Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 112
Offentligt
UDKAST
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del - Bilag 112
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af dagtilbudsloven
(Bedre mulighed for udsat skolestart)
§1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 454 af 19. april 2022, som æn-
dret ved lov nr. 2594 af 28. december 2021 og § 40 i lov nr. 324 af 16. marts
2022, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune, opsigelse, udmel-
delse, overgang til skole m.v.«
2.
Efter § 29 indsættes:
»Overgang
til skole
§ 29 a.
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vur-
dering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i skole i det
kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring,
udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at
starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, jf. fol-
keskolelovens § 34, stk. 1, og stk. 2.
Stk. 2.
Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde dagtilbuddets pædagogiske
vurdering af barnet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den
modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i sko-
len. Vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og
lederen af den modtagende skole og kan ske på foranledning af forældrene
eller dagtilbuddet.«
§2
»Stk.
1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, finder først anvendelse for Helsingør Kommune og Re-
bild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 finder
de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bedre mulighed for udsat skolestart
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
1. Indledning og baggrund
Børn skal have den bedste start på skolelivet.
Siden august 2009 har det været et krav, at alle børn i udgangspunktet skal
starte i skole i det år, de fylder seks år.
Det er vigtigt, at de børn, der starter i skole, er klar til skolelivet, hvor det at
være klar bl.a. handler om barnets sociale modenhed, grad af selvhjulpen-
hed, barnets evne til at kunne udsætte egne behov m.v.
En dårlig start på skolelivet kan få betydning for resten af barnets skolegang,
og for nogle børn er et ekstra år i børnehave præcis den forskel, der skal til
for, at de bliver klar til skolen.
Med Aftale om finansloven for 2022 blev der mellem den daværende S-
regering og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alter-
nativet og Kristendemokraterne den 6. december 2021 indgået aftale om at
give børn bedre mulighed for at få udsat skolestarten med ét år.
Med aftalen ønskede aftalepartierne at sikre de økonomiske rammer for, at
flere børn kunne starte senere i skole. På den baggrund blev det aftalt, at
lederen af dagtilbuddet i dialog med pædagogerne, forældrene og lederen af
den modtagende skole skulle udarbejde en vurdering af behovet for et ekstra
år i børnehaven. Dette skulle bidrage til at sikre viden om barnet i forskellige
kontekster og viden om dagtilbuddets og skolens ressourcer til at understøtte
barnet.
Aftalepartierne lagde vægt på, at det er vigtigt, at ordningen ikke medfører
unødigt bureaukrati for familierne samtidig med, at der foretages en reel
vurdering af behovet for at udsætte barnets skolestart med ét år.
På grund af folketingsvalget den 1. november 2022 blev lovforslaget ikke
fremsat og midlerne blev dermed ikke udmøntet.
Det er med Aftale om finansloven for 2023 mellem regeringen og Sociali-
stisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti be-
sluttet, at reserverne afsat med finansloven for 2022 til bedre mulighed for
udsat skolestart tilpasses på finansloven for 2023, således at de afspejler det
senere ikrafttrædelsestidspunkt.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bedre mulighed for udsat skolestart
2.1.1. Gældende ret
3
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
Det fremgår af dagtilbudslovens § 3 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har
ansvaret for dagtilbuddene.
Det er fastsat i § 3 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen, som led i fastsættelsen
af rammer for bl.a. dagtilbud og med henblik på at skabe sammenhæng i
børns liv og kontinuitet i overgangen mellem tilbud, skal fastsætte retnings-
linjer bl.a. om samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen, jf. § 3
a, stk. 3, nr. 1, samt om videregivelse af relevante oplysninger ved børns
overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til skolefritids-
ordning eller fritidshjem og skole, jf. § 3 a, stk. 3, nr. 3.
Det er den enkelte kommune, der inden for de gældende krav i relevante
love som sundhedsloven, dagtilbudsloven, folkeskoleloven m.v. beslutter,
hvordan samarbejdet og videregivelse af relevante oplysninger om barnet
konkret vil skulle foregå og tilrettelægges i kommunen.
Det følger videre af dagtilbudslovens § 7, stk. 5, 2. pkt., at dagtilbud i sam-
arbejde med forældre og skole skal sikre børn en god sammenhængende
overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at
udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at
lære.
Det fremgår af folkeskolelovens § 34, stk. 1, at undervisningspligten ind-
træder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år.
Af folkeskolelovens § 34, stk. 2, fremgår det, at kommunalbestyrelsen efter
forældrenes anmodning eller med deres samtykke kan godkende, at et barns
undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det
er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet
optages i en børnehave.
Udsættelse af skolestarten med et år skal således ske på baggrund af en kon-
kret, individuel vurdering af barnet og i givet fald være begrundet i barnets
udvikling. Der er ikke centralt fastsat retningslinjer for, hvordan denne vur-
dering skal foretages.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
4
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
2712985_0005.png
UDKAST
Der er i dag en stor forskel i andelen af skoleudsættelser på tværs af kom-
muner. Generelt er spændet mellem kommuner med den højeste/laveste an-
del af skoleudsættelser faldet i perioden fra 2009/2010 til 2021/2022
1
. På
landsplan er andelen af elever med skoleudsættelse faldet med 7,6 pct. point
fra 13,3 pct. i skoleåret 2009/2010 til 5,7 pct. i skoleåret 2021/2022. I sko-
leåret 2009/2010 varierede andelen på tværs af kommuner fra 4,7 pct. til
20,9 pct. I skoleåret 2021/2022 er variationen reduceret til mellem 1,3 pct.
og 11,5 pct.
Det er vurderingen, at en del af forklaringen på, at der på tværs af kommuner
ses en stor forskel i andelen af skoleudsættelser, er, at det i dag ikke er re-
guleret, hvem der skal bidrage til sagsforberedelsen af afgørelser om skole-
udsættelse. Dette giver et potentielt meget uensartet grundlag for afgørelser
om skoleudsættelse.
Forældrenes og dagtilbuddets viden om og kendskab til barnet er central i
vurderingen af, om barnet er klar til at starte i skole. Det samme gælder den
viden, der er hos dagtilbuddet og den modtagende skole om ressourcer til at
understøtte barnet i de to forskellige kontekster. Det er vigtigt at sikre, at
afgørelser om skoleudsættelse træffes på baggrund af bl.a. denne viden.
På den baggrund foreslås det, at der gives bedre mulighed for at udsætte
barnets skolestart med ét år ved, at der indføres krav om, hvem der skal
bidrage til sagsforberedelsen af afgørelser om skoleudsættelse. Herved sik-
res det, at afgørelser om skoleudsættelse sker på et mere ensartet grundlag,
ligesom at det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen som led i sagsoplys-
ningen af en sag om skoleudsættelse i sin afgørelse skal tage højde for viden
fra dem, der har et nært kendskab til henholdsvis barnet og muligheder for
at understøtte barnet i forskellige kontekster. Det vurderes, at dette vil give
barnet en bedre retsstilling i forhold til at få udsat skolestarten, når det er
begrundet i barnets udvikling, end efter de regler, der gælder i dag.
Mere konkret foreslås det, at der indføres krav om, at lederen af dagtilbuddet
er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn, som skal starte i
skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel,
læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er
Opgørelsen dækker over, hvor stor en andel af nystartede elever i folkeskolen, friskoler
og private grundskoler der er startet senere i skole end det kalenderår, hvor eleven fylder
seks år. Fanø, Læsø, Samsø og Ærø Kommune indgår ikke i kommuneopgørelsen, da an-
delen varierer meget fra år til år på grund af deres mindre elevtal, men de tæller med i
opgørelsen på landsplan. Det skal bemærkes, at oplysningerne om elever er indsamlet af
Danmarks Statistik. Elevtallene opgøres som bestandstal for et skoleår pr. 30. september
og opdateres bagud i tid, hvorfor opgørelserne kan afvige i forhold til tidligere opgørelser.
1
5
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder,
jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at vurderingen vil skulle bero på dagtilbuddets pæ-
dagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurdering af barnet og lederen
af den modtagende skoles vurdering af skolens muligheden for at under-
støtte en god skolegang for barnet. Det foreslås i forlængelse heraf, at vur-
deringen af barnet skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og
lederen af den modtagende skole, og at en vurdering af barnet vil kunne ske
på foranledning af forældrene eller dagtilbuddet.
Forslaget ændrer ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgø-
relse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med ét år. Kommunalbe-
styrelsen kan efter gældende regler delegere kompetencen til organer, der er
underordnet kommunalbestyrelsen. Det kan f.eks. være til forvaltningen, le-
dere af folkeskoler og ledere af kommunale dagtilbud m.v., hvis de rette
forudsætninger er til stede, bl.a. at den, der delegeres til, har de faglige for-
udsætninger for at løfte opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør,
om kompetencen skal delegeres.
Forslaget udelukker ikke, at andre faglige vurderinger, fx en pædagogisk-
psykologisk vurdering, også kan indgå i grundlaget for kommunalbestyrel-
sens afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med ét år. Le-
deren af dagtilbuddet vil med forslaget alene have ansvar for at udarbejde
den vurdering af barnet, som foreslås med § 29 a.
Det foreslås, at reglerne vil skulle træde i kraft den 1. januar 2024.
Forslaget vil ikke omfatte Helsingør Kommune og Rebild Kommune. De to
kommuner er velfærdsaftalekommuner, som er omfattet af lov nr. 880 af 12.
maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet,
som løber indtil den 30. september 2024. Det foreslås, at Helsingør Kom-
mune og Rebild Kommune vil blive omfattet af kravet fra den 1. oktober
2024, når velfærdsaftaleforsøget udløber.
Der er afsat 2 mio. kr. i 2027 til en evaluering af reglerne. For også mere
løbende at kunne vurdere betydningen af reglerne for udviklingen af skole-
udsættelser, foreslås det, at Børne- og Undervisningsministeriet herudover i
perioden frem til og med 2027 vil skulle følge udviklingen for så vidt angår
skoleudsættelser, bl.a. ved hjælp af eksisterende data. Aftalekredsen vil
blive orienteret om udviklingen på årlig basis, ligesom at aftalekredsen
forud for igangsættelse af evalueringen vil blive inddraget i forbindelse med
6
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
afgrænsningen af evalueringens fokusområder. Partierne gør status på bag-
grund af evalueringen.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj
2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-
ling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af auto-
matisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behand-
ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed er desuden
reguleret af forvaltningsloven, jf. dennes § 28.
Den behandling af personoplysninger, som vil skulle foretages i medfør af
den foreslåede § 29 a, vil skulle ske inden for rammerne af databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven.
I forbindelse med, at lederen af dagtilbuddet i henhold til den foreslåede §
29 a, stk. 1, er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af barnet i for-
hold til, om barnet er klar til at starte i skole, vil der blive behandlet person-
oplysninger på individniveau, herunder almindelige personoplysninger om
det pågældende barn. Eksempler herpå kunne være oplysninger om barnets
navn, alder, adresse, adfærd, trivsel, læring, udvikling, dannelse, ressourcer,
væsentlige sociale problemer samt registrerede forældre. Herudover vil der
blive behandlet oplysninger om personnummer omfattet af databeskyttel-
seslovens § 11. Der vil efter omstændighederne ligeledes kunne behandles
følsomme oplysninger. Eksempler på følsomme personoplysninger, der vil
kunne være nødvendige at behandle i forbindelse med vurderingen af, hvor-
vidt et barn skal skoleudsættes, kunne være personoplysninger om barnets
fysiske eller mentale helbred, der medfører, at barnet har brug for en senere
skolestart.
Personoplysningerne, som behandles af dagtilbud i andre kommuner end
forældrenes opholdskommune eller af private dagtilbud, og som vil skulle
7
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
behandles i forbindelse med vurderingen af barnet, vil i henhold til den fo-
reslåede § 29 a, stk. 1, 2. pkt., blive videregivet til kommunalbestyrelsen,
som skal træffe afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med
ét år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2. Personoplysningerne vil desuden blive
videregivet til den modtagende skole.
For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt private dagtilbuds be-
handling af almindelige personoplysninger som følge af den foreslåede § 29
a, vurderes det, at oplysningerne kan behandles inden for rammerne af da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter almindelige
personoplysninger kan behandles, hvis det er nødvendigt af hensyn til udfø-
relse af en opgave i samfundets interesse eller udførelse af en opgave, som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt.
For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt private dagtilbuds be-
handling af følsomme oplysninger som følge af den foreslåede ordning i §
29 a, vurderes det, at oplysningerne kan behandles inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvorefter følsomme
personoplysninger kan behandles, hvis behandling er nødvendig af hensyn
til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlems-
staternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges,
respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer
passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser.
Kommunalbestyrelsens formål med at behandle oplysningerne vil være at
træffe afgørelse om, hvorvidt et barn skal skoleudsættes. Dagtilbuddene,
herunder private dagtilbuds formål med behandlingen af de almindelige og
følsomme personoplysninger vil være at sikre, at det pågældende barn ikke
bliver sendt i skole, før det er klar, samt at kunne arbejde videre med barnets
udvikling, så barnet kan blive klar til at begynde i skole i de tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udsættelse af barnets skolestart.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen og eventuelt private dagtilbud ved
indsamling og videregivelse af de pågældende oplysninger vil skulle iagt-
tage oplysningspligten, hvorefter den dataansvarlige, hvis personoplysnin-
ger om en registreret indsamles hos den registrerede og/eller andetsteds end
hos den registrerede, skal give den registrerede en række oplysninger på det
tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles. For nærmere herom se hen-
holdsvis databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.
8
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre økonomiske konsekvenser for kommu-
nerne. Konkret kan lovforslaget medføre kommunale merudgifter som følge
af indførelsen af krav om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der
udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at
starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets
trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt bar-
net er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten
indtræder, samt kommunale merudgifter som følge af en forventning om, at
en andel børn evt. vil få udskudt deres skolestart med ét år som følge af
vurderingen.
Med finansloven for 2023 er der afsat 113,3 mio. kr. (2023-pl) i 2024 og
207,8 mio. kr. (2023-pl) årligt i 2025 og frem til at sikre de økonomiske
rammer for, at kommende skolestartere får bedre mulighed for udsat skole-
start – og for at styrke dagtilbud og skolers arbejde med, at alle børn får en
god skolestart.
Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med
kommunerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-prin-
cippet).
Lovforslaget vedrører ikke regioner eller staten og har derfor ikke økono-
miske konsekvenser for regionerne eller staten.
Det er vurderingen, at lovforslaget følger principperne for digitaliserings-
klar lovgivning. De foreslåede bestemmelser vurderes at være i overens-
stemmelse med princip nr. 1, idet reglerne rummer oplysninger om, i hvilke
tilfælde der skal udarbejdes en vurdering af barnet, hvem der er ansvarlig
for udarbejdelsen, og hvem der skal inddrages i udarbejdelsen.
Eksisterende data, f.eks. grundlæggende personoplysninger fra Det Centrale
Personregister (CPR), og offentlig infrastruktur, f.eks. Digital Post, kan an-
vendes til at fastslå identiteten på de børn, der enten skal vurderes eller er
blevet vurderet, samt til at udveksle oplysninger om børnene på tværs af
myndigheder, myndighedsniveauer samt myndigheder og borgere. For
yderligere om myndighedernes behandling af data henvises til lovforslagets
afsnit 3 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen. De foreslåede regler
vurderes derfor også at være i overensstemmelse med princip nr. 4 og 6.
Det forudsættes med de foreslåede regler, at oplysninger om de børn, der
enten skal vurderes eller er blevet vurderet, håndteres på tryg og sikker vis.
9
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
De foreslåede regler vurderes derfor også at være i overensstemmelse med
princip nr. 5. For yderligere om tryg og sikker databehandlinger, herunder
forældrenes ret til at vide hvilke oplysninger om barnet, der bliver behandlet
i forbindelse med vurderingen af barnets skoleparathed, herunder oplys-
ningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14, henvises til
afsnit 3 om forholdet til databeskyttelseslovgivningen.
Øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at finde
anvendelse for lovforslaget.
Lovforslaget vedrører ikke regioner eller staten og har derfor ikke imple-
menteringskonsekvenser for regionerne eller staten.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, idet lovforslaget omfatter private dagtilbud. Konkret kan lov-
forslaget medføre merudgifter for private dagtilbud som følge af indførelsen
af krav om, at dagtilbuddene skal udarbejde en vurdering af et barn optaget
i dagtilbuddet, som forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis
der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der
kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalen-
derår, hvor undervisningspligten indtræder. Privatinstitutioner kan efter
gældende regler hæve forældrebetalingen med henblik på at dække udgif-
terne til vurderingen af barnet.
De administrative konsekvenser vurderes at udgøre under 4 mio. kr. og
kvantificeres derfor ikke.
Det er vurderingen, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er
relevante.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
2712985_0011.png
UDKAST
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX til den XX været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdoms-
pædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnenes Bureau, Børnesagens
Fællesråd, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks
Evalueringsintitut (EVA), Danmarks Lærerforening, Danmarks Private
Skoler – grundskoler og gymnasier, Danmarks Statistik (DST), Dansk
Center for Undervisningsmiljø (DCUM), Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Skoleelever, Datatilsynet,
Det Centrale Handicapråd, Deutcher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig (DSSV), Efterskoleforeningen, FOA – Fag og Arbejde,
Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for Børn og Unge
(FOBU), Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerfor-
ening, Friskolerne, KL, Landssammenslutningen af Foreninger for Selv-
stændige Børnepassere, Landsforeningen Danske Daginstitutioner (LDD),
Red Barnet, Rådet for Børns Læring, Selveje Danmark, Selvende og pri-
vate institutioners forening (Spifo), Skolelederforeningen og Skole og For-
ældre.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen.
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslaget skønnes at medføre
merudgifter for kommunerne.
Med finansloven for 2023 er der afsat
113,3 mio. kr. (2023-pl) i 2024 og
207,8 mio. kr. (2022-pl) årligt i 2025
og frem til at sikre de økonomiske
rammer for, at kommende skolestar-
tere får bedre mulighed for udsat sko-
lestart – og for at styrke dagtilbud og
skolers arbejde med, at alle børn får
en god skolestart.
Ingen.
Implemente-
Ingen.
ringskonsekven-
11
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
2712985_0012.png
UDKAST
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Ingen.
konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skønnes at have be-
grænsede økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, idet lovforslaget
omfatter private dagtilbud. Privatin-
stitutioner kan efter gældende regler
hæve forældrebetalingen med hen-
blik på at dække udgifterne til vurde-
ringen af barnet.
De administrative konsekvenser vur-
deres at udgøre under 4 mio. kr. og
kvantificeres derfor ikke.
Administrative Ingen.
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen.
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Miljø- og natur- Ingen.
mæssige konse-
kvenser
Ingen.
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
Nej
12
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
2712985_0013.png
UDKAST
EU-regulering
(sæt X)
13
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Overskriften for
kapitel 4
i dagtilbudsloven hedder: ”Kapitel 4, Optagelse,
pasningsgaranti, plads i anden kommune og opsigelse”.
Det foreslås, at overskriften for kapitel 4 ændres til ”Optagelse, pasningsga-
ranti, plads i anden kommune, opsigelse, udmeldelse, overgang til skole
m.v.”
Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften også henviser til de gæl-
dende bestemmelser om udmeldelse, samt den foreslåede § 29 a om udar-
bejdelse af en vurdering af et barn, som kan have behov for at få udsat sko-
lestarten med ét år.
Til nr. 2
Der er ikke fastsat regler i dagtilbudsloven, som stiller krav om udarbejdelse
af en vurdering af et kommende skolebarn, hvis der er forhold relateret til
barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, som kan skabe tvivl om, hvor-
vidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisnings-
pligten indtræder.
Folkeskolelovens § 34, stk. 1 og 2, fastsætter regler om undervisningsplig-
tens indtræden og mulighederne for at udsætte et barns undervisning med ét
år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets ud-
vikling.
Den foreslåede
§ 29 a
er ny.
Det følger af den foreslåede
§ 29 a, stk. 1,
at lederen af dagtilbuddet er an-
svarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet,
som forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold
relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl
om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor under-
visningspligten indtræder, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1, og stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 1, vil indebære, at der fremover
stilles krav til, at lederen af et dagtilbud har ansvar for, at der foretages en
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
vurdering af et kommende skolebarn til brug for kommunalbestyrelsens af-
gørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år.
Det foreslåede stk. 1 henviser endvidere til det foreslåede stk. 2, hvor det
fremgår, hvad der vil skulle indgå i vurderingen, hvem vurderingen skal fo-
retages i dialog med, samt hvem der kan foranledige udarbejdelse af vurde-
ringen.
Med dagtilbud menes daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, herunder enheder
i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, og sprogstimuleringstilbud i form af et
dagtilbud efter § 11, stk. 8, samt dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, og pulje-
ordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.
Med lederen af dagtilbuddet forstås f.eks. den leder, som i det daglige pæ-
dagogiske arbejde har ansvaret for den faglige ledelse af dagtilbuddet, en
klyngeleder eller områdeleder afhængig af, hvordan den enkelte kommune
har organiseret dagtilbudsområdet.
Lederen af dagtilbuddet vil være ansvarlig for, at der udarbejdes en vurde-
ring af barnet, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvik-
ling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte
i skole.
Det vil være op til lederen af dagtilbuddet at vurdere, hvem der i praksis skal
udarbejde vurderingen. Lederen af dagtilbuddet vil således kunne beslutte,
om det f.eks. skal være det pædagogiske personale, der kender barnet bedst,
der skal udarbejde vurderingen af barnet, herunder have dialog med den
modtagende skole, eller om det pædagogiske personale alene vil skulle bi-
drage til vurderingen med dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet i
kraft af deres viden om barnet.
Det vil også være op til lederen af dagtilbuddet at beslutte, hvordan vurde-
ring af barnet skal foregå i praksis, ligesom det vil være op til lederen af
dagtilbuddet at beslutte formen for vurderingen, idet der med den foreslåede
bestemmelse ikke vil være krav om et særligt format.
Vurderingen af barnet vil skulle finde sted i året før, at barnet som udgangs-
punkt skal starte i skole.
Forslaget har til hensigt at sikre, at både dagtilbuddets og forældrenes viden
om barnet samt viden om dagtilbuddets og den modtagende skoles mulig-
heder for at understøtte barnet indgår i grundlaget for kommunalbestyrel-
sens beslutning om eventuelt at udsætte barnets undervisning til et år efter
15
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
undervisningspligtens indtræden. Herved sikres det, at afgørelser om skole-
udsættelse sker på et mere ensartet grundlag, ligesom at det tydeliggøres, at
kommunalbestyrelsen som led i sagsoplysningen af en sag om skoleudsæt-
telse i sin afgørelse skal tage højde for viden fra dem, der har et nært kend-
skab til henholdsvis barnet og muligheder for at understøtte barnet i forskel-
lige kontekster.
Det foreslåede stk. 1 omfatter ikke private pasningsordninger. Private pas-
ningsordninger er ikke omfattet af samme krav som dagtilbud efter dagtil-
budsloven, og aftalen om pasning af et barn i en privat pasningsordning be-
ror på en privatretlig aftale indgået mellem forældrene og den private pas-
ningsordning.
Kommunalbestyrelsen skal i medfør af de gældende regler, jf. dagtilbudslo-
vens § 81, stk. 2, inden godkendelsen af en pasningsaftale indgået mellem
forældre og den private pasningsordning orientere forældrene om forskellen
mellem privat pasning og dagtilbud, herunder, at privat pasning ikke er side-
stillet med et dagtilbud og derfor ikke er omfattet af de regler, som gælder
for dagtilbud efter dagtilbudslovens §§ 7-44.
Den foreslåede § 29 a, stk. 1, vil medføre, at kommunen også vil skulle ori-
entere forældrene om, at den private pasningsordning ikke vil skulle udar-
bejde en vurdering af barnet, såfremt der er tvivl om, hvorvidt barnet er klar
til at starte i skole.
Forslaget ændrer ikke ved, at forældre med børn i private pasningsordninger
i medfør af gældende ret kan rette henvendelse til kommunalbestyrelsen,
hvis de ønsker, at barnet ikke skal starte i skole i det år, barnet fylder seks
år, jf. folkeskolelovens § 34. Kommunalbestyrelsen vil i medfør af gæl-
dende regler herefter skulle træffe afgørelse om, hvorvidt barnet kan skole-
udsættes.
Det foreslås med
§ 29 a, stk. 2, 1. pkt.,
at vurderingen efter stk. 1 skal inde-
holde dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurde-
ring af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af mulighe-
den for at understøtte barnet i skolen.
Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestemmelse være ansvarlig
for at sikre, at der i vurderingen indgår dagtilbuddets pædagogiske vurde-
ring af barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Med en pædagogisk vurdering af barnet menes en vurdering, der tager afsæt
i dagtilbuddets brede kendskab til barnet fra barnets hverdag i dagtilbuddet
16
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
og som foretages på baggrund af viden om og erfaring med, hvilke forhold
der generelt har betydning for børns parathed til at starte i skole.
Den, der udarbejder den pædagogiske vurdering af barnet, vil, afhængigt af
kendskabet til barnet, skulle være opsøgende på viden om barnet, herunder
bl.a. indhente bidrag fra den eller dem i dagtilbuddet, der har det største
kendskab til barnet fra barnets hverdag i dagtilbuddet.
Den pædagogiske vurdering af barnet vil skulle omhandle barnets trivsel,
læring, udvikling og dannelse både generelt og inden for bestemte områder,
der vurderes at være særligt vigtige for barnets parathed til at starte i skole.
Fokus vil skulle være på barnets ressourcer og udfordringer og vil f.eks.
kunne omhandle, hvordan barnet håndterer nye udfordringer, barnets evne
til at fordybe sig, udsætte egne behov og være vedholdende, hvordan barnet
indgår i dagtilbuddets børnefællesskaber og i relationer med andre børn og
voksne, hvordan barnet beder om hjælp, når der er behov for det, barnets
sproglige og kommunikative kompetencer, herunder nysgerrighed over for
bogstaver, tal, mønstre, former m.v.
I dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet vil der ligeledes skulle
være fokus på barnets ressourcer, og i hvilket omfang disse kan opveje bar-
nets eventuelle udfordringer og dermed tale for, at barnet som udgangspunkt
kan starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.
I den pædagogiske vurdering vil der ligeledes skulle være fokus på dagtil-
buddets læringsmiljø, herunder hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbuddet
en eventuel udsættelse af skolestart vil kunne give anledning til som grund-
lag for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse
med henblik på at kunne starte i skole.
Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestemmelse ligeledes være
ansvarlig for, at der i vurderingen af barnet, jf. den foreslåede § 29 a, stk. 1,
også indgår forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende
skoles vurdering af skolens muligheder for at understøtte det konkrete barn
i at få et godt skoleforløb.
Det foreslås med
§ 29 a, stk. 1, 2. pkt.,
at vurderingen skal udarbejdes på
baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole og
kan ske på foranledning af forældrene eller dagtilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen af barnet vil skulle
udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene. Det vil være op til lede-
ren af dagtilbuddet eller den person, som lederen har besluttet skal udarbejde
17
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
vurderingen, sammen med forældrene at beslutte, hvordan dialogen med
forældrene i praksis skal foregå. Dialogen med forældrene kan f.eks. ske på
et møde eller på anden måde, som forældre og dagtilbuddet vurderer er hen-
sigtsmæssig.
Forældrene vil i dialogen med dagtilbuddet få mulighed for at redegøre for
deres vurdering af barnet med afsæt i deres kendskab til barnet fra hjemmet
og familielivet. Forældrene er dem, som tilbringer flest timer sammen med
barnet, og som kender barnet bedst, herunder har viden om barnet, når bar-
net er i den familiemæssige ramme.
Forældrene vil i dialogen ligeledes få mulighed for at drøfte og kommentere
på dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet. Forældrenes viden om
barnet vil kunne give anledning til at justere dagtilbuddets pædagogiske vur-
dering af barnet.
I medfør af forvaltningsloven og reglerne om parthøring og sagsoplysnings-
princippet, vil kommunalbestyrelsen og lederen af dagtilbuddet have ansvar
for, at oplysninger, som forældrene vurderer er væsentlige, kommer til at
indgå i vurderingen af barnet, ligesom lederen af dagtilbuddet vil have an-
svar for, at forældrenes eventuelle bemærkninger til dagtilbuddets pædago-
giske vurdering af barnet, kommer til at indgå i vurderingen, såfremt foræl-
drene ønsker det.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurderingen af barnet vil
skulle udarbejdes på baggrund af dialog med lederen af den modtagende
skole. Det vil være op til lederen af dagtilbuddet eller den person, som lede-
ren har besluttet skal udarbejde vurderingen, sammen med lederen af den
modtagende skole at beslutte, hvordan dialogen med lederen af den modta-
gende skole i praksis skal foregå. Dialogen med lederen af den modtagende
skole kan f.eks. ske på et møde eller på anden måde, som lederen af den
modtagende skole og dagtilbuddet vurderer er hensigtsmæssig.
Med den modtagende skole menes skolen i det distrikt, hvor barnet bor eller
opholder sig, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 2, en folkeskole efter forældre-
nes eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune efter reglerne
om frit valg, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3, eller alternativer til folkesko-
len efter folkeskolelovens § 33, stk. 2.
Dialogen med lederen af den modtagende skole vil skulle omhandle mulig-
hederne for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dan-
18
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
nelse enten i skolen, hvis barnet starter i skole i det kalenderår, hvor under-
visningspligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis barnets sko-
lestart udsættes med ét år.
Med understøttelsesmuligheder i skolen menes f.eks. den konkrete skoles
fysiske rammer, skolens mulighed for at tilbyde et lille og trygt lærings-
miljø, om skolen har særlige indsatsområder såsom to-voksen-ordninger el-
ler lignende, eller om skolens eventuelle særlige profil f.eks. som udeskole
eller lignende kan medvirke til at understøtte barnet i skolen. Dertil kommer
skolens muligheder for at arbejde med barnets udfordringer inden for ram-
merne af den almene indsats, herunder ved brug af holddannelse efter fol-
keskolelovens § 25 a, supplerende undervisning eller anden faglig støtte ef-
ter folkeskolelovens § 5, stk. 5, eller specialpædagogisk bistand efter folke-
skolelovens § 3, stk. 2.
Med understøttelsesmuligheder i dagtilbuddet menes dagtilbuddets lærings-
miljø og muligheder for at understøtte barnets ressourcer og udfordringer i
inden for rammerne af den almene indsats. Barnet vil i medfør af gældende
regler i dagtilbudsloven skulle tilbydes støtte, hvis det vurderes, at barnet
har behov for støtte for at kunne trives og udvikle sig i dagtilbuddet, ligesom
barnet skal tilbydes specialpædagogisk bistand i medfør af folkeskolelovens
§ 4, hvis barnets udvikling i skolen kræver en særlig hensyntagen eller
støtte.
I medfør af forvaltningsloven og reglerne om parthøring og sagsoplysnings-
princippet vil lederen af dagtilbuddet have ansvar for, at såvel dagtilbuddets
som skolens muligheder for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring,
udvikling og dannelse kommer til at indgå i vurderingen af barnet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen af barnet vil skulle
udarbejdes i de tilfælde, hvor barnets forældre efter folkeskolelovens § 34,
stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes
med ét år, efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i bar-
nets udvikling. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at vur-
deringen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor forældrene retter
direkte henvendelse til dagtilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurderingen af barnet vil
skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor dagtilbuddet vurderer, at der kan være
forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan
skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår,
hvor undervisningspligten indtræder.
19
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
Lederen af dagtilbuddet vil på baggrund af dagtilbuddets pædagogiske vur-
dering af barnet samt dialogen med forældrene og lederen af den modta-
gende skole i medfør af den foreslåede § 29 a, stk. 1, være ansvarlig for, at
vurderingen udarbejdes og færdiggøres.
Der vil med forslaget ikke være krav om, at der skal være enighed mellem
dagtilbuddet, forældrene og den modtagende skole om, hvorvidt der er be-
hov for at udsætte barnets skolestart med et år. Vurdering vil skulle inde-
holde dagtilbuddets pædagogiske vurdering og forældrenes vurdering af
barnet samt dagtilbuddets og den modtagende skoles muligheder for at un-
derstøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vurdering af barnet vil skulle indgå som led i at kvalificere kommunalbe-
styrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med ét år.
Vurderingen af barnet vil i medfør af offentlighedsloven være omfattet af
notatpligt. Det indebærer, at vurderingen af barnet vil skulle være skriftlig,
idet vurderingen vil indgå som et væsentligt sagsbehandlingsskridt i relation
til kommunens afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart eventuelt vil skulle
udsættes med ét år. Mellem kommunalbestyrelsen, som i kraft af sin beslut-
ningskompetence er den myndighed, der er omfattet af pligten til at gøre
notat om vurderingen, og lederen af dagtilbuddet, kan det aftales, hvem der
skal sørge for at dokumentere vurderingen skriftligt. Det ændrer ikke ved,
at det er kommunalbestyrelsen, der har notatpligt, idet det er kommunalbe-
styrelsen, der skal træffe afgørelsen.
I medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil vurderingen af bar-
net skulle videregives til kommunalbestyrelsen, så vurderingen af barnet
kan indgå som led i kommunalbestyrelsens sagsoplysning.
I det tilfælde, at det mellem kommunalbestyrelsen og lederen af dagtilbud-
det er aftalt, at det er lederen af dagtilbuddet, der dokumenterer vurderingen
skriftligt, vil vurderingen skulle sendes sikkert, jf. de almindelige principper
for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel
5.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at der i kommunalbestyrel-
sens beslutningsgrundlag kan indgå andre vurderinger af barnet, fx en pæ-
dagogisk-psykologisk vurdering, som ikke er omfattet af den foreslåede §
29 a, stk. 1.
20
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
UDKAST
Vurderingen vil, uanset kommunalbestyrelsens afgørelse, kunne lægges til
grund for understøttelse af barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dan-
nelse enten i skolen, hvis barnet starter i skole i det kalenderår, hvor under-
visningspligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis barnets sko-
lestart udsættes med ét år.
Med Aftale om finansloven for 2022 er der afsat 2 mio. kr. i 2025 til en
evaluering af reglerne. For også mere løbende at kunne vurdere betydningen
af reglerne for udviklingen af skoleudsættelser, foreslås det, at Børne- og
Undervisningsministeriet herudover i perioden frem til og med 2025 vil
skulle følge udviklingen for så vidt angår skoleudsættelser, bl.a. ved hjælp
af eksisterende data. Aftalekredsen vil blive orienteret om udviklingen på
årlig basis, ligesom at aftalekredsen forud for igangsættelse af evalueringen
vil blive inddraget i forbindelse med afgrænsningen af evalueringens fokus-
områder. Partierne gør status på baggrund af evalueringen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås i
stk. 2,
at de foreslåede bestemmelser om bedre mulighed for
udsat skolestart først skal finde anvendelse for Helsingør Kommune og Re-
bild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 skal de
hidtil gældende regler finde anvendelse for disse kommuner.
Forslaget medfører, at bestemmelserne ikke vil finde anvendelse for Helsin-
gør Kommune og Rebild Kommune, der er velfærdsaftalekommuner, og
som er omfattet af § 8 i lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på
dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.
Forsøget med velfærdsaftalekommuner løber frem til udgangen af septem-
ber måned 2024. Fra og med den 1. oktober 2024, hvor forsøget er udløbet,
vil Helsingør Kommune og Rebild Kommune være omfattet af bestemmel-
serne.
Da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sæt-
tes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og Grøn-
land.
21
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
2712985_0022.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1912 af 6. oktober 2021,
som ændret ved lov nr. 2594 af 28.
december 2021, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 4 affattes
således:
Kapitel 4
Optagelse, pasningsgaranti, plads i
anden kommune og opsigelse
»Kapitel 4
Optagelse, pasningsgaranti, plads
i anden kommune, opsigelse, ud-
meldelse, overgang til skole m.v.«
2.
Efter § 29 indsættes:
»Overgang
til skole
§ 29 a.
Lederen af dagtilbuddet er
ansvarlig for, at der udarbejdes en
vurdering af et barn optaget i dag-
tilbuddet, som forventes at starte i
skole i det kommende skoleår, hvis
der er forhold relateret til barnets
trivsel, læring, udvikling og dan-
nelse, der kan skabe tvivl om, hvor-
vidt barnet er klar til at starte i skole
i det kalenderår, hvor undervis-
ningspligten indtræder, jf. folke-
skolelovens § 34, stk. 1, og stk. 2.
Stk. 2.
Vurderingen efter stk. 1
skal indeholde dagtilbuddets pæda-
gogiske vurdering af barnet, foræl-
22
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Orientering om høring over lovforslag om bedre mulighed for udsat skolestart (lovudkast)
2712985_0023.png
UDKAST
drenes vurdering af barnet samt le-
deren af den modtagende skoles
vurdering af muligheden for at un-
derstøtte i skolen. Vurderingen skal
udarbejdes på baggrund af dialog
med forældrene og lederen af den
modtagende skole og kan ske på
foranledning af forældrene eller
dagtilbuddet.«
23