Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 113
Offentligt
Åbent brev
Kære Børne- og Undervisningsudvalg
Reformkommissionens seneste rapport indeholder en række relevante anbefalinger, som skal være med til
at sikre, at flere unge får en uddannelse og kommer i beskæftigelse. Reformkommissionen fremhæver børn
og unges sproglige kompetencer som en vigtig faktor, der har stor betydning for deres trivsel, læring,
uddannelsesmuligheder og udviklingen af andre kompetencer. Kommissionen anbefaler derfor en række
tiltag, som netop skal sikre, at børn tilegner sig gode sproglige kompetencer.
Det er positivt, at kommissionen har fokus på pædagogernes centrale rolle for børns udvikling, og jeg kan
kun bakke op om anbefalingen om, at der ”udvikles
et forskningsbaseret modul i børns tidlige sproglige
udvikling og veje til understøttelse af denne”
på pædagoguddannelsen.
Reformkommission overser hel faggruppe
Kommissionen skriver videre, at ”der
skal specialister til at skabe et stimulerende sprogmiljø til særlig gavn
for de børn, der vurderes at have sproglige udfordringer
–
og det ville være naturligt, at disse specialister
var pædagoger med den rette efteruddannelse”.
Kommissionen har ret i, at det kræver specialiseret viden
at skabe stimulerende sprogmiljøer til børn med sproglige udfordringer, men det er bemærkelsesværdigt,
at de ikke nævner den faggruppe, der har denne specialviden, og som netop er uddannet til at skabe disse
stimulerende sprogmiljøer og gode udviklingsmuligheder for børn og unge med sproglige udfordringer
–
nemlig
audiologopæderne
og
logopæderne.
Inddrag specialisterne
Audiologopæder
og
logopæder
har specialiseret viden om og kompetencer til at hjælpe mennesker med
tale-, høre- og sprogvanskeligheder. Denne faggruppe har specialiseret viden om, hvordan der kan skabes
et stimulerende sprogmiljø til gavn for alle børn, fokuserede indsatser til børn med forsinket sprogudvikling
og specialiserede indsatser til børn med sprogvanskeligheder
–
med afsæt i den vidensbaserede praksis og i
tæt samarbejde med pædagoger og forældre. Der er således allerede specialiseret viden om børns
sproglige udvikling og udfordringer til stede i bl.a. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvor de fleste
audiologopæder
og
logopæder
er ansat. Hvorfor nævner Reformkommissionen ikke denne faggruppe i dens
anbefalinger? Jeg vil opfordre Regeringen og Folketingspolitikerne til at inddrage
audiologopæder
og
logopæder
i deres videre proces med kommissionens anbefalinger.
Obligatorisk sprogscreening af alle 3-årige børn
Reformkommissionen anbefaler yderligere, at alle 3-årige skal sprogscreenes. Der er imidlertid
intet
forskningsmæssigt belæg for, at obligatorisk sprogscreening af alle børn vil bidrage til at forbedre børnenes
sproglige kompetencer. PPR-audiologopæder og -logopæder beretter om flere problemer med Børne- og
Undervisningsministeriets sprogvurderingsværktøj, bl.a. at det ikke fanger alle børn med
sprogvanskeligheder, samtidig med at mange børn uden sprogvanskeligheder bliver fejlagtigt udpeget. Det
betyder, at der bruges ressourcer på indsatser til børn, der ikke har behov for det, samtidig med at børn,