Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 109
Offentligt
2707789_0001.png
4. maj 2023
Tore Kargo
[email protected]
Børne- og Undervisningsministeriet
Juridisk kontor
1216 København K
[email protected]
Hermed fremsender FADD:
Høringssvar vedr. lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen
for anbragte børn og unge
FADD takker for modtagelse af høring over lovforslag, som udmønter dele af aftalen af 16. marts 2022
om styrkelse af undervisning for anbragte børn og unge.
Nærværende høringssvar adresserer:
1) udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge
2) udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social service, lov om socialtilsyn og
lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Styrkelse af undervisningen for
anbragte og udsatte børn og unge m.v.)
FADD tilslutter sig tillige Skolealliancens høringssvar.
Generelle bemærkninger
At aftaleparterne med den politiske aftale af 16. marts ønsker at styrke undervisningstilbuddene for
anbragte og udsatte børn og unge, har FADDs FULDE opbakning. Netop vellykket skolegang og
skolekompetencer udpeger forskningen, som den største ikkebiologiske beskyttelsesfaktor for børn
og unge i udsatte positioner. Derfor er alle på området, lovgivere, myndigheder og praktikere,
forpligtede til at forfine netop denne del af vores faglige indsats.
I nærværende høringssvar vil vi indledningsvist fremhæve nogle centrale pointer, efterfølgende vil vi
adressere nogle konkrete dele af lovforslagene.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 16/5-23 fra FADD vedr. lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
Centrale pointer:
Tilsyn og sikring af kvalitet i undervisningstilbuddene
forslaget rammer ikke plet!
Helt generelt er der brug for tilsyn og kvalitetssikring af praksis, når det gælder komplekse
socialpædagogiske og undervisningsfaglige miljøer. Dette er nødvendigt for at sikre en ensartet og
tilstrækkelig kvalitet på landets skoler. Erfaringen viser, at kvaliteten af tilsynet i dag er svingende og
at der er for stor variation når det gælder kvalitetsparametre, men også i forhold til dispensationer ift.
timetal, fagrække, fagpersonkvalifikationer, behandling af magtanvendelser mv. Derfor støtter FADD
regelændringer på området.
Men helt overordnet bibringer lovforslagenes ændringsforslag
IKKE
den nødvendige kvalificering af
området.
I forslaget placeres ansvaret i 98 kommuner, der er ingen systematiseret audit og sikring af
national kvalitet og ensartethed.
Der er ikke etableret armslængde mellem tilsynsmyndighed og (egne) skoleenheder,
beliggenhedskommunen kommer til at føre tilsyn med sig selv. Dette er meget kritisk og en
stor svaghed i det foreslåede.
Tilsynsenhederne bliver både store og små, hvormed tilsynsvolumen bliver voldsom forskellig
(Kbh. har mere end 650.000 indbyggere. 10 kommuner har 20.000 eller færre indbygger, fire
af dem har under 6.000 indbyggere)
Med forslaget etableres der et tilsyns-morads af stedlig kommune, beliggenhedskommune,
socialtilsyn og STUK, en konstruktion der næppe kommer barnet til gode.
Barnets sag bliver kompliceret af, at stedlig kommune får myndigheden over den sociale sag
og indstillingsret i forhold til skoleanbringelse. Men det bliver beliggenhedskommunen der
bliver myndighed på skoleplaceringen, uden at have forudsætninger/kendskab ift. det enkelte
barns situation og behov for fx sammenhæng i sin livssituation.
FADD anbefaler derfor at tilsynet med området centraliseres yderligere i færre nationale centre, fx i
socialtilsynenes nuværende struktur. Dette vil øge professionalisering af opgaven og den faglige
specialisering, skabe armslængde til tilsynsfeltet og endeligt bibringe det vigtige dobbelte kvalitetsblik
på børnenes liv
hvormed der skabes en essentiel sammenhæng i børnenes liv - således betragtes
den socialpædagogiske og den undervisningsfaglige indsats med de samme tilsyns- og kvalitetsbriller.
Fokus på de mange, men ikke på de få.
FADD anerkender, at der er brug for et kvalitetsløft og dermed regelændringer. Men det er vigtigt at
områdets bredde huskes. De flestes situation og egenart kan fint rummes i lovforslagene. Men det
anbefales, at der tages højde for bredden og for de helt særlige faglige miljøer.
Der er forslaget taget højde for de sikrede og delvist lukkede faglige miljøer. Men der savnes
stadig fokus på fx muligheden for at prøveaflæggelse kan gennemføres mere fleksibelt. De
sikrede institutioner savner fx mulighed for at tage elever til eksamen mere end to gange
årligt. En stor del af deres unge er anbragt/placeret i uger eller få måneder.
Børn og unge der har brug for anbringelse i højt specialiserede del psykiatrien, har brug for
mere fleksible rammer end vi kender fra det øvrige anbringelses- og undervisningsområde.
Dette gælder også børn og unge der er sengeliggende eller udfordrede af kombinationer af
sociale, psykiatriske eller somatiske forhold.
Det er ligeledes væsentligt, at reglerne tager højde for anbringelser, der etableres akut eller
med meget kort frist. Det må ikke komme børn til ugunst, fx ved manglende akut handling, at
der er krav om samtidige afgørelse og færdiggjort PPV.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 16/5-23 fra FADD vedr. lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
FADD anbefaler, at der med blik for bredden af tilbuds- og børne/ungetyper sikres tilstrækkelig
fleksibilitet i regelsættene, så alle børn og unge får ideelle betingelser for læring også selvom der
nogle gange kræver stor fleksibilitet og opfindsomhed. Dette kræver højt specialiserede
tilsynskompetencer med både viden om målgruppen, tilbudstypen og den undervisningsfaglige del.
Kvalitetsaftalen
forventeligt et godt redskab
FADD ser positivt på indførelsen af en generisk kvalitetsaftale, der er tydeligt inspireret af
socialtilsynenes kvalitetsmodel. Overskrifterne giver god mening og skaber en god sammenhæng til
den, for de fleste, velkendte kvalitetsmodel. FADD deltager gerne i det kommende arbejde med
kvalitetsaftalen. Vi vil bidrage med indgående og aktuel viden om praksisfelterne og med fokus på
områdets bredde og på etableringen af kloge målepunkter, der kan vurdere kvaliteten eller mangel på
samme.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 16/5-23 fra FADD vedr. lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
Specifikke bemærkninger til udkast til forslag til en ny lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge
Vedr. § 3, stk. 2 - Det kommunale tilsyn
Jf. lovforslagets § 3, stk. 2 har kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ansvaret for tilsynet
med behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen.
Med den politiske aftale af 16. marts 2022 blev det besluttet at fastholde det kommunale tilsyn, men
FADD vil stadig gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på Skolealliancens forslag om at
styrke myndighedsansvaret og tilsynsopgaven ved at etablere ét nationalt forankret skoletilsyn med
et helhedsorienteret og tværfagligt blik. Det er oplagt at placere dette i socialtilsynet, da denne
tilsynsstruktur har netop de kendetegn som FADD vurderer væsentlig: Armslængde, en stærk
myndighedsstruktur, specialister i stor kompleksitet, stor volumen og muligheden for at etablere det
socialfaglige og det skolefaglige dobbeltblik, der vil tilgodese barnet og det helhedsorienterede syn på
barnets liv.
Vedr. § 5 - Kommunalbestyrelsens kvalitetsvurdering
jf. § 5, stk. 2, nr. 8. Kommunalbestyrelsen skal efter forslaget vurdere behandlings- og
specialundervisningstilbuddets samarbejde med relevante kommunale myndigheder. Det er efter
FADDs overbevisning væsentligt, at det i bestemmelsen vægtlægges, at der er tale om et gensidigt,
forpligtende samarbejde, så det sikres, at kommunen ikke kan vurdere, at et tilbud ikke lever op til
kvalitetsaftalen med begrundelse i samarbejdet, hvis samarbejdsvanskelighederne f.eks. skyldes
manglende vilje til at samarbejde fra de eksterne parter. Det bør således være en gensidig forpligtelse
der påhviler begge sider af samarbejdsrelationen.
Konkret kunne det
omskrives fra ”Behandlings-
og specialundervisningstilbuddets samarbejde med de
relevante kommunale myndigheder” til ”Det gensidige og forpligtende samarbejde mellem
behandlings-
og specialundervisningstilbuddet og de relevante kommunale myndigheder”.
Vedr. § 6 - Kommunalbestyrelsens vurdering af tilbuddets økonomiske forhold
Efter § 6 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, at behandlings- og specialundervisningstilbud har
en forsvarlig økonomisk kvalitet. I vurderingen indgår 1) om økonomien giver mulighed for den
fornødne kvalitet, 2) årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og
specialundervisningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen, og 3) tilbuddets ejerforhold. I
vurderingen af et ikke-offentligt tilbud indgår derudover en vurdering af, om 1) behandlings- og
specialundervisningstilbuddet er økonomisk bæredygtigt, 2) der er gennemsigtighed i behandlings- og
specialundervisningstilbuddets økonomi og 3) i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5
år.
FADD konstaterer, at det kun er ikke-offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud, der skal
vurderes i forhold til tilbuddets økonomiske bæredygtighed, og hvorvidt der er gennemsigtighed i
tilbuddets økonomi. Dette finder FADD urimeligt og det efterlader en ikke væsentlig
forskelsbehandling, der kan skævvride området.
Som led i vurderingen efter § 6, stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen desuden sikre sig, jf. § 6, stk. 3,
at 1) der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 16/5-23 fra FADD vedr. lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
omkostninger, 2) årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder samt behandlings- og
specialundervisningstilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer og 3) det private
behandlings- og specialundervisningstilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til behandlings- og
specialundervisningstilbuddets alder og specialiseringsgrad.
FADD vurderer vi, at basis for vurdering overlades til en så stor grad af skøn at det er et usikkert
grundlag. Det værd at bemærke, at nogle af de mest specialiserede behandlings- og
specialundervisningstilbud drives af ikke-offentlige aktører, hvorfor det kommunale kendskab til
området, i forhold til målgruppe, faglighed mv., i flere tilfælde må vurderes lavere end det
pågældende behandlings- og specialundervisningstilbuds kendskab.
Med lovforslaget skal kommunalbestyrelsen desuden vurdere behandlings- og
specialundervisningstilbuddets udgifter til løn til ledelsen, § 6, stk. 4. I lovforslagets bemærkninger
fremgår det, at oplysningerne vil kunne indgå i beslutningsgrundlaget, når der skal vælges
behandlings- og specialundervisningstilbud til konkrete børn eller unge. Løn skal ses i forhold til en
lang række faktorer: Kvalifikationer, anciennitet, uddannelse, ledelseskompetencer, pædagogisk
indsigt, organisationens størrelse, rekrutteringssituationen på ansættelsestidspunktet osv. At gøre det
til et tema for kommunalbestyrelsen, der ikke har et større indblik i de konkrete forhold, må betragtes
som retssikkerhedsmæssigt ganske problematisk.
FADD er bekendt med, at sociale tilbud vurderes ud fra de samme forhold. Det er dog her væsentligt
at bemærke, at tilsynet føres og godkendes af socialtilsynet
ikke en kommunalmyndighed. Hvis der
skal tilstræbes en vis ensartethed på tværs af tilbud, bør socialtilsynet i praksis stå for vurderingen af
tilbuddets økonomiske forhold og kommunalbestyrelsen skal forpligtes til at følge deres indstilling.
Derfor anbefaler FADD, at det indskrives i lovteksten, at socialtilsynet i praksis fører tilsyn med
behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomiske kvalitet, og at
kommunalbestyrelsen forpligtes til at følge socialtilsynets vurdering.
At § 6, stk. 2, 1 og 2, 1) behandlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk
bæredygtigt, 2) der er gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstilbuddets
økonomi, også kommer til at gælde for offentlige behandlings- og specialundervisningstilbud.
Vedr. § 10
Tilbagekaldelse af godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud
Jf. § 10 kan godkendelse, efter § 4, tilbagekaldes, hvis et behandlings- og specialundervisningstilbud
ikke opfylder betingelserne for godkendelse.
FADD anbefaler, at det præciseres i § 10, at tilbagekaldelse af godkendelse af et behandlings-
og specialundervisningstilbud har opsættende virkning, hvis afgørelsen påklages.
Vedr. § 11 - Unge der fylder 18 år i løbet af skoleåret
FADD er generelt bekymrede for denne komplicerede bestemmelse, da den kræver at
kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og
behandlings- og specialundervisningstilbuddet alle skal tage stilling til om den 18årige må færdiggøre
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 16/5-23 fra FADD vedr. lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
sit skoleår. Dette vil skabe en unødig og indviklet proces i en situation, hvor den unge selvfølgelig skal
tildeles ret til at færdiggøre sit skoleår.
Derfor anbefaler FADD at § 11, stk. 3 omskrives, så det fremgår, at en ung, der fylder 18 år i
løbet af skoleåret har ret til at fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet
resten af året, hvis tilbuddet matcher den unges behov.
Vedr. § 12 - Henvisning af børn og unge til behandlings- og specialundervisningstilbud
Efter § 12 kan henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud i en anden kommune end
barnets eller den unges bopælskommune kun ske efter forudgående aftale med beliggenheds-
kommunen.
Det fremgår i lovbemærkningerne, at den socialfaglige udredning på socialområdet skal suppleres
med den pædagogisk-psykologiske vurdering på undervisningsområdet, der fremover skal
gennemføres af bopælskommune inden henvisning til et behandlings- og undervisningstilbud i anden
kommune.
FADD er enig i behovet for et styrket tværfagligt samarbejde i forbindelse med udredning og
visitation, men må samtidig understrege, at det grundige udredningsarbejde i forhold til valg af tilbud
og skoleplacering ikke må kunne underkendes af beliggenhedskommunen kort tid efter afgørelsen.
FADD vil gerne understrege, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning kun
bør tage stilling til børn og unge med dispensationsbehov. Det må nødvendigvis kunne antages, at
bopælskommunen, der henviser barnet eller den unge til det pågældende behandlings- og
specialundervisningstilbud, har det største kendskab til barnet, barnets udfordringer og behov,
hvorfor beliggenhedskommunens godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbuddet må
være grundlag nok for at indskrive børn og unge uden dispensationsbehov i behandlings- og
specialundervisningstilbuddet.
FADD anbefaler,
At det præciseres i § 12, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning
kun skal tage stilling til børn og unge med dispensationsbehov, som henvises af en anden
kommune til et behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen. Behandlings- og
specialundervisningstilbuddets skoleleder har indstillingsret.
Vedr. § 13 - Betaling til behandlings- og specialundervisningstilbud
Efter § 13 er det alene kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med
frigørende virkning til behandlings- og specialundervisningstilbud. Dvs. bopælskommunen og
beliggenhedskommunen skal aftale refusion for betaling af elevens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand og foranstaltninger i form af pædagogisk støtte og behandling, jf. § 13, stk.
2.
FADD forstår forslaget med den hensigt, at beliggenhedskommunen dermed kan føre kontrol med
hvilke børn der visiteres til skolen og dermed tilvejebringes et ønsket datagrundlag i forhold til pris,
antal og elevtyper. Men FADD forholder sig stadig kritisk til bestemmelsen, da den er umådelig
bureaukratisk og ulogisk, da beliggenhedskommunen bliver et fordyrende og forstyrrende mellemled
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 16/5-23 fra FADD vedr. lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
mellem bestiller og udfører. Det må være et kontraktligt aftaleforhold mellem bopælskommunen og
behandlings- og specialundervisningstilbuddet at indgå disse aftaler.
FADD anbefaler:
At beliggenhedskommunen ikke bliver økonomisk mellemmand i relationen mellem bopælskommune
og behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Det er og bliver et kontraktlig forhold mellem to
parter
bestiller og udfører.
At det nødvendige datagrundlag tilvejebringes ved at etablere en oplysningspligt med videregivelse af
relevante datasæt til beliggenhedskommunen.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 16/5-23 fra FADD vedr. lovforslag, som udmønter aftale om at styrke undervisningen for anbragte børn og unge
Specifikke bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om social
service, lov om socialtilsyn og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)
Vedr. indsættelse af § 22, stk. 2
I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke, at en kommunalbestyrelse efter aftale med en anden
kommune kan henvise elever til undervisning i et behandlings- og specialundervisningstilbud, en
døgninstitution eller et opholdssted, der er beliggende i en anden kommune.
FADD vil igen bemærke, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning kun bør
tage stilling til børn og unge med dispensationsbehov, jf. FADDs bemærkninger til § 12 i lov om
behandlings- og specialundervisningstilbud.
FADD anbefaler,
At det præciseres, at beliggenhedskommunens pædagogiske-psykologiske rådgivning kun skal tage
stilling til børn og unge med dispensationsbehov, som henvises af en anden kommune til et
specialundervisningstilbud på et opholdssted eller en døgninstitution i kommunen.
Vedr. indsættelse af § 22 c
Efter § 22 c skal kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen i tilfælde af, at undervisningen ikke
opfylder kravene efter § 22 b, fastsætte en frist, inden for hvilken kravene skal være opfyldt. Hvis
kravene ikke opfyldes, skal der gives et påbud om overholdelse af kravene. Kommunalbestyrelsen
ophæver kvalitetsaftalen ved overtrædelse af påbud.
FADD anbefaler,
At det præciseres, at tilbagekaldelse af godkendelse af et behandlings- og specialundervisningstilbud i
tilknytning til et opholdssted eller døgninstitution har opsættende virkning i en
klagebehandlingsperiode.
Afsluttende bemærkninger
Afslutningsvis vil FADD gerne gøre opmærksom på det kommende arbejde om afdækning af
eventuelle barrierer for, at flere behandlings- og specialundervisningstilbud kan etableres som
selvejende institutioner, fonde eller socialøkonomiske virksomheder.
FADD håber snart, at dette arbejde igangsættes, set i lyset af nærværende lovforslag, og bidrager
meget gerne til arbejdet. Dette gælder også den omtalte proces omkring magtanvendelser på
dagskoleområdet.
FADD står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Charlotte Møller Pedersen
Formand
FADD (Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge)