Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 125
Offentligt
2722483_0001.png
Statusredegørelsen for im-
plementering af erhvervs-
uddannelsesreformen
Skoleåret 2021-2022
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0002.png
Statusredegørelsen for implementering af er-
hvervsuddannelsesreformen
Skoleåret 2021-2022
Udgivet i 2023
Design: Center for Kommunikation og Presse
Denne publikation kan ikke bestilles.
Der henvises til webudgaven.
Publikationen kan hentes på:
www.uvm.dk
Denne statusredegørelse er lavet i henhold til
Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsud-
dannelser indgået i februar 2014. Bag aftalen står
partierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Aftalen trådte i kraft ved skolestart august 2015.
Med aftalen blev det besluttet, at der skal følges
op på implementeringen af erhvervsuddannel-
sesreformen med en årlig statusredegørelse fra
Børne- og Undervisningsministeriet. Statusrede-
gørelsen er en opfølgning på reformens målsæt-
ninger på baggrund af de aftalte indikatorer. Den
offentliggøres på ministeriets hjemmeside og
sendes til Folketingets Undervisningsudvalg og
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser (REU). Dette er den femte statusre-
degørelse.
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0003.png
Indhold
Indledning.................................................................................................................................................................... 4
1
Hovedresultater for Klare mål .............................................................................................................. 6
2
2.1
2.2
Resultatmål for Klare mål 1 ................................................................................................................... 7
Halvdelen søger en uddannelse inden for hovedområdet ’teknologi, byggeri
og transport’ ............................................................................................................................................... 7
Store kommunale forskelle på søgning til erhvervsuddannelserne ..................................... 8
3
3.1
Resultatmål for Klare mål 2 .................................................................................................................10
Flere af de elever, der starter på et grundforløb, kommer i gang med
hovedforløbet ...........................................................................................................................................10
4
4.1
4.2
Resultatmål 3.1 for Klare mål 3 ..........................................................................................................14
Flere elever søger eux ...........................................................................................................................14
Andelen af elever, der tager fag på højere niveau og fag på ekspertniveau, er
støt stigende .........................................................................
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
5
Resultatmål 3.2 for Klare mål 3 ..........................................................................................................16
6
6.1
6.2
Resultatmål for Klare mål 4 .................................................................................................................17
Erhvervsuddannelseseleverne har en høj trivsel .........................................................................17
Virksomhederne er meget tilfredse med eleverne ....................................................................18
7
7.1
7.2
7.3
Resultater på øvrige data .....................................................................................................................19
Tilgangen er fortsat en udfordring for erhvervsuddannelserne ...........................................19
Lærepladsområdet .................................................................................................................................19
Særligt om SOSU og PAU ....................................................................................................................21
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0004.png
Indledning
Formålet med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 var at sikre et markant løft af erhvervsuddannel-
serne i Danmark. Reformen skulle højne erhvervsuddannelsernes kvalitet og sikre en bedre trivsel
blandt eleverne på uddannelserne. Reformen skulle bidrage til, at erhvervsuddannelserne blev mere
attraktive for de unge, så flere søgte en erhvervsuddannelse samtidig med, at frafaldet på uddannelser-
ne skulle reduceres markant.
I november 2018 indgik et bredt flertal af Folketingets partier aftalen "Fra folkeskole til faglært – er-
hvervsuddannelser til fremtiden”, som indeholder en række initiativer til at øge søgningen og gennem-
førelsen på erhvervsuddannelserne. Aftalen var derfor med til at understøtte dele af erhvervsuddannel-
sesreformen.
Aftalen
ver:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
fokuserer på 12 overordnede indsatsområder, som hver indeholder en række konkrete initiati-
Mere praksisfaglighed i folkeskolen
Et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse
Kommunerne skal have større ansvar for søgningen
Følge effekten af ændrede rammebetingelser
10. klasse skal fortsat bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne
Dannelse, iværksætteri og videreuddannelsesmuligheder
Attraktive undervisningsmiljøer, kompetenceudvikling af erhvervsskolelærerne, mindre elev-
fravær og bedre uddannelsesmuligheder i tyndtbefolkede områder
8. Adgangskurser, udvidet adgang til grundforløbets første del og nyt grundforløb+
9. Høj kvalitet skal få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse
10. Større sikkerhed for at få en praktikplads
11. Uddannelsesspecifikke initiativer: Social- og sundhedsuddannelserne og de merkantile ud-
dannelser
12. Afbureaukratisering, frihed og forenkling
I maj 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om ”ekstraordinær hjælp til
elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)”.
Trepartsaftalens formål var med en række initiativer at holde hånden under lærlinge og elever på er-
hvervsuddannelserne og give en økonomisk håndsrækning til danske virksomheder. Aftalen skal ses i
lyset af den daværende økonomiske situation, der som følge af Covid-19 udgjorde en stor udfordring
for danske arbejdsgivere, hvilket risikerede at gå hårdt ud over elever og lærlinge.
I november 2020 blev trepartsaftalen ”Flere lærepladser og entydigt ansvar” indgået. Intentionen med
aftalen var, at langt flere elever kunne forvente at gennemføre deres uddannelse uden afbrud og fast-
holdes gennem tidlig aftaleindgåelse og flere lærepladser. Det var samtidig ambitionen at øge er-
hvervsuddannelsernes attraktivitet og dermed tiltrække flere dygtige unge og voksne til uddannelser-
ne. Aftalen indeholder blandt andet en ny ansvarsfordeling for det lærepladsopsøgende arbejde, der
flytter ansvaret fra den enkelte elev til erhvervsskolerne for de elever, som ikke finder en læreplads selv.
Med aftalen indførtes også måltal om, at mindst 80 procent af eleverne skal have en lærepladsaftale
inden afslutningen af grundforløbet, så eleverne får en mere sammenhængende uddannelse.
I 2021 blev der indgået to aftaler om håndtering af fagligt efterslæb som følge af COVID-19. I februar
2021 blev der afsat 122 millioner kroner til uddannelsesforlængelser og skoleoplæring på erhvervsud-
dannelserne, hvor det i særlig grad har været vanskeligt at undervise virtuelt i praktiske fag. I juni 2021
INDLEDNING
٠4٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0005.png
blev der givet 121,9 millioner kroner til uddannelsesforlængelser på erhvervsuddannelsernes hovedfor-
løb. Endvidere blev der givet mulighed for en ekstra uddannelsesstart for dem, som allerede i foråret
2021 var startet tre gange på et grundforløb.
Denne statusredegørelse gør primært status i forhold til de fire klare mål i erhvervsuddannelsesrefor-
men. Derudover vil der blive redegjort for tilgangstal, lærepladser samt SOSU- og PAU-uddannelserne.
Alle opgørelser, der indgår i statusredegørelsen, har ministeriet offentliggjort tidligere. Tidligere års
statusredegørelser findes
her.
INDLEDNING
٠5٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0006.png
1
Hovedresultater for Klare mål
I Aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra 2014 blev der fastsat fire klare mål for erhvervsuddannel-
sernes udvikling. Det overordnede mål var at øge antallet af dygtige erhvervsuddannede med kvalifikationer, der levede
op til virksomhedernes behov: ”Målene skal sætte en tydelig ramme og retning for arbejdet på uddannelsesinstitutioner-
ne. Samtidig skal de være med til at sikre et veldefineret opfølgningsgrundlag, så både regeringen og de enkelte uddan-
nelsesinstitutioner bliver målt på opnåede resultater”.
Nationale mål for erhvervsuddannelserne
1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.
3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.
Resultatmål for erhvervsuddannelserne til hvert af de nationale mål
1.1. Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på
mindst 30 procent i 2025. Det skal blandt andet ske ved, at alle elever udfordres i deres uddannelsesvalg. Det er intentio-
nen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører en erhvervsuddannelse. Det er samtidig intentionen at minimere
dobbeltuddannelser ved, at færre fremover tager mere end én ungdomsuddannelse.
2.1. Fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.
3.1. Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau
end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år.
3.2. Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.
4.1. Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.
Resultatmålene er operationaliseret i udvalgte indikatorer, som muliggør en samlet opfølgning på nationalt niveau sam-
tidig med, at de enkelte institutioner kan måle deres resultater i forhold til de fastsatte resultatmål.
Uanset, at det nationale mål 4.1. vedrørende trivsel kun vedrører tilfredshed frem mod 2020, følges der stadig op på både
elevernes trivsel og virksomhedernes tilfredshed, og det er derfor medtaget i denne redegørelse.
HOVEDRESULTATER FOR KLARE MÅL
٠6٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0007.png
2
Resultatmål for Klare mål 1
Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30
procent i 2025.
20,0 procent af alle, der søgte en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, søgte en erhvervsuddannelse som 1. prio-
ritet i 2022. Der er siden år 2000 sket et fald i søgningen til erhvervsuddannelserne direkte efter grundskolen. Det laveste
niveau var på 18,4 procent i 2016. Siden 2017 har søgningen ligget stabilt på omkring 19-20 procent. Målet om 25 pro-
cent søgning blandt de helt unge i 2020 er således ikke opnået.
Det bemærkes, at de unge elever de sidste mange år har udgjort omkring en fjerdel af det samlede optag på erhvervs-
uddannelserne. De fleste elever er ældre ved studiestart. Gennemsnitsalderen ved påbegyndelse af en erhvervsuddannel-
se er omkring 25 år.
Figur 1. Søgning til en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, 2000-2022
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
20%
2018
2020
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2019
2021
Erhvervsuddannelse
Måltal 2020
Måltal 2025
Anm.: Figuren viser andelen, der søger en eud ud af alle, der søgte en ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse via den fælles tilmelding
til ungdomsuddannelser i 2000-2022. Opgørelsen inkluderer kun førsteprioritetstilmeldingerne
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Blandt de unge, der søger en erhvervsuddannelse som 1. prioritet, er eux stadig mere søgt. I perioden 2015-2022 er der
sket en stigning i andelen af unge elever, der søger eux, på 10 procentpoint fra 21 procent i 2015 til 31 procent i 2022.
2.1
Halvdelen søger en uddannelse inden for hovedområdet ’teknologi, byggeri
og transport’
Over halvdelen af eleverne, der søgte en erhvervsuddannelse (eux/eud) efter 9. eller 10. klasse i 2022, søgte ind på ho-
vedområdet ”teknologi, byggeri og transport”, jf. figur 2. Det skal ses i lyset af, at 72 ud af de 101 erhvervsuddannelser er
under hovedområdet ”teknologi, byggeri og transport”.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 1
٠7٠
2022
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0008.png
Figur 2. Søgning til erhvervsuddannelserne fra 9. og 10. klasseelever fordelt på hovedområde, 2022
59%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Fødevarer, jordbrug og
oplevelser
Kontor, handel og
forretningsservice
Omsorg, sundhed og
pædagogik
14%
14%
14%
Teknologi, byggeri og
transport
Anm.: Opgørelsen inkluderer kun førsteprioritetstilmeldingerne. Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Kønsfordelingen hos ansøgerne inden for de fire hovedområder er forskellig. 7 ud af 10 af de 9. og 10. klasseelever, der
søgte en erhvervsuddannelse i 2022, var drenge. Der er imidlertid stor forskel mellem hovedområderne. På hovedområ-
det ”teknologi, byggeri og transport” er 93 procent af ansøgerne drenge. Omvendt er 86 procent af ansøgningerne til
hovedområdet ”omsorg, sundhed og pædagogik” piger.
2.2
Store kommunale forskelle på søgning til erhvervsuddannelserne
Der er forsat store kommunale forskelle på antallet af unge, der søger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10.
klasse, jf. figur 3. I 38 kommuner søger 25 procent eller derover en erhvervsuddannelse – af disse har 13 kommuner en
søgning på over 30 procent. I 17 kommuner søger under 15 procent en erhvervsuddannelse. Dette er overvejende kom-
muner i Nordsjælland og nær København og Aarhus. I de øvrige 41 kommuner søger mellem 15 og 25 procent en er-
hvervsuddannelse. Blandt disse ligger 26 kommuner mellem 20-25 pct.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 1
٠8٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0009.png
Figur 3. Søgning til erhvervsuddannelserne fra 9. og 10 klasse, fordelt på kommune, 2022
Anm.: 9. og 10. klasseelevers søgning til erhvervsuddannelserne fordelt på kommune 2022
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 1
٠9٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0010.png
3
Resultatmål for Klare mål 2
Fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.
Det er fortsat en udfordring, at for få elever gennemfører en erhvervsuddannelse i forhold til målsætningen. 59 procent af
de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2021, forventes at fuldføre uddannelsen, jf. figur 4. Det er en stigning
på ét procentpoint i forhold til 2019 og en stigning på fire procentpoint i forhold til baselineåret 2012. Det bemærkes, at
den forventede fuldførelse er behæftet med usikkerhed, da den er baseret på en fremskrivning af hidtidige tendenser.
Figur 4. Forventet fuldførelsesprocent fordelt på tilgangsår, 2012-2021
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
55%
54%
52%
54%
56%
56%
57%
58%
59%
59%
Fuldførelsesprocent
2020-mål
2025-mål
Anm.: Forventet fuldførelsesprocent fordelt på tilgangsår. Angiver, hvor stor en andel af eleverne, der har tilgået en erhvervsuddannelse, som fuldfører
eller forventes at fuldføre (modelberegnet)
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
3.1
Flere af de elever, der starter på et grundforløb, kommer i gang med
hovedforløbet
Der ses en positiv udvikling i andelen af elever, der begynder på et hovedforløb efter de har gennemført et grundforløb,
efter reformen. Andelen er steget med 15 procentpoint fra 2012 til 2020. Det er denne tendens, der slår i gennem i en
stigende forventet fuldførelsesprocent i figur 4.
Blandt de elever, der startede på grundforløbet i 2020, er 53 procent i gang med hovedforløbet tre måneder efter, at de
har afsluttet deres grundforløb. Til sammenligning gælder det for 38 procent af eleverne fra det sidste år før reformen
(2014).
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2
٠ 10 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0011.png
Af de elever, der begyndte på et grundforløb indenfor ”Omsorg, sundhed og pædagogik” i 2020, havde 59 procent en
uddannelsesaftale tre måneder efter afslutningen af grundforløbet. På ”Teknologi, byggeri og transport” var det halvde-
len, på ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” var det 48 procent. Indenfor ”Kontor, handel og forretningsservice” havde kun
22 procent en aftale. Det skal dog bemærkes, at 12 procent af eleverne var i gang med et studiekompetencegivende
forløb og derfor kan have påbegyndt hovedforløbet senere.
Figur 5. Andelen af elever, der gennemfører et grundforløb og kommer i gang med hovedforløbet, udvalgte år
60%
50%
40%
8%
11%
9%
8%
9%
8%
30%
20%
30%
44%
29%
36%
44%
45%
10%
0%
2012
2014
2016
Uddannelsesaftale
2018
Skoleoplæring
2019
2020
Anm.: Andelen af elever, der overgår til uddannelsesaftale eller skoleoplæring tre måneder efter fuldført grundforløb 2012, 2015-2019. De resterende
elever er ikke i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse i hovedforløb. Opgørelsen omfatter både elever, som starter på grundforløb 1 og
elever, som starter direkte på grundforløb 2. Desuden indgår både tekniske og merkantile eux-elever.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Det er særligt elever over 25 år, der kommer i gang med hovedforløbet (57 procent), mens andelen er lavest for elever i
alderen 18-19 år (47 procent), jf. figur 6.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2
٠ 11 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0012.png
Figur 6. Andelen af elever, der gennemfører et grundforløb og kommer i gang med hovedforløbet fordelt på alder, 2020
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Under 18 år
18-19 år
20-24 år
Skoleoplæring
Over 25 år
i alt
44%
40%
42%
47%
44%
9%
9%
9%
9%
9%
Uddannelsesaftale
Anm.: Overgang til hovedforløb opgøres tre måneder efter fuldført grundforløb. Påbegynder eleven derimod hovedforløbet senere end tre måneder
efter fuldført grundforløb, vil eleven indgå uden overgang til hovedforløbet i denne opgørelse.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Antallet af elever, der påbegynder et grundforløb på erhvervsuddannelserne, er faldet siden erhvervsuddannelsesrefor-
men trådte i kraft i 2015. Stigningen i andelen af elever, som startede på hovedforløbet efter grundforløbet, betyder
imidlertid, at der samlet set overgår flere elever fra grundforløbet til hovedforløbet.
I 2020 overgik ca. 27.200 elever fra grundforløbet til hovedforløbet, mens antallet var ca. 23.600 i 2014, jf. figur 7.
Figur 7. Påbegyndte elever på grundforløb, opdelt efter overgang til hovedforløbet senest tre måneder efter fuldført
grundforløb 2, udvalgte år
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2012
2014
2016
2018
ikke i hovedforløb
2019
2020
i hovedforløb
22.600
23.600
27.800
26.400
26.800
27.200
59.100
36.500
62.300
38.700
59.900
32.200
50.600
24.200
51.100
24.300
51.000
23.900
Anm.: Afrundet til nærmeste 100. Overgang til hovedforløb er opgjort tre måneder efter fuldført grundforløb 2. Afbryder eleverne grundforløbet, eller
påbegynder eleverne hovedforløbet senere end tre måneder efter fuldført grundforløb 2, indgår eleverne som ”ikke i hovedforløb”.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2
٠ 12 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0013.png
Faktaboks 1. Fuldførelsesprocent og frafald fra start på uddannelsen og frem til
hovedforløbet
Fuldførelsesprocenten
angiver, hvor stor en andel af alle elever med påbegyndt erhvervsuddannelse, der
fuldfører eller forventes at fuldføre uddannelsen.
Fuldførelsesprocenten baserer sig både på allerede kendt adfærd fra eleven, men også på en modelberegning af
elevens forventede fremtidige adfærd, hvis eleven på måletidspunktet stadig er i gang med sin uddannelse.
Fuldførelsesprocenten er baseret på følgende variable:
Tidspunkt for start på uddannelsen (år)
Uddannelse
Køn
Herkomst (dansk, efterkommer eller indvandre)
Institution (hovedinstitution)
Har eleverne fuldført erhvervsuddannelsen foretages en simpel optælling på de ovenstående variable. Er eleverne
stadig i gang med erhvervsuddannelsen foretages en modelberegning på baggrund af uddannelsesbevægelser
for tidligere elever med samme anciennitet, uddannelse, køn, herkomst og institution. Modelberegningen
foretages bagud i tid så længe, der findes uafsluttede elever.
Elever, der startede en erhvervsuddannelse i 2014, har for mere end 99 procents vedkommende fuldført eller
afbrudt uddannelsen. For de resterende få (under en procent af tilgangen), som stadig er igangværende på
måletidspunktet, er afslutningen modelberegnet på baggrund af ancienniteten på uddannelsen og tidligere
elevers afslutningsadfærd. Blandt elever påbegyndt i 2020, har kun 12 procent afsluttet uddannelsen på
måletidspunktet, mens 88 procent har fået beregnet en afslutning.
Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
viser elevernes faktiske uddannelsesadfærd. Eleverne følges fra
start på et grundforløb (i et kalenderår) til og med start på hovedforløbet (omfatter ikke elever, der starter direkte
på hovedforløbet). For de elever, der gennemfører grundforløbet, viser opgørelsen, hvor stor en andel der er i ud-
dannelsesaftale eller skoleoplæring tre måneder inde i hovedforløbet. Se yderligere dokumentation på
uddannel-
sesstatistik.dk.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2
٠ 13 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0014.png
4
Resultatmål 3.1 for Klare mål 3
Andelen af de dygtigste elever – målt ved andelen af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på et højere niveau
end det obligatoriske niveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år.
Dette resultatmål måles ved andel eux-elever. Frem til 2019 blev der også målt på andel elever med fag på højere niveau
end det obligatoriske og andel elever med mindst et fag på ekspertniveau, men disse målinger foretages ikke længere.
Tidligere har der også været krav om, at skolerne skulle tilbyde talentspor, hvor indholdet var fastlagt af de faglige ud-
valg, men det blev afskaffet den 1. august 2019. Derfor fremgår udviklingen ikke længere af statusredegørelsen.
4.1
Flere elever vælger eux
Samlet valgte 12 procent af alle elever med start på erhvervsuddannelserne i 2021 at tage uddannelsen som eux jf. figur
8. Det er en stigning på ca. 7 procentpoint i forhold til 2015, hvor andelen var ca. 6 procent.
Også flere uddannelser tilbydes som eux. I dag tilbydes 45 erhvervsuddannelser som eux (40
tekniske og fem merkantile).
Da Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser blev indgået i 2014, var eux en mulighed på 24 uddannelser.
Den store ændring i antal elever, som vælger eux, skyldes primært, at de store uddannelser som social- og sundhedsassi-
stentuddannelsen (SOSU) og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er begyndt at tilbyde eux, og at to merkantile
uddannelser fik obligatorisk eux med reformen (kontoruddannelsen og finansuddannelsen).
Det er i høj grad den yngste gruppe af elever, der vælger eux. I 2021 udgjorde gruppen under 18 år ca. 70 procent af de
elever, der påbegyndte en erhvervsuddannelse med eux. Til sammenligning udgør gruppen af elever under 18 år kun ca.
28 procent af den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne om året.
RESULTATMÅL 3.1 FOR KLARE MÅL 3
٠ 14 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0015.png
Figur 8. Andelen af elever, der vælger eux ud af den samlede tilgang til eud fordelt på aldersgrupper, udvalgte år
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Under 18 år
18-19 år
20-24 år
25 år og derover
I alt
2015
2017
2019
2020
2021
Anm.: Opgørelsen er opsat, så hver elev kun tælles med én gang. Omfatter også elever, der starter direkte på hovedforløbet.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
RESULTATMÅL 3.1 FOR KLARE MÅL 3
٠ 15 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0016.png
5
Resultatmål 3.2 for Klare mål 3
Den høje beskæftigelsesandel for nyuddannede skal opretholdes.
84 procent af de nyuddannede i 2020 var i beskæftigelse inden for et år efter, at de blev færdige med uddannelsen, jf.
figur 11. Dette har ligget relativt stabilt siden 2017. Det bemærkes, at størstedelen af eleverne på tværs af årene ikke har
været omfattet af reformen, da det typisk tager fire år at fuldføre en erhvervsuddannelse.
Figur 11. Beskæftigelsesfrekvens ét år efter fuldført uddannelse fordelt på året for fuldførelse, 2013-2020
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
70%
72%
75%
77%
79%
80%
79%
84%
Anm.: beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP-indbetalinger for elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse. Frekvenserne er beregnet på bag-
grund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med året før statistikopgørelsen. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes som
forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Erhvervsuddannede uden indbetalinger til ATP i perio-
den indgår med 0,0 i beregningen. Denne opgørelsesmetode gør det ikke muligt at se, om de erhvervsuddannede er beskæftigede inden for deres fag.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
RESULTATMÅL 3.2 FOR KLARE MÅL 3
٠ 16 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0017.png
6
Resultatmål for Klare mål 4
Elevernes trivsel og aftagervirksomhedens tilfredshed skal øges frem mod 2020.
6.1
Erhvervsuddannelseseleverne har høj trivsel
Eleverne har generelt en høj trivsel på erhvervsuddannelserne. 2022 var ottende år, hvor Børne- og Undervisningsministe-
riet gennemførte en national trivselsmåling.
Der er ikke er sket store ændringer i trivslen blandt eleverne fra 2016 til 2021. Den højeste gennemsnitlige trivsel er for
indikatoren ”Velbefindende”, hvor den gennemsnitlige trivsel i 2022 var 4,3 målt på en skala fra 1 til 5, jf. figur 12. Modsat
har indikatoren for fysiske rammer den laveste gennemsnitlige svarværdi på 3,6. På de restende indikatorer er den gen-
nemsnitlige trivsel på mellem 4,0 og 4,2.
Figur 12. Fordelingen af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel, udvalgte år fra 2016-2022
Gnnemsnitlig trivsel
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Egen indsats og
motivation
Egne evner
2016
Fysiske rammer
2018
2020
Læringsmiljø
2022
Velbefindende
4,2 4,2 4,2 4,2
4,0 4,0 4,0 4,0
4,0 4,0 4,1 4,0
4,3 4,3 4,3 4,3
3,6 3,7 3,7 3,6
Anm.: Indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Undersøgelsen blev i 2020 gennemført fra 1.
november – 31. december. Der skal derfor tages forbehold for, at en del af 2020 var online hjemmeundervisning.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 4
٠ 17 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0018.png
6.2
Virksomhederne er meget tilfredse med eleverne
I 2021 blev den sjette virksomhedstilfredshedsundersøgelse gennemført. Det skal bemærkes, at svarprocenten er på 18
procent.
Virksomhedernes tilfredshed er generelt høj og svagt stigende de senere år. På en skala fra 1 til 10 placerer virksomhe-
dernes gennemsnit sig i 2021 på 7,8. Virksomhederne vurderer oplevelsen af eleverne (8,2) bedre end samarbejdet med
skolerne (7,3).
Figur 13. Virksomhedernes oplevelse af eleverne og samarbejdet med skolen, 2016-2021
Gennemsnitlig tilfredshed
9,0
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
2016
2019
2020
2021
Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen
Virksomhedernes oplevelse af eleverne
Samlet tilfredshed
Anm.: Indikatorerne går fra 1-10, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige tilfredshed og 10 udtrykker den bedst mulige tilfredshed. 74 ud af knap 80 er-
hvervsuddannelsesinstitutioner har sendt besvarelser fra virksomheder, der deltog i undersøgelsen. Der var besvarelser fra 8.131 ud af ca. 45.000 mulige
samarbejdsrelationer. Hvis en virksomhed har to lærlinge fra forskellige skoler, har de to samarbejdsrelationer.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
8,1
7,2
7,6
7,3
8,1
7,7
8,2
7,3
7,7
7,3
8,2
7,8
RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 4
٠ 18 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0019.png
7
Resultater på øvrige data
Nedenstående data er ikke en del af Klare mål.
7.1
Faldende tilgang til erhvervsuddannelserne
Elever under 18 år udgør omkring en fjerdedel af den samlede tilgang i 2021. Tilgangen af unge har siden 2015 været ret
stabil. Til gengæld ses der faldende tilgang blandt de 18-24 årige, mens tilgangen blandt voksne på 25 år og derover har
været mere svingende. Den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne er generelt faldet fra ca. 65.100 før reformen til ca.
51.500 i 2021, jf. figur 14. Faldet efter reformen skal bl.a. ses i lyset af indførelsen af adgangskravet, mindre årgange af
18-24-årige samt højkonjunktur de seneste år.
Figur 14. Tilgangen til erhvervsuddannelser fordelt på alder, udvalgte år mellem 2011-2021
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2011
2013
17.100
14.800
26.200
27.000
24.300
13.000
2015
Under 18
18-24-årige
65.100
21.400
65.100
58.300
23.000
51.400
20.700
17.700
21.000
12.400
2017
25+
52.700
19.800
51.500
21.100
17.000
13.300
2021
19.600
13.200
2019
Anm.: Tilgangstal i figuren er afrundet til nærmeste hundrede. Kategorierne summer ikke op, da der også er en mindre del med en ukendt alder
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
7.2
Lærepladsområdet
Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser
Den tidligere regering indgik i 2016 en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og lærepladser. Aftalen
indeholder blandt andet en målsætning om, at arbejdsgiverne årligt opretter flere lærepladser med henblik på, at flere
unge vælger en erhvervsuddannelse. De ekstra lærepladser skal realiseres gennem en række initiativer, herunder styrkede
økonomiske incitamenter til at oprette lærepladser, dimensionering af uddannelser og udpegning af fordelsuddannelser,
hvor eleverne har større sikkerhed for en læreplads mv.
Trepartsaftalen indeholder en målsætning om, at der årligt skal oprettes flere lærepladser. Samlet set skal der indgås
mindst 8-10.000 flere lærepladser i 2025 end i 2016. Tallene opgøres eksklusiv social- og sundhedsuddannelserne (SOSU)
og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU).
RESULTATER PÅ ØVRIGE DATA
٠ 19 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0020.png
Som nævnt i indledningen, blev der indgået to trepartsaftaler i 2020, som havde fokus på lærepladser. Den første fra 28.
maj om ”Ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag)” og den anden trepartsaftale fra 21. november ”Flere lærepladser og entydigt ansvar”.
I figur 15 fremgår udviklingen i antallet af de indgåede uddannelsesaftaler i perioden 2016-2021. Det ses, at der i 2021
blev indgået ca. 4.200 flere lærepladsaftaler end i 2016.
Figur 15. Indgåede aftaler 2016-2021, eksklusiv SOSU og PAU
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2016
Ordinær
2017
2018
2019
2020
Kort aftale
2021
Mesterlære
19.900
19.500
19.600
18.800
20.100
20.100
34.200
2.500
5.200
3.200
3.300
34.600
2.600
5.800
3.300
3.300
37.200
3.000
6.600
3.100
4.900
35.400
3.100
6.300
2.400
4.700
38.100
3.600
6.100
3.400
4.900
38.400
3.700
7.500
2.800
4.200
Restaftale efter aftale
Restaftale efter skoleoplæring
Anm.: Antal er afrundet til nærmeste hundrede. Kombinationsaftaler indgår i hovedtotalen, men er ikke i figuren, da antallet er for lavt. Bemærk, at der
kan forekomme mindre variationer for tallene i 2020.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Det er især stigningen i ”restaftaler efter aftale” (1.600) , ”mesterlære” (1.100) og ”korte aftaler” (900), der har drevet
fremgangen i indgåede aftaler fra 2016-2020. Fra 2020 til 2021 ses der især en stigning i antallet af korte aftaler, mens
antallet af restaftaler samlet er faldet.
Antallet af årselever i oplæring er fra 2016-2021 steget med ca. 5.900 årselever jf. figur 16.
1
1
En restaftale dækker over resten af elevens uddannelsesforløb, når det er nødvendigt at indgå mere end én uddannelsesaftale.
RESULTATER PÅ ØVRIGE DATA
٠ 20 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0021.png
Figur 16. Antal årselever i oplæring eksklusiv SOSU og PAU, 2016-2021
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
-
2016
Anm.: Afrundet til nærmeste 100.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
55.900
56.400
57.700
58.400
59.100
61.800
2017
2018
2019
2020
2021
7.3
Særligt om SOSU og PAU
Der er sket et fald i indgåede aftaler på social og sundhedsuddannelserne fra 12.600 i 2014 til 9.200 i 2021. Antallet var
lavest i 2017, hvor der blev indgået 6.300 aftaler. På den pædagogiske assistentuddannelse er antallet af indgåede aftaler
faldet fra 1.600 i 2014 til 1.400 i 2021.
Faldet skal bl.a. ses i sammenhæng med indførelsen af adgangskravet til erhvervsuddannelserne i forbindelse med er-
hvervsuddannelsesreformen samt omlægning af social- og sundhedsuddannelsen til to selvstændige uddannelser pr. 1.
januar 2017. Før denne omlægning var uddannelsen en trindelt uddannelse, hvor social- og sundhedsassistentelever
fuldførte trin 1 til social- og sundhedshjælper, før de gik videre til trin 2 og dermed indgik en uddannelsesaftale på begge
trin. Fra 2017 til 2020 er antallet af indgåede aftaler steget med knap 40 procent. På social- og sundhedsassistentuddan-
nelsen er det fortsat under det niveau, der er aftalt i dimensioneringsaftalen med parterne på det offentlige arbejdsmar-
ked. På den pædagogiske assistentuddannelse skal faldet i antallet af indgåede uddannelsesaftaler ses i sammenhæng
med, at man i 2017 indførte adgangsbegrænsning på grundforløb 2 for at tilpasse antallet af nyuddannede til arbejds-
markedets efterspørgsel efter pædagogiske assistenter.
RESULTATER PÅ ØVRIGE DATA
٠ 21 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0022.png
Figur 17 Indgåede uddannelsesaftaler på SOSU og PAU, 2014-2021
Indgåede uddannelsesaftaler
15.000
10.000
5.000
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Den pædagogiske assistentuddannelse
Social- og sundhedsassistent
Social- og sundhedshjælper
Social- og sundhedsuddannelsen
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus. Afrundet til nærmeste 100.
Parterne på det offentlige arbejdsmarked indgår flerårige aftaler om minimumsantallet af lærepladser på uddannelserne
til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.
På den pædagogiske assistentuddannelse fastsættes der årligt en kvote for, hvor mange elever uden uddannelsesaftale
der kan optages til GF2. I fastsættelsen af kvoten kan der tages hensyn til parternes aftale om lærepladser på PAU, for-
ventet frafald mv.
Af figur 18 ses det, at de indgåede aftaler for social- og sundhedsassistent ligger under det niveau, der er fastsat i lære-
pladsaftalen for SOSU-uddannelserne. For og social- og sundhedshjælperuddannelsen ligger de indgåede aftaler over
det aftalte niveau. De indgåede aftaler på den pædagogiske assistentuddannelse overstiger det aftalte niveau.
Figur 18 Dimensionering og indgåede aftaler på SOSU og PAU i 2021
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Pædagogisk
assistentuddannelse
Social- og
sundhedshjælper
Aftalt niveau
Social- og
sundhedsassistent
Indgåede aftaler
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus, samt praktikpladsaftalen for 2019.
RESULTATER PÅ ØVRIGE DATA
٠ 22 ٠
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Statusredegørelse for implementering af EUD-reformen for skoleåret 2021/2022, fra børne- og undervisningsministeren
2722483_0023.png
RESULTATER PÅ ØVRIGE DATA
٠ 23 ٠