BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 132
Offentligt

Undersøgelse af

kommunernes

pædagogisk-

psykologiske rådgivning

(PPR)

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Undersøgelse af kommunernes

pædagogisk-psykologiske rådgivning

(PPR)

2.1

2.2

Resumé

Indledning

Undersøgelsens formål og fokus

Design og metode

3.1

3.2

3.3

3.4

PPR’s organisering og opgaver

Organisatorisk forankring

Definition og afgrænsning af PPR’s opgaver

Ressourcer, bemanding og kompetencer i PPR

Udviklingsspor for PPR’s organisering og opgaver

4.1

4.2

4.3

4.4

PPR’s samarbejde med skolerne

Organisering af samarbejdet mellem PPR og skolerne

Skolernes inddragelse af PPR

PPR’s ressourcer til samarbejdet med skolerne

Udviklingsspor for PPR’s samarbejde med skolerne

5.1

5.2

Skolers forudsætninger for og roller i samarbejdet med PPR

Skolernes perspektiver på PPR’s indsatser og aktiviteter

Skolernes rammer og ressourcer

102

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

5.3

5.4

5.5

Skolernes inddragelse af lokale ressourcer

PPR befinder sig i en selvforstærkende negativ dynamik

Udviklingsspor for skolers forudsætninger for og roller i samarbejdet med PPR

110

118

120

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

PPV og individuelle udredninger

Efterspørgsel efter individuelle udredninger og PPV’er

Ressourceforbruget ifm. PPV’er

PPV’ens funktion og anvendelse

Ventetid på PPV

PPR’s samarbejde med børne- og ungepsykiatrien

PPV’en fremadrettet

Udviklingsspor for PPV og individuelle udredninger

122

123

128

133

138

141

148

152

Appendiks A – Litteraturliste

Appendiks B – Metodebilag

Appendiks C – Tabeller

154

157

172

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

1 Resumé

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sætter i denne undersøgelse fokus på kommunernes Pædago-

gisk-Psykologiske Rådgivning (PPR).

Ifølge folkeskoleloven er kommunerne forpligtede til at yde pædagogisk-psykologisk rådgivning,

når der skal træffes afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til

børn, herunder ift. tilrettelæggelse af undervisning for elever med særlige behov. Det er også med

afsæt i folkeskoleloven, at kommunerne træffer afgørelser om, hvorvidt børn i

førskolealderen

(dvs.

børn mellem 0-6 år) tilbydes specialpædagogisk bistand. I praksis varetager PPR en række andre

opgaver på børne- og undervisningsområdet, som

kommunerne

er forpligtede til, men som ikke er

lovbundne opgaver for

PPR.

I nogle kommuner inddrages PPR derudover i opgaver, der går på

tværs af social- og sundhedsområdet, som fx ifm. tilbud om lettere behandling.

PPR dækker i mange kommuner hele 0-18-årsområdet og er en funktion, der befinder sig i snitfla-

den mellem dagtilbuds-, skole-, social-, familie- og sundhedsområdet. PPR samarbejder således

med en række aktører i regionerne og kommunerne og særligt med skoler og dagtilbud, som de

yder pædagogisk-psykologisk rådgivning til.

Denne undersøgelses fokus er afgrænset til at belyse samarbejdet mellem PPR og grundskoleom-

rådet, og vi belyser de udfordringer, som PPR og skolerne oplever. Vi berører dog også dagtilbuds-

området, ift. hvor meget dagtilbudsområdet fylder i PPR’s samlede opgaveportefølje, hvilken rolle

PPR spiller ifm. overgangen mellem dagtilbud og skole, samt hvilke behov PPR ser for at arbejde

mere forebyggende og med tidlige indsatser (inden for både skoleområdet og dagtilbudsområdet).

Undersøgelsen er gennemført på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) som re-

spons på et politisk ønske om at få kortlagt PPR’s udfordringer og om at pege på mulige veje at gå

for at imødegå de identificerede udfordringer, jf. finanslovsaftalen for 2022. I den forbindelse ser vi

mere specifikt på tre temaer, som finanslovsaftalen havde særligt fokus på: rekruttering og fasthol-

delse af medarbejdere til PPR, videreuddannelsesmuligheder af relevans for PPR og oplevelse af

ventetider til ydelser fra PPR.

Relevans og målgruppe

Vilkårene for PPR’s virke har ændret sig de senere år. Det skyldes for det første, at der på skoleom-

rådet længe har været en politisk ambition om, at flere elever med særlige behov skal have mulig-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

hed for aktivt at deltage, trives og udvikle sig i de brede sociale og faglige fællesskaber, som folke-

skolens almene klasser udgør.

For det andet skyldes det, at der de senere år er sket en generel

stigning i antallet af børn og unge, der mistrives, har skolevægring og får psykiatriske diagnoser.

På den baggrund skal rapporten give et overblik over de udfordringer, der opleves i kommunernes

PPR og i samarbejdet mellem PPR og skolerne, og hvad der ligger bag udfordringerne – fx eventu-

elle uhensigtsmæssige strukturelle forhold eller rammebetingelser. I undersøgelsen identificerer vi

også PPR’s og skolernes egne bud på, hvad der er brug for fremadrettet.

På baggrund af undersøgelsens resultater og analytiske pointer peger EVA på mulige udviklings-

spor, der kan danne afsæt for drøftelser af, hvordan PPR bedst muligt kan styrkes og understøttes i

dets virke fremover.

Rapporten henvender sig til politikere og beslutningstagere på nationalt og kommunalt niveau

med ansvar og interesse for PPR og skoleområdet. Da PPR’s samarbejdsflader er mangfoldige,

henvender rapporten sig også til en bredere vifte af aktører på nationalt, regionalt og kommunalt

niveau – herunder især dagtilbudsområdet, socialområdet og sundhedsområdet – samt andre

med interesse for viden og inspiration til, hvordan man kan styrke og understøtte samarbejdet om

at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling.

Datagrundlag

Undersøgelsen baserer sig på flere kilder:

• En spørgeskemaundersøgelse blandt 61 PPR-ledere.

• En spørgeskemaundersøgelse blandt 966 skoleledere på almene folkeskoler og på fri- og privat-

skoler.

• Interview med ledere og medarbejdere i PPR-enheder i otte casekommuner og interview med

ledere, lærere og pædagoger samt elever og deres forældre fra en folkeskole i hver af de otte ca-

sekommuner. Ledelsesrepræsentanter fra de fem regionale børne- og ungepsykiatrienheder er

også blevet interviewet.

For at kunne gøre det, igangsattes der med en lovændring i 2012 den såkaldte ’omstilling til øget inklusion’. Målet var både, at der

skulle visiteres færre elever til specialklasser og specialskoler, samt at der skulle tilbageføres elever fra de segregerede specialun-

dervisningsområde til de almene klasser. Ambitionen var endvidere, at de tilbageførte elever skulle ”tilbydes støtte og relevante

hjælpemidler for at kunne trives og udvikle sig fagligt på tilfredsstillende vis i almenmiljøerne” (Nielsen & Rangvid, 2016, s. 10). Ele-

ver med særlige behov skulle bl.a. støttes gennem undervisningsdifferentiering samt vha. mere fleksible muligheder for holddan-

nelse, supplerende undervisning, tolærerordninger og undervisningsassistenter (ibid.). Se også Økonomiaftalen (ØA11) og Inklusi-

onseftersynet (MBUL, 2016). Andelen af elever i almenundervisningen (undertiden kaldet ’inklusionsprocenten’) er siden faldet igen,

og både antallet af elever som modtager støtte og elever med et uindfriet støttebehov er steget, viser en nyere undersøgelse fra

VIVE (2022).

Jf. Holstein m.fl. (2021); Lomholt m.fl. (2022); Social‐ og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed (2020); Sundhedsstyrelsen

(2022).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

Resultater

I det følgende udfoldes:

• Temaboks om PPR’s samarbejde med dagtilbudsområdet: Undersøgelsens afgrænsning og ho-

vedresultater ift. dagtilbudsområdet fremhæves i blå boks.

• Hovedresultater: Undersøgelsens hovedresultater præsenteres. Præsentationen af resultaterne

følger rapportens kapitelstruktur.

• Temabokse om tre udvalgte tematikker: Tre temaer vedrørende PPR, som finanslovsaftalen for

2022 har fokus på, fremhæves i blå bokse. Tematikkerne er (i) rekruttering og fastholdelse i PPR,

(ii) fremtidige kompetencebehov i PPR og (iii) ventetider.

• Udviklingsspor: En række såkaldte udviklingsspor beskrives, som er konkrete retninger, som EVA

peger på, at der med fordel kan arbejdes i, med afsæt i undersøgelsens resultater.

• Perspektivering: Perspektiver på, hvordan den negative selvforstærkende dynamik, som PPR be-

finder sig i, kan brydes. Der peges på behovet for at sikre et samlet støttesystem for børn og unge

med en tilpas fordeling af kompetencer og roller.

Tema: PPR’s samarbejde med dagtilbudsområdet

Det ligger uden for afgrænsningen af denne undersøgelse at belyse PPR’s samarbejde med dagtil-

bud indgående. Som del af undersøgelsen af PPR’s organisering og samarbejde med skolerne bely-

ses dog omfanget af PPR’s opgaver på dagtilbudsområdet og PPR’s deltagelse i overgangen fra dag-

tilbud til skole. Resultaterne fra undersøgelsen viser:

• PPR bruger i gennemsnit 30 % af sin tid på børn i førskolealderen. Fordelingen PPR-medarbejder-

nes tid mellem børn i grundskole (som optager 65 % af PPR’s tid) og børn i førskolealderen af-

spejler i grove træk det forhold, at børn typisk er i dagtilbud i fem år, mens de er i grundskolen i ti

år. Gennemsnittet for dagtilbudsområdet dækker over en del variation, da svarene varierer fra 15

til 50 %.

• PPR’s rådgivning er mere udbredt i dagtilbud end i skolefritidsordninger og børnehaveklasser.

PPR-lederne har i undersøgelsen angivet, i hvor høj grad de yder vejledning, sparring og supervi-

sion af det pædagogiske personale i dagtilbud, skolefritidsordninger og børnehaveklasser. Alle

PPR-lederne angiver, at de i en eller anden grad yder denne støtte i dagtilbud (54 % i høj grad, 43

% i nogen grad og 3 % i mindre grad). Skolefritidsordninger spiller PPR en mindre rolle. Her angi-

ver 69 %, at de kun i mindre grad yder vejledning, sparring og supervision af personalet, mens 15

% angiver, at det slet ikke sker. Hvad angår børnehaveklasserne svarer alle PPR-ledere, at de yder

støtte, men kun 18 % svarer i høj grad.

• I overgangen til skole deltager PPR især på møder om specifikke børn. Undersøgelsen viser, at

PPR’s deltagelse på møder ifm. overgang fra dagtilbud til skole er udbredt. Det sker fx i form af

forberedende møder mhp. generelle opmærksomheder ifm. skolestart, som 36 % af PPR-lederne

angiver, at PPR deltager i. Det mest almindelige er dog, at PPR deltager i forberedende møder

mellem dagtilbud og fritidstilbud/skoler inden skolestart omhandlende kendte udfordringer hos

specifikke børn: 95 % af PPR-lederne svarer, at PPR deltager i den slags møder.

EVA har tidligere undersøgt udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner på dagtilbuds-

området. Pointerne opsummeres i rapportens kapitel 5 og det konstateres her, at der er visse fælles-

træk i konklusionerne idet en del af de udfordringer, som nærværende undersøgelse peger på i PPR

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

og i samarbejdet med skoler, også gør sig gældende for samarbejdet med dagtilbud. Du kan læse

mere om undersøgelsen her:

https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/boern-udsatte-positioner.

Hovedresultater om PPR’s organisering og opgaver

(kapitel 3)

PPR-funktionen er oftest forankret i skole- og/eller dagtilbudsområdet

PPR-funktionen er oftest forankret i skole- og/eller dagtilbudsområdet, selvom den i en del kom-

muner er forankret i familieområdet. Det er også forholdsvis udbredt at have en organisering af

PPR-funktionen som en tværgående kombination af flere områder. Placeringen i de enkelte kom-

muner begrundes i strategi, økonomi og praktiske forhold. Samtidig afspejler den store variation

på tværs af kommunerne PPR’s iboende mangfoldighed, hvad angår fagligheder og samarbejdsfla-

der. Den kvalitative analyse indikerer, at PPR’s placering i den kommunale forvaltning kan få be-

tydning for, hvilke sager PPR involveres i, samt vægtningen imellem det forebyggende og indgri-

bende arbejde.

PPR bruger 65 % af sin tid på børn i skolen, 30 % på børn i førskolealderen

Spørgeskemaundersøgelsen blandt PPR-ledere viser, at PPR-medarbejdernes tid gennemsnitligt

fordeler sig, således at der bruges mest tid på arbejdet med børn i grundskolen (65 %), knap en

tredjedel (30 %) på børn i førskolealderen og ca. 5 % på unge, der er gået ud af grundskolen. Gen-

nemsnittet for dagtilbudsområdet dækker over en del variation, da svarene varierer fra 15 til 50 %.

PPR spiller bl.a. en rolle ifm. de yngste børns overgang fra dagtilbud til skole. Det sker fx i form af

forberedende møder mhp.

generelle

opmærksomheder ifm. skolestart, som 36 % af PPR-lederne

angiver, at PPR deltager i. Det mest almindelige er dog, at PPR deltager i forberedende møder mel-

lem dagtilbud og fritidstilbud/skoler inden skolestart omhandlende

kendte

udfordringer hos

speci-

fikke

børn: 95 % af PPR-lederne svarer, at PPR deltager i den slags møder.

PPR-medarbejdere bruger halvdelen af arbejdstiden på individ-orienterede og

kompensatoriske opgaver

Vender vi blikket mod grundskolen, er PPR-lederne i spørgeskemaet blevet bedt om at give et skøn

af, hvordan PPR-medarbejdernes arbejdstid fordeler sig på en række indsatser og aktiviteter på

grundskoleområdet.

I rapporten skelner vi imellem ’individ-orienterede og kompensatoriske opga-

ver’ på den ene side og ’fællesskabsorienterede og forebyggende opgaver’ på den anden side. Der

er tale om en overordnet analytisk skelnen, som ikke er fuldstændig afgrænset. Formålet med skel-

nen er at tydeliggøre en differentiering imellem forskellige måder at arbejde på samt at beskrive

den balance, som skal findes imellem de forskellige opgavetyper, PPR varetager.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

PPR-lederne skønner i spørgeskemabesvarelserne, at deres medarbejdere gennemsnitligt bruger

halvdelen af deres arbejdstid (48 %) på individ-orienterede og kompensatoriske opgaver med fo-

kus på enkeltelever.

De 48 % fordeler sig på individuelle udredninger (22 %), rådgivning af det pæ-

dagogiske personale omkring specifikke børn (21 %) og lettere behandling af børn og unge med

psykiske udfordringer (5 %).

PPR bruger knap en fjerdedel af tiden på fælleskabsorienterede og forebyggende

opgaver

PPR-lederne skønner i spørgeskemabesvarelserne, at deres medarbejdere gennemsnitligt bruger

knap en fjerdedel af deres arbejdstid (22 %) på fællesskabsorienterede og forebyggende opgaver.

De 22 % fordeler sig på rådgivning af det pædagogiske personale omkring læringsmiljøer (12 %),

undervisning af det pædagogiske personale (5 %) og bidrag til skolelederes udformning af strategi

og handleplaner (5 %). Hertil kan knyttes en vigtig nuancerende pointe ift. den analytiske skelnen

mellem ’individ-orienterede og kompensatoriske opgaver’ på den ene side og ’fællesskabsoriente-

rede og forebyggende opgaver’ på den anden side: Forebyggende indsatser kan nemlig også mål-

rettes enkeltelever, forstået på den måde, at elevers behov for individuel støtte, specialundervis-

ning, lettere behandling mv. kan forsøges forebygget gennem indsatser rettet mod grupper af ele-

ver og hele klasser, fx gennem co-teaching, holddeling mv.

PPR ønsker at bruge mere tid på rådgivning af pædagogisk personale, mindre tid på

udredninger

Ressourcerne i PPR opleves flere steder som utilstrækkelige ift. opgavemængden, og det italesæt-

tes som en præmis for PPR’s virke, at brugen af ressourcer løbende må prioriteres. Dér, hvor PPR-

ledere og PPR-medarbejdere oplever presset som uforholdsmæssigt stort, vurderes det at gå ud

over kvaliteten i opgaveløsningen, og at presset kan risikere at føre til udfordringer mht. at fast-

holde medarbejdere i PPR (se blå boks herom nedenfor).

Adspurgt til den

ideelle

prioritering af PPR’s ressourcer svarer PPR-lederne som følger:

• Ift. det individ-orienterede: 74 % af PPR-lederne tilkendegiver i spørgeskemaet, at PPR bør

ned-

prioritere

ressourcerne brugt på individuel udredning. 43 % af PPR-lederne ønsker til gengæld at

opprioritere

rådgivning af det pædagogiske personale om specifikke børn, 48 % at fortsætte, som

det er nu.

• Ift. det fællesskabsorienterede: 95 % af PPR-lederne mener, at PPR bør

opprioritere

ressourcer til

rådgivning, supervision eller sparring af de pædagogiske personale om læringsmiljøer.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om PPR-ledernes bedste skøn af PPR-medarbejdernes tidforbrug – på tværs af alle fag-

grupper og i gennemsnit over et år. For det første kan der i praksis være overlap mellem de forskellige kategorier af indsatser og

aktiviteter, der er blevet spurgt ind til. For det andet kan der være forskel på fordelingen af opgaver på tværs af faggrupperne i PPR.

Udover de afrapporterede svarfordelingen angående PPR-medarbejderne samlet set er PPR-lederne også blevet spurgt specifikt ind

til PPR-psykologernes tidsanvendelse. Se kapitel 3.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

Forebyggende arbejde nedprioriteres grundet ”skal”-opgaver

Det udtalte ønske blandt PPR-ledere om, at PPR i højere grad skal arbejde rådgivende, særligt ift.

læringsmiljøerne, handler i høj grad om, at PPR gerne vil arbejde mere forebyggende frem for ind-

gribende. Dette italesættes dog som udfordrende at realisere i praksis pga. mængden af ”skal”-op-

gaver. Både PPR-ledere og PPR-medarbejdere italesætter i de kvalitative interview ”skal”-opgaver

som (i) opgaver, PPR er forpligtet til at løse ifølge folkeskoleloven, (ii) opgaver, der på kommunalt

niveau er truffet beslutning om, at PPR skal varetage (fx formaliseret i lokale aftaler

), og (iii) sager,

der grundet deres alvorlige karakter opleves som akutte (fx håndtering af børn i alvorlig mistrivsel).

Det er omfanget af ”skal”-opgaver, som opleves at forhindre PPR i at arbejde forebyggende i det

ønskede omfang. Omfanget af ”skal”-opgaver bidrager desuden til en overordnet oplevelse i PPR

af, at medarbejderne har svært ved at varetage mængden af opgaver inden for givne ressource-

mæssige rammer.

Tema:

Rekruttering og fastholdelse

I finanslovsaftalen fra 2022 er der fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere til PPR som

en særskilt udfordring for PPR. Her har vi samlet de resultater af EVA’s undersøgelse, der handler om

rekruttering og fastholdelse.

• Ressourcepres: Stort set alle PPR-ledere (98 %) angiver, at mangel på tid hos medarbejderne i høj

grad (80 %) eller i nogen grad (18 %) er en udfordring i deres kommune. Disse tal kan tolkes som et

udtryk for, det ressourcepres, som PPR-ledere og PPR-medarbejdere flere steder giver udtryk for i

interviewene – altså at der er utilstrækkelige ressourcer ift. omfanget af opgaver. I interviewene

italesættes ressourcepresset af nogle PPR-ledere som et vilkår, som betyder, at der må foretages

”benhårde” prioriteringer.

• Attraktivitet: I interviewene udtrykker PPR-ledere og PPR-medarbejdere, at ressourcepresset i PPR

kan føre til, at PPR opleves som et mindre attraktivt sted at arbejde. Presset på ressourcer, herun-

der på PPR-medarbejdernes tid, kan med andre ord medvirke til fastholdelsesproblemer.

• Udskiftning af medarbejdere: Hyppig udskiftning af medarbejdere anser godt halvdelen (54 %) af

PPR-lederne som en udfordring i høj (15 %) eller nogen grad (39 %). Disse tal kan være tegn på, at

der er fastholdelsesudfordringer i godt halvdelen af landets PPR-enheder.

• Rekrutteringsmuligheder: Halvdelen af PPR-lederne vurderer, at deres muligheder for at rekruttere

psykologer hos dem er meget (20 %) eller nogenlunde gode (30 %), mens den øvrige halvdel om-

vendt vurderer mulighederne som mindre (38 %) eller slet ikke gode (11 %).

• Rekruttering og geografi: Analysen af PPR-ledernes spørgeskemabesvarelser tyder

ikke

på, at der

nogen systematik, hvad angår rekrutteringsmuligheder henover kommunetyper. Men i EVA’s kvali-

tative interview fremgår det, at der kan være større udfordringer med at rekruttere de nyuddan-

nede psykologer til de mindre byer og landområderne. Informanternes forklaringer peger på, at

det bl.a. hænger sammen med, at psykologuddannelserne ligger i de store byer.

Det kan bl.a. dreje sig om lokale sundhedsaftaler mellem kommunen og regionens børne- og ungepsykiatrien, eller det kan dreje sig

om opgaver på folkeskoleområdet (dvs. beskrevet i folkeskoleloven), hvor kommunen har truffet beslutning om at PPR varetager

eller er medvirker til sammen med skolerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

•

Fastholdelse af nyuddannede: De kvalitative interview peger på, at det kan være en udfordring at

fastholde de nyuddannede psykologer. PPR-medarbejdere fortæller, at en stilling som PPR-psyko-

log betragtes som en opstartsstilling, som de nybagte psykologer har en tendens til at søge videre

fra forholdsvis hurtigt. Det forklares ud fra manglende indsigt i PPR-specifikke problemstillinger og

– i sagens natur – begrænset praksisnær erfaring. Både PPR-ledere og PPR-medarbejdere itale-

sætter, hvordan mængden af sager og opgaver, der tilfalder nye psykologer, samt kompleksiteten

og alvorsgraden af disse gør, at arbejdet kan opleves overvældende for de nyuddannede.

•

Muligheder til nyuddannede: PPR-ledere søger at imødekomme udfordringerne med at rekruttere

og fastholde de nyuddannede psykologer ved at give deres psykologer gode muligheder for faglig

specialisering, varierede arbejdsopgaver og et udviklende (psykolog-)fagligt fællesskab.

Hovedresultater om PPR’s samarbejde med skolerne

(kapitel 4)

92 % af skolerne har en fast tilknyttet psykolog fra PPR

Samarbejdet mellem PPR og skole er oftest organiseret med en eller flere fast tilknyttede PPR-

medarbejdere på hver skole. Ni ud af ti skoler (92 %) har en fast psykolog fra PPR tilknyttet, angiver

skolelederne i spørgeskemaundersøgelsen. Derudover har 75 % af skolerne en fast tilknyttet logo-

pæd, 38 % har fast tilknyttet en socialrådgiver. Det er mere almindeligt, at store skoler har en logo-

pæd, og PPR-medarbejdere er hyppigere til stede på større skoler.

PPR oplever at blive inddraget for sent af skolerne

Undersøgelsen viser, at der er forskelle på i hvor høj grad PPR-lederne og skolelederne oplever, at

PPR bliver inddraget rettidigt, når der opstår en bekymring for et barn, en gruppe eller en klasse. I

alt 83 % af PPR-lederne angiver, at PPR i nogen (62 %) eller høj grad (21 %) inddrages for sent i et

forløb. Der er væsentligt færre blandt skolelederne (38 %), der peger på for sen inddragelse af PPR

som en udfordring i deres samarbejde med PPR (27 % angiver ”I nogen grad”, 11 % ”I høj grad”).

Det er med andre ord især PPR-lederne, der gerne vil have PPR på banen tidligere.

Skoler med en velstruktureret tilgang til inklusionsarbejdet oplever mindre behov

for at inddrage PPR

Interviewene med PPR-ledere og -medarbejdere viser, at PPR først inddrages, når skolens egne

muligheder for sparring og udvikling af tiltag er udtømte, og der er brug for et specialiseret blik. In-

terview med PPR og skole peger på, at det er en fordel, når der er en klar struktur for, hvordan PPR

inddrages. Der tegner sig et mønster i retning af, at skoler med en klar og velstruktureret tilgang til

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

inklusionsarbejdet samt lokale ressourcepersoner

(fx i form af inklusions- eller AKT-vejledere eller

ressourcepædagoger) at trække på oplever, at de formår at håndtere flere udfordringer selv og der-

for har et mindre behov for at inddrage PPR.

Forældre oplever, at de selv må påtage sig en tovholderrolle i forløb med PPR

Undersøgelsen viser, at forældre med børn i forløb med PPR kan opleve, at det svært at få kontakt

til PPR, og at det ikke altid er tydeligt, hvilken rolle PPR spiller. Det gælder fx ift. den overordnede

koordinering af det tværgående samarbejde omkring deres børns forløb, hvor andre instanser – fx

familieafdelingen, socialforvaltningen og evt. børne- og ungepsykiatrien – kan være involveret. For-

ældre oplever, at de får – eller må påtage sig – en rolle som tovholder på deres børns forløb og sav-

ner et samlet overblik og løbende opfølgning.

Tema: Fremtidige kompetencebehov i PPR

I finanslovsaftalen fra 2022 er der fokus på, om muligheden for bedre videreuddannelsesmuligheder

for lærere og pædagoger inden for pædagogisk psykologi kan være med til at løse udfordringerne

hos PPR. I undersøgelsen har vi set lidt bredere på, hvilke kompetencebehov i PPR der tegner sig nu

og i fremtiden.

• Praksisnære kompetencer: PPR-lederne angiver ikke i spørgeskemaundersøgelsen, at de ser util-

strækkelige praksisnære kompetencer hos PPR som en primær udfordring (dvs. kompetencer til

at understøtte, at viden kan bringes i spil i den pædagogiske praksis). PPR-lederne angiver heller

ikke utilstrækkelig erfaring blandt medarbejdere i PPR som en primær udfordring (de peger i ste-

det på forhold som generel mangel på tid som en primær udfordring). I undersøgelsens kvalitative

interview italesættes dog få undtagelser til dette generelle billede (se nedenfor).

• Nyuddannede psykologers kompetencer: De kvalitative interview med ledere, lærere og pædago-

ger peger på, at særligt de yngre psykologer ikke altid har tilstrækkeligt med praksisnære kompe-

tencer og erfaring. De yngre nyuddannede psykologer har opdateret teoretisk og klinisk viden fra

universitetet, men har selvsagt kun begrænset praksisnær erfaring at trække på. Når skolerne øn-

sker sparring om en dynamik i en klasse eller udvikling i et team, er det derimod gerne pædagogi-

ske konsulenter med praksisnær erfaring, som inddrages.

• Nyuddannede psykologers behov for kompetenceudvikling: I interview med PPR-ledere viser det

sig, at de også oplever, at nyuddannede psykologer kan have behov for praksisnær og PPR-speci-

fik kompetenceudvikling, muligvis fordi disse fagfelter ikke er tilstrækkeligt dækket på uddannel-

serne. PPR-lederne efterspørger især, at de nyuddannede psykologer har kompetencerne til at

koble den psykologfaglige teoretiske viden med en praksisnær viden om en skolekontekst.

I rapporten anvender vi ’ressourcepersoner’ som en samlebetegnelse for de lærere og pædagoger, der varetager særlig funktioner

på skolerne og evt. også i relation til samarbejdet med PPR. Det er typisk lærere og pædagoger, der af skoleledelsen er blevet udpe-

get til at varetage en vejlederfunktion. Disse vejlederfunktioner vil typisk være som inklusionsvejleder eller en AKT-vejleder (Ad-

færd, Kontakt og Trivsel). Pædagoger kan også indtage særlige funktioner som fx ressourcepædagoger, hvor de enten støtter enkel-

telever eller står for aktiviteter og forløb med elevgrupper og klasser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

• Muligheder for efter- og videreuddannelse: Otte ud af ti PPR-ledere (83 %) vurderer, at de har me-

get gode eller nogenlunde gode muligheder for at tilbyde relevant efter- og videreuddannelse til

psykologer. I det kvalitative materiale tegner der sig dog et mønster i retning af, at mulighederne i

praksis er begrænsede pga. økonomiske prioriteringer. Der udtrykkes også ønske om, at PPR-

medarbejdere har mulighed for at specialisere sig, hvilket især fremhæves ift. psykologer, jf.

rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne for de yngre medarbejdere i denne faggruppe.

• PPR’s behov for kompetenceløft: Mindst halvdelen af PPR-lederne (mellem 51-61 %) vurderer, at

der i fremtiden i høj grad bliver brug for at styrke kompetencerne inden for PPR ift. flere områder.

Det gælder bl.a. arbejdet med forebyggende og fællesskabsorienterede indsatser, udvikling af in-

kluderende læringsmiljøer og rådgivning af pædagogisk personale. Til sammenligning vurderer

næsten ingen af PPR-lederne (2 %), at der fremover bliver brug for styrkede kompetencer i PPR ift.

at foretage individuelle udredninger. Disse fund understreger ambitionen om, at PPR’s virke udvik-

ler sig mere i retningen af det forebyggende og fællesskabsorienterede.

Disse svar spejler sig i PPR-ledernes beskrivelser af, hvad en eventuel psykologfaglig overbygnings-

uddannelse målrettet lærere og pædagoger ville skulle indeholde ift. at dække fremtidige behov i

PPR. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer otte ud af ti PPR-ledere (79 %), at det i høj grad er vigtigt,

at en eventuel psykologfaglig overbygningsuddannelse opbygger kompetencer til at varetage pæda-

gogisk-psykologisk rådgivning af det pædagogiske personale om udvikling af inkluderende lærings-

miljøer. Væsentligt færre PPR-ledere mener, at det er vigtigt, at en eventuel fremtidig overbygnings-

uddannelse sikrer kompetencer til at varetage individuel udredning i form af PPV’er og teste indivi-

duelle børn (fx kognitive test.) Det er ca. hver fjerde PPR-leder (hhv. 23 % og 26 %), der peger på at,

det i høj grad er vigtigt at en evt. overbygningsuddannelse dækker sådanne kompetencebehov.

Hovedresultater om skolernes forudsætninger for og

roller i samarbejdet med PPR (kapitel 5)

Skolerne oplever sig pressede på tid og ressourcer

Samarbejdet mellem skolerne og PPR er især udfordret af, at det pædagogiske personale mangler

tid. I alt 65 % af skolelederne svarer, at manglende tid blandt det pædagogiske personale på deres

skole er en udfordring (21 % svarer ”I høj grad” og 44 % svarer ”I nogen grad”). Dette billede gen-

kendes i høj grad af PPR-lederne, hvor stort set alle PPR-ledere (97 %) angiver, at manglende tid

blandt det pædagogiske personale på skolerne i deres kommune er en udfordring, der kendeteg-

ner samarbejdet mellem PPR og skolerne.

Går man bag om oplevelsen af tidspresset, peger analysen på, at det pædagogiske personale på

almenskolerne oplever sig udfordrede på især to fronter: (i) Undervisningsopgaven er blevet mere

krævende, og (ii) de specialpædagogiske kompetencer slår ikke til alle steder.

Undervisningsopgaven opleves stadig mere krævende

Lærerne og pædagogerne beskriver i interviewene, hvordan de oplever, at undervisningsopgaven

synes at blive stadig mere krævende. Det begrunder de i, at der er flere elever i almenklasserne

med særlige behov, hvoraf nogle har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk

støtte ifm. undervisningen, mens andre har brug for mindre omfattende støtte. Lærerne og pæda-

gogerne oplever, at de har brug for mere og opdateret viden om, hvilke pædagogisk-didaktiske

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

greb de kan anvende for at sikre gode deltagelsesmuligheder for elever med særlige behov i deres

klasser. Stigningen i antallet af elever i mistrivsel bidrager til kompleksiteten.

Lærere og pædagoger mangler specialpædagogiske kompetencer og viden til at

give støtte

Lærerne og pædagogerne efterspørger fx mere og opdateret viden om, hvilke pædagogisk-didakti-

ske greb de kan anvende for at sikre gode deltagelsesmuligheder for elever med særlige behov i

deres klasser, ligesom de mangler kompetencer til at kunne spotte tidlige tegn på mistrivsel og vur-

dere rettidig inddragelse af henholdsvis lokale ressourcepersoner på skolerne og PPR.

57 % af skolelederne og 85 % af PPR-lederne oplever, at det pædagogiske

personales specialpædagogiske kompetencer ikke slår til

Undersøgelsen peger på, at der på knap seks ud af ti skoler ikke er tilstrækkelige specialpædagogi-

ske kompetencer til at arbejde med inkluderende læringsfællesskaber og til at forebygge mistrivsel

blandt eleverne. Blandt skolelederne svarer i alt 57 % af skolelederne, at de i høj (15 %) eller i no-

gen grad (41 %) vurderer, at der er utilstrækkelige specialpædagogiske kompetencer blandt det

pædagogiske personale på deres skole. PPR-lederne tegner et tilsvarende billede af skolerne i de-

res kommune, idet i alt 85 % af dem svarer, at der i høj (41 %) eller i nogen grad (44 %) er utilstræk-

kelige specialkompetencer blandt det pædagogiske personale på almenskolerne.

Mange skoler – om end ikke alle – har lærere og/eller pædagoger, der på forskellige måder arbej-

der direkte og indirekte med at understøtte kollegaerne i skolens inklusionsarbejde. I denne under-

søgelse angiver 15 % af skolelederne, at de

ikke

pt. har nogen lokale ressourcer, der særskilt arbej-

der med understøttelse af inkluderende læringsmiljøer. På skoler, hvor de har lærere og/eller pæ-

dagoger, der arbejder specifikt med at understøtte inklusionsarbejdet, kan det fx være i form af in-

klusionsvejledere eller Adfærd-, Kontakt- og Trivsels-vejledere (AKT-vejledere). Der kan også være

tale om pædagoger, der enten fungerer som støtte for enkeltelever, eller som står for forløb med

grupper af elever eller hele klasser. Det kan fx være forløb om trivsel og om samarbejde. Pædago-

ger i sådanne funktioner kaldes fx inklusionspædagoger eller ressourcepædagoger.

Manglende tid og tilgængelighed blandt lokale ressourcepersoner på en del af skolerne (fx AKT-

vejledere eller inklusionsvejledere) er imidlertid en udfordring. Det angiver halvdelen (53 %) af sko-

lelederne enten i høj grad (18 %) eller nogen grad (35 %). Det billede genkender PPR-lederne, idet

89 % angiver, at ressourcepersonerne på skolerne i deres kommune mangler tid (33 % angiver ”I

høj grad”, og 56 % ”I nogen grad”).

70 % af skoleledere peger på tovoksenordning som en løsning

Når skolederne bliver spurgt om, hvordan de ville bruge ekstra ressourcer til at styrke skolens ar-

bejde for at forebygge mistrivsel og styrke læringsfællesskabelserne (og dermed forebygge behovet

for at inddrage PPR), peger de på tre ting:

• 70 % af skolelederne ville bruge ressourcerne på tovoksenordninger.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

• 49 % ville bruge ressourcer på specialpædagogisk efteruddannelse af lærerene.

• 49 % ville gøre det muligt for PPR at samarbejde direkte med lærere og pædagoger om undervis-

ningen (fx co-teaching eller trivselsforløb).

Hovedresultater om PPV og individuelle udredninger

(kapitel 6)

92 % af PPR-lederne oplever en stigende efterspørgsel fra skolerne efter individuelle

udredninger de seneste tre år

Ni ud af ti PPR-ledere (92 %) oplever, at skolerne har fået et markant (62 %) eller lidt større (30 %)

behov for individuel udredning i løbet af de seneste tre år. Individuelle udredninger består typisk af

observation, testning, møder mv., som munder ud i en såkaldt PPV – en pædagogisk-psykologisk

vurdering.

Det er ikke kun skoler, men også forældre samt børne- og ungepsykiatrien, som i stigende grad an-

moder om test, individuelle udredninger og PPV’er fra PPR. Forældre kan anmode om en pædago-

gisk-psykologisk vurdering fra PPR hvis det vurderes, at deres barn har brug for specialundervis-

ning eller anden specialpædagogisk bistand. Hvad angår anmodninger fra børne- og ungepsyki-

atrien, er der således tale om anmodninger, som ligger

udover

de forpligtigelser, som ligger i folke-

skoleloven (om at rådgive ifm. afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-

stand). PPR oplever i stigende grad en forventning om, at de skal varetage udarbejdelsen af henvis-

ninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Disse forventninger kan være formaliseret i form af lokale

sundhedsaftaler mellem den enkelte kommune og den regionale børne- og ungepsykiatri. Så-

danne lokale aftaler, der indgås mellem den enkelte kommune og den regionale børne- og unge-

psykiatrien, kan gøre disse opgaver til en såkaldt ”skal-opgave” for PPR.

Uanset hvor anmodningen om PPV’en kommer fra, så er den samlede stigning medvirkende til, at

arbejdet med PPV’er opleves at udgøre et stigende træk på PPR’s ressourcer.

Samtidig udtrykker

PPR-ledere og -medarbejdere et ønske om at bruge færre ressourcer på individuelle udredninger

og PPV’er, jf. resultaterne fra kapitel 3.

Psykologerne oplever, at individsager fylder

De kvalitative interview peger på, at PPR-medarbejderne – og særligt psykologerne – oplever, at

arbejdet med PPV’er, og individsager i det hele taget, fylder. I spørgeskemaundersøgelsen skønner

PPR-lederne, at

psykologerne

specifikt i gennemsnit over et år bruger 29 % af deres arbejdstid på

individuel udredning (inkl. PPV’er), 18 % på rådgivning af det pædagogiske personale på skolerne

om specifikke børn samt 7 % på lettere behandling. Samlet set er det således 54 % af psykologerne

Det kan her bemærkes, at PPV’er betragtes som psykologiske erklæringer, hvis det er en autoriseret psykolog, der udarbejder dem.

Undersøgelsens kvalitative analyse viser, at kravet om, at psykologer med autorisation behandler PPV’er som psykologiske erklæ-

ringer, understøtter en praksis, hvor psykologer i PPR dedikerer en betydelig mængde tid og ressourcer til udfærdigelse af PPV’er.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

tid, der går med individ-orienterede arbejdsopgaver.

Den kvalitative undersøgelse peger på, at det

både er omfanget og de senere års stigning i henvendelse om enkeltelever, der er med til at skabe

en oplevelse af, at individsager fylder hos psykologerne. Den øgede kompleksitet i elevernes udfor-

dringer og alvoren i mistrivselssagerne er med til at tynge og farve oplevelsen.

Tema: Ventetider

I finanslovsaftalen fra 2022 er der fokus på ventetider til PPR som en særskilt udfordring for PPR. Her

har vi samlet de resultater af EVA’s undersøgelse, der handler om ventetider.

• Er ventetiden blevet længere de seneste år? Ja, det vurderer 82 % af PPR-ledere, at den er.

• Hvor længe går der fra en kontakt i en sag til første aktivitet?

72 % af PPR-lederne angiver, at der

går højest tre måneder (36 % angiver, at der typisk går under en måned, mens 36 % vurderer, at

der går én-tre måneder) fra en kontakt i en sag, til at der er en første aktivitet med en psykolog fra

PPR. Hver femte (19 %) PPR-leder angiver, at der går mere end tre måneders ventetid til første ak-

tivitet i sagen, når det er en psykolog fra PPR, der skal involveres.

• Hvor længe går der fra første aktivitet i en sag, til at der foreligger en PPV? Tre ud af ti PPR-ledere i

undersøgelsen (34 %) vurderer, at ventetiden på en PPV fra første aktivitet, til at PPV’en foreligger,

er under tre måneder. Halvdelen (50 %) vurderer, at der går mere end tre måneder. Der er desuden

16 % af PPR-lederne, der ikke ser sig i stand til at vurdere ventetiden på PPV’er.

• Hvordan oplever forældrene ventetiderne? En gennemgående pointe fra den kvalitative del af un-

dersøgelsen er, at ventetiden kan opleves lang og frustrerende af forældrene. Undersøgelsen pe-

ger på, at kommunikationen undervejs i forløbet har stor betydning for, hvordan forældre oplever

ventetiden. To forhold er særligt betydende: (i) Det er vigtigt, at forældrenes og elevens perspekti-

ver og oplevelser inddrages i det samlede billede af udfordringerne. Det kan være med til at skabe

en fælles forståelse af udfordringerne og et godt afsæt for samarbejdet. (ii) Et løbende indblik, i

hvilke indsatser der sættes i gang og hvorfor, samt en opfølgning på såvel personalets som foræl-

dres og elevers erfaringer med indsatsen kan skabe forståelse for den samlede proces, og hvad

der er brug for at afprøve eller undersøge yderligere.

•

Hvad oplever forældre som ventetid? Den kvalitative analyse peger på, at der i det tids-

rum, der defineres som ”ventetid”, kan foregå en række forskellige aktiviteter. Der kan

derfor være situationer, hvor indsatser igangsættes tidligt i perioden og imødekommer

de udfordringer, eleven står i. I andre situationer kan der imidlertid være tale om situati-

oner, hvor det iværksatte ikke synes at have den intenderede virkning, og at elevens situ-

ation forværres. Fra et forældreperspektiv kan en sådan periode dog i retrospekt opleves

som ufrugtbar ventetid. Det er dog vigtigt at pointere, at selvom en indsats ikke umiddel-

bart lykkedes, er det ikke det samme, som at det ikke var det rigtige at gøre i situationen

Hertil kommer 8 % af psykologernes arbejdstid, som PPR-lederne skønner bruges til rådgivning af forældre, som kan men ikke nød-

vendigvis omhandler enkeltelever.

Med første aktivitet menes i denne sammenhæng fx en observation, et møde med forældre eller en test af barnet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

Udviklingsspor

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af udviklingsspor, som EVA peger på med afsæt i undersø-

gelsens resultater. Vi kalder disse opmærksomhedspunkter for ’udviklingsspor’ med den intention,

at de skal tjene som pejlemærker for fremtidig udvikling og understøttelse af PPR – både som en

vigtig aktør ift. at understøtte børn og unges udvikling og trivsel, som samarbejdspartner for skoler

og dagtilbud, børn og forældre samt som et attraktiv arbejdsplads, som lykkes med at tiltrække og

fastholde en mangfoldighed af fagligheder.

Udviklingssporene er struktureret, således at de følger rapportens kapitelstruktur. Udviklingsspo-

rene indgår også afslutningsvis i rapportens enkelte kapitler.

Udviklingsspor ift. PPR’s organisering og opgaver (kapitel 3):

EVA’s undersøgelse viser, at PPR i praksis har en bred og varieret opgaveportefølje. Ifølge folkeskole-

loven er kommunerne forpligtede til at yde pædagogisk-psykologisk rådgivning, når der skal træffes

afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, herunder ift. tilret-

telæggelse af undervisning for elever med særlige behov. Der er imidlertid både et behov blandt sko-

lerne og et ønske i PPR om, at PPR desuden varetager mere forebyggende og fællesskabsoriente-

rede opgaver. Den udvidede opgaveportefølje sammen med et stigende antal henvendelser til PPR

bidrager til, at PPR har svært ved at varetage mængden af opgaver. Med afsæt i disse fund peger EVA

på:

Krav, forventninger og ønsker til PPR’s opgaveportefølje skal afstemmes: Der er behov for at under-

støtte PPR’s muligheder for at prioritere i og tilrettelægge opgaverne på en måde, som i højere grad

afspejler PPR’s faktiske og ønskede opgavevaretagelse. Denne afstemning skal tage højde for PPR’s

udvidede opgavemængde og det oplevede pres på PPR’s ressourcer.

Afstemning af lovgivningen: Der er behov for en afklaring af, hvorvidt lovgivningen skal justeres.

Herunder er der et behov for at afstemme og tydeliggøre, hvordan lovgivningen og tilhørende

bekendtgørelser bedst kan understøtte PPR’s muligheder for i højere grad at arbejde forebyg-

gende og bidrage til udvikling af inkluderende læringsmiljøer.

Afstemning af regionale- og kommunale aftaler: Der er behov for en afstemning af regionale og

kommunale aftaler, så krav og forventninger til PPR er tydelige for relevante parter og afspejles i

prioriteringen af PPR’s ressourcer og opgavevaretagelse. Det indebærer fx, at det udbredte øn-

ske blandt PPR-ledere om at arbejde mere forebyggende følges op af en tydelig kommunikation

til skoler og dagtilbud, og en prioritering af PPR-medarbejdernes opgaver.

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i PPR

Undersøgelsen viser, at PPR oplever et øget opgavepres, som dels skyldes en stigning i henvendel-

ser, dels en udvidelse af opgaveporteføljen. EVA vurderer derfor, at det er vigtigt, at PPR har fokus på

at fastholde medarbejdere og gøre PPR til en attraktiv arbejdsplads ved at understøtte:

Modtagelse af nye medarbejdere. Det er vigtigt, at nye medarbejdere får en indføring i såvel

PPR’s som skolernes virke. Nye medarbejdere kan fx indgå i føl- eller mentorordninger for at

sikre systematisk indføring i feltet. Undersøgelsen peger på, at det er særligt vigtigt ift. nyuddan-

nede psykologer, der ansættes i PPR.

Gode muligheder for faglig udvikling. For at fastholde medarbejdere bør der være stærke faglige

miljøer i PPR og mulighed for en faglig specialisering, fx i særlige diagnostiske områder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

Kompetenceudvikling er

ikke

en central udfordring for PPR. Undersøgelsen viser, at PPR generelt har

de nødvendige kompetencer (det er derimod udfordret af det øgede pres på ressourcer). Dog kan

særligt praksisnære kompetencer hos nyuddannede psykologer og tværfagligt samarbejde i PPR

med fordel styrkes:

Nyuddannede psykologer har behov for at styrke praksisnære kompetencer. Undersøgelsen pe-

ger på, at nyuddannede psykologer besidder relevant teoretisk viden, men mangler større ind-

blik i skolehverdagen og dermed forståelse for, hvordan den psykologfaglige viden omsættes i

praksis.

En eventuel overbygningsuddannelse bør fokusere på rådgivningskompetencer: Undersøgelsen

peger på at de fleste PPR-ledere vurderer, at det i høj grad er vigtigt, at en eventuel psykologfag-

lig overbygningsuddannelse opbygger kompetencer til at varetage pædagogisk-psykologisk

rådgivning af det pædagogiske personale om udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Betyde-

ligt færre PPR-ledere peger på, at en sådan overbygningsuddannelse bør fokusere på kompe-

tencer til at foretage individuelle udredninger i form af PPV’er og til at teste individuelle børn (fx

kognitive test).

Udviklingsspor ift. PPR’s samarbejde med skolerne (kapitel 4):

EVA’s undersøgelse viser, at det er afgørende for samarbejdet mellem PPR og skole, at der er en lø-

bende dialog, hvor forventninger til roller og opgaver afstemmes. Forskelle i forventninger kan bl.a.

betyde, at PPR ikke inddrages i tide. Dette kan give anledning til, at udfordringer i læringsmiljø eller

for enkelte elever vokser og bliver mere alvorlige. Et godt udgangspunkt kan sikres gennem en tyde-

lig mødestruktur, nem tilgængelighed og en kontinuitet i samarbejdsrelationerne. Med afsæt i disse

fund peger EVA på:

Formaliserede aftaler om samarbejdet mellem skole og PPR er afgørende

Det er afgørende, at der er formaliserede aftaler mellem skole og PPR om, hvordan og hvornår PPR

inddrages, således at processen er klar for alle. Det kan fx sikres gennem følgende greb:

Forudgående pædagogiske tiltag: Der er behov for en afstemning af forventninger og aftaler for

skolens afprøvning, dokumentation og systematiske opfølgning på skolens pædagogiske tiltag,

inden

PPR eventuelt inddrages. Helt konkret kunne forventninger og aftaler omkring forudgå-

ende pædagogiske tiltag med fordel formaliseres. Generelt er det vigtigt med en dialog, som

sikrer, at både skole og PPR ser afprøvninger af pædagogiske tiltag som meningsfulde og et

godt udgangspunkt for videre samarbejde med PPR.

Inddragelse af PPR: Der er behov for, at PPR og skoler afstemmer forventninger om, hvornår, i

hvilke situationer og hvordan PPR inddrages. På den enkelte skole kan aftales, hvem der koordi-

nerer samarbejdet med PPR med henblik på at sikre en tydelig og smidig proces. Der bør være

en særlig opmærksomhed på, at PPR og skoler drøfter, i hvilke tilfælde PPR med fordel kan ind-

drages tidligt i et forløb.

Ledelsesopbakning: På skolen kan skolelederen med fordel sikre tydelighed om og opbakning

til samarbejdet med PPR. Dels kan skolelederen sikre, at det pædagogiske personale ved, hvor-

når, i hvilke situationer og hvordan de kan inddrage PPR. Dels kan skolelederen understøtte en

kultur, hvor det pædagogiske personale er åbne over for rådgivning og sparring fra PPR.

Kontinuitet og tilgængelighed i samarbejdet mellem skoler og PPR skal sikres

Det er nødvendigt at sikre kontinuitet og tilgængelighed i samarbejdet mellem skoler og PPR:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

Fast tilknytning: Der er behov for at sikre, at PPR-medarbejderne har en fast tilknytning til sko-

lerne. Helt konkret er det vigtigt at understøtte PPR-medarbejdernes mulighed for at være til

stede på skolerne. Det handler både om, at PPR deltager i faste møder, og om at PPR står til rå-

dighed for mere generel sparring.

Fleksibel tilgængelighed: De faste møder med PPR kan med fordel suppleres med fleksibel ad-

gang til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Fleksibel mulighed for møder kan være et nyttigt

værktøj til at imødekomme udfordringer med at inddrage PPR rettidigt i de enkelte sager og

kan mindske ventetid.

Kontinuitet: Kontinuitet i samarbejdet er en fordel både for PPR og skoler. Det handler dels om,

at den enkelte PPR-medarbejder er tilknyttet samme skole i en længere periode, dels om at PPR

følger børn i overgangen fra dagtilbud til skole.

Forældre har behov for systematisk inddragelse og en tovholder for deres barns forløb

Det er vigtigt, at forældre løbende inddrages, dels så deres viden om barnet tages med i betragtning,

dels så de ikke står med ansvaret for at være tovholder for deres barns forløb. Det er vigtigt, at skolen

har en løbende opmærksomhed på, at forældre med færre ressourcer ikke bliver dårligere stillet, fx

ved at tilbyde en højere grad af mundtlig dialog og opfølgning. Undersøgelen peger på, at der med

fordel kan etableres to tovholderfunktioner:

Tovholder på skolen: Der kan med fordel udpeges en tovholder på skolen, som har overblik

over den daglige indsats og barnets løbende udvikling. Denne tovholder bør systematisk følge

op herpå samt være i tæt dialog med skole og familie.

Tovholder hos PPR: Der kan med fordel udpeges en tovholder hos PPR, der tager sig af det

tværgående overblik, dvs. mellem familie, skole og PPR samt evt. med socialforvaltningen,

børne- og ungepsykiatrien eller andre aktører, når disse er involveret. I princippet kunne den

tværgående tovholderfunktion varetages andre steder i forvaltningen, men PPR står med deres

flerfaglighed og deres lovgivningsbestemte rolle i en oplagt position til at varetage denne.

Udviklingsspor ift. skolernes forudsætninger for og roller i

samarbejdet med PPR (kapitel 5):

EVA’s undersøgelse viser, at både PPR og skoler oplever, at det pædagogiske personale på skolerne

er pressede på tid og ressourcer. Selvom de fleste skoler har adgang til lokale ressourcepersoner på

skolerne i form af fx inklusions- og AKT-vejledere, så har de begrænset tid til opgaven, ligesom det

pædagogisk personale ikke altid har overskud til at tage imod rådgivningen fra PPR. Desuden peges

der fra både PPR’s og skolernes side på, at der generelt er brug for et specialpædagogisk kompeten-

celøft af lærerne og pædagogerne på skolerne. Vender vi blikket mod PPR, viser undersøgelsen, at

der i mange PPR-enheder er pædagogiske konsulenter ansat, som netop har en lærer-/pædagog-

baggrund – og gerne med specialpædagogisk efter-/videreuddannelse.

Med afsæt i disse fund peger EVA på, at der i nogle kommuner kan være brug for at tydeliggøre rolle-

og kompetencefordelingen mellem skolerne og PPR. EVA peger på følgende:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

PPR’s specialistviden bør fastholdes som et helt centralt afsæt for understøttelsen af skoler-

nes arbejde med enkeltelever i inkluderende læringsmiljøer:

PPR’s centrale bidrag er specialistviden: Det er vigtigt at understøtte, at PPR bliver ved med at

være en kilde til opdateret specialistviden, hvad angår fx specifikke diagnoser, men også ift. ny-

este viden om, hvad der er virksomt ift. at sikre inkluderende læringsmiljøer for elever med for-

skellige typer af særlige behov.

PPR skal have reelle muligheder for at arbejde tværfagligt: PPR-enhederne er

flerfaglige

(psyko-

loger, pædagogiske konsulenter med lærer-/pædagogbaggrund, logopæder og fysio-/ergotera-

peuter mv.). Kunsten er at sikre, at der skabes reelle muligheder for, at PPR-medarbejderne kan

arbejde

tværfagligt,

fordi det er derigennem, at PPR kan bidrage med en helhedsorienteret til-

gang til elever med brug for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ifm. un-

dervisningen.

Rollefordelingen mellem

PPR-medarbejdere

skolernes ressourcepersoner

skal tydeliggøres:

PPR-medarbejdere har et udefra-blik: PPR-medarbejdere har fordelen af at kunne bidrage med

et værdifuldt udefra-blik, som ikke alene bygger på specialistviden men også bred praksisnær

erfaring fra skoler i hele kommunen.

PPR-medarbejdere kan vejlede og opkvalificere

skolernes

ressourcepersoner: Der er et potenti-

ale i at lade PPR-medarbejdere spille en rolle ift. at vejlede og opkvalificere skolernes ressource-

personer. På denne måde sikres det, at skolernes indsatser og tilgange tager afsæt i opdateret

viden og i overensstemmelse med den kommunale strategi og prioritering.

I kommuner med

pædagogiske konsulenter

i PPR bør rollefordelingen mellem de pædagogiske

konsulenter

i PPR

og ressourcepersoner

på skolerne

tydeliggøres:

Pædagogiske konsulenter i PPR kan bistå pædagogisk udviklingsarbejde: Pædagogiske konsu-

lenter i PPR kan rådgive skoleledelser om strategiske tiltag med henblik på udvikling af inklude-

rende læringsmiljøer som fx lokalt tilpassede mellemformer, co-teaching, børnesyn mv.

Pædagogiske konsulenter i PPR kan vejlede og sparre med lærer-/pædagogteams: Pædagogi-

ske konsulenter i PPR kan give konkret og praksisnær vejledning, sparring og supervision til læ-

rere-/pædagogteams ift. specifikke problemstillinger vedr. enkeltelever, grupper eller klasser.

Ressourcepersoner på skolerne kan gøre PPR’s råd og vejledning konkrete og realiserbare for

lærerne og pædagogerne: De lokale ressourcepersoner på skolerne har den fordel, at de har et

tæt og indgående kendskab til såvel ledelsen, kollegerne, klasserne, de enkelte elever og deres

familier. Det betyder, at de kan spille en afgørende rolle i at få omsat PPR’s rådgivning og spar-

ring til konkrete handlinger, fordi de kender til skolens rammer, muligheder og begrænsninger.

De lokale ressourcepersoner har den fordel, at de er til stede i dagligdagen og på den måde kan

skabe kontinuitet.

Lærerne og pædagogerne har generelt brug for et specialpædagogisk kompetenceløft for at

kvalificere arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer og for at forebygge mistrivsel:

Man skal finde ud af, hvem der har brug for hvilke kompetencer: Det vil bero på en lokal vurde-

ring, hvilken specifik viden der er brug for til hvem. Det kan fx handle om opdateret viden om

undervisningens tilrettelæggelse for at tilgodese elever med de mest udbredte diagnoser som fx

ADHD, autismespektrumsforstyrrelser samt viden om tegn på psykiske lidelser som fx angst,

selvskade, depression mv. Det vil skulle besluttes af skoleledelsen, om denne viden primært

skal ligge hos udvalgte lærere/pædagoger i vejlederfunktioner eller som fx støttepersoner, eller

om der er brug for at få bredt denne viden ud blandt flere.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

PPR kan tage del i kompetenceløftet: Hvis PPR sammen med skoleledelsen kan afstemme for-

ventninger omkring, hvad kompetenceløftet skal bestå i, har PPR potentialet til at sikre en rele-

vant tværfaglig løsning, som er skræddersyet til de lokale forhold. Omvendt kan det være en

ressourcekrævende opgave for PPR, hvorfor der kan være grund til at lade kompetenceløftet

ske, enten ved inddragelse af en ekstern leverandør eller ved lærere/pædagogers deltagelse i

efteruddannelse ved professionshøjskolerne.

Udviklingsspor ift. PPV og individuelle udredninger (kapitel 6):

EVA’s undersøgelse viser, at der er en stigende efterspørgsel efter PPV’er. PPR-lederne oplever at de

generelt har måtte acceptere længere ventetider i løbet af de seneste 3 år, og de oplever også vente-

tid på PPV’er. Ventetid på PPV’er kan være problematisk grundet risikoen for at et barns situation

forværres mens der ventes. Der et ønske fra PPR’s side om, at de skal anvende mindre tid på de indi-

viduelle udredninger og mere tid på forebyggende arbejde tidlige indsatser, så flere elever kan for-

blive i almenundervisningen og få deres behov opfyldt dér. Med afsæt i disse fund peger EVA på

Der er behov for en kulturændring omkring anvendelsen af PPV’er

PPR-ledere efterlyser, at PPR og skoler i højere grad samarbejder om indsatser og tiltag, så en PPV i

flere tilfælde bliver overflødig. I denne forbindelse kan der med fordel rettes opmærksomhed mod

den lokale kultur og praksis omkring PPV’er. Det er her vigtigt at styrke en tillidsfuld dialog og samar-

bejde mellem PPR, skole og forældre omkring hvornår en PPV er nødvendig. Der er således behov for

at styrke det lokale støttesystem så PPV’en ikke altid opleves som en nødvendig vej at gå for at un-

derstøtte en elevs faglige og alsidige udvikling. Et velfungerende og smidigt lokalt støttesystem kan

endvidere være med til at frigøre ressourcer, så ventetiden for de børn og familier der har behov for

støtte kan forkortes.

Reserver PPV’er til nødvendige tilfælde: Det er vigtigt at PPV’er reserveres til de tilfælde hvor de

er nødvendige fx fordi skolen og PPR vurderer, at eleven har behov for specialpædagogisk støtte

over 9 timer om ugen, specialundervisning i en specialklasse eller på en specialskole. For at

sikre dette, er det vigtigt at understøtte en tryk og tillidsfuld dialog mellem PPR, elevens foræl-

dre og elevens pædagogiske personale. Der kan fx afstemmes forventninger om i hvilke situatio-

ner og hvornår i et forløb det er nødvendigt at udarbejde en PPV.

Forenkling af processerne omkring udarbejdelse af PPV’er

Der er potentiale i at forenkle processerne omkring udarbejdelsen af PPV’er, herunder i forhold til at

tilpasse omfanget og indholdet i en PPV til dens formål og funktion. Eksempelvis synes der at være

et potentiale i at forenkle arbejdet med PPV’er ifm. revisitation.

PPV’ens funktion: PPV’en har i praksis både en funktion som et summativt juridisk dokument,

og som et formativt arbejdsredskab. Der er behov for lokalt at afstemme hvorvidt og hvordan

PPV’en i tillæg til dens juridiske funktion, skal være et dynamisk og handlingsanvisende red-

skab.

Når EVA peger på en smidiggørelse af processerne omkring udarbejdelsen af PPV’er, er det ikke intentionen at gå på kompromis

med den enkelte elevs retssikkerhed. Vi peger ikke på en forenkling af PPV’en i sig selv, men på behovet for en kulturændring om-

kring i hvilke tilfælde og hvordan den indgår som et element i understøttelsen af et barns udvikling

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

Udarbejdelse af PPV’er kan lettes gennem øget tværfaglig involvering i udarbejdelsen

Processerne omkring udarbejdelse af PPV’er kan lettes ved at forskellige faggrupper

i højere grad

bi-

drager til udarbejdelsen. Dette medfører ikke nødvendigvis et mindre tidforbrug på PPV’er for PPR-

enheden som helhed, men kan understøtte en afbalancering i opgavebyrden mellem psykologer og

andre faggrupper i PPR. Derudover kan

øget

tværfagligt samarbejde kvalificere indholdet i PPV’er.

Flerfaglige bidrag: Helt konkret kan psykologer, logopæder og fysioterapeuter fortsat lave tests

og vurderinger inden for deres respektive fag, men pædagogiske konsulenter med fordel kan

bidrage med faglige anbefalinger i en skolekontekst.

Tværfagligt samarbejde: Det er vigtigt at understøtte PPR-medarbejdernes samarbejde om ud-

arbejdelse af PPV’er, således at PPV’er ikke blot bliver flerfaglige, men kan bidrage med tværfag-

lige og helhedsorienterede anbefalinger. Konkret forudsætter dette, at PPR-ledere prioriterer at

medarbejderne kan bruge tid på et struktureret samarbejde omkring udarbejdelsen af PPV’er.

Ift. det tværfaglige samarbejde skal der være en særlig opmærksomhed på psykologers rolle og

lovmæssige forpligtelser ift. udarbejdelse af PPV’er.

Det er afgørende at PPV’en bliver omsat til konkret handling

PPV’en er ét element i den større proces omkring at sikre den enkelte elev den nødvendige støtte.

PPV’en har derfor først for alvor værdi, når de perspektiver den bidrager med operationaliseres og

bliver omsat til konkret handling omkring eleven – enten på skolen eller i form af visitation til et spe-

cialtilbud. Det er skolelederens ansvar at sikre, at det pædagogiske personale har de rette rammer

og muligheder (herunder ressourcer og kompetencer) for at give eleven den støtte, som PPV’en do-

kumenterer at der er behov for. Det er derfor vigtigt at understreje, at det lokale støttesystem om-

kring eleven skal fungere før PPV’ens bidrag kan operationaliseres på en måde, der opleves som me-

ningsfuld af det pædagogiske personale, forældrene og eleven selv.

Forældres behov for forklaring af støtten: Når PPV’en er afsluttet, har forældre behov for en be-

skrive og forklaring om støtten til deres barn. Konkret kan dette sikres gennem klare beskrivel-

ser af, hvad de kan forvente af støtte til deres barn uanset, om der er tale om direkte støtte til

den enkelte eller indirekte gennem understøttelse af læringsmiljøet omkring en gruppe eller en

klasse. En sådan beskrivelse kan fx tydeliggøre:

• Formålet med støtten

• Tovholderen der står for støtten

• Hvad støtten konkret indebærer

• Hvornår og hvordan der følges op på, om støtten har den intenderede virkning

• Hvor lang en periode støtten forventes at strække sig over.

Perspektivering

Udfordringer for PPR er ikke enkle, og de vil heller ikke være enkle at løse. I denne perspektivering

ser vi på det samlede støttesystem - hvor PPR spiller en væsentligt rolle - og beskriver, hvilke over-

vejelser man kan gøre sig på et mere overordnet niveau, hvis man ønsker at udvikle og sikre de

bedst mulige betingelser for PPR’s virke.

Perspektiveringen tager afsæt i undersøgelsens samlede resultater og præsenterer refleksioner ift.

det overordnede udfordringsbillede, som undersøgelsen er med til at tegne. Nedenstående kan

således læses som refleksioner, der går på tværs af de skitserede udviklingsspor.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

PPR befinder sig i en selvforstærkende negativ dynamik

Undersøgelsens resultater tegner et billede af, at PPR befinder sig i en selvforstærkende negativ

dynamik. Denne dynamik kan illustreres således:

Figur 1.1

Negativ selvforstærkende dynamik

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Note: Inspirereret af Aarhus Kommune (2022).

Når PPR oplever en større efterspørgsel efter de opgaver, de ifølge lovgivningen skal tage sig af,

som fx rådgivning og evt. udfærdigelse af PPV’er ifm. beslutninger om specialundervisning og an-

den specialpædagogisk bistand til børn, fører det til en stigning i de ressourcer, PPR bruger på indi-

vid-orienterede og kompenserende opgaver.

Det levner færre ressourcer til det bredere fællesskabsorienterede og forebyggende arbejde. Sko-

lerne oplever sig samtidigt pressede på tid og ressourcer, og mange lærere og pædagoger oplever,

at de mangler konkrete specialpædagogiske kompetencer. Når PPR så har færre muligheder for at

prioritere det fællesskabsorienterede og forebyggende arbejde, fører det til en selvforstærkende

negativ dynamik; øgede udfordringer i klasserne bevirker nemlig, at efterspørgslen efter PPR’s råd-

givning og tiltag omkring enkeltelever stiger yderligere (fx efterspørgslen efter PPV’er).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

Denne dynamik skaber en situation, hvor PPR og skoler tilsammen har færre muligheder for at fo-

rebygge mistrivsel blandt børn og unge.

Undersøgelsen viser, at både PPR og skolerne har et ønske om, at PPR kan bidrage mere til det fæl-

lesskabsorienterede og forebyggende arbejde, fx ved at være med til at styrke de inkluderende læ-

ringsfælleskaber.

Det er vigtigt at finde en god balance, så målet med at bryde med den negative selvforstærkende

dynamik ikke kun handler om at frigøre ressourcer til, at PPR kan arbejde mere forebyggende og

fællesskabsorienteret, men også om at frigøre ressourcer, så ventetiderne for de børn og unge, der

har brug for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, kan forkortes.

Der er behov for at sikre et samlet støttesystem – med den rette kompetence- og

rollefordeling

For at kunne etablere en konstruktiv balance mellem det fællesskabsorienterede og forebyggende

det individuelle og kompensatoriske er der behov for, at der er et samlet lokalt støttesystem til

stede,

der involverer både PPR og skolerne. Men hvordan kan et samlet lokalt støttesystem se ud,

og hvordan skulle kompetence- og rollefordelingen mellem skoler og PPR være? Et samlet

støttesystem kan illustreres som vist i Figur 1.2

Thomas Nordahl, der har ledet en omfattende analyse af udviklingen af inkluderende fællesskaber i børnehaver og skoler i Norge,

argumenterer for, at der i Norge er behov for at gentænke hele det støttesystem, der spiller en vigtig rolle for at sikre de nødvendige

indsatser og kompetencer (Nordahl m.fl., 2018). Hensigten er at skabe et fleksibelt og effektivt kommunalt og lokalt støttesystem,

der kan adressere de udfordringer, som denne og andre undersøgelser har identificeret i og omkring PPR. Det handler blandt andet

om at sikre, at der er en hensigtsmæssig kompetencefordeling og arbejdsdeling mellem den pædagogisk-psykologisk rådgivning i

kommunerne og skolerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

Figur 1.2

Et samlet støttesystem

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Note: Figuren er udformet med inspiration fra beskrivelsen af et inkluderende støttesystem i Nordahl m.fl. (2018).

Note: Med ’rådgivning’ øverst i figuren menes rådgivning om tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand.

Figur 1.2 beskriver de elementer, der kan indgå i et samlet støttesystem:

• Øverst i figuren af støttesystemet ses de opgaver, som PPR oplagt må varetage på baggrund af

den

specialistviden,

som psykologer, pædagogiske konsulenter, logopæder, ergo- og fysiotera-

peuter m.fl. i PPR besidder. Det drejer sig her om rådgivning og vejledning ifm. tilrettelæggelse af

specialpædagogisk bistand, der typisk retter sig mod enkeltelever – med blik for de fællesskaber,

de er en del af – samt om konkrete specialistopgaver som det at udarbejde

PPV’er

og eventuelt

tilbyde

lettere behandling.

• I figurens midte ses de opgaver, der handler om

forebyggende indsatser.

En forebyggende ind-

sats kan foregå på individ-, gruppe- eller klasseniveau. Forebyggende indsatser er afgørende for,

at forskellige børn og unges udfordringer ikke vokser sig større. Her spiller det pædagogiske per-

sonale på skolerne en vigtig rolle. Samtidig vil de typisk have brug for rådgivning og vejledning

I nogle kommuner tilbyder PPR desuden lettere behandling. Lettere behandling forstås her som:

”en helhedsorienteret indsats med

en indledende tidlig vurdering af barnet efterfulgt af en lettere behandlingsindsats, der matcher behov og ressourcer hos barnet/den

unge, herunder graden af problemudviklingen”

(Deloitte, 2020, s. 12). Tilbud om lettere behandling trækker også på PPR’s specialist-

viden. Det kan i den forbindelse nævnes, at opgaver med lettere behandling i perioden 2019-2022 har været understøttet af en sats-

pulje på sundhedsområdet, hvor der er givet tilskud til 37 kommuner til udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

fra specialister i PPR og/eller rådgivning, vejledning samt kompetenceudvikling, fx via samar-

bejde med skolernes ressourcepersoner (fx i form af AKT-vejledere eller inklusionsvejledere, in-

klusionspædagoger, ressourcepædagoger og lign.).

• Nederst i figuren ses den opgave, der handler om at skabe

inkluderende læringsmiljøer

på de en-

kelte skoler. Den opgave ligger primært hos det pædagogiske personale på skolerne og hos sko-

lens ledelse. Der er derfor brug for, at det pædagogiske personale, herunder skolernes ressour-

cepersoner (fx i form af AKT-vejledere, inklusionsvejledere, inklusionspædagoger, ressourcepæ-

dagoger og lign.), har opdateret viden af relevans for det pædagogiske og didaktiske arbejde.

Denne viden kan oplagt komme via samarbejde med og/eller kompetenceudvikling fra PPR.

PPR’s arbejde med forebyggende indsatser og inkluderende læringsmiljøer er

særligt udfordret

Denne undersøgelse tegner helt overordnet et billede af, at jo mere presset systemet bliver, des

mere er man tilbøjelig til at ”kalde på PPR” på alle tre niveauer i støttesystemet: PPR-medarbej-

derne bliver efterspurgt både ifm. rådgivning og vejledning ift. udfordrede enkeltelever, specifikke

opgaver som PPV’er og lettere behandling, forebyggende indsatser og i arbejdet med inkluderende

læringsmiljøer på skolerne – fx via aktionslæring og co-teaching. PPR’s opgaver vil lidt firkantet

sagt vokse og vokse.

Hvis man vil dæmme op for den bevægelse, kan det være relevant at se på, hvordan de forebyg-

gende indsatser og de inkluderende læringsmiljøer kan styrkes (det midterste og nederste niveau i

figuren). Det er en stor og udfordrende opgave, som gentagne gange bliver fremhævet i interview

med såvel skoleledere og pædagogiske personale på skolerne samt med ledere og medarbejdere i

PPR. Men hvis det lykkedes, ville man kunne mindske behovet for det øverste niveau i figuren og

bremse den negative dynamik, der beskrives i Figur 1.1

Som situationen er nu, er det altså særligt det nederste niveau, der er udfordret. Og det midterste

og øverste niveau presses af flere og flere opgaver, som blandt andet er betinget af udfordringer på

det nederste niveau, dvs. arbejdet med inkluderende læringsmiljøer.

Man må have blik for, hvor i støttesystemet et kompetenceløft vil være mest

gavnligt

Undersøgelsen her peger på, at der er behov for et kompetenceløft i det samlede støttesystem,

men hvor i systemet er det mest nødvendigt? Vi gennemgår her tre mulige steder at sætte ind:

Aktuelt (juni 2023) drøftes forskellige modeller for en psykologfaglig overbygningsuddannelse. Det

ligger uden for denne undersøgelses fokus at forholde sig til disse. Her er det blot relevant at

nævne den generelle betragtning, at man må formode, at en psykologfaglig overbygningsuddan-

nelse vil gøre flere lærere og pædagoger kompetente til at bidrage til det

øverste niveau

og det

midterste niveau

i støttesystemet. En psykologfaglig overbygningsuddannelse vil kunne munde ud

i, at flere lærere og pædagoger får den specialistviden, som er relevant for at kunne bidrage med

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Resumé

rådgivning og vejledning, udarbejdelse af PPV’er

mv. Lærere og pædagoger med psykologfag

overbygningsuddannelse vil ligeledes kunne bidrage til det forebyggende arbejde i samarbejde

med skolernes pædagogiske personale.

Det er også muligt at prioritere et generelt specialpædagogisk kompetenceløft til skolernes res-

sourcepersoner (dvs. fx inklusionsvejledere, AKT-vejledere, inklusionspædagoger, ressourcepæda-

goger og lign.). Et mere generelt kompetenceløft ville formodentlig kunne bidrage til at styrke det

midterste

og det

nederste

niveau i støttesystemet ved at styrke den løbende vejledning og kompe-

tenceudvikling af skolens lærere og pædagoger. Det vil bidrage til en styrkelse af samarbejdet om

udvikling af den daglige undervisning, som igen vil bidrage til at styrke de inkluderende læringsmil-

jøer og forebyggende indsatser.

Et tredje sted at sætte ind – som undersøgelsen her underbygger, at der er stort behov for – er at

give et markant specialpædagogisk kompetenceløft af skolernes lærere og pædagoger. Kun her-

ved kan skolerne på konstruktiv vis reelt set bidrage til både til det forebyggende og til det kontinu-

erlige arbejde med at styrke de inkluderende læringsmiljøer (det

nederste

niveau). Man må her for-

mode, at et generelt specialpædagogisk kompetenceløft af en større gruppe af lærere og pædago-

ger vil styrke det

samlede lokale støttesystem

gennem det konkrete arbejde med forebyggende ind-

satser og videreudvikling og styrkelse af de inkluderende læringsmiljøer.

I denne sammenhæng er det vigtigt at påpege, at der vil være nogle opgaver forbundet med udarbejdelse af PPV’er (fx gennemfør-

sel af visse test), som

kun

psykologer har lov til at udføre.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

2 Indledning

Denne rapport indeholder resultaterne af en undersøgelse af udfordringer i kommunernes pæda-

gogisk-psykologiske rådgivning (PPR). Undersøgelsen er gennemført på opdrag fra Børne- og Un-

dervisningsministeriet (BUVM) med afsæt i en politisk aftale.

Ifølge folkeskoleloven er kommunerne forpligtede til at yde pædagogisk-psykologisk rådgivning,

når der skal træffes afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til

børn, herunder ift. tilrettelæggelse af undervisning for elever med særlige behov. Det er også med

afsæt i folkeskoleloven, at kommunerne træffer afgørelser om, hvorvidt børn i

førskolealderen

(dvs.

børn mellem 0-6 år) tilbydes specialpædagogisk bistand. I praksis varetager PPR en række andre

opgaver på børne- og undervisningsområdet, som

kommunerne

er forpligtede til, men som ikke er

lovbundne opgaver for

PPR.

I nogle kommuner inddrages PPR derudover i opgaver, der går på

tværs af social- og sundhedsområdet, som fx ifm. tilbud om lettere behandling.

PPR dækker i mange kommuner hele 0-18-årsområdet og er en funktion, der befinder sig i snitfla-

den mellem dagtilbuds-, skole-, social-, familie- og sundhedsområdet. PPR samarbejder således

med en række aktører i regionerne og kommunerne og særligt med skoler og dagtilbud, som de

yder pædagogisk-psykologisk rådgivning til. Lovgivningsmæssigt er der ikke bestemmelser om den

nærmere organisering af PPR, hvorfor PPR-funktionens placering og organisering varierer fra kom-

mune til kommune.

Ifølge den politiske aftaletekst er opdraget at ”undersøge mulige udfordringer i PPR, herunder fx

fastholdelsesproblemer, områder med lange ventetider og muligheden for bedre videreuddannel-

sesmuligheder inden for pædagogisk psykologi”. Derudover skal eventuelle udfordringer i samar-

bejdet mellem PPR og skolerne belyses, herunder elevers og forældres perspektiver. Med undersø-

gelsen ønskes en dybere forståelse af udfordringernes karakter og konsekvenser samt et indblik i,

hvilke gode løsninger der er fundet for at imødegå udfordringerne. Med dette afsæt bidrager un-

dersøgelsen med perspektiver på mulige veje at gå for at imødegå de identificerede udfordringer,

samt hvordan PPR bedst muligt kan styrkes og understøttes i deres arbejde med og for børn og

unge.

Aftale mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om Fi-

nansloven for 2022.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Indledning

2.1 Undersøgelsens formål og fokus

Det overordnede formål med undersøgelsen er at bidrage til en drøftelse af, hvordan PPR kan styr-

kes og bedst muligt understøttes i deres arbejde. Til det formål skal undersøgelsen danne et over-

blik over karakteren og omfanget af de udfordringer, der opleves i kommunernes PPR og i samar-

bejdet mellem skolerne og PPR. Undersøgelsen skal endvidere give en dybere forståelse af, hvad

der ligger bag udfordringerne, herunder eventuelle uhensigtsmæssige strukturelle forhold, rammer

eller ressourcer. Derudover giver undersøgelsen indblik i, hvad de identificerede udfordringer inde-

bærer for PPR’s virke og derigennem også for, hvordan udfordringerne opleves af de parter, som

PPR samarbejder med på og omkring skolerne.

Undersøgelsens fokus og afgrænsning

PPR’s samarbejde med skolerne

PPR samarbejder med en række aktører i regionerne og kommunerne og særligt med de skoler og

dagtilbud, de yder pædagogisk-psykologisk rådgivning. Undersøgelsens opdrag indebærer, at der

ud over et fokus på PPR også fokuseres på samarbejdet mellem PPR og grundskoleområdet (inkl.

almene folkeskoler, folkeskoler med specialklasserækker, privat- og friskoler, men ekskl. specialsko-

ler).

Begrundelsen for at belyse samarbejdet med skolerne er tofoldig. For det første belyser under-

søgelsen dermed udfordringerne i PPR dels fra PPR’s perspektiv, og dels som de opleves blandt sko-

leledere, pædagogisk personale, elever og forældre, som modtager rådgivning fra PPR. For det an-

det kaster undersøgelsen dermed lys på, hvordan skolerne arbejder forebyggende, og hvornår og

hvorfor behovet for at inddrage PPR opstår.

Det rækker ud over undersøgelsens afgrænsning at gå tilsvarende i dybden med alle PPR’s samar-

bejdsparter. Det indebærer, at samarbejdet med dagtilbudsområdet ikke er undersøgt selvstændigt

(se også tema-boks om PPR’s samarbejde med dagtilbudsområdet i resuméet). Undersøgelsen bely-

ser dog, hvor meget dagtilbudsområdet fylder i PPR’s samlede opgaveportefølje, hvilken rolle PPR

spiller ift. overgangen mellem dagtilbud og skole, og hvilke behov PPR ser for at arbejde mere fore-

byggende og med tidlige indsatser (inden for skoleområdet så vel som dagtilbudsområdet). I afrap-

porteringen, vil EVA desuden trække på viden fra EVA’s tidligere undersøgelse af dagtilbudsområdet.

Medarbejdere i PPR

Undersøgelsen har fokus på PPR’s samlede opgavevaretagelse på tværs af PPR-medarbejdernes

fagområder. Der er desuden et særligt fokus på psykologernes rolle. Det skyldes dels, at de udgør en

væsentlig andel af PPR-medarbejderne, og dels at det øgede pres på PPR må ses i relation til udvik-

lingen i antallet af børn og unge i psykisk mistrivsel og dermed et større pres på psykologfaglige

ydelser end de øvrige fagområder.

PPR spiller en særlig vigtig rolle ift. at rådgive ifm. afgørelser omkring specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,

som kan få betydning for, om elever forbliver i almenområdet eller visiteres til segregerede specialtilbud. PPR’s opgavevaretagelse

og samarbejde med specialskoler skiller sig ud ved, at eleverne allerede er visiteret til specialtilbud. Undersøgelsen er på denne

baggrund afgrænset til PPR’s samarbejde med almenskolerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Indledning

Undersøgelsen retter fokus mod følgende spørgsmål, der adresseres i hvert af de følgende kapitler

i rapporten:

PPR’s organisering og opgaver (kapitel 3):

• Hvor er PPR typisk forankret i de kommunale forvaltninger? Hvilken betydning synes den forvalt-

ningsmæssig forankring at have for opgavevaretagelsen?

• Hvilke lovbundne og ikke-lovbundne opgaver varetager PPR? Hvordan ser udviklingen i opgave-

porteføljen ud, og hvad ligger bag udviklingen?

• Hvordan ser ressource- og personalesituationen ud i PPR i lyset af udviklingen i opgaveporteføl-

jen?

• Hvad ligger der bag de oplevede rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer – og hvilke bud på

løsninger peges der på?

• Hvilke kompetencebehov og muligheder for opkvalificering og efteruddannelse er der i PPR?

PPR’s samarbejde med skolerne (kapitel 4):

• Hvordan er samarbejdet mellem skoler og medarbejdere i PPR organiseret? Hvad er vigtigt for

at sikre et godt samarbejde? Hvad er vigtigt fra et forældreperspektiv?

• Hvilken rolle spiller PPR i overgangen fra dagtilbud til skolefritidsordning og skole?

• Hvornår og hvorfor kontakter skolerne PPR? Sker inddragelsen i tide, og hvilken betydning har

det, når PPR ikke inddrages i tide?

• Hvordan er skolernes muligheder for at få støtte fra PPR, og hvordan er ventetiden til PPR? Hvor-

dan oplever forældre ventetiden? Hvilken betydning har PPR’s tilgængelighed for det pædago-

giske personale, for elever og for forældre?

Skolernes forudsætninger for og roller i samarbejdet med PPR (kapitel 5):

• Hvordan oplever skolerne deres aktuelle rammer og ressourcer ift. at indgå i og få udbytte af

samarbejdet med PPR? Hvad ligger der bag de oplevede udfordringer på skolerne, hvilke konse-

kvenser har de, og hvilke bud på løsninger peges der på?

• Hvad er det helt konkret, som PPR’s nuværende indsatser og aktiviteter bidrager med ifølge sko-

lerne? Hvordan stemmer det overens med skolernes behov og ønsker til PPR’s bidrag?

• Hvordan inddrager skolerne de lokale ressourcepersoner, og hvad peger skolerne på, at de har

brug for for at kunne arbejde endnu mere inkluderende – og dermed forebyggende?

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Indledning

Pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) og individuelle udredninger (kapitel 6):

• Hvor meget fylder udarbejdelsen af PPV’er i PPR’s samlede opgaveportefølje? Hvordan er udvik-

lingen i skolernes behov for individuelle udredninger og PPV’er? Hvad ligger bag udviklingen, og

hvilke konsekvenser har den? Hvad er vigtigt fra et forældreperspektiv?

• Hvilke funktioner har PPV’er, som de bruges i dag?

• Hvordan vurderer PPR og skoler ventetiden til en PPV, og hvilke følger har ventetiden? Hvordan

søger PPR og skoler at imødekomme udfordringer med ventetider?

• Hvordan samarbejder PPR og børne- og ungdomspsykiatrien når et barn eller en ung henvises

til psykiatrien mhp. udredning, og hvordan opleves dette samarbejde?

Perspektiver fra forældre og elever inddrages i kapitlerne 4, 5 og 6. Disse perspektiver kredser om,

hvordan forældre oplever samspillet og rollefordelingen mellem skole, PPR og familie. Der ses bl.a.

på forældres oplevelser af mulighederne for at komme i kontakt med og få støtte fra PPR, hvordan

de bliver inddraget i forståelsen af deres barns udfordringer, samt hvordan de oplever at få indsigt i

den støtte og de indsatser, der evt. sættes i værk for deres barn.

I alle kapitlerne er der en gennemgående opmærksomhed på, hvordan forskellige kommuner indtil

videre har formået – eller forsøger – at imødegå de identificerede udfordringer, og der gives eksem-

pler på konkrete organiseringer, tilgange og praksisser, som kan tjene som inspiration til andre

kommuner.

Til sidst i hvert kapitel præsenteres såkaldte udviklingsspor. Udviklingssporene er identificeret på

baggrund af undersøgelsens resultater og analytiske pointer sammenholdt med øvrig viden om

feltet. Udviklingssporene er at betragte som fokuspunkter, som EVA vurderer vil være nyttige for

aktørerne i og omkring PPR at arbejde videre med, for at PPR kan styrkes yderligere i varetagelsen

af den vigtige opgave, de har ift. at understøtte bl.a. skolerne i deres arbejde med at sikre trivsel og

udvikling for alle elever.

2.2 Design og metode

Undersøgelsen bygger på en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder. Styrken ved det

anvendte undersøgelsesdesign er, at data trianguleres. Således kan undersøgelsen vha. spørgeske-

madata tegne et bredt billede af PPR’s udfordringsbillede fra et PPR-leder- og skolelederperspek-

tiv, mens de kvalitative data kan give en dybdegående forståelse af og konkrete eksempler på be-

tydningen og konsekvenserne af udfordringerne. Den kvalitative del af undersøgelsen tager afsæt i

perspektiver fra en lang række forskellige informanter (PPR-ledere, PPR-medarbejdere, skolele-

dere, pædagogisk personale, forældre, elever og repræsentanter fra regionens børne- og ungepsy-

kiatri) i otte casekommuner og -skoler.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Indledning

Figur 2.1

Undersøgelsens design og metode

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

2.2.1

Pilotundersøgelse

I forbindelsen med undersøgelsen er der gennemført en pilotundersøgelse, hvis kerneelementer

bestod i gennemlæsning af nylige undersøgelser om PPR og af interview med udvalgte eksperter

og praktikere. Formålet med pilotundersøgelsen var at skabe et vidensgrundlag, som kvalificerede

den efterfølgende kvantitative og kvalitative dataindsamling.

Som led i pilotundersøgelsen er der er i alt gennemført 14 telefoninterview med følgende infor-

manter: tre PPR-ledere, tre skoleledere, to ledere i socialforvaltning/familieafdeling, to repræsen-

tanter for børne- og ungepsykiatrien og fire eksperter med særlig indsigt i PPR.

2.2.2

Spørgeskemaundersøgelser blandt PPR-ledere og skoleledere

På PPR-området er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere i alle landets

kommuner. Parallelt hermed er der på grundskoleområdet gennemført en spørgeskemaundersø-

gelse blandt skoleledere på folkeskoler samt fri- og privatskoler. Begge undersøgelser er gennem-

ført af Epinion for EVA. Appendiks B beskriver dataindsamlinger og datagrundlaget i flere detaljer.

Svarprocenter og datakvalitet

For PPR-undersøgelsen er der opnået en svarprocent på 62 %, idet der er indsamlet svar fra 61

PPR-ledere.

Repræsentativitetsanalysen viser, at de indsamlede spørgeskemadata er repræsen-

tative ift. populationen, når det gælder de undersøgte baggrundsparametre, nemlig kommunetype

og socioøkonomisk indeks.

De 61 besvarelser repræsenterer tilsammen 65 af landets 98 kommuner. Det skyldes, at tre kommuner: Læse, Ærø og Fanø ikke har

egen PPR, men har samarbejde med hhv. Frederikshavns Kommune, Svendborg Kommune og Esbjerg Kommune.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Indledning

Den opnåede svarprocent blandt populationen af skoleledere er 51 %, idet der er indsamlet svar

fra 966 skoleledere. Opdelt på skoletype er der indsamlet svar fra 646 folkeskoleledere og 320 fri-

og privatskoleledere, svarende til hhv. 67 % og 33 % af stikprøven. Repræsentativitetsanalysen vi-

ser, at spørgeskemadata er repræsentativt på parametre for kommunetype, antal elever på skolen

og karaktergennemsnit, men der er en mindre underrepræsentation af folkeskoler og en tilsva-

rende overrepræsentation af fri- og privatskoler i besvarelsesgrundlaget sammenlignet med popu-

lationen.

For visse spørgsmål i spørgeskemaerne er der en høj andel af ”Ved ikke”- eller ”Kan ikke vurdere”-

svar. Når der i rapporten redegøres for svarene på sådanne spørgsmål, tages der forbehold i de til-

fælde, hvor det vurderes, at det er udtryk for en relativt stor usikkerhed i svarene. I andre tilfælde er

der særskilt analytisk værdi i netop disse svarmønstre. Vurderingen beror bl.a. på respondenternes

brug af de åbne svarmuligheder til at uddybe og kommentere på udvalgte spørgsmål.

Brugen af spørgeskemadata fra PPR-ledere og skoleledere

Spørgeskemagrundlaget fra de to datasæt danner udgangspunkt for en række deskriptive svarfor-

delinger af enkeltspørgsmål, der fremhæves i rapporten. I enkelte tilfælde sammenholde vi også to

enkeltspørgsmål, eller vi undersøger, hvordan enkeltspørgsmål fordeler sig på tværs af baggrunds-

variable som fx skolestørrelse eller kommunetype. Størrelsen af analysepopulationen for PPR (61

besvarelser) sætter imidlertid en væsentlig begrænsning for, hvilke af sådanne statistiske analyser,

der meningsfuldt kan foretages for netop denne målgruppe. Disse begrænsninger vurderes konkret

i hvert tilfælde, og der tages nødvendige forholdsregler som fx at lægge svarkategorier sammen,

når dette er nødvendigt.

Endelig sammenlignes også i visse tilfælde svar på enslydende spørgsmål stillet til PPR-ledere og

til skoleledere. Her er det nødvendigt at tage et generelt forbehold for, at perspektivet fra den en-

kelte skoleleder, der har blik for den konkrete skoles hverdag, og fra den kommunale leder af PPR,

der har kontakt med alle kommunens skoler, vil være forskelligt. Derudover må det holdes for øje,

at svarfordelingerne alt andet lige er mere sikre, når det gælder skolelederundersøgelsen, sam-

menlignet med PPR-lederundersøgelsen alene af den grund, at populationen af PPR-ledere er lille.

2.2.3

Casebesøg i otte kommuner

Der er gennemført casebesøg i otte kommuner, herunder et besøg på en caseskole i hver kom-

mune. De otte casekommuner er udvalgt med henblik på at sikre variation ift. geografi, kommune-

størrelse og kommunetype.

I hver kommune er der efterfølgende udvalgt én skole. Skolerne er

udvalgt med henblik på at sikre variation i størrelse og elevgrundlag samt variation i måder, hvorpå

specialpædagogiske kompetencer er til stede. I undersøgelsen indgår således både skoler med og

I rapporten anvendes Danmarks Statistiks kommunegrupper som afsæt for udvælgelse. Med udgangspunkt i tilgængelighed til ar-

bejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen er Danmarks kommuner således grupperet i fem grupper: ho-

vedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

Indledning

uden en specialklasserække, én skole med en mellemform samt skoler med fx specialpædagogisk

ressourcecenter.

I hver af de udvalgte kommuner har PPR-lederne, på baggrund af EVA’s kriterier om variation i fag-

lighed blandt medarbejderne, udpeget PPR-medarbejdere til deltagelse i interview. Skolelederne

på hver af de otte skoler har udpeget pædagogisk personale, forældre og elever som mulige delta-

gere i undersøgelsen.

Ifm. casebesøgene har vi gennemført interview blandt følgende informanter:

• PPR-ledere. Interview med PPR-ledere er gennemført som enkeltinterview på digital platform

(otte individuelle interview).

• PPR-medarbejdere. Interview med PPR-medarbejdere er gennemført som gruppeinterview hos

de respektive kommuner. Grupperne blev sammensat af PPR-medarbejdere med forskellige fag-

lige baggrunde (otte gruppeinterview med i alt 34 respondenter)

• Skoleledere. Interview med skoleledere er gennemført som enkeltinterview på digital platform

(otte individuelle interview).

• Pædagogisk personale. Interview med pædagogisk personale fra skolerne er gennemført som

gruppeinterview. Grupperne blev sammensat af tre-seks lærere eller pædagoger fra både ind-

skoling, mellemtrin og udskoling samt repræsentanter fra et eventuelt ressource- eller inklusi-

onscenter på skolen (syv gruppeinterview med i alt 31 respondenter).

• Forældre. Interview med forældre er gennemført som enkeltinterview på digital platform (ti indi-

viduelle interview). Forældre blev udpeget på baggrund af, at de tidligere har samarbejdet med

PPR omkring deres barn, fx ifm. individuel udredning og visitation til støtte eller anden special-

pædagogisk bistand. Ved forældre til børn i 6.-9. klasse har vi også interviewet deres børn. Ved

forældre til børn i 0.-5. klasse har vi ikke interviewet deres børn.

• Elever. Interview med eleverne er gennemført som enkelt- eller gruppeinterview på de respek-

tive skoler (syv interview med i alt ti respondenter). Elever i 6.-9. klasse blev udpeget på bag-

grund af, at de tidligere har været i berøring med PPR, fx ifm. individuel udredning og visitation

til støtte eller anden specialpædagogisk bistand. De fleste udvalgte elevers forældre blev også

interviewet. Elevgrupperne bestod som udgangspunkt af tre-fire elever fra samme klasse fleks

eller specialklasse, enten på mellemtrinnet eller i udskolingen.

• Ledere i psykiatrien. Der er tillige gennemført fem interview med repræsentanter for hver af regi-

onernes børne- og ungepsykiatri (fem individuelle interview). Disse interview er gennemført som

enkeltinterview på digital platform eller telefon. To af interviewene blev gennemført som led i

pilotundersøgelsen, og de resterende tre er gennemført efterfølgende.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

3 PPR’s organisering og opgaver

Dette kapitel belyser PPR’s organisering og opgavevaretagelse. Kapitlet viser, at PPR’s opgavevare-

tagelse udvikler sig i karakter og omfang, hvilket udfordrer PPR’s balancegang mellem opgaver og

ressourcer. Kapitlet giver et overblik over følgende spørgsmål:

(i)

(ii)

Hvor er PPR typisk forankret i de kommunale forvaltninger? Hvilken betydning synes den for-

valtningsmæssige forankring at have for opgavevaretagelsen?

Hvilke lovbundne og ikke-lovbundne opgaver varetager PPR? Hvordan ser udviklingen i opga-

veporteføljen ud, og hvad ligger bag udviklingen?

(iii) Hvordan ser ressource- og personalesituationen ud i PPR i lyset af udviklingen i opgaveporte-

føljen?

(iv) Hvad ligger der bag de oplevede rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer – og hvilke bud

på løsninger peges der på?

(v)

Hvilke kompetencebehov og muligheder for opkvalificering og efteruddannelse er der i PPR?

Analysen viser, at:

• PPR-funktionen er oftest forankret i skole- og/eller dagtilbudsområdet. Der er dog også en del

kommuner, som har forankret PPR-funktionen i familieområdet. Placeringen af PPR-funktionen i

kommunerne begrundes i strategi, økonomi og praktiske forhold. Hvor i den kommunale forvalt-

ning PPR er placeret, kan få betydning for, hvilke sager PPR involveres i, samt for vægtningen

imellem forebyggende og indgribende arbejde.

• PPR’s opgaveportefølje udvider sig. Ud over PPR’s lovbundne opgaver på grundskoleområdet,

som retter sig mod at tilbyde pædagogisk-psykologisk rådgivning ifm. afgørelser om specialun-

dervisning og anden specialpædagogisk bistand til enkeltelever, bestræber PPR sig på at vare-

tage fællesskabsorienterede og forebyggende opgaver. Den udvidede opgaveportefølje sammen

med et stigende antal henvendelser til PPR bidrager til en oplevelse af, at PPR har svært ved at

varetage mængden af opgaver, der søges løst. Nogle steder forventes PPR tillige at bidrage til op-

gaveløsningen på social- og sundhedsområdet.

• Ressourcerne i PPR opleves flere steder som utilstrækkelige ift. opgavemængden. Det opleves

som en præmis for PPR’s virke, at der løbende er behov for at prioritere ressourcerne. Dér, hvor

presset opleves uforholdsmæssigt stort, oplever PPR-medarbejderne, at det går ud over kvalite-

ten i opgaveløsningen og har konsekvenser for arbejdsmiljøet.

• PPR oplever et øget opgavepres, hvilket påvirker arbejdsmiljøet og kan have konsekvenser for

rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Det øgede opgavepres opleves at have konsekven-

ser for arbejdsmiljøet, hvilket kan føre til rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker i PPR. Der

peges på løsninger, såsom at PPR skal have fokus på at fastholde medarbejdere ved at gøre PPR

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

til en attraktiv arbejdsplads, fx ved at understøtte modtagelse af nye medarbejdere (særligt ny-

uddannede psykologer), og skabe gode muligheder for faglig udvikling, fx ved at understøtte fag-

lige miljøer og mulighed for specialisering.

• Kompetenceudvikling opleves

ikke

som en central udfordring for PPR. Undersøgelsen viser, at

PPR generelt har de nødvendige kompetencer, men at udfordringen ligger i det øgede pres på

ressourcerne. Dog kan særligt praksisnære kompetencer hos nyuddannede psykologer og tvær-

fagligt samarbejde i PPR med fordel styrkes.

Analysens fund giver anledning til at sammenfatte, at der er behov for (i) at afstemme forventnin-

ger til, hvilken vægt de forskellige opgaver, som PPR varetager, skal tillægges, såfremt de skal løses

med tilstrækkelig kvalitet og inden for den nuværende ressourceramme, og (ii) at vurdere, om den

lovgivning, som PPR’s opgavevaretagelse tager afsæt i, bør tilpasses den udvikling, som opgave-

porteføljen har gennemgået. Disse punkter udfoldes i kapitlets udviklingsspor, jf. afsnit 3.4.

Kapitlet bygger på kvantitative data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere samt kva-

litative data fra interview med PPR-ledere og PPR-medarbejdere fra undersøgelsens otte casekom-

muner.

3.1 Organisatorisk forankring

Dette afsnit belyser, hvordan PPR typisk er forankret i de kommunale forvaltninger, samt hvilken

betydning den forvaltningsmæssige forankring kan have for opgavevaretagelsen. Afsnittet viser, at

PPR-funktionen er oftest forankret i skole- og/eller dagtilbudsområdet. I en del kommuner er PPR-

funktion dog forankret i familieområdet. Placeringen af PPR-funktionen i kommunerne begrundes i

strategi, økonomi og praktiske forhold. Den kvalitative analyse indikerer, at måden, hvorpå PPR er

organiseret i den kommunale forvaltning, kan få betydning for, hvilke sager PPR involveres i samt

vægtningen imellem forebyggende og indgribende arbejde. Derudover belyser afsnittet, hvordan

PPR er en flerfaglig organisering. PPR’s flerfaglighed opleves som PPR’s største styrke, men kræver

tæt koordinering, for at der kan blive tale om en

tværfaglig

indsats.

PPR-funktionen er oftest forankret i skole- og/eller dagtilbudsområdet

I lighed med tidligere undersøgelser af PPR’s organisering (Deloitte, 2020) finder denne undersø-

gelse, at den organisatoriske forankring af PPR-funktionen i kommunerne varierer, jf. Figur 3.1. I

spørgeskemaet har PPR-lederne har haft mulighed for at angive flere svar, hvorfor andelen sum-

mer til mere end 100 %. Hhv. 31 og 30 % angiver en forankring i skole- eller dagtilbudsområdet,

mens 41 % af PPR-lederne angiver, at PPR-funktionen i deres kommune har en forankring under

familieområdet. I mange kommuner er den organisatoriske forankring kombineret mellem flere

områder. Den hyppigste kombination af svarene omkring organisatorisk forankring er skole- og

dagtilbudsområdet. Godt en tredjedel (36 %) af PPR-lederne angiver, at PPR-funktionen i deres

kommune har en tværgående forankring på tværs af børn- og ungeområdet eller har en anden or-

ganisering.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Figur 3.1

PPR's organisatoriske forankring under kommunens forvaltningsområder. Svar fra

PPR-ledere.

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Familieområdet

Skoleområdet

Dagtilbudsområdet

Social- eller

sundhedsområdet

Tværgående på tværs af

børne- og ungeområdet

eller anden

organisering

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: N = 61. Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar, hvorfor andelene summer til mere end 100.

Spørgsmålsformuleringen lød: ”Hvor er PPR forankret organisatorisk i jeres kommune?”

Placeringen af PPR-funktionen i kommunerne begrundes i strategi, økonomi og

praktiske forhold

De bagvedliggende årsager til PPR’s organisatoriske forankring i kommunen spænder bredt ifølge

PPR-ledernes udtalelser ifm. interviewene: Fra en afspejling af en overordnet strategi for PPR’s op-

gavevaretagelse som et resultat af kommunaløkonomiske overvejelser, til en konsekvens af prakti-

ske forhold. Når placeringen sker af hensyn til praktiske forhold – fx en passende fordeling af et an-

tal medarbejdere pr. leder – kan PPR-lederne opleve, at der ligger en vis grad af tilfældighed bag

beslutningen.

Forskellige interesser omkring, hvilke opgaver PPR skal varetage for skoler og dagtilbud, resulterer

i, at PPR i nogle kommuner flyttes frem og tilbage mellem forskellige områder af den kommunale

forvaltning over tid. Organisatoriske flytninger kan udfordre muligheden for at ”sætte en PPR-dags-

orden”, oplever en af de interviewede PPR-ledere, idet det kan vanskeliggøre PPR’s mulighed for at

forhandle sig til og tilrettelægge en opgavevaretagelse på lige fod med andre kommunale dagsor-

dener.

Den organisatoriske forankring kan have betydning for prioriteringen af og

samarbejde om PPR’s opgaver

Hvor i kommunen PPR er placeret, kan imidlertid godt have betydning for, hvilke opgaver PPR ty-

pisk varetager, herunder hvilke sager der hyppigst bringes op for PPR. Dette hænger sammen med,

at det fra kommunernes side kan prioriteres, at PPR involveres i at løse opgaver på tværs af social,

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

sundheds-, dagtilbuds- og skoleområdet, som ligger udover de lovbundne opgaver. Disse priorite-

ringer kan bl.a. ligge til grund for, at PPR arbejder forebyggende, samt at PPR arbejder med børn

og unge i psykisk mistrivsel (eksempelvis igennem lettere behandling). Balanceringen af PPR’s op-

gaveportefølje påvirkes altså af kommunernes prioriteringer og evt. lokale sundhedsaftaler, hvor

der indgår samarbejdsaftaler og beslutninger omkring PPR’s opgavevaretagelse. En PPR-leder be-

skriver det således:

Med skoleafdelingen er man tæt på det almene, og man kan nemt komme til at

blive skolens forlængede arm, men i familieafdelingen kan man nemt drukne i

de dér rød-rød-rød-sager, fordi de meget ofte prioriterer, at man må sætte ind

med flere [personaleressourcer] eller anbringe nogle flere børn. Jeg tænker, må-

ske er det ikke dér, vi skal sætte flere rådgivere ind. Måske skal vi have flere

PPR-folk, der kan hjælpe derude [på skolerne], inden at noget bliver til en fami-

liesag.

PPR-LEDER

Som dette citat eksemplificerer, påvirkes PPR’s opgavevaretagelse af de prioriteringer, der er sty-

rende i det organisatoriske område, hvor PPR er forankret. I eksemplet fremhæver PPR-lederen fa-

milieafdelingens prioriteringer af de alvorlige ”rød-rød-rød-sager”, mens PPR-lederen selv italesæt-

ter et ønske om, at PPR i højere grad prioriterer medarbejdernes tid på at arbejde mere forebyg-

gende frem for indgribende. PPR’s organisatoriske forankring kan således få betydning for, hvilke

sager PPR involveres i, og dermed også hvilket fokus der vil være i disse sager. Vigtigt er det i denne

sammenhæng at bemærke, at oplevelsen i dette konkrete eksempel var, at familieafdelingen

havde fokus på indgribende tiltag, men at det selvfølgelig ikke nødvendigvis altid vil være sådan,

hverken i denne eller i andre forvaltninger.

I en af casekommunerne fremhæves en nylig forvaltningsmæssig placering sammen med socialfor-

valtningen som en positiv forandring, da den organisatoriske tæthed mellem de to afdelinger for-

årsager, at PPR-medarbejderne oplever bedre vilkår for at inddrage og samarbejde med medarbej-

dere i socialforvaltningen samt øgede muligheder for at trække på deres viden. I et andet eksempel

italesætter PPR-medarbejdere, hvordan problematikker omkring skolevægring kan være svære for

PPR at håndtere, hvis der er en organisatorisk afstand mellem PPR og familieafdelingen. Skole-

vægring er en problematik, der forudsætter en helhedsorienteret tilgang, da det typisk rækker ud

over, hvad der vedrører skolen. Her er gode løsninger afhængige af et velfungerende tværgående

samarbejde mellem de relevante forvaltninger i kommunen. PPR’s opgavevaretagelse udfordres i

høj grad ifølge de interviewede PPR-ledere og PPR-medarbejdere, hvis der opleves silodannelse

mellem PPR og forskellige forvaltningsområder, da det vanskeliggør det vigtige tværgående samar-

bejde om problemstillinger som fx skolevægring.

PPR’s organisering af opgavevaretagelsen for 0-18-årsområdet

PPR dækker typisk hele 0-18-årsområdet. PPR samarbejder derfor bredt med dagtilbud, grundsko-

ler og i mindre grad ungdomsuddannelser. Som det fremgår af Figur 3.2, fordeler PPR-medarbej-

dernes tid sig gennemsnitligt, således at der bruges mest tid på arbejdet med børn i grundskolen

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

(65 %) fordelt på 56 % af tiden brugt på elever i folkeskolen, herunder i specialskoler (10 %) og in-

terne skoler (4 %) og fri- og privatskoler (9 %). Knap en tredjedel (30 %) af PPR-medarbejdernes tid

bruges på børn i førskolealderen. Fordelingen mellem grundskole og dagtilbud afspejler i grove

træk det forhold, at børn typisk er i dagtilbud i fem år, mens de er i grundskolen i ti år. Ca. 5 % af

PPR-medarbejdernes tid bruges på unge, der er gået ud af grundskolen. Gennemsnittene beskre-

vet her dækker over en del variation. Hvad angår tid brugt på børn i førskolealder, varierer svarene

fra 15 til 50 %, og for børn i folkeskole, hvor svarene varierer fra 4 til 70 %.

Figur 3.2

Procentvis fordeling af PPR-medarbejderes tid over et år fordelt på arbejdet med

forskellige målgrupper. Svar fra PPR-ledere.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: N = 60 (én besvarelse er udtaget for dette spørgsmål efter ønske fra respondenten). Andele er angivet i procent og summer til 100.

Spørgsmålsformuleringen lød: ”Hvordan fordeler PPR-medarbejdernes tid sig mellem arbejde med følgende målgrupper i gennemsnit

over et år? Med PPR-medarbejdere tænkes der på tværs af alle faggrupper i kommunens samlede PPR, dvs. psykologer, tale-hørekonsu-

lenter/logopæder, fysio- og ergoterapeuter, pædagogiske konsulenter mv. (angiv dit skøn på fordelingen i procent, så summen bliver

100 %)”.

Det varierer, hvilke aldersgrupper og derved hvilke dagtilbud eller skoler de enkelte PPR-medarbej-

dere dækker. Fra interview med PPR-ledere og PPR-medarbejdere fremgår det, at når PPR-medar-

bejdere er organiseret, således at de får mulighed for at dække større dele af 0-18-årsområdet, kan

det skabe kendskab og tryghed i relationer til både børn og unge såvel som til medarbejderne i

dagtilbud og skoler. Dette opleves som nyttigt ifm. overgangen fra dagtilbud til skole og fra grund-

skole til ungdomsuddannelse samt under evt. skift undervejs. Når PPR-medarbejdere derimod til-

knyttes enten dagtilbuds- eller skoleområdet, kan det skabe udfordringer i børns overgange, fx fra

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

dagtilbud til skolestart, fordi der sker et skift af PPR-medarbejder i den forbindelse. Det kan føre til

(midlertidig) utryghed og tab af viden om barnet, hvilket i flere tilfælde søges imødegået ved over-

leveringsmøder mellem PPR-medarbejdere og det pædagogiske personale på dagtilbud og skoler.

Det er dog en væsentlig pointe, at fast tilknytning af PPR-medarbejdere til dagtilbud og skoler ge-

nerelt italesættes som understøttende for PPR’s opgavevaretagelse. I relation til dette viser under-

søgelsens analyse, at når PPR-medarbejderne er fasttilknyttede bestemte skoler, understøttes især

(i) gode relationer til skolelederne, (ii) en oplevelse fra skolens side af, at PPR-medarbejderne er

tilstedeværende og tilgængelige, samt (iii) mulighed for tidlig sparring omkring bekymringer om

enkelte børn og børnefællesskaber. Disse forhold bliver belyst i kapitel 4.

PPR-medarbejdere arbejder typisk i distrikter

I nogle af de otte casekommuner, der indgår i denne undersøgelse, reguleres PPR’s ressourcer – og

dermed det samlede medarbejdertal – ift. antallet af børn og unge i kommunen. I andre casekom-

muner er PPR-budgettet fast uagtet evt. stigende børnetal. Mønsteret i casekommunerne går i ret-

ning af, at medarbejderne i PPR typisk er inddelt i geografisk afgrænsede distrikter. I hvert distrikt

er der et antal skoler og dagtilbud, som PPR-medarbejderne i distriktsteamet tilsammen dækker.

Det varierer blandt casekommunerne, hvilke og hvor mange fagligheder, der er i hvert distrikt – og

hvordan de allokeres. Det er heller ikke alle faggrupper, der nødvendigvis arbejder distriktsopdelt. I

en af casekommunerne er det fx psykologgruppen, der arbejder distriktsinddelt, imens fysio- og

ergoterapeutgruppen dækker hele kommunens område og tilknyttes sager efter kompetencer og

specialisering. Udover at være distriktsinddelte er PPR-medarbejdere i de otte cases også typisk

inddelt i monofaglige teams.

Størrelsen på kommunen, PPR-enheden og kommunens dagtilbud og skoler spiller ind som en vig-

tig faktor for, hvordan medarbejderne organiseres. I undersøgelsens casekommuner er der i denne

forbindelse eksempler på, at hvis PPR varetager en større mængde elever og råder over en større

mængde personaleressourcer, anvendes mere detaljerede systemer for strukturering af medarbej-

dernes opgavevaretagelse. Et sådan eksempel er, at i én af de store casekommuner fordeler lede-

ren personaleressourcer i distriktsteams, hvorefter det er teamlederne for hvert distriktsteam, der

fordeler medarbejderne i teamet ud på de enkelte skoler og dagtilbud.

Distriktsopdeling italesættes ofte som en nyttig organiseringsform ift. at understøtte PPR-medar-

bejderens tilknytning og relationer til faste dagtilbud og skoler. En udfordring, som italesættes om-

kring distriktsopdelingen, særligt i de store kommuner, er, at distriktsopdeling kan begrænse vi-

densdeling og samarbejde mellem PPR-medarbejdere på tværs af distrikter. Dette kan forårsage,

at specialiseret viden af relevans for andre distrikter ikke kommer i spil.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

3.1.1

PPR’s fagligheder

Infoboks 3.1: Forenklede betegnelser ift. faggrupper og funktioner

I denne rapport anvendes der forenklede betegnelser for de mange forskellige faggrupper, der arbej-

der i PPR og på skolerne. Det gør vi af hensyn til læsevenligheden. Når der i rapporten henvises spe-

cifikt til spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen eller omtales citater fra interview, kan nogle af de

mere specifikke faggruppebetegnelser forekomme. I det øvrige anvendes de forenklede betegnelser.

Som læser skal man være opmærksom på, at der under hver af de forenklede betegnelser kan være

variationer ift. fagpersonernes uddannelses længde, niveau og specialer. På skolerne kan der derud-

over være pædagogisk personale, som varetager specifikke funktioner. Nogle af disse personaler vil

have en formel efteruddannelse, mens andre varetager funktionen baseret på erfaringsbaserede

kompetencer. Det ligger uden for denne undersøgelses ramme at gå dybere ind i disse forskelle.

Betegnelser anvendt om udvalgte faggrupper i PPR:

• PPR-ledere: Ledere af en PPR-enhed (eller leder med ansvar for varetagelse af PPR opgaver), som

kan have varierende faglig baggrund.

• PPR-medarbejdere: En samlebetegnelse for

alle

medarbejdere, der varetager konkrete faglige

pædagogisk-psykologiske opgaver i en PPR-enhed. Herunder hører psykologer, logopæder, pæ-

dagogiske konsulenter og en række andre specifikke fagligheder som fysio- og ergoterapeuter,

motorikkonsulenter, mv. Administrativt personale indgår ikke i denne betegnelse.

• Psykologer: En samlebetegnelse for medarbejdere i PPR, der har en psykologfaglig universitets-

uddannelse (cand.psych.). Det kan også være personale med en lærer-, pædagog- eller anden

baggrund, som har en cand.pæd.psych.-overbygning efter den ordning, der gjaldt frem til 2004.

For de universitetsuddannede psykologer (cand.psych.) skelnes der ikke mellem, hvorvidt de er

autoriserede eller ej.

• Logopæder: En samlebetegnelse for medarbejdere i PPR, der arbejder med sproglige vanske-

ligheder. Betegnelsen dækker også over tale-høre-pædagoger.

• Pædagogiske konsulenter: En samlebetegnelse for medarbejdere i PPR, der har en lærer- eller

pædagogisk baggrund. Nogle pædagogiske konsulenter har almenkompetence og erfaring, mens

andre har specialpædagogisk kompetence og erfaring. Denne faggruppe omtales i praksis med

mange forskellige betegnelser (fx læringskonsulenter), og det ligger uden for undersøgelsens

ramme at gå nærmere ind i baggrunden herfor.

Betegnelser anvendt om faggrupper og funktioner på skolerne:

• Skoleledere: Bruges om en repræsentant for ledelsen, som kan være en pædagogisk leder, en af-

delingsleder eller den øverste leder.

• Pædagogisk personale: En samlebetegnelse for lærere og pædagoger, der har (med-)ansvar for

undervisningen i skolen. Der, hvor det er vigtigt at skelne, vil de to faggrupper, lærere og pædago-

ger, blive omtalt adskilt. Det er her vigtigt at understrege, at undersøgelsen beskæftiger sig med

pædagogisk personale på skolerne, og betegnelsen henviser derfor kun i få specifikke tilfælde til

fagpersonale ansat i dagtilbud. Se også tema-boks om PPR’s samarbejde med dagtilbudsområ-

det i resuméet, hvor undersøgelsens afgrænsning ift. dagtilbudsområdet beskrives.

• Ressourcepersoner: En samlebetegnelse for de lærere og pædagoger, der varetager særlig funkti-

oner på skolerne og evt. også i relation til samarbejdet med PPR. Det er typisk lærere og pædago-

ger, der af skoleledelsen er blevet udpeget til at varetage en vejlederfunktion. Disse vejlederfunk-

tioner vil typisk være som inklusionsvejleder eller AKT-vejleder. Pædagoger kan også indtage

særlige funktioner som fx inklusionspædagoger eller ressourcepædagoger, hvor de enten støtter

enkeltelever eller står for aktiviteter og forløb med elevgrupper og klasser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

PPR som en flerfaglig organisering

Kommunernes PPR-enheder består typisk af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.

Som det fremgår af Figur 3.3, står psykologer i gennemsnit for 39 % af årsværkene i PPR. Den næst-

største medarbejdergruppe målt i årsværk er tale-høre-pædagoger/logopæder (23 %) efterfulgt af

pædagogiske konsulenter (16 %), fysio- og ergoterapeuter (8 %). I gruppen af øvrige fagligheder (13

%) indgår socialrådgivere og andre vejledere, herunder UU-vejledere og sundhedsfagligt perso-

nale. Under øvrige hører imidlertid også team- og ledelsesfunktioner og administrativt personale.

Der er en del variation henover besvarelserne mht. den flerfaglige sammensætning i PPR-enhe-

derne. Fx angiver besvarelserne, at psykologer står for minimum 9 % og helt op til 67 % af de sam-

lede årsværk, mens de øvrige fagligheder ikke i alle tilfælde er repræsenteret i de enkelte enheder.

Andelene varierer således fra 0 % og helt op til 50 % for nogle fagligheder. 19 % af PPR-lederne sva-

rer fx, at pædagogiske konsulenter/læringskonsulenter ikke er repræsenteret i enheden. Det kan i

øvrigt tilføjes, at kommuner, hvor rekrutteringsmulighederne vurderes som meget gode eller no-

genlunde gode, i gennemsnit har 43 % årsværk psykologer ansat, mens kommuner, hvor mulighe-

derne vurderes som mindre gode eller slet ikke gode, har 7 procentpoint færre psykologer ansat,

dvs. kun 36 % årsværk.

Rekrutteringsudfordringer behandles senere i afsnittet.

Figur 3.3

Procentvis fordeling af årsværk i kommunens PPR-medarbejdere fordelt på faglig

baggrund. Svar fra PPR-ledere

Psykologer

Tale-hørepædagoger /

logopæder

Pædagogiske konsulenter /

læringskonsulenter

Fysio- og ergoterapeuter

Øvrige

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: N = 61. Andele er angivet i procent og summer til 100.

Spørgsmålsformuleringen lød: ”Hvor mange ansatte, opgjort i årsværk, er d.d. ansat i kommunens PPR med følgende faglige baggrund?”

Kategorien ”Øvrige” inkluderer socialrådgivere, sundhedspersonale (herunder sundhedsplejersker), UU-vejledere, administrativt perso-

nale og andre.

Forskellen er statistisk signifikant.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

I de otte casekommuner er der et mønster i retning af, at nogle faggrupper i højere grad tilknyttes

dagtilbud end skoler (fx tale-høre-pædagoger). Vi ser også eksempler på, at nogle faggrupper for-

ventes at have et ben i både almen- og specialområdet (fx de pædagogiske konsulenter), mens an-

dre faggrupper i højere grad har mulighed for specialisering (fx fysioterapeuter). Som det vil blive

udfoldet i kapitel 4, har stort set alle skolerne en fasttilknyttet psykolog fra PPR, og tre ud af fire

skoler har en fast tilknyttet tale-høre-pædagog. Organiseringsmønsteret, hvor det primært er psy-

kologer og dernæst logopæder, der er fasttilknyttet specifikke dagtilbud og skoler, betyder, at an-

dre fagligheder risikerer kun at opnå et overfladisk kendskab til disse – herunder kendskabet til le-

dere, fagpersonale og børn.

Fra interview med PPR-ledere og PPR-medarbejdere fremgår det, at nogle PPR-enheder har mulig-

hed for at trække på en række andre fagligheder ifm. opgaveløsningen. Eksempler fra undersøgel-

sens casekommuner omfatter fx naturfagsvejledere, teknologikonsulenter, åben skole-konsulen-

ter, ordblindevejledere, læsevejledere, matematikvejledere, læringsvejledere, småbørnskonsulen-

ter og inklusionskonsulenter. Disse vil i sådanne tilfælde være at finde på ressource-centre. Blandt

de otte casekommuner varierer disse og andre vejlederfunktioners tilknytning til skoler og dagtil-

bud efter organiseringsformer samt vejledernes kompetencer og specialiseringer.

Flerfaglighed opleves som PPR’s største styrke, men kræver tæt koordinering, for at

der kan blive tale om en

tværfaglig

indsats

PPR’s flerfaglighed italesættes gentagne gange i interview med PPR-ledere og PPR-medarbejdere

som PPR’s største styrke. Samtidig understrejes det, at en decideret tværfaglig og helhedsoriente-

ret tilgang til arbejdet med børn og unges trivsel baseret på disse mange fagligheder kræver tæt

samarbejde og koordinering. En PPR-leder beskriver koordineringsbehovet således:

PPR er en stor central blækspruttefunktion, der sidder midt imellem en social-

rådgiver, en sundhedsplejerske, en skoleleder, en lærer og en pædagog, nogle

forældre [...] som skal få tingene til at spille sammen, og som skal få sat det gode

hold omkring et barn.

PPR-LEDER

Som dette citat eksemplificerer, er det en vigtig del af PPR’s opgave at koordinere samarbejde og

indsatser omkring børn og unge blandt forskellige parter. Denne opgave beskrives her som en

”blækspruttefunktion”, som indebærer, at relevante fagligheder inddrages, og en indsats tilrette-

lægges, således at de forskellige faglige input har det størst mulige potentiale for at understøtte

børn og unges udvikling. Den citerede PPR-leder forklarer, at det oftest er en psykolog eller en pæ-

dagogisk konsulent, der har denne koordinerende rolle, og at en del af denne koordinerende op-

gave – udover at bemande med de rette fagligheder – også handler om at vurdere, hvilken indsats

det er mest hensigtsmæssigt at starte ud med, såfremt der er flere ting, der skal sættes i gang.

Blandt PPR-medarbejdere italesættes sikring af det faglige samspil som et vigtigt element i dette

koordineringsarbejde. En pædagogisk konsulent i PPR beskriver det således:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Jeg synes lige præcis det der med, at vi kommer til at køre et parløb, hvor psy-

kologerne byder ind med det, de er bedst til – vi [pædagogiske konsulenter] med

det, vi er bedst til – så kan vi få en rigtig god synergi.

PPR-MEDARBEJDER

Koordinering af indsatser på en måde, hvor de forskellige fagligheder supplerer hinanden, er på

den måde understøttende for PPR’s opgavevaretagelse. De steder, hvor det faglige samspil funge-

rer godt, er der, hvor psykologer og pædagogisk konsulenter fra PPR deltager sammen på møder

med skolen. Oplevelsen er, at vejledningen dermed bliver mere kvalificeret, og at det med tiden

også er en måde, at skoler, dagtilbud og forældre får erfaring med sparring og vejledning fra PPR,

som kommer fra andre fagligheder end den psykologiske. Det er dog også tidskrævende for PPR-

medarbejderne at samarbejde, og hvis caseloadet er stort, kan det betyde, at sagerne må ”ekspe-

deres” af den enkelte fagperson frem for at samle flere fagligheder mhp. en flerfaglig tilgang.

Udover caseload, altså antallet af sager, den enkelte PPR-medarbejder varetager, italesættes i

denne sammenhæng betydningen af tætte relationer mellem PPR-medarbejdere, herunder forstå-

else for hinandens fagområder som understøttende for PPR-medarbejdernes samspil. Tætte relati-

oner og godt samspil understøtter mulighederne for, at PPR-medarbejdere kan trække på hinan-

dens faglighed og specifikke viden om et barn og dennes familie, hvilket skaber gode muligheder

for en kvalificeret bemanding og behandling af en sag eller forløb.

Tæt samarbejde mellem PPR’s forskellige fagligheder italesættes også som værende til gavn for en

koordineret og helhedsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unges trivsel og udvikling. Dette

stiller dog ligeledes krav til en organisering af samarbejdet, der understøtter den enkelte PPR-med-

arbejders faglige og relationelle samspil med andre fagligheder, både inden for og uden for PPR.

3.2 Definition og afgrænsning af PPR’s opgaver

Dette delkapitel belyser, hvilke lovbundne og ikke-lovbundne opgaver PPR varetager, samt hvor-

dan opgaveporteføljen udvikler sig, og hvad der ligger bag denne udvikling. Oplevelsen er, at PPR’s

opgaveportefølje udvider sig. Ud over de lovbundne og individ-orienterede opgaver bestræber PPR

sig også på at varetage både fællesskabsorienterede og forebyggende opgaver. Udover at opgave-

porteføljen vokser, oplever PPR også et stigende antal henvendelser. Dette bidrager til en ople-

velse af, at PPR har svært ved at varetage mængden af opgaver inden for de givne ressourcemæs-

sige rammer.

PPR’s opgaveportefølje balanceres mellem lovbundne og ikke-lovbundne opgaver

Hvor PPR’s lovbundne opgaver centrerer sig omkring rådgivning om visitation til specialundervis-

ning og anden specialpædagogisk bistand for børn og unge (se infoboks 3.2), så varetager PPR ty-

pisk en langt mere varieret opgaveportefølje. Som tidligere nævnt hænger dette sammen med, at

det fra kommunernes side kan prioriteres, at PPR involveres i at løse opgaver på tværs af social-,

sundheds-, dagtilbuds- og skoleområdet. Balanceringen af PPR’s opgaveportefølje påvirkes altså

af kommunernes prioriteringer, som bl.a. kan ligge til grund for, at PPR arbejder forebyggende,

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

samt at PPR arbejder med børn og unge i psykisk mistrivsel (eksempelvis igennem lettere behand-

ling).

I praksis spænder PPR’s opgaver bredt fra individ-orienterede og kompensatoriske opgaver

til

fællesskabsorienterede og forebyggende opgaver.

Med denne opdeling er der tale om en over-

ordnet analytisk skelnen, som ikke er fuldstændig afgrænset, idet der fx kan være kompensatoriske

opgaver, som er målrettede klassefællesskaber, ligesom der kan være forebyggende opgaver, som

alene vedrører enkeltbørn. Eksempelvis indgår det som en del af ambitionen i Finansministeriets

aftale om den kommunale og regionale økonomi for 2011, at der skulle frigøres ressourcer til, at

PPR i øget grad kunne rådgive skoler om at skabe inkluderende læringsmiljøer med henblik på in-

klusion af enkeltindivider i den almindelige undervisning (Finansministeriet, 2010). Andre eksem-

pler på den ufuldstændige afgrænsning er PPR’s involvering i arbejdet med NEST i Århus Kom-

mune, som omfatter kompensatoriske elementer, samtidigt med at et kerneelement er fælles-

skabsorienterede indsatser for elever med autisme (Børn og Unge Aarhus Kommune, 2021); og

PPR’s arbejde med lettere behandling af børn og unge, som er rettet mod enkeltindivider, men un-

dertiden foregår i grupper (se fx Deloitte, 2020). Som en overordnet analytisk skelnen bidrager op-

delingen mellem ’individ-orienterede og kompensatoriske opgaver’ og ’fællesskabsorienterede og

forebyggende opgaver’ til at tydeliggøre en differentiering imellem forskellige måder at arbejde på

samt balancen imellem de forskellige opgavetyper, PPR varetager. Desuden er det en vigtig pointe,

at selvom PPR vejleder omkring og evt. igangsætter og understøtter kompensatoriske indsatser, så

er det ikke nødvendigvis PPR-medarbejdere selv, der udfører det kompensatoriske arbejde. Det ar-

bejde vil typisk udføres af det pædagogiske personale på dagtilbud og skoler.

Halvdelen af PPR-medarbejderes tid bruges på individ-orienterede og

kompensatoriske opgaver

PPR-lederne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vurdere, hvordan deres medarbej-

deres arbejdstid er fordelt på udvalgte opgavetyper. Med forbehold for, at det er en vanskelig

øvelse at foretage en sådan vurdering – bl.a. fordi det kan være vanskeligt at adskille opgavety-

perne – så giver resultaterne dog alligevel en indikation af, hvor tidsforbruget er størst. PPR-le-

derne angiver (som vist i Tabel 3.1), at PPR-medarbejdere – gennemsnitligt på tværs af faggrupper

– anvender halvdelen af deres arbejdstid (48 %) på individ-orienterede og kompensatoriske opga-

ver i form af hhv. individuelle udredninger (22 %), rådgivning af det pædagogiske personale om-

kring specifikke børn (21 %) og lettere behandling af børn og unge med psykiske udfordringer (5

%). Hvis man ser isoleret på psykologernes tidsforbrug optager de individuelle udredninger 29 % af

arbejdstiden. Svarene på dette spørgsmål omkring den procentvise fordeling af medarbejderes tid,

der her angives som gennemsnit, dækker over en vis variation. Således varierer fx angivelsen af det

Når vi i denne rapport skriver ’individ-orienterede og kompensatoriske opgaver’, henviser vi til opgaver såsom udførelse af individu-

elle udredninger, rådgivning af det pædagogiske personale omkring specifikke børn og lettere behandling af børn- og unge med

psykiske udfordringer.

Når vi i denne rapport skriver ’fællesskabsorienterede og forebyggende opgaver’, henviser vi til opgaver såsom rådgivning af det

pædagogiske personale omkring læringsmiljøer, undervisning af det pædagogiske personale og bidrag til skolelederes udformning

af strategi og handleplaner.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

procentvise tidsforbrug på individuel udredning fra 10 % til 55 %. Der er dog ikke tegn på outliers

eller andre uregelmæssigheder i besvarelserne.

Tabel 3.1

Hvordan fordeler medarbejdernes tid sig mellem følgende opgavetyper i gennemsnit

over et år? Hhv. alle PPR-medarbejdere, inkl. psykologer og psykologer.

Svar fra PPR-ledere. Andele i procent.

Alle PPR-

medarbejdere

Individuel udredning

Rådgivning, supervision eller sparring af det pædagogiske personale om

specifikke børn

Administrativt arbejde og interne møder

Rådgivning, supervision eller sparring af det pædagogiske personale om

læringsmiljøer

Rådgivning af forældre

Lettere behandling i formaliserede forløb målrettet specifikke børn og

unge med psykiske udfordringer

Undervisning af det pædagogiske personale

Bidrag til skoleledelsens udformning af strategi eller handleplan

Deltagelse i opkvalificering og efteruddannelse for PPR-medarbejdere

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: N = 61. Spørgsmålet indledes med flg. tekst: ”De følgende spørgsmål handler om PPR’s indsatser og aktiviteter på grundskoleom-

rådet. Tænk først på hele gruppen af PPR-medarbejdere (inkl. psykologer). Tænk dernæst specifikt på PPR-psykologerne (herunder også

pædagogiske psykologer).” Totaler summer til 99 pga. afrunding.

Psykologer

Til sammenligning er det PPR-ledernes vurdering, at PPR-medarbejderne – gennemsnitligt på

tværs af faggrupper – anvender knap en fjerdedel af deres tid (22 %) på fællesskabsorienterede og

forebyggende opgaver. De 22 % fordeler sig på rådgivning af det pædagogiske personale omkring

læringsmiljøer (12 %), undervisning af det pædagogiske personale (5 %) og bidrag til skolelederes

udformning af strategi og handleplaner (5 %). Hertil kommer, at PPR-medarbejderne gennemsnit-

ligt anvender 9 % af deres tid på rådgivning af forældre, hvilket både kan fokusere på deres barn og

på klassefællesskabet. PPR-lederne angiver, at PPR-medarbejdere gennemsnitligt anvender en

femtedel af deres tid (20 %) på hhv. administrativt arbejde og interne møder (16 %) og opkvalifice-

ring eller efteruddannelse (4 %). Med de førnævnte forbehold så tegner PPR-ledernes estimering af

PPR-medarbejdernes tidsforbrug således et billede, hvor den største mængde tid og ressourcer

anvendes på individ-orienterede og kompensatoriske opgaver.

Forebyggende arbejde nedprioriteres grundet ”skal”-opgaver

Der er et udtalt ønske blandt PPR-ledere og PPR-medarbejdere om, at PPR i højere grad skal vare-

tage opgaver, som er fællesskabsorienterede. Disse opgaver italesættes som måder, hvorpå PPR

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

kan arbejde mere forebyggende, frem for indgribende. Dette italesættes dog som udfordrende at

realisere i praksis, grundet mængden af ”skal”-opgaver, PPR skal varetage. Både PPR-ledere og

PPR-medarbejdere italesætter i de kvalitative interview ”skal”-opgaver, som (i) opgaver, PPR er for-

pligtet til at løse ifølge folkeskoleloven, (ii) opgaver, der på kommunalt niveau er truffet beslutning

om, at PPR skal varetage (fx formaliseret i lokale aftaler),

og (iii) sager, der grundet deres alvorlige

karakter opleves som akutte (fx håndtering af børn i alvorlig mistrivsel). Det er omfanget af ”skal”-

opgaver, som opleves at forhindre PPR i at arbejde forebyggende og fællesskabsorienteret i det

ønskede omfang.

I spørgeskemaundersøgelsen er PPR-lederne blevet bedt om at vurdere, hvordan de mener, at PPR

ideelt

set bør prioritere ressourcerne blandt en række forskellige opgavetyper ift. deres nuværende

situation. Som vist i Figur 3.4 angiver mere end ni ud af ti PPR-ledere, at PPR bør

opprioritere

res-

sourcer til rådgivning, supervision eller sparring af de pædagogiske personale om læringsmiljøer

(95 %). Derudover vurderer ca. syv ud af ti, at PPR bør opprioritere brugen af ressourcer til at bi-

drage til skolelederes strategier og handleplaner (74 %) samt ressourcer til undervisning af det pæ-

dagogiske personale (69 %). En vigtig pointe er desuden, at mere end syv ud af ti (74 %) mener, at

PPR bør

nedprioritere

ressourcer brugt på individuelle udredninger. Hertil kommer, at halvdelen

(52 %) peger på, at en ideel brug af ressourcerne vil indbefatte en nedprioritering af PPV’er udarbej-

det til re-visiteringer.

Det kan bl.a. dreje sig om lokale sundhedsaftaler mellem kommunen og regionens børne- og ungepsykiatrien, eller det kan dreje sig

om opgaver på folkeskoleområdet (dvs. beskrevet i folkeskoleloven), hvor kommunen har truffet beslutning om at PPR varetager

eller er medvirker til sammen med skolerne

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Figur 3.4

Ideel prioritering af PPR's ressourcer. Svar fra PPR-ledere.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Note: N = 61. Andele er angivet i procent.

Spørgsmålsformuleringen lød: "Hvordan mener du, at PPR ideelt set bør prioritere ressourcerne på følgende opgaver i forhold til jeres

nuværende situation?"

”Rådgivning ift. specifikke børn” dækker over ”Rådgivning, supervision eller sparring af det pædagogiske personale om specifikke børn”.

”Lettere behandling” dækker over ”Lettere behandling i formaliserede forløb målrettet specifikke børn og unge med psykiske udfordrin-

ger”. ”Bidrag til skoleledelsens strategi” dækker over ”Bidrag til skoleledelsens udformning af strategi eller handleplan om fx inklude-

rende læringsmiljøer, mellemformer, opkvalificering af specialpædagogiske kompetencer”. ”Rådgivning ift. læringsmiljø” dækker over

”Rådgivning, supervision eller sparring af det pædagogiske personale om læringsmiljøer (grupper, klasser, årgange, mv.)”.

Disse gennemgående vurderinger af, at PPR bør opprioritere ressourcer brugt på forebyggende og

fællesskabsorienterede aktiviteter og nedprioritere ressourcer brugt på individuel udredning og

PPV’er til re-visitering, tegner et billede af, at PPR i høj grad ønsker at arbejde mere forebyggende

end i den nuværende situation (se afsnit 6.6 om PPV’en fremadrettet). Blandt de PPR-ledere, der

svarer, at ressourcer brugt på individuelle udredninger bør nedprioriteres, mener næsten samtlige

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

(98 %

), at ressourcer til rådgivning, supervision eller sparring af de pædagogiske personale om

læringsmiljøer bør opprioriteres. Med andre ord udtrykker dette, at der er et ønske om ikke at have

ressourcerne bundet til enkeltsager med fokus på udredning, men at bruge flere ressourcer på fo-

rebyggende indsatser.

PPR oplever, at skolerne efterspørger PPR’s involvering omkring individsager

På trods af at der er et udtalt ønske blandt PPR-ledere og PPR-medarbejdere om at arbejde mere

forebyggende, nedprioriteres det forebyggende arbejde ofte grundet ”skal”-opgaver. Dette bunder

i, at skolerne i høj grad efterspørger PPR’s involvering omkring individsager.

Når man står helt konkret og skal sige: ”Skal vi lave en klasseindsats og arbejde

med klassefællesskabet, og hvordan vi styrker det, eller skal vi tage os af et kon-

kret barn, som er selvskadende eller kan risikere at skade andre børn?” Så er der

ikke ret meget at vælge imellem. Så er vi jo nødt til at have fokus på det barn,

som har det så svært og måske skal videre til psykiatrien eller på anden måde

skal have en helt konkret hjælp.

PPR-LEDER

Som dette citat illustrerer, oplever PPR-ledere og PPR-medarbejdere at måtte prioritere akut op-

stående opgaver, der kalder på PPR’s umiddelbare involvering. Dertil kommer, at mængden af re-

levante og alvorlige sager om enkeltindivider, der bringes op for PPR, opleves som stigende på

tværs af kommunerne (se afsnit 0). Dette medfører en øget mængde arbejde med individsager, og i

denne forbindelse også en øget mænge af ”skal”-opgaver, som PPR skal prioritere. Samtidig med

at PPR-ledere strategisk arbejder efter en målsætning om, at PPR skal arbejde mere forebyggende,

må opgavevaretagelsen derfor konstant balanceres over for den betydelige efterspørgsel omkring

at involvere PPR i akutte og alvorlige sager om enkeltindivider. Denne balancering påvirkes yderli-

gere af, at PPR arbejder med begrænsede ressourcer. PPR-lederne udtrykker, hvordan disse vilkår

nødvendiggør prioriteringer i sager, problematikker og måder at arbejde på. I praksis resulterer

dette i, at PPR bruger en betydelig mængde tid og ressourcer på individ-orienterede, kompensato-

riske og lovbundne opgaver (se afsnit 3.3).

Undersøgelsen viser således, at der forekommer en uoverensstemmelse mellem PPR’s faktiske op-

gavevaretagelse og de opgaver, PPR i højere grad vurderer det hensigtsmæssigt at varetage. Det

følgende afsnit belyser, hvordan PPR’s muligheder for i højere grad at arbejde forebyggende og

med fællesskaber udfordres af, at PPR oplever en udvikling i henvendelser grundet stigende mistri-

vsel blandt børn og unge.

Dette tal fremgår ikke af figuren.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

PPR-lederne arbejder strategisk for at understøtte forebyggende arbejde

PPR-lederne arbejder typisk strategisk for at skabe de bedste vilkår og muligheder, for at PPR-med-

arbejderne kan arbejde mere forebyggende. I spørgeskemaundersøgelsen har tre ud af fire af PPR-

lederne angivet, at de i høj grad (39 %) eller nogen grad (36 %) har haft et øget fokus på et kommu-

nalt strategisk samarbejde omkring PPR-indsatsen i løbet af de seneste tre år. I de kvalitative inter-

view beskrives, hvordan strategiske greb for at understøtte PPR i at arbejde forebyggende kan in-

volvere en omorganisering af PPR’s kommunale forankring eller en fusionering af PPR-funktionen

med andre forvaltningsmæssige områder. PPR-lederne arbejder også strategisk med organiserin-

gen af PPR’s samarbejde med skolerne for at understøtte det forebyggende arbejde. Både PPR-

ledere og PPR-medarbejdere understreger, at en organisering, der understøtter tæt dialog og sam-

arbejde med skolens ledelse, opleves som essentiel ift. at sikre, at PPR kan arbejde mere forebyg-

gende ude på skolerne. Samarbejdet mellem PPR og skolerne er emnet for kapitel 4.

Eksempel 3.1: Organisering af PPR’s forebyggende arbejde

I flere af undersøgelsens casekommuner har man arbejdet strategisk med at organisere og struktu-

rere PPR’s forebyggende arbejde. Her er to eksempler:

Eksempel 1: Tidlig sparring med fasttilknyttede pædagogiske konsulenter fra PPR vedr. læ-

ringsmiljøer.

I én casekommune har PPR organiseret samarbejdet med kommunens skoler således, at man arbej-

der med tidlig sparring med de fasttilknyttede pædagogisk konsulenter fra PPR mhp. igangsættelse

af forebyggende aktiviteter ift. læringsmiljøer. Det kunne fx handle om iværksættelse af mellemfor-

mer, sparring af teamet, mv. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at de fasttilknyttede pædagogi-

ske konsulenter har et tæt og indgående kendskab til skolens hverdagspraksis. En ulempe kan være

at der i denne form for sparring adresserer generelle problematikker på klasse- eller gruppeniveau

og ikke problematikker på individniveau.

Eksempel 2: Regelmæssige ’åben dør’-møder.

I én PPR-enhed har PPR-medarbejderne regelmæssig tilstedeværelse på den enkelte skole, hvor

skolens pædagogiske personale kan vende aktuelle problematikker. Rammesætningen for dialogen

på ’åben dør’-møder indebærer, at man ikke diskuterer individ-problematikker. Derimod kan det

pædagogiske personale søge sparring omkring klasserumsdynamikker og generelle udfordringer.

Eksempel 3: Sparringsråd

Møder, hvor forebyggende rådgivere, psykologer, fysio-/ergoterapeuter, skoleledelsen og lokale res-

sourcepersoner fra skolen deltager. Sparringsrådets funktion er at give mulighed for, at lærere kan

tale om grupper frem for om enkelte børn i et forsøg på at bevæge sig i retning af et større gruppefo-

kus og et mindre individfokus. Ideen er at komme ind i en problemstilling, før en decideret indstilling

bliver nødvendig.

3.2.1

Udvikling i henvendelser

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der opleves en stigning i henvendelser til PPR. Tre ud af fire

(75 %) PPR-ledere vurderer, at der i høj grad er sket en stigning i antallet af børn i mistrivsel på sko-

lerne i deres kommune i løbet af de sidste tre år, jf. Tabel 3.2. Hertil kommer, at PPR-lederne vurde-

rer, at der generelt er et større behov på skolerne for

alle

de aktiviteter og indsatser, PPR tilbyder, jf.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Tabel 3.3. Særligt efterspurgt er dog individuelle udredninger (hvor 62 % af de adspurgte PPR-le-

dere oplever et markant større behov), lettere behandling i formaliserede forløb målrettet speci-

fikke børn og unge med psykiske udfordringer (hvor 59 % oplever markant større behov) og rådgiv-

ning, supervision eller sparring af det pædagogiske personale om specifikke børn (hvor 52 % ople-

ver markant større behov). Alle disse aktiviteter er målrettet individuelle sager. Hvordan

skolele-

derne

oplever, at deres behov for ydelser fra PPR har udviklet sig de seneste tre år, giver vi et ind-

blik i i kapitel 5.

Tabel 3.2

I hvilken grad vurderer du, at følgende kendetegner udviklingen på skolerne i jeres

kommune i løbet af de seneste tre år?

Svar fra PPR-ledere. Andele i procent.

I høj

grad

Stigning i antallet af børn i mistrivsel

Øget opmærksomhed fra forældre på

at handle på tegn på mistrivsel

Stigning i antallet af børn, der allerede

fra skolestart har udfordringer

Flere elever med uindfriet støttebehov

Øget opmærksomhed fra det pædago-

giske personale på at handle på tegn

på mistrivsel

Note: N = 61.

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Tabel 3.3

Hvordan oplever du, at skolernes behov for PPR’s indsatser og aktiviteter på

grundskoleområdet har udviklet sig i løbet af de seneste 3 år med hensyn til følgende?

Svar fra PPR-ledere. Andele i procent.

Mar-

kant

større

behov

Lidt

større

behov

Om-

trent

det

same

behov

Lidt

min-

dre

behov

Mar-

kant

min-

dre

behov

Kan

ikke

vur-

dere

Total

Individuel udredning

Lettere behandling i formaliserede forløb mål-

rettet specifikke børn og unge med psykiske

udfordringer

Rådgivning, supervision eller sparring af det

pædagogiske personale om specifikke børn

Rådgivning, supervision eller sparring af det

pædagogiske personale om læringsmiljøer

(grupper, klasser, årgange mv.)

100

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Mar-

kant

større

behov

Lidt

større

behov

Om-

trent

det

same

behov

Lidt

min-

dre

behov

Mar-

kant

min-

dre

behov

Kan

ikke

vur-

dere

Total

Rådgivning af forældre

Undervisning af det pædagogiske personale

Bidrag til skoleledelsens udformning af strategi

eller handleplan om fx inkluderende lærings-

miljøer, mellemformer, opkvalificering af speci-

alpædagogiske kompetencer

Note: N = 61.

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Sager, der bringes op for PPR, er steget i kompleksitet

Indsigterne fra de kvalitative interview peger på, at det ikke kun er antallet af sager, der er steget –

der opleves også sket en stigning i kompleksiteten af de sager, der bringes op for PPR. Denne ud-

vikling italesættes som en ”stigning i mangfoldigheden” af sager og en udvidelse af de problema-

tikker, som PPR skal håndtere. Der opleves altså en større variation i sager. Samtidig italesætter

flere PPR-ledere og PPR-medarbejdere, at de enkelte sager i stigende grad karakteriseres af flere

samtidige

problematikker, der ofte væver sig ind i hinanden. En PPR-leder eksemplificerer det på

den måde, at hvor psykologer tidligere i høj grad udførte ”intelligenstest”, så håndterer de nu ”alt

muligt fra lette angstsymptomer, familieproblemer, klasserelationer, trivsel og mobning”. PPR-le-

dere italesætter også, at andre fagligheder, eksempelvis fysioterapeuter og tale-høre-pædagoger, i

højere grad skal lære at kombinere deres fagspecifikke viden med et fokus på elevernes adfærd og

trivsel sammenlignet med tidligere. Det er også et gennemgående perspektiv blandt PPR-ledere, at

de oplever et stigende behov for diagnosticering af børn og unge med eksempelvis ADHD eller au-

tisme samt håndtering af flere børn med dobbelt-diagnoser, hvilket italesættes som årsag til en

stigende efterspørgsel efter individuelle udredninger og PPV’er (som kapitel 6 omhandler). Hertil

kommer, at PPR-medarbejdere italesætter skolevægring som en særlig udfordring, da det både

opleves som stigende, men også som vanskeligt at håndtere, da barnet netop ikke regelmæssigt

indgår i den skolekontekst, som ellers er den kontekst, som PPR som regel indgår i – i samarbejde

med skolens pædagogiske personale.

Stigende efterspørgsel fra forældre

Ifm. den oplevede stigning i henvendelser til PPR svarer 67 % af PPR-lederne, at de i høj grad har

oplevet en øget opmærksomhed fra forældre på at handle på tegn på mistrivsel, jf. Tabel 3.2. I de

kvalitative interview peges der også på, at der er en øget efterspørgsel fra forældre på at få udar-

bejdet PPV’er og visiteret børn til specialtilbud eller henvist til psykiatrien med henblik på udred-

ning for diagnoser (se kapitel 6).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

3.2.2

Lovgivningen definerer nogle af PPR’s opgaver

Dette afsnit giver et overblik over PPR’s lovgrundlag (jf. infoboks 3.2) og belyser efterfølgende, hvor-

dan PPR-ledere og PPR-medarbejdere oplever en disharmoni mellem PPR’s faktiske opgavevareta-

gelse og den nuværende lovgivning.

Der opleves en disharmoni mellem PPR’s lovbundne opgaver og den faktiske

opgavevaretagelse

Undersøgelsens kvalitative analyse peger på, at PPR-ledere oplever en disharmoni imellem de lov-

bundne opgaver, som PPR er forpligtiget til at varetage ifølge folkeskoleloven, og de opgaver, som

PPR faktisk varetager – og forventes at varetage – i praksis.

Undersøgelsen viser, at PPR på tværs af landets kommuner i høj grad varetager de lovbundne op-

gaver, som centrerer sig omkring at yde pædagogisk-psykologisk rådgivning og udarbejdelse af

pædagogiske-psykologiske vurderinger ifm. afgørelser om af specialundervisning og anden speci-

alpædagogisk bistand til børn og unge med særlige behov for støtte.

Som beskrevet tidligere varetager PPR i mange kommuner en større mængde opgaver, som ikke

handler om at rådgive ifm. afgørelser om specialundervisning og tilrettelæggelse af undervisningen

for elever med særlige behov. Disse ikke-lovbundne opgaver rettes bl.a. mod at udvikle og under-

støtte trivsel og læring i de bredere børnefællesskaber og læringsmiljøer. Arbejdet med sådanne

ikke-lovbundne opgaver motiveres af et politisk ønske

om, at PPR skal arbejde forebyggende og

med fællesskabsorienterede indsatser, som styrker børn og unges trivsel og udvikling – et ønske,

der som tidligere beskrevet afspejles i PPR-ledere og PPR-medarbejderes ønsker for PPR’s opgave-

varetagelse (se Figur 3.3). Derudover peger interview med PPR-ledere på, at kommunernes PPR i

varierende grad, varetager opgaver på bl.a. social- og sundhedsområdet (fx lettere behandling,

børne- og familiesager) og i forbindelse med henvisning til og samarbejde med psykiatrien.

Ressourcebegrænsninger udfordrer imidlertid i praksis den balance, som PPR søger at finde mel-

lem forpligtelsen til at varetage de lovbundne opgaver på den ene side og intention om at arbejde

forebyggende og fællesskabsorienteret på den anden side (se afsnit 3.3). Det kan derfor opleves

som udfordrende for PPR-ledere og medarbejdere at realisere ønsket om, at PPR skal arbejde

mere forebyggende, da PPR ikke er lovmæssigt forpligtiget til at udføre de forebyggende opgaver.

En PPR-leder udtrykker sig således:

”Det

er udfordrende at arbejde forebyggende, fordi det kun er

en vision uden mandat.” Som dette citat illustrerer oplever denne PPR-leder at mangle

”mandat”

og muligheder for at opprioritere det forebyggende arbejde i praksis. Lignende oplevelser italesæt-

tes blandt andre PPR-ledere i undersøgelsens casekommuner. Flere af PPR-lederne vurderer i

denne forbindelse, at det lovgivningsmæssige grundlag for PPR’s arbejde med fordel kan genbesø-

ges, med en opmærksomhed på at give PPR bedre muligheder for at balancere det stigende behov

Det politiske ønske omkring at PPR skal arbejde mere forebyggende og fællesskabsorienteret udspringer bl.a. af en tidligere økono-

miaftale mellem regeringen og KL fra 2010 (ØA11). Der kan derudover være truffet kommunale beslutninger om at PPR skal arbejde

forebyggende og med fællesskaber.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

for individ-orienterede opgaver over for ønsket om at arbejde forebyggende og fællesskabsoriente-

ret.

Disse analytiske fund giver anledning til at overveje, hvorvidt der er brug for en opdatering af lov-

grundlaget for PPR’s virke. Der er ingen lovmæssige hindringer i PPR’s lovgrundlag, for at PPR kan

opprioritere det forebyggende og fællesskabsorienterede arbejde (se infoboks 3.2). Udfordringerne

består i, som beskrevet i dette og følgende afsnit, at en stigende opgavemængde og begrænsede

ressourcer i praksis forårsager, at PPR er nødsaget til at prioritere blandt opgaverne – hvor lov-

bundne og ”skal”-opgaver vægtes. Dette giver anledning til at overveje, hvordan man kan under-

støtte PPR’s muligheder for at tilrettelægge og prioritere arbejdsopgaverne på en måde, som i hø-

jere grad afspejler PPR’s faktiske og ønskede opgavevaretagelse. Med afsæt i undersøgelsens fund

peger EVA på, at en sådan opmærksomhed er nødvendig på både politisk, nationalt (lovgivnings-

mæssigt) og kommunalt plan.

Infoboks 3.2: PPR’s lovgrundlag

Denne infoboks giver et kort overblik over PPR’s lovgrundlag og herigennem de lovbundne op-

gaver, PPR er forpligtiget til at varetage.

Lovgrundlaget for kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning

Efter folkeskoleloven skal børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, gives

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler el-

ler som støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt i den almindelige klasse.

Specialun-

dervisning skal fortrinsvis gives som støtte i den almindelige klasse. Ved vurderingen af, om

eleven skal have støtte i den almindelige klasse, skal der lægges vægt på, om eleven kan have

udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige

klasse.

Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter

samråd med eleven og forældrene.

Hvis en elev har særlige undervisningsbehov, der ikke an-

tages at kunne imødekommes inden for rammerne af den almindelige undervisning, skal sko-

lelederen indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV)

(se kapitel 6 om

PPV’ens lovgrundlag). PPV’en kan efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra

andre sagkyndige, herunder lægeerklæringer fra børnepsykiatere, VISO mv.

Beslutningen om

specialundervisning skal træffes på baggrund af en konkret vurdering af den enkeltes elevs

undervisningsmæssige behov. Efter de gældende regler kan specialundervisning ikke tildeles

alene på baggrund af en diagnose.

Jf. Folkeskoleloven § 3 stk. 2.

Jf. Folkeskoleloven §12 stk. 2

Jf. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand § 2, stk. 1

Jf. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand § 3

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Kommunernes forpligtelser til at yde pædagogisk-psykologisk rådgivning omfatter også ve-

derlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning vedrørende elever, der går på fri- og privatsko-

ler

. Efter folkeskoleloven skal der endvidere tilbydes specialpædagogisk bistand til børn, der

endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Afgørelse om tilbud om specialpædagogisk bistand

til førskolebørn skal træffes på grundlag af PPV.

PPR’s målgrupper kan samtidig med PPR’s indsatser modtage støtte efter serviceloven

PPR har efter lovgivningen ikke forpligtigelser på det sociale område. De børn, unge og fami-

lier, som PPR er i berøring med, kan dog have behov for særlig støtte efter serviceloven. PPR

kan være involvereret i sådanne opgaver – typisk i samarbejde med andre dele af forvaltnin-

gen. Kommunen skal efter serviceloven tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge

eller familien, når det vurderes, at en forebyggende indsats kan imødekomme barnets eller

den unges behov.

Det kan for eksempel være konsulentbistand, netværks- eller samtale-

grupper eller andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns, en ungs eller en families

vanskeligheder. Kommunen kan endvidere træffe afgørelse om foranstaltninger, når det må

anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for

støtte. Kommunen kan for eksempel iværksætte familiebehandling, dagbehandling, døgnop-

hold eller anbringelse uden for hjemmet.

3.3 Ressourcer, bemanding og kompetencer i PPR

Dette afsnit belyser ressource- og personalesituationen i kommunernes PPR i lyset af udviklingen i

opgaveporteføljen, samt hvad der ligger bag de oplevede rekrutterings- og fastholdelsesudfordrin-

ger. Afsnittet viser, at ressourcerne i PPR flere steder opleves som utilstrækkelige ift. opgavemæng-

den. I denne forbindelse italesættes det som en præmis for PPR’s virke, at der løbende er behov for

at prioritere ressourcerne. Dér, hvor PPR-ledere og PPR-medarbejdere oplever presset som ufor-

holdsmæssigt stort, vurderes det at gå ud over kvaliteten i opgaveløsningen. Presset på PPR’s res-

sourcer kan derudover have konsekvenser for arbejdsmiljøet samt føre til rekrutterings- og fasthol-

delsesproblematikker i PPR.

Presset på PPR’s ressourcer har betydning for opgavevaretagelsen og opleves at gå

udover arbejdsmiljøet i PPR

Otte ud af ti PPR-ledere (80 %) angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at mangel på tid hos medar-

bejderne i PPR i høj grad er en udfordring i deres kommune (Tabel 3.4). Hertil kommer, at 18 % i

nogen grad vurderer dette som en udfordring, hvilket understreger, at tidsmangel i opgaveløsnin-

gen i PPR er et gennemgående vilkår på tværs af landets kommuner.

Jf. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 3, stk. 4

Jf. Folkeskoleloven § 4, stk. 1

Jf. serviceloven § 11, stk. 3

Jf. serviceloven § 52, stk. 3.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Det oplevede pres på PPR’s ressourcer er én af de udfordringer, som både ledere og medarbejdere

påpeger har betydning for opgavevaretagelsen. Helt konkret fører det oplevede pres til, at ressour-

cerne konstant må prioriteres. Hvor nogle PPR-ledere beskriver, at dette behov for prioriteringer er

et udtryk for utilstrækkelige ressourcer, peger andre PPR-ledere på, at begrænsede ressourcer er et

grundvilkår for PPR, og at prioriteringer derfor altid vil være nødvendige. Dog italesætter PPR-le-

dere fra begge standpunkter, at den stigende efterspørgsel efter PPR’s ydelser har betydet, at PPR i

endnu højere grad må prioritere mellem ressourcerne på en måde, som flere italesætter som ”ben-

hård”. Prioritering fylder altså meget i bevidstheden og i det daglige arbejde, både for PPR-ledere

og PPR-medarbejdere. Nødvendigheden af at skulle prioritere har særligt to konsekvenser ifølge

PPR-ledere og medarbejdere:

Forringet kvalitet: Presset på ressourcerne og behovet for at prioritere går ud over kvaliteten i

PPR’s opgavevaretagelse, lyder vurderingen. PPR-medarbejdere forklarer, at utilstrækkelig tid

og personaleressourcer skaber situationer, hvor PPR’s indsatser og aktiviteter, bl.a. sagsbe-

handling, bliver mere fragmenteret og ukoordineret. I overensstemmelse med PPR-medarbej-

dernes oplevelser udtaler en PPR-leder: "Jeg ville ønske, at vi havde tid til at levere det, som vi

synes er kvalitet i vores arbejde".

Forværret arbejdsmiljø: Presset på ressourcer og behovet for at prioritere går ud over arbejds-

miljøet for PPR-medarbejderne. Mængden af sager om børn i alvorlig mistrivsel nødvendiggør

ikke alene prioriteringer imellem relevante sager, men det udfordrer samtidig arbejdsglæden,

netop fordi relevante sager opleves at skulle nedprioriteres. En PPR-medarbejder beskriver det

som "benhårdt at rende rundt og skulle prioritere, fordi det hele haster".

PPR oplever at mangle tid og hænder

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at manglen på tid hos medarbejdere i PPR er det, som PPR-le-

derne især fremhæver som en stor udfordring, mens utilstrækkelige praksisnære kompetencer hos

PPR (dvs. kompetencer til at understøtte, at viden kan bringes i spil i den pædagogiske praksis) og

utilstrækkelig erfaring blandt medarbejdere i PPR

ikke

angives som primære udfordringer (jf. Tabel

3.4).

Tabel 3.4

I hvilken grad gør følgende udfordringer sig pt. gældende i kommunens PPR?

Svar fra PPR-ledere. Andele i procent.

I høj

grad

I no-

gen

grad

I min-

dre

grad

Slet

ikke

Kan

ikke

vurdere

Total

Mangel på tid hos medarbejdere i PPR

Manglende tid blandt det pædagogiske personale på

skolerne

Utilstrækkelige specialpædagogiske kompetencer

blandt det pædagogiske personale på skolerne

Manglende tid blandt lokale ressourcepersoner på

skoleerne (ex AKT-vejledere, inklusionsvejledere)

PPR inddrages for sent i et forløb

100

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

I høj

grad

I no-

gen

grad

I min-

dre

grad

Slet

ikke

Kan

ikke

vurdere

Total

Hyppig udskiftning af medarbejdere i PPR

Utilstrækkelig erfaring blandt medarbejdere i PPR

Utilstrækkelige praksisnære kompetencer hos PPR

(dvs. kompetencer til at understøtte at viden kan

bringes i spil i den pædagogiske praksis)

Note: N = 61.

100

Kilde: Spørgeskema blandt PPR-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Dette billede omkring manglen på tid hos medarbejdere fremstår også i det kvalitative data. PPR-

ledere og PPR-medarbejderne forklarer, at det ikke er utilstrækkelige faglige kompetencer blandt

medarbejderne i PPR, der gør, at arbejdsmiljøet i PPR opleves presset. Derimod italesættes mang-

lende tid og hænder til at løse opgaverne som hovedkilden til det pres, medarbejderne oplever i

hverdagen.

Et presset arbejdsmiljø kan betyde, at PPR-medarbejdere føler sig nødsaget til at arbejde over for

at få enderne til at mødes. En PPR-medarbejder giver dette eksempel:

Så må jeg gøre det om aftenen. For jeg har ikke samvittighed til at sætte hver-

ken tre andre kollegaer på stand by eller ringe ud til en familie og sige: ”Ved I

hvad, I bliver nødt til at vente 14 dage mere”, hvis jeg har en aftale med dem.

PPR-MEDARBEJDER

Oplevelsen af at have for få ressourcer kommer også til udtryk, ved at PPR-medarbejderne kan se

behov på skolerne, som der ikke er ressourcer i PPR til at dække. Et konkret eksempel på det er en

PPR-enhed, der oplever, at der er mange elever med uro i kroppen. PPR har fysio- og ergoterapeu-

ter, der har faglig viden om fx sanseintegration, som i princippet ville kunne sættes i spil, men ople-

velsen er, at der ville skulle tilføres flere ressourcer til netop denne faggruppe i PPR for at kunne til-

byde skolerne en fokuseret indsats.

En yderligere konsekvens af det oplevede ressourcepres i PPR, der italesættes, er risikoen for, at

PPR bliver et uattraktivt sted at arbejde. En PPR-leder udtaler omkring dette:

Det er presset på vores ressourcer, der fylder allermest – og så dét at få arbej-

det med det på en måde, så det stadig bliver attraktivt for medarbejderne at være

i PPR. Det er vores største udfordring.

PPR-LEDER

Som denne PPR-leder italesætter, kan oplevelsen af PPR som et sted med et presset arbejdsmiljø

have betydning for, hvor attraktivt det fremstår at arbejde i PPR (se afsnit 3.3.1). Flere PPR-ledere

udtrykker, at denne situation kalder på en gentænkning af PPR’s arbejdsgange og opgavevareta-

gelse med det formål at muliggøre mere meningsfuld prioritering af ressourcerne ift. opgaverne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

3.3.1

Rekruttering og fastholdelse

Dette afsnit belyser rekrutterings- og fastholdelsessituationen i PPR, samt hvilke årsager der itale-

sættes som bagvedliggende for rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker.

Mulighederne for at rekruttere PPR-medarbejdere varierer mellem PPR-enheder

Mulighederne for at rekruttere PPR-medarbejdere med forskellige faglige baggrunde varierer mel-

lem PPR-enheder. Halvdelen af PPR-lederne vurderer eksempelvis, at deres muligheder for at re-

kruttere psykologer hos dem er meget (20 %) eller nogenlunde gode (30 %), mens den øvrige halv-

del omvendt vurderer mulighederne som mindre (38 %) eller slet ikke gode (11 %)(jf. Tabel 3.5).

Rekrutteringsmulighederne for tale-høre-pædagoger vurderes af 59 % som meget eller nogen-

lunde gode og af 36 % som mindre eller slet ikke gode. Når det kommer til pædagogiske konsulen-

ter og fysio- og ergoterapeuter har en stor andel af de adspurgte vanskeligt ved at vurdere rekrutte-

ringsmulighederne. 21 % PPR-lederne har svaret, at de ikke kan vurdere rekrutteringsmulighederne

for pædagogiske konsulenter, og 36 % har svaret det samme for fysio- og ergoterapeuterne.

Tabel 3.5

Hvordan er mulighederne for at rekruttere nye medarbejdere inden for følgende

faggrupper?

Svar fra PPR-ledere. Andele i procent.

Meget

gode

Nogen-

lunde

gode

Mindre

gode

Slet ikke

gode

Kan ikke

vurdere

Total

Pædagogiske konsulenter/læringskon-

sulenter

Psykologer

Fysio- og ergoterapeuter

Tale-hørepædagoger/logopæder

Socialrådgivere

Note: N = 61.

100

Kilde: Spørgeskema blandt PPR-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Situationen omkring rekruttering af psykologer til PPR stemmer overens med den undersøgelse, VIVE foretog i 2021 af PPR-ledernes

rolle og oplevelse af kommunale indsatser. I kortlægningen svarede knap halvdelen af de adspurgte PPR-ledere, at de slet ikke, i lav

eller meget lav grad havde vanskeligt ved at rekruttere fagligt kompetente PPR-psykologer, mens den øvrige halvdel svarede, at det

i nogen, høj eller meget høj grad var tilfældet (VIVE, 2021, s. 17). VIVE fandt endvidere en sammenhæng mellem hhv. rekrutterings-

udfordringer og fastholdelsesudfordringer, som kunne tyde på, at begge typer af udfordringer koncentreres i samme kommuner

(VIVE, 2021).

Vi kan ikke vide præcis, hvorfor så mange mener, at de ikke kan vurdere rekrutteringsmulighederne. Men det kan skyldes, at ikke

alle PPR-enheder har alle de præsenterede fagligheder repræsenteret, og at ledere af sådanne enheder derfor ikke kan vurdere

rekrutteringsmulighederne for visse fagligheder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Der er

ikke

et mønster, ift. hvorvidt der opleves større rekrutteringsudfordringer i

nogle kommunetyper

I det kvalitative materiale fremhæves af flere respondenter en fortælling om, at der er større udfor-

dringer mht. rekruttering af medarbejdere til PPR, særligt psykologer, i de mindre byer og i landom-

råderne end i større byer og hovedstadsområdet. Når denne sammenhæng testes i det kvantitative

materiale, fremgår der imidlertid ingen tydelige mønstre mht. rekrutteringsbilledet i forskellige

kommunetyper. Der er således

ikke

noget i de kvantitative data, der tyder på, at PPR-ledernes vur-

dering af rekrutteringsmulighederne eller af antallet af ubesatte stillinger varierer systematisk hen-

over kommunetyper. Denne vurdering gælder både, når de rå tal for spørgeskemabesvarelserne

observeres, og når mønstrene i besvarelserne testes statistisk. Tallene fremgår af Appendiks-tabel

C.2 og Appendiks-tabel C.3.

Særligt nyuddannede psykologer italesættes som svære at fastholde

Mens spørgeskemaundersøgelsen afdækker forhold om rekruttering og antal ledige stillinger, kan

de kvalitative interview supplere med vigtige nuancer vedrørende fastholdelsesproblematikker.

Her peger både PPR-ledere og PPR–medarbejdere i interviewene på, at der især er udfordringer

mht. at fastholde faggruppen af

nyuddannede psykologer.

En stilling som psykolog italesættes af

PPR-medarbejdere som havende ry for at være en opstartsstilling inden for psykologfaget. Der op-

leves forholdsvis meget udskiftning, idet de unge nyuddannede psykologer har tendens til at søge

videre til andre jobs forholdsvist hurtigt. Dette forklares med, at nyuddannede psykologer har be-

grænset faglig viden om, hvad det vil sige at arbejde i PPR og – i sagens natur – begrænset prak-

sisnær erfaring at trække på. Både PPR-ledere og PPR-medarbejdere italesætter, hvordan mæng-

den af sager og opgaver, der tilfalder nye psykologer, samt kompleksiteten og alvorsgraden af

disse, gør, at arbejdet kan opleves som overvældende for de nyuddannede. En psykolog i PPR be-

skriver det således:

At komme som nyuddannet psykolog er benhårdt, og jeg kan sige det, for jeg

havde 12 års erfaring som psykolog, da jeg kom, og jeg var ved at løbe skrigende

væk. Og det var ikke, fordi jeg ikke kunne lide folk her, men det er følelsesmæs-

sigt hårdt med de arbejdsforhold, at skulle være bremsen for, at et barn kunne

komme videre. Der er mange ting i det, som jeg synes er et kæmpe stort arbejds-

pres, og ikke et særlig godt arbejdsmiljø. […] Jeg bliver bare ked af det, når jeg

ser folk, der bliver stress-sygemeldt allerede efter at have været på arbejdsmar-

kedet i to år, selvom det er nogle ret solide folk, vi har haft igennem. Men at stå i

det der pres, det er simpelthen ubehageligt. Det bliver os, der er bærere af noget,

som ikke er rimeligt. Der har vi virkelig brug for tydelig ledelse og rygdækning.

PPR-MEDARBEJDER

Som dette citat illustrerer, kan et stort arbejdspres og en betydelig mængde alvorlige sager betyde,

at arbejdet som psykolog i PPR kan opleves som præget af følelsesmæssigt tunge og stressende

arbejdsopgaver i et udfordrende arbejdsmiljø. Samtidig påpeger denne psykolog, hvordan tydelig

ledelse og ledelsesopbakning (i citatet italesat som ”rygdækning”) kan have stor betydning for

medarbejderne i sådanne situationer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

En vigtig pointe i denne forbindelse er, at det ikke kun er mængden af opgaver, der kan være bela-

stende, men også at indholdet i opgaverne kan være udfordrende, når for mange af dem er alvor-

lige individsager.

Når tiden netop bliver mindre, og sagerne bliver ved med at have en tyngde og

byrde, så skal man hele tiden plukke de rådne æbler, som man skal løse. Men

nogle gange har man også brug for at plukke de grønne æbler, de lidt nemmere

opgaver, fordi det også giver arbejdsglæde og trivsel for en selv. Så det med, at

man hele tiden skal løse det allersværeste på allermindst tid, gør bare, at æblet

rådner mere og mere, og man skal bruge mere tid på at forsørge og nurture

[pleje] det og få det godt i mål.

PPR-MEDARBEJDER

Dette citat illustrerer, hvordan alvorligheden af arbejdsopgaverne samt tidspresset forårsaget af

den øgede opgavemængde kan have stor betydning for PPR-medarbejderens arbejdsglæde og

trivsel. Samtidig påpeges den risiko, at sagerne forværres, når der ikke er ressourcer til at arbejde

fyldestgørende med dem, hvilket kan forårsage, at de ender med at blive mere ressourcekrævende,

end de ellers ville have været.

Undersøgelsens kvalitative analyse peger på, at PPR-ledere typisk søger at imødekomme disse

rekrutteringsproblematikker og fastholdelsesproblemer relateret især til nyuddannede psykologer,

ved at understøtte tre forhold: (i) gode muligheder for faglig specialisering, (ii) varierede arbejdsop-

gaver og (iii) et udviklende (psykolog) fagligt fællesskab. Et eksempel på, hvordan en PPR-leder har

søgt at støtte psykologers arbejdsmiljø i praksis, er fx at give dem varierende arbejdsopgaver med

mulighed for både at lave undersøgelser af enkeltbørn og at yde rådgivning, vejledning og supervi-

sion af de fagprofessionelle på skoler og i dagtilbud. Et andet eksempel er, at en PPR-leder har

målrettet en psykologstilling til en særlig målgruppe for at tilbyde faglig specialisering. Et tredje

greb, der anvendes i nogle PPR-enheder, er, at man har udviklet lokale kompetenceudviklingsfor-

løb med henblik på en opkvalificering af den psykologfaglige viden omkring specifikke PPR-faglige

problemstillinger for på den måde aktivt at arbejde på at gøre PPR til en mere attraktiv arbejds-

plads for psykologer.

Som et konkret forslag er der en psykolog, der foreslår, at nyansatte nyuddannede psykologer har

en indslusningsperiode, hvor de systematisk indføres i, hvad der er for en skolehverdag og praksis,

de skal rådgive ind i. I et sådan forløb kan de nyuddannede psykologer også lære, hvordan man

”positionerer sig” som PPR-medarbejder ift. samarbejdet med skolerne. Forslaget er en respons på

en oplevelse af, at når man starter som ny psykolog, så er det ”egentligt skolen, der lærer en lidt op,

for vi har ikke en organisering, [...] hvor man er med ude for at se, hvordan dagligdagen fungerer,"

som hun forklarer det. Der kan med andre ord være behov for en systematisk indføring i og lø-

bende opfølgning på de nyuddannede psykologers indledende introduktion til, hvad det vil sige at

arbejde som psykolog i PPR.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

3.3.2

Fremtidigt kompetencebehov og muligheder for opkvalificering og

efteruddannelse

I dette afsnit belyser vi PPR-ledere og PPR-medarbejderes vurderinger af, hvilke medarbejdere i

PPR der har størst behov for et kompetenceløft, samt hvilke behov og muligheder der er for opkva-

lificering og efter-/videreuddannelse i PPR. Vi berører også perspektiver på forslaget om en psyko-

logfaglig overbygningsuddannelse målrettet lærere og pædagoger (Uddannelses- og Forsknings-

styrelsen, 2023). Hvordan PPR’s indsatser og kompetencer opleves fra skolernes synspunkt, be-

handles i afsnit 5.1.

Nyuddannede psykologer har det største kompetenceudviklingsbehov i PPR

Som tidligere nævnt påpeges behov for kompetenceudvikling

ikke

som en central udfordring for

PPR. Undtagelsen herfor er de nyuddannede psykologer i PPR. Særligt nyuddannede psykologer

italesættes på tværs af undersøgelsens casekommuner som havende behov for praksisnær og

PPR-specifik kompetenceudvikling, hvilket ofte forklares med, at disse aspekter er ”tyndt” eller util-

strækkeligt dækket på deres uddannelser. Det er her vigtigt at understrege, at nyuddannede psyko-

loger i PPR beskrives som teoretisk dygtige og i besiddelse af opdateret psykologfaglig viden, når

de afslutter deres uddannelse. Det, som italesættes kan mangle, er en kobling af den psykologfag-

lige teoretiske viden med et praksisnært kendskab til skolekonteksten og kompetence til at over-

sætte teoretiske indsigter ind i denne praksis. Mønsteret i de kvalitative interview omkring kompe-

tencebehovet i PPR peger i retningen af, at psykologer og andre medarbejdere, som ikke har ud-

dannelses- og erfaringsmæssig indsigt i skolernes praksis og læringsmiljøer, i højere grad har brug

for understøttelse og kompetenceudvikling. Sådanne kompetencer hos PPR-medarbejdere efter-

spørges også på skolerne, hvilket behandles i kapitel 4.

I interview med PPR-medarbejdere peger flere nyuddannede og erfarne psykologer på, at denne

udfordring i praksis kan imødegås gennem mentor- eller føl-ordninger, hvor nyuddannede psyko-

loger følges med og lærer fra erfarne kollegaer. Sådanne løsninger påpeges både at kunne under-

støtte nyuddannedes faglige udvikling, men også at tilbyde støtte ifm. arbejdssituationer, hvor der

lægges pres på psykologerne (eksempler omfatter konfliktfyldte møder med skoleledere og pæda-

gogisk personale). Dette beskrives dog i interviewene som et ønske, der ikke er ressourcer til syste-

matisk at realisere i praksis.

PPR-medarbejdere har mulighed for opkvalificering og efteruddannelse – men der

er begrænsede ressourcer

Mulighederne for efter- og videreuddannelse af psykologer og pædagogiske konsulenter i PPR

fremstår som gode i undersøgelsens kvantitative data. Otte ud af ti PPR-ledere (83 %) vurderer, at

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

de har meget gode eller nogenlunde gode muligheder for at tilbyde relevant efter- og videreuddan-

nelse til psykologer (se Appendiks-tabel C.1). Ift. pædagogiske konsulenter vurderer syv ud af ti

PPR-ledere (68 %), at mulighederne for efter- og videreuddannelse ligeledes er gode.

I det kvalitative materiale tegner der sig dog et mønster i retning af, at PPR-leder og PPR-medarbej-

dere oplever, at mulighederne for opkvalificering og efter-/videreuddannelse af PPR-medarbejdere

i praksis kan være svære at realisere pga. økonomiske prioriteringer. Dette gælder både for psyko-

loger, pædagogiske konsulenter og PPR-medarbejdere generelt. Her italesættes særligt, at prak-

sisnær og PPR-specifik viden er vigtig for særligt at opkvalificere de nyuddannede psykologer. Der-

udover beretter PPR-ledere om, at nogle medarbejdere selv betaler omkostninger og tid på efter-

/videreuddannelse, samt at der opleves begrænsede specialiseringsmuligheder for psykologer på

trods af flere års arbejde i PPR.

På tværs af flere PPR-enheder i undersøgelsens casekommuner, imødegår man udfordringen, hvad

angår begrænsede økonomiske ressourcer til kompetenceudvikling ved selv at udvikle kompeten-

ceudviklingsforløb for medarbejderne. Denne strategi italesættes både som mindre omkostnings-

tungt og som en mulighed for at tilrettelægge indholdet, således at det bliver relevant og praksis-

nært fra et PPR-perspektiv.

Fremtidens kompetencebehov i PPR retter sig mod arbejde med forebyggelse,

læringsmiljøer og rådgivning af pædagogisk personale

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen vurderer mindst halvdelen af PPR-lederne, at der i fremtiden i

høj grad bliver brug for at styrke kompetencerne inden for PPR ift. arbejdet med at:

Deltage i gennemførelse af forebyggende pædagogiske indsatser i hele klasser eller i mindre

grupper (61 % svarer ”I høj grad”)

Bidrage med generel viden om inkluderende læringsmiljøer, herunder inddragelse af special-

pædagogisk viden (59 % svarer ”I høj grad”)

Bidrage med specifik viden om tilpasning af læringsmiljøer til elever med særlige behov som

følger af specifikke diagnoser (56 % svarer ”I høj grad”)

Rådgive, supervisere eller sparre med det pædagogiske personale (51 % svarer ”I høj grad”) (jf.

Tabel 3.6).

Bemærk dog at hver femte PPR-leder (21 %) mener imidlertid ikke, at de kan vurdere videreuddannelsesmulighederne for pædagogi-

ske konsulenter.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Tabel 3.6

I hvor høj grad mener du, at der fremover bliver brug for styrkede kompetencer til

følgende opgaver og aktiviteter i PPR?

Svar fra PPR-ledere. Andele i procent.

I høj

grad

I nogen

grad

I min-

dre

grad

Slet

ikke

Kan

ikke

vurdere

Total

Deltage i gennemførelse af forebyggende pæ-

dagogiske indsatser i hele klasser eller i mindre

grupper

Bidrage med generel viden om inkluderende

læringsmiljøer, herunder inddragelse af speci-

alpædagogisk viden

Bidrage med specifik viden om tilpasning af læ-

ringsmiljøer til elever med specifikke diagnoser

Rådgive, supervisere eller sparre med det pæ-

dagogiske personale

Foretage lettere behandling, som er skrædder-

syet til konkrete behov

Foretage lettere behandling, som er manualba-

seret (fx Cool kids, Mind my mind)

Foretage individuelle udredninger

Note: N = 61.

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

Disse vurderinger tegner et billede af, at fremtidens kompetencebehov i PPR retter sig særligt imod

arbejdet med forebyggende og fællesskabsorienterede indsatser, udvikling af inkluderende læ-

ringsmiljøer og rådgivning af pædagogisk personale. Til sammenligning vurderer næsten ingen af

PPR-lederne (2 %), at der fremover bliver brug for styrkede kompetencer i PPR ift. at foretage indivi-

duelle udredninger, jf. Tabel 3.6. Disse fund understreger igen, hvordan ambitionen er, at PPR’s op-

gaveportefølje udvikler sig mere i retning af det forebyggende og fællesskabsorienterede, og en

forhåbning om et mindre behov for de individ-orienterede og kompensatoriske opgaver. En PPR-

leder beskriver, hvordan udviklingen i PPR’s opgaveportefølje kalder på en udvikling i sammensæt-

ningen af fagligheder og kompetencer i PPR-enheden:

Ift. det, som tiden kalder på, er der er O.K. balance ift. psykolog-normering,

men at op-normere med pædagogiske konsulenter, det er nærmest et

must

Fordi det er lidt, som om at den dagsorden, der er omkring inklusion osv., dér er

normeringen ikke er fulgt med ift. at understøtte det tilstrækkeligt. Vi bruger

samme faglighed, som vi brugte for 20 år siden.

PPR-LEDER

Som dette citat illustrerer, er det vurderingen, at udviklingen i PPR’s opgaveportefølje kalder på en

tilsvarende udvikling af kompetencesammensætningen i PPR, således at arbejdet med læringsfæl-

lesskaber understøttes. Som en PPR-leder beskriver:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Psykologer er ikke uddannede til at kigge på læringsfællesskaber som ud-

gangspunkt.

PPR-LEDER

Denne PPR-leder beskriver efterfølgende, at manglende viden om læringsfællesskaber blandt psy-

kologer kan imødegås, ved at pædagogiske konsulenter kan ”oversætte” psykologernes arbejde på

en måde, hvor specialiseret psykologfaglig viden bliver meningsfuld og praksisrelevant for det pæ-

dagogiske personale på skolerne. Dette eksempel på at imødegå manglende kompetencer om-

kring rådgivning af pædagogisk personale om læringsfællesskaber understreger, hvordan

kombi-

nationen

af psykologfaglig viden med pædagogisk viden og praksiserfaring omkring læringsfælles-

skaber kan være en styrke for PPR’s arbejde.

En eventuel psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger

I spørgeskemaundersøgelsen til PPR-lederne er de blevet spurgt om deres vurdering af, hvad det vil være

vig-

tigt at en psykologfaglig overbygningsuddannelse indeholder ift. at dække fremtidige behov i PPR.

Spørgsmålet er stillet med afsæt i, at der på dataindsamlingstidspunkt pågik drøftelser af mulighe-

derne for at tilbyde en psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, som øn-

sker at arbejde i kommunernes PPR. Indholdet i uddannelsen var heller ikke på det tidspunkt defi-

neret og der forelå ikke konkrete bud herpå, som der nu gør fra Uddannelses- og Forskningsstyrel-

sen (april 2023). PPR-lederne er ikke blevet spurgt om deres holdning til selve ideen med at tilbyde

en sådan overbygningsuddannelse. Nogle af PPR-lederne har benyttet sig af muligheden for at

skrive en kommentar i det åbne svarfelt tilhørende dette specifikke spørgsmål. Kommentarerne

handler primært om, at de ikke ser et stor behov for en ny uddannelse, og at der i stedet kunne

skabes bedre muligheder for at gøre brug af de eksisterende efter-/videreuddannelsesmuligheder.

Derudover fremhæves værdien i PPR’s forskellige fagligheder, og at det er sammenspillet mellem

dem, som er værdifuld. Endelig er der også enkelte, der påpeger vigtigheden i ikke at skabe et hie-

rarki mellem medarbejdere med forskellige niveauer af psykologfaglig uddannelse.

I spørgeskemaundersøgelsen vurderer otte ud af ti PPR-ledere (79 %), at det i høj grad er vigtigt, at en even-

tuel psykologfaglig overbygningsuddannelse opbygger kompetencer til at varetage pædagogisk-psykologisk

rådgivning af det pædagogiske personale om udvikling af inkluderende læringsmiljøer

(jf.

Tabel 3.7

). Ander-

ledes ser det ud ift. vurderingen af behovet for kompetencer til at

varetage individuel udredning i form af

PPV’er og teste individuelle børn (fx kognitive test.) Det er ca. hver fjerde PPR-leder (hhv. 23 % og 26

%), der i høj grad mener, at en eventuel fremtidig overbygningsuddannelse bør kunne dække så-

danne behov.

Der er dog en forholdsvis høj andel af PPR-lederne (fra 10 til 20 %), der angiver, at de ikke kan vurdere de pågældende fremtidige

kompetencebehov, der spørges til.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Tabel 3.7

Hvad er efter din vurdering vigtigt, at en sådan overbygningsuddannelse indeholder ift.

at dække fremtidige kompetencebehov i PPR?

Svar fra PPR-ledere. Andele i procent.

I høj

grad

I nogen

grad

I min-

dre

grad

Slet

ikke

Kan

ikke

vur-

dere

To-

tal

Kompetencer til at varetage pædagogisk psykolo-

gisk rådgivning af det pædagogiske personale om

udvikling af inkluderende læringsmiljøer

Kompetencer til at varetage pædagogisk psykolo-

gisk rådgivning af det pædagogiske personale om

specifikke børn

Kompetencer til at varetage individuel udredning

i form af PPV’er

Kompetencer til at teste individuelle børn (fx kog-

nitive tests)

Kompetencer til at varetage lettere behandling

Foretage lettere behandling, som er skrædder-

syet til konkrete behov

Note: N = 61.

100

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere, Danmarks Evalueringsinstitut, 2022.

I de kvalitative interview peger både PPR-ledere og skoleledere på vigtigheden af, at den psykolog-

faglige rådgivning integreres med praksisnær viden om skoler og inkluderende læringsmiljøer (ka-

pitel 4 belyser skolernes behov for praksisnær rådgivning fra PPR). En PPR-leder beskriver her be-

tydningen af at kombinere psykologfaglig viden med praksisnær viden om skoler og deres måde at

arbejde med inkluderende læringsmiljøer på uddannelsen:

Nogle af mine gamle psykologer har den uddannelse [cand.pæd.psyk.-uddan-

nelsen, som ophørte i 2004]. Og de er jo fantastiske PPR-medarbejdere. For de

ved jo, hvad det handler om. Det kan være svært at være 28 år og komme fra uni-

versitetet og ikke have anden kontakt end til ens egen børnehave og skole. Det

kan være svært at komme ud og være PPR-psykolog i den sammenhæng. […] Så

skal de bare bygge det ind i deres uddannelse, så de bliver bedre klædt på til at

være PPR-psykologer. Ellers har vi de her stillinger, som de ikke kan holde til.

PPR-LEDER

Som PPR-lederen her beskriver, bør de nuværende psykologuddannelser i højere grad påtage sig

rolle at sikre, at kandidaterne bliver ”klædt på” til arbejdet som psykolog i PPR. Dette forudsætter

at have de rette kompetencer og viden til at varetage – men også til at trives i – arbejdet som psy-

kolog i PPR.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Flere PPR-ledere italesætter dog, at det er vigtigt at være opmærksom på, at en eventuel psykolog-

faglig overbygningsuddannelse ikke løser PPR’s centrale udfordringer med at løfte den stigende

opgavemængde. Tværtimod italesættes oplevelsen af begrænsede ressourcer i PPR som noget,

der kan blive en barriere ift. at tiltrække såvel psykologer som personer med en psykologfaglig

overbygningsuddannelse til PPR. Desuden er det et synspunkt blandt PPR-ledere, at det er vigtigt

med en opmærksomhed på ikke at komme til at skabe et fagligt hierarki mellem medarbejdere,

der er uddannet som psykologer, og dem, som har læst en overbygningsuddannelse, da dette kan

være udfordrende for både arbejdsvilkår og trivsel inde for PPR-enhederne.

Perspektivering til UFM’s forslag om en mulig psykologfaglig

overbygningsuddannelse

For at opsummere så peger denne undersøgelses resultater på, at der efterspørges kompetencer

blandt PPR-medarbejdere, der kan understøtte skolernes arbejde med og udvikling af inklude-

rende læringsmiljøer, bl.a. gennem rådgivning af det pædagogiske personale. Der er brug for PPR-

medarbejdere med viden om, hvordan der kan arbejdes kvalificeret med forebyggende og fælles-

skabsorienterede indsatser på skolerne. Vurderingen er endvidere, at der

ikke

i nævneværdig grad

udtrykkes behov for flere kompetencer i PPR til at lave individuelle udredninger eller individuelle

test. Der udtrykkes også ønske om, at psykologer i PPR har mulighed for at specialisere sig.

Når disse resultater sammenholdes med Uddannelses- og Forskningsstyrelsens (april 2023) afrap-

portering af ”Modeller for en psykologfaglig overbygningsuddannelse målrettet lærere og pædago-

ger”, giver det anledning til at fremføre følgende opmærksomhedspunkter:

• Praksisrelevans: Viden om og kendskab til skolernes praksis vægtes højt. Det taler for, at en mu-

lig overbygningsuddannelse bygger oven på og/eller muliggør sideløbende opbygning af prak-

sisnær viden og erfaring. Der synes ikke at være et udtalt ønske om øget akademisk/teoretisk vi-

den. Dog skal nævnes, at der

på skolerne

udtales behov for, at det pædagogiske personale dér

får øget deres specialpædagogiske viden, herunder også deres viden om de mest udbredte diag-

noser (se kapitel 5).

• Specialiseringsmulighed: Ønsket om at kunne specialisere sig taler for fleksibiliteten til at kunne

tage enkeltmoduler og ikke nødvendigvis en hel uddannelse.

• Ressourcepresset: Det store pres på ressourcer i såvel PPR og på skolerne (jf. kapitel 5) taler for,

at der er fleksibilitet ift. at kunne sprede opkvalificeringen over tid for den enkelte af hensyn til

arbejdspladserne. Ved at gøre det muligt for opkvalificere sig samtidig med at være i relevant be-

skæftigelse opbygger man praksiserfaring, samtidig med at man reducerer ressourcetrækket

sammenlignet med fuldtidsstudier.

• Placering i PPR eller på skoler: Det bør overvejes, hvor man forestiller sig, at sektoren får mest

gavn af lærere og pædagoger med en psykologfaglig eller i PPR. Er det en opkvalificering af PPR,

en styrkelse af almenområdet eller en styrkelse af samarbejdet mellem PPR og skolerne, der er

sigtet?

• Økonomi: Behov for at prioritere ressourcerne spiller en rolle for beslutninger om,

hvordan

op-

kvalificering foregår, dvs. uformelt og lokalt eller formelt på universiteter og professionshøjsko-

ler.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om EVA's undersøgelse af kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

PPR’s organisering og opgaver

Udover ovenstående opmærksomhedspunkter er det særligt vigtigt at adressere, hvilke kompeten-

ceudviklingsbehov en eventuel psykologfaglig overbygningsuddannelse skal dække, og derudover

hvilke eksisterende uddannelser der kan imødegå behovene for mere specialpædagogisk viden.

Der er altså et behov for en afstemning af den faglige rollefordeling mellem psykologer, pædagogi-

ske konsulenter og andre medarbejdere i PPR – men også en afstemning, ift. hvilke kompetencer

der skal ligge i PPR, og hvilke der skal ligge på skolerne. Kompetencebehovene på skolerne og en

afklaring af rollefordelingen mellem PPR og skolerne udfoldes i kapitel 5.

3.4 Udviklingsspor for PPR’s organisering og opgaver

Udviklingsspor for PPR’s organisering og opgaver

EVA’s undersøgelse viser, at PPR i praksis har en bred og varieret opgaveportefølje. Ifølge folkeskole-

loven er kommunerne forpligtede til at yde pædagogisk-psykologisk rådgivning, når der skal træffes

afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, herunder ift. tilret-

telæggelse af undervisning for elever med særlige behov. Der er imidlertid både et behov blandt sko-

lerne og et ønske i PPR om, at PPR

desuden

varetager mere forebyggende og fællesskabsorienterede

opgaver. Den udvidede opgaveportefølje sammen med et stigende antal henvendelser til PPR bidra-

ger til, at PPR har svært ved at varetage mængden af opgaver. Med afsæt i disse fund peger EVA på: