BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Lovudkast - Høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om permanent afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 122
Offentligt

UDKAST af 7. juni 2023

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)

BUU Alm.del - Bilag 122

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse

(Permanent afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevforde-

ling m.v.)

§1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 9. maj 2023, som ændret

ved § 1 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 8 b

ophæves.

§ 11 a, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »som led i den løbende monitorering, jf.

stk. 2,« til »løbende«.

§ 11 a, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 11 b, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 11 b, stk. 3,

der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

§§ 11 d-11 f

ophæves.

§ 11 g, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

§ 11 g, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk.

4«.

§ 11 g, stk. 5,

der bliver stk. 4, udgår »antal uddannelsesønsker i forde-

lingszoner,«

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Lovudkast - Høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til lov om permanent afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.

UDKAST

10.

§ 11 h, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »i afstandszoner«.

11.

§ 11 h, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

12.

§ 11 i ophæves.

13.

§ 11 j, stk. 1,

udgår »og § 11 i«.

14.

§ 11 k, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 11 h – 11 j« til: »§ 11h og § 11 j«.

§2

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1189 af 22. august 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 880 af 21. juni

2022, foretages følgende ændringer:

§ 34 a, stk. 6,

udgår », § 8 b om flytning af kapacitet«.

§ 34 d, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »som led i den løbende monitorering, jf.

stk. 2,« til: »løbende«.

§ 34 d, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§3

I lov nr. 880 af 21. juni 2022 om ændring af lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om instituti-

oner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymna-

siale uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser, foretages følgende

ændringer:

I den i § 1, nr. 3, affattede § 8, udgår stk. 6.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

I den i § 2, nr. 8, affattede stk. 34 a, stk. 6, ændres »stk. 2-6 og 8« til: »stk.

2-5 og 7« og », § 8 b om flytning af kapacitet« udgår.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. december 2023.

UDKAST af 7. juni 2023

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Permanent afskaffelse af forældreindkomst og zoner

2.1. Gældende ret

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Kapacitetsfastsættelse

3.1. Gældende ret

3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

4. Profilgymnasier

4.1. Gældende ret

4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

5. Begrænsning af mulighed for at skifte institution og binding til sjælden

studieretning

5.1. Gældende ret

5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

6. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

7. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

8. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

UDKAST

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

11. Klimamæssige konsekvenser

12. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

13. Forholdet til EU-retten

14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

15. Sammenfattende skema

1. Indledning

Af S, V og M’s regeringsgrundlag »Ansvar for Danmark« fremgår det, at

regeringen vil »Tilbagerulle aftalen om elevfordeling fra juni 2021, så kri-

teriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere

er gældende. Der skal i stedet fordeles efter transporttid. Regeringen vil gå

videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede

områder ikke lukker. Regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker

en skæv elevsammensætning især i de større byer«.

Ved lov nr. 157 af 11. februar 2023 vedr. afstandszoner i skoleåret 2023/24

blev den ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedr. kapacitetsfastsættelse og

elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser etablerede elevforde-

lingsmodel justeret som følge af regeringsgrundlaget. Med justeringen blev

alle zoner til afstandszoner, således at alle ansøgere til de gymnasiale ung-

domsuddannelser dermed kunne fordeles efter reglerne for fordeling i af-

standszoner. Ved at gøre alle zoner til afstandszoner blev kriteriet vedrø-

rende forældrenes indkomst afskaffet. Der var tale om en midlertidig ord-

ning, som kun skulle gælde for fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24.

Med lovforslaget foreslås kriteriet om at fordele ansøgerne på baggrund af

forældrenes indkomst permanent afskaffet. Som en konsekvens heraf fore-

slås det at ophæve eller ændre de bestemmelser i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der direkte eller indirekte påvir-

kes af, at forældreindkomst permanent afskaffes som kriterium.

2. Permanent afskaffelse af forældreindkomst og zoner

2.1 Gældende ret

UDKAST

Elevfordeling til de gymnasiale ungdomsuddannelser er reguleret i kapitel

3 under "Elevfordeling" i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 14.

februar 2023.

Det fremgår af § 11 b, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelse og almen voksenuddannelse, at Styrelsen for It og Læring til

brug for beregninger, herunder af indkomstkategorier, zonetyper og ansø-

gernes placering i indkomstgrupper, indhenter oplysninger om ansøgernes

forældres indkomst hos told- og skatteforvaltningen.

Af § 11 c, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at Styrelsen for IT og Læring som

databehandler stiller en central it-understøttet fordelingsmekanisme, Den

Koordinerede Tilmelding til gymnasiale Ungdomsuddannelser, til rådighed

for regionerne til brug for fordeling af ansøgere til de 3-årige uddannelser

til almen, merkantil og tekniske studentereksamen, den 2-årige uddannelse

til hf-eksamen og pre-ib.

Af § 11 d, stk. 1, fremgår det, at børne- og undervisningsministeren opdeler

landet i geografisk sammenhængende zoner. Zonerne skal afgrænses såle-

des, at ingen kommune geografisk henhører under mere end en zone. Det

følger af bestemmelsens stk. 2, at en zone er en fordelingszone, når forskel-

len mellem forældreindkomsten for tilgåede elever på mindst en af de gym-

nasiale uddannelser på institutioner, hvis institutionerne ikke har afdelinger,

eller afdelinger i zonen og forældreindkomsten for elever med bopæl i zo-

nen, som er tilgået en gymnasial uddannelse, overstiger en grænse, som fast-

sættes af børne- og undervisningsministeren. Øvrige zoner er afstandszoner.

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at børne- og undervisningsministeren er

bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler om zoneopdelingen, her-

under hvornår en zone bliver afstands- og fordelingszone, hvornår en zone

skifter status, og hvordan forældreindkomst opgøres. Grænsen efter § 11 d,

stk. 2, er fastsat til 35 pct. i bekendtgørelse af 29. august 2022 om kapaci-

tetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser.

Af § 11 e, stk. 1, fremgår det, at Styrelsen for It og Læring på regionernes

vegne inddeler ansøgerne i lav-, mellem- og højindkomstkategori på bag-

grund af forældreindkomst. Lavindkomstkategorien består af ansøgere, der

er blandt de 25 pct. med de laveste forældreindkomster. Mellemindkomst-

kategorien består af ansøgere, der er blandt de 50 pct. med de mellemste

forældreindkomster. Højindkomstkategorien består af ansøgere, der er

blandt de 25 pct. med de højeste forældreindkomster. Ansøgere, som er fyldt

UDKAST

20 år eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om optagelse,

samt ansøgere, for hvem der ikke kan indhentes oplysninger om forældre-

indkomst hos told- og skatteforvaltningen, placeres i mellemindkomstkate-

gorien uanset den faktiske forældreindkomst. Af stk. 2, fremgår det, at i for-

delingszoner, jf. § 11 d, stk. 2, opgøres for hver uddannelse, hvor stor en

andel af førsteprioritetsansøgere til den pågældende uddannelse med bopæl

i zonen der er i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkategorien.

Af § 11 f, stk. 1, fremgår det, at forældreindkomsten består af personlig ind-

komst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfra-

drag og fradrag for grundbeløb, og med tillæg af aktieindkomst, der beskat-

tes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. I indkomsten fradrages, i det om-

fang det fremgår af årsopgørelsen, jf. stk. 2, førtidig udbetaling af feriemid-

ler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler. Forældreindkomsten opgøres på grundlag af oplysninger i års-

opgørelsen for det indkomstår, som ligger 2 år forud for det skoleår, ansøg-

ningen vedrører, jf. bestemmelsens stk. 2.

Af § 11 g, stk. 1, fremgår det, at ansøgere, der som førsteprioritet har en

gymnasial ungdomsuddannelse i en fordelingszone, skal angive et mini-

mumantal uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, jf. regler udstedt i

medfør af stk. 5. Et uddannelsesønske er en kombination af en uddannelse

og en afdeling. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at ansøgerne fordeles

i fordelingsmekanismen, jf. stk. 3-5 og §§ 11 h og 11 i. Førsteprioritetsøn-

sker søges imødekommet før andenprioritetsønsker, som søges imødekom-

met før tredjeprioritetsønsker, som søges imødekommet før fjerdeprioritets-

ønsker, mens fjerdeprioriteter og efterfølgende prioriteter er sidestillede. Af

bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at ansøgere kan opnå forrang til at blive

optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse på en bestemt institution eller

afdeling, hvis ansøgerne har angivet institutionen eller afdelingen som deres

førsteprioritet, og i visse tilfælde, hvis ansøgerne har angivet institutionen

eller afdelingen som deres andenprioritet. Ansøgere, som får forrang, kan få

reserveret plads på en institution eller afdeling forud for øvrige ansøgere

med samme prioritet, jf. regler fastsat i medfør af stk. 5. Af bestemmelsens

stk. 4 fremgår det, at for ansøgere, som ikke får opfyldt et prioriteret ønske,

må der højst være en transporttid på 45 minutter hver vej. Børne- og under-

visningsministeren fastsætternærmere regler om procedure, antal uddannel-

sesønsker i fordelingszoner, forrang for visse elevgrupper og opgørelse af

transporttid, jf. bestemmelsens stk. 5.

UDKAST

Det bemærkes, at der ikke er fastsat regler om antallet af prioriteter, idet alle

ansøgere til skoleåret 2023/24 er fordelt efter reglerne om afstandszoner.

Af § 11 h, stk. 1, fremgår det, at på institutioner og afdelinger i afstandszoner

får alle ansøgere, som har prioriteret en institution eller afdeling som første-

prioritet, reserveret en plads på institutionen eller afdelingen, hvis instituti-

onen eller afdelingen ikke har flere førsteprioritetsansøgere, end institutio-

nen eller afdelingen har kapacitet til at optage. Hvis en institution eller af-

deling har flere førsteprioritetsansøgere, end den har kapacitet til, får en an-

søger, der har kortere transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelin-

gen, reserveret en foreløbig plads forud for en ansøger med længere trans-

porttid. Hvis to eller flere ansøgere har samme transporttid og der ikke er

kapacitet til at reservere plads til dem alle på institutionen eller afdelingen,

bliver der trukket lod om, hvilke ansøgere der får reserveret plads på insti-

tutionen eller afdelingen. Ansøgere, som ikke får reserveret en foreløbig

plads på deres førsteprioritet, fordeles så vidt muligt til en plads på et efter-

følgende prioriteret uddannelsesønske, jf. § 11 g, stk. 2. 2. og 3. pkt. finder

tilsvarende anvendelse ved fordeling af ansøgere til efterfølgende priorite-

ter. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at ansøgere, som ikke får reserve-

ret plads på et af deres uddannelsesønsker, jf. stk. 1, får reserveret plads på

den uddannelse, ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på en institution

eller afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid

fra bopælen til institutionen eller afdelingen, dog inden for maksimalt 45

minutter, jf. § 11 g, stk. 4. Hvis institutionen eller afdelingen ligger i en

fordelingszone, kan en ansøger kun få reserveret plads i den del af instituti-

onens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori,

ansøgeren er placeret i. Børne- og undervisningsministeren kan beslutte, at

der ikke skal fordeles ansøgere til en institution eller afdeling efter 1. pkt.

Af § 11 i, stk. 1, fremgår det, at på institutioner eller afdelinger i fordelings-

zoner bliver kapaciteten på den enkelte uddannelse opdelt i tre dele. En del

er forbeholdt ansøgere i lavindkomstkategorien, en del er forbeholdt ansø-

gere i mellemindkomstkategorien, og en del er forbeholdt ansøgere i højind-

komstkategorien. Fordelingen af kapaciteten svarer til indkomstfordelingen

i de tre indkomstkategorier for den pågældende uddannelse i den zone, in-

stitutionen eller afdelingen ligger i. En ansøger kan kun få reserveret plads

i den del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den

indkomstkategori, ansøgeren er placeret i. Dette gælder dog ikke for Sankt

Annæ Gymnasium. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at på institutioner

eller afdelinger i fordelingszoner får alle ansøgere, som har institutionen el-

ler afdelingen som førsteprioritet, reserveret en plads på institutionen eller

UDKAST

afdelingen, hvis der ikke er flere ansøgere i den indkomstkategori, som an-

søgeren tilhører, end institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage

i denne indkomstkategori. Hvis en institution eller afdeling har flere første-

prioritetsansøgere, end den har plads til at optage inden for ansøgernes ind-

komstkategori, får en ansøger, der har kortere transporttid fra bopælen til

institutionen eller afdelingen, reserveret en foreløbig plads forud for en an-

søger med længere transporttid. Hvis to eller flere ansøgere har samme

transporttid og der ikke er kapacitet til at reservere plads til dem alle på in-

stitutionen eller afdelingen inden for ansøgernes indkomstkategori, bliver

der trukket lod om, hvilke ansøgere der får reserveret plads på institutionen

eller afdelingen. Ansøgere, som ikke får en foreløbig plads på deres første-

prioritet, fordeles så vidt muligt til en plads på et efterfølgende prioriteret

uddannelsesønske, jf. § 11 g, stk. 2. 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anven-

delse ved fordeling af ansøgere til efterfølgende prioriteter. Af bestemmel-

sens stk. 3 fremgår det, at ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af

deres uddannelsesønsker, jf. stk. 2, får reserveret plads på den uddannelse,

ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling med

ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til in-

stitutionen eller afdelingen, dog inden for maksimalt 45 minutter, jf. § 11 g,

stk. 4. Hvis institutionen eller afdelingen ligger i en fordelingszone, kan en

ansøger kun få reserveret plads i den del af institutionens eller afdelingens

kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren er placeret i.

Børne- og undervisningsministeren kan for enkelte institutioner eller afde-

linger beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til disse institutioner eller

afdelinger efter 1. pkt.

Af § 11 j fremgår det, at regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bo-

pæl, fordeler de ansøgere, som ikke er blevet fordelt i den centrale forde-

lingsmekanisme efter §§ 11 h og 11 i. Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det,

at regionsrådet fordeler ansøgerne, jf. stk. 1, til en af ansøgeren prioriteret

institution eller afdeling med ledig kapacitet i den af ansøgeren prioriterede

rækkefølge. Hvis der ikke er plads på en institution eller afdeling, jf. 1. pkt.,

skal regionsrådet fordele ansøgerne til den uddannelse, den enkelte ansøger

har ønsket som førsteprioritet, på den institution eller afdeling med ledig

kapacitet, hvor ansøgeren har kortest transporttid fra bopælen til institutio-

nen eller afdelingen. Regionsrådet kan kun placere ansøgeren efter 2. pkt.

på en institution eller afdeling inden for maksimalt 45 minutters transporttid.

Hvis der ikke er plads på en institution eller afdeling, jf. 1.-3. pkt., skal re-

gionsrådet hæve kapaciteten på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som

førsteprioritet, på den institution eller afdeling, hvor ansøgeren får kortest

transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen. Regionsrådet kan

UDKAST

dog i særlige tilfælde hæve kapaciteten på en anden institution eller afdeling

inden for maksimalt 45 minutters transporttid. Regionsrådet samarbejder

med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne, hvis de nærmeste insti-

tutioner eller afdelinger fra ansøgerens bopæl ligger i en tilstødende region.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvornår regionsrådet kan hæve kapacite-

ten på en anden institution eller afdeling end den, hvor ansøgeren har kortest

transporttid, jf. stk. 2, 4. pkt.

Af § 11 k fremgår det, at regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bo-

pæl, fordeler til og med første hele uge af november de ansøgere, hvis an-

søgning ikke er indgået i fordelingsrunden efter §§ 11 h-11 j, og de ansøgere

og elever, som bliver optaget på eller skifter til en gymnasial uddannelse

frem til og med første uge af november. 1. pkt. gælder dog ikke for ansøgere

og elever, som bliver optaget efter § 14 eller § 14 b i lov om de gymnasiale

uddannelser. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at fordelingen nævnt i

stk. 1 skal ske inden for rammerne af institutionernes eller afdelingernes

kapacitet til en af ansøgerens eller elevens prioriterede uddannelsesønsker

eller til den uddannelse, ansøgeren eller eleven har ønsket som førstepriori-

tet, på en institution eller afdeling inden for 45 minutters transporttid. Regi-

onsrådet kan hæve kapaciteten på en institution eller afdeling, hvis det er

nødvendigt for at tildele disse ansøgere og elever plads. Regionsrådet sam-

arbejder med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne og eleverne, hvis

de nærmeste institutioner eller afdelinger fra ansøgerens og elevens bopæl

ligger i en tilstødende region.

Af § 11 l fremgår det, at ved fordeling af ansøgere til skoleåret 2023/24 er

alle zoner afstandszoner uanset § 11 d, stk. 2, og ansøgerne inddeles ikke i

lav-, mellem- og højindkomstkategorier uanset § 11 e, stk. 1. Bestemmelsen

er underlagt en solnedgangsklausul, der er sat til den 1. januar 2024

For så vidt angår udbud af gymnasiale ungdomsuddannelser på institutioner

for erhvervsrettet uddannelse fremgår det af § 34 a, stk. 6, at §§ 11 b-12 og

12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-

ser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for ud-

bud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til

hf-eksamen samt uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannel-

sen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse.

UDKAST

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Den 1. juli 2022 trådte en ny elevfordelingsmodel i kraft, jf. lov nr. 880 af

21. juni 2022 vedr. kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale

ungdomsuddannelser. Hovedelementerne i den indførte elevfordelingsmo-

del var, at i de dele af landet, hvor udfordringen med en skæv elevsammen-

sætning var størst, skulle ansøgerne fordeles på baggrund af forældrenes

indkomst således, at disse ansøgere skulle fordeles med udgangspunkt i de-

res prioriteter, og hvis der var flere ansøgere end pladser i den indkomstka-

tegori, som ansøgeren hørte til, ville en ansøger, der havde kortere trans-

porttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, få plads forud for en

ansøger med længere transporttid (fordelingszoner). I alle andre dele af lan-

det skulle ansøgerne fordeles med udgangspunkt i ansøgerens prioriteter, og

hvis der var flere ansøgere end pladser på en institution eller afdeling, ville

en ansøger, med kortere transporttid fra bopælen til institutionen eller afde-

lingen, få plads forud for en ansøger med længere transporttid (afstandszo-

ner).

Samtidig blev der indført en central kapacitetsstyring (antal elevpladser)

samt en minimumskapacitet for en institution eller afdeling på 84 elever.

Kapaciteten for den enkelte institution eller afdeling (dvs. antallet af elever,

som institutionen eller afdelingen kan optage) fastsættes centralt af ministe-

riet de første tre år og derefter af regionerne.

Som følge af S, V og M’s regeringsgrundlag »Ansvar for Danmark«, blev

den ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 etablerede elevfordelingsmodel justeret.

Det skete ved lov nr. 157 af 11. februar 2023 hvorefter alle ansøgere til de

gymnasiale ungdomsuddannelser til skoleåret 2023/24 skulle fordeles efter

fordelingskriterierne for afstandszoner, dvs. at prioriteter og transporttid

blev anvendt som fordelingskriterier i hele landet. Konkret skete det ved at

gøre alle zoner til afstandszoner. Ved at gøre alle zoner til afstandszoner

blev kriteriet vedrørende forældrenes indkomst afskaffet i det pågældende

skoleår.

Ordningen medførte, at de grundlæggende kriterier i hele landet for elevfor-

delingen til skoleåret 2023/24 var ansøgernes prioriteter og transporttid, hvis

der var flere ansøgere til en institution eller afdeling, end institutionen eller

afdelingen havde kapacitet til at optage.

Der var tale om en midlertidig ordning, som kun gjaldt for fordeling af an-

søgere til skoleåret 2023/24. Den midlertidige ordning var imidlertid med

henblik på en efterfølgende permanent afskaffelse af kriteriet vedrørende

UDKAST

forældrenes indkomst fra fordeling til skoleåret 2024/25 og frem. Dette lov-

forslag indeholder forslag til permanent afskaffelse af kriteriet om fordeling

på baggrund af forældreindkomst. Det indebærer, at det grundlæggende for-

delingskriterium ud over ansøgernes prioriteter fremover vil være transport-

tid for alle ansøgere, hvis der er flere ansøgere til en institution eller afde-

ling, end institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage. I forlæn-

gelse heraf foreslås bestemmelser om at indhente og anvende forældreind-

komst, herunder om inddeling i lav-, mellem- og højindkomstkategori på

baggrund af forældreindkomst, og hvad forældreindkomst består af, ophæ-

vet.

Ifølge de gældende elevfordelingsregler inddeles landet i zoner med det for-

mål at kunne identificere, hvor i landet der er en ubalance i elevsammensæt-

ningen på de gymnasiale uddannelser (afdelinger) med henblik på at sikre

en bedre fordeling af ansøgerne. I de geografiske områder, hvor elevsam-

mensætningen er ubalanceret (fordelingszoner), udgør elevsammensætnin-

gen målt på ansøgernes forældreindkomst i zonen efter de gældende regler

det grundlag, som elevsammensætningen på de gymnasiale uddannelser på

afdelinger i zonen skal afspejle. Da zonernes sammensætning og anvendelse

er nært sammenhængende med elevsammensætningen målt på ansøgernes

forældreindkomst, indebærer den permanente afskaffelse af forældreind-

komst som fordelingskriterium ligeledes, at bestemmelser om opdeling af

landet i geografisk sammenhængende zoner, herunder bestemmelser om

fordelingszoner, foreslås ophævet

De erhvervsgymnasiale uddannelser vil fortsat være omfattet af reglerne om

elevfordeling.

For nærmere om de foreslåede justeringer henvises til lovforslagets § 1, nr.

4-14, og bemærkningerne hertil.

Endelig foreslås det, at bestemmelser om kapacitetsstyring og godkendelse

af profilgymnasier ændres. For nærmere herom henvises til afsnit 3 og 4

nedenfor samt til lovforslagets § 1, nr. 1-3, § 2, nr. 1-3 og § 3, nr. 1-2, og

bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at det fremgår af S, V og M’s regeringsgrundlag »Ansvar for

Danmark«, at regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv

elevsammensætning især i de større byer. Det er på den baggrund hensigten,

at der senere vil blive fremsat et lovforslag med henblik på en langsigtet

model, der modvirker en skæv elevsammensætning.

UDKAST

3. Kapacitetsfastsættelse

3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 8, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale ud-

dannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regio-

ner opdelt på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser og pre-ib og efter

indstilling fra institutionerne og i større samarbejde med regionerne de en-

kelte institutioners eller afdelingers kapacitet for hver enkelt gymnasial ud-

dannelse og pre-ib på den pågældende institution eller afdeling, jf. dog stk.

4. Større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner

eller afdelinger skal ske gradvis.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, jf. Folketingstidende

2021-22, Tillæg A, L 157 som fremsat, side 32 og 33, at ” Den konkrete

kapacitetsfastsættelse på de enkelte institutioner og afdelinger kan have stor

betydning for, hvordan elevsammensætningen bliver på de enkelte instituti-

oner og afdelinger både målt på forældreindkomst og herkomst. Dette skyl-

des først og fremmest, at forskellige ansøgergrupper kan have forskellige

søgemønstre og prioriteter, og en ændring af kapaciteterne kan derfor un-

derstøtte en ændring i elevsammensætning målt på disse parametre. Der vil

i forbindelse med ministerens fastsættelse af kapacitet bl.a. blive taget hen-

syn til at kunne understøtte en balanceret elevsammensætning på disse pa-

rametre på institutionerne og afdelingerne eller på omkringliggende institu-

tioner eller afdelinger.” Det fremgår desuden, at "tilpasningen kan bl.a. også

ske af hensyn til at understøtte en balanceret elevsammensætning eller af

hensyn til at understøtte små afdelinger i tyndtbefolkede områder. Der vil

kunne ske tilpasninger af den foreløbige kapacitet i op- eller nedadgående

retning.”

Det fremgår af § 8 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren in-

den fristen for at søge om optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse

kan beslutte at flytte dele af kapaciteten til et eksisterende uddannelsesud-

bud fra en institution eller afdeling til en anden institution eller afdeling for

at understøtte en balanceret elevsammensætning, herunder til en institution

eller afdeling, der ikke udbyder uddannelsen i forvejen.

Det fremgår af den i § 1, nr. 3, i lov nr. 880 af 21. juni 2022 affattede § 8, at

børne- og undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale

UDKAST

uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbe-

tingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages,

og at alle, der har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre

denne. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regio-

ner for hver af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser og pre-ib. Af be-

stemmelsens stk. 3 fremgår, det, at inden for rammerne af børne- og under-

visningsministerens beslutning efter stk. 2 tildeler regionsrådet efter indstil-

ling fra institutionerne og, hvor det er relevant, i dialog med naboregionerne

hver institution eller afdeling en kapacitet for hver enkelt gymnasial uddan-

nelse på den pågældende institution eller afdeling. Større kapacitetstilpas-

ninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner eller afdelinger skal ske

gradvis. Af bestemmelsens stk. 4 fremgår det, at hver institution, hvis insti-

tutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling skal mindst have en kapaci-

tet på 84 elever. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra

et regionsråd tillade, at regionsrådet fastsætter minimumskapaciteten, jf. 1.

pkt., til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde

tilstrækkelig uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre

geografiske områder. På institutioner eller afdelinger med flere gymnasiale

uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale ud-

dannelser. Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at regionsrådet efter ansøg-

ningsfristens udløb skal tilpasse institutionernes eller afdelingernes kapaci-

tet, hvis det er nødvendigt. Af bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at børne-

og undervisningsministeren kan tilpasse den kapacitet, som regionsrådet har

tildelt de enkelte institutioner og afdelinger, efter ansøgningsfristens udløb

med det formål at understøtte en balanceret elevsammensætning. Af bestem-

melsens stk. 7 frem går det, at børne- og undervisningsministeren kan fast-

sætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der

er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, og pålægge insti-

tutionerne at oprette undervisning i sådanne fag. Og endelig fremgår det af

bestemmelsens stk. 8, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedure, tilde-

ling af overkapacitet, gradvis indfasning af større kapacitetstilpasninger og

institutionernes indstilling om kapacitet. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler om, hvilke hensyn regionsrådene skal tage i forbindelse med fastsæt-

telse af de enkelte institutioners og afdelingers kapacitet, hvilken periode

institutionernes og afdelingernes kapacitet fastsættes for, og regionsrådets

efterfølgende tilpasning af institutionernes og afdelingernes kapacitet, her-

under institutionernes og afdelingernes indberetninger til regionen om ledig

kapacitet.«

UDKAST

Af bemærkningerne til § 8, stk. 3, jf. Folketingstidende 2021-22, Tillæg A,

L 157 som fremsat, side 35, fremgår det, at: ”Der vil være en lang række

forhold, som regionerne i relevant omfang skal tage hensyn til, når de fast-

sætter de enkelte institutioners eller afdelingers kapacitet. Regionerne vil

bl.a. skulle tage hensyn til det samlede antal ansøgere i et geografisk område

sammenholdt med antallet af afdelinger i området. Det vil også skulle indgå

i regionernes vurdering, om der er afdelinger, som gennem de seneste år har

haft et markant fald eller stigning i antallet af 1.-prioritetsansøgninger, om

der er afdelinger, som er meget overansøgte eller underansøgte i forhold til

deres kapacitet, og hensynet til at kunne opnå en balanceret elevsammen-

sætning.”

Det følger af bemærkningerne til § 8, stk. 6, jf. Folketingstidende 2021-22,

Tillæg A, L 157 som fremsat, side 32, at den konkrete kapacitetsfastsættelse

på de enkelte afdelinger kan have stor betydning for, hvordan elevsammen-

sætningen bliver på de enkelte afdelinger både målt på forældreindkomst og

herkomst.

Det følger af bemærkningerne til § 8, stk. 8, jf. Folketingstidende 2021-22,

Tillæg A, L 157 som fremsat, side 38, at der bl.a. forventes fastsat regler

om, at regionerne ved fastsættelse af den enkelte afdelings kapacitet i rele-

vant omfang skal tage hensyn til at kunne understøtte en balanceret elev-

sammensætning i forhold til bl.a. forældreindkomst og herkomst.

Bestemmelsen (§ 8) træder først i kraft den 1. juli 2026. Dette følger af lo-

vens § 7, stk. 2.

For så vidt angår udbud af gymnasiale ungdomsuddannelser på institutioner

for erhvervsrettet uddannelse fremgår det af § 34 a, stk. 6, at § 8, stk. 2-4 og

6, om kapacitetsfastsættelse og § 8 b om flytning af kapacitet i lov om insti-

tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studenter-

eksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen samt uddannelsen til mer-

kantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på in-

stitutioner for erhvervsrettet uddannelse.

3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

UDKAST

Det følger af S, V og M's regeringsgrundlag, at regeringen vil gå videre med

de tiltag, der sigter efter at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke

lukker, det vil sige reglerne om den centrale kapacitetsstyring og minimums-

kapacitet, som således bevares.

Imidlertid er der visse bestemmelser om kapacitetsstyring, der vil blive på-

virket af, at forældreindkomst som kriterium udgår af lovgrundlaget.

Det gælder for det første bestemmelsen om, at ministeren med henblik på at

understøtte en balanceret elevsammensætning kan beslutte at flytte dele af

kapaciteten til et eksisterende uddannelsesudbud fra en institution eller af-

deling til en anden institution eller afdeling. Bestemmelsen vil bl.a. kunne

anvendes i en situation, hvor elevfordelingsmodellen i sig selv ikke i til-

strækkelig grad kan understøtte, at der sker et fald i antallet af afdelinger,

som har en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst.

Bestemmelsens anvendelse bygger på en forudsætning om, at der forud her-

for er tilstræbt en balanceret elevsammensætning på andre parametre end

herkomst, og at den derfor alene vil blive anvendt i særlige tilfælde og i

begrænset omfang.

Med den politiske beslutning om, at forældreindkomst ikke længere skal

indgå som et kriterium ved elevfordelingen, vil der med elevfordelingsmo-

dellen ikke længere kunne tilstræbes en balanceret elevfordeling målt på an-

søgernes forældres indkomst. Bestemmelsen vil således blive indholdstom,

da der aktuelt ikke er identificeret andre parametre at måle på i forhold til at

opnå en balanceret elevsammensætning. På den baggrund foreslås det, at

bestemmelsen om flytning af kapacitet ophæves.

Når kompetencen til at fastsætte kapaciteter på institutions- og afdelingsni-

veau overgår fra ministeren til regionerne fra og med optag til skoleåret

2026/27, vil ministeren – med det formål at understøtte en balanceret elev-

sammensætning – få hjemmel til at tilpasse den kapacitet, som regionsrådet

har tildelt de enkelte institutioner eller afdelinger. Bestemmelsen træder

først i kraft den 1. juni 2026.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. også ovenfor, at den

konkrete kapacitetsfastsættelse på de enkelte afdelinger kan have stor be-

tydning for, hvordan elevsammensætningen bliver på de enkelte afdelinger

både målt på forældreindkomst og herkomst.

UDKAST

Når forældreindkomst ikke skal indgå som et kriterium ved elevfordelingen,

vil der, som ovenfor anført, ikke længere med elevfordelingsmodellen

kunne tilstræbes en balanceret elevfordeling målt på ansøgernes forældres

indkomst. Bestemmelsen vil således blive indholdstom, da der aktuelt ikke

er identificeret andre parametre at måle på i forhold til at opnå en balanceret

elevsammensætning. På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen om til-

pasning af kapacitet ophæves.

Som en konsekvens af, at forældreindkomst ikke skal indgå som et kriterie

i fordeling af ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser, vil der uan-

set bemærkningerne til § 8, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasi-

ale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. Folketingstidende

2021-22, Tillæg A, L 157 som fremsat, side 32 og 33, og den i § 1, nr. 3, i

lov nr. 880 af 21. juni 2022 affattede § 8, stk. 3, jf. Folketingstidende 2021-

22, Tillæg A, L 157 som fremsat, side 35, fremadrettet ikke i forbindelse

med kapacitetsfastsættelsen for de enkelte institutioner og afdelinger skulle

tages hensyn til, om kapaciteterne for de pågældende år kan understøtte en

balanceret elevsammensætning målt på forældreindkomst og herkomst på

institutionerne eller afdelingerne eller på omkringliggende institutioner eller

afdelinger. Ligeledes vil der uanset bemærkningerne til den i § 1, nr. 3, i lov

nr. 880 af 21. juni 2022 affattede § 8, stk. 8, jf. Folketingstidende 2021-22,

Tillæg A, L 157 som fremsat, side 38, ikke bliver fastsat regler om, at regi-

onsrådet ved fastsættelse af den enkelte afdelings kapacitet skal tage hensyn

til at kunne understøtte en balanceret elevsammensætning.

De erhvervsgymnasiale uddannelser vil fortsat være omfattet af reglerne om

kapacitetsfastsættelse.

For nærmere om de foreslåede justeringer henvises til lovforslagets § 1, nr.

1, § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1 og 2 og bemærkningerne hertil.

4. Profilgymnasier til skoleåret 2024/25

4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 11 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-

ser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet kan godkende en in-

stitution eller en afdeling under institutionen til, at den eller en afdeling un-

der institutionen er et profilgymnasium. Til et profilgymnasium kan ansø-

gere, der er relevante for profilen, opnå forrang til at få reserveret en forelø-

big plads på institutionen eller afdelingen som profilelev. En institution eller

en afdeling skal have en særlig stærk faglig profil for at blive godkendt som

UDKAST

profilgymnasium. Regionsrådet kan ved godkendelsen og som led i den lø-

bende monitorering, jf. stk. 2, fastsætte og ændre et loft over institutionens

eller afdelingens andel af profilelever. Regionsrådet kan tilbagekalde en

godkendelse efter 1. pkt. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at regionsrå-

det skal i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profil-

gymnasium lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i

en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen, og løbende

monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institu-

tioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning. Efter stk. 3. kan

børne- og undervisningsministeren fastsætte et loft over andelen af profil-

elever på en institution eller afdeling, ændre loftet over andelen af profilele-

ver, som regionsrådet har fastsat, suspendere optaget af profilelever på in-

stitutionen eller afdelingen i et eller flere år eller tilbagekalde institutionens

godkendelse som profilgymnasium. Børne- og undervisningsministeren kan

fastsætte regler for institutionernes ansøgning og regionsrådets godkendelse

til profilgymnasium, herunder om kriterier og vilkår for godkendelse, loft

for antal profilelever, tilbagekaldelse af godkendelse, krav til faglige ram-

mer og frister. Dette følger af bestemmelsens stk. 4.

Af bemærkningerne til § 11 a, stk. 1, 5. pkt., jf. Folketingstidende 2021-22,

Tillæg A, L 157 som fremsat, side 41, fremgår det, at en tilbagekaldelse af

en tidligere godkendt profilstatus bl.a. vil kunne ske, hvis regionsrådet vur-

derer, at institutionens profilstatus er uhensigtsmæssig i forhold til den over-

ordnede målsætning om at sikre en mere balanceret elevsammensætning.

Af bemærkningerne til § 11 a, stk. 3, jf. Folketingstidende 2021-22, Tillæg

A, L 157 som fremsat, side 41, fremgår det, at fastsættelse af et loft forventes

hovedsageligt at ville finde anvendelse i afstandszoner, idet fordelingsme-

kanismen som udgangspunkt vil sikre en balanceret elevsammensætning i

fordelingszonerne.

Tilsvarende fremgår af § 34 d i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-

dannelse mv. og forarbejderne hertil, jf. Folketingstidende 2021-22, Tillæg

A, L 157 som fremsat, side 6 og 66.

4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Med lov nr. 880 af 21. juni 2022 om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling

på de gymnasiale ungdomsuddannelser overgik kompetencen til at god-

kende profilgymnasier fra børne- og undervisningsministeren til regionerne.

Som et led i regionsrådets godkendelse blev det i den forbindelse fastsat, jf.

UDKAST

ovenfor, at regionsrådet skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godken-

delse til profilgymnasium kan resultere i en skævvridning af elevsammen-

sætningen eller elevsøgningen og løbende monitorere, om godkendte profil-

gymnasier og de omkringliggende institutioner eller afdelinger får en skæv

elevsammensætning.

Når forældreindkomst ikke skal indgå som et kriterium ved elevfordelingen,

vil der ikke længere med elevfordelingsmodellen kunne tilstræbes en balan-

ceret elevfordeling målt på ansøgernes forældres indkomst. Da der aktuelt

ikke er identificeret andre parametre at måle på i forhold til at opnå en ba-

lanceret elevsammensætning, foreslås det, at regionsrådets forpligtelse til at

overveje risikoen for, at en profilgodkendelse medfører en skævvridning af

elevsammensætningen, udgår.

Som en konsekvens af, at forældreindkomst ikke skal indgå som et kriterium

i fordeling af ansøgere til de gymnasiale uddannelser, vil regionsrådets vur-

dering uanset bemærkningerne til § 11 a, stk. 1, 5. pkt. og § 11 a, stk. 3, i

forbindelse med håndteringen af profilgymnasier ikke kunne baseres på om

den overordnede målsætning om at sikre en mere balanceret elevsammen-

sætning, ligesom fastsættelse af et loft fremadrettet ikke vil være specifikt

knyttet til en bestemt zone.

For nærmere om de foreslåede justeringer henvises til lovforslagets § 1, nr.

2 og 3, og § 2, nr. 2 og 3 og bemærkningerne hertil.

5. Begrænsning af mulighed for at skifte institution og binding til sjæl-

den studieretning

5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en elev

indtil afslutningen af grundforløbet i en 3-årig gymnasial ungdomsuddan-

nelse kan skifte til en anden institution eller til en anden 3-årig gymnasial

ungdomsuddannelse uden tab af tid. Tilsvarende gælder for elever på en 3-

årig gymnasial ungdomsuddannelse, som skifter til den 2-årige uddannelse

til hf-eksamen, elever fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, som skifter

til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, og elever fra eux-forløb, som

skifter til en 3-årig gymnasial uddannelse eller til den 2-årige uddannelse til

hf-eksamen. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at skift efter stk. 1 er be-

tinget af, at eleven ville have haft retskrav på optagelse på den pågældende

uddannelse efter §§ 7-10. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at elever,

som skifter uddannelse eller institution efter stk. 1, optages på baggrund af

UDKAST

merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb. Eleven

har ikke krav på at få plads på en bestemt institution eller, hvis der er tale

om skift til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, på en bestemt studie-

retning. Og endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 4, at ansvaret for den

særlige indsats, der må påregnes, for at en elev, der skifter institution eller

uddannelse efter stk. 1, kan indhente eventuelle manglende konkrete faglige

færdigheder i det nye uddannelsesforløb, påhviler eleven selv. Lederne af

de institutioner, som eleven skifter imellem, skal vejlede eleven herom og

om, hvilke faglige færdigheder eleven eventuelt vil komme til at mangle ved

skiftet til den nye institution eller uddannelse.

Endelig fremgår det af § 15 i lov om de gymnasiale uddannelser, at i andre

tilfælde end nævnt i § 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 a kan elevers optagelse eller

skift inde i uddannelsesforløbet ske på baggrund af institutionens leders

konkrete vurdering, herunder af elevernes mulighed for at opnå merit, jf. §

18.

Det fremgår af § 20 i lov om de gymnasiale uddannelser, at uddannelserne

organiseres i et grundforløb, jf. § 21, og et efterfølgende studieretningsfor-

løb, jf. §§ 22-27. Grundforløbet varer 3 måneder og afsluttes i første uge i

november, hvor eleverne vælger studieretning blandt de studieretninger,

som institutionen udbyder, jf. § 26. Institutionens leder fordeler eleverne i

studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne ram-

mer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen elev har krav på at få opfyldt

sit ønske om studieretning. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at på den

2-årige uddannelse til almen studentereksamen, jf. § 2, stk. 3, vælger ele-

verne studieretning og de valgfag, der skal påbegyndes det første år, ved

starten af uddannelsen. Kravene til grundforløbet overføres til studieret-

ningsforløbet i en form, der er tilpasset den særlige tilrettelæggelse over 2

år. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at børne- og undervisningsministe-

ren kan fastsætte regler om valget af studieretning ved afslutningen af

grundforløbet, jf. stk. 1, og om kravene til almen studentereksamen i den 2-

årige uddannelse, jf. stk. 2, herunder hvilke fag der udgår af den obligatori-

ske fagrække, jf. § 25.

Ved lov nr. 2532 af 22. december 2021 vedr. udskydelse af solnedgangs-

klausul, afskaffelse af ventelister, begrænsning af mulighed for institutions-

skift, etablering af tilskudsloft for elever på private institutioner og midler-

tidigt stop for optag og ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedr. kapacitetsfast-

sættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser blev § 14

og § 15 imidlertid ændret, så elever ikke længere vil have ret til at skifte

UDKAST

institution inden for samme uddannelse. Eleverne vil fortsat under visse be-

tingelser have ret til at skifte uddannelse, herunder i forbindelse med et sam-

tidigt institutionsskift. Samtidig blev muligheden for at skifte institution in-

den for samme uddannelse begrænset til tilfælde, hvor det sker i forbindelse

med en flytning eller ved trivselsproblemer, jf. § 14 b i lov om de gymnasi-

ale uddannelser.

Ved lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedr. kapacitetsfastsættelse og elevforde-

ling på de gymnasiale ungdomsuddannelser blev § 20 ændret, således at ele-

ver, som i forbindelse med ansøgning om optagelse på de 3-årige gymnasi-

ale uddannelser, har tilkendegivet, at de ønsker at vælge en sjælden studie-

retning ved udløbet af grundforløbet, bliver bundet til denne studieretning,

hvis eleverne har fået forrang til at blive optaget på institutionen på grund

af studieretningsønsket, og institutionen opretter studieretningen.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af

de i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og lov nr. 880 af 21. juni 2022 oven-

nævnte foreslåede ændringer af § 14, § 14 b, § 15 og § 20 i lov om de gym-

nasiale uddannelser. Dette følger af § 6, stk. 2, i lov nr. 2532 af 22. december

2021 og af § 7, stk. 3, i lov nr. 880 af 21. juni 2022.

Af bemærkningerne til sidstnævnte ikrafttrædelsesbestemmelse, jf. Folke-

tingstidende 2021-22, Tillæg A, L 157 som fremsat, side 70, fremgår det, at

det er børne- og undervisningsministeren, der ved bekendtgørelse vil skulle

fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af de foreslåede bestemmelser i lov om

de gymnasiale uddannelser om bl.a. binding til studieretning. Det er hensig-

ten, at de foreslåede ændringer først vil blive sat i kraft efter næste folke-

tingsvalg af respekt for de dele af gymnasieforligskredse, som ikke har øn-

sket at tiltræde aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til

Gymnasiale Ungdomsuddannelser.

Når ændringen af § 14 i lov om de gymnasiale uddannelser sættes i kraft,

vil det fremgå af stk. 1, at en elev indtil afslutningen af grundforløbet i en

3-årig gymnasial ungdomsuddannelse kan skifte til en anden 3-årig gymna-

sial ungdomsuddannelse uden tab af tid. Tilsvarende gælder for elever på en

3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, som skifter til den 2-årige uddan-

nelse til hf-eksamen, elever fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, som

skifter til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, og elever fra eux-forløb,

som skifter til en 3-årig gymnasial uddannelse eller til den 2-årige uddan-

nelse til hf-eksamen. Af bestemmelsens stk. 2 vil det fremgå det, at skift

efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have haft retskrav på optagelse på

den pågældende uddannelse efter §§ 7-10. Af bestemmelsens stk. 3 vil det

UDKAST

fremgå det, at elever, som skifter uddannelse efter stk. 1, optages på bag-

grund af merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb.

Eleven har ikke krav på at få plads på en bestemt institution eller, hvis der

er tale om skift til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, på en bestemt

studieretning. Og endelig vil det fremgå af bestemmelsens stk. 4, at ansvaret

for den særlige indsats, der må påregnes, for at en elev, der skifter uddan-

nelse efter stk. 1, kan indhente eventuelle manglende konkrete faglige fær-

digheder i det nye uddannelsesforløb, påhviler eleven selv. Lederne af de

institutioner, som eleven skifter imellem, skal vejlede eleven herom og om,

hvilke faglige færdigheder eleven eventuelt vil komme til at mangle ved

skiftet til den nye uddannelse.

Når § 14 b, sættes i kraft vil det fremgå af stk. 1, at bortset fra skift af insti-

tution i forbindelse med skift af uddannelse kan skift af institution, når an-

søgeren har fået reserveret en foreløbig plads eller er blevet endeligt optaget

på en institution på en gymnasial uddannelse, kun ske, hvis

1) det sker i forbindelse med en flytning, hvor ansøgeren eller eleven får

mere end 45 minutters transporttid fra den nye bopæl til den institution, hvor

ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget, eller

2) der er problemer med ansøgerens eller elevens trivsel på den institution,

hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget.

Af bestemmelsens stk. 2 vil det fremgår, at skift af institution på grund af

problemer med trivsel sker efter aftale med lederen af den institution, som

ansøgeren eller eleven vil skifte fra. Af bestemmelsens stk. 3 vil det fremgå,

at stk. 1 og 2 ikke omfatter skift til institutioner efter lov om private institu-

tioner for gymnasiale uddannelser. Endelig vil det fremgår af stk. 4, at

børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af

transporttid.

Når ændringen af § 15 i lov om de gymnasiale uddannelser sættes i kraft vil

det fremgå, at i andre tilfælde end nævnt i § 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 b kan

elevers optagelse eller skift inde i uddannelsesforløbet ske på baggrund af

institutionens leders konkrete vurdering, herunder af elevernes mulighed for

at opnå merit, jf. § 18.

Når ændringen af § 20 i lov om de gymnasiale uddannelser sættes i kraft,

vil det fremgå af stk. 1, at uddannelserne organiseres i et grundforløb, jf. §

21, og et efterfølgende studieretningsforløb, jf. §§ 22-27. Grundforløbet va-

rer 3 måneder og afsluttes i første uge i november, hvor eleverne vælger

studieretning blandt de studieretninger, som institutionen udbyder, jf. § 26.

Institutionens leder fordeler eleverne i studieretninger, så den samlede elev-

UDKAST

gruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt om-

fang. Ingen elev har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning. Af

bestemmelsens stk. 2 vil det fremgå, at elever, som i forbindelse med ansøg-

ning om optagelse på de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen

studentereksamen har tilkendegivet, at de ønsker at vælge en sjælden stu-

dieretning ved udløbet af grundforløbet, er bundet til denne studieretning,

hvis eleverne har fået forrang til at blive optaget på institutionen på grund

af studieretningsønsket og institutionen opretter studieretningen. Af bestem-

melsens stk. 3 vil det fremgå, at på den 2-årige uddannelse til almen studen-

tereksamen, jf. § 2, stk. 3, vælger eleverne studieretning og de valgfag, der

skal påbegyndes det første år, ved starten af uddannelsen. Kravene til grund-

forløbet overføres til studieretningsforløbet i en form, der er tilpasset den

særlige tilrettelæggelse over 2 år. Endelig vil det af bestemmelsens stk. 4

fremgå, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om valget

af studieretning ved afslutningen af grundforløbet, jf. stk. 1, om, hvilke stu-

dieretninger eleverne kan blive bundet til, jf. stk. 2, og om kravene til almen

studentereksamen i den 2-årige uddannelse, jf. stk. 3, herunder hvilke fag

der udgår af den obligatoriske fagrække, jf. § 25.

5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Det følger af gældende ret, jf. ovenfor, at børne- og undervisningsministeren

kan sætte ovennævnte bestemmelser om begrænsning af mulighed for at

skifte institution og binding til sjælden studieretning i kraft. Børne- og un-

dervisningsministeren har besluttet, at bestemmelserne ikke vil blive sat i

kraft til skoleåret 2023/24. Imidlertid kan der fortsat være et ønske om at

sætte de pågældende regler i kraft med henblik på virkning fra skoleåret

2024/25 eller et senere skoleår. Bestemmelserne foreslås på den baggrund

uændret bevaret med henblik på, at børne- og undervisningsministeren på et

senere tidspunkt kan sætte dem i kraft. Bestemmelserne vil i givet fald blive

sat i kraft i god tid inden det skoleår, for hvilket det skal have virkning.

I forbindelse med etableringen af en ny elevfordelingsmodel vil der, såfremt

bestemmelserne ikke inden da er blevet sat i kraft, blive taget stilling til, om

bestemmelserne skal ophæves.

6. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Som følge af det med lovforslaget foreslåede vil ordningen om, at oplysnin-

ger om forældreindkomst ikke bliver indhentet og ikke indgår i elevforde-

lingsmekanismen, som implementeret ved lov nr. 157 11. februar 2023,

blive permanentgjort.

UDKAST

Der ændres således ikke ved behandlingen af personoplysninger og forhol-

det til databeskyttelseslovgivningen i forbindelse med elevfordelingen i for-

hold til lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedr. kapacitetsfastsættelse og elevfor-

deling på de gymnasiale ungdomsuddannelser, jf. Folketingstidende 2021-

22, Tillæg A, L 157 som fremsat, side 26, som ændret ved lov nr. 157 af 11.

februar 2023 vedrørende afstandszoner i skoleåret 2023/24, jf. Folketingsti-

dende 2022-23, Tillæg A, L 26 som fremsat, side 4-5.

7. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Med lovforslaget foreslås i forlængelse af lov nr. 157 af 11. februar 2023

vedr. afstandszoner i skoleåret 2023/24 endnu en justering af rammerne for

den elevfordelingsmodel, der blev etableret ved lov nr. 880 af 21. juni 2022.

Der ændres med dette lovforslag ikke ved den stramme kapacitetsstyring og

minimumskapacitet, som blev indført i forbindelse med lov nr. 880 af 21.

juni 2022 vedr. kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale

ungdomsuddannelser. Det er på den baggrund, i lighed med hvad også frem-

gik af lov nr. 157 af 11. februar 2023 Børne- og Undervisningsministeriets

vurdering, at dette lovforslag heller ikke i væsentlig grad vil påvirke de po-

sitive konsekvenser, herunder for landdistrikterne, som lov nr. 880 af 21.

juni 2022 skulle bidrage til.

8. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har udgiftsmæssige konsekvenser for stat og regioner, men

ikke for kommunerne.

Konkret vil den permanente afskaffelse af forældreindkomst som kriterium

for fordeling mv. medfører merudgifter til it-tilpasninger i Styrelsen for It-

og Lærings it-systemer for 0,5 mio. kr. i 2024. Modellen medfører desuden

en mindreudgift til administration i Børne- og Undervisningsministeriet på

0,8 mio. kr. fra 2024. Dertil kommer en mindreudgift til læringskonsulenter

på 2,4 mio. kr. i 2024 og 2025 samt 1,1 mio. kr. i 2026.

Endvidere medfører modellen en mindreudgift i regionerne på 0,4 mio. kr.

fra 2024 som følge af ændrede opgaver vedr. bl.a. monitorering af elevsam-

mensætning. De udgiftsmæssige konsekvenser for regionerne skal forhand-

les med Danske Regioner i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip

(DUT-princippet).

I forhold til efterlevelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning er

det i lighed med lov nr. 880 af 21. juni 2022 og lov nr. 157 af 11. februar

UDKAST

2023 fortsat Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at lovforslaget

efterlever de syv principper herfor. For en gennemgang af principperne for

digitaliseringsklar lovgivning i relation til den gældende elevfordelingsmo-

del henvises til forarbejderne til lov nr. 880 af 21. juni 2022, jf. Folketings-

tidende 2021-22, Tillæg A, L 157 som fremsat, side 29.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering

vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændrin-

ger i lovforslaget.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

11. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

12. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

13. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

[Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…]

15. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget vurderes at føre til min- 0,5 mio. kr. i 2024 for staten.

konsekvenser for dreudgifter for staten og regionerne.

stat, kommuner Samlet forventes en besparelse på 3,6

og regioner

mio. kr. i 2024 og 2025, 2,3 mio. kr. i

2026 og 1,2 mio. kr. fra 2027 og frem.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

Mindre it-mæssige tilpasninger, der

indgår i de afsatte midler ovenfor.

UDKAST

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 8 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren in-

den fristen for at søge om optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse

kan beslutte at flytte dele af kapaciteten til et eksisterende uddannelsesud-

bud fra en institution eller afdeling til en anden institution eller afdeling for

at understøtte en balanceret elevsammensætning, herunder til en institution

eller afdeling, der ikke udbyder uddannelsen i forvejen.

Bestemmelsen, der var en nyskabelse i forbindelse med den elevfordelings-

model, der trådte i kraft den 1. juli 2022, har aldrig fundet anvendelse i prak-

sis.

Det foreslås, at

§ 8 b

ophæves.

Det foreslåede om at ophæve § 8 b, som er en konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 4, 6 og 12, vil indebære, at hjemlen til, at børne- og undervisnings-

ministeren inden for fristen for at søge om optagelse på en gymnasial ung-

domsuddannelse kan beslutte at flytte dele af kapaciteten til et eksisterende

uddannelsesudbud, ophæves. Med ophævelse af bestemmelsen findes der

ikke længere udtrykkelige regler om flytning af kapacitet mellem de for-

skellige uddannelsesudbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 11 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for alemgymna-

siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet ved god-

kendelsen og som led i den løbende monitorering, jf. stk. 2, kan fastsætte og

ændre et loft over institutionens eller afdelingens andel af profilelever.

Det foreslås, at § 11, a, stk. 1, 4. pkt. justeres, således at "som led i den

løbende monitorering, jf. stk. 2, ændres til "løbende".

UDKAST

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor regionsrå-

dets forpligtelse til at monitorere, om godkendte profilgymnasier og

de om-

kringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning,

op-

hæves.

Regionsrådet vil med den foreslåede ændring fortsat have mulighed for at

fastsætte et loft over andelen af profilelever. Det gælder ikke alene i forbin-

delse med selve godkendelsen men også efterfølgende. Regionsrådet vil der-

med fortsat have mulighed for løbende at fastsætte et loft over andelen af

profilelever eller ændre på et allerede fastsat loft.

Et loft vil fx kunne fastsættes, hvis andelen af profilelever bliver så høj, at

der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, og disse ansøgere dermed

får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 11 a, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet i forbindelse

med behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium skal lægge

vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere i en skævvridning

af elevsammensætningen eller elevsøgningen, og løbende monitorere, om

godkendte profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og afdelin-

ger får en skæv elevsammensætning.

Det foreslås, at § 11 a, stk. 2, ophæves.

Det foreslåede om at ophæve 11 a, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 4, 6 og 12. Det foreslåede vil for det første indebære, at forpligtelsen

for regionsrådet til i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive

profilgymnasium at lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan

resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen,

ophæves. Der ændres ikke i øvrigt på regionsrådets kompetence og forplig-

telser i forbindelse med godkendelse af profilgymnasier.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at regionsrådets forpligtelse til lø-

bende at monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende

institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning, ophæves.

UDKAST

Selvom forpligtelsen til løbende monitorering bortfalder, bevarer regionsrå-

det imidlertid sin kompetence til løbende at fastsætte eller ændre et loft over

antallet af profilelever i det omfang, det er relevant, jf. lovforslagets § 1, nr.

Regionsrådene vil således ikke i forbindelse med behandling af en ansøg-

ning om at blive profilgymnasium skulle lægge vægt på, om godkendelsen

kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgnin-

gen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 11 b, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at Styrelsen for IT og Læring

til brug for beregninger, herunder af indkomstkategorier, zonetyper og an-

søgernes placering i indkomstgrupper, indhenter oplysninger om ansøgernes

forældres indkomst hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 11 f.

Det foreslås, at

§ 11 b, stk. 2,

ophæves.

Det foreslåede, der er en konsekvens af, at der ikke længere skal fordeles på

baggrund af forældreindkomst i fordelingszoner, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,

vil indebære, at hjemlen for Styrelsen for It og Læring til at indhente oplys-

ninger om forældreindkomst hos told- og skatteforvaltningen til brug for

beregninger af bl.a. indkomstkategorier og zonetyper ophæves.

Oplysninger om forældreindkomst kan således ikke indhentes og indgå i

forbindelse med fordelingen af ansøgere til skoleåret 2024/25 og frem.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 11 b, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at de i stk. 1 og 2 nævnte

oplysninger, som er nødvendige for regionernes opgaver i henhold til §§ 11

a, 11 c, 11 j, 11 k og 12, videregives til regionerne.

UDKAST

Det foreslås, at

§ 11 b, stk. 3,

justeres, således at »og 2« udgår.

Det er med det foreslåede tale om en lovteknisk konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 4 og 6, hvor det foreslås, at § 11 b, stk. 2, ophæves. Det bemærkes i

den forbindelse, at STIL ikke længere kan videregive oplysninger til regio-

nerne med henblik på vurdering af mulig skævvridning af elevsammensæt-

ningen i forbindelse med godkendelse og monitorering af profilgymnasier,

idet oplysninger om forældreindkomst fremover ikke indgår i datagrundla-

get til elevfordelingen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 6 og bemærkningerne

hertil samt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 11 d, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisnings-

ministeren opdeler landet i geografisk sammenhængende zoner. Zonerne

skal afgrænses således, at ingen kommune geografisk henhører under mere

end en zone. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at en zone er en fordelings-

zone, når forskellen mellem forældreindkomsten for tilgåede elever på

mindst en af de gymnasiale uddannelser på institutioner, hvis institutionerne

ikke har afdelinger, eller afdelinger i zonen og forældreindkomsten for ele-

ver med bopæl i zonen, som er tilgået en gymnasial uddannelse, overstiger

en grænse, som fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Øvrige zo-

ner er afstandszoner. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at børne- og un-

dervisningsministeren er bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler

om zoneopdelingen, herunder hvornår en zone bliver afstands- og forde-

lingszone, hvornår en zone skifter status, og hvordan forældreindkomst op-

gøres. Bemyndigelsen er i bekendtgørelse af 29. august 2022 om kapacitets-

fastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser ud-

nyttet til at fastsætte regler om offentliggørelse af zonernes status som hen-

holdsvis fordelingszone eller afstandszone, grænsen for, hvornår en zone er

en fordelingszone, hvordan forældreindkomst opgøres, og regler om, hvor-

når en zone skifter status fra fordelingszone til afstandszone og omvendt.

Samtidig fremgår zonernes sammensætning af bekendtgørelsens bilag 1.

Det fremgår af § 11 e, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at Styrelsen for It og Læring

på regionernes vegne inddeler ansøgerne i lav-, mellem- og højindkomstka-

tegori på baggrund af forældreindkomst. Lavindkomstkategorien består af

UDKAST

ansøgere, der er blandt de 25 pct. med de laveste forældreindkomster. Mel-

lemindkomstkategorien består af ansøgere, der er blandt de 50 pct. med de

mellemste forældreindkomster. Højindkomstkategorien består af ansøgere,

der er blandt de 25 pct. med de højeste forældreindkomster. Ansøgere, som

er fyldt 20 år eller fylder 20 år i det kalenderår, hvor ansøgeren søger om

optagelse, samt ansøgere, for hvem der ikke kan indhentes oplysninger om

forældreindkomst hos told- og skatteforvaltningen, placeres i mellemind-

komstkategorien uanset den faktiske forældreindkomst. Af stk. 2, fremgår

det, at i fordelingszoner, jf. § 11 d, stk. 2, opgøres for hver uddannelse, hvor

stor en andel af førsteprioritetsansøgere til den pågældende uddannelse med

bopæl i zonen der er i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkategorien.

Det fremgår af § 11 f, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at forældreindkomsten består

af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes

til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri

nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og med tillæg af aktieind-

komst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. I indkomsten fra-

drages, i det omfang det fremgår af årsopgørelsen, jf. stk. 2, førtidig udbe-

taling af feriemidler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler. Forældreindkomsten opgøres på grundlag af

oplysninger i årsopgørelsen for det indkomstår, som ligger 2 år forud for det

skoleår, ansøgningen vedrører, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det foreslås, at §§ 11 d, 11 e og 11 f ophæves.

Det foreslåede om at ophæve § 11 d er en konsekvens af lovforslagets § 1,

nr. 4 og 12, hvorved muligheden for at indhente oplysninger om forældre-

indkomst og fordeling i fordelingszoner foreslås ophævet. Det foreslåede vil

indebære, at hjemlen for børne- og undervisningsministeren til at opdele

landet i geografisk sammenhængende zoner m.v. ophæves. Det indebærer

også, at afgrænsningen af, hvilke zoner, der er fordelingszoner og hvilke

zoner, der er afstandszoner, ophæves. Endeligt indebærer det, at hjemlen for

børne- og undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler omkring

zoner ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at de zoner, som landet blev opdelt i i forbin-

delse med den elevfordelingsmodel, der trådte i kraft den 1. juli 2022, og

som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse af 29. august 2022 om kapacitets-

fastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser, bort-

falder.

UDKAST

Formålet med at opdele landet i zoner var at identificere, hvor i landet der

var en ubalanceret elevsammensætning målt på forældreindkomst. I de dele

af landet, hvor elevsammensætningen var i ubalance, indgik forældreind-

komst ud over transporttid som fordelingskriterium. I resten af landet indgik

kun transporttid som fordelingskriterium.

Når zonerne bortfalder, vil der fremadrettet ikke være området af landet,

hvor kriterierne for fordeling af ansøgere til de gymnasiale uddannelser er

anderledes end i andre dele af landet. For den enkelte ansøger betyder det,

at ansøgeren bliver fordelt efter de samme fordelingskriterier, uanset i hvil-

ket geografisk område den institution eller afdeling, ansøgeren søger om

optagelse på, ligger i.

Det foreslåede om at ophæve § 11 e er en konsekvens af lovforslagets § 1,

nr. 4 og 12, hvorved muligheden for at indhente oplysninger om forældre-

indkomst og fordeling i fordelingszoner foreslås ophævet. Det foreslåede vil

indebære, at hjemlen for Styrelsen for It- og Læring til på regionernes vegne

at inddele ansøgerne i lav-, mellem- og højindkomstkategori m.v. ophæves.

Det vil ligeledes indebære, at det ikke i nogen områder af landet vil blive

opgjort for hver uddannelse, hvor stor en andel af førsteprioritetsansøgere

til den pågældende uddannelse med bopæl i det pågældende område, der er

i henholdsvis lav-, mellem- og højindkomstkategorien.

Det foreslåede vil betyde, at ingen ansøger vil blive kategoriseret på bag-

grund af den pågældendes forældres indkomst, og ansøgerenes forældres

indkomst vil dermed ikke få betydning i forbindelse med fordeling af ansø-

gerne.

Det foreslåede om at ophæve § 11 f er en konsekvens af lovforslagets § 1,

nr. 4 og 12, hvorved muligheden for at indhente oplysninger om forældre-

indkomst og fordeling i fordelingszoner foreslås ophævet. Det foreslåede vil

indebære, at bestemmelsen om, hvad forældreindkomsten består af, ophæ-

ves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 12 og bemærkningerne

hertil samt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

UDKAST

Det fremgår af § 11 g, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ansøgere, der som første-

prioritet har en gymnasial ungdomsuddannelse i en fordelingszone, skal an-

give et minimumantal uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, jf. regler

udstedt i medfør af stk. 5. Et uddannelsesønske er en kombination af en ud-

dannelse og en afdeling.

Det foreslås, at

§ 11 g, stk. 1,

ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter landet

ikke længere inddeles i zoner. Det foreslåede vil indebære, at der fremadret-

tet ikke stilles krav om, at en ansøger vil skulle angive et bestemt antal ud-

dannelsesønsker. Jo flere uddannelsesønsker en ansøger angiver, jo større

indflydelse har ansøgeren imidlertid på, hvor ansøgeren får plads i de til-

fælde, hvor ansøgeren ikke får opfyldt sit højest prioriterede uddannelses-

ønske. Det skyldes, at ansøgeren vil blive forsøgt placeret på sine uddannel-

sesønsker i prioriteret rækkefølge, jf. lovens § 11 g, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 11 g, stk. 3, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymna-

siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ansøgere, som får

forrang, kan få reserveret plads på en institution eller afdeling forud for øv-

rige ansøgere med samme prioritet, jf. regler fastsat i medfør af stk. 5.

Det foreslås, at »stk. 5« ændres til »stk. 4«.

Der er med det foreslåede tale om en lovteknisk konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil

samt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 11 g, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisnings-

UDKAST

ministeren fastsætter nærmere regler om procedure, antal uddannelsesøn-

sker i fordelingszoner, forrang for visse elevgrupper og opgørelse af trans-

porttid.

Ved lov nr. 157 af 11. februar 2023 blev alle zoner gjort til afstandszoner

for så vidt angår skoleåret 2023/24. Ved at gøre alle zoner til afstandszoner

blev kriteriet vedrørende forældrenes indkomst afskaffet i det pågældende

skoleår.

Idet alle zoner i skoleåret 2023/24 var afstandszoner, har hjemlen til at fast-

sætte antallet af uddannelsesønsker i fordelingszoner ikke været udnyttet.

Det foreslås, at »antal uddannelsesønsker i fordelingszoner,« udgår.

Det foreslåede, der er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, vil indebære,

at børne- og undervisningsministeren ikke længere vil have hjemmel til at

fastsætte regler om, at hvor mange uddannelsesønsker en ansøger som mi-

nimum skal angive.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1. nr. 4 og 6, og bemærkningerne

hertil samt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 11 h, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymna-

siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at alle ansøgere til in-

stitutioner og afdelinger i afstandszoner, som har prioriteret en institution

eller afdeling som førsteprioritet, får reserveret en plads på institutionen el-

ler afdelingen, hvis institutionen eller afdelingen ikke har flere førstepriori-

tetsansøgere, end institutionen eller afdelingen har kapacitet til at optage.

Det foreslås, at »i afstandszoner« udgår.

Der er med det foreslåede tale om en lovteknisk konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 4, 6 og 12.

Det bemærkes, at alle ansøgere i landet fremover vil blive fordelt efter

denne, justerede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1. nr. 4, 6 og 12, og bemærkningerne

hertil samt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 11

Det fremgår af § 11 h, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at ansøgere, som ikke får re-

serveret plads på et af deres uddannelsesønsker, jf. stk. 1, får reserveret plads

på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på en institu-

tion eller afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest trans-

porttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, dog inden for maksi-

malt 45 minutter, jf. § 11 g, stk. 4. Hvis institutionen eller afdelingen ligger

i en fordelingszone, kan en ansøger kun få reserveret plads i den del af in-

stitutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den indkomstka-

tegori, ansøgeren er placeret i. Børne- og undervisningsministeren kan be-

slutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til en institution eller afdeling efter

1. pkt.

Det foreslås, at

§ 11 h, stk. 2, 2. pkt.,

hvoraf det fremgår, at hvis institutionen

eller afdelingen ligger i en fordelingszone, kan en ansøger kun få reserveret

plads i den del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som er forbe-

holdt den indkomstkategori, ansøgeren er placeret i, ophæves.

Der er med det foreslåede tale om en lovteknisk konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 6, hvorefter zonerne bortfalder, og § 1, nr. 12, hvorefter fordelingen

i fordelingszoner bortfalder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil

samt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af § 11 i, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at på institutioner eller afde-

linger i fordelingszoner bliver kapaciteten på den enkelte uddannelse opdelt

i tre dele. En del er forbeholdt ansøgere i lavindkomstkategorien, en del er

forbeholdt ansøgere i mellemindkomstkategorien, og en del er forbeholdt

ansøgere i højindkomstkategorien. Fordelingen af kapaciteten svarer til ind-

komstfordelingen i de tre indkomstkategorier for den pågældende uddan-

nelse i den zone, institutionen eller afdelingen ligger i. En ansøger kan kun

få reserveret plads i den del af institutionens eller afdelingens kapacitet, som

er forbeholdt den indkomstkategori, ansøgeren er placeret i. Dette gælder

UDKAST

dog ikke for Sankt Annæ Gymnasium. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det,

at på institutioner eller afdelinger i fordelingszoner får alle ansøgere, som

har institutionen eller afdelingen som førsteprioritet, reserveret en plads på

institutionen eller afdelingen, hvis der ikke er flere ansøgere i den indkomst-

kategori, som ansøgeren tilhører, end institutionen eller afdelingen har ka-

pacitet til at optage i denne indkomstkategori. Hvis en institution eller afde-

ling har flere førsteprioritetsansøgere, end den har plads til at optage inden

for ansøgernes indkomstkategori, får en ansøger, der har kortere transporttid

fra bopælen til institutionen eller afdelingen, reserveret en foreløbig plads

forud for en ansøger med længere transporttid. Hvis to eller flere ansøgere

har samme transporttid og der ikke er kapacitet til at reservere plads til dem

alle på institutionen eller afdelingen inden for ansøgernes indkomstkategori,

bliver der trukket lod om, hvilke ansøgere der får reserveret plads på insti-

tutionen eller afdelingen. Ansøgere, som ikke får en foreløbig plads på deres

førsteprioritet, fordeles så vidt muligt til en plads på et efterfølgende priori-

teret uddannelsesønske, jf. § 11 g, stk. 2. 2. og 3. pkt. finder tilsvarende

anvendelse ved fordeling af ansøgere til efterfølgende prioriteter. Af be-

stemmelsens stk. 3 fremgår det, at ansøgere, som ikke får reserveret plads

på et af deres uddannelsesønsker, jf. stk. 2, får reserveret plads på den ud-

dannelse, ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller

afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra

bopælen til institutionen eller afdelingen, dog inden for maksimalt 45 mi-

nutter, jf. § 11 g, stk. 4. Hvis institutionen eller afdelingen ligger i en forde-

lingszone, kan en ansøger kun få reserveret plads i den del af institutionens

eller afdelingens kapacitet, som er forbeholdt den indkomstkategori, ansø-

geren er placeret i. Børne- og undervisningsministeren kan for enkelte insti-

tutioner eller afdelinger beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til disse

institutioner eller afdelinger efter 1. pkt.

Det foreslås, at § 11 i ophæves.

Det foreslåede som følger af, at der ikke længere skal fordeles efter foræl-

dreindkomst, vil indebære, at hjemlen til på institutioner eller afdelinger i

fordelingszoner at opdele kapaciteten på den enkelte uddannelse i tre (en del

er forbeholdt ansøgere i lavindkomstkategorien, en del er forbeholdt ansø-

gere i mellemindkomstkategorien og en del er forbeholdt ansøgere i højind-

komstkategorien) og fordele ansøgere på denne baggrund ophæves. Ingen

ansøgere vil således fremover kunne blive fordelt på baggrund af deres for-

ældres indkomst.

UDKAST

Som en konsekvens af ophævelsen af § 11 i og lovforslagets nr. 9, hvorved

afstandszoner udgår af § 11 h, stk. 1, 1. pkt., vil alle ansøgere fremover blive

fordelt efter § 11 h i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v. Det betyder, at det grundlæggende forde-

lingskriterium ud over ansøgeres prioriteter vil være transporttid i hele lan-

det, hvis der er flere ansøgere til en institution eller afdeling, end institutio-

nen eller afdelingen har kapacitet (elevpladser) til at optage. Det gælder også

for ansøgere til de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. henvisningen i § 34

a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvoraf fremgår,

at §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengym-

nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende an-

vendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen, udbud af

uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og

uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet

uddannelse. Der henvises til § 1 og 2 i lov nr. 880 af 21. juni 2022 om ka-

pacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannel-

ser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, 6 og 10, og bemærkningerne

hertil samt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af, § 11, j, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet i den region,

hvor ansøgeren har bopæl, fordeler de ansøgere, som ikke er blevet fordelt

i den centrale fordelingsmekanisme efter §§ 11 h og 11 i.

Det foreslås, at »og § 11 i« udgår.

Der er med det foreslåede tale om en lovteknisk konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 12.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil

samt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 11 k, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymna-

siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet i den

UDKAST

region, hvor ansøgeren har bopæl, fordeler til og med første hele uge af no-

vember de ansøgere, hvis ansøgning ikke er indgået i fordelingsrunden efter

§§ 11h-11 j, og de ansøgere og elever, som bliver optaget på eller skifter til

en gymnasial uddannelse frem til og med første uge af november.

Det foreslås, at »§§ 11 h – 11 j« ændres til »§ 11h og § 11 j«.

Der er med det foreslåede tale om en lovteknisk konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 12.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil

samt afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse, at § 8, stk. 2-4 og 6, om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om flytning af

kapacitet og §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder til-

svarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen

og udbud af uddannelsen til hf-eksamen samt uddannelsen til merkantil stu-

dentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner

for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås at,

§ 34 a, stk. 6,

justeres, således at "§ 8 b om flytning af kapa-

citet" udgår.

Det foreslåede er en lovteknisk konsekvens af lovforslaget § 1, nr. 1, hvor-

ved børne- og undervisningsministerens bemyndigelse til inden for fristen

for at søge om optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse kan beslutte

at flytte dele af kapaciteten til et eksisterende uddannelsesudbud fra en in-

stitution eller afdeling til en anden institution eller afdeling for at understøtte

en balanceret elevsammensætning, herunder til en institution eller afdeling,

der ikke udbyder uddannelsen i forvejen, ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og bemærkningerne hertil

samt afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 2

Det fremgår af § 34 d, stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, at regionsrådet ved godkendelsen og som led i den løbende mo-

nitorering, jf. stk. 2, kan fastsætte og ændre et loft over institutionens eller

afdelingens andel af profilelever.

Det foreslås, at

§ 34 d, stk. 1, 4. pkt.,

justeres, således at "som led i den

løbende monitorering, jf. stk. 2, ændres til "løbende".

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, hvor regionsrå-

dets forpligtelse til at monitorere om godkendte profilgymnasier og

de om-

kringliggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning

op-

hæves.

Regionsrådet vil med den foreslåede ændring fortsat have mulighed for at

fastsætte et loft over andelen af profilelever. Det gælder ikke alene i forbin-

delse med selve godkendelsen men også efterfølgende. Regionsrådet vil der-

med fortsat have mulighed for løbende at fastsætte et loft over andelen af

profilelever eller ændre på et allerede fastsat loft.

Et loft vil fx kunne fastsættes, hvis andelen af profilelever bliver så høj, at

der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, og disse ansøgere dermed

får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 34 d, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse, at regionsrådet i forbindelse med behandling af en ansøgning om at

blive profilgymnasium skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse

kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgnin-

gen, og løbende monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkring-

liggende institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning.

Det foreslås, at

§ 34 d, stk. 2,

ophæves.

Det foreslåede om at ophæve 34 d, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 4, 6 og 12. Det foreslåede vil indebære, at forpligtelsen for regions-

rådet til i forbindelse med behandling af en ansøgning om at blive profil-

gymnasium at lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan resultere

UDKAST

i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgningen, ophæves.

Der ændres ikke i øvrigt på regionsrådets kompetence og forpligtelser i for-

bindelse med godkendelse af profilgymnasier.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at regionsrådets forpligtelse til lø-

bende at monitorere, om godkendte profilgymnasier og de omkringliggende

institutioner og afdelinger får en skæv elevsammensætning, ophæves.

Selvom forpligtelsen til løbende monitorering bortfalder, bevarer regionsrå-

det imidlertid sin kompetence til løbende at fastsætte eller ændre et loft over

antallet af profilelever i det omfang, det er relevant, jf. lovforslaget § 2, nr.

Regionsrådene vil således ikke i forbindelse med behandling af en ansøg-

ning om at blive profilgymnasium skulle lægge vægt på om godkendelsen

kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller elevsøgnin-

gen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 8, stk. 6, som affattet ved § 1, nr. 3, lov nr. 880 af 21. juni

2022, at børne- og undervisningsministeren kan tilpasse den kapacitet, som

regionsrådet har tildelt de enkelte institutioner og afdelinger, efter ansøg-

ningsfristens udløb, med det formål at understøtte en balanceret elevsam-

mensætning.

Bestemmelsen træder først i kraft den 1. juli 2026, hvor kompetencen til at

fastsætte kapaciteten på de enkelte institutioner og afdelinger overgår fra

børne- og undervisningsministeren til regionsrådet.

Det foreslås, at den ved § 1, nr. 3, affattede § 8, stk. 6, udgår.

Det foreslåede om, at § 8, stk. 6, skal udgå, er en konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 4 og 6, og vil indebære, at børne- og undervisningsministerens mu-

lighed for efter ansøgningsfristens udløb at tilpasse den af regionsrådet til-

delte kapacitet, udgår.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 34 a, stk. 6, som affattet ved § 2, nr. 8, i lov nr. 880 af 21.

juni 2022 vedrørende kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymna-

siale uddannelser, at § 8, stk. 2-6 og 8, om kapacitetsfastsættelse, § 8 b om

flytning af kapacitet og §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om insti-

tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studenter-

eksamen, udbud af uddannelsen til hf-eksamen, udbud af uddannelsen til

merkantil studentereksamen og udbud af uddannelsen til teknisk studenter-

eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

Det foreslås, at den ved § 2, nr. 8, affattede stk. 34 a, stk. 6, ændres således,

at »stk. 2-6 og 8« ændres til »stk. 2-5 og 7« og », § 8 b om flytning af kapa-

citet« udgår.

Det foreslåede er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, § 2,

nr. 3 og § 3, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. december 2023.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at fordelingen af

elever til de gymnasiale uddannelser til skoleåret 2024/25 i lighed med

skoleåret 2023/24 vil ske med prioritet og transporttid som hovedkriterier.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da loven,

som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke

kan sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig anordning.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 467 af 9. maj 2023,

som ændret ved § 1 i lov nr. 880 af

21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 8 b.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan inden fristen for at

søge om optagelse på en gymnasial

ungdomsuddannelse beslutte at

flytte dele af kapaciteten til et eksi-

sterende uddannelsesudbud fra en

institution eller afdeling til en an-

den institution eller afdeling for at

understøtte en balanceret elevsam-

mensætning, herunder til en institu-

tion eller afdeling, der ikke udbyder

uddannelsen i forvejen.

§ 11 a.

Regionsrådet kan godkende

en institution efter denne lov til, at

institutionen eller en afdeling under

institutionen er et profilgymna-

sium. Til et profilgymnasium kan

ansøgere, der er relevante for profi-

len, opnå forrang til at få reserveret

en foreløbig plads på institutionen

eller afdelingen som profilelev. En

institution eller en afdeling skal

have en særlig stærk faglig profil

§ 8 b

ophæves.

§ 11 a, stk. 1, 4. pkt.,

ændres

»som led i den løbende monitore-

ring, jf. stk. 2,« til »løbende«.

UDKAST

for at blive godkendt som profil-

gymnasium. Regionsrådet kan ved

godkendelsen og som led i den lø-

bende monitorering, jf. stk. 2, fast-

sætte og ændre et loft over instituti-

onens eller afdelingens andel af

profilelever. Regionsrådet kan til-

bagekalde en godkendelse efter 1.

pkt.

Stk. 2.

Regionsrådet skal i forbin-

§ 11 a, stk. 2,

ophæves.

delse med behandling af en ansøg- Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og

ning om at blive profilgymnasium 3.

lægge vægt på, i hvilket omfang en

godkendelse kan resultere i en

skævvridning af elevsammensæt-

ningen eller elevsøgningen, og lø-

bende monitorere, om godkendte

profilgymnasier og de omkringlig-

gende institutioner og afdelinger får

en skæv elevsammensætning.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte et loft over

andelen af profilelever på en insti-

tution eller afdeling, ændre loftet

over andelen af profilelever, som

regionsrådet har fastsat, suspendere

optaget af profilelever på institutio-

nen eller afdelingen i et eller flere

år eller tilbagekalde institutionens

godkendelse som profilgymna-

sium.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte regler for in-

stitutionernes ansøgning og regi-

onsrådets godkendelse til profil-

gymnasium, herunder om kriterier

og vilkår for godkendelse, loft for

antal profilelever, tilbagekaldelse

af godkendelse, krav til faglige

rammer og frister.

UDKAST

§ 11 b.

Styrelsen for It og Læring

indhenter til brug for elevfordeling

oplysninger på individniveau om

personnummer, institutionsnum-

mer, uddannelse, klassetrin, klasse-

betegnelse, tilrettelæggelsen af ele-

vens undervisningsforløb og start-

og slutdato hos institutionen og op-

lysninger om cpr-id, navn, beskyt-

telse af navn og adresse, registre-

rede forældre og adresse hos Det

Centrale Personregister og Dan-

marks Adresseregister.

Stk. 2.

Styrelsen for It og Læring

indhenter til brug for beregninger,

herunder af indkomstkategorier,

zonetyper og ansøgernes placering

i indkomstgrupper, oplysninger om

ansøgernes forældres indkomst hos

told- og skatteforvaltningen, jf. §

11 f.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte op-

lysninger, som er nødvendige for

regionernes opgaver i henhold til

§§ 11 a, 11 c, 11 j, 11 k og 12, vi-

deregives til regionerne.

§ 11 b, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 11 b, stk. 3,

der bliver stk. 2,

udgår »og 2«.

§ 11 d.

Børne- og undervisningsmi-

§§ 11 d-11 f

ophæves.

nisteren opdeler landet i geografisk

sammenhængende zoner. Zonerne

skal afgrænses således, at ingen

kommune geografisk henhører un-

der mere end en zone.

Stk. 2.

En zone er en fordelings-

zone, når forskellen mellem foræl-

dreindkomsten for tilgåede elever

på mindst en af de gymnasiale ud-

dannelser på institutioner, hvis in-

stitutionerne ikke har afdelinger, el-

UDKAST

ler afdelinger i zonen og forældre-

indkomsten for elever med bopæl i

zonen, som er tilgået en gymnasial

uddannelse, overstiger en grænse,

som fastsættes af børne- og under-

visningsministeren. Øvrige zoner

er afstandszoner.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere reg-

ler om zoneopdelingen, herunder

hvornår en zone bliver afstands- og

fordelingszone, hvornår en zone

skifter status, og hvordan forældre-

indkomst opgøres.

§ 11 e.

Styrelsen for It og Læring

inddeler på regionernes vegne an-

søgerne i lav-, mellem- og højind-

komstkategori på baggrund af for-

ældreindkomst. Lavindkomstkate-

gorien består af ansøgere, der er

blandt de 25 pct. med de laveste

forældreindkomster. Mellemind-

komstkategorien består af ansø-

gere, der er blandt de 50 pct. med

de mellemste forældreindkomster.

Højindkomstkategorien består af

ansøgere, der er blandt de 25 pct.

med de højeste forældreindkom-

ster. Ansøgere, som er fyldt 20 år

eller fylder 20 år i det kalenderår,

hvor ansøgeren søger om optagelse,

samt ansøgere, for hvem der ikke

kan indhentes oplysninger om for-

ældreindkomst hos told- og skatte-

forvaltningen, placeres i mellem-

indkomstkategorien uanset den fak-

tiske forældreindkomst.

Stk. 2.

I fordelingszoner, jf. § 11 d,

stk. 2, opgøres for hver uddannelse,

UDKAST

hvor stor en andel af førstepriori-

tetsansøgere til den pågældende ud-

dannelse med bopæl i zonen der er

i henholdsvis lav-, mellem- og høj-

indkomstkategorien.

§ 11 f.

Forældreindkomst består af

personlig indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst, der anven-

des til beregning af indkomstskat

efter personskattelovens § 7, dog

før de deri nævnte bundfradrag og

fradrag for grundbeløb, og med til-

læg af aktieindkomst, der beskattes

efter personskattelovens § 8 a, stk.

2. I indkomsten fradrages, i det om-

fang det fremgår af årsopgørelsen,

jf. stk. 2, førtidig udbetaling af fe-

riemidler efter § 17 a i lov om for-

valtning og administration af tilgo-

dehavende feriemidler.

Stk. 2.

Forældreindkomsten opgø-

res på grundlag af oplysninger i års-

opgørelsen for det indkomstår, som

ligger 2 år forud for det skoleår, an-

søgningen vedrører.

§ 11 g.

Ansøgere, der som første-

§ 11 g, stk. 1,

ophæves.

prioritet har en gymnasial ung- Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

domsuddannelse i en fordelings-

zone, skal angive et minimumantal

uddannelsesønsker i prioriteret

rækkefølge, jf. regler udstedt i med-

før af stk. 5. Et uddannelsesønske er

en kombination af en uddannelse

og en afdeling.

Stk. 2.

Ansøgerne fordeles i forde-

lingsmekanismen, jf. stk. 3-5 og §§

11 h og 11 i. Førsteprioritetsønsker

søges imødekommet før andenprio-

UDKAST

ritetsønsker, som søges imødekom-

met før tredjeprioritetsønsker, som

søges imødekommet før fjerdeprio-

ritetsønsker, mens fjerdeprioriteter

og efterfølgende prioriteter er side-

stillede.

Stk. 3.

Ansøgere kan opnå forrang

til at blive optaget på en gymnasial

ungdomsuddannelse på en bestemt

institution eller afdeling, hvis ansø-

gerne har angivet institutionen eller

afdelingen som deres førstepriori-

tet, og i visse tilfælde, hvis ansø-

gerne har angivet institutionen eller

afdelingen som deres andenpriori-

tet. Ansøgere, som får forrang, kan

få reserveret plads på en institution

eller afdeling forud for øvrige ansø-

gere med samme prioritet, jf. regler

fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 4.

For ansøgere, som ikke får

opfyldt et prioriteret ønske, må der

højst være en transporttid på 45 mi-

nutter hver vej.

Stk. 5.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler

om procedure, antal uddannelses-

ønsker i fordelingszoner, forrang

for visse elevgrupper og opgørelse

af transporttid.

§ 11 g, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver

stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 5« til:

»stk. 4«.

§ 11 g, stk. 5,

der bliver stk. 4,

udgår »antal uddannelsesønsker i

fordelingszoner,«

§ 11 h.

På institutioner og afdelin-

10.

§ 11 h, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »i

ger i afstandszoner får alle ansø- afstandszoner«.

gere, som har prioriteret en institu-

tion eller afdeling som førstepriori-

tet, reserveret en plads på instituti-

onen eller afdelingen, hvis instituti-

onen eller afdelingen ikke har flere

førsteprioritetsansøgere, end insti-

tutionen eller afdelingen har kapa-

UDKAST

citet til at optage. Hvis en institu-

tion eller afdeling har flere første-

prioritetsansøgere, end den har ka-

pacitet til, får en ansøger, der har

kortere transporttid fra bopælen til

institutionen eller afdelingen, reser-

veret en foreløbig plads forud for en

ansøger med længere transporttid.

Hvis to eller flere ansøgere har

samme transporttid og der ikke er

kapacitet til at reservere plads til

dem alle på institutionen eller afde-

lingen, bliver der trukket lod om,

hvilke ansøgere der får reserveret

plads på institutionen eller afdelin-

gen. Ansøgere, som ikke får reser-

veret en foreløbig plads på deres

førsteprioritet, fordeles så vidt mu-

ligt til en plads på et efterfølgende

prioriteret uddannelsesønske, jf. §

11 g, stk. 2. 2. og 3. pkt. finder til-

svarende anvendelse ved fordeling

af ansøgere til efterfølgende priori-

teter.

Stk. 2.

Ansøgere, som ikke får re-

11.

§ 11 h, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

serveret plads på et af deres uddan-

nelsesønsker, jf. stk. 1, får reserve-

ret plads på den uddannelse, ansø-

geren har ønsket som førstepriori-

tet, på en institution eller afdeling

med ledig kapacitet, hvor ansøge-

ren vil få kortest transporttid fra bo-

pælen til institutionen eller afdelin-

gen, dog inden for maksimalt 45

minutter, jf. § 11 g, stk. 4. Hvis in-

stitutionen eller afdelingen ligger i

en fordelingszone, kan en ansøger

kun få reserveret plads i den del af

institutionens eller afdelingens ka-

pacitet, som er forbeholdt den ind-

UDKAST

komstkategori, ansøgeren er place-

ret i. Børne- og undervisningsmini-

steren kan beslutte, at der ikke skal

fordeles ansøgere til en institution

eller afdeling efter 1. pkt.

§ 11 i.

På institutioner eller afdelin-

12.

§ 11 i ophæves.

ger i fordelingszoner bliver kapaci-

teten på den enkelte uddannelse op-

delt i tre dele. En del er forbeholdt

ansøgere i lavindkomstkategorien,

en del er forbeholdt ansøgere i mel-

lemindkomstkategorien, og en del

er forbeholdt ansøgere i højind-

komstkategorien. Fordelingen af

kapaciteten svarer til indkomstfor-

delingen i de tre indkomstkatego-

rier for den pågældende uddannelse

i den zone, institutionen eller afde-

lingen ligger i. En ansøger kan kun

få reserveret plads i den del af insti-

tutionens eller afdelingens kapaci-

tet, som er forbeholdt den ind-

komstkategori, ansøgeren er place-

ret i. Dette gælder dog ikke for

Sankt Annæ Gymnasium.

Stk. 2.

På institutioner eller afdelin-

ger i fordelingszoner får alle ansø-

gere, som har institutionen eller af-

delingen som førsteprioritet, reser-

veret en plads på institutionen eller

afdelingen, hvis der ikke er flere

ansøgere i den indkomstkategori,

som ansøgeren tilhører, end institu-

tionen eller afdelingen har kapacitet

til at optage i denne indkomstkate-

gori. Hvis en institution eller afde-

ling har flere førsteprioritetsansø-

gere, end den har plads til at optage

inden for ansøgernes indkomstkate-

gori, får en ansøger, der har kortere

UDKAST

transporttid fra bopælen til institu-

tionen eller afdelingen, reserveret

en foreløbig plads forud for en an-

søger med længere transporttid.

Hvis to eller flere ansøgere har

samme transporttid og der ikke er

kapacitet til at reservere plads til

dem alle på institutionen eller afde-

lingen inden for ansøgernes ind-

komstkategori, bliver der trukket

lod om, hvilke ansøgere der får re-

serveret plads på institutionen eller

afdelingen. Ansøgere, som ikke får

en foreløbig plads på deres første-

prioritet, fordeles så vidt muligt til

en plads på et efterfølgende priori-

teret uddannelsesønske, jf. § 11 g,

stk. 2. 2. og 3. pkt. finder tilsva-

rende anvendelse ved fordeling af

ansøgere til efterfølgende priorite-

ter.

Stk. 3.

Ansøgere, som ikke får re-

serveret plads på et af deres uddan-

nelsesønsker, jf. stk. 2, får reserve-

ret plads på den uddannelse, ansø-

geren har ønsket som førstepriori-

tet, på en institution eller afdeling

med ledig kapacitet, hvor ansøge-

ren vil få kortest transporttid fra bo-

pælen til institutionen eller afdelin-

gen, dog inden for maksimalt 45

minutter, jf. § 11 g, stk. 4. Hvis in-

stitutionen eller afdelingen ligger i

en fordelingszone, kan en ansøger

kun få reserveret plads i den del af

institutionens eller afdelingens ka-

pacitet, som er forbeholdt den ind-

komstkategori, ansøgeren er place-

ret i. Børne- og undervisningsmini-

steren kan for enkelte institutioner

eller afdelinger beslutte, at der ikke

UDKAST

skal fordeles ansøgere til disse in-

stitutioner eller afdelinger efter 1.

pkt.

§ 11 j.

Regionsrådet i den region,

13.

§ 11 j, stk. 1,

udgår »og § 11

hvor ansøgeren har bopæl, fordeler i«.

de ansøgere, som ikke er blevet for-

delt i den centrale fordelingsmeka-

nisme efter §§ 11 h og 11 i.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

§ 11 k.

Regionsrådet i den region,

14.

§ 11 k, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

hvor ansøgeren har bopæl, fordeler »§§ 11 h – 11 j« til: »§ 11h og § 11

til og med første hele uge af novem- j«.

ber de ansøgere, hvis ansøgning

ikke er indgået i fordelingsrunden

efter §§ 11 h-11 j, og de ansøgere

og elever, som bliver optaget på el-

ler skifter til en gymnasial uddan-

nelse frem til og med første uge af

november. 1. pkt. gælder dog ikke

for ansøgere og elever, som bliver

optaget efter § 14 eller § 14 b i lov

om de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2.

---

§2

I lov om institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1189 af 22. august 2022,

som ændret ved § 2 i lov nr. 880 af

21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 34 a.

Regionsrådet koordinerer

§ 34 a, stk. 6,

udgår », § 8 b om

den samlede indsats i regionen for flytning af kapacitet«.

at sikre sammenhæng i udbuddet af

UDKAST

ungdomsuddannelser, herunder for

så vidt angår den geografiske place-

ring af udbuddet og kapaciteten på

uddannelserne med henblik på, at

der er et tilstrækkeligt og varieret

uddannelsestilbud til unge i regio-

nen. Regionsrådet koordinerer end-

videre fordelingen af elever på ud-

dannelsen til almen studentereksa-

men, uddannelsen til hf-eksamen,

uddannelsen til merkantil studen-

tereksamen og uddannelsen til tek-

nisk studentereksamen. Regionsrå-

dets koordinering sker i samarbejde

med alle selvejende institutioner,

der er godkendt til at udbyde en el-

ler flere ungdomsuddannelser i re-

gionen, bortset fra private instituti-

oner for gymnasiale uddannelser.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Stk. 6.

§ 8, stk. 2-4 og 6, om kapa-

citetsfastsættelse, § 8 b om flytning

af kapacitet og §§ 11 b-12 og 12 b

om elevfordeling i lov om instituti-

oner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse

m.v. finder tilsvarende anvendelse

for udbud af uddannelsen til almen

studentereksamen og udbud af ud-

dannelsen til hf-eksamen samt ud-

dannelsen til merkantil studenter-

eksamen og uddannelsen til teknisk

studentereksamen på institutioner

for erhvervsrettet uddannelse.

§ 34 d.

Regionsrådet kan godkende

§ 34 d, stk. 1, 4. pkt.,

ændres

en institution efter denne lov til, at »som led i den løbende monitore-

institutionen eller en afdeling under ring, jf. stk. 2,« til: »løbende«.

UDKAST

institutionen er et profilgymna-

sium. Til et profilgymnasium kan

ansøgere, der er relevante for profi-

len, opnå forrang til at få reserveret

en foreløbig plads på institutionen

eller afdelingen som profilelev. En

institution eller afdeling skal have

en særlig stærk faglig profil for at

blive godkendt som profilgymna-

sium. Regionsrådet kan ved god-

kendelsen og som led i den løbende

monitorering, jf. stk. 2, fastsætte og

ændre et loft over institutionens el-

ler afdelingens andel af profilele-

ver. Regionsrådet kan tilbagekalde

en godkendelse efter 1. pkt.

Stk. 2.

Regionsrådet skal i forbin-

§ 34 d, stk. 2,

ophæves.

delse med behandling af en ansøg- Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og

ning om at blive profilgymnasium 3.

lægge vægt på, i hvilket omfang en

godkendelse kan resultere i en

skævvridning af elevsammensæt-

ningen eller elevsøgningen, og lø-

bende monitorere, om godkendte

profilgymnasier og de omkringlig-

gende institutioner og afdelinger får

en skæv elevsammensætning.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte et loft over

andelen af profilelever på en insti-

tution eller afdeling, ændre loftet

over andelen af profilelever, som

regionsrådet har fastsat, suspendere

optaget af profilelever på institutio-

nen eller afdelingen i 1 eller flere år

eller tilbagekalde institutionens

godkendelse som profilgymna-

sium.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte regler for in-

UDKAST

stitutionernes ansøgning og regi-

onsrådets godkendelse til profil-

gymnasium, herunder om kriterier

og vilkår for godkendelse, loft for

antal profilelever, tilbagekaldelse

af godkendelse, krav til faglige

rammer og frister.

§3

I lov nr. 880 af 21. juni 2022 om

ændring af lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., lov

om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, lov om private institu-

tioner for gymnasiale uddannelser

og lov om de gymnasiale uddannel-

ser, foretages følgende ændringer:

§ 8

affattes således:

»§ 8.

Børne- og undervisningsmini-

steren sikrer kapacitet til de almen-

gymnasiale uddannelser i et sådant

omfang, at alle ansøgere, der opfyl-

der optagelsesbetingelserne efter

kapitel 2 i lov om de gymnasiale

uddannelser, kan optages, og at

alle, der har påbegyndt en almen-

gymnasial uddannelse, kan fuldføre

denne.

Stk. 2.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter den samlede ka-

pacitet på landsplan og for de fem

regioner for hver af de fire gymna-

siale ungdomsuddannelser og pre-

ib.

I den i § 1, nr. 3, affattede § 8,

udgår stk. 6.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og

UDKAST

Stk. 3.

Inden for rammerne af

børne- og undervisningsministe-

rens beslutning efter stk. 2 tildeler

regionsrådet efter indstilling fra in-

stitutionerne og, hvor det er rele-

vant, i dialog med naboregionerne

hver institution eller afdeling en ka-

pacitet for hver enkelt gymnasial

uddannelse på den pågældende in-

stitution eller afdeling. Større kapa-

citetstilpasninger i nedadgående

retning på enkeltinstitutioner eller

afdelinger skal ske gradvis.

Stk. 4.

Hver institution, hvis institu-

tionen ikke har afdelinger, eller

hver afdeling skal mindst have en

kapacitet på 84 elever. Børne- og

undervisningsministeren kan efter

indstilling fra et regionsråd tillade,

at regionsrådet fastsætter mini-

mumskapaciteten, jf. 1. pkt., til

færre elever, hvis det vurderes at

være nødvendigt for at opretholde

tilstrækkelig uddannelsesdækning i

et geografisk område, herunder i

andre geografiske områder. På in-

stitutioner eller afdelinger med

flere gymnasiale uddannelser opgø-

res minimumskapaciteten samlet

for de gymnasiale uddannelser.

Stk. 5.

Regionsrådet skal efter an-

søgningsfristens udløb tilpasse in-

stitutionernes eller afdelingernes

kapacitet, hvis det er nødvendigt.

Stk. 6.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan tilpasse den kapacitet,

som regionsrådet har tildelt de en-

kelte institutioner og afdelinger, ef-

ter ansøgningsfristens udløb med

det formål at understøtte en balan-

ceret elevsammensætning.

UDKAST

Stk. 7.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om ko-

ordinering af undervisningstilbud-

det i bestemte fag, der er nødven-

dige for optagelse til videregående

uddannelse, og pålægge institutio-

nerne at oprette undervisning i så-

danne fag.

Stk. 8.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere reg-

ler om kapacitetsfastsættelsen, her-

under om procedure, tildeling af

overkapacitet, gradvis indfasning af

større kapacitetstilpasninger og in-

stitutionernes indstilling om kapa-

citet. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, hvilke hensyn

regionsrådene skal tage i forbin-

delse med fastsættelse af de enkelte

institutioners og afdelingers kapa-

citet, hvilken periode institutioner-

nes og afdelingernes kapacitet fast-

sættes for, og regionsrådets efter-

følgende tilpasning af institutioner-

nes og afdelingernes kapacitet, her-

under institutionernes og afdelin-

gernes indberetninger til regionen

om ledig kapacitet.«

§ 34 a, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

§ 8, stk. 2-6 og 8, om kapa-

citetsfastsættelse, § 8 b om flytning

af kapacitet og §§ 11 b-12 og 12 b

om elevfordeling i lov om instituti-

oner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse

m.v. finder tilsvarende anvendelse

for udbud af uddannelsen til almen

studentereksamen, udbud af uddan-

nelsen til hf-eksamen, udbud af ud-

I den i § 2, nr. 8, affattede stk. 34

a, stk. 6, ændres »stk. 2-6 og 8« til:

»stk. 2-5 og 7« og », § 8 b om flyt-

ning af kapacitet« udgår.

UDKAST

dannelsen til merkantil studenter-

eksamen og udbud af uddannelsen

til teknisk studentereksamen på in-

stitutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse.«