BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 103
Offentligt

Nanna H. Lindeberg, Anne Toft Hansen, Kathrine Vixø, Dina Celia Madsen, Line

Buer Bjerre, Astrid Lundby, Astrid Nørgaard Mahoney, Melanie Anfinsen Lautrup

–

National undersøgelse af kvalitet i pædagogiske

læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner og

dagplejen for 0-2-årige børn

Kvalitet i dagtilbud

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Kvalitet i dagtilbud

– National undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i

kommunale daginstitutioner og dagplejen for 0-2-årige børn

e-ISBN: 978-87-7582-201-0

Arkivfoto: Mathilde Bech/VIVE

Projekt: 302413

Finansiering: Børne- og Undervisningsministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

Danmarks Evalueringsinstitut

Holbæk Østre Skole

Tidemandsvej 1

4300 Holbæk

www.eva.dk

VIVE og EVAs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Forord

Hovedparten af danske småbørn tilbringer en væsentlig del af deres hverdag i

dagtilbud. Der er imidlertid relativt få studier af kvaliteten af danske dagtilbud.

talt at igangsætte en kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet.

munale dagtilbud for 0-2-årige børn. Rapporten er udarbejdet for Børne- og Un-

Rapporten er skrevet af projektchef Nanna Høygaard Lindeberg (VIVE), forsker

Celia Madsen (EVA), seniorkonsulent Line Buer Bjerre (EVA), konsulenterne Astrid

Lundby (EVA), Astrid Nørgaard Mahoney (EVA) og Melanie Anfinsen (EVA). Projekt-

manager Mette Friis Hansen (VIVE), analytiker Marianne Mikkelsen (VIVE), universi-

samt studentermedhjælpere Torbjørn Rota Knudsen, Barbara Bille Tagmose og

Emma Hoff Søegaard (VIVE) har bidraget til indsamling og præsentation af data.

Dansk Psykologisk Forlag har uddannet observatører, gennemført observationer

i daginstitutioner og dagplejer samt gennemført validerede analyser af observa-

tionsdata.

Professor MSO Jane Greve (VIVE), chefkonsulent Bella Markman (EVA), senior-

forskere Vibeke Myrup Jensen (VIVE) og Mette Lunde (VIVE) samt projektchef

Camilla Tresoglavic Dalsgaard (VIVE) har bidraget med sparring i forhold til for-

skellige dele af undersøgelsens design og analyser.

Der har været tilknyttet en ekspertgruppe til undersøgelsen. Gruppen bestod af

professor Simon Calmar Andersen, professor Elisabeth Bjørnestad, uddannelses-

leder No Emil Kampman, lektor Christian Christrup Kjellsen, videreuddannelses-

leder Anne Kjær Olsen, docent Line Togsverd. Gruppen har drøftet undersøgel-

sesdesign og foreløbige resultater af undersøgelsen. Forfatterne ønsker at takke

gruppen for bidrag i form af værdifuld sparring og faglige refleksioner.

To eksterne reviewere har bidraget grundigt og konstruktivt til kvalitetssikring af

rapporten. Endelig vil vi rette en særlig stor tak til medarbejdere og ledere i de

deltagende daginstitutioner og dagplejere samt i kommunale forvaltninger for

deres bidrag til dataindsamlingen.

Forsknings- og analysechef

for VIVE Børn og Uddannelse

Carsten Strømbæk Pedersen

–

tetspraktikanterne Laura Marie Berger Pedersen (VIVE) og Helena Husum (EVA)

Anne Toft Hansen (VIVE) og analytiker Kathrine Vixø (VIVE) samt områdechef Dina

Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd (VIVE).

dervisningsministeriet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale

Denne rapport præsenterer den første nationale undersøgelse af kvalitet i kom-

Christina Barfoed-Høj

Direktør, Danmarks Evalueringsinstitut

–

Regeringen og KL har i aftalerne for kommunernes økonomi for 2022 og 2023 af-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Indholdsfortegnelse

1.1

1.2

1.3

1.4

Det giver undersøgelsen viden om

Hovedfund for daginstitutioner

Hovedfund for dagplejen

Konklusion og perspektivering

Sammenfatning

–

2.1

2.2

2.3

Indledning

Baggrund

Undersøgelsesspørgsmål og design

Læsevejledning

3.1

3.2

Kvalitet i dagtilbud – hvad er det, og hvordan undersøges det? 42

Kvalitetsperspektiver i litteraturen

Kvalitetsperspektiver i loven

3.3 Sådan undersøger vi kvalitet i dagtilbud

DEL 1: DAGINSTITUTIONER

4.1

4.2

–

Pædagogiske læringsmiljøer, daginstitutioner

Samlet vurdering af pædagogiske læringsmiljøer i daginstitutioner

Fokus i kvalitetsvurdering af pædagogiske læringsmiljøer

4.3 Personalets vurderinger af de pædagogiske læringsmiljøer

4.4 Relationer i daginstitutioner

4.5

4.6

Fysiske omgivelser i daginstitutioner

Leg og aktivitet i daginstitutioner

5.1

5.2

Rammeforhold for daginstitutioner

Gennemsnitlige rammeforhold i daginstitutioner

Normering i daginstitutioner

111

112

113

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

Personalets sammensætning i daginstitutioner

Personalets anciennitet i daginstitutioner

Personaleomsætning i daginstitutioner

Personalets fravær i daginstitutioner

Daginstitutionernes organisering

Ledelse på daginstitutionsområdet

124

128

130

132

134

136

6.1

6.2

6.3

Sammenhæng mellem rammer og kvalitet i daginstitutioner

Sammenhæng mellem normeringer og kvalitet i pædagogiske

læringsmiljøer

–

141

143

144

148

det pædagogiske læringsmiljø

DEL 2: DAGPLEJE

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

–

Sammenhæng mellem medarbejder-sammensætning og kvalitet i

Sammenhængsanalyser, hovedfund

155

157

159

161

164

177

189

Pædagogiske læringsmiljøer, dagplejen

Samlet vurdering af pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen

Fokus i kvalitetsvurdering af pædagogiske læringsmiljøer

Samlet vurdering af pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen

Dagplejernes egne vurderinger af de pædagogiske læringsmiljøer

Relationer i dagplejen

Fysiske omgivelser i dagplejen

Leg og aktivitet i dagplejen

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

8.6

8.7

Rammeforhold for dagpleje

Gennemsnitlige rammeforhold i dagplejen

Normering i dagplejen

Dagplejernes uddannelsesbaggrund

Anciennitet blandt dagplejere

Fravær blandt dagplejere

Dagplejens organisering

Ledelse af dagplejen

203

204

205

208

212

213

214

215

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

9.1

9.2

Sammenhæng mellem rammer og kvalitet i dagplejen

Sammenhæng mellem antal indskrevne børn, dagplejernes

219

221

222

Litteratur

uddannelsesniveau og kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø

–

Sammenhængsanalyser, hovedfund

225

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Sammenfatning

Op i barnesædet bag på cyklen, frem med klapvognen eller ind i bilen – og så

børn under 3 år i Danmark. Langt hovedparten af børnene er indmeldt i et dag-

relativt mange timer der (Rayce m.fl., 2021). Dagtilbuddene er således en cen-

tral ramme om børnenes hverdagsliv, hvor pædagogisk personale hver dag yder

2014, Dietrichson m.fl., 2020). Tidligere undersøgelser viser videre, at det

særligt for børn fra familier med færre socioøkonomiske ressourcer kan have

kvalitet (Christoffersen m.fl., 2014; Dietrichson m.fl., 2020; Sammons, 2010).

Der findes imidlertid relativt få studier af kvaliteten af dagtilbud for børn i al-

deren 0-2 år. Denne undersøgelse udgør den første danske nationale under-

søgelse af kvalitet i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og

dagpleje

. Formålet med undersøgelsen er på nationalt niveau at opnå syste-

matisk indsigt i kvaliteten af kommunale dagtilbud, herunder viden om dagtil-

buddenes rammer og de pædagogiske læringsmiljøer

, som børnene møder.

Kvaliteten, som skal kendetegne danske dagtilbud, er defineret i dagtilbudslo-

ven, herunder formålsbestemmelsen og reglerne om den pædagogiske lære-

plan. Det fælles pædagogiske grundlag, som er en del af læreplanen, udgør

kvalitetsperspektivet i det observationsredskab, der er valgt til at vurdere kva-

liteten, og er udgangspunktet for en vurdering af kvalitet i danske dagtilbud.

Undersøgelsen er gennemført på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet

med udgangspunkt i aftalerne mellem regeringen og KL om kommunernes

økonomi for 2022 og 2023, hvor det fremgår, at der igangsættes en kvalitets-

undersøgelse på dagtilbudsområdet, der tager afsæt i den styrkede pædago-

giske læreplan, den danske dagtilbudstradition og relevante data.

betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring at gå i et dagtilbud af høj

Daginstitutioner forstås i denne rapport forstået som indskrivningsenhed, dvs. den vuggestue eller al-

dersintegrerede daginstitution, som børnene er indskrevet i og fysisk møder frem i til hverdag.

Pædagogisk læringsmiljø er alle de sammenhænge, som børn indgår i, når de befinder sig i dagtilbud-

det. Læringsmiljøet består af alle de muligheder for udvikling, læring, trivsel og dannelse, som dag-

tilbuddet stiller til rådighed for børnene i løbet af dagen. Det omfatter børne- og vokseninitierede

aktiviteter, leg og rutiner, kort sagt alle situationer af kortere eller længere varighed, som spontant

og struktureret opstår i løbet af dagen. Det pædagogiske læringsmiljø er med andre ord den sam-

lede pædagogiske praksis (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020d).

–

ling, både i deres levede barneliv og på længere sigt (Christoffersen m.fl.,

Kvaliteten af dagtilbuddene er betydningsfuld for børnenes trivsel og udvik-

nene.

en stor faglig indsats for at skabe en god, tryg og udviklende hverdag for bør-

tilbud. Når børnene er kommet frem til deres dagtilbud, tilbringer de endvidere

–

afsted til dagpleje eller vuggestue. Sådan starter hverdagen for langt de fleste

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Undersøgelsens primære målgruppe er beslutningstagere på nationalt niveau,

der kan anvende viden fra undersøgelsen i kommende indsatser for at fast-

holde og udvikle kvaliteten i dagtilbud. Undersøgelsen er endvidere relevant

for kommunale politikere, ledere og medarbejdere samt forældre, der kan an-

vende undersøgelsens resultater som afsæt for dialog om kvalitet i egne lo-

daginstitutioner og dagplejen. Det er tilvejebragt ved hjælp af observations-

læringsmiljøer: ‘relationer’, ‘fysiske omgivelser’ samt ‘leg og aktivitet’. Undersø-

gelsen kan med dette afsæt tegne et billede af, i hvilken grad de pædagogiske

Undersøgelsen præsenterer endvidere indsigter om det pædagogiske perso-

nales vurderinger af og pædagogiske intentioner i arbejdet med børnenes ud-

vikling og trivsel. Disse er tilvejebragt gennem interviews.

Undersøgelsen giver også viden om rammeforhold for daginstitutioner og dag-

plejen på nationalt niveau, fx normeringer

, personalets fravær, personalets

uddannelse mv.

Endelig giver undersøgelsen indblik i, hvorvidt der er systematiske

sammen-

hænge

mellem rammeforhold og den observerede kvalitet i de pædagogiske

læringsmiljøer i daginstitutioner og dagplejen.

Undersøgelsen indeholder to dele: en del, der handler om daginstitutioner for

0-2-årige børn, og en del vedrørende dagplejen.

Undersøgelsen afdækker ikke

Undersøgelsen kan ikke give indblik i rammeforhold eller kvalitet af pædago-

gisk læringsmiljø på regionalt, kommunalt eller dagtilbudsniveau, men kan an-

vendes til at spejle lokale forhold i et nationalt og repræsentativt billede.

Analyserne af sammenhænge mellem rammeforhold og vurderinger af de pæ-

dagogiske læringsmiljøers kvalitet giver ikke mulighed for at vurdere, om der

Normering forstås som antal børn pr. pædagogisk personale.

–

læringsmiljøer understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

ler, 2020; 2021). Redskaberne fokuserer på tre områder af de pædagogiske

redskaberne KIDS Daginstitutioner og KIDS Dagpleje (Ringsmose & Kragh-Mül-

Undersøgelsen giver indblik i kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i

1.1

Det giver undersøgelsen viden om

–

kale dagtilbud.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

er tale om

årsagssammenhænge.

Det vil sige, om det ene forhold – fx ledel-

sesstruktur – er årsag til det andet – fx et pædagogisk læringsmiljø af ‘god’

kvalitet – eller om et evt. tredje forhold kan have betydning for begge de for-

hold, vi undersøger. Analyserne kan således ikke anvendes til at konkludere

om effekter af de undersøgte rammeforhold.

Undersøgelsen giver heller ikke indsigt i børnenes trivsel, læring, udvikling og

dannelse. Med observationsredskabet afdækkes forhold ved det pædagogi-

og udvikling.

Boks 1.1

Begrebet ”pædagogisk personale”

I denne undersøgelse anvender vi begrebet ”pædagogisk personale”, når vi

under ét, samt når vi omtaler medarbejdere med og uden en pædagogisk

uddannelse i daginstitutioner. Når vi udelukkende omtaler medarbejdere

med en pædagogisk uddannelse, anvender vi termen ”pædagog” eller ”pæ-

dagogisk assistent”. Når vi udelukkende omtaler pædagogisk personale i

dagplejen, anvender vi termen ”dagplejer”.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på data fra en repræsentativ stikprøve på 97 dagin-

stitutioner og 99

dagplejere. Det er vurderingen, at stikprøverne overordnet

set er repræsentative for hhv. den kommunale dagpleje og daginstitutioner for

0-2-årige børn i Danmark, og at undersøgelsens fund således forventeligt af-

spejler forholdene i kommunale dagtilbud for 0-2-årige på nationalt niveau.

I daginstitutionerne er der gennemført observationer på to stuer i det omfang,

der har været to stuer for 0-2-årige. I alt er der gennemført observationer på

170 stuer.

Herudover bygger undersøgelsen på 20 interviews med pædagogisk perso-

nale og data om rammeforhold indsamlet fra de deltagende kommuner og

Danmarks Statistiks registre.

Der indgår observationsdata fra 95 ud af de 99 deltagende dagplejere. Det skyldes, at der i 4 dagple-

jer på observationsdagen kun var et barn fremmødt, og der derfor ikke kunne indsamles data for alle

spørgsmål i observationsredskabet.

–

omtaler medarbejdere med og uden en pædagogisk uddannelse i dagtilbud

ske læringsmiljø, som forskning viser, har betydning for børns trivsel, læring

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 1.1 illustrerer, hvilke data der indgår i undersøgelsens analyser.

Figur 1.1

Data

Kilde:

VIVE og EVA.

Observationsredskabet – fokusområder og vurdering

Kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer er undersøgt med observations-

redskaberne KIDS Daginstitutioner og KIDS Dagpleje. For at forstå og fortolke

undersøgelsens resultater, er der behov for et indblik i KIDS redskabernes fo-

kusområder og tilgang til vurdering af det pædagogiske læringsmiljø. Neden-

stående findes en overordnet introduktion. Yderligere beskrivelse findes i rap-

portens Kapitel 3 og i den metoderapport, der er udarbejdet i tilknytning til

rapporten (Lindeberg m.fl., 2023). Denne angives i det følgende som ”metode-

rapport”.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Anvendelse af KIDS

Observationer med KIDS-redskaberne gennemføres af pædagogisk uddan-

nede og certificerede observatører, der er til stede i dagtilbuddet en hel dag.

Der observeres på to stuer i daginstitutionerne.

Kvaliteten vurderes ud fra dagtilbuddets: ‘relationer’, ‘fysiske omgivelser’ samt

kontekster for et barns udvikling. ‘Relationer’ vedrører det pædagogiske per-

sonales relationer til børnene og deres støtte til børnenes indbyrdes relationer.

aktivitet’ vedrører dels det pædagogiske personales støtte til børns leg, dels

Kvalitetsvurdering med KIDS

mål eller udsagn, mens redskabet til dagplejen indeholder 56 spørgsmål, som

observatøren vurderer. I denne undersøgelse indgår 58 af redskabets 70

spørgsmål for daginstitutioner. Redskabet og de anvendte spørgsmål er be-

skrevet yderligere i afsnit 3.3 i metoderapporten.

Hvert spørgsmål/udsagn vurderes på en femtrinsskala med kategorierne ‘sjæl-

dent’ (1), ‘af og til’ (2), ‘jævnligt’ (3), ‘ofte’ (4) og ‘næsten altid’ (5). Der bereg-

nes herefter, dels en samlet vurdering for hvert af de tre områder (fysiske om-

givelser relationer samt leg og aktivitet), dels en samlet vurdering af kvaliteten

af det pædagogiske læringsmiljø. Beregningerne omsættes til fem kvalitetska-

tegorier:

Fremragende

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

Ringe

Den samlede kvalitet beregnes som et vægtet gennemsnit af vurderingerne

fra hvert af de tre områder, der er vurderet (‘relationer’, ‘fysiske omgivelser’

samt ‘leg og aktivitet’). Områderne vægtes ligeligt.

Når et pædagogisk læringsmiljø samlet set vurderes til fx kvalitetskategorien

‘ringe’ kvalitet, betyder det, at det med få undtagelser har fået den laveste

vurdering på alle spørgsmål. Vurderes et pædagogisk læringsmiljø omvendt

samlet set til at være i kvalitetskategorien ‘fremragende’ kvalitet, betyder det,

at det med få undtagelser har fået den højeste vurdering på alle spørgsmål. En

mere detaljeret forståelse af indholdet af pædagogiske læringsmiljøer i de re-

spektive kvalitetskategorier kan opnås ved at læse Kapitel 3 samt de konkrete

–

KIDS redskabet til daginstitutioner undersøger de tre områder via 70 spørgs-

de vokseninitierede aktiviteter, som pædagogisk personale igangsætter.

ning af indendørs og udendørs rum, interiør samt materialer og legetøj. ’Leg og

‘Fysiske omgivelser’ dækker over dagtilbuddets inde- og udemiljø, dvs. indret-

‘leg og aktivitet’. De tre områder er de områder, som forskning viser er vigtige

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

vurderinger af kvalitet af de tre områder for hhv. daginstitutioner og dagplejen

(Kapitel 4 og Kapitel 7).

Dagplejen og daginstitutioner er forskellige dagtilbudstyper bl.a. med forskel-

ligartede rammevilkår. Derfor er nogen af spørgsmålene i KIDS Dagpleje an-

mål i de to redskaber, og kvalitetskategorierne beregnes på samme vis og kan

således sammenholdes.

KIDS er bygget op således, at den pædagogiske kvalitet vurderes i forhold til

forskning om forhold, der skaber gode betingelser for børnenes trivsel, udvik-

midterste kvalitetskategori, vurderingen

‘tilstrækkelig’

for den samlede kvali-

tet i de pædagogiske læringsmiljøer skal ifølge udviklerne

forstås således, at

ger i forhold til det pædagogiske læringsmiljø. Det er udviklernes faglige vur-

dering, at pædagogiske læringsmiljøer af ‘tilstrækkelig kvalitet’ således kun i

en vis grad understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, som

udviklerne ser er beskrevet i dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske

læreplan. Det gælder alle børn, men især for børn i udsatte positioner er det et

opmærksomhedspunkt, at dagtilbud af ‘tilstrækkelig’ kvalitet ikke kan forven-

tes at gøre en kompenserende positiv forskel. Det kan med andre ord ikke for-

ventes, at børn i dagtilbud med ‘tilstrækkelig’ kvalitet møder et læringsmiljø,

der substantielt kan bidrage til at opveje et evt. hjemmemiljø med mere spar-

somme omsorgs- og udviklingsmuligheder.

Kvalitetsvurderingen

‘god’

betyder i tråd med ovenstående, at børn understøt-

tes i deres trivsel, læring, udvikling og dannelse. Dette gør sig i endnu højere

grad gældende for pædagogiske læringsmiljøer i kvalitetskategorien

‘fremra-

gende’.

Omvendt betyder kvalitetskategorien

‘utilstrækkelig’

kvalitet, at børne-

nes trivsel, læring, udvikling og dannelse understøttes i mindre grad end i pæ-

dagogiske læringsmiljøer af ’tilstrækkelig’ kvalitet, og at der er behov for flere

justeringer af det pædagogiske læringsmiljø. Dette er i endnu højere grad tilfæl-

det for pædagogiske læringsmiljøer, der vurderes til kvalitetskategorien

‘ringe’.

KIDS er udviklet af professor ved Aalborg Universitet, Charlotte Ringsmose, og lektor forsker ved Aar-

hus Universitet, Grethe Krag-Müller.

Beskrivelsen gælder både KIDS Daginstitutioner og KIDS Dagpleje.

–

børnene bliver passet på forsvarlig vis, men at der er behov for nogle justerin-

og intentioner i dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan. Den

ling og læring i dagtilbud. Desuden afspejler redskabernes fokus centrale mål

Kvalitetskategorierne beskriver et kvalitetskontinuum

–

derledes end i KIDS Daginstitutioner. Der er imidlertid også mange ens spørgs-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

1.2

Hovedfund for daginstitutioner

Dette afsnit præsenterer undersøgelsens hovedfund vedr. kvalitet i daginstitu-

tioner. Først præsenteres hovedfund vedrørende kvaliteten af de pædagogi-

ske læringsmiljøer, og derefter præsenteres hovedfund vedr. rammeforhold og

sammenhængsanalyser.

1.2.1

Samlet kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer

ske læringsmiljøer i de deltagende stuer varierer. Således spænder kvalitets-

Figur 1.2. Godt hver tiende stue for 0-2-årige børn vurderes til at have ‘god’

kvalitet. Knap halvdelen af stuerne vurderes til at have ‘tilstrækkelig’ kvalitet i

de pædagogiske læringsmiljøer, og knap 4 ud af 10 stuer får vurderingen ‘util-

det pædagogiske læringsmiljø vurderes til at være af ‘ringe’ kvalitet.

strækkelig’ kvalitet.

Der er færre end tre stuer, hvor den samlede kvalitet af

Figur 1.2

Fremragende

–

Samlet kvalitet af pædagogiske læringsmiljøer i deltagende

stuer

God

vurderingerne over 4 ud af 5 af observationsredskabets kvalitetskategorier, jf.

Undersøgelsen viser, at den samlede vurdering af kvaliteten af de pædagogi-

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

Ringe

13 %

49 %

–

38 %

Færre end tre

stuer

Anm.: Figuren viser den samlede kvalitetsvurdering af pædagogiske læringsmiljøer. Antal stuer = 170.

Af diskretionshensyn afrapporteres ‘ringe’ og ‘utilstrækkelig’ kvalitet samlet. Det skyldes, at mindre end tre stuer

vurderes til ‘ringe’ kvalitet, og det derfor ikke kan afrapporteres.

Kilde:

VIVE og EVA.

Stuerne ligger i gennemsnit tæt på den gennemsnitlige procentscore i hver

kvalitetskategori. Der er altså ikke noget, der tyder på, at en stor gruppe stuer

Når der er færre end tre stuer i en kategori, kan vi af diskretionshensyn ikke angive det præcise antal.

Af diskretionshensyn afrapporteres ‘ringe’ og ‘utilstrækkelig’ kvalitet samlet. Det skyldes, at mindre

end tre stuer vurderes til ‘ringe’ kvalitet, og det derfor ikke kan afrapporteres.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

i fx kategorien ‘tilstrækkelig’ ligger lige på kanten af at være i kvalitetskatego-

rien ‘god’ eller ‘utilstrækkelig’.

Forskelle på kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer på stuer i samme

daginstitution

I 32 % af daginstitutionerne finder vi forskel i kvaliteten af de pædagogiske

læringsmiljøer mellem de to vurderede stuer, der medfører, at stuerne vurde-

har på en række områder ens rammeforhold. Derfor peger dette fund i retning

af, at de forskelle i kvalitet af de pædagogiske læringsmiljøer, som observatio-

andre forhold spiller en rolle. Det kunne fx være, at forhold som forskelle i

Undersøgelsen fokuserer på tre væsentlige områder for at kunne vurdere kva-

liteten af det samlede pædagogiske læringsmiljø i daginstitutionen: ‘relationer’,

‘leg og aktivitet’ samt ‘fysiske omgivelser’.

Kvaliteten af relationer mellem personale og børn samt børn imellem

Relationer dækker over alle de situationer, hvor børn og pædagogisk perso-

nale kommunikerer eller er sammen om noget. Det pædagogiske arbejde med

’voksen-barn-relationer’ og ’børnenes indbyrdes relationer og venskaber’ vur-

deres under temaet ‘relationer’. Relationerne observeres over hele dagen i ru-

tiner, leg og aktivitet. Resultatet af vurderingerne ses nedenfor.

Kvaliteten af stuernes arbejde med ‘relationer’ får højere vurderinger end ar-

bejdet med områderne ‘leg og aktivitet’ og ‘fysiske omgivelser’. 2 % af stuerne

får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet, 26 % vurderingen ‘god’ og 38 % vurde-

ringen ‘tilstrækkelig’. 32 % af stuerne får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet,

og 2 % får vurderingen ‘ringe’, jf. Figur 1.3. Det er dermed flere stuer, der vur-

deres til at være af ‘utilstrækkelig’ kvalitet, end der er stuer, der vurderes til at

være af ‘god’ kvalitet, for så vidt angår ‘relationer’.

–

1.2.2

Kvaliteten for områderne ‘relationer’, ‘leg og aktivitet’ samt

‘fysiske omgivelser’

giale samarbejde har en betydning og kan variere fra stue til stue.

kompetencer hos personalet, omfang og kvalitet af faglig ledelse og det kolle-

nerne viser, ikke alene kan tilskrives de rammeforhold, vi undersøger, men at

res i forskellige kvalitetskategorier. To stuer inden for samme daginstitution

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 1.3

Kvaliteten af relationer mellem personale og børn samt børn

imellem, stuer

Fremragende

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

–

32 %

Ringe

26 %

38 %

Kilde:

VIVE og EVA.

Resultaterne af vurderingerne skal ses i lyset af, at samspil og relationer af høj

kvalitet ifølge forskningen er afgørende for at kunne give børnene de bedste

betingelser for trivsel, læring, udvikling og dannelse (Christoffersen m.fl.,

2014; Dalli m.fl., 2011; Danmarks Evalueringsinstitut, 2017).

Personalet er venligt og imødekommende

Børnenes mulighed for at danne og udvikle relationer og indgå i meningsfulde

samspil med pædagogisk personale er i de fleste daginstitutioner kendetegnet

ved, at personalets reaktion og tone over for børnene er god. Personalet vur-

deres med afsæt i observationsredskabet at være ‘venlige’ og ‘troværdige’

over for børnene. For eksempel ser vi i observationerne personale, der med

kropssprog, mimik og ord tager venligt og interesseret imod børn, når de kom-

mer om morgenen. På de fleste stuer anvendes der desuden ’sjældent’ eller ’af

og til’ tvang/skældud og regulering/irettesættelse.

Personalet er mindre sensitivt og responsivt

Det pædagogiske personale er i mindre grad sensitive og responsive i deres

samspil med børnene. På ca. halvdelen af stuerne er personalet ’sjældent’ eller

’af og til’ sensitive (43 %) og bekræftende (50 %) over for børnene, dvs. er op-

mærksomme og sætter ord på børnenes behov, oplevelser, intentioner og fø-

lelser, ligesom knap halvdelen af personalet ’sjældent’ eller ’af og til’ taler med

børnene om deres oplevelser og ”følger børnenes spor”.

–

Anm.: Figuren viser kvalitetsvurderingen af temaet ‘relationer’. Antal stuer = 170.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Børnefællesskabet er mindre i fokus på stuerne

Observationerne viser, at det pædagogiske personale er mindre opmærk-

somme på børnefællesskabet end på relationen mellem barn og personale. På

ca. 6 ud af 10 stuer vurderes det, at det pædagogiske personale ’sjældent’ el-

tryk ved, at personalet i mindre grad hjælper børn til at knytte relationer. Det

er passive, ikke selv formår at komme med i legen, eller i mindre grad hjælper

børnene til at indgå i sociale samspil og fællesskaber – fx i stedet for at

ler ’af og til’ er opmærksomme på børnenes fællesskab. Det kommer fx til ud-

Pædagogisk personale er selv opmærksomme på personale-barn-relationen

personale på lidt over 10 % af daginstitutionerne. Ser man på tværs af obser-

vationerne og personalets perspektiver på egen praksis og deres intentioner i

mært overlap i den kvalitetsforståelse, som hhv. observationsredskabet og

personalet vurderer praksis ud fra. Betydningen af nære og tillidsfulde relatio-

ner mellem børn og personale er noget af det, personalet lægger særlig vægt

på i interviewene, og som også er i fokus i observationsredskabet. Personalets

betoning af den vigtige relation mellem personale og barn afspejles i, at stu-

erne generelt får højere vurderinger på denne relation sammenlignet med un-

dertemaet ‘støtte til børnenes indbyrdes relationer og venskaber’.

Kvaliteten af leg og aktivitet

‘Leg og aktivitet’ er det område af det pædagogiske læringsmiljø, der relativt

set vurderes til at være af laveste kvalitet i daginstitutionerne. Resultaterne af

vurderingerne ses i Figur 1.4.

forhold til relationsarbejdet, som kommer til udtryk i interviewene, finder vi pri-

–

Ud over observationerne er der gennemført interviews med det pædagogiske

skælde ud.

kan også komme til udtryk ved, at personalet i mindre grad hjælper børn, der

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 1.4

Kvaliteten af leg og aktivitet, stuer

Fremragende

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

Ringe

Anm.: Figuren viser kvalitetsvurderingen af temaet ‘leg og aktivitet’. Antal stuer = 170.

Af diskretionshensyn afrapporteres ‘fremragende’ og ‘god’ kvalitet samlet. Det skyldes, at mindre end tre stuer

vurderes til ‘fremragende’ kvalitet, og det derfor ikke kan afrapporteres.

Kilde:

VIVE og EVA.

Observationerne viser, at andelen af stuer, der vurderes til at have et pæda-

gogisk læringsmiljø af ‘utilstrækkelig’ kvalitet (42 %), overstiger andelen med

‘tilstrækkelig’ kvalitet (39 %). 7 % af stuerne vurderes til at have ‘god’ kvalitet

og 11 % af stuerne vurderes til at have ‘ringe’ kvalitet.

Børnene møder få forskelligartede aktiviteter

Aktiviteter som samling, puslespil, motorikbaner og kreative aktiviteter vurde-

res til at være af højere kvalitet end det pædagogiske personales støtte til leg.

Aktiviteterne er særligt kendetegnet ved, at de er aldersrelevante, tilpasses

gruppestørrelsen og appellerer til begge køn, hvilket her betyder, at der er en

bredde i aktiviteter, så forskellige børn med forskellige præferencer kan se sig

selv i aktiviteterne.

Der observeres imidlertid ikke mange pædagogiske aktiviteter på stuerne. På

over halvdelen af stuerne var der i løbet af en dag ikke forskelligartede aktivi-

teter og heller ikke en bredde i aktiviteterne, der gør, at alle børn kan finde en

aktivitet, der motiverer dem.

Børn mangler muligheder for at lege sammen og fordybe sig i leg

Observationerne tegner et billede af, at legen i daginstitutioner understøttes i

mindre grad. Observationerne viser, at børnene på mange stuer har brug for

flere muligheder for at deltage i og udfolde sig i leg. Der er brug for mere fo-

kus på vilkårene for børns leg. Eksempelvis er der på lidt mere end halvdelen

–

Færre end tre

39 %

42 %

11 %

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

af stuerne kun ‘sjældent’ eller ‘af og til’ mulighed for længerevarende leg. Per-

sonalets støtte til leg vurderes også relativt set lavt. På 69 % af stuerne sætter

personalet på observationsdagen ‘sjældent’ eller ‘af og til’ lege i gang i lege-

områder, ligesom de på to tredjedele af stuerne ‘sjældent’ eller ‘af og til’ ‘ud-

fordrer legen’, fx ved at støtte børn, der har svært ved at lege. På syv ud af 10

kun på 1 ud af 10 stuer kan børnene lade legetøjet bliver stående og fx fort-

sætte en god leg efter en pause.

Observationsredskabet og det pædagogiske personale udpeger mange af de

tiviteter i gang for at give børnene lærings- og erfaringsmuligheder og for at

give børnene mulighed for at opleve medbestemmelse og være del af fælles-

Når pædagogisk personale i interviews beskriver deres praksis for leg, er de

særligt optaget af deres egen rolle i legen. De fortæller, at de understøtter leg

igennem forskellige positioner, som placerer sig mellem af være rammesæt-

tende og initiativtagende. Dette er også i fokus i observationsredskabet. Per-

sonalets intentioner ses, som beskrevet i afsnittet ovenfor, i mindre grad i ob-

servationerne.

Kvaliteten af fysiske omgivelser inde og ude

På hver tiende stue vurderes de ‘fysiske omgivelser’ til ‘god’ kvalitet (11 %),

størstedelen vurderes til ‘tilstrækkelig’ kvalitet (59 %), mens en tredjedel af

stuernes fysiske omgivelser får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet (30 %). In-

gen stuer får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet og færre end tre stuer får vur-

deringen ‘ringe’ kvalitet, jf. Figur 1.5.

–

skaber omkring en aktivitet.

og aktivitet i daginstitutionen vurderes. Personalet beskriver, at de sætter ak-

samme dimensioner af aktiviteter som betydningsfulde, når kvaliteten af leg

Personalets forståelse af kvalitet i aktiviteter og leg stemmer overens med ob-

servationsredskabets

–

stuer mangler personalet opmærksomhed på ikke at afbryde gode lege, og

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 1.5

Kvaliteten af fysiske omgivelser, stuer

Fremragende

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

Ringe

Anm.: Figuren viser kvalitetsvurderingen af temaet ‘fysiske omgivelser’. Antal stuer = 170.

Af diskretionshensyn afrapporteres ‘utilstrækkelig’ og ‘ringe’ kvalitet samlet. Det skyldes, at mindre end tre stuer

vurderes til ‘ringe’ kvalitet, og det derfor ikke kan afrapporteres.

Kilde:

VIVE og EVA.

Legepladser og stuer mangler legesteder og nok tilgængelige materialer

De fysiske omgivelser vurderes til at være af højere kvalitet udenfor end in-

denfor. Daginstitutionerne vurderes højest, når det kommer til at have egen le-

geplads til vuggestuen, mens det især er et opmærksomhedspunkt, at der er

behov for at skabe legesteder med mulighed for varieret leg.

Indendørs har de fleste daginstitutioner velholdte rum, men ca. halvdelen af

stuerne mangler, jf. observationerne, tilstrækkeligt med materialer og legetøj.

Desuden er legetøj på halvdelen af stuerne placeret sådan, at børnene ikke

selv kan nå det.

Personalet ser tilgængeligt legetøj som en kvalitetsmarkør

Personalet peger på, at legetøj, der er varieret og tilgængeligt for børnene i

små legesteder, og som inviterer til leg, er vigtige for kvaliteten. Omvendt vi-

ser praksis på observationsdagen, at mange stuer ikke afspejler perspektiver

og intentioner, som kommer frem i interviews med personale.

1.2.3

Daginstitutionernes rammeforhold

Daginstitutionernes rammeforhold udgør en selvstændig dimension af kvalitet

i daginstitutioner, jf. også Kapitel 3. Viden om rammeforhold er endvidere rele-

vant at inddrage i fortolkning af resultaterne af kvalitetsvurderingerne af det

pædagogiske læringsmiljø.

–

11 %

59 %

30 %

Færre end tre

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Mindre forskelle på normering for samlet personale

Undersøgelsen viser, at næsten 9 ud af 10 daginstitutioner (88 %) har en års-

normering på mellem 2-4 børn pr. pædagogisk personale

. På den dag vi har

gennemført observationer har 85 % af stuerne en gennemsnitlig dagsnorme-

ring på 2-4 børn pr. pædagogisk personale.

gisk assistent (9 %).

normeringen

opgjort for 2021. På 65 % af daginstitutionerne er der 4-7 børn

pr. pædagog, på 13 % er der under fire børn pr. pædagog, og på 22 % er der 7

børn eller flere pr. pædagog.

Vi finder også variationer i, hvor meget pædagoger er til stede på stuerne på

observationsdagen. Normeringerne på den dag, hvor der blev gennemført ob-

servationer, er i gennemsnit ca. tre børn pr. pædagogisk personale. Den gen-

nemsnitlige pædagognormering på observationsdagen er ca. otte børn pr. pæ-

dagog. Dette gennemsnit dækker over et spænd, hvor der på 40 % af stuerne

er mindre end seks børn pr. pædagog, hvorimod der på 25 % af stuerne er 10

børn eller mere pr. pædagog. På nogle af stuerne er der også tidspunkter,

hvor der ikke er en pædagog til stede på observationsdagen. På 23 % af stu-

erne er der ikke en pædagog til stede om eftermiddagen sammenlignet med

17 % om morgenen og 9 % ved middagstid. På 4 % af stuerne er der ingen pæ-

dagog til stede over hele observationsdagen.

9 % af personalet er

pædagogiske assistenter.

Årsnormeringen for pædago-

giske assistenter er 67 børn pr. pædagogisk assisten, hvilket afspejler, at an-

delen af pædagogiske assistenter i daginstitutionerne er relativt lav, samt at

en række af de pædagogiske assistenter er deltidsansat.

Vi finder på tværs af de undersøgte daginstitutioner variationer i normeringen

for pædagogiske assistenter opgjort for 2021. På 52 % af daginstitutionerne er

der under 30 børn pr. pædagogisk assistent, og på 48 % 30 børn eller flere pr.

pædagogisk assistent.

Årsnormeringen angiver forholdet mellem pædagogisk personale og børn. Beregningen af årsnorme-

ringen baserer sig på fuldtidsomregnet personale og børn hen over kalenderåret 2021. Se metode-

rapporten for en detaljeret beskrivelse af beregningsmetoden.

På den dag, hvor der er gennemført observationer, har observatøren på tre tidspunkter noteret antal

børn og personale på den observerede stue. Dagsnormeringen beregnes som et gennemsnit heraf.

Se metoderapporten for en detaljeret beskrivelse af beregningsmetoden

–

Vi finder på tværs af de undersøgte daginstitutioner variationer i

pædagog-

nerne er pædagoger (48 %), og ca. hver tiende fuldtidsstilling er en pædago-

Personalet i næsten halvdelen af fuldtidsomregnede stillinger i daginstitutio-

Mere variation i pædagognormering og normering med pædagogiske assisten-

ter

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Vi finder også variationer i, hvor meget pædagogiske assistenter er til stede

på stuerne på observationsdagen. Der er pædagogiske assistenter på 46 % af

stuerne på den dag, der er gennemført observationer i forbindelse med under-

søgelsen.

tutionerne.



12 børn på hver vuggestuestue

48 % af personalet, der er pædagoger (fuldtidsomregnet opgjort på

stillingskategori)

9 % af personalet, der er pædagogiske assistenter (fuldtidsomregnet

opgjort på stillingskategori)

32 % af personalet, der er pædagogmedhjælpere (fuldtidsomregnet

opgjort på stillingskategori)

7 % af personalet, der er ledere, og den resterende andel er pædagog-

studerende og pædagogiske assistentelever (fuldtidsomregnet opgjort

på stillingskategori)



Et pædagogisk personale med gennemsnitligt ca. 5 års anciennitet i ar-

bejdet i daginstitutioner

Et gennemsnitligt fravær på ca. 7 % blandt det pædagogiske personale

målt i 2021

I gennemsnit et ledelsesspænd på ca. 17 personale.

1.2.4

Sammenhæng mellem læringsmiljøkvalitet og tilstedeværende

personale

Vi finder en positiv sammenhæng mellem den samlede vurdering af kvaliteten

af det pædagogiske læringsmiljø og om der er en pædagog til stede det meste

af dagen på stuen på observationsdagen. Generelt gør det sig gældende for

–



Indskrevet 28 0-2-årige børn

I den gennemsnitlige daginstitution er der:

Boks 1.2

Overordnet billede af rammer i de undersøgte daginstitutioner

–

Boks 1.2 giver et overblik over andre gennemsnitlige rammeforhold i daginsti-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

stuerne i kvalitetskategorien ‘god’, at der er meget få af disse stuer, hvor der

ikke er en pædagog til stede på mindst to af de tre tidspunkter over observati-

onsdagen. Denne sammenhæng gælder, når vi har taget højde for normerin-

gen på dagen og børnesammensætningen.

Da der er tale om relativt få stuer,

hvor der ikke er en pædagog til stede, kan der være en vis usikkerhed i for-

ser med henblik på mere nuanceret at kunne forklare dynamikker i relation til

betydningen af det tilstedeværende personales uddannelse for kvaliteten af

Vi finder ikke statistisk signifikante sammenhæng mellem den samlede kvalitet

Det pædagogiske personale lægger i interview stor vægt på rammernes be-

gen og samarbejdet med kollegaer. Nogle af de positive kendetegn for kvalite-

ten er ifølge pædagogisk personale selv ”nok personale”, ”en rolig stemning”

og plads til nærvær og omsorg – fx ved, at børnene fordeles i mindre grupper.

Når personalet vurderer, at praksis lykkes mindre godt, oplever det pædagogi-

ske personale ofte, at det skyldes mangel på personaleressourcer.

Ingen sammenhæng mellem børnenes baggrund og læringsmiljøkvalitet

Et tidligere dansk studie, der er gennemført ved brug af observationer med

KIDS, finder, at kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø er lavere i daginsti-

tutioner, hvor der er en højere andel af børn i udsatte positioner/med socio-

økonomisk baggrund på lavere niveau. Det fremhæves som kritisk i lyset af, at

høj kvalitet har særlig betydning for at skabe gode udviklingsbetingelser for

børn i udsatte positioner (Ringsmose, 2020). Vi har på denne baggrund under-

søgt, om der i de deltagende daginstitutioner i denne undersøgelse ligeledes

kunne ses en sammenhæng mellem kvaliteten af det pædagogiske lærings-

miljø og børnenes socioøkonomiske baggrund. Vi finder imidlertid ingen for-

skelle i andelen af tosprogede børn eller børn med lav socioøkonomisk bag-

grund på tværs af læringsmiljøkvalitet.

I rapporten afrapporteres sammenhænge, der er signifikante på 95 % niveau. Se også Boks 6.1, Kapi-

tel 6.

–

tydning for kvalitet. Fokus er især på personaleressourcer, organisering af da-

Pædagogisk personale i daginstitutioner vurderer, at personaleressourcer er

centrale for kvaliteten

af det pædagogiske læringsmiljø og de fuldtidsomregnede årsnormeringer.

det pædagogiske læringsmiljø.

–

hold til at generalisere dette fund. Resultatet kalder på yderligere undersøgel-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

1.3

Hovedfund for dagplejen

Undersøgelsen viser, at den samlede vurdering af kvaliteten af de pædagogi-

ske læringsmiljøer i de deltagende dagplejer varierer. Dette afsnit præsenterer

vedfund vedrørende kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer, og derefter

præsenteres hovedfund vedr. rammeforhold og sammenhængsanalyser.

I dagplejen er der forskel på den kvalitet, børnene møder, afhængigt af hvilken

dagpleje de går i. Ingen af de observerede dagplejer vurderes til at have et

10 dagplejer vurderes til at have pædagogiske læringsmiljø af ‘tilstrækkelig’

kvalitet. Samlet set vurderes knap halvdelen (46 %) af dagplejerne til at have

pleje vurderes i kvalitetskategorien ‘ringe’, jf. Figur 1.6.

Figur 1.6

Fremragende

–

pædagogisk læringsmiljø af ‘utilstrækkelig’ kvalitet, og ca. hver tyvende dag-

Samlet kvalitet af de pædagogiske læringsmiljøer, dagplejen

vurderes til at have et pædagogisk læringsmiljø af ‘god’ kvalitet, mens 4 ud af

God

pædagogisk læringsmiljø af ‘fremragende’ kvalitet. Knap hver tiende dagpleje

Tilstrækkelig

Samlet kvalitet af de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen

Utilstrækkelig

–

46 %

undersøgelsens hovedfund vedr. kvalitet i dagplejen. Først præsenteres ho-

Ringe

39 %

Anm.: Figuren viser den samlede kvalitetsvurdering af de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen. Antal dagplejer = 95.

Kilde:

VIVE og EVA.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

1.3.1

Kvaliteten for områderne ’relationer’, ’leg og aktivitet’ samt

’fysiske omgivelser’

Undersøgelsen fokuserer på tre væsentlige områder for at kunne vurdere kva-

liteten af det samlede pædagogiske læringsmiljø i dagplejen: Det er ‘relatio-

observeres over hele dagen i rutiner, leg og aktivitet. Resultatet af vurderin-

tivt set vurderes højest sammenlignet med ‘fysiske omgivelser’ og ’leg og akti-

relationerne i knap 4 ud af 10 dagplejer (38 %) vurderes til at være af ‘tilstræk-

kelig’ kvalitet. Lidt under 3 ud af 10 (28 %) får vurderingen, at relationerne er

af ‘utilstrækkelig’ kvalitet, mens relationer i 4 % af dagplejerne vurderes af

‘ringe’ kvalitet, jf. Figur 1.7.

Figur 1.7

Fremragende

–

vitet’. I 3 ud af 10 dagplejer (30 %) vurderes ‘relationer’ af ‘god’ kvalitet, mens

Kvaliteten af relationer mellem personale og børn og børnene

imellem, dagplejen

Relationer er det område, hvor det pædagogiske læringsmiljø i dagplejen rela-

God

gerne ses nedenfor.

des relationer og venskaber’ vurderes under temaet ‘relationer’. Relationerne

Tilstrækkeligt

Det pædagogiske arbejde med ’voksen-barn-relationer’ og ’børnenes indbyr-

Kvaliteten af relationer mellem dagplejere og børn og børnene imellem

–

Utilstrækkeligt

Ringe

28 %

ner’, ‘leg og aktivitet’ samt ‘fysiske omgivelser’.

Færre end tre

30 %

38 %

Anm.: Figuren viser kvalitetsvurderingen af temaet ‘relationer’. Antal dagplejer = 95.

Af diskretionshensyn afrapporteres ‘fremragende’ og ‘god’ kvalitet samlet. Det skyldes, at mindre end tre stuer

vurderes til ‘fremragende’ kvalitet, og det derfor ikke kan afrapporteres.

Kilde:

VIVE og EVA.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Dagplejerne er venlige og imødekommende, men i mindre grad sensitive og

responsive

Dagplejerens reaktion og tone over for børnene er det underområde, der vur-

deres højest inden for området. Dagplejerne er ’ofte’ eller ’næsten altid’ et godt

fleste dagplejere ’sjældent’ eller ’af og til’ reagerer med regulering eller irette-

forbillede for børnene og taler venligt. Observationerne viser desuden, at de

I observationerne ses udfordringer i relation til sensitive, bekræftende og re-

barnet korrekt. 43 % af dagplejerne er ’sjældent’ eller ’af og til’ opmærksomme

Dagplejerne er selv optagede af vilkår for relationen mellem barn og den gen-

nemgående dagplejer

I interviewene er dagplejerne særligt optagede af det rammeforhold, der ad-

skiller dem fra daginstitutionerne – en mindre børnegruppe og en gennemgå-

ende dagplejer. De oplever, at dette har stor betydning for kvaliteten af relati-

onerne. De fremhæver, at denne varige relation også har betydning for arbej-

det med børn i udsatte positioner.

Børnefællesskabet understøttes i mindre grad

Observationerne viser, at en væsentlig andel af dagplejerne i begrænset om-

fang er opmærksomme på børnenes fællesskab ved at understøtte børnenes

mulighed for at knytte sig til de andre børn. 64 % gør det ’sjældent’ eller ’af og

til’. I observationerne ser vi eksempler på, at dagplejere ikke hjælper børnene

ind i leg eller aktivitet med andre børn.

Dagplejerne er optagede af fællesskab med plads til forskelligheder

Når dagplejerne bliver spurgt til deres arbejde med børnefællesskaberne, har

de fokus på at skabe et fællesskab med plads til forskelligheder, og hvor bør-

nene oplever, at der er plads til og brug for alle både børn og voksne. Sådanne

tilhørsforhold er også fokus i observationsredskabet.

Kvaliteten af aktiviteter og leg

I observationerne vurderes størstedelen af dagplejerne at være i kvalitetska-

tegorierne ‘utilstrækkelig’ eller ‘ringe’ (60 %), når det kommer til ’leg og aktivi-

tet’. Samlet set vurderes 10 % af dagplejerne i kvalitetskategorien ’god’, og

–

på barnets sproglige og kropslige kommunikation.

og til’ ord på barnets behov, fx for at undersøge, om dagplejeren har forstået

sponsive samspil. Omkring halvdelen af dagplejerne sætter ’sjældent’ eller ’af

sættelse eller tvang og/eller skældud.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

dermed er det et fåtal af dagplejer, hvor børn møder pædagogiske læringsmil-

jøer med stimulerende og meningsfulde pædagogiske aktiviteter og gode mu-

ligheder for at lege og få støtte til at indgå i leg, jf. Figur 1.8.

Fremragende

God

Tilstrækkeligt

Utilstrækkeligt

Ringe

10 %

31 %

42 %

–

18 %

Figur 1.8

Kvaliteten af leg og aktivitet, dagplejen

Anm.: Figuren viser kvalitetsvurderingen af temaet ‘leg og aktivitet’. Antal dagplejer = 95.

Kilde:

VIVE og EVA.

Aktiviteter er alderssvarende og meningsfulde, men der er få af dem

Observationerne viser, at dagplejen vurderes højest i forhold til, at vokseniniti-

erede aktiviteter er aldersrelevante, meningsfulde for børnene og gennemført i

overensstemmelse med børnenes perspektiv. Der observeres imidlertid ikke

mange pædagogiske aktiviteter i dagplejen. I over halvdelen af dagplejerne

var der i løbet af en dag ’sjældent’ eller ’af og til’ forskelligartede aktiviteter og

heller ikke en bredde i aktiviteter, der gør, at alle børn kan finde en aktivitet,

der motiverer dem.

Dagplejerne er optagede af at tilbyde pædagogiske aktiviteter

Dagplejerne beskriver i interviewene, at de sætter forskellige aktiviteter i gang

for at give børnene lærings- og erfaringsmuligheder og for at give dem mulig-

hed for at opleve medbestemmelse og at være en del af fællesskabet omkring

en aktivitet. I observationsredskabet er dette ligeledes i fokus i vurderingen af

kvalitet. Men observationerne viser uoverensstemmelse mellem de pædagogi-

ske intentioner, som fremkommer i interviewene, og det, der på nationalt ni-

veau kan observeres i praksis.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Legemuligheder rammesættes i mindre grad i dagplejen

Ser vi på børneinitierede lege og dagplejerens ‘støtte til børnenes leg’, tegner

der sig generelt et billede af, at legemuligheder i mange dagplejer ikke under-

støttes og rammesættes. I 65 % af dagplejen tilbydes børnene ’sjældent’ eller

’sjældent’ eller ’af og til’ mulighed for længerevarende leg, og de er i 52 %

eller ’af og til’, at dagplejerne er aktive i forhold til at udfordre legen.

’af og til’ deltagelse i forskellige legeformer. I 44 % af dagplejerne har børnene

Dagplejere vægter selv ”fri leg” på børnenes eget initiativ

Den sparsomme rammesætning af legen i dagplejen afspejles i interviewene

at den tid, der afsættes til leg, foregår på børnenes initiativ med en lav grad af

voksenstyring omtalt som ”den frie leg”. Dette er et noget smallere perspektiv

end det, vi ser i observationsredskabet. Her er der fokus på, at legen nogle

og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

Kvaliteten af fysiske omgivelser

‘Fysiske omgivelser’ er det område, hvor kvaliteten af det pædagogiske læ-

ringsmiljø vurderes lavest sammenlignet med områderne ‘relationer’ og ‘leg og

aktivitet’. Ingen dagplejer får vurderingen ‘fysiske omgivelser’ af ‘fremragende’

kvalitet. Cirka 1 ud af 10 dagplejer (8 %) får vurderingen ‘fysiske omgivelser’ af

‘god’ kvalitet, mens ca. 1 ud af 5 dagplejer (21 %) får vurderingen ‘fysiske om-

givelser’ af ‘tilstrækkelig’ kvalitet, jf. Figur 1.9. Størstedelen af dagplejerne vur-

deres i kvalitetskategorien ‘utilstrækkelig’ kvalitet (64 %). Cirka 6 % vurderes i

kvalitetskategorien ‘ringe’ kvalitet. Observationerne viser, at dagplejerne får

mere positive vurderinger for de indendørs omgivelser sammenlignet med

udendørs.

gange skal støttes, faciliteres og rammesættes, for at alle børn kan være med,

med dagplejere. Når de bliver spurgt ind til leg, er et dominerende perspektiv,

–

’sjældent’ eller ’af og til’ fordybet i leg. I 72 % af dagplejerne er det ’sjældent’

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 1.9

Kvaliteten af fysiske omgivelser, dagplejen

Fremragende

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

Ringe

Anm.: Figuren viser kvalitetsvurderingen af temaet ‘fysiske omgivelser’. Antal dagplejer = 95.

Indendørs er dagplejen kendetegnet ved vedligeholdt legetøj og rum. I lidt

over halvdelen af dagplejerne (61 %) er legetøj og materialer tilgængeligt for

børnene. Men i størstedelen af dagplejerne mangler der tematiserede legeom-

råder og områder, hvor børnene kan være aktive, og hvor de kan være i ro.

Dagplejerne er selv optagede af tilgængeligt legetøj og legesektioner

Observationsredskabet og de interviewede dagplejere udpeger mange af de

samme kvalitetsmarkører i de fysiske omgivelser, nemlig legesektioner, til-

gængeligt legetøj og mulighed for fordybelse. Observationerne viser dog, at

disse elementer er udfordrede på nationalt niveau. Til gengæld er dagplejerne

i høj grad optaget af sikkerhed, som ikke er en del af fokus i observationsred-

skabet.

1.3.2

Dagplejens rammeforhold

Dagplejens rammeforhold udgør en selvstændig dimension af kvalitet i dag-

plejen, jf. også Kapitel 3. Viden om rammeforhold er endvidere relevant at ind-

drage i fortolkning af resultaterne af kvalitetsvurderingerne af det pædagogi-

ske læringsmiljø. Boks 1.3 giver et overblik over, hvilke gennemsnitlige ramme-

forhold den pædagogiske praksis i dagplejen foregår inden for.

–

Indendørs rum er vedligeholdte, men mangler legeområder

Kilde:

VIVE og EVA.

21 %

64 %

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Boks 1.3

Overordnet billede af rammer i de undersøgte dagplejer



Cirka 66 % en anden erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående

En formel efteruddannelse (74 %). For hovedparten udgøres efterud-

dannelse af kortere kurser i AMU-regi.

plejer.

I gennemsnit ca. 17 års anciennitet i den nuværende stilling som dag-

Et gennemsnitligt fravær på omkring 6 % i 2021.

En legegruppe, som de er tilknyttet (ca. 95 %), hvor ca. to tredjedele

mødes med kolleger en eller flere gange om ugen.

1.3.3

Sammenhæng mellem kvalitet og rammeforhold

Sammenhæng mellem kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø og antal af

indskrevne børn

Dagplejerne i undersøgelsen har i gennemsnit ca. fire børn indskrevet på op-

gørelsestidspunktet. Vi finder en sammenhæng mellem antallet af børn, som

dagplejerne har indskrevet, og vurderingen af kvaliteten af det samlede pæ-

dagogiske læringsmiljø. Dagplejer, hvor det samlede pædagogiske lærings-

miljø vurderes til at være i kvalitetskategorierne ‘tilstrækkelig’ eller ‘god’ kvali-

tet, har således gennemsnitligt færre indskrevne børn sammenlignet med dag-

plejer, hvor det pædagogiske læringsmiljø vurderes til at være i kategorierne

‘ringe’ eller ‘utilstrækkelig’ kvalitet. Denne sammenhæng gælder, når vi har ta-

get højde for dagplejers uddannelse, fravær, alder og anciennitet, deltagelse i

legegrupper og børnenes socioøkonomiske status.

–

uddannelse.

stent.



7 % en pædagoguddannelse, og 4 % er uddannet pædagogisk assi-

er en smule lavere, ca. tre børn pr. dagplejer.



Cirka fire børn indskrevet. Normeringen på observationsdagen i 2022

–

Den gennemsnitlige dagplejer har:

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Sammenhæng mellem kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø og uddannelse

Undersøgelsens analyser af sammenhængen mellem rammeforhold for dag-

plejer og vurderingerne af det pædagogiske læringsmiljø viser, at sandsynlig-

heden for, at det pædagogiske læringsmiljø vurderes til at være i kvalitetska-

gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddan-

nelsesniveau. Denne sammenhæng gælder, når vi har taget højde for antal

børn tilknyttet dagplejen, dagplejers fravær, alder og anciennitet, deltagelse i

tegorierne ‘tilstrækkelig’ eller ‘god’ kvalitet, er større for dagplejere med en

Kvalitet i dagtilbud er mangefacetteret. Denne undersøgelse viser således

res brik til billedet af kvalitet i dagtilbud. Undersøgelsen præsenterer et natio-

nalt billede af kvaliteten, som den ser ud, når vi iagttager den med afsæt i ob-

servationer med KIDS-observationsredskaberne og en række udvalgte ram-

meforhold.

I de følgende afsnit fremhæver vi udvalgte undersøgelsesfund, som det efter

vores faglige vurdering vil være væsentligt at drøfte og fokusere på i den vi-

dere udvikling af kvalitet i dagtilbud for 0-2-årige børn.

1.4.1

Resultaterne af kvalitetsvurderingen af pædagogiske

læringsmiljøer viser, at dagtilbud i varierende grad bidrager til

børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse

Dagtilbudsloven fastsætter rammen for de pædagogiske læringsmiljøer i dag-

tilbuddene. Undersøgelsen tegner et billede af, at kvaliteten af de pædagogi-

ske læringsmiljøer i dagtilbuddene i varierende grad kan forventes at bidrage

til at styrke børns trivsel, læring udvikling og dannelse, som dette er udgangs-

punktet i lovgivningen.

Tidligere studier finder, at dagtilbud af god kvalitet kan have en positiv betyd-

ning for børn og særligt for børn fra en socioøkonomisk svagere baggrund

(Christoffersen m.fl., 2014; Dietrichson m.fl., 2020; Sylva m.fl., 2010). På den

baggrund er det bekymrende, når undersøgelsen viser, at kun omkring hver ti-

ende daginstitution og dagpleje vurderes til at have ‘god’ kvalitet i de pæda-

gogiske læringsmiljøer, og at det pædagogiske læringsmiljø i størstedelen af

–

også, at en række forhold i og omkring dagtilbuddene bidrager med hver de-

1.4

Konklusion og perspektivering

legegrupper og børnenes socioøkonomiske status.

nelse end for dagplejere med en grundskoleuddannelse som højeste uddan-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

daginstitutionerne og dagplejerne vurderes til at være af ‘tilstrækkelig’ og ‘util-

strækkelig’ kvalitet.

Da KIDS er et danskudviklet redskab og ikke er afprøvet i udlandet, er det ikke

muligt at sammenligne fundene i denne undersøgelse direkte med fund fra an-

teten af pædagogiske læringsmiljøer for børn i 0-2-årsalderen med redskabet

ITERS-R. Studier fra Norge, Holland og Portugal finder relativt lav kvalitet af de

bud for 0-2-årige børn, mens vurderingerne er mere positive i et studie fra

Storbritannien (Bjørnestad & Os, 2018). Duncan m.fl. peger imidlertid på, at

studier af dagtilbud for 3-5-årige børn (Duncan m.fl., 2022).

bud for de 0-2-årige børn ligger således på linje med fund i andre lande – dog

uden at vi direkte kan sammenligne kvaliteten af de pædagogiske læringsmil-

relle kontekster.

1.4.2

Børn tilbydes færre udviklingsmuligheder

KIDS-redskaberne er relativt nyudviklede, og der foreligger derfor endnu ikke

solid dokumentation for, hvad det betyder for børn at gå i dagtilbud, der vur-

deres at befinde sig i de forskellige kategorier, som redskabet inddeler kvali-

teten af de pædagogiske læringsmiljøer i. Vurderingen ‘tilstrækkelig’ for den

samlede kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer skal ifølge udviklerne forstås

således, at børnene bliver passet på forsvarligt vis, men at der er behov for

nogle justeringer i forhold til det pædagogiske læringsmiljø. Det er udviklernes

faglige vurdering, at pædagogiske læringsmiljøer af ‘tilstrækkelig’ kvalitet såle-

des kun i en vis grad understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dan-

nelse, som udviklerne ser, er beskrevet i dagtilbudsloven og den styrkede pæ-

dagogiske læreplan. Det gælder alle børn, men især for børn i udsatte positio-

ner er det et opmærksomhedspunkt, at dagtilbud af ‘tilstrækkelig’ kvalitet ikke

kan forventes at gøre en kompenserende positiv forskel. Det kan med andre

ord ikke forventes, at børn i dagtilbud med ‘tilstrækkelig’ kvalitet møder et læ-

ringsmiljø, der substantielt kan bidrage til at opveje et evt. hjemmemiljø med

mere sparsomme omsorgs- og udviklingsmuligheder.

Der foreligger imidlertid ikke aktuelt empiriske studier af betydning for børn af

at gå i dagtilbud vurderet i KIDS’ forskellige kvalitetskategorier.

–

jøer som følge af anvendelsen af forskellige observationsredskaber og kultu-

Vores fund vedrørende kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i dagtil-

studier af dagtilbud for 0-2-årige børn finder mere blandede resultater end

pædagogiske læringsmiljøer i hhv. norske, hollandske og portugisiske dagtil-

–

dre lande. I flere europæiske lande er der gennemført undersøgelser af kvali-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

1.4.3

Kommunal indsigt, dialog og udviklingsstøtte

I 2022 trådte nye bestemmelser om kommunernes tilsyn på dagtilbudsområ-

det i kraft, herunder at kommunerne skal sikre uvildighed i tilsynet, samt at der

som led i tilsynet skal foretages observationer i dagtilbuddene (Dagtilbudslo-

Vi har i denne undersøgelse ikke afdækket, hvordan de deltagende kommuner

ling der er fra den kommunale forvaltning i dagtilbud, hvor kvaliteten af de

pædagogiske læringsmiljøer er lav. Vi har således ikke systematisk viden om,

behov for udvikling af kvaliteten.

nale forvaltninger har tilstrækkelig indsigt i kvaliteten i dagtilbuddenes pæda-

gogiske læringsmiljøer. I de tilfælde, hvor forvaltningerne har viden om udvik-

lingsbehov i relation til de pædagogiske læringsmiljøer, er det en væsentlig

overvejelse, hvordan understøttelse og opfølgning fra forvaltning kan styrkes

for de dagtilbud, hvor der er behov for det.

1.4.4

Behov for udvikling af kvaliteten af de pædagogiske

læringsmiljøer

Undersøgelsens overordnede fund peger på, at der er behov for at udvikle

kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer, så flere daginstitutioner og dag-

plejer tilbyder læringsmiljøer, der forventeligt understøtter trivsel, læring, ud-

vikling og dannelse hos alle de yngste børn.

Undersøgelsen afdækker en række områder, hvor en relativt stor andel af de

undersøgte dagtilbud vurderes til at have lav kvalitet i de pædagogiske læ-

ringsmiljøer.

Et område, der har lav kvalitet, vedrører understøttelse af relationer mellem

børnene og børnefællesskaberne for de 0-2-årige børn. Ligeledes kan der

med afsæt i undersøgelsen identificeres udviklingsområder i relation til det

pædagogiske personales understøttelse af børnenes leg, både i form af til-

gængelighed af legetøj og materiale og i form af tilstedeværelse og støtte i le-

gen. I forhold til støtte til legen handler det både om at støtte børns mulighed

for længerevarende leg, samt at børn, der ofte står uden for leg, kommer med

–

Undersøgelsens resultater rejser imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt kommu-

de dagtilbud, hvor de gennemførte observationer peger i retning af, at der er

hvorvidt der pågår initiativer til styrkelse af de pædagogiske læringsmiljøer i

gelsen afdækker heller ikke, hvilken dialog og understøttelse til kvalitetsudvik-

sigt i kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer, der er undersøgt. Undersø-

tilrettelægger tilsynet, og i hvilken grad de kommunale forvaltninger har ind-

–

vens §§ 5, 5 a og b).

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

i legen. Sidst, men ikke mindst er der potentiale i en større bredde i de pæda-

gogiske aktiviteter, som børnene tilbydes.

Mere fokus på børnefællesskaber kan fordre mere viden og flere kompeten-

cer

Undersøgelsen viser, at dagtilbuddene har mindre fokus på arbejdet med at

støtte børnenes indbyrdes relationer i børnefællesskaberne – både hos pæda-

ger på, at intentioner og praksis i forhold til børnefællesskaberne ikke altid

lykkes. På den ene side ved vi fra forskning, at relationen mellem barn og per-

for kan pædagogisk personales fokus på denne relation være et udtryk for en

praksis på observationsdagen være et udtryk for, at det pædagogiske perso-

nale ikke har den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til at ar-

specifikt på, at de oplever konflikthåndtering som udfordrende. Det er også et

af de observationstemaer, hvor dagplejen vurderes lavest.

Mens forskning traditionelt har peget på betydningen af relationen mellem

voksne og de yngste børn, er man især de senere år blevet mere opmærksom

på betydningen af relationen børnene imellem og dermed på børnefællesska-

bet.

Undersøgelsen viser, at arbejdet med børnefællesskabet ikke prioriteres

tilstrækkeligt i den pædagogiske praksis. Derfor peger undersøgelsen på et

nødvendigt fokus både på betydningen af relationer mellem børnene og på den

rolle, pædagogisk personale spiller i forhold til at understøtte disse relationer.

Mere fokus på anerkendende samspil med børnene

Mens undersøgelsen generelt viser, at relationer mellem barn og pædagogisk

personale er det punkt, hvor de pædagogiske læringsmiljøerne i dagtilbud vur-

deres mest positivt, er der et potentiale for at udvikle responsivitet og sensiti-

vitet i samspillet med børnene – både i daginstitutioner og dagplejen. Det

handler bl.a. om at sætte mere fokus på børnenes kommunikation og på at un-

dersøge og spejle børnenes behov og følelser.

Betydningen af relationen mellem voksne og børn er velbeskrevet i forskning bl.a. inden for forskning i

tilknytning (fx Ahnert m.fl. (2006), Danmarks Evalueringsinstitut (2018b)). Flere nyere undersøgelser

beskæftiger sig med betydningen af relationer børnene i mellem også for de yngste 0-2 årige. Se fx

Os (2019), Rasmussen m.fl. (2019) Munck (2017) og Danmarks Evalueringsinstitut (2021b).

–

bejde med børnefællesskaber i praksis. De interviewede dagplejere peger

byrdes relationer og fællesskaber i interviews og i kvalitetsvurderingen af

faglig prioritering. På den anden side kan det mindre fokus på børnenes ind-

sonale er betydningsfuld, særligt for de yngste børn i 0-2-årsalderen, og der-

gogisk personale i daginstitutioner og dagplejere. Der kan være flere forklarin-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Understøttelse af børns leg kræver særlig opmærksomhed

Undersøgelsen tyder på, at leg ikke prioriteres tilstrækkeligt i den pædagogi-

ske praksis, især i dagplejen. Det er derfor afgørende, at pædagogisk perso-

nale i højere grad inkluderer leg i den pædagogiske praksis. Pædagogisk ar-

positioner – kan komme med i og blive i leg. Og det er at give mulighed for, at

sonale beskriver deres tilgang til leg, taler de især om deres egen betydnings-

fulde rolle i legen, men observationerne viser, at den pædagogiske intention

bejde med leg er at skabe muligheder for, at alle børn – også børn i udsatte

muligheder i leg, som har sat sig igennem i personalets intentioner og forstå-

Særligt for dagplejen er der er et potentiale både i at arbejde med dagplejer-

nes intentioner og praksis i forhold til leg for at styrke legens vilkår, bl.a. ad-

gangen til forskellige legeformer og mulighed for længerevarende og fordybet

derstøtter, at børnene indgår i gode og berigende legeoplevelser med hinan-

den – også børn, der har svært ved at være i legen.

Behov for flere gode legeområder og mere tilgængeligt legetøj

Interviews med pædagogisk personale viser, at intentionen om, at legetøj skal

være tilgængeligt, er til stede, men observationerne peger på, at det langt fra

altid afspejler sig i praksis på observationsdagen. Der er brug for at sikre, at

børn har adgang til tilstrækkelige legetøj og materialer i børnehøjde.

Flere og mere bredde i pædagogiske aktiviteter

I både dagplejen og i daginstitutioner vurderes aktiviteter som samling, pusle-

spil, motorikbaner og kreative aktiviteter at være af højere kvalitet end det

pædagogiske personales støtte til leg. Men generelt observeres der få aktivi-

teter i løbet af dagen. Og undersøgelsen peger på, at der med fordel kan ses

nærmere på aktiviteterne, både i forhold til mængden og i forhold til aktivite-

ternes indhold og variation.

leg. Potentialet gælder også støtten til leg, fx at dagplejeren i højere grad un-

1.4.5

Behov for mere viden om rammeforhold og deres sammenhæng

til de pædagogiske læringsmiljøer

Undersøgelsens overordnede fund i relation til rammeforhold og deres sam-

menhæng til kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer peger også på for-

hold, som det er relevant at se nærmere på.

–

else af egen rolle, men endnu ikke er realiseret til konkret praksis i hverdagen.

pædagogiske læreplan nok har fået et forstærket fokus på leg og deltagelses-

ikke altid lykkes i praksis. Det kan skyldes, at personalet med den styrkede

børnene kan fordybe sig i leg, også fx over længere tid. Når pædagogisk per-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Kompetenceudvikling og faglig ledelse i daginstitutioner

Det forhold, at stuer i samme daginstitution vurderes som værende i forskel-

lige kvalitetskategorier, indikerer, at forhold og processer internt på stuerne

har betydning for kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Vi kan ikke med

at søge at indkredse yderligere, hvilke kombinationer af forhold der kan være i

gogiske læringsmiljø vurderes af højere kvalitet, kan understøtte kolleger på

stuer, hvor det pædagogiske læringsmiljø vurderes af lavere kvalitet.

afsæt i denne undersøgelse identificere dem nærmere. Det vil være relevant

stort. Vi ved fra andre undersøgelser, at faglig ledelse har betydning for både

m.fl., 2020). Vi har ikke i denne undersøgelse belyst faglig ledelse, men under-

søgelsens resultater indikerer, at det kunne være relevant at tilvejebringe

mere viden om særligt det, der vedrører den faglige ledelse af daginstitutio-

vikle den pædagogiske praksis.

Mens vi finder en sammenhæng mellem kvaliteten af det pædagogiske læ-

ringsmiljø og tilstedeværelse af en pædagog på observationsdagen, ser vi ikke

sammenhænge mellem kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og pæda-

gognormeringerne opgjort på årsniveau. Vurderingerne af kvaliteten af det

pædagogiske læringsmiljø og kortlægningen af, at en væsentlig andel af det

pædagogiske personale ikke har en pædagogfaglig uddannelse, kan imidlertid

give anledning til overvejelser om, hvorvidt der samlet set er en tilstrækkelig

grad af pædagogfaglige kompetencer blandt personalet.

Faglig ledelse og kompetenceudvikling i dagplejen

I undersøgelsen af dagplejen finder vi en sammenhæng mellem kvaliteten af

de pædagogiske læringsmiljøer og dagplejernes uddannelse. Undersøgelsen

viser, at ca. tre fjerdedele af dagplejerne har en formel efteruddannelse. Der

er for hovedparten tale om kortere AMU-kurser.

Vurderingerne af det pædagogiske læringsmiljø i dagplejen, sammenhængen

mellem rammeforhold og kvalitetsvurderinger samt kortlægningen af dagple-

jernes uddannelsesbaggrund peger samlet set i retning af et muligt behov for

kompetenceudviklingsindsatser for dagplejere.

Undersøgelsen viser endvidere, at ledelsesspændet i mange dagplejer er

stort. Dagplejelederne har således begrænset mulighed for at bedrive faglig

ledelse af samtlige dagplejer. I mange kommuner er det dagplejepædagoger/-

nerne, samt at styrke lederne i at bedrive faglig ledelse med henblik på at ud-

–

medarbejdernes motivation og den pædagogiske praksis (jf. bl.a. Lindeberg

Undersøgelsen viser, at ledelsesspændet i flere daginstitutioner er relativt

spil, samt hvordan ledere og pædagogisk personale på stuer, hvor det pæda-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

konsulenter, der varetager kompetenceudvikling og faglig ledelse af dagple-

jerne. Det vil være relevant at tilvejebringe mere viden om rammerne for dette

arbejde samt om dagplejepædagoger/-konsulenters erfaringer med at støtte

og udvikle dagplejernes pædagogiske praksis.

Det vil være relevant at søge yderligere viden om, hvilke forhold der spiller ind

skrevne børn og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i dagplejen. Er der

fx forhold vedrørende børnegruppens alder og behov, som vi ikke belyser i

relevant at søge at tilvejebringe mere systematisk viden om betydningen af

1.4.6

Undersøgelsen rejser nye spørgsmål

Undersøgelsen har tilvejebragt ny viden om kvalitet af dagtilbud for børn i 0-

2-års-alderen. Den giver samtidig anledning til en række nye spørgsmål, som

det vil være relevant at belyse yderligere med henblik på at tilvejebringe et

klarere billede af forskellige dimensioner af dagtilbuddenes kvalitet og udvik-

lingsbehov på området. Nogle af disse spørgsmål er præsenteret ovenfor og

er relevante både for praksis i kommunale forvaltninger og dagtilbud og for

forskning.

Med afsæt i undersøgelsesresultaterne vil det endvidere være relevant gen-

nem videre studier at søge at besvare følgende mere overordnede spørgsmål:

Hvordan omsættes intention til praksis i dagtilbuddene?

Interviewene med det pædagogiske personale viser, at personalets intentioner

i høj grad flugter med intentionerne i den styrkede pædagogiske læreplan.

Mens intentionerne i nogle dagtilbud også omsættes til pædagogiske lærings-

miljøer af høj kvalitet, så sker dette i mindre grad i en stor andel af dagtilbud-

dene. Det vil være relevant at tilvejebringe mere kvalitativ viden om, hvilke

forhold der har betydning i de pædagogiske processer i de dagtilbud, der lyk-

kes godt med at etablere pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet.

For så vidt angår daginstitutionerne kunne yderligere undersøgelser af, hvilke

forhold der har betydning for forskelle mellem stuer i samme daginstitution,

være relevante med henblik på at bidrage med viden, om, hvilke forhold der

kan sættes fokus på med henblik på at styrke kvaliteten af de pædagogiske

læringsmiljøer.

–

normering i dagplejen.

denne undersøgelse, som spiller en rolle? I et udviklingsperspektiv vil det være

i forhold til vores fund af en negativ sammenhæng mellem et højere antal ind-

–

Normeringer i dagplejen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Hvad betyder det for børnene?

Der foreligger relativt få danske studier af sammenhængen mellem det pæda-

gogiske læringsmiljø i dagtilbud og børns trivsel og udvikling. I denne undersø-

gelse har vi belyst kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer med redskabet

forskellige grupper af børn at gå i dagtilbud, som fx er vurderet til at være i ka-

får indblik i, om der er forskel på den pædagogiske praksis, som forskellige børn

møder. Det vil være relevant at tilvejebringe denne type af viden, herunder ek-

KIDS. Der foreligger ikke p.t. empiriske studier af, hvad det betyder specifikt for

I undersøgelsen er medarbejdernes perspektiver på det pædagogiske lærings-

miljø inddraget gennem interviews. Det vil imidlertid være relevant yderligere

ledelse, motivation, faglig autonomi mv. på tværs af dagtilbud samt viden om

samspillet mellem medarbejdernes oplevelser og den type af forhold, der er

afdækket i denne undersøgelse. Det er også relevant at se nærmere på, hvor-

vidt det har betydning for rekruttering og fastholdelse.

at tilvejebringe viden om medarbejdernes oplevelse af kollegialt samarbejde,

Kan en styrket evalueringskultur være en del af løsningen?

Denne undersøgelse har ikke belyst evalueringskulturen i de daginstitutioner

og dagplejer, som har indgået i undersøgelsen. Vi ved derfor ikke, om de dag-

institutioner og dagplejere, der får vurderingen at være af ‘god’ kvalitet, også

har en god evalueringskultur, og omvendt om de daginstitutioner og dagple-

jere, der får vurderingen at være af ‘utilstrækkelig’ kvalitet, har væsentlige

mangler i deres evalueringskultur. Evalueringen af den styrkede pædagogiske

læreplan peger dog på, at det er et af de områder i dagtilbuddenes arbejde

med den styrkede pædagogiske læreplan, som er udfordret (Danmarks Evalu-

eringsinstitut, 2022g).

Evalueringskultur er et væsentligt element i den styrkede pædagogiske lære-

plan og handler om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en

evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædago-

giske læringsmiljø. Evalueringskulturen skal netop være med til at sikre kvalitet

i den pædagogiske praksis, ved at pædagogisk personale og leder evaluerer

og reflekterer over eget arbejde og på den baggrund justerer det pædagogi-

ske læringsmiljø. Det kan fx være ved at observere hinandens praksis og give

feedback og dermed udvikle den fælles praksis. I den sammenhæng ville det

være interessant at se nærmere på, om en styrket evalueringskultur i de dag-

tilbud, der får vurderingen ‘ringe’, ‘utilstrækkelig’ eller ‘tilstrækkelig’, kunne

være en del af løsningen i forhold til at hæve kvaliteten.

–

Hvad betyder det for personale og dagplejere?

giske læringsmiljøer.

sempelvis med inddragelse af børns og forældres perspektiver på de pædago-

tegorien ‘utilstrækkelig’ med KIDS-redskaberne, ligesom vi med redskabet ikke

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Indledning

Dagtilbud har betydning for børns levede hverdagsliv her og nu og for deres

Gupta & Simonsen, 2013; Sperling, 2021; Dietrichson m.fl., 2020). Tidligere un-

ske ressourcer kan gøre en forskel at gå i et dagtilbud af høj kvalitet i forhold

til at understøtte en bedre trivsel og udvikling (Christoffersen m.fl., 2014; Die-

deres hverdagsliv i.

være forskel på, hvad man oplever som kvalitet, når man fx er forælder, barn

eller pædagogisk personale. Der er ligeledes forskellige måder at undersøge

tetsforståelse og indeholder nogle til- og fravalg.

Kvaliteten, som skal kendetegne danske dagtilbud, er defineret i dagtilbudslo-

ven, herunder formålsbestemmelsen og reglerne om den pædagogiske lære-

plan. Det pædagogiske grundlag, som er en del af læreplanen, udgør kvalitets-

perspektivet i det observationsredskab, der er valgt til at vurdere kvaliteten,

og er udgangspunktet for en vurdering af kvalitet i danske dagtilbud.

kvalitet på, og enhver undersøgelse ser på kvalitet i dagtilbud ud fra en kvali-

2.1

Baggrund

Undersøgelsen er gennemført på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet

med udgangspunkt i aftalerne mellem regeringen og KL om kommunernes

økonomi for 2022 og 2023, hvor det fremgår, at der igangsættes en kvalitets-

undersøgelse på dagtilbudsområdet, der tager afsæt i den styrkede pædago-

giske læreplan, den danske dagtilbudstradition og relevante data.

I 2021 og 2022 har EVA og VIVE gennemført et forarbejde til kvalitetsundersø-

gelsen på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet. Der var tilknyttet en

videnskabelig referencegruppe til arbejdet, jf. metoderapportens s. 4. Formålet

med forarbejdet var overordnet at skabe et videnbaseret grundlag for, hvordan

en kvalitetsundersøgelse kan designes og tilrettelægges. Forarbejdet er afrap-

porteret i otte delrapporter og ligger til grund for undersøgelsesdesignet.

De otte delrapporter kan findes i litteraturlisten: Danmarks Evalueringsinstitut (2022a; 2022b; 2022c;

2022d; 2022e; 2022f), Nøhr m.fl. (2022) og Mikkelsen m.fl. (2022).

–

Kvalitet i dagtilbud er et mangefacetteret og komplekst begreb, og der kan

teressere sig for kvaliteten af de dagtilbud, som mange danske børn tilbringer

trichson m.fl., 2020; Sammons, 2010). Der er således vægtige grunde til at in-

dersøgelser viser, at det særligt for børn fra familier med færre socioøkonomi-

–

udvikling på længere sigt (Bauchmüller m.fl., 2014; Dalgaard m.fl., 2022; Datta

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Der findes i dag relativt få studier af kvaliteten af dagtilbud for 0-2-årige børn

i Danmark. Denne undersøgelse udgør dermed den første danske nationale

undersøgelse af kvalitet i dagtilbud for de 0-2-årige.

Er der sammenhæng mellem kvaliteten af pædagogisk praksis og de

strukturelle rammer i den kommunale dagpleje og kommunale daginstituti-

oner for 0-2-årige børn?

Undersøgelsen består af tre dele, der tilsammen tilvejebringer viden om kvali-

teten i et repræsentativt

udsnit af dagplejer og daginstitutioner for 0-2-årige

børn:



Delelement 1

består af en kortlægning og analyse af dagtilbuddenes

rammeforhold. De forskellige rammeforhold og deres opgørelsesmetode

er beskrevet i Kapitel 5 og 8 samt metoderapporten.

Delelement 2

består dels af observationer af det pædagogiske lærings-

miljø med KIDS-redskaberne, dels af interviews med hhv. pædagogisk

personale og dagplejere. KIDS-redskaberne er beskrevet mere uddy-

bende i Kapitel 3 og metoderapporten.

Delelement 3

består af en analyse af dels sammenhængen mellem ram-

meforhold og kvaliteten af læringsmiljøet i daginstitutioner, dels sam-

menhængen mellem rammeforhold og kvaliteten af læringsmiljøet i dag-

plejen.



Uddybende information om design og metode findes i undersøgelsens meto-

derapport.

Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til daginstitutionstyper samt børnenes socioøkonomiske

baggrund.

–

Hvordan er kvaliteten af forskellige dimensioner af pædagogisk praksis i

hhv. kommunale dagplejer og kommunale daginstitutioner for 0-2-årige

børn? Herunder: Hvordan vurderer pædagogisk personale selv den obser-

verede pædagogisk praksis, og hvilke pædagogiske intentioner ligger

bag?

Hvordan er kvaliteten af forskellige dimensioner af strukturelle rammer om

den kommunale dagpleje og kommunale daginstitutioner for 0-2-årige

børn?

Undersøgelsen har til formål at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:

2.2

Undersøgelsesspørgsmål og design

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

2.3

Læsevejledning

I Kapitel 3 redegør vi for den kvalitetsforståelse, som undersøgelsen tager af-

sæt i, samt giver en overordnet introduktion til, hvordan kvaliteten af kommu-

nale dagtilbud for 0-2-årige børn er undersøgt.

Figur 2.1

Struktur for afrapportering af undersøgelsens to dele

Samlet

kvalitet

for dagplejer. Figur 2.1 illustrerer rapportens struktur.

Undersøgelsens resultater præsenteres i to dele for hhv. daginstitutioner og

Daginstitution

–

Pædagogiske læringsmiljøer

Samlet

kvalitet

Relationer

Fysiske

omgivelser

Leg og

aktivitet

Pædagogiske læringsmiljøer

Relationer

Fysiske

omgivelser

Leg og

aktivitet

Rammeforhold

Sammenhængsanalyser

Kilde:

EVA og VIVE.

I rapportens første del fremlægges resultaterne af undersøgelsen af

daginsti-

tutioner for 0-2-årige børn.

I Kapitel 4 præsenteres kvalitetsvurderinger af

det pædagogiske læringsmiljø i kommunale daginstitutioner for 0-2-årige

børn. Først præsenteres den overordnede kvalitetsvurdering i pædagogiske

læringsmiljøer i kommunale daginstitutioner for 0-2-årige, mens kvalitetsvurde-

ring af og pædagogisk personales perspektiver på de tre områder ’relationer’,

’fysiske omgivelser’ og ’leg og aktivitet’ præsenteres i tre individuelle underaf-

snit. I Kapitel 5 præsenteres udvalgte rammeforhold for daginstitutioner for 0-2-

årige. Analyserne af sammenhæng mellem rammer og kvalitet i de pædagogiske

læringsmiljøer i kommunale daginstitutioner præsenteres i Kapitel 6.

–

Dagpleje

Rammeforhold

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

I rapportens anden del fremlægges resultaterne af undersøgelsen af

dagple-

jen.

I Kapitel 7 præsenteres den overordnede kvalitetsvurdering af det pæda-

gogiske læringsmiljø i dagplejen, mens kvalitetsvurdering af og dagplejernes

perspektiver på de tre områder ‘relationer’, ‘fysiske omgivelser’ og ‘leg og akti-

vitet’ præsenteres i kapitlets tre underafsnit. Kapitel 8 indeholder analyser af

kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen præsenteres i Kapitel 9.

–

derapport, der endvidere indeholder supplerende bilagstabeller.

Rapportens design og metode er beskrevet detaljeret i en selvstændig meto-

–

rammeforhold for dagplejen. Analyserne af sammenhæng mellem rammer og

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Kvalitet i dagtilbud er et mangefacetteret og komplekst begreb, og der kan

cesser i og omkring dagtilbuddene påvirker hinanden gensidigt og har indivi-

pitel ser vi nærmere på, hvordan kvalitet beskrives i forskningen og i lovgiv-

ningen. Herefter sættes fokus på, hvordan vi konkret i denne undersøgelse

har undersøgt kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

3.1

Kvalitetsperspektiver i litteraturen

I forskningslitteraturen beskrives ofte tre overordnede dimensioner af kvalitet i

dagtilbud: strukturel kvalitet, proceskvalitet og resultatkvalitet (Danmarks Eva-

lueringsinstitut, 2017; Sylva, 2010). De tre dimensioner hænger sammen og

påvirker hinanden, jf. Figur 3.1. Et dansk studie fra 2018 undersøger eksem-

pelvis sammenhængen mellem strukturel kvalitet, proceskvalitet og børns

sproglige udvikling i danske børnehaver og finder signifikante sammenhænge

mellem proceskvalitet og børnenes udvikling, men ingen sammenhæng med

strukturelle karakteristika (Slot m.fl., 2018). Der er fortsat behov for at skabe

mere viden om, præcis hvordan de tre dimensioner spiller mere konkret sam-

men i forskellige kontekster. I denne undersøgelse er der fokus på proceskva-

litet og strukturel kvalitet, som udfoldes nedenfor.

–

duelt – og i samspil – betydning for kvaliteten af et givet dagtilbud. I dette ka-

pædagogisk personale eller kommunal forvaltning. En række forhold og pro-

være forskel på, hvad man oplever som kvalitet, når man fx er forælder, barn,

Kvalitet i dagtilbud – hvad er

det, og hvordan undersøges

det?

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 3.1

Tre kvalitetsdimensioner

Anm.: Figuren viser de tre overordnede dimensioner af kvalitet i dagtilbud, der ofte anvendes i forskningslitteraturen.

Kilde:

Danmarks Evalueringsinstitut, 2017. Tilpasset version.

Proceskvalitet

Proceskvalitet er udtryk for den kvalitet, der findes i det pædagogiske ar-

bejde, og som bl.a. opstår i relationer mellem personale og børn og børn i mel-

lem (Danmarks Evalueringsinstitut, 2017). Det handler fx om samspillet, herun-

der om det er anerkendende og inddrager børnenes perspektiver, og om det

pædagogiske indhold i samspil, aktiviteter og leg er stimulerende og menings-

fuldt for børnene. I denne undersøgelse anvender vi termen ”kvalitet i det pæ-

dagogiske læringsmiljø”, som både rummer proceskvaliteten og de fysiske

omgivelser i daginstitution og dagpleje.

Strukturel kvalitet

Strukturel kvalitet kan forstås som de rammer og forhold, som den pædagogi-

ske praksis foregår inden for, og som er påvirket af økonomi, organisering, le-

delse m.m. i dagtilbuddet. Det er fx dagtilbuddets fysiske rammer, normering

og gruppestørrelse (Danmarks Evalueringsinstitut, 2017). I denne undersø-

gelse anvender vi termen ”rammeforhold” om disse forhold. Det skal bemær-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

kes, at vi i denne undersøgelse behandler de fysiske omgivelser under pro-

ceskvalitet, jf. figuren ovenfor. Ved anvendelse af KIDS-redskaberne til obser-

vation af proceskvaliteten/de pædagogiske læringsmiljøer indgår vurdering af

de fysiske omgivelser.

Resultatkvalitet handler om, hvad børnene får ud af at gå i dagtilbud, både her

nitivt, socialt og motorisk (Danmarks Evalueringsinstitut, 2017). Resultatkvali-

tet afdækkes ikke i undersøgelsen. Imidlertid forventes de undersøgte ele-

for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud, jf. teori og tidli-

I Danmark udgør dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan de

lovgivningsmæssige rammer for dagtilbuddene. Dagtilbudsloven fastsætter en

formålsbestemmelse for dagtilbuddene. Den beskriver formålet, og hvad der

generelt skal være kendetegnende for dagtilbuddenes arbejde, jf. Boks 3.1

Boks 3.1

Formål for dagtilbud

§ 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gen-

nem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende,

og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og

understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bi-

drage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø,

som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse

for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at

–

3.2

Kvalitetsperspektiver i loven

Dagtilbudslovens formålsparagraf

gere forskning på området.

menter vedrørende strukturel kvalitet og proceskvalitet at have en betydning

og nu og på længere sigt. Det gælder børns trivsel, læring og udvikling – kog-

–

Resultatkvalitet

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber

og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god over-

gang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med for-

deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

teten i dagtilbud vedtog Folketinget i 2018 nye regler i relation til den pæda-

gogiske læreplan.

Den styrkede pædagogiske læreplan udgør den nuværende ramme for det

pædagogiske arbejde i dagtilbud og består af det fælles pædagogiske grund-

lag, seks læreplanstemaer

og 12 brede pædagogiske mål for sammenhæn-

gen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns trivsel, læring, udvikling

og dannelse.

Den kvalitet, som skal kendetegne danske dagtilbud, er således defineret i

den styrkede pædagogiske læreplan. Det pædagogiske grundlag, som beskri-

ves med læreplanen, udgør kvalitetsperspektivet i det anvendte observations-

redskab og er udgangspunktet for undersøgelsens vurdering af kvalitet i dan-

ske dagtilbud. For mere information, se Danmarks Evalueringsinstitut, 2022d.

Det pædagogiske grundlag består af ni elementer, som er uddybet i Boks 3.2.

De seks læreplanstemaer er: 1. Alsidig personlig udvikling, 2. Social udvikling, 3. Kommunikation og

sprog, 4. Krop, sanser og bevægelse, 5. Natur, udeliv og science og 6. Kultur, æstetik og fælles-

skab.

–

læring med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan. Som led i at styrke kvali-

Siden 2004 har alle dagtilbud i Danmark skullet arbejde med børns trivsel og

tilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte

ældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dag-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Boks 3.2

Kvalitet i dagtilbud, jf. det pædagogiske grundlag

gangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag. Elementer



Børnesynet. Det at være barn har værdi i sig selv.

ges alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk

forståelse.



Legen. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående

Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relati-

oner, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive ud-

fordret.



Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber,

som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for.

Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læ-

ringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børns læring.

Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at

styrke både barnets trivsel og barnets læring.

Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i

lege og aktiviteter.

Sammenhæng med børnehaveklassen. Sammenhæng handler bl.a. om

at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysger-

righed mv.

Kilde:

Specielle bemærkninger til dagtilbudslovens § 8, jf. L 160, Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om

folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre), fremsat den 28. februar 2018, fol-

ketingssamling 2017-18.

–

del af et dagtilbud.

Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og ta-

i det fælles pædagogiske grundlag er:

–

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med ud-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

3.3

Sådan undersøger vi kvalitet i dagtilbud

Formålet med undersøgelsen har betydning for, hvilke metoder der er rele-

vante at anvende. Denne undersøgelse har, som beskrevet i Kapitel 2, til for-

mål at afdække og vurderer forskellige dimensioner af kvaliteten i det pæda-

gogiske læringsmiljø og rammeforhold i kommunale dagtilbud for børn i 0-2-

gelse kvantitative vurderinger fra observationer, data om rammeforhold fra

kommuner samt registerbaserede data fra Danmarks Statistik. Det gør det mu-

miljø blandt det pædagogiske personale har vi endvidere gennemført kvalita-

porten for yderligere beskrivelse af design og metodiske overvejelser.

Når vi skal undersøge et så komplekst fænomen som kvalitet i dagtilbud, er

hvilke

dimensioner og elementer af kvalitet der undersøges, og til,

hvordan

undersøges. Med de tilvalg, der er truffet i denne undersøgelse, belyser vi di-

mensioner og forhold, som afspejler centrale elementer i det fælles pædagogi-

ske grundlag og i den styrkede pædagogiske læreplan, og som eksisterende

forskning vedrørende 0-2-årsområdet samt tidligere studier af kvalitet i dagtil-

bud for børn i 3-5-årsalderen vurderer som betydningsfulde for børns trivsel,

læring, udvikling og dannelse. Det gælder fx leg, børnefællesskaber, arbejdet

med børneperspektiver, normering og personalets uddannelsesbaggrund.

Det skal imidlertid pointeres, at undersøgelsen belyser

udvalgte

dimensioner

og forhold, hvad angår kvalitet i dagtilbud. Der er øvrige relevante dimensio-

ner og forhold, som ikke belyses. For eksempel omfatter undersøgelsen ikke

forældresamarbejdet, ligesom børne- og forældreperspektivet på kvalitet i

dagtilbud ikke afdækkes direkte gennem fx dataindsamling blandt børn og for-

ældre. Heller ikke den kommunale kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsind-

sats er en del af undersøgelsens fokus. Dataindsamlingsstrategien er udfoldet

yderligere i metoderapporten. Afsnit 3.3.1 uddyber anvendelsen af observatio-

ner til indsamling af data og vurdering af kvalitet i dagtilbud.

3.3.1

Observationer i dagtilbud

I studier af kvalitet i dagtilbud undersøges det pædagogiske læringsmiljø ofte

med observationsredskaber – det gælder såvel i forskning som i det kommu-

nale tilsyns- og udviklingsarbejde. Typisk anvendes strukturerede observati-

onsredskaber, der gør det muligt at vurdere kvalitet på tværs af forskellige

kontekster ud fra på forhånd fastsatte kriterier (se fx Christoffersen m.fl.,

–

der behov for at foretage en række metodiske til- og fravalg. Både i forhold til,

tive interviews om det pædagogiske personales perspektiver. Se metoderap-

at udforske og forstå intentioner og vurderinger af det pædagogiske lærings-

ligt at aggregere data og generalisere på tværs af kontekster. Med henblik på

årsalderen på nationalt niveau. Til dette formål anvender vi i denne undersø-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

2014; Dalgaard m.fl., 2022; Danmarks Evalueringsinstitut, 2020b; Dietrichson

2020; Slot, 2018; Sylva, 2010). I denne undersøgelse anvender vi også struk-

turerede observationsredskaber.

KIDS – det anvendte observationsredskab

Kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer undersøges med to observations-

redskaber: KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner (Ringsmose & Kragh-

& Kragh-Müller, 2021).

af et forarbejde gennemført af VIVE og EVA samt inddragelse af eksperter og

det fælles pædagogiske grundlag.

Dansk-udviklet redskab, der anvendes i kommuner

KIDS er udviklet af professor ved Aalborg Universitet Charlotte Ringsmose og

lektor ved Aarhus Universitet Grethe Krag-Müller (herefter udviklerne). Formålet

med KIDS Daginstitutioner og KIDS Dagpleje er oprindeligt at give pædagogisk

personale et praktisk redskab til at vurdere og udvikle den pædagogiske kvalitet

i dagtilbud. Redskaberne anvendes i en række danske kommuner til måling,

evaluering, dokumentation og pædagogisk udvikling. Redskaberne er desuden

anvendt af udviklerne til forskning og undersøgelser (fx Ringsmose, 2020).

Redskaberne tager udgangspunkt i international forskning om pædagogisk

kvalitet samt udviklingspsykologisk viden om, hvordan småbørn lærer og ud-

vikler sig (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021). Pædagogisk kvalitet forstås i

KIDS-redskaberne som tre forhold: 1) børnenes mulighed for at leve et godt

børneliv (being), 2) børnenes muligheder for at udvikle færdigheder og kom-

petencer til at begå sig i det moderne samfund (becoming) og 3) tilhørsforhold

og inklusion i de sociale fællesskaber i daginstitutionen (belonging).

Observationsredskabets opbygning og fokus

Redskaberne består af ni vurderingsskemaer, introduktion til redskabet og en

vejledning til brug af redskabet. Vurderingsskemaerne består af en række

spørgsmål fordelt på ni områder, der har betydning for den pædagogiske kva-

litet. Det er opbygget som en cirkel, hvor de tre første områder ligger yderst i

cirklen, og de seks følgende, der vedrører særlige udviklingsområder, ligger

inde i cirklen, jf. Figur 3.2. Redskabet er designet sådan, at den yderste ring

kan anvendes til en overordnet og grundlæggende vurdering af kvalitet. Den

yderste ring svarer til det, som forskningen viser, er de vigtigste kontekster

–

de er udviklet i en dansk dagtilbudskontekst og dækker centrale elementer i

interessenter på dagtilbudsområdet (EVA, 2022f). Redskaberne er valgt, fordi

KIDS-redskaberne er valgt af Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund

Müller, 2020) og KIDS dagpleje – Evaluering og kvalitetsudvikling (Ringsmose

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

for et barns udvikling (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020). Den inderste ring er

udviklet, så man kan arbejde med børnenes muligheder for udvikling på speci-

fikke områder (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020).

Anm.: Figuren viser opbygningen af KIDS-redskabet, hvor spørgsmålene fordeler sig inden for ni forskellige områder. De

tre grundlæggende områder ligger yderst i cirklen, og de seks resterende, der vedrører særlige udviklingsområder,

ligger inde i cirklen.

Kilde:

Ringsmose & Kragh-Müller, 2020.

I denne undersøgelse er der fokus på de tre områder i KIDS-cirklens yderste

ring:



Relationer

Fysiske omgivelser

Leg- og aktivitetsmuligheder.

Således giver anvendelsen af redskabet i denne undersøgelse indsigt inden

for grundlæggende områder af kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Un-

dersøgelsen giver ikke dybdegående indsigt i alle aspekter af den styrkede

pædagogiske læreplan, fx kvaliteten af det sproglige læringsmiljø. Dette af-

spejler et ønske om at prioritere fokus på det fælles pædagogiske grundlag i

undersøgelsen.

–

Figur 3.2

Opbygning af KIDS-redskaberne

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

De tre områder belyses gennem syv undertemaer, jf. Tabel 3.1.

Tabel 3.1

KIDS-områder og -undertemaer

Kilde:

Egen figur ud fra indhold i KIDS-redskabet.

KIDS-redskabet til daginstitutioner belyser de tre områder og undertemaer via

70 spørgsmål, mens redskabet til dagpleje indeholder 56 spørgsmål, som ob-

toderapporten.

servatøren vurderer.

For oversigt over indhold på spørgsmålsniveau, se me-

Vurderinger med KIDS-redskabet

Hvert spørgsmål/udsagn vurderes på en femtrins skala med kategorierne

’Sjældent’ (1), ’Af og til’ (2), ’Jævnligt’ (3), ’Ofte’ (4) og ’Næsten altid’ (5)

. For

temaet fysiske rammer foregår vurderingen lidt anderledes. Her er der for

hvert spørgsmål angivet tre forskellige udsagn. Observatøren graduerer på

skalaen 1-5 i forhold til det, der passer bedst til det observerede (Ringsmose &

Kragh-Müller, 2020).

I Figur 3.3 ses et eksempel på et spørgsmål fra hvert af de tre områder fra

redskabet til daginstitutioner.

Hvert område og de dertilhørende spørgsmål beskrives mere uddybende i Kapitel 4 i afsnit 4.4 Relati-

oner, 4.5 Fysiske omgivelser og 4.6 Leg og aktivitet samt i Kapitel 7 i afsnit 7.5 Relationer, 7.6 Fysi-

ske omgivelser og 7.7 Leg og aktivitet.

Enkelte spørgsmål vender omvendt, dvs. at der spørges til negativ adfærd, hvorfor ’Næsten altid’ her

vil svare til 1 point osv.

–

Anm.: Figuren viser de tre områder af KIDS, undersøgelsen fokuserer på, samt hvordan områderne belyses gennem syv under-

temaer.

Inden-

dørs

Uden-

dørs

Barn-voksen-re-

lationen

Støtte til børne-

nes indbyrdes

relationer

Fysiske omgivelser

Relationer

Børneiniti-

eret leg

–

Leg og aktivitet

Støtte til

børnenes

leg

Voksenini-

tierede ak-

tiviteter

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 3.3

Eksempel på spørgsmål/udsagn fra de tre områder

Anm.: Figuren viser eksempler på spørgsmål fra hvert af de tre områder ‘fysiske omgivelser’, ‘relationer’, ‘leg og aktivitet’.

Spørgsmålene er fra redskabet til daginstitutioner.

Kilde:

VIVE og EVA på baggrund af Ringsmose & Kragh-Müller, 2020.

Beregning af kvalitetskategori

For hvert spørgsmål noterer observatøren en score fra 1 til 5. Der beregnes med

afsæt her i en samlet score for hvert område. Derefter kan stuer/daginstitutio-

ner/dagplejer indplaceres i en af de fem kvalitetskategorier, KIDS opererer med:

‘fremragende’ kvalitet, ‘god’ kvalitet, ‘tilstrækkelig’ kvalitet, ‘utilstrækkelig’ kvali-

tet, ‘ringe’ kvalitet. Det foregår ved, at dagplejerens/daginstitutions samlede

score inden for et område indplaceres i udfaldsrummet for kategorierne.

For eksempel er det i denne undersøgelse muligt for stuer/daginstitutioner at

opnå 85 point (17 udsagn X 5) inden for området fysiske omgivelser. Udfalds-

rummet for de forskellige kategorier bliver derved:



‘Fremragende’ kvalitet (øverste 12,5 %): 74,4-85 point

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE



‘God’ kvalitet: 53,1-74,3 point

‘Tilstrækkelig’ kvalitet: 31,9-53,0 point

‘Utilstrækkelig’ kvalitet: 10,6-31,8 point

‘Ringe’ kvalitet (nederste 12,5 %): 0-10,5 point

Der kan også udregnes en samlet score for kvaliteten af det pædagogiske læ-

rum for pointene.

artede rammevilkår. Derfor er nogle af spørgsmålene i KIDS Dagpleje anderle-

des end i KIDS Daginstitutioner. Der er imidlertid også mange ens spørgsmål i

des sammenlignes.

Kvalitetsvurderingernes betydning

KIDS er bygget op således, at den pædagogiske kvalitet vurderes i forhold til

forskning om, hvilke forhold der skaber gode betingelser for børnenes trivsel,

udvikling og læring i daginstitutioner. KIDS følger endvidere den danske lov-

givning for dagtilbud. Den overordnede lovgivning og de seks læreplanste-

maer er indeholdt i KIDS (Ringsmose & Kragh-Müller, 2022).

Vurderingen ‘tilstrækkelig’ for den samlede kvalitet i de pædagogiske lærings-

miljøer skal ifølge udviklerne med udgangspunkt heri forstås således, at bør-

nene bliver passet på forsvarlig vis, men at der er behov for nogle justeringer i

forhold til det pædagogiske læringsmiljø. Det er udviklernes faglige vurdering,

at pædagogiske læringsmiljøer af ’tilstrækkelig’ kvalitet således kun i en vis

grad understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse som udvik-

lerne ser er beskrevet i dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske lære-

plan. Det gælder alle børn, men især for børn i udsatte positioner er det et op-

mærksomhedspunkt, at dagtilbud af ‘tilstrækkelig’ kvalitet ikke kan forventes

at gøre en kompenserende positiv forskel. Det kan med andre ord ikke forven-

tes, at børn i dagtilbud med ‘tilstrækkelig’ kvalitet møder et læringsmiljø, der

substantielt kan bidrage til at opveje et evt. hjemmemiljø med mere spar-

somme omsorgs- og udviklingsmuligheder. Kvalitetsvurderingerne ‘utilstræk-

kelig’ og ‘ringe’ kvalitet betyder i tråd med ovenstående, at børnenes trivsel,

læring, udvikling og dannelse understøttes i endnu mindre grad, og at der er

behov for flere justeringer af det pædagogiske læringsmiljø. Omvendt er kvali-

–

de to redskaber, og kvalitetskategorierne beregnes på samme vis og kan såle-

Dagpleje og daginstitutioner er forskellige dagtilbudstyper bl.a. med forskellig-

Procentsatserne henviser ikke til en fordeling af dagtilbud, men til et udfalds-

af den samlede kvalitet.

(’relationer’, ’fysiske omgivelser’ samt ’leg og aktivitet’) lige meget i opgørelsen

ringsmiljø på en stue, daginstitution eller dagpleje. Her vægtes hvert område

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

tetsvurderingen ‘god’ og ‘fremragende’ ensbetydende med, at børn understøt-

tes i deres udvikling, trivsel og læring. Dagtilbud af denne kvalitet kan, jf. tidli-

gere forskning, forventes at udgøre en kompenserende positiv forskel for børn

i udsatte positioner.

Sådan er den pædagogiske praksis observeret

en eller flere certificerede observatører med en pædagogisk uddannelse i en

dagtilbud. Observationerne er foretaget på tilfældigt udvalgte dage. Det bety-

der selvsagt, at dele af det faste pædagogiske personale på nogle stuer var

syge på dagen for observationen, og i enkelte tilfælde var stuen nymalet eller i

gang med at blive indrettet på ny. Tilfældige hændelser eller situationer, som

havde betydning for observationerne, men som også er en del af hverdagen

for børn i dagtilbud. Observationerne er således øjebliksbilleder af det enkelte

dagtilbuds læringsmiljø, hvor forskellige mere eller mindre tilfældige forhold

kan have betydning for kvaliteten på lige netop det tidspunkt, hvor observatø-

ren var til stede. Tilsammen tegner observationerne imidlertid et billede af

kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i de kommunale dagplejer og dag-

institutioner for 0-2-årige børn i Danmark.

Pædagogisk personale og dagplejeres oplevelse af at blive observeret

Vi har i interview afdækket udvalgt pædagogisk personale og udvalgte dag-

plejeres oplevelse af at blive observeret i undersøgelsen af kvalitet i dagtilbud

med det formål at vurdere, i hvilket omfang påvirkningen på personaler og

børn kan have betydning for observationernes resultater. Samlet set er det

vurderingen, at påvirkningen af personale og børn i meget lille grad påvirker

resultaterne. Analysens hovedpointer præsenteres her.

Personalet har forskellige perspektiver på observationernes betydning for

praksis på observationsdagen. Den dominerende oplevelse blandt det inter-

viewede pædagogiske personale i daginstitutioner er, at observationerne ikke

havde indflydelse på deres adfærd i løbet af dagen. De forklarer, at de selv og

deres kollegaer opførte sig, ”som de plejer”. Selvom personalet generelt ikke

oplever, at deres adfærd bliver påvirket, så nævnes det dog, at de generelt

–

En observatør gennemfører en dagsobservation fra kl. 8.30 til 15.30 i hvert



99 tilfældigt udtrukne kommunale dagplejer.



170 stuer i 97 tilfældigt udtrukne kommunale dagtilbud

stikprøve på:

Der er gennemført observationer i perioden september til december 2022 af

–

Beskrivelsen ovenfor gælder både daginstitutioner og dagpleje.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

var opmærksomme på, at nogen ”sidder og kigger på en”, og at de ville vise

sig fra deres bedste side. Personalet beskriver eksempler på episoder, som

blev håndteret anderledes end normalt, fx ved at personalet fra en anden stue

trådte til og hjalp med at give børnene (over)tøj på, eller at en situation blev

håndteret anderledes, end den interviewede normalt ville have gjort det, bl.a.

Den dominerende oplevelse blandt det pædagogiske personale i daginstitutio-

observatørens besøg. Der er dog en gruppe blandt personalet, der oplevede,

at enkelte børn reagerede på observatørens tilstedeværelse.

Dagplejerne har ligeledes forskellige perspektiver på observationernes betyd-

var en positiv oplevelse på dagen. Den dominerende oplevelse blandt dagple-

jere er også, at observationen ikke ændrede dagplejernes adfærd, herunder

lige måder var opmærksomme på, hvordan de selv eller deres dagpleje frem-

stod, hvilket fik betydning for deres handlinger.

Den dominerende oplevelse blandt dagplejerne var, at børnene lagde mærke

til observatøren i starten af dagen, men ikke resten af dagen. Se evt. metode-

rapporten for en udfoldet analyse.

Kvalitetssikring af data og justering af KIDS-redskabet til daginstitutioner

KIDS Daginstitutioner er et relativt nyt udviklet observationsredskab. I forar-

bejdet til kvalitetsundersøgelsen er KIDS Daginstitutioner vurderet

til at være

gennemsigt, idet baggrunden for redskabets udvikling og opbygning er be-

skrevet. Der er også lavet nogle statistiske analyser, der underbygger redska-

bets pålidelighed, samt analyser, der understøtter redskabets gyldighed, bl.a.

indholdsvalidering og analyser af sammenhæng mellem KIDS-vurderinger og

børns sprogvurdering (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022b).

Der er begyndende dokumentation for redskabets pålidelighed og gyldighed,

men arbejdet med at kvalificere og dokumentere redskabet er pågående. KIDS

Daginstitutioner er som en del af forarbejdet vurderet, hvad angår redskabets

gennemsigtighed, pålidelighed og gyldighed

(Danmarks Evalueringsinstitut,

KIDS Dagpleje er så nyt, at det ikke var offentliggjort, da forarbejdet blev gennemført. Derfor er dette

redskab ikke særskilt vurderet.

Vurderingen er fortaget på baggrund af information fra selve redskabet og andre kilder: Ringsmose &

Kragh-Müller (2020), Københavns Kommune (2019), PowerPoint KIDS resultater Tidlig Indsats pro-

grammet (u.å). Upubliceret.

–

omgangen med børnene. Dog udtaler en gruppe dagplejere, at de på forskel-

for observationen inden besøget, men den dominerende oplevelse var, at det

ning for praksis på observationsdagen. En gruppe af dagplejerne var nervøse

ner er, at adfærden blandt de fleste af børnene var uændret i forbindelse med

–

for at undgå en konflikt i observatørens nærvær.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

2022b). KIDS Dagpleje er så nyt, at det ikke var offentliggjort, da forarbejdet

blev gennemført. Derfor er dette redskab ikke særskilt vurderet.

KIDS Daginstitutioner vurderes til at være gennemsigtigt, idet baggrunden for

udviklingen af redskabet er beskrevet, herunder er måleområdet beskrevet,

pædagogiske læringsmiljø).

ført statistiske analyser af, hvorvidt redskabet måler præcist, dvs. hvordan

måler pålideligt. Derudover er der foretaget en indholdsvalidering, hvor de en-

af enten ekstern eller intern observatør kan påvirke resultatet. Eksterne obser-

vatører har en tendens til at vurdere lavere kvalitet sammenlignet med interne

klasse og KIDS-scoringer på både ’relationer’, ’fysiske omgivelser’ og ’leg og

aktivitet’, hvilket ligeledes understøtter redskabets gyldighed (Danmarks Eva-

lueringsinstitut, 2022b).

Det er ikke undersøgt, om redskabet måler stabilt over tid. Redskabets pålide-

lighed er ikke undersøgt af eksterne parter ud over det førnævnte samarbejde

mellem den eksterne forsker og udviklerne (Danmarks Evalueringsinstitut,

2022b). Udviklerne oplyser, at en række igangværende forskningsprojekter

bl.a. har til formål at sammenligne KIDS med ECERS-3, som også er et redskab

til måling af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø.

3.3.2

Dobbeltobservationer – en undersøgelse af datakvalitet

Med henblik på at tilvejebringe viden om datakvaliteten af undersøgelsens ob-

servationer er der gennemført dobbeltobservationer i 10 daginstitutioner på i

alt 20 stuer. Der er pga. rekrutteringsudfordringer i dagplejen ikke gennemført

dobbeltobservationer i dagplejen. For mere information, se metoderapport.

Dobbeltobservationen er gennemført ved, at en observatør fra Dansk Psykolo-

gisk Forlag og en observatør fra EVA/VIVE observerer det samme, på den

samme stue på det samme tidspunkt. De to observatører taler ikke sammen

om det, de ser. Formålet er at undersøge observationsredskabets pålidelighed

og dermed kvaliteten af den indsamlede data, dvs. hvorvidt to forskellige ob-

servatører vurderer kvaliteten ensartet.

–

observatører. Der er fundet en sammenhæng mellem sprogvurdering i 0.

understøtter redskabets gyldighed. Der foreligger dokumentation for, at valget

kelte måleområder er sammenholdt med forskningen på området, hvilket også

redskabets delelementer hænger sammen. Her konkluderes det, at redskabet

nen af redskabet har udviklerne i samarbejde med en ekstern forsker gennem-

Redskabets pålidelighed er i nogen grad dokumenteret. Som en del af revisio-

–

og det samme gælder redskabets forståelse af måleområdet (kvalitet i det

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Dobbeltobservationerne viste udfordringer med en række spørgsmål, og på

baggrund af efterfølgende kvantitative og kvalitative analyser har EVA og VIVE

efter dialog med Dansk Psykologisk Forlag og udviklerne af KIDS besluttet, at

12 af de i alt 70 spørgsmål i KIDS udelades i analyserne af kvalitet i de pæda-

gogiske læringsmiljøet i daginstitutioner for 0-2-årige for at sikre validiteten i

af disse spørgsmål reducerer nuancerne i undersøgelsen, men det er EVA og

VIVEs samlede vurdering, at der også efter en reduktion i antallet af spørgsmål

lag, og at den valgte reduktion af spørgsmål i KIDS Daginstitutioner ikke i væ-

sentlig grad forringer kvalitetsmålet i forhold til det fælles pædagogiske

KIDS Dagpleje.

af redskabets pålidelighed. På baggrund af de yderligere analyser vurderes, at

det reviderede redskab er pålideligt. Se evt. metoderapporten for en udfoldet

3.3.3

Interview med pædagogisk personale

Afdækning af pædagogisk personales egne vurderinger af pædagogisk prak-

sis og intentioner med praksis er en del af undersøgelsen. Formålet med inter-

viewene er at indsamle pædagogisk personales perspektiver på kvalitet i de

pædagogiske læringsmiljøer samt deres intentioner og refleksioner over egen

praksis. Vi har derfor gennemført interview med pædagogisk personale i ca.

hver tiende af de tilfældigt udtrukne daginstitutioner og dagplejere, dvs. 10

dagplejere og 10 daginstitutioner på 0-2-årsområdet. Se metoderapport for

yderligere beskrivelse heraf.

3.3.4

Data om rammeforhold

I undersøgelsen kortlægges en række rammeforhold for hhv. daginstitutioner

for 0-2-årige børn samt for dagplejere. Der er tale om rammeforhold, som vi jf.

tidligere studier har en hypotese om kan have sammenhæng med kvalitet i

dagtilbud. Udvælgelsen af de rammeforhold, der opgøres, er foretaget med

afsæt i viden fra tidligere studier, i dialog med opdragsgiver samt under hen-

syn til projektets samlede budget- og tidsramme. Data er indhentet i forbin-

delse med observationer fra de medvirkende kommunale forvaltninger, fra

Børne-og Undervisningsministeriet samt fra Danmarks Statistiks registre. Se

metoderapport for yderligere beskrivelse heraf.

–

beskrivelse af analyser af de pågældende spørgsmål.

Der er således som en del af denne undersøgelse foretaget yderligere analyser

grundlag. Der foretages ikke justeringer i forhold til spørgsmål i redskabet

tilvejebringes tilstrækkelig indsigt i forhold til det fælles pædagogiske grund-

–

data. Formålet hermed er at sikre højere grad af gyldighed i data. Udeladelse

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

DEL 1: DAGINSTITUTIONER

I 2021 gik ca. 54 % af børn i alderen 0-2 år, der var indskrevet i et dagtilbud, i



Kommunale daginstitutioner

Selvejende daginstitutioner

Privatinstitutioner

Udliciterede daginstitutioner

I denne undersøgelse er der fokus på

kommunale daginstitutioner

som vug-

ner). De aldersintegrerede daginstitutioner er målrettet børn i alderen 0 år og

op til skolealderen. I undersøgelsen er der kun fokus på stuer for 0-2-årige.

Undersøgelsen af kvalitet i dagtilbud bygger på en repræsentativ stikprøve,

for så vidt angår daginstitutionstype og børnenes socioøkonomiske baggrund.

I stikprøven indgår 97 daginstitutioner og i alt 170 stuer, da ikke alle daginsti-

tutioner har to eller flere 0-2-års-stuer.

Jf. Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registerdata. An-

dele er opgjort med afsæt i antal personer.

–

gestuer og aldersintegrerede daginstitutioner (herefter benævnt daginstitutio-

Institutionslignende puljeordninger.

Daginstitutioner kan etableres og drives i forskellige former:

–

en kommunal daginstitution.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Pædagogiske læringsmiljøer,

daginstitutioner

ling og dannelse, som daginstitutionen giver børnene. Det handler bl.a. om,

Kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer har mange facetter, og der kan være

forskel på, hvad man oplever som kvalitet, når man fx er forælder, barn eller

Kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer for 0-2-årige børn i daginstitutio-

ner vurderes i denne undersøgelse med udgangspunkt i observationer med

Müller, 2020). Forskning om børns trivsel, læring og udvikling og den styrkede

pædagogiske læreplan udgør kvalitetsperspektivet i observationsredskabet.

Dette kapitel præsenterer resultaterne for undersøgelsen af kvaliteten i de pæ-

dagogiske læringsmiljøer i daginstitutioner for 0-2-årige på nationalt niveau.

Først præsenteres resultater for den samlede kvalitet. Derefter præsenteres

pædagogisk personales egne vurderinger og perspektiver på kvaliteten i det

pædagogiske læringsmiljø. Til slut i afsnittet perspektiveres resultaterne af ob-

servationerne og interviews. Herefter følger afsnit om hvert af de tre områder

‘relationer’, ‘fysiske omgivelser’ samt ‘leg og aktivitet’ med samme opbygning:

resultatet af observationerne, pædagogisk personales egne vurderinger og per-

spektiver på kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø og perspektivering.

4.1

Samlet vurdering af pædagogiske

læringsmiljøer i daginstitutioner

Hovedfund i relation til den samlede kvalitetsvurdering af pædagogiske læ-

ringsmiljøer i daginstitutioner er opsummeret i Boks 4.1.

–

redskabet

KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitutioner

(Ringsmose & Kragh-

pædagogisk personale.

tilrettelagt, og hvordan samspillet er mellem børn og personale.

hvordan dagens rutiner, aktiviteterne og leg bliver rammesat, organiseret og

Det pædagogiske læringsmiljø er alle de muligheder for trivsel, læring, udvik-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Boks 4.1

Hovedfund for samlet kvalitetsvurdering i daginstitutioner for

0-2-årige

ringsmiljø af ‘tilstrækkelig’ kvalitet.

ringsmiljø af ‘utilstrækkelig’ kvalitet.



Stuerne vurderes generelt højere i forhold til området ‘relationer’, end

Ser vi på forskellen inden for daginstitutioner, lander stuerne i 32 % af

daginstitutionerne i forskellige kvalitetskategorier.

Personalets vurderinger og intentioner



Personalets forståelse og vurdering af kvalitet har først og fremmest

fokus på den strukturelle kvalitet, dvs. rammerne for de pædagogiske

læringsmiljøer.



Strukturelle forhold, der særligt fremhæves som vigtige i interviewene, er:

1) Personaleressourcer såsom antal personaler og anciennitet.

2) En struktureret hverdag, som giver overblik og overskud.

3) Samarbejde mellem kollegaer som en forudsætning for at få da-

gen til at glide og for at forbedre og udvikle daginstitutionens

praksis generelt.



Personalets forståelse af kvalitet knytter også an til processuel kvalitet,

dvs. samspillet mellem børn og voksne.

Processuelle forhold, der særligt fremhæves som vigtige, er:

1) En rolig atmosfære

2) Relationer præget af nærvær og omsorg

3) Inddragelse af børn og aktivt deltagende børn.

–

de gør i forhold til ‘fysiske omgivelser’ og ‘leg og aktivitet’.



Cirka 4 ud af 10 stuer (38 %) er vurderet til at have et pædagogisk læ-



Halvdelen af stuerne (49 %) er vurderet til at have et pædagogisk læ-



I ca. 1 ud af 10 stuer (13 %) er læringsmiljøet vurderet til ‘god’ kvalitet.

ragende’ kvalitet. Færre end tre stuer vurderes til ‘ringe’ kvalitet.



Ingen stuer opfylder samlet set kriterierne for et læringsmiljø af ‘frem-

–

Kvalitetsvurdering i observationer

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

4.2

Fokus i kvalitetsvurdering af pædagogiske

læringsmiljøer

Kvaliteten vurderes ud fra stuernes ‘relationer’, ‘fysiske omgivelser’ samt ‘leg

som illustreret i Boks 4.1. Samlet set vurderes kvaliteten af det pædagogiske

læringsmiljø på baggrund af 58 spørgsmål.

Oversigt over områder og undertemaer i observationsredskaberne

Fysiske omgivelser

Indendørs

Udendørs

Relationer

Støtte til

børnenes

indbyrdes

relationer

Tabel 4.1

Fokus for observationer af pædagogisk læringsmiljø

Leg og aktivitet

Børneiniti-

eret leg

Støtte til

børnenes

leg

Vokseninitie-

rede aktivite-

ter

Barn-vok-

sen-relati-

onen

Anm.: Figuren viser de tre områder af KIDS Daginstitutioner, som undersøgelsen fokuserer på, samt hvordan områderne bely-

ses gennem syv undertemaer. KIDS Dagpleje er opbygget på samme måde. Der kan være få mindre forskelle i ordlyden

på undertemaniveau.

Kilde:

Egen figur ud fra indhold i KIDS-redskabet.

Undersøgelsen viser, at der er forskel på, i hvilken grad de 170 stuer i dagin-

stitutionerne vurderes til at leve op til kvalitetskriterierne i observationsred-

skabet.

Figur 4.1

–

Samlet kvalitetsvurdering af pædagogiske læringsmiljøer i

daginstitutioner

Fremragende kvalitet:

Ingen stuer får vurderet læringsmiljøet til ‘fremragende’ kvalitet.

‘Fremragende’ kvalitet betyder, at stort set alle kvalitetsparametre i

observationsredskabet er opfyldt for ‘fysiske omgivelser’, ‘relationer’

og ‘leg og aktivitet’. Det vil sige, at de 58 spørgsmål i løbet af

observationsdagen ’næsten altid’ observeres. ’Næsten altid’ henviser

til, at den givne adfærd forekommer konsekvent hos det

pædagogiske personale gennem hele dagen med en enkelt

undtagelse eller ingen undtagelse.

Du kan læse mere om anvendelsen af KIDS-redskabet, herunder justering i antallet af anvendte

spørgsmål, i Kapitel 2.

–

og aktivitet’. De tre områder belyses igennem samlet set syv undertemaer,

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

God kvalitet:

13 % af stuerne får vurderet læringsmiljøet til ‘god’ kvalitet. Det vil

sige, at de 58 spørgsmål observeres ’ofte’. ’Ofte’ henviser til, at man

kan observere de angivne handlinger hos det pædagogiske personale

gennem hele dagen med nogle få undtagelser.

13 %

Tilstrækkelig kvalitet:

49 % af stuerne får vurderet læringsmiljøet til ‘tilstrækkelig’ kvalitet.

Det vil sige, at de 58 spørgsmål observeres ’jævnligt’. ’Jævnligt’ hen-

viser til, at man kan observere de angivne handlinger hos det pæda-

gogiske personale flere gange (vejledende syv eller flere gange) på

en dag.

38 %

Færre end tre

Anm.: Af diskretionshensyn afrapporteres ‘ringe’ og ‘utilstrækkelig’ kvalitet samlet. Det skyldes, at mindre end tre stuer

vurderes til ‘ringe’ kvalitet, og det derfor ikke kan afrapporteres.

Kilde:

VIVE og EVA.

Stuerne ligger i gennemsnit tæt på den gennemsnitlige procentscore i hver

kvalitetskategori. Der er altså ikke noget, der tyder på, at en stor gruppe stuer

i fx kategorien ‘tilstrækkelig’ ligger lige på kanten af at være ’god’ eller ’util-

strækkelig’. Det viser supplerende analyser, som er præsenteret i metoderap-

porten.

4.3

Personalets vurderinger af de pædagogiske

læringsmiljøer

I dette afsnit stiller vi skarpt på, hvordan pædagogisk personale selv overord-

net vurderer den pædagogiske praksis, som den var på observationsdagen,

og hvad de lægger vægt på, når de vurderer. Der er gennemført interviews

–

Utilstrækkelig kvalitet:

38 % af stuerne får vurderet læringsmiljøet til ‘utilstrækkelig’ kvalitet.

Det vil sige, at de 58 spørgsmål observeres ’af og til’ i løbet af obser-

vationsdagen. ’Af og til’ henviser til, at man kan observere de angivne

handlinger hos personalet få gange (vejledende 3-6 gange) på en

dag.

Ringe kvalitet:

Færre end tre stuerne får vurderet læringsmiljøet til ‘ringe’ kvalitet.

Det vil sige, at de 58 spørgsmål observeres ’sjældent’. ’Sjældent’

henviser til, at man konsekvent ikke kan observere de angivne hand-

linger hos det pædagogiske personale, eller at man observerer dem

1-2 gange over en dag.

49 %

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

med pædagogisk personale i 10 daginstitutioner svarende til lidt over 10 % af

de deltagende daginstitutioner.

Personalet har i interview besvaret et åbent spørgsmål om, hvad de oplever,

at de lykkedes godt og mindre godt med på observationsdagen. Personalet er

på dagen (morgenstund, tidspunktet omkring frokost, når børnene vågner ef-

ter lur, og eftermiddagen).

organisering af dagen og samarbejdet med kollegaer. Det gælder, at tilstede-

og et godt samarbejde bidrager til en positiv vurdering af dagen, mens mangel

bejde. For eksempel bliver organiseringen på dagen ofte beskrevet i relation til

personaleressourcer. Der er også vurderinger blandt personalet, som begrun-

ning er temaer, som handler om karakteren af samspillet med børnene og der-

med knytter an til den processuelle kvalitet. Også her kobles det ofte sammen

med personaleressourcer.

4.3.1

Passende personaleressourcer

På tværs af interviewene er personalets vurderinger af observationsdagen tæt

forbundet med deres oplevelse af at have passende personaleressourcer på

dagen. Det er den faktor, som de i særlig grad oplever, sætter dem i stand til

at skabe en vellykket dag for børnene. Omvendt er det et gennemgående per-

spektiv, at mangel på kolleger går ud over kvaliteten. Blandt personalet er der

forskellige perspektiver på ressourcemanglens betydning for dagen. Et per-

spektiv er, at personalet får mere fokus på praktiske opgaver og mindre mulig-

hed for fordybelse med børnene. Et andet perspektiv er, at færre pædagogi-

ske aktiviteter sættes i gang, fx fordi det er svært ”at gå fra” med en gruppe

børn, hvis der kun er én medarbejder tilbage til resten af børnegruppen.

Når personalet i interviewene taler om passende personaleressourcer, handler

det ikke kun om antallet af personale, men også om, hvem der er på arbejde.

Her er et perspektiv blandt personalet, at tilstedeværelsen af fast personale,

der kender børn og rutiner, har positiv betydning for, at dagen forløber godt,

og at planlagte aktiviteter gennemføres. En anden pointe i interviewene er, at

en dag med mange vikarer er krævende i forhold til at støtte vikarerne i deres

tilgang til børnene. En dag med vikarer kan dog godt forløbe godt, når perso-

nalet inklusive vikarer har den rette indstilling og ”tager fat”.

–

des i temaer som ro, nærvær og inddragelse af børnene, som i vid udstræk-

dominerende er temaet personaleressourcer, dvs. hvor mange der var på ar-

på samme bidrager til, at personalet vurderer praksis mindre positivt. Særligt

værelsen af rigeligt med personaleressourcer, en god organisering af dagen

På tværs af interviewene har personalet især fokus på personaleressourcer,

–

endvidere blevet bedt om at vurdere og reflektere over specifikke tidspunkter

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

4.3.2

Organisering, der understøtter gode pædagogiske

læringsmiljøer

Personalets vurderinger af praksis på observationsdagen er, uanset om de er

positive eller kritiske, tæt forbundet med organiseringen på dagen. Personalet

Det giver overblik og overskud, når der er en

struktur for dagen

, dvs. en plan

et fremtrædende perspektiv i interviewene. Når det lykkes personalet at følge

planen for dagen, eller det lykkes hurtigt at skabe en plan B ved fx sygdom,

gruppe af personalet, at dagen bliver præget af kaotiske stunder, hvis perso-

nesituation til en anden udpeges som tidspunkter, hvor en fast genkendelig

har kritiske vurderinger af dagen, det med, at de ikke lykkes med at struktu-

rere gode overgange for børnene.

Også

fordelingen af børn og personale i mindre grupper

fx i pædagogiske akti-

viteter, i overgange eller til frokost er noget, der på tværs af interviewene op-

tager personalet. Noget personale fremhæver, at det ikke altid lykkes at for-

dele børn og personale i mindre grupper i det omfang og på den måde, de

havde intentioner om. Det, forklarer de, kan hænge sammen med, at de ikke

får fulgt den planlagte struktur for fordeling af personale og børn, eller at de

mangler kollegaer til at gennemføre planen. Når det lykkes at inddele børn og

personale i mindre grupper, er der på tværs af interviewene særligt to per-

spektiver på, hvorfor det er vigtigt. Et perspektiv er, at de små grupper frem-

mer personalets nærvær og fokus på børnene, særligt i overgange og rutiner.

Et andet perspektiv er, at de mindre grupper er en forudsætning for at skabe

et godt pædagogisk læringsmiljø, hvor alle børn får plads, og hvor der er mu-

lighed for at understøtte relationer mellem børnene.

På tværs af interviewene fremhæves små grupper som særligt betydnings-

fulde for de yngste børn og for børn, som beskrives som sårbare eller i ud-

satte positioner. Noget af det interviewede personale reflekterer i tråd med

dette også over, at mindre grupper sammensættes med henblik på eksempel-

vis at fremme venskaber eller skille børn ad, eller at matche børn i forhold til

alder og køn. Samlet set viser overvejelserne, at personalet ser de mindre

grupper som en måde at understøtte og udvikle fællesskaber og relationerne

mellem børnene på.

bidrager det positivt til personalets vurdering af dagen. Omvendt påpeger en

–

struktur er særligt betydningsfuld. Således begrunder en del af personalet, der

nalet ikke formår at følge deres plan. Især overgange fra en aktivitet eller ruti-

for personalets roller og opgaver på dagen, hvor alle ved, hvad de skal. Det er

og personale i mindre grupper.

–

er især optaget af to ting: at have en struktur for dagen og fordelingen af børn

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

4.3.3

Samarbejdet får dagen til at glide og bidrager til at udvikle

praksis

Et tema, som træder frem i interviewene med personalet, er, at et godt samar-

bejde mellem kollegaer er en forudsætning for at skabe gode pædagogiske

En gruppe af personalet beskriver, at samarbejde præget af fælles ansvar og

en god måde. Inden for eget team, fortæller de, kan det handle om at træde til

og løse opgaver, der gør, at en kollega har ro til at blive i legen med en gruppe

ekstra hånd” ved sygdom.

børn. På tværs af teams handler det ofte om at hjælpe hinanden og tilbyde ”en

En anden gruppe af personalet fremhæver særligt samarbejdets betydning for

forskel på baggrund, erfaring og uddannelse blandt personalet, og det er vig-

tigt at bruge forskellene positivt i hverdagen og sparrer med hinanden. Det

kan fx være i forhold til børns leg, hvor det i interviewmaterialet nævnes, at

personalet har meget forskellige forcer. Særligt fremhæves det som vigtigt, at

personale uden pædagogisk uddannelse får sparring fra uddannet personale.

4.3.4

En rolig atmosfære kendetegner en god dag

Ro er et dominerende tema på tværs af interviewene med pædagogisk perso-

nale, hvor ro associeres med en positiv vurdering af dagen, mens manglende

ro kobles til en negativ vurdering af dagen. For en gruppe er det, at de forskel-

lige situationer i løbet af dagen forløber roligt. For eksempel beskriver en

blandt personalet, at frokosten var god, ”fordi der var ro på”, mens en anden

beskriver, at morgenen var velfungerende, fordi ”det var en rolig morgen”. I

tråd med dette fremhæver en gruppe blandt personalet, at en morgen er rolig,

når børnene kommer glade ind ad døren, og der er en god stemning. Således

står en rolig stemning i modsætning til en presset eller hektisk stemning, hvor

der er børn, der er kede af det. Den rolige stemning forbindes andre gange

med ”at være sammen om noget”, dvs. den ro, der kan opstå i forbindelse med

fordybelse i en aktivitet. I interviewene beskrives forskellige elementer, der bi-

drager eller hæmmer den tilstræbelsesværdige ro. Eksempelvis fremhæves

personaleressourcer som en væsentlig forudsætning for ro, mens eksempler

på, hvad der kan forhindre roen, er nye børn på stuen, børn, der er trætte mv.

Herudover fremhæver en gruppe bestemte ugedage – mandag og fredag –

som dage, hvor den rolige stemning kan være udfordret.

–

at forbedre og udvikle daginstitutionernes praksis. De forklarer, at der er stor

solidarisk indstilling er en forudsætning for, at dagen kan glide og forløbe på

dels er en forudsætning for at forbedre og udvikle daginstitutionens praksis.

–

læringsmiljøer. Det er det, fordi det ifølge personalet dels får dagen til at glide,

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

4.3.5

Nærvær og omsorg – også i forhold til børn i udsatte positioner

Samspil præget af nærvær og omsorg er også et tema, som kommer til udtryk

på forskellige måder i interviewene. Når personalet reflekterer over observati-

onsdagens forløb, fortæller en gruppe, at noget, de lykkedes godt med, var, at

personalet var nærværende i samtale med børnene. Dette sætter de i mod-

sætning til, at personalet har fokus på hinanden og taler ”hen over hovedet på

nalet fremhæver bl.a., at hun oplevede ikke at kunne trøste børnene på dagen

på grund af manglende ressourcer. Omsorg og nærhed er også i fokus, når

forhold til børn i udsatte positioner. Omvendt begrundes en mindre god dag

med, at personalet ikke kunne gøre en ekstra indsats for disse børn.

4.3.6

Børns inddragelse og aktive deltagelse

Inddragelse af børnene og en oplevelse af, at børnene er aktivt deltagende, er

også et tema, som træder frem i interviewene. Det kommer særligt til udtryk,

når personalet fortæller om, hvad de synes, de lykkedes med i løbet af obser-

vationsdagen. Her fortæller en om, hvordan personalet ”fulgte børnene” frem

for omvendt. En anden fortæller, at der var plads til, at ”man kunne komme

over og få en krammer, og så kunne man lege videre”, og at børnene kunne

lege med det, de selv havde lyst til.

Temaet trækkes også frem, når personalet fortæller om, hvad de synes, de

lykkedes mindre godt med. For eksempel beskriver en gruppe blandt persona-

let, at nogle børn på dagen ikke deltog som forventet, var urolige eller brød

med formålet i bl.a. pædagogiske aktiviteter. Når personalet reflekterer over,

hvorfor dette skete, fremhæver de især ydre betingelser, som at det var man-

dag, at der var en fremmed (observatør) til stede, eller at der manglede kolle-

gaer. En gruppe fortæller også, at det kunne skyldes forhold, som at børnene

kedede sig, blev forvirrede, eller den pædagogiske planlægning og ramme,

som personalet havde sat om aktiviteten.

–

dagen lykkes godt, hvis personalet har været nærværende og ydet omsorg i

personalet taler om børn i udsatte positioner. Her fremhæver en gruppe, at

er det dog manglen på nærvær og omsorg, der fremhæves. En blandt perso-

som har mere kritiske vurderinger af, hvordan observationsdagen forløb. Her

børnene”. Nærvær og omsorg er også i fokus blandt de grupper af personalet,

–

personalet var tilgængeligt og tæt på børnene. Herudover nævner nogle, at

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

4.3.7

Perspektivering af fund vedr. samlet kvalitet i de pædagogiske

læringsmiljøer

På halvdelen af stuerne (49 %) møder børn pædagogiske læringsmiljøer, der

vurderes til at have ‘tilstrækkelig’ kvalitet. Der er få daginstitutioner, hvor bør-

kvalitet, som børnene møder i de pædagogiske læringsmiljøer, er ikke alene

Forskelle i kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer på tværs af stuer inden

for den samme daginstitution kan give os en ide om, hvor stor betydning de

der i samtlige daginstitutioner er forskel på kvaliteten i de pædagogiske læ-

resulterer forskellene i, at stuerne indplaceres i forskellige kvalitetskategorier.

lationer, mens variationen mellem stuer er mindre, når det handler om de fysi-

ske omgivelser.

Resultaterne af denne undersøgelse er parallelle til de resultater, som den na-

tionale undersøgelse af kvalitet i norske daginstitutioner finder (Bjørnestad &

Os, 2018). Undersøgelsen i Norge er foretaget med observationsredskabet

ITERS, og kvalitetskategorier og resultaterne kan derfor ikke sammenlignes di-

rekte. Vi ser imidlertid overordnet set ensartede mønstre i vores og den nor-

ske undersøgelse: I den norske undersøgelse er ingen stuer vurderet til den

højeste kvalitetskategori i ITERS’ ‘excellent’, og få (9 %) vurderes til ‘good qua-

lity’, mens størstedelen (78 %) vurderes at have ‘minimal quality’, og få (13 %)

vurderes at have ‘inadequate quality’ (Bjørnestad & Os, 2018).

Personalet har fokus på strukturel kvalitet

Der er helt overordnet set overensstemmelser mellem

kvalitetsforståelsen

vurderingerne af kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer med observati-

onsredskabet og vurderinger fra det interviewede pædagogiske personale.

For eksempel er både observationsredskabet og personalet optaget af sam-

spillet mellem personale og børn. Der er imidlertid også forskelle. Den mest ty-

delige forskel er, at personalet gennemgående har fokus på den strukturelle

kvalitet, dvs. personaleressourcer og organiseringer, fx gruppeopdeling, som

personalet ser som forudsætninger for at udvikle kvalitet. Det gælder både

personale, der vurderer den pædagogiske praksis på observationsdagen posi-

tivt, og personale, der vurderer praksis mindre positivt. Normering og opbak-

ning fra kollegaer har med andre ord en stor betydning for personalets ople-

strukturelle rammer har (eller ikke har) for kvaliteten. Undersøgelsen viser, at

–

Variationen i kvaliteten er større for de aspekter af kvalitet, der handler om re-

ringsmiljøer mellem de to observerede stuer, og i 32 % af daginstitutionerne

afhængig af, hvilken daginstitution de går i, men også hvilken stue de tilhører.

miljø vurderes til at være af ‘utilstrækkelig’ kvalitet (38 %). Den store forskel på

‘god’ kvalitet (13 %), og væsentligt flere stuer, hvor det pædagogiske lærings-

–

nene er på stuer med pædagogiske læringsmiljøer, der vurderes til at have

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

velse af kvalitet. De strukturelle elementer, som personalet fremhæver, fx min-

dre grupper, er også elementer, som indgår i den styrkede pædagogiske lære-

plan. Observationsredskabet beskriver betydningen af samspillet mellem den

strukturelle kvalitet og kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø, men den

strukturelle kvalitet observeres ikke med redskabet. Elementer af strukturel

tilbud de bedste betingelser for trivsel, læring, udvikling og dannelse (Chri-

forhold for at skabe dagtilbud af høj kvalitet. Relationer mellem børnene er

dog også central for dagtilbud af høj kvalitet (Christoffersen m.fl., 2014; Dalli

mæssigt og socialt, når de indgår i relationer med jævnaldrende. Samtidig er

deltagelse i børnefællesskaberne helt central for et godt børneliv, hvor det at

have en ven og nogle at lege med er noget af det, børnene selv lægger vægt

på. Børn er optagede af hinanden, og blandt de mindste ser man det særligt

ved, at børnene rækker ud efter hinanden og udveksler ting (Munk, 2017).

Relationer er et fremtrædende tema i den styrkede pædagogisk læreplan. Det

er en central del af det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanste-

maer (Børne- og Undervisningsministeriet, 2018).

4.4.1

Relationer, hovedfund

Dette afsnit præsenterer resultaterne af observationerne af ‘relationer’ samt

det pædagogiske personales vurderinger og intentioner. Afsnittets hovedfund

er opsummeret i Boks 4.2.

–

m.fl., 2011; Danmarks Evalueringsinstitut, 2017). Børn udvikler sig følelses-

onen og relationen mellem barn og pædagogisk personale er et af de vigtigste

stoffersen m.fl., 2014; Danmarks Evalueringsinstitut, 2018b). Særligt interakti-

Samspil og relationer af høj kvalitet er afgørende for at kunne give børn i dag-

4.4

Relationer i daginstitutioner

–

kvalitet afdækkes dog i denne undersøgelse i Kapitel 5.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Boks 4.2

Hovedfund for relationer i daginstitutioner for 0-2-årige

lationer’.

‘relationer’.



Daginstitutionerne vurderes generelt højere inden for området ‘relatio-

Daginstitutionernes kvalitet vurderes generelt højere, når det handler

om ‘barn-voksen-relationen’, end de gør vedrørende ‘støtte til børnenes

indbyrdes relationer og venskaber’.



Daginstitutionerne får den højeste vurdering i forhold til personalets re-

aktion og tone over for børnene. Det handler om, at samspillet er ken-

detegnet ved, at personalet er troværdige og venlige over for børnene

og ’sjældent’ eller ’af og til’ irettesætter, regulerer, skælder ud eller bru-

ger tvang.



Daginstitutionerne får den laveste vurdering i forhold til personalets

understøttelse af børnenes indbyrdes relationer og fællesskaber. Det

handler om at understøtte børn i at knytte sig til de andre børn, hjælpe

til at indgå i sociale samspil og hjælpe de børn ind i lege, der er passive

eller ikke formår at komme med i leg.

Personalets vurderinger og intentioner



Personale-barn-relationer er det, som fylder mest for personalet, når

de taler om deres arbejde med relationer, mens arbejdet med børnenes

indbyrdes relationer fylder mindre.



To perspektiver på personale-barn-relationen sameksisterer og virker

modstridende. Personalet fremhæver den nære og tillidsfulde relation

mellem det enkelte barn og enkelte personaler som ønskværdig. Samti-

dig identificeres det som ønskværdigt, at børnene får en fleksibilitet i

–

ner’, end de gør i forhold til ‘fysiske omgivelser’ og ‘leg og aktivitet’.



Cirka 3 ud af 10 stuer (32 %) får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet i



Cirka 4 ud af 10 stuer (38 %) får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet i ‘re-



Cirka 3 ud af 10 stuer (26 %) får vurderingen ‘god’ kvalitet i ‘relationer’.

samme andel får vurderingen ‘ringe’ kvalitet.



2 % af stuerne får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet i ‘relationer’. Den

–

Kvalitetsvurdering i observationer

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

deres relationer til personalet og kan knytte bånd til mange forskellige

fra personalegruppen.



Når det kommer til børnefællesskaber, er personalet optaget af at

blandt personalet at arbejde med at træne de kompetencer, som bør-

nene behøver for at kunne deltage i et børnefællesskab.

ner er personalet særligt optaget af, at dette kræver ekstra tid, støtte

4.4.2

Fokus i kvalitetsvurderingen af relationer

mål fordelt på to undertemaer ‘barn-voksen-relationen’ og ‘pædagogernes

støtte til børnenes indbyrdes relationer og venskaber’ i observationsredska-

bet, som samlet set udgør afsættet for en vurdering af kvalitet i ‘relationer’

med observationsredskabet. Relationerne observeres over hele dagen i ruti-

ner, leg og aktivitet.

Ifølge udviklerne er det især relationer, der har betydning for, at børn får gode

muligheder for at udvikle sig. Relationer mellem børn og pædagogisk perso-

nale samt relationer mellem børn har grundlæggende betydning for barnets

udvikling (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020). Det gælder for såvel barnets

selvudvikling som den følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. Udvik-

lingsfremmende relationer mellem pædagogisk personale og børnene er væ-

sentlige indikatorer på god pædagogisk kvalitet.

Når de sociale interaktioner mellem børn og pædagogisk personale er præget

af, at personalet er respektfulde over for børnene (afdækkes i spørgsmålene

‘Personalet som forbillede’, ‘Personalets interesse for børnene’), lytter til dem

(‘Kommunikation om oplevelser’, ‘Kommunikation rettet mod børn’), svarer

venligt og imødekommende (‘Samspil – personale og børn’) samt snakker dem

gennem konflikter (‘Personalets hjælp til konfliktløsning’), har det positive virk-

ninger for børnenes socioemotionelle udvikling, børnenes selvtillid og motiva-

tion til at lære samt børnenes sociale adfærd (Ringsmose, 2020). Kvalitet i re-

lationen handler om, at det pædagogiske personale møder hvert enkelt barn

og er til rådighed for barnet (‘Opmærksomhed på alle børn’, ‘Personalet møder

barnet som individ’, ‘Tilknytning og støtte’, ‘Personalet møder børnene ud fra

alder og udvikling’). Centralt for god omsorg for et barn er, at den voksne mø-

der barnet sensitivt (ved at sætte sig ind i barnets perspektiv) samt responsivt

–

Kvaliteten i relationer vurderes i denne undersøgelse med afsæt i 20 spørgs-

til relationsdannelse og systematisk opsporing.



Adspurgt til deres perspektiver på arbejdet med børn i udsatte positio-

–

skabe deltagelsesmuligheder for børnene. Et dominerende perspektiv

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

(ved at tage udgangspunkt i forståelsen af barnet i sin handling) (Ringsmose &

Kragh-Müller, 2020). Undersøgelser viser, at det præger børnenes indbyrdes

samspil i positiv retning, når det pædagogiske personale møder børnene med

bekræftelse og responsivt (‘Personalets bekræftelse’, ‘ Personalets responsiti-

vitet’) (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020).

Observationsredskabets undertema ‘pædagogernes støtte til børnenes ind-

byrdes relationer og venskaber’ bygger på teori om, at relationen til andre

digheder. I samværet med andre børn opnår barnet en anden type erfaringer,

end dem, de gør sig i samværet med voksne. I forbindelse med børns indbyr-

de ikke har indflydelse på, hvilke børn og voksne de skal tilbringe deres tid

daginstitutionen med det formål at hjælpe børnene med at opnå gode sociale

relationer til de andre børn, men også i høj grad for at støtte de børn, der kan

Müller, 2020). Spørgsmålene i observationsredskabet undersøger, om det pæ-

dagogiske personale understøtter børnene i at danne venskaber og knytte sig

til andre børn (‘Opmærksomhed på børnefællesskab’, ‘Hjælp til at indgå i soci-

ale samspil’). Redskabet undersøger også, om personalet hjælper de børn, der

ikke selv formår at finde ind i børnefællesskaber (‘Hjælp til inddragelse’, ‘Akti-

viteter og lege med henblik på inklusion’, ‘Opmærksomhed på alle børns delta-

gelse’) (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020).

4.4.3

Kvaliteten af relationer i daginstitutioner for 0-2-årige

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, i hvilken grad relationerne i

daginstitutionerne vurderes til at leve op til kvalitetskriterierne i observations-

redskabet.

‘Relationer’ er gennemsnitligt det område, som daginstitutionerne vurderes hø-

jest på i undersøgelsen sammenlignet med ‘fysiske omgivelser’ og ‘leg og akti-

vitet’. I det følgende præsenteres hver kvalitetskategori med udvalgte spørgs-

mål fra de to undertemaer ‘barn-voksen-relationen’ og ‘støtte til børnenes ind-

byrdes relationer og venskaber’. Beskrivelserne af kvalitetskategorierne er ud-

formet med afsæt i vurderingerne af de medvirkende daginstitutioner. Beskri-

velserne giver således et billede af den måde, hvorpå kvaliteten af læringsmil-

jøet i de observerede stuer gennemsnitligt er i fx ‘fremragende’ eller ‘god’ kva-

litetskategori.

–

have svært ved at etablere og vedligeholde venskaber (Ringsmose & Kragh-

gogiske personale har et særligt ansvar for at udvikle et positivt socialt klima i

sammen med. Forfatterne beskriver i forlængelse af dette, hvordan det pæda-

des relationer udgør daginstitutionen en handlesammenhæng for børn, hvor

børn spiller en stor og betydningsfuld rolle i barnets udvikling af sociale fær-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 4.2

Vurdering af kvalitet af området ‘relationer’

26 %

God kvalitet

26 % af stuerne får vurderingen ‘god’ kvalitet i ‘relationer’. ‘God’ kvali-

tet henviser til, at størstedelen af spørgsmål er observeret til at ske

’ofte’. Her er personalets kommunikation i overensstemmelse med

børnenes alder og udviklingsmæssige forudsætninger. Det betyder

også, at personalet ’ofte’ møder hvert barn som individ og ikke kun

som del af en gruppe. Personalets sprog og handlinger er tilpasset

barnets udtryk, ligesom de afspejler de følelser og behov, som bar-

net kropsligt og sprogligt kommunikerer. ‘God’ kvalitet henviser også

til, at personalet hjælper børn, der står uden for legefællesskabet, til

at komme ind i lege. Personalet er gode forbilleder og understøtter

’ofte’ børnene i situationer med modsætninger og konflikter, så bør-

nene kan lære at håndtere sådanne situationer.

Tilstrækkelig kvalitet

38 % af stuerne får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet i ‘relationer’.

‘Relationer’ har ‘tilstrækkelig’ kvalitet, når personalets kommunikation

’jævnligt’ er rettet mod børnene snarere end de andre voksne. Perso-

nalet er ’jævnligt’ imødekommende og lydhøre over for børnene. End-

videre betyder ‘tilstrækkelig’ kvalitet, at personalet ’jævnligt’ indgår i

dialoger med børnene om børnenes oplevelser. Personalet er ’jævn-

ligt’ opmærksomme over for børnenes fællesskab og hjælper dem om

nødvendigt med at indgå i gode fællesskaber med jævnaldrende, og

personalet hjælper ’jævnligt’ børnene i situationer med modsætninger

og konflikter.

Utilstrækkelig kvalitet

34 % af stuerne får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet i ‘relationer’.

‘Utilstrækkelig’ kvalitet betyder, at størstedelen af spørgsmål er ob-

serveret til at ske ’af og til’. Her er personalets kommunikation ’af og

til’ rettet mod børnene snarere end de andre voksne. Det betyder

også, at personalet ’af og til’ er imødekommende og lydhøre over for

børnene og ’af og til’ møder børnene ud fra deres udvikling og alder.

‘Utilstrækkelig’ kvalitet henviser også til, at personalet ’af og til’ er

opmærksomme over for børnenes fællesskab og ’af og til’ hjælper

dem med at indgå i gode fællesskaber med jævnaldrende. Desuden

er personalet ’af og til’ opmærksomme på at inddrage alle børn i fæl-

lesskabet – herunder børn i udsatte positioner.

38 %

32 %

–

Fremragende kvalitet

2 % af stuerne får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet i ‘relationer’.

‘Fremragende’ kvalitet betyder, at stort set alle kvalitetsparametre for

‘relationer’ i observationsredskabet er opfyldt og observeres ’næsten

altid’. Der må maks. vurderes ’sjældent’ på to spørgsmål. Her er per-

sonalets samvær med børnene præget af interesse, og de taler med

børnene om deres oplevelser og følger ‘børnenes spor’. Personalet er

’næsten altid’ imødekommende og lydhøre over for barnet og viser

barnet, at de interesserer sig for og forstår barnets behov og følel-

ser. Herudover er personalet ’næsten altid’ opmærksomme over for

børnenes fællesskaber og hjælper børnene til at forstå og indgå i

disse på konstruktive måder.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Vurderingen af daginstitutionerne på de 20 spørgsmål og fordelt på de to un-

dertemaer ‘barn-voksen-relationen’ og ‘støtte til børnenes indbyrdes relationer

fra, om et givet forhold sker ’sjældent’, ’af og til’, ’jævnligt’, ’ofte’ eller ’næsten

altid’. Undervejs inddrages eksempler fra observationerne for at illustrere,

hvordan vurderingen kan vise sig konkret i praksis. Eksemplerne kan være let

omskrevet for at understøtte anonymisering.

Resultatet af vurderingen viser, at daginstitutionerne relativt set vurderes hø-

jest, når det handler om undertemaet ‘barn-voksen-relationen’ (gennemsnit

3,21 på skala fra 1 til 5), dvs. det direkte samspil mellem personalet og bør-

nene, sammenlignet med undertemaet ‘personalets støtte til børnenes indbyr-

des relationer og venskaber’ (gennemsnit 2,54). Med det menes, at den gen-

nemsnitlige vurdering på spørgsmål inden for et undertema er højere (se Tabel

4.1 i metoderapport).

Selv om det er barn-voksen-relationen, som stuerne relativt set vurderes hø-

jest på, er der stuer, der vurderes lavt på spørgsmålene. Betragter vi de tre

spørgsmål, hvor stuerne samlet set får den laveste vurdering inden for under-

temaet ‘barn-voksen-relationen’ (spørgsmålet er markeret med fed), så ser vi,

at personalet på 46 % af stuerne ’sjældent’ eller ’af og til’

kommunikerer med

børnene om deres oplevelser og følger ‘børnenes spor’.

I observationerne

ser vi i den lave ende eksempler på meget lidt kommunikation med børnene og

meget fokus på praktiske gøremål. Under det meste af frokosten på en stue

sidder børnene alene ved bordet, mens personalet går til og fra mellem bor-

dene og vognene med mad. Vi ser også eksempler på, at en børnegruppe

sættes med en tablet, fx efter frokost, mens personalet fejer og rydder op fra

frokosten. Omvendt ser vi i den høje ende eksempler på længere dialoger,

hvor personalet spørger og venter på svar og griber børns udspil og udvider

–

og venskaber’ ses i Figur 4.3 og Figur 4.4. Daginstitutionerne er vurderet ud

4.4.4

Hvorfor vurderes daginstitutionerne, som de gør?

Kilde:

EVA og VIVE.

–

Ringe kvalitet

2 % af stuerne får vurderingen ‘ringe’ kvalitet i ‘relationer’. Her er de

18 spørgsmål med få undtagelse været observeret til at ske ’sjæl-

dent’. ‘Relationer’ af ‘ringe’ kvalitet er, når personalets kommunikation

’sjældent’ er rettet mod børnene, men snarere mod det andet perso-

nale. Personalet tilbyder ’sjældent’ deres støtte og hjælp, når barnet

er ude af sig selv følelsesmæssigt, fx vredt, ked af det eller bange.

Der observeres ’sjældent’ gennem dagen dialoger med børnene om

børnenes oplevelser. Personalet er ’sjældent’ opmærksomme over for

børnenes fællesskab og hjælper ’sjældent’ børnene med at indgå i

gode fællesskaber med jævnaldrende

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

samtalen om deres oplevelser, fx turen med mormor i går, aktiviteter på lege-

pladsen om formiddagen eller skovturen i sidste uge. På 43 % af stuerne er

personalet ’sjældent’ eller ’af og til’

sensitivt,

dvs. opmærksomt på barnets

kropslige og sproglige kommunikation om det behov, oplevelser, intentioner

og følelser og på, hvordan barnet har det. Dertil er det pædagogiske personale

sætter ord på for at understøtte barnets behov, oplevelser, følelser og intenti-

oner og for at undersøge, om de har forstået barnet korrekt, dvs. i overens-

flere børn på stuen er urolige og græder i løbet af dagen. Børnene får samme

reaktion fra personalet: ”Du er nok træt i dag”, uanset hvilket barn og hvilket

begynder et ”nyt” barn at græde højlydt, da det bliver hentet af sine forældre.

I det følgende præsenteres resultaterne for de tre spørgsmål inden for ‘relatio-

res hhv. højest og lavest (se Tabel 4.2 i metoderapport). Spørgsmålene er

markeret med fed i brødteksten. Bemærk, at en høj gennemsnitlig vurdering

ikke er ensbetydende med, at alle daginstitutioner lever op til det enkelte kva-

litetskriterium.

–

ner’, hvor daginstitutionernes pædagogiske læringsmiljø gennemsnitligt vurde-

mor og far.

Personalet sætter ord på barnets følelser og beroliger barnet på vej over til

tidspunkt. Vi ser også eksempler på sensitive og bekræftende personale, fx

stemmelse med barnets eget behov. I den lave ende ser vi et eksempel, hvor

–

på halvdelen (50 %) af stuerne ’sjældent’ eller ’af og til’

bekræftende,

dvs.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 4.3

Daginstitutionernes kvalitetsvurdering i undertemaet ‘barn-

voksen-relationen’ rangeret efter ’sjældent’ eller ’af og til’

Minus tvang/skæld ud

Minus regulering/irettesættelse

Kommunikation rettet mod børn

Samvær bærer præg af interesse for børnene

–

24 %

35 %

41 %

34 %

35 %

32 %

31 %

41 %

43 %

46 %

50 %

20 %

40 %

11 %

86 %

66 %

50 %

38 %

44 %

40 %

43 %

38 %

30 %

27 %

29 %

31 %

28 %

60 %

80 %

29 %

30 %

28 %

23 %

22 %

100 %

Personalet møder børnene ud fra deres alder og

udvikling

Tilknytning og følelsesmæssig støtte

Personalet møder barnet som individ

Personalets respons er tilpasset barnets udtryk

Personale er imødekommende i samspillet med

børnene

Personalet er sensitive ift. barnets behov, oplevelser,

intentioner og følelser

Kommunikation om oplevelser

Personalet giver bekræftelse og undersøger egen

forståelse af barnet

–

Opmærksomhed på alle børn

15 %

21 %

23 %

25 %

31 %

Andel af stuer

'Sjældent' eller 'af og til'

'Jævnligt'

'Ofte' eller 'næsten altid'

Anm.: Figuren viser daginstitutionernes kvalitetsvurdering i undertemaet ’barn-voksen-relationen’. Antal stuer = 170.

Kilde:

VIVE og EVA.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 4.4

Daginstitutionernes kvalitetsvurdering, personalets støtte til

børnenes indbyrdes relationer og venskaber, rangeret efter

’sjældent’ eller ’af og til’

Personalets hjælp til

konfliktløsning

Aktiviteter og lege med

henblik på inklusion

Opmærksomhed på alle

børns deltagelse

Personalet som forbillede

15 %

32 %

53 %

27 %

22 %

20 %

22 %

28 %

40%

60%

80%

18 %

21 %

17 %

15 %

100%

55 %

20%

57 %

Hjælp til at indgå i sociale

samspil

Hjælp til inddragelse i

aktivitet og leg

59 %

61 %

62 %

65 %

Opmærksomhed på

børnefællesskab

–

Andel af stuer

'Sjældent' eller 'af og til'

'Jævnligt'

'Ofte' eller 'næsten altid'

Anm.: Figuren viser daginstitutionernes kvalitetsvurdering i undertemaet ’personalets støtte til børnenes indbyrdes relati-

oner og venskaber’. Antal stuer = 170.

Kilde:

VIVE og EVA.

Daginstitutionerne får de højeste vurderinger i forhold til personalets reak-

tion og tone over for børnene

På 53 % af stuerne er personalet et

godt forbillede

for børnene, idet de er tro-

værdige og taler venligt og med en god tone. I observationerne ser vi fx per-

sonale, der med kropssprog, mimik og ord tager venligt og interesseret i mod

børn, når de kommer om morgenen. Vi ser også eksempler på, at personalet er

gode forbilleder, når de kommunikerer venligt og konstruktivt med børnene, fx

når der opstår interessekonflikter i leg. Det er imidlertid værd at bemærke, at

personalet på 32 % af stuerne ’jævnligt’ er et godt forbillede for børnene, mens

de på 15 % af stuerne ’sjældent’ eller ’af og til’ er det.

Observationerne viser også, at relationer mellem børn og personale på 66 % af

stuerne er kendetegnet ved, at personalet ’sjældent’ eller ’af og til’ reagerer

med

regulering eller irettesættelse.

I den positive ende ser vi i observationer

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

eksempler på, at personalet i stedet for irettesættelser peger på konstruktive

alternativer. Et eksempel er en situation, hvor en pige balancerer på en kasse,

da et andet barn skubber hende ned. Pædagogen sætter ord på, at barnet

også gerne vil prøve, men forklarer at pigen gerne selv vil hoppe ned af kas-

sen. Pædagogen foreslår: ”Skal vi tælle til tre, så kan Solvej hoppe ned, og du

% af stuerne ’jævnligt’ reagerer med regulering eller irettesættelse, og at det

på 9 % af stuerne sker ’ofte’ eller ’næsten altid’. Eksempelvis ser vi samlinger,

børnenes handlinger og initiativer mødes med ”nej!” uden forklaringer og uden

forsøg på at forstå barnets perspektiver bag dets handling, og desuden uden

let ’sjældent’ eller ’af og til’ med

tvang og/eller skældud.

På 3 % af stuerne vil

af skalaen fx, at en gruppe børn ved frokostbordet bliver råbt ad, fordi bør-

nene leger med maden. Vi ser også eksempler på tvang. I rutinesituationer ser

børn skal ud at skiftes eller sove. Et andet eksempel er en legesituation, hvor

personalet tager barnets fingre og fysisk tvinger barnet til at give slip på et

stykke legetøj (som barnet har taget fra en anden) uden forudgående dialog. I

den højere ende ser vi i observationer fravær af skældud og tvang. Personalet

taler venligt og roligt til børnene og er opmærksomme på børnenes perspekti-

ver. For eksempel skal et barn skiftes, og her tager personalet barnet i hån-

den, har øjenkontakt og fortæller barnet, hvad de skal.

Daginstitutionerne får de laveste vurderinger i forhold til personalets un-

derstøttelse af børnenes indbyrdes relationer og fællesskaber

Det er inden for undertemaet ‘støtte til børnenes indbyrdes relationer og ven-

skaber’, at vi finder de tre spørgsmål, som stuerne får den laveste vurdering

på. På 65 % af stuerne er personalet ’sjældent’ eller ’af og til’

opmærksomme

på børnenes fællesskab,

her i forståelsen at personalet understøtter børnene

i at knytte sig til andre børn og danne venskaber. I observationerne ser vi i den

lave ende eksempler på, at personalet konsekvent ikke griber oplagte mulig-

heder for, at børnene får øje på hinanden. For eksempel ser vi et sted flere

børn, der leger ved siden af hinanden i legekøkkenet. Et af børnene rækker

personalet, der sidder på gulvet en kop ”kaffe”, som personalet drikker og af-

leverer koppen til barnet igen. Der er ingen interaktion mellem børnene, og ej

heller opfordringer fra personalet. Til forskel ser vi i den høje ende eksempler

på personale, der på forskellig vis er opmærksom på børnenes fællesskab: For

eksempel er personalet på en stue engageret i dialog med børnene ved hver

sit bord. Personalet inviterer de andre børn ind i samtalen, når et barn udtryk-

–

vi eksempelvis, at personale løfter og flytter børn bagfra uden varsel, fx når

det sker ’jævnligt’ på 11 % af stuerne. I observationerne ser vi i den lave ende

personalet dog ’ofte’ eller ’næsten altid’ reagerer med tvang og skældud, mens

at forslå positive alternative handlinger. På 86 % af stuerne reagerer persona-

hvor samspillet er præget af udsagn som ”sid ned”, ”bliv på måtten” eller at

–

kan prøve kassen”. Til gengæld viser observationer også, at personalet på 24

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

ker glæde over, at ”mormor henter mig”. Samtidig opfordres børnene til at op-

dage og hjælpe hinanden, fx at række råkostsalaten til barnet, der sidder ved

siden af.

Samtidig gælder det for 61 % af stuerne ’sjældent’ eller ’af og til’, at personalet

til at handle impulsivt, i stedet for at irettesætte og skælde ud. Et eksempel fra

observationerne er et barn, der leger med en dukkevogn. Et andet barn går

”Nej, den skal du ikke tage – det er ’Emil’, der leger med den.” Desuden ser vi

på 62 % af stuerne, at personalet ’sjældent’ eller ’af og til’

hjælper til inddra-

tage i legen, med at komme ind i legen. I observationerne ser vi fx børn, der i

get eller nogen. Til forskel ser vi på en mindre del af stuerne (15 %), at perso-

nalet ’ofte’ eller ’næsten altid’ hjælper de børn, der sidder passivt, ikke selv

legen for andre. Eksempelvis triller et barn og personale en bold på gulvet. Et

andet barn går forbi legen. Personalet rækker bolden inviterende bolden frem

til det forbipasserende barn. Efterfølgende triller alle tre bold sammen. Vi ser

også eksempler på, at børn, der ofte kommer i konflikter med andre, får tilbudt

at komme op og lave puslespil med et andet barn.

4.4.5

Personalets perspektiver på relationerne

I dette afsnit sætter vi fokus på personalets perspektiver på deres pædagogi-

ske praksis i forhold til relationer. Det gælder både relationer mellem børn og

personale og børn imellem. I interviewene er personalet blevet bedt om at be-

skrive deres relationsarbejde, herunder relationsarbejdet i forhold til børn i ud-

satte positioner. Desuden er de bedt om at reflektere over, hvor de vurderer,

at deres praksis er stærk, og hvor der kan være behov for at fokusere og ud-

vikle praksis. Perspektiverne præsenteres i tre tematiske afsnit: 1) personale-

barn-relationer, 2) børnefællesskaber, 3) børn i udsatte positioner.

Personale-barn-relationen er det tema, som fylder mest for det interviewede

personale, når de taler om deres arbejde med relationer, mens arbejdet med

relationer børnene imellem fylder mindre i interviewene.

–

formår at komme ind i legen, går formålsløst rundt eller kommer til at forstyrre

hvor de i lange perioder går fra legetøj til legetøj uden at blive engageret i no-

løbet af dagen går meget rundt selv uden at have meget kontakt til andre, og

gelse,

i forhold til børn, der enten sidder passivt eller ikke selv formår at del-

forbi og tager dukkevognen med sig. Personalet reagerer med irettesættelsen:

–

hjælper børn til at indgå i sociale samspil og fællesskaber,

hvor børn kommer

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Personale-barn-relationer præget af nærhed, fleksibilitet og at følge børne-

nes spor

Når personalet taler om deres pædagogiske arbejde med relationer mellem

barn og personale, er særligt to temaer fremtrædende: forholdet mellem nær-

nenes spor.

hed og fleksibilitet i relationerne og samspil med udgangspunkt i at følge bør-

tillidsfulde relationer

mellem det enkelte barn og personalet er ønskværdige.

har tætte relationer til bestemt personale, og at det er vigtigt at tage hensyn

til barnets præferencer. Der er desuden personale, som fremhæver, at det er

vigtigt at være opmærksom på at være pålidelig over for børnene, så børnene

kan stole på personalet og føle sig trygge.

På den anden side er det et fremtrædende perspektiv, at børnene gerne skal

have en

fleksibilitet i deres relationer

til personalet, dvs. at de skal kunne hjæl-

pes og trøstes af forskellige personaler, også på tværs af stuer. De to per-

spektiver på den gode relation mellem barn og personale optræder i inter-

viewene side om side forstået på den måde, at en interviewperson på ét tids-

punkt kan give udtryk for at vægte tætte relationer mellem barn og bestemte

personer og senere i interviewet argumentere for vigtigheden af, at børnene

har relationer til flere forskellige blandt det pædagogiske personale. Eksem-

pelvis fortæller en af de interviewede, at de i vuggestuen lægger meget stor

vægt på, at alle børn har ”en nær voksen, som man næsten kan få lov til at

gøre hvad som helst over for”. Dog fortæller personalet også, at de hurtigt er

”på hinandens børn” ved indkøring, fordi ”vi ved, at det er rigtig vigtigt, da det

bliver meget mindre sårbart”. De to samtidigt eksisterende perspektiver kan

være et udtryk for et dilemma, som personalet oplever i arbejdet. Personalets

fokus på fleksibilitet i relationer er i høj grad knyttet op på det vilkår, at der er

mange skift i personale i løbet af en dag. Det kommer bl.a. til udtryk, når der i in-

terviewene er personale, der beskriver, at det, at børnene har relationer til en

større del af personalegruppen, også på tværs af stuer/grupper i daginstitutio-

nen, giver en større smidighed, fx at en større del af personalegruppen kan tage

imod barnet. Det fremgår også i interviewene, at personalet aktivt arbejder med

at sikre barnets fleksibilitet i relationerne ved at øve barnet i at knytte bånd til

flere forskellige fra personalegruppen, fx ved hurtigt at være ”på hinandens

børn” efter opstart i vuggestuen, eller ved at forberede barnet på, at den fore-

trukne voksne forlader stuen, og fortælle, hvem der er der for dem.

–

For eksempel er der personale, der beskriver, at det er acceptabelt, at børn

På den ene side er det et fremtrædende perspektiv i interviewene, at

nære og

Når personalet beskriver relationerne til børnene, optræder der et paradoks.

Forhold mellem nærhed og fleksibilitet i relationerne

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Samspil, der følger børnenes spor

En væsentlig del af relationsarbejdet handler ifølge dele af personalet om, at

deres samspil med børnene i hverdagen skal tage afsæt i ”at følge børnenes

spor”. I interviewene er der blandt personalet forskellige perspektiver på, hvad

begreber, ligger der vidt forskellige forståelser bag. For en gruppe af persona-

at forstå børnenes udtryk og handlinger og derefter tilpasse samspillet med

børnene ud fra det. Eksempelvis fremhæver en pædagog, at børn altid har

det vil sige at følge børnenes spor, for selv om personalet anvender de samme

anden gruppe lægger vægt på, at det at følge børnenes spor handler om at

hoppe på madrasser eller tale om en fugl på legepladsen. Og for en tredje

gruppe bliver det at følge børnenes spor kædet sammen med medbestem-

melse i forhold til at træffe valg, fx hvilken mad de vil spise, eller hvad for no-

get legetøj de vælger at lege med.

Der er dog også eksempler på, at det ”at følge børnenes spor” ikke altid ople-

ves som ønskværdigt:

Jeg tror, at vi skal passe på med ikke at give dem [børnene, red.]

for meget lov til at styre, hvad der skal ske. Vi har mange dage,

hvor vi følger børnenes spor. Og vi skal passe på, at det ikke går ud

over deres læring i forhold til det kreative og motoriske. At det ikke

bliver for meget det samme. Det skal vi passe på med.

I citatet bliver det ”at følge børnenes spor” kædet sammen med at gentage de

samme aktiviteter, fordi det er aktiviteter, man ved, børnene umiddelbart er

glade for, men også med en risiko for, at det går ud over børnenes læring,

fordi de ikke bliver præsenteret for nye aktiviteter.

Deltagelsesmuligheder og kompetencer til at indgå i børnefællesskaber

Når personalet taler om deres pædagogiske arbejde med børnefællesska-

berne, er de optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle og har især fo-

kus på, at børnene tilegner sig kompetencer til at deltage i børnefællesskaber.

Et perspektiv blandt det interviewede personale er, at arbejdet med børnefæl-

lesskaber handler om at skabe

deltagelsesmuligheder

for børnene. I inter-

viewene beskriver en gruppe, at de gør det ved at finde måder, hvorpå børn

kan deltage i fællesskabet på egne præmisser, så de ikke står udenfor. En be-

skriver fx, at personalet styrker børnenes indbyrdes relationer ved at støtte

børnene i at få øje på hinanden. Det gælder også børn i udsatte positioner,

–

være sammen med børnene om det, der optager dem lige nu og her, fx at

nysgerrighed i forhold til, hvad der er børnenes intention bag handlingerne. En

gode grunde til at handle, som de gør, og at personalet derfor må have en

let er det at følge børnenes spor ensbetydende med et fortløbende fokus på

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

hvor relationerne til de andre børn, dels styrkes ved at fremhæve disse børns

positive bidrag til børnefællesskabet, dels ved at skabe samvær om en fælles

interesse. I interviewene beskrives denne fælles interesse som ”et fælles

tredje”, fx i leg og pædagogiske aktiviteter.

arbejdet handler om at udvikle de

kompetencer,

som har betydning for, at

børnene kan deltage i et børnefællesskab. En gruppe fremhæver i denne for-

gensidig respekt. Dette forklarer de, er relevant i bl.a. konfliktsituationer. En

blandt personalet beskriver, at de i hendes vuggestue arbejder med at under-

parter i en konflikt. En anden gruppe fremhæver børns selvregulering, fx at

lære børnene at vente på tur, fordi det er væsentligt for at kunne indgå i fæl-

lesskabet.

Børn i udsatte positioners relationer skal opspores og støttes

Adspurgt om deres perspektiver på arbejdet med børn i udsatte positioner er

personalet særligt optaget af tre ting: tid til at støtte børnene, at støtte bør-

nene i forhold til sociale relationer og systematisk opsporing.

Et perspektiv blandt personalet er, at det kræver

tid

, tålmodighed og genta-

gelser at understøtte børn i udsatte positioner. Det kan fx være flersprogede

børn, hvor personalet forsøger at imødekomme og forstå børnene ved hjælp af

piktogrammer, samtidig med at børnene lærer det danske sprog. Et andet ek-

sempel, som en blandt personalet fremhæver, er børn, der har svært ved at

følge rutiner og overgange i samme tempo som resten af børnegruppen, og

hvor der derfor kan være behov for at tage hensyn til enkelte børn.

Et andet perspektiv blandt det interviewede personale er, at de er opmærk-

somme på at

støtte barnets relationsdannelse

til andre børn. Det forklarer de,

kan fx ske ved at fokusere på de ting, barnet er god til, og på at forstørre

eventuelle positive relationer. Eksempelvis beskriver en, hvordan personalet

på tværs af stuer er optaget af at understøtte et samspil mellem børn, hvis de

tror, at det kan være godt for begge parter. En anden måde at støtte relatio-

nerne for børn i udsatte positioner på, som nogle fremhæver, er at give bør-

nene plads til at trække sig og holde pause, når de har fået mange indtryk.

Systematisk opsporing

er også et dominerende tema, som optager personalet,

når samtalen falder på relationsarbejdet i forhold til børn i udsatte positioner.

En del af personalet beskriver anvendelsen af konkrete redskaber til at få ind-

sigt i børnenes relationer til personalet og de andre børn, fx nævnes redskabet

–

Derudover nævner en del af det interviewede personale, at de arbejder med at

lære børnene at falde til ro og finde strategier til at være i samspil med andre.

støtte børnenes sociale kompetencer fx ved at udvise forståelse for begge

bindelse særligt værdien af sociale kompetencer, såsom omsorgsfuldhed og

–

Et dominerende perspektiv i forhold til arbejdet med børnefællesskaber er, at

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

”relationscirklen”. Personalet, der fortæller om brugen af redskaber, beskriver

forskellige udbytter, eksempelvis at det hjælper dem til at få øje på, om der er

børn, der er i mistrivsel eller børn, som ”går under radaren”, og hvor relatio-

nerne skal styrkes.

(38 %) vurderes til at have ‘tilstrækkelig’ kvalitet, mens en tredjedel (32 %) af

stuernes ‘relationer’ vurderes til være af ‘utilstrækkelig’ kvalitet. Selvom dagin-

stitutionernes kvalitet generelt vurderes højere i forhold til ‘relationer’, end de

stuer, der vurderes til at være af ‘god’ kvalitet. Dette skal ses i lyset af, at

samspil og relationer af høj kvalitet er afgørende for at kunne give børnene de

viser også, at stuerne får de højeste vurderinger i forhold til personalets reak-

tion og tone over for børnene, men at der er en relativt stor andel af stuer,

hvor det pædagogiske personale under observationerne ’sjældent’ eller ’af og

til’ er sensitive og responsive.

Lignede resultater finder man i forskningsprojekter i den nationale undersø-

gelse af kvalitet i dagtilbud i Norge, som blev gennemført i perioden 2012-

2018

. Resultaterne viste, at responsivitet blandt pædagogiske personale var

moderat, hvilket var lavere end forventet (Bjørnestad m.fl., 2020). Resulta-

terne viste også, at personalet gennemgående var venlige mod børnene, udvi-

ste respekt for deres autonomi og skabte en tydelig struktur i børnenes hver-

dag, men samtidig pegede resultaterne på, at den emotionelle støtte kan for-

bedres, herunder bl.a. at personalets verbale interaktion kan styrkes (Os &

Winger, 2019).

Personalet har særligt fokus på barn-voksen-relationen og mindre på bør-

nefællesskabet, og det afspejler sig i praksis på observationsdagen

Ser man på tværs af observationerne og personalets perspektiver på egen

praksis og deres intentioner, som kommer til udtryk i interviewene, finder vi

både overlap og forskelle i den

kvalitetsforståelse

, som hhv. observationsred-

skabet og personalet vurderer praksis ud fra. Betydningen af nære og tillids-

fulde relationer mellem børn og personale er noget af det, personalet lægger

I projektet blev der anvendt flere forskellige datakilder, både kvalitative og kvantitative. Der blev gen-

nemført en række etnografiske studier. Derudover blev der indsamlet kvantitative data i form af ob-

servationer med måleredskaberne Infant/Toddler Environment Rating Scale, Revised Edition (ITERS-

R) og Caregiver Interactive Profile scales (CIP). Endelig er der også gennemført spørgeskemaunder-

søgelser blandt forældre og pædagogiske ledere. Der deltog i alt 168 ansatte i projektet.

–

bedste betingelser for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Undersøgelsen

får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet i samspillet med børnene, end der er

gør i forhold til ‘fysiske omgivelser’ og ‘leg og aktivitet’, er der flere stuer, der

stuerne (28 %) vurderes at have ‘relationer’ af ‘god’ kvalitet, 4 ud af 10 stuer

Der er stor forskel på relationerne i daginstitutionerne. Knap en tredjedel af

4.4.6

Perspektivering af fund vedrørende relationer i daginstitutioner

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

særlig vægt på i interviewene, og som også er i fokus i observationsredskabet.

Resultaterne af observationerne viser samtidig, at det er relationer mellem

barn og personale, hvor stuerne gennemsnitligt får højere vurderinger sam-

menlignet med vurderingerne inden for undertemaet ‘støtte til børnenes ind-

byrdes relationer og venskaber’.

Personalet beskriver også arbejdet med børnenes indbyrdes relationer i bør-

nefællesskabet som en betydningsfuld del af deres praksis, hvilket også er en

har personalet fokus på at skabe deltagelsesmuligheder, og de har især fokus

på at træne og øve børns kompetencer til at indgå i fællesskaber. Personalets

ber fylder dog mindre i interviewene end deres refleksioner over arbejdet med

mærksomhed på børnenes fællesskaber og indbyrdes relationer, at stuerne vur-

deres lavest inden for ‘relationer’. Personalets intentioner om fx at skabe delta-

I den norske nationale undersøgelse af kvalitet finder man lignende resultater i

forhold til børnenes indbyrdes relationer i børnefællesskaberne. Her har man

bl.a. undersøgt kvaliteten af interaktioner i dagtilbud for børn under 3 år med

redskabet Caregiver Interactive Profile scales (CIP-scales). Her finder man, at

det pædagogiske personales praksis i forhold til at understøtte børnenes ind-

byrdes relationer (fostering peer relations) vurderes meget lavt med redska-

bet (Baustad & Bjørnestad, 2022; Bjørnestad m.fl., 2020).

Der kan være flere forklaringer på, at der er mere fokus på barn-voksen-relati-

oner blandt personalet, og på, at intentioner og praksis i forhold til børnefæl-

lesskaberne ikke altid lykkes. På den ene side ved vi fra forskning, at relatio-

nen mellem barn og personale er betydningsfuld, særligt for de yngste børn i

vuggestuealderen, og derfor kan personalets fokus på denne relation være et

udtryk for en faglig prioritering. På den anden side kan det mindre fokus på

børnenes indbyrdes relationer og børnenes indbyrdes relationer og fællesska-

ber i interview og i kvalitetsvurderingen af praksis på observationsdagen også

være et udtryk for, at personalet ikke har den nødvendige viden og de nød-

vendige kompetencer til at arbejde med børnefællesskaber i praksis. Denne

fortolkning understøttes af resultaterne af evalueringen af den styrkede pæ-

dagogiske læreplan, der viser, at der stadig er et udviklingsarbejde, når det

kommer til arbejdet med børnefællesskaber (Danmarks Evalueringsinstitut,

2022g). Tendensen til at fokusere mindre på børnefællesskabet ses også i en

tidligere caseundersøgelse af dagtilbuds arbejde med lige deltagelsesmulig-

heder for alle børn i børnefællesskaberne, som blev gennemført som en del af

evalueringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Her var et af resulta-

–

gelsesmuligheder viser sig med andre ord ikke altid i praksis.

hvor vi på nationalt niveau kan se, at det netop er i forhold til personalets op-

voksen-barn-relationen. Denne forskel i fokus afspejler sig i observationerne,

refleksioner over arbejdet med børnenes indbyrdes relationer i børnefællesska-

central del af observationsredskabets fokus inden for relationer. I interviewene

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

terne, at personalet ser arbejdet med at skabe tilhørsforhold mellem det en-

kelte barn og fællesskabet som væsentligt, og at personalet i det arbejde er

særligt optaget af at understøtte tilhørsforholdet mellem barn og personale,

mens understøttelsen af barnets betydning og tilhørsforhold til de andre børn

er mindre fremtrædende (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020d).

Dagtilbuddets fysiske omgivelser udgøres af dets inde- og udemiljø, dvs. byg-

getøj og legeredskaber. Dagtilbuddets fysiske rammer tænkes ofte som en gi-

skifter mellem at fungere som ramme for forskellige aktiviteter. Flere studier

belyser, hvorledes de fysiske rammer i dagtilbud har en betydning for børns

trivsel, læring, udvikling og dannelse (Birkeland, 2012; Christoffersen m.fl.,

2014; Nordtømme, 2012; Stokke, 2011; Söderström m.fl., 2013).

I den styrkede pædagogiske læreplan fremhæves det, at den fysiske indret-

ning sammen med de psykiske og æstetiske forhold udgør et væsentligt

aspekt i forhold til at sikre alle børns trivsel, sundhed, udvikling og læring

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2018).

4.5.1

Fysiske omgivelser, hovedfund

Dette afsnit præsenterer resultaterne af kvalitetsvurderinger af daginstitutio-

ners pædagogiske læringsmiljø for de ‘fysiske omgivelser’. Desuden præsen-

teres pædagogisk personales vurderinger og intentioner i forhold til deres fy-

siske omgivelser. Afsnittets hovedfund er opsummeret i Boks 4.3.

–

erfaringsdannelse og for daginstitutionens sociale liv og dermed for børns

kan anskues som en dynamisk størrelse, dvs. rammer, der ændrer sig eller

ven og statisk størrelse, men meget forskning peger på, at de fysiske rammer

ninger, indretning af indendørs og udendørs rum, interiør samt genstande, le-

4.5

Fysiske omgivelser i daginstitutioner

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Boks 4.3

Hovedfund for fysiske omgivelser i daginstitutioner for 0-2-

årige



6 ud af 10 stuer (59 %) får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet i de ‘fysi-

3 ud af 10 stuer (30 %) får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet i de ‘fysi-

ske omgivelser’.

De ‘fysiske omgivelser’ ‘udendørs’ bliver generelt vurderet til bedre

kvalitet end de ‘indendørs’ omgivelser.

Daginstitutionerne får de højeste vurderinger i forhold til det at have

egen legeplads til vuggestuen og vedligeholdelse af rum og legetøj.

Daginstitutionerne får de laveste vurderinger i forhold til tydelighed i

indretning, tematiserede legeområder og pædagogiske værksteder.

Personalets vurderinger og intentioner



Personalet fremhæver legetøj som et centralt tema, når det kommer til

gode fysiske rammer. Personalet har særligt fokus på, at legetøjet er

tilgængeligt, varieret og stimulerer udvikling og læring hos børnene.



En del af personalet lægger vægt på, at der både inde og ude er indret-

tet små legeområder, som afspejler, hvad børnene interesser sig for, og

som er indrettet, så de understøtter børnenes læring og kommunikation

samt aktive deltagelse.



En del af det pædagogiske personale oplever, at de har upraktiske faci-

liteter eller for lidt plads og for få rum. Dette oplever de bliver en barri-

ere i hverdagen og har betydning for børnene.

–

ske omgivelser’.

velser’.



1 ud af 10 stuer (11 %) får vurderingen ‘god’ kvalitet i de ‘fysiske omgi-

ser’. Mindre end tre stuer vurderes af ‘ringe’ kvalitet.



Ingen stuer får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet i de ‘fysiske omgivel-

–

Kvalitetsvurdering i observationer

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

4.5.2

Fokus i kvalitetsvurderingen af ‘fysiske omgivelser’

Kvaliteten i de ‘fysiske omgivelser’ er i denne undersøgelse vurderet med afsæt

i 17 spørgsmål fordelt på to undertemaer ‘indendørs’ og ‘udendørs’ i observati-

onsredskabet, som samlet set udgør vurderingen af kvalitet i de ‘fysiske omgi-

vurderer, hvad der passer bedst på den observerede daginstitution (Ringsmose

& Kragh-Müller, 2020). Udsagnene afspejler forskellige grader af, hvorvidt no-

Spørgsmålene i observationsredskabet bygger på teori om, at rum og materia-

ler er rammer for sociale sammenhænge og for erfaringsmuligheder, lege og

samspil, kropslige erfaringer og erfaringer med materialer. Daginstitutionens

rum danner rammen for og inviterer til udforskning og gode læringsoplevelser

tilgængelige, virker tiltrækkende på både børn og voksne. I redskabet er der

derfor spørgsmål, som ser på, om der er gjort klar til dagen (‘Rummene er ind-

bydende?’), og om rum og legetøj og materialer er vedligeholdt (‘Rum og

æstetik’, ‘Vedligeholdelse af materialer og legetøj’) (Ringsmose, 2020).

Når mange børn er samlet et sted, har det betydning, at rummene er lette at

aflæse, så børnene ved, hvilken adfærd der forventes, hvad det er muligt at

foretage sig, og hvordan der kan skabes en god fordeling af voksne og børn.

Dette afdækkes ‘indendørs’ og ‘udendørs’ i spørgsmålene ‘Rummene indrettet

tydeligt’, ‘Legeplads indrettet tydeligt’ og ‘indendørs’ i ‘Rum i rummet’ (Rings-

mose & Kragh-Müller, 2020).

Områder med mulighed for både høje lyde og store armbevægelser må ikke

være forstyrrende for områder med mere rolig aktivitet (‘Lege med fysisk ud-

foldelse og rolige lege’, ‘Mulighed for ar bruge kroppen’ og ‘Mulighed for aktivi-

teter uden forstyrrelser’). Der er også spørgsmål, der undersøger, om der er

adgang til og tilrettelagt muligheder for at lege og lære (‘Tematiserede lege-

områder’, ‘Lege og aktivitetsformer’ og ‘Rummene er indbydende?’) (Rings-

mose & Kragh-Müller, 2020).

Ifølge forfatterne af redskabet kommer de pædagogiske refleksioner, børne-

syn og læringssyn til udtryk i den fysiske indretning. I indretningen kommer

børnenes muligheder for indflydelse til udtryk ved, om børnene kan tage rum-

menes lege og aktivitetsmuligheder i brug og selv gå i gang med leg. Det af-

dækkes i ‘Tematiserede legeområder’. Børnesynet kommer også til syne i, om

–

(Ringsmose, 2020). Rum, der er inspirerende, og materialer, der er synlige og

Små børns udvikling er knyttet til barnets mulighed for at få erfaringer i sociale

aktiviteter og for de voksnes arbejde med pædagogikken (Ringsmose, 2020).

teriale og legetøj, eller i hvilken grad der er tematiserede legeområder.

get er til stede eller gør sig gældende, fx i hvilken grad der er tilstrækkeligt ma-

–

velser’. For hvert spørgsmål er der formuleret tre udsagn, hvor observatøren

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

rummene er indrettet med udgangspunkt i et børneperspektiv og med ud-

gangspunkt i, hvad der optager børnene, og om børnene har adgang til lege-

muligheder og materialer til lege og aktiviteter. Dette afdækkes i spørgsmål

om ‘Tilstrækkeligt med materialer og legetøj’ og ‘Tilgængelighed af materiale

og legetøj’ (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020).

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, i hvilken grad de ‘fysiske omgi-

vationsredskabet.

I det følgende præsenteres hver kvalitetskategori med udvalgte spørgsmål fra

mål, der fremgår i beskrivelsen af kvalitetskategorierne, er spørgsmål, som er

relevante for daginstitutionerne i denne undersøgelse. Beskrivelserne af kvali-

tetskategorierne er udformet med afsæt i vurderingerne af de medvirkende

daginstitutioner. Beskrivelserne giver således et billede af den måde, hvordan

kvaliteten af læringsmiljøet i de observerede stuer gennemsnitligt er, fx ‘frem-

ragende’ eller ‘god’.

Figur 4.5

–

observationsredskabets to undertemaer ‘indendørs’ og ‘udendørs’. De spørgs-

Vurdering af kvaliteten af de fysiske omgivelser

Fremragende kvalitet

Ingen stuer får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet i ‘fysiske omgivel-

ser’. ‘Fremragende’ kvalitet betyder, at stort set alle kvalitetspara-

metre for ‘fysiske omgivelser’ i observationsredskabet er opfyldt. Der

må maksimalt vurderes ’ikke til stede’ eller ’ikke gældende’ på to

spørgsmål. For at opnå ‘fremragende’ kvalitet på ‘fysiske omgivelser’

må man maksimalt få vurderingen ’sjældent’ på to spørgsmål. Rum-

mene fremstår æstetiske og inspirerende, og de er klargjort til al-

derssvarende lege og aktiviteter for børn. Der er balance mellem ste-

der, hvor der sker mange ting, og steder, hvor børnene kan finde fred

og være i ro. Både ‘indendørs’ og ‘udendørs’ er materialer og legetøj

tilgængelige for børnene. Der er mange gode, afgrænsede og temati-

serede legeområder i de ‘udendørs’ faciliteter, hvor børnene kan lege

både fysisk aktivt og roligt. Herudover råder vuggestue og børne-

have over hver sin legeplads, der er indrettet aldersrelevant.

velser’ i daginstitutionerne vurderes til at leve op til kvalitetskriterierne i obser-

daginstitutioner for 0-2-årige

4.5.3

Kvaliteten af de fysiske omgivelser i kommunale

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

59 %

30 %

Færre end tre

Anm.: Idet der er mindre end tre stuer, der vurderes ‘ringe’ er de af diskretionshensyn afrapporteret under ‘utilstrække-

lig’.

Kilde:

EVA og VIVE.

4.5.4

Hvorfor vurderes daginstitutionerne, som de gør?

Vurderingen af kvaliteten i de ‘fysiske omgivelser’ fordelt på de 17 spørgsmål

og de to undertemaer ‘indendørs’ og ‘udendørs’ ses i Figur 4.6 og Figur 4.7.

For ‘fysiske omgivelser’ gælder det, at det er vurderet, hvilket udsagn gør sig

gældende, fx i hvilken grad der er tilstrækkeligt med materiale og legetøj, eller

–

Tilstrækkelig kvalitet

59 % af stuerne får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet i ‘fysiske omgi-

velser’. Kvaliteten er ‘tilstrækkelig’, når rummene og legetøj er nogen-

lunde vedligeholdt. Dog gælder det, at legetøj og materialer ikke er

sat inviterende frem. Der er enkelte steder, hvor det er tydeligt for

børnene, hvad de må og kan. Der er enkelte muligheder for at fordele

sig i rummene, men manglende klargøring af rummene gør det udfor-

drende at være fordybet i lege og aktiviteter. Faciliteterne udendørs

er bl.a. kendetegnet ved, at der er nogle områder, hvor børnene kan

være fysisk aktive, og områder, hvor de kan lege rolige lege. Vugge-

stue- og børnehavebørnene deler legeplads, men med tydelig af-

græsning og aldersrelevant legetøj og legesteder.

Utilstrækkelig kvalitet

30 % af stuerne får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet i ‘fysiske om-

givelser’. Kvaliteten er ‘utilstrækkelig’, når rummet ikke er opdelt, ud

over med borde og stole. Der er ikke tilstrækkeligt med legetøj til rå-

dighed for børnenes leg, og meget af legetøjet er ikke i børnehøjde,

så børnene selv kan tage det i anvendelse. Det er ikke muligt at have

aktiviteter, uden at de forstyrres af andres aktiviteter. Udendørsarea-

let er indrettet, så det er utydeligt for børnene, hvad de kan og må

hvor. Der er desuden begrænsede mulighed for at bruge kroppen al-

sidigt på legepladsen.

Ringe kvalitet

Færre end tre stuer får vurderingen ‘ringe’ kvalitet i ‘fysiske omgivel-

ser’. For at lande i kategorien ‘ringe’ vil en given stue være blevet

vurderet til ’ikke gældende/ikke til stede’ på størstedelen af de 18

spørgsmål. Kvaliteten af de ‘fysiske omgivelser’ er ‘ringe’, når rum og

legetøj virker nedslidt og uindbydende, og rummet ikke er gjort klar

til dagen. Rummene er ikke opdelt, og indretningen gør det ikke mu-

ligt at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andres aktiviteter.

Hverken ‘indendørs’ eller ‘udendørs’ er der tilstrækkeligt med materi-

aler eller legetøj til rådighed for børnenes leg. ‘Indendørs’ og ‘uden-

dørs’ er der ingen tematiserede legesteder til rådighed, og der er ikke

mulighed for varierede legeformer på legepladsen.

–

11 %

God kvalitet

11 % af stuerne får vurderingen ‘god’ kvalitet i ‘fysiske omgivelser’.

‘God’ kvalitet dækker over, at rummet er indrettet, så det er tydeligt

for børnene, hvad de må og kan i de forskellige lege- og aktivitets-

områder. Der er tilstrækkeligt med materialer og legetøj, som er til-

gængelige og sat inviterende frem. Rummene er opdelt og indrettet,

så det giver gode muligheder for at fordybe sig og have uforstyrrede

lege og aktiviteter. Der er balance mellem steder, hvor der sker

mange ting, og steder, hvor børnene kan lege roligt. Der vil også

være en legeplads til vuggestuebørnene og en til børnehavebørnene.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

i hvilken grad noget er til stede, fx tematiserede legeområder. Undervejs ind-

drages eksempler fra observationerne for at illustrere, hvordan vurderingen

kan vise sig konkret i praksis. Eksemplerne kan være let omskrevet for at un-

derstøtte anonymisering.

terne, at 0-2-årsstuerne generelt vurderes højere, når det kommer til facilite-

terne ‘udendørs’ (gennemsnit 3,24 på skala fra 1 til 5, end de gør i forhold til

dering på spørgsmål inden for et undertema er højere (se Tabel 4.1 i metode-

rapport).

I det følgende præsenteres resultaterne for de tre spørgsmål inden for ‘fysiske

port). Spørgsmålene er markeret med fed i brødteksten. Bemærk, at en gen-

nemsnitlig høj vurdering af et spørgsmål ikke er ensbetydende med, at alle

–

daginstitutioner lever op til det enkelte kvalitetskriterium.

vurderes at være hhv. af højest og lavest kvalitet (se Tabel 4.3 i metoderap-

omgivelser’, hvor daginstitutioner pædagogiske læringsmiljø gennemsnitligt

de ‘indendørs’ (gennemsnit 2,46). Med det menes, at den gennemsnitlige vur-

–

Sammenligner vi de to undertemaer ’indendørs’ og ’udendørs’, viser resulta-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 4.6

Daginstitutionernes kvalitetsvurdering på fysiske

omgivelser, indendørs, rangeret efter ‘ikke gældende/ikke til

stede’

Rummene er velholdte og indbydende

Vedligeholdelse af materialer og legetøj

Indbydende klargjorte rum

Tilgængelighed af materiale og legetøj

Tilstrækkeligt med materialer og legetøj

16 %

31 %

46 %

48 %

55 %

59 %

65 %

68 %

45 %

39 %

46 %

48 %

39 %

32 %

26 %

25 %

24 %

13 %

14 %

15 %

10 %

Mulighed for aktiviteter uden forstyrrelser

–

Rum tydeligt indrettet for børn

Tematiserede legeområder

Pædagogiske værksteder

Ikke gældende/ikke til stede

20 %

Rummet i rummet

23 %

–

82 %

84 %

40 %

60 %

Andel af stuer

80 %

10 %

8 %

16 % 0 %

100 %

I nogen grad gældende/til stede

I høj grad gældende/til stede

Anm.: Figuren viser vurderingen af de fysiske omgivelsers indendørs kvalitet. Antal stuer = 170.

Kilde:

VIVE og EVA.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 4.7

Daginstitutionernes kvalitetsvurdering på fysiske

omgivelser, udendørs, rangeret efter ‘ikke gældende/ikke til

stede’

Legeplads tydeligt indrettet for børn

Mulighed for at bruge kroppen

Områder til fysisk udfoldelse og rolig leg

Mulighed for aktiviteter uden forstyrrelser

20 %

Aldersrelevant legeplads, adskilt fra

børnehaven

43 %

32 %

34 %

45 %

38 %

40 %

18 %

21 %

–

75%

36%

41%

42%

39%

26%

28%

80 %

100 %

Legepladsen understøtter forskellige

legeformer

Tematiserede legeområder

26 %

27 %

29 %

34 %

–

60 %

Andel af stuer

I nogen grad gældende/til stede

I høj grad gældende/til stede

Ikke gældende/ikke til stede

Anm.: Figuren viser vurderingen af de fysiske omgivelsers udendørs kvalitet. Antal stuer = 170.

Kilde:

VIVE og EVA.

Daginstitutionerne får de højeste vurderinger i forhold til det at have egen

legeplads til vuggestuen og vedligeholdelse af rum og legetøj indendørs

Stuernes ‘fysiske omgivelser’ vurderes relativt set højere, når det handler om,

hvorvidt vuggestue og børnehave råder over hver sin

aldersrelevante lege-

plads.

Femoghalvfjerds procent af stuerne for 0-2-årige børn råder over egen

legeplads til 0-2-årige, jf. Figur 4.7. To af spørgsmålene med de højeste vur-

deringer handler om omgivelserne indendørs. 39 % af stuerne har rum, der er

indbydende og velholdte rum,

og 46 % af stuerne har

vedligeholdte materia-

ler og legetøj,

jf. Figur 4.6. I observationerne ser vi i den høje ende fx stuer,

hvor vægge og gulve er pænt malet og intakte, uden at der er huller i væg-

gene og afskallede paneler. Legetøjet er i god stand, fx er bilgaragen velholdt,

garagedøren virker, og der er tilhørende biler i fine, velholdte materialer. På en

anden stue er sansevæggen med væghængt aktivitetslegetøj i flotte farver, og

alle elementerne virker. Selvom vedligeholdelse og indbydende rum er forhold,

hvor stuerne relativt vurderes højest, er det dog også værd at bemærke, at

materiale og legetøj på 31 % af stuerne er delvist vedligeholdt, mens materiale

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

og legetøj på 23 % af stuerne er trist og uindbydende, jf. Figur 4.6. I observati-

onerne ser man fx biler, der mangler hjul på et falmet biltæppe, og dukker, der

er beskidte og med filtret hår.

Daginstitutionerne får de laveste vurderinger i forhold til tydelighed i indret-

Stuernes ‘fysiske omgivelser’ vurderes lavest, når det kommer til indendørs-

rummene

utydeligt indrettet,

dvs. det ikke er tydeligt for børnene, hvad de

må og kan, jf. Figur 4.6. Rummene, der er lette at aflæse, gør, at børnene ved,

Kragh-Müller, 2020). Et eksempel på utydelig indretning fra observationerne

lancematerialer, der lægger op til aktiv grovmotorisk leg. Omvendt ser vi i den

højere ende stuer, der fx har indrettet en læsekrog med lænestol, hvor bø-

en madras med skummoduler til forhindringsbane. På 8 ud af 10 stuer (82 %)

er der ingen velafgrænsede

tematiserede legeområder,

jf. Figur 4.6. I obser-

vationerne ser vi i den lave ende flere steder legekøkkener placeret langs

vægge, hvor der fx kun ér en pande eller gryde og ellers ingen legemad eller

borde og stole. Her er køkkenet ikke afgrænset, ej heller klargjort og med et

tydeligt tema, der samlet set kan inspirere til rolleleg. Vi ser også eksempler i

den højere ende, fx har en stue et stort tog med førerhus og styretøj, som bør-

nene kan ”køre” i. På en anden stue har de indrettet et ”hus-hjørne”, hvor køk-

kenelementer, vaskemaskiner og ovn afgrænser et rum i rummet med tilhø-

rende legemad, opvaskebørste, bord og service, og på væggen hænger der

billeder af madvarer.

Endelig råder 84 % af stuerne ikke over

pædagogiske værksteder,

der er åbne

og tilgængelige, jf. Figur 4.6. Et eksempel fra observationerne på stuer, hvor der

er pædagogiske værksteder, er et motorik- og sanserum eller et ”bibliotek”.

4.5.5

Personalets perspektiver på de fysiske omgivelser

I dette afsnit sætter vi fokus på personalets perspektiver på de fysiske omgi-

velser, indendørs og udendørs. I interviewene er personalet blevet bedt om at

vurdere deres fysiske omgivelser, herunder hvor de har særligt gode fysiske

rammer, og hvor der er plads til forbedring. På tværs af interviewmaterialet

træder der tre gennemgående temaer frem: legetøj, indretning samt faciliteter,

plads og rumfordeling

–

gerne hænger tilgængeligt på væggen, mens der i den anden ende af stuen er

bøger, der lægger op til rolig aktivitet, og samtidig er der skummoduler og ba-

er, at vi på flere stuer ser et madrasområde på gulvet med fx både tæpper og

hvilken adfærd der forventes, og hvad der er muligt at gøre (Ringsmose &

arealer, der understøtter leg og aktivitet. På størstedelen af stuerne (68 %) er

–

ning, tematiserede legeområder og pædagogiske værksteder

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Tilgængeligt, varieret og stimulerende legetøj

Legetøj er et centralt tema i interviewene, når personalet vurderer og reflekte-

rer over de fysiske omgivelser på stuen og i daginstitutionen. På tværs af in-

terviewene fremtræder der tre perspektiver, hvad der er vigtigt i forhold til le-

læring hos børnene.

getøj: Legetøjet skal være tilgængeligt og varieret og stimulere udvikling og

børnene, fordi børnene i højere grad gør brug af legetøjet, når det er let til-

høver at spørge personale om hjælp. Det har ført til en større brug af bøger

Et andet perspektiv er, at legetøjet skal være

varieret

, hvilket ifølge en del af

personalet handler om, at legetøjet skal afspejle børnegruppens alder og inte-

teresse er rettet mod dinosaurusser i en periode, så sørger personalet for, at

det er det legetøj, der er at finde i kasserne inde på stuen. Variation handler

ifølge en gruppe af personalet også om at skifte legetøjet ud løbende for at

sikre en nyhedsværdi blandt børnene. I tråd med dette fortæller en gruppe at

der

ikke

skal være for meget legetøj til rådighed for børnene på samme tid –

som en pædagog beskriver: ”Der skal ikke være 20.000 ting”. Med det henvi-

ser pædagogen til, at der skal være et begrænset udvalg af legetøj, så bør-

nene kan overskue mulighederne.

Et tredje perspektiv på legetøj er, at det også skal

stimulere børnenes udvik-

resser. I interviewene beskriver en af personalet fx, at hvis børnegruppens in-

ling og læring

. Det kommer bl.a. til udtryk i interviewene ved, at det interview-

ede personale beskriver, at legetøjet skal understøtte og udvikle børnenes

sproglige kompetencer, fin- og grovmotorik samt kognitive udvikling. En

blandt personalet fortæller fx, hvordan en sansevæg giver børnene mulighed

for at mærke og røre forskellige typer objekter med det formål at stimulere og

udvikle børnenes finmotorik og kognitive færdigheder.

Indretning af små legesteder, legepladsen og visuelle elementer

Indretningen af dagtilbuddet er en del af de fysiske omgivelser, som en del af

det pædagogiske personale reflekterer over. Tre temaer træder frem i forhold

til indretning: opdeling i små legesteder, legepladsens egnethed og indretning

med visuel understøttelse af samtale og overgange.

Opdeling af stuen i

små (lege)steder

er et centralt tema blandt personalet, når

de taler om indretning. På tværs af interviewene fremhæves særligt tre inten-

–

blandt børnene.

reol med bøger ned i børnehøjde, så børnene selv kan hente bøger og ikke be-

gængeligt for dem. I et interview beskriver personalet fx, at man har flyttet en

Legetøj og materialer skal ifølge en gruppe af personalet være

tilgængeligt

for

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

tioner med de små legesteder. En intention er at tilbyde varierede legeområ-

der, som afspejler, hvad børnene synes, er sjovt og interessant, og som virker

inviterende. En anden intention er, at ”rum i rummet” skal understøtte, at børn

kan lege fordybet uden for mange forstyrrelser. En tredje intention, som en del

af personalet lægger vægt på, er, at indretningen med opdeling i små steder

Indretningen af

legepladsen

er et andet tema, som er fremtrædende i interview

række kvaliteter ved deres legeplads. En god legeplads bliver bl.a. talt frem som

en, der er velholdt, med god plads, hvor børnene har adgang til natur og adgang

opdelte læringsmiljøer. En god legeplads er desuden kendetegnet ved, at der er

ad det sted, hvor de yngste leger roligt og derfor risikerer at blive ”kørt ned”,

hvis de træder ud på banen.

I interviewene nævnes også brug af

visuelle elementer i indretningen

såsom

fotos og illustrationer på vægge og møbler. To forskellige intentioner med den

visuelle indretning træder frem. En intention relaterer sig til læring og kommu-

nikation og handler om, at de visuelle elementer skal understøtte kommunika-

tionen og fremme børnenes sprog. En blandt personalet fremhæver eksempel-

vis, at billeder og fotos på væggen af bl.a. legetøj eller fælles oplevelser giver

mulighed for, at både børn og voksne kan udtrykke sig. Ved at pege og sætte

ord på fortæller en gruppe af personalet, at det bliver lettere for børnene at

gøre sig forståelige. Den anden intention relaterer sig til aktiv deltagelse og

handler om, at visuelle elementer skal støtte og guide børnene i overgange, så

børnene fx ved, hvilket bord eller hvilken gruppe de hører til, og dermed selv

kan finde deres plads.

Fysiske omgivelser kan udfordre hverdagen

Noget af det, der går igen i interviewene, er personalets oplevelse af, at de fy-

siske omgivelser kan skabe en række praktiske udfordringer i hverdagen, ud-

fordringer, som besværliggør personalets arbejde og i værste fald er en barri-

ere for at skabe en god dag for børnene. Samtidig er det en pointe i inter-

viewene, at personalet får det bedste ud af de omgivelser, de har, gennem en

kreativ anvendelse af rum, som kan mediere de udfordrende vilkår.

Upraktiske faciliteter og for lidt plads

Et perspektiv i interviewene er, at faciliteter i daginstitutionerne udfordrer

hverdagen. Det kommer til udtryk på to måder. En del af personalet oplever

upraktiske faciliteter

. Det kan fx handle om, at der er langt til daginstitutionens

–

det fx beskrevet, hvordan en ellers god legeplads har placeret scooterbane op

taget højde for både store og små børns leg i indretningen. I et interview bliver

til mange forskellige aktiviteter, og hvor børnene kan være og lege i forskellige

med personalet. Personale, der er optaget af deres legeplads, fremhæver en

–

skal understøtte, at børnene har steder, hvor de kan søge ro.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

legeplads, at daginstitutionen strækker sig over flere etager med mange trap-

per, eller at daginstitutionen ikke råder over et roligt sted til at sætte børn, når

de skal sove. En blandt personalet fortæller i et interview, at de skal hele vejen

rundt om daginstitutionen og gennem to legepladser – og tilbage igen – hver

gang de skal hente et barn fra dets lur i krybberummet. ”Det er ikke særlig op-

en barriere, der ifølge personalet får betydning for børnene i hverdagen, da

faciliteter besværliggør rutiner, ventetid i overgange bliver øget, og børnene

nen har

for lidt plads og for få rum

. Det kan både handle om at have for få

kvadratmeter til rådighed og at have for få rum til rådighed. Pladsmanglen bli-

sonale i små grupper, fordi der mangler steder at trække sig hen. En blandt

Løsninger på pladsmangel gennem samarbejde om kreativ anvendelse af rum

I interviewene beskriver personalet samtidig en række løsninger på især

pladsmangel. De beskriver, at det handler om at være kreativ i forhold til at få

tingene til at fungere og udnytte pladsen. En gruppe af det interviewede per-

sonale fortæller fx, hvordan de til frokost både har en gruppe børn, der spiser

ved et opsat bord i garderoben, og en gruppe, der spiser på gangen, for at ud-

nytte den plads, de har til rådighed. Også koordinering og samarbejde er for

personalet et vigtigt redskab til at komme omkring manglen på plads. Det kan

fx være ved, at vuggestuen låner børnehavens rum, når de er på tur, og der-

ved har mulighed for at fordele børn og personale i mindre grupper, end de

kunne gøre i vuggestuens egne lokaler. Et andet eksempler er, at de på tværs

af to stuer opdeler børnene ud fra pædagogiske overvejelser om, hvem der

fungerer bedst i de tre rum, de har til rådighed. Derved kan samarbejde på

tværs af stuer både være et redskab til at udnytte pladsen bedst muligt og

skabe de bedste vilkår for børnene.

4.5.6

Perspektivering af fund vedr. fysiske omgivelser i

daginstitutioner

Der er stor forskel på de ‘fysiske omgivelser’, som 0-2-årige børn oplever af-

hængigt af, hvilken daginstitution de går i. Få stuer (11 %) vurderes at have ‘fy-

siske omgivelser’ af ‘god’ kvalitet, størstedelen (59 %) vurderes til ‘tilstrække-

lig’ kvalitet, mens en tredjedel (30 %) af stuernes ‘fysiske omgivelser’ vurderes

til ‘utilstrækkelig’ kvalitet. De fysiske omgivelser udendørs på legepladsen bli-

ver generelt vurderet til højere kvalitet end de indendørs omgivelser.

–

er lidt i vejen, eller man er selv lidt i vejen.”

personalet siger i forbindelse med dette i et interview: ”Der er altid nogen, der

ver i interviewene især beskrevet som en barriere for at fordele børn og per-

bliver vækket af støj. Desuden oplever en del af personalet, at daginstitutio-

–

timalt”, forklarer personalet. Fælles er, at de upraktiske faciliteter opleves som

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Personalet har fokus på legetøj og legesteder, der inviterer til leg, men det

er ikke altid, at det afspejler sig i praksis på observationsdagen

Ser man på tværs af observationerne og personalets perspektiver på egen

praksis og deres intentioner, som kommer til udtryk i interviewene, finder vi

sonalets fokus, når de vurderer og reflekterer over de fysiske omgivelser i de-

både overlap og forskelle i observationsredskabets

kvalitetsforståelse

og per-

Personale såvel som observationsredskabet har fokus på legepladsens indret-

muligheder positivt. På nationalt niveau viser observationer, at stuerne gene-

‘indendørs’ omgivelser. Samtidig viser kvalitetsvurderingen fra observatio-

nerne, at der i mange daginstitutioner er behov for opmærksomhed på lege-

pladsens kvalitet, især i forhold til at sikre tilstrækkelige legeområder, der er

tematiserede og understøtter variation i aktiviteter og legeformer.

Legetøj, der er varieret og tilgængeligt for børnene i små legesteder, og som

inviterer til leg, er centrale kvalitetsmarkører blandt personalet i interviewene.

Det er samtidig helt centrale fokusområder i observationerne. Kvalitetsvurde-

ringerne i observationerne viser, at det langt fra er sikkert, at kvaliteten af

praksis på observationsdagen på nationalt niveau afspejler perspektiver og in-

tentioner, som kommer frem i interviewene med personalet. Her ser vi fx, at 55

% af stuerne

ikke

har tilstrækkeligt materiale og legetøj til rådighed for bør-

nene, og at 48 % af stuerne har meget legetøj og materialer, der

ikke

er i bør-

nehøjde, dvs. at børnene ikke selv kan nå dem.

I den norske nationale kvalitetsundersøgelse fandt man lignende resultater i

forhold til legetøj og materialer, som det vi finder i de danske vuggestuer. Her

så man også, at mange børn havde begrænset adgang til legematerialer i lø-

bet af dagen, for selvom daginstitutionerne havde legetøj, så var det ikke i

børnehøjde (Bjørnestad & Os, 2018). En opfølgende kvalitativ undersøgelse af

pædagogisk personales intentioner bestående af 13 interviews med pædago-

ger viste i den forbindelse, at der blandt pædagoger var en forståelse af, at le-

gematerialer bør være tilgængelige i børns leg. Imidlertid beskrev mange pæ-

dagoger, at de satte legemateriale uden for børns rækkevidde. Der er variatio-

ner, men studiet peger på, at praktiske overvejelser, som fx at der ikke opstår

kaos, eller at legetøj og materiale blev væk, ofte tilsidesætter de pædagogiske

intentioner (Nilsen, 2021).

–

relt vurderes højere, når det kommer til legepladsen, end de gør i forhold til de

ende beskriver personalet, der fremhæver legepladsen, dens legesteder og

ning som en betydningsfuld del af kvalitet i de fysiske omgivelser. Gennemgå-

res daginstitution og stue.

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Personalet har fokus på betydningen af upraktiske faciliteter, som ikke er i

fokus i observationerne

Der er også forskelle i, hvad der er i fokus i observationsredskabet og i inter-

view med personalet. En af forskellene er, at det interviewede personale pe-

stand til legeplads mv., som har betydning for personalets hverdag og det

med observationsredskabet. Dertil har personalet blik for manglende plads og

for få rum som betydningsfulde elementer i det pædagogiske læringsmiljø. Det

ger på en række udfordringer i forhold til fx faciliteter med trapper, lang af-

verden og sig selv. Børn leger ikke for at udvikle sig og lære, men de udvikler

sig og lærer, når de leger. Uanset intention udvikler børn sig socialt, sprogligt,

kognitivt og kropsligt, mens de leger (Cordoni m.fl., 2016; Gray, 2011). Det gør

legen helt central for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse (Cordoni

m.fl., 2016; Gray, 2011). Pædagogisk personale skal derfor understøtte børn i

og inspirere børn til at udfolde sig i forskellige former for leg og må derfor

have kendskab til og forståelse for udfoldelsesmuligheder, men også for mu-

lige udfordringer, som det enkelte barn og børnegruppen kan opleve i de for-

skellige lege (Winther-Lindqvist, 2020; Sommer, 2020). Pædagogiske aktivite-

ter er ligeledes et rum for udvikling og læring, hvor børn kan få erfaring med at

indgå i sociale samspil med andre, have medbestemmelse og få mulighed for

at udforske materialer, natur og kultur i deres omverden (Christoffersen m.fl.,

2014; Danmarks Evalueringsinstitut, 2017).

Leg og aktivitet er ligeledes en del af den styrkede pædagogiske læreplan.

Leg er et selvstændigt element af det fælles pædagogiske grundlag, hvor det

fremgår, at ”Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del

af et dagtilbud. I forhold til aktiviteter fremgår det bl.a., at det enkelte dagtil-

bud hele dagen skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, plan-

lagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktivi-

teter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle

sig og dannes (Børne- og Undervisningsministeriet, 2018).

–

Leg er vigtig for børn. I legen opdager, bearbejder og udforsker de deres om-

4.6

Leg og aktivitet i daginstitutioner

er der fx fokus på, om stuen er indrettet med rum i rummet.

belyses i mindre grad med observationsredskabet i denne undersøgelse, dog

pædagogiske læringsmiljø. Denne del af de fysiske omgivelser vurderes ikke

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

4.6.1

Leg og aktivitet, hovedfund

Dette afsnit præsenterer resultaterne af observationerne af ‘leg og aktivitet’

samt pædagogisk personales vurderinger og intentioner. Afsnittets hovedre-

sultater er opsummeret i Boks 4.4.

Boks 4.4

Hovedfund for leg og aktivitet i daginstitutioner for 0-2-årige

Kvalitetsvurdering i observationer



Færre end tre stuer får vurderingen ‘leg og aktivitet’ af ‘fremragende’

Cirka 1 ud af 10 stuer (7 %) får vurderingen ‘leg og aktivitet’ af ‘god’

kvalitet.

Cirka 4 ud af 10 stuer (39 %) får vurderingen ‘leg og aktivitet‘ af ‘til-

strækkelig’ kvalitet.

Cirka 4 ud af 10 stuer (42 %) får vurderingen ‘leg og aktivitet’ af ‘util-

strækkelig’ kvalitet.

Cirka 1 ud af 10 stuer (11 %) får vurderingen ‘leg og aktivitet’ af ‘ringe’

kvalitet.

Daginstitutionernes kvalitet vurderes generelt højere, når det handler

om ‘vokseninitierede aktiviteter’, mens kvaliteten generelt vurderes la-

vere, når det handler om ‘støtte til leg’.



Aldersrelevante aktiviteter, der appellerer til forskellige køn og tilpas-

ses gruppestørrelsen, er der, hvor daginstitutionerne gennemsnit får de

højeste vurderinger.



Daginstitutionerne får de laveste vurderinger i forhold til beskyttelse af

børnenes leg, børns mulighed for at forsætte leg, og at personalet ak-

tivt udfordrer legen, når der er brug for det.

–

kvalitet.

siske omgivelser’ og ‘relationer’.



Daginstitutioner vurderes lavere på ‘leg og aktivitet’, end de gør på ‘fy-

–

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Personalets vurderinger og intentioner



Personalet fremhæver tre intentioner, som er i spil i forhold til det pæ-

ring, at børnene har mulighed for medbestemmelse, og at aktiviteten er

der, læring og børneperspektiver er i fokus i interviewene. Her er det

mest fremtrædende:

1) Personalets fokus på at understøtte legemuligheder for alle børn

2) Legens potentiale for at styrke læring i form af bl.a. sociale, person-

lige og sproglige kompetencer

3) Personalets understøttelse af børneperspektiver i legen, således at

børns interesser og perspektiver bliver afsæt for legen.

4.6.2

Fokus i kvalitetsvurderingen af leg og aktivitet

‘Leg og aktivitet’ vurderes med afsæt i 21 spørgsmål fordelt på tre underte-

maer: ‘børneinitierede lege og aktiviteter’, ‘voksnes støtte til børnenes leg’ og

‘vokseninitierede aktiviteter’ i observationsredskabet. Det er de 21 spørgsmål,

som samlet kvalitet i ‘leg og aktivitet’ vurderes med afsæt i.

Udviklerne bag redskabet understreger, at leg og legende samspil har stor be-

tydning for børns liv, herunder børns trivsel, læring og udvikling samt de fæl-

lesskaber, de indgår i (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020). Spørgsmålene i red-

skabet omhandlende ‘leg og aktivitet’ tager afsæt i, at børnene skal kunne op-

søge og finde både gode legemuligheder og gode aktivitetsmuligheder i løbet

af en dag. Legen står centralt i det fælles pædagogiske grundlag, og gennem

legen tilegner barnet sig grundlæggende færdigheder, især grov- og finmoto-

riske færdigheder (fx i konstruktions- og fangelege). I redskabet afdækkes

derfor børnenes muligheder for leg i spørgsmålene ‘Adgang til forskellige lege-

former’, ‘Fordybet leg’, ‘Mulighed for at fortsætte leg’ og ‘Mulighed for længe-

revarende lege’ (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020).

Pædagogisk personale spiller en betydningsfuld rolle i forhold til at skabe

gode legemuligheder for børnene, idet pædagogerne skaber de vilkår, som

–

mellem af være rammesættende og initiativtager. Også legemulighe-

at de understøtter leg igennem forskellige positioner, som placerer sig



Personalet er særligt optaget af deres egen rolle i legen. De beskriver,

fællesskabende.

–

dagogiske arbejde med aktiviteter: at aktiviteten skaber et rum for læ-

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

gør det muligt for børn at indgå i gode og berigende legeoplevelser med hin-

anden (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020). Personalets rolle afdækkes i

spørgsmålene ‘Facilitering af lege’, ‘Børnenes tilbydes deltagelse i forskellige

legeformer’, ‘Udfordring af legen’, ‘Beskyttelse af legen’, ‘Vilkår for intensitet

og engagement i leg’ og ‘Støtte til inddragelse i fællesskabet’ (Ringsmose &

Ifølge udviklerne dækker vokseninitierede aktiviteter over de pædagogisk til-

børnene. Det kan være højtlæsning, klippe-klistre eller at bage med børnene.

De aktiviteter, der stilles til rådighed for børnene, afdækkes i spørgsmålet ‘Til-

gelse afdækkes i spørgsmålet ‘Opmærksomhed på børn i udsatte positioner’.

børnene (‘Mulighed for fordybet samtale’). Spørgsmål for ‘leg og aktivitet’ i for-

bindelse med vokseninitierede aktiviteter undersøger også indholdet af aktivi-

for at eksperimentere med forskellige udtryksformer’, ‘Mulighed for bred erfa-

ringsdannelse’), aldersrelevante aktiviteter (‘Aldersrelevante’), som børnene

oplever som meningsfulde (‘Tilpasses børnenes engagement’, ‘Tilpasset til

gruppestørrelse’, ‘Mulighed for fravalg’ og ‘Alsidige tilbud’). (Ringsmose &

Kragh-Müller, 2020).

4.6.3

Kvaliteten af leg og aktivitet i daginstitutioner for 0-2-årige

Undersøgelsen viser, at der er forskel på, i hvilken grad ‘leg og aktivitet’ i dag-

institutionerne vurderes til at leve op til kvalitetskriterierne. Samtidig er ‘leg og

aktivitet’ det tema, som daginstitutionerne vurderes lavest på i undersøgelsen

sammenlignet med ‘fysiske omgivelser’ og ‘relationer’. I det følgende præsen-

teres hver kvalitetskategori med udvalgte spørgsmål fra de tre undertemaer

‘børneinitierede lege’, ‘voksnes støtte til børnenes leg’ og ‘vokseninitierede

lege og aktiviteter’. Beskrivelserne af kvalitetskategorierne er udformet med

afsæt i vurderingerne af de medvirkende daginstitutioner. Beskrivelserne giver

således et billede af den måde, hvorpå kvaliteten af læringsmiljøet i de obser-

verede stuer gennemsnitligt er, fx ‘fremragende’ eller ‘god’.

–

teterne, om der tilbydes forskelligartede (‘Appellerer til begge køn’, ‘Mulighed

muligheden for vedvarende fordybet opmærksomhed om et fælles tredje med

Aktiviteter planlagt og igangsat af pædagogisk personale danner grundlag for

bud om forskelligartede aktiviteter’, mens opmærksomhed på alle børns delta-

rettelagte aktiviteter, hvor pædagogiske personale sætter sig noget for med

–

Kragh-Müller, 2020).

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 4.8

Vurdering af kvaliteten af ‘leg og aktivitet’

–

39 %

42 %

11 %

God kvalitet

7 % af stuerne får vurderingen ’god’ kvalitet i ‘leg og aktivitet’. ‘God’

kvalitet betyder, at børnene ’ofte’ har adgang til forskellige legefor-

mer og også ’ofte’ har tid til og mulighed for at fordybe sig i legen.

Personalet sætter ’ofte’ lege i gang i de forskellige legeområder og

sørger også ’ofte’ for, at alle børn, herunder børn i udsatte positioner,

har mulighed for at deltage i aktiviteterne. Der er stor bredde i de ak-

tiviteter, de voksne tilbyder børnene, så alle børn kan finde aktivite-

ter, der motiverer dem. Herudover giver aktiviteter ’ofte’ mulighed

for, at personalet har fordybet kontakt og samtale med børnene, og

personalet følger ’ofte’ børnenes engagement i aktiviteterne.

Tilstrækkelig kvalitet

39 % af stuerne får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet i ‘leg og aktivi-

tet’. Lege og aktiviteter har ‘tilstrækkelig’ kvalitet, når der ’jævnligt’ er

mulighed for, at børnene kan lege forskellige typer af lege. ‘Tilstræk-

kelig’ kvalitet handler også om, at personalet ’jævnligt’ er opmærk-

somme på at beskytte legen og ’jævnligt’ sørger for at give ‘tilstræk-

kelig’ tid til legen, så børnene kan indgå i fordybet og engageret leg.

Personalet igangsætter ’jævnligt’ i løbet af dagen aktiviteter, børnene

kan engagere sig i. Børnene finder ’jævnligt’ disse aktiviteter motive-

rende og har også ’jævnligt’ mulighed for at vælge, om de vil være

med i aktiviteterne.

Utilstrækkelig kvalitet

42 % af stuerne får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet i ‘leg og akti-

vitet’. ‘Utilstrækkelig’ kvalitet henviser til, at børnene ’af og til’ har ad-

gang til forskellige legeformer, og at personalet også ’af og til’ skaber

vilkår for legen, så børnene indgår i gode legeoplevelser med hinan-

den. Personalet sætter ’af og til’ lege i gang i de forskellige legeområ-

der, men formår også ’af og til’ at tilpasse legen, hvis nogle børn har

svært ved at lege. De vokseninitierede aktiviteter er ’af og til’ forskel-

ligartede, og børnene synes også ’af og til’ at opleve disse som me-

ningsfulde og engagerende.

Ringe kvalitet

11 % af stuerne får vurderingen ‘ringe’ kvalitet i ‘leg og aktivitet’. Her

er det observeret, at de 21 spørgsmål med få undtagelser sker ’sjæl-

dent’. Ved ‘ringe’ kvalitet har børnene ’sjældent’ mulighed for at lege

forskellige former for lege. Herudover er personalet ’sjældent’ op-

mærksomme på at beskytte legen og sørge for at give ‘tilstrækkelig’

tid til legen, så børnene kan indgå i fordybet og engageret leg. Desu-

den støtter personalet ’sjældent’ lege og aktiviteter på måder, der gi-

Færre end tre

Fremragende kvalitet

Færre end tre stuer får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet i ‘leg og

aktivitet’. Her er stort set alle kvalitetsparametre for ‘leg og aktivitet’ i

observationsredskabet opfyldt og observeres ’næsten altid’. Der må

maksimalt vurderes ’sjældent’ på to spørgsmål. Det betyder, at per-

sonalet skaber gode vilkår for børnenes leg, så børnene kan indgå i

fordybet og engageret leg. Personalet sørger for, at børnene har mu-

lighed for at indgå i gode og berigende legeoplevelser. Desuden har

børnene indflydelse på de vokseninitierede aktiviteter, idet persona-

let indretter og forandrer aktiviteterne i forhold til børnenes engage-

ment og motivation. Herudover planlægger personalet ’næsten altid’

aktiviteter, som er varierede. Herudover giver aktiviteter ’ofte’ mulig-

hed for, at personalet har fordybet kontakt og samtale med børnene.

Personalet er desuden ’næsten altid’ opmærksomme på at inddrage

børn i udsatte positioner i de vokseninitierede lege.

–

100

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

ver mulighed for at inddrage alle børn i børnefællesskabet. Persona-

let tilbyder ’sjældent’ forskelligartede, aldersrelevante vokseninitie-

rede aktiviteter, som børnene er engagerede i og finder menings-

fulde. Desuden er de ’sjældent’ opmærksomme på at inddrage børn i

udsatte positioner i aktiviteterne.

Anm.: Idet der er mindre end tre stuer, der får vurderingen ‘fremragende’, er de af diskretionshensyn afrapporteret under

‘god’.

Kilde:

EVA og VIVE.

temaer ‘børneinitierede lege og aktiviteter’, ‘voksnes støtte til børnenes leg’ og

onerne er vurderet ud fra, om et givet forhold optræder ’sjældent’, ’af og til’,

undertemaerne. Undervejs inddrages eksempler fra observationerne for at illu-

strere, hvordan vurderingen kan vise sig konkret i praksis. Eksemplerne kan

være let omskrevet for at understøtte anonymisering.

Resultaterne af vurderingerne viser, at daginstitutionerne relativt set vurderes

højest, når det handler om undertemaet ‘vokseninitierede aktiviteter’ (gennem-

snit 2,69 på en skala fra 1 til 5) sammenlignet med undertemaerne ‘børneinitie-

rede lege’ (gennemsnit 2,16) og ‘voksnes støtte til leg’ (gennemsnit 2,17). Med

det menes, at den gennemsnitlige vurdering på spørgsmål inden for et under-

tema er højere (se Tabel 4.1 i metoderapport).

I det følgende præsenteres resultaterne for de tre spørgsmål inden for ‘leg og

aktivitet’, hvor daginstitutionernes pædagogiske læringsmiljø gennemsnitligt

vurderes hhv. højest og lavest på (se Tabel 4.4 i metoderapport). Spørgsmå-

lene er markeret med fed i brødteksten. Bemærk, at en gennemsnitlig høj vur-

dering ikke er ensbetydende med, at alle daginstitutioner lever op til det en-

kelte kvalitetskriterium.

–

’jævnligt’, ’ofte’ eller ’næsten altid’. I dette afsnit præsenteres resultaterne for

‘vokseninitierede lege og aktiviteter’ ses i Figur 4.9 og Figur 4.10. Daginstituti-

Vurderingen af daginstitutionerne på de 21 spørgsmål og fordelt på tre under-

4.6.4

Hvorfor vurderes daginstitutionerne, som de gør?

–

101

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 4.9

Daginstitutionernes kvalitetsvurdering, børneinitierede lege

og voksnes støtte til børns leg, rangeret efter ’sjældent’ eller

’af og til’

Mulighed for længerevarende lege

Adgang til forskellige legeformer

Personalet tilbyder aktivt deltagelse i forskellige

legeformer

Intensitet og engagement: fordybelse i leg

Støtte til inddragelse i fællesskabet

Facilitering af leg: personalet sætter lege i gang

Beskyttelse af legen

–

52 %

38 %

36 %

31 %

28 %

24 %

22 %

21 %

18 %

10 %

13 %

11 %

54 %

56 %

64 %

65 %

69 %

70 %

72 %

74 %

86 %

Personalet skaber vilkår for børns legeoplevelser

med hinanden

Personalet er aktive i forhold til at udfordre legen,

hvis der er behov

–

17 %

9 %

60 %

80 %

Mulighed for at fortsætte leg

20 %

40 %

100 %

Andel af stuer

'Sjældent' eller 'af og til'

'Jævnligt'

'Ofte' eller 'næsten altid'

Anm.: Figuren viser daginstitutionernes kvalitetsvurdering på undertemaerne ’børneinitierede lege’ og ’voksnes støtte til

børns leg’. Antal stuer = 170.

Kilde:

VIVE og EVA.

102

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 4.10

Daginstitutionernes kvalitetsvurdering, vokseninitierede

aktiviteter, rangeret efter ’sjældent’ eller ’af og til’

Appellerer til begge køn

Aldersrelevante aktiviteter

Tilpasset til gruppestørrelse

Tilpasses børnenes engagement

34 %

25 %

32 %

39 %

52 %

54 %

59 %

62 %

63 %

65 %

71 %

20 %

40 %

60 %

Andel af stuer

–

18 %

22 %

48 %

52 %

42 %

33 %

29 %

30 %

24 %

25 %

22 %

23 %

16 %

80 %

19 %

16 %

12 %

15 %

12 %

100 %

Mulighed for fordybet samtaler

Mulighed for bred erfaringsdannelse

Opmærksomhed på børn i udsatte positioner

Mulighed for at eksperimentere med

forskellige udtryksformer

–

Alsidige tilbud, så alle kan motiveres

'Sjældent' eller 'af og til'

Mulighed for fravalg

Tilbud om forskelligartede aktiviteter

25 %

28 %

'Jævnligt'

Anm.: Figuren viser daginstitutionernes kvalitetsvurdering i undertemaet ’vokseninitierede aktiviteter’. Antal stuer = 170.

Kilde:

VIVE og EVA.

Aldersrelevante aktiviteter, der appellerer til forskellige køn og tilpasses

gruppestørrelsen er der, hvor daginstitutionerne får de højeste vurderinger

Konkret vurderes stuerne højest, når det kommer til at gennemføre aktiviteter,

der er alderssvarende og tilpasset gruppestørrelsen, og som appellerer til

begge køn, hvilket her betyder, at der er en bredde i aktiviteter, så forskellige

børn med forskellige præferencer kan se sig selv i aktiviteterne. På halvdelen

af stuerne er de vokseninitierede aktiviteter ’ofte’ eller ’næsten altid’

aldersre-

levante

(52 %). For eksempel anvendes farvekridt af en type, som de små

børn kan holde på, og der synges sange, som understøttes af fagter, som bør-

nene kan være med til at lave.

Aktiviteter, der appellerer til begge køn,

fore-

kommer ’ofte’ eller ’næsten altid’ på knap halvdelen af stuerne (48 %). På 4 ud

af 10 stuer er aktiviteterne ’ofte’ eller ’næsten altid’

tilpasset til gruppestørrel-

sen

(42 %). Eksempelvis læses der højt med to-tre børn, hvilket gør det muligt

'Ofte' eller 'næsten altid'

103

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

at have øjenkontakt og samtale under højtlæsningen, og samlingen med hele

stuen gennemføres, så børnene er aktive – fx holder de en bamse, laver fagter

mv. Selv om stuerne relativt set vurderes højest på disse tre spørgsmål, så ser

vi stadig, at 1 ud af 5 stuer (22 %) ’sjældent’ eller ’af og til’ har aldersrelevante

aktiviteter, og 1 ud af 4 stuer ’sjældent’ eller ’af og til’ aktiviteter, som er tilpas-

nale og tre børn, hvor børnene skal tegne noget bestemt og lime materialer på.

Børnene har svært ved at udføre dette, og de får heller ikke får lov at prøve.

enkelte barns hånd. Det betyder, at hvert barn er afhængig af personalet, og

de andre børn i gruppen må sidde stille på stolen, kigge og vente i mange mi-

dukt. Undervejs bliver de ventende børn irettesat flere gange.

mål, som daginstitutionerne vurderes højest på, så er det værd at bemærke, at

der generelt ikke observeres mange pædagogiske aktiviteter på stuerne. Over

ter

(52 %), og der er ’sjældent’ eller ’af og til’ en

alsidige tilbud

til børnene, så

alle børn kan finde aktiviteter, der motiverer dem (62 %). Eksempelvis er der på

en stue i løbet af en hel dag to aktiviteter: læsning af en bog om morgenen med

et to-tre børn og om eftermiddagen én kort aktivitet, hvor der pustes til fjer med

tre børn på legepladsen. Det er til forskel fra stuer, hvor der sættes flere små og

større aktiviteter i gang i løbet af dagen, fx samling, højtlæsning, tegne, perler,

puslespil, kridttegning på legepladsen og en motorikaktivitet.

Daginstitutionerne får de laveste vurderinger i forhold til vilkår for legen og

støtte til leg

Ser vi på børneinitierede lege og det pædagogiske personales støtte til børne-

nes leg, tegner der sig generelt et billede af, at legen understøttes relativt

sparsomt på stuerne, og det er også her, vi finder de tre spørgsmål, som dag-

institutionerne vurderes lavest på. Personalet giver i 9 ud af 10 stuer (86 %)

’sjældent’ eller ’af og til’ børnene mulighed for at lade legetøjet blive stående,

så de kan

fortsætte legen

senere eller næste dag. Eksempler fra observatio-

nerne er, at leg ofte bliver afbrudt, fx af samling, aktiviteter eller spisning, og

at legetøjet ikke kan blive stående, men ryddes op, nogle steder fordi der ikke

plads, fordi der spises, der hvor der leges. Samtidig er personalet på 7 ud af

10 stuer (70 %) ’sjældent’ eller ’af og til’

opmærksomt på at beskytte legen

ved ikke at afbryde en god leg og ved at sørge for, at andre børn ikke bryder

ind i legen, fx fordi de gerne vil være med eller forstyrrer, driller eller løber

tværs igennem legeområdet. For eksempel ser vi personale, der tager togma-

teriale ned til en leg, men placerer det midt i gangarealet, hvilket betyder, at

børnene konsekvent afbrydes i deres leg af forbipasserende. Der er også ek-

–

halvdelen af stuerne tilbyder ’sjældent’ eller ’af og til’

forskelligartede aktivite-

Selvom det er inden for de vokseninitierede aktiviteter, at vi finder de spørgs-

nutter, mens barn og personale bliver færdige med at lave det kreative pro-

Personalet tegner for dem, vælger materialet, der skal limes på og fører det

–

set gruppestørrelsen (25 %). Et eksempel er en kreativ aktivitet med et perso-

104

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

sempler på, at børns leg afbrydes, ved at personalet løfter dem ud på bade-

værelset til bleskift. Desuden er personalet på 74 % af stuerne ’sjældent’ eller

’af og til’ aktive i forhold til at

udfordre legen,

hvis der er behov for det, fx i

forhold til at støtte børn, der har svært ved at lege. I observationer ser vi fx, at

personalet er optaget af at udføre praktiske opgaver, mens børnene går eller

at komme i gang med at lege eller fortsætte en leg.

I dette afsnit sætter vi fokus på personalets perspektiver på deres pædagogi-

ske praksis i forhold til ‘leg og aktivitet’. I interviewene er personalet blevet

Der er forskelle på personalets refleksioner over hhv. aktiviteter og leg. Hvor

aktivitet

, handler personalets refleksioner om leg i højere grad om

personalets

rolle i forhold til at understøtte legen,

fx hvordan de kan skabe nye legemulig-

heder for børnene. Det skal bemærkes, at mens ‘leg og aktivitet’ i observati-

onsredskabet er adskilte temaer, er det tydeligt, at det interviewede personale

ikke altid opererer med en klar skelnen mellem leg og aktivitet. I et af inter-

viewene bliver samling fx betegnet som en leg, som de voksne har valgt, hvor

samling i observationsredskabets terminologi ville være en aktivitet.

Aktiviteter som rum for læring, medbestemmelse og fællesskab

Når personalet beskriver deres praksis i forhold til de pædagogiske aktiviteter,

som de sætter i gang, træder tre forskellige formål frem: aktiviteter som rum

for hhv.

læring, medbestemmelse

fællesskab.

Et perspektiv blandt personalet er, at pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddet

har et

læringsformål.

Når denne gruppe af personaler sætter en aktivitet i

gang, er det med andre ord for at udvikle forskellige kompetencer hos bør-

nene. Som eksempel nævner en blandt personalet, at børnenes sproglige

kompetencer udvides, når børnene synger ”Lille Peter edderkop” og samtidig

ser et billede af en edderkop.

Aktiviteter bliver også af en gruppe blandt personalet beskrevet som et rum

for børns

medbestemmelse

. Medbestemmelse kan foregå ved, at personalet

tilrettelægger aktiviteterne ud fra børnenes interesser. En af de interviewede

fortæller fx om, hvordan hun sætter en tegneaktivitet i gang, hvis et barn viser

interesse for at tegne. I dette tilfælde har personalet ikke på forhånd planlagt,

–

personalets refleksioner over aktiviteter i høj grad handler om

formålet med en

sis er stærk, og hvor der er behov for at fokusere og udvikle praksis.

bedt om at beskrive deres praksis, herunder hvor de vurderer, at deres prak-

4.6.5

Personalets perspektiver på leg og aktivitet

–

kravler rundt uden kontakt til andre børn eller personale. De får ikke hjælp til

105

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

hvilke aktiviteter der bliver sat i gang, men afventer initiativ fra børnene. Med-

bestemmelse kan også ske i løbet af en planlagt aktivitet ved at lade børnene

forme indholdet i aktiviteten. En blandt personalet fortæller eksempelvis om,

at børnene under en sangaktivitet på skift vælger en sang i sangkufferten og

på den måde får indflydelse på, hvad der skal ske.

Et tredje perspektiv på aktiviteter er, at de kan være

fællesskabende

. Eksem-

pelvis kan en spontan opstået trommeaktivitet samle børn, der er nysgerrige

som en måde at skabe fællesskab mellem børnene. Det gælder både i de store

fællesskaber på tværs af stuer (fx fællessang i hele vuggestuen) og de små

gælder også til samling, hvor børnene føler sig set og hørt og bliver opmærk-

Personalets rolle i leg

mål, er leg ifølge det interviewede personale i højere grad børneinitieret og har

i mindre grad et på forhånd fastsat formål. Når personalet beskriver deres

praksis i forhold til leg, er de særligt optagede af deres rolle i legen. Derudover

er der især tre temaer, som er fremtrædende: legemuligheder, læring og bør-

neperspektiver.

Personalet understøtter leg i forskellige positioner

Personalet er gennemgående optagede af deres rolle i legen, og der viser sig i

interviewene i et kontinuum, hvordan personalet understøtter leg igennem for-

skellige positioner, som illustreret i Figur 4.11.

–

Hvor aktiviteter ’ofte’ er igangsat af personalet med et eller flere bestemte for-

somme på hinanden, fx når man synger deres navne enkeltvis.

fællesskaber, som i eksemplet med den spontant opståede trommesang. Det

og vil være med. I interviewene bliver især sang/musikaktiviteter fremhævet

–

106

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 4.11

Kontinuum af personalets understøttelse af legen

Rammesættende Tilgængelig

Anm.: Figuren viser et kontinuum, der illustrerer, hvordan personalet kan understøtte børns leg fra forskellige positioner.

I den ene ende af dette kontinuum indgår personalet i en

rammesættende

po-

sition, hvor de anerkender, beskytter og skaber rum for børnenes leg i daglig-

dagen. Personalet oplever det som vigtigt, fordi der er mange opbrud i løbet af

dagen i form af hverdagsrutiner og gøremål, som kan opbryde og hæmme leg.

Eksempelvis beskriver en blandt personalet i en daginstitution, hvordan de

forsøger at minimere opbrud i legen ved fx at lade barnet tage legetøj med til

bleskift, så barnet ved, at legen kan forsætte bagefter.

Personalet indgår andre gange i en position, der handler om at være

tilgænge-

lig

for børnene i legen. Personalet i denne position prioriterer at være fysisk

tæt på børnene, når de fx leger i legekøkkenet, på gulvet eller i sandkassen.

Det kan også være ved at tilbyde sig, hvis børnene kommer og viser dem no-

get, eller hjælpe ved behov. Hjælp kan i denne sammenhæng være at komme

konflikter i forkøbet, hvis børn fx skubber eller tager legetøj fra hinanden.

I den tredje position er personalet

deltager i leg

. Personalet er opmærksomme

på initiativer fra børnenes side, mens de deltager aktivt i legen sammen med

børnene. Legen udvikler sig løbende baseret på børnenes initiativer, som den

voksne støtter op om på børnenes præmisser. Personalet er fordybet i legen

og forsøger at holde legen i gang. En blandt personalet giver et eksempel på

dette og fortæller om en kollega, der på observationsdagen trådte til, da der

var et barn, der skulle have skiftet ble, så vedkommende selv kunne blive i le-

gen med børnene. Det, at kollegaen træder til, fortæller hun, gør, at den inter-

viewede oplever, at ”så kan jeg komme tilbage igen, hvor jeg var. Så legen

ikke går i stå.”

–

Kilde:

Egen illustration ud fra interviews.

Deltager Initiativtager

–

107

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

I den yderste position i kontinuummet er personalet

initiativtager.

Personalet

kan sætte lege i gang i mindre grupper, hvor de sætter rammen for legen og

selv indgår aktivt i legen, fx simple lege med fokus på samspil. Leg i små grup-

per kan ifølge personalet give mulighed for ro, overblik og fordybelse omkring

legen, som ikke er muligt, hvis der er mange børn. Lege i små grupper giver

udvikling hos børnene, ifølge en gruppe blandt personalet.

Legemuligheder, læring og børneperspektiver er i fokus

En gruppe blandt det interviewede personale har fokus på at understøtte nye

skellige måder. De fortæller, at personalet er opsøgende og inviterer børn, der

leg og derfor selv opsøger at være med, fx ved at sige: ”Se, han kører med

gravkoen”, ”han klatrer” eller lignende. Understøttelsen af legemuligheder sker

fokus på de børn, der har svært ved at indgå i leg. Gennem guidning kan per-

sonalet tydeliggøre børnenes intentioner i legen. Hvis et barn fx har svært ved

at afkode, hvordan man giver, tager og bytter legeting, når de leger flere sam-

men i legekøkkenet, kan personalet være barnets guide i forhold til at kunne

interagere med de andre børn, så legen ikke går i stå pga. konflikter. Den

tætte guidning giver ifølge personalet børnene mulighed for at øve sig i leg

sammen med andre børn.

Selvom personalet i højere grad er optaget af læring, når det handler om akti-

viteter, så optræder der også et fokus på

læring

blandt personalet i forbin-

delse med børns leg. En gruppe blandt personalet fremhæver, at leg kan være

med til at udvikle børnenes sociale, personlige, sproglige kompetencer mv. En

af interviewpersonerne fortæller fx, at når der bliver leget med mad i legekøk-

kenet, er de opmærksomme på at spørge ind til de ting, børnene serverer, så

de udvider og øver deres ordforråd og samtidig bruger legen som afsæt for

yderligere samtale om mad og drikke.

En gruppe blandt personalet har også fokus på

børnenes perspektiver

i deres

understøttelse af legen. De fremhæver vigtigheden i at følge børns spor, når

de understøtter børnenes leg, forstået på den måde, at børns interesser og

perspektiver bliver afsæt for legen. Ved at personalet lader børnenes per-

spektiver få forrang, får børnene ifølge personalet mulighed for at mærke, at

de kan sætte dagsorden for, hvad og hvordan de leger. Dog fremhæver dele

af det interviewede personale også, at det kan være svært altid at tage hen-

syn til alle børns ønsker, og at det også sker, at personalet underkender bar-

nets perspektiv i forhold til i leg. En blandt personalet fortæller eksempelvis

–

også, når personalet deltager i leg. Her beskriver de, at de guider legen med

opmærksomhed til et barn, der leger alene, så andre børn får øje på barnets

går rundt alene eller leger alene, med i leg. Personalet vil andre gange give

legemuligheder

for børn, der kan være i udsatte positioner på en række for-

–

desuden mulighed for at tilgodese hvert enkelt barn og få øje på fremgang og

108

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

om en episode, hvor de ikke kan imødekomme et barns ønske om at gynge,

fordi der ikke er nok personale til at ”gå fra”.

4.6.6

Perspektivering af fund vedr. leg og aktivitet

aktivitet’ sammenlignet med temaerne ‘fysiske omgivelser’ og ‘relationer’. På

og 11 % i kategorien ‘ringe’. Til sammenligning er der 34 % af stuerne, der vur-

deres i kvalitetskategorien ‘utilstrækkelig’, når vi ser på ‘relationer’, mens 30 %

får kvalitetsvurderingen ‘utilstrækkelig’, hvad angår de ‘fysiske omgivelser’.

Fokus på aktiviteter afspejler sig i højere vurderinger, men der er potentiale

Der er forskellige måder at

forstå

og vurdere kvalitet af leg og aktivitet i dag-

mange af de samme dimensioner af aktiviteter som betydningsfulde, når kvali-

teten af leg og aktivitet i daginstitutionen vurderes. Personalet beskriver i in-

terviewene, at de sætter aktiviteter i gang for at give børnene lærings- og er-

faringsmuligheder og for at give børnene mulighed for at opleve medbestem-

melse og være del af fællesskaber omkring en aktivitet. I observationsredska-

bet er dette en del af fokus. En mindre forskel er, at mens dele af personalet

har fokus på læring i aktiviteter, så har observationsredskabet i højere grad

fokus på, om aktiviteter er varierede og giver mulighed for bred erfaringsdan-

nelse og børns medbestemmelse.

Personalets fokus på aktiviteter afspejler sig delvist i den observerede praksis,

idet det er her, at daginstitutionerne relativt set vurderes højest. Dog viser re-

sultaterne, at der generelt ikke observeres mange små og større pædagogiske

aktiviteter på stuerne, og der ikke er en stor bredde i tilbuddene til børnene,

så alle børn kan finde aktiviteter, der motiverer dem. Der er med andre ord et

potentiale i at øge antallet og variationen af pædagogiske aktiviteter for de 0-

2-årige.

Personalet har fokus på egen rolle i leg, men legen understøttes sjældent i

praksis

Det interviewede personale beskriver arbejdet med børns leg som en betyd-

ningsfuld del af deres praksis. Samtidig tegner observationerne på nationalt

niveau et billede af, at legen sjældent understøttes i den observerede praksis.

Det er her, at daginstitutionerne vurderes lavest. Særligt når det handler om

undertemaet ‘personalets støtte til leg’, vurderes kvaliteten på stuerne relativt

set lavt. Personalet

sætter lege i gang i legeområder

’sjældent’ eller ’af og til’

–

tilbud på. Observationsredskabet og det pædagogiske personale udpeger

i at øge variation og antal af aktiviteter

42 % af stuerne vurderes ‘leg og aktivitet’ at være i kategorien ‘utilstrækkelig’,

Stuerne vurderes gennemsnitligt i lavere kvalitetskategorier for temaet ‘leg og

–

109

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

på 69 % af stuerne, ligesom de på 74 % stuerne ’sjældent’ eller ’af og til’ er

ak-

tive i forhold til at udfordre legen,

fx i forhold til at støtte børn, der har svært

ved at lege. Ligesom børnene på 64 % af stuerne ’sjældent’ eller ’af og til’ har

mulighed for

fordybelse i leg.

hvorfor praksis ser ud, som den gør. En hypotese kan være, at der med den

styrkede pædagogiske læreplan er kommet et forstærket fokus på leg og del-

forståelse af egen rolle, men endnu ikke er realiseret til konkret praksis i hver-

dagen. En kvalitativ undersøgelse gennemført i forbindelse med evalueringen

dere og pædagogisk personale opfatter legen som helt central for børnenes

på tværs af dagtilbuddene er oplevelsen, at personalet lykkes med at skabe

lige deltagelsesmuligheder i den vokseninitierede leg, mens det i mindre grad

gelse, at der er et potentiale for praksis i at arbejde videre med at sikre den

fine balance mellem som personale at facilitere legen og undgå at forstyrre el-

ler overtage den, hvilket stik mod intentionen kan risikere at ødelægge legen

(Danmarks Evalueringsinstitut, 2021a).

–

lykkes i børnenes ”frie” leg. Samtidig konkluderes det i den tidligere undersø-

vidt de lykkes med at understøtte legen i praksis. Undersøgelsen viser, at det

deltagelse i dagtilbuddenes børnefællesskaber, så er der stor forskel på, hvor-

af den styrkede pædagogiske læreplan viser i den forbindelse, at selvom le-

tagelsesmuligheder i leg, som har sat sig igennem i personalets intentioner og

–

Det er ikke muligt inden for rammerne af denne undersøgelse at forklare,

110

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Rammeforhold for

daginstitutioner

ten i det pædagogiske læringsmiljø og have betydning for kvaliteten i et givet

personale.

holdet kan have betydning for den pædagogiske praksis i daginstitutioner.

Dette udfoldes nedenfor. Rammeforholdene påvirker hinanden gensidigt og

sidige sammenhænge kan i praksis være væsentligt mere komplekse end illu-

streret. Det er ikke muligt med denne undersøgelse at undersøge samtlige af

disse sammenhænge.

Figur 5.1

Anm.: Figuren illustrerer de rammeforhold vedr. daginstitutioner, som kortlægges i undersøgelsen.

Kilde:

VIVE og EVA.

–

kan med fordel ses i sammenhæng, hvilket er søgt illustreret i figuren. De gen-

Rammeforhold, daginstitutioner

samtlige rammeforhold gælder det, at tidligere studier har vist, at rammefor-

Figur 5.1 illustrerer de rammeforhold, som kortlægges i undersøgelsen. For

dan man oplever rammeforholdene som fx forælder, barn eller pædagogisk

cetter af rammeforhold for daginstitutioner, og der kan være forskel på, hvor-

dagtilbud (Danmarks Evalueringsinstitut, 2017; Sylva, 2010). Der er mange fa-

Rammeforhold er faktorer i og omkring dagtilbuddene, der kan påvirke kvalite-

–

111

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Vi indleder kapitlet med en samlet karakteristik af den gennemsnitlige dagin-

stitution (Afsnit 5.1). Herefter præsenterer og beskriver vi de udvalgte ramme-

forhold i de daginstitutioner, der indgår i undersøgelsen (Afsnit 5.2-5.8)

rammeforhold får vi et mere samlet billede af, hvordan de medvirkende dagin-

snitlige daginstitution er imidlertid en analytisk kategori, som ikke nødvendig-

vis kan genfindes én til én i de medvirkende kommuner.

Boks 5.1

Rammeforhold i den gennemsnitlige daginstitution for 0-2-

årige børn, 2022



Den gennemsnitlige daginstitution er en integreret daginstitution, hvor

der i alt er 5 stuer. Af disse stuer er halvdelen af stuerne for børn i al-

deren 0-2 år.



I den gennemsnitlige daginstitution er der indskrevet 28 0-2-årige

børn. Der er i gennemsnit 12 børn på hver vuggestuestue.

Næsten halvdelen af fuldtidsstillingerne i daginstitutionerne er pæda-

goger (48 %) og omkring hver tiende er pædagogisk assistent (9 %).

Når man kigger på, hvor mange børn der er indskrevet i daginstitutio-

nen, i forhold til, hvor mange fuldtidsstillinger det pædagogiske perso-

nale udgør, fordelt på 1 år, findes årsnormeringen. I gennemsnit er der

en årsnormering på ca. tre børn i alderen 0-2 år pr. pædagogisk perso-

nale og ca. seks børn pr. uddannet fuldtidspædagog. Der er i gennem-

snit 67 børn pr. pædagogisk assistent, hvilket afspejler, at pædagogi-

ske assistenter udgør en relativt lille andel af det samlede pædagogi-

ske personale, samt at en række af de pædagogiske assistenter er del-

tidsansat.



Normeringerne på den dag, der blev gennemført observationer, er i

gennemsnit ca. tre børn pr. pædagogisk personale. Den gennemsnitlige

–

stitutioner fordeler sig på de forskellige kortlagte rammeforhold. Den gennem-

undersøgte rammeforhold. Ved at se på gennemsnittene for de undersøgte

Boks 5.1 viser gennemsnit på tværs af de deltagende daginstitutioner for de

daginstitutioner

5.1

Gennemsnitlige rammeforhold i

–

112

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

pædagognormering på observationsdagen er ca. otte børn pr. pæda-

gog. Den gennemsnitlige normering for pædagogiske assistenter på

observationsdagen ca. 15 børn pr. pædagogisk assistent.

bejdet i daginstitutioner. Det pædagogiske personale har et gennem-

snitligt fravær på ca. 7 % målt i 2021.

ca. 17 pædagogisk personale. Hovedparten af daginstitutionerne (ca.

Kilde:

VIVE og EVAs dataindsamling blandt deltagende kommuner.

Tidligere studier viser, at færre børn pr. pædagogisk personale og mindre

gruppestørrelser giver bedre kvalitet i form af fx bedre kontakt mellem børn

og pædagogisk personale samt mere sensitivt og opmærksomt pædagogisk

personale, der tilbyder flere udviklingsrelevante aktiviteter (Bjørnestad & Os,

2018; Christoffersen m.fl., 2014; Slot, 2018). Der findes også tidligere studier,

der finder sammenhæng mellem normeringer, hvor der er færre børn pr. pæ-

dagogisk personale og bedre resultater for børnene senere i grundskolen

(Bauchmüller m.fl., 2014; Sperling, 2021). Der er imidlertid også tidligere stu-

dier af sammenhæng mellem normeringer og kvaliteten af pædagogisk praksis

samt mellem normeringer og børns senere trivsel og udvikling, der ikke finder

sammenhænge (Sammons 2010; Slot, 2018; Det Økonomiske Råd, Formand-

skabet, 2021: Danmarks Evalueringsinstitut, 2022c).

Danske og internationale studier af normeringer har hidtil primært haft fokus

på normeringer i børnehaven. Med denne undersøgelse tilvejebringes ny viden

om normeringer i daginstitutioner for 0-2-årige børn.

5.2.1

Forskellige metoder til opgørelse af normeringer i dagtilbud

Normeringer kan opgøres på forskellige måder (jf. bl.a. Christoffersen &

Højen-Sørensen, 2013; Dalsgaard m.fl., 2023). I denne undersøgelse anvender

vi to opgørelsesmetoder:

–

5.2

Normering i daginstitutioner

57 %) indgår i en struktur med område/klyngeledelse.



I den gennemsnitlige daginstitution er ledelsesspændet på en leder pr.

–



Det pædagogiske personale har i gennemsnit ca. 5 års anciennitet i ar-

113

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE



Normeringen opgøres på årsbasis, tilsvarende undersøgelserne af

Bauchmüller m.fl. (2014), Sperling (2021) og Det Økonomiske Råd, For-

mandskabet (2021). Beregningen i denne undersøgelse følger Danmarks

Statistiks beregningsmetode (Danmarks Statistik, 2022).

Normeringerne opgøres på ét nedslagstidspunkt, nemlig den dag, hvor vi

har gennemført observationer af den pædagogiske praksis i daginstituti-

onen, tilsvarende EVAs undersøgelse af kvalitet for de 3-5-årige fra

2020 og en tidligere undersøgelse gennemført af bl.a. BUPL (Christoffer-

sen & Højen-Sørensen, 2013).



pitel 6 ser vi på sammenhænge mellem normeringer kvalitetsvurderinger af

5.2.2

Gennemsnitlige årsnormeringer for pædagogisk personale

Årsnormeringen er i gennemsnittet ca. 2,9 0-2-årige børn pr. pædagogisk per-

sonale.

Fordelingen af daginstitutionernes årsnormering er vist i Figur 5.2. Den største

andel af daginstitutionerne (49 %) har mellem 3 og 4 børn pr. pædagogisk

personale. 39 % af daginstitutionerne har 2-3 børn pr. pædagogisk personale.

Der er 8 % af daginstitutionerne, som har under 2 børn pr. pædagogisk perso-

nale, og 3 % af daginstitutionerne, der har 4 eller flere 0-2-årige børn pr. pæ-

dagogisk personale.

–

det pædagogiske læringsmiljø i de deltagende daginstitutioner.

I dette kapitel belyser vi normeringerne i de deltagende daginstitutioner. I Ka-

–

114

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 5.2

Årsnormering, samlet for pædagogisk personale

60 %

50 %

Andel af institutioner

40 %

30 %

20 %

10 %

39 %

Under 1 barn

1-1,9

2-2,9

–

49 %

3-3,9

4 børn eller

derover

Børn pr. pædagogisk personale

Anm.: Årsnormeringen angiver forholdet mellem pædagogisk personale inkl. ledere og antallet af børn. I aldersintegre-

rede daginstitutioner er årsnormeringen vægtet i forhold til børn i 0-2-årsalderen. Beregningen baserer sig på an-

tal fuldtidsomregnet indskrevne børn på 0-2-årige og 3-5-årige over antal fuldtidsomregnet pædagogisk perso-

nale hen over kalenderåret 2021. Vægtningen er baseret på kommunernes aldersvægtning. Pædagogstuderende

og pædagogisk assistentelever er vægtet jf. Danmarks Statistiks metode til beregning af normeringer (Danmarks

Statistik, 2022). Se endvidere metoderapport. Antal daginstitutioner = 93.

Aksekategorierne med kommatal, fx 1-1,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [1-2), hvor alle værdier af 1 indgår,

men lige akkurat ikke 2.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE. VIVE og EVAs egne beregninger.

5.2.3

Gennemsnitlige årsnormeringer for pædagogisk uddannet

personale

Pædagoger

Den gennemsnitlige pædagognormering er ca. 6,1 børn pr. pædagog

. Figur

5.3 viser fordelingen af årsnormeringen for den del af personalet i daginstituti-

onerne, der er pædagoger. Figuren illustrerer en væsentlig spredning blandt

daginstitutionerne: I samlet set ca. 45 % af daginstitutionerne er der flere end

6 børn pr. pædagog og det kan bemærkes, at 14 % af daginstitutionerne har

over 8 børn pr. pædagog. Omvendt er der i samlet set ca. 54 % af daginstituti-

onerne færre end 6 børn pr. pædagog. I de 13 % af daginstitutionerne, hvor

der er færrest børn pr. pædagog, er der under 4 børn pr. pædagog.

Baseret på data fra de kommunale forvaltninger om antal medarbejdere i stillingskategorien ”pæda-

gog”.

–

115

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 5.3

Årsnormering, pædagoger

30 %

25 %

Andel af institutioner

20 %

15 %

10 %

13 %

18 %

24 %

23 %

5-5,9

6-6,9

7-7,9

8-8,9

9-9,9

10 børn

eller

derover

Børn pr. pædagog

Anm.: Fordeling af daginstitutionernes normering. Årsnormeringen med pædagoger angiver forholdet mellem pædagoger

og antallet af børn. I aldersintegrerede daginstitutioner er årsnormeringen vægtet i forhold til børn i 0-2-årsalde-

ren. Vægtningen er baseret på kommunernes aldersvægtning Normeringen udregnes ved antallet af fuldtidsom-

regnede indskrevne børn pr. fuldtidsomregnede pædagoger hen over kalenderåret 2021. Ledere indgår ikke i nor-

meringen. Antal daginstitutioner = 93.

Aksekategorierne med kommatal, fx 4-4,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [4-5), hvor alle værdier af 4 ind-

går, men lige akkurat ikke 5.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE. VIVE og EVAs egne beregninger.

Pædagogiske assistenter

Der er pædagogiske assistenter ansat i 73 af 97 daginstitutioner, der indgår i

undersøgelsen. Der er i gennemsnit 67 børn pr. pædagogisk assistent i delta-

gende daginstitutioner, hvilket afspejler, at pædagogiske assistenter udgør en

relativt lille andel af det samlede pædagogiske personale.

Fordelingen af årsnormeringen med pædagogiske assistenter er vist i Figur

5.4, hvor næsten en tredjedel (29 %) har 20-29,9 børn pr. pædagogisk assi-

stent. 23 % har under 20 børn pr. pædagogisk assistent, og i 15 % af daginsti-

tutionerne er der mere end 80 børn pr. pædagogisk assistent.

–

Under 4

børn

4-4,9

–

116

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 5.4

Årsnormering, pædagogiske assistenter

Andel af institutioner

30%

25%

20%

15%

10%

16%

29%

35%

40%

12%

15%

–

Under 10 10-19,9

børn

20-20,9 30-30,9 40-49,9 50-59,9 60-69,9 70-79,9 80 børn

eller over

Børn pr. pædagogiske assistenter

Anm.: Fordeling af daginstitutionernes normering. Årsnormeringen med pædagogiske assistenter angiver forholdet mel-

lem pædagogiske assistenter og antallet af børn. I aldersintegrerede daginstitutioner er årsnormeringen vægtet i

forhold til børn i 0-2-årsalderen. Vægtningen er baseret på kommunernes aldersvægtning. Normeringen udregnes

ved antallet af fuldtidsomregnede indskrevne børn pr. fuldtidsomregnede pædagogiske assistenter hen over ka-

lenderåret 2021. Ledere indgår ikke i normeringen. Antal daginstitutioner = 73

Aksekategorierne med kommatal, fx 10-10,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [10-11), hvor alle værdier af 10

indgår, men lige akkurat ikke 11.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE. VIVE og EVAs egne beregninger.

5.2.4

Gennemsnitlige dagsnormeringer for pædagogisk personale

Dagsnormeringen angiver gennemsnittet af normeringen på tre tidspunkter på

den dag, der er foretaget observationer af den pædagogiske praksis i dagin-

stitutionen. Dagsnormeringen er opgjort for hver stue. Optællingen af tilstede-

værende børn og personale er foretaget så tæt på hvert af følgende tidspunk-

ter som muligt: morgen kl. 8.45, frokost kl. 11.00, eftermiddag kl. 15.25.

Den gennemsnitlige dagsnormering på observationsdagene er på ca. 3,1 børn

pr. pædagogisk personale, jf. Figur 5.5. Der er lidt flere børn om morgenen pr.

pædagogisk personale (3,4 børn), færrest børn ved middagstid (3,0 børn), og

der er 3,1 barn pr. pædagogisk personale om eftermiddagen.

–

117

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

På 43 % af stuerne er den gennemsnitlige dagsnormering 2-3 børn pr. pæda-

gogisk personale. Knap 42 % af stuerne har en dagsnormering mellem 3-4

barn pr. pædagogisk personale. Samlet set er der på 11 % af stuerne mere end

4 børn pr. pædagogisk personale. Omvendt er der på 4 % af stuerne med fær-

rest børn pr. pædagogisk personale gennemsnitligt under 2 børn pr. pædago-

Figur 5.5

Dagsnormering

43 %

50 %

45 %

40 %

Andel af stuer

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

Under 2 børn

–

42 %

2-2,9

3-3,9

4-4,9

5 børn eller

derover

Børn pr. pædagogisk personale

Anm.: Fordeling af daginstitutionernes dagsnormering. Antallet af børn og personale er angivet af den observatør, som

har gennemført observationer på den pågældende daginstitution. Dagsnormeringen med pædagoger er opgjort for

hver stue og angiver gennemsnittet af normeringen fra tre tidspunkter på dagen. Se endvidere metoderapport for

flere detaljer om opgørelsen. Antal stuer = 169.

Aksekategorierne med kommatal, fx 4-4,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [4-5), hvor alle værdier af 4 ind-

går, men lige akkurat ikke 5.

Kilde:

Data indsamlet i forbindelse med observationer. VIVE og EVAs egne beregninger.

–

gisk personale på observationsdagen.

118

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.2.5

Gennemsnitlige dagsnormeringer for pædagoger og

pædagogiske assistenter

Pædagoger

børn pr. pædagog.

knap en femtedel af stuerne er der gennemsnitligt 4-5 børn pr. pædagog (18

pr. pædagog. På de 6 % af stuerne, hvor der er færrest børn pr. pædagog, er

pædagogisk personale, er der gennemsnitligt over 15 børn pr. pædagog.

Figur 5.6

25 %

Andel af stuer

20 %

15 %

10 %

Under 3

børn

–

Dagsnormering med pædagoger

der under 4 børn pr. pædagog. På de 8 % af stuerne, hvor der er flest børn pr.

18 %

14 %

13 %

10 % 10 %

4-4,9

5-5,9

6-6,9

7-7,9

8-8,9

9-9,9

%), 14 % af stuerne har 5-6 børn pr. pædagog, og 13 % af stuerne har 6-7 børn

I Figur 5.6 viser vi den gennemsnitlige dagsnormering kun for pædagoger. På

ved middagstid er der 7,4 børn pr. pædagog, og om eftermiddagen er der 6,3

på ca. 8,2 barn pr. pædagog.

Om morgenen er der 7,4 børn pr. pædagog,

–

11-11,9

Den gennemsnitlig dagsnormering, hvor der kun er inkluderet pædagoger er

12-12,9

3-3,9

10-10,9

13-13,9

14-14,9

15 børn

eller

derover

Børn pr. pædagog

Anm.: Fordeling af daginstitutionernes normering. Antallet af børn og personale er angivet af den observatør, som har

gennemført observationer på den pågældende daginstitution. Dagsnormeringen med pædagoger er opgjort for

hver stue og angiver gennemsnittet af normeringen fra tre tidspunkter på dagen. Vi kan kun beregne pædagognor-

meringen for de stuer, hvor der er en pædagog til stede på de tre tidspunkter. Stuer, hvor der ikke er en pædagog

til stede, indgår ikke i dagsnormeringen med pædagoger. Da vi ikke kan beregne pædagognormeringen på de

stuer, hvor der ikke er en pædagog til stede, rapporterer vi derfor også andelen af stuer, hvor der ikke er en pæ-

dagog til stede hhv. morgen, middag, eftermiddag og hele dagen på observationsdagen. Antal stuer = 160

Aksekategorierne med kommatal, fx 4-4,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [4-5), hvor alle værdier af 4 ind-

går, men lige akkurat ikke 5.

Kilde:

Data indsamlet i forbindelse med observationer. VIVE og EVAs egne beregninger.

Den gennemsnitlige dagsnormering for pædagoger er højere, end for hver af de tre tidspunkter i løbet

af dagen, da vi kun kan opgøre normeringen for de stuer, hvor der er en pædagog til stede. Derfor

indgår der flere stuer i den gennemsnitlige dagsnormering, da beregningen kun kræver, at der er en

pædagog til stede på mindst et af de tre tidspunkter i løbet af dagen (da den gennemsnitlige dags-

normering er det gennemsnitlige antal børn over de tre tidspunkter divideret med det gennemsnit-

lige antal pædagoger over de tre tidspunkter).

119

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Vi kan kun beregne dagsnormeringen med pædagoger på de stuer, hvor der

har været en pædagog til stede. Der er ikke nogen pædagog til stede på 23 %

af stuerne om eftermiddagen sammenlignet med 17 % om morgenen og 9 %

ved middagstid. På 4 % af stuerne er der ingen pædagog til stede i løbet af

hele observationsdagen.

Vi ser således en relativt stor spredning i pædagognormeringen pr. stue på

observationsdagene samt variation i forhold til, hvorvidt der har været mindst

Vi har undersøgt, hvorvidt der på de stuer, hvor der ingen pædagoger er til

på disse stuer.

gennemsnitlige dagsnormering for pædagogiske assistenter er 15,4 barn pr.

pædagogisk assistent. Det skal bemærkes, at der kun er pædagogiske assi-

stenter til stede på 27 % af stuerne på observationsdagen svarende til 46

stuer.

I Figur 5.7 vises fordelingen af dagsnormeringen med pædagogiske assisten-

ter. På 35 % af stuerne er dagsnormeringen for pædagogiske assistenter 14

børn eller flere pr. pædagogisk assistent. På en femtedel af stuerne er der 12-

13,9 børn pr. pædagogisk assistent.

–

Yderligere har vi opgjort dagsnormering for pædagogiske assistenter. Den

finder, at der generelt heller ikke er pædagogiske assistenter i løbet af dagen

stede i løbet af observationsdagen, er pædagogiske assistenter til stede. Vi

Pædagogiske assistenter

en pædagog til stede på observationsdagen.

–

120

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 5.7

Dagsnormering med pædagogiske assistenter

40%

35%

Andel af stuer

30%

25%

20%

15%

10%

18%

20%

12%

Under 6 børn

–

35%

6-7,9

8-9,9

10-11,9

12-13,9

–

14 børn eller

derover

Børn pr. pædagogisk assistent

Anm.: Fordeling af daginstitutionernes normering. Antallet af børn og personale er angivet af den observatør, som har

gennemført observationer på den pågældende daginstitution. Dagsnormeringen med pædagogiske assistenter er

opgjort for hver stue og angiver gennemsnittet af normeringen fra tre tidspunkter på dagen. Vi kan kun beregne

pædagogisk assistentnormeringen for de stuer, hvor der er en pædagog til stede på de tre tidspunkter. Stuer, hvor

der ikke er en pædagogiske assistent til stede, indgår ikke i dagsnormeringen med pædagogiske assistenter. Da vi

ikke kan beregne pædagogisk assistentnormeringen på de stuer, hvor der ikke er en pædagogisk assistent til

stede, rapporterer vi derfor også andelen af stuer, hvor der ikke er pædagogisk assistent til stede hhv. morgen,

middag, eftermiddag og hele dagen på observationsdagen. Antal stuer = 46.

Aksekategorierne med kommatal, fx 4-4,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [4-5), hvor alle værdier af 4 ind-

går, men lige akkurat ikke 5.

Kilde:

Data indsamlet i forbindelse med observationer. VIVE og EVAs egne beregninger.

5.2.6

Variation i dagsnormeringen for pædagogisk personale over

observationsdagen

Dette afsnit belyser variationen i dagsnormeringerne for det samlede pæda-

gogiske personale på de tre opgørelsestidspunkter på observationsdagen.

Figur 5.8 viser dagsnormeringen for det samlede pædagogiske personale på

stuerne hhv. morgen, middag og eftermiddag. Det fremgår af figuren, at der er

mindst spredning i stuernes normering på middagstidspunktet, hvor der på

mere end halvdelen af stuerne er to-tre børn pr. pædagogisk personale. Mid-

dagstidspunktet er samtidig det tidspunkt, hvor der gennemsnitligt er færrest

børn pr. pædagogisk personale til stede på stuerne. Figuren viser videre, at

morgen- og eftermiddagstidspunktet er de tidspunkter på dagen, hvor der er

det højeste antal børn pr. pædagogisk personale til stede. I 9 % af institutio-

nerne er der mere end fem børn pr. pædagogisk personale om morgenen, og

121

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

det samme gør sig gældende for 13 % af daginstitutionerne om eftermiddagen.

Det kan bemærkes, at eftermiddagstidspunktet også er der, hvor der gennem-

snitligt er færrest børn pr. pædagogisk personale. På 15 % af stuerne var der

under to børn pr. pædagogisk personale på eftermiddagstidspunktet.

og eftermiddag

50 %

45 %

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

41 %

Andel af stuer

32 %

30 %

46 %

37 %

30 %

18 %

12 %

13 %

5 børn eller

derover

15 %

4%4%

Under 2 børn

–

2-2,9

3-3,9

4-4,9

Børn pr. pædagogisk personale

Morgen

Middag

Eftermiddag

Anm.: Figuren viser dagsnormeringen for det samlede pædagogiske personale på stuerne hhv. morgen, middag og efter-

middag. Antal stuer = 168-170.

Aksekategorierne med kommatal, fx 4-4,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [4-5), hvor alle værdier af 4 ind-

går, men lige akkurat ikke 5.

Kilde:

Data indsamlet i forbindelse med observationer. VIVE og EVAs egne beregninger.

5.2.7

Variation i dagsnormeringen for pædagoger over

observationsdagen

I dette afsnit zoomer vi ind på dagsnormeringen for den del af personalet, der

er pædagoger. Som følge af det relativt lave antal pædagogiske assistenter

har vi ikke foretaget tilsvarende analyser for pædagogiske assistenter.

Figur 5.9 viser dagsnormeringen udelukkende for den del af personalet, der er

pædagoger hhv. morgen, middag og eftermiddag.

Det fremgår af figuren, at der eftermiddag og middag gennemsnitligt er færre

børn pr. pædagog end om morgenen. Figuren viser videre, at morgentidspunk-

tet og middagstidspunktet er de tidspunkter på dagen, hvor der er det højeste

Figur 5.8

Dagsnormering for pædagogisk personale morgen, middag

–

122

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

antal børn pr. pædagog til stede. På 26 % af daginstitutionerne er der mere

end 10 børn pr. pædagog på morgentidspunktet, og det samme gør sig gæl-

dende for 22 % af stuerne på middagstidspunktet. På 19 % af daginstitutio-

nerne er der mere end 10 børn pr. pædagog på eftermiddagstidspunktet. Be-

mærk, at der er færre børn pr. pædagog om eftermiddagen end morgen og

der ikke er nogen pædagog til stede.

25 %

20 %

Andel af stuer

15 %

10 %

–

16 %

19 %

16 %

12 %

13 %

10 %

11 %

10 %

12 %

11 %

10 %

11 %

eftermiddag

[7-8)

Middag

Figur 5.9

Dagsnormering for pædagoger morgen, middag og

[8-9)

5% %

Under 3 [3-4)

børn

[4-5)

[5-6)

[6-7)

Børn pr. pædagog

Morgen

Eftermiddag

Anm.: Figuren viser dagsnormeringen, udelukkende for den del af personalet, der er pædagoger, hhv. morgen, middag

og eftermiddag. Vi kun kan opgøre normeringen for de stuer, hvor der er en pædagog til stede. Antal stuer = 129-

156.

Aksekategorierne med kommatal, fx 4-5,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [4-6), hvor alle værdier af 4 og 5

indgår, men lige akkurat ikke 6.

Kilde:

Data indsamlet i forbindelse med observationer. VIVE og EVAs egne beregninger.

De præsenterede års- og dagsnormeringer kan som følge af de forskelligar-

tede opgørelsesmetoder ikke umiddelbart sammenlignes. Det er endvidere en

væsentlig opmærksomhed, at vi for så vidt angår dagsnormeringerne ikke

med afsæt i de indsamlede data har mulighed for at vurdere, i hvilken grad ob-

servationsdagene er repræsentative for normeringerne i de deltagende dagin-

stitutioner på andre tidspunkter end observationsdagen, fx andre årstider mv.

–

middag. Det skyldes, at vi ikke kan beregne normeringen for pædagoger, hvis

[9-10) [10-11) [11-12) 12 børn

eller

derover

123

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Tidligere undersøgelser af dagsnormeringer finder ligeledes udsving i den fak-

tiske normeringer hen over dagen, herunder at der i morgentimerne sker en

gradvis stigning i antal af børn pr. pædagogisk personale, i takt med at bør-

nene bliver afleveret, mens der i de sene eftermiddagstimer omvendt er et

fald i antallet af børn pr. pædagogisk personale, i takt med at børnene blev

at der gennemsnitligt er flere børn pr. pædagogisk personale morgen og efter-

middag end midt på dagen.

gisk praksis eller børns senere udvikling.

dannelse kan have betydning for den pædagogiske praksis i dagtilbud samt

for børnenes trivsel og udvikling (Bauchmüller m.fl., 2014; Bjørnestad & Os,

2018; Christoffersen m.fl., 2014; Jensen, 2013; Sammons, 2010; Slot, 2018).

Der er imidlertid også undersøgelser af sammenhæng mellem pædagogisk

praksis og uddannelse, der ikke finder sammenhænge (Danmarks Evaluerings-

institut, 2022c) samt undersøgelser af medarbejdernes uddannelsesbaggrund

og børnenes senere skoleresultater, der ikke finder sammenhæng herimellem

(Det Økonomiske Råd, Formandskabet, 2021).

Mens tidligere undersøgelser for størstedelens vedkommende har belyst for-

hold i børnehaven, har vi i denne undersøgelse, dels fokus på at kortlægge

personalets sammensætningen i de deltagende daginstitutioner for 0-2-årige

børn (dette afsnit), dels på at undersøge eventuelle sammenhænge mellem

medarbejdersammensætning og vurderinger af det pædagogiske læringsmiljø

i de deltagende daginstitutioner for 0-2-årige børn (se Kapitel 6).

5.3.1

Fordeling af pædagogiske fuldtidsstillinger

Andelen af pædagoger i danske daginstitutioner er faldet de seneste år, såle-

des at andelen af pædagoger (fuldtidsomregnede) i daginstitutioner for børn i

–

Nogle studier finder, at det pædagogiske personales uddannelse og efterud-

lem det pædagogiske personales uddannelse og efteruddannelse og pædago-

En række danske og internationale studier har undersøgt sammenhæng mel-

5.3

Personalets sammensætning i daginstitutioner

–

hentet (Christoffersen & Højen-Sørensen, 2013). I vores undersøgelse ser vi,

124

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

alderen 0-6 år er faldet fra 53,5 % i 2019 til 50,7 % i 2021. Over samme peri-

ode har andelen af pædagogiske assistenter været stabil, hvor der i 2019 var

6,7 % og i 2021 6,9 % (VIVE, 2022).

I denne undersøgelse opgøres medarbejdersammensætningen som fordeling

fuldtidsstillinger fordeler sig i de undersøgte daginstitutioner. Næsten halvde-

len er pædagoger (48 %), og ca. en tredjedel er pædagogmedhjælpere (32 %).

er pædagogisk assistentelever, og ca. 0,5 % er pædagogstuderende.

Figur 5.10

Fordeling af pædagogiske fuldtidsstillinger

–

Der er 9 %, som er pædagogiske assistenter, 7 % er pædagogiske ledere, 3 %

60 %

–

32 %

på stillingskategorier. Figur 5.10 viser, hvordan det pædagogiske personale i

1% 3%

48 %

20 %

40 %

80 %

100 %

Andel af daginstitutioner

Fuldtidspædagoger

Fuldtidspædagogmedhjælpere

Fuldtidspædagog studerende

Fuldtidspædagogisk assistenter

Fuldtidspædagogisk ledere

Fuldtidspædagogisk assistent studerende

Anm.: Figuren viser, hvordan det pædagogiske personale i fuldtidsstillinger fordeler sig. En fuldtidsansat har en årsnorm

på 1.924 timer, inkl. ferie og helligdage. Ansatte på deltid omregnes til fuldtidsansatte. Ansatte på barsel eller øvrig

orlov er ikke inkluderet. Antal daginstitutioner = 93.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

I Danmarks Statistiks seneste opgørelse af pædagogisk personale i kommu-

nale og selvejende daginstitutioner er andelen af personale i en pædagogisk

assistentstilling ca. 7 % (Danmarks Statistik, 2021). Sammenholdt hermed er

andelen af personale i en pædagogisk assistentstilling lidt højere i de kommu-

nale daginstitutioner for 0-2-årige, der indgår i denne undersøgelse.

Disse tal kan ikke direkte sammenlignes med tallene i denne undersøgelse. Tallene præsenteret her

stammer fra Danmarks Statistiks statistikbank, der ikke skelner mellem uddannede pædagoger og

pædagogstuderende eller pædagogiske assistenter og pædagogisk assistentelever. Tallene i denne

undersøgelse er fuldtidsomregnede pædagogstillinger og pædagogisk assistentstillinger i hver dag-

institution indsamlet fra de kommunale forvaltninger.

125

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.3.2

Personalets efter- og videreuddannelse

Efter- og videreuddannelse af medarbejdere i dagtilbud kan have betydning

for personalet og kan bl.a. medvirke til, at medarbejderne får mere tillid til

egne evner, bliver mere refleksive og realistiske omkring egen praksis samt

børn

ning for børnenes trivsel og udvikling (Christoffersen m.fl., 2014). I en dansk

kontekst finder et studie eksempelvis, at efteruddannelsesindsatsen VIDA

kompetenceudviklingsindsats vedrørende børns sproglige udvikling ‘Vi lærer

sprog’ målrettet vuggestuer og dagplejere finder, at indsatsen har positiv ef-

die finder effekter af en efteruddannelsesindsats for børns kognitive udvikling

(Bleses m.fl., 2020). Duncan m.fl. peger imidlertid på, at effekter for børnenes

udvikling af en række undersøgte efteruddannelsesindsatser aftager over tid,

og at der er behov for mere viden om, hvordan efteruddannelsesindsatser kan

bidrage til varige effekter for børn (Duncan m.fl., 2022).

Praksis for kompetenceudvikling i daginstitutioner

En dansk undersøgelse af faglig kompetenceudvikling i dagtilbud gennemført

som en del af OECD’s Starting Strong finder, at 79 % af personalet i daginstitu-

tionerne (0-2-årsområdet og 3-5-årsområdet) og 100 % af dagtilbudslederne

på 0-2-årsområdet deltager i faglig kompetenceudvikling i løbet af 1 år. Un-

dersøgelsen belyser formel og uformel kompetenceudvikling og finder, at de

mest benyttede kompetenceudviklingsaktiviteter for alle grupper var: ”kur-

ser/seminarer med fremmøde”, ”deltagelse i netværk med fagpersoner, som

arbejder med børn” samt ”konferencer, hvor pædagogisk personale og/eller

forskere præsenterede deres forskning eller drøftede faglige problemstillin-

ger” (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020a).

I daginstitutionerne på 0-2-årsområdet deltager personalet oftere i faglig

kompetenceudvikling, hvis de har over 25 års erfaring (87 % deltager), end

hvis de har 0-5 års erfaring (68 % deltager) (Danmarks Evalueringsinstitut,

2020a).

En undersøgelse af formel efteruddannelse fra 2020 finder, at andelen af pæ-

dagogisk personale, der deltager i formel efteruddannelse, er faldet markant

–

fekt på børnenes ordforråd og empati (Bleses m.fl., 2019). Et tredje dansk stu-

trivsel og socioemotionelle udvikling (Jensen, 2013). Et andet studie af en

målrettet ledere og pædagoger har en effekt på alle børn i forhold til børnenes

Tidligere studier finder, at efteruddannelse af medarbejderne kan have betyd-

Efteruddannelsesindsatser kan have betydning for pædagogisk praksis og

–

øger samarbejde mv. (Christoffersen m.fl., 2014).

126

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

de senere år, samt at der er stor variation fra kommune til kommune i forhold

til, hvor stor en andel af det pædagogiske personale der har deltaget i formel

efteruddannelse (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020c).

Vi har afgrænset undersøgelsen af efteruddannelse til formel kompetenceudvik-

afgrænsning forventer vi at finde en lavere andel af efteruddannelse end i de af

ovenfor præsenterede studier, der inkluderer uformel efteruddannelse.

Figur 5.11 viser den gennemsnitlige andel af personale med formel efter- og

videreuddannelse for daginstitutionerne.

Samlet er det 13 % af personalet, der har deltaget i mindst en relevant AMU-

og unge, Amu.off, pædagogisk euu og Amu.soc, omsorg, sygepleje og pæda-

gogisk arbejde). For det pædagogiske personale med disse AMU-uddannelser

daginstitutionerne, som har en diplomuddannelse i pædagogik.

Figur 5.11

Andel af medarbejderne på

daginstitutionerne

10 %

–

varer kurset gennemsnitligt 5 dage. Der er 2 % af det pædagogiske personale i

Formel efter- og videreuddannelse

nelse primært er AMU-uddannelser (Amu.soc, pædagogisk arbejde med børn

Pædagogisk assistent

uddannelse. Det fremgår af registrene, at personalets formelle efteruddan-

–

ling, som vi kan afdække ved hjælp af Danmarks Statistiks registre. Med denne

Pædagog

AMU-kursus

0,2 %

Øvrige uddannelser

Diplomuddannelse

Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige andel af personale med efter- og videreuddannelse for daginstitutionerne fordelt

på personalets grunduddannelser: pædagogisk assistent (eller (efter)uddannelse som pædagogisk assistent), pæ-

dagog (eller (efter)uddannelse som pædagog/merituddannelse) og øvrige uddannelser. Følgende pædagogiske

uddannelser medtages: Pædagogisk diplomuddannelse (akademiuddannelse i ungdomspædagogik, diplomuddan-

nelse i pædagogik, diplomuddannelse i pædagogisk arbejde og akademiuddannelse i socialpædagogik), og AMU-

uddannelser (Amu.off, pædagogisk euu, Amu.soc, pædagogisk arbejde med børn og unge og Amu.soc, omsorg,

sygepleje og pædagogisk arbejde). Andelene af grupperne med efter- og videreuddannelse er opgjort i forhold til

den enkelte daginstitution. Se metoderapport for detaljeret beskrivelse af opgørelsesmetode. Antal af medarbej-

dere = 2.117. Antal daginstitutioner = 97.

Kilde:

Danmarks Statistik, VEUV-registeret fra 2021. Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af

VIVE. VIVE og EVAs egne beregninger.

127

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

For daginstitutionsledernes vedkommende er 71 % startet på en diplomuddan-

nelse i ledelse.

Opsummerende ser vi på tværs af de medvirkende daginstitutioner, at ca.

halvdelen af medarbejderne er pædagoger (48 %), og 7 % er pædagogiske le-

er pædagogisk assistent, og knap en tredjedel af medarbejderne er ansat som

pædagogmedhjælpere.

uddannelse, som særligt består af AMU-kurser. I gennemsnit har de været på

både før og efter ansættelse i daginstitution.

andel, der ikke har en formel pædagogisk uddannelse eller efteruddannelse.

Dette personale trækker primært på eventuel anden erhvervserfaring, sparring

med kolleger, pædagogiske konsulenter, ledere samt uformel kompetenceud-

vikling i relation til udvikling af deres faglige praksis

5.4

Personalets anciennitet i daginstitutioner

Det pædagogiske personales anciennitet kan have betydning både for deres

egen oplevelse af at kunne varetage de pædagogiske opgaver samt for deres

pædagogiske praksis. Nyuddannede pædagoger er fra uddannelsen opdateret

i forhold til den nyeste faglige viden. Der tales imidlertid i nogle sammen-

hænge om et ”praksis-chok” for nyuddannede pædagoger i deres første an-

sættelse, hvilket dækker over, at de nyuddannede ikke oplever at have kom-

petencer til at klare de udfordringer, de møder i praksis (Nielsen & Bøje, 2017).

En evaluering af pædagoguddannelsen fra 2020 viste, at der både blandt ar-

bejdsgivere og nyuddannede pædagoger var en væsentlig andel, der vurde-

rede, at de nyuddannede pædagoger i mindre grad besidder de kompetencer,

de forventer af en nyuddannet (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2021).

En højere anciennitet giver det pædagogiske personale en øget praksiserfaring

og i nogle tilfælde også mere formel og uformel efteruddannelse/kompetence-

udvikling. En undersøgelse fra USA viser eksempelvis, at personalets erfarings-

niveau havde betydning for barnets udvikling (Christoffersen m.fl., 2014). Der er

imidlertid også undersøgelser, der indikerer, at fagprofessionelle, der arbejder

–

Vi finder således, at der blandt det pædagogiske personale er en væsentlig

fra 2020. Det skal bemærkes, at personalet har kunnet deltage i kurserne

Denne andel ligger noget under fund fra den tidligere refererede undersøgelse

knap 6 kurser og har været på kursus i alt i ca. 26 dage.

Samlet set finder vi, at ca. 13 % af medarbejderne har formel efter- og videre-

–

dere, der også typisk er pædagoguddannede. Cirka hver tiende medarbejder

128

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

med at yde omsorg, over tid kan blive ramt af omsorgstræthed, der kan med-

føre bl.a. reduceret trivsel og arbejdsglæde (Tonsberg, 2019).

Gennemsnitligt er personalets anciennitet i de medvirkende daginstitutioner

på 4,8 år.

Figur 5.12 viser, at der er relativt stor variation mellem daginstitutionerne, for

så vidt angår medarbejdernes gennemsnitlige anciennitet. I knap en tredjedel

godt en tredjedel af daginstitutionerne (35 %) er medarbejdernes anciennitet

på 5-10 år. I hver femte daginstitution har medarbejdergruppen en anciennitet

ten i 14 % af daginstitutionerne gennemsnitligt er under 2 år.

Figur 5.12

Gennemsnitlig anciennitet i daginstitutioner

40 %

35 %

Andel af daginstitutioner

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

Under 2 år

2-4,9 år

5-9,9 år

10 år eller derover

14 %

20 %

35 %

31 %

–

Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige anciennitet for personalet i daginstitutionerne. Den gennemsnitlige anciennitet er

beregnet på daginstitutioner, hvor vi har anciennitet for mindst fem medarbejdere. Ancienniteten i daginstitutio-

nerne opgøres som et gennemsnit blandt ledere og medarbejdere på hver daginstitution. Gennemsnittet beregnes

med afsæt i data om antal år, hver enkelt medarbejder har arbejdet i enten vuggestue, børnehave eller aldersinte-

greret daginstitution. Både aktuel ansættelse og tidligere ansættelser i daginstitutioner for 0-6-årige børn indgår i

opgørelsen. Antal daginstitutioner = 97.

Aksekategorierne med kommatal, fx 2-4,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [2-5), hvor alle værdier af 2, 3 og

4 indgår, men lige akkurat ikke 5.

Kilde:

Danmarks Statistik, BOERNFB – Børnepasning 0-5-årige. VIVE og EVA. Egne beregninger.

Gennemsnitlig anciennitet

på mere end 10 års erfaring med at arbejde i daginstitution, mens anciennite-

af daginstitutionerne (31 %) har medarbejderne en anciennitet på 2-5 år, og i

–

129

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Fundene vedr. det pædagogiske personales anciennitet kan med fordel ses i

lyset af personalegruppens sammensætning. I de medvirkende daginstitutio-

ner arbejder der i gennemsnit ca. 21 pædagogiske personale. Omkring 1,5 af

disse er ledere, knap to er pædagogiske assistenter, knap halvdelen er pæda-

goger

, og ca. en tredjedel er ansat som pædagogmedhjælper eller vikar. Pæ-

(Danmarks Evalueringsinstitut, 2020c). En undersøgelse fra 2020 viser imid-

lertid også, at gruppen af pædagogmedhjælpere indeholder personer med

tredjedel (30 %) har under 2 års erfaring, mens hver fjerde (27 %) har mere

end 8 års erfaring (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020c).

Nyt pædagogisk personale i daginstitutionen og pædagogisk personale, der

dagogiske personale. For det pædagogiske personale betyder udskiftning i

personalegruppen, at der skal etableres nye samarbejdsrelationer og rutiner.

Tidligere studier finder, at personaleomsætning i dagtilbud kan have en betyd-

ning, særligt for børn, der har oplevet mindre stabilitet i deres familieliv

(Bauchmüller m.fl., 2014). I en dansk kontekst finder et studie af indsatser i

dagtilbud, at effekten af indsatsen er lavere i daginstitutioner med mindre per-

sonalestabilitet (en årlig personaleudskiftning på 30 % eller mere) end i dagtil-

bud med en mere stabil personalegruppe (Jensen m.fl., 2015). Dette indikerer

jf. forfatterne, at en lav af personalestabilitet forringer muligheden for, at hele

daginstitutionen kan være fælles om en indsats.

Dette afsnit indeholder deskriptive analyser af personaleomsætningen blandt

det pædagogiske personale i de daginstitutioner, der indgår i undersøgelsen. Et

regneeksempel kan give et indtryk af, hvordan fra- og tiltrædelser blandt det

pædagogiske personale kan udmønte sig i målet for personaleomsætning: Hvis

der i en daginstitution for 0-2-årige er 10 pædagogisk personale ved årets be-

gyndelse, 11 pædagogisk personale ved årets afslutning, og der er afgået 2 pæ-

dagogisk personale og tilgået 3 vil medarbejderomsætningen være ca. 24 %.

Det skal bemærkes, at der i målet ikke tages højde for, om det er de samme

personer, der både tiltræder og fratræder. Det kan være tilfældet for nogle ty-

per af vikaransættelser. I det omfang at den samme person er både tiltrådt og

fratrådt, vil det påvirke målet for personaleomsætningen, der vil ligge på et

højere niveau. For børn og personale i daginstitutionen vil fra- og tiltrædelsen

Omregnet til fuldtidsansatte.

–

forlader arbejdspladsen, medfører skift for børnene i deres relation til det pæ-

5.5

Personaleomsætning i daginstitutioner

meget forskellig erfaring inden for det pædagogiske område, idet godt en

–

dagogmedhjælpere har gennemsnitligt lavere anciennitet end pædagoger

130

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

af samme person ikke på samme vis medføre nye relationer, som hvis én per-

son fratræder og erstattes af en anden. Ligeledes vil børnene sandsynligvis

blive mere påvirket af skiftet, hvis der er tale om fast personale frem for stu-

derende mv.

Det skal bemærkes, at personaleomsætningen er beregnet på baggrund af

data fra de kommunale forvaltninger for det seneste fulde år (2021). Der er så-

Figur 5.13 viser en vis variation i personaleomsætningen for daginstitutio-

ning mellem 30-39 % og ca. en femtedel (19 %) har en personaleomsætning

I de 8 % af daginstitutionerne med lavest personaleomsætning, er der perso-

naleomsætning på under 10 %. Modsat er der i de 10 % af daginstitutionerne

Figur 5.13

Andel af daginstitutioner

25 %

20 %

15 %

10 %

0-9 %

10-19 %

20-29 %

30-39 %

40-49 %

50-59 %

60 % eller

mere

19 %

16 %

12 %

10 %

19 %

–

med højest personaleomsætning en omsætning på over 60 %.

Personaleomsætning

mellem 40-49 %.

Anm.: Figuren viser personaleomsætningen for daginstitutionerne. Personaleomsætning angiver, hvor stor en del af per-

sonalet, der er blevet udskiftet i løbet af det seneste fulde år (2021). Personaleomsætningen opgøres på anvis-

ningsenhedsniveau. Hvis daginstitutionen er en integreret daginstitution, beregnes personaleomsætningen på

baggrund af alle ansatte i anvisningsenheden. Vi beregner både tilgangs- og afgangsfrekvensen i daginstitutionen

i 2021 samt den samlede personaleomsætning (jf. metode anvendt i Houlberg & Lauridsen (2022). Tilgangs- og

afgangsfrekvenserne er opgjort i procent ud af antallet af pædagogisk personale, der var ansat ved årets begyn-

delse. I beregningen bruges antal personer, og der skelnes således ikke til, om disse er hel- eller deltidsansatte, da

børnene oplever et relationsskift, uanset om medarbejderen er ansat på deltid eller på fuldtid. Antal daginstitutio-

ner = 89.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

nerne. Cirka en femtedel (19 %), af daginstitutionerne har en personaleomsæt-

ledes en tidsmæssig forskydning mellem opgørelsen og observationsdata.

–

I gennemsnit har daginstitutionerne en årlig personaleomsætning på 35,5 %.

131

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Der er således en væsentlig spredning i de deltagende daginstitutioners per-

sonaleomsætning, og det kan bemærkes, at omkring en fjerdedel af daginsti-

tutionerne har en relativt høj personaleomsætning på over 50 %. En daginsti-

tution, hvor der både i starten af og i slutningen af 2021 var 10 medarbejdere,

kan have en personaleomsætning på 50, hvis 5 pædagogisk personale er fra-

Resultaterne bør fortolkes i lyset af, at det for det første ikke har været muligt

aldersintegrerede daginstitutioner har arbejdet med hhv. de 0-2-årige og de

3-5-årige børn. Det betyder, at vi for de integrerede daginstitutioner ikke kan

knyttet de 0-2-årige børn: Der knytter sig derfor en vis usikkerhed til, hvilken

gørelsesmetoder og tilgængelighed af data på tværs af kommunerne.

fast personale, hhv. vikarer, har bidraget til personaleomsætningen. Der vil

sandsynligvis være forskel på både børns og pædagogisk personales ople-

velse af det samme niveau af personaleomsætning afhængigt af, om det er

fast tilknyttet personale, der fra- og tiltræder eller om personaleomsætningen

er drevet af fra- og tiltrædelse af vikarer. Disse forhold er imidlertid ikke mu-

lige at afdække med afsæt i de indsamlede data.

5.6

Personalets fravær i daginstitutioner

Det pædagogiske personales fravær fra daginstitutionen kan have mange år-

sager, eksempelvis egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov,

ferie samt kompetenceudvikling.

Fravær blandt pædagogisk personale i daginstitutioner kan have betydning for

antallet af medarbejdere, der er til stede i daginstitutionen. Derudover kan fra-

vær få betydning i den forstand, at vikarer for fraværende personale medfø-

rer, at børnene møder og skal opbygge relationer til flere forskellige medarbej-

dere. For personalet kan fravær blandt kolleger have betydning for mulighe-

den for at planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter.

Flere studier har beskæftiget sig med sygefravær blandt pædagogisk perso-

nale i danske dagtilbud. En analyse fra 2020 viser, at sygefraværet blandt pæ-

dagoger er meget varierende mellem kommunerne. Pædagogerne i kommunen

med det højeste sygefravær havde således i 2019 næsten dobbelt så mange

–

For det andet giver datagrundlaget ikke mulighed for at belyse, i hvilken grad

samlingsprocessen har vi endvidere indtryk af, at der er en vis variation i op-

personaleomsætning denne aldersgruppe konkret har oplevet. Fra dataind-

opgøre den præcise personaleomsætning for personalet, der har været til-

at opgøre, i hvilket omfang det til- og fratrædende pædagogiske personale i

–

trådt i perioden, og 5 er ansat.

132

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

sygedage pr. fuldtidsbeskæftiget i gennemsnit som pædagogerne i kommu-

nen med det laveste sygefravær

(Kjeldsen & Larsen, 2020). Analysen viser

videre, at langt hovedparten af forskellene i pædagogernes sygefravær mel-

lem kommunerne ikke kan forklares af indikatorer for arbejdsforhold og be-

folkningssammensætningen i kommunen. Det er således kun forskelle i befolk-

gernes sygefravær mellem kommunerne, herunder kommunens socioøkonomi-

ske sammensætning. Det konkluderes derfor, at resterende forskelle må

titative data – fx kvaliteten af ledelsen, virksomhedskultur mv. (Kjeldsen & Lar-

sen, 2020).

I denne undersøgelse har vi fokus på personalets fravær som følge af egen

for rene vuggestuer er lidt højere på ca. 8 %.

Figur 5.14

60 %

Andel af daginstitutioner

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0-5 %

33 %

–

Fraværsprocent, daginstitutioner

daginstitutioner i undersøgelsen er gennemsnitligt på 7 %. Fraværsprocenten

sygdom, børns sygdom eller arbejdsulykke. Fraværsprocenten for samtlige

51 %

6-10 %

kunne tilskrives forhold i kommunen, der ikke umiddelbart kan opgøres i kvan-

–

ningssammensætningen, der kan forklare en lille del af forskellene i pædago-

16 %

11 % eller mere

Fraværsprocent

Anm.: Figuren viser en fordeling over fraværsprocenten i daginstitutionerne. Fraværsprocenten er opgjort for det pæda-

gogiske personale på anvisningsenhedsniveau og er beregnet som summen af det pædagogiske personales fra-

værstimer (ekskl. helligdage) divideret med summen af det pædagogiske personales mulige arbejdstimer. Føl-

gende typer fravær indgår: egen sygdom, barns sygdom eller arbejdsulykke. Både for rene vuggestuer og for al-

dersintegrerede daginstitutioner medtages alt det pædagogiske personale i daginstitutionen. Det pædagogiske

personale dækker over følgende stillingskategorier: pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere,

pædagogiske ledere, pædagogisk assistentstuderende og pædagogstuderende. Antal daginstitutioner = 97.

Bemærk, at fraværet er opgjort under covid-19-pandemien, hvor særlige forhold vedr. fremmøde mv. har gjort sig

gældende.

Kilde:

Data om personalets fravær i 2021 indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

Det skal bemærkes, at analysen omfatter pædagogisk personale i både daginstitutioner, klubber og

fritidsordninger (Kjeldsen & Larsen, 2020).

133

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

På linje med tidligere studier finder vi en vis variation i personalets fravær i de

deltagende daginstitutioner. Mens medarbejderne i ca. en tredjedel af dagin-

stitutionerne har en fraværsprocent under 6 %, har en gruppe på 16 % af dag-

institutionerne en fraværsprocent over 10 % og således også mindst 3 pro-

centpoint over gennemsnittet.

Organisering og gruppeinddeling af børn og personale har betydning for, hvor-

gruppeaktivitet (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020b). Det gælder både den

Et studie fra 2014 undersøger de organisatoriske betingelser for børns læring i

gernes kompetencer til at danne aktiviteter og grupper ud fra børnenes inte-

resser og læringens indhold i en kommunikativ forhandling mellem børn og

voksne er afgørende for at fremme kvaliteten af dagtilbud og børnenes læ-

ringsbetingelse (Sheridan m.fl., 2014). Bjørnestad & Os undersøger organise-

ring af børnegrupper i hhv. faste og fleksible grupper. De finder, at kvaliteten

af den pædagogiske praksis i faste grupper er højere end i fleksible grupper

(Bjørnestad & Os, 2018).

I denne undersøgelse belyses dele af organiseringen af den pædagogiske

praksis ved observationer af læringsmiljøet, hvor der bl.a. er fokus på antallet

af børn i grupperum, samt i hvilken grad de planlagte aktiviteter er tilpasset til

gruppestørrelsen (Ringsmose & Kragh-Müller, 2020). Dette afrapporteres i Ka-

pitel 4. Vi har endvidere indhentet data om daginstitutionernes overordnede

organisering fra de kommunale forvaltninger.

Langt størstedelen af daginstitutionerne er stueopdelt. Mindre end tre af de

deltagende daginstitutioner har ikke opdelt børnegrupperne i stuer.

I de deltagende daginstitutioner er der gennemsnitligt 4,7 stuer i hele dagin-

stitutionen. I gennemsnit er der 2,5 stuer med 0-2-årige børn. Figur 5.15 viser,

at der i ca. halvdelen (52 %) af daginstitutionerne er 2-4 stuer. Knap hver ti-

ende daginstitution (8 %) er væsentlig større daginstitutioner med 8-11 stuer.

Målt med redskabet ITERS.

–

dagtilbud i relation til gruppestørrelse. Studiet argumenterer for, at pædago-

stuers eventuelle opdeling af børnegruppen i mindre enheder.

overordnede organisering af daginstitutionens børnegruppe i fx stuer samt

dan den pædagogiske praksis kan udfolde sig, og for børnenes udbytte af en

5.7

Daginstitutionernes organisering

–

134

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 5.15

Antal stuer i daginstitutionerne

70 %

Andel af daginstitutioner

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

2-4 stuer

52 %

40 %

5-7 stuer

Antal stuer

8-11 stuer

Anm.: Figuren viser en fordeling over antallet af stuer i daginstitutionerne. Antal daginstitutioner = 95.

Bemærk, at daginstitutionerne svarer for hele dagtilbuddet (ofte integrerede daginstitutioner med både børneha-

ver og vuggestuer). En daginstitution har to afdelinger.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

Der er i gennemsnit 12,2 0-2-årige børn på hver stue for de 0-2-årige.

Figur 5.16 viser fordelingen af antallet af stuer med 0-2-årige børn i daginsti-

tutionerne. Figuren viser, at hovedparten af daginstitutionernes har en-to

stuer for 0-2-årige børn, mens hver tyvende daginstitution har mere end fem

stuer for de 0-2-årige.

–

135

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 5.16

Antal stuer med 0-2-årige børn

70 %

Andel af daginstitutioner

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

1-2 stuer

57 %

5 stuer eller derover

3-4 stuer

Antal stuer med 0-2-årige

Anm.: Figuren viser en fordeling over antallet af stuer med 0-2-årige børn i daginstitutionerne. Antal daginstitutioner =

95.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

5.8

Ledelse på daginstitutionsområdet

I en dansk kontekst er det kommunalbestyrelsen, der har ansvar for dagtilbud-

dene. Ansvaret i det daglige er delegeret til lederen af de konkrete dagtilbud,

hvor opgaven varetages af det pædagogiske personale (dagtilbudslovens §§

3a og 6). Det enkelte dagtilbuds pædagogiske læreplan skal fungere som et

pejlemærke for det pædagogiske personale i udøvelse af det daglige pædago-

giske arbejde (Specielle bemærkninger til dagtilbudslovens § 8, jf. L 160, For-

slag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kva-

litet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre), fremsat den 28. fe-

bruar 2018, folketingssamling 2017-18.)

Ledelsens betydning for det pædagogiske personale og for personalets prak-

sis og dermed for kvalitet i dagtilbud har været belyst i en række undersøgel-

ser med forskellige perspektiver (eksempelvis Møller & Nørgaard, 2007; Holm-

Petersen m.fl., 2015; Lindeberg m.fl., 2021). I denne undersøgelse har vi fokus

på ledelsesstruktur og ledelsesspænd i de deltagende dagtilbud.

–

38 %

–

136

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

5.8.1

Ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet

Ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet har betydning for roller og indbyr-

des relationer både internt i daginstitutionerne og mellem daginstitutioner og

forvaltning (Møller & Nørgaard, 2007).

En undersøgelse fra 2018 identificerer fem overordnede ledelsesmodeller på

dagtilbudsområdet i Danmark: områdeledelse/klyngeledelse, hvor flere dagin-

kommuner anvender sammenlagt institutionsledelse, distriktsledelse og net-

værksledelse. Endvidere viser undersøgelsen, at flere kommuner anvender en

Undersøgelsen peger på, at dagtilbudschefer i kommuner med område-/klyn-

geledelse er mere positive i deres vurdering af det faglige samarbejde på

tionsledelse. Samtidig bemærkes, at tidligere undersøgelser viser, at der kan

være forskellige holdninger til ledelsesmodellerne, afhængig af, hvor i sty-

ringskæden man arbejder (Danmarks Evalueringsinstitut, 2018a).

Vi har undersøgt ledelsesstrukturen i de deltagende kommuner med afsæt i de

fem overordnede ledelsesmodeller præsenteret ovenfor (se afsnit 6.4.8 i me-

toderapport for en uddybning af disse).

Det fremgår af Figur 5.17, at godt halvdelen (57 %) af daginstitutionerne har en

ledelsesstruktur med område- eller klyngeledelse. Cirka en fjerdedel (24 %) af

daginstitutionerne har en traditionel institutionsledelse. Mindre end hver ti-

ende daginstitution har enten en sammenlagt institutionsledelse, netværksle-

delse og distriktsledelse.

–

tværs af ledelseslag end dagtilbudschefer i kommuner med traditionel institu-

kombination af ledelsesmodeller (Danmarks Evalueringsinstitut, 2018a).

bud har sin egen pædagogiske leder, der refererer til dagtilbudschefen. Øvrige

den mest udbredte model. ”Traditionel institutionsledelse”, hvor hvert dagtil-

stitutioner inden for et område ledes af en fælles område- eller klyngeleder, er

–

137

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 5.17

Ledelsesstruktur

Traditionel institutionsledelse

10 %

20 %

30 %

–

40 %

Andel af daginstitutioner

50 %

60 %

70 %

Sammenlagt institutionsledelse

Netværksledelse

Område-/klyngeledelse

24 %

57 %

Distriktledelse

Anm.: Figuren viser, hvordan ledelsesstrukturen er i daginstitutionerne. Antal daginstitutioner = 96.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

5.8.2

Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet

Ledelsesspænd betegner det antal medarbejdere, som en leder har persona-

leledelsesansvaret for. Ledelsesspændet er rammesættende for lederens va-

retagelse af en række opgaver (Holm-Petersen m.fl., 2015).

En tidligere undersøgelse af ledelse på dagtilbudsområdet konkluderer, at der

både er fordele og ulemper ved relativt små og store ledelsesspænd.

Hoved-

argumenterne for et mindre ledelsesspænd er daginstitutionslederens mulig-

hed for at være synlig blandt medarbejderne og mulighederne for en nærvæ-

rende relation til børnene og deres forældre. Beslutningsvejene er derudover

korte i de mindre daginstitutioner, hvilket er en fordel, når beslutninger skal

implementeres. Hovedargumenterne for stort ledelsesspænd er, at denne or-

ganisering er mere robust i den forstand, at der i højere grad er mulighed for

at anvende medarbejderressourcer fleksibelt, samt at der er flere kompeten-

cer og større faglig mangfoldighed til stede i huset (Holm-Petersen m.fl.,

2015). Undersøgelsen konkluderer videre, at der er en sammenhæng mellem

Et stort ledelsesspænd er udtryk for, at en leder har mange medarbejdere under sig, mens et lille le-

delsesspænd henviser til, at en leder har få medarbejdere under sig.

–

138

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

ledelsesspænd og betingelserne for at udøve en ledelsesstil, der fremmer god

faglig kvalitet og trivsel i daginstitutionerne, og at ledelsesspænd med 14-20

medarbejdere pr. daginstitutionsleder lader til at give lederen de mest opti-

male vilkår for at udøve en synlig, nærværende og visionsbaseret ledelse, der

motiverer til god faglig kvalitet.

Ledelsesspænd rammesætter således mulighederne for udøvelse af ledelse,

herunder ledernes udvikling af lederidentitet som generel leder versus fagpro-

Ledelsesspændet i de deltagende daginstitutioner er i gennemsnit på 17 pæ-

ledelsesspænd på mellem 10 og 20, en femtedel (19 %) har et ledelsesspænd

på 20-30, og 7 % har et ledelsesspænd på over 30.

Figur 5.18

60 %

Andel af daginstitutioner

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Under 10

23 %

–

Ledelsesspænd

daginstitutionerne har et ledelsesspænd på under 10. Halvdelen (52 %) har et

Figur 5.18 viser variationen i ledelsesspændet, hvor ca. hver fjerde (23 %) af

52 %

dagogisk personale pr. ledere.

19 %

20-29,9

30 eller derover

fessionel medarbejder (Bro, 2016).

10-19,9

Ledelsesspænd

Anm.: Figuren viser, hvordan ledelsesspændet er i daginstitutionerne. Ledelsesspændet opgøres på anvisningsenhedsni-

veau. Ledelsesspændet beregnes som antal pædagogisk personale, som personaleleder(e) i anvisningsenheden

har personaleansvar for. Hvis der er flere ledere med personaleansvar i den enkelte anvisningsenhed for samme

gruppe personale, indgår alle de pågældende ledere i opgørelsen. Det pædagogiske personale opgøres som antal

personer. For integrerede daginstitutioner indgår alt pædagogisk personale i både 0-2-årsdelen samt 3-5-årsde-

len af daginstitutionen i opgørelsen af ledelsesspændet. Antal daginstitutioner: 96.

Aksekategorierne med kommatal, fx 10-19,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [10-20), hvor alle værdier fra 10

til og med 19 indgår, men lige akkurat ikke 20.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunale dagtilbudsforvaltninger af VVIE og EVA.

–

139

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

En række kommuner har de senere år ændret ledelsesmodeller på dagtilbuds-

området. Dette kan bidrage til at forklare, at ledelsesmodellerne for de delta-

gende daginstitutioner i denne undersøgelse varierer i forhold til en tidligere

undersøgelse af ledelsesmodeller i alle danske dagtilbud fra 2018 (Danmarks

Evalueringsinstitut, 2018a). Eksempelvis har en større andel af daginstitutio-

kommuner, der indgik i den ovenfor refererede undersøgelse i 2018 (41 %).

–

nerne i denne undersøgelse (52 %) områdeledelse/klyngeledelse end i de

140

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

I tidligere studier af sammenhæng mellem rammeforhold og kvalitet i dagtilbud

hold som normeringer og gruppestørrelse, personalets uddannelse og efterud-

mer har været belyst (Bjørnestad & Os, 2018; Christoffersen m.fl., 2014; Dun-

can m.fl., 2022). Vi har således fra tidligere studier hypoteser om, at der kan

være sammenhæng mellem de rammeforhold, vi har kortlagt i de tidligere ka-

pitler og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i daginstitutionerne.

I dette kapitel undersøger vi, om der er sammenhæng mellem daginstitutio-

ners rammeforhold og vurderingen af kvaliteten af det pædagogiske lærings-

miljø. Vi har som udgangspunkt undersøgt, om der er forskelle mellem dagin-

stitutioner og stuer, hvor det pædagogiske læringsmiljø er vurderet i forskel-

lige kvalitetskategorier, for alle de rammeforhold, der er præsenteret i Kapitel

5 (forskellene er præsenteret i Bilag 2 i metoderapporten). For de rammefor-

hold, hvor den eksisterende forskning eller viden fra vores egne kvantitative

eller kvalitative analyser giver belæg for yderligere analyser, har vi gennemført

disse. I nedenstående præsentation har vi medtaget rammeforhold, hvor vi

finder forskelle i gennemsnit på tværs af kvalitetsgrupper på et 5 %’s signifi-

kansniveau. På baggrund af eksisterende viden/hypoteser har vi i nogle til-

fælde inkluderet flere rammeforhold i analyserne. Følgende rammeforhold ind-

går på den baggrund:



Normeringer og pædagognormeringer på observationsdagen

Medarbejdersammensætning.

Nedenfor præsenteres sammenhængsanalyser af disse rammeforhold og kva-

liteten af det pædagogiske læringsmiljø.

Sammenhæng er ikke det samme som effekter

I analyserne afdækker vi

sammenhænge

, forstået på den måde, at to forhold

optræder samtidig på den observerede stue eller daginstitution. Analyserne

giver således et billede af, hvordan forskellige forhold samvarierer. Dette er en

–

dannelse. Men også dagtilbuddenes organisering og ledelse samt fysiske ram-

katorer for kvalitet i dagtilbuddene. Der har særligt været fokus på rammefor-

er der dels fokus på forskellige rammeforhold, dels anvendes forskellige indi-

Sammenhæng mellem

rammer og kvalitet i

daginstitutioner

–

141

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

god måde at karakterisere dagtilbud, hvor det pædagogiske læringsmiljø vur-

deres forskelligt. Vi kan forholde analyserne til faglig teori og vurdere, om de

understøtter faglige hypoteser.

Analyserne giver dog ikke mulighed for at vurdere, om der er tale om

årsags-

om et evt. tredje forhold påvirker begge de forhold, vi undersøger. Analyserne

kan således med andre ord ikke anvendes til at konkludere om effekter af de

sandsynlighedsmodeller

Statistisk signifikans

er forskelle i fx normeringer for stuer, hvor læringsmiljøet vurderes i

forskellige kvalitetskategorier. Hvis en forskel er statistisk signifikant,

betyder det, at forskellen er så stor, at den skyldes andet end tilfældig

variation.



Når vi vurderer, om en sammenhæng er statistisk signifikant, beregner

vi en p-værdi. P-værdien er et udtryk for, hvor sandsynligt det er, at

den forskel, vi finder, skyldes tilfældig variation – eksempelvis at vi til-

fældigt finder en forskel mellem normeringen og om det pædagogiske

læringsmiljø kategoriseres i kvalitetskategorien ‘ringe’ eller ’utilstrække-

lig’ eller ‘god’, til trods for at der faktisk reelt ikke er nogen forskel. Det

vil sige, at når noget er statistisk signifikant på et 10 %’s signifikansni-

veau, så er der 10 % sandsynlighed for, at den forskel eller sammen-

hæng, vi observerer, faktisk ikke findes, men skyldes tilfældig variation

i data. Derfor vil et lavere signifikansniveau (fx 5 % frem for 10 %) be-

tyde, at vi er mere sikre på, at sammenhængen/forskellen ikke bare er

en tilfældighed.



I undersøgelsen kommenterer vi på alle sammenhænge, der er stati-

stisk signifikante på et 5 %’s signifikansniveau.

Lineære sandsynlighedsmodeller



Vi anvender lineære sandsynlighedsmodeller til at belyse sammenhæn-

gen mellem strukturelle rammeforhold og kvaliteten af det pædagogi-

ske læringsmiljø. Lineære sandsynlighedsmodeller beregner sandsyn-

–



Vi anvender begrebet ”statistisk signifikans”, når vi undersøger, om der

Boks 6.1

Metode: Statistisk signifikans og lineære

undersøgte rammeforhold for kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer.

–

sammenhænge.

Det vil sige, om det ene forhold er årsag til det andet, eller

142

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

ligheden for, at en stue har fx god kvalitet sammenlignet med util-

strækkelig kvalitet givet et rammeforhold (fx normering), når vi kontrol-

lerer for andre rammeforhold.

res til hhv. at have ‘god’ og ’utilstrækkelig’ eller ’ringe’ læringsmiljøkvali-

tet. Det vil sige, vi har en afhængig variabel, der er lig 0, hvis ’utilstræk-

på observationsdagen

Vi finder en positiv sammenhæng mellem den samlede vurdering af kvaliteten

af det pædagogiske læringsmiljø, og om der er en pædagog til stede det me-

ste af dagen på stuen på observationsdagen.

Generelt gør det sig gældende for stuerne i kvalitetskategorien ‘god’, at der er

meget få eller ingen af disse stuer, hvor der ikke er en pædagog til stede på

mindst et af de tre tidspunkter på observationsdagen. Forskellen i rammefor-

holdet mellem stuer i kvalitetskategorierne ‘ringe’ og ’utilstrækkelig’ og ‘god’ er

statistisk signifikant, også når vi tager højde for den samlede dagsnormering

over dagen, og om stuen har en høj andel af børn med lav socioøkonomisk

status eller tosprogede børn. Sammenhængen er særligt udtalt for området

‘relationer’. Ved fortolkning af resultaterne er det væsentligt at bemærke, at

der er tale om få stuer (8 %, som i alt er 14 stuer), hvor der ikke var en pæda-

gog til stede det meste af observationsdagen. Da der er tale om få stuer, er

der større usikkerhed forbundet med generalisering af resultaterne til at gælde

uden for denne stikprøve af daginstitutioner. Dette fund kalder på mere viden

om det pædagogisk uddannede personales betydning for kvaliteten af det

pædagogiske læringsmiljø.

En højere andel pædagogstuderende hænger positivt sammen med vurde-

ringen af det pædagogiske læringsmiljø for området ‘fysiske omgivelser’

Vi finder, at en større andel af pædagogstuderende har en positiv sammen-

hæng med kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer. Sammenhængen er

særligt udtalt for området ‘fysiske omgivelser’. Således er sandsynligheden

–

Kvalitetsvurderingen er højere på de stuer, hvor der er en pædagog til stede

6.1

Sammenhængsanalyser, hovedfund

kvalitet. For mere detaljeret metodisk gennemgang, se metoderapport.

kelig’ eller ’ringe’ kvalitet, og lig 1 for stuer, der vurderes at have ‘god’

–



I de lineære sandsynlighedsmodeller sammenligner vi stuer, der vurde-

143

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

for, at stuer vurderes som værende af højere kvalitet, større for daginstitutio-

ner med en relativt større andel pædagogstuderende.

Flere børn pr. pædagogisk personale på de stuer, hvor det fysiske lærings-

miljø vurderes godt

Vi finder ingen sammenhænge mellem årsnormeringen og vurderingen af det

pædagogiske læringsmiljø. Derimod finder vi en negativ sammenhæng mellem

omgivelser’ og

dags

normeringen forstået på den måde, at der er flere børn pr.

pædagogisk personale på de stuer, hvor ‘fysiske omgivelser’ vurderes af god

strækkelig kvalitet på observationsdagen.

højere på de stuer, hvor der er færre børn pr. pædagogisk personale, jf. bl.a.

tidligere studier (fx Christoffersen m.fl., 2014). Umiddelbart peger dette resul-

Ingen sammenhænge mellem andel af børn med lav socioøkonomisk status

og vurderingen af det pædagogiske læringsmiljø

Vi finder ingen forskelle på andelen af børn med lav socioøkonomisk status el-

ler andelen af tosprogede børn på stuerne på tværs af stuer, hvor det pæda-

gogiske læringsmiljø vurderes hhv. af ‘god’ og ‘utilstrækkelig’ kvalitet (jf. Bilag

2 i metoderapport).

Ved fortolkning af sammenhængsanalyserne er det væsentligt at være op-

mærksom på, at et evt. tredje forhold kan have betydning for begge de for-

hold, vi undersøger. Endvidere er der en – om end lille – sandsynlighed for, at

der er tale om tilfældige sammenhænge, jf. signifikansniveauet beskrevet

ovenfor. Det vil kræve yderligere studier at tilvejebringe mere sikker viden om,

hvilke forhold der er på spil. Sammenhængsanalyserne beskrives yderligere i

følgende afsnit.

6.2

Sammenhæng mellem normeringer og kvalitet i

pædagogiske læringsmiljøer

I de gennemførte interviews med personale i de deltagende daginstitutioner

nævnes personaleressourcer som et centralt forhold for at kunne skabe et læ-

ringsmiljø af høj kvalitet. Ligeledes giver vores kvantitative analyser og tidli-

–

tat i en anden retning end vores faglige hypoteser.

Vi vil umiddelbart forvente, at kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø er

kvalitet sammenlignet med stuer, hvor ‘fysiske omgivelser’ vurderes af util-

den vurderede kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø for området ‘fysiske

–

144

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

gere studier anledning til at undersøge sammenspillet mellem personaleressour-

cer og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Vi har foretaget analyser af

sammenhæng mellem kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og hhv. års-

normeringer, normeringer på observationsdagen (antal børn pr. pædagogisk

personale) samt pædagognormeringer (antal børn. pr. pædagog) på observati-

pædagogiske læringsmiljø, normeringen og tilstedeværelsen af en pædagog på

observationsdagen, når vi samtidig tager højde for, om stuerne har en høj andel

rialet et tilstrækkelig antal stuer med pædagogiske assistenter til, at vi har

kunnet gennemføre tilsvarende analyser for denne gruppe.

Vi finder ikke statistisk signifikante sammenhænge, for så vidt angår årsnor-

gogiske læringsmiljø.

årsomådet, hvor de anvender redskabet ECERS fra 2020 til at vurdere kvalite-

ten af det pædagogiske læringsmiljø (Danmarks Evalueringsinstitut, 2022c).

Undersøgelsen peger på flere mulige forklaringer, herunder at der kan være

for få observationer og/eller for lille variation til at kunne observere statistiske

sammenhænge med en vis sikkerhed, samt at det er muligt, at der ikke er en

sammenhæng mellem de undersøgte forhold. Vi har tilsvarende overvejelser

om vores analyser.

6.2.1

På stuer uden pædagog på observationsdagen bliver kvaliteten

af læringsmiljøet vurderet mindre god

Der er på tværs af de undersøgte stuer forskel på andelen af pædagoger på

observationsdagen. Gennemsnitligt er der ca. 4 % af stuerne, hvor der ikke er

en pædagog til stede på hele observationsdagen, og 8 % af stuerne, hvor der

højst er en pædagog til stede på et af de tre opgørelsestidspunkter morgen,

middag og eftermiddag. Vi har undersøgt sammenhænge mellem kvaliteten af

det pædagogiske læringsmiljø og det forhold, at der maksimalt er én pædagog

til stede på et af de tre observationstidspunkter på observationsdagen.

Det kan endvidere nævnes, at tre danske studier, der undersøger sammenhængen mellem normerin-

ger i børnehaver og forskellige outcomes for børnenes senere resultater i skolen, peger i forskellige

retninger, for så vidt angår betydningen af normeringer på de undersøgte forhold. To studier finder

en positiv sammenhæng mellem færre børn pr. personale og børnenes senere resultater (Sperling,

2021; Bauchmüller m.fl., 2014). Et studie finder små og ikke-signifikante effekter af både normerin-

ger og pædagogandele i institutionerne på børnenes skoleresultater (Det Økonomiske Råd, For-

mandskabet, 2021).

–

Samme resultat finder Danmarks Evalueringsinstitut i en undersøgelse på 3-5-

dagognormeringer på observationsdagen og kvaliteten af det samlede pæda-

meringen og normeringer for det samlede pædagogiske personale samt pæ-

af børn med lav socioøkonomisk status og tosprogede børn. Der er ikke i mate-

–

onsdagen. Desuden har vi analyseret sammenhænge mellem kvaliteten af det

145

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Det ses af Tabel 6.1, at der på 10 % af stuerne, der placeres i kvalitetskatego-

rierne ‘ringe’ eller ‘utilstrækkelig’, ikke er en pædagog til stede på hele obser-

vationsdagen. Der er så få stuer i kvalitetskategorien ‘god’, hvor der ikke er en

pædagog til stede, at det ikke kan afrapporteres af diskretionshensyn. Der er

på 16 % af stuerne i kvalitetskategorien ‘ringe’ eller ‘utilstrækkelig’ kun en pæ-

gælder for 5 % af stuerne med ‘tilstrækkelig’ læringsmiljøkvalitet, og på ingen

af stuerne i ‘god’ (forskellen mellem ‘ringe’ og ‘utilstrækkelig’ og ‘god’ er stati-

i kvalitetskategorien ‘god’, at der er meget få (færre end vi kan vise) eller in-

gen af disse stuer, hvor der ikke er en pædagog til stede på mindst et af de

uden pædagoger lavest. På dette tidspunkt er der i 14 % af daginstitutionerne i

‘god’ er statistisk signifikant på et 10 %’s niveau).

Tabel 6.1

Stuer uden pædagoger til stede fordelt på kvalitetskategorier for den

samlede læringsmiljøkvalitet, procent

–

‘god’ ingen pædagoger til stede (forskellen mellem ‘ringe’ og ‘utilstrækkelig’ og

kvalitetskategorierne ‘ringe’ og ‘utilstrækkelig’, 5 % i ‘tilstrækkelig’ og ingen i

tre tidspunkter over observationsdagen. Ved middagstid er andelen af stuer

Ringe eller util-

strækkelig

Andel i

gennemsnit

Ingen pædagog til stede, morgen

Ingen pædagog til stede, middag

Ingen pædagog til stede, eftermiddag

Ingen pædagog til stede det meste af dagen

Ingen pædagog til stede hele dagen

Antal stuer

25 %

14 %

25 %

16 %

10 %

stisk signifikant på et 5 %’s niveau). Generelt gør det sig gældende for stuerne

–

dagog til stede på et enkelt af de tre tidspunkter eller slet ikke. Det samme

Tilstrækkelig

God

Andel i

gennemsnit

24 %

Andel i

gennemsnit

0 %*

14 %

0 %**

Anm.: Tabellen viser sammenhænge mellem kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og andele af stuer, hvor der ikke er en

uddannet pædagog til stede på hver af de tre observationstidspunkter på observationsdagen på maksimalt et tidspunkt

på dagen, eller der slet ikke er en pædagog til stede på hele observationsdagen. Stjerner angiver statistisk signifikansni-

veau. * = p < 0,1, ** = p < 0,05 og *** = p < 0,01. Signifikansstjerner angivet i kolonnen ‘god’ angiver statistisk signifi-

kante forskelle mellem daginstitutioner i ’ringe eller utilstrækkelig’ og ‘god’.

Note:

Kilde:

”-” angiver, at der er færre end tre daginstitutioner i cellen.

VIVE og EVA. Egne beregninger.

Vi har afsøgt mulighederne for at gennemføre en tilsvarende analyse for pæda-

gogiske assistenter. Det har imidlertid ikke været muligt at gennemføre denne

146

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

type af sammenhængsanalyser for pædagogiske assistenter på grund af det re-

lativt lave antal pædagogiske assistenter i de deltagende daginstitutioner.

Sammenhæng mellem dagsnormering, pædagog til stede og kvalitet af læ-

ringsmiljø

Vi har i forlængelse af ovenstående fund undersøgt, om sammenhængen mel-

lem tilstedeværelse af en pædagog og kvaliteten af læringsmiljøet ændrer sig,

pædagogisk personale over hele dagen og sammensætningen af de børn, som

er på stuen.

Tabel 6.2

–

Sammenhæng mellem kvalitet af pædagogisk læringsmiljø,

dagsnormering og fravær af pædagog på observationsdagen, lineære

sandsynlighedsmodeller

Læringsmiljø

Fysiske

omgivelser

0,15**

(0,07)

-0,23

(0,17)

når vi samtidig tager højde for dagsnormeringen – altså antal børn pr. samlet

–

Relationer

Leg og

aktivitet

0,04

(0,04)

-0,15

(0,10)

101

Dagsnormering, gennemsnit over dagen

0,11*

(0,06)

0,10*

(0,06)

-0,45**

(0,17)

104

Ingen pædagog til stede det meste af el-

ler hele dagen

-0,33**

(0,15)

Antal stuer

Anm.: Tabellen viser resultater fra lineære sandsynlighedsmodeller, der beregner sandsynligheden for, at en stue vurderes som

’god’ eller ’fremragende’, sammenlignet med ’utilstrækkelig’ eller ’ringe’ i relation til dagsnormeringen, og om der er pæ-

dagoger til stede på observationsdagen. Der er kontrolleret for, om stuerne har en højere andel end den gennemsnitlige

stue af hhv. tosprogede børn og børn med lav socioøkonomisk status. Antal stuer = 68-104. Antallet af stuer varierer i

hver kolonne, da analyserne sammenligner de stuer, der vurderes af hhv. ‘god’ og ‘utilstrækkelig’ kvalitet for hvert om-

råde. Stjerner angiver statistisk signifikansniveau. * = p < 0,1, ** = p < 0,05 og *** = p < 0,01. Standardfejl er angivet i

parentes.

Kilde:

VIVE og EVA.

Tabel 6.2 viser, at stuer, hvor den samlede kvalitet af det pædagogiske læ-

ringsmiljø vurderes i kvalitetskategorien ‘god’, i højere grad har en pædagog til

stede det meste af observationsdagen end stuer, der vurderes i kvalitetskate-

gorien ‘ringe’ eller ‘utilstrækkelig’. Som markeret med fed rød skrift, viser ta-

bellen, at sandsynligheden for, at kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø

vurderes som ‘god’ sammenlignet med ‘ringe’ eller ‘utilstrækkelig’, er 33 pro-

centpoint lavere, hvis der ikke er en pædagog til stede det meste af eller hele

Vi medtager en variabel for høj andel tosprogede børn og en variabel for høj andel børn med lav so-

cioøkonomisk status. For begge variabler gælder, at ”en høj andel” svarer til, at stuen har flere end

gennemsnittet. Det vil fx sige, at en høj andel tosprogede børn er stuer, hvor der er flere end 17 %

tosprogede børn.

147

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

observationsdagen (signifikant på et 5 %’s niveau). Dette er drevet af området

‘relationer’, hvor vi også finder, at sandsynligheden for, at kvaliteten af områ-

det ‘relationer’ vurderes som ‘god’, er 45 procentpoint lavere, hvis der ikke er

en pædagog til stede det meste eller hele observationsdagen. Disse resultater

gælder, når vi samtidig tager højde for dagsnormeringen, og om stuerne har

ler en højere andel af tosprogede.

ringsmiljø for området ‘fysiske omgivelser’. Her finder vi, at der er 15 procent-

der er et barn mere pr. pædagogisk personale på stuen (signifikant på et 5 %’s

Vores fund om sammenhæng mellem kvaliteten af det pædagogiske lærings-

miljø og tilstedeværelse af en pædagog på observationsdagen flugter med en

gogisk uddannet personale og kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø, idet

vi, jf. tidligere studier, umiddelbart vil forvente, at tilstedeværelsen af uddan-

nede pædagoger vil have en sammenhæng med højere kvalitet i de pædago-

giske læringsmiljøer.

Derimod er det forhold, at der er en sammenhæng mellem

flere

børn pr. pæ-

dagogisk personale og kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø for området ‘fy-

siske omgivelser’, ikke i overensstemmelse med en faglig hypotese om sam-

menhæng mellem normering og kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer (jf. fx

Christoffersen m.fl., 2014). Det vil kræve yderligere studier at tilvejebringe

mere sikker viden om, hvilke forhold der er på spil i relation til dette fund.

6.3

Sammenhæng mellem medarbejder-

sammensætning og kvalitet i det pædagogiske

læringsmiljø

Som beskrevet i Kapitel 5, viser en række tidligere studier, at det pædagogi-

ske personales uddannelse kan have betydning for den pædagogiske praksis i

dagtilbud samt for børnenes trivsel og udvikling (Bauchmüller m.fl., 2014; Bjør-

nestad & Os, 2018; Christoffersen m.fl., 2014; Jensen, 2013; Sammons, 2010;

Slot, 2018). Der er imidlertid også undersøgelser, der ikke finder en sammen-

hæng mellem den pædagogiske praksis og personalets uddannelse (Danmarks

–

faglig hypotese om en positiv sammenhæng mellem tilstedeværelse af pæda-

niveau).

point større sandsynlighed for, at de fysiske omgivelser vurderes gode, hvis

pr. pædagogisk personale og den vurderede kvalitet af det pædagogiske læ-

Analysen viser yderligere, at der er en positiv sammenhæng mellem flere børn

–

en højere andel end gennemsnittet af børn med lav socioøkonomisk status el-

148

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Evalueringsinstitut, 2022c), ligesom der er studier, der ikke finder en sammen-

hæng mellem medarbejdernes uddannelsesbaggrund og børnenes senere

skoleresultater (Det Økonomiske Råd, Formandskabet, 2021).

I dette afsnit belyser vi sammenhænge mellem kvaliteten af det pædagogiske

for 0-2-årige børn. Figur 6.1 viser personalesammensætningen i daginstitutio-

ner i denne undersøgelse særskilt for kvalitetskategorierne ‘utilstrækkelig’, ‘til-

medarbejdersammensætning på tværs af kvalitetskategorier. Andelen af pæ-

dagoger er eksempelvis den samme, uanset om kvaliteten vurderes som ‘god’,

Fuldtidsomregnet personalesammensætning

Samlet

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

Fysiske omgivelser

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

Relationer

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

Leg og aktivitet

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

51%

48%

20%

40%

4%*

11%*

60%

34%

33%

31%

80%

51%

46%

48%

10%

30%

34%

32%

44%

49%

47%

10%

35%

32%

–

Figur 6.1

Personalesammensætning og kvalitet i daginstitutioner

‘tilstrækkelig’ eller ‘utilstrækkelig’.

10%

strækkelig‘ og ‘god’. Vi finder generelt meget små forskelle i den overordnede

–

læringsmiljø og personalesammensætningen i de deltagende daginstitutioner

48%

31%

32%

1%*

1% 3%

1%*

1%**

0%**

100%

Pædagog

Medhjælper

Pædagogstuderende

Pædagogisk assistent

Leder

Pædagogisk assistent-elev

Anm.: Figuren viser medarbejdersammensætningen i daginstitutioner i denne undersøgelse særskilt for kvalitetskategori-

erne ’utilstrækkelig’, ’tilstrækkelig’ og ’god’.

Note:

Kilde:

Stjerner angiver statistisk signifikansniveau for forskelle mellem stuer, der vurderes at være i kategorien ’utilstræk-

kelig’, og stuer, der vurderes at være i kategorien ’god’. * = p < 0,1, ** = p < 0,05 og *** = p < 0,01.

VIVE og EVA.

149

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Positiv sammenhæng mellem andel pædagogstuderende og kvalitet af det

pædagogisk læringsmiljø for området ‘fysiske omgivelser’

Vi finder en positiv sammenhæng mellem andelen af pædagogstuderende og

kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø for området ‘fysiske omgivelser’

veau for det samlede pædagogiske læringsmiljø. De pædagogstuderende ud-

der er ikke tale om en personaleressource, der er meget til stede på stuerne.

En hypotese til forklaring af den statistisk signifikante sammenhæng kan være,

(signifikant på et 5 %’s niveau). Sammenhængen er signifikant på et 10 %’s ni-

rede sammenhænge. Det er fx muligt, at det er nogle af de daginstitutioner, der

cer, der ønsker og kan tiltrække studerende. En yderligere hypotese kan være,

at det letter rekruttering af nyuddannede pædagoger, at man som daginstitution

har haft studerende i praktik, og at det forhold har betydning for kvaliteten af

potese er, hvis man sammenholder disse resultater med analysen om normerin-

gen i Tabel 6.2, at der investeres i gode fysiske omgivelser de steder, hvor det

er vanskeligt at rekruttere pædagogisk personale, og derfor i højere grad har

studerende og en højere normering. Vi kan ikke med afsæt i denne undersø-

gelse afklare, om disse hypoteser eller andre forhold ligger bag de sammen-

hænge, vi identificerer. Det vil fordre yderligere studier.

Som beskrevet i Kapitel 5 finder en række tidligere studier en sammenhæng

mellem medarbejdernes uddannelsesbaggrund og kvalitet i dagtilbud målt på

forskellige parametre, mens der er også studier, der ikke finder sammenhæng.

Det engelske EPPSE-studie finder, at andelen af uddannet personale i dagtil-

buddet er en af de faktorer, der har størst betydning for kvaliteten. Med ud-

dannede menes i den engelske kontekst, at personalet har mindst en bache-

lorgrad inden for pædagogik (svarende til en professionsbachelorgrad som

pædagog), og effekten viser sig at være særligt markant, hvis lederen også

har mindst en bachelorgrad. (Sammons, 2010). Bjørnestad & Os finder i deres

studie af dagtilbud for børn i 0-2-årsalderen i Norge, at andelen af personale

med en pædagogisk uddannelse ikke har sammenhæng med kvaliteten af læ-

ringsmiljøet, som i studiet blev vurderet med redskabet ITERS-R. De finder

imidlertid en sammenhæng mellem andelen af personale med en pædagogisk

uddannelse og den underskala i ITERS-R, der belyser kvaliteten af interaktio-

ner mellem pædagogisk personale og børn samt børnene imellem (Bjørnestad

& Os, 2018). I det danske studie af kvalitet af læringsmiljøkvalitet i kommunale

børnehaver fra 2020 er kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø undersøgt

med redskabet ECERS. Studiet finder ikke sammenhæng mellem kvaliteten af

Halvdelen af de nyuddannede pædagoger rapporterer, at de har fået deres første job gennem praktik,

studiejob eller netværk (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2021).

–

det pædagogiske læringsmiljø i de pågældende daginstitutioner.

En tredje hy-

har den højeste kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø og/eller flest ressour-

tutioner med en større andel pædagogstuderende, der forklarer de identifice-

at det ikke er andelen af studerende i sig selv, men karakteristika ved daginsti-

gør mellem 0 og 1 % af den fuldtidsomregnede personalesammensætning, så

–

150

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

det pædagogiske læringsmiljø og personalets uddannelsesbaggrund (Dan-

marks Evalueringsinstitut, 2022c).

Vores fund skriver sig således ind i en litteratur, hvor undersøgelser af sam-

menhæng peger i forskellige retninger. De præsenterede fund og hypoteser

i og årsagerne til sammenhæng mellem personalets uddannelse i daginstituti-

oner for 0-2-årige børn og kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

6.3.1

Kvalitetsforskel mellem stuer

Vi har valgt at observere to stuer på samme daginstitution, fordi vi fra tidligere

institut, 2020b). For at kunne sammenligne kvaliteten i de pædagogiske læ-

ringsmiljøer mellem de enkelte stuer i en daginstitution er der foretaget obser-

institutioner har to stuer til 0-2-årige børn. Vi har observeret på to stuer i

samme daginstitution på 73 ud af denne undersøgelses 97 daginstitutioner.

Observationerne er gennemført samme dag af samme observatør.

Forskelle i kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer på tværs af stuer inden

for den samme daginstitution kan give os en ide om, hvor stor betydning ram-

meforhold har (eller om de ingen betydning har) for kvaliteten. To stuer inden

for samme daginstitution vil på en række områder have de samme rammefor-

hold, jf. Kapitel 5. Der kan imidlertid være væsentlige forskelle på medarbejder-

nes uddannelsesbaggrund, anciennitet mv. på to stuer i samme daginstitution.

Der er imidlertid også væsentlige forhold af betydning for kvaliteten, som er

vanskelige at måle kvantitativt. Det gælder eksempelvis forhold som ledelses-

kompetencer hos daginstitutionens leder, det kollegiale samarbejde på tværs

af daginstitutionen og den konkrete prioritering af daginstitutionens økonomi-

ske ressourcer.

Ved at undersøge kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer på to stuer in-

den for samme daginstitution tager vi indirekte højde for de rammeforhold, vi

ikke kan observere direkte, men som må antages at være ens inden for

samme daginstitution. Således vil forskelle i kvaliteten i de pædagogiske læ-

ringsmiljøer på tværs af stuerne i høj grad skulle forklares med forskelle i prak-

sis inde på stuerne.

I samtlige daginstitutioner med to stuer er der mindre eller større forskel på

kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer mellem de to observerede stuer.

–

vationer på to tilfældigt udvalgte stuer for 0-2-årige. Ikke alle deltagende dag-

på tværs af stuer inden for den samme daginstitution (Danmarks Evaluerings-

undersøgelser ved, at der kan være store forskelle i den observerede kvalitet

–

illustrerer, at der fortsat er behov for at forstå og kunne forklare disse nuancer

151

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

En måde at belyse forskellen i kvaliteten mellem stuer på, er ved at under-

søge, om der er stuer på samme daginstitution, som ligger i forskellige kvali-

tetskategorier. I 32 % af daginstitutionerne ligger stuerne i forskellige kvali-

tetskategorier. For eksempel kan det pædagogiske læringsmiljø i en daginsti-

tution være af enten ‘utilstrækkelig’ eller ‘tilstrækkelig’ kvalitet, alt efter hvilken

Forskellen mellem stuerne i den samme daginstitution varierer på tværs af de

ser forskelle på kvalitetsvurderinger af stuer for de tre temaer. Figur 6.2 viser,

at der er størst forskel på kvalitetsvurderingen af stuerne inden for temaet ‘re-

gorier. Forskellen er mindst inden for temaet ‘fysiske omgivelser’, hvor 18 % af

Figur 6.2

Andel daginstitutioner med stuer i forskellige

35 %

30 %

Andel institutioner

25 %

20 %

15 %

10 %

–

kvalitetskategorier, samlet og for hvert tema

daginstitutionerne har stuer i forskellige kvalitetskategorier.

lationer’, hvor 33 % af daginstitutionerne har stuer i forskellige kvalitetskate-

32 %

tre temaer ‘fysiske omgivelser’, ‘leg og aktivitet’ samt ‘relationer’. Figur 6.2 vi-

33 %

–

32 %

Relationer

Leg og aktivitet

stue i daginstitutionen der observeres.

18 %

Samlet læringsmiljø

Fysiske omgivelser

Anm.: Figuren viser andelen af daginstitutioner, der har stuer i forskellige kvalitetskategorier. Der opdeles på de tre om-

råder for at se, om det særligt er inden for nogle temaer, at der er forskel i kvalitetsvurderingen mellem stuerne.

Kilde:

VIVE og EVA.

Et eksempel fra observationerne på, hvordan sådanne forskelle kommer til ud-

tryk, er i en daginstitution, hvor der gennemføres den helt samme type af

samling, med de samme kufferter, sange, remedier mv. Alligevel er der stor

152

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

forskel på kvaliteten. På den ene stue er samlingen præget af dialog, børnene

er aktive og engagerede, og personalet opfanger og justerer aktiviteten på

baggrund af børnenes initiativer. På den anden stue er samlingen præget af

monolog, børnene er uengagerede, og samspillet mellem personale og børn er

præget af regulering.

For at få en fornemmelse af størrelsen af kvalitetsforskellene mellem stuerne

har vi beregnet den gennemsnitlige variation i kvaliteten mellem daginstitutio-

forskelle i kvaliteten mellem daginstitutionerne er betydeligt større end inden

for samme daginstitution, da der på tværs af daginstitutioner også vil være

tet i de pædagogiske læringsmiljøer inden for institutionerne er af størrelses-

ske læringsmiljø er en standardafvigelse på 34 mellem daginstitutioner og 11

på tværs af stuer inden for den samme daginstitution.

Figur 6.3

40,0

Variation i standardafvigelser

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

34,3

–

Den gennemsnitlige forskel i kvaliteten mellem to stuer på

samme daginstitution angivet i andele af den samlede forskel

på tværs af daginstitutioner

Dette er illustreret i Figur 6.3. Variationen i scoren for det samlede pædagogi-

orden omkring en tredjedel af forskellene i kvaliteten mellem daginstitutioner.

store forskelle i de strukturelle rammeforhold. Forskellen i den samlede kvali-

15,5

ner og inden for den samme daginstitution (på de to stuer). Vi vil forvente, at

–

6,2

14,5

5,1

10,9

8,4

2,1

Læringsmiljøkvalitet

Fysiske omgivelser

Relationer

Leg og aktivitet

Variation mellem institutioner

Variation i samme institution

Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige variation angivet i standardafvigelser i kvaliteten mellem hhv. to stuer på samme

daginstitution og på tværs af daginstitutioner. Både den samlede variation og variationen opdelt på de tre temaer

illustreres. Standardafvigelsen er et udtryk for, hvor stor en spredning der er fra den gennemsnitlige kvalitets-

score.

Kilde:

VIVE og EVA.

153

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Forskellen mellem stuer er mindst for de fysiske omgivelser, som vi også vil

forvente i mindre grad vil variere (da fx halvdelen af spørgsmålene om fysiske

omgivelser omhandler stuernes fælles udendørsområde). For området ‘relatio-

ner’ er størrelsen på forskellene inden for den samme daginstitution 40 % af

forskellene i variation på tværs af daginstitutioner (en standardafvigelse på 16

relativt store forskelle for særligt kvaliteten for relationer, når vi kigger på

tværs af stuer i samme daginstitution. Der kan være forskellige årsager til

erfaring på de to stuer eller om, at det pædagogiske arbejde udføres forskel-

ligt af personale med samme uddannelse, og at andre forhold og karakteristika

for den pædagogiske praksis.

for de daginstitutioner, der har størst forskelle i kvaliteten i de pædagogiske

læringsmiljøer. Vi finder, at der er en overhyppighed blandt daginstitutionerne

en stue, hvor der ikke er en pædagog til stede på hele observationsdagen og

en stue, hvor der er en pædagog til stede på mindst et af de tre tidspunkter,

morgen, middag eller eftermiddag. Dog er der få daginstitutioner, der har en

stue uden en pædagog til stede, og derfor kan vi ikke konkludere, at forskel-

lene i kvaliteten er drevet af, at der er en pædagog til stede på den ene stue

og ikke den anden.

Med afsæt i de gennemførte analyser kan vi denne undersøgelse ikke komme

nærmere en årsagsforklaring, men blot konstatere, at der er forholdsvis store

forskelle i kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer på tværs af stuerne in-

den for samme daginstitution, hvor vi må antage, at en række overordnede

strukturelle rammer er identiske. Vi har brug for mere viden om, hvad disse

forskelle skyldes.

–

med stor forskel sammenlignet med de resterende daginstitutioner i at have

Vi har undersøgt, om der er forskelle i personalesammensætningen på stuerne

end uddannelse og erfaring blandt det pædagogiske personale har betydning

dette. Det kan eksempelvis dreje sig om forskelle i personalets uddannelse og

–

mellem daginstitutioner og 6 inden for den samme daginstitution). Der er altså

154

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

DEL 2: DAGPLEJE

I 2021 gik 28 % af de fuldtidsomregnede børn fra 0-2 år, der var indskrevet i et

to forskellige former:



Privat dagpleje.

I denne undersøgelse er der fokus på den kommunale dagpleje (herefter be-

så vidt angår børnenes socioøkonomiske baggrund. I stikprøven indgår 99

muner har ikke dagpleje. Figur 1 viser antal af dagplejer fordelt på kommuner.

–

Dagplejens størrelse er forskellig fra kommune til og kommune, og enkelte kom-

dagplejer.

nævnt dagplejen), og undersøgelsen bygger på en repræsentativ stikprøve for

Kommunal dagpleje

–

kommunalt dagtilbud, i dagpleje. Dagpleje kan overordnet etableres og drives i

155

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 1

Antal af dagplejer fordelt på kommuner

Kilde:

Danmarks Statistik.

Der findes inden for den kommunale dagpleje forskellige former for dagplejer –

stordagpleje, pardagpleje mv. I denne undersøgelse er kun inkluderet dagple-

jere, der passer børn alene i eget hjem, da observationsredskabet er udviklet

til denne type. Der findes ikke officielle tal på fordelingen i forhold til stordag-

plejer mv., men dagplejere i eget hjem vurderes at udgøre langt størstedelen

af dagplejer.

Dagplejen skal leve op til den samme lovgivning som daginstitutioner. Se evt.

mere om lovgivningen i Kapitel 2.

–

156

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Pædagogiske læringsmiljøer,

dagplejen

dannelse, som dagtilbuddet giver børnene. Det handler bl.a. om, hvordan da-

Kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer for 0-2-årige børn i dagplejen vur-

deres i denne undersøgelse med udgangspunkt i observationer med redska-

grundlag, som beskrives med den styrkede pædagogiske læreplan, udgør kva-

litetsperspektivet i observationsredskabet.

Dette kapitel præsenterer resultaterne for undersøgelsen af kvaliteten i de

pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen på nationalt niveau. Først præsente-

res resultater for den samlede kvalitet og derefter præsenteres dagplejernes

egne vurderinger og perspektiver på kvaliteten i det pædagogiske lærings-

miljø. Til slut i kapitlet perspektiveres resultaterne af observationerne og inter-

views. Herefter følger afsnit om hvert af de tre områder ‘relationer’ ‘fysiske

omgivelser’ samt ‘leg og aktivitet’ med samme opbygning: resultatet af obser-

vationerne, dagplejernes egne vurderinger og perspektiver på kvaliteten i det

pædagogiske læringsmiljø og perspektivering.

7.1

Samlet vurdering af pædagogiske

læringsmiljøer i dagplejen

Hovedfund for den samlede kvalitetsvurdering af pædagogiske læringsmiljøer

i daglejen er opsummeret i Boks 7.1.

–

ler, 2021). Forskning om børns trivsel, læring og udvikling og det pædagogiske

bet KIDS Dagpleje – Evaluering og kvalitetsudvikling (Ringsmose & Kragh-Mül-

Undervisningsministeriet, 2018).

gen og aktiviteterne bliver rammesat, organiseret og tilrettelagt (Børne- og

Pædagogisk læringsmiljø er alle de muligheder for trivsel, læring, udvikling og

–

157

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Boks 7.1

Hovedfund for samlet kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø



Cirka 4 ud af 10 (39 %) dagplejer har et pædagogisk læringsmiljø af ‘til-

Cirka 5 ud af 10 (46 %) dagplejer har et pædagogisk læringsmiljø af

‘utilstrækkelig’ kvalitet.

‘ringe’ kvalitet.

En mindre andel af dagplejerne (6 %) har et pædagogisk læringsmiljø af

Dagplejen vurderes generelt højere i forhold til området ‘relationer’, end

den gør i forhold til ‘fysiske omgivelser’ og ‘leg og aktivitet’.

Dagplejernes vurderinger og intentioner



En væsentlig faktor for dagplejerne er at skabe en hverdag for bør-

nene, der er præget af genkendelighed, da det er med til at skabe en

rolig hverdag, hvor børnene trives.



Dagplejerne fremhæver vigtigheden i at skabe en tryg relation mellem

dem og børnene, der er præget af nærvær og omsorg.

Dagplejerne er optagede af at kunne tilbyde børnene pædagogiske ak-

tiviteter, idet de oplever, at de har stor betydning for børnenes trivsel.

Især tre perspektiver er her fremtrædende: Aktiviteterne skal være va-

rierede og fællesskabende samt give børnene mulighed for medindfly-

delse.

Af diskretionshensyn afrapporteres ‘fremragende’ og ‘god’ kvalitet samlet. Det skyldes, at mindre end

tre dagplejer vurderes til at være af ‘fremragende’ kvalitet, og dette derfor ikke kan afrapporteres.

–

strækkelig’ kvalitet.

kvalitet.



Cirka 1 ud af 10 (8 %) dagplejer har et pædagogisk læringsmiljø af ‘god’

‘fremragende’ kvalitet.



Ingen dagplejer opfylder kriterierne for et pædagogisk læringsmiljø af

–

Kvalitetsvurdering i observationer

158

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

7.2

Fokus i kvalitetsvurdering af pædagogiske

læringsmiljøer

Kvalitetsvurderingerne er foretaget af eksterne certificerede observatører

fra kl. 8.30 til 15.30 i hvert dagplejehjem. De tre områder belyses igennem

samlet set syv undertemaer som illustreret i Boks 7.1. Samlet set vurderes

Tabel 7.1

KIDS-områder og -undertemaer

Indendørs

Udendørs

Fysiske omgivelser

Relationer

Barn-vok-

sen-relati-

onen

Støtte til

børnenes

indbyrdes

relationer

Leg og aktivitet

Børneiniti-

eret leg

Støtte til

børnenes

leg

Voksen-

initierede

aktivite-

ter

Anm.: Figuren viser de tre områder af KIDS, som undersøgelsen fokuserer på, samt hvordan områderne belyses gennem syv

undertemaer.

Kilde:

Egen figur ud fra indhold i KIDS-redskabet.

7.3

Samlet vurdering af pædagogiske

læringsmiljøer i dagplejen

Undersøgelsen viser, at der er forskel på, i hvilken grad de 95 dagplejer lever

op til kvalitetskriterierne i observationsredskabet, jf. Figur 7.1. Der er gennem-

ført observationer i 99, men da der i 4 af disse kun var et barn til stede på ob-

servationsdagen, kan data herfra ikke anvendes i analyserne.

Dagplejerne ligger i gennemsnit tæt på den gennemsnitlige procentscore i

hver kvalitetskategori. Der er altså ikke noget, der tyder på, at en stor gruppe

dagplejer i fx kvalitetskategorien ‘tilstrækkelig’ ligger lige på kanten af at være

‘god’ eller ‘ringe’. Det viser supplerende analyser.

Du kan læse mere om anvendelsen af KIDS-redskabet, herunder justering i antallet af anvendte

spørgsmål, i Kapitel 3.

–

kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø på baggrund af 56 spørgsmål.

–

med pædagogisk uddannelse. En observatør gennemfører en dagsobservation

159

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 7.1

Vurdering af kvaliteten af det samlede pædagogiske

læringsmiljø i dagplejen

39 %

Utilstrækkelig kvalitet

46 % af dagplejerne får vurderet læringsmiljøet til at være af ‘util-

strækkelig’ kvalitet. Det vil sige, at de 56 spørgsmål observeres ’af

og til’ i løbet af observationsdagen. ’Af og til’ henviser til, at man

kan observere de angivne handlinger hos dagplejeren få gange

(vejledende tre-seks gange) på en dag.

46 %

Ringe kvalitet

6 % af dagplejerne får vurderet læringsmiljøet til at være af ‘ringe’

kvalitet. Det vil sige, at de 56 spørgsmål observeres ’sjældent’.

’Sjældent’ henviser til, at man konsekvent ikke kan observere de

angivne handlinger hos dagplejeren, eller at man kun observerer

dem en-to gange over en dag.

Kilde:

EVA og VIVE.

Enkelte spørgsmål i KIDS-redskabet vender omvendt, dvs. at handlingerne for at få en høj vurdering

skal observeres ‘sjældent’ i modsætning til ‘næsten altid’.

–

God kvalitet

8 % af dagplejerne får vurderet læringsmiljøet til at være af ‘god’

kvalitet. Det vil sige, at de 56 spørgsmål observeres ’ofte’. ’Ofte’

henviser til, at man kan observere de angivne handlinger hos dag-

plejeren gennem hele dagen med nogle få undtagelser.

Tilstrækkelig kvalitet

39 % af dagplejerne får vurderet læringsmiljøet til at være af ‘til-

strækkelig’ kvalitet. Det vil sige, at de 56 spørgsmål observeres

’jævnligt’. ‘jævnligt’ henviser til, at man kan observere de angivne

handlinger hos dagplejeren flere gange (vejledende syv eller flere

gange) på en dag.

Fremragende kvalitet

Ingen dagplejer får vurderet læringsmiljøet til at være af ‘fremra-

gende’ kvalitet. ‘Fremragende’ kvalitet betyder, at stort set alle

kvalitetsparametre i observationsredskabet er opfyldt for ‘fysiske

omgivelser’, ‘relationer’ og ‘leg og aktivitet’. Det vil sige, at de 56

spørgsmål i løbet af observationsdagen observeres ’næsten altid’.

’Næsten altid’ henviser til, at den givne adfærd forekommer konse-

kvent hos dagplejeren gennem hele dagen med en enkelt undta-

gelse eller ingen undtagelse.

–

160

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

7.4

Dagplejernes egne vurderinger af de

pædagogiske læringsmiljøer

I dette afsnit stiller vi skarpt på, hvordan dagplejerne selv overordnet vurderer

lægger vægt på, når de vurderer.

godt og mindre godt på observationsdagen.

genkendelighed og tryghed. Herudover peger de på vigtigheden af at tilbyde

varierede aktiviteter i dagplejen. Det er et dominerende perspektiv, at obser-

et enkelt eller ingen episoder, de kunne ønske sig anderledes.

7.4.1

Genkendelighed i hverdagen

Genkendelighed i hverdagen, dvs. at hverdagen har en fast struktur og faste ru-

tiner, bliver på tværs af interviewene nævnt som en væsentlig faktor for at

skabe en rolig hverdag, hvor børnene trives. Når dagplejerne bliver spurgt, hvad

de lykkedes særligt godt med på observationsdagen, fremhæver de bl.a., at de

lykkedes med at fastholde rutiner og struktur, og at det gav børnene en ro. En

gruppe af dagplejerne taler om det som et mål i sig selv, at hverdagen består af

velkendte rutiner og en fast struktur, ud fra et argument om, at børnene har

brug for genkendelighed. Det kommer til udtryk i udtalelser som:

Egentlig kører jeg meget det samme. Vi spiser på samme tidspunkt,

meget rytmepræget. Det tror jeg, at små børn faktisk har rigtig me-

get brug for. At vide, hvad spillereglerne er.

Omvendt er det også et perspektiv blandt de interviewede dagplejere, at den

faste struktur skal tage hensyn til børnenes interesser og efterlade plads til

spontanitet. En dagplejer siger fx, at dagplejeren ikke planlægger en hel

masse for sine børn og uddyber:

Jeg ved godt, at det er meget in, at man skal have planlagt nogle

ting, men jeg synes også nogle gange, at det er vigtigt, at børn får

–

vationsdagen har været en god dag, der er gået som planlagt, og at der kun er

peger de især på vigtigheden af at skabe en hverdag for børnene præget af

Når dagplejerne bliver spurgt, hvad de oplever som særlig betydningsfuldt,

udvikler sig. Derudover er de blevet spurgt om, hvad de oplever, er lykkedes

som særligt vigtigt for at skabe en hverdag med børnene, hvor de trives og

Dagplejerne har i interviews besvaret et åbent spørgsmål om, hvad de oplever

–

den pædagogiske praksis, som den var på observationsdagen, og hvad de

161

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

lov at være børn (…) Jeg synes, jeg gør det lidt på børnenes præ-

misser, sådan at alle får en god dag.

7.4.2

Tryghed i relation mellem børn og dagplejer

tværs af de interviewede dagplejere bliver lagt vægt på. Det kommer bl.a. til

skabe en tryg dag for børnene på observationsdagen, selvom der var en po-

tentiel risiko for, at børnene ville blive utrygge, når der var en fremmed obser-

vatør til stede.

gruppe dagplejere betyder dette, at de prioriterer at være fysisk tæt på bør-

nene, dvs. til stede og nærværende på gulvet sammen med børnene. Det kan

plejeren går væk et øjeblik, kan det give reaktioner fra børnene.

For en gruppe dagplejere er nærvær og omsorg ensbetydende med at møde

børnene, hvor de er. En dagplejer forklarer fx, hvordan dagplejeren anser det

at se og møde børnene, så de oplever sig værdifulde, som et grundlæggende

element, der kan have betydning for resten af livet:

Det der med at føle sig virkelig noget værd i forhold til det menne-

ske og individ, barnet er. Det synes jeg er rigtig vigtigt. Vi laver de

grundlæggende byggesten (…) i et barns liv, der former dem nær-

mest resten af livet.

7.4.3

Aktiviteter har betydning for vurderingen

De interviewede dagplejere er gennemgående optaget af pædagogiske aktivi-

teter, når de vurderer praksis på observationsdagen. Det er de bl.a., fordi de

oplever, at de har stor betydning for børnenes trivsel i dagplejen. Både det at

skabe varierede aktiviteter, der er udviklende og læringsrige for børnene samt

at skabe et fællesskab omkring aktiviteterne, hvor alle kan deltage, bliver

fremhævet blandt dagplejerne som noget, de lykkes godt med på observati-

onsdagen. Interviewene viser en bredde i dagplejernes perspektiver på aktivi-

teternes formål, og hvilken betydning de spiller for børnenes trivsel i hverda-

gen. Dagplejernes perspektiver på pædagogiske aktiviteter er udfoldet og

samlet i Afsnit 4.7.5 om leg og aktivitet.

–

give børnene en tryghed at vide, hvor dagplejeren er, og omvendt, hvis dag-

der især lagt vægt på, at dagplejeren er nærværende og omsorgsfuld. For en

Når dagplejerne taler om tryghed i relationen mellem børn og dagplejer, bliver

udtryk ved, at en gruppe af dagplejerne beskriver, at de lykkedes godt med at

En tryg relation mellem dagplejer og de enkelte børn er noget af det, der på

–

162

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

7.4.4

Perspektivering af fund vedr. samlet kvalitet i pædagogiske

læringsmiljøer

I ingen af dagplejerne møder børn pædagogiske læringsmiljøer, der vurderes

til at være af ‘fremragende’ kvalitet. 8 % af dagplejerne vurderes til at have

børnene møder, afhængigt af hvilken dagpleje de går i.

Denne undersøgelse giver ikke svar på, hvorfor det forholder sig sådan, og der

findes generelt meget lidt forskning i dagplejen. Desuden er der stor forskel

sådan tilbud, hvorfor det er svært at drage paralleller på tværs af den be-

på, hvad dagplejer er i Danmark, og hvad de er i de andre lande, som har et

ikke er en del af fokus i observationerne

Der er forskellige måder at forstå og vurdere kvalitet på. I observationerne i

dagplejen er kvaliteten vurderet med den

kvalitetsforståelse

, som observati-

onsredskabet bygger på, og som også afspejler kerneelementer i det fælles

pædagogiske grundlag. I interviewene med dagplejere er de særligt optaget af

det rammeforhold, som adskiller dem fra daginstitutionerne, nemlig det grund-

læggende vilkår, som kendetegner dagplejen: en mindre børnegruppe og en

gennemgående voksenperson. En væsentlig faktor for dagplejerne er derud-

over at organisere en hverdag for børnene, der er præget af genkendelighed,

da det er med til at skabe en rolig hverdag, hvor børnene trives. I en national

caseundersøgelse i 20 daginstitutioner og dagplejer gennemført som en del af

evalueringen af den styrkede pædagogiske læreplan fremhæver personale,

dagplejere og ledere i tråd med dette, at

gentagelser

er en måde at skabe for-

udsigelighed på, der understøtter, at børnene ved, hvad de skal. Det oplever

personale og ledere i undersøgelsen, gavner børnenes deltagelse i både ruti-

ner og aktiviteter (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020d). Selvom rutiner og i

det hele taget tilrettelæggelsen af trygge pædagogiske læringsmiljøer er en

væsentlig del af den styrkede pædagogiske læreplan, er begrebet genkende-

lighed ikke en ekspliciteret del heraf. Genkendelighed er heller ikke en del af

fokus i observationsredskabet, som i det hele taget ikke har et særskilt fokus

på pædagogisk organisering, herunder tilrettelæggelsen og organiseringen af

rutinerne i løbet af dagen. I observationsredskabet ses der på relationer og

samspil over hele dagen i rutiner, leg og aktivitet.

–

Dagplejerne har fokus på gennemgående voksen og genkendelighed, som

grænsede internationale forskning om dagpleje.

kelig’ (46 %) og ‘ringe’ (6 %) kvalitet. Der er derfor stor forskel på den kvalitet,

mens det er over halvdelen af dagplejerne, der vurderes til at have ‘utilstræk-

–

‘god’ kvalitet. 39 % af dagplejerne vurderes til at have ‘tilstrækkelig’ kvalitet,

163

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Dagplejerne er optagede af pædagogiske aktiviteter

Dagplejerne er i deres vurdering af praksis på observationsdagen optagede af

at kunne tilbyde børnene pædagogiske aktiviteter, der er stimulerende og ud-

viklende, idet de oplever, at det har stor betydning for børnenes trivsel. Pæda-

hvor det bl.a. vurderes, om de pædagogiske aktiviteter er forskelligartede og al-

og engagement. Pædagogiske aktiviteter er med andre ord en væsentlige del af

gogiske aktiviteter er også en væsentlig del af fokus i observationsredskabet,

kvalitetsforståelsen

for både dagplejerne og observationsredskabet.

Samspil og relationer af høj kvalitet er afgørende for at kunne give børnene de

bedste betingelser for trivsel, læring, udvikling og dannelse (Christoffersen m.fl.,

mellem barn og voksen er et af de vigtigste forhold for at skabe dagtilbud af høj

kvalitet. Relationerne mellem børnene er dog også central for dagtilbud af høj

kvalitet (Christoffersen m.fl., 2014; Dalli m.fl., 2011; Danmarks Evalueringsinsti-

tut, 2017). Børn udvikler sig også følelsesmæssigt og socialt, når de indgår i re-

lationer til jævnaldrende. Samtidig er deltagelse i børnefællesskaberne helt cen-

trale for et godt børneliv, hvor det at have en ven og nogle at lege med er noget

af det, børnene selv lægger vægt på. Børn er optagede af hinanden, og blandt

de mindste ser man det særligt ved, at børnene rækker ud efter hinanden og

udveksler ting (Munk, 2017).

Relationer er samtidig et fremtrædende tema i den styrkede pædagogisk læ-

replan. Det er en central del af det fælles pædagogiske grundlag og de seks

læreplanstemaer (Børne- og Undervisningsministeriet, 2018).

2014; Danmarks Evalueringsinstitut, 2018b). Særligt interaktionen og relationen

7.5.1

Relationer, hovedfund

I dette afsnit præsenteres resultaterne af observationerne af relationer samt

dagplejernes vurderinger og intentioner i forhold til dette. Afsnittets hoved-

fund er opsummeret i Boks 7.2.

–

7.5

Relationer i dagplejen

dersrelevante, og om dagplejerne undervejs imødekommer børnenes initiativer

–

164

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Boks 7.2

Hovedfund for relationer i dagplejen

for ‘relationer’.



Cirka 1 ud af 20 dagplejer (4 %) får vurderingen ‘ringe’ kvalitet for ‘rela-

Dagplejen vurderes generelt højere inden for området ‘relationer’, end

den gør i forhold til ‘fysiske omgivelser’ og ‘leg og aktivitet’.

Dagplejens kvalitet vurderes relativt set højest, når det handler om un-

dertemaet ‘barn-voksen-relationen’ sammenlignet med ‘dagplejerens

støtte til børnenes indbyrdes relationer’.



Dagplejen får den højeste vurdering i forhold til personalets reaktion og

tone over for børnene. Det handler om, at samspillet er kendetegnet

ved, at personalet er troværdige og venlige over for børnene og ’sjæl-

dent’ eller ’af og til’ irettesætter, regulerer, skælder ud eller bruger

tvang.



Dagplejen vurderes lavest i forhold til at understøtte børn i at knytte sig

til de andre børn, hjælpe i konflikter og igangsætte lege og aktiviteter,

der inkluderer alle børn.

Dagplejernes vurderinger og intentioner



Dagplejerne har særligt fokus på det gunstige rammeforhold, at der er

én dagplejer og én mindre børnegruppe, som de oplever bidrager til en

tæt relation til børnene.



Et perspektiv blandt dagplejerne er, at de prioriterer forældresamarbej-

det højt, fordi det hjælper dem til at komme tæt på og forstå barnet.

I forhold til børnefællesskaber er dagplejerne optagede af at skabe et

fællesskab med plads til forskelligheder, med fællesskabsfølelse, og

–

tioner’.



Cirka 3 ud af 10 dagplejer (28 %) får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet



Knap 4 ud af 10 dagplejer (38 %) får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet



3 ud af 10 dagplejer (30 %) får vurderingen ‘god’ kvalitet for ‘relationer’.

oner’.



Færre end 3 dagplejer får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet for ‘relati-

–

Kvalitetsvurdering i observationer

165

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

hvor børnene oplever, at der er plads til og brug for alle, både børn og

voksne.



I forhold til børn i udsatte positioner er en genkendelig og rutinepræget

oplever sig holdt af, som de er, noget af det, der fremhæves blandt

dagplejerne.

viewene. Dagplejerne imødekommer dette ved at øve regler med bør-

hvordan de skal handle i en konfliktsituation.

7.5.2

Fokus i kvalitetsvurdering af relationer

Kvaliteten i relationerne vurderes i observationsredskabet med afsæt i 19

spørgsmål fordelt på de to undertemaer ‘barn-voksen-relationen’ og ‘dagpleje-

rens støtte til børnenes indbyrdes relationer’. Relationerne observeres over

hele dagen i rutiner, leg og aktivitet.

Udviklerne bag redskabet understreger, at det især er relationer, der har be-

tydning for, at børn får gode muligheder for at udvikle sig. Relationer mellem

barnet og de omgivende voksne samt relationer børn imellem har grundlæg-

gende betydning for barnets udvikling (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021). Det

gælder for barnets selvudvikling samt barnets følelsesmæssige, sociale, kog-

nitive og sproglige udvikling.

Forudsætningen og grundlaget for barnets udvikling og læring sker på bag-

grund af erfaringer med relationer, hvor barnet oplever, at voksne er til at

regne med, og oplever sig selv som en værdifuld og elsket person (‘Samspillet

mellem dagplejeren og børnene’, ‘Dagplejeren møder barnet som individ’, ‘Dag-

plejeren som forbillede’). Centralt for god omsorg for et barn er, at den voksne

møder barnet sensitivt (ved at sætte sig ind i barnets perspektiv) samt re-

sponsivt (ved at tage udgangspunkt i forståelsen af barnet i sin handling).

Dette afdækkes i spørgsmålene ‘Dagplejerens sensitivitet’, ‘Dagplejerens be-

kræftelse’ samt ‘Dagplejerens respons’. Kvalitet i relationen handler om, at

dagplejeren er til rådighed for børnene i situationer, hvor de føler sig usikre el-

ler bange (‘Tilknytning og støtte’). Endvidere handler det om, at dagplejeren

møder børnene i en åben dialog og forsøger at forstå og dele børnenes inte-

resser og erfaringer (‘Rummelige mønstre’, ‘Dagplejerens interesse for bør-

nene’, ‘Kommunikation om oplevelser’). (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021).

–

nene for social adfærd, øve empati og omsorg samt lære børnene,



Oplevelsen af konflikthåndtering som udfordrende fylder i inter-

–

hverdag samt vigtigheden i at møde børnene ”i deres følelser”, så børn

166

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Undertemaet ‘Dagplejens støtte til børnenes indbyrdes relationer’ bygger på

forskning, der viser, at relationen til andre børn spiller en stor rolle i barnets

udvikling af sociale færdigheder. Samværet med andre børn giver barnet en

anden type erfaringer end dem, de gør sig i samværet med voksne. Dagplejen

er en sammenhæng, hvor barnet skal være sammen med børn og voksne, det

sitivt socialt klima i dagplejeren. Spørgsmålene i observationsredskabet under-

søger derfor, om dagplejeren understøtter børnene i at udvikle sociale færdig-

holde dem (‘Opmærksomhed på børnenes fællesskab’, ‘Hjælp til at indgå i soci-

ale samspil’). Redskabet undersøger endvidere, om dagplejeren hjælper de

gelse’, ‘Opmærksomhed over for alle børns deltagelse’, ‘Etablering af lege og ak-

7.5.3

Kvaliteten af relationer i dagpleje

Undersøgelsen viser, at der er forskel på, i hvilken grad relationerne i dagple-

jen vurderes til at leve op til kvalitetskriterierne. I det følgende præsenteres

hver kvalitetskategori med udvalgte spørgsmål fra de to undertemaer ‘barn-

voksen-relationen’ og ‘dagplejens støtte til børnenes indbyrdes relationer’. Be-

skrivelserne af kvalitetskategorierne er udformet med afsæt i vurderingerne af

de medvirkende dagplejer. Beskrivelserne giver således et billede af den

måde, kvaliteten af læringsmiljøet i de observerede dagplejer gennemsnitligt

er, som fx ‘fremragende’ eller ‘god’.

Figur 7.2

Færre end tre

–

Vurdering af kvaliteten af ‘relationer’ i dagplejen

Fremragende kvalitet

Færre end tre dagplejer får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet i ‘rela-

tioner’. ‘Fremragende’ kvalitet betyder, at stort set alle kvalitetspara-

metre for ‘relationer’ i redskabet er opfyldt og observeres ’næsten al-

tid’. Der må maksimalt vurderes ’sjældent’ på to spørgsmål. I tilfælde

med ‘fremragende’ kvalitet formår dagplejeren at spejle børnenes be-

hov og følelser gennem sprog og handlinger, fx ved at sætte ord på

barnets behov, følelser, oplevelse og intentioner. ‘Fremragende’ kva-

litet er også kendetegnet ved, at dagplejeren ’næsten altid’ er op-

mærksom over for børnenes fællesskab og hjælper i konflikter ved

eksempelvis at sætte ord på, hvad der er sket, lytte til børnenes op-

levelser og inddrage disse i løsningen.

tiviteter med henblik på inklusion’) (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021).

børn, der ikke selv formår at finde ind i børnefællesskaber (‘Hjælp til inddra-

heder, samt hjælper børnene til at etablere venskaber til andre børn og vedlige-

–

ikke selv har valgt. Derved har dagplejeren et særligt ansvar for at skabe et po-

167

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

38 %

28 %

Anm.: Idet der er mindre end tre dagplejer, der vurderes til ‘fremragende’ kvalitet, er de af diskretionshensyn afrapporte-

ret under ‘god’.

Kilde:

EVA og VIVE.

7.5.4

Hvorfor vurderes dagplejen, som den gør?

‘Relationer’ er det område, som dagplejen vurderes højest på i undersøgelsen

sammenlignet med ‘fysiske omgivelser’ samt ‘leg og aktivitet’. Vurderingen for-

delt på de 19 spørgsmål og de to undertemaer ‘barn-voksen-relationen’ og

‘dagplejerens støtte til børnenes indbyrdes relationer’ ses i Figur 7.3 og Figur

7.4. Dagplejerne er vurderet ud fra, om et givet forhold sker ’sjældent’, ’af og

–

Tilstrækkelig kvalitet

38 % af dagplejerne får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet i ‘relatio-

ner’. ‘Tilstrækkelig’ kvalitet henviser til, at dagplejeren ’jævnligt’ er

imødekommende og lydhør over for børnene og ’jævnligt’ er opmærk-

som over for det enkelte barns kropslige og sproglige kommunikation

og barnets behov, oplevelser og følelser. Her er dagplejeren ’jævnligt’

opmærksom over for børnenes fællesskab og inddrager ’jævnligt’ alle

– også børn i udsatte positioner – i fællesskabet. Dagplejeren er

’jævnligt’ opmærksom på at hjælpe børn, der er passive, går formåls-

løst rundt eller forstyrrer legen for de andre børn, med at komme ind

i en leg eller en aktivitet.

Utilstrækkelig kvalitet

28 % af dagplejerne får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet i ‘relatio-

ner’. Her bærer dagplejerens samvær med børnene ’af og til’ præg af

interesse for børnene, ligesom dagplejeren ’af og til’ er opmærksom

over for det enkelte barns kommunikation om, hvordan det har det.

Dagplejeren er i sit samspil med børnene ’af og til’ imødekommende

og lydhør over for børnene. Dagplejeren er ’af og til’ opmærksom

over for og understøtter børnenes fællesskab og igangsætter såle-

des ’af og til’ lege og aktiviteter, hvor flere børn kan deltage. Desu-

den understøtter dagplejeren ’af og til’ børnenes mulighed for at

danne venskaber med hinanden.

Ringe kvalitet

4 % af dagplejerne får vurderingen ‘ringe’ kvalitet i ‘relationer’. Her

har de 19 spørgsmål med få undtagelser været observeret til at ske

’sjældent’. ‘Ringe’ kvalitet er kendetegnet ved, at dagplejerens sam-

vær med børnene ’sjældent’ bærer præg af interesse for børnene.

Dagplejeren er desuden ’sjældent’ imødekommende og lydhør over

for børnene. Dagplejeren er ’sjældent’ til rådighed, når barnet er ude

af sig selv følelsesmæssigt, men reagerer ’ofte’ med regulering og

irettesættelse over for barnet, og dagplejeren er ’sjældent’ opmærk-

som over for børnenes fællesskab. Desuden hjælper dagplejeren

’sjældent’ børnene med konflikter og med at indgå i sociale samspil.

–

30 %

God kvalitet

30 % af dagplejerne får vurderingen ‘god’ kvalitet i ‘relationer’. Relati-

oner’ af ‘god’ kvalitet kendetegnes ved, at dagplejeren forholder sig

til det enkelte barn som individ og ikke kun som en del af en gruppe.

Dagplejerens kommunikation med børnene er ’ofte’ i overensstem-

melse med børnenes alder og udviklingsmæssige forudsætninger, li-

gesom dagplejeren lytter til barnets sproglige og ikke-sproglige ud-

tryk. ‘God’ kvalitet kendetegnes også ved, at dagplejeren ’ofte’ er op-

mærksom over for børnenes fællesskab. Dagplejeren er et godt for-

billede og understøtter børnene i situationer med modsætninger og

konflikter, så børnene kan lære at håndtere sådanne situationer.

168

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

til’, ’jævnligt’, ’ofte’ eller ’næsten altid’. Undervejs inddrages eksempler fra ob-

servationerne for at illustrere, hvordan vurderingen kan vise sig konkret i prak-

sis. Eksemplerne kan være let omskrevet for at understøtte anonymitet.

Resultaterne viser, at dagplejen relativt set vurderes højest, når det handler

5), dvs. det direkte samspil mellem dagplejeren og børnene, sammenlignet

med undertemaet ‘dagplejerens støtte til børnenes indbyrdes relationer’ (gen-

inden for et undertema er højere (se Tabel 5.1 i metoderapport).

jest på, så er der stadig flere dagplejere, der vurderes lavt på et givet spørgs-

om det, som observationsredskabet beskriver som anerkendelse i relationer

(Ringsmose & Kragh-Müller, 2021). 43 % af dagplejerne er i deres samspil med

sproglige og kropslige kommunikation, på hvordan det har det og på dets be-

hov, oplevelser, intentioner og følelser (dagplejerens sensitivitet). 51 % af dag-

plejerne er desuden ’sjældent’ eller ’af og til’

bekræftende,

dvs. sætter ord på

barnets behov, oplevelser, følelser og intentioner for at understøtte og for at

undersøge, om dagplejeren har forstået barnet korrekt, dvs. i overensstem-

melse med barnets eget behov. Sidst, men ikke mindst er 46 % af dagplejer-

nes

respons,

dvs. sprog og handling er ’sjældent’ eller ’af og til’ tilpasset bar-

nets udtryk. I observationerne ser vi i den lave ende dagplejere, der har meget

lidt ansigt-til-ansigt-kontakt. Et andet eksempel er en dagplejer, der pudser

næse på et barn bagfra trods barnets protester og uden forudgående eller op-

samlende dialog. Omvendt ser vi i den højere ende af skalaen eksempler på

dagplejere, der handler sensitivt, fx en dagplejer, der sætter sig ned ved siden

af et barn, der har slået en kammerat, og med kropssprog og ord spejler bar-

nets vrede følelser, fordi kammeraten har den flotte brandbil, og dagplejeren

hjælper begge børn videre.

I det følgende præsenteres resultaterne for de tre spørgsmål inden for ‘relatio-

ner’, hvor dagplejernes pædagogiske læringsmiljø gennemsnitligt vurderes

hhv. højest og lavest på (se Tabel 5.2 i metoderapporten). Spørgsmålene er

markeret med fed i brødteksten. Bemærk, at en høj vurdering ikke er ensbety-

dende med, at alle dagplejere lever op til de enkelte kvalitetskriterier.

Dagplejen får de højeste vurderinger i forhold til dagplejerens reaktion og

tone over for børnene

Mere end halvdelen af dagplejerne (61 %) er ’ofte’ eller ’næsten altid’ et

godt

forbillede

for børnene og taler venligt og med en god tone. I observationerne

–

børnene ’sjældent’ eller ’af og til’

sensitive,

dvs. opmærksomme på barnets

vurdering inden for undertemaet ‘barn-voksen-relationen’, handler det især

mål. Ser vi på de tre spørgsmål, hvor dagplejerne samlet set får den laveste

Selvom det er barn-voksen-relationen, som dagplejen relativt set vurderes hø-

nemsnit 2,51). Med det menes, at den gennemsnitlige vurdering på spørgsmål

–

om undertemaet ‘barn-voksen-relationen’ (gennemsnit 3,15 på en skala fra 1-

169

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

kommer det eksempelvis til udtryk ved, at dagplejeren sætter sig på gulvet og

viser børnene med sit kropssprog og sin stemmeføring, at vedkommende er

tilgængelig og interesseret i samspil med børnene, og dagplejeren svarer både

kropsligt og sprogligt på børnenes udspil. Omvendt ser vi i den lave ende ek-

sempler på, at dagplejeren er optaget af praktiske gøremål, og at dagplejeren

barn rundt om dagplejeren og viser flere gange initiativ til kontakt, dagplejeren

responderer ikke, og barnet giver op og går hen og slår på fjernsynet (hvilket

Observationerne viser desuden, at dagplejerne ’sjældent’ eller ’af og til’ reage-

eller ’af og til’ reagerer med

tvang og/eller skældud

(84 %). I den højere ende

dog 15 % af dagplejerne, der ’næsten altid’ eller ’ofte’ reagerer med regulering

eller irettesættelse, men der er ingen dagplejere, der ’næsten altid’ eller ’ofte’

sættelse og regulering, fx er en dagplejer og børn på tur i nærområdet. Bør-

nene stopper og begynder at samle og lege med efterårsbladene: Dagplejeren

er optaget af at gå videre og børnene får besked på, at de skal stoppe med at

samle blade, fordi de ikke kan bruges til noget. I observationerne ser vi også

eksempler på skældud, fx bliver et barn i en puttesituation meget højt og be-

stemt bedt om at stoppe med at græde. Eksempler på tvang er fx et barn, der

hopper i en vandpyt, bliver hevet i armen ud af vandpytten. Der er også ek-

sempler på, at børn sidder i stole og barnevogne, hvor de græder og viser, at

de vil ud eller ned uden at få hjælp.

Dagplejen får de laveste vurderinger i forhold til arbejdet med understøt-

telse af børnenes indbyrdes relationer og fællesskab og konflikter

De tre spørgsmål, hvor dagplejen gennemsnitlig vurderes lavest, relaterer sig

til undertemaet ‘dagplejerens støtte til børnenes indbyrdes relationer’. Obser-

vationerne viser, at der er få steder, hvor dagplejeren er

opmærksom på bør-

nenes fællesskab

ved at understøtte børnenes mulighed for at knytte sig til

de andre børn. 64 % gør det ’sjældent’ eller ’af og til’. I observationerne ser vi

eksempler på, at børn går rundt, uden at dagplejeren hjælper med at fange

børnenes opmærksomhed i leg eller aktivitet med andre børn. I rutinesituatio-

ner som frokost ser vi eksempler på, at dagplejeren interagerer med børnene

parallelt, fx ved at dagplejeren gør alt selv – øser op, tørrer munde osv. uden

at understøtte, at børnene hjælper hinanden eller taler sammen. Vi ser dog

også eksempler i den højere ende, fx opstår en soveleg for børn og dukker,

hvor dagplejeren ligger sig sammen med børnene og er med i legen, og hvor

dagplejeren støtter børnene i at se og bygge videre på hinandens initiativer.

–

reagerer med skældud og tvang. I observationerne ser vi eksempler på irette-

børnenes perspektiver, hvor dagplejeren i stedet taler roligt og venligt. Der er

af skalaen ser vi i observationerne fravær af disse typer af underkendelse af

rer med

regulering eller irettesættelse

(67 %), ligesom dagplejerne ’sjældent’

det ikke må).

–

har et lukket kropssprog, der ikke inviterer til samspil. For eksempel går et

170

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Der er ligeledes få dagplejere, der

hjælper i konflikter

ved at sætte ord på,

hvad der er sket. 69 % gør det ’sjældent’ eller ’af og til’, 22 % gør det ’jævnligt’,

men 8 % gør det ’ofte’ eller ’næsten altid’. I observationerne ser vi fx, at børn,

der vil lege med det samme legetøj, mødes af dagplejeren, der fjerner legetø-

jet og siger: ”Så må ingen lege med dem”. Et andet eksempel er et barn, der

bage” uden at sætte ord på de to børns perspektiver og pege på mere kon-

struktive måder for barnet at være med i klodslegen på. I den positive ende af

gravko sætter sig i øjenhøjde og sætter ord på børnenes handlinger og følel-

ser og viser en konstruktiv vej videre. I dette tilfælde blev der læsset græs i

’sjældent’ eller ’af og til’, mens 19 % gør det ’jævnligt’, og 16 % gør det ’ofte’ el-

ler ’næsten altid’. I observationer ser vi i den højere ende af skalaen eksempler

være med, inklusive det yngste barn i dagplejers arm. Et andet sted sætter

dagplejeren en konstruktionsaktivitet i gang for hele børnegruppen, inden

dagplejer selv skal i gang med en praktisk opgave.

–

på en dagplejer, der sætter en vild piratleg i gang og motiverer alle børn til at

på inklusion

af alle børn i fællesskabet. For 65 % gælder det, at de gør det

Endvidere er der få dagplejere, der etablerer

lege og aktiviteter med henblik

skovlen, og dagplejeren fik skabt deltagelsesmuligheder for begge børn.

skalaen er et eksempel, hvor en dagplejer i en konflikt om en eftertragtet

–

tager en klods fra et andet barn, hvorpå dagplejeren siger: ”Giv klodsen til-

171

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 7.3

Dagplejens kvalitetsvurdering, barn-voksen-relationen,

rangeret efter ’sjældent’ eller ’af og til’

Dagplejeren møder børnene ud fra deres alder

og udvikling

Dagplejeren møder barnet som individ

Dagplejeren er imødekommende i samspillet

med børnene

Samvær bærer præg af interesse for børnene

21 %

Minus regulering/irettesættelse

18 %

27 %

28 %

31 %

32 %

27 %

32 %

36 %

41 %

43 %

46 %

51 %

Minus skæld ud og tvang

20 %

40 %

16 %

15 %

–

84 %

67 %

52 %

44 %

42 %

37 %

34 %

29 %

22 %

23 %

17 %

80 %

100 %

Kommunikation om oplevelser

Dagplejeren er sensitiv i forhold til barnets

behov, oplevelser, intentioner og følelser

Dagplejerens respons er tilpasset barnets

udtryk

Dagplejeren giver bekræftelse og undersøger

sin forståelse af barnet

–

Tilknytning og følelsesmæssig støtte

31 %

29 %

35 %

31 %

33 %

60 %

Andel af dagplejere

'Sjældent' eller 'af og til'

'Jævnligt'

'Ofte' eller 'næsten altid'

Anm.: Figuren viser dagplejernes kvalitetsvurdering i undertemaet ‘barn-voksen-relationen’. Antal dagplejere = 95.

Kilde:

VIVE og EVA.

172

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 7.4

Dagplejens kvalitetsvurdering, dagplejerens støtte til

børnenes indbyrdes relationer, rangeret efter ’sjældent’ eller

’af og til’

Opmærksomhed på alle børns deltagelse

Rummelige mønstre

41 %

Dagplejer som forbillede

18 %

21 %

26 %

43 %

56 %

59 %

64 %

65 %

69 %

61 %

33 %

20 %

18 %

17 %

16 %

100 %

37 %

26 %

24 %

27 %

19 %

22 %

60 %

80 %

Hjælp til at indgå i sociale samspil

Lege og aktiviteter med henblik på inklusion

Hjælp til konfliktløsning

20 %

–

Opmærksomhed på børnenes fællesskab

Hjælp til inddragelse

'Jævnligt'

40 %

Andel af dagplejere

'Sjældent' eller 'af og til'

'Ofte' eller 'næsten altid'

Anm.: Figuren viser dagplejernes kvalitetsvurdering i undertemaet ’dagplejerens støtte til børnenes indbyrdes relationer’.

Antal dagplejere = 95.

Kilde:

VIVE og EVA.

7.5.5

Dagplejernes perspektiver på relationer

I dette afsnit sætter vi fokus på dagplejernes perspektiver på deres pædago-

giske praksis i forhold til relationer. Det gælder både relationer mellem børn og

dagplejer og relationer børn imellem. I interviewene er dagplejerne blevet bedt

om at beskrive deres relationsarbejde, herunder hvor de vurderer at deres

praksis er stærk, og hvor der er behov for at fokusere og udvikle praksis. De

er desuden blevet spurgt ind til deres arbejde med børn i udsatte positioner.

Kapitlet er opdelt i to afsnit:



Relation mellem børn og dagplejer

Børnefællesskaber.

–

173

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Dagplejernes optagethed i forhold til relationsarbejdet centrerer sig især om

det særlige vilkår, at de er én fast voksen til en mindre børnegruppe, hvilket

dagplejerne beskriver som en fordel i relationsarbejdet. Derudover er dagple-

jerne optagede af, hvordan de skaber et fællesskab mellem børnene med

plads til forskelligheder.

Dagplejens fordel i forhold til relationer

plejens rammeforhold betyder, at de er én fast dagplejer til én gruppe børn. En

børn og dagplejer derved tilbringer mange timer sammen hver dag med få el-

vælger dagplejeren til, når de kommer om morgenen og rækker ud efter dag-

plejeren. En del af dagplejerne lægger vægt på, at den tætte relation mellem

Hvis dagplejerne har et godt kendskab til familierne, kommer dagplejeren

endnu tættere på børnene og kan bruge det i forståelsen af barnet.

Dagplejerne bliver i interviewet også spurgt om arbejdet med børn i udsatte

positioner. Dagplejerne peger her på flere fokuspunkter, der ifølge dagplejerne

har positiv betydning for børn i udsatte positioner. Blandt andet peger de på,

at det også i forhold til børn i udsatte positioner er en fordel, at der er en gen-

nemgående voksen til en lille gruppe børn. Derudover fremhæver dagplejerne,

at en genkendelig hverdag, hvor ”det altid er det samme, der sker”, er en for-

del, da det bliver let læseligt for børnene og giver dem en ro, der er behov for.

Endelig bliver der lagt vægt på at møde børnene ”i deres følelser”, så de ople-

ver at blive holdt af, som de er.

Plads til forskellighed i fællesskaber

Når dagplejerne bliver adspurgt om børnefællesskaber i dagplejen, er de især

optaget af at skabe et fællesskab med plads til forskelligheder. På tværs af in-

terviewene giver dagplejerne udtryk for, at de arbejder med at etablere et fæl-

lesskab baseret på teamfølelse eller fællesskabsfølelse, så børnene får en op-

levelse af at være på samme hold, at der er en plads til alle, og at der er brug

for alle i fællesskabet, både børn og voksne. Konkret kan det udmønte sig ved,

at alle børn får en rolle i fællesskabet og hjælper hinanden, fx med praktiske

opgaver som at dække bord, at hjælpes ad med overtøjet osv.

Blandt dagplejerne er et perspektiv, at der skal være

plads til forskelligheder

fællesskabet. I den forbindelse beskrives det som dagplejerens rolle at for-

nemme børnene og hjælpe dem, hvis de er uden for fællesskabet. En tilgang

–

børn og dagplejer bliver understøttet ved

prioritering af forældresamarbejdet

en tæt relation, hvilket i interviewene bliver eksemplificeret ved, at børnene

ler ingen skift. Kontinuiteten betyder, at dagplejeren og børnene får etableret

gennemgående dagplejer

er ifølge de interviewede en fordel for børnene, fordi

lige fordele i relationsarbejdet sammenlignet med daginstitutioner, idet dag-

Blandt dagplejerne er det et fremtrædende perspektiv, at dagplejen har sær-

–

174

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

kan være, at dagplejeren forsøger at etablere legerelationer, fx ved at igang-

sætte en leg eller aktivitet, der kan forbinde børnene. Plads til forskellighed

kan dog også handle om at anerkende, at børnene har forskellig alder og inte-

resser og respektere, at børnene har brug for at trække sig fra fællesskabet.

Et yderligere perspektiv blandt dagplejerne er, at den forskel, der er på bør-

lærer af hinanden – de yngste spejler sig i de større og ser op til dem, mens de

større kan hjælpe de små og vise omsorg.

især hvis dagplejeren ikke har været til stede og derfor ikke har set konflikten.

gange både af præventiv karakter og handleanvisende karakter, hvis der opstår

en konflikt. En tilgang, der bliver nævnt blandt dagplejerne, er at indøve kon-

ved at ”vente på tur”. I en anden tilgang fokuserer man på at øve empati og om-

sorg med børnene, fx at vise børnene, at de skal være kærlige over for hinan-

den, eller at tale med børnene om at være gode venner, der ikke tager ting fra

hinanden. En tredje tilgang går ud på at lære børnene, hvordan de skal handle i

en konfliktsituation, fx i første omgang at sige stop, når de står i en situation, de

ikke selv kan løse, og i næste omgang at lære børnene at sætte ord på.

7.5.6

Perspektivering af fund vedr. relationer i dagplejen

Relationerne i pædagogiske læringsmiljøer dagplejen vurderes generelt at

have højere kvalitet sammenlignet med områderne ‘fysiske omgivelser’ og ‘leg

og aktivitet’.

Børn møder i en tredjedel af dagplejerne pædagogiske læringsmiljøer, der får

vurderingen ‘fremragende’ (færre end 3) og ‘god’ (30 %) kvalitet i forhold til re-

lationer. 4 ud af 10 dagplejer (38 %) får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet. 3

ud af 10 (28 %) af dagplejer får vurderingen ‘utilstrækkelig’, og 4 % får vurde-

ringen ‘ringe’ kvalitet i forhold til relationer både til dagplejer og understøttel-

sen af børnenes indbyrdes relationer og fællesskaber.

Dagplejernes oplevelse af gunstige forhold for relationer i dagplejen afspej-

ler sig ikke altid i observationerne

I interviewene med dagplejerne er disse særligt optagede af det rammefor-

hold, som adskiller dem fra daginstitutionerne, nemlig det grundlæggende vil-

kår, som kendetegner dagplejen – at de har en mindre børnegruppe, og er en

–

krete regler for social adfærd, fx at lære børnene, at de må deles om tingene

til, at børnene handler impulsivt og bider. Dagplejerne anvender forskellige til-

Det bliver bl.a. beskrevet, at der opstår konflikter om legetøjet, hvilket kan føre

I forhold til børnefællesskaber beskrives konflikthåndtering som en udfordring,

Konflikthåndtering kan udfordre

–

nene i kraft af deres forskellige alder kan være en mulighed for, at børnene

175

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

gennemgående dagplejer. De oplever, at dette har stor betydning for kvalite-

ten af relationer. Den gennemgående dagplejer og den mindre børnegruppe

fremhæves også som betydningsfuld i arbejdet med børn i udsatte positioner.

Der er blandt dagplejerne i interviewene en forståelse af, at de med disse vil-

kår har nogle særligt gunstige muligheder for at skabe gode relationer, og det

Blandt andet får dagplejerne de højeste vurderinger i forhold til personalets

reaktion og tone over for børnene. Det er dog langt fra alle dele af barn-vok-

‘god’ kvalitet. Samtidig ved vi fra dansk og international forskning, at interakti-

onen mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for

sultaterne fortsat et potentiale i at arbejde med anerkendelse i relationerne i

Dagplejerne er optagede af fællesskab med plads til forskelligheder, men

det afspejler sig ofte ikke i praksis.

Når dagplejerne bliver spurgt til deres arbejde med børnefællesskaberne, er

de optagede af at skabe et fællesskab med plads til forskelligheder. Samtidig

fremhæver de, at børnefællesskabet skal baseres på en fællesskabsfølelse,

hvor børnene oplever, at der er plads til og brug for alle både børn og voksne.

Fællesskaber, hvor forskellige børn oplever at høre til, er også elementer, som

er beskrevet i den styrkede pædagogiske læreplan, ligesom det er en del af

fokus i observationsredskabet.

Observationerne på nationalt niveau viser imidlertid, at dagplejen får de lave-

ste vurderinger i forhold til arbejdet med relationer, når det kommer til børne-

nes indbyrdes leg og relationer i børnefællesskaberne. Denne undersøgelse

kan ikke forklare, hvad der ligger til grund for, at intentioner og praksis i for-

hold til børnefællesskaberne ikke altid lykkes i dagplejen. Det kan der være

mange forklaringer på. På den ene side ved vi som beskrevet, at relationen

mellem barn og voksen er betydningsfuld, særligt for de yngste børn, og der-

for kan udfordringer i forhold til understøttelse af børns relationer i børnefæl-

lesskaberne være en afspejling af et stærkt fokus på og en prioritering af vok-

sen-barn-relationen. Den tendens underbygges af en tidligere national kvalita-

tiv caseundersøgelse, der viste en tendens til, at personale i daginstitutioner

og dagplejer i arbejdet med børns tilhørsforhold i børnefællesskaber er opta-

get af at understøtte det enkelte barns tilhørsforhold til den voksne, mens fo-

kus på barnets tilhørsforhold til og betydning for de andre børn er mindre

fremtrædende (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020d). Vi ser dog i inter-

viewene, at dagplejere har intentioner i forhold til børnefællesskaberne. Endvi-

dere kan kvalitetsvurderingen af praksis på observationsdagen også være et

udtryk for, at dagplejerne ikke har den nødvendige viden og de nødvendige

kompetencer til at arbejde med børnefællesskaber. I interviewene peger en

–

form af dagplejernes sensitivitet, bekræftelse og responsivitet.

børns udvikling

(Christoffersen

m.fl., 2014). Derfor er der på baggrund af re-

sen-relationen eller i alle dagplejer, at arbejdet med relationer vurderes af

–

er også netop ‘barn-voksen-relationen’, som dagplejen vurderes højere på.

176

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

gruppe dagplejere fx på, at de oplever konflikthåndtering som udfordrende, og

vi kan også se, at det er et af de spørgsmål, som dagplejen vurderes lavest på.

Der findes ikke meget forskning i dagplejens fysiske rammer. Ser vi på den

rammer udgøres af dets inde- og udemiljø, dvs. bygninger, indretning af ‘in-

dendørs’ og ‘udendørs’ rum, interiør samt genstande, legetøj og legeredska-

men meget forskning peger på, at de fysiske rammer kan anskues som en dy-

hvorledes de fysiske rammer i dagtilbud har en betydning for børns erfarings-

dannelse og for daginstitutionens sociale liv og dermed for børns trivsel, læ-

tømme, 2012; Stokke, 2011; Söderström m.fl., 2013).

I den styrkede pædagogiske læreplan fremhæves det, at den fysiske indret-

ning sammen med de psykiske og æstetiske forhold udgør et væsentligt

aspekt i forhold til at sikre alle børns trivsel, sundhed, udvikling og læring

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2018).

7.6.1

Fysiske omgivelser, hovedfund

Dette afsnit præsenterer resultaterne af vurderinger af dagplejernes ‘fysiske

omgivelser’ samt dagplejernes egne vurderinger og intentioner. Afsnittets ho-

vedfund er opsummeret i Boks 7.3.

–

ring, udvikling og dannelse (Birkeland, 2012; Christoffersen m.fl., 2014; Nord-

som ramme for snart den ene snart den anden aktivitet. Flere studier belyser,

namisk størrelse, dvs. rammer, der ændrer sig eller skifter mellem at fungere

ber. Dagtilbuddets fysiske rammer tænkes som en given og statisk størrelse,

bredere forskning, finder vi i dagtilbudsforskningen, at dagtilbuddets fysiske

–

7.6

Fysiske omgivelser i dagplejen

177

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Boks 7.3

Hovedfund for fysiske omgivelser i dagplejen



Cirka 1 ud af 5 dagplejere (21 %) får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet i

Godt 3 ud af 5 dagplejere (64 %) får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet

i ‘fysiske omgivelser’.

omgivelser’ (6 %).

De ‘fysiske omgivelser’ ‘indendørs’ i dagplejen bliver generelt vurderet

til bedre kvalitet end omgivelserne ‘udendørs’.

Dagplejens fysiske omgivelser vurderes højest i forhold til vedligehol-

delse af legetøj og rum indendørs samt mængden af legetøj og materi-

aler.

En mindre andel af dagplejerne får vurderingen ‘ringe’ kvalitet i ‘fysiske



Dagplejens fysiske omgivelser vurderes lavest i forhold til tematiserede

legeområder, rum, der er tydeligt indrettet, og hvor børn kan være ak-

tive og i ro. Det handler om tydeligt afgrænsede og inviterende lege-

områder, der understøtter forskellige lege, alle indendørs.

Dagplejernes vurderinger og intentioner



Dagplejerne er optagede af indretning, især beskrives opdeling af op-

holdsrummet, indretning i børnehøjde, indretning til læring og fordy-

belse samt sikker indretning.



Legetøj er et fremtrædende tema for dagplejerne. Særligt bliver der

lagt vægt på, at legetøjet skal være lettilgængeligt for børnene samt

være i en overskuelig mængde.



En del af dagplejerne lægger vægt på, at en af styrkerne i deres dag-

pleje er den gode plads både indendørs og udendørs. De beskriver, at

den gode plads skaber rum og mulighed for børnenes fysiske udfol-

delse.

–

‘fysiske omgivelser’.

omgivelser’.



Knap 1 ud af 10 dagplejere (8 %) får vurderingen ‘god’ kvalitet i ‘fysiske

velser’.



Ingen dagplejere får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet i ‘fysiske omgi-

–

Kvalitetsvurdering i observationer

178

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

7.6.2

Fokus i kvalitetsvurdering af fysiske omgivelser

Kvaliteten i de ‘fysiske omgivelser’ er i denne del af undersøgelsen vurderet

med afsæt i 15 spørgsmål fordelt på to undertemaer ‘indendørs’ og ‘udendørs’ i

observationsredskabet. Det er de 15 spørgsmål, som samlet set udgør vurde-

ret tre udsagn, hvor observatøren vurderer, hvad der passer bedst på den ob-

serverede dagpleje (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021). Udsagnene afspejler

Spørgsmålene i observationsredskabet bygger på teori om, at det fysiske læ-

erfaringer og læring sker ved at undersøge og gå på opdagelse. Derved un-

derstreges vigtigheden af de fysiske læringsmiljøer (Ringsmose & Kragh-Mül-

gode læringsoplevelser (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021). Rum, der er inspi-

rerende, og materialer, der er synlige og tilgængelige, virker tiltrækkende på

både børn og voksne. I redskabet er der derfor spørgsmål, som ser på, om der

er gjort klar til dagen: ‘Er rummene indbydende?’, og om rum, legetøj og mate-

rialer er vedligeholdt i ‘Er rummene velholdte og indbydende?’ og ‘Vedligehol-

delse af materialer og legetøj’ (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021).

For børnenes samspil og erfaringsmuligheder har det betydning, at rummene

er lette at aflæse, så børnene ved, hvilken adfærd der forventes, og hvad det

er muligt at gøre. Børnene skal fx have mulighed for at aflæse, hvor man kan

være fysisk aktiv, og hvor man kan sidde og læse i en bog. Dette afdækkes

‘indendørs’ og ‘udendørs’ i spørgsmålene ‘Rum indrettet tydeligt’ og ‘Legeplads

indrettet tydeligt’ (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021).

I indretningen af de fysiske udviklings- og læringsmiljøer har det betydning, at

rummene skaber en god ramme for dagplejerens samspil med børnene, der

muliggør længerevarende, fordybede lege og aktiviteter, med hensigt om dia-

log og fælles udforskning. Dette afdækkes i spørgsmålene ‘Områder til højt og

lavt aktivitetsniveau’, ‘Lege med fysisk udfoldelse og rolige lege’, ‘Mulighed for

at bruge kroppen’ og ‘Mulighed for aktiviteter uden forstyrrelser’ (Ringsmose &

Kragh-Müller, 2021).

Ifølge udviklerne af redskabet kommer de pædagogiske refleksioner, børnesy-

net og læringssynet til udtryk i den fysiske indretning. I indretningen kommer

børnenes mulighed for erfaringsdannelse til udtryk gennem tematiserede le-

geområder. Materialer og legetøj skal være klargjort til børnenes udforskning

–

ler, 2021). Dagplejens rum danner rammen for og inviterer til udforskning og

teten af de sociale samspil. Det lille barn er i dagplejetiden i en periode, hvor

ringsmiljø sætter nogle rammer for børnenes erfaringsmuligheder og for kvali-

tematiserede legeområder.

hvilken grad der er tilstrækkeligt materiale og legetøj, eller i hvilket grad der er

forskellige grader af, hvorvidt noget er til stede eller gør sig gældende – fx i

–

ringen af kvalitet i de ‘fysiske omgivelser’. For hvert spørgsmål er der formule-

179

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

og lege. Det afdækkes i spørgsmålet om ‘Tematiserede legeområder’ (Rings-

mose & Kragh-Müller, 2021). Børnesynet kommer til syne i, om rummene er ind-

rettet med udgangspunkt i et børneperspektiv og efter børnenes interesser, og

om børnene har adgang til legemuligheder og materialer til leg og aktivitet.

Dette afdækkes i spørgsmål om ‘Tilstrækkeligt med materialer og legetøj’ og

Undersøgelsens resultater viser, at der er forskel på, i hvilken grad dagple-

jerne vurderes til at leve op til kvalitetskriterierne i observationsredskabet. I

skrivelsen af kvalitetskategorierne, er spørgsmål, som er relevante for dagple-

jerne i denne undersøgelse. Beskrivelserne af kvalitetskategorierne er udfor-

giver således et billede af den måde, hvorpå kvaliteten af læringsmiljøet i de

observerede dagplejer gennemsnitligt er, som fx ‘fremragende’ eller ‘god’.

Figur 7.5

–

met med afsæt i vurderingerne af de medvirkende dagplejer. Beskrivelserne

Vurdering af kvalitet af ‘fysiske omgivelser’ i dagplejen

de to undertemaer ‘indendørs’ og ‘udendørs’. De spørgsmål, der fremgår i be-

Fremragende kvalitet

Ingen dagplejere får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet i ‘fysiske om-

givelser’. ‘Fremragende’ kvalitet betyder, at stort set alle kvalitetspa-

rametre for ‘fysiske omgivelser’ i redskabet er opfyldt. Der må maksi-

malt vurderes ’ikke til stede’ eller ’ikke gældende’ på to spørgsmål.

Her fremstår rummene æstetiske, og der er desuden balance mellem

steder, hvor der sker mange ting, og steder, hvor børnene kan finde

fred og være i ro. ‘Udendørs’ er de ‘fysiske omgivelser’ kendetegnede

ved, at de understøtter forskellige legeformer, og at børnene kan ud-

fordre og udvikle kroppen på mange forskellige måder.

God kvalitet

8 % af dagplejerne får vurderingen ‘god’ kvalitet i ‘fysiske omgivelser’.

Her er der tilstrækkeligt og alderssvarende legetøj tilgængeligt for

børnene, og rummene er klargjort til dagen. Rummene er indbydende,

ligesom legetøj og materialer er velholdte og intakte. Der er mulighed

for lege og aktiviteter, der udfordrer børnene og giver mulighed for at

udvikle kroppen på mange forskellige måder.

det følgende præsenteres hver kvalitetskategori med udvalgte spørgsmål fra

7.6.3

Kvaliteten af de fysiske omgivelser i dagplejen

–

‘Tilgængelighed af materialer og legetøj’ (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021).

180

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

64 %

Ringe kvalitet

6 % af dagplejerne får vurderingen ‘ringe’ kvalitet i ‘fysiske omgivel-

ser’. Der er ikke tilstrækkeligt med legetøj og materialer til rådighed,

og det, der er, er ikke tilgængeligt for børnene. Rummet er rodet og

ikke klargjort til dagen, og det er indrettet, så det er utydeligt for bør-

nene, hvad de må og kan hvor. Desuden er det ikke muligt for bør-

nene at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andres leg. Facilite-

terne ‘udendørs’ er kendetegnet ved, at der ikke er tematiserede le-

geområder, ligesom der ikke er tilstrækkeligt legetøj og materiale til

rådighed. Der er ikke mulighed for varierede legeformer på udearea-

let.

Kilde:

EVA og VIVE.

7.6.4

Hvorfor vurderes dagplejen, som den gør?

Vurderingen af dagplejen på de 15 spørgsmål fordelt på de to undertemaer ‘in-

dendørs’ og ‘udendørs’ ses i Figur 7.6 og Figur 7.7. For ‘fysiske omgivelser’

gælder det, at det er vurderet, hvorvidt noget gør sig gældende eller er til

stede – fx om der er tilstrækkeligt med materiale og legetøj, eller noget er til

stede, fx tematiserede legeområder. Ser vi fx på ‘Vedligeholdelse af materialer

og legetøj’, betyder god og fremragende kvalitet, at materialerne er velholdt

og intakte. Til sammenligning er ‘tilstrækkelig’ kvalitet, at legetøj og materialer

er delvist vedligeholdte (ca. halvdelen), mens det ved ‘utilstrækkelig’ og ‘ringe’

kvalitet er trist og uindbydende. I dette afsnit præsenteres resultaterne, og

undervejs inddrages eksempler fra observationerne for at illustrere, hvordan

vurderingen kan vise sig konkret i praksis. Eksemplerne kan være let omskre-

vet for at understøtte anonymisering.

Sammenligner vi de to undertemaer ‘indendørs’ og ‘udendørs’, viser resulta-

terne, at dagplejen klarer sig bedre, når det kommer til indendørsfaciliteter

(gennemsnit 2,43 på en skala fra 1 til 5) sammenlignet med de ‘udendørs’

–

Utilstrækkelig kvalitet

64 % af dagplejerne får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet i ‘fysiske

omgivelser’. Her virker rummene nedslidte, og der er ikke tilstrække-

ligt med legetøj og materiale til rådighed for børnene. Det er ikke mu-

ligt at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andres leg, og det er

utydeligt for børnene, hvad de kan og må hvor. Faciliteterne ‘uden-

dørs’ er kendetegnet ved, at der ikke er tematiserede legeområder,

ligesom der ikke er tilstrækkeligt med legetøj og materiale til rådig-

hed for børnenes leg, fx spande, cykler og skovle, og der er nogen,

men dog begrænset mulighed for at bruge kroppen alsidigt.

–

21 %

Tilstrækkelig kvalitet

21 % af dagplejerne får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet i ‘fysiske

omgivelser’. Rummene er nogenlunde klargjorte til dagen. Der er no-

get legetøj og materialer, men kun noget af det er tilgængeligt for

børnene. Rummene såvel som legetøj og materialer er nogenlunde

vedligeholdt. Faciliteterne ‘udendørs’ er kendetegnede ved, at der er

nogle tematiserede legeområder, fx en sandkasse og legehus, og no-

get legetøj og materialer til rådighed for børnenes leg, og der er en-

kelte muligheder for at bruge kroppen alsidigt.

181

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

(gennemsnit 2,08). Med det menes, at den gennemsnitlige vurdering på

spørgsmål inden for et undertema er højere (se Tabel 5.1 i metoderapporten).

Kigger vi på de spørgsmål, hvor dagplejerne får den laveste kvalitetsvurdering

i undertemaet ‘udendørs’, så fremgår det, at dagplejens fysiske omgivelser

legeområder,

fx områder, hvor børnene kan cykle, sandkasse, legehus, klatre-

stativ mv. Samtidig har 78 % af dagplejerne ikke udendørsarealer, hvor det er

spille bold”, ”her kan man klatre”. Og 72 % af dagplejerne har ikke udendørs-

arealer, der

understøtter forskellige legeformer,

fx fysisk udfordrende lege,

laen fx haver med et legehus og en sandkasse med kun meget lidt sandlegetøj

vejret etableret et dukkeområde med barnevogne, senge og pusleplads, lege-

køkkener med borde, grill og service, et kreahjørne med papir, farver og mate-

retøjer samt et sted til leg med dyrefigurer, med hus til, græs, drikketrug mv.

I det følgende præsenteres resultaterne for de tre spørgsmål inden for ‘fysiske

omgivelser’, hvor dagplejernes fysiske omgivelser gennemsnitligt vurderes

hhv. højest og lavest på (se Tabel 5.3 i bilag i metoderapporten). Spørgsmå-

lene er markeret med fed i brødtekst. Bemærk, at en høj vurdering ikke er ens-

betydende med, at alle dagplejere lever op til de enkelte kvalitetskriterier.

Dagplejen får de højeste vurderinger i forhold til vedligeholdelse af legetøj

og rum og tilstrækkeligt med materialer og legetøj

De spørgsmål, hvor dagplejen gennemsnitligt får den højeste vurdering, er

som tidligere beskrevet ‘indendørs’. I 61 % af dagplejen er

materiale og legetøj

vedligeholdt

og intakt, mens

rummene er velholdte og indbydende

i 46 % af

dagplejerne. I observationerne ses i den højere ende af skalaen eksempelvis

vægge og gulve, som er pæne og indbydende, møbler, der er i god stand,

passer sammen og virker til formålet. Desuden ser vi legetøj, der er intakt, fx

farver, der virker, og i kurven med dyr har tigeren stadig sine striber og ikke

en afbidt hale. Dagplejen vurderes også højere, når det kommer til at have

til-

strækkeligt med legetøj og materialer

til rådighed for børnenes leg. I 18 % af

dagplejerne er der ‘tilstrækkeligt alders- og kønsrelevant legetøj’, mens der for

knap halvdelen (49 %) af dagplejerne, er ‘noget legetøj og nogle materialer til

rådighed for børnene’. Desuden er der ‘ikke tilstrækkeligt legetøj og materialer’ i

33 % af dagplejerne. I observationerne ser vi i den positive ende af skalaen, at

der er legetøj, der passer til gruppen af børn, fx at der er flere landbrugsmaski-

ner og flere dukkevogne, så børnene fx kan lege løbeleg sammen med duk-

kerne. I den lave ende af skalaen ser vi eksempler på, at der ikke er nok biler til,

–

rialer frit tilgængelig på væggen, køreområde m. kegler, lyskryds og flere kø-

tydelige afgrænsede og tematiserede legeområder. Blandt andet er der i ly for

og ét køreredskab. I den højere ende ser vi fx en have, der er indrettet med

rollelege og konstruktionslege. I observationerne ser vi i den lave ende af ska-

tydeligt indrettet for børn,

så de kan se, hvad de må og kan, fx ”her kan man

–

udendørs er kendetegnet ved, at 78 % af dagplejerne ikke har

tematiserede

182

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

at to børn kan lege sammen. Et andet eksempel er, at legetøjet ligger blandet

sammen i store kasser, som gør det vanskeligt for børn i 0-2-årsalderen at

overskue og samle materialer, der er relevante for en leg. For eksempel ligger

en klæd-ud-taske sammen med legoklodser og bondegårdsdyr.

‘fysiske omgivelser’, som de gennemsnitligt vurderes lavest på. Dagplejens fy-

serede legeområder,

ligesom der i forhold til

områder til højt og lavt aktivi-

i 80 % af dagplejerne

utydeligt indrettede for børnene

i forhold til, hvad de

må og kan. I observationerne ser vi i den lave ende eksempelvis meget små

er rum, der er ikke indrettet, så de inviterer til lege og aktiviteter, og hvor der

ikke er mulighed for grovmotorisk udfoldelse, og hvor legetøj er i kasser eller

uden for rækkevidde for børnene. I den højere ende er der eksempler på, at

dagplejeren har indrettet et legeområde, der inviterer til bil-leg, hvor væggen

er inddraget til bilbane, og et andet sted, hvor der er indrettet til konstrukti-

onsleg med ”Lego-station”. Der er også eksempler på rum, hvor der er balan-

cer mellem høj aktivitet og ro, fx er et opholdsrum indrettet med klatreområde,

rutsjeområde og hoppehjørne og i den anden side en afskærmet læsekrog. Et

andet eksempel er en dagpleje, der på beskeden plads har indrettet læsekrog

i et lille skab med forhæng.

–

opholdsrum med reoler, borde og stole. Andre eksempler fra observationerne

tive, og samtidig områder, hvor børnene kan være i ro’. Herudover er rummene

tetsniveau

i 85 % af dagplejerne ‘ikke er områder, hvor børnene kan være ak-

siske omgivelser indendørs er kendetegnet ved, at der i 88 % ikke er

temati-

omgivelser ‘indendørs’, er det dog samtidig her, at vi finder de tre spørgsmål i

Selvom dagplejen relativt set vurderes højest, når det kommer til de fysiske

rum, der er tydeligt indrettet, og hvor børn kan være aktive og i ro.

–

Dagplejen får de laveste vurdering i forhold til tematiserede legeområder,

183

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 7.6

Dagplejens kvalitetsvurdering, fysiske omgivelser

indendørs, rangeret efter ’ikke gældende/ikke til stede’

Rummene er velholdte og indbydende

Vedligeholdelse af materialer og legetøj

Tilstrækkeligt materialer og legetøj

Indbydende klargjorte rum

Tilgængelighed for børn

12 %

44 %

27 %

–

49 %

39 %

80 %

81 %

85 %

88 %

40 %

60 %

46 %

61 %

18 %

19 %

20 %

13 %

6 %

15 %

12 %

80 %

100 %

Rum tydeligt indrettet for børn

Mulighed for aktiviteter uden forstyrrelser

Områder til højt og lavt aktivitetsniveau

Tematiserede legeområder

–

Ikke gældende/ikke til stede

I nogen grad gældende/til stede

33 %

41 %

42 %

20 %

Andel af dagplejere

I høj grad gældende/til stede

Anm.: Figuren viser vurderingen af de fysiske omgivelsers indendørs kvalitet. Antal dagplejere = 95.

Kilde:

VIVE og EVA.

184

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 7.7

Dagplejens kvalitetsvurdering, fysiske omgivelser udendørs,

rangeret efter ikke gældende/ikke til stede

Mulighed for at bruge kroppen

Områder til fysisk udfoldelse og rolig leg

68 %

71 %

72 %

78 %

20 %

40 %

Tilstrækkeligt med materiale og legetøj

54 %

–

29 %

19 %

22 %

28 %

22 %

16 %

6 %

60 %

80 %

100 %

17 %

13 %

Tematiserede legeområder

Legeplads tydeligt indrettet for børn

–

Udendørsområdet understøtter forskellige

legeformer

Andel af dagplejere

Ikke gældende/ikke til stede

I nogen grad gældende/til stede

I høj grad gældende/til stede

Anm.: Figuren viser vurderingen af de fysiske omgivelsers udendørs kvalitet. Antal dagplejere = 95.

Kilde:

VIVE og EVA.

7.6.5

Dagplejernes perspektiver på de fysiske omgivelser

I dette afsnit sætter vi fokus på dagplejernes perspektiver på deres fysiske

omgivelser. De fysiske omgivelser indbefatter både rummene indenfor og

udenfor i dagplejen samt de materialer, der er til rådighed for børnene. I for-

bindelse med interviewene er dagplejerne blevet bedt om at beskrive og vur-

dere de fysiske omgivelser, som er tilgængelige for dem sammen med bør-

nene. De interviewede dagplejere udtrykker generelt stor tilfredshed med de-

res fysiske omgivelser, og på tværs af interviewene går særligt tre temaer

igen i dagplejernes refleksioner: dagplejens indretning og funktion, legetøj

samt plads og faciliteter.

185

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Indretning til leg, læring og sikkerhed

Når dagplejerne taler om de fysiske omgivelser i dagplejen, er indretningen og

funktionen af dagplejen et centralt tema. Dagplejerne har forskellige perspekti-

ver på indretningen: opdeling af opholdsrummet, indretning i børnehøjde, ind-

retning, der ansporer til læring og fordybelse hos børnene, og en sikker have.

Indretning af opholdsrum i lege-sektioner

Et dominerende perspektiv blandt dagplejerne er, at en velfungerende dag-

hjem, som vedkommende har valgt at stille til rådighed for børnene, mens de

kommende har skabt flere forskellige rum i opholdsrummet ved at etablere et

sofahjørne, hvor børnene kan læse bøger, et legehjørne med legekøkken samt

en dukkekrog og en madras, som børnene kan hoppe på. Inddelingen af op-

En intention, som en gruppe af dagplejerne fremhæver, er at understøtte bør-

nenes nysgerrighed. For eksempel fremhæver en dagplejer, at hensigten med

opdelingen er, at de forskellige kroge animerer børnene til at deltage i forskel-

lige typer af leg. En anden intention, som en gruppe beskriver, er at de for-

skellige legesektioner skal afspejle børnenes forskellige interesser og behov i

løbet af dagen. En dagplejer fremhæver for eksempel, at inddelingen af op-

holdsrummet er med til at skabe forskellige læringsmiljøer, som børnene kan

engagere sig i. På den måde fremhæves legesektionernes betydning for bør-

nenes trivsel, da disse skaber rum for, at børnene for eksempel kan trække sig

fra legen eller ”folde sig ud”, hvis de har behov for det.

holdsrummet i sektioner er foretaget ud fra en række forskellige intentioner.

Indretning i børnehøjde

En gruppe af dagplejerne lægger i interviewene vægt på, at indretningen

udenfor såvel som indenfor skal være i

børnehøjde

. For denne gruppe af dag-

plejere betyder det, at dagplejen er indrettet, så børnene kan benytte sig af en

række af dagplejens faciliteter uden dagplejerens hjælp. En dagplejer forklarer

fx, hvordan vedkommende har plantet en tornefri brombærbusk, så børnene

selv kan plukke bær fra busken om sommeren. En anden dagplejer beskriver,

hvordan gyngerne udendørs har en højde og en størrelse, der muliggør, at

børnene selv kan kravle op på gyngen.

–

er i dagplejen. For eksempel er der en dagplejer, der beskriver, hvordan ved-

Opholdsrummet skal her forstås som det indendørs område i dagplejerens

pleje har et indendørs opholdsrum, der er inddelt i forskellige

legesektioner

–

186

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Indretning, der ansporer til læring og fordybelse

De interviewede dagplejere har forskellige fokus, når det kommer til, hvilke fa-

cetter af barnets udvikling og trivsel indretningen skal understøtte. Hvor no-

gen lægger vægt på, at indretningen skal skabe rum for læring, beskriver an-

dre, hvordan indretningen skal anspore børnene til fordybelse.

brug af visuelle redskaber. De visuelle redskaber er ifølge dagplejerne med til at

jeren har valgt at pryde væggen ved siden af puslepladsen med billeder, der il-

hvordan vedkommende har sat billeder med fokusord op i indgangen.

De dagplejere, som har fokus på, at indretningen skal anspore børnene til

for-

hjem der skal skabe plads til dette. En dagplejer beskriver for eksempel, at der

i mellemgangen er blevet placeret et bord med bondegårdsdyr, hvor børnene

kan sidde og forbyde sig i længere tid uden at blive forstyrret. En anden dag-

plejer fremhæver, at sandkassen udenfor er anlagt med samme intention for

øje: Børnene skal have god mulighed for at koncentrere sig om projekter af

mere varig og rolig karakter.

Sikker indretning af haven

Sikkerhed er et gennemgående tema i indretningen i interviewene med dag-

plejerne. Særligt lægger de interviewede vægt på, at haven skal være et sik-

kert sted at færdes for børnene. Dagplejerne har lavet flere forskellige tiltag

for at skabe et trygt uderum – heriblandt nævnes indhegning af haven, så bør-

nene ikke kan løbe ud, og faldfliser, der giver et skridsikkert underlag. En an-

den dagplejer udtrykker bekymring for, at børnene falder over sandkassens

trækant og vil gerne have skiftet den ud.

Legetøj, der er tilgængeligt, men ordnet

Legetøj er et fremtrædende tema, der går igen i interviewene, når dagplejerne

vurderer deres fysiske omgivelser i dagplejen. Særligt er de interviewede dag-

plejere optagede af dilemmaet mellem tilgængelighed og orden i forhold til le-

getøjets placering i opholdsrummet. Dilemmaet er gennemgående i inter-

viewene, men er ikke lige udtalt blandt alle de interviewede. På den ene side

fremhæver de interviewede dagplejere vigtigheden af, at legetøjet skal være

tilgængeligt

for børnene. Det vil sige, at legetøjet skal være i en højde, der gør,

–

dybelse,

har forskelligt fokus, når det kommer til, hvilke dele af dagplejerens

lustrerer forskellige dele af menneskekroppen. En anden dagplejer beskriver,

sig på de ord, som tegningerne illustrerer. En dagplejer beskriver fx, at dagple-

fremme dialogen mellem barn og voksen og give børnene mulighed for at øve

tingelser for læring, herunder særligt den sproglige udvikling, beskriver særligt

De dagplejere, der har fokus på, at dagplejens indretning skal skabe gode be-

–

187

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

at børnene nemt kan tilgå det. For eksempel er der dagplejere, der understre-

ger vigtigheden i, at børnene nemt skal kunne tage legetøjet frem fra de for-

skellige kasser i reolen uden dagplejers hjælp. På den anden side er de inter-

viewede dagplejere optaget af, at legetøjet skal være

ordnet

. Et led i at skabe

systematik og orden bliver for en gruppe af dagplejerne at stille noget af lege-

get” for børnene.

God plads til fysisk udfoldelse

Plads og faciliteter er et dominerende tema, der optræder i interviewene med

som særligt gode for børnene i deres dagpleje, træder god plads frem som et

lege med et højere aktivitetsniveau. Derudover muliggør et stort udendørs-

areal, at der er plads til en bredt spænd af faciliteter såsom rutsjebane, scoo-

Som eksempel kontrasterer en dagplejer pladsen i sin dagpleje med pladsen i

en daginstitution og understreger i den forbindelse, at dagplejen udmærker

sig ved at have flere kvadratmeter pr. barn. Enkelte dagplejere oplever, at de

ikke har lige så meget plads til rådighed, som de kunne ønske sig. En måde at

kompensere for den manglende plads på er at tage ud af dagplejen og benytte

sig af tilbud i nærområdet, såsom legepladser.

7.6.6

Perspektivering af fund vedr. fysiske omgivelser i dagplejen

Dagplejerne vurderes generelt lavere på området ‘fysiske omgivelser’, end de

gør på de to andre områder ‘relationer’ samt ‘leg og aktivet’. Størstedelen af

dagplejerne får vurderet deres samlede ‘fysiske omgivelser’ til ‘utilstrækkelig’

(64 %) eller ‘ringe’ (6 %) kvalitet, mens ca. 1 ud af 5 dagplejere får vurderingen

‘tilstrækkelig’ (21 %), og knap 1 ud af 10 (8 %) dagplejer får vurderingen ‘god’

kvalitet. Der er derfor stor forskel på de ‘fysiske omgivelser’, som 0-2-årige

børn i dagplejen møder, afhængigt af hvilken dagpleje de går i.

Dagplejerne har typisk helt andre fysiske omgivelser sammenlignet med dag-

institutionerne. Dagplejerne vurderes generelt lavere på området ‘fysiske om-

givelser’, end de gør på de to andre områder ‘relationer’ samt ‘leg og aktivet’.

Supplerende analyser viser dog, at det ikke er kvalitetsvurderingerne af dag-

plejernes fysiske omgivelser, der kan forklare de forholdsvis lave resultater for

den samlede kvalitetsvurdering i dagplejen.

–

terbane og sandkasse samt en græsplæne, som børnene kan ”boltre sig” på.

et stort opholdsrum samt en have med god plads, fordi det skaber rum for

centralt tema. Flere af dagplejerne betragter det som betydningsfuldt at have

dagplejerne. Når dagplejerne beskriver, hvilke fysiske omgivelser de oplever

–

tøjet væk, så det ikke bliver for rodet i opholdsrummet, eller det bliver ”for me-

188

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Dagplejerne har fokus på legesteder med tilgængeligt legetøj, men forskel

på, om det afspejles i praksis

Der er overlap i forståelsen af, hvad der udgør kvalitet i de fysiske omgivelser

på tværs af observationsredskabet og dagplejernes fokus. Dagplejerne er i in-

samt indretning til læring og fordybelse som betydningsfulde indikatorer for

servationsredskabet i form af ‘tilgængelighed’, ‘tematiserede legeområder’ og

‘områder til højt og lavt aktivitetsniveau’. Observationerne viser samtidig, at

terviewene optaget af indretning af legesektioner, indretning i børnehøjde

tematiserede legeområder ‘indendørs’, ligesom der i 85 % af dagplejerne ikke

kan være i ro. Det ser lidt mere positivt ud i forhold til tilgængelighed, men der

er stadig 42 % af dagplejerne, hvor meget legetøj og mange materialer ikke er

i børnehøjde, dvs. at børnene ikke selv kan nå tingene. Tilgængeligheden af

dersøgelses del om daginstitutioner for 0-2-årige og den norske nationale

kvalitetsundersøgelse (Bjørnestad & Os, 2018) peger på, at der er potentiale i

at arbejde med en højere grad af tilgængeliggørelse af legetøj og materialer

(Nilsen, 2021).

Dagplejerne har fokus på sikkerhed, hvilket ikke er i fokus i observationerne

Der er også forskel på den

kvalitetsforståelse

, der kommer til udtryk i inter-

view med dagplejer og i observationsredskabets fokus. En af forskellene er, at

der blandt dagplejerne er et perspektiv på sikkerhed i indretningen af dagple-

jehjemmet, især haven. Sikkerhed i de fysiske omgivelser er et ekstra element,

der ikke er i fokus i observationsredskabet.

legetøj er ikke en udfordring, som dagplejen står alene med. Både denne un-

7.7

Leg og aktivitet i dagplejen

Leg er vigtig for børn. I legen opdager, bearbejder og udforsker de deres om-

verden og sig selv. Børn leger ikke for at udvikle sig og lære, men de udvikler

sig og lærer, når de leger. Uanset intention udvikler børn sig socialt, sprogligt,

kognitivt og kropsligt, mens de leger (Cordoni m.fl., 2016; Gray, 2011). Det gør

legen helt central for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse (Cordoni

m.fl., 2016; Gray, 2011). Dagplejeren skal derfor understøtte børn i og inspirere

børn til at udfolde sig i forskellige former for leg og må derfor have kendskab

til og forståelse for udfoldelsesmuligheder, men også for mulige udfordringer,

som det enkelte barn og børnegruppen kan opleve i de forskellige lege (Win-

ther-Lindqvist, 2020; Sommer, 2020). Pædagogiske aktiviteter er ligeledes et

–

er områder, hvor børnene kan være aktive, og samtidig områder, hvor børnene

kvalitetsvurderingerne på nationalt niveau. I 88 % af dagplejerne er der ingen

disse elementer i de fysiske omgivelser i dagplejen er udfordret, når vi ser på

kvalitet i de fysiske omgivelser. Dette er også indikatorer, som er i fokus i ob-

–

189

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

rum for udvikling og læring, hvor børn kan få erfaring med at indgå i sociale

samspil med andre, have medbestemmelse og få mulighed for at udforske ma-

terialer, natur og kultur i deres omverden (Christoffersen m.fl., 2014; Dan-

marks Evalueringsinstitut, 2017).

Leg er et selvstændigt element af det fælles pædagogiske grundlag, hvor det

fremgår, at ”Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del

bud hele dagen skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, plan-

lagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktivi-

sig og dannes (Børne- og Undervisningsministeriet, 2018).

7.7.1

Leg og aktivitet, hovedfund

samt dagplejerens vurderinger og intentioner. Hovedresultater er opsummeret

i Boks 7.4.

Boks 7.4

Kvalitetsvurdering i observationer



Dagplejerne vurderes generelt lavere på ‘leg og aktivitet’, end de gør på

‘relationer’.

Ingen dagplejer får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet i ‘leg og aktivi-

tet’.

En ud af 10 dagplejere (10 %) får vurderingen ‘god’ kvalitet i ‘leg og ak-

tivitet’.

Cirka 3 ud af 10 dagplejere (31 %) får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet

i ‘leg og aktivitet’.

Cirka 4 ud af 10 dagplejere (42 %) får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvali-

tet i ‘leg og aktivitet’.

Cirka 2 ud af 10 dagplejere (17 %) får vurderingen ‘ringe’ kvalitet i ‘leg

og aktivitet’.

–

I dette afsnit præsenterer resultaterne af observationerne af ‘leg og aktivitet’

Hovedfund, leg og aktivitet i dagplejen

teter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle

af et dagtilbud”. I forhold til aktiviteter fremgår det bl.a., at det enkelte dagtil-

–

Leg og aktivitet er ligeledes en del af den styrkede pædagogiske læreplan.

190

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE



Dagplejen vurderes højest i forhold til, om vokseninitierede aktiviteter

er aldersrelevante, meningsfulde for børnene og gennemført i overens-

stemmelse med børnenes perspektiv

og mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer.



Dagplejerne er optagede af at kunne tilbyde børnene pædagogiske ak-

Dagplejerne har særligt fokus på tre formål i forbindelse med de pæda-

gogiske aktiviteter: Aktiviteterne skal være varierede, og de skal un-



Adspurgt til arbejdet med leg er det dominerende perspektiv, at leg fo-

på børnenes initiativ i legen omtales bl.a. som ”den frie leg”.

7.7.2

Fokus i kvalitetsvurdering af leg og aktivitet

Leg og aktivitet vurderes i observationsredskabet med afsæt i 22 spørgsmål

fordelt på tre undertemaer: ‘børneinitieret leg’, ‘dagplejerens støtte til børne-

nes leg’ og ‘vokseninitierede aktiviteter’. Det er de 22 spørgsmål, som kvalitet i

‘leg og aktivitet’ vurderes med afsæt i.

Ifølge udviklerne af observationsredskabet har leg og legende samspil stor

betydning for børns liv samt for børns trivsel, læring, udvikling og for de fæl-

lesskaber, de indgår i (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021). Spørgsmålene i red-

skabet omhandlende ‘leg og aktivitet’ tager afsæt i, at børnene skal kunne op-

søge og finde både gode legemuligheder og gode aktivitetsmuligheder i løbet af

en dag i dagplejen. Det lille barn leger for at have det sjovt, men udefra set sker

der meget læring i børns lege. Legen antager ‘ofte’ mange former, men for det

lille barn har legen ‘ofte’ en fysisk-motorisk dimension, hvor barnet især tilegner

sig grov- og finmotoriske færdigheder (fx i konstruktions- eller klatre- og fange-

lege). For især de mindste børn er legeremediernes tydelighed, rigelighed, vari-

ation og nyhed af vigtig karakter og bidrager til længerevarende og mere fordy-

bede lege. Børnenes muligheder for leg afdækkes i spørgsmålene ‘Legeformer’,

‘Fordybelse i leg’, ‘Mulighed for at gentage legen’ og ‘Mulighed for længereva-

rende lege’ (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021).

–

regår på børnenes initiativ, med en lav grad af voksenstyring. Fokusset

derstøtte læring og udvikling og give børn medbestemmelse.

tiviteter, idet de oplever, at de har stor betydning for børnenes trivsel.

Dagplejernes vurderinger og intentioner

–



Dagplejen får de laveste vurderinger i forhold til bredden i aktiviteter

191

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Dagplejeren spiller en betydningsfuld rolle for børns leg i forhold til at tilrette-

lægge gode legemuligheder samt igangsætte lege, som børnene kan medvirke

i (fx sanglege, borte-tit-lege og fangelege). Dagplejerens rolle i børnenes leg

afdækkes i spørgsmålene ‘Facilitering af lege’, ‘Deltagelse i forskellige legefor-

mer’, ‘Udfordring af legen’, ‘Vilkår for legen’, ‘Beskyttelse af legen’, ‘Intensitet

Kragh-Müller, 2021).

seninitierede aktiviteter dækker over de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter,

klistre, bagning eller højtlæsning. De aktiviteter, der stilles til rådighed for bør-

børn’. Aktiviteter, der er planlagt og igangsat af dagplejeren, danner grundlag

for muligheden for længerevarende fordybet opmærksomhed om et fælles

belse’. Forfatterne retter opmærksomheden mod betydningen af, at dagplejeren

har øje for, hvad børnene er optagede af, og at dagplejeren følger barnets en-

gagement og udpegning. Følgende spørgsmål afdækker dagplejerens blik for

barnets interesse: ‘Indflydelse på aktiviteter’, ‘Opmærksomhed på børnenes per-

spektiv’ og ‘Børnenes engagement’ (Ringsmose & Kragh-Müller, 2021).

7.7.3

Kvaliteten af leg og aktivitet i dagpleje

Undersøgelsen viser, at der er forskel på, i hvilken grad ‘leg og aktivitet’ i dag-

plejen vurderes til at leve op til kvalitetskriterierne. I det følgende præsenteres

hvert kvalitetskategorierne med udvalgte spørgsmål fra de tre undertemaer

‘børneinitierede lege’, ‘dagplejerens støtte til børnenes leg’ og ‘ vokseninitie-

rede aktiviteter’. Beskrivelserne af kvalitetskategorierne er udformet med af-

sæt i vurderingerne af de medvirkende dagplejer. Beskrivelserne giver således

et billede af den måde, hvorpå kvaliteten af læringsmiljøet i de observerede

dagplejer gennemsnitligt er, som fx ‘fremragende’ eller ‘god’.

–

tredje med børnene i løbet af en dag. og dette afdækkes i spørgsmålet ‘Fordy-

heden på alle børns deltagelse afdækkes i spørgsmålet ‘Opmærksomhed på alle

nene, afdækkes i spørgsmålet ‘Forskelligartede aktiviteter’, mens opmærksom-

hvor dagplejeren sætter sig noget for med børnene, det kan fx være klippe-

og læringsmiljøets understøttelse af trivsel og udvikling hos børnene. De vok-

Forfatterne understreger, at de vokseninitierede aktiviteter indgår i udviklings-

–

og engagement i legen’ og ‘Støtte til inddragelse i fællesskabet’ (Ringsmose &

192

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 7.8

Vurdering af kvalitet af ‘leg og aktivitet’ i dagplejen

10 %

God kvalitet

10 % af dagplejerne får vurderingen ‘god’ kvalitet i ‘leg og aktivitet’.

‘God’ kvalitet i ‘leg og aktivitet‘ betyder, at børnene ’ofte’ er fordybet i

alderssvarende leg, og at dagplejeren ’ofte’ giver plads til og under-

støtter lege, hvor alle børn – også børn i udsatte positioner – inddra-

ges i børnefællesskabet. Dagplejeren tilbyder ’ofte’ i løbet af dagen

børnene forskelligartede aktiviteter og er opmærksom på at tilpasse

disse børnenes engagement og motivation. Dagplejeren er endvidere

opmærksom på, at aktiviteterne ’ofte’ giver anledning til fordybet

kontakt mellem dagplejeren og børnene.

Tilstrækkelig kvalitet

31 % af dagplejerne får vurderingen ‘tilstrækkelig’ kvalitet i ‘leg og ak-

tivitet’. Ved ‘tilstrækkelig’ kvalitet er børnene ’jævnligt’ fordybet i al-

derssvarende leg, og dagplejeren sætter ’jævnligt’ lege i gang i de

forskellige legeområder. Dagplejeren er også ’jævnligt’ opmærksom

på at beskytte legen ved eksempelvis at sørge for, at andre børn ikke

bryder ind i legen. Man vil ’jævnligt’ se dagplejeren tilbyde børnene

forskellige aktiviteter. Dagplejeren gennemfører dog ’jævnligt’ aktivi-

teterne uden at inddrage børnenes perspektiv. Dagplejeren er ’jævn-

ligt’ opmærksom på, at alle børn har mulighed for at blive inddraget i

de vokseninitierede aktiviteter, og at disse giver børnene mulighed

for at eksperimentere med forskellige udtryksformer. Desuden vil

dagplejeren ’jævnligt’ følge børnenes initiativ.

Utilstrækkelig kvalitet

42 % af dagplejerne får vurderingen ‘utilstrækkelig’ kvalitet i ‘leg og

aktivitet’. Der er ‘utilstrækkelig’ kvalitet, når børnene ’af og til’ har ad-

gang til forskellige legeformer og er fordybet i alderssvarende og

uforstyrret leg. Dagplejeren sætter ’af og til’ lege i gang i de forskel-

lige legeområder og tilbyder børnene forskellige aktiviteter. Dagple-

jeren har ’af og til’ fokus på at understøtte børnenes lege og aktivite-

ter, så der er mulighed for at inddrage alle børn i børnefællesskabet.

Dagplejeren er ’af og til’ imødekommende over for børnenes initiativ

og indretter og forandrer ’af og til’ aktiviteten i forhold til deres enga-

gement.

31 %

42 %

–

Fremragende kvalitet

Ingen dagplejere får vurderingen ‘fremragende’ kvalitet i ‘leg og akti-

vitet’. ‘Fremragende’ kvalitet betyder, at stort set alle kvalitetspara-

metre ‘leg og aktivitet’ i redskabet er opfyldt og observeres ’næsten

altid’. Der må maksimalt vurderes ’sjældent’ på to spørgsmål. ‘Frem-

ragende’ kvalitet dækker bl.a. over, at børnene ’næsten altid’ er for-

dybet i alderssvarende og forskelligartede lege. Dagplejeren er aktiv i

forhold til at understøtte og igangsætte lege, så der er plads til alle

børn – også børn i udsatte positioner. Dagplejeren tilbyder ’ofte’ i lø-

bet af dagen børnene forskelligartede aktiviteter og er opmærksom

på at tilpasse disse børnenes engagement og motivation. Børnene

har ’næsten altid’ mulighed for at have indflydelse på aktiviteterne og

på at vælge mellem at deltage i de vokseninitierede aktiviteter og at

engagere sig i noget andet.

–

193

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Kilde:

EVA og VIVE.

Vurderingen af dagplejen fordelt på de 22 spørgsmål og de tre undertemaer

‘vokseninitierede lege og aktiviteter’ ses i Figur 7.8 og Figur 7.9 Dagplejen er

vurderet ud fra, om et givet forhold forekommer ’sjældent’, ’af og til’, ’jævnligt’,

’ofte’ eller ’næsten altid’. I dette afsnit præsenteres resultaterne og undervejs,

og der inddrages eksempler fra observationerne for at illustrere, hvordan vur-

deringen kan vise sig konkret i praksis. Eksemplerne kan være let omskrevet

for at sikre anonymitet.

Resultaterne viser, at dagplejen relativt set vurderes højest, når det handler

om undertemaet ‘vokseninitierede aktiviteter’ (gennemsnit 2,56 på en skala fra

1 til 5) sammenlignet med undertemaerne ‘børneinitierede lege’ (gennemsnit

2,44) og ‘dagplejerens støtte til leg’ (gennemsnit 2,15). Med det menes, at den

gennemsnitlige vurdering på spørgsmål inden for et undertema er højere (se

Tabel 5.1 i metoderapporten).

Ser vi på ‘børneinitierede lege’ og dagplejerens ‘støtte til børnenes leg’, tegner

der sig generelt et billede af, at leg har en meget lav prioritet i dagplejen. I 65

% af dagplejen er det ’sjældent’ eller ’af og til’, at børn tilbydes

deltagelse i

forskellige legeformer.

I observationerne ser vi eksempler på, at børnene til-

bydes dukker, biler, køkkenleg, hvor der fx ikke tilbydes konstruktionslege el-

ler grovmotoriske lege. Der er også eksempler på, at mere kropslige fjolle- og

tumlelege stoppes af dagplejeren. Omvendt er der i den positive ende af ska-

laen eksempler på, at dagplejeren sætter sig selv aktivt i spil for at skabe rol-

lelege, fx mor-og-baby-leg, og et andet sted opfordrer dagplejeren til løbe-

lege i et særligt område af dagplejen. I 44 % af dagplejerne har børnene ’sjæl-

dent’ eller ’af og til’

mulighed for længerevarende leg,

og i 52 % af dagple-

jerne har de ’sjældent’ eller ’af og til’ mulighed for

fordybelse i leg.

Eksempler

fra observationen er bl.a. i situationer med meget kort tid til leg mellem skift.

–

‘børneinitierede lege og aktiviteter’, ‘dagplejerens støtte til børnenes leg’’ og

7.7.4

Hvorfor vurderes dagplejen, som den gør?

–

17 %

Ringe kvalitet

17 % af dagplejerne får vurderingen ‘ringe’ kvalitet i ‘leg og aktivitet’.

Her har de 22 spørgsmål med få undtagelser været observeret til at

ske ’sjældent’. ‘Ringe’ kvalitet henviser til, at børnene ’sjældent’ har

adgang til forskellige legeformer og ’sjældent’ har mulighed for at

lege uden at blive afbrudt. Dagplejeren sætter ’sjældent’ lege i gang

og støtter ’sjældent’ børn, der har svært ved at lege. Dagplejeren

skaber ’sjældent’ vilkår for legen, så børnene indgår i gode og beri-

gende legeoplevelser med hinanden. ‘Ringe’ kvalitet henviser også til,

at dagplejeren ’sjældent’ er imødekommende over for børnenes initi-

ativ og ’sjældent’ følger deres engagement. Dagplejeren vil også

’sjældent’ tilbyde forskellige aktiviteter.

194

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

For eksempel er et par børn efter nogen tid i haven kommet i leg sammen i le-

gehuset, og i det samme afbrydes legen, fordi de skal ind til frokost. Der er

også eksempler på, at fordybelsen forstyrres af andres leg, fx er et par børn

engagerede i at stable klodser på madrassen, men legen forstyrres af barnet,

der leger en hoppeleg ved siden af. Når det kommer til ‘dagplejerens støtte til

gen, så børnene indgår i gode og berigende

legeoplevelser med hinanden.

observationerne ser vi eksempler på, at børn bevæger sig fra legetøj til legetøj

ger på den, slipper den igen og går videre for at køre lidt med en bil osv. uden

at komme i leg. I den højere ende ser vi fx et par børn lege ”mor går på ar-

nenes leg ved at tilbyde rekvisitter og idéer. Med rygsække, madpakker og

I det følgende præsenteres, resultaterne de tre spørgsmål inden for ‘leg og ak-

5.4 i bilag). Spørgsmålene er markeret med fed i brødteksten. Bemærk, at en

gennemsnitligt høj vurdering ikke er ensbetydende med, at alle dagplejer lever

op til det enkelte kvalitetskriterium.

Dagplejen får de højeste vurderinger i forhold til, om vokseninitierede akti-

viteter er aldersrelevante, meningsfulde for børnene og gennemført i over-

ensstemmelse med børnenes perspektiv

Dagplejerne vurderes højest på spørgsmål relateret til vokseninitierede aktivi-

teter. I knap halvdelen af dagplejerne det ’ofte’ eller ’næsten altid’, at

aktivite-

terne er aldersrelevante

(49 %). I 33 % af dagplejerne er børnene ’ofte’ eller

’næsten altid’ engagerede i aktiviteterne og synes

at opleve aktiviteterne som

meningsfulde.

I observationerne ser vi fx en dagplejer, der spiller guitar og

synger sammen med børnene, mens børnene er optagede af at spille med på

klaver. I 66 % af dagplejerne er dagplejeren ’ofte’ eller ’næsten altid’

opmærk-

som på børnenes perspektiver

i aktiviteter, idet aktiviteter ikke gennemføres

som planlagt, uafhængigt af at børnenes perspektiver kan pege i andre retnin-

ger. I observationerne ser vi eksempelvis en dagplejer, der laver juledekoratio-

ner med børnene. Da det viser sig, at det planlagte er for svært, laver dagple-

jer aktiviteten om, så det bliver en leg med ler.

Dagplejerne får de laveste vurderinger i forhold til bredden i aktiviteter og

mulighed for at eksperimenterer med forskellige udtryksformer

Selvom dagplejerne gennemsnitlig vurderes højest på vokseninitierede aktivi-

teter, er der et potentiale i at øge antallet og variationen af de aktiviteter, børn

tilbydes i dagplejen. To af de tre spørgsmål, som dagplejen vurderes lavest

–

tivitet’, hvor dagplejen gennemsnitligt vurderes hhv. højest og lavest (se Tabel

med at blive klar til at ”gå på arbejde”.

overtøj er hele børnegruppen engageret i leg sammen og hjælper hinanden

bejde”, mens et par børn ser nysgerrigt til. Dagplejeren udvider nænsomt bør-

uden at blive engagerede. Et eksempel er et barn, der tager fat i en bog, kig-

–

børnenes leg’, skaber 71 % af dagplejerne ’sjældent’ eller ’af og til’ vilkår for le-

195

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

på, vedrører aktiviteter. Det hører til sjældenhederne, at aktiviteterne er ken-

detegnede ved at give børnene

mulighed for bred erfaringsdannelse

og for

eksperimentere med forskellige udtryksformer.

I hhv. 75 og 76 % af dag-

plejerne sker det ’sjældent’ eller blot ’af og til’. Samtidig skal det nævnes, at

det i 65 % af dagplejerne er ’sjældent’ eller ’af og til’, at børnene tilbydes

for-

lighed for at deltage i samling og få læst en historie. Til forskel ser vi i den hø-

jere ende eksempler, hvor børn i løbet af dagen tilbydes mange forskellige små

i græsset, kridtmaling på fliserne, og indendørs er der højtlæsning og puslespil.

res lavest, handler om leg. I 72 % af dagplejerne er det ’sjældent’ eller ’af og

hold til nærmeste udviklingszone. I observationerne ser vi eksempelvis børn,

hvis adfærd kan opleves forstyrrende, ikke hjælpes til at komme med i leg. For

len fra barnet. Dagplejeren siger bestemt, at barnet skal give bilen tilbage og

tager bilen ud af barnets hænder, og barnet græder. I den højere ende ser vi

eksempler på, at børn i lignende situationer bliver hjulpet ind i legen, fx ved at

dagplejeren tilbyder andre biler og giver idéer til at lege sammen.

–

eksempel ser vi et sted et barn, der leger med biler, og et andet barn tager bi-

for det, fx i forhold til børn, der har svært ved at lege eller, udfordre børn i for-

til’, at dagplejerne er

aktive i forhold til at udfordre legen,

hvis der er behov

Det tredje spørgsmål, hvor de pædagogiske læringsmiljøer i dagplejen vurde-

og større aktiviteter, fx bliver legehuset malet (med vand og pensler), insektjagt

–

skelligartede aktiviteter.

Eksempelvis ser vi børn, der i løbet af dagen får mu-

196

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 7.9

Dagplejens kvalitetsvurdering, børneinitierede lege og

dagplejerens støtte til børns leg, rangeret efter ’sjældent’

eller ’af og til’

Mulighed for længerevarende lege

Fordybelse i leg

Intensitet og engagement i legen

44 %

39 %

29 %

23 %

28 %

25 %

28 %

23 %

26 %

22 %

19 %

20 %

60 %

80 %

17 %

19 %

18 %

13 %

14 %

12 %

11 %

100 %

20 %

'Jævnligt'

Beskyttelse af legen

Støtte til inddragelse i fællesskab

Mulighed for at gentage legen

Adgang til forskellige legeformer

Deltagelse i forskellige legeformer

Facilitering af leg: Dagplejeren sætter lege i

gang

Dagplejeren skaber vilkår for børns

legeoplevelser med hinanden

Dagplejeren er aktiv i forhold til at udfordre

legen, hvis der er behov

–

52 %

59 %

61 %

62 %

65 %

69 %

71 %

72 %

40 %

Andel af dagplejere

'Sjældent' eller 'af og til'

'Ofte eller næsten altid'

Anm.: Figuren viser dagplejernes kvalitetsvurdering på undertemaerne ’børneinitierede lege’ og ’voksnes støtte til børns

leg’. Antal dagplejere = 95.

Kilde:

VIVE og EVA.

–

197

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 7.10

Dagplejens kvalitetsvurdering, vokseninitierede aktiviteter,

rangeret efter ’sjældent’ eller ’af og til’

Aldersrelevante aktiviteter

Engagerede børn, der oplever aktiviteterne som

meningsfulde

Dagplejeren er opmærksom på alle børn

28 %

34 %

43 %

45 %

47 %

56 %

60 %

65 %

Dagplejeren er opmærksom på børnenes

perpektiv

18 %

16 %

22 %

34 %

75 %

76 %

20 %

40 %

–

66 %

49 %

33 %

25 %

23 %

22 %

18 %

35 %

25 %

24 %

60 %

80 %

100 %

'Jævnligt'

32 %

31 %

22 %

Børnene har indflydelse på aktiviteter

Mulighed for fravalg af deltagelse

Tilbud om forskelligartede aktiviteter

Mulighed for bred erfaringsdannelse

Mulighed for forskellige udtryksformer

–

Fordybet kontakt mellem dagplejer og børn i

aktiviteter

Dagplejeren følger børnenes engagement

Andel af dagplejere

'Sjældent' eller 'af og til'

'Ofte' eller 'næsten altid'

Anm.: Figuren viser dagplejernes kvalitetsvurdering på undertemaet ‘vokseninitierede lege og aktiviteter’. Antal dagple-

jere = 95.

Kilde:

VIVE og EVA.

7.7.5

Dagplejernes perspektiver på leg og aktivitet

I dette afsnit belyser vi dagplejernes perspektiver på deres arbejde med leg og

aktivitet

i dagplejen. I interviewene er dagplejerne bl.a. blevet bedt om at for-

tælle om, hvilke lege og aktiviteter de laver med børnene, og hvad de gør for at

skabe gode legemuligheder for børnene. Desuden er dagplejerne blevet spurgt

ind til, om der er områder i forhold til leg og aktivitet, som de kunne tænke sig

at få mere fokus på for at udvikle praksis.

Leg og aktivitet er i observationsredskabet adskilte temaer. I interviewene er det tydeligt, at dagple-

jerne ikke altid opererer med en klar skelnen mellem leg og aktiviteter.

198

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Aktiviteter med fokus på variation, medbestemmelse, læring og fællesskab

I dagplejernes beskrivelser af deres arbejde med pædagogiske aktiviteter træ-

der særligt fire perspektiver frem: Aktiviteterne skal være varierede, lærings-

rige, give børn medindflydelse og være udgangspunkt for fællesskaber.

Blandt dagplejerne er et fremtrædende perspektiv, at det er vigtigt, at bør-

puslespil, ture ud af huset eller sanseaktiviteter. Når dagplejerne beskriver de

pædagogiske aktiviteter, de arbejder med, beskriver de dem først og frem-

forskelligt i løbet af en dag". En gruppe af dagplejere forklarer også, at de ofte

lave nye, gode og forskelligartede aktiviteter med børnene.

Et andet fremtrædende perspektiv, som beskrives blandt dagplejerne, er, at

viewene kommer det til udtryk i, at det er vigtigt, at aktiviteterne kommer hele

vejen rundt om barnets udvikling, fx motorisk, intellektuelt og sprogligt. Et per-

spektiv er at lade den udviklende aktivitet tage udgangspunkt i børnenes inte-

resser, som eksempelvis at snakke med børnene om det, de selv finder spæn-

dende, og som peger ud på en gåtur. Et andet perspektiv er, at dagplejerne

planlægger aktiviteterne ud fra pædagogiske temaer og aktivitetsplaner. Ek-

sempelvis fortæller en dagplejer, at vedkommende arbejder med temaet sprog

ved at centrere aktiviteterne omkring udvalgte fokusord som ’gul’ eller

’stjerne’. Således er formålet med aktiviteterne overordnet set læringsfrem-

mende, om end der er forskel på, om dagplejernes pædagogiske refleksioner

danner udgangspunktet for aktiviteterne, eller om de kobles på undervejs.

Et tredje perspektiv blandt dagplejerne er, at aktiviteter skal give børnene

medindflydelse.

Medindflydelse gør, ifølge de interviewede dagplejere, at bør-

nene i højere grad er engagerede i aktiviteten. Der er forskel på de måder,

dagplejerne beskriver, at børnene får indflydelse på. Børn kan få indflydelse

gennem

valg

, fx hvor dagplejeren planlægger en kreativ aktivitet, men bør-

nene selv får lov til at vælge det, de vil bruge i kreaskabet, eller at børnene

selv får mulighed for at bestemme, om de vil deltage i fx samling eller ej. Ind-

flydelse kan også foregå ved, at dagplejer

planlægger

aktiviteterne efter bør-

nenes interesser, alder og forudsætninger. En tredje måde er at

tilpasse

plan-

lagte aktiviteter for at følge børnenes spor, fx hvis børnene er mere interesse-

rede i at lege med biler end i at lave gymnastik, men det kan også være at for-

længe en aktivitet, hvis børnene viser interesse for at fortsætte.

Der er dog også andre perspektiver blandt dagplejerne på (grænser for) børns

medindflydelse. Her er pointen at det ikke altid er fordelagtigt at give børnene

–

aktiviteter har til formål at være

udviklende og læringsfremmende

. I inter-

ideudveksler og sparrer med andre dagplejere om nye aktiviteter, så de kan

(børnene) kommer jo ikke bare her, og så bare spiser og sover, de laver meget

mest som talrige og forskelligartede. En dagplejer forklarer eksempelvis: ”De

nene får

nye og varierede

oplevelser, når de er i dagpleje, fx gennem musik,

–

199

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

medbestemmelse, da der også kan være behov for at lære børnene at tilpasse

sig de planlagte aktiviteter. For eksempel fortæller en dagplejer, at vedkom-

mende træner børnene i at gå selv, så de kan deltage i grovmotoriske aktivite-

ter. Alternativet ville være, fortæller dagplejeren, at børnene sidder passivt og

kigger på. Fokus er således i dette tilfælde, at børnene skal tilpasse sig aktivi-

udsætninger.

dagplejer er med og viser engagement, er det ikke så vigtigt, hvad de laver

børnene lærer at spejle sig i hinanden og udvikle empati og omsorg. Det bliver

forudsætninger og behov.

Leg, med lav grad af voksenstyring

Når der blandt dagplejerne i interviewet bliver spurgt ind til leg, er et domine-

rende perspektiv, at det i den tid, der afsættes til leg, foregår på børnenes ini-

tiativ, og at der i legen ifølge interviewpersonerne bør være en lav grad af vok-

senstyring. Fokusset på børnenes initiativ i legen omtales bl.a. som ”den frie

leg”, dvs. børnenes mulighed for at lege indbyrdes og igangsætte lege uden

dagplejerens indblanding. Intentionen med den frie leg er bl.a. at udvikle bør-

nenes fantasi og kontakt til sig selv. En dagplejer fremhæver fx, hvordan bør-

nene gennem den frie leg får mulighed for at øve sig i at mærke, ”hvad er det,

jeg gerne vil”. Et andet argument er, at den frie leg er med til at understøtte

børnenes interesser. Som eksempel nævner en dagplejer, hvordan legen ofte

tager udgangspunkt i, hvad børnene er interesserede i og derfor inviterer de

andre børn med til.

Dagplejerne beskriver, hvordan de i forbindelse med den frie leg indtager en

tilgængelig, men tilbagetrukket position, der muliggør, at børnene selv kan ud-

folde legen. Som eksempel fremhæver en dagplejer, at ”man skal huske at læne

sig tilbage nogle gange, så man ikke hele tiden kommenterer på deres leg”. Po-

sitionen som tilgængelig og tilbagetrukket har på den ene side karakter af at

være vejledende og på den anden side karakter af at være støttende. I den

vejledende rolle træder dagplejeren til, hvis børnene skal hjælpes i gang med

en leg eller videre i en leg. Dagplejeren kan guide ved at sætte ord på, fx ”hvad

hvis I lavede mad til hinanden i køkkenet?”. I den støttende rolle prioriterer dag-

plejerne at sidde på gulvet, fysisk tæt på børnenes leg. På den måde er dagple-

jeren tilgængelig, hvis børnene har brug for støtte, fx i forbindelse med at del-

tage i leg med andre børn.

–

børn føler sig set og hørt, og at der bliver taget hensyn til børnenes forskellige

fremhævet som vigtigt, at alle har det sjovt og er med i fællesskabet, og at alle

sammen. Det, at børn og dagplejer oplever noget sammen i fællesskab, gør, at

fordi det

styrker fællesskabet

blandt børn og dagplejere. Hvis både børn og

Et fjerde perspektiv er, at det vigtige er selve samværet omkring aktiviteten,

–

teten i stedet for at planlægge og gennemføre aktiviteten ud fra børnenes for-

200

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

For nogle børn kan det at lege og deltage i leg være en udfordring. En gruppe

dagplejere beskriver, hvordan de er meget opmærksomme på, om der er børn,

der trækker sig fra leg eller ikke kan finde ind i en leg. Selvom den frie leg med

lav grad af voksenstyring er det dominerende perspektiv i interviewene, så be-

skriver en gruppe af dagplejerne, at en måde, hvorpå de kan hjælpe børn, der

i det, barnet er interesseret i eller optaget af. Dagplejerne fremhæver, hvordan

opstart af nye lege hurtigt tiltrækker de andre børn. Det er en måde at gøre

børn til at blive opmærksomme på barnet og dets leg. Derudover fremhæver en

dagplejer, hvordan dagplejeren oplever at kunne støtte børnene i leg ved at

skabe en nysgerrighed på børnene indbyrdes.

7.7.6

Perspektivering af fund vedr. leg og aktivitet

pædagogiske læringsmiljø, som handler om ‘leg og aktivitet’, end de gør i for-

hold til området ‘relationer’. Ingen dagplejere får vurderingen ‘fremragende’.

Det er få dagplejere (10 %), der får vurderingen ‘god’ kvalitet, hvor børn møder

pædagogiske læringsmiljøer med stimulerende og meningsfulde pædagogiske

aktiviteter og gode muligheder for at lege og få støtte til at indgå i leg. I en

tredjedel af dagplejerne (31 %) møder børn et miljø, der vurderes som ‘til-

strækkelig’. Mens børn i de fleste dagplejer møder et pædagogisk lærings-

miljø, som vurderes til at være i kategorien ‘utilstrækkelig’ (42 %) eller ‘ringe’

(18 %) i forhold til leg og pædagogiske aktiviteter.

Dagplejerne får generelt vurderet kvaliteten højere, når det handler om under-

temaet ‘vokseninitierede aktiviteter’ sammenlignet med undertemaerne ‘bør-

neinitieret leg’ og ‘støtte til leg’.

Dagplejer har fokus på aktiviteter, men der er forskel på, om det afspejler

sig på observationsdagen

Dagplejerne beskriver i interviewene, at de sætter forskelligartede aktiviteter i

gang for at give børnene lærings- og erfaringsmuligheder og give børnene

mulighed for at opleve medbestemmelse og for at være del af fællesskaber

omkring en aktivitet. I observationsredskabet er dette ligeledes del af fokus i

vurderingen af kvalitet. Der er dog ikke altid overensstemmelse mellem de

kvalitetsforståelser

og de pædagogiske intentioner, som fremkommer i inter-

views, og det, der på nationalt niveau kan observeres i praksis. Selvom dag-

plejerne gennemsnitlig vurderes højest på vokseninitierede aktiviteter, så viser

resultaterne, at der bl.a. er et potentiale i at øge antallet og variationen af de

–

Dagplejens kvalitet vurderes generelt lavere, når det kommer til den del af det

være fysisk tæt på og sætte ord på for at guide barnet i legen, men også for at

barnet, der ikke er med i legen, interessant i de andre børns øjne og få de andre

–

oplever leg som udfordrende, kan være ved at starte legen med udgangspunkt

201

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

aktiviteter, børn tilbydes i dagplejen, for at alle børn kan finde aktiviteter, der

motiverer dem og understøtter en bred erfaringsdannelse.

Behov for at brede perspektivet på leg ud

bejdet med at støtte børns leg, så er det dominerende perspektiv blandt dag-

plejerne i interviewene, at leg foregår på børnenes initiativ med en lav grad af

frie leg”. Observationsredskabet har også fokus på ‘børneinitieret leg’, men an-

lægger et noget bredere perspektiv på leg og især på dagplejerens understøt-

fokus på, at legen nogle gange skal støttes, guides og rammesættes, for at

læringsmiljøer i dagplejen på et nationalt niveau, som de kommer til udtryk i

observationerne, så viser resultaterne, at leg er et område, der er udfordret i

legeformer og mulighederne for længerevarende og fordybet leg. Udfordrin-

gerne gælder også støtten til leg, herunder at dagplejeren er aktiv i forhold til

at understøtte, at børnene indgår i gode og berigende legeoplevelser med hin-

anden – det gælder også for børn, der har svært ved at være i legen. Resulta-

terne spejler resultater fra en tidligere kvalitativ caseundersøgelse i 20 dagin-

stitutioner og dagplejer, der viste, at det på tværs af dagtilbuddene er oplevel-

sen, at personale og dagplejer i højere grad lykkes med at skabe lige deltagel-

sesmuligheder i den vokseninitierede leg, mens det lykkes i mindre grad i bør-

nenes selvorganiserede leg (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020g).

–

praksis i dagplejen. Det gælder vilkårene for leg, bl.a. adgangen til forskellige

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2018). Og ser vi på leg i de pædagogiske

alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn

telse af leg. I tråd med dette er der i den styrkede pædagogiske læreplan også

voksenstyring. Fokusset på børnenes initiativ i legen omtales bl.a. som ”den

–

Selvom dagplejerne i interviewene, når de bliver spurgt ind til leg, nævner ar-

202

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Rammeforhold for dagpleje

Dette afsnit indeholder beskrivende analyser af nogle af de rammer, som den

rammeforhold, som kortlægges. For samtlige rammeforhold gælder det, at tid-

gogiske praksis i daginstitutioner eller dagpleje.

praksis være væsentlig mere komplekse end illustreret. Det er imidlertid ikke

Figur 8.1

Rammeforhold, dagpleje

Anm.: Figuren viser de rammeforhold for dagplejere, som kortlægges i undersøgelsen.

Kilde:

VIVE og EVA.

Der foreligger sparsom forskning vedrørende dagplejen. Vi inddrager derfor også forskning vedrø-

rende daginstitutioner med afsæt i en vurdering af relevans i forhold til de særlige rammeforhold,

der gør sig gældende i dagplejen.

–

muligt med denne undersøgelse at kortlægge samtlige af disse sammenhænge.

menhæng, hvilket er søgt illustreret i figuren. De gensidige sammenhænge kan i

Rammeforholdene påvirker hinanden gensidigt og kan med fordel ses i sam-

ligere studier har vist, at rammeforholdene kan have betydning for den pæda-

–

pædagogiske praksis i dagplejen finder sted inden for. Figur 8.1 illustrerer de

203

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Kapitlet indledes med en samlet karakteristik af den gennemsnitlige dagpleje

(Afsnit 8.1). Herefter præsenterer og beskriver vi de udvalgte rammeforhold i

de dagplejer, der indgår i undersøgelsen (Afsnit 8.2- 8.7.2)

er en analytisk konstruktion, som ikke nødvendigvis kan genfindes én til én i

lertid et mere samlet billede af, hvordan de medvirkende dagplejer gennem-



Dagplejerne i undersøgelsen har i gennemsnit ca. fire børn indskrevet.

Normeringen på observationsdagen i 2022 er lavere, ca. tre børn pr.

dagplejer.



Langt størstedelen af dagplejerne er tilknyttet en legegruppe (ca. 95

%), hvor ca. to tredjedele mødes med kolleger en eller flere gange om

ugen.



Hovedparten af dagplejerne har en erhvervsfaglig uddannelse eller en

videregående uddannelse (66 %), 14 % har grundskole som højeste ud-

dannelse, 9 % af dagplejerne har en gymnasial uddannelse, 7 % er ud-

dannet pædagogiske assistenter, og 4 % har en pædagoguddannelse.



Hovedparten af dagplejerne har en formel efteruddannelse (74 %).

Dagplejerne har i gennemsnit ca. 17 års anciennitet i nuværende an-

sættelse. De havde i gennemsnit ca. 6 % fravær i 2021.

Ledelsesspændet for dagplejerne er i gennemsnit ca. 75 dagplejere pr.

personaleleder. Halvdelen (54 %) af dagplejerne arbejder i en kommune

med en ledelsesstruktur med én samlet dagpleje. Det skal i relation

hertil bemærkes, at en væsentlig del af den faglige ledelse af dagple-

jerne i mange kommuner varetages af dagplejekonsulenter/dagpleje-

pædagoger.

–

Boks 8.1

Rammeforhold for den gennemsnitlige dagplejer, 2022

ser rammeforholdene ét ad gangen.

snitligt fordeler sig på de forskellige kortlagte rammeforhold, end når vi bely-

de medvirkende kommuner. Den ”gennemsnitlige dagplejer, 2022” giver imid-

snitlige dagplejer, 2022” præsenteret i Boks 8.1. Den gennemsnitlige dagplejer

Dette kapitel indeholder en samlet karakteristik af undersøgelsens ”gennem-

8.1

Gennemsnitlige rammeforhold i dagplejen

–

204

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

8.2

Normering i dagplejen

Normeringer og gruppestørrelser er parametre, som tidligere studier har fun-

det, har både direkte og indirekte betydning for omfanget og kvaliteten af

kontakten mellem børn og pædagogisk personale og derigennem børnenes

trivsel og udvikling i dagtilbud (Bjørnestad & Os, 2018; Christoffersen m.fl.,

haft fokus på normeringer i børnehaven, jf. også Afsnit 5.2. Der foreligger, så

vidt vides, ikke studier af betydningen af normeringer i dagplejen for dagple-

Den enkelte dagpleje kan modtage op til fem børn, jf. dagtilbudslovens § 22

relativt stabil de seneste 5 år. I 2017 var normeringerne gennemsnitligt 3,4 børn

pr. dagplejer, og i 2021 var gennemsnittet for normeringerne for de kommunale

dagplejere på landsplan 3,3 børn pr. dagplejer (Danmarks Statistik, 2021).

I denne undersøgelse afdækker vi normeringerne i de deltagende dagplejer

(dette afsnit) samt eventuelle sammenhænge mellem normeringer og kvalitet

af de pædagogiske læringsmiljøer (Kapitel 9).

8.2.1

Forskellige metoder til opgørelse af normeringer i dagplejen

Normeringer kan opgøres på forskellige måder (jf. bl.a. Christoffersen &

Højen-Sørensen, 2013 og Dalsgaard m.fl., 2023). I denne undersøgelse anven-

der vi to opgørelsesmetoder:



Vi opgør normeringen med afsæt i antal indskrevne børn på undersøgel-

sestidspunktet.

Vi opgør normeringerne på ét nedslagstidspunkt, nemlig den dag, hvor vi

har gennemført observationer af den pædagogiske praksis i dagplejen.



8.2.2

Gennemsnitligt antal børn indskrevet i dagplejen

Den gennemsnitlige normering på tidspunktet for dataindsamling i de kommu-

nale forvaltninger er 3,8 indskrevne børn pr. dagplejer. Fordelingen af dagple-

jernes normering er vist i Figur 8.2. Det fremgår, at størstedelen af dagplejerne

(71 %) har indskrevet fire børn, mens 17 % har tre børn og 8 % har fem børn.

Fire procent af dagplejerne har to børn indskrevet.

–

(LBK nr. 985 af 27. juni 2022). Normeringen i dagplejen har på landsplan været

jere og børn i en dansk kontekst.

2014). Hidtidige danske og internationale studier af normeringer har primært

–

205

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 8.2

Gennemsnitligt antal indskrevne børn, dagplejen

80 %

70 %

Andel af dagplejere

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

2 børn

17 %

3 børn

4 børn

5 børn

Børn pr. dagplejer

Anm.: Figuren viser fordelingen af antal indskrevne børn i dagplejerne. Normeringen for den enkelte dagpleje angiver

forholdet mellem dagplejeren og antallet af børn indskrevet hos dagplejeren på undersøgelsens dataindsamlings-

tidspunkt i efteråret 2022. Antal dagplejer = 99.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA. VIVE og EVAs egne beregninger.

8.2.3

Gennemsnitlige dagsnormeringer for dagplejen

Gennemsnitligt er dagsnormeringen for dagplejerne 2,6 børn pr. dagpleje på

observationsdagen.

Figur 8.3 viser fordelingen af den gennemsnitlige dagsnormering for dagple-

jerne. Den største andel af dagplejerne (44 %) har en gennemsnitlig dagnor-

mering på to-tre børn på observationsdagen. 28 % har gennemsnitligt tre-fire

barn på observationsdagen, mens 11 % har fire børn eller flere, og 16 % gen-

nemsnitligt har under to børn over de tre tidspunkter morgen, middag og ef-

termiddag.

–

71 %

206

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 8.3

Dagsnormering

50 %

45 %

40 %

Andel af dagplejere

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

16 %

28 %

11 %

–

Under 2 børn

2-2,9

3-3,9

4 børn eller derover

44 %

Børn pr. dagplejer

Anm.: Figuren viser fordelingen af den gennemsnitlige dagsnormering for dagplejerne på observationsdagen. Dagsnor-

meringen angiver gennemsnittet af normeringer fra tre forskellige tidspunkter på den dag, der er foretaget obser-

vationer af den pædagogiske praksis i dagplejen. Optællingen af tilstedeværende børn og personale er foretaget

så tæt på begyndelsen af hvert af følgende tidsintervaller som muligt: morgen kl. 8.45, middag kl. 11.00, eftermid-

dag kl. 15.25. Både dagplejeren selv og eventuelle andre pædagogiske medarbejdere (fx støttepædagoger) på

observationstidspunktet tælles med. Antal dagplejer = 99.

Aksekategorierne med kommatal, fx 2-2,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [2-3), hvor alle værdier af 2 ind-

går, men lige akkurat ikke 3.

Kilde:

Data indsamlet i forbindelse med observationer. VIVE og EVAs egne beregninger.

8.2.4

Variation i dagsnormeringer over observationsdagen

Dagsnormeringerne for dagplejen varierer over observationsdagen. På morgen-

og middagstidspunktet er der gennemsnitligt hhv. 2,6 og tre børn til stede i

dagplejerne. Om eftermiddagen er der gennemsnitligt 1,5 barn til stede.

Figur 8.4 viser den gennemsnitlige dagsnormering for dagplejen hhv. morgen,

middag og eftermiddag. Det ses af figuren, at der gennemsnitligt er flest børn

pr. dagplejer på middagstidspunktet. Det kan bemærkes, at de fleste eller alle

børn er hentet på eftermiddagstidspunktet, hvor der i halvdelen af dagplejerne

(51 %) er mindre end et barn til stede i dagplejen.

–

207

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 8.4

Gennemsnitlig dagsnormering morgen, middag og

eftermiddag

50 %

Andel af dagplejerne

40 %

30 %

20 %

10 %

7% 6%

23 %

51 %

46 %

37 %

60 %

16 %

33 %

33 % 32 %

–

12 %

–

0-1 børn

2 børn

3 børn

Børn pr. dagplejer

Morgen

Middag

Eftermiddag

4-5 børn

Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige dagsnormering for dagplejerne hhv. morgen, middag og eftermiddag. Antal dag-

plejere = 95-98.

Kilde:

Data indsamlet i forbindelse med observationer. VIVE og EVAs egne beregninger.

Det skal bemærkes, at vi ikke med afsæt i de indsamlede data har mulighed

for at vurdere, i hvilken grad antal indskrevne børn på dataindsamlingstids-

punktet og tilstedeværende børn på observationsdagene er repræsentative

for normeringerne i de pågældende dagplejer på fx andre årstider mv.

8.3

Dagplejernes uddannelsesbaggrund

En række danske og internationale studier finder, at medarbejdernes uddan-

nelse og efter- og videreuddannelse har betydning for den pædagogiske prak-

sis i dagtilbud samt for børnenes trivsel og udvikling (Bauchmüller m.fl., 2014;

Bleses m.fl., 2020; Christoffersen m.fl., 2014; Jensen, 2013; Sammons, 2010).

Der er imidlertid også undersøgelser, der ikke finder sammenhæng mellem

medarbejdernes uddannelsesbaggrund og hhv. den pædagogiske praksis i dag-

208

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

institutioner og de undersøgte forhold for børnene (Det Økonomiske Råd, For-

mandskabet, 2021; Danmarks Evalueringsinstitut, 2022). Der er, så vidt vides,

ikke foretaget tilsvarende studier af betydningen af dagplejeres uddannelse.

En dansk undersøgelse af faglig kompetenceudvikling i dagtilbud udgivet i

PAU/PGU, og 84 % af dagplejerne ikke har en pædagogisk uddannelse

(Dan-

marks Evalueringsinstitut, 2020a).

uddannelse (dette afsnit). Vi undersøger også eventuelle sammenhænge mel-

pitel 9).

8.3.1

Dagplejernes højest fuldførte uddannelse

res højeste fuldførte uddannelse. Figuren viser, at 66 % af dagplejerne i denne

undersøgelse har en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddan-

nelse (ekskl. pædagoger og pædagogiske assistenter). Yderligere er der 4 %

af dagplejerne, der har en pædagoguddannelse, samt 7 % af dagplejerne i

denne undersøgelse, der er uddannet som pædagogiske assistenter. 9 % af

dagplejerne har en gymnasial uddannelse, og 14 % har grundskole som høje-

ste uddannelse.

I opgørelsen fuldtidsomregnes dagplejerne, jf. Danmarks Statistik.

–

Figur 8.5 illustrerer fordelingen af dagplejerne i undersøgelsen i forhold til de-

lem dagplejernes uddannelse og kvalitet af det pædagogiske læringsmiljø (Ka-

I denne undersøgelse afdækker vi dagplejernes uddannelse, efter- og videre-

–

2020 finder, at 9 % af dagplejerne har en pædagogisk uddannelse, 7 % har en

209

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 8.5

Dagplejernes højeste fuldførte uddannelse

Andel af dagplejerne

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

14%

Anm.: Figuren viser fordelingen af dagplejernes højeste fuldførte uddannelse. Vi registrer, om dagplejerne er uddannet

som pædagoger eller pædagogiske assistenter eller har en gymnasial uddannelse, øvrig erhvervsfaglig eller vide-

regående uddannelse eller en grundskoleuddannelse/ingen afsluttet grundskoleuddannelse. Antal dagplejere = 96.

Note:

Kilde:

*Færre end fem har ikke gennemført grundskolen. **Erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse ekskl.

pædagoger og pædagogiske assistenter.

Danmarks Statistik, KOTRE fra 2021. VIVE og EVAs egne beregninger.

8.3.2

Dagplejernes efter- og videreuddannelse

Efter- og videreuddannelse kan medvirke til, at medarbejderne i dagtilbud får

mere tillid til egne evner, bliver mere refleksive og realistiske omkring egen

praksis samt øger samarbejde mv. (Christoffersen m.fl., 2014; Slot, 2018). Der

er også studier, der viser, at efter- og videreuddannelse af medarbejderne kan

have betydning for børnenes trivsel og udvikling. Efter- og videreuddannelse

af personalet kan være med til at skabe et positivt miljø, hvor der ikke er så

mange konflikter, og hvor det pædagogiske personale er bedre til at adressere

børnenes behov samt til at klæde børnene på til skolestart (Christoffersen

m.fl., 2014).

–

70 %

66%

–

210

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

I en dansk kontekst finder et studie af en kompetenceudviklingsindsats vedrø-

rende børns sproglige udvikling, ”Vi lærer sprog”, målrettet dagplejere, at ind-

satsen har positiv effekt på børnenes ordforråd og empati (Bleses m.fl., 2019).

Praksis for kompetenceudvikling i dagplejen

I de fleste kommuner får nyansatte dagplejere et grundkursus af 2-3 ugers va-

righed (Uddannelsesguiden, 2022).

finder, at 67 % af dagplejerne, 100 % af dagtilbudslederne på 0-2-årsområdet

kompetenceudvikling i løbet af 1 år. De mest benyttede kompetenceudvik-

hvor pædagogisk personale og/eller forskere præsenterede deres forskning

eller drøftede faglige problemstillinger” (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020a).

I dagplejen deltager dagplejere med over 25 års erfaring i mindre grad i faglig

kompetenceudvikling (43 %) i forhold til dem, som har kortere erfaring (66-78

%) (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020a).

I denne undersøgelse afgrænser vi kortlægningen af dagplejernes efteruddan-

nelse til formel kompetenceudvikling, som vi kan afdække via Danmarks Stati-

stiks registre.

Vi finder, at 74 % af dagplejerne har en efteruddannelse med pædagogisk ind-

hold. Det fremgår af registrene, at dagplejernes formelle efteruddannelse pri-

mært er AMU-uddannelser (Amu.soc, pædagogisk arbejde med børn og unge,

Amu.off, pædagogisk euu og Amu.soc, omsorg, sygepleje og pædagogisk ar-

bejde). For disse AMU-uddannelser varer kurset gennemsnitligt 5 dage. I gen-

nemsnit har de dagplejere, der har været på kurser, deltaget i 12 kurser som

samlet har haft omkring 48 kursusdage i alt. 26 % af dagplejerne optræder

ikke med en efteruddannelse med pædagogisk indhold i registrene.

Samlet set viser kortlægningen af dagplejernes uddannelsesbaggrund, at der

blandt dagplejerne er en væsentlig andel, der ikke har et formelt pædagogisk

uddannelsesmæssigt afsæt for arbejdet med børns udvikling og trivsel. Disse

dagplejere trækker primært på anden erhvervserfaring, sparring med kolleger,

dagplejepædagoger og ledere samt uformel kompetenceudvikling i relation til

udvikling af deres faglige praksis.

Dagplejepædagoger, der er pædagogfagligt uddannet personale. Dagplejepædagogerne indtager

bl.a. roller som faglig sparringspartner og rådgiver og rollen som stedfortrædende leder over for

dagplejerne (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011).

–

gelse i netværk med fagpersoner, som arbejder med børn”, samt ”konferencer,

lingsaktiviteter for alle grupper var: ”kurser/seminarer med fremmøde”, ”delta-

samt 97 % af dagplejekonsulenterne/dagplejepædagogerne

deltager i faglig

En dansk undersøgelse gennemført i forbindelse med OECDS Starting Strong

–

211

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

8.4

Anciennitet blandt dagplejere

Dagplejernes anciennitet kan have betydning for både deres egen oplevelse af

at kunne varetage de pædagogiske opgaver samt for deres pædagogiske

praksis.

teruddannelse/kompetenceudvikling. Der er imidlertid også undersøgelser, der

viser, at 43 % af dagplejerne har mere end 20 års anciennitet, og ca. hver

fjerde dagplejer har mellem 10 og 20 års anciennitet som dagplejer. Der er

som dagplejere i mindre end 5 år.

Figur 8.6

70 %

Andel af dagplejerme

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

11 %

26 %

43 %

–

imidlertid også en relativt stor gruppe dagplejere (knap 20 %), der har arbejdet

Dagplejeres anciennitet

Under 2 år

rende dagplejestilling. Illustrationen af fordelingen af ancienniteten i Figur 8.6

2-4,9 år

Dagplejerne i undersøgelsen har en anciennitet på i gennemsnit 17 år i nuvæ-

blive ramt at omsorgstræthed (Tonsberg, 2019).

indikerer, at fagprofessionelle, der arbejder med at yde omsorg over tid, kan

5-9,9 år

øget praksiserfaring, og for nogle dagplejere også mere formel og uformel ef-

Anciennitet kan have betydning på forskellig vis. En højere anciennitet giver

–

10-19,9 år

20 år eller mere

Dagplejernes anciennitet

Anm.: Figuren viser fordelingen af ancienniteten hos dagplejerne. Ancienniteten hos dagplejerne opgøres som det antal

år, dagplejeren har arbejdet som dagplejer i den kommune, hvor dagplejeren er ansat på dataindsamlingstidspunk-

tet. Ved fortolkning af data er det således et opmærksomhedspunkt, at eventuelle tidligere ansættelser i daginsti-

tutioner eller som dagplejer i andre kommuner ikke indgår i opgørelsen. Antal dagplejere: 99.

Aksekategorierne med kommatal, fx 2-4,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [2-5), hvor alle værdier af 2, 3 og

4 indgår, men lige akkurat ikke 5.

Kilde:

VIVE og EVA. Ancienniteten for dagplejere er tal fra de kommunale forvaltninger. Egne beregninger.

212

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

8.5

Fravær blandt dagplejere

Dagplejeres fravær kan have mange årsager, eksempelvis egen sygdom,

barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov, ferie og kompetenceudvikling.

Ved fravær blandt dagplejere tilbydes børnene i stedet pasning i en gæste-

stedagplejen. For personalet kan fravær blandt kolleger betyde, at man selv

skal modtage et gæstebarn, afhængigt af kommunens organisering af gæste-

teter og rutiner i dagplejehjemmet.

sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke eller orlov som fx barselsorlov.

Dagplejerne har en gennemsnitlig fraværsprocent på 6 %. I Figur 8.7 er forde-

lingen af dagplejernes fravær vist. Hovedparten af dagplejerne (74 %) har 0-5

% fravær. 13 % af dagplejerne har mellem 6 og 10 % fravær, og 13 % har over

10 % fravær.

Figur 8.7

80 %

70 %

Andel af dagplejere

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

–

Fraværsprocent, dagplejere

I denne undersøgelse har vi fokus på dagplejernes fravær som følge af egen

74 %

tydning for muligheden for at planlægge og gennemføre pædagogiske aktivi-

13 %

dagplejen. Når dagplejere modtager børn i gæstedagpleje, kan det have be-

6-10 %

dagpleje, hvor de skal opbygge relationer til denne samt til øvrige børn i gæ-

–

13 %

0-5 %

Over 10 %

Gennemsnitlig fraværsprocent

Anm.: Figuren viser dagplejernes gennemsnitlige fraværsprocent. Fraværsprocenten er angivet ved fraværstimer i for-

hold til mulige arbejdstimer Antal dagplejere = 99

Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet på dagplejernes fravær. Bemærk, at fraværet er opgjort under

covid-19-pandemien, hvor særlige forhold vedr. fremmøde mv. har gjort sig gældende.

Kilde:

Danmarks Statistik, FRAN-registret fra 2020. VIVE og EVA. Egne beregninger.

213

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

8.6

Dagplejens organisering

De dagplejer, der indgår i undersøgelsen, arbejder i eget hjem med deres bør-

negruppe. Det er imidlertid udbredt praksis, at kommunale dagplejer er organi-

seret i legegrupper, hvor dagplejere og børn mødes regelmæssigt. I legegrup-

perne kan børnene indgå i relationer med flere børn end hos den enkelte dag-

dagogiske aktiviteter i fællesskab og typisk sammen med en dagplejepædagog.

(66 %). Knap en tredjedel (30 %) mødes med en fast legegruppe en-tre gange

søgelse af dagplejens anvendelse af legegrupper fra 2011 (Danmarks Evalue-

ringsinstitut, 2011).

Figur 8.8

70 %

60 %

Andel af dagplejerne

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Ingen tilknyttet

legegruppelege

–

Hvor ofte dagplejerne mødes med en fast legegruppe

om måneden eller sjældnere, jf. Figur 8.8. Dette fund er på linje med en under-

af dagplejerne mødes med den faste legegruppe en eller flere gange om ugen

64 %

95 % af dagplejerne i undersøgelsen er tilknyttet en fast legegruppe. De fleste

plejer, og dagplejerne kan sparre med hinanden og planlægge og evaluere pæ-

–

30 %

En eller flere gange om ugen 1-3 gange om måneden eller

sjældnere

Hyppighed af møder med legegruppe

Anm.: Figuren viser, hvor ofte dagplejerne mødes med en fast legegruppe. Antal dagplejer = 99.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

214

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

8.7

Ledelse af dagplejen

I en dansk kontekst er det kommunalbestyrelsen, der har ansvar for dagtilbud-

dene. Ansvaret i det daglige er delegeret til lederen af de konkrete dagtilbud,

hvor opgaven varetages af det pædagogiske personale (dagtilbudslovens §§

3a og 6). Det enkelte dagtilbuds pædagogiske læreplan skal fungere som et

giske arbejde (Specielle bemærkninger til dagtilbudslovens § 8, jf. L 160, For-

slag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kva-

2007, Holm-Petersen m.fl., 2015 samt Lindeberg m.fl., 2021). Der foreligger

ikke på samme vis studier af ledelse i dagplejen.

I denne undersøgelse har vi fokus på ledelsesstruktur og ledelsesspænd i de

deltagende dagplejer. Disse forhold har betydning for roller, relationer og udø-

velsen af den faglige ledelsesopgave (Møller & Nørgaard, 2007).

I dagplejen kan der være en eller flere formelle ledere af den kommunale dag-

pleje. I nogle kommuner vil en daginstitutionsleder fungere som personalele-

der af et antal dagplejere. Mange kommuner har endvidere en organisering,

hvor dagplejepædagoger/-konsulenter varetager en faglig ledelsesopgave i

dagplejen (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011). Således kan personaleledelse

og faglig ledelse af dagplejerne være forankret hos forskellige personer. Dag-

plejepædagoger/-konsulenter indgår ikke i denne undersøgelse.

8.7.1

Ledelsesstruktur i dagplejen

I Figur 8.9 præsenteres dagplejernes fordeling i relation til ledelsesstrukturer.

54 % af dagplejerne arbejder i en ledelsesstruktur, hvor der er en samlet dag-

pleje i kommunen. 27 % af dagplejerne har en ledelsesstruktur, hvor der er

flere dagplejedistrikter med egen ledelse i kommunen.

–

undersøgelser med forskellige perspektiver (eksempelvis Møller & Nørgaard,

Ledelsens betydning for kvalitet i daginstitutioner har været belyst i en række

bruar 2018, folketingssamling 2017-18.).

litet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre), fremsat den 28. fe-

pejlemærke for det pædagogiske personale i udøvelse af det daglige pædago-

–

215

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 8.9

Ledelsesstruktur

En samlet dagpleje i kommunen

Flere dagplejedistrikter med egen ledelse i

kommunen

Dagplejen indgår som en del af område-

/klyngeledelse, netværksledelse eller

distriktsledelse

10 %

20 %

30 %

–

40 %

27 %

Andel af dagplejerne

50 %

60 %

54 %

70 %

Dagplejen indgår som en del af traditionel

institutionsledelse

Anm.: Figuren viser, hvilke ledelsesstrukturer dagplejerne indgår i. 1) En samlet dagpleje i kommunen: Det vil sige, at der

er én personaleleder for alle kommunens dagplejere. 2) Flere dagplejedistrikter med egen ledelse i kommunen: Det

vil sige, at der i hvert distrikt er en personaleleder udelukkende for dagplejere. 3) Dagplejen indgår som en del af

område-/klyngeledelse, netværksledelse eller distriktsledelse: Det vil sige, at der i hvert område/klynge eller di-

strikt er en personaleleder, der både leder dagplejere og daginstitutioner. 4) Dagplejen indgår som en del af tradi-

tionel institutionsledelse: Det vil sige, at dagplejerne er tilknyttet en daginstitution, og at lederen af institutionen

også er personaleleder for dagplejerne. Antal dagplejer = 99.

N/A indikerer anonymisering af diskretionshensyn.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

8.7.2

Ledelsesspænd i dagplejen

Der er fra kommune til kommune stor forskel på størrelsen af den kommunale

dagpleje. Mens to kommuner ikke har kommunal dagpleje,

er der i andre

kommuner flere hundrede dagplejere. Ledelsesopgaven er således også me-

get varierende i de kommunale dagplejer.

Som beskrevet i Afsnit 5.8.2 er ledelsesspændet rammesættende for lederens

varetagelse af opgaver en række opgaver. Ved ledelsesspænd forstås det an-

tal medarbejdere, som en leder har personaleledelsesansvaret for (Holm-Pe-

tersen m.fl., 2015).

Ledelsesspændet er i gennemsnit på 79 dagplejere pr. leder i de deltagende

kommuner. I Figur 8.10 kan man se, at 22 % af dagplejerne ledes af en perso-

naleleder med et ledelsesspænd på under 20 dagplejere, 25 % arbejder inden

for et ledelsesspænd på mellem 20-40 dagplejere, 16 % arbejder inden for et

Jf. Danmarks Statistikbank (2021).

–

N/A

216

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

ledelsesspænd på 40-80 dagplejere, og 36 % arbejder inden for et ledelses-

spænd på over 80 dagplejere pr. leder.

Figur 8.10

Ledelsesspænd

70 %

60 %

Andel af dagplejerne

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

22 %

36 %

25 %

16 %

–

Under 20

20-39,9

40-79,9

80 eller derover

Ledelsesspænd

Anm.: Figuren viser en fordeling over ledelsesspændet i dagplejerne. Ledelsesspændet beregnes som det antal perso-

ner, som den person, der har personaleansvar for den dagplejer, der deltager i undersøgelsen, samlet set har per-

sonaleansvar for. Ledelsesspændet opgøres i antal personer og ikke antal fuldtidsstillinger Antal dagplejer = 99.

Aksekategorierne med kommatal, fx 20-39,9, er formelt set halvåbne intervaller, fx [20-40), hvor alle værdier fra

20 til og med 39 indgår, men lige akkurat ikke 40.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA.

Figur 8.11 viser variationen i ledelsesspændet særskilt for de to ledelsesstruk-

turer ”en samlet dagpleje i kommunen” og ”flere dagplejedistrikter med egen

ledelse i kommunen”. Der er et større ledelsesspænd i de kommuner, hvor le-

delsesstrukturen er én samlet dagpleje. Over halvdelen (55 %) af dagplejerne

med én samlet dagpleje i kommunen har en personaleleder med et ledelses-

spænd på over 60 medarbejdere pr. leder. I de dagplejer, hvor der er flere

dagplejedistrikter med egen ledelse, arbejder ca. halvdelen (52 %) af dagple-

jerne inden for et ledelsesspænd på mellem 40-60 medarbejdere pr. leder.

–

217

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Figur 8.11

Dagplejer fordelt på ledelsesspænd særskilt for

ledelsesstruktur

32 %

60 %

50 %

Andel af dagplejere

40 %

30 %

20 %

13 %

10 %

19 %

–

30 %

52 %

55 %

–

Under 20

20-59,9

Ledelsesspænd

Flere dagplejedistrikter med egen ledelse i kommunen

60 eller derover

En samlet dagpleje i kommunen

Anm.: Figuren viser ledelsesspændet i dagplejer særskilt for de to ledelsesstrukturer ”en samlet dagpleje i kommunen”

og ”flere dagplejedistrikter med egen ledelse i kommunen. Antal dagplejer = 80.

Kun dagplejere med ledelsesstrukturerne ”en samlet dagpleje i kommunen” og ”flere dagplejedistrikter med egen

ledelse i kommunen” indgår grundet diskretionshensyn af tallene for dagplejere med de andre ledelsesstrukturer.

Der er en statistisk signifikant forskel mellem, hvilken ledelsesstruktur dagplejen ligger ind under, og hvor stort

ledelsesspændet (chi2 = 183,2, p = 0,02). Aksekategorien med kommatal, 20-39,9, er formelt set et halvåbent

interval, [20-60), hvor alle værdier fra 20 til og med 59 indgår, men lige akkurat ikke 60.

Kilde:

Data indsamlet blandt kommunernes dagtilbudsforvaltninger af VIVE og EVA. Egne beregninger.

Det er ved vurdering af ledelsesspændet i dagplejen væsentlig at have for øje,

at den kommunale dagpleje har ansat dagplejepædagoger, der er pædagogfag-

ligt uddannet personale. Dagplejepædagogerne udfylder bl.a. roller som faglige

sparringspartnere og rådgivere og rollen som stedfortrædende leder over for

dagplejerne (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011). Således er den faglige ledelse

af dagplejerne i mange kommuner distribueret til dagplejepædagoger.

218

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Sammenhæng mellem

rammer og kvalitet i dagplejen

meforhold og vurderinger af kvaliteten i pædagogiske læringsmiljøer i dagple-

ligere studier (herunder studier af daginstitutioner), hypoteser om, at der kan

være sammenhæng mellem rammeforholdene og den pædagogiske praksis i

kvalitetskategorier, for alle de rammeforhold, der er præsenteret i Kapitel 8.

egne kvantitative eller kvalitative analyser giver belæg for yderligere analyser,

har vi gennemført disse. I nedenstående præsentation har vi medtaget ram-

meforhold, hvor vi finder forskelle i gennemsnit på tværs af kvalitetsgrupper

på et 5 %’s signifikansniveau. På baggrund af eksisterende viden/hypoteser

har vi i nogle tilfælde inkluderet flere rammeforhold i analyserne. Følgende

rammeforhold indgår på den baggrund:



Antal indskrevne børn

Uddannelsesniveau

Alder og anciennitet

Fravær

Hyppighed for deltagelse i legegruppe.

Vi analyserer i dette kapitel sammenhænge mellem kvaliteten af det pædago-

giske læringsmiljø og de ovenstående rammeforhold samlet set for at under-

søge fx sammenhænge mellem dagplejernes uddannelsesniveau og kvalitet af

det pædagogiske læringsmiljø, når vi har taget højde for antal indskrevne

børn, dagplejerens alder, anciennitet og fravær, samt om dagplejeren ofte går

i legegruppe. I analysen undersøger vi forskelle mellem dagplejer, der er vur-

deret til at have højst ‘utilstrækkelig’ kvalitet og dagplejer med højere kvalitet

(‘tilstrækkelig’ og ‘god’). Det gør vi, da vi har for få observationer til at gen-

nemføre analysen, hvor vi kun undersøger forskelle mellem dagplejere vurde-

ret i kvalitetskategorierne ‘god’ og ‘utilstrækkelig’ (ligesom i Kapitel 6 for dag-

institutionerne).

–

For de rammeforhold, hvor den eksisterende forskning eller viden fra vores

lem dagplejer, hvor det pædagogiske læringsmiljø er vurderet i forskellige

dagplejen, jf. også Kapitel 8. Vi har derfor undersøgt, om der er forskelle mel-

For samtlige af de rammeforhold, vi har kortlagt i undersøgelsen, har vi, jf. tid-

jen.

I dette kapitel præsenterer vi fund fra analyser af sammenhænge mellem ram-

–

219

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Sammenhæng er ikke det samme som effekter

I analyserne afdækker vi

sammenhænge

, forstået på den måde, at to forhold

optræder samtidig i den observerede dagpleje. Analyserne giver således et

billede af, hvordan forskellige forhold samvarierer. Dette er en god måde at

ligt. Vi kan forholde analyserne til faglig teori og vurdere, om de understøtter

karakterisere dagtilbud, hvor det pædagogiske læringsmiljø vurderes forskel-

Analyserne giver ikke mulighed for at vurdere, om der er tale om

årsagssam-

med andre ord ikke anvendes til at konkludere om effekter af de undersøgte

Boks 9.1

Metode: statistisk signifikans og lineære

sandsynlighedsmodeller



Vi anvender begrebet ”statistisk signifikans”, når vi undersøger, om der

er forskelle i fx antallet af børn tilknyttet dagplejen for dagplejer, hvor

læringsmiljøet vurderes i forskellige kvalitetskategorier. Hvis en forskel

er statistisk signifikant, betyder det, at forskellen er så stor, at den

skyldes andet end tilfældig variation.



Når vi vurderer, om en sammenhæng er statistisk signifikant, beregner

vi en p-værdi. P-værdien er et udtryk for, hvor sandsynligt det er, at

den forskel, vi finder, skyldes tilfældig variation. Et eksempel kan være,

at vi tilfældigt finder en forskel mellem normeringen, og om det pæda-

gogiske læringsmiljø kategoriseres i kvalitetskategorien ‘ringe eller util-

strækkelig’ eller ‘god’, til trods for at der faktisk reelt ikke er nogen for-

skel. Det vil sige, at når noget er statistisk signifikant på et 10 %’s signi-

fikansniveau, så er der 10 % sandsynlighed for, at den forskel eller

sammenhæng, vi observerer, faktisk ikke findes, men skyldes tilfældig

variation i data. Derfor vil et lavere signifikansniveau (fx 5 % frem for 10

%) betyde, at vi er mere sikre på, at sammenhængen/forskellen ikke

bare er en tilfældighed.



I undersøgelsen kommenterer vi på alle sammenhænge, der er stati-

stisk signifikante på et 5 %’s signifikansniveau.

–

rammeforhold for kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer.

evt. tredje forhold påvirker begge de forhold, vi undersøger. Analyserne kan

menhænge.

Det vil sige, om det ene forhold er årsag til det andet, eller om et

faglige hypoteser.

–

220

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Lineære sandsynlighedsmodeller



Vi anvender lineære sandsynlighedsmodeller til at belyse sammenhæn-

ære sandsynlighedsmodeller beregner sandsynligheden for, at dagple-

rer for de andre rammeforhold.

menligne dagplejer, hvor det pædagogiske læringsmiljø vurderes til at

være af ‘utilstrækkelig’ og ‘god’ kvalitet. I de lineære sandsynligheds-

vurderes til at have et pædagogisk læringsmiljø af ‘tilstrækkelig’ eller

‘god’ kvalitet. Det vil sige, at vi har et udfaldsmål, der er lig 0 for dag-

have højere kvalitet end ‘utilstrækkelig’. For mere detaljeret metodisk

gennemgang, se metoderapporten.

9.1

Sammenhængsanalyser, hovedfund

Vi finder en sammenhæng mellem antallet af børn, som dagplejerne har ind-

skrevet, dagplejerens uddannelsesniveau samt vurderingerne af kvaliteten af

det pædagogiske læringsmiljø.

Færre indskrevne børn hænger positivt sammen med vurderingen af det

pædagogiske læringsmiljø

Vi finder en statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af børn, der er

indskrevet hos dagplejeren, og den samlede vurdering af kvaliteten i det pæ-

dagogiske læringsmiljø. Det vil sige, at de dagplejere, der vurderes til at have

‘utilstrækkelig’ eller ‘ringe’ kvalitet af det samlede pædagogiske læringsmiljø, i

gennemsnit har flere børn tilknyttet end dagplejere, der vurderes i kvalitetska-

tegorierne ‘tilstrækkelig’ eller ‘god’. Denne sammenhæng gælder, når vi har ta-

get højde for dagplejers uddannelse, fravær, alder og anciennitet, deltagelse i

legegrupper og børnenes socioøkonomiske status.

–

plejer med ‘utilstrækkelig’ kvalitet og lig 1 for dagplejer, der vurderes at

pædagogisk læringsmiljø af ‘utilstrækkelig’ kvalitet, med dagplejer, der

modeller sammenligner vi derfor dagplejer, der vurderes til at have et



På grund af for få observationer kan vi for dagplejerne ikke alene sam-

rammeforhold såsom dagplejernes uddannelsesniveau, når vi kontrolle-

jerne vurderes til at have bedre end ‘utilstrækkelig’ kvalitet givet et

–

gen mellem strukturelle rammeforhold og læringsmiljøkvaliteten. Line-

221

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Sammenhæng mellem uddannelse og kvalitet af pædagogiske læringsmiljø

Sandsynligheden for, at dagplejere vurderes i kvalitetskategorierne ‘utilstræk-

kelig’ eller ‘ringe’ kvalitet, er mindre for dagplejere med højere uddannelsesni-

veau end grundskolen. Denne sammenhæng gælder, når vi har taget højde for

gelse i legegrupper og børnenes socioøkonomiske status.

Ingen sammenhænge mellem andel af børn med lav socioøkonomisk status

antal børn tilknyttet dagplejen, dagplejers fravær, alder og anciennitet, delta-

ler andelen af tosprogede børn tilknyttet dagplejen på tværs af dagplejer, hvor

’utilstrækkelig’ eller ’ringe” kvalitet (jf. Bilag 3 i metoderapport).

9.2

Sammenhæng mellem antal indskrevne børn,

dagplejernes uddannelsesniveau og kvalitet i

det pædagogiske læringsmiljø

I Tabel 9.1 præsenterer vi sammenhænge mellem den vurderede kvalitet af

det pædagogiske læringsmiljø og fx at have et ekstra barn tilknyttet dagplejen

og dagplejerens uddannelsesniveau, når vi samtidig tager højde for dagpleje-

rens anciennitet, alder, fravær, deltagelse i legegruppe og børnenes socioøko-

nomiske status.

–

det pædagogiske læringsmiljø vurderes hhv. af ‘god’ eller ’tilstrækkelig’ og

Vi finder ingen forskelle på andelen af børn med lav socioøkonomisk status el-

og vurderingen af det pædagogiske læringsmiljø

–

222

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Tabel 9.1

Rammeforhold og kvalitet af pædagogisk læringsmiljø i dagplejen,

lineære sandsynlighedsmodeller

Samlet

læringsmiljø

Fysiske

omgivelser

-0,08

(0,10)

Relationer

Leg og

aktivitet

-0,06

(0,11)

0,18

(0,23)

0,22

(0,16)

Kompetencegivende uddannelse

0,35**

(0,21)

Gymnasial uddannelse

0,50**

0,28

(0,21)

-0,01

(0,14)

(0,10)

–

Antal børn tilknyttet dagplejen

-0,22**

-0,14

(0,09)

0,47**

(0,20)

0,51***

(0,14)

(0,15)

Anm.: Tabellen viser resultater fra lineære sandsynlighedsmodeller, der estimerer sammenhænge mellem at have ‘tilstrække-

lig/god’ læringsmiljøkvalitet samlet set og for tre områder om ‘fysiske omgivelser’, ‘relationer’ og ‘leg og aktivitet’ og ud-

valgte strukturelle rammeforhold (antal børn, uddannelsesniveau, anciennitet, alder og fravær). Antal dagplejere = 89.

Seks dagplejere indgår ikke i analyserne, da de har manglende oplysninger for enkelte eller flere rammeforhold Referen-

cekategorien for uddannelsesniveauerne er grundskoleuddannelse. Der er kontrolleret for dagplejernes alder, ancienni-

tet, fravær, deltagelse i legegruppe og børnenes socioøkonomiske status. Stjerner angiver statistisk signifikansniveau. *

= p < 0,1, ** = p < 0,05 og *** = p < 0,01. Standardfejl er angivet i parentes.

Kilde:

VIVE, EVA og Danmarks Statistik.

Vi finder, at dagplejer, hvor den samlede kvalitet af det pædagogiske lærings-

miljø vurderes i kvalitetskategorien ‘god’ eller ‘tilstrækkelig’, har færre børn til-

knyttet dagplejen sammenlignet med dagplejer, der vurderes i kvalitetskate-

gorien ‘ringe’ eller ‘utilstrækkelig’. Hvis en dagpleje har et barn mere, så er

sandsynligheden for, at dagplejen har et pædagogisk læringsmiljø af ‘util-

strækkelig’ eller ‘ringe’ kvalitet, 22 procentpoint højere. Se markering med fed

rød skrift i tabellen ovenfor. Denne sammenhæng er signifikant på et 5 %’s

signifikansniveau.

Vi finder ydermere, at dagplejernes uddannelsesniveau korrelerer positivt med

kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Denne sammenhæng er overve-

jende drevet af området ‘relationer’. Estimaterne for at have enten en gymna-

sial uddannelse eller en kompetencegivende uddannelse (erhvervs- eller vide-

regående uddannelse) er evalueret i forhold til at have en grundskoleuddan-

nelse. Det vil sige, at der er 50 procentpoint større sandsynlighed for, at en

dagplejer har et pædagogisk læringsmiljø af ‘tilstrækkelig’ eller ‘god’ kvalitet,

hvis dagplejeren har en gymnasial uddannelse sammenlignet med grundskole

som højeste gennemførte uddannelse. For de kompetencegivende uddannel-

ser er sandsynligheden for at have ‘tilstrækkelig’ eller ‘god’ kvalitet 35 % hø-

jere sammenlignet med grundskole. Disse sammenhænge er statistisk signifi-

Generelt for de tre områder om fysiske omgivelser, relationer og leg og aktivitet, ser vi også en nega-

tiv sammenhæng mellem antal børn og kvalitet, dog er disse sammenhænge statistisk insignifikante.

–

Antal dagplejere

223

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

kante på et 5 %’s signifikansniveau. Vi finder ingen statistisk signifikante sam-

menhænge mellem dagplejernes uddannelsesniveau og kvalitet inden for om-

råderne ‘fysiske omgivelser’ og ‘leg og aktivitet’.

Der er for få uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter i stikprøven,

Dagplejeområdet er generelt forskningsmæssigt underbelyst, jf. også Slot

tekst. Vores fund af en sammenhæng mellem antallet af børn, som dagplejerne

har indskrevet, dagplejerens uddannelsesniveau samt kvaliteten i det pædago-

der er på området, der også indikerer disse sammenhænge (Slot, 2018).

–

giske læringsmiljø stemmer overens med tidligere internationale undersøgelser,

(2018), men der er gennemført undersøgelser af området i fx en europæisk kon-

–

til at de kan indgår som en særskilt kategori i sammenhængsanalyserne.

224

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Litteratur

Ahnert, L., Pinquart, M. & Lamb, M.E. (2006). Security of Children's Relation-

ment, 77

(3), 664–679.

universal high-quality preschooling.

Early Childhood Research Quarterly

Baustad, A.G. & Bjørnestad, E. (2022). Everyday interactions between staff

Birkeland, Å. (2012). Barnhagens vegge som daningsagenter – en komparativ

analyse. I: E. E. Ødegaard (red.):

Barnehagen som danningsarena

. Fagbok-

forlaget.

Bjørnestad, E., Broekhuizen, M.L., Os, E. & Baustad, A.G. (2020). Interaction

Quality in Norwegian ECEC for Toddlers Measured with the Caregiver In-

teraction Profile (CIP) Scales.

Scandinavian Journal of Educational Re-

(6), 901–920.

Bjørnestad, E. & Os, E. (2018). Quality in Norwegian childcare for toddlers us-

ing ITERS-R.

European Early Childhood Education Research Journal

(1),

111–127.

Bleses, D., Højen, A., Jensen, P., Rathe, A.B., Boisen, L.A., Nielsen, H. & Jen-

sen, C.H. (2019).

Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen: En målrettet og

struktureret indsats, som virker ved at styrke læringsmiljøet for de yngste.

Aarhus Universitet.

Bleses, D., Jensen, P., Slot, P.L., & Justice, L. (2020). Low-cost teacher-imple-

mented intervention improves toddlers’ language and math skills.

Early

Childhood Research Quarterly

, 64–76.

Bro, L.L. (2016). Små, store eller måske rettere mellemstore organisationer? En

undersøgelse af sammenhængen mellem ledelsesspænd, ledelsesidentitet

og brugen af transformationsledelse i danske daginstitutioner.

Politica

(2), 158-178.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2018).

Den styrkede pædagogiske lære-

plan: Rammer og indhold

. Børne- og Socialministeriet.

–

and children aged 1-5 in Norwegian ECEC.

Early Years

(4–5), 557–571.

(4), 457–470.

Bauchmüller, R., Gørtz, M. & Rasmussen, A.W. (2014). Long-run benefits from

–

ships with Nonparental Care Providers: A Meta-Analysis.

Child Develop-

225

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Christoffersen, M.N. & Højen-Sørensen, A.-K. (2013).

Børnehavens normerin-

ger: En forskningsoversigt over opgørelsesmetoder

. SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Christoffersen, M.N., Højen-Sørensen, A.-K. & Laugesen, L. (2014).

Daginstitu-

tionale Forskningscenter for Velfærd.

153

(9-11), 1075–1102.

Dagtilbudsloven. Lovbekendtgørelse nr. 985 af 27/06/2022

. Bekendtgørelse af

Dalgaard, N.T., Bondebjerg, A., Klokker, R., Viinholt, B.C.A. & Dietrichson, J.

care to promote the development of children aged 0–5 years: A systematic

review.

Campbell Systematic Reviews

(2), 1–48.

Dalli, C., White, E.J., Rockel, J., Duhn, I., Buchanan, E., Davidson, S., Ganly, S.,

Kus, L. & Wang, B. (2011). Quality early childhood education for under 2-

year-olds: What should it look like? A literature review. The Ministry of Ed-

ucation, New Zealand.

Dalsgaard, C.T., Kloppenborg, H.S., Kollin, M.S., Mikkelsen, M., Bas, Y., Bjerre,

L.B. & Dahl, D.B. (2023).

Opgørelse af praksisnormering: Udvikling af en

beregningsmodel til at opgøre praksisnormering i daginstitutioner

. VIVE.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2011).

Kvalitetsarbejde i dagplejen

. Danmarks

Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2017).

Kvalitet i dagtilbud: Pointer fra forskning

Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2018a).

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområ-

det: En kortlægning blandt dagtilbudschefer

. Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2018b).

I dybden med samspil og relationer i

det pædagogiske læringsmiljø

. Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2020a).

Faglig kompetenceudvikling i dagtil-

bud: Første afrapportering fra Viden om Praksis – OECD’s dagtilbudsunder-

søgelse 2018.

Danmarks Evalueringsinstitut.

–

(2022). Adult/child ratio and group size in early childhood education or

Retsinformation.

lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

conflict and reconciliation in pre-school children: What matters?

Behaviour

Cordoni, G., Demuru, E., Ceccarelli, E., & Palagi, E. (2016). Play, aggressive

–

tionens betydning for børns udvikling: En forskningsoversigt

. SFI – Det Na-

226

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Danmarks Evalueringsinstitut. (2020b).

Læringsmiljø i kommunale børnehaver:

National undersøgelse

. Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2020c).

Pædagogisk personale i daginstitutio-

ner og deres uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2020d).

Evaluering af den styrkede pædagogi-

ske læreplan: Lige deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskaber.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2021a).

Kort om leg: Viden og inspiration til ar-

Danmarks Evalueringsinstitut.

marks Evalueringsinstitut.

bejde til kvalitetsundersøgelse – leverance 1.

Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022b).

Erfaringer med at undersøge kvalitet

kommunalt: Forarbejde til national kvalitetsundersøgelse – leverance 2.

Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022c).

Erfaringer med at undersøge kvalitet

nationalt: Forarbejde til national kvalitetsundersøgelse – leverance 3.

Dan-

marks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022d).

Vurdering af udvalgte redskaber: For-

arbejde til national kvalitetsundersøgelse – leverance 5.

Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022e).

Forarbejde til kvalitetsundersøgelse –

leverance 7 – del 1: Overordnede valg vedr. en kvalitetsundersøgelse.

Dan-

marks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022f).

Forarbejde til kvalitetsundersøgelse –

leverance 7 – del 2: Model for kvalitetsundersøgelsen.

Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022g).

Evalueringen af den styrkede pædago-

giske læreplan

. Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Statistik. (2021).

Børnepasning før skolestart 2022.

Nyt fra Dan-

marks Statistik. 21. september 2022. Nr. 321. Danmarks Statistik.

–

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022a).

Vidensbehov på lokalt niveau: Forar-

Danmarks Evalueringsinstitut. (2021b).

EVA tema #24: En tryg opstart

. Dan-

bejdet med pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende

Danmarks Evalueringsinstitut.

–

227

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Danmarks Statistik. (2022).

Beregningsnotat: Udarbejdelsen af mikrodata bag

statistikbanktabellerne BOERN1-3.

Danmarks Statistik.

Datta Gupta, N. & Simonsen, M. (2013). Long-term Consequences of Type of

Early Childhood Care.

Mimeo, Aarhus Universitet

Det Økonomiske Råd, Formandskabet. (2021).

Dansk Økonomi, forår 2021

. Det

Økonomiske Råd.

programs and long-term child outcomes: A systematic review.

Journal of

tional Bureau of Economic Research.

and adolescents.

American Journal of Play

(4), 443–463.

Holm-Petersen, C., Andersen, L.B., Bjørnholt, B., Høybye-Mortensen, M., Bro,

L.L. & Andersen, V.N. (2015).

Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet:

Størrelse, ledelsesstil, faglig kvalitet og trivsel

. KORA.

Houlberg, K. & Lauridsen, J.M. (2022).

VIVEs kommunetal 2022.4: Flere kom-

munale medarbejdere skiftede job under corona-krisen.

VIVE.

Jensen, B. (2013).

Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud –

modelprogram. VIDA-forskningsrapport 4. Forandring og effekt

. IUP, Aar-

hus Universitet.

Jensen, B., Jensen, P. & Rasmussen, A.W. (2017). Does professional develop-

ment of preschool teachers improve children’s socio-emotional outcomes?

Labour Economics

, 26–39.

Kjeldsen, K.N. & Larsen, K.B. (2020).

Notat: Sygefravær blandt pædagoger

CEPOS.

Københavns Kommune. (2019).

Kvalitetsrapport for dagtilbud 0-6

. Køben-

havns Kommune.

Lindeberg, N.H., Bro, L.L., Nøhr, K. & Larsen, K.S. (2021).

Vidensopsamling om

faglig ledelse på dagtilbudsområdet

. VIVE.

–

Gray, P. (2011). The decline of play and the rise of psychopathology in children

hood Development in Preschool and at Home

. Working Paper 29985. Na-

Duncan, G., Kalil, A., Mogstad, M. & Rege, M. (2022).

Investing in Early Child-

Economic Surveys

(5), 1007–1043.

Dietrichson, J., Kristiansen, I.L. & Viinholt, B.A. (2020). Universal preschool

–

228

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Lindeberg, N.H., Hanse, A.T., Vixø, K., Madsen, D.C., Bjerre, L.B., Mahoney,

A.N. & Lauytup, M.A. (2023).

Kvalitet i dagtilbud: National undersøgelse af

kommunale daginstitutioner og dagpleje for 0-2-årige børn. Undersøgel-

sesdesign, metode og bilagstabeller

. VIVE & EVA.

normeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.).

Retsin-

formation.

Møller, J.K. & Nørgaard, D. (2007).

Ledelse af dagtilbud under forandring: En

Væksthus for Ledelse.

Nielsen, S.B. & Bøje, J.D. (red.) (2017).

Attraktiv på papiret? Nyuddannede pæ-

dagoger mellem akademisering, evidensbaseret professionalisering og om-

sorgsfuld praksisudvikling.

Roskilde Universitet.

Nilsen, T.R. (2021). Pedagogical intentions or practical considerations when

facilitating children’s play? Teachers’ beliefs about the availability of play

materials in the indoor ECEC environment.

International Journal of Child

Care and Education Policy

(1), 1-16.

Nordtømme, S. (2012). Place, space and materiality for pedagogy in a kinder-

garten.

Education Inquiry

(3), 317–333.

Nøhr, K., Mortensen, N.P. & Lindeberg, N.H. (2022).

Forarbejde til national

kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet – Delleverance 1: Vidensbe-

hov på nationalt og kommunalt niveau.

VIVE.

Os, E. (2019).

Voksnes mediering av jevnaldringsrelasjoner i barnehager: En

undersøkelse av voksnes bidrag til samhandling mellom barn under tre år

Universitet i Oslo.

Os, E. & Winger, N. (2019). Blikk for barn.

Nordic Early Childhood Education

Research Journal

(SI), 1–5.

–

undersøgelse af ledelsesstruktur og lederfaglighed pådagtilbudsområdet

sis

. Roskilde Universitet.

Munck, C.C.C. (2017).

Små børns fællesskabelse i en flertydig vuggestueprak-

arbejde til national kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet – Delleve-

rance 4: Overblik over relevant registerdata

. VIVE.

Mikkelsen, M., Lindeberg, N.H., Mortensen, N.P. & Jacobsen, R.H. (2022).

For-

–

LOV nr. 2594 af 28/12/2021

. Lov om ændring af dagtilbudsloven. (Minimums-

229

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Rayce, S.B., Hansen, A.T., Mikkelsen, M. & Pontoppidan, M. (2021).

SPOR –

Børns udvikling og trivsel gennem livet: Præsentation af undersøgelsen og

udvalgte resultater fra første dataindsamling 2017/2018

. VIVE.

Rasmussen, K., Chimirri, N.A., Juhl, P. & Gitz-Johansen, T. (2019).

Har du det

Ringsmose, C. (2020).

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner: Resultater fra

Ringsmose, C. & Kragh-Müller, G. (2020).

KIDS – Kvalitetsudvikling i daginsti-

Sammons, P. (2010). Does pre-school make a difference? Identifying the im-

ment at different ages. I: K. Sylva, E. Melhuish, P. Sammons, I. Siraj-Blatch-

ford, & B. Taggart (red.),

Early Childhood Matters

. Routledge.

Sheridan, S., Williams, P. & Samuelsson, I. (2014). Group size and organisa-

tional conditions for children’s learning in preschool: a teacher perspective.

Educational Research, 56(4), 379-397.

Slot, P. (2018). Structural characteristics and process quality in early child-

hood education and care: A literature review. OECD Education Working Pa-

pers, 176. OECD.

Sommer, D. (2020). Leg: En ny forståelse (1. udgave). Samfundslitteratur.

Specielle bemærkninger til dagtilbudslovens § 8, jf. L 160, Forslag til lov om

ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtil-

bud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre), fremsat den 28. februar

2018, folketingssamling 2017-18. Retsinformation.

Sperling, L.L. (2021). Løfteevne i daginstitutioner. DEA.

Stokke, A. (2011). Et blikk på barns vilkår for fysisk aktivitet i barnehager: En

komparativ studie, 1981 og 2009. Barn – Forskning om barn og barndom i

Norden, 29(1), 27-47.

Sylva, K. (2010). Quality in early childhood settings. I: K. Sylva, E. Melhuish, P.

Sammons, I. Siraj-Blatchford & B. Taggart (red.),

Early Childhood Matters

Routledge.

–

pact of pre-school on children’s cognitive and social behavioural develop-

tetsudvikling

(1. udgave). Dansk Psykologisk Forlag.

Ringsmose, C. & Kragh-Müller, G. (2021).

KIDS Dagpleje – Evaluering og kvali-

tutioner

(2. udgave). Dansk Psykologisk Forlag.

et kvalitativt studie i seks kommuner

. Aalborg Universitetsforlag.

–

godt? Om at have det godt i dagsinstitutionens hverdag

. Dafolo.

230

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

Söderström, M., Boldemann, C., Sahlin, U., Mårtensson, F., Raustorp, A. &

Blennow, M. (2013). The quality of the outdoor environment influences

childrens health – a cross-sectional study of preschools.

Acta Paediatrica

102

(1), 83–91.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2021).

Uddannelseszoom

. Tilgået 3.

ters?subeducations=udb2-paedagog:280717,&tab=job

nelsen: Samlet rapport.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

https://www.ug.dk/job/job-fordelt-paa-erhvervsomraader/paedagogiskkir-

keligtogsocialtarbejde/boernepasning/dagplejer

VIVE (2022).

VIVEs kommunetal 2022.6: Flere voksne på stuerne – men relativt

færre uddannede pædagoger.

VIVE.

Winther-Lindqvist, D.A. (2020).

Kort & godt om LEG

(1. udgave). Dansk Psyko-

logisk Forlag.

–

Uddannelsesguiden. (2022).

Dagplejer

. Tilgået 3. april 2023 på:

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2021).

Evaluering af pædagoguddan-

april 2023 på: https://www.ug.dk/vaerktoej/uddannelseszoom/#!/parame-

–

Tonsberg, S. (2019). En professionel krammer.

Asterisk

, 10–12.

231

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 103: National undersøgelse af kvaliteten i kommunale dagtilbud for de 0-2-årige i daginstitutioner og dagpleje fra VIVE

–