Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 116
Offentligt
Kære Danmark
Normalt er jeg ikke typen der laver et læserbrev eller lignende. Under
den tidligere regering som Mette Frederiksen også var statsminister for
blev det besluttet at lukke ned for Centerklasser, som er klasser der har
ekstra støtte til de elever der har behov for det mens de arbejder med
deres diagnose. Jeg gik selv i sådan en centerklasse i 2,5 år fra starten af
5. klasse til halvvejs ind i 7. klasse
jeg ville IKKE under nogen omstændigheder havet været i stand til at
gennemføre folkeskolen, hvis jeg ikke havde gået i en centerklasse i de
2,5 år og arbejde med min diagnose og slet ikke gennemføre HTX som
jeg er godt på vej til nu hvor eksamenerne i 2.g. Efter gymnasiet kigger
jeg mod en bachelor- og kandidatuddannelse, hvilket jeg ikke turde
drømme om i min vildeste fantasi.
En anden grund til, at jeg er så god social som jeg er, er fordi jeg også
gik i 10. klasse på en efterskole. Da centerklasserne lukkede tænkte jeg
ikke uddannelsessystemet kunne blive være end det allerede var.
Nu vil regeringen fjernede 10. klasserne. Dette MÅ IKKE SKE, for det vil
ikke kun gå ud over specialelever (SPS) og elever med diagnoser af
forskellige art. Det vil også gå ud over normale mennesker og deres
mentale udvikling.
De fleste efterskoler består af 9. og 10. klasser. Ved at fjerne 10. klasse
halverer man efterskolernes indkomst, og derved tvinger man
efterskolerne til at lukke, da de ikke kan holde åben, da finansieringen
bliver halveret. Dem der kan overleve denne nedskæring i deres bugetter
er tvunget til at skære ned på deres indhold og
muligheder. Ved at fjerne disse to vigtige muligheder går en masse unge
mennesker tabt i vores allerede ødelagte system. Da jeg var barn fik jeg
af vide, at en af Danmarks bedste varer var vores viden og evner som vi
opnår gennem vores uddannelse. Min far er uddannet folkeskolelærer, så
jeg har altid haft mulighed for at se, hvordan det gik bag facaderne, og
det er kun blevet værre med tide. Jeg hørte for
nogle dage siden ”Jeg
forstår ikke hvorfor vi her i huset skal kæmpe for alt”,
hvilket er et godt
bilede af, hvor slemt det står til for vores husstand og sikkert mange
andre, og det er ikke kun uddannelsessystemet det gælder men også
sundhedssystemet mere specifikt den psykiske del af sundhedssektoren
børn- og ungesektoren er mindst lige så slem ramt af besparelser. Jeg
syntes, at det er pinligt, at jeg ikke har taget mig sammen til at skrive
det her brev før nu, og ikke mindst at lade det falde til det her niveau.
Ved sidste valg stemte jeg efter, hvad jeg syntes var bedst for Danmark.
Ved næste valg vil jeg til sidesætte mine egne ønsker ikke fordi jeg vil,
men fordi jeg er TVUNGET til kæmpe for dem der ikke har styrken til det,
da systemet har fejlet. Hvilket er meget krævende både fysiske og
psykisk. Jeg har været heldig at have resursestærke forældre, men som
vores læge sagde til dem:
”Det
kan godt være vi har mange
resurser, men i har fandme også meget at bruge dem på.” Husk at holde
i mente, at det er en læge der har udtalt sig. Det her er et af de beder
tilfælde. Med det nuværende system fader nogen folk gennem nettet,
hvilket sker for selv det bedste system. Det vi mangler, er det at kunne
acceptere, at det sker og tage ansvar og samle dem op UANSET hvor
langt de er fladet. Hvis du spørger mine venner og familie er jeg typen
der altid vil hjælpe andre uanset min egen tilstand. Det er fordi jeg
prøver at leve efter det motto jeg hørte for lang tid
siden som lyder”
hile
we stand we shall
defend”,
så når du selv bryder sammen og er ude af
stand til at stå kan nogle andre tage over, så du kan lade op og rejse dig