BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 124: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2024, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 124
Offentligt

UDKAST – 9. juni 2023

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)

BUU Alm.del - Bilag 124

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om

erhvervsuddannelser

(Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bi-

drag for 2024, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til

brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2024, af-

skaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.)

§1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.

1401 af 11. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 2152 af 27. november

2021 og § 1 i lov nr. 326 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:

§ 12 d, stk. 1,

udgår », herunder administrationsudgifter«.

§ 12 e, stk. 10, 1. pkt.,

indsættes efter »udarbejder en«: »årlig«, og i

pkt.,

udgår »senest den 1. juli«.

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »2.890 kr.« til: »[2.576] kr.«, og »2023-pris-

og -lønniveau« ændres til: »2024-pris- og -lønniveau«.

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »111 kr.« til: »[233] kr.«, og »2023-pris- og

-lønniveau« ændres til: »2024-pris- og -lønniveau«.

§ 19, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere anvende opsparede

midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 2, til dækning af et midler-

tidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af §

18, stk. 1, i løbet af året.«

§ 21 a, stk. 5, nr. 2, 3. pkt.,

affattes således:

»For den kommunale sektor sker herefter et fradrag på 900 uddannelsesaf-

taler, dog kan den sektorspecifikke faktor ikke blive negativ.«

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 124: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2024, fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 21. juni 2022,

som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, § 3 i lov nr. 324 af

28. marts 2023, § 2 i lov nr. 326 af 28. marts 2023 og lov nr. 327 af 28. marts

2023, foretages følgende ændring:

§ 19 c, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »yder et særligt tilskud for færdiggørelse

af grund- og hovedforløb« til: »kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse

af uddannelse«.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

UDKAST

Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

Uddannelse

Ambulancebehandler

Anlægsgartner

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

Autohjælp

Autolakerer

Automatik- og procesuddannelsen

Bager og konditor

Beklædningshåndværker

Beslagsmed

Boligmontering

Buschauffør i kollektiv trafik

Bygningsmaler

Bygningssnedker

Bådmekaniker

Cnc-tekniker

Cykel-og motorcykelmekaniker

Data- og kommunikationsuddannelsen

Den pædagogiske assistentuddannelse

Detailhandelsuddannelsen med specialer

Digital mediauddannelsen

Dyrepasser

Ejendomsservicetekniker

Elektriker

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Elektronikoperatør

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Ernæringsassistent

EUD uspecificeret

Eventkoordinator

Film- og tv-produktionsuddannelsen

Finansuddannelsen

Finmekaniker

Fitnessuddannelsen

Flytekniker

Forsyningsoperatør

Fotograf

Frisør

Gartner

Modelparameter

0,83

1,12

0,96

1,00

1,16

1,07

1,23

0,85

1,00

1,22

1,65

1,11

1,37

1,00

1,19

1,08

1,10

1,11

0,92

1,07

1,90

1,04

1,47

1,00

1,12

1,42

1,00

1,03

1,20

1,55

1,18

0,73

1,50

1,52

1,09

1,07

1,36

UDKAST

Gastronom

Glarmester

Gourmetslagter

Grafisk tekniker

Greenkeeper

Guld- og sølvsmed

Handelsuddannelsen med specialer

Havne- og terminaluddannelsen

Hospitalsteknisk assistent

Industrioperatør

Industriteknikuddannelsen

Karrosseriteknikeruddannelsen

Kontoruddannelsen med specialer

Kosmetiker

Kranfører

Køletekniker

Lager- og terminaluddannelsen

Landbrugsuddannelsen

Lastvognsmekaniker

Lokomotivfører

Lufthavnsuddannelsen

Maritime håndværksfag

Maskinsnedker

Mediegrafiker

Mejerist

Murer

Møbelsnedker og orgelbygger

Ortopædist

Overfladebehandler

Personvognsmekaniker

Plastmager

Procesoperatør

Produktions- og montageuddannelsen

Produktør

Receptionist

Serviceassistent

Sikkerhedsvagt

Skibsmontør

Skiltetekniker

Skorstensfejer

Skov- og naturtekniker

Slagter

Smed

Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedshjælper

Stenhugger og stentekniker

1,07

1,24

1,14

1,34

1,57

0,81

1,19

1,00

1,28

1,25

1,23

1,44

1,28

0,98

1,31

0,98

1,09

1,12

1,19

1,02

1,10

1,30

1,12

1,05

0,94

1,02

1,18

1,00

1,08

0,87

0,84

1,34

1,00

1,61

1,32

1,06

1,08

1,00

1,10

0,98

1,12

1,24

1,23

1,00

UDKAST

Stukkatør

Støberitekniker

Tagdækker

Tandklinikassistent

Tandtekniker

Tarmrenser

Teater-, event- og av-tekniker

Teknisk designer

Teknisk isolatør

Tjener

Togklargøringsuddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse

Turistbuschauffør

Urmager

Vejgodstransportuddannelsen

Veterinærsygeplejerske

Vvs-energi

Værktøjsuddannelsen

1,00

0,78

0,94

1,06

0,92

1,66

1,51

0,87

1,06

0,79

0,99

1,00

0,86

1,17

1,08

1,06

1,13

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til lo-

ven)

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at udmønte en række elementer i eller med bag-

grund i forskellige trepartsaftaler på erhvervsuddannelsesområdet.

Det foreslås for det første at fastsætte det fleksible uddannelsesbidrag og det

aktivitetsafhængige VEU-bidrag for 2024.

Det foreslås dernæst at fastsætte modelparametre i det lærepladsafhængige

AUB-bidrag for 2024.

Det foreslås endelig at afskaffe færdiggørelsestaxameter på grundforløbet.

Dette element er en genfremsættelse af § 2, nr. 1, i lovforslag nr. L 29, fol-

ketingsåret 2022-23, 1. samling.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.1.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til

formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til

at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende,

jf. § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, finansieres ved indbetalinger af uddannelsesbidrag i hen-

hold til lovens § 18, stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bi-

drag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og -lønniveau til Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Alle arbejdsgivere, både offentlige og

private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Uddannelsesbidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset fra de udgifter

til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforbe-

UDKAST

redende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), pensions-

refusion, udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger, tilskud

til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem

grund- og hovedforløbet, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobilitets-

fremmende ydelser m.v., skoleoplæringsydelse m.v. og tilskud til læreplads-

understøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.,

herunder administrationsudgifter. Bidraget dækker endvidere udviklings-

og administrationsudgifter i det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Med "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virk-

somheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)"

fra maj 2020 og "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" fra

november 2020 blev den daværende regering (Socialdemokratiet) og ar-

bejdsmarkedets parter enige om, at uddannelsesbidraget fastsættes hvert år

ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering

for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår.

Metoden er dermed identisk med metoden for det aktivitetsafhængige VEU-

bidrag, der blev etableret med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel

voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)" fra 2017 og videreført

ved lov nr. 326 af 28. marts 2023, jf. pkt. 2.2.1. Denne fleksible model skal

sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke

igen oparbejdes store opsparinger af indbetalte uddannelsesbidrag – eller et

betydeligt akkumuleret underskud.

I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes uddannelsesbi-

draget efter det forventede udgiftsniveau for året. I det efterfølgende år gøres

aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil

arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere uddannelsesbidrag pr.

fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til merudgif-

terne. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil uddannel-

sesbidrag blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Principperne er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr. 2206 af 29.

december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om

erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering

af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt

uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 120 som

fremsat. Principperne følger endvidere Rigsrevisionens anbefalinger herom,

jf. Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvalt-

ning af AUB-ordningen.

UDKAST

Dertil kommer, at den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejds-

markedets parter den 15. oktober 2021 indgik "Aftale om 1-årig forlængelse

af "Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen, efter- og videreud-

dannelse"". Det indgår som et element i denne trepartsaftale, at det under-

skud, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fik i 2020, skal betales til-

bage i 2022, 2023 og 2024 i stedet for det fulde beløb i 2022. Denne fravi-

gelse af princippet for det fleksible uddannelsesbidrag er beskrevet nærmere

i forarbejderne til lov nr. 2592 af 28. december 2021 om ændring af lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Justering af fleksibelt uddannelsesbi-

drag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af modelpa-

rametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsaf-

hængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af merbidragssats

m.v.), jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg B, betænkning over L 39, side

2-3, hvoraf det tillige fremgår, at bortset fra denne 3-årige fordeling i 2022-

2024 af underskuddet fra 2020 vil fastsættelsen af uddannelsesbidraget fort-

sat følge de aftalte principper for det fleksible uddannelsesbidrag i overens-

stemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger til, hvordan uddannelsesbidra-

get fastsættes.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil – sammen med korrek-

tionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2024 – indebære,

at bidraget foreslås fastsat til [2.576] kr. i 2024. Det svarer til en bidrags-

nedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. [690 mio.] kr. i forhold til 2023.

Forslaget vil indebære en nedsættelse af selve uddannelsesbidraget på [314]

kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2024-pris- og -lønniveau. Uddan-

nelsesbidraget indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Den foreslåede bidragsfastsættelse på [2.576] kr. i 2024-pris- og -lønniveau

er baseret på en prognose for udgifterne i 2024, herunder en korrektion for

regnskabsresultatet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i seneste kendte

regnskabsår, dvs. 2022. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag havde i 2022

et regnskabsresultat på [1.254 mio.] kr., hvilket medfører en forøgelse af

egenkapitalen, der ved udgangen af 2022 var negativ med 474 mio. kr. Den

negative egenkapital skyldes det store underskud i 2020 som følge af den

midlertidige løntilskudsordning. Hertil kommer som nævnt korrektionen for

den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2024. Underskuddet i 2020

på 2,6 mia. kr. skal fordeles ligeligt over de tre finansår 2022, 2023 og 2024,

svarende til ca. 869,3 mio. kr. årligt.

UDKAST

I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget

blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidrags-

indbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2024.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på

fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den fo-

reslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager via VEU-bidraget til finansie-

ring af VEU-godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. i henhold til

lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse og varetager administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2

og 3, og § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er arbejdsgivere eller deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-

nelse, som kan opnå VEU-godtgørelse og tilskud til befordring m.v. i hen-

hold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og efteruddannelse.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beta-

ler alle arbejdsgivere årligt et bidrag (dvs. VEU-bidraget) på 111 kr. pr. fuld-

tidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2023-pris- og -løn-

niveau. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

VEU-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. VEU-bi-

draget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som

overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

Med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videre-

uddannelse (2018-2021)" fra 2017 blev den daværende regering (Venstre,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og arbejdsmarkedets par-

ter enige om, at VEU-bidraget fastsættes hvert år ved lov med udgangspunkt

i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-

godtgørelsen. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter

fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opspa-

ringer af VEU-bidragsindbetalinger.

UDKAST

I modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag fastsættes VEU-bidra-

get efter den budgetterede aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres ak-

tiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil ar-

bejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtids-

beskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til udgifterne til mer-

aktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil

VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet.

Principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er uddybende beskre-

vet i forarbejderne til lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til

befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov

om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret

praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens

Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), jf. Folketingstidende 2017-18, til-

læg A, L 107 som fremsat.

Modellen var som udgangspunkt tidsbegrænset men blev fastholdt og vide-

reført som permanent ved lov nr. 326 af 28. marts 2023 i lyset af Rigsrevi-

sionens Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets for-

valtning af AUB-ordningen, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, til-

læg A, L 43 som fremsat, s. 6-8.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil indebære, at bidra-

get foreslås fastsat til [233] kr. i 2024. Det svarer til en bidragsstigning for

arbejdsgiverne på i alt ca. [265 mio.] kr. i forhold til 2023. Forslaget vil

indebære en stigning af selve VEU-bidraget på [122] kr. pr. fuldtidsbeskæf-

tiget medarbejder i 2024-pris- og –lønniveau. VEU-bidraget indbetales af

såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Ved den foreslåede bidragsfastsættelse på [233] kr. i 2024-pris- og -lønni-

veau tages der udgangspunkt i et skønnet udgiftsniveau for 2024, som bl.a.

indeholder forventninger til aktiviteten, godtgørelsessats og udgifter til kost

og logi. Udgiftsniveauet korrigeres med [250 mio.] kr. svarende til den for-

ventede egenkapital for VEU-ordningen ultimo 2023.

Det bemærkes, at den 1-årige forlængelse af "Trepartsaftalen om styrket og

mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse" udløber med udgangen

af 2023. Dette påvirker bl.a. VEU-godtgørelsessatsen og aktivitetsniveauet.

I den foreslåede fastsættelse af bidragssatsen for 2024 tages der udgangs-

UDKAST

punkt i en videreførelse af relevante tiltag fra trepartsaftalen. Ved justerin-

ger af tiltag gældende for 2024 kan det blive aktuelt at fremsætte ændrings-

forslag om korrektion af den foreslåede bidragssats, såfremt de justerede

tiltag vil indebære et væsentligt ændret aktivitetsniveau eller en ændret godt-

gørelsessats.

I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil bidra-

get blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidrags-

indbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2024.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på

fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den fo-

reslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.3. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til

loven)

2.3.1. Gældende ret

Som led i terminologiændringerne på erhvervsuddannelsesområdet skiftede

det praktikpladsafhængige AUB-bidrag pr. 1. januar 2022 navn til det lære-

pladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 2, nr. 36, i lov nr. 2152 af 27. november

2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale

om flere lærepladser og entydigt ansvar).

Sigtet med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgi-

vere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at på-

lægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne

erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering

i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er et afgrænset kredsløb inden for

rammerne af den generelle AUB-ordning. Det lærepladsafhængige AUB-

bidrag er lige som den generelle AUB-ordning solidarisk og skal hvile i sig

selv, blot inden for fire afsnørede kredsløb (den private sektor, den kommu-

nale sektor, den regionale sektor og den statslige sektor). Alle arbejdsgivere

placeres som tilhørende en af disse fire sektorer.

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler

arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag

UDKAST

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af §

21 j om tilskud til arbejdsgivere for praktikårselever.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er

lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale

et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at op-

fylde måluddannelsesratioen.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og uddannelses-

ratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at

multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet

med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1

kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2, 1. pkt., mens der ved erhvervsuddan-

nede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddan-

nelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, (om fast-

sættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere

med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er

nævnt i § 21 f, stk. 4, (for tiden uddannelsen til lokomotivfører) som den

højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad,

der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår, jf. § 21 h, stk.

1, 1. pkt.

Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser samt uddannelsen til

lokomotivfører, der indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-

bidrag. Såfremt en af disse uddannelser skifter uddannelsesniveau til en vi-

deregående uddannelse, vil uddannelsen som helhed udgå af det læreplads-

afhængige AUB-bidrag – både fsva. beregningen af erhvervsuddannede års-

værk og praktikårselever. Dette skyldes, at Danmarks Statistiks register over

befolkningens højst fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes

som datagrundlag i forbindelse med administration af det lærepladsaf-

hængige AUB-bidrag.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannel-

sesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår

en vægtning med modelparametre. Den enkelte modelparameter udtrykker

arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller fal-

dende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i

fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparame-

teren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager

til at uddanne elever og lærlinge, som forventes øget efterspørgsel efter.

UDKAST

Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsuddannede

årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelpara-

metre for erhvervsuddannelser og uddannelsen til lokomotivfører er fastsat

i bilag 1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, an-

vendes det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren i det til

enhver tid gældende bilag 1. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en

modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil

sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på

27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7 og 8, om fastsættelse af

uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uop-

lyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparame-

ter på 1,0.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt angår medarbejdere med

en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervs-

uddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også

her sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gæl-

dende modelparametre.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret

arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra 2016, som den davæ-

rende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter (Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne,

Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner), nedsat

en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle

se nærmere på visse elementer til brug for det lærepladsafhængige AUB-

bidrag. Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at model-

parametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk

Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ligele-

des aftalt, at børne- og undervisningsministeren herefter skal sende model-

parametrene i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-

nelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes fremsat lov-

forslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

UDKAST

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har fo-

retaget genberegning af modelparametrene til brug for 2024. Modelpara-

metrene for 2024 vil skulle fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har haft de fore-

slåede modelparametrene i skriftlig høring og tager på den baggrund mate-

rialet til efterretning. Et medlem (3f) har fremsendt bemærkninger til fire

modelparametre (modelparameteren for ambulancebehandler, modelpara-

meteren for anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, modelparame-

teren for procesoperatør og modelparameteren for tagdækker), idet de fire

foreslåede modelparametre ikke afspejler 3f's vurdering af den nuværende

efterspørgsel og 3f's forventninger til den fremtidige efterspørgsel på uddan-

nelsesområderne for de fire modelparametre. Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser tager dette til efterretning.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i overensstemmelse med den

genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og

Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser – dvs.

vægtningen – i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-

bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbej-

dere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om

arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er

høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der for nyoprettede ud-

dannelser, der ikke har fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, anvendes en

modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige

merbidragssats på 27.000 kr.

Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for medarbejdere med

uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet fastsættes

som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. §

21 a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0. Dette vil

indebære, at de foreslåede modelparametres forventninger til fremtidigt

mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte

uddannelser ikke vil indgå i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der

er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

UDKAST

Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til, at der for så vidt

angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som

ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos

Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. §

21 a, stk. 9.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på

fremadrettet fastsættelse af modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag. I modsat fald vil det være det foreslåede bilag

1, der gælder, jf. også § 21 a, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.4. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet

2.4.1. Gældende ret

Efter § 19 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser yder staten et særligt til-

skud for færdiggørelse af grund- og hovedforløb efter loven. Der ydes ikke

tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring, og taksten fastsættes

på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nær-

mere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse nr. 1298 af 25. november

2015 om tilskudsudbetaling m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse m.v. med senere ændringer.

Færdiggørelse af grundforløbet på et eux-forløb udløser den færdiggørelses-

takst, som grundforløbet på den relevante erhvervsuddannelse udløser. For

merkantile eux-forløb udbetales færdiggørelsestaxameteret for grundforlø-

bet dog først efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb. For

teknisk eux udbetales der et færdiggørelsestaxameter ved afslutningen af

hovedforløbet.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet efter § 19 c, stk. 1, i lov om

erhvervsuddannelser blev halveret på finansloven for 2022 som led i om-

lægningen af tilskud til erhvervsskolerne som følge af "Trepartsaftale om

flere lærepladser og entydigt ansvar" fra november 2020. Det blev samtidig

besluttet, at færdiggørelsestaxameteret for grundforløbet skulle afskaffes fra

2023, men som følge af afholdelse af valg til Folketinget bortfaldt det lov-

forslag, der indeholdt denne foreslåede ændring, jf. § 2, nr. 1, i lovforslag

nr. L 29, folketingsåret 2022-23, 1. samling. Færdiggørelsestaxameteret på

UDKAST

grundforløbet blev i stedet reduceret yderligere i forhold til 2022 på finans-

loven for 2023.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 19 c, stk. 1, i lov om erhvervsud-

dannelser, således at tilskud for færdiggørelse af grundforløbet afskaffes.

Institutionerne vil fortsat modtage færdiggørelsestaxameter efter færdiggø-

relse af hovedforløbet og det studiekompetencegivende forløb. Taksterne

for færdiggørelse på hovedforløbet og det studiekompetencegivende forløb

fastsættes på de årlige finanslove.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 3, vil indebære en nedsættelse af selve uddannelses-

bidraget fra 2.890 kr. i 2023 (2023-pl) til [2.576] kr. i 2024 (2024-pl). Dette

svarer til en nedsættelse på [314] kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.

For de offentlige arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bi-

dragsindbetalingerne på ca. [200 mio.] kr.

Lovforslagets § 1, nr. 4, vil indebære en bidragsstigning for de offentlige

arbejdsgivere på ca. [77 mio.] kr. som følge af, at satsen for VEU-bidraget

foreslås opjusteret fra 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023 til

[233] kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2024.

Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lovforslagets § 1, nr.

7, på samme måde som arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Det lære-

pladsafhængige AUB-bidrag er et afgrænset pengekredsløb ved siden af den

generelle AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen er i medfør af § 21

a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag placeret som tilhø-

rende en af de fire sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional

sektor eller 4) statslig sektor. Samlet set vil det lærepladsafhængige AUB-

kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor, jf. § 21 a, stk. 11, men der vil være

en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne om-

fordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette

flere lærepladser. Lovforslagets § 1, nr. 6, om ændring af det kommunale

fradrag har ingen økonomisk effekt men er i stedet en teknisk ændring for

at undgå negative måltal for oprettelser af lærepladser inden for ordningen.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye model-

parametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De

UDKAST

nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgi-

vere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og

derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det offentlige.

Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 2, at afskaffelsen af færdig-

gørelsestaxameteret på grundforløbet ikke har nogen systemmæssige kon-

sekvenser hverken centralt eller decentalt i skolernes studieadministrative

systemer. Der lukkes ned for færdiggørelsestaxameteret ved at udmelde en

stopdato for indberetning af antal færdiggjorte på grundforløbets 2. del med

virkning fra 1. kvartal 2024. Udmelding af en sådan stopdato er en standard-

procedure og har ingen implementeringsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes i forlængelse af ovenstående at være i overensstem-

melse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes i

den forbindelse, at parternes beregning af de foreslåede modelparametre til

brug for det foreslåede bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag ikke vil kunne automatiseres yderligere. Dette skyldes, at mens model-

len er baseret på objektive data, består selve beregningen hos parterne af de

foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag af flere elementer, der ikke umiddelbart

vil kunne automatiseres. Det bemærkes videre, at lovforslagets § 1, nr. 3, 4

og 7, om hhv. justering af satsen for uddannelsesbidraget og VEU-bidraget

og nyt bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil med-

føre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer, idet der

alene vil skulle ske en driftsopdatering. Endelig bemærkes, at lovforslagets

§ 1, nr. 6, vil medføre en ændring i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags

system til håndtering af den kommunale sektorspecifikke faktor i det lære-

pladsafhængige AUB-bidrag. Ændringen vil blive implementeret som en

fuldautomatisk løsning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 3, vil indebære en nedsættelse af selve uddannelses-

bidraget fra 2.890 kr. i 2023 (2023-pl) til [2.576] kr. i 2024 (2024-pl). Dette

svarer til en nedsættelse på [314] kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.

For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bidrags-

indbetalingerne på ca. [490 mio.] kr.

Lovforslagets § 1, nr. 4, vil indebære en bidragsstigning for de private ar-

bejdsgivere på ca. [188 mio.] kr. som følge af, at satsen for VEU-bidraget

foreslås opjusteret fra 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023 til

[233] kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2024.

UDKAST

Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lovforslagets § 1, nr.

7, på samme måde som arbejdsgivere i det offentlige. Det lærepladsaf-

hængige AUB-bidrag er et afgrænset pengekredsløb ved siden af den gene-

relle AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen er i medfør af § 21 a, stk.

11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag placeret som tilhørende en

af de fire sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor

eller 4) statslig sektor. Samlet set vil det lærepladsafhængige AUB-kredsløb

gå i nul for hver enkelt sektor, jf. § 21 a, stk. 11, men der vil være en om-

fordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling

er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere læ-

repladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye model-

parametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De

nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgi-

vere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og

derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for erhvervslivet.

Det bemærkes, at lovforslaget vurderes ikke at have indflydelse på virksom-

heders og iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye

teknologier og innovation, herunder brug af sikkerheds- og privatlivsfrem-

mende teknologier. Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 3,

4-6 og 7, om hhv. justering af satsen for uddannelsesbidraget og VEU-bi-

draget, den sektorspecifikke faktor og nyt bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at ændringerne vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. De til enhver tid gæl-

dende modelparametre og størrelsen på hhv. uddannelsesbidraget og VEU-

bidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den en-

kelte virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetje-

ningsløsning og modtager endvidere opkrævninger vedrørende bl.a. lære-

pladsafhængigt AUB-bidrag, uddannelsesbidrag og VEU-bidrag i sin digi-

tale postkasse. Disse dele af lovforslaget vil således blive udmøntet i en ek-

sisterende, brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

UDKAST

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [9. juni 2023] til den [17. au-

gust 2023] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik- og Rørarbejder-

forbundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evaluerings-

institut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Sta-

tistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –

Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske HF &

VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler,

Danske SOSU-skoler – bestyrelserne, Det Centrale Handicapråd, Det Nati-

onale Integrationsråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af tekniske og admini-

strative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfæl-

lesskabet, FSR – danske revisorer, Fødevareforbundet NFF, Gymnasiesko-

lernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslut-

ningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lederne af ungdoms- og voksenud-

dannelserne, OpenDenmark, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og

Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq

Arbejdsgiverne, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udviklings-

hæmmedes Landsforbund (ULF) og Ungdomsuddannelsernes Vejlederfor-

ening.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Mindreudgifter i regi af Arbejdsgiver- Ingen

konsekvenser for nes Uddannelsesbidrag på [123 mio.]

kr. i alt for alle offentlige arbejdsgi-

UDKAST

stat, kommuner vere (stat, region og kommune) omfat-

og regioner

tet af lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

Økonomiske

Mindreudgifter i regi af Arbejdsgiver- Ingen

konsekvenser for nes Uddannelsesbidrag på [302 mio.]

erhvervslivet

kr. i alt for alle private arbejdsgivere

omfattet af lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

Nej

UDKAST

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der indeholder §

12 d, vedrører skoleoplæringsydelse og visse driftsudgifter til skoleoplæ-

ring.

Det følger af § 12 d, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til skoleoplærings-

ydelse til elever og lærlinge i skoleoplæring, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om er-

hvervsuddannelser, herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbe-

skæftiget i 2023-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bidraget dækker bl.a. udgifter i medfør af kapitel 4 a, herunder administra-

tionsudgifter.

Med "administrationsudgifter" menes i begge bestemmelser administrati-

onsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at ordene », herunder administrationsudgifter« udgår af

§ 12 d,

stk. 1,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget vil indebære, at det ikke længere vil fremgå af ordlyden af § 12 d,

stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker sine egne administra-

tionsudgifter i relation til skoleoplæringsydelse. Fremover vil dette alene

fremgå af § 18, stk. 1.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af, hvilke administra-

tionsudgifter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal dække i relation til

skoleoplæringsydelse.

Til nr. 2

§ 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder nærmere

regler om tildeling af tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøt-

tende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne. Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag yder sådanne tilskud til faglige udvalg og institutioner

UDKAST

m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, på baggrund af begrundede indstil-

linger fra de faglige udvalg.

Det følger af § 12 e, stk. 10, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag udarbejder en afrapportering over fordeling og anvendelse af til-

skud ydet i det foregående år. Afrapporteringen offentliggøres på Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juli og tilsendes

Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Er-

hvervsrettede Uddannelser til orientering.

Det foreslås, at der i

§ 12 e, stk. 10, 1. pkt.,

i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag indsættes ordet »årlig« efter ordene »udarbejder en«, og at

angivelsen »senest den 1. juli« udgår af

2. pkt.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag fortsat vil skulle udarbejde en årlig afrapportering over fordeling

og anvendelse af tilskud ydet i det foregående år, og at afrapporteringen vil

skulle offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside

og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.

Det foreslåede vil indebære, at fristen for offentliggørelse af afrapporterin-

gen udgår af lovteksten. Det vil imidlertid fortsat være hensigten, at den

årlige afrapportering som udgangspunkt offentliggøres i juli.

Det foreslåede har baggrund i et ønske om større fleksibilitet i tilrettelæg-

gelsen af det interne arbejde med afrapporteringen i Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag.

Til nr. 3

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle arbejdsgivere,

der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere er undta-

get fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fx visse religiøse sam-

fund og Julemærkefonden.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 2.890 kr. pr.

fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag.

UDKAST

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i

medfør af kapitel 2 (lønrefusion og pensionsrefusion) bortset fra § 5, stk. 2

(de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er

studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb),

og udgifter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges ophold

på kostafdelinger), kapitel 2 b (tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter

til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (til-

skud til befordringsudgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser

m.v.), kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og kapitel 4 b (tilskud til læ-

repladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne

m.v.), herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget efter 1. pkt. endvidere dækker

udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a-21 k (merbidrag,

fritagelsesordninger, tilskud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), §

26 b (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister) og § 26 c

(virksomhedsdata til skoler og faglige udvalg). Sidstnævnte bestemmelse er

sat i kraft af børne- og undervisningsministeren den 1. juni 2023, jf. bekendt-

gørelse nr. 535 af 17. maj 2023 om ikrafttræden af § 2, nr. 48, i lov nr. 2152

af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning

af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar).

Det foreslås, at beløbet i

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag ændres fra »2.890 kr.« til »[2.576] kr.«, og at »2023-pris-

og -lønniveau« ændres til »2024-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et bidrag på [2.576] kr. pr. fuldtids-

beskæftiget i 2024-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag.

Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principperne for det fleksible

uddannelsesbidrag og korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der

skal betales i 2024.

Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats.

I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget

blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidrags-

indbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2024.

Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle arbejdsgivere,

der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere er undta-

get fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fx visse religiøse sam-

fund og Julemærkefonden.

Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 111 kr. pr. fuld-

tidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2023-pris- og -løn-

niveau.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller

delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet vok-

sen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter

til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på

finansloven.

Det foreslås, at beløbet i

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag ændres fra »111 kr.« til »[233] kr.«, og at »2023-pris- og -

lønniveau« ændres til »2024-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et bidrag på [233] kr. pr. fuldtidsbe-

skæftiget i 2024-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principperne for det aktivi-

tetsafhængige VEU-bidrag.

Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den gældende bidragssats. Det

skyldes primært en opjustering af aktivitetsprognosen på arbejdsmarkeds-

uddannelserne og en korrektion for overskud på VEU-ordningen i 2022.

I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil bidra-

get blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidrags-

indbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2024.

Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 5

Det følger af § 19, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrø-

rende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likvidi-

tetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i

løbet af året.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hjemler ikke den modsatte si-

tuation, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for dækning af et

midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dæk-

kes af § 18, stk. 1, i løbet af året kan anvende opsparede midler vedrørende

bidrag som nævnt i lovens § 18, stk. 2.

Det foreslås, at der i

§ 19, stk. 2,

i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag indsættes et

2. pkt.

Efter det foreslåede § 19, stk. 2, 2. pkt., vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag kunne anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18,

stk. 2, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med

de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1, i løbet af året.

Det er en forudsætning for det foreslåede, at Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag forinden en sådan anvendelse af opsparede midler vedrørende bidrag

efter § 18, stk. 2, foretager en kvalificeret vurdering af, hvorvidt der er til-

strækkelige midler til dækning af de ordninger, der er omfattet af § 18, stk.

2, forud for hel eller delvis dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud

vedrørende bidrag efter § 18, stk. 1.

Børne- og undervisningsministerens godkendelse er ikke en betingelse efter

forslaget.

Der vil ikke blive beregnet renter for denne midlertidige overførelse af li-

kviditet mellem de to arbejdsgiverfinansierede ordninger i regi af Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag. Det midlertidige underskud vil blive håndteret

ved en øget indbetaling af uddannelsesbidrag i efterfølgende år i overens-

stemmelse med principperne for det fleksible uddannelsesbidrag som anført

under pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret

i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

UDKAST

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejds-

giverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for

hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddan-

nelsesratioen.

Efter § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregnes

en arbejdsgivers måluddannelsesratio af flere forskellige elementer, som er

fastsat i stk. 5, nr. 1 og 2.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, er det ene element en vægtet ratio bestående af

summen af følgende:

a) En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af

praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf.

stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for bran-

chen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede års-

værk og praktikårselever med deres respektive modelparameter.

b) En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der bereg-

nes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede

antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer

af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive

modelparameter.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 2, er det andet element en sektorspecifik faktor, som

beregnes på baggrund af den vægtede ratio.

Den vægtede ratio ovenfor multipliceres med en sektorspecifik faktor, som

fastsættes i overensstemmelse med 2.-4. pkt. Differencen mellem den reali-

serede udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler siden 2016, som

er opgjort for seneste kalenderår, og 10.000 ekstra indgåede uddannelsesaf-

taler fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regio-

nale og den statslige sektor, jf. stk. 11, på baggrund af hver sektors andel af

erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede

antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. For den kommu-

nale sektor sker herefter et fradrag på 900 uddannelsesaftaler. Den sektor-

fordelte sum af opgørelsen efter 2. og 3. pkt. multipliceres herefter med mer-

bidragssatsen (27.000 kr. årligt pr. praktikårselev) for at beregne det forven-

tede samlede merbidrag for hver sektor. Den sektorspecifikke faktor fast-

sættes herefter som den faktor, der multipliceret med den vægtede faktor

UDKAST

efter nr. 1 medfører en måluddannelsesratio, der indebærer merbidrag sva-

rende til opgørelsen efter 4. pkt. Kan den sektorspecifikke faktor ikke be-

regnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor.

Helt konkret indebærer § 21 a, stk. 5, nr. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, at der for den kommunale sektor sker et fradrag på 900

uddannelsesaftaler efter beregningen af sektorfordelingen efter 2. pkt. Dette

er en del af aftalekomplekset fra "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvali-

ficeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra 2016, nærmere

bestemt den efterfølgende tekniske arbejdsgruppes afrapportering. Dette

skete for ikke at pålægge de kommunale arbejdsgivere en ekstra økonomisk

byrde som følge af "To-årig dimensioneringsaftale om offentlige praktik-

pladser på uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sund-

hedsassistent samt pædagogisk assistent" fra 31. august 2016, hvor antallet

af uddannelsesaftaler på den pædagogiske assistentuddannelse, som kom-

munerne indgår, reduceredes svarende til 900 elever og lærlinge.

Det foreslås, at

§ 21 a, stk. 5, nr. 2, 3. pkt.,

i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag nyaffattes.

Efter det foreslåede 3. pkt., vil der for den kommunale sektor skulle ske et

fradrag på 900, dog kan den sektorspecifikke faktor ikke blive negativ.

Forslaget vil indebære, at der for den kommunale sektor vil skulle ske et

fradrag på 900 uddannelsesaftaler, dog vil fradraget på 900 uddannelsesaf-

taler skulle nedsættes, hvis fradraget vil medføre en negativ sektorspecifik

faktor for den kommunale sektor, til det antal uddannelsesaftaler, der vil

medføre en sektorspecifik faktor på nul for den kommunale sektor.

Forslaget vil alene have betydning for beregningen af den sektorspecifikke

faktor, der skal anvendes ved beregningen af den kommunale sektors mål-

uddannelsesratioer for et givent bidragsår.

Forslaget har baggrund i, at der er sket en udvikling i indgåelsen af lære-

pladser, som ikke var forudset ved lovfæstelsen af fradraget. Hvis denne

udvikling fortsætter, vil den lovfæstede korrektion på 900 uddannelsesafta-

ler kunne indebære negative måluddannelsesratioer for de arbejdsgivere, der

er placeret som tilhørende den kommunale sektor i ordningen med det lære-

pladsafhængige AUB-bidrag, hvilket ikke har været hensigten.

Den foreslåede nyaffattelse af § 21 a, stk. 5, nr. 2, 3. pkt., i lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag vil ikke have betydning for de arbejdsgivere,

der er placeret som tilhørende den private, regionale eller statslige sektor i

UDKAST

ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 21 a, stk. 11, nr.

1, 3 og 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bilag 2 til loven.

Til nr. 7

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret

i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejds-

giverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for

hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddan-

nelsesratioen.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannel-

sesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår

en vægtning med modelparametre.

Modelparametre for uddannelser omfattet af det lærepladsafhængige AUB-

bidrag, dvs. erhvervsuddannelser og uddannelsen til lokomotivfører, er fast-

sat i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk.

6, 2. pkt.

Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående

års modelparameter, dvs. modelparameteren i det til enhver tid gældende

bilag 1, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt. For nyoprettede uddannelser, som ikke har

en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, jf. §

21 a, stk. 6, 5. pkt.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gæl-

dende modelparametre.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3 i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås således at nyaffatte

bilag 1

til lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag.

Det foreslåede har sigte på at fastsætte de modelparametre, der skal være

gældende for 2024. Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på

baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der for-

ventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på de efterfølgende 10

år. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og

UDKAST

dels en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet ar-

bejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efterspørg-

selsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch

på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret på

DREAM’s (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af ar-

bejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte

uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet

arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for

erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års

udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser – dvs.

vægtningen – i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-

bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbej-

dere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om

arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er

høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Det foreslåede bilag 1 vil gælde, indtil den igen ændres ved lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 19 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at staten yder et

særligt tilskud for færdiggørelse af grund- og hovedforløb efter loven. Der

ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring. Taksten

fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fast-

sætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse nr. 1298 af 25. november

2015 om tilskudsudbetaling m.v. til institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse m.v. med senere ændringer. Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at

særligt tilskud til færdiggørelse af uddannelse (færdiggørelsestaxameter)

ydes på grundlag af antal elever eller studerende, der i finansåret afslutter

deres uddannelse efter regler fastsat i medfør af lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsuddannelser eller lov om uddan-

nelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Ved erhvervsuddannelserne udløser færdiggørelse af såvel grundforløb som

hovedforløb tilskud, dog ikke hovedforløb, der afsluttes i skolepraktik (nu

benævnt skoleoplæring).

UDKAST

Færdiggørelse af grundforløbet på et eux-forløb udløser den færdiggørelses-

takst, som grundforløbet på den relevante erhvervsuddannelse udløser. For

merkantile eux-forløb udbetales færdiggørelsestaxameteret for grundforlø-

bet dog først efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb. For

teknisk eux udbetales der et færdiggørelsestaxameter ved afslutningen af

hovedforløbet.

Institutionerne ydes forskud på 1/12 af den i det sidste finansår indberettede

færdiggørelsestaxameterudløsende aktivitet som acontobeløb pr. måned.

Afregning sker på grundlag af indberetninger af oplysninger om færdiggø-

relse i finansåret.