Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 66
Offentligt
2749150_0001.png
POLITISK NOTAT
E-mail: [email protected]
Dato:
05-09-2023
Islands Brygge 26, 2300 København S
Telefon: +45 33 93 20 00
Ens kontrol med transportable konstruktioner på tværs af
kommunegrænser
Indledning
I 2016 vedtog Folketinget en certificeringsordning til byggeri, der skulle ensarte
krav til certificering på tværs af landet. Lovgivningen blev fulgt af en
bekendtgørelse om certificeringsordningen for transportable konstruktioner i
2019. Ordningen rummer flere positive elementer og sikrede at reglerne for
certificering ikke blev administreret forskelligt på tværs af kommunegrænser.
Der er dog den udfordring, at certificeringsordningen for transportable
konstruktioner skal kontrolleres af kommunerne selv, som ofte svigter denne
opgave. Dette har SMVdanmarks medlemmer under eventbranchen oplevet
som en stor udfordring, når de er leverandører til forskellige events, markeder
og festivaler på tværs af kommunegrænser.
Selvom man ved certificeringsordningen godkender transportable
konstruktioner nationalt, så har man alligevel overladt kontrollen til
kommunerne selv, idet kommunalbestyrelsen i henhold til bekendtgørelsen
om certificeringsordningen for transportable konstruktioner, er
bygningsmyndighed og påser derfor at reglerne i certificeringsordningen
overholdes. Dette skaber en uens kontrol og dermed en forskelligartet
sikkerhedstilstand på tværs af kommunerne. Derfor bør man indføre initiativer,
der kan sikre en ens kontrol på tværs af kommunegrænser:
Den uens kontrol mellem kommunerne bakkes også op af en
rapport
fra
Rambøll fra 2019, hvor det blandt andet fremgik at:
At kommunerne fortolkede forskelligt, hvilket skabte en usikker
retstilstand for ejerne af de transportable konstruktioner.
At lovgivningen ikke blev tilstrækkeligt kontrolleret.
At der var manglende tydelighed i kravene til kontrol i kommunerne.
Landsdækkende
kontrol med
transportable
konstruktioner
Konklusion
For at sikre en bedre og mere ensartet kontrol med transportable konstruktioner
på fx markeder, bør det kortlægges hvordan man kan sikre en ens kontrol til
forskellige typer af arrangementer på tværs af kommunegrænserne. Ydermere
bør kontrolansvaret bør pålægges andre end kommunerne selv, således
interessekonflikter undgås, når det fx er kommunerne selv, der er arrangører.
Man kan eksempelvis overlade kontrollen til en national enhed eller til
brandmyndighederne.
_
For mere information kontakt
Niklas Winther, chefkonsulent
+45 61 96 39 93, [email protected]