Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 122
Offentligt
Til de på vedlagte liste anførte
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr..: +45 33 92 50 00
E-mail: karen-
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
7. juni 2023
Sagsnr.: 23/10343
Høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Permanent
afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling
m.v.)
Børne- og Undervisningsministeriet sender herved ovennævnte udkast til
lovforslag i høring.
Som følge af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« blev elevforde-
lingsmodellen ved lov nr. 157 af 11. februar 2023 justeret, således at alle
ansøgere til de gymnasiale ungdomsuddannelser til skoleåret 2023/24
fordeles efter fordelingskriterierne for afstandszoner. Konkret er det sket
ved, at alle zoner i skoleåret 2023/24 er gjort til afstandszoner. Ved at
gøre alle zoner til afstandszoner er kriteriet vedrørende forældrenes ind-
komst blevet afskaffet i det pågældende år.
Ordningen indebærer, at de grundlæggende kriterier i hele landet for
elevfordelingen til skoleåret 2023/24 er ansøgernes prioriteter og trans-
porttid, hvis der er flere ansøgere til en institution, end institutionen
havde kapacitet til at optage.
Der er tale om en midlertidig ordning, som kun er gældende for forde-
ling af ansøgere til skoleåret 2023/24. Den midlertidige ordning var
imidlertid med henblik på en efterfølgende permanent afskaffelse af kri-
teriet vedrørende forældrenes indkomst fra fordeling til skoleåret
2024/25 og frem.
Vedlagte lovforslag indeholder forslag til den permanente afskaffelse af
kriteriet om fordeling på baggrund af forældreindkomst.
Det vil indebære, at det grundlæggende fordelingskriterium ud over an-
søgernes prioriteter fremover vil være transporttid for alle ansøgere, hvis
der er flere ansøgere til en institution, end institutionen har kapacitet til