde det dårligt, fordi vi ikke syntes, de var

klar, forklarer Lone Hauge Pedersen, leder i Børnehuset

Sommerlyst.

De børn, som får udsat deres SFO-start, kan blive i de velkendte rammer i børnehaven

sommeren over. De vil typisk være i gang med at blive udredt, fordi dagtilbud og forældre

igennem længere tid har været bekymrede for deres trivsel og udvikling. Måske har

børnene allerede fået udsat deres skolestart et år på baggrund af bekymringerne.

Vil ikke trives

Det betyder, at de formentlig ikke skal begynde i den almindelige folkeskole

–

og derfor

giver det ingen mening for dem at gå i SFO på den lokale skole i de tre måneder inden

skolestart.

- De vil i reglen ikke trives i en SFO med mange børn og færre voksne end i børnehaven. I

SFO’en er der tilmed en tre uger lang sommer-camp,

hvor børnene er sammen på kryds

og tværs af kommunens SFO’er, og for et sårbart barn vil det virke som endnu et voldsomt

skift, siger Sanne Ingemann Andersen, leder af Børnehuset Mariakringlen.

Skoler er meget lydhøre

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

Derfor har dagtilbuddene i Helsingør Centrum

–

som udover Sommerlyst og Mariakringlen

tæller Rosenkilden og Stjernedrys

–

indledt et samarbejde med Helsingør Skole om udsat

SFO-start. Og skolen har været meget lydhør, fortæller dagtilbudslederne.

- Samarbejdet er rigtig godt, og skolen lytter meget til vores

vurdering, fortæller Annika Jensen, leder af Børnehuset

Rosenkilden.

I gennemsnit har dagtilbuddene i Helsingør Centrum hver et barn om året, som kan have

glæde af en udsat SFO-start.

- Typisk sker der det, at udredningen når at blive klar i løbet af sommeren. Og så kan

barnet komme i det rigtige skoletilbud fra begyndelsen og har undgået et unødvendigt skift

til SFO, siger Berit Laursen, leder af Børnehuset Stjernedrys.

De fire dagtilbud vil meget gerne blive ved at tilbyde børn med særlige behov en udsat

SFO-start

–

også efter at frisættelsesperioden udløber. Det håber de, at der bliver

mulighed for.

- Man kan synes, at det er få børn, der drejer sig om. Men for den enkelte kan det betyde

en verden til forskel, understreger Sanne Ingemann Andersen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

Pædagoger

udveksler erfaringer

på tværs af

dagtilbud

De fem dagtilbud i Netværk Nord henter inspiration hos hinanden

og skaber relationer på tværs for at udvikle pædagogikken.

Børnene fra blå stue i Børnehuset Ålsgårde sidder på hver deres yogamåtte. De har netop

tændt for deres ’yogaknap’ og har al opmærksomheden rettet mod Marie Buhl Borup.

Marie er til daglig pædagog i Børnehuset Hellebæk

–

men i dag er hun på besøg i

Ålsgårde for at lave yoga med blå stues børn. Børnene iagttager hende opmærksomt

–

det samme gør deres voksne, Ane Scheel Nielsen og Sophie Gotsæd. De lærer af Marie

og hende yogaøvelser.

Marie begynder med yogaremsen:

Jeg er en lille yogi, jeg smiler med hjertet,

er noget af

ordlyden. Børnene gentager den. Bagefter går de

’tur i skoven’ og møder forskellige dyr.

De skal bl.a. hoppe som en frø, samle nødder som et egern og lette ben som en hund.

Øvelserne slutter med afslapning, hvor børnene ligger på hver deres måtte. De får en

badeand i farvet plastic på maven og kan følge med i, hvordan den hæver og sænker sig i

takt med deres vejrtrækning.

Udveksler erfaringer

Maries besøg i Børnehuset Ålsgårde er led i et øget samarbejde om pædagogikken på

tværs af dagtilbuddene i ’distrikt nord’, som omfatter Børnehuset Ålsgårde, Børnehuset

Hellebæk, Børnehuset Nyrup, Hallandsgården og Børnehuset Klatretræet i Hornbæk.

Frisættelsen af dagtilbud har for alvor sat skub i samarbejdet, fordi den har givet anledning

til at nytænke pædagogikken.

- Tanken er, at vi i vores forskellige børnehuse har

kompetencer, som vi kan bruge til udvikling på tværs,

fortæller Pia Lykke Johansson, leder i Børnehuset Ålsgårde:

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

- Tidligere har vi i de enkelte huse været tilbøjelige til at hyre dyre oplægsholdere eller

praktikere som fx yoga-entusiaster eller andre eksterne fagpersoner. Men vi vil hellere

kigge mere indad og værdsætte og bruge det, vi har i forvejen. Ud over de faglige og

relationelle effekter ved samarbejdet på tværs er der også en økonomisk gevinst, fortæller

Pia Lykke Johansson.

De fem dagtilbud i distrikt nord har forskellige styrker, som de kan lære fra sig af. Og yoga-

besøget fra Hellebæk er et eksempel på, at nogen kan noget, som andre i netværket kan

have glæde af.

Der gik nemlig ikke mange minutter, fra Ane og Sophie nævnte for Pia Lykke Johansson,

at de gerne ville supplere den ugentlige rytmik på blå stue med yogaøvelser, til de var sat i

kontakt med Marie fra Hellebæk.

Positivt stemt

På blå stue er yogaen slut efter et kvarter. Det er vigtigt at stoppe, mens alle børn fortsat

kan bevare koncentrationen. Men måtterne ligger stadig på gulvet, og børnene leger på

dem, mens Marie, Ane og Sophie udveksler erfaringer fra dagligdagen i deres respektive

huse.

Marie fortæller fx, at et mål med yogaen er, at børnene får ro i krop og sind og bliver bedre

til at aflæse hinanden.

- Det giver færre konflikter i dagligdagen. Fx er det rigtig fint,

hvis børnene kan se, om andre har lyst til, at de rører ved

dem, siger hun.

Ane og Sophie er meget positivt stemt over for yogaøvelserne og tænker helt bestemt, at

de vil bruge nogle af dem i rytmikken fremover.

- Øvelserne spiller meget godt sammen med de ting, vi laver i forvejen, siger Ane. - Så det

er bare om at finde på nogle historier som ramme for yogaen - og kaste os ud i det.

I det hele taget har Ane og Sophie været glade for Maries besøg, og de ser frem til at

samarbejde mere med deres kolleger fra andre dagtilbud i fremtiden.

- Det har været meget lærerigt og spændende at høre om

Maries erfaringer. Det er inspirerende at høre om, hvordan

de har arbejdet med yogaen i Hellebæk

–

og nu kender vi

hinanden, så hvis vi er i tvivl om noget, er det nemt at ringe

til Marie og spørge, siger Sophie.

Netop båndet, som er skabt på tværs af de to dagtilbud, er en vigtig gevinst ved det nye

samarbejde, understreger Pia Lykke Johansson.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

- Samtidig med at vi hos os har fået nye redskaber til at lave yoga, er der også bundet

nogle bånd mellem medarbejdere, som på længere sigt kan skabe nye platforme for

samarbejde på tværs af børnehusene, slutter hun.

En badeand på maven øger børnenes fokus på deres vejrtrækning.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

Karoline kommer

med ekstra tid til

fordybelse

Karoline de la Motte er fordybelsespædagog i Børnehuset Søbæk

og en ekstra ressource, som stuerne har glæde af på skift.

For Karoline de la Motte er stillingen som fordybelsespædagog et drømmejob. Siden 2021

har hun været ansat i Søbæk Børnehus som en ekstra ressource, der går på tværs af

stuerne. Huset rummer både vuggestue- og børnehavegrupper, og Karoline er to uger hos

en gruppe, før hun ’flyver’ videre

til den næste.

- Når jeg er på en stue, er vi fire voksne, og det giver mange ekstra muligheder. Vi kan fx

dele børnene op og tage på større ture eller gå i dybden med et tema, fortæller hun.

Karoline planlægger forløbene sammen med personalet fra stuen. Det er personalets gode

ideer og ønsker, der er udgangspunktet for det pædagogiske forløb. Det kan handle om

konflikthåndtering, følelser, at være selvhjulpen i garderoben etc.

- Vi retter opmærksomheden mod området, gerne med et

kreativt projekt. I en børnehavegruppe laver vi fx masker i

papmaché. Maskerne kan udtrykke forskellige følelser, som

vi taler om. Man kan være fjollet, vred, glad, ked af det…,

siger Karoline.

I arbejdet er det processen og det pædagogiske, der fylder

–

og ikke nødvendigvis at der

skal komme et flot produkt ud af det.

- Det er en metode, som

LegeKunst

(et forskningsprojekt i Helsingør Kommune, som

Søbæk har været en del af, red.)

har inspireret mig til, fortæller Karoline.

På jagt efter frøer

Et projekt sidste sommer havde fokus på natur, og Karoline møder stadig børn, som kan

huske, da de kiggede efter frøer sammen.

- Vi fandt ingen frøer

–

men at børnene kan huske det, viser, at det gjorde indtryk. Det

samme gælder, når forældrene siger, at deres børn har fortalt om noget, vi har lavet

sammen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

Efter hver 14 dages periode evaluerer Karoline i samarbejde med stuens personale. Og

der er altid meget konkrete mål for børnegruppen. Fx at de skal blive bedre til at lege uden

konflikter, sige stop i stedet for at slå eller lignende.

De aktiviteter, Karoline sætter i søen, er for alle stuens børn. Men hvis et barn har særlige

behov, kan hele gruppen arbejde med en aktivitet, der understøtter det.

- Så finder vi en aktivitet, som omfavner det særlige behov -

og samtidig kommer alle til gode. Det kan fx være, at vi

gerne vil have bestemte børn til at sætte ord på de ting, vi

laver. Så er det en sejr, når vi pludselig opdager, at 'hov, der

sagde han det!' Men samtidig har alle børnene glæde af at

sætte ord på tingene, forklarer Karoline.

Tilbagemelding: Det virker!

Tilbagemeldingen fra medarbejderne er, at de kan se, den særlige indsats virker.

- Som regel kan vi se, at indsatsen har rykket noget. Alene den øgede opmærksomhed, fx

på bestemte mønstre hos børnene, kan være meget værd. Det handler også om at få

personalet til at reflektere over den måde, de arbejder på. Hvis jeg ser noget, der undrer

mig, spørger jeg ind til det, og vi vender, om der kan være andre måder at gøre tingene

på.

På den måde er Karoline med til at udvikle den pædagogiske praksis i børnehuset.

- Det gør en stor forskel, at Karoline er fast tilknyttet

børnehuset. Hun står for en permanent, faglig udvikling, i

modsætning til, når der kommer folk udefra i kortere forløb,

understreger Henrik Groth Nielsen, leder i Søbæk

Børnehus.

I det hele taget er han meget glad for, at børnehuset har en fordybelsespædagog.

- Det giver energi at lave praksisnære forløb med værdi for børnene på de enkelte stuer,

siger han:

- Det har også stor betydning, at Karoline kender alle stuer og kan sprede viden og gode

ideer på tværs af børnehuset. Det betyder øget kendskab til hinandens arbejde, selv om

huset er stort. Samtidig er Karoline til stede i huset hver dag, hvis personalet har behov for

sparring.

Fakta:

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

•

Ansættelsen af en fordybelsespædagog er sket som en prøvehandling, efter at Søbæk

Børnehus i lighed med kommunens øvrige dagtilbud i en fireårig forsøgsperiode er

blevet

frisat

fra det meste af den lovgivning, som dagtilbudsområdet er underlagt.

Karolines løn bliver taget af Søbæks midler til minimumsnormering.

Der har været positiv feedback fra forældrene i forhold til at have en ekstra hånd på

stuerne - og på temaerne for de pædagogiske forløb.

Karoline de la Motte foran et stort maleri, som vuggestuebørn i Søbæk har malet - med

brug af stort set hele kroppen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

Fokus på

overgangen mellem

børnehave og skole

Øget samarbejde mellem børnehave og skole giver en nemmere

overgang for de nye skolebørn i Netværk Snekkersten.

I Netværk Snekkersten har dagtilbuddene brugt frisættelsen til at nytænke samarbejdet

med skolen om overgangen for de børn, som skal begynde i børnehaveklassen.

I det nye samarbejde sidder en leder fra Skolerne i Snekkersten med ved bordet, når

børnehavepædagoger og forældre mødes til samtale om et kommende skolebarn.

Samtalen finder sted, før skoleindskrivningen begynder, og på den måde får skolen på et

tidligt tidspunkt indblik i og viden om de børn, som skal begynde hos dem.

Den nye arbejdsgang betyder samtidig, at pædagogerne i børnehaven får frigivet noget

tid, som de før har brugt på at skrive lange overdragelsespapirer.

- Tidligere er der gået tid fra børnene til pædagogernes skrivearbejde. I det nye

samarbejde udfylder pædagog, forældre og skoleledelse papirerne i fællesskab, og

skoleledelsen kan stille de spørgsmål, som er relevante for dem, forklarer Teena Larsen,

leder af Børnehuset Villa Kulla.

Også forældrene får mulighed for at vende spørgsmål, der fylder, fx om skoleparathed og

andre usikkerhedsmomenter. Det er frivilligt, om forældrene vil have skoleledelsen med til

mødet, men langt de fleste siger ja tak.

Forældre er positive

- Vi oplever, at forældrene reagerer positivt på at møde skoleledelsen. De er jo en vigtig

medspiller i det her. Det handler i høj grad om tryghed og om at sikre, at vigtig viden om

barnet ikke går tabt i overgangen, fortæller Jette Kray Alsgaard, leder af Børnehuset

Snekkersten.

For skolen giver samarbejdet et godt fingerpeg om, hvilken årgang man ser ind i. På den

måde kan man forsøge at allokere ressourcer, der passer til børnegruppens behov.

- Det er vigtigt, at man får samarbejdet med forældrene så

tidligt i stand som overhovedet muligt, så vi sikrer, at

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23

børnene kommer i trivsel i skolen, siger Mads Hasselgaard,

leder af Skolerne i Snekkersten.

For Mads Hasselgaard er tiden, som skoleledelsen bruger på at være med ved

samtalerne, godt givet ud.

- Forældrene kan have mange spørgsmål, som fx hvor mange børn der er i klasserne, og

hvordan tingene fungerer i SFO’en. Når vi allerede har besvaret en del spørgsmål

til det

indledende møde, kan vi mærke, at vi får færre opkald, når skoleindskrivningen begynder,

fortæller han og fortsætter:

- Somme tider kan man ligefrem se, hvordan forældrenes

skuldre falder ned i løbet af mødet. Simpelthen fordi de får

talt om de ting, som kan gøre dem urolige, også med os fra

skolen.

Godt klædt på

De kommende skolebørn møder skolen op til fire gange, inden de skal begynde i SFO

–

til

infomøde, store legedag og et par gange, hvor de er på besøg med deres børnehaver. Det

betyder, at

de er godt klædt på, når første dag i SFO’en oprinder.

For personalet i børnehusene er der også mange fordele ved det øgede samarbejde med

skolen.

- Der går ikke så meget tid fra børnene, når vi udfylder overdragelsespapirerne sammen

med forældre og skole. Samtidig er det rigtig rart for pædagogerne, at de kender

skoleledelsen og kan ringe til fx Mads eller Mia, når ting omkring et barn skal afklares

inden skolestart, siger Pernille Roe, leder af Børnehuset Snerlen.

Det bliver også nemmere for pædagogerne

i børnehaverne at koordinere med SFO’en, så

de ting, de laver i storegruppen, fx forløb om trafik etc., ikke bliver gentaget, lige når

børnene er begyndt i SFO.

Alt i alt er dagtilbuddene meget glade for det nye samarbejde, som det er planen at køre

videre med, efter at frisættelsesforsøget er afsluttet.

- Vi tager hatten af for skolen, som lægger tiden i det. Det er en tidlig indsats, som vil

noget, siger Katrine Fischer, leder af Børnehuset Kysten.

Fakta

Netværk Snekkersten består af Børnehuset Villa Kulla, Børnehuset Snekkersten,

Børnehuset Kysten og Børnehuset Snerlen.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 143: Præsentation fra Indenrigsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets besøg i Helsingør Kommune d. 22/6-23