BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 103
Offentligt

Nanna H. Lindeberg, Anne Toft Hansen, Kathrine Vixø, Dina Celia Madsen, Line

Buer Bjerre, Astrid Lundby, Astrid Nørgaard Mahoney, Melanie Anfinsen Lautrup

–

National undersøgelse af kommunale daginstitutioner og

dagplejen for 0-2-årige børn.

Undersøgelsesdesign, metode og bilagstabeller

Kvalitet i dagtilbud

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Kvalitet i dagtilbud

– Undersøgelsesdesign, metode og bilagstabeller

e-ISBN: 978-87-7582-202-7

Arkivfoto: Mathilde Bech/VIVE

Projekt: 302413

Finansiering: Børne- og Undervisningsministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

Danmarks Evalueringsinstitut

Holbæk Østre Skole

Tidemandsvej 1

4300 Holbæk

www.eva.dk

VIVE og EVAs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Børne- og Undervisningsministeriet har bedt Danmarks

–

Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd (VIVE) om at gennemføre

en national undersøgelse af kvalitet i kommunale dagtil-

bud.

Undersøgelsens fund er afrapporteret i publikationen

Kvalitet i dagtilbud. National undersøgelse af kvalitet i de

pædagogiske læringsmiljøer og rammer i daginstitutioner

og dagplejen på 0-2-årsområdet.

Denne publikation in-

deholder en detaljeret beskrivelse af undersøgelsens de-

sign og metode samt bilagstabeller.

Carsten Strømbæk Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Børn og Uddannelse

Christina Barfoed-Høj

Direktør, Danmarks Evalueringsinstitut

Forord

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Indholdsfortegnelse

3.1

3.2

Stikprøver af daginstitutioner for 0-2-årige og dagplejer

Daginstitutioner for 0-2-årige

Dagplejere

Formål og overordnet undersøgelsesdesign

Introduktion

–

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Observationsdata

Observationsredskaber til at belyse kvalitet i dagtilbud

Gennemførelse af observationer

Kvalitetssikring af data fra observationer

Robusthedsanalyse

Daginstitutionspersonale og dagplejeres perspektiver på at blive

observeret

–

Indsamling og behandling af data fra kommuner

6.1

6.2

6.3

Data vedrørende dagtilbuddenes rammeforhold

Udvalgte rammeforhold

Indsamling, behandling og anvendelse af CPR-oplysninger for børn

og pædagogisk personale

Indsamling og behandling af rammeforhold

6.4 Teknisk gennemgang af definitioner af rammeforhold

7.1

7.2

7.3

Interview

Datagrundlag

Gennemførelse af interview med personale i daginstitutioner og

dagplejer

Analysestrategi

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

8.1

Analysernes datagrundlag og metode

Bilag 1 Bilagstabeller vedrørende rammeforhold

Bilag 2 Bilagstabeller, sammenhængsanalyser, daginstitutioner

Bilag 3 Bilagstabeller, sammenhængsanalyser, dagpleje

Litteratur

–

Statistiske metoder

Bilag 5 Bilagstabeller vedr. læringsmiljøkvalitet, dagpleje

Bilag 6 Oversigt over indhold i KIDS Daginstitutioner

Bilag 7 Oversigt over indhold i KIDS Dagpleje

–

Bilag 4 Bilagstabeller vedr. læringsmiljøkvalitet, daginstitutioner

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Introduktion

Børne- og Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

nemføre en national undersøgelse af kvalitet i kommunale dagtilbud. Undersø-

kommunernes økonomi for 2022 og 2023, hvor det fremgår, at der igangsættes

en kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet, der tager afsæt i den styrkede

Formålet med kvalitetsundersøgelsen er overordnet at opnå systematisk indsigt i

pædagogiske læringsmiljøer.

Denne rapport har til formål at præsentere undersøgelsens design, data og me-

toder, herunder indsamlingen af observationsdata, rammedata fra de kommunale

I Kapitel 2 præsenteres undersøgelsens overordnede metodiske design. I Kapitel

3 beskriver vi strategien for udtræk af nationalt repræsentative stikprøver af

hhv. daginstitutioner for 0-2-årige børn og dagplejen, der er genstandsfelt for

undersøgelsen. Kapitel 4 beskriver dataindsamlingsprocessen. Kapitel 5 gen-

nemgår observationsdata, valg af observationsredskab, detaljer om udførsel af

observationerne og vores revidering og validering af observationsdata. Kapitel 6

indeholder beskrivelser af indsamling af data om rammeforhold, håndtering af

data og teknisk gennemgang af definitionen af alle strukturelle rammeforhold.

Kapitel 7 præsenterer datagrundlag og analysestrategi for de 20 interviews, der

danner udgangspunkt for rapportens kvalitative analyser. Kapitel 8 præsenterer

det endelige datamateriale og de kvantitative metoder, der er anvendt i rappor-

tens sammenhængsanalyser.



Bilag 1 indeholder tabeller med data vedr. samtlige undersøgte rammefor-

hold

Bilag 2 indeholder analyser af sammenhæng mellem rammeforhold og kva-

litet af de observerede pædagogiske læringsmiljøer i daginstitutioner

Bilag 3 indeholder analyser af sammenhæng mellem rammeforhold og kva-

litet af de observerede pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen

Bilag 4 indeholder oversigt over vurdering af det pædagogiske læringsmiljø

for daginstitutioner for 0-2-årige børn

Bilag 5 indeholder oversigt over vurdering af det pædagogiske læringsmiljø

for dagplejen

Bilag 6 indeholder en oversigt over indholdet i redskabet KIDS – Kvalitets-

udvikling i daginstitutioner

Bilag 7 indeholder en oversigt over indholdet i redskabet KIDS Dagpleje.



–

forvaltninger, registerdata og interview med det pædagogiske personale.

kvaliteten i kommunale dagtilbud på nationalt niveau, herunder rammerne og de

pædagogiske læreplan, den danske dagtilbudstradition og relevante data.

gelsen gennemføres med udgangspunkt i aftalerne mellem regeringen og KL om

–

og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) om at gen-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Formål og overordnet

undersøgelsesdesign

rørende kommunale dagtilbud for børn i alderen 0-2 år:

Hvordan er kvaliteten af forskellige dimensioner af pædagogisk praksis i

henholdsvis kommunale dagplejer og kommunale daginstitutioner for 0-2-

årige børn? Herunder: Hvordan vurderer pædagogisk personale selv den ob-

serverede pædagogisk praksis, og hvilke pædagogiske intentioner ligger

bag?

Er der sammenhæng mellem kvaliteten af pædagogisk praksis og de struktu-

relle rammer i den kommunale dagpleje og kommunale daginstitutioner for 0-

2-årige børn?

Tabel 2.1 giver en oversigt over undersøgelsens delelementer, herunder delele-

menternes formål, fremgangsmåde og produkt.

Tabel 2.1

Oversigt over undersøgelsens delelementer

Delelement

Træk af re-

præsentativ

stikprøve

Indsamle CPR-

numre og regi-

sterdata om bag-

grund for børn og

pædagogisk per-

sonale samt data

vedrørende ram-

mer

Undersøgelse af

kvalitet af pæda-

gogiske lærings-

miljøer

–

Hvordan er kvaliteten af forskellige dimensioner af strukturelle rammer om

den kommunale dagpleje og kommunale daginstitutioner for 0-2-årige børn?

Formål

Undersøgelsen har til formål at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål ved-

Fremgangsmåde

Anvendelse af data

vedr. dagtilbud i de

fem regioner til

stratificering af

træk af dagtilbud til

undersøgelsen

–

Produkt

Repræsentativ stik-

prøve af dagtilbud

Træk af en tilfældig

stikprøve stratifice-

ret på region og

dagtilbudstype

Undersø-

gelse af kva-

litet i dagtil-

bud på 0-2-

årsområdet

Tilvejebringe ag-

gregeret viden om

kvaliteten af den

pædagogiske prak-

sis

Observationer med

udgangspunkt i

redskaberne KIDS –

Kvalitetsudvikling i

daginstitutioner og

KIDS Dagpleje

i 100

dagplejer og 100

vuggestuer.

Interviews med per-

sonale i 10 dagple-

Analyse af kvalitet

af pædagogisk

praksis i dagtilbud

for 0-2-årige børn

Undersøgelse af

de bagvedlig-

gende pædagogi-

ske intentioner

Belyse kontekstaf-

hængige pædago-

giske intentioner

vedrørende den

Viden om pædago-

giske intentioner

bag den observe-

rede praksis

Der henvises nedenfor til disse redskaber som hhv. "KIDS Daginstitutioner" og "KIDS Dagpleje".

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Delelement

Formål

pædagogiske prak-

sis, der observeres

Undersøgelse af

rammeforhold

Tilvejebringe ag-

gregeret viden om

udvalgte struktu-

relle forhold

Fremgangsmåde

jere og 10 kommu-

nale dagtilbud for

0-2-årige børn

Indsamling af data

for:

•

100 dagplejer

•

100 vuggestuer.

Indsamling af data

på observationsdag

Data fra DST

Produkt

Forud for denne undersøgelse har VIVE og EVA i 2021-2022 gennemført et forar-

følgende er belyst:



Vidensbehov på lokalt niveau (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022a)

Erfaringer med at undersøge kvalitet kommunalt (Danmarks Evalueringsin-

stitut, 2022b)

Erfaringer med at undersøge kvalitet nationalt (Danmarks Evalueringsinsti-

tut, 2022c)

Overblik over relevant registerdata (Mikkelsen m.fl. 2022)

Vurdering af udvalgte redskaber (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022d)

Overordnede valg vedr. en kvalitetsundersøgelse (Danmarks Evalueringsin-

stitut, 2022e)

Model for kvalitetsundersøgelsen. (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022f).



Undersøgelsens design er fastlagt med afsæt heri samt i dialog med Børne- og

Undervisningsministeriet.

Der har været tilknyttet en videnskabelig ekspertgruppe til undersøgelsen. Grup-

pen bestod af professor Simon Calmar Andersen, professor Elisabeth Bjørne-

stad, uddannelsesleder No Emil Kampman, lektor Christian Christrup Kjellsen, vi-

dereuddannelsesleder Anne Kjær Olsen og docent Line Togsverd. Gruppen har

drøftet undersøgelsesdesign og foreløbige resultater af undersøgelsen. Forfat-

terne ønsker at takke gruppen for bidrag i form af værdifuld sparring og faglige

refleksioner.

To eksterne reviewere har bidraget grundigt og konstruktivt til kvalitetssikring af

rapporten.

Endvidere har Børne- og Undervisningsministeriet haft mulighed for at kommen-

tere udkast til afrapportering af undersøgelsen.

–

Vidensbehov på nationalt og kommunalt niveau (Nøhr m.fl., 2022)

bejde til kvalitetsundersøgelsen for Børne- og Undervisningsministeriet, hvori

Analyse af ramme-

forhold for dagtil-

bud for 0-2-årige

børn

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Stikprøver af daginstitutioner

for 0-2-årige og dagplejer

med henblik på at sikre repræsentativitet, for så vidt angår:

Dagtilbudstyper (aldersintegrerede hhv. selvstændige vuggestuer for 0-2-

årige børn)



oner med stuer med 0-2-årige. Stikprøverne er udtaget på baggrund af et udtræk

lavet af Styrelsen for It og Læring (STIL) fra Dagtilbudsregistret indeholdende

grupper, der kan findes på anvisningsenhedsnummeret i data fra Unilogin.

For så vidt angår daginstitutioner, ønsker vi en stikprøve af daginstitutioner på

anvisningsenheds-/indskrivningsenhedsniveau, dvs. den vuggestue eller alders-

integrerede daginstitution, som børnene er indskrevet i og fysisk møder frem i til

hverdag, i modsætning til eksempelvis forældrebestyrelsesniveau, der udgøres

af flere anvisningsenheder.

Vi inkluderer udelukkende kommunale daginstitutioner efter dagtilbudsloven i

stikprøven.

Udtrækket fra Dagtilbudsregistret er dannet den 11. august 2022, og udtrækket

fra Unilogin er lavet den 9. august 2022. VIVE har modtaget dataudtrækket den

24. august 2022.

3.1

Daginstitutioner for 0-2-årige

Udtagningen af stikprøve af daginstitutioner for 0-2-årige er gennemført, som

illustreret i Figur 3.1

–

kommunale daginstitutioner. Udtrækket har STIL beriget med antallet af børn og

Der er til undersøgelsen udtrukket stikprøver af hhv. 100 dagplejer og daginstituti-

Børnenes socioøkonomiske baggrund.



Stikprøver for daginstitutioner for 0-2-årige børn samt dagplejer er udtrukket

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 3.1

Proces for stikprøveudtagning, daginstitutioner for 0-2-årige

Kilde: VIVE.

prøve på region og daginstitutionstype. Der stratificeres på region med henblik

på, at dette kan bidrage til at øge sandsynligheden for, at stikprøven er repræ-

sentativ på nationalt plan, for så vidt angår baggrundskarakteristika for de børn,

der går i de udtrukne dagtilbud.

Først har vi udregnet, hvor mange daginstitutioner med børn på 0-2 år, der er i

Danmark. Dernæst har vi beregnet, hvor stor en andel hver regions daginstitutio-

ner udgør ud af det samlede antal daginstitutioner i landet. Da vi trækker en stik-

prøve på 100, vil vores beregning for antallet, vi skal udtrække i region Nordjyl-

�� ø��

land, se således ud:

�� . ��

∗

100

�� . ��

Beregningerne er gennemført for hver region, og med afsæt heri er antal dagin-

stitutioner, der skal indgå i stikprøven fra hver region, fastlagt. Da vi også gerne

vil tage højde for, at kommunerne i hver region har indrettet deres dagtilbud for-

skelligt i forhold til andelen af særskilte vuggestuer og aldersintegrerede dagin-

stitutioner, har vi også stratificeret i forhold til daginstitutionstypen inden for

hver region (rene vuggestuer, hhv. integrerede daginstitutioner). I eksemplet

med Region Nordjylland har vi beregnet antallet af vuggestuer og antallet af al-

dersintegrerede daginstitutioner, der skal indgå i stikprøven for region Nordjyl-

land således:

�� ø��

–

På baggrund af de tilgængelige data fra STIL har vi trukket en stratificeret stik-

�� . �� ø��

∗ �� . ��

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Samme metode er anvendt til at beregne antallet af aldersintegrerede daginsti-

tutioner, der skal indgå i stikprøven.

Vi har ikke stratificeret på daginstitutionsstørrelse, da vi vurderer, at datakvalite-

ten ikke er tilstrækkelig god. Eksempelvis er der for nogle enheder registreret et

rer en hel daginstitution (klynge/forældrebestyrelsesniveau) frem for en enkelt

anvisningsenhed. Desuden er der 139 daginstitutioner, hvor der ikke er oplysnin-

fremgår ikke noget klart billede af, om det er tale om nedlagte eller fusionerede

daginstitutioner. Disse daginstitutioner er derfor ikke en del af stikprøverammen.

Med afsæt i ovenstående principper har vi lavet et udtræk af 100 daginstitutio-

der er udtrukket i hver region, varierer fra region til region, men antallet af dagin-

stitutioner i hver region svarer til den andel, regionens samlede antal daginstitu-

ikke variation i relation til andele udtrukne kommuner til i gennemsnittet at have

betydning for undersøgelsens resultater.

Tabel 3.1

Stikprøve fordelt på regioner for daginstitutioner for 0-2-årige

Region

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt

Kilde:

–

tioner udgør af det samlede antal daginstitutioner i Danmark. Derfor vurderer vi

ner, som er fordelt på regioner som beskrevet i tabel 3.1. Andelen af kommuner,

Antal kommuner

ner for 0-2-årige børn. I stikprøven har vi udtrukket daginstitutioner i 53 kommu-

Data fra STILs udtræk fra Dagtilbudsregistret, VIVEs beregninger.

Efter udtrækket er det for hver enkelt af de 100 udtrukne daginstitutioner under-

søgt, hvorvidt der er nogle forhold omkring den enkelte daginstitution, der gør,

at daginstitutionen skal ekskluderes fra stikprøven, og en ny daginstitution i ste-

det skal udtrækkes. Sådanne forhold kan eksempelvis være, at den udtrukne

daginstitution ikke er kommunal, at den ikke er af rette type, at den er på

klynge/forældrebestyrelses-niveau og ikke på anvisningsenhedsniveau, eller at

det er en særlig daginstitution etableret med hjemmel i serviceloven.

Andel ud af kommuner i regionen

51,7 % af regionens 29 kommuner

64,7 % af regionens 17 kommuner

54,5 % af regionens 22 kommuner

63,2 % af regionens 19 kommuner

27,3 % af regionens 11 kommuner

54,1 % af hele landets kommuner

ger om antal børn. Vi har undersøgt et udpluk af disse daginstitutioner, og der

–

meget højt antal børn (op til 400 børn), hvilket indikerer, at registreringen vedrø-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

I forbindelse med gennemgangen af de udtrukne daginstitutioner er i alt fire

daginstitutioner ekskluderet fra udtrækket. Den ene daginstitution er ikke en

daginstitution, men en fejlregistrering i Dagtilbudsregistret. Den anden er en

modtagerinstitution for ukrainske flygtninge. Den tredje eksisterer ikke længere,

og den fjerde er en ren børnehave, hvor der ikke går 0-2-årige børn. De fire in-

daginstitution fra hver af de fire kommuner, som de ekskluderede daginstitutio-

ner ligger i.

lignet andelen af en regions samlede antal daginstitutioner, der ligger i de store

eller undersampler daginstitutioner i de større byer.

3.2

Dagplejere

Vi har hentet information om dagplejere fra Dagtilbudsregisteret. Stikprøven af

dagplejere kan dog ikke, ligesom for daginstitutionerne, laves alene på baggrund

af Dagtilbudsregisteret, da alle dagplejere er grupperet i større grupper inden for

hver kommune. Hver dagplejegruppe er tildelt et G-nummer.

Det er op til hver kommune, hvordan grupperingen af dagplejere laves, så der vil

være variation i antallet af dagplejere inden for hver gruppe på tværs af kommu-

ner. I nogle kommuner er det flere grupper, og i andre vil alle dagplejere være

anført under én gruppe.

Udtrækningen af dagplejere er illustreret i Figur 3.2. Processen er beskrevet i

detaljer under figuren.

–

byer i hele landet og i vores stikprøve. Samlet set vurderer vi, at vi hverken over-

For at undersøge den geografiske spredning af vores stikprøve har vi sammen-

–

stitutioner ligger i fire forskellige kommuner. Vi har tilfældigt udtrukket en ny

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 3.2

Proces for stikprøveudtagning, dagplejere

Kilde: VIVE

mange dagplejere, der var i hver kommune i 2021, som er det seneste årstal,

Danmarks Statistik har offentliggjort data for.

Da vi ønsker at stratificere stikprøven på region ligesom for daginstitutionerne,

har vi beregnet, hvor stor en andel af landets samlede antal kommunale dagple-

jere, der er i hver region.

Dernæst har vi dannet et datasæt, der indeholder det antal dagplejere, der ifølge

Danmarks Statistik er i hver kommune i hver region. Datasættet indeholder en

række fiktive dagplejere, da vi kun kender antallet i hver kommune, men ikke de

specifikke dagplejere. Der er to kommuner, hvor der ikke er nogen dagplejere.

Disse kommuner udelades. Dette datasæt er anvendt til at trække stikprøven af

dagplejere på samme måde, som for daginstitutionerne: Vi trækker en stikprøve

af dagplejere, der har samme andel dagplejere i hver region, som den fulde po-

pulation af dagplejere. Da datasættet indeholder oplysninger om både region og

kommune for hver dagplejer, giver denne øvelse os information om, hvilke kom-

muner der er udtrukket til stikprøven, og hvor mange dagplejere der er udtrukket

både i hver kommune og hver region.

Vi har indsamlet G-numre med henblik på at kunne koble de udtrukne dagplejere

med relevante registre. For at kunne levere G-nummer for dagplejere i stikprø-

ven er det nødvendigt at identificere antal dagplejegrupper i de udtrukne kom-

muner, da G-nummeret tildeles på dagplejegruppeniveau. Herefter har vi lavet et

tilfældigt træk af grupper.

Et eksempel: Vi skal udtrække to dagplejere i Kolding Kommune, og vi kan se i

Daginstitutionsregisteret, at Kolding Kommune har angivet fire dagplejegrupper. Vi

–

Vi har i Danmarks Statistiks Statistikbank indhentet informationer om, hvor

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

vil i dette tilfælde tilfældigt udtrække to grupper og derefter bede Kolding Kom-

mune om oplysninger om alle dagplejere i de to grupper. Når vi har modtaget lister

med dagplejere i de to grupper, vil vi tilfældigt trække en dagplejer i hver af de to

grupper. Dette er gjort for alle kommuner, der er udtrukket i stikprøven, så vi sikrer

en tilfældig udvælgelse af både grupper og slutteligt dagplejere.

Vi har lavet et udtræk af 101

dagplejere stratificeret på region som beskrevet

Med dette afsæt er det afklaret, hvor mange dagplejere vi skal trække i hver en-

kommunen og herefter den eller de konkrete dagplejere.

Hvis vi skal trække tre dagplejere fra en kommune, men der kun er én dagpleje-

gruppe i kommunen, udtrækkes denne ene dagplejegruppe. Vi har herefter ind-

hentet oplysninger om alle dagplejere i denne gruppe fra kommunen. Med afsæt

heri har vi udtrukket tre dagplejere tilfældigt fra denne gruppe.

Efter udtrækket af dagplejegrupper er der i tre tilfælde, i tre forskellige kommu-

ner, udtrukket et G-nummer, som kommunen ikke bruger. I alle tre tilfælde har

kommunen haft ét overordnet G-nummer på ”daginstitutionsniveau” og derunder

dagplejegrupper på anvisningsenhedsniveau med hver deres G-nummer. Vi har

derfor i de tre tilfælde udtrukket dagplejegrupperne på anvisningsenhedsniveau i

stedet for på ”daginstitutionsniveau”.

Vi har i forbindelse med rekruttering af dagplejere foretaget omtræk af 29 dag-

plejere. Omtræk har forskellige årsager, som at dagplejeren er en del af en fler-

dagpleje, fast gæstedagpleje, sygdom mv. Alle omtræk er sket fra den samme

dagplejegruppe, som den oprindelige dagplejer kommer fra, på nær i ét tilfælde,

hvor det viste sig, at gruppen bestod af basisdagplejer med 1-2 børn, der fik vi-

siteret børn med behov for særlig indsats. Fire dagplejere er desuden efter dia-

log med ministeriet blevet undtaget fra deltagelse i undersøgelsen som følge af

særlige forhold.

I forhold til den oprindelige stratificering af stikprøven har vi ikke grund til at tro,

at omtræk med ovenfor anførte begrundelser har betydning for repræsentativi-

teten af stikprøven. Observationsredskabet er udviklet til at observere i en dag-

pleje i et privat hjem, og derfor er gruppedagplejere, stordagplejere og en dag-

plejer, der passer i en vuggestue i stedet for i sit eget hjem grundet særlige om-

stændigheder ekskluderet fra den oprindelige stikprøve. Udeladelsen af dem kan

have en betydning for en overordnet kvalitetsmåling, hvis kvaliteten er en anden

i denne type dagplejetilbud. Det vil denne undersøgelse ikke kunne belyse. Der

Der er 101 dagplejere i udtrækket, fordi andelene i hver region er afrundet til nærmeste hele tal, og

dermed summer antal

dag

institutioner, der skal udtrækkes, til 101 og ikke 100.

–

udtrækkes dagplejerne i en proces, hvor vi først udtrækker dagplejegrupper i

kelt kommune. Som tidligere beskrevet med eksemplet med Kolding Kommune

ovenfor. I stikprøven har vi udtrukket dagplejere i 52 kommuner.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

er yderligere en gruppe på mindre end fem dagplejere, der er omtrukket som

følge af varsling af sygemelding/opsigelse på grund af undersøgelsen. Det er

VIVE og EVAs vurdering, at vi ikke kan udelukke, at det kan have betydning for

repræsentativiteten, da vi fra andre undersøgelser på andre områder ved, at fra-

fald ofte vil være blandt de mest udsatte grupper.

Dette kan vi dog ikke konkludere, er tilfældet blandt så få dagplejere, der ikke

har ønsket at deltage. Det bør også bemærkes, at det er mindre end 5 ud af de

hvor ønsket i henhold til aftalt procedure er afvist, og hvor der er gennemført

observationer. Det er endvidere vores indtryk fra dialog med kommunen om

dagplejere med lav kvalitet i praksis, der ønsker undtagelse.

3.2.1

Repræsentativitetsanalyse

menligner den udtrukne gruppe af børn i daginstitutioner og dagplejere med alle

børn i samme aldersgruppe 0-2 år. Helt konkret sammenligner vi børn i de ud-

trukne dagtilbud med alle børn, som er født i 2020 eller derefter. Gruppen af

børn, som er født i denne periode, vil danne det bedste sammenligningsgrund-

lag, da disse vil have fælles karakteristika på baggrund af deres kohorte. Vi kan

ikke identificere om de 0-2-årige børn i den resterende population går i daginsti-

tution eller dagpleje, så vi sammenligner vores stikprøve af hhv. dagplejebørn og

daginstitutionsbørn med den fulde børnepopulation af 0-2-årige.

Vi sammenligner disse grupper på familiernes baggrundsfaktorer; forældrenes

uddannelsesniveau, om forældrene er studerende, forældrenes beskæftigelse

og forældrenes indkomst i året, før barnet blev født.

I Tabel 3.2 ses repræsentativitetsanalysen for de udtrukne børn i daginstitutio-

ner, hvor de sammenholdes med alle andre børn i alderen 0-2 år. Tabellen viser

gennemsnit for alle baggrundsfaktorer for hhv. alle børn og de udtrukne børn,

standardafvigelser, samt om der er statistik forskel i gennemsnittene mellem de

to grupper børn.

Vi finder ingen forskelle for familiernes disponible indkomst på tværs af børnene

i undersøgelsen og den resterende befolkning. Hvis vi ser på forældrenes be-

skæftigelse, er 14 % af mødrene i begge grupper ikke i beskæftigelse i året, før

barnet bliver født, det samme gælder for 8 % af fædrene i befolkningen og 10 %

af fædrene til børnene i vores stikprøve. Denne forskel er statistisk signifikant.

Omkring 90 % af børnenes forældre boede sammen i året, inden barnet blev

født. Andelen er statistisk signifikant mindre blandt de udtrukne børn, men kvali-

tativt er forskellen meget lille (forskel på 3 procentpoint).

–

Vi har gennemført en repræsentativitetsanalyse af stikprøverne, hvor vi sam-

undtagelser, sygemeldinger og lignende, at der ikke er en systematik i, at det er

100 dagplejere. Der er flere, som indledningsvist har ønsket undtagelse, men

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Hvis vi ser på forældrenes uddannelsesniveau i året, før barnet blev født, finder vi

også her nogle kvalitativt små, men dog statistisk signifikante forskelle for, om

hhv. mor eller far er grundskoleuddannet, og for, om mor har en gymnasial uddan-

nelse eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Blandt de

udtrukne mødre er der en større andel med grundskole og gymnasial uddannelse

er lidt flere, der er under uddannelse, blandt både de udtrukne mødre og fædre.

nelse som højeste fuldførte uddannelse.

Samlet set finder vi for nogle forældrekarakteristika små statistisk signifikante

for, at stikprøven af børn i daginstitutioner er repræsentativ.

Tabel 3.2

Repræsentativitetsanalyse for daginstitutionerne

Alle børn

Børn i udtrukne daginstitutioner

Baggrundsvariabler året før

barnet blev født

Gns./%

Disponibel familieindkomst (kr.)

Far er ikke i beskæftigelse

Mor er ikke i beskæftigelse

Barn bor med begge forældre

Mors højeste fuldførte uddan-

nelsesniveau

Grundskole

Gymnasial uddannelse eller er-

hvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Mor i uddannelse

Fars højeste fuldførte uddan-

nelsesniveau

Grundskole

Gymnasial uddannelse eller er-

hvervsuddannelse

Videregående uddannelse

31,21 %

32,70 %

36,09 %

26,93 %

25,00 %

48,07 %

5,26 %

537.924

7,58 %

13,67 %

90,12 %

–

udtrukne daginstitutioner. Dog er forskellene kvalitativt små, og vi vurderer der-

forskelle mellem alle børn født fra 2020 og frem og de børn, der er tilknyttet de

(671.219)

(26,47)

(34,35)

(29,84)

ende uddannelser, og på, om fædrene har en gymnasial- eller erhvervsuddan-

Vi finder ingen forskelle i andelen af hverken mødre eller fædre med videregå-

–

Gns./ %

524.286

9,52 %

13,82 %

87,21 %

31,10 %

21,80 %

47,10 %

6,69 %

34,55 %

27,90 %

37,55 %

eller erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Vi finder også, at der

(233.649)

(29,36)

(34,52)

(33,41)

P-værdi

0,41

0,00

0,86

0,00

(44,36)

(43,30)

(49,96)

(22,33)

(46,30)

(41,30)

(49,93)

(24,99)

0,00

0,40

0,00

(46,33)

(46,91)

(48,03)

(47,57)

(44,86)

(48,44)

0,00

0,19

0,07

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Baggrundsvariabler året før

barnet blev født

Far i uddannelse

Antal børn

Anm.: N = 137.701.

Note:

Kilde:

Børn mellem 0-2 år, hvor alle født I 2020 eller efter.

Alle børn

Børn i udtrukne daginstitutioner

2,32 %

137.701

(15,06)

3,00 %

1.964

(17,05)

0,01

de sammenholdes med alle andre børn i alderen 0-2 år. Vi finder ingen forskelle i

boede sammen i året, inden barnet blev født, blandt alle 0-2-årige børn, hvor der

blandt de udtrukne børn er 86 %. Denne forskel er statistisk signifikant.

Tabel 3.3

Repræsentativitetsanalyse for dagplejerne

Alle børn

Børn i udtrukne dagplejer

Baggrundskarakteristika året før

barnet blev født

Gns./%

Disponibel familieindkomst (kr.)

Far er ikke i beskæftigelse

Mor er ikke i beskæftigelse

Barn bor med begge forældre

Mors højeste fuldførte uddannel-

sesniveau

Grundskole

Gymnasial uddannelse eller er-

hvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Mor under uddannelse

Fars højeste fuldførte uddannel-

sesniveau

Grundskole

Gymnasial uddannelse eller er-

hvervsuddannelse

Videregående uddannelse

31,27 %

32,60 %

36,13 %

27,01 %

24,93 %

48,06 %

5,29 %

537.808

7,61 %

13,68 %

90,09 %

–

forældrenes indkomst og beskæftigelse. Der er 90 % af børnenes forældre, der

I Tabel 3.3 ses repræsentativitetsanalysen for de udtrukne børn i dagpleje, hvor

(667.683)

(26,52)

(34,36)

(29,88)

Danmarks Statistik, Grunddata, Arbejdsmarkeds-status, RAS, KOTRE – Komprimeret elevregister (KOMP3) samt data ind-

samlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

–

Gns./ %

507.264

7,14 %

12,39 %

85,75 %

(193.961)

(25,79)

(32,99)

(35,00)

P-værdi

0,41

0,75

0,49

0,01

(44,40)

(43,26)

(49,96)

(22,38)

20,64 %

31,98 %

47,38 %

4,13 %

(40,53)

(46,71)

(50,00)

(19,93)

0,01

0,00

0,80

0,06

(46,36)

(46,87)

(48,04)

26,47 %

42,06 %

31,47 %

(44,18)

(49,44)

(46,51)

0,00

0,07

0,85

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Baggrundskarakteristika året før

barnet blev født

Far under uddannelse

Antal børn

Anm.: N = 139.289.

Note:

Kilde:

Børn mellem 0-2 år, hvor alle født I 2020 eller efter.

Alle børn

Børn i udtrukne dagplejer

2,33 %

139.289

(15,09)

2,17 %

355

(14,61)

0,34

vi, at der er flere mødre blandt alle børn, som har en grundskole eller lavere som

ven. Yderligere er der færre mødre til alle børn, som har en gymnasial eller er-

hvervsuddannelse. Der er ikke forskelle mellem andelene med videregående ud-

dannelse. For fædrene finder vi også, at der er flere grundskoleuddannede i hele

Vi finder ingen forskelle mellem de resterende uddannelseskategorier, eller på,

om fædrene er under uddannelse.

Samlet set for dagplejen finder vi, at der er få statistisk signifikante forskelle

mellem alle børn i alderen 0-2 år og børnene i de udtrukne dagplejere for foræl-

drenes uddannelsesniveau i året, inden børnene blev født. Kvalitativt vurderer vi

dog, at disse forskelle er små og således ikke har betydning for stikprøvens re-

præsentativitet. Vi finder ingen forskelle mellem forældrenes disponible årsind-

komst og deres beskæftigelse. Vi vurderer derfor, at stikprøven for dagplejen er

repræsentativ.

børnepopulationen sammenlignet med fædrene til børn i de udtrukne dagplejer.

–

højeste fuldførte uddannelse, sammenholdt med mødrene til børnene i stikprø-

Hvis vi ser på forældrenes uddannelsesniveau i året, før barnet bliver født, finder

Danmarks Statistik, Grunddata, Arbejdsmarkeds-status, RAS, KOTRE – Komprimeret elevregister (KOMP3) samt data ind-

samlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Indsamling og behandling af

data fra kommuner

ner og dagplejer til undersøgelsen, er foregået på forskellige niveauer og i for-

dersøgelsen.

Hjemmel

Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i § 63 i Bekendtgørelse af lov

om kommunernes styrelse (LBK nr. 47 af 15/01/2019) og § 102a i Bekendtgørelse

nr. 985 af 27/06/2022).

Data er indsamlet i overensstemmelse med de gældende regler for indsamling

og håndtering af personoplysninger. Undersøgelsen gennemføres som en stati-

stisk undersøgelse, jf. databeskyttelseslovgivningens regler for sådanne.

Kontakt til deltagende kommuner

Kontakten til de deltagende kommuner er foregået som illustreret i Tabel 4.1.

Tabel 4.1

Indsamling af data i deltagende kommuner

Deltagere

Dagtilbudschef

–

af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (LBK

Kontaktperson i forvaltning

Leder af daginstitution/dagpleje

Dagplejer

Kilde:

EVA

Beskrivelse for kontakt

Dagtilbudschef kontaktes og orienteres om deltagelse i undersøgelse, og

hvilke dagtilbud der er udtrukket, og udpeger en kontaktperson i forvaltnin-

gen.

Kontaktperson modtager mail med orienteringsbrev og vejledning til ind-

samling af data i tre trin, herunder bekræftelse oplysninger på stuer, ind-

samling af CPR-numre for leder, personale og børn samt indsendelse af in-

formation om rammeforhold.

Leder modtager mail inkl. orienteringsbrev, brev til forældre og brev til

medarbejdere/dagplejer. Observationsbesøg aftales med leder, og leder vi-

dereformidler breve til medarbejdere/dagplejer.

Dagplejer har så vidt muligt modtaget et telefonopkald 1-2 dage forud for

observationsbesøg med henblik på at tale besøget igennem og svare på

eventuelle spørgsmål.

ikke været frivilligt for kommuner, daginstitutioner og dagplejer at deltage i un-

stikprøverne, har deltaget i undersøgelsen. For at sikre repræsentativitet har det

skellige trin i løbet af efteråret 2022. Alle 72 kommuner, der har været en del af

Dataindsamlingen i de kommuner, som har fået tilfældigt udtrukket daginstitutio-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

EVA og VIVE haft endvidere haft løbende dialog med kommunale forvaltninger

og ledere for at sikre deltagelsen af alle udtrukne daginstitutioner og kommuner

og for at støtte de kommunale forvaltninger i dataindsamlingen.

Følgende vedrørende undersøgelsen er oplyst til de deltagende kommuner, dag-

fokus på de enkelte medarbejdere og børn eller det enkelte dagtilbud og kom-

mune. Det er endvidere oplyst, at indsamlede data vil blive anvendt til at lave sta-

servationerne, øvrige data eller analyser om lokale forhold ikke udleveres til de en-

kelte dagtilbud eller kommuner i forbindelse med undersøgelsen. Efter undersø-

steriet, hvor de vil indgå i ministeriets statistikberedskab til brug for eventuelle se-

–

arkiveres evt. hos Rigsarkivet efter gældende regler i arkivlovgivningen.

nere statistiske analyser af området, hvorefter data slettes hos EVA og VIVE. Data

gelsens afslutning overleverer EVA og VIVE data til Børne- og Undervisningsmini-

tistiske analyser af kvalitet på tværs af dagtilbuddene, samt at resultater fra ob-

–

tilbud, ledere og medarbejdere: Der er i afrapporteringen af undersøgelsen ikke

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Observationsdata

Undersøgelsen af kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i de kommunale

sens fokus. Kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer består af forskellige kvalitets-

samt proceskvalitet, som handler om det pædagogiske arbejde med at sikre bør-

nenes udvikling, trivsel, læring og dannelse (Sylva, 2010, EVA, 2017). I denne un-

bud på. I dette kapitel redegør vi for, hvordan det er gjort i denne undersøgelse.

Overordnet set anvender tidligere studier af pædagogiske læringsmiljøer typisk

tre forskellige typer af data som indikator på kvalitet i dagtilbud:

Data om børnenes adfærd, udvikling og læring i dagtilbudsalderen. Ek-

sempelvis studier, der undersøger børnenes relationer med andre børn

og personale, børnenes stressniveau samt børnenes socioemotionelle,

sproglige og kognitive kompetencer (Christoffersen m.fl., 2014).

Data om børnenes udvikling og læring efter dagtilbudsalderen. Eksem-

pelvis studier, der undersøger sammenhænge mellem forskellige ram-

meforhold i dagtilbuddet og børnenes senere trivsel og læring i fx

grundskolen (fx Bauchmüller m.fl., 2014, Christoffersen m.fl., 2014, Det

Økonomiske Råds formandskab, 2021, DEA, 2021).

Data om det pædagogiske personales adfærd og de pædagogiske læ-

ringsmiljøer. Eksempelvis studier af personalets interaktioner med bør-

nene og studier, der undersøger forskellige forhold ved det pædagogi-

ske læringsmiljø ved anvendelse af observationsredskaber som fx

ECERS og ITERS (se fx Sylva, 2010, Bjørnestad & Os, 2018, Christoffer-

sen m.fl., 2014, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020).

Denne undersøgelse placerer sig i den sidste kategori af studier, der anvender

data om det pædagogiske personales adfærd og de pædagogiske læringsmiljøer

som indikatorer på dagtilbuddenes kvalitet.

–

miljøer. Der er mange måder at forstå og undersøge læringsmiljøkvaliteten i dagtil-

dersøgelse bliver denne kvalitet beskrevet som kvalitet i de pædagogiske lærings-

dimensioner, herunder strukturel kvalitet som organisering og de fysiske rammer

–

dagplejer og daginstitutioner for 0-2-årige børn er en central del af undersøgel-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.1

Observationsredskaber til at belyse kvalitet i

dagtilbud

Anvendelse af observationsredskaber er udbredt, når det drejer sig om undersø-

vationsredskaber (se fx Sylva, 2010, Christoffersen, 2014, Slot, 2018, Dietrichson

2020, Danmarks Evalueringsinstitut, 2020, Dalgaard m.fl., 2022). Strukturerede

typisk tale om observationer, der afdækker på forhånd definerede kvalitetsindi-

katorer på en specifik dag.

hold til fx interview og spørgeskemaundersøgelser er det en fordel, at praksis

kan observeres og vurderes af en ekstern part, mens den finder sted, frem for

en interviewsituation.

En ulempe kan være, at observatøren ved sin tilstedeværelse påvirker eller for-

styrrer praksis, så det observerede ikke i tilstrækkelig grad afspejler praksis, når

observatøren ikke er til stede.

Observationsredskaber er typisk mere krævende at anvende end selvrapporte-

ringsredskaber. Hvis et observationsredskab skal have en høj grad af pålidelig-

hed, bør observatøren være uddannet i at bruge redskabet, så det bruges ensar-

tet fra gang til gang. En kritik, der undertiden rettes mod observationsredskaber,

er, at de observerede vil ændre adfærd, når de ved, at de bliver observeret. Når

man har efterprøvet dette i praksis, har det dog vist sig i meget ringe omfang at

være tilfældet og nærmest slet ikke efter de første 30 minutter af en observation

(Clark & Watson, D., 2016).

Yderligere bliver måleredskaber særligt fra USA kritiseret for at have et anlægge

et syn på dagtilbud, som ikke er i tråd med den danske dagtilbudstradition (EVA,

2022).

Der findes en række observationsredskaber til vurdering af kvalitet i dagtilbud.

Som en del af forarbejdet til denne undersøgelse er der udarbejdet en beskri-

velse og vurdering af udvalgte observationsredskaber til at vurdere kvalitet i

dagtilbud. Redskaberne er beskrevet og vurderet i forhold til deres målekvalitet,

relevans og anvendelighed. Se evt. forarbejdet til undersøgelsen (Danmarks

Evalueringsinstitut, 2022a og 2022b).

–

gennem de involveredes efterfølgende genkaldelse og fortolkning af praksis i fx

Observationer som dataindsamlingsmetode har både fordele og ulemper. I for-

fylder et skema med en række spørgsmål, kriterier eller udsagn. Der er således

i dagtilbuddet i en afgrænset periode, fx tre-fire timer, og på den baggrund ud-

observationsredskaber er kendetegnet ved, at en observatør observerer praksis

–

gelser af læringsmiljøkvalitet i dagtilbud. Typisk anvendes strukturerede obser-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.1.1

KIDS som observationsredskab

Observationerne i undersøgelsen er gennemført ved hjælp af to observations-

redskaber:



KIDS-redskaberne er valgt af Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af

ressenter på dagtilbudsområdet (VIVE & EVA, 2022). Redskaberne er valgt, fordi

fælles pædagogiske grundlag, jf. Danmarks Evalueringsinstitut, 2022e). I det føl-

gende udfoldes information om de anvendte redskaber og deres anvendelse i

denne undersøgelse.

Dansk-udviklet redskab, der anvendes i kommuner

KIDS er udviklet af professor Charlotte Ringsmose og lektor Grethe Krag-Müller

til at vurdere den pædagogiske kvalitet i dagtilbud. KIDS-redskaberne anvendes

allerede i en række danske kommuner til måling, evaluering, dokumentation og

pædagogisk udvikling herunder i forbindelse med kommunale tilsyn. Redska-

berne er desuden anvendt af de to udviklere til forskning og undersøgelser (se fx

Ringsmose 2020).

KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner

udkom første gang i 2014. I 2020 ud-

kom den anden reviderede udgave, som er anvendt i undersøgelsen (Ringsmose

& Kragh-Müller, 2020). Redskabet tager udgangspunkt i international forskning

om pædagogisk kvalitet samt udviklingspsykologisk viden om, hvordan småbørn

lærer og udvikler sig. I hovedtræk følger andenudgaven samme opbygning som

førsteudgaven. Anden reviderede udgave er tilpasset den nyeste dagtilbudslov-

givning fra 2018 (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020).

KIDS Dagpleje – Evaluering og kvalitetsudvikling

udkom i 2021. KIDS Dagpleje er

udviklet til brug i en dansk kulturel sammenhæng og bygger på den nyeste dag-

tilbudslovs perspektiver på omgivelsernes betydning for at skabe gode udvik-

lingsbetingelser for børn. Børns trivsel, læring og udvikling anskues i sammen-

hæng med de muligheder, der er til stede for udvikling i omgivelserne. Materialet

bygger på forskning om pædagogisk kvalitet og på udviklingspsykologisk viden

om, hvordan småbørn lærer og udvikler sig (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021).

Formålet med KIDS og KIDS Dagpleje er oprindeligt at give pædagogisk perso-

nale et praktisk redskab til at vurdere og udvikle den pædagogiske kvalitet i

–

de er udviklet i en dansk dagtilbudskontekst og dækker centrale elementer i det

et forarbejde gennemført af VIVE og EVA samt inddragelse af eksperter og inte-

KIDS Dagpleje – Evaluering og kvalitetsudvikling fra Dansk Psykologisk For-

lag.

–



KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner, fra Dansk Psykologisk Forlag

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

dagligdagen. Pædagogisk kvalitet forstås i redskabet som tre forhold: 1) børne-

nes mulighed for at leve et godt børneliv (being), 2) børnenes muligheder for at

udvikle færdigheder og kompetencer til at begå sig i det moderne samfund (be-

coming) og 3) tilhørsforhold og inklusion i de sociale fællesskaber i daginstitutio-

nen (belonging).

Observationsredskabets opbygning og fokus

og en vejledning til brug af redskabet. Vurderingsskemaerne består af 130

cirklen, og de seks følgende, der vedrører særlige udviklingsområder, ligger inde

i cirklen, jf. Figur 5.1. Redskabet er designet sådan, at den yderste ring kan an-

ring svarer til det, som forskningen viser, er de vigtigste kontekster for et barns

udvikling (Ringsmose & Kragh Müller, 2021). Den inderste ring er udviklet, så man

kan arbejde med børnenes muligheder for udvikling på specifikke områder

(Ringsmose & Kragh, Müller, 2021).

–

vendes til en overordnet og grundlæggende vurdering af kvalitet. Den yderste

kvalitet. Det er opbygget som en cirkel, hvor de tre første områder ligger yderst i

spørgsmål fordelt på de ni områder, der har betydning for den pædagogiske

Det samlede redskab består af ni vurderingsskemaer, introduktion til redskabet

læringsmiljø:

KIDS-redskaberne giver ifølge udviklerne en bred viden om det pædagogiske

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 5.1

De ni områder i KIDS

Anm.: Figuren viser opbygningen af KIDS-redskabet, hvor spørgsmålene fordeler sig inden for ni områder. De tre grund-

læggende områder ligger yderst i cirklen, og de seks resterende, der vedrører særlige udviklingsområder, ligger

inde i cirklen.

Kilde: Ringsmose & Kragh-Müller, 2021.

I denne undersøgelse er der udelukkende fokus på de tre områder i KIDS-

cirklens yderste ring:



Fysiske omgivelser

Relationer

Leg- og aktivitetsmuligheder.

Således giver anvendelsen af redskabet i denne undersøgelse indsigt inden for

grundlæggende områder af kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Undersø-

gelsen giver ikke dybdegående indsigt i alle væsentlige aspekter af det pædago-

giske læringsmiljø, eksempelvis kvaliteten af det sproglige læringsmiljø. Dette af-

spejler et ønske om at prioritere fokus på det fælles pædagogiske grundlag i un-

dersøgelsen.

De tre områder belyses gennem syv undertemaer, jf. Tabel 5.1.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Tabel 5.1

Oversigt over temaer og undertemaer i observationsredskaberne

Fysiske omgivelser

Indendørs

Udendørs

Relationer

Barn/vok-

sen-relatio-

nen

Støtte til

børnenes

indbyrdes

relationer

Leg og aktivitet

Børneinitie-

ret leg og

aktiviteter

Støtte til

børnenes

leg

Voksenini-

tierede

aktiviteter

Kilde:

Figur udarbejdet af EVA & VIVE med afsæt i Ringsmose & Kragh-Müller, 2020

De tre områder belyses gennem syv undertemaer via 70 spørgsmål for daginsti-

og tildeler en score.

Observatøren vurderer kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i forhold til en

skala, der går fra et til fem. Det foregår på to forskellige måder afhængigt af det

tema, der vurderes. De

fysiske omgivelser

vurderes ved, at observatøren forhol-

der sig til tre udsagn og på en fempunktsskala angiver det tal (fra 1 til 5), der er

tættest på det af de tre udsagn, der passer bedst på daginstitutionen. Ved vur-

dering af temaerne

relationer

leg og aktivitet

skal observatøren for hvert ud-

sagn vurdere daginstitutionens praksis på en fempunktsskala med kategorierne

’Sjældent ’, ’Af og til’, ’Jævnligt ’, ’Ofte ’ og ’Næsten altid’.

På baggrund af observationerne beregnes en score for kvalitetsvurderingen af

hver stue. Fempunktsskalaen ses i Tabel 5.2.

Tabel 5.2

Fempunktsskalaen

Kvalitetskategori

–

række spørgsmål i KIDS-redskabet. Vurderingen foretages på en fempunkts-

Score i KIDS

Vurderinger med KIDS-redskabet

Ofte

Fempunkts-

skala

87,5-100 %: ’Frem-

ragende kvalitet’

Næsten altid

87,5-62,5 %: ’God

kvalitet’

tutioner og 56 spørgsmål for dagplejen. Observatøren vurderer hvert spørgsmål

Retningslinjer for scorer

’Fremragende kvalitet’: Når man konsekvent

gennem hele dage kan observere de i det givne

spørgsmål angivne forhold i de fysiske rammer,

i handlinger hos hele det pædagogiske perso-

nale samt i børnenes muligheder for lege og

aktiviteter.

Der er en tendens til, at den gennemsnitlige

spørgsmål-score vil hælde mod 5. Man vil dog

kunne finde spørgsmålsscorer, der varierer fra

den gennemsnitlige score.

’God kvalitet’: Når man gennem hele dage med

nogle undtagelser kan observere de i det givne

spørgsmål angivne forhold i de fysiske rammer,

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Kvalitetskategori

Score i KIDS

Fempunkts-

skala

Retningslinjer for scorer

62,5-37,5 %: ’Til-

strækkelig kvalitet’

Jævnligt

’Tilstrækkelig kvalitet’: Når man gennem hele

dage med en række undtagelser eller mangler

kan observere de i det givne spørgsmål an-

givne forhold i de fysiske rammer, i handlinger

hos det pædagogiske personale samt i børne-

nes muligheder for leg og aktiviteter– det kan

fx både være fra stue til stue, hos den enkelte

pædagogiske personale, eller der kan være

forskel på det pædagogiske personale.

Der er en tendens til, at den gennemsnitlige

spørgsmålsscore vil hælde mod 3. Man vil dog

kunne finde spørgsmålsscorer, der varierer fra

den gennemsnitlige score.

’Utilstrækkelig kvalitet’: Når man gennem hele

dagen (vejledende under 5 gange) kun i lav

grad kan observere de i det givne spørgsmål

angivne forhold i de fysiske rammer, i handlin-

ger hos det pædagogiske personale samt i bør-

nenes muligheder for leg og aktiviteter. Det vil

sige, at der er større mangler i forhold til de

forskellige spørgsmåls på de enkelte stuer.

Der er en tendens til, at den gennemsnitlige

spørgsmålsscore vil hælde mod 2. Man vil dog

kunne finde spørgsmålsscorer, der varierer fra

den gennemsnitlige scorer.

’Ringe kvalitet’: Når man kun i meget lav grad

gennem hele dagen (vejledende 1-2 gange) kan

observere de i det givne spørgsmål angivne

forhold i de fysiske rammer, i handlinger hos

det pædagogiske personale samt i børnenes

muligheder for leg og aktiviteter.

Der er en tendens til, at den gennemsnitlige

spørgsmålsscore vil hælde mod 1. Man vil dog

kunne finde spørgsmålsscorer, der varierer fra

den gennemsnitlige scorer.

12,5-37,5 %: ’Util-

strækkelig kvalitet’

–

0-12,5 %: ’Ringe

kvalitet’

Kilde:

Figur udarbejdet af EVA og VIVE med afsæt i Ringsmose & Kragh-Müller, 2020.

KIDS-redskaberne og den styrkede pædagogiske læreplan

KIDS-redskabernes relevans for undersøgelsen er vurderet som en del af forar-

bejdet til undersøgelsen.

Se Danmarks Evalueringsinstitut, 2022c. I den forbin-

delse er der foretaget en vurdering af, i hvilken grad der er overensstemmelse

KIDS Daginstitutioner er beskrevet og vurderet som en del af forarbejdet. KIDS Dagpleje er et nyt redskab

og var derfor ikke offentligt tilgængeligt på vurderingstidspunktet.

Af og til

Sjældent

i handlinger hos det pædagogiske personale

samt i børnenes muligheder for leg og aktivite-

ter.

Der er en tendens til, at den gennemsnitlige

spørgsmålsscore vil hælde mod 4. Man vil dog

kunne finde spørgsmålsscorer, der varierer fra

den gennemsnitlige score.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

mellem KIDS-redskabernes fokus og de dimensioner fra det fælles pædagogiske

grundlag, som den videnskabelige referencegruppe pegede på.

KIDS belyser en række spørgsmål, som dækker flere af de dimensioner, som den

videnskabelig referencegruppe udpegede som særlig betydningsfulde herunder



Børnefællesskaber.

tydningsfulde, men som KIDS redskabet ikke afdækker eller afdækker i mindre

grad. ”Evalueringskultur” er en udpeget dimension, som ikke er afdækket i red-

dækkes. KIDS redskabet har flere spørgsmål, som belyser pædagogiske aktivite-

ter og har mindre eksplicit fokus på rutinesituationer. Kvaliteten vurderes dog

over hele dagen. Således vurderes fx kvaliteten af interaktionerne over hele da-

gen, herunder også i rutinesituationer som fx i garderoben og til frokost. Børn i

udsatte positioner nævnes direkte under enkelte spørgsmål, som fx ”

Pædagogen

er opmærksom på at inddrage børn i udsatte positioner i de vokseninitierede ak-

tiviteter

” (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020, s. 83). Der er dog også indirekte fo-

kus på børn i udsatte positioner i kraft af flere spørgsmåls fokus på børnesyn og

børneperspektiver samt børnefælleskaber, hvor der er blik for det enkelte barn,

og herunder indirekte hvilken position det har i dagtilbuddets fællesskaber, fx

spørgsmålet: ”

Pædagogerne hjælper og guider de børn, der har vanskeligt ved at

fastholde opmærksomheden i leg og samvær med de andre børn”.

(Danmarks

Evalueringsinstitut, 2022b).

Observationsredskabernes gennemsigtighed, pålidelighed og gyldighed

KIDS Daginstitutioner er et nyere dansk udviklet observationsredskab. Der er be-

gyndende dokumentation for redskabets pålidelighed og gyldighed, men arbej-

det med at kvalificere og dokumentere redskabet er pågående. KIDS Daginstitu-

Medlemmer af den videnskabelige referencegruppen fremgår af denne rapports kapitel 2. Herudover del-

tog professor Mette Gørtz i referencegruppen under forarbejdet

Dimensionerne er: Børnesyn og børneperspektiver, Fysisk læringsmiljø, Evalueringskultur (bemærk, at

denne dimension ikke er en del af det fælles pædagogiske grundlag), Leg, Interaktioner mellem barn og

voksen, Pædagogiske læringsmiljøer hele dagen, Børnefælleskaber, Omsorg, Arbejdsdeling og organi-

sering i daginstitutionen, herunder ledelse, Atmosfæren/stemningen.

–

skabet, mens ”Det pædagogiske læringsmiljø hele dagen” kun i mindre grad af-

Der er dimensioner, som den videnskabelige referencegruppe vurderer som be-

Leg

Interaktioner mellem barn og voksen

Fysisk læringsmiljø

Børnesyn og børneperspektiver

–

særligt:

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

tioner er som en del af forarbejdet vurderet, hvad angår redskabets gennemsig-

tighed, pålidelighed og gyldighed

(Danmarks Evalueringsinstitut, 2022b). KIDS

Dagpleje er så nyt, at det ikke var offentliggjort, da forarbejdet blev gennemført.

Derfor er dette redskab ikke særskilt vurderet.

udviklingen af redskabet er beskrevet, herunder er måleområdet beskrevet, og

redskabets forståelse af måleområdet (kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø).

Redskabets pålidelighed er i nogen grad dokumenteret. Som en del af revisionen

af redskabet har udviklerne i samarbejde med en ekstern forsker gennemført

bets delelementer hænger sammen. Her konkluderes det, at redskabet måler på-

vurdere lavere kvalitet sammenlignet med interne observatører. Det er ikke un-

dersøgt, om redskabet måler stabilt over tid. Redskabets pålidelighed er ikke un-

terne forsker og udviklerne (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022b). Der er som en

del af denne undersøgelse foretaget yderligere analyser af redskabets pålidelig-

hed, se afsnit 5.

Redskabets gyldighed er i nogen grad dokumenteret. Redskabets gyldighed er

blevet undersøgt i samarbejdet med den eksterne forsker, hvor det overordnet

konkluderes, at redskabet er velfungerende. Derudover er der foretaget en ind-

holdsvalidering, hvor de enkelte måleområder er sammenholdt med forskningen

på området, hvilket også understøtter redskabets gyldighed. Der er fundet en

sammenhæng mellem sprogvurdering i 0. klasse og KIDS-scoringer på både re-

lationer, fysiske omgivelser og leg og aktivitet, hvilket ligeledes understøtter

redskabets gyldighed (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022b)

Der foreligger ikke dokumentation for, at andre end udviklerne har undersøgt

redskabets gyldighed, men udviklerne oplyser, at en række igangværende forsk-

ningsprojekter bl.a. har til formål at sammenligne KIDS med ECERS-3, som også

er et redskab til måling af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø.

Vurderingen er fortaget på baggrund af information fra selve redskabet og andre kilder: Ringsmose, C., &

Kragh-Müller, G. (2020). KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner, 2. udgave. København: Dansk Psy-

kologisk Forlag; Københavns Kommune (2019). Kvalitetsrapport for dagtilbud 0-6. Københavns Kom-

mune, Børne- og ungdomsforvaltningen; Powerpoint KIDS resultater Tidlig Indsats programmet (u.å).

Upubliceret.

–

dersøgt af eksterne parter ud over i det førnævnte samarbejde mellem den eks-

observatør kan påvirke resultatet. Eksterne observatører har en tendens til at

lideligt. Der foreligger dokumentation for, at valget af enten ekstern eller intern

statistiske analyser af, hvorvidt redskabet måler præcist, dvs. hvordan redska-

–

KIDS Daginstitutioner vurderes til at være gennemsigtigt, idet baggrunden for

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.2

Gennemførelse af observationer

Observationerne er gennemført af eksterne certificerede observatører, der alle

har en pædagogisk uddannelse og er ansatte hos EVA, VIVE eller Dansk Psykolo-

gisk Forlag. For de observatører, der gennemfører observationer i kvalitetsun-

dersøgelse, er der gennemført et certificeringskursus, der samlet set er en udvi-

andre sammenhænge. Certificering til observation i dagtilbud indeholdt som ud-

gangspunkt følgende elementer:



les afsæt og en fælles forståelsesramme for redskabet ved Dansk Psykolo-

hold til en ordinær certificeringsdag med henblik på at understøtte en ens-

artet vurdering på tværs af observatører.



KIDS-konsulent. I forhold til det ordinære KIDS-certificeringskursus er den

praktiske del udvidet med en ekstra dag med henblik på at understøtte en

ensartet vurdering på tværs af observatører. På hver certificeringsdag har

der været holdt scoringsmøder, hvor den person, der var under certificering

gennemgik og drøftede sine vurderinger af redskabets spørgsmål med den

erfarne KIDS-konsulent, der forestod certificeringen.



Den erfarne KIDS-konsulent har med afsæt i certificeringsarbejdet vurderet,

at de ny-certificerede kan anvende redskabet korrekt.



De ny certificerede observatører har haft mulighed for at ringe til deres

KIDS-konsulent efterfølgende ved tvivlstilfælde, usikkerhed mv. i forbin-

delse med scoring af spørgsmål.

Observatørerne har gennemført en certificeringsuddannelse med to observati-

onselementer: først for observation i daginstitutioner og efterfølgende for dag-

plejen

Observationerne er gennemført på en vilkårlig hverdag kl. 8.30-15.30. Daginsti-

tution og dagplejer har ikke selv valgt dagen, men besøget er aftalt på forhånd.

Observatøren følger en almindelig dag, og besøget har ikke krævet forberedelse

for pædagogisk personale og dagplejer.

Der er gennemført observationer i 97 daginstitutioner på 170 stuer og i 99 dag-

plejer på 0-2-årsområdet, der er tilfældigt udtrukket, jf. Kapitel 3. Observatio-

nerne er gennemført i september-december 2022.

–

To praktiske certificeringsdage med oplæring og træning af en erfaren

gisk Forlag og redskabsudviklerne. Denne dag var en udvidet version i for-

En samlet uddannelsesdag for alle observatører med henblik at give et fæl-

det version af det certificeringsforløb, som Dansk Psykologisk Forlag anvender i

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.2.1

Observationer på to stuer i daginstitutioner

På hver af daginstitutionerne observeres der på to stuer, hvis der er mere end én

stue med 0-2-årige børn. Der er i alt gennemført observationer på 170 stuer. De

to stuer er tilfældigt udvalgt for at sikre repræsentativitet, hvis der er flere end

på for hver stue.

dagogiske praksis på forskellige stuer i samme dagtilbud (EVA, 2020). Ved at

hver stue får en individuel KIDS-vurdering, kan vi indfange eventuelle forskelle

Observatøren har observeret de to stuer efter en plan, der sikrer, at observatø-

og overgange og aktiviteter og leg. Undervejs noterer observatøren forhold i

henhold til KIDS-redskabet hhv. 70 (daginstitutioner) og 56 spørgsmål (dag-

pleje), som dækker fysiske omgivelser, relationer samt leg og aktivitet.

5.2.2

Særligt vedr. gennemførsel af observationer i dagplejen

Observationerne i dagplejen er gennemført i dagplejehjemmet og ikke i legestue.

I forbindelse med planlægningen af observationer i dagplejen opstod bekym-

ring/modstand hos nogle dagplejere. Flere dagplejere og deres ledere rettede

henvendelse til VIVE og EVA for at bede om undtagelse fra deltagelse i undersø-

gelsen. Det blev bl.a. fremført, at dagplejerne ikke er vant til observationer, samt

at observationerne foregår i deres private hjem, og flere var følelsesmæssigt

meget berørt af situationen og havde ikke lyst til at deltage. EVA og VIVE har på

den baggrund indgået i dialog med dagplejeledere og dagplejere om undersøgel-

sen, observationernes forløb samt tydeliggjort, at data om den enkelte dagplejer

behandles fortroligt. Blandt de dagplejere, der deltog i observationer og inter-

view herom, var oplevelsen generelt mere positiv, jf. Afsnit 5.5.3.

5.2.3

Dobbeltobservationer – en undersøgelse af datakvalitet

Med henblik på at tilvejebringe viden om datakvaliteten af observationerne er

der gennemført dobbeltobservationer i 10 daginstitutioner på i alt 20 stuer. Dob-

beltobservationen er gennemført ved, at en observatør fra Dansk Psykologisk

Forlag og en observatør fra EVA/VIVE observerer det samme på den samme stue

–

ren får dækket væsentlige situationer i løbet af dagen på begge stuer, fx rutiner

tution såvel som mellem daginstitutioner.

på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer mellem stuer i samme daginsti-

dagtilbud, der viser, at der kan være væsentlig variation i kvaliteten af den pæ-

tion, er fund fra en tidligere undersøgelse af kvaliteten af læringsmiljøet i danske

Baggrunden for, at der udvælges to stuer til observationer i samme daginstitu-

–

to stuer med 0-2-årige børn. Der er gennemført en selvstændig KIDS-vurdering

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

på det samme tidspunkt. De to observatører taler ikke sammen om det, de ser.

Formålet er at undersøge observationsredskabets pålidelighed og dermed kvali-

teten af de indsamlede data, dvs. hvorvidt to forskellige observatører vurderer

kvaliteten ensartet. Daginstitutioner, der er (tilfældigt) udvalgt som dobbeltob-

servationer, har derfor haft besøg af to observatører samtidig.

Daginstitutionerne er udvalgt tilfældigt til dobbeltobservationer med afsæt i føl-

gende kriterier:



Dobbeltobservationerne er endvidere tilrettelagt således, at der gennemføres

dobbeltobservationer af flest muligt forskellige observatører, samt at dobbeltob-

servationer gennemføres løbende over den samlede observationsperiode

Se Afsnit 5.3 for en redegørelse for resultater af dobbeltobservationerne.

De vanskeligheder i relation til rekruttering af dagplejere til undersøgelsen, der

er beskrevet i afsnit 5.2.2 omfattede også udbredt bekymring blandt dagplejere

for at blive observeret i det hele taget og særligt af flere personer. Observation

af flere personer var en forudsætning for både certificering af observatører samt

dobbeltobservationer. Det var derfor ikke muligt at gennemføre oprindeligt plan-

lagte dobbeltobservationer i dagplejen grundet denne modstand i dagplejen. Der

kan således ikke gennemføres analyser af kvaliteten af observationsdata fra

dagplejen, sådan som det er gjort i forbindelse med dobbeltobservationer i dag-

institutioner for 0-2-årige børn. Det er imidlertid VIVE og EVAs vurdering, at ob-

servationer i dagplejen forventelig har en højere datakvalitet, dels fordi det er de

samme observatører, der observerer, og de har fået mere erfaring, vejledning og

sparring, da dagplejeobservationerne tidsmæssigt ligger efter daginstitutioner,

dels fordi dagplejen er et mere overskueligt miljø, hvor observatøren ikke skal

skifte mellem stuer eller se på tværs af flere pædagogiske personalegrupper.

–



At sikre, at andelen af vuggestuer hhv. integrerede daginstitutioner afspej-

ler den nationale fordeling af de to daginstitutionstyper.

At sikre spredning i forhold til størrelsen på dagtilbuddet (et højere eller la-

vere antal børn i forhold til gennemsnittet i de 100 udtrukne daginstitutio-

ner)

At sikre spredning i forhold til kommunetype (land-, oplands- og provinsby-

kommune versus storby- og hovedstadskommune).

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.3

Kvalitetssikring af data fra observationer

I dette afsnit redegør vi for de analyser, vi har gennemført af de indsamlede ob-

servationsdata forud for anvendelse af data, samt for valg i relation til anven-

af data. Dette afsnit beskriver analyser af inter-rater-reliabiliteten af KIDS med

afsæt i data for de første dobbeltobservationer i daginstitutioner for 0-2-årige,

20 dobbeltobservationer kan ses sidst i afsnittet.

skellige observatører. Vi har løbende fulgt resultaterne af dobbeltobservatio-

nerne. Da dobbeltobservationer fra de første 10 stuer i fem daginstitutioner var

gennemført, viste analyser af data, at der var en betydelig variation i observatø-

rernes vurderinger af forskellige spørgsmål i observationsredskabet, både for så

vidt angår forskelle inden for hvert tema (fysiske omgivelser, leg og aktiviteter,

relationer) og forskelle på tværs af stuer.

Med afsæt i erfaringerne med dataindsamlingen og analyser af dobbeltobserva-

tioner fra de første 10 stuer i 5 daginstitutioner tog VIVE og EVA i samarbejde

med Dansk Psykologisk Forlag, der forestod observationerne, skridt til at

sikre/forbedre kvaliteten af observationsdata.

Initiativer til sikring af datakvalitet

Dansk Psykologisk Forlags procedure for uddannelse af observatører omfatter

dels teoretisk uddannelse, dels praksisuddannelse, hvor observatører under ud-

dannelse gennemfører observationer med erfarne observatører og drøfter vur-

deringer m.m. For de observatører, der gennemfører observationer i kvalitetsun-

dersøgelsen, er der gennemført et certificeringskursus, der samlet set er en udvi-

det version af det certificeringsforløb, som Dansk Psykologisk Forlag anvender i

andre sammenhæng, jf. ovenfor. I forlængelse af ovenfor skitserede dialog om

data fra de første dobbeltobservationer har Dansk Psykologisk Forlag gennemført

supplerende vejledning af observatørkorpset, og der blev i den forbindelse sat fo-

kus på specifikke spørgsmål ved en supplerende uddannelsesdag, jf. Figur 5.2.

–

Dobbeltobservationer er gennemført løbende i dataindsamlingsperioden af for-

samt kvalificeret i samarbejde med Dansk Psykologisk Forlag. Data for samtlige

der er gennemført på 10 stuer i fem daginstitutioner. Analyserne er drøftet med

udtrukne daginstitutioner med henblik på at undersøge inter-rater-reliabiliteten

Som beskrevet ovenfor er der gennemført dobbeltobservationer i 10 tilfældigt

Løbende analyse af data fra dobbeltobservationer

–

delse af data i vores analyser af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 5.2

Observationer i daginstitutioner for 0-2-årige, antal

daginstitutioner. Der er gennemført observationer på to stuer i

hver daginstitution

Kilde: VIVE og EVA.



Observatører er opfordret til at melde ind med spørgsmål, tvivl mv.

Med afsæt i spørgsmål fra observatører og efter krav fra VIVE og EVA har

redskabsudviklerne, Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose, udarbejdet

en supplerende vejledning med nærmere præcisering af spørgsmål og sco-

ring, der har været usikkerhed omkring blandt observatører i forbindelse med

de første observationer. Vejledningen er sendt til hele observatørkorpset.



De første indtastede resultater fra observationerne er gennemgået af Dansk

Psykologisk Forlag for markante afvigelser – særligt i forhold til dobbeltob-

servationerne. I de tilfælde, hvor variation i vurderinger har givet anledning

til bekymring, har Dansk Psykologisk Forlag kontaktet pågældende observa-

tør for at drøfte baggrunden for scoringen samt behov for eventuel justering

af scoring af udvalgte spørgsmål. Det drejer sig eksempelvis om tilfælde,

hvor der er en faglig undren over væsentlige forskelle i vurdering af spørgs-

mål, der fagligt set må formodes at samvariere.



Spørgsmål, der har givet anledning til undren og usikkerhed, er gennemgået

på en samlet uddannelsesdag den 1. november 2022 for alle observatører.

På denne uddannelsesdag har der endvidere været fokus på dagplejen.

Det følgende afsnit præsenterer analyser af inter-rater-reliabiliteten baseret på

de 10 dobbeltobservationer, der blev gennemført i fem daginstitutioner (på to

stuer i hver daginstitution) før 1. november 2022. Vi vurderer, at der er en høj

sandsynlighed for, at de observationer, der blev gennemført inden det supple-

rende materiale blev delt med observatørerne, har samme udfordringer, som vi

–

Følgende supplerende initiativer blev iværksat:

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

finder i disse 10 dobbeltobservationer. Analyser af data fra dobbeltobservatio-

ner, der blev gennemført efter 1. november 2022, giver generelt et billede af, at

udfordringerne er blevet væsentligt mindre, jf. Tabel 5.7. Der er imidlertid også

enkelte spørgsmål, hvor udfordringerne er større, når data fra alle 20 dobbeltob-

servationer analyseres.

Analyser af inter-rater-reliabilitet

spørgsmål scores på en skala fra 1 til 5, og den samlede score er scoren for

ten af observationerne på spørgsmål-niveau. Derfor analyserer vi inter-rater-re-

liabiliteten for hvert enkelt spørgsmål.

Valg af grænseværdi for variationer på spørgsmål-niveau

Der er ikke i psykometrien fastlagt universelle kriterier og standarder for alle

kvalitetsparametre for måleredskaber. Der vil således til en vis grad skulle fore-

tages et skøn i forhold til det enkelte redskab/den konkrete undersøgelse. Dette

gælder også for så vidt angår, hvor meget variation mellem observatører, man

tillader i et observationsstudie.

Vi har valgt en grænseværdi på en gennemsnitlig difference på mindre end ét

skalapoint (< 1) på tværs af de vuggestuestuer, hvor der er gennemført dobbelt-

observationer. Det er den mindste værdi, der stadig har fortolkningsmæssig me-

ning. dvs. kan omsættes til et skalapunkt.

Sammenholdt med andre studier lægger vi med dette en konservativ linje, hvor

vi hellere vil ekskludere et spørgsmål for meget end muligvis at medtage spørgs-

mål, som ikke måler det, som det faktisk skal måle. Vi forholder os til hvert enkelt

spørgsmål, som maksimalt må være scoret med en difference på mindre end et

skalapoint. Det afviger fra andre studier, der primært anvender ’Percentage

Within One’ (PWO), som angiver, hvor mange procent af det samlede antal

spørgsmål i en skala, som scores med en maksimal absolut difference på ét ska-

lapunkt (

= 1). Ved PWO-metoden forholder man sig derfor kun til støjen i en

andel af en skalas spørgsmål og vurderer slet ikke, hvor meget støj der er i hvert

enkelt spørgsmål.

–

for de enkelte spørgsmål. Dette understreger vigtigheden af at vurdere kvalite-

Vi forventer, at der ved anvendelse af undersøgelsen kan blive sat fokus på data

hvert spørgsmål lagt sammen for hver af de tre skalaer.

ner’ og ’leg og aktivitet’. Skalaerne indeholder hhv. 22, 21 og 27 spørgsmål. Alle

KIDS-data indeholder tre sumskalaer for temaerne ’fysiske omgivelser’, ’relatio-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Hvis vi fx sammenligner KIDS med redskabet pre-K CLASS

, der er et observati-

onsredskab til skoleklasser, hvor spørgsmål scores på en syvpunktsskala, så an-

vendes i studier med pre-K CLASS en grænseværdi med en PWO på 80 %. Det

vil sige, at mindst 80 % af alle spørgsmål i hver skala skal scores med en diffe-

rence på maksimum et skalapunkt, og der forholdes slet ikke til variationen i de

den fastsatte grænseværdi forskelle ”below one” på en fempunktsskala for

alle

spørgsmål mens Pre-K Class tillader forskelle ”within one” på en syvpunktsskala

I PWO forholder man sig ikke til variation i de enkelte spørgsmål på tværs af

spørgsmålene indeholder.

Da denne undersøgelses data med stor sandsynlig-

sættes på spørgsmål-niveau og ikke med brug af PWO, der tager afsæt i den

samlede skala. Som et ekstra tjek af data har vi beregnet PWO for hhv. alle 20

ner (med alle spørgsmål) og de første 10 dobbeltobservationer, hvor vi har eks-

kluderet de 12 spørgsmål, der ligger over vores grænseværdi for variation på

spørgsmål-niveau (som uddybes i afsnit 5.3.1).

Gennemsnitlige absolutte differencer for spørgsmål i KIDS

Da det er meget ressourcekrævende at gennemføre dobbeltobservationer, gen-

nemføres mange observationsstudier uden eller med få dobbeltobservationer. I

denne undersøgelse har vi således også et forholdsvis lille datagrundlag. Derfor

sammenholder vi grænseværdien med andelen af stuer, hvor observatørerne har

scoret nøjagtig det samme, for at sikre os, at den gennemsnitlige difference ikke

skyldes få stuer, hvor der scores med store differencer.

I Tabel 5.3 ses gennemsnitlige differencer for hvert enkelt spørgsmål i KIDS. Der

er 17 spørgsmål, der har en gennemsnitlig difference på mindst 1. Vi sammenhol-

der differencerne fra Tabel 5.3 med andelen af stuer, hvor der er scoret nøjagtig

det samme. Andelene er præsenteret i Tabel 5.4. Hvis der er et relativt stort nøj-

agtigt overlap, men den totale difference stadig er stor, vil det tyde på, at det er

enkelte dobbeltobservationer med store forskelle i scoren, der driver forskellene

for et spørgsmål. Det vil i en sådan situation være sværere entydigt at konklu-

dere, at der på baggrund af enkelte observatørers store uenighed er tale om et

spørgsmål, der er svært at score ensartet. Hvis der derimod er et relativt lavt

Pre-K CLASS er det observationsværktøj, som udviklerne af KIDS vurderer, er mest sammenligneligt med

KIDS.

Dette kan ikke oversættes én til én fra pre-K CLASS til KIDS, da det miljø, der observeres er et andet, og

skalaerne er hhv. en syvpunkts- og en fempunktsskala. Vi vil forvente en højere PWO for KIDS, da et

skalapunkt svarer til hhv. 14 og 20 % af den samlede skalas udfaldsrum. Den udregnede PWO for KIDS

ligger også omkring 90 %.

–

dobbeltobservationer (med alle 70 spørgsmål), de første 10 dobbeltobservatio-

værktøj, vurderer vi, at det er nødvendigt, at grænseværdien for variation fast-

hed kan blive anvendt på spørgsmål-niveau, og KIDS er et relativt nyudviklet

dobbeltobservationer eller til, hvor meget variation de resterende op til 20 % af

for 80 % af spørgsmål i en given skala.

–

resterende 20 % af spørgsmål. I den nationale undersøgelse accepterer vi med

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

nøjagtigt overlap og samtidig en høj total difference i et spørgsmål, så indikerer

det, at der scores forskelligt på det givne spørgsmål på de fleste af de 10 stuer,

og flere af scorerne har en difference på mere end en.

Som det fremgår af tabel 5.4, er der mellem 0-30% stuer, hvor der scores det

skalapoint. Dog er der for spørgsmål 12 i området om fysiske omgivelser halvde-

len af de 10 stuer, hvor der er scoret det samme. Når vi ser nærmere på, hvordan

servatører har scoret ens på stuerne, og den anden halvdel har scoret med for-

holdsvist store differencer for spørgsmål 12. Det er svært at vurdere, om spørgs-

grænsen, vælger vi at anbefale, at det defineres som et spørgsmål med uaccep-

Kilde:

VIVE/EVA.

Tabel 5.4

Stuer med ens score for de fem første dobbeltobservationer (10 stuer),

procent

Kilde:

VIVE/EVA.

5.3.1

Kvalitativ vurdering af spørgsmål med stor variation

Et observationsredskab vil altid kun observere på et udsnit af den samlede kvali-

tet og vil derfor aldrig kunne indfange alle relevante dimensioner af kvalitet i

dagtilbud. Når man reducerer et redskabs målepunkter, har det betydning for

det udsnit af kvalitet, som redskabet dækker.

–

Tabel 5.3

Gennemsnitlig absolut difference for de fem første

dobbeltobservationer (10 stuer)

tabel meget variation.

målet scores med acceptabel variation eller ej, men da det vurderes lige på

der er scoret på alle de 10 stuer, ser vi et mønster af, at den ene halvdel af ob-

–

samme på de 17 spørgsmål, der har en gennemsnitlig difference på mindst et

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

På baggrund af de kvantitative analyser af de første 10 dobbeltobservationer har

Dansk Psykologisk Forlag, udviklerne af KIDS samt EVA og VIVE foretaget en kvali-

tativ faglig vurdering af konsekvenserne af at udelade spørgsmål med uhensigts-

mæssig stor variation på to observatørers vurderinger fra analyserne af kvaliteten

af det pædagogiske læringsmiljø.

Dansk Psykologisk Forlag og udviklerne af KIDS har vurderer konsekvenserne i

forhold til KIDS-redskabets samlede mål, EVA og VIVE har vurderet konsekven-

den styrkede pædagogiske læreplan, afdækkes i undersøgelsen.

gende faglige vurdering:



At 12 af de spørgsmål, som jf. de kvantitative analyser af de første 10 dob-

beltobservationer driver uønsket variation, kan udelades, uden at det væ-

sentligt forringer KIDS Daginstitutioners af kvalitet i dagtilbud. Spørgsmål

1.2, 1.12, 1.14, 1.15, 1.20, 2.1, 3.8, 3.16, 3.18, 3.20, 3.23, 3.27 i KIDS Dagin-

stitutioner ekskluderes.

At fem af de spørgsmål (1.5, 1.17, 2.11, 3.17 og 3.19), som driver uønsket

støj, må beholdes af faglige, indholdsmæssige hensyn, fordi de er forbun-

det med andre spørgsmål, eller fordi en udeladelse vurderes at forringe af-

dækningen af kvalitet væsentligt.



Der er blandt Dansk Psykologisk Forlag, udviklerne af KIDS samt EVA og VIVE en

faglig vurdering af, at vi med observationerne, selv med en reduceret udgave af

KIDS, stadig får rig og tematisk bredt dækkende viden om kvalitet i dagtilbud.

De 12 spørgsmål, som udelades, har betydning for, hvordan kvalitetsforståelsen,

som er afspejlet i den styrkede pædagogiske læreplan, afdækkes i undersøgel-

sen. En udeladelse af disse spørgsmål reducerer nuancerne i undersøgelsen,

men det er EVA og VIVEs samlede vurdering, at der også efter en reduktion i an-

tallet af spørgsmål tilvejebringes relevant indsigt i forhold til det fælles pædago-

giske grundlag og at den foreslåede reduktion af spørgsmål i KIDS ikke i væsent-

lig grad forringer kvalitetsmålet i forhold til det fælles pædagogiske grundlag.

De ekskluderede spørgsmål er Områder med højt og lavt aktivitetsniveau indendørs (1.2), Antal børn i

grupperum (1.12), Legesteder udendørs (1.14), Områder med højt og lavt aktivitetsniveau udendørs

(1.15), Understøtter legepladsen legen (legetøj og materialer) (1.20), Samspil ved modtagelse og afsked

med børnene (2.1), Intensitet og engagement i legen (længerevarende samspil m. pædagog) (3.8), Op-

mærksomhed over for børnenes perspektiv i aktiviteter (3.16), Indflydelse på aktiviteter (Børn kan

vælge at deltage) (3.18), Fordeling af børnene (3.20), Aktiviteter og fordybelse (Børneperspektiver)

(3.23) og Børnenes engagement i aktiviteter (3.27).

De spørgsmål, der bibeholdes, er: Understøtter rummet legen (legetøj og materialer) (1.5), Tematiserede

legeområder udendørs (1.17), Pædagogens respons (sprog og handling tilpasset barnets udtryk og for-

ståelse af BP) (2.11), Indflydelse på aktiviteter (forandre ift. børns motivation og engagement) (3.17),

Opmærksomhed på børn i udsatte positioner (3.19).

–

Dansk Psykologisk Forlag og udviklerne af KIDS, EVA og VIVE er enige om føl-

serne i forhold til betydning for, hvordan kvalitetsforståelsen, som er afspejlet i

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

På tværs af samtlige 20 dobbeltobservationer er der endvidere to spørgsmål,

der har en gennemsnitlige difference på mere end 1, som ikke i analyserne af de

første 10 dobbeltobservationer havde en gennemsnitlige difference på mere end

1. Det drejer sig om spørgsmål 13 (aldersrelevante aktiviteter) og 22 (aktiviteter

appellerer til begge køn) under ”Leg og aktivitet”.

Der er foretaget en kvalitativ vurdering af disse to spørgsmål ved Dansk Psyko-

logisk Forlag og udviklerne af KIDS. Den faglige vurdering er, at spørgsmål 3.13

det har rigtig stor betydning for den pædagogisk kvalitet, at det, der foregår, er

aldersrelevant, og der er ikke andre spørgsmål, der dækker det. Spørgsmål 3.22

kvalitativt set at kunne kan tages ud. Vi bibeholder imidlertid både spørgsmål

Beregning af Percentage Within One

PWO er en beregning af, hvor mange procent af det samlede antal spørgsmål i

en skala, som scores med en maksimal absolut difference på ét skalapunkt (

1). Ved PWO-metoden forholder man sig derfor kun til støjen i en andel af en

skalas spørgsmål og vurderer slet ikke, hvor meget støj der er i hvert enkelt

spørgsmål.

Den beregnede PWO ser for den justerede version af KIDS tilfredsstillende ud for

områderne ”Fysiske omgivelser” og ”Relationer”, hvor PWO er over 90 %. For om-

rådet ”Leg og aktivitet” ses en smule mere variation (PWO på 88 %), jf. Tabel 5.5.

Tabel 5.5

Beregninger af Percentage Within One

Oprindelig skala, alle

dobbeltobservationer

Oprindelig skala, de

første 10 dobbeltob-

servationer

Version B (minus 12

spørgsmål), de første

10 dobbeltobservatio-

ner

90,0

91,0

87,7

Fysiske omgivelser

Relationer

Leg og aktivitet

Kilde:

Data fra observationer. VIVE/EVA.

–

gerne påvirkes meget lidt ved eksklusion af de to spørgsmål.

3.13 og 3.22, da vores robusthedsanalyse i afsnit 5.4 viser, at kvalitetsvurderin-

91,8

93,1

85,9

(aktiviteter appellerer til begge køn) under området Leg og aktivitet vurderes

(aldersrelevante aktiviteter) under området ”Leg og aktivitet” bør fastholdes, da

–

85,0

90,0

84,8

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.3.2

Undersøgelse af intern reliabilitet for justeret version af skalaer i

KIDS

Med afsæt i ovenfor præsenterede kriterier har VIVE og EVA arbejdet videre med

en version af skalaerne i KIDS, hvor de 12 spørgsmål, der efter både kvalitativ og

terne reliabilitet for den nye version af skalaerne sammenlignet med den oprin-

mål, der måler sammenhængen mellem spørgsmål. En værdi på 0,8-0,9 vurderes

som ’good’ og over 0,9 som værende ‘excellent’ (EFPA review model, 2013). Alt

laen, da man fjerner den information spørgsmålet indeholder.

andet lige vil Cronbachs alfa typisk falde, hvis man tager spørgsmål ud af ska-

–

Tabel 5.6

Intern reliabilitet af skalaer målt ved Cronbachs alfa

Oprindelig skala

Revideret skala (minus 12 spørgsmål)

0,8841

0,9764

0,9645

Fysiske omgivelser

Relationer

Leg og aktivitet

Kilde:

Dansk Psykologisk Forlag.

I Tabel 5.6 ses alpha-værdierne for de oprindelige skalaer og den reviderede

skala. Generelt finder vi høje alpha-værdier, der tyder på en god intern reliabili-

tet, uanset hvilken version vi undersøger. Ved at tage spørgsmål ud fra de oprin-

delige skalaer, er Cronbachs alfa stort set uændret for relationer og leg og akti-

vitet, og selvom den falder en smule for fysiske omgivelser, er værdien stadig

højere end 0,8.

En faktoranalyse kan belyse, hvordan de enkelte spørgsmål belyser samme

overordnede skala (her fysiske omgivelser, relationer og leg og aktivitet). Ved at

revidere måleredskabet kan vi ikke være sikre på, at spørgsmålene stadig bely-

ser samme overordnede område. Derfor har Dansk Psykologisk Forlag gennem-

ført en konfirmatorisk faktoranalyse af det reviderede måleredskab og bekræfter

skalaernes validitet hver for sig og samlet. Dog forholder de sig kritisk til spørgs-

mål 1.22 i fysiske omgivelser, der har en negativ faktor-loading. Vi har derfor un-

dersøgt, om dette spørgsmål påvirker fordelingen af kvalitetskategorier, ved at

ekskludere dette spørgsmål (se afsnit 5.4).

0,9073

0,9758

0,9681

delige version af skalaerne ved at beregne Cronbachs alfa. Cronbachs alfa er et

VIVE og EVA har i samarbejde med Dansk Psykologisk Forlag undersøgt den in-

–

kvantitativ vurdering bør ekskluderes.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

På baggrund af ovenstående analyser vurderer vi, at vi ved at ekskludere 12

spørgsmål har et tilfredsstillende bud på en revideret skala. Med afsæt i kvanti-

tative og kvalitative analyser vurderer vi, at vi kan udelade 12 af de 17 spørgs-

mål, der har en gennemsnitlig difference på mindst et skalapoint efter de første

10 dobbeltobservationer – altså inden der skete en skærpelse af, hvordan obser-

fjerdele af alle observationerne var gennemført, er det muligt, at de også kan

have haft udfordringer med at score de samme spørgsmål, som vi har fundet

ret, efter at observatørerne modtog supplerende guide til scoring af konkrete

spørgsmål og supplerende uddannelsesdag, jf. Tabel 5.7 og Tabel 5.8).

Tabel 5.7

Kilde:

VIVE/EVA.

Tabel 5.7 viser, at der på tværs af de 20 dobbeltobservationer er to spørgsmål,

der har en gennemsnitlige difference på mere end 1, som ikke i analyserne af de

første 10 dobbeltobservationer havde en gennemsnitlige difference på mere end

1. Det drejer sig om spørgsmål 3.13 (aldersrelevante aktiviteter) og 3.22 (aktivi-

teter appellerer til begge køn) under Leg og aktivitet. Vi laver robusthedsanaly-

ser, hvor disse spørgsmål ekskluderes fra den reviderede skala i Afsnit 5.4.

Tabel 5.8

Andele stuer med ens score for alle dobbeltobservationer (20 stuer),

procent

Kilde:

VIVE/EVA.

–

Gennemsnitlig absolut difference for alle dobbeltobservationer (20

stuer)

problematiske. Det generelle billede er dog, at variationen er væsentligt reduce-

–

vatørerne skal score på de enkelte spørgsmål. Da skærpelsen først skete, da tre

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.3.3

Justering af antal spørgsmål i KIDS i analyser

Med afsæt i ovenfor præsenterede analyser foretages undersøgelsens analyser

af læringsmiljøkvalitet med afsæt i 58 spørgsmål ud af 70 spørgsmål for dagin-

stitutioner.

Vi foretager robusthedstjek mv. ved anvendelse af data vedrørende samtlige

spørgsmål. Der foretages ligeledes robusthedstjek ved anvendelse af spørgsmål,

miljøkvalitet operationaliseret ved underdimensionerne ”Fysiske omgivelser”,

”Relationer” samt ”Leg og aktivitet”), er der tale om det, man i psykometrien kal-

fænomenet. I fastlæggelsen af antallet af spørgsmål i en skala må man altid op-

veje ønsket om størst mulig præcision og nuancerigdom i afdækningen af fæno-

gen af måleinstrumenter er det gængs praksis, at man starter med en bruttoliste

af spørgsmål, således at man har mulighed for at bortselektere de spørgsmål,

der af den ene eller den anden grund viser sig at fungere dårligt, når skalaen af-

prøves i praksis. Det er derfor almindelig praksis, at man løbende justerer et må-

leredskab, fx ved at fjerne de spørgsmål, der viser sig at give uønsket støj (Gar-

dner, 2000; Schnelle m.fl., 2006; Harvey m.fl, 2009). I dette tilfælde er det et re-

lativt stort antal spørgsmål, hvilket også skal ses i lyset af, at KIDS er et relativt

nyudviklet redskab.

5.4

Robusthedsanalyse

Vi har gennemført fire robusthedsanalyser af måleredskabet:

Vi har på baggrund af alle observationer undersøgt, hvordan daginstitu-

tionerne fordeler sig i kvalitetskategorierne, hvis vi ikke havde revideret

måleredskabet og beholdt måleredskabet i dets oprindelige form med

alle 70 spørgsmål (angivet som ”Oprindeligt redskab”).

Da vi har ekskluderet 12 spørgsmål fra måleredskabet ud af de 17, som

lå over grænseværdien for variation, har vi undersøgt, hvordan daginsti-

tutionerne fordeler sig i kvalitetskategorierne, hvis vi havde ekskluderet

alle 17 spørgsmål fra måleredskabet (angivet som ”Robusthedsanalyse

1” i Figur 5.3).

Da vi har baseret vores analyser om inter-rater-reliabilty på de 10 første

dobbeltobservationer, har vi set bort fra de spørgsmål med for meget

–

menet med pragmatiske hensyn til undersøgelsens gennemførlighed. I udviklin-

veres direkte, men via en række spørgsmål, som tilsammen kommer rundt om

der en refleksiv skala. Det vil sige, at det bagvedliggende konstrukt ikke obser-

Når man forsøger at måle et komplekst fænomen (her: den overordnede lærings-

som driver uønsket støj, men som beholdes af faglige, indholdsmæssige hensyn.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

variation blandt de resterende 10 dobbeltobservationer. Desuden fore-

slår Dansk Psykologisk Forlag, at man kan overveje at ekskludere

spørgsmål 1.22 på baggrund af deres konfirmatoriske faktoranalyse.

Derfor undersøger vi, hvordan daginstitutionerne fordeler sig, hvis vi ud

over de 12 spørgsmål også ekskluderer de spørgsmål, der for de sam-

(spørgsmål 3.13 og 3.22) samt spørgsmål 1.22 (angivet som ”Ro-

busthedsanalyse 2” i Figur 5.3).

Vi har undersøgt de tre områder for redundans i spørgsmål. Vi har un-

score for hvert spørgsmål inden for et område. Vi har for området ”fysi-

ske omgivelser” både for daginstitutionerne og dagplejen fundet tre

spørgsmål, der potentielt måler samme aspekt af kvalitet om de fysiske

omgivelser. Derfor har vi undersøgt, hvordan daginstitutioners og dag-

de tre spørgsmål (spørgsmål 1.18 og 1.19 udgår og 1.13 bevares) (angi-

vet som ”Robusthedsanalyse 3” i Figur 5.3).

Figur 5.3

Robusthedsanalyse i fordeling af stuer i kvalitetskategorier,

samlet læringsmiljø

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0% 0%

41%40%

38%38%

33%

–

plejeres fordeling på kvalitetskategorier påvirkes ved at slette to ud af

dersøgt sammenfald i ordlyden af spørgsmål og overlap i fordelingen af

Andel stuer

54%

49%49%

47%

45%

13% 13% 14% 12% 13%

Ringe kvalitet

Utilstrækkelig kvalitet

Tilstrækkelig kvalitet

Robusthedsanalyse 1

–

lede 20 dobbeltobservationer vurderes til at ligge over grænseværdien

God kvalitet

Oprindeligt redskab

Robusthedsanalyse 2

Revideret redskab

Robusthedsanalyse 3

Anm.: Der er mindre end fem stuer, der scorer ringe for både det oprindelige redskab, det reviderede redskab og ro-

busthedsanalyse 1. Disse er derfor lagt sammen med kategorien ”’utilstrækkelig kvalitet”.

Kilde: VIVE og EVA.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 5.3 viser fordelingen af kvalitetskategorier for hhv. det oprindelige måle-

redskab med alle 70 spørgsmål, vores reviderede redskab, hvor 12 spørgsmål er

ekskluderet samt for tre robusthedsanalyser.

Robusthedsanalyse 1 ekskluderer alle 17 spørgsmål, som vores analyse af dob-

lyse 2 viser fordeling af kvalitetskategorier, hvor der ud over de 12 spørgsmål i

vores reviderede redskab også er ekskluderet to spørgsmål, som efter samtlige

mål, som har vist sig at loade negativt i faktoranalysen for området om fysiske

omgivelser. Robusthedsanalyse 3 ekskluderer to spørgsmål, hvor der kan være

redskab til robusthedsanalyse 2, hvor vi har ekskluderet 15 spørgsmål: de 12, der

også udgår af den reviderede skala, 2, som placerer sig over grænseværdien, ef-

baggrund af Dansk Psykologisk Forlags faktoranalyser. Det oprindelige redskab

vurderer generelt en smule mere positivt sammenlignet med robusthedsanalyse 2,

hvor der fx er knap 10 procentpoint flere stuer, der har tilstrækkelig kvalitet, sam-

menlignet med robusthedsanalyse 2, hvor robusthedsanalyse 2 har omkring 10

procentpoint flere stuer i kvalitetskategorierne ’ringe ’ og ’utilstrækkelig ’.

For robusthedsanalyse 3 finder vi, at der ved at ekskludere to spørgsmål med

potentiel redundans kun ændres meget lidt på fordelingen at stuer på tværs af

kvalitetskategorier. To procentpoint af stuerne rykkes fra ”tilstrækkelig” til ”util-

strækkelig” kvalitet. Andelen i ”god” er uændret. For området om fysiske omgi-

velser, hvor de to spørgsmål slettes vurderes der også omtrent en ligestor andel

stuer til at have ”god” kvalitet, hvorimod andelen med ”utilstrækkelig kvalitet sti-

ger med fem procentpoint. Det reviderede måleredskab placerer sig i midten af

de tre robusthedsanalyser, og forskellene mellem de forskellige versioner er re-

lativt små.

Robusthedsanalysen viser, at der på tværs af alle robusthedstjek ikke ændres

betydeligt ved undersøgelsens resultater om kvalitetsvurderinger.

–

ter at samtlige dobbeltobservationer var gennemført, og et enkelt spørgsmål på

af måleredskabet. Der er størst forskel på fordelingen fra det oprindelige måle-

Vi finder generelt, at stuerne placerer sig relativt ens på tværs af alle versioner

udfordringer med redundans i området for fysiske omgivelser.

dobbeltobservationer stadig havde relativt meget variation og et enkelt spørgs-

–

beltobservationerne viste, havde relativt meget variation i sig. Robusthedsana-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.5

Daginstitutionspersonale og dagplejeres

perspektiver på at blive observeret

Det er første gang, der gennemføres en national undersøgelse af kvalitet i dagtil-

dersøgelsen indsamlet erfaringer med at have medvirket i den nationale under-

søgelse af kvalitet i dagtilbud blandt udvalgt pædagogisk personale og udvalgte

søgelsen af pædagogisk personale og dagplejeres perspektiver på og intentioner

i forhold til kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer. Her er hver tiende af de i

området. Interviewundersøgelsen metode og datagrundlag i uddybes i Kapitel 7.

5.5.1

Udvælgelse af dagtilbud til interview

DagInstitutionerne er udvalgt tilfældigt til interview med afsæt i følgende krite-

rier:



At sikre spredning i forhold til kommunetype (land-, oplands- og provinsby-

kommune versus storby- og hovedstadskommune).

At sikre spredning i forhold til størrelsen på dagtilbuddet (et højere eller la-

vere antal børn i forhold til gennemsnittet i de 100 udtrukne daginstitutio-

ner)

At sikre, at andelen af vuggestuer hhv. integrerede daginstitutioner afspej-

ler den nationale fordeling af de to daginstitutionstyper.



Dagplejere er udvalgt til interview har vi tilstræbt at sikre en spredning på kom-

munetype, således at vi interviewer fem dagplejere fra en storby- eller hoved-

stadskommune og fem fra en land-, oplands- eller provinskommune. Vi har der-

for tilfældigt udtrukket fem storby- eller hovedstadskommuner samt fem lands-,

oplands- eller provinskommuner blandt de udtrukne kommuner i stikprøven,

hvori der findes dagplejere. Vi har inden for hver af disse kommuner tilfældigt

udtrukket én dagplejer. Hvis der kun er udtrukket én dagplejer til stikprøven i

kommunen, er det automatisk denne dagplejer, der også udtrækkes til interview.

Da interview i daginstitutioner er gennemført i de samme 10 daginstitutioner, der

er gennemført dobbeltobservationer i, vil der for det interviewede pædagogiske

personale fra daginstitutioner altid have været to observatører til stede. Obser-

–

i interviewundersøgelsen, dvs. 10 dagplejere og 10 daginstitutioner på 0-2-års-

alt 200 tilfældigt udtrukne daginstitutioner og dagplejere udtrukket til at deltage

Erfaringerne med at blive observeret er undersøgt som en del af interviewunder-

dagplejere.

–

bud for 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje. Derfor er der som en del af un-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

vationerne blandt det interviewede personale i daginstitutioner adskiller sig der-

for fra observationerne i de øvrige deltagende daginstitutioner, hvor der var én

observatør. I få tilfælde har der blandt de interviewede og øvrige deltagende

daginstitutioner været tre observatører i forbindelse med certificering af obser-

vatører. Blandt de interviewede dagplejere har der været én observatør. I en-

plejere været to observatører i forbindelse med certificering af observatører. Det

er således i de daginstitutioner, hvor vi har gennemført interview, at der potenti-

påvirker pædagogisk praksis. Det fremgår imidlertid af interviewene, at det inter-

viewede personale i mindre grad vurderer, at praksis på observationsdagene har

mindelig dag i daginstitutionen/dagplejen. Desuden er de spurgt ind til, om de

selv eller kollegaer ændrede væremåde, og hvordan børnene evt. reagerede på

afsnit forskellige perspektiver på observation fra personalet i daginstitutionerne

og dagplejerne. Interviewundersøgelsen er ikke udtømmende i den forstand, at

der kan være andre perspektiver blandt de øvrige deltagende daginstitutioner og

dagplejer, som ikke har deltaget i interviewundersøgelsen.

5.5.2

Pædagogisk personales perspektiver på observation i

daginstitutioner

Blandt de 19 interviewede pædagogiske personale fra de 10 udtrukket daginsti-

tutioner identificerer vi på baggrund af interviewene fire forskellige perspektiver

på at blive observeret af en ekstern observatør.

Observationen var overordnet en positiv oplevelse

Når personalet bliver spurgt til, hvordan det var at have besøg og blive observe-

ret, svarer de i overvejende positive vendinger, der spænder fra udsagn om, at

’det var rart at have besøg’ til at det var ’okay’, ’fint’ eller ’ikke ubehageligt’. Per-

sonalet uddyber blandt andet, at oplevelsen var fin, fordi observatørerne var

meget stille, søde og dygtige og ikke interagerede med hverken børn eller

voksne, på trods af at de var til stede over mange timer og gik frem og tilbage

mellem stuerne

. Én af de interviewede forklarer fx, at hun slet ikke opdagede,

at observatøren kom og gik, fordi vedkommende bevægede sig så roligt og dis-

kret. Dagene og ugerne forud for observationsdagen kunne for nogle være for-

bundet med usikkerhed og negative forventninger til det at blive observeret,

Under observationerne vurderes to stuer, derfor bevæger observatøren sig flere gange i løbet af obser-

vationen fra stue til stue.

–

observationen. Med udgangspunkt i interviewene præsenterer vi i de næste to

levelse af at blive observeret, herunder om det under observationen var en al-

I interviewene har personale og dagplejere svaret på spørgsmål vedr. deres op-

adskilt sig fra deres generelle praksis.

elt har været den største risiko for, at observatørerne med deres tilstedeværelse

–

kelte tilfælde har der både blandt de interviewede dagplejere og de øvrige dag-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

men det er et dominerende perspektiv, at oplevelsen på selve observationsda-

gen var positiv.

En gruppe af personalet oplevede observationerne som udfordrende

som ”udfordrende” eller ”speciel”. En af årsagerne er besøgets længde. Persona-

let forklarer, at de ikke er vant til at have besøg i så lang tid, og at det var en

i forbindelse med observationen, og at de var nervøse for, om de gjorde deres

arbejde ”godt nok”. Én beskriver det fx således: ”Jeg følte, at jeg var til eksamen

var en fin oplevelse, så er der andre af deres kollegaer, som oplevede, at besø-

Observationerne påvirkede generelt ikke personalets adfærd, men de var op-

mærksomme på at vise sig fra deres bedste side

Den dominerende oplevelse blandt det pædagogiske personale er, at observati-

onerne ikke havde indflydelse på deres adfærd i løbet af dagen. De forklarer, at

de selv og deres kollegaer opførte sig, ”som de plejer”. Selvom personalet gene-

relt ikke oplever, at deres adfærd bliver påvirket, så nævnes det dog, at de var

opmærksomme på, at nogen ”sidder og kigger på en og at vise sig fra deres

bedste side.

I interviewene er der personale, der beskriver episoder, som blev håndteret an-

derledes end normalt. For eksempel er der en, der forklarer, at de på hendes

stue ”manglede hænder”, men at personalet fra en anden stue trådte til og hjalp

med at give børnene overtøj på. ”Det gør vi aldrig normalt”, forklarer hun. En an-

den beskriver, at hun håndterede en situation anderledes, end hun normalt ville

have gjort. Hun forklarer, at da hun skiftede aktivitet fra at gynge til at lege gem-

meleg, blev et barn utilfreds og ”pylret” på grund af skiftet. Normalt ville hun

havde sagt: ”Ved du hvad, nu leger vi altså gemmeleg, nu har vi gynget nok”, og

barnet ville have sat sig på græsset og ”skreget lidt”. Det forklarer hun, at hun

undlod at gøre, da hun ønskede at undgå den situation, fordi de havde ”gæster

på besøg”.

Adfærd hos enkelte af de yngste børn og børn i udsatte positioners var påvir-

ket af observationerne – men ikke hos den øvrige børnegruppe

Den dominerende oplevelse blandt det pædagogiske personale er, at adfærden

blandt børnene var uændret i forbindelse med observatørernes besøg. De ud-

trykker, at dynamikken mellem børnene var, ”som den plejede”, og at børnene

ikke reagerede særligt på observatørernes tilstedeværelse. Der er dog en

gruppe blandt personalet, der oplevede, at enkelte børn havde en reaktion. Som

–

get var ”ubehageligt”.

i otte timer”. En gruppe beskriver i tråd med dette, at mens de selv syntes, at det

”lang dag”. De uddyber, at det var uklart for dem, hvad der blev forventet af dem

–

En gruppe af personalet beskriver dog også oplevelsen af at blive observeret

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

eksempel fremhæves det, at de yngre børn samt børn i udsatte positioner reage-

rede ved at være mere ”utrygge” eller ”nervøse” end normalt. Omvendt beskriver

andre, at nogle af børnene reagerede på observatørerne ved at være nysgerrige

og opsøgende i kontakten til observatørerne.

Personalet havde en positiv oplevelse af dagen og tilskriver det observatørens

veret, svarer de overordnet set, at det var en positiv oplevelse. De fremhæver

særligt observatørens fremtoning og væremåde som forklaring på, at det var en

lig.” En gruppe af dagplejerne beskriver også, hvordan observatørerne formåede

at balancere mellem at være ”en flue på væggen” eller ”usynlig”, samtidig med at

de var imødekommende over for børnenes henvendelser og forsøg på kontakt.

Som eksempel fremhæver en dagplejer, at observatøren ”forstod det der med at

være usynlig, uden at hun også ignorerede børnene.” Andre dagplejere beskriver

observatøren som ”tillidsvækkende”, hvilket gjorde dem mere trygge ved situati-

onen, end de havde forventet. En enkelt nævner observationens længde som

”det eneste minus” ved oplevelsen, fordi det var langt tid at blive observeret i

forhold til tidligere erfaringer, fx PPR-observationer og tilsyn.

En gruppe dagplejere var nervøse inden besøget, men nervøsiteten forsvandt

undervejs

En gruppe af dagplejerne forklarer, at de var nervøse for observationen inden

besøget, fordi det ikke var tydeligt for dem, hvad observationen indebar, og fordi

de ikke kendte nogen, der havde prøvet det før. En dagplejer forklarer eksem-

pelvis: ”Jeg var møghamrende nervøs i dagene op til, for man vidste jo ikke helt,

hvad man gik ind til”. En anden beskriver, at personen ”tog én for holdet”. Her

henviser dagplejeren til, at de andre dagplejekolleger ikke havde lyst til at del-

tage og var lettede over, at de ikke havde fået ”tjansen”. Når det kommer til op-

levelsen af selve observationen, beskriver en gruppe dagplejere det som græn-

seoverskridende, fordi der ikke var nogen feedback på, hvordan det var gået.

Dog beskriver en anden gruppe, at ”tanken [om observationsbesøget, red.] inden

var værre end at få det gjort”. En dagplejer forklarer eksempelvis, at hun var

”helt høj”, da dagen var slut, fordi hun var ”dybt imponeret over, hvor dygtig [ob-

–

positiv oplevelse. De beskriver observatøren som eksempelvis ”sød, rar og ven-

Når dagplejerne bliver spurgt til, hvordan det var at have besøg og blive obser-

væremåde

fire forskellige perspektiver på at have besøg af en ekstern observatør.

Blandt de udtrukket 10 dagplejere identificerer vi på baggrund af interviewene

5.5.3

Dagplejeres perspektiver på observation i dagplejen

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

servatøren] var til at være en flue på væggen og stadig være smilende.” Dagple-

jeren fortæller yderligere, at det var behageligt, at observatøren var på besøg,

og at der ikke gik lang tid, før hun ikke registrerede, at hun var der.

Observationerne påvirkede ikke dagplejernes adfærd, men de var bevidste

Den dominerende oplevelse blandt dagplejere er, at observationen ikke ændrede

peger på, at det var vigtigt for dem, at strukturen og rytmen afspejlede en ”al-

mindelig dag” i dagplejen, og at observationen skulle være autentisk. Det skulle

en dagplejer, at hvis observationen ”skal have noget formål, noget resultat, så

stod, hvilket fik betydning for deres handlinger. En dagplejer udtaler blandt an-

det, at vedkommende forud for observationen i samarbejde med dagplejepæda-

symboler, så børnene lettere kunne identificere legekassens indhold, og at dette

var blevet gjort pga. det forestående observationsbesøg. Ligeledes fremhæver

en anden dagplejer, at vedkommende i højere grad italesatte sine handlinger for

på den måde at forklare sig selv og sine valg over for observatøren.

Børnene lagde mærke til observatøren i starten, men ikke resten af dagen

Den dominerende oplevelse blandt dagplejerne er, at børnene lagde mærke til

observatøren i starten af dagen, men ikke resten af dagen. En gruppe beskriver,

at nogle af børnene i begyndelsen reagerede på observationsbesøget ved at

være interesserede i observatøren. Dagplejerne forklarer, at nogle af børnene

forsøgte at etablere kontakt ved fx at tale til observatøren eller sætte sig ved si-

den af observatøren med blikket rettet mod observatørens computer. I forbin-

delse med dette tilføjer dagplejerne, at interessen hurtigt aftog, og at børnene

efter kort tid ikke længere var opmærksomme på observatøren. En gruppe dag-

plejere fremhæver, at ingen i deres børnegruppe reagerede negativt på besøget,

hvilket kom som en overraskelse. For eksempel forklarer en dagplejer, at ved-

kommende var nervøs for, at børnene ville reagere på observatøren, men at ”de

reagerede overraskende lidt på besøget.”

Med afsæt i de gennemførte interview er det vores vurdering, at den observe-

rede pædagogiske praksis og børnenes adfærd i varierende grad har været på-

virket af observatørernes tilstedeværelse, men at der ikke er tale om påvirkning i

en sådan grad, at praksis ikke kan betragtes som tilnærmelsesvis hverdagsprak-

sis i de deltagende dagtilbud.

–

gogen havde valgt at udsmykke fronten på nogle legekasser med forskellige

lige måder var opmærksomme på, hvordan de selv eller deres dagpleje frem-

skal det jo være ærligt.” Omvendt udtaler en gruppe dagplejere, at de på forskel-

fx ikke være en ”teaterforestilling” eller være ”kunstigt”. Som eksempel beskriver

dagplejernes adfærd, herunder omgangen med børnene. En gruppe dagplejere

–

om, hvordan de fremstod

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Data vedrørende

dagtilbuddenes rammeforhold

meforhold, herunder CPR-oplysninger for børn og personale, for indsamling af

Tidligere studier har afdækket, af forskellige rammeforhold som eksempelvis

normeringer og personalets uddannelse kan have sammenhæng med praksis i

sen m.fl., 2014, Bjørnestad & Os, 2018, Slot, 2018, Dietrichson m.fl., 2020).

I denne undersøgelse kortlægges en række rammeforhold for hhv. daginstitutio-

ner for 0-2-årige børn samt for dagplejere. Der er tale om rammeforhold, som vi

jf. tidligere studier har en hypotese om, kan have sammenhæng med kvalitet i

dagtilbud. Udvælgelsen af de rammeforhold, der opgøres, er foretaget med af-

sæt i viden fra tidligere studier, i dialog med opdragsgiver samt under hensyn til

projektets samlede budget- og tidsramme.

6.2

Indsamling, behandling og anvendelse af CPR-

oplysninger for børn og pædagogisk personale

Indsamling af CPR-oplysninger

De kommunale forvaltninger er blevet bedt om at oplyse CPR-numre for hver af

de udtrukne daginstitutioner/dagplejer for:



Lederen i daginstitutionen pr. 1. oktober 2022, dvs. den, der har personale-

ansvaret for det pædagogiske personale

Pædagogisk personale, som er ansat i daginstitutionen 1. oktober 2022

Børn, som er indskrevet i daginstitutionen 1. oktober 2022

Lederen for dagplejere pr. 1. oktober 2022, dvs. den, der har personalean-

svaret for dagplejerne

Dagplejere, der er udtrukket til at deltage i undersøgelsen



–

dagtilbud og børns udvikling og trivsel (jf. fx Bauchmüller m.fl., 2014, Christoffer-

6.1

Udvalgte rammeforhold

meforholdene er opgjort.

data om dagtilbuddenes rammeforhold samt for, hvordan dagtilbuddenes ram-

Dette kapitel redegør for udvælgelse af data vedrørende dagtilbuddenes ram-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE



Børn i de udtrukne dagplejer, som er indskrevet 1. oktober 2022.

Behandling af CPR-oplysninger

CPR-oplysninger er overført fra kommunerne til EVA og VIVE ved hjælpe af fil-

stik og herefter slettet hos VIVE og EVA.

Anvendelse af CPR-oplysninger

Ved hjælp af CPR-numrene kan vi anvende data fra Danmarks Statistiks registre

på Danmarks Statistik, hvor alle CPR-numre af Danmarks Statistik erstattes med



At belyse børnenes alder

At tilvejebringe viden om det

pædagogiske personales og dagplejeres

ud-

dannelse, efteruddannelse og anciennitet.

6.3

Indsamling og behandling af rammeforhold

Indsamlingen af data om rammeforholdene i dagtilbuddene er sket ved henven-

delse pr. e-mail til de udvalgte kommuners forvaltning. Kommunernes forvaltning

fik tilsendt et link til en filkasse, hvor spørgsmålene omkring de udtrukne dagin-

stitutioner og dagplejere lå. I en særskilt mail fik kommunernes forvaltning til-

sendt en kode til filkassen. I samme filkasse har kommunen uploadet besvarel-

serne af spørgsmål vedr. rammeforholdene. Der er gennemført påmindelsespro-

cedurer pr. e-mail og telefon.

Sideløbende med indsamlingen af data om rammeforhold i både daginstitutio-

nerne og dagplejerne er besvarelserne kvalitetssikret for at opnå de mest kor-

rekte besvarelser. Det har særligt været data omkring medarbejderomsætnin-

gen, hvor vi har kontaktet kommunernes forvaltning om, hvorvidt data var ind-

sendt korrekt. Yderligere er kommunernes forvaltning blevet kontaktet i forbin-

delse med manglende besvarelser. Der er indhentet data om rammeforhold hhv.

99 dagplejer og 97 daginstitutioner.

–

At belyse

børnenes

socioøkonomiske baggrund, herunder stikprøvens re-

præsentativitet, for så vidst angår børnenes socioøkonomiske baggrund

gogiske personale/dagplejere. Data fra registrene er anvendt til:

en kode (talværdi), så det ikke er muligt at identificere det enkelte barn/pæda-

til undersøgelsen. Alle koblinger af registerdata har fundet sted på forskerkonti

–

kasser til sikker håndtering af data. Data er herefter overført til Danmarks Stati-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

6.3.1

Indhentning af data vedrørende dagsnormering og

tilstedeværende personale på observationsdagen

Indsamlingen af data vedrørende dagsnormeringer er foretaget ved indhentning

og registrering af observatørernes observationsark fra de 196 gennemførte ob-

tede medarbejderlister fra kommunerne har observatørerne ydermere noteret,

gerne fra de 196 observationsark er indtastet i en systematisk opsætning for at

sikre, at data fra alle observationer er blevet registreret, samt at oplysningerne i

observationsarkene er noteret korrekt af observatørerne.

daginstitutioner og kommuner. En lille andel af CPR-numrene på personalet i

kvalitetssikring. Antallet af de manglende CPR-numre er angivet i nedenstående

tabel, hvori årsagerne hertil ydermere fremgår. Antallet af manglende CPR-

numre er så få, at vi ikke vurderer, at det vil påvirke undersøgelsens resultater.

Tabel 6.1

Kommune

Kommune A

Kommune B

Kommune C

Kommune D

Kommune E

Kommune A

Kommune F

Kommune B

Kommune G

Kommune D

Kommune H

Kommune B

Kommune I

Kommune J

Manglende CPR-numre på daginstitutionsmedarbejdere

Antal medarbejdere

Overset medarbejder har ikke været uploadet til kommunen,

hvorfor kommunen ikke har haft mulighed for at oplyse CPR-

nummer

Kommunen har ikke kunnet finde medarbejderen i systemet

Observatøren har undladt at angive navn på én medarbejder

fra observationen

Leder af daginstitution har ikke kunnet finde navn på medar-

bejder i jobrotation

Kommunen har ikke kunnet trække CPR-nummer på medarbej-

der

Tidsfristen for upload af CPR-numre har været for kort til, at

kommunen kunne trække numrene

CPR-nummer fremgår ikke af medarbejderlisten fra kommunen

Forklaring

–

daginstitutionerne har ikke været mulige at indsamle på trods af den løbende

Observationsarkene er kvalitetssikret ved korrespondance med observatører,

hvilket pædagogisk personale der var til stede under observationerne. Oplysnin-

streringstidspunkter gennem den observerede dag. På baggrund af de indhen-

registreret antallet af hhv. børn og pædagogisk personale på tre udvalgte regi-

–

servationer i daginstitutioner (97) og dagplejer (99). Observatørerne har i arkene

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Kommune

Antal kommuner:

Note:

Kilde:

Antal medarbejdere

Antal manglende CPR-

numre:

Forklaring

Kommunerne er i tabellen angivet med bogstaverne A-J i henhold til kommunernes anonymitet.

Data vedrørende rammeforholdene fremgår af denne metoderapports Bilag 1.

forhold vist, i Bilagstabel 1.2 data for dagplejernes rammeforhold vist og i Bilag-

stabel 1.3 er data for de daginstitutioner, hvor der kun er vuggestuer, vist.

6.4.1

Normering, årsopgørelse

Daginstitutioner:

Normering angiver forholdet mellem pædagogisk personale

inkl. ledere og antallet af børn. Normeringen opgøres på daginstitutionsniveau.

Forholdet mellem børn og personale beregnes med udgangspunkt i Danmarks

Statistiks metode til opgørelse af normering på kommuneniveau (Danmarks Sta-

tistik, 2020), dog med den væsentlige forskel, at Danmarks Statistik opgør nor-

meringer på kommuneniveau, mens vi i denne undersøgelse opgør normeringer

på anvisningsenhedsniveau.

Å��

��

antal fuldtidsomregnede indskrevne børn

antal fuldtidsomregnede pædagogisk personaler

Vi beregner normeringen i daginstitutioner på baggrund af oplysninger fra kom-

munernes forvaltning om antal fuldtidsomregnede indskrevne børn fordelt på 0-

2-årige og 3-5-årige samt antal fuldtidsomregnede pædagogisk personale hen

over kalenderåret 2021.

–

Data ligger i tre tabeller: I Bilagstabel 1.1 er data for daginstitutionernes ramme-

der er anvendt til opgørelse af dagtilbuddenes rammeforhold.

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de definitioner og opgørelsesmetoder,

rammeforhold

6.4

Teknisk gennemgang af definitioner af

–

VIVE/EVA.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Et barn, som er indmeldt 0-25 timer pr. uge (deltid), opgøres til 0,5 fuldtidsom-

regnet barn. Børn, som er indmeldt 26 til 35 timer om ugen, opgøres til 0,75 fuld-

tidsomregnet børn, og børn indmeldt over 35 timer pr. uge opgøres til ét fuld-

tidsomregnet barn.

satte på barsel eller øvrig orlov er ikke inkluderet. Det pædagogiske personale er

opdelt i de seks stillingskategorier, som er følgende: pædagoger, pædagogiske

studerende og pædagogstuderende. Alle medarbejderes ansættelse fuldtidsom-

regnes i årsnormeringen. I normeringsopgørelsen vægtes pædagogstuderende i

0,24 for at tage højde for, at de også anvender tid på undervisning og skole, jf.

Yderligere udregnes normeringen af børn pr. fuldtidspædagog for daginstitutio-

nerne. Det opgøres på samme måde som årsnormeringen, blot ved kun at inklu-

Hvis der er tale om en integreret daginstitution, beregnes begge årsnormeringer

for hhv. 0-2-årige og 3-5-årige på baggrund af en aldersvægt, der angiver, hvor

stort et 0-2-årigt barns personalebehov regnes for at være i kommunen i forhold

til et 3-5-årigt barns. Denne vægt ligger offentligt tilgængeligt for hver enkelt

kommune på Danmarks Statistiks hjemmeside med seneste opdatering i 2021.

Dagplejere:

Normeringen i den enkelte dagpleje opgøres som antal børn, der er

indskrevet hos den enkelte dagplejer på undersøgelsestidspunktet i forhold til

den enkle dagplejer:

��

antal børn

Dette er baseret på oplysninger fra kommunernes forvaltning.

6.4.2

Dagsnormering

Daginstitutioner:

Dagsnormeringen beregnes som forholdet mellem antal børn

og antal pædagogisk personale. Dagsnormeringen opgøres på stue-/gruppeni-

veau i daginstitutioner i forbindelse med observationerne foretaget af en obser-

vatør. I forbindelse med observation i daginstitutionerne opgøres antal børn og

antal pædagogisk personale på tre tidspunkter på observationsdagen.

Baggrunder herfor er en vurdering af, at denne opgørelsesmetode er mere håndterbar for kommunerne,

end det er at søge at opgøre et gennemsnit over antal børn tilknyttet den enkelte dagplejer over et helt

kalenderår, i dette tilfælde 2021. Det har betydning for datakvaliteten.

–

dere fuldtidspædagoger.

Danmarks Statistiks opgørelsesmetode.

daginstitutionerne med 0,43 og pædagogiske elever (PAU/PGU) vægtes med

ledere, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogisk assistent-

–

En fuldtidsansat har en årsnorm på 1.924 timer, inklusive ferie og helligdage. An-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Antal tilstedeværende børn og antal pædagogisk personale er opgjort så tæt på

hvert af følgende tidspunkter, som muligt: morgen kl. 08.45, frokost kl. 11.00, ef-

termiddag kl. 15.25. Alle børn, der er mødt på stuen, er medregnet. Det gælder

også børn, som er fraværende fra stuen, fordi de fx sover lur, eller er væk fra

stuen, fordi de får skiftet ble eller er på tur. Hvis stuen/gruppen er blandet sam-

tælles børnene fra alle stuer/grupper med. Er der børn, der fx i forbindelse med

den sidste optælling er afhentet, er de ikke talt med.

regnet, så længe personalet er tilgængelig for børn og kollegaer. Det gælder

Der behøver ikke være tale om direkte ansigt-til-ansigt tid med børnene: Perso-

opgaver eller udfører andre opgaver, hvor de ikke står til rådighed for børn og

kollegaer, er således ikke medtalt. Køkken- og rengøringspersonale indgår ikke,

på stuen/i gruppen på opgørelsestidspunktet under observationen (fx en moto-

rikpædagog) er disse indregnet, hvis vedkomne laver pædagogiske aktiviteter

med børnene. Evt. medarbejdere fra PPR, der gennemfører test eller lign. med et

barn, medtælles ikke. Evt. tilstedeværende forældre er ikke talt med.

I tilfælde, hvor den eller de stuer, der er udvalgt til observation, er sammen med

andre stuer/grupper på opgørelsestidspunktet, opgøres normeringen for den

samlede gruppe. Dagsnormeringen beregnes ved et gennemsnit af antal børn for

de tre tidspunkter over gennemsnittet af antal af pædagogisk personale.

��

��(�� ø��

��

)/3

��(�� æ��

��

)/3

��

= {1, 2, 3}

Yderligere udregnes normeringen af børn pr. pædagog for daginstitutionerne.

Det opgøres på samme måde som dagsnormeringen. Blot ved kun at have pæ-

dagoger med som det pædagogiske personale. Tilsvarende er normeringen med

pædagogiske assistenter beregnet.

Dagplejere:

Dagsnormeringen opgøres for den enkelte dagplejer i forbindelse

med observationerne foretaget af en observatør. Normeringen i den enkelte

dagpleje opgøres som det antal børn, den enkelte dagplejer er observeret til at

have.

–

med mindre de udfører pædagogisk arbejde. Hvis der er eksterne medarbejdere

den af børnene. Personale, der holder pause, er til møde udfører administrative

nalet kan godt være i gang med en praktisk opgave sammen med eller i nærhe-

også personale, der er eksempelvis er taget på tur med en mindre børnegruppe.

Alt pædagogisk personale, som er til stede på opgørelsestidspunktet, er med-

–

men med en eller flere andre stuer/grupper på et af observationstidspunkterne,

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

��

��(�� ø��)

��

��(��)

��

= {1, 2, 3}

6.4.3

Medarbejdersammensætning

Medarbejdersammensætningen er kun inkluderet for daginstitutionerne. Sam-

pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogisk assistent-stude-

hver stilling i forhold til summen af alle fundtidsstillingerne. Vi har anvendt stil-

på undersøgelsestidspunktet og er fuldtidsomregnet. Det vil fx sige, at en stude-

rende kun indgår med det antal timer, den studerende er i daginstitutionen.

6.4.4

Anciennitet

Daginstitutioner:

Ancienniteten for pædagogisk personale i daginstitutioner op-

gøres som det antal år, medarbejderen har været ansat i et dagtilbud. Ancienni-

tet er udregnet som et samlet gennemsnit for den samlede daginstitution. Denne

oplysning findes i Danmarks Statistiks register IDAN fra 2020.

Dagplejere:

Ancienniteten hos dagplejerne opgøres af kommunernes forvaltning

som det antal år, dagplejeren har arbejdet som dagplejer i den kommune, hvor

dagplejeren er ansat på dataindsamlingstidspunktet.

6.4.5

Fravær blandt medarbejderne

Daginstitutionerne:

Fraværet er angivet som den gennemsnitlige fraværspro-

cent pr. ansat blandt det pædagogiske personale. I fraværet indgår fravær på

grund af egen sygdom, barns sygdom, arbejdsulykke eller barsels- og adopti-

onsorlov. I daginstitutioner opgøres fraværet som én samlet fraværsprocent for

det pædagogiske personale i daginstitutionen det seneste fulde kalenderår

(2021). Hvis daginstitutionen er en integreret daginstitution, beregnes fraværs-

procenten på baggrund af alle ansatte i hele daginstitutionen (anvisningsenhe-

den). Fraværsprocenten er oplyst af kommunernes forvaltning.

Dagplejere:

Fravær for dagplejere opgøres ved brug af registeret ’Fraværsperio-

der’ (FRAN fra 2020), hvor fraværsprocenten er angivet ved fraværstimer i for-

hold til mulige arbejdstimer. Fraværstimer er angivet ved arbejdstimer fratrukket

–

lingskategorier til at beregne medarbejdersammensætningen, da denne er angivet

rende og pædagogstuderende. Medarbejdersammensætningen er udregnet ud fra

deles i seks stillingskategorier, som er følgende: pædagoger, pædagogiske ledere.

antal fuldtidsomregnet pædagogisk personale. Det pædagogiske personale op-

mensætningen af medarbejdere bygger på data fra kommunernes forvaltning om

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

den tid, som lønmodtageren faktisk har været på arbejde i referenceåret. Fravær

for dagplejerne vil dog have et års forsinkelse i forhold til andre data.

Det skal bemærkes, at fraværsdata således er indsamlet under COVID19-pande-

mien og personalets fravær kan have påvirket heraf.

Variablen angiver, hvor stor en del af personalet, der er blevet udskiftet i løbet af

det seneste fulde år (2021). Derfor er det udregnet ved forholdet mellem gen-

nemsnittet af fratrådte og tiltrådte medarbejdere i forhold til det gennemsnitlige

��æ��

�� å��

2021 +

��

å��

��

2021

�½

∗

100

��

2021 +

��

2021

�½

Hvis daginstitutionen er en integreret daginstitution, beregnes personalestabili-

teten på baggrund af alt personale i hele daginstitutionen (anvisningsenheden),

da det kan være vanskeligt at opgøre, i hvilket omfang personalet har arbejdet

med henholdsvis de 0-2-årige og de 3-5-årige. Det betyder, at vi for de integre-

rede daginstitutioner ikke får et helt så klart billede af personalestabiliteten for

de 0-2-årige, som hvis vi kunne adskille 0-2-årige og de 3-5-årige.

6.4.7

Dagtilbuddets organisering

Daginstitutioner:

Organisering omhandler daginstitutionernes stueinddeling. Det

er angivet, hvorvidt daginstitutionen er stueopdelt eller ej. Hvis daginstitutionen

er stueopdelt, opgøres det samlede antal stuer i daginstitutionen og antal stuer

med 0-2-årige i daginstitutionen. Yderligere er antallet af børn, der er på hver

stue med 0-2-årige. Disse data er indgivet af kommunens forvaltning.

Dagplejere:

Organisering handler om dagplejernes tilknytning til en legegruppe. I

dagplejer angives det, om den enkelte dagplejer er tilknyttet en legegruppe (en-

ten en legestuegruppe med andre dagplejere eller en legestue tilknyttet en dag-

institution (integreret daginstitution eller vuggestue), eller om den ikke er. Hvis

dagplejeren er tilknyttet en legegruppe, angives det, hvor ofte dagplejerne mø-

des i legegruppen. Dette er oplysninger fra kommunernes forvaltning.

–

antal ansatte i den opgjorte periode.

Daginstitutionerne:

Personalestabiliteten er kun udregnet for daginstitutionerne.

6.4.6

Personalestabilitet

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

6.4.8

Ledelsesstruktur

Daginstitutioner:

De ledelsesstrukturerer, som daginstitutionerne kan indgå i, er:



Traditionel institutionsledelse: Inden for denne model har hvert dagtilbud

typisk sin egen daglige pædagogiske leder, som refererer direkte til dagtil-

budschefen.

Sammenlagt institutionsledelse: Inden for denne model sammenlægges

flere institutioner, der ledes af en institutionsleder, som refererer direkte til

dagtilbudschefen.

Netværksledelse: Netværksledelse er en udvidelse af den traditionelle in-

stitutionsledelse i et sideordnet samarbejde med hinanden. Ledelseskom-

petencen ligger i denne model hos institutionslederne, som refererer til

dagtilbudschefen.

Område-/klyngeledelse: Ved område-/klyngeledelse ledes institutioner in-

den for samme område af en fælles område- eller klyngeleder. Område-

/klyngelederne er ledere af ledere.

Distriktsledelse: Ved distriktsledelse er dagtilbudsområdet slået sammen

med skoleområdet, så en distriktsleder er leder for både dagtilbud og skole

inden for et geografisk område. Denne model kaldes også for landsbymo-

dellen. Distriktslederne er ledere af ledere.



Dagplejere:

De ledelsesstrukturerer, som dagplejerne kan indgå i, er:



En samlet dagpleje i kommunen. Det vil sige, at der er én personaleleder for

alle kommunens dagplejere.

Flere dagplejedistrikter med egen ledelse i kommunen. Det vil sige, at der i

hvert distrikt er en personaleleder udelukkende for dagplejere.

Dagplejen indgår som en del af område-/klyngeledelse, netværksledelse

eller distriktsledelse. Det vil sige, at der i hvert distrikt er en personaleleder,

der både leder dagplejere og daginstitutioner.

Dagplejen indgår som en del af traditionel institutionsledelse. Det vil sige,

at dagplejerne er tilknyttet en daginstitution, og at lederen af daginstitutio-

nen også er personaleleder for dagplejerne.



Oplysninger om ledelsesstruktur kommer fra kommunernes forvaltning.

6.4.9

Ledelsesspænd

Daginstitutioner:

Ledelsesspændet i daginstitutioner opgøres for hele daginsti-

tutionen (anvisningsenheden). Ledelsesspændet beregnes som det faktiske an-

–



–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

tal pædagogisk personale, som personaleleder(e) i daginstitutionen har persona-

leansvar for. Hvis der er flere ledere med personaleansvar i den enkelte anvis-

ningsenhed for samme gruppe personale, indgår alle de pågældende ledere i op-

gørelsen.

��æ��

�� æ��

�� (��)

som den person, der har personaleansvar for den dagplejer, der deltager i un-

��æ��

efter- og videreuddannelse

Oplysninger om de ansattes uddannelsesmæssige baggrund er indhentet i to re-

gistre: Det første register er elevregistret (KOTRE), som er et forløbsregister,

hvilket betyder, at vi kan se de ansattes uddannelser over tid. Yderligere er der

indhentet oplysninger om efteruddannelse i voksen- og efteruddannelsesregi-

steret (VEUV). I registeret indgår kun formelle voksen- og efteruddannelser.

Begge registre opdateres med forsinkelse, hvilket betyder, at det nyeste data

p.t. er fra september 2021.

For dagplejen identificeres de ansattes uddannelse. Vi finder følgende uddannel-

ser blandt dagplejere i stikprøven:



Grundskoleuddannelse: grundskole

Gymnasial uddannelse: almengymnasial uddannelse eller erhvervsgymna-

sial uddannelse

Kompetencegivende uddannelse (erhvervsuddannelse og videregående

ekskl. pædagoger og pædagogiske assistenter): erhvervsfaglig grundfor-

løb, erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, kort videregående uddannelse

og mellemlang videregående uddannelse.

Pædagoger

Pædagogiske assistenter.



–

6.4.10

Medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund, herunder

Oplysninger om ledelsesspænd kommer fra kommunernes forvaltning.

dersøgelsen, samlet set har personaleansvar for.

Dagplejere:

Ledelsesspændet for dagplejen beregnes som det antal personer,

��

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Det pædagogiske personale i daginstitutionerne (ekskl. ledere) og dagplejerne i

vores stikprøver, har jf. de anvendte registre deltaget i følgende (efter)uddan-

nelse med pædagogfagligt indhold:



Pædagog, prof.bach. (merituddannelse)

EUD-uddannelse: Pædagogisk assistentuddannelse (eud) og Pædagogisk

grunduddannelse PGU



dannelser. Det er ikke muligt for os at se, om personalet har gennemført den

samlede (efter)uddannelse. Derfor har vi i denne undersøgelse betinget en med-

ført mindst et år af uddannelsen. For diplomuddannelserne og pædagogisk assi-

stent har vi forudsat, at personalet skal have gennemført mindst 5 måneder i

kursistregisteret for 2021 (der er det nyeste tilgængelige data om efteruddan-

nelse på opgørelsestidspunktet). Disse betingelser laver vi, for at sikre, at det

personale, der indgår i opgørelsen af (efter)uddannelse (som minimum) har gen-

nemført en væsentligt del af (efter)uddannelsen.

Det personale, der er startet på merituddannelse eller på pædagogisk assistent-

uddannelsen før hhv. 1. januar 2019 og 1. september 2019 har vi antaget, er fær-

diguddannede. De indgår derfor i opgørelsen af dagsnormeringerne for pædago-

ger og pædagogiske assistenter. Det drejer sig om 25 personer for merituddan-

nelsen og 6 for pædagogiske assistentuddannelsen.

Ledere i daginstitutionerne i vores stikprøve har følgende efteruddannelser:



Diplomuddannelse i ledelse

Akademiuddannelse i ledelse.

6.4.11

Barnets socioøkonomiske status

Opgørelser af børnenes socioøkonomiske status er foretaget med afsæt i variab-

ler vedr. forældrenes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsstatus og disponible

familieindkomst. Forældres uddannelsesniveau er opgjort, jf. KOTRE-registeret

fra 2021. Her undersøges det, om forældrene har en grundskoleuddannelse, en

ungdomsuddannelse (gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse) eller en

videregående uddannelse. Forældrenes beskæftigelse, og om de er studerende,

–

regning af merituddannelsen som pædagog på, at personalet skal have gennem-

Disse (efter)uddannelser er i kursistregisteret registreret som igangværende ud-



AMU-uddannelserne; amu.soc, pædagogisk arbejde med børn og unge,

amu.off., pædagogisk euu og amu.soc, omsorg, sygepleje og pædagogisk

arbejde.

Diplomuddannelse i pædagogik eller diplomuddannelse pædagogisk ar-

bejde og akademiuddannelse i socialpædagogik

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

er angivet ud fra registeret Arbejdsmarkedsstatus, RAS, fra 2020. Forældrenes

indkomst er målt som den disponible familieindkomst, som hentes fra registeret

BEF fra 2020.

Mange af oplysningerne kommer fra registre fra 2020. Derfor vil baggrundsop-

ikke, at det har nogen betydning for undersøgelsens resultater, da disse variable

er målt på samme tid for alle forældre, og der typisk ikke ses stor variation i fx

angives andelen af børn med en ikke-dansk baggrund. Variablen er dannet på

baggrund af register data (BEF).

–

dummy-variabel, hvor 0 er dansk og 1 er indvandrere og efterkommere. Derved

Variablen tosproget er baseret på barnets etnicitet, der er konstrueret som en

6.4.12

Barnets etnicitet

forældrenes uddannelsesniveau over tid.

–

lysninger have forsinkelse i forhold til undersøgelsestidspunktet. Vi forventer

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Interview

Afdækning af pædagogisk personale i daginstitutioner samt dagplejeres egne

dersøgelsen. Formålet med interviewene er at indsamle personale og dagpleje-

oner og refleksioner over egen praksis.

7.1

Datagrundlag

trækkes til at deltage i interviewundersøgelsen, dvs. 10 dagplejere og 10 dagin-

stitutioner på 0-2-årsområdet, jf. også Kapitel 3.

Alt personale på de observerede stuer i daginstitutioner har været inviteret til in-

terviewet. Det har været op til daginstitutionen at beslutte, hvem af personalet,

der har haft mulighed for at deltage i interviewet. Tabel 7.1 indeholder informati-

oner om det interviewede personale.

Tabel 7.1

Oversigt over interviewet pædagogisk personale

Daginstitutioner

I alt 19 pædagogisk personale fra den/de obser-

verede stuer har deltaget i enkelt-, par- eller

gruppeinterview om deres vurderinger og intenti-

oner i forhold til det pædagogiske læringsmiljø på

observationsdagen.

Interviewdeltagerne består af 14 pædagoger, 4

pædagogiske medhjælpere samt 1 pædagogisk

leder.

DagInstitutionerne, der er udtrukket til interview,

er udvalgt forud for observationerne og således

ikke udvalgt på baggrund af kvalitetsvurderingen.

En efterfølgende analyse af vurderingerne af det

pædagogiske læringsmiljø på de stuer, hvor der

efterfølgende er gennemført interview med perso-

nalet, viser spredning i kvalitetsvurderingerne fra

”utilstrækkelig”, ”tilstrækkelig” og ”god” på de

stuer, hvor de deltagende personaler arbejder.

Kilde:

EVA og VIVE.

–

Hver tiende af de i alt 200 tilfældigt udtrukne daginstitutioner og dagplejere ud-

Dagpleje

I alt 10 dagplejere, der har haft observationsbe-

søg, har deltaget i interview om deres vurderinger

og intentioner i forhold til det pædagogiske læ-

ringsmiljø på observationsdagen.

Dagplejerne, der er udtrukket til interview, er ud-

valgt forud for observationerne og således ikke

udvalgt på baggrund af kvalitetsvurderingen. En

efterfølgende analyse af kvalitetsvurderingerne af

det pædagogiske læringsmiljø i de dagplejer, hvor

der efterfølgende er gennemført interview, viser

en mindre spredning i kvalitetsvurderingerne i in-

terviewsamplet end i undersøgelsens samlede

stikprøve. Spredningen går fra ”utilstrækkelig” til

”tilstrækkelig”.

res perspektiver på kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer samt deres intenti-

–

vurderinger af pædagogisk praksis og intentioner med praksis er en del af un-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

7.2

Gennemførelse af interview med personale i

daginstitutioner og dagplejer

Interviewundersøgelsen i daginstitutioner består af virtuelle enkelt-, par- eller

nemført 1-3 dage efter observationen af medarbejdere fra EVA og VIVE, som

også har gennemført observationen i daginstitutionen.

arbejdere fra EVA og VIVE. Intervieweren er ikke identisk med observatøren.

Fokus i interviewene er på personale og dagplejeres perspektiver på kvalitet de-

Interview med personalet i daginstitutioner og dagplejere bestod af fem temaer.

Der er store overlap, men også mindre forskel i fokus inden for temaerne på

tværs af interviewene i dagpleje og daginstitutioner.

Tabel 7.2 indeholder en oversigt over fokus i fem temaer i interviewet for hhv.

daginstitutioner og dagplejer. Interviewene er gennemført som semi-strukture-

rede interview.

Tabel 7.2

Temaer i de gennemførte interview

Interviewtemaer

Oplevelse af ob-

servation

Beskrivelse af fokus i daginstitutioner

Denne del var fokus på personalets ople-

velse af at blive observeret, herunder om

det var en almindelig dag i daginstitutio-

nen. Desuden er der spurgt ind til, om

medarbejderne selv eller kolleger æn-

drede væremåde, og hvordan børnene

evt. reagerede på observationen.

–

res pædagogiske praksis.

7.2.1

Fokus i interview

Beskrivelse af fokus i dagplejen

Her var der fokus på dagplejeres op-

levelse af at blive observeret, herun-

der om det var en almindelig dag i

dagplejen. Der var desuden fokus på,

om de ændrede væremåde, og hvor-

dan børnene evt. reagerede på ob-

servationen. Endvidere svarede de

på, hvilke erfaringer de havde med at

blive observeret.

Her har fokus været på vurderinger

og refleksioner over den pædagogi-

ske praksis generelt og på observati-

onsdagen, herunder hvad der ople-

ves som betydningsfuldt for en god

hverdag, hvad der skete på dagen,

Praksis på obser-

vationsdagen

Her har fokus været på vurderinger og re-

fleksioner over den pædagogiske praksis

på observationsdagen, herunder hvad der

lykkedes godt på dagen, og hvad der lyk-

kedes mindre godt. Desuden er persona-

let bedt om at vurdere og reflektere over

udvalgte konkrete tidspunkter på dagen

righed. Interviewene er typisk gennemført 1-3 dage efter observationen af med-

Interviewundersøgelsen i dagplejen består af telefoninterview af ca. en times va-

–

gruppeinterview af ca. en times varighed. Interviewene er så vidt muligt gen-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Interviewtemaer

Beskrivelse af fokus i daginstitutioner

fx morgen/aflevering, overgang til og fra

frokost, oppestund og eftermiddagen.

Beskrivelse af fokus i dagplejen

samt hvad der lykkedes godt på da-

gen, og hvad der lykkedes mindre

godt.

Denne del havde fokus på persona-

lets perspektiver på de fysiske omgi-

velser, herunder om der er områder

med særligt gode fysiske rammer og

ting i de fysiske omgivelser, som de

ønsker at justere/udvikle.

Relationer

Leg og aktivitet

Her var fokus været på oplevelsen af at

skabe legemuligheder for alle børn, områ-

der hvor de hhv. er særligt stærke i for-

hold til børns deltagelse i leg og områder,

og områder, hvor der er brug for at foku-

sere og udvikle praksis. Desuden var der

et særskilt fokus på støtten til børn i ud-

satte positioner i legen. Dertil er persona-

let blevet spurgt ind til intentioner og

overvejelser i forhold til et konkret obser-

veret eksempel på en pædagogisk aktivi-

tet.

–

Fokus i denne del af interviewet var på

personalets perspektiver på relationer,

herunder på, hvordan relationerne ople-

ves, og på dele af arbejdet, hvor de er

særligt stærke, og hvor de har brug for at

fokusere og udvikle praksis. Desuden var

der fokus på oplevelsen af kontakten til

alle børn og relationsarbejdet i forhold til

børn i udsatte positioner. Dertil er perso-

nalet blevet spurgt ind til intentioner og

overvejelser i forhold til et konkret obser-

veret eksempel på praksis.

Kilde:

EVA og VIVE.

De personer, der har gennemført interview med det pædagogiske personale, har

haft indsigt i de vurderinger af det pædagogiske læringsmiljø, der er gennemført

på de udvalgte stuer og dagplejer. Det pædagogiske personale har imidlertid

ikke haft indblik i vurderingerne og har heller ikke fået indsigt i vurderingerne

som en del af interviewet.

7.3

Analysestrategi

Udgangspunktet for det analytiske arbejde har været et ønske om at få indblik i

spænd og diversitet i hhv. personales og dagplejeres vurderinger af og perspek-

tiver på kvalitet i pædagogisk praksis, herunder deres refleksioner over og inten-

tioner med praksis.

Her var fokus på oplevelsen af relati-

oner mellem dagplejer og barn og

børnene i mellem, herunder på dele

af arbejdet, hvor de er særligt

stærke, og hvor de har brug for at fo-

kusere og udvikle praksis. Desuden

var der særskilt fokus på relationer

og samspil i forhold til børn i udsatte

positioner.

Her var fokus på, om leg har været et

fokus i samarbejdet med kolleger, ar-

bejdet med legemuligheder og prak-

sis i forhold til, når et barn har svært

ved at komme med i leg. Derudover

var der fokus på, hvilke pædagogiske

aktiviteter er en del af praksis, og be-

hovet for mere fokus på områder i

forhold til leg og aktiviteter.

–

Fysiske omgivel-

ser

Denne del havde fokus på personalets

perspektiver på de fysiske omgivelser,

herunder om der er områder med særligt

gode fysiske rammer og områder, hvor

der mangler fokus eller forbedring. Dertil

er personalet blevet spurgt ind til intentio-

ner og overvejelser i forhold til et konkret

observeret eksempel på praksis.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Analysen er grebet an som en tematisk frameworkanalyse (Richie m.fl., 2013),

der gør det muligt at gennemføre en systematisk tematisk analyse af data grup-

peret under samme tema. Tilgangen gør det muligt på samme tid at læse på

tværs af interviews og temaer, dvs. enten fokusere på et enkelt interview eller

fokusere på, hvad alle interviewpersoner siger på tværs om et afgrænset tema.

Trin 1:

Alle interview er optaget og transskriberet.

tisk ramme, et såkaldt framework i analysesoftwaret NVivo. Koderne i framewor-

interviewet efter, fx ”fysiske omgivelser”. Denne kodning sorterer datamaterialet,

Trin 3:

Inden for hver tematiske kode i frameworket læses der på tværs af inter-

view med henblik på at identificere undertemaer og pointer. For at bevare størst

niveau induktiv, dvs. det er interviewmaterialet, som har været udgangspunktet

for de fremkomne undertemaer.

Trin 4:

I analysen har vi set på, hvilken variation vi kan spore i interviewperso-

nernes perspektiver inden for et tema og under et tema. I analysen af interview-

data har vi interesseret os for variationen i data snarere end for, hvem og hvor

mange der giver udtryk for et bestemt synspunkt. Det indebærer, at vi har inklu-

deret alle udsagn, der er relevante for undersøgelsen, herunder udsagn, der kan

betragtes som enkeltstående.

Undervejs i dataindsamlingen og i analyseprocessen er der gennemført intern kva-

litetssikring, herunder forberedende og løbende kalibrering mellem interviewere i

dataindsamlingsprocessen og i kode- og analyseprocessen. I analyseprocessen

har flere interviewere analyseret data og kvalificeret analyserne i fællesskab.

–

mulig åbenhed og sensitivitet over for datamateriale, er processen er på dette

så det er muligt at få et systematisk overblik over data inden for et tema.

ket er primært deduktive, dvs. det er temaer, som vi på forhånd har struktureret

Trin 2:

Samtlige interview er sorteret i koder og meningskondenseret i et tema-

–

Analysen er foretaget i fire trin:

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Analysernes datagrundlag og

metode

enten børnenes CPR-numre og/eller det pædagogiske personales CPR-numre.

Observationsdata og data vedrørende rammeforhold kan kobles sammen via g-

nummer og stue-id for daginstitutionerne og via CPR-nummer for dagplejerne.

8.1

Statistiske metoder

Den deskriptive statistik præsenterer data ud fra gennemsnitsværdier eller fre-

kvensfordelinger. Derudover benytter vi statistiske test –

t-test

lineære re-

gressioner

– til at sammenligne og måle statistiske forskelle mellem grupperne.

T-test

T-testen anvendes på ordinale variable og variable målt på intervaller. Vi benyt-

ter et signifikansniveau på 0,05 til at vurdere, om forskelle er så store, at de

skyldes andet end tilfældig variation. Vi benytter signifikansniveauet på 0,10 til

at vurdere tilnærmelsesvis statistisk signifikante forskelle.

tet for gruppe 1,

��

, er lig gennemsnittet for gruppe 2,

��

, hvilket kan opsumme-

Vi opstiller en såkaldt

nulhypotese.

Ved t-test er nulhypotesen, at gennemsnit-

tivhypotesen siger, at der er en forskel.

fælde vil være, at gennemsnittene er forskellige:

��

≠ ��

. For

��

-testen er nul-

hypotesen, at der ikke er forskel i fordelingerne på svarkategorierne, og alterna-

res som

��

. Derudover opstilles en

alternativhypotese,

som i dette til-

Der er i alt gennemført observationer i 99 dagplejere og indhentet rammeforhold for de samme. Men for

observationerne er der fire dagplejere, der i datagrundlaget for disse analyser ekskluderes, da der kun

var et barn til stede på observationsdagen. Derfor er der flere spørgsmål, der ikke kan vurderes i ob-

servationsværktøjet. Dog er disse observationer stadig tilgængelige i det endelige datamateriale, der

overleveres til Børne- og Undervisningsministeriet.

–

alt 97 daginstitutioner med 170 stuer og 95 dagplejere

Når data kobles sammen, har vi observationer og strukturelle rammeforhold for i

dagplejernes CPR-nummer.

De indleverede CPR-numre kan kobles med daginstitutionernes g-nummer og

Data vedrørende rammeforhold er koblet sammen med registerdata baseret på

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Lineære sandsynlighedsmodeller

misk baggrund),

��

��½��½

��

��½��½

��

, hvor

��½��½

er sammenhæng af et af rammefor-

Den lineære regression laves med kontrol for baggrundsvariable (fx socioøkono-

faldsmål, der enten er lig 0 eller 1), og derfor udtrykkes sammenhængene som

gen, så vil

��½��½

i vores regressionsmodel fortælle os, hvordan sandsynligheden

statistik, givet at nulhypotesen er sand. Når man vælger et signifikansniveau på

0,05 (som er det typiske valg), betyder det, at vi for p-værdier under det niveau

værdier (p > 0,05) kan vi ikke afvise nulhypotesen, hvormed vi heller ikke kan af-

vise, at den observerede forskel er nul.

afviser nulhypotesen og kalder forskellen for statistisk signifikant. Ved høje p-

–

værdi

. P-værdien angiver sandsynligheden for at observere en tilsvarende test-

For begge test beregnes en teststatistik, og fra denne beregnes en såkaldt

hvis normeringen stiger med 1.

ændrer sig for at have god sammenlignet med utilstrækkelig læringsmiljøkvalitet,

have ”god” sammenlignet med ”utilstrækkelig” læringsmiljøkvalitet og normerin-

en sandsynlighed. Det vil sige, at når vi undersøger sammenhænge mellem fx at

–

søgelsens sammenhængsanalyser dikotomiserede udfaldsmål (det vil sige ud-

holdene (��

) når der tages højde for baggrundsvariable (��

). Vi anvender i under-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Litteratur

Bauchmüller, R., Gørtz, M., & Rasmussen, A. W. (2014). Long-run benefits from

(4), 457–470. https://doi.org/10.1016/J.ECRESQ.2014.05.009

ITERS-R.

European Early Childhood Education Research Journal

(1), 111–

onens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt

. SFI – Det Natio-

nale Forskningscenter for Velfærd.

Dalgaard, N. T., Bondebjerg, A., Klokker, R., Viinholt, B. C. A., & Dietrichson, J.

(2022). Adult/child ratio and group size in early childhood education or care

to promote the development of children aged 0–5 years: A systematic re-

view.

Campbell Systematic Reviews

(2), 1–48.

https://doi.org/https://doi.org/10.1002/cl2.1239

Danmarks Evalueringsinstitut. (2020).

Læringsmiljø i kommunale børnehaver –

national undersøgelse

. Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022a).

Vidensbehov på lokalt niveau –

Forarbejde til kvalitetsundersøgelse – leverance 1.

Danmarks Evalueringsin-

stitut

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022b).

Erfaringer med at undersøge kvalitet

kommunalt – Forarbejde til national kvalitetsundersøgelse – leverance 2.

Dan-

marks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022c).

Erfaringer med at undersøge kvalitet na-

tionalt – Forarbejde til national kvalitetsundersøgelse – leverance 3.

Dan-

marks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022d).

Vurdering af udvalgte redskaber

–

Forar-

bejde til national kvalitetsundersøgelse – leverance 5.

Danmarks Evaluerings-

institut.

–

Christoffersen, M. N., Højen-Sørensen, A.-K., & Laugesen, L. (2014).

Daginstituti-

Clark, L. A., & Watson, D. (2016). Constructing validity: Basic issues in objective

scale development. I: A. E. Kazdin (red.),

Methodological issues and strategies

in clinical research

(pp. 187–203). American Psychological Associa-

tion.

https://doi.org/10.1037/14805-012

127. https://doi.org/10.1080/1350293X.2018.1412051

Bjørnestad, E., & Os, E. (2018). Quality in Norwegian childcare for toddlers using

–

universal high-quality preschooling.

Early Childhood Research Quarterly

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022e).

Forarbejde til kvalitetsundersøgelse – le-

verance 7 – del 1: Overordnede valg vedr. en kvalitetsundersøgelse.

Dan-

marks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022f).

Forarbejde til kvalitetsundersøgelse – le-

institut.

Økonomiske Råd.

Dietrichson, J., Kristiansen, I. L., & Viinholt, B. A. (2020). Universal preschool pro-

nomic Surveys

(5), 1007–1043.

https://doi.org/https://doi.org/10.1111/joes.12382

EFPA REVIEW MODEL FOR THE DESCRIPTION AND EVALUATION OF PSYCHO-

LOGICAL AND EDUCATIONAL TESTS VERSION 4.2.6. Approved by the EFPA

General Assembly, 13-07-2013. https://psyktestbarn.r-bup.no/cms/files/913.

Tilgået 20. april 2023

Gardner, F. (2000). Methodological issues in the direct observation of parent–

child interaction: Do observational findings reflect the natural behavior of

participants?. Clinical child and family psychology review, 3, pp.185-198.

Harvey, S.A., Olórtegui, M.P., Leontsini, E. and Winch, P.J., 2009. “They'll change

what they're doing if they know that you're watching”: measuring reactivity in

health behavior because of an observer's presence—a case from the Peru-

vian Amazon. Field Methods, 21(1), pp.3-25.

Lovbekendtgørelse nr.47 af 15/01/2019.

Kommunestyrelsesloven.

Retsinforma-

tion.

Lovbekendtgørelse nr. 985 af 27/06/2022

. Bekendtgørelse af lov om dag-, fri-

tids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

Retsinformation.

Mikkelsen, M., Lindeberg, N. H., Mortensen, N. P & Jacobsen, R. H. (2022).

For-

arbejde til national kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet – Delleve-

rance 4: Overblik over relevant registerdata

. VIVE.

–

grams and long-term child outcomes: A systematic review.

Journal of Eco-

DEA (2021).

Løfteevne i Daginstitutioner.

DEA

Det Økonomiske Råds formandskab. (2021).

Dansk Økonomi, forår 2021

. Det

start 2020

. Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik. (2020).

Statistikdokumentation for Børnepasning før skole-

–

verance 7 – del 2: Model for kvalitetsundersøgelsen.

Danmarks Evaluerings-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Nøhr, K., Mortensen, N. P. & Lindeberg, N. H. (2022).

Forarbejde til national kvali-

tetsundersøgelse på dagtilbudsområdet – Delleverance 1: Vidensbehov på

nationalt og kommunalt niveau.

VIVE.

Ringsmose, C. (2020).

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner – resultater fra

Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer.

tetsudvikling

(1. udgave). Dansk Psykologisk Forlag.

nursing home care quality: Does care change when observed?. Journal of the

American Medical Directors Association, 7(9), pp.541-544.

Slot, P. (2018). Structural characteristics and process quality in early childhood

education and care: A literature review.

OECD Education Working Papers

176

. https://doi.org/10.1787/edaf3793-en

Sylva, K. (2010). Quality in early childhood settings. I: K. Sylva, E. Melhuish, P.

Sammons, I. Siraj-Blatchford, & B. Taggart (red.),

Early Childhood Matters

Routledge.

–

Schnelle, J.F., Ouslander, J.G. and Simmons, S.F., 2006. Direct observations of

Ringsmose, C., & Kragh-Müller, G. (2021).

KIDS Dagpleje – Evaluering og kvali-

oner

(2. udgave). Dansk Psykologisk Forlag.

Ringsmose, C., & Kragh-Müller, G. (2020).

KIDS - kvalitetsudvikling i daginstituti-

–

et kvalitativt studie i seks kommuner

. Aalborg Universitetsforlag. FULM:

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilag 1 Bilagstabeller vedrørende rammeforhold

Dette bilag indeholder en oversigt over samtlige indsamlede rammeforhold i

hhv. daginstitutioner og dagplejer.

Bilagstabel 1.1

Rammeforhold for daginstitutioner på stueniveau

Normeringer

Gennemsnit af normeringer på de tre tidspunkter

Dagsnormering: tidspunkt 1

Rammeforhold for daginstitutioner

Rammeforhold for daginstitutionerne, gennemsnit og

standardafvigelse

Middelværdi/pct.

Obs.

–

3,10

3,36

3,03

3,12

8,23

7,37

7,38

6,30

4,17

15,38

8,79

9,51

8,13

69,64

(0,79)

(1,14)

(0,78)

(1,54)

(4,53)

(2,95)

(3,14)

(3,69)

(20,04)

(9,53)

(2,94)

(3,13)

(3,76)

(46,12)

169

170

169

160

143

157

129

168

Dagsnormering: tidspunkt 2

Dagsnormering: tidspunkt 3

Gennemsnit pædagognormering for de tre tidspunkter

Tidspunkt 1: børn pr. pædagog

Tidspunkt 2: børn pr. pædagog

Tidspunkt 3: børn pr. pædagog

Andel stuer med ingen pædagog til stede på de tre tids-

punkter

Gennemsnit pædagogisk assistentnormering for de tre

tidspunkter

Tidspunkt 1: børn pr. pædagogisk assistent

Tidspunkt 2: børn pr. pædagogisk assistent

Tidspunkt 3: børn pr. pædagogisk assistent

Andel stuer med ingen pædagogiske assistenter til

stede på de tre tidspunkter

Andre rammeforhold

Antal 0-2-årige

Antal stuer

Rammeforhold for daginstitutioner på institutionsniveau

Normeringer

Årsnormering

Årsnormering: børn pr. fuldtidspædagog

2,90

6,10

(0,86)

(2,14)

12,13

(2,69)

164

170

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Rammeforhold for daginstitutioner

Antal børn i daginstitutionen

Fuldtidsindskrevet børn, 0-2-årige

Fuldtidsindskrevet børn, 3-5-årige

Fuldtidsindskrevet børn, 3-5-årige med aldersvægtning

Medarbejdersammensætning

Andel pædagoger

Andel pædagogiske assistenter

Andel pædagogiske medhjælpere

Andel ledere

Andel pædagogstuderende

Middelværdi/pct.

Obs.

27,70

42,15

(17,03)

(25,02)

(12,77)

48 %

32 %

(12,29)

(10,03)

(12,30)

(5,29)

(2,07)

(4,44)

–

21,03

Andel pædagogisk assistentstuderende

Andel med merituddannelse i pædagogik

Andel med diplomuddannelse i pædagogik

Andel med pædagogisk EUD-uddannelse

Andel med pædagogisk AMU-uddannelse

Andel af ledere med diplomuddannelse i ledelse

Andre rammeforhold

Gennemsnitlig anciennitet

Fraværsprocent

Antal stuer

Antal stuer med 0-2-årige

Ledelsesspænd

Børnenes socioøkonomiske status

Tosprogede

Stueopdelt

Nej

Ledelsesstruktur

Traditionel

Sammenlagt

Netværksledelse

–

Efter- og videreuddannelse

0,9 %

1,4 %

0,6 %

12,7 %

0,8 %

(4,88)

(6,01)

(3,93)

(17,70)

(0,43)

4,84

4,68

2,45

17,04

19 %

17 %

(2,78)

(4,34)

(1,99)

(1,37)

(8,92)

(0,13)

24 %

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Rammeforhold for daginstitutioner

Område-/klyngeledelse

Distriktsledelse

Antal daginstitutioner

Anm.: N = 97 daginstitutioner.

Note:

Kilde:

”- ”: Mindre end fire observationer I cellen.

Middelværdi/pct.

57 %

Obs.

Bilagstabel 1.2

Rammeforhold for dagplejere

Normering

Årsopgørelse

Rammeforhold for dagplejere

Middelværdi/pct.

Danmarks Statistik, kommunernes forvaltning/dagtilbudsregisteret. VIVE og EVAs egne beregninger.

–

Obs.

3,83

2,66

3,08

3,29

1,55

(0,62)

(0,89)

(1,08)

(1,10)

(1,11)

Gennemsnit af normering for de tre tids-

punkter

Dagsnormering: tidspunkt 1

Dagsnormering: tidspunkt 2

Dagsnormering: tidspunkt 3

Andre rammeforhold

Anciennitet i år

Alder

Fraværsprocent

Ledelsesspænd

Antal børn

Børnenes socioøkonomiske baggrund

Tosprogede

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Kompetencegivende uddannelse

(erhvervsuddannelse eller videregående

uddannelse ekskl. Pædagoger og pæda-

gogiske assistenter)

Pædagoger

Pædagogiske assistenter

–

17,07

51,55

74,98

3,83

18 %

(10,96)

(8,71)

(15,58)

(64,95)

(0,62)

(0,22)

(0,12)

14 %

66 %

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Rammeforhold for dagplejere

Andel med efteruddannelse

Tilknyttet legegruppe

Nej

Legegruppe

Ingen tilknyttet legegruppe

En eller flere gange om ugen

En til tre gange om måneden eller sjæld-

nere

Ledelsesstruktur

En samlet dagpleje i kommunen

Middelværdi/pct.

74 %

Obs.

95 %

–

63 %

30 %

54 %

27 %

Dagplejen indgår som en del af område-

/klyngeledelse, netværksledelse eller di-

striktsledelse

Dagplejen indgår som en del af traditionel

institutionsledelse

Antal dagplejere

Anm.: N = 99 dagplejere.

Note:

Kilde:

”- ”: Mindre end fire observationer I cellen.

–

Flere dagplejedistrikter med egen ledelse

i kommunen

Danmarks Statistik, kommunernes forvaltning/dagtilbudsregisteret. VIVE og EVAs egene beregninger.

Bilagstabel 1.3

Rammeforhold for daginstitutioner – vuggestuer

Bemærk, at vuggestuer udgør en delmængde af de samlede daginstitutioner,

der fremgår af Bilagstabel 1.1.

Rammeforhold for daginstitutioner kun med vuggestuer

Normering

Årsopgørelse

Normering: Børn pr. fuldtidspædagog

Gennemsnit pædagognormering for de tre tidspunkter

Gennemsnit af normeringer på de tre tidspunkter

Dagsnormering: tidspunkt 1

2,67

5,99

7,51

2,68

2,87

(0,49)

(2,41)

(5,70)

(0,52)

(0,82)

Middelværdi/pct.

Obs.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Rammeforhold for daginstitutioner kun med vuggestuer

Dagsnormering: tidspunkt 2

Dagsnormering: tidspunkt 3

Tidspunkt 1: børn pr. pædagog

Tidspunkt 2: børn pr. pædagog

Tidspunkt 3: børn pr. pædagog

Medarbejdersammensætning

Andel pædagoger

Andel pædagogiske assistente

Andel pædagogiske medhjælper

Andel leder

Middelværdi/pct.

2,80

2,50

6,61

(0,65)

(0,90)

(2,73)

(2,60)

(2,32)

Obs.

–

6,11

5,05

48 %

35 %

(11,38)

(8,23)

(14,70)

(2,82)

(1,82)

(2,85)

Andel pædagogstuderende

Efter- og videreuddannelse

Andel med merituddannelse i pædagogik

Andel med diplomuddannelse i pædagogik

Andel med pædagogisk EUD-uddannelse

Andel med pædagogisk AMU-uddannelse

Andel af ledere med diplomuddannelse i ledelse

Andre rammeforhold

Gennemsnitlig anciennitet

Fraværsprocent

Antal stuer

Antal stuer med 0-2-årige

Antal 0-2-årige

Ledelsesspænd

Børnenes socioøkonomiske status

Tosprogede

Stueopdelt

Nej

Ledelsesstruktur

Traditionel

–

Andel pædagogisk assistentstuderende

1,0 %

6,7 %

0,0 %

21,4 %

0,6 %

(4,90)

(12,79)

(0,00)

(25,71)

(0,50)

5,07

3,55

11,18

14,29

23 %

17 %

(3,03)

(7,15)

(1,34)

(2,74)

(7,84)

(0,12)

(0,10)

25 %

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Rammeforhold for daginstitutioner kun med vuggestuer

Sammenlagt

Område-/klyngeledelse

Antal vuggestuer

Anm.: N = 24 vuggestuer.

Note:

Kilde:

”- ”: Mindre end fire observationer I cellen.

Middelværdi/pct.

17 %

58 %

Obs.

–

Danmarks Statistik, kommunernes forvaltning/dagtilbudsregisteret. VIVE og EVAs egne beregninger.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilag 2 Bilagstabeller, sammenhængsanalyser,

daginstitutioner

Gns.

Kvalitet i daginstitutioner

Ringe eller

utilstrækkelig

Tilstrækkelig

–

Gns.

3,25

3,07

3,09

3,07

7,41

7,59

6,40

8,28

24 %

Bilagstabel 2.1

Samlet læringsmiljø: stuers normering med kvalitetskategorier

God

Utilstrække-

lig vs. god

P-værdi

Gns.

Normering

Dagsnormering: morgen

Dagsnormering: middag

3,44

2,99

2,96

3,04

7,35

7,29

5,85

8,43

25 %

14 %

25 %

16 %

10 %

3,58

3,00

3,72

3,36

7,25

6,84

7,10

7,52

0,67

0,92

0,07

0,14

0,89

0,56

0,20

0,43

Dagsnormering: eftermiddag

Dagsnormering: gennemsnit

Dagsnormering: morgen, pædagoger

Dagsnormering: middag, pædagoger

Dagsnormering: eftermiddag, pædagoger

Dagsnormering: gennemsnit, pædagoger

Ingen pædagog til stede, morgen

Ingen pædagog til stede, middag

Ingen pædagog til stede, eftermiddag

Ingen pædagog til stede det meste eller

hele dagen

Ingen pædagog til stede hele dagen

Antal stuer

Anm.: N = 170 stuer.

Note:

Kilde:

”- ” Mindre end fire observationer I cellen.

VIVE og EVA.

–

14 %

0,06

0,27

0,05

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilagstabel 2.2

Daginstitutioners normering og andre rammeforhold særskilt

for kvalitetskategorier

Utilstræk-

kelig

Gns.

Tilstrækkelig

God

Utilstrækkelig

vs. god

P-værdi

Kvalitet i daginstitutioner

–

Gns.

Normering

Årsnormering: antal børn pr. voksen

Årsnormering: antal børn pr. pædagog

Personalesammensætning

Andel fuldtidspædagoger

2,80

5,89

3,05

6,49

2,67

5,41

0,63

0,43

47 %

10 %

32 %

0,1 %

48 %

32 %

0,9 %

48 %

31 %

0,6 %

0,89

0,37

0,75

0,32

0,09

0,34

Andel fuldtids pædagogiske assistenter

Andel fuldtidspædagogmedhjælpere

Andel fuldtidspædagogisk ledere

Andel fuldtids pædagogstuderende

Andel fuldtids pædagogisk assistent-stu-

derende

Andre rammeforhold

Andel pædagogisk personale med efterud-

dannelse (AMU og diplomuddannelse)

Omsætning

Anciennitet

Gennemsnitligt fravær

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk status

Andel tosprogede børn

DagInstitution er kun vuggestue

Ledelsesstruktur

Ledelsesstruktur: traditionel

Ledelsesstruktur: sammenlagt

Ledelsesstruktur: netværksledelse

Ledelsesstruktur: område-/klyngeledelse

Antal daginstitutioner

Anm.: N = 97 daginstitutioner.

Note:

Kilde:

”- ” Mindre end fire observationer I cellen.

VIVE og EVA.

–

15 %

30 %

4,88

17,27

17 %

18 %

15 %

38 %

5,10

16,98

19 %

17 %

18 %

40 %

4,12

16,68

21 %

18 %

0,33

0,42

0,65

0,84

0,40

0,59

33 %

16 %

25 %

0,56

61 %

52 %

63 %

0,93

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilagstabel 2.3

Fysiske omgivelser: stuers normering særskilt for

kvalitetskategorier

Utilstrækkelig

Tilstrækkelig

God

Utilstrække-

lig vs. god

Kvalitet i daginstitutioner, fysiske omgi-

velser

Gns.

Normering

Dagsnormering: morgen

Dagsnormering: middag

Dagsnormering: eftermiddag

Dagsnormering: gennemsnit

–

Gns.

3,43

3,10

2,97

3,10

7,61

7,48

5,89

7,73

12 %

22 %

101

Tilstrækkelig

Gns.

3,04

6,18

Gns.

P-værdi

3,19

3,48

3,07

4,08

3,43

7,14

8,15

8,63

9,39

17 %

0,27

0,18

0,03

0,02

0,81

0,14

0,06

0,68

0,66

Dagsnormering: middag, pædagoger

Dagsnormering: morgen, pædagoger

Dagsnormering: gennemsnit, pædagoger

Ingen pædagog til stede, morgen

Ingen pædagog til stede, middag

Ingen pædagog til stede, eftermiddag

Ingen pædagog til stede det meste eller

hele dagen

Ingen pædagog til stede hele dagen

Antal stuer

Anm.: N = 170 stuer.

Note:

Kilde:

”- ” Mindre end fire observationer I cellen.

VIVE og EVA.

–

Dagsnormering: eftermiddag, pædagoger

2,87

3,03

2,98

6,93

6,86

6,28

8,79

22 %

26 %

22 %

0,67

Bilagstabel 2.4

Fysiske omgivelser: daginstitutioners normering og andre

rammeforhold særskilt for kvalitetskategorier

Ringe eller util-

strækkelig

Gns.

God

Utilstrække-

lig vs. god

P-værdi

Kvalitet i daginstitutioner, fysiske om-

givelser

Gns.

Normering

Årsnormering: antal børn pr. voksen

Årsnormering: antal børn pr. pædagog

2,69

6,01

2,63

5,82

0,85

0,83

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Kvalitet i daginstitutioner, fysiske om-

givelser

Personalesammensætning

Andel fuldtidspædagoger

Andel fuldtids pædagogiske assistenter

Andel fuldtids pædagogmedhjælpere

Andel fuldtidspædagogiske leder

Andel fuldtids pædagogstuderende

Andel fuldtids pædagogisk assistent-

studerende

Andre rammeforhold

Ringe eller util-

strækkelig

Tilstrækkelig

God

Utilstrække-

lig vs. god

47 %

10 %

32 %

49 %

44 %

35 %

1,0 %

0,57

0,45

0,65

0,81

0,02

0,27

0,02 %

13 %

36 %

4,06

14,94

18 %

21 %

Andel pædagogisk personale med efter-

uddannelse (AMU og diplomuddannelse)

Omsætning

Anciennitet

Fravær

Ledelsesspænd

–

32 %

0,7 %

16 %

37 %

5,33

18,16

19 %

16 %

12 %

41 %

3,95

16,21

20 %

23 %

0,67

0,46

0,91

0,65

0,62

0,66

0,14

0,32

Andel børn med lav socioøkonomisk sta-

tus

Andel tosprogede børn

DagInstitution er kun vuggestue

Ledelsesstruktur

Ledelsesstruktur: traditionel

Ledelsesstruktur: sammenlagt

Ledelsesstruktur: netværksledelse

Ledelsesstruktur: område-/klyngele-

delse

Antal daginstitutioner

Anm.: N = 97 daginstitutioner.

Note:

Kilde:

”- ” Mindre end fire observationer I cellen.

VIVE og EVA.

–

36 %

17 %

33 %

0,90

50 %

59 %

67 %

0,40

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilagstabel 2.5

Relationer: stuers normering særskilt for kvalitetskategorier

Ringe eller util-

strækkelig

Gns.

Tilstrækkelig

God

Utilstrække-

lig vs. god

P-værdi

Kvalitet i daginstitutioner, relationer

Normering

Dagsnormering: morgen

Dagsnormering: middag

Dagsnormering: eftermiddag

Dagsnormering: gennemsnit

Dagsnormering: morgen, pædagoger

Dagsnormering: middag, pædagoger

3,51

3,04

2,86

–

Gns.

2,95

Gns.

3,30

3,01

3,09

3,06

7,74

7,58

5,93

8,18

11 %

3,27

3,04

3,42

3,20

6,83

7,05

7,24

8,12

0,32

0,98

0,08

0,56

0,36

0,55

0,12

0,77

0,01

Dagsnormering: eftermiddag, pædago-

ger

Dagsnormering: gennemsnit, pædago-

ger

Ingen pædagog til stede, morgen

Ingen pædagog til stede, middag

Ingen pædagog til stede, eftermiddag

Ingen pædagog til stede det meste el-

ler hele dagen

Ingen pædagog til stede hele dagen

Antal stuer

Anm.: N = 170 stuer.

Note:

Kilde:

”- ” Mindre end fire observationer I cellen.

VIVE og EVA.

–

3,05

7,42

7,45

5,91

8,40

27 %

12 %

23 %

14 %

23 %

0,99

0,03

Bilagstabel 2.6

Relationer: daginstitutioners normering og andre rammeforhold

særskilt for kvalitetskategorier

Utilstrækkelig

Tilstrækkelig

God

Utilstrækkelig

vs. god

Kvalitet i daginstitutioner, relatio-

ner

Gns.

Normering

Årsnormering: antal børn pr. vok-

sen

2,85

Gns.

P-værdi

2,86

0,97

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Kvalitet i daginstitutioner, relatio-

ner

Utilstrækkelig

Tilstrækkelig

God

Utilstrækkelig

vs. god

Gns.

Årsnormering: antal børn pr. pæ-

dagog

Personalesammensætning

Andel fuldtidspædagoger

Andel fuldtids pædagogiske assi-

stenter

Andel fuldtids pædagogmedhjæl-

pere

Andel fuldtids pædagogiske ledere

Andel fuldtids pædagogstude-

rende

48 %

5,86

Gns.

6,60

Gns.

5,61

P-værdi

0,65

46 %

–

10 %

34 %

0,8 %

16 %

38 %

4,57

18,06

16 %

15 %

25 %

56 %

10 %

51 %

30 %

0,6 %

0,40

0,33

0,54

0,57

0,16

0,59

Andre rammeforhold

Andel pædagogisk personale med

efteruddannelse (AMU og diplom-

uddannelse)

Omsætning

Anciennitet

Fravær

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkono-

misk status

Andel tosprogede børn

Daginstitution er kun vuggestue

Ledelsesstruktur

Ledelsesstruktur: traditionel

Ledelsesstruktur: sammenlagt

Ledelsesstruktur: netværksledelse

Ledelsesstruktur: område-/klynge-

ledelse

Antal daginstitutioner

Anm.: N = 97 daginstitutioner.

Note:

Kilde:

”- ” Mindre end fire observationer I cellen.

VIVE og EVA.

–

Andel fuldtids pædagogisk assi-

stent-studerende

32 %

0,1 %

16 %

30 %

5,11

16,93

18 %

10 %

39 %

4,91

15,74

23 %

19 %

21 %

0,30

0,82

0,46

0,64

0,12

0,26

34 %

25 %

0,44

59 %

57 %

0,91

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilagstabel 2.7

Leg og aktivitet: stuers normering særskilt for

kvalitetskategorier

Ringe

Utilstrække-

lig

Tilstræk-

kelig

God

Ringe eller

utilstrækkelig

vs. god

P-værdi

Kvalitet i daginstitutioner, leg og

aktivitet

Dagsnormering: eftermiddag

Dagsnormering: gennemsnit

Dagsnormering: middag

3,11

Dagsnormering: morgen

3,26

3,46

Normering

Gns.

–

Gns.

Gns

3,27

3,08

3,17

3,12

7,03

7,76

6,83

8,67

13 %

3,47

2,96

3,43

3,24

7,20

5,62

7,09

6,29

0,88

0,84

0,33

0,59

0,80

0,09

0,24

0,10

2,97

3,10

7,78

2,68

Dagsnormering: middag, pædagoger

Dagsnormering: eftermiddag, pæda-

goger

Dagsnormering: morgen, pædagoger

2,93

6,96

7,19

4,62

8,72

7,34

5,95

7,97

15 %

10 %

23 %

10 %

Dagsnormering: gennemsnit, pæda-

goger

Ingen pædagog til stede, morgen

Ingen pædagog til stede, middag

Ingen pædagog til stede, eftermid-

dag

Ingen pædagog til stede det meste

eller hele dagen

Ingen pædagog til stede hele dagen

Antal stuer

Anm.: N = 170 stuer.

Note:

Kilde:

”- ” Mindre end fire observationer I cellen.

VIVE og EVA.

–

32 %

24 %

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilagstabel 2.8

Leg og aktivitet: daginstitutioners normering og andre

rammeforhold særskilt for kvalitetskategorier

Ringe

Utilstræk-

kelig

Tilstræk-

kelig

God

Ringe eller

utilstrækkelig

vs. god

P-værdi

Kvalitet i daginstitutioner, leg og aktivitet

Personalesammensætning

Andel fuldtidspædagoger

Årsnormering: antal børn pr. pædagog

Årsnormering: antal børn pr. voksen

2,84

6,10

Normering

2,83

5,92

Gns.

–

Gns.

2,97

6,40

2,96

5,73

0,66

0,73

Andel fuldtids pædagogmedhjælpere

Andel fuldtids pædagogiske assistenter

48 %

11 %

30 %

0,3 %

48 %

33 %

51 %

34 %

0,0 %

0,47

0,10

0,50

0,66

0,54

0,79

37 %

0,0 %

Andel fuldtids pædagogstuderende

Andel fuldtids pædagogisk assistent-stu-

derende

Andre rammeforhold

Andel pædagogisk personale med efterud-

dannelse (AMU og diplomuddannelse)

Omsætning

Anciennitet

Fravær

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk status

Andel tosprogede børn

Daginstitution er kun vuggestue

Ledelsesstruktur

Ledelsesstruktur: traditionel

Ledelsesstruktur: sammenlagt

Ledelsesstruktur: netværksledelse

Ledelsesstruktur: område-/klyngeledelse

Antal daginstitutioner

Anm.: N = 97 daginstitutioner.

Note:

Kilde:

”- ” Mindre end fire observationer I cellen.

VIVE og EVA.

–

Andel fuldtids pædagogiske ledere

17 %

30 %

4,89

16,09

20 %

17 %

14 %

32 %

4,91

17,65

17 %

16 %

13 %

4,65

17,27

21 %

20 %

19 %

13 %

43 %

5,14

13,71

15 %

10 %

0,83

0,17

0,84

0,86

0,18

0,59

0,79

25 %

20 %

67 %

57 %

51 %

75 %

0,38

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilag 3 Bilagstabeller, sammenhængsanalyser,

dagpleje

Ringe eller

utilstrækkelig

Gns.

3,98

3,20

3,37

1,62

23 %

71 %

78 %

18,33

53,29

72 %

28 %

59 %

22 %

80,84

21 %

–

Bilagstabel 3.1

Dagplejens rammeforhold særskilt for kvalitetskategorier

Tilstrækkelig

eller god

Gns.

3,76

3,13

3,40

1,59

P-værdi

0,06

0,74

0,88

0,91

Årsnormering: antal børn

Normering: morgen

Normering: middag

Normering: eftermiddag

Grundskoleuddannelse

Gymnasial uddannelse

Kompetencegivende uddannelse

Pædagogisk efteruddannelse

Anciennitet

Dagplejerens alder

Fravær

Legegruppe: en eller flere gange om ugen

Legegruppe: 1-3 gange om måneden eller sjældnere

Ledelsesstruktur: samlet i kommunen

Ledelsesstruktur: dagplejedistrikter

Ledelsesstruktur: område/klynge-, netværks- eller di-

striktsledelse

Ledelsesstruktur: traditionel institutionsledelse

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk status

Andel tosprogede børn

Antal dagplejere

Anm.: Celler med ”-” angiver celler med mindre end tre dagplejere.

Kilde:

VIVE og EVA.

–

82 %

71 %

15,89

49,11

56 %

44 %

49 %

31 %

70,42

16 %

0,22

0,45

0,28

0,02

0,07

0,10

0,45

0,32

0,51

0,24

0,36

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilagstabel 3.2

Fysiske omgivelser: dagplejens rammeforhold særskilt for

kvalitetskategorier

Ringe eller

utilstrækkelig

Tilstrække-

lig eller god

Gns.

3,86

3,21

3,39

1,64

15 %

19 %

67 %

71 %

17,68

52,19

61 %

39 %

69,46

19 %

P-værdi

0,87

0,79

0,95

0,82

0,90

0,07

0,18

0,64

0,76

0,54

0,21

0,65

0,54

0,06

0,89

0,84

0,48

Årsnormering: antal børn

Normering: morgen

Normering: middag

Normering: eftermiddag

Grundskoleuddannelse

Gymnasial uddannelse

Kompetencegivende uddannelse

Pædagogisk efteruddannelse

Anciennitet

Dagplejerens alder

Fravær

Legegruppe: en eller flere gange om ugen

Legegruppe: en til tre gange om måneden eller sjældnere

Ledelsesstruktur: samlet i kommunen

Ledelsesstruktur: dagplejedistrikter

Ledelsesstruktur: område/klynge-, netværks- eller di-

striktsledelse

Ledelsesstruktur: traditionel institutionsledelse

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk status

Andel tosprogede børn

Antal dagplejere

Anm.: Celler med ”-” angiver celler med mindre end tre dagplejere.

Kilde:

VIVE og EVA.

–

Gns.

3,88

3,15

3,38

1,59

14 %

80 %

76 %

16,94

50,95

66 %

34 %

61 %

21 %

78,56

18 %

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilagstabel 3.3

Relationer: dagplejens rammeforhold særskilt for

kvalitetskategorier

Ringe eller

utilstrækkelig

Tilstrækkelig

eller god

Gns.

3,83

3,11

3,39

1,51

11 %

60 %

74 %

20,03

53,77

71 %

29 %

53 %

27 %

84 %

75 %

15,81

50,08

61 %

39 %

55 %

27 %

0,01

0,93

0,08

0,05

0,07

0,34

0,02

0,90

P-værdi

0,28

0,40

0,92

0,23

Årsnormering: antal børn

Normering: morgen

Normering: middag

Normering: eftermiddag

Grundskoleuddannelse

Gymnasial uddannelse

Kompetencegivende uddannelse

Pædagogisk efteruddannelse

Anciennitet

Dagplejerens alder

Fravær

Legegruppe: en eller flere gange om ugen

Legegruppe: en til tre gange om måneden eller sjældnere

Ledelsesstruktur: samlet i kommunen

Ledelsesstruktur: dagplejedistrikter

Ledelsesstruktur: område/klynge-, netværks- eller di-

striktsledelse

Ledelsesstruktur: traditionel institutionsledelse

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk status

Andel tosprogede børn

Antal dagplejere

Anm.: Celler med ”-” angiver celler med mindre end tre dagplejere.

Kilde:

VIVE og EVA.

–

Gns.

3,97

3,30

3,37

1,80

99,27

23 %

64,88

17 %

0,96

0,25

0,55

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilagstabel 3.4

Leg og aktivitet: dagplejens rammeforhold særskilt for

kvalitetskategorier

Ringe eller

utilstrækkelig

Tilstrække-

lig eller god

Gns.

3,84

3,13

3,39

1,57

11 %

81 %

71 %

16,49

50,49

61 %

39 %

50 %

24 %

69,42

17 %

P-værdi

0,68

0,76

0,93

0,79

0,18

0,79

0,36

0,51

0,62

0,46

0,16

0,55

0,44

0,50

0,35

0,62

0,07

Årsnormering: antal børn

Normering: morgen

Normering: middag

Normering: eftermiddag

Grundskoleuddannelse

Gymnasial uddannelse

Kompetencegivende uddannelse

Pædagogisk efteruddannelse

Anciennitet

Dagplejerens alder

Fravær

Legegruppe: en eller flere gange om ugen

Legegruppe: en til tre gange om måneden eller sjældnere

Ledelsesstruktur: samlet i kommunen

Ledelsesstruktur: dagplejedistrikter

Ledelsesstruktur: område/klynge-, netværks- eller di-

striktsledelse

Ledelsesstruktur: traditionel institutionsledelse

Ledelsesspænd

Andel børn med lav socioøkonomisk status

Andel tosprogede børn

Antal dagplejere

Anm.: Celler med ”-” angiver celler med mindre end tre dagplejere.

Kilde:

VIVE og EVA.

–

Gns.

3,89

3,20

3,38

1,63

18 %

73 %

77 %

17,62

51,86

67 %

33 %

57 %

29 %

80,21

20 %

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilag 4 Bilagstabeller vedr. læringsmiljøkvalitet,

daginstitutioner

Udendørs

Relationer

Barn-voksne

Indendørs

Fysiske omgivelser

170

24,58

22,65

41,69

17,77

12,94

8,68

29,55

Antal

Gennem-

snit

–

4,47

3,91

3,65

3,48

3,32

3,26

3,21

3,08

Bilagstabel 4.1

Gennemsnitlige kvalitetsvurderinger fordelt på undertemaer

Standard

afvigelse

Gns./antal

items

6,16

5,22

2,46

3,24

170

10,72

6,39

3,21

2,54

Leg- og aktivitet

Børneinitieret leg

Voksenstøtte til leg

Vokseninitierede aktiviteter

170

4,2

3,52

9,33

2,16

2,17

2,69

Bilagstabel 4.2

–

Støtte t. børnenes indbyrdes relatio-

ner

Relationer: Gennemsnitlige kvalitetsvurderinger fordelt på

items, rangeret på gennemsnit

Antal

Relationer 7

Relationer 6

Relationer 20

Relationer 13

Relationer 14

Relationer 2

Relationer 4

Relationer 8

Relationer 5

170

Gennemsnit

Standard afvigelse

0,8

0,97

1,1

0,91

1,03

0,99

0,95

0,98

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Antal

Relationer 11

Relationer 9

Relationer 12

Relationer 3

Relationer 10

Relationer 19

Relationer 18

Relationer 21

Relationer 16

Relationer 17

Relationer 15

170

Gennemsnit

2,83

2,82

Standard afvigelse

0,97

1,07

1,06

1,03

1,11

1,08

1,11

1,08

0,93

–

Antal

Bilagstabel 4.3

Fysiske omgivelser: Gennemsnitlige kvalitetsvurderinger

fordelt på items, rangeret på gennemsnit

Gennemsnit

3,91

3,31

3,29

3,22

3,2

3,19

3,17

2,98

2,55

2,54

2,45

2,42

2,28

2,22

–

2,69

2,56

2,49

2,41

2,39

2,38

2,28

2,17

2,82

Standard afvigelse

1,39

1,07

0,88

1,02

1,11

1,12

0,91

0,96

0,89

0,71

0,89

0,98

0,87

Fysiske omgivelser 22

Fysiske omgivelser 10

Fysiske omgivelser 9

Fysiske omgivelser 13

Fysiske omgivelser 16

Fysiske omgivelser 19

Fysiske omgivelser 21

Fysiske omgivelser 17

Fysiske omgivelser 18

Fysiske omgivelser 8

Fysiske omgivelser 6

Fysiske omgivelser 1

Fysiske omgivelser 5

Fysiske omgivelser 3

Fysiske omgivelser 7

170

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Antal

Fysiske omgivelser 4

Fysiske omgivelser 11

170

Gennemsnit

1,97

1,55

Standard afvigelse

0,87

0,81

Bilagstabel 4.4

Leg og aktivitet 13

Leg og aktivitet 22

Leg og aktivitet 21

Leg og aktivitet 15

Leg og aktivitet 12

Leg og aktivitet 1

Leg og aktivitet 17

Leg og aktivitet 3

Leg og aktivitet 24

Leg og aktivitet 7

Leg og aktivitet 25

Leg og aktivitet 5

Leg og aktivitet 14

Leg og aktivitet 19

Leg og aktivitet 26

Leg og aktivitet 11

Leg og aktivitet 4

Leg og aktivitet 9

Leg og aktivitet 6

Leg og aktivitet 10

Leg og aktivitet 2

Antal

170

Leg og aktivitet: Gennemsnitlige kvalitetsvurderinger fordelt på

items, rangeret på gennemsnit

Gennemsnit

3,45

3,41

3,16

3,01

2,55

2,46

2,45

2,43

2,42

2,38

2,35

2,29

2,26

2,19

2,18

2,11

2,07

2,02

1,57

–

Standard afvigelse

1,23

1,17

1,11

1,02

1,08

0,85

1,01

0,87

1,01

0,99

1,04

0,83

1,01

0,93

0,98

0,97

0,9

0,95

0,93

0,9

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilag 5 Bilagstabeller vedr. læringsmiljøkvalitet,

dagpleje

Udendørs

Relationer

Barn-voksne

Indendørs

Fysiske omgivelser

21,86

12,45

Antal

Gennem-

snit

–

4,41

3,76

3,57

3,42

3,21

3,09

3,05

2,99

2,84

Bilagstabel 5.1

Gennemsnitlige kvalitetsvurderinger fordelt på undertemaer

Standard

afvigelse

Gns. / antal items

5,75

4,86

2,43

2,08

34,6

20,06

8,88

7,08

3,15

2,51

Leg- og aktivitet

Børneinitieret leg

Voksenstøtte til leg

Vokseninitierede aktiviteter

9,76

15,04

28,13

3,06

6,12

9,61

2,44

2,15

2,56

Bilagstabel 5.2

–

Støtte t. børnenes indbyrdes relatio-

ner

Relationer: Gennemsnitlige kvalitetsvurderinger fordelt på

items, rangeret på gennemsnit

Antal

Relationer 6

Relationer 5

Relationer 17

Relationer 3

Relationer 1

Relationer 4

Relationer 11

Relationer 7

Relationer 2

Gennemsnit

Standard afvigelse

0,86

0,98

1,01

0,95

0,93

0,96

0,94

1,06

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Antal

Relationer 18

Relationer 8

Relationer 10

Relationer 14

Relationer 9

Relationer 13

Relationer 15

Relationer 16

Relationer 12

Relationer 19

Gennemsnit

2,79

2,68

Standard afvigelse

1,1

0,94

1,09

1,05

1,07

0,99

0,94

1,01

–

Antal

Bilagstabel 5.3

Fysiske omgivelser: Gennemsnitlige kvalitetsvurderinger

fordelt på items, rangeret på gennemsnit

Gennemsnit

3,57

3,38

2,77

2,72

2,66

2,4

2,07

2,06

2,05

1,86

1,77

1,74

1,73

1,54

–

2,54

2,46

2,41

2,32

2,27

2,16

2,01

2,67

Standard afvigelse

0,87

0,8

0,88

0,97

0,77

1,03

0,91

0,83

0,84

0,83

0,94

0,83

0,79

0,78

Fysiske omgivelser 9

Fysiske omgivelser 8

Fysiske omgivelser 4

Fysiske omgivelser 5

Fysiske omgivelser 7

Fysiske omgivelser 14

Fysiske omgivelser 13

Fysiske omgivelser 10

Fysiske omgivelser 12

Fysiske omgivelser 15

Fysiske omgivelser 11

Fysiske omgivelser 2

Fysiske omgivelser 6

Fysiske omgivelser 1

Fysiske omgivelser 3

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilagstabel 5.4

Leg og aktivitet: Gennemsnitlige kvalitetsvurderinger fordelt på

items, rangeret på gennemsnit

Antal

Leg og aktivitet 15

Leg og aktivitet 13

Leg og aktivitet 14

Leg og aktivitet 3

Leg og aktivitet 4

Leg og aktivitet 18

Leg og aktivitet 22

Leg og aktivitet 19

Leg og aktivitet 16

Leg og aktivitet 17

Leg og aktivitet 8

Leg og aktivitet 7

Leg og aktivitet 1

Leg og aktivitet 2

Leg og aktivitet 11

Leg og aktivitet 5

Leg og aktivitet 12

Leg og aktivitet 6

Leg og aktivitet 9

Leg og aktivitet 20

Leg og aktivitet 10

Leg og aktivitet 21

Gennemsnit

3,69

3,15

Standard afvigelse

1,28

1,26

1,14

0,89

1,2

1,13

1,09

1,2

1,17

1,08

0,93

0,9

1,01

0,94

0,84

0,98

0,94

0,84

0,99

0,83

–

2,86

2,62

2,59

2,58

2,57

2,54

2,38

2,36

2,31

2,29

2,28

2,26

2,25

2,14

2,11

2,06

1,97

1,93

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilag 6 Oversigt over indhold i KIDS

Daginstitutioner

Oversigt over indhold i KIDS Daginstitutioner – Fysiske omgivelser

Indendørs

Rummene er velholdte og indbydende

Udendørs

Vedligeholdelse af materialer og legetøj

Indbydende, klargjorte rum

Tilgængelighed af materiale og legetøj

Tilstrækkeligt med materialer og legetøj

Rummet i rummet

Rum tydeligt indrettet for børn

Tematiserede legeområder

Pædagogiske værksteder

Bilagstabel 6.2

Oversigt over indhold i KIDS Daginstitutioner – Relationer

Barn/voksen-relationen

Minus tvang/skæld ud

Minus regulering/irettesættelse

Kommunikation rettet mod børn

Samvær bærer præg af interesse for børnene

Personalet møder børnene ud fra deres alder og

udvikling

Tilknytning og følelsesmæssig støtte

Personalet er imødekommende i samspillet med

børnene

Personalets respons er tilpasset barnets udtryk

Opmærksomhed på alle børn

Personalet er sensitive i forhold til barnets behov,

oplevelser, intentioner og følelser

Kommunikation om oplevelser

Personalet giver bekræftelse og undersøger sin

forståelse af barnet

Personalets støtte til børnenes indbyrdes relatio-

ner og venskaber

Personalet som forbillede

Personalets hjælp til konfliktløsning

Aktiviteter og lege med henblik på inklusion

Opmærksomhed på alle børns deltagelse

Hjælp til at indgå i sociale samspil

Hjælp til inddragelse

Opmærksomhed på børnefællesskab

–

Mulighed for aktiviteter uden forstyrrelser

Indholdsoversigt, relationer

Aldersrelevant legeplads, adskilt fra børnehaven

Legeplads tydeligt indrettet for børn

Mulighed for at bruge kroppen

Områder til fysisk udfoldelse og rolig leg

Mulighed for aktiviteter uden forstyrrelser

Legepladsen understøtter forskellige legeformer

Tematiserede legeområder

–

Bilagstabel 6.1

Indholdsoversigt, fysiske omgivelser

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilagstabel 6.3

Indholdsoversigt, leg og aktiviteter

Oversigt over indhold i KIDS Daginstitutioner – Leg og aktiviteter

Børneinitieret leg og aktiviteter

Mulighed for længerevarende

lege

Adgang til forskellige legeformer

Intensitet og engagement: for-

dybelse i leg

Beskyttelse af legen

Voksnes støtte til børns leg

Personalet tilbyder aktivt delta-

gelse i forskellige legeformer

Støtte til inddragelse i fælles-

skabet

Vokseninitierede aktiviteter

Mulighed for at fortsætte leg

Personalet skaber vilkår for

børns legeoplevelser med hin-

anden

Personalet er aktivt i forhold til

at udfordre legen, hvis der er

behov.

Facilitering af leg: Personalet

sætter lege i gang

–

Appellerer til begge køn

Aldersrelevante aktiviteter

Tilpasset til gruppestørrelse

Tilpasses børnenes engagement

Tilbud om forskelligartede akti-

viteter

Mulighed for fravalg

Mulighed for fordybet samtaler

Alsidige tilbud, så alle kan moti-

veres

Mulighed for bred erfaringsdan-

nelse

Opmærksomhed på børn i ud-

satte positioner

Mulighed for at eksperimentere

med forskellige udtryksformer

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilag 7 Oversigt over indhold i KIDS Dagpleje

Bilagstabel 7.1

Indholdsoversigt, fysiske omgivelser

Indendørs

Rummene er velholdte og indbydende

Vedligeholdelse af materialer og legetøj

Tilstrækkeligt materialer og legetøj

Indbydende, klargjorte rum

Tilgængelighed for børn

Rum tydeligt indrettet for børn

Områder til højt og lavt aktivitetsniveau

Tematiserede legeområder

Bilagstabel 7.2

Oversigt over indhold i KIDS Dagpleje – Relationer

Barn/voksen-relationen

Minus skæld ud/tvang

Minus regulering/irettesættelse

Samvær bærer præg af interesse for børnene

Dagplejeren er imødekommende i samspillet med

børnene

Dagplejeren møder barnet som individ

Dagplejeren møder børnene ud fra deres alder og

udvikling

Tilknytning og følelsesmæssig støtte

Kommunikation om oplevelser

Dagplejeren er sensitiv i forhold til barnets behov,

oplevelser, intentioner og følelser

Dagplejerens respons er tilpasset barnets udtryk

Dagplejeren giver bekræftelse og undersøger sin

forståelse af barnet

Dagplejerens støtte til børnenes indbyrdes relatio-

ner

Dagplejer som forbillede

Rummelige mønstre

Opmærksomhed på alle børns deltagelse

Hjælp til inddragelse

Hjælp til at indgå i sociale samspil

Opmærksomhed på børnenes fællesskab

Lege og aktiviteter med henblik på inklusion

Hjælp til konfliktløsning

–

Mulighed for aktiviteter uden forstyrrelser

Indholdsoversigt, relationer

Udendørs

Tilstrækkeligt med materiale og legetøj

Mulighed for at bruge kroppen

Områder til fysisk udfoldelse og rolig leg

Udendørsområdet understøtter forskellige lege-

former

Tematiserede legeområder

Legeplads tydeligt indrettet for børn

Oversigt over indhold i KIDS Dagpleje – Fysiske omgivelser

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Bilagstabel 7.3

Indholdsoversigt, leg og aktiviteter

Oversigt over indhold i KIDS Dagpleje – Leg og aktiviteter

Børneinitieret leg og aktiviteter

Mulighed for længerevarende

lege

Fordybelse i leg

Mulighed for at gentage legen

Adgang til forskellige legeformer

Dagplejerens støtte til børns leg

Intensitet og engagement i le-

gen

Beskyttelse af legen

Vokseninitierede aktiviteter

Dagplejeren er opmærksom på

børnenes perspektiv

Aldersrelevante aktiviteter

Engagerede børn, der oplever

aktiviteterne som meningsfulde

Dagplejeren er opmærksom på

alle børn

Dagplejeren følger børnenes en-

gagement

Fordybet kontakt mellem dag-

plejer og børn i aktiviteter

Børnene har indflydelse på akti-

viteter

Mulighed for fravalg af delta-

gelse

Tilbud om forskelligartede akti-

viteter

Mulighed for bred erfaringsdan-

nelse

Mulighed for forskellige ud-

tryksformer

Facilitering af leg: Dagplejeren

sætter lege i gang

–

Dagplejeren skaber vilkår for

børns legeoplevelser med hin-

anden

Dagplejeren er aktiv i forhold til

at udfordre legen, hvis der er

behov

Deltagelse i forskellige legefor-

mer

Støtte til inddragelse i fælles-

skab

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

–