Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 11
Offentligt
2643103_0001.png
Debatindlæg i Berlingske Tidenden den 1. december 2022, Sektion 1, side 24.
Ønske til ny regering: Både de unge og vores arbejdsmarked har
brug for Flexuddannelsen
Af Anders Winnerskjold, social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kommune, Jens-Kristian Lütken,
beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Mikkel Holmbäck, direktør i Glad Fonden og
Louise Gade, HR-direktør i Salling Group.
Unge med særlige behov skal have større indflydelse på deres uddannelse og ret til at vælge
uddannelsestilbud.
Det var intentionerne i
aftalen om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU,
som et bredt flertal i
Folketinget indgik i foråret.
Vi er helt enige i, at unge med særlige behov skal have endnu bedre uddannelsesmuligheder. For langt
de fleste unge drømmer om et voksenliv med arbejde, kolleger og faglig udvikling. Samtidig udgør de
unge et stort potentiale for vores arbejdsmarked, som i den grad har brug for, at vi bringer alle gode
kræfter i spil.
De politiske drøftelser om de unges muligheder for videreuddannelse er imidlertid udskudt til 2025, og
først derefter kan det lovforberedende arbejde gå i gang. Det er ikke tidsnok. For allerede nu står en
gruppe af unge uden uddannelsesmuligheder. Det er unge, som risikerer at blive parkeret på en
førtidspension i stedet for at blive dygtige og værdsatte medarbejdere inden for brancher, der mangler
arbejdskraft.
Siden 2018 har
Flexuddannelsen
klædt unge med kognitive handicap som ADHD, autisme eller
generelle indlæringsvanskeligheder på til en fremtid på arbejdsmarkedet. Men uddannelsen eksisterer
lige nu på lånt tid, fordi folketingspolitikerne ikke har taget ansvar for at forankre den i lovgivningen.
Derfor har vi et hasteønske til Christiansborg: Bevar Flexuddannelsen.
Vi er nødt til at have blik for det samlede uddannelsespotentiale, så flere unge kan få en meningsfuld
hverdag, og flere virksomheder kan rekruttere kvalificerede medarbejdere. Det må politiske fordomme
og bias ikke stå i vejen for.
Flexuddannelsen er en toårig overbygning for unge, der har taget en Særligt Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse (STU), og som ønsker at prøve kræfter inden for køkken, detail, lager eller grøn
service. Her får de unge praktisk undervisning ude på en virksomhed, de lærer at tage ansvar for
afgrænsede arbejdsopgaver og får samtidig teoretisk undervisning, der tager udgangspunkt i oplevelser
fra hverdagen.
Under uddannelsen får de unge konkrete færdigheder, de kan tage med sig videre i en ansættelse, og
samtidig bliver de en del af et socialt arbejdsfællesskab. De får en større selvtillid og tro på egne evner,
fordi de oplever, at de kan indfri forventninger fra en arbejdsplads.
Flexuddannelse skaber værdi for unge, virksomheder og samfund
I maj mødtes elever, interesseorganisationer, virksomheder og kommuner med politikerne på
Christiansborg for at dele erfaringer og visioner for Flexuddannelsen. Her stemte alle i med
evalueringen af Flexuddannelsen,
som viser, at uddannelsen skaber værdi hele vejen rundt.
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse fra Glad Fonden om at flexuddannelse til unge med kognitive handicap i fare for at lukke
Debatindlæg i Berlingske Tidenden den 1. december 2022, Sektion 1, side 24.
De unge gennemgår en enorm personlig og faglig udvikling i løbet af de to år på uddannelsen,
virksomheder som Salling Group får mulighed for at ansætte dygtige og engagerede medarbejdere i et
efterfølgende fleksjob, og samfundet har udsigt til at spare udgifter til blandt andet førtidspension.
Faktisk helt op imod otte millioner kroner per årgang, hvis uddannelsen bliver udbudt på landsplan.
Flexuddannelsen er altså en win-win-win-uddannelse, som ikke bare skaber en meningsfuld hverdag for
de unge, men også sender de færdiguddannede videre ud på arbejdsmarkedet. I Aarhus har 24 unge
indtil videre afsluttet uddannelsen, og 22 af dem er i dag i fleksjob eller job med løntilskud.
På landsplan
har 83 unge afsluttet uddannelsen og heraf er 78 procent videre i beskæftigelse.
Alligevel er uddannelsens fremtid uvis.
Flexuddannelsen startede som en forsøgsuddannelse finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond og
Esbjerg, Aarhus og Københavns Kommune, og de seneste to optag har været mulige på grund af
statslige puljemidler og kommunernes medfinansiering.
Men finansieringen står til at udløbe i 2024, og bliver der ikke bevilget statslig finansiering til et optag i
2023, kan de nuværende elevhold blive de sidste. Det er urimeligt over for de unge, som er efterladt
uden uddannelsesmuligheder. Samtidig har vi ikke råd til at lade kompetent arbejdskraft gå til spilde.
Flexuddannelsen er med til at skabe et arbejdsmarked med plads til og brug for alle, og derfor skal en
kommende regering og de uddannelsesansvarligere politikere skabe de nødvendige
lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for, at unge med kognitive handicap også i fremtiden kan
tage en uddannelse og blive en del af et arbejdsfællesskab.
Uddannelse skal være for alle – også unge med kognitive handicap. Arbejdsmarkedet har i den grad
brug for dem.