Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 109
Offentligt
Kære medlemmer af Børne- undervisningsudvalget,
Med ønsket om at adressere vores høringssvar vedr. de lovforslag, som udmønter aftale om at styrke
undervisningen for anbragte børn og unge, direkte til jer i udvalget, fremsender vi hermed
–
udover
vores høringssvar - de vigtigste nedslag og opmærksomhedspunkter
Vi er overordnet set glade for den politiske opmærksomhed på specialundervisningen på vores interne
skoler og dagbehandlingsområdet.
Et mere solidt datagrundlag, skærpet tilsynspraksis, øget kvalitetsfokus er blandt de positive aspekter
Vi havde stor veneration for den politiske aftale fra marts 2022, der blev underskrevet af et stort flertal af
det daværende folketings partier.
Imidlertid er der sket en del i konverteringen fra aftalepapir til lovmateriale.
Hovedpunkter i FADDs høringssvar om behandlings- og specialundervisning:
1.
Grundlæggende placeres tilsynsforpligtelsen forkert. Den foreslåede placering sikrer næppe
tilstrækkelig faglig specialisering, armslængde/habilitet ift. egne institutioner eller sammenhæng
i børnenes liv. I stedet
foreslår FADD, at tilsynet placeres i et centralt tilsynsorgan der kan
specialisere sin indsats
–
fx i socialtilsynets nuværende struktur, hvormed en koordineret
tilsynsindsats vil tilvejebringe det dobbelte kvalitetsblik
(skolegang og sociale indsatser).
2. Rollefordelingen i forslaget er meget rodet. Bopælskommunen, beliggenhedskommunen,
STUK og socialtilsynet har alle opgaver, hvilket fremstår bureaukratisk tungt, fordyrende
og uden inddragelse af
barnet
3. Beliggenhedskommunens tildeles med forslaget en betydelig magt, da de både kan
beslutte, at et skoletilbud
ikke kan opnå en kvalitetsaftale (så de ikke kan drive skole) og
desuden skal
godkende
hver
enkelt
skoleplacering af et barn. Dvs. at beliggenhedskommunen
kan sige, at et anbragt barns tarv og skolegang bedre kan imødekommes på den kommunale
specialskole end på den interne skole som bopælskommunen gerne vil anvende.
4.
Dermed fratages bopælskommunen (som er den eneste ud over forældrene, der kender barnets
hele situation) beslutningen om, hvor barnet skal gå i skole
–
det svarer til at fratage forældre ret
til at beslutte om deres barn skal i den lokale privatskole eller folkeskole OG åbner op for
muligheden for at en kommune i økonomiske vanskeligheder (det kommer de jo nogle gange)
kan beslutte at udsulte specialundervisningstilbud som ikke er kommunens eget til fordel for
kommunens tilbud
5. Endeligt mangler der i forslaget fokus på de børn og unge der er i HELT særlige
situationer. Det kunne være børn i den tunge ende af psykiatrien, børn med betydelige
handicap eller unge i sikrede anbringelsessystemer.
Disse børn har brug for en større
fleksibilitet i deres skolestruktur, samtidigt med at der er anlægges en ambitiøs og
kvalificeret
skoletilgang.
Men ofte er der brug for stor socialfaglig viden om børnegruppen eller