Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 12
Offentligt
Kære Børne- og Undervisningsudvalg
Med et nyt folketing, en ny regering og en ny minister er der selvfølgelig mange punkter, der kræver
opmærksomhed. Med henvisning til rapporten fra Ekspertgruppen for matematik, som i september 2022
offentligt gjorde deres rapport, vil vi kraftigt opfordre til at Ministeren prioriterer Matematikfaget højt.
Rapporten fra ekspertgruppen kan læses her:
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2022/sep/220921-ekspertgruppe-er-klar-med-anbefalinger-til-at-
styrke-matematikfaget
Ekspertgruppen skriver i deres rapport på side 41:
” Ekspertgruppen anbefaler, at forslaget om revision af læreplanen for B-niveau for stx og hf
gennemføres
hurtigst muligt
under hensyntagen til de øvrige anbefalinger med kobling til
denne.”
Yderligere skriver ekspertgruppen, også på side 41:
”Ekspertgruppen anbefaler, at der pba. de beskrevne udfordringer igangsættes en grundig
revision af B-læreplanerne for stx og hf med tilsvarende justeringer i de andre læreplaner for
matematik på det gymnasiale område. Princippet for revisionen bør følge
Matematikkommissionens anbefaling om en læreplan med færre emner, der til gengæld
behandles i større dybde (Grønbæk et al., 2017).”
I maj 2022 fik Matematiklærerforeningen udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse (i samarbejde med GL og
analysefirmaet Defgo), som kan findes her:
https://www.lmfk.dk/news/sporgeskemaundersogelse-blandt-
medlemmerne
Der er et meget stort overlap mellem anbefalingerne i ekspertgruppens rapport og vores medlemmers holdning.
Blandt Matematiklærerforeningens medlemmer er 90% enig i, at pensum er for omfattende på stx B-niveau, og
der ønskes en revision af læreplanerne.
Elever kan trænes til at løse eksamensopgaver med computer uden at forstå den bagvedliggende
matematik
Computeren har i dag en dominerende rolle ved den skriftlige eksamen. Ekspertgruppen skriver følgende på side
13:
”Ekspertgruppen anbefaler, at brug af CAS- værktøjer udgår fra, eller kraftigt reduceres i,
de skriftlige prøver på A- og B-niveau.”
81% af Matematiklærerforeningens medlemmer mener, at elever kan trænes til at løse eksamensopgaver med
CAS (computerprogrammer) uden at forstå den bagvedliggende matematik.