BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 62: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt m.v.)

Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 62
Offentligt

UDKAST

17. maj 2023

Boligudvalget 2022-23 (2. samling)

BOU Alm.del - Bilag 62

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love

(Opfølgning på evaluering af planloven m.v.)

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, som ændret ved § 6 i

lov nr. 1833 af 8. december 2020 og § 2 i lov nr. 573 af 10. maj 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 2

ophæves.

§ 4 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »aktiviteter«: » eller ved omdannelse af eksisterende,

overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen,«.

§ 5 b, stk. 4, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»En ubebygget sommerhusgrund, der ikke kan bebygges efter f.eks. naturbeskyttelses-

lovgivningen, må ikke søges tilbageført til landzone.«

§ 5 b

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Ministeren for landdistrikter kan uanset § 29 efter aftale med miljøministeren

godkende, at kommunalbestyrelsen vedtager en ø-udviklingsplan, der fraviger stk. 1 og §

35, stk. 1. En ø-udviklingsplan har retsvirkning som en lokalplan og tilvejebringes efter

reglerne om lokalplaner, jf. kapitel 5, §§ 13-21, og kapitel 6, §§ 24-28, og kan indeholde

tilladelser efter § 35, stk. 1, jf. § 36, stk. 1, nr. 6.«

overskriften

til kapitel 2 b indsættes efter »landsbyer«: »og bymidter«.

Efter § 5 d indsættes i

kapitel 2 b:

BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 62: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt m.v.)

UDKAST

»§ 5 e.

Kommuneplanlægningen skal under hensyn til lokale forhold indeholde en hel-

hedsorienteret strategisk planlægning for bymidter i mindre og mellemstore byer, jf. § 5 f.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal koordinere den strategiske planlægning for bymid-

ter med nabokommuner, hvis udviklingen af bymidter også er afhængig af udviklingen af

bymidter i disse kommuner.

Stk. 3.

Ministeren for landdistrikter kan fastsætte regler om grundlaget for kommunal-

bestyrelsens strategiske planlægning for bymidter.

§ 5 f.

Den strategiske planlægning for bymidter skal

1) understøtte en udvikling af levende bymidter i kommunens mindre og mel-

lemstore byer,

2) udarbejdes i dialog med byens private og civile aktører,

3) angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af bymid-

terne, og

4) tage stilling til placering af offentlige funktioner og bevaring af kulturmiljøer

og bygninger i bymidterne.«

§ 11 a, stk. 1, nr. 14,

indsættes efter »udgøres af«: »dels«, og »samt« ændres til: »,

dels«.

§ 11 a, stk. 1, nr. 24,

indsættes efter »omdannelseslandsbyer«: »i områder med eller

uden befolkningstilbagegang«.

§ 11 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 24 som nyt nummer:

»25) udviklingen af bymidter,«.

Nr. 25-29 bliver herefter nr. 26-30.

10.

§ 11 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »beliggenheden af naturområder med særlige naturbe-

skyttelsesinteresser på kort, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre

beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og poten-

tielle økologiske forbindelser« til: »arealerne med naturbeskyttelsesinteresser på kort«.

11.

§ 11 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) procentdel med grønne arealer,«.

Nr. 4-18 bliver herefter nr. 5-19.

12.

§ 11 b, stk. 1, nr. 13,

der bliver nr. 14, ændres »i et byomdannelsesområde inden for

eller« til: »inden for en havns dækkende værker, i et byomdannelsesområde dog også«.

13.

§ 11 b

indsættes som

stk. 5:

UDKAST

»Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan uanset § 11 a, stk. 6-8, fastsætte rammer for overfør-

sel af landsbyer fra landzone til byzone med udgangspunkt i kommuneplanens hovedstruk-

tur og på baggrund af den strategiske planlægning for landsbyer, jf. §§ 5 c og 5 d.«

14.

§ 11 e

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder strategisk plan-

lægning for bymidter, jf. § 5 e, stk. 1, skal indeholde

1) oplysninger om grundlaget for den strategiske planlægning for bymidter, herunder

sammenhæng med andre relevante strategier og planer, samt

2) en redegørelse for, hvordan kommuneplanlægningen understøtter den ønskede ud-

vikling af bymidter.«

15.

§ 12, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Forbud kan endvidere ikke nedlægges, hvis bebyggelsen eller anvendelsen allerede er

tilladt eller i øvrigt er lovligt etableret, herunder efter anden lovgivning.«

16.

§ 15, stk. 2, nr. 8,

indsættes efter »enkelte bygninger,«: »herunder at boliger kun må

anvendes som ungdomsboliger til studerende omfattet af lov om boligforhold kapitel 1 a

eller lov om støttede private ungdomsboliger,«.

17.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter nr. 8 som nye numre:

»9) beliggenhed af bygninger til religiøse formål, herunder forbud mod anvendelse af byg-

ninger til religiøse formål,

10) parkeringsforhold, herunder om antal, beliggenhed og udformning af parkeringsplad-

ser til forskellige anvendelser i området og om etablering af infrastruktur for alterna-

tive drivmidler til transport i tilknytning til parkeringspladser,«.

Nr. 9-29 bliver herefter nr. 11-31.

18.

§ 15, stk. 2, nr. 10,

der bliver nr. 12, indsættes efter »hegnsforhold,«: »naturforhold,«.

19.

§ 15, stk. 2, nr. 12,

der bliver nr. 14, affattes således:

»14) tilvejebringelse af fællesanlæg, herunder grønne arealer og parkeringspladser med

tilhørende infrastruktur for alternative drivmidler til transport, i det af planen omfattede

område eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for området som betingelse for ibrugta-

gen af ny bebyggelse,«.

20.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter nr. 12, der bliver nr. 14, som nyt nummer:

»15) tilvejebringelse af infrastruktur for alternative drivmidler til transport som betingelse

for ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med tilhørende parkeringspladser,«.

Nr. 13-29, der bliver nr. 15-31, bliver herefter nr. 16-32.

UDKAST

21.

§ 15, stk. 2, nr. 19,

der bliver nr. 22, indsættes efter »afværgeforanstaltninger«: »i eller

uden for det af planen omfattede område«.

22.

(udgået)

23.

§ 15, stk. 2, nr. 27,

der bliver nr. 30, ændres »i et byomdannelsesområde, jf. § 11 d,

inden for eller« til: »inden for en havns dækkende værker, i et byomdannelsesområde, jf.

§ 11 d, dog også«.

24.

§ 15, stk. 2, nr. 28,

der bliver nr. 31, ændres »i et byomdannelsesområde, jf. § 11 d,

inden for eller« til: »inden for en havns dækkende værker, i et byomdannelsesområde, jf.

§ 11 d, dog også«.

25.

§ 15

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

En lokalplan kan indeholde bestemmelse om undtagelser fra § 16, stk. 1, § 17,

stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens

virkeliggørelse. Der kan knyttes betingelser til bestemmelsen.«

Stk. 5-14 bliver herefter stk. 6-15.

26.

§ 15, stk. 5,

der bliver stk. 6, udgår », 9«.

26 a.

§ 15

indsættes som

stk. 16:

»Stk.

16.

De til enhver tid gældende krav fastsat i medfør af byggelovens § 4 D skal,

uanset bestemmelser i lokalplaner om ladestandere til elektriske køretøjer og forberedelse

til sådanne ladestandere, være overholdt.«

27.

§ 15

indsættes som

stk. 17:

»Stk.

17.

Kommunalbestyrelsen kan i en lokalplan fastsætte bestemmelser om midlerti-

dig anvendelse af arealer, der ligger i byzone. Den midlertidige anvendelse skal tidsbe-

grænses til højst ti år og kan ved kommunalbestyrelsens dispensation forlænges med op til

fem år ad gangen. Ved kommunalbestyrelsens behandling af en ansøgning om dispensation

finder § 20 tilsvarende anvendelse.«

28.

§ 15 a, stk. 1,

udgår », 23«.

29.

§ 15 a, stk. 2,

indsættes efter »byomdannelsesområde«: », jf. §§ 11 b, stk. 1, nr. 6, og

11 d«.

30.

§ 15 a, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen

er fastlagt som et transformationsområde, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 27, kan uanset stk. 1 udlægge

UDKAST

arealer, som er belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder, til enten bolig-

formål eller hoteller, kontorerhverv o.l., hvis

1) arealet er beliggende i første række mod produktionsvirksomhederne,

2) støjen på arealet ikke overskrider grænseværdier for støj med mere end 5 dB på den

facade og udendørs opholdsarealer, der vender ud mod virksomheden,

3) lokalplanen fastsætter krav om isolering mod støj, der sikrer, at grænseværdier for støj

indendørs med åbne vinduer er overholdt,

4) der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen, bebyggelsen til hotelformål, konto-

rerhverv o.l. er adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier for støj er over-

holdt, og

5) grænseværdier for støj kan overholdes for bagvedliggende bebyggelser og udendørs op-

holdsarealer i tilknytning hertil.«

31.

§ 15 a, stk. 4,

indsættes efter »boligformål,«: »hoteller, kontorerhverv o.l.,«.

32.

§ 16

indsættes som

stk. 12:

»Stk.

12.

Redegørelsen til lokalplanforslag for vindmøller og solcelleanlæg skal inde-

holde oplysning om de planlagte anlægs kapacitet angivet som MW pr. teknologi samt den

forventede el-produktion angivet som antal MWh per år.«

33.

§ 19, stk. 1,

indsættes efter »studieboliger«: »og byhaver«, og efter »§ 5 u,« indsættes:

»§ 15, stk. 17,«.

34.

§ 21 b, stk. 3,

indsættes efter »infrastrukturanlæg«: », herunder anlæg til sikring mod

oversvømmelse eller erosion,«.

35.

§ 22 a, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »erhvervsministerens afgivelse af en redegørelse om

landsplanarbejdet eller en redegørelse for de landsplanmæssige interesser i særlige emner,

jf. § 2, stk. 2, og forud for«.

36.

§ 23 c, stk. 1, 2

3. pkt.,

stk. 2,

ophæves.

37.

§ 29, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt.: »Stiftsøvrigheden kan dog ikke fremsætte indsi-

gelse mod et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af solceller længere væk fra en kirke

end 1.000 m. Stiftsøvrigheden kan heller ikke fremsætte indsigelse mod et lokalplanfor-

slag, der muliggør opstilling af vindmøller længere væk fra en kirke end 1.000 m, dog

2.000 m ved et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af vindmøller på mindst 250 m.«

38.

Kapitel 6 a

ophæves.

UDKAST

39.

§ 35, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »omdannelseslandsbyer«: », jf. § 11 a, stk. 1, nr.

24«.

40.

§ 35

indsættes som

stk. 11:

»Stk. 11.

Kommunalbestyrelsen kan meddele tidsbegrænset tilladelse efter stk. 1 til etab-

lering af op til 8 glampingenheder, der placeres samlet og i nærheden af eksisterende be-

byggelse ved en veletableret, større turistattraktion eller en veletableret, større virksomhed

med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke allerede omfatter udlejning af hus eller husrum

til overnattende gæster.«

41.

§ 35

indsættes som

stk. 12:

»Stk. 12.

Kommunalbestyrelsen kan under hensyn til den overordnede samfundsmæs-

sige interesse i at sikre mobildækning i hele landet meddele tilladelse efter stk. 1 til opstil-

ling af en mobilmast med tilhørende anlæg i neutrale farver, for at opfylde dækningskrav

fastsat i forbindelse med frekvensauktioner, medmindre væsentlige hensyn til landskab,

natur, miljø eller naboer taler afgørende imod placeringen.«

42.

§ 36, stk. 1, nr. 17,

affattes således:

»17) Antennesystemer til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet med til-

hørende frekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur i neutrale farver, som opsættes på

eksisterende master, siloer eller høje skorstene m.v. når bebyggelsens højde ikke dermed

forøges.«

43.

§ 36, stk. 1, nr. 19,

affattes således:

»19) Teknikskabe eller teknikhuse i neutrale farver med en grundplan på maksimalt 2 m2

og en højde på maksimalt 2,5 m til brug for de antenner, der er nævnt i nr. 17, og som

opsættes på eller umiddelbart ved masten, siloen eller skorstenen m.v.«

44.

§ 58, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

45.

Efter § 59 indsættes:

»§ 60.

Klage over afgørelser, der er nævnt i § 58, stk. 1, og § 58 a skal være indgivet

skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 2.

Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra bekendtgørel-

sen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles og offentlig-

gøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis

klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hver-

dag.

UDKAST

§ 60 a.

En tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Hvis

tilladelsen påklages, underretter den myndighed, der har givet tilladelsen, straks den, som

har modtaget tilladelsen, om klagen.

Stk. 2.

Rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, har opsættende virkning, medmin-

dre Planklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 3.

Planklagenævnet kan ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3, beslutte, at en

meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkom-

mes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet påbyde dette stand-

set.«

46.

Efter § 61 indsættes:

»§ 61 a.

Planklagenævnet kan i forbindelse med afgørelse af en klagesag om kommu-

nalbestyrelsens endelige vedtagelse af et forslag til lokalplan, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, i særlige

tilfælde beslutte at forlænge fristen efter § 32, stk. 1, med op til 6 måneder.«

§2

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022, foretages føl-

gende ændringer:

§ 50, stk. 3,

ændres »§ 65, stk. 3,« til: »§ 65, stk. 4,«.

§ 65

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og i

særlige tilfælde § 18, stk. 1, og § 19 i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i lov

om planlægning, jf. § 15, stk. 5, i lov om planlægning. Lokalplanen skal have den detalje-

ringsgrad, der kræves for at kunne gøre undtagelse fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og i særlige

tilfælde § 18, stk. 1, og § 19. Undtagelsen skal fremgå udtrykkeligt af lokalplanens bestem-

melser og redegørelsesdel med angivelse af, hvilken regel der undtages fra, begrundelse

for undtagelsen og afvejning af hensyn, der ligger til grund for undtagelsen.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 65 b

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Miljøministeren kan i medfør af en vedtagen ø-udviklingsplan, jf. § 5 b, stk. 10 i

lov om planlægning, inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gøre undtagelse fra §

15, stk. 1, til placering af faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyggelse,

som f.eks. en mindre isbod i tilknytning til en café, restaurant eller lignende turismevirk-

somhed, enkelte, mindre sportsfaciliteter som net og mål til boldspil og lignende ved klub-

ber, foreninger, skoler, institutioner og eksisterende turismevirksomheder, enkelte, mindre

UDKAST

lege- eller motionsfaciliteter ved klubber, foreninger, skoler og institutioner og eksiste-

rende turismevirksomheder og en mindre bod til salg af lokale produkter.«

§ 67, stk. 2,

ændres »§ 65, stk. 1 og 2.« til: »§ 65, stk. 1-3.«.

§ 78

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk.

1, § 17, stk. 1, og i særlige tilfælde § 18, stk. 1 og § 19, efter § 65, stk. 3, kan påklages

særskilt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. §

3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapi-

tel.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

§3

I lov om boligforhold, jf. lov nr. 342 af 22. marts 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 889 af

21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 1311 af 27. september 2022, foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Ustøttede private ungdomsboliger

§ 12 a.

Ved ustøttede private ungdomsboliger forstås boliger, som opføres med henblik

på udlejning til unge studerende, som ikke er omfattet af lov nr. 1089 af 17. december 2002

om støttede private ungdomsboliger eller af lov nr. 1877 af 27. september 2021 om almene

boliger.

§ 12 b.

Ustøttede private ungdomsboliger skal bebos af studieaktive eller uddannelses-

søgende.

Stk. 2.

Udlejeren skal sikre, at boligerne til stadighed bebos af personer, der tilhører den

berettigede personkreds, jf. stk. 1. Udlejeren skal én gang årligt til brug herfor anmode

lejeren om at fremsende nødvendige oplysninger om studieaktivitet med en frist på 6 uger.

Ved beregning af fristen ses bort fra juli og august måned.

Stk. 3.

Kan en bolig ikke udlejes til personer, der tilhører den berettigede personkreds,

jf. stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter udlejerens anmodning godkende, at boligen lejes

ud til andre boligsøgende.

Stk. 4.

Ved længerevarende eller permanente udlejningsvanskeligheder kan social- og

boligministeren efter kommunalbestyrelsens indstilling i særlige tilfælde godkende, at hele

eller dele af ejendommen for en periode eller permanent ikke længere er omfattet af dette

kapitel.

UDKAST

§ 12 c.

Kommunalbestyrelsen påser, at ustøttede private ungdomsboliger udlejes til og

til stadighed bebos af den berettigede personkreds, jf. § 12 b, stk. 1, når boligerne ikke er

undtaget, jf. § 12 b, stk. 3 og 4.

§ 12 d.

Kommunalbestyrelsen kan ophæve lejeaftalen vedrørende en ustøttet privat ung-

domsbolig, hvis boligen er udlejet til en lejer, som ikke er omfattet af den berettigede per-

sonkreds, jf. § 12 b, stk. 1, når boligen ikke er undtaget, jf. § 12 b, stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til lejeren og udlejeren. Med-

delelsen skal indeholde oplysning om begrundelsen for ophævelsen og om lejerens adgang

til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Hvis ikke ophævelsen indeholder disse oplysninger, er den

ugyldig.

Stk. 3.

Vil lejeren ikke godkende ophævelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at ophæ-

velsen er kommet frem til lejeren, fremsætte skriftlig indsigelse over for kommunalbesty-

relsen. Kommunalbestyrelsen må da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejer-

fristens udløb, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at opretholde ophævelsen.

§ 12 e.

Kommunalbestyrelsen kan anvise en studieaktiv uddannelsessøgende, til hvem

udlejeren straks er pligtig at udleje boligen, hvis udlejeren ikke har sørget for, at boligen

på ny er udlejet til en studieaktiv uddannelsessøgende en måned efter, at udlejeren fra kom-

munalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af lejeaftalen er gennemført.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende om-

fattet af den berettigede personkreds, jf. § 12 b, stk. 1, som kommunalbestyrelsen har an-

vist, indsætte i boligen.

§ 12 f.

Med bøde straffes den udlejer, som udlejer en ustøttet privat ungdomsbolig til en

person, som ikke er omfattet af den berettigede personkreds, jf. § 12 b, stk. 1, når der ikke

foreligger godkendelse efter § 12 b, stk. 3 eller 4. Der kan pålægges selskaber mv. (juridi-

ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§4

I lov om leje, jf. lov nr. 341 af 22. marts 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1311 af 27.

september 2022, foretages følgende ændringer:

§ 11

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

For lejeaftaler om ustøttede private ungdomsboliger, som er omfattet af kapitel

1 a i lov om boligforhold, skal udlejeren sørge for, hvis ikke der for lejeforholdet er opnået

godkendelse efter § 12 b, stk. 3 i lov om boligforhold, at det i lejeaftalen fremgår, at der er

tale om en ustøttet privat ungdomsbolig, at udlejer løbende skal indhente oplysninger om

UDKAST

studieaktivitet, jf. § 12 b, stk. 2, i lov om boligforhold, samt at lejeforholdet skal ophøre

ved manglende studieaktivitet, jf. lejelovens § 171, stk. 3.

§ 158

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Ved fremleje af en ustøttet privat ungdomsbolig, jf. § 12 a i lov om boligforhold,

skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som op-

fylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter,

medmindre der er givet godkendelse efter § 12 b, stk. 4 i lov om boligforhold.«

§ 161

indsættes som

stk. 7:

»Stk.

Ved bytning af en ustøttet privat ungdomsbolig, jf. § 12 a i lov om boligforhold,

skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af personer, som opfylder betingelserne

for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter, medmindre der er givet

godkendelse efter § 12 b, stk. 4 i lov om boligforhold.«

§ 171

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Udlejeren skal opsige en lejeaftale vedrørende en ustøttet privat ungdomsbolig,

såfremt lejeren ikke længere opfylder betingelserne i § 12 b, stk. 1, i lov om boligforhold.

Opsigelsesvarslet kan under særlige omstændigheder forlænges til op til et år. Opsigelse

kan undlades, hvis boligen ikke kan genudlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende,

jf. § 12 b, stk. 3 og 4, i lov om boligforhold. Udlejeren skal herudover opsige en lejeaftale

vedrørende en ustøttet privat ungdomsbolig, hvis lejeren ikke inden for fristen har frem-

sendt nødvendige oplysninger om studieaktivitet, jf. § 12 b, stk. 2, i lov om boligforhold.«

§5

I lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013, som ændret ved § 21 i lov nr. 86 af 28. januar

2014, § 16 i lov nr. 1658 af 20. december 2016, § 1 i lov nr. 368 af 9. april 2019 og lov nr.

416 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:

§ 10 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Ministeren for landdistrikter kan, når det er nødvendigt for at påse overholdelsen

af reglerne, jf. lovens § 10 a, stk. 1,

1) behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder

og fra offentligt tilgængelige kilder,

2) behandle, herunder samkøre, oplysninger, som Kirkeministeriet, ud over de tilfælde,

som er nævnt i nr. 1, er i besiddelse af,

3) få terminaladgang til nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers for-

hold i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

UDKAST

§ 10 e, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Klage over afgørelser efter § 10 e, stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefri-

sten dog fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag,

forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 4.

En tilladelse, der er meddelt efter §§ 2 og 8, afgørelser truffet efter forskrifter

fastsat i medfør af § 3, eller afgørelser truffet efter bemyndigelse i medfør af § 2, stk. 2, må

ikke udnyttes før klagefristens udløb. Hvis tilladelsen påklages, underretter den myndig-

hed, der har givet tilladelsen, straks den, som har modtaget tilladelsen, om klagen. Rettidige

klager efter stk. 1 har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer an-

det.«

§6

I lov om kolonihaver, jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007, som ændret bl.a. ved

lov nr. 580 af 18. juni 2012 og senest ved lov nr. 1658 af 20. december 2016, foretages

følgende ændring:

§ 11

affattes således:

»§ 11.

Klage over afgørelser efter § 9, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra

bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fri-

sten til den følgende hverdag.

Stk. 2.

En tilladelse, der er meddelt efter § 4, må ikke udnyttes før klagefristens udløb.

Hvis tilladelsen påklages, underretter den myndighed, der har givet tilladelsen, straks den,

som har modtaget tilladelsen, om klagen. Rettidige klager efter § 9 har opsættende virk-

ning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.«

§7

I lov nr. 653 af 8. juni 2017 om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som sam-

lingssted for en gruppe foretages følgende ændringer:

§ 7

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Klage over en afgørelse om at nedlægge forbud i medfør af § 1, stk. 1, skal være

indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at forbuddet i medfør af § 2, stk. 1, er afleveret og

tinglyst på ejendommen. Klage over en afgørelse om afslag på at tilbagekalde et forbud

skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen

udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.«

UDKAST

§8

I lov nr. 1658 af 20. januar 2016 om Planklagenævnet, som senest ændret ved lov nr. 417

af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:

§ 9

affattes således:

»§ 9.

Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.«

§ 10, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a.

Indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation om klagesagen med næv-

net skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obli-

gatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige

afsendere.

Stk. 2.

Nævnet afviser en klage, der ikke indgives i overensstemmelse med stk. 1, jf. dog

stk. 3-5.

Stk. 3.

Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbe-

tjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne

anvende digital selvbetjening.

Stk. 4.

En klage kan ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale

eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.

Stk.

5. Nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-

ning, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for næv-

net og 1. instans ved at behandle klagen.

§ 11 b.

§ 19 i forvaltningsloven finder ikke anvendelse i forhold til oplysninger, som er

tilgængelige for en part via digital selvbetjening.

Stk. 2.

Nævnet kan fastsætte en frist for parten til at afgive en udtalelse, når nye oplys-

ninger bliver gjort tilgængelige via digital selvbetjening.«

§9

I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ændret senest

ved lov nr. 417 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:

§ 21, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation om klagesagen med nævnet skal

ske ved anvendelse af digital selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk

UDKAST

tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige afsen-

dere.

Stk. 2.

Nævnet afviser en klage, der ikke indgives i overensstemmelse med stk. 1, jf. dog

stk. 3-5.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a.

§ 19 i forvaltningsloven finder ikke anvendelse i forhold til oplysninger, som

er tilgængelige for en part via digital selvbetjening.

Stk. 2.

Nævnet kan fastsætte en frist for parten til at afgive en udtalelse, når nye oplys-

ninger bliver gjort tilgængelige via digital selvbetjening.«

§ 10

I lov nr. 221 af 3. marts 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger

m.v. (Blandet boligsammensætning), som ændret ved § 4 i lov nr. 888 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 2,

ophæves.

§ 11

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

§ 1 finder ikke anvendelse på planforslag, der offentliggøres før lovens ikrafttræ-

den. For sådanne planforslag finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

§ 4, nr. 2 og 3, finder alene anvendelse for lejeforhold indgået efter lovens ikraft-

trædelse.

Stk. 4.

§§ 12 b-12 f i lov om boligforhold, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, samt §

11, stk. 6, og § 171, stk. 3, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 4, finder

alene anvendelse på ustøttede private ungdomsboliger opført i henhold til en lokalplan ved-

taget efter den 1. januar 2024.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning............................................................................................................... 17

2. Lovforslagets baggrund .......................................................................................... 20

3. Lovforslagets hovedpunkter ................................................................................... 21

3.1. Byudvikling ..................................................................................................... 21

3.1.1. Krav om strategisk planlægning for bymidter

.............................................. 21

3.1.1.1. Gældende ret

............................................................................................. 21

3.1.1.2. Partnerskab for levende bymidter

............................................................. 22

3.1.1.3. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 23

3.1.2. Nye muligheder for at sikre bynatur

............................................................ 26

3.1.2.1. Gældende ret

............................................................................................. 26

3.1.2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 27

3.1.3. Nye regler om parkeringsforhold

................................................................. 28

3.1.3.1. Gældende ret

............................................................................................. 28

3.1.3.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 31

3.1.4. Midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone

................................ 33

3.1.4.1. Gældende ret

............................................................................................. 33

3.1.4.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 35

3.1.5. Nye muligheder for afværgeforanstaltninger og udbygningsaftaler

............ 38

3.1.5.1. Gældende ret

............................................................................................. 38

3.1.5.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 40

3.1.6. Planlægning for vandområder ved havne

.................................................... 42

3.1.6.1. Gældende ret

............................................................................................. 42

3.1.6.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 44

3.1.7. Lokalplanlægning for beliggenhed af bygninger til religiøse formål

.......... 46

3.1.7.1. Gældende ret

............................................................................................. 46

3.1.7.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 47

3.1.8.

(udgået) ......................................................................................................... 48

3.1.9. Udvidede muligheder for bebyggelse i transformationsområder

................ 48

3.1.9.1. Gældende ret

............................................................................................. 48

3.1.9.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 50

3.2. Ungdomsboliger til studerende ...................................................................... 52

3.2.1. Planlægning for ungdomsboliger til studerende

.......................................... 52

UDKAST

3.2.1.1. Gældende ret

............................................................................................. 52

3.2.1.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 53

3.2.2. Udlejning af ungdomsboliger til studerende

................................................ 54

3.2.2.1. Gældende ret

............................................................................................. 54

3.2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

....... 55

3.3. Nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne ................. 56

3.3.1. Ø-udviklingsplan for de små øer

.................................................................. 56

3.3.1.1. Gældende ret - planloven

.......................................................................... 56

3.3.1.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 59

3.3.1.3. Gældende ret

............................................................................................. 62

3.3.2. Forsøgsprojekter ved omdannelse af overflødiggjorte bygninger inden for

strandbeskyttelseslinjen

.......................................................................................... 67

3.3.2.1. Gældende ret

............................................................................................. 67

3.3.2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 68

3.3.3. Bedre udvikling af landsbyer

........................................................................ 70

3.3.3.1. Gældende ret

............................................................................................. 70

3.3.3.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 72

3.3.4. Overførsel af landzonelandsbyer til byzone

................................................. 73

3.3.4.1. Gældende ret

............................................................................................. 73

3.3.4.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 74

3.3.5. Tilbageførsel af sommerhusgrunde til landzone

.......................................... 75

3.3.5.1. Gældende ret

............................................................................................. 75

3.3.5.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 76

3.3.6. Bedre muligheder for glamping i landzone

.................................................. 77

3.3.6.1. Gældende ret

............................................................................................. 77

3.3.6.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 79

3.3.7. Stiftsøvrighedernes indsigelsesret

................................................................ 82

3.3.7.1. Gældende ret

............................................................................................. 82

3.3.7.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 83

3.4. Bedre mobildækning i hele landet

................................................................... 84

3.4.1. Gældende ret

................................................................................................ 84

3.4.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................... 85

3.5. Forenkling, administrative lettelser og andre justeringer ................................ 87

3.5.1. One-stop-shop for visse bygge- og beskyttelseslinjer

.................................. 87

3.5.1.1. Gældende ret – lov om planlægning

......................................................... 87

3.5.1.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 88

3.5.1.3. Gældende ret - lov om naturbeskyttelse

.................................................... 89

3.5.1.4. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 90

UDKAST

3.5.2. Forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse, der er etableret ulovligt

efter anden lovgivning

............................................................................................ 92

3.5.2.1. Gældende ret

............................................................................................. 92

3.5.2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................ 92

3.5.3. Ophævelse af forskellige bestemmelser

........................................................ 93

3.5.3.1. Ophævelse af krav om landsplanredegørelse

............................................ 93

3.5.3.1.1 Gældende ret

........................................................................................... 93

3.5.3.1.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

..................... 94

3.5.3.2. Ophævelse af krav om forudgående offentlighed

...................................... 94

3.5.3.2.1 Gældende ret

........................................................................................... 94

3.5.3.2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

..................... 96

3.5.3.3. Ophævelse af planlovens kapitel 6 a om lokal Agenda 21

........................ 97

3.5.3.3.1 Gældende ret

........................................................................................... 97

3.5.3.3.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

..................... 98

3.5.3.4. Ophævelse af revisionsbestemmelse

.......................................................... 98

3.5.3.4.1. Gældende ret

.......................................................................................... 98

3.5.3.4.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

..................... 99

3.5.4. Tilretning af forskellige bestemmelser vedrørende støj

............................. 100

3.5.4.1. Gældende ret

........................................................................................... 100

3.5.4.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

...................... 100

3.5.5. Redegørelse for el-produktion m.v. fra planlagte vindmøller og solcelleanlæg

.............................................................................................................................. 100

3.5.5.1. Gældende ret

........................................................................................... 100

3.5.5.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

...................... 101

3.5.6. Tilbageførsel af klageregler til særlove mv.

............................................... 101

3.5.6.1. Gældende ret

........................................................................................... 101

3.5.6.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

...................... 103

3.5.7. Forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser

................................. 104

3.5.7.1. Planklagenævnets forretningsorden

........................................................ 104

3.5.7.1.1. Gældende ret

........................................................................................ 104

3.5.7.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

............. 105

3.5.7.2. Automatisk fritagelse af ikke-digitale borgere fra anvendelse af digital

selvbetjening

......................................................................................................... 106

3.5.7.2.1. Gældende ret

........................................................................................ 106

3.5.7.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

............. 107

3.5.7.3. Mulighed for direkte, digital partshøring

............................................... 111

3.5.7.3.1. Gældende ret

........................................................................................ 111

3.5.7.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

............. 111

UDKAST

3.5.7.4. Udskydelse af bortfald af lokalplaner som følge af klage

....................... 113

3.5.7.4.1. Gældende ret

........................................................................................ 113

3.5.7.4.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

.................. 113

3.5.8. Tilsyn og behandling af data vedrørende sommerhusloven

....................... 114

3.5.8.1. Gældende ret

........................................................................................... 114

3.5.8.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

...................... 115

4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter ........................................... 120

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 120

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. .................. 121

7. Administrative konsekvenser for borgerne .......................................................... 121

8. Klimamæssige konsekvenser ............................................................................... 122

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ................................................................. 122

10. Forholdet til EU-retten ....................................................................................... 122

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ........................................................ 122

12. Sammenfattende skema ...................................................................................... 122

1. Indledning

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den

15. juni 2022 aftale om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” Af aftalen fremgår,

at den følger op på og indgås mellem partierne bag aftale om ”Danmark i bedre balance”

(fra 2016) og således har karakter af et forlig. Endvidere fremgår, at Liberal Alliance er

part i dele af forliget, hvilket i forhold til aftale om ”Opfølgning på evaluering af planloven

m.v.” gælder initiativerne om styrkede muligheder for krav til afværgeforanstaltninger og

udbygningsaftaler om afværgeforanstaltninger. Endelig fremgår, at aftalen har til formål at

følge op på ”Evaluering af planloven m.v. 2021”, som blev offentliggjort af Bolig- og Plan-

styrelsen (nu Plan- og Landdistriktsstyrelsen) i marts 2021. Både aftalen ”Danmark i bedre

balance” fra 2016 og evalueringen af planloven fra 2021 er nærmere omtalt i pkt. 2 neden-

for.

Med aftalen om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” ønsker partierne at gennem-

føre en række ændringer af planloven og anden relevant lovgivning.

Med lovforslaget foreslås ændringer i lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov

om boligforhold, lov om leje, lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål

m.v. og campering m.v. (sommerhusloven), lov om kolonihaver, lov om Planklagenævnet

og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Enkelte af de foreslåede ændringer ligger – som anført nedenfor – uden for aftalen om

”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.”.

UDKAST

Lovforslaget er bygget op om følgende seks temaer, der hver rummer flere forslag:

Byudvikling

Det foreslås, at 1) der stilles krav til kommunerne om at foretage en strategisk planlægning

for levende bymidter, 2) kommunerne får nye muligheder for at sikre bynatur, 3) der ind-

føres nye regler om lokalplanlægning for parkeringsforhold, 4) kommunerne får mulighed

for at lokalplanlægge for midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone, 5) kommu-

nerne får mulighed for at planlægge for anlæg til sikring mod oversvømmelse eller erosion

(afværgeforanstaltninger), der ligger uden for lokalplanområdet, 6) en bygherre kan indgå

en udbygningsaftale med kommunen om afværgeforanstaltninger, 7) kommunerne får nye

muligheder for planlægning for vandområder ved havne, 8) kommunerne får nye mulighe-

der for at lokalplanlægge for beliggenheden af bygninger til religiøse formål, 9) kommu-

nerne får udvidede muligheder for at planlægge for bebyggelse i transformationsområder.

Ungdomsboliger til studerende

Det foreslås, at 1) kommunerne får mulighed for at planlægge for private ungdomsboliger

og 2) udlejning af private ungdomsboliger kun kan ske til studerende, uanset om der er tale

om støttede eller ustøttede boliger.

Nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne

Det foreslås, at 1) beboerne på de små øer kan opfordre kommunalbestyrelsen til at udar-

bejde en ø-udviklingsplan til fremme af vækst og udvikling, 2) der kan gives forsøgstilla-

delse til, at eksisterende, overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen kan

omdannes til turismeformål, selv om bygningerne ikke ligger i tilknytning til øvrige turis-

memæssige aktiviteter, 3) kommunerne får bedre muligheder for udvikling af landsbyer,

idet mulighederne for at udpege omdannelseslandsbyer udvides, 4) kommunerne får mu-

lighed for at overføre hele landzonelandsbyer til byzone, 5) kommunerne ikke kan opnå ret

til at udlægge nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen ved at tilbageføre sommerhus-

grunde, der reelt ikke kan bebygges, til landzone, 6) der bliver bedre muligheder for at

etablere glampingenheder i landzone og 7) stiftsøvrighedernes selvstændige adgang til at

fremsætte indsigelse mod planlægning for vindmøller og solcelleanlæg fokuseres.

Bedre mobildækning i hele landet

Det foreslås at give kommunerne bedre mulighed for at meddele landzonetilladelse til op-

stilling af master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation, med tilhørende anlæg

med henblik på at opnå bedre mobildækning i hele landet. Kommunerne får mulighed for

at lægge særlig vægt på hensynet til de samfundsmæssige interesser i at sikre bedre mobil-

dækning i hele landet.

UDKAST

Forenkling, administrative lettelser og andre justeringer

Det foreslås, at 1) en lokalplan tillige kan indeholde kommunens afgørelse om de fornødne

dispensationer fra de af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, som kommu-

nen er myndighed for (one-stop-shop), 2) kommunen kan nedlægge forbud efter planloven

mod bebyggelse eller ændret anvendelse, der er etableret ulovligt efter anden lovgivning

end planlovgivningen, 3) ophævelse af bestemmelser i planlovens om krav om landsplan-

redegørelse og lokal Agenda 21 samt om forudgående offentlighed i forbindelse med for-

slag til ændringer af kommuneplanen, der ikke fremgår af den vedtagne og offentliggjorte

strategi for kommuneplanlægningen, 4) forskellige bestemmelser vedrørende støj tilrettes,

5) kommunerne skal redegøre for kapacitet og forventet el-produktion fra planlagte vind-

møller og solcelleanlæg og 6) klageregler i en bekendtgørelse udstedt af Erhvervsministe-

riet tilbageføres til planloven og de øvrige love, som klagereglerne vedrører.

Punkt 4, 5 og 6 er ikke omfattet af aftale om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.”

Forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser

Det foreslås, 1) at Planklagenævnets forretningsorden fremover skal fastsættes af erhvervs-

ministeren i stedet for af nævnet selv, 2) at ikke-digitale borgere, der er fritaget for brug af

Nem-ID automatisk fritages for at bruge den digitale selvbetjeningsløsning i både Plankla-

genævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, 3) at både Planklagenævnet og Miljø- og

Fødevareklagenævnet får mulighed for at foretage direkte digital høring i deres on-line

selvbetjeningsløsninger, og 4) at Planklagenævnet får mulighed for at udskyde bortfald af

lokalplaner som følge af klage.

Tydeliggørende hjemmel til behandling af data vedrørende sommerhusloven

Den hidtidige brede hjemmel i lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, til behand-

ling, herunder indsamling og samkøring af data som led i tilsynet med overholdelse af lov

om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (sommer-

husloven), er ikke længere et gyldigt retsgrundlag for Plan- og Landdistriktsstyrelsen, efter

at ansvaret for sommerhusloven fra den 15. december 2022 ved kongelig resolution er ble-

vet overført til Kirkeministeriet med delegation til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Der foreslås indført en tydeliggørende lovhjemmel i sommerhusloven til Plan- og Landdi-

striktsstyrelsens fortsatte behandling, herunder indsamling og samkøring af data fra offent-

lige registre m.m., som led i opgaven med at påse overholdelsen af sommerhuslovens reg-

ler.

Med dette forslag til ændring af sommerhusloven samles retsgrundlaget for tilsynet i én

lov, så brugervenligheden fremmes, og så tilsynet fortsat kan gennemføres målrettet og

effektivt.

UDKAST

Forslaget vedrører ikke planloven og er ikke omfattet af aftale om ”Opfølgning på evalue-

ring af planloven m.v.”

2. Lovforslagets baggrund

Som opfølgning på aftalen fra juni 2016 om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for

kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” mellem Socialdemokratiet, Venstre,

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blev der i 2017 gennemført en lang række

ændringer i planloven. Samtidig blev naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse,

klitfredning og sø- og åbeskyttelseslinjen ændret, og der blev etableret nye klagenævn på

planområdet og miljøområdet.

Formålet med ændringerne af planloven var at give kommunerne øget råderum og en række

nye muligheder i planlægningen, som kan understøtte lokale initiativer og udvikling. Æn-

dringerne havde bl.a. til formål at give nye udviklingsmuligheder i kystområderne og i

landdistrikterne, bedre rammer for produktionsvirksomheder, bedre udviklingsmuligheder

for detailhandel og øgede muligheder for anvendelsen af sommerhuse. Desuden blev der

indført mere fleksible rammer for byudvikling, og kommunernes og erhvervslivets efter-

spørgsel efter mere smidig administration blev søgt imødekommet ved, at kommunerne

kan tilrettelægge kortere og mere effektive planprocesser. Endelig blev der indført en

række yderligere umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder i landzonen for at

fremme vækst og udvikling i landdistrikterne.

Ændringerne af naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse m.v. gav tilsvarende

borgere, turismevirksomheder, foreninger og kommuner nye muligheder for udvikling

uden at tilsidesætte afgørende hensyn til beskyttelsen af natur og landskab.

Partierne aftalte, at ændringerne af planloven og naturbeskyttelsesloven skulle evalueres

inden 1. juli 2020. Evalueringen blev på grund af Covid-19 udskudt og blev offentliggjort

af Bolig- og Planstyrelsen (nu Plan- og Landdistriktsstyrelsen) i marts 2021.

Planloven er i perioden 2017-2020 løbende blevet justeret siden ændringerne i 2017. Ek-

sempelvis blev der i 2018 givet bedre rammer for kommunernes planlægning for at be-

skytte mod oversvømmelse og erosion. Der blev også indført krav til kommunerne om

strategisk planlægning for landsbyer. I 2020 er der vedtaget regler om planlægning for

boliger på arealer, der er belastet af lugt, og for realisering af forsøgsprojekter for kyst– og

naturturisme. Naturbeskyttelseslovens og vejlovgivningens regler om skiltning/reklamer i

det åbne land er ligeledes blevet ændret i 2018. I 2020 er bl.a. fristen for at give dispensa-

tion fra lokalplaner til midlertidige opholdssteder til flygtninge blevet forlænget med to år,

ligesom adgangen til at klage over kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse er blevet

afskåret.

UDKAST

Evalueringen er gennemført i forhold til de politisk aftalte ændringer i planloven og natur-

beskyttelsesloven i perioden 2017-2020 og planlovgivningen i øvrigt med fokus på føl-

gende temaer:

• Grøn omstilling, bæredygtighed og styrket natur

• Gode rammer for landsbyernes og landdistrikternes udvikling

• Byudvikling og detailhandel

• Nye udviklingsmuligheder ved kysterne og for turisme

• Gode rammer for virksomheder i byerne

• Landsplanlægning og samarbejdet med kommunerne

• Mere enkel og strategisk planlægning i kommunerne

• Digitalisering af planer og data

• Klagesystemet

Der var stor interesse for evalueringen af planloven m.v. og bred offentlig debat om ram-

merne for planlægningen. Alle interesserede blev inviteret til at sende forslag til fremtidens

planlov, og der kom 94 indspil, hvoraf mange var omfattende og dækkede flere af planlo-

vens reguleringsområder. Der var generelt tilfredshed med planloven og de foretagne æn-

dringer i perioden 2017-2020, og der var mange forslag til, hvordan planloven i endnu

højere grad kan imødekomme fremtidens behov i forhold til f.eks. den grønne omstilling,

øget urbanisering, udvikling af landdistrikterne og styrket erhvervs- og turismeudvikling.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Byudvikling

3.1.1. Krav om strategisk planlægning for bymidter

3.1.1.1. Gældende ret

Af planlovens § 11, stk. 2, fremgår, at kommuneplanen på grundlag af en samlet vurdering

af udviklingen i kommunen skal fastlægge en hovedstruktur, retningslinjer for arealanven-

delsen og rammer for lokalplaners indhold, som er retningsgivende for den efterfølgende

lokalplanlægning.

Af planlovens § 11 a, stk. 1, (også kaldet kommuneplankataloget) fremgår, at kommune-

planen skal indeholde retningslinjer for en lang række emner. Kommunalbestyrelsen skal

tage stilling til emnerne i kommuneplankataloget og sikre, at retningslinjerne på en hen-

sigtsmæssig måde dækker hele kommunens areal og er så præcise, at der ikke kan være

tvivl om indholdet.

Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i kommuneplanens retningslinjer,

herunder hvor detaljeret emnerne skal behandles. Efter planlovens § 11 b, stk. 2, kan en

kommune tillige fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for andre forhold end dem, der

udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget i § 11 a, stk. 1.

UDKAST

Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, jf. planlovens

§ 11 e, som indeholder en forklaring og begrundelse for kommunalbestyrelsens vedtagelse

af kommuneplanforslaget og for kommunens valg mellem forskellige alternativer m.v. Re-

degørelsen til kommuneplanen har karakter af et fortolkningsbidrag, der uddyber hensigten

med retningslinjerne.

Kommuneplanen skal desuden indeholde kort, der knytter sig til kommuneplanens ret-

ningslinjer og til kommuneplanens rammer, jf. planlovens § 11, stk. 3. Retningslinjerne for

arealanvendelsen m.v. skal relateres til kortene, dvs. at de forskellige udpegede områder

tydeligt skal fremgå af kortet, og det skal angives, hvilke kortbilag der er grundlaget for

retningslinjernes bestemmelser.

Idet en kommuneplan kan have konsekvenser for en nabokommune, er det et krav, at der i

redegørelsen til kommuneplanen skal gives oplysninger om kommuneplanens sammen-

hæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne, jf. planlovens § 11 e, stk. 1, nr.

15. Gennem dette krav tilsigtes en vis form for tværkommunal koordinering af f.eks. byg-

geri, arealinteresser og anlæg, der rækker ud over kommunegrænsen.

Planloven indeholder særlige kapitler om planlægning i kystområderne (kapitel 2 a), stra-

tegisk planlægning for landsbyer (kapitel 2 b), planlægning i hovedstadsområdet (kapitel 2

c) og planlægning til butiksformål (kapitel 2 d).

Planlovens kapitel 2 d om planlægning for butiksformål blev ændret ved lov nr. 668 af 8.

juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt

i miljøoplysninger med henblik på at forbedre udviklingsmulighederne for detailhandel.

Derved blev planlovens hidtidige størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker i by-

midter, bydelscentre, lokalcentre, enkeltstående butikker og aflastningsområder ophævet,

ligesom det blev muligt at udlægge nye aflastningsområder uden for bymidterne.

Planloven indeholder ikke regler om strategisk planlægning for bymidter.

3.1.1.2. Partnerskab for levende bymidter

Partnerskab for levende bymidter blev nedsat af erhvervsministeren i august 2020 med

deltagelse af Kulturministeriet, KL, Frederikshavn, Syddjurs, Varde, Assens og Guldborg-

sund kommuner, Den filantropiske forening Realdania, De Samvirkende købmænd, Dan-

ske Handelsbyer, Dansk Erhverv, Lokale og Anlægsfonden og Landdistrikternes Fællesråd

under ledelse af det daværende Indenrigs- og Boligministerium. Partnerskabet har i maj

2021 afleveret en række anbefalinger til, hvordan man kan fremme levende bymidter i

mindre og mellemstore byer. Partnerskabet konkluderer sammenfattende, at de danske by-

midter historisk set har haft en væsentlig rolle som byernes sociale mødested, som adgangs-

punkt til handel og service samt som vigtige transportpunkter. Men mange mindre og mel-

lemstore byer oplever i dag, at bymidten er udfordret, og at der er begyndende krisetegn

med flere tomme butikker og færre kunder. Bymidterne står over for store og komplekse

UDKAST

udfordringer, som hverken ejendomsejere, butiksindehavere, kommuner eller borgere kan

løse alene. Der er tale om grundlæggende forandringer i familie- og hverdagsliv, der sam-

men med øget e-handel og konkurrence fra butikker og butikscentre uden for bymidten

fordrer en løbende og omfattende omstilling af bymidten til i højere grad at møde de nye

behov for oplevelser, fritidsliv og gode mødesteder. Det er en omstilling, som kræver nye

samarbejdsformer, strategisk planlægning, fysisk omstilling, erhvervs- og kompetenceud-

vikling samt et opdateret vidensgrundlag.

Partnerskabet konstaterer, at der er behov for at samtænke kommunens forskellige planer

og strategier med udgangspunkt i bymidtens rolle, position og stedbundne potentialer. By-

midtens detailhandel og øvrige erhverv bør spille en større rolle i kommunernes erhvervs-

og turismeudviklingsstrategier. Der bør endvidere sikres sammenhæng med udviklingen af

kommunens idræts-, kultur- og foreningsliv. De fleste kommuner udarbejder udviklings-

strategier og erhvervsstrategier for erhvervsudviklingen i kommunen. Strategierne om-

handler ofte produktionserhverv eller konkrete vækstområder (f.eks. turisme, life science,

iværksættere mv.), mens detailhandelserhvervet og de øvrige private serviceerhverv, der

ofte findes i bymidten, sjældent indgår.

Partnerskabet anbefaler bl.a., at kommunerne sikrer et langsigtet, lokalpolitisk fokus på

bymidten, og derfor bør kommunerne sikre en helhedsorienteret strategi for bymidten med

henblik på at styrke dialog og koordinering af bymidteindsatsen i kommunen. Partnerska-

bet anbefaler, at der bør sikres flere offentlige bylivsskabende funktioner i bymidterne,

f.eks. uddannelsesinstitutioner, bibliotek, sundhedshus eller kultur-, fritids- og forenings-

funktioner.

3.1.1.3. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Mange mindre og mellemstore byer er udfordrede af funktionstømte bymidter. Offentlige

og private velfærdsfunktioner som f.eks. skoler, biblioteker, borgerservice, sundhedskli-

nikker mv. er flyttet til de større byer bl.a. som følge af kommunalreformen og den gene-

relle urbanisering, og der sker løbende et fald i antallet af fysiske butikker.

Det fremgår af ”Evaluering af planloven m.v.” fra marts 2021, at mulighederne for at skabe

plads til større butikker og aflastningsområder uden for bymidterne betyder, at der skabes

en mere effektiv butiksstruktur. Det vurderes bl.a., at muligheden for større butikker og de

nye udlæg til aflastningsområder bidrager til bedre konkurrencevilkår for de fysiske butik-

ker over for e-handlen. På den anden side vurderes det, at den stigende e-handel og de

forholdsvis mange arealudlæg til butikker uden for bymidterne kan medføre, at der bliver

flere tomme lokaler i bymidterne, især i de mindre og mellemstore byer, og at der er risiko

for, at der udlægges mere areal, end der bliver behov for i fremtiden, og at konsekvenserne

for bymidterne og oplandsbyerne undervurderes.

UDKAST

Det fremgår af den politiske aftale fra 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af plan-

loven m.v.”, at der skal indføres krav om, at kommunerne i kommuneplanen skal foretage

en strategisk planlægning for levende bymidter med angivelse af målsætninger for levende

bymidter, herunder placering af offentlige, bylivsskabende funktioner i bymidter som f.eks.

bibliotek, sundhedshus, rådhus, uddannelsesinstitutioner og offentlige transport og bylivs-

skabende elementer som bevaring af kulturmiljøer og bygninger.

Hvis det skal lykkes at fastholde levende bymidter i de mindre og mellemstore byer med

så mange fysiske butikker som muligt og fremme, at tomme lokaler udnyttes af nye er-

hverv, kulturtilbud, idræts- og foreningsliv eller offentlige, bylivsskabende funktioner, skal

der efter Kirkeministeriets vurdering ske en omfattende omstilling af bymidterne, herunder

detailhandels- og serviceerhvervet og skabes attraktive kulturmiljøer og mødesteder.

Det foreslås, at kommunerne i deres kommuneplanlægning pålægges at styrke det strategi-

ske fokus på bymidterne gennem et nyt krav om – under hensyn til lokale forhold – hel-

hedsorienteret strategisk planlægning for bymidterne i de mindre og mellemstore byer.

Hermed menes en helhedsorienteret stillingtagen til udvikling og omstilling af bymidten,

der kan danne grundlag for og herved medvirke til at fokusere den kommunale planlægning

for de centrale byområder. Den strategiske planlægning skal bidrage til at sætte et nødven-

digt og vedvarende fokus på udviklingsmuligheder og planlægningen for bymidterne.

Den strategiske planlægning skal understøtte en udvikling af levende bymidter i kommu-

nen mindre og mellemstore byer. Planlægningen for bymidterne skal udarbejdes i dialog

med private og civile aktører i byen. Dermed sikres en bred forankring af målsætninger og

virkemidler for bymidten, hvor kommunale, private og civile indsatser understøtter hinan-

den og bidrager til samme mål.

”Mindre og mellemstore byer” er i denne sammenhæng de ca. 120 byer med mellem 4.000

og 20.000 indbyggere samt bymidten i den største by i hver af de fire ø-kommuner, Læsø,

Samsø, Ærø og Fanø, selv om den største by har færre end 4.000 indbyggere. Med de fo-

reslåede regler vil kommunerne blive forpligtet til i en strategisk planlægning at forholde

sig til udviklingen af bymidterne i de til enhver tid omfattede byer.

Kommunerne kan i øvrigt vælge at foretage en strategisk planlægning også for andre af

kommunens byer. Det kan være byer med færre end 4.000 indbyggere, som betjener et stort

opland med privat og offentlig service og kulturtilbud, eller som udgør en vigtig attraktion

for turismen i kommunen, og hvor det derfor er afgørende at fastholde en levende og at-

traktiv bymidte. Det kan også være byer med flere end 20.000 indbyggere, hvor bymidten

gradvis tømmes for funktioner, og der derfor er behov for at samle de kommunale, private

og civile aktører i en fælles strategisk indsats for at fastholde en levende bymidte.

Med ”bymidten” menes det centrale område i byen, hvor der er en tæthed og variation af

en række bymidtefunktioner, som f.eks. butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.

UDKAST

Den strategiske planlægning skal ikke (nødvendigvis) begrænse sig til samme område som

den detailhandelsmæssige afgrænsning af bymidten, men bør omfatte den funktionelle by-

midte, hvor der er en tæthed og variation af bymidtefunktioner inden for korte indbyrdes

afstande.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen i den strategiske planlægning vil skulle

angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af levende bymidter.

Kommunalbestyrelsen vil desuden skulle tage stilling til placering af offentlige funktioner

og bevaring af kulturmiljøer og bygninger i bymidterne. Offentlige funktioner kan f.eks.

være bylivsskabende funktioner som bibliotek, sundhedshus eller velfærdsfunktioner, råd-

hus, uddannelsesinstitutioner, ungdomsskole og offentlig transport.

Den strategiske planlægning bør inddrage andre relevante planer og strategier. Det kan

være planlægning for detailhandel, erhvervs- eller turismestrategier og planlægning for

kultur- og fritidsaktiviteter. Da den strategiske planlægning for bymidter skal være en del

af kommuneplanlægningen, vil den give kommunalbestyrelsen bedre mulighed for at pri-

oritere og koordinere indsatsområder på tværs af de administrative områder.

Den foreslåede ordning forventes samlet at ville styrke det kommunalpolitiske fokus på

levende bymidter og at sikre et tættere samarbejde mellem kommunen og erhvervs- og

foreningslivet i byen. Der stilles med de foreslåede ændringer ikke nærmere bestemte ind-

holdsmæssige krav til den fysiske planlægning for bymidterne, og reglerne vil således ikke

mindske kommunalbestyrelsens planlægningsmæssige råderum.

Kommunalbestyrelsen vil skulle koordinere den strategiske planlægning for bymidter med

nabokommuner, hvis mulighederne for udvikling af bymidter også er afhængig af udvik-

lingen af bymidter i disse kommuner. Herved bliver det også muligt på baggrund af de

løbende, tværgående erfaringer med kommunernes strategiske planlægning for bymidterne

at udbrede metoder og procedurer, som generelt viser sig at være hensigtsmæssige.

Det foreslås også, at der fastsættes særlige krav til redegørelsen for den del af kommune-

planen, som indeholder en strategisk planlægning for bymidter. Kommunalbestyrelsen vil

bl.a. skulle oplyse om grundlaget for den strategiske planlægning for bymidterne, herunder

sammenhængen med andre relevante strategier og planer. Redegørelsen skal bl.a. inde-

holde oplysninger om metodevalg og væsentlige forhold, som kommunen inddrager i den

strategiske planlægning for bymidter. Kommunalbestyrelsen skal derudover redegøre for,

hvordan kommuneplanlægningen understøtter den ønskede udvikling af bymidterne, dvs.

hvordan den strategiske planlægning udmøntes i kommuneplanlægningen i øvrigt.

De foreslåede redegørelseskrav skal således samlet set medvirke til at sikre sammenhæng

mellem planstrategien og den øvrige del af kommuneplanlægningen. Det vil f.eks. kunne

være særligt relevant at sikre sammenhæng med kommuneplanlægningen for detailhandel,

UDKAST

placering af offentlige funktioner og planlægning for bevaringsværdige bymiljøer og byg-

ninger.

For at skabe mulighed for at sikre kvaliteten af den strategiske planlægning for bymidter,

herunder for at kunne tilpasse grundlaget for den strategiske planlægning på baggrund af

de løbende erfaringer med kommunernes planlægning, foreslås det, at ministeren for land-

distrikter kan fastsætte regler om grundlaget for kommunalbestyrelsens strategiske plan-

lægning for bymidter. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes ved lovens

ikrafttræden, men at den skal kunne tages i anvendelse, hvis der senere viser sig et behov

for at fastsætte regler om grundlaget for den strategiske planlægning.

Det er hensigten, at det foreslåede nye krav om strategisk planlægning for bymidter følges

op med en statslig vejledningsindsats og formidling af eksempler til inspiration for kom-

munalbestyrelserne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, 6, 9 og 14, samt bemærkningerne hertil.

3.1.2. Nye muligheder for at sikre bynatur

3.1.2.1. Gældende ret

Efter planlovens § 11, stk. 2, fastlægger kommuneplanen på grundlag af en samlet vurde-

ring af udviklingen i kommunen en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for

udviklingen og arealanvendelsen i kommunen (stk. 2, nr. 1), retningslinjer for arealanven-

delsen m.v., jf. § 11 a, stk. 1 (stk. 2, nr. 2), og rammer for lokalplanernes indhold for de

enkelte dele af kommunen, jf. § 11 b (stk. 2, nr. 3).

Det fremgår af planlovens § 11 b, stk. 1, at der for de enkelte dele af kommunen fastsættes

rammer (i kommuneplanen) for indholdet af lokalplaner med hensyn til bl.a. fordelingen

af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, områder for blandede byfunktioner, bebyg-

gelsesforhold, byfornyelsen i eksisterende samfund og byomdannelsesområder. Oprems-

ningen i § 11 b, stk. 1, af emner til konkretisering i kommuneplanens rammedel omfatter

ikke specifikt grønne arealer, herunder naturarealer.

Efter planlovens § 15, stk. 1, skal en lokalplan indeholde oplysninger om planens formål

og retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksem-

pelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening.

Det fremgår af planlovens § 15, stk. 2, at der i en lokalplan kan optages bestemmelser om

en række emner, bl.a. udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer,

herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsfor-

hold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færd-

selsarealer (stk. 2, nr. 10), og tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden

for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse (stk. 2,

UDKAST

nr. 12). Opremsningen i § 15, stk. 2, af emner, der kan lokalplanlægges for, er udtømmende

og omfatter i øvrigt ikke specifikt grønne arealer, herunder naturarealer.

Det bemærkes, at der for så vidt angår bestemmelsen i § 15, stk. 2, nr. 12, om tilvejebrin-

gelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område,

gælder en fast antagelse om, at muligheden for at optage bestemmelse om

tilvejebringelse

af fællesanlæg er begrænset til lokalplanens geografiske område, jf. side 403 i Planloven

med kommentarer af Helle Tegner Anker (Djøfs forlag, 2013) og side 230 i Kommune-

planlovens med kommentarer af Bendt Andersen og Ole Christiansen, 3. udgave (Djøfs

forlag, 1989).

3.1.2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Planloven giver i dag kommunerne begrænsede muligheder for at stille krav til naturind-

holdet i kommune- og lokalplanlægningen.

Af ”Evaluering af planloven m.v.” fra marts 2021 fremgår, at de gældende regler kan være

en reel udfordring, når der efterspørges mulighed for at stille krav til vækstbetingelser for

beplantning. Desuden fremgår det, at kvalitet og omfang af natur og biodiversitet i f.eks.

et nyt boligområde kan øges ved at give kommunerne mulighed for i kommuneplanen at

fastsætte minimumskrav til andelen af grønne arealer og i lokalplaner at stille krav til natur.

En planlægning for bynaturen på kommuneplanniveau vil sikre, at der overordnet tages

stilling til, hvor der er behov for mere bynatur i den enkelte by.

Af aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” fremgår, at

kommunerne får mulighed for i kommuneplaner at fastsætte en minimum begrønnings-

procent for et område til brug for den efterfølgende lokalplanlægning. Kommunerne kan

således sikre ensartede krav i en bydel. Af aftalen fremgår endvidere, at kommunerne får

mulighed for i nye lokalplaner at stille krav til kvaliteten af bynatur og krav til vækstbetin-

gelser for beplantning, f.eks. til etablering af specifik beplantning. Kommunerne får således

mulighed for at sikre, at krav om beplantning realiseres.

Hvis kommunerne gives bedre muligheder for at tænke naturforhold ind i planlægningen

for og etableringen af nye byområder, vil naturen og biodiversiteten kunne få bedre betin-

gelser på både kortere og længere sigt.

Der foreslås en ændring af planlovens § 11 b, stk. 1, hvorved procentdel med grønne arealer

indsættes som nyt emne til konkretisering i kommuneplanens rammer for lokalplanlægnin-

gen for de enkelte dele af kommunen.

Med den foreslåede ændring af lovens § 11 b, stk. 1, vil kommunerne få mulighed for i

kommuneplanen at fastsætte en minimumsprocent for andelen med grønne arealer, herun-

der naturarealer, i et rammeområde – ”begrønning” af området – til brug for efterfølgende

UDKAST

lokalplanlægning. Kommunerne vil dermed også kunne sikre ensartede krav til de grønne

elementer i en bydel.

Der foreslås dernæst en ændring af planlovens § 15, stk. 2, nr. 10, om udformning, anven-

delse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, hvorved naturforhold føjes til denne del af

emnekataloget for lokalplanlægning.

I tilknytning hertil foreslås en nyaffattelse af planlovens § 15, stk. 2, nr. 12, om tilvejebrin-

gelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for lokalplanområdet som betingelse

for ibrugtagen af ny bebyggelse, hvorved det præciseres, at fællesanlæg bl.a. kan være

grønne arealer. Det præciseres samtidig – i overensstemmelse med fast antagelse om be-

stemmelsens rækkevidde, jf. pkt. 3.1.2.1 ovenfor – at muligheden for at optage bestem-

melse om

tilvejebringelse

af fællesanlæg er begrænset til lokalplanens geografiske område.

Med de foreslåede ændringer af emnekataloget i lovens § 15, stk. 2, vil kommunerne bl.a.

få mulighed for i kommende lokalplaner at stille krav til kvaliteten af ny bynatur, f.eks.

bestemmelser om etablering af specifikke naturarealer, herunder beplantning, og bestem-

melser om vækstbetingelser for naturarealerne og beplantningen både over og under jord-

overfladen. I tilknytning hertil vil kommunerne kunne gøre ibrugtagningen af f.eks. bebyg-

gelsen i et nyt boligområde betinget af, at der forinden er etableret sådanne arealer, hvorpå

potentialet til udvikling af de ønskede naturkvaliteter er til stede.

Samlet set vil de foreslåede ændringer af planlovens § 11 b, stk. 1, og § 15, stk. 2, medføre,

at kommunerne får bedre muligheder for at udvikle omfanget og kvaliteten af naturarealer

i byerne, bl.a. ved at kunne sikre realisering af krav om etablering, beplantning og vækst-

betingelser m.v.

De foreslåede muligheder for kommunerne til i højere grad at kunne varetage naturforhold

i planlægningen vil i et vist omfang indebære en formalisering af kommunernes eksiste-

rende arbejde for at sikre bynatur. Forslagene vil desuden kunne skabe mere forudsigelig-

hed for borgere og bygherrer, da der allerede i kommuneplanen vil kunne sendes et klart

signal om kommunens visioner for bynatur i nye byområder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, 18 og 19, og bemærkningerne hertil.

3.1.3. Nye regler om parkeringsforhold

3.1.3.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen fastlægger i kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer

for kommunens udvikling, f.eks. udlægning af nye områder til boligformål eller andre for-

mål som f.eks. erhverv.

Lokalplaner regulerer den konkrete og mere præcise anvendelse af mindre områder og er

den eneste plantype, der har direkte retsvirkning for grundejerne. Det følger således af

UDKAST

planlovens § 18, at der ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med bestem-

melserne i en lokalplan, medmindre der er meddelt dispensation fra lokalplanen. En hidti-

dig lovlig anvendelse af et område eller en bebyggelse kan derimod fortsætte uanset be-

stemmelser i en senere lokalplan.

De forhold, som en kommune kan regulere gennem lokalplanlægning, er udtømmende op-

regnet i planlovens § 15, stk. 2 - det såkaldte lokalplankatalog. En lokalplan kan som ud-

gangspunkt ikke fastsætte en handlepligt. Det følger dog af § 15, stk. 2, at der i visse situ-

ationer kan fastsættes betingelser i lokalplanen for ibrugtagning af områder eller bebyg-

gelse.

Parkeringsforhold er ikke udtrykkeligt nævnt i § 15, stk. 2. Det fremgår imidlertid af be-

stemmelsen, at der i en lokalplan bl.a. kan optages bestemmelse om vej- og stiforhold og

andre forhold af færdselsmæssige betydning, (stk. 2, nr. 4), om anvendelse af de enkelte

bygninger (stk. 2, nr. 8) og om udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede

arealer (stk. 2, nr. 10). Det følger endvidere af § 15, stk. 2, nr. 12, at der i en lokalplan kan

optages bestemmelse om tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for

det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse.

Det bemærkes, at der for så vidt angår bestemmelsen i § 15, stk. 2, nr. 10, om tilvejebrin-

gelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område,

gælder en fast antagelse om, at muligheden for at optage bestemmelse om

tilvejebringelse

af fællesanlæg er begrænset til lokalplanens geografiske område, jf. side 403 i Planloven

med kommentarer af Helle Tegner Anker (Djøfs forlag, 2013) og side 230 i Kommune-

planlovens med kommentarer af Bendt Andersen og Ole Christiansen, 3. udgave (Djøfs

forlag, 1989).

I lokalplaner kan der således bl.a. fastsættes bestemmelser om antal parkeringspladser til

forskellige anvendelser, beliggenhed og udformning af parkeringsareal på den enkelte ejen-

dom, parkeringslommer ved vejside, og om at parkering skal samles på parkeringspladser,

der er fælles for området. Der kan imidlertid rejses tvivl om rækkevidden af kommunernes

beføjelser på området, ikke mindst i forhold til muligheden for at kræve fravær af parke-

ringspladser i et område og muligheden for at stille krav om etablering af infrastruktur i

tilknytning til parkeringspladser, f.eks. ladestandere til elektriske køretøjer.

Efter § 7, stk. 1, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med

senere ændringer, kan der i bekendtgørelse om bygningsreglementet fastsættes regler om

ubebyggede arealer, herunder også parkeringsarealer. Disse regler finder dog ikke anven-

delse i tilfælde, hvor der i en lokalplan eller byplanvedtægt er fastsat bestemmelser om det

pågældende forhold for det område, hvor byggeriet foregår, jf. byggelovens § 7, stk. 3.

UDKAST

Derudover indeholder byggelovens § 4 D, stk. 1, hjemmel til at social- og boligministeren

kan fastsætte regler for etablering af ladestandere til elektriske køretøjer og foretage forbe-

redelse til etablering af sådanne ladestandere i forbindelse med nybyggeri og ved nærmere

specificerede bestående bygninger. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 181 af 5.

marts 2020 om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger

(ladestanderbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen kan ikke fraviges i en lokalplan.

Ladestanderbekendtgørelsen implementerer EU-regulering i form af EU’s direktiv om byg-

ningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet). Direktivet indeholder ikke regler

om, at der skal være parkeringspladser til en given bygning, men fastsætter alene regler om

ladestandere, hvis der etableres parkeringspladser. Bygningsdirektivet er aktuelt under re-

vision, hvilket forventeligt vil medføre højere krav til etablering af ladestandere og forbe-

redelser til ladestandere. Det forventes derfor, at ladestanderbekendtgørelsen skal revideres

inden for de næste par år med henblik på implementering af de eventuelt kommende skær-

pede krav.

Efter færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, kan kommunalbestyrelsen endvidere med samtykke

fra politiet træffe bestemmelse om parkering for så vidt angår offentlige veje og private

fællesveje i byer og bymæssigt område, herunder om reservering af parkeringspladser til

køretøjer med invalideskilt (parkeringskort). Når særlig tungtvejende hensyn taler herfor,

kan kommunalbestyrelsen efter stk. 1

træffe bestemmelse om, at en parkeringsplads skal

reserveres til et eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af en person med handicap,

jf. færdselslovens § 93, stk. 3.

Det følger af færdselslovens § 92 c, stk. 4, 1. pkt., at foranstaltninger af den art, der

nævnes i §§ 92 skal tilkendegives ved afmærkning i overensstemmelse med de bestem-

melser, der fastsættes i medfør af § 95, stk. 1 og 3, medmindre bestemmelserne håndhæ-

ves af politiet på stedet.

Det følger af vejlovens § 90, stk. 1 og 2, at kommunalbestyrelsen efter omstændighederne

kan kræve betaling for benyttelse af offentlige parkeringspladser og -anlæg, og at beslut-

ning herom kræver politiets samtykke, når formålet er at begrænse adgangen til parkering.

Transportministeriet har ved bekendtgørelse nr. 1231 af 4. november 2015 om parkering

på offentlige veje fastsat nærmere rammer for beslutninger herom. Af bekendtgørelsen

fremgå bl.a., at vejmyndigheden mod betaling kan udstede en beboerlicens, som giver mod-

tageren af licensen ret til at parkere i et af vejmyndigheden nærmere afgrænset område nær

modtagerens bopæl, jf. § 8. Vejmyndigheden kan endvidere mod betaling udstede såkaldt

delebilslicens til fysiske og juridiske personer, som giver ret til at parkere i nærmere af-

grænset område og tidsrum, og at sådanne delebilslicenser kan udstedes til delebiler både

med og uden fast parkeringsplads (stamplads), jf. § 9, stk. 1 og 3. Delebiler er i bekendt-

gørelsen defineret som køretøjer, der 1) ikke er personligt ejet, 2) er erhvervsforsikret, 3)

UDKAST

anvendes uden betalt chauffør, 4) er tilgængeligt for medlemmerne af en delebilsordning,

der er åben for nye medlemmer, og 5) kan benyttes uden indgåelse af nyt aftaleforhold ved

hver brug, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Bestemmelser om parkering i lokalplaner tilsidesætter ikke de ovennævnte regler i færd-

selsloven, vejloven og lov om private fællesveje. Det betyder, at virkeliggørelse af parke-

ringsbestemmer i en lokalplan i nogle tilfælde vil forudsætte, at der opnås samtykke fra

politiet.

3.1.3.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om opfølgning på evaluering af planloven m.v. af 15.

juni 2022, at aftaleparterne er enige om, at kommunerne i deres planlægning for parkering

skal have mulighed for at understøtte den grønne omstilling ved at reservere parkerings-

pladser til bæredygtige mobilitetsformer som el- og delebiler, at stille krav om opsætning

af ladeinfrastruktur i tilknytning til grønne parkeringspladser, og at bestemme, at der i et

lokalplanområde ikke skal etableres parkeringspladser, idet der dog skal sikres parkerings-

pladser til mennesker med handicap.

Som det fremgår af pkt. 3.1.3.1 ovenfor, indeholder planloven i dag ikke klare regler om

kommunernes adgang til at fastsætte lokalplanbestemmelser om parkeringsforhold, herun-

der bestemmelser der kan bidrage til den grønne omstilling. Det kan føre til tilbageholden-

hed i kommunernes planlægningsarbejde og tvister mellem kommuner og grundejere mv.

Det foreslås derfor at ændre planlovens § 15, stk. 2, nr. 10, så det udtrykkeligt fremgår, at

kommunerne i en lokalplan kan fastsætte bestemmelser om parkeringsforhold, herunder

om antal, beliggenhed og udformning af parkeringspladser til forskellige anvendelser og

om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler til transport i tilknytning hertil.

Parkeringspladser til forskellige anvendelser omfatter bl.a. parkeringspladser til bæredyg-

tige mobilitetsformer som elektriske køretøjer og delebiler omfattet af Transportministeri-

ets bekendtgørelse om parkering på offentlige veje, jf. pkt. 3.1.3.1 ovenfor, og andre dele-

bilsordninger, som måtte vise sig relevante i fremtiden. Infrastruktur for alternative driv-

midler til transport omfatter f.eks. ladestandere til elektriske køretøjer eller forberedelse

hertil i form af trækning af tomrør eller kabelbakker til senere fremføring af kabler til la-

destandere. Alternative drivmidler er imidlertid et bredt begreb, som ud over elektricitet

også omfatter andre brændstoffer eller energikilder, som i det mindste delvist erstatter fos-

sile oliekilder i energiforsyningen til transport og bidrager til dekarbonisering. Hvis det i

fremtiden bliver relevant, kan den foreslåede bestemmelse således også anvendes til at

planlægge for parkeringspladser med infrastruktur for andre drivmidler end elektricitet til

de parkerede køretøjer.

UDKAST

For så vidt angår bygninger omfattet af ladestanderbekendtgørelsen kan kommunalbesty-

relsen ikke i fastlægge i en lokalplan, at der skal være færre ladestandere og forberedelser

hertil på de til bygningerne knyttede parkeringspladser end påkrævet efter bekendtgørelsen,

jf. pkt. 3.1.3.1 ovenfor. Der kan imidlertid – med fornøden planlægningsmæssig begrun-

delse – træffes bestemmelse om flere ladestandere og forberedelser hertil end bekendtgø-

relsens mindstekrav. Hvis kravene i direktivet og dermed ladestanderbekendtgørelsen

skærpes, vil disse gælde, selvom der er lempeligere regler i en allerede vedtaget lokalplan.

Der vil i henhold til den foreslåede bestemmelse – som efter gældende ret, jf. pkt. 3.1.3.1

– kunne fastsættes lokalplanbestemmelser om beliggenhed og udformning af parkerings-

areal på den enkelte ejendom, både på ubebyggede arealer og i bebyggelse som f.eks. par-

keringskælder, parkeringslommer ved vejside og om at parkering skal samles på parke-

ringspladser, der er fælles for området.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte antallet af parkeringspladser i

lokalplanområdet til nul – såkaldt nulparkering. Det vil sige, at der i området ikke må etab-

leres parkeringspladser eller udlægges arealer til parkering, hverken på ubebyggede arealer

eller i bebyggelse som f.eks. parkeringskælder. Det forudsættes dog, at kommunen sikrer,

at der er tilstrækkelig mulighed for handicapparkering i eller i tilknytning til området, f.eks.

i form af parkeringspladser reserveret til køretøjer med invalideskilt (parkeringskort) i hen-

hold til færdselslovens § 92, stk. 1 og 3, jf. pkt. 3.1.3.1 ovenfor.

Bestemmelser om nulparkering kan anvendes som led i kommunernes planlægning for bil-

fri byområder med grøn mobilitet og mindre luftforurening.

Det forudsættes, at kommunerne sikrer en hensigtsmæssig udvikling i de enkelte bydele og

lokalområder, herunder at der er tilstrækkelige parkeringspladser til beboere, butikker, ar-

bejdspladser m.v. Det forudsættes således også, at muligheden for at planlægge for nulpar-

kering ikke anvendes generelt i større, nye byudviklingsområder.

I tilknytning til den foreslåede ændring af § 15, stk. 2, nr. 10, foreslås en nyaffattelse af

planlovens § 15, stk. 2, nr. 12, om adgangen for kommunerne til i en lokalplan at fastsætte

bestemmelser om tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for lokal-

planområdet som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, hvorved det præciseres, at

der også kan træffes bestemmelse om etablering af parkeringspladser med tilhørende in-

frastruktur for alternative drivmidler til transport. Det præciseres samtidig – i overensstem-

melse med fast antagelse om bestemmelsens rækkevidde, jf. pkt. 3.1.3.1 ovenfor – at mu-

ligheden for at optage bestemmelse om

tilvejebringelse

af fællesanlæg er begrænset til lo-

kalplanens geografiske område.

UDKAST

Endelig foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i § 15, stk. 2, som giver kommunerne

mulighed for at fastsætte bestemmelser om tilvejebringelse af infrastruktur for alternative

drivmidler til transport som betingelse for ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse

med tilhørende parkeringspladser.

Bestemmelser om etablering af parkeringspladser kan bl.a. omfatte krav om etablering af

parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer som elektriske køretøjer og delebiler.

Infrastruktur for alternative drivmidler til transport kan omfatte ladestandere til elektriske

køretøjer eller forberedelse hertil eller infrastruktur for alternative drivmidler til transport

til de parkerede køretøjer, hvis dette i fremtiden bliver relevant. For så vidt angår forholdet

til ladestanderbekendtgørelsen gælder det samme som anført ovenfor vedrørende § 15, stk.

2, nr. 10.

Jo større de kommende skærpelser af bygningsdirektivet og ladestanderbekendtgørelsen

bliver, jf. pkt. 3.1.3.1, jo mindre relevans vil de foreslåede regler om kommunernes adgang

til at kræve etablering af ladestandere ved lokalplaner have, når skærpelserne træder i kraft.

Det må dog forventes, at de foreslåede regler under alle omstændigheder fortsat vil finde

anvendelse i et vist omfang, f.eks. på parkeringshuse, som ikke opføres i tilknytning til

specifikke bygninger, men f.eks. på grund af generel pladsmangel i byområder, og som

derfor falder uden for bygningsdirektivets og ladestanderbekendtgørelsens anvendelses-

område.

Kirkeministeriet vil forestå en evaluering af de foreslåede ændringer inden udgangen af

2026.

Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 1, nr. 17, 19, 20 og 26 a og bemærkningerne hertil.

3.1.4. Midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone

3.1.4.1. Gældende ret

Af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, fremgår, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer

for udlægning af arealer til byzoner, jf. stk. 6-11 og stk. 13.

Af planlovens § 15, stk. 1, fremgår, at en lokalplan skal indeholde oplysninger om planens

formål og retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse,

eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Af stk. 2 frem-

går en udtømmende oplistning af, hvilke forhold der kan fastsættes bestemmelser om i en

lokalplan – det såkaldte lokalplankatalog. Af stk. 3-12 fremgår en række detailbestemmel-

ser og bemyndigelsesbestemmelser vedrørende lokalplaners indhold.

Af planlovens § 19, stk. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestem-

melser i en lokalplan eller en plan m.v., hvis dispensationen ikke er i strid med principperne

UDKAST

i planen, eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger. Ved princip-

perne i lokalplanen forstås planens formålsbestemmelser og planens anvendelsesbestem-

melser, som er fastsat ud fra formålet med lokalplanen.

Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan som hoveregel kun meddeles i ganske

særlige tilfælde, hvis der er tale om en anvendelse, som ligger meget tæt på den umiddelbart

tilladte. Kommunalbestyrelsens kompetence til efter planlovens § 19, stk. 1, at dispensere

fra en lokalplan omfatter således navnlig dispensation fra de bestemmelser, som mere de-

taljeret regulerer den lokalplanlagte bebyggelses omfang, udformning og placering.

Ved en ændring af § 19, stk. 1, jf. lov nr. 668 af 8. juni 2017, blev kommunalbestyrelsens

mulighed for midlertidigt at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan - selvom dispensa-

tionen er i strid med lokalplanens principper - indsat i bestemmelsen. Det er en betingelse,

at sådanne dispensationer tidsbegrænses til maksimalt 3 år - dog 10 år for studieboliger -

hvilket skal fremgå som vilkår i en dispensation. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen

samtidig har mulighed for at stille vilkår om, at eventuelle bygninger, anlæg m.v., der med-

deles tilladelse til at opføre midlertidigt, fjernes uden udgift eller andre omkostninger for

det offentlige ved dispensationens udløb. Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrel-

sen efter byggeloven kan give en tidsbegrænset byggetilladelse i forbindelse med den mid-

lertidige dispensation.

Ændringen af § 19, stk. 1, i 2017 havde til formål at muliggøre, at områder kan udnyttes i

en tidsbegrænset periode, så de ikke står ubrugte hen. Bestemmelsen kan særligt anvendes

i tilfælde, hvor der er udarbejdet en ny lokalplan, som endnu ikke kan realiseres, eller hvor

en ældre lokalplan ikke længere er aktuel, men endnu ikke er erstattet af en ny plan.

Hensynet bag den tidsmæssige begrænsning på 3 år (10 år for studieboliger) er bl.a. at søge

at begrænse negative konsekvenser i form af nabokonflikter ved tilladelse til midlertidig

anvendelse af områder, hvis kommunalbestyrelsen ikke ved meddelelse af dispensationen

inddrager offentligheden i samme omfang, som det sker ved udarbejdelse af et lokalplan-

forslag.

Der kan ikke dispenseres til anlæg m.v., der ikke kan fjernes, eller som på anden måde

medfører en permanent ændring eller påvirkning af området. Ligeledes kan der som ud-

gangspunkt ikke dispenseres til meget omkostningsfulde konstruktioner, som kun vanske-

ligt kan fjernes. Som eksempler på anlæg og aktiviteter m.v., der kan meddeles en 3-årig,

midlertidig dispensation til, kan nævnes øvelokaler, kunstudstillinger, parkering på terræn,

musikarrangementer, teater, sportsaktiviteter, midlertidige lokaler til virksomheder, f.eks.

iværksættervirksomheder. Dispensationen kan angå både anvendelse af ubebyggede area-

ler og anvendelse af eksisterende bebyggelse m.v. i området.

UDKAST

Ved udløbet af en dispensationsperiode kan kommunalbestyrelsen meddele en ny dispen-

sation for maksimalt 3 år - dette gælder også for studieboliger. En ny dispensation kan i

princippet – hvis det er sagligt begrundet – meddeles et ubegrænset antal gange.

Af planlovens § 19, stk. 2, fremgår, at videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kun

kan foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Det er således ikke muligt at dispen-

sere til anlæg eller anvendelser, der udløser lokalplanpligt, jf. planlovens § 13, stk. 2, som

fastsætter, at en lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller

større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det

er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Ved bekendtgørelse nr. 75 af 28. januar 2020 om tilskud til fremme af udviklingen af al-

mene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger) blev der åbnet for, at såkaldt skæve

boliger til særligt udsatte grupper kan etableres på midlertidige grunde på baggrund af en

konkret vurdering af den enkelte ansøgning.

3.1.4.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I byerne er der ofte attraktivt beliggende arealer, der henligger ubenyttede over en længere

periode. Det kan f.eks. være tidligere industriområder eller jernbanearealer, nedlagte skoler

og institutioner eller andre arealer, som i kommuneplanen er udlagt som byzonearealer, jf.

planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1.

Det kan være byzonearealer, der ikke er lokalplanlagte, byzonearealer, hvor en ældre lo-

kalplan eller byplanvedtægt endnu ikke er erstattet af en ny lokalplan, der angiver et nyt

formål med områdets anvendelse, eller byzonearealer, hvor kommunalbestyrelsen har ved-

taget en ny lokalplan for områdets fremtidige anvendelse, men hvor det endnu ikke er mu-

ligt at realisere lokalplanens formål.

For at styrke mulighederne for at udnytte ubrugte byzonearealer midlertidigt peger en

række kommuner i ”Evaluering af planloven m.v.” fra marts 2021 på behovet for, at der

med hensyn til både anvendelse og tidshorisont bliver bedre muligheder for at kunne plan-

lægge for eller dispensere til midlertidig anvendelse af arealer i forbindelse med omdan-

nelse og fortætning af eksisterende byområder – f.eks. nedlagte industri- og havneområder.

Flere kommuner påpeger, at selvom de har fået mulighed for at meddele dispensation til

midlertidige anvendelser, sætter lokalplanpligten en begrænsning for, hvad der kan dispen-

seres til.

Det fremgår af aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.”, at

kommunerne skal have yderligere muligheder, herunder til lokalplanpligtige projekter, og

at kommunerne skal have mulighed for at lokalplanlægge for midlertidig anvendelse af et

område til f.eks. studieboliger, boliger til socialt udsatte, midlertidigt byggeri til skoler og

UDKAST

daginstitutioner m.v., indtil den endelige lokalplan kan realiseres. Den midlertidige anven-

delse, der planlægges for, skal følge planlovens almindelige regler, herunder for beskyt-

telse af produktionsvirksomheder. Tidsbegrænsningen for den midlertidige anvendelse i

lokalplanen fastsættes til højst ti år, men vil kunne forlænges med op til fem år ad gangen.

Det fremgår endvidere af aftalen, at kommunerne får mulighed for i en lokalplan at plan-

lægge for midlertidig anvendelse af områder, der er midlertidigt ubenyttede, til byhaver.

Det er efter den udtømmende oplistning i planlovens § 15, stk. 2, af, hvilke forhold der kan

fastsættes bestemmelser om i en lokalplan (lokalplankataloget), ikke muligt ved lokalplan-

lægning at fastsætte bestemmelser om midlertidig anvendelse af byzonearealer.

Det foreslås derfor, at der i planlovens § 15 tilføjes et stk. 17, der muliggør, at kommunal-

bestyrelsen i en lokalplan kan fastsætte bestemmelser om midlertidig anvendelse af arealer,

der ligger i byzone. Den midlertidige anvendelse skal i lokalplanen tidsbegrænses til højst

ti år og kan ved kommunalbestyrelsens dispensation forlænges med op til fem år ad gangen.

Endvidere foreslås, at ved kommunalbestyrelsens behandling af en ansøgning om dispen-

sation finder § 20 tilsvarende anvendelse. Den foreslåede dispensationsadgang vil således

være omfattet af de samme procedureregler, som allerede gælder ved dispensation fra en

lokalplan, jf. planlovens § 20. Det betyder bl.a., at reglerne om forudgående orientering af

ejerne og brugerne i det område, der er omfattet af planen, naboerne til ejendommen m.v.,

også vil gælde ved dispensation fra en lokalplan om midlertidig anvendelse af byzoneare-

aler.

Forslaget omfatter byzonearealer, der ikke er lokalplanlagte, byzonearealer, hvor en ældre

lokalplan eller byplanvedtægt endnu ikke er erstattet af en ny lokalplan, der angiver et nyt

formål med områdets anvendelse, og byzonearealer, hvor kommunalbestyrelsen har vedta-

get en ny lokalplan for områdets fremtidige anvendelse, men hvor det endnu ikke er muligt

at realisere lokalplanens formål.

Lokalplanlægning for midlertidig anvendelse af byzonearealer vil kunne ske til f.eks. stu-

dieboliger, boliger til socialt udsatte borgere, midlertidigt byggeri til skoler og daginstitu-

tioner, byhaver, m.v. Lokalplanlægning for midlertidig anvendelse af byzonearealer til

brug for midlertidige boliger til flygtninge er ikke omfattet af forslaget, da midlertidige

opholdssteder til nyankomne flygtninge er særskilt reguleret i planlovens kapitel 2 e.

Kommunerne vil med forslaget få mulighed for at sikre en mere effektiv arealudnyttelse,

hvilket desuden kan øge de uudnyttede arealers rentabilitet, indtil en varig anvendelse rea-

liseres. Det vil give kommunerne mulighed for at sikre et større volumen af f.eks. nye,

midlertidige ungdomsboliger og skæve boliger i en årrække. Muligheden for lokalplanlæg-

ning for midlertidig anvendelse vil bl.a. omfatte aktuelt ubebyggede arealer, hvor der kan

UDKAST

opføres midlertidig bebyggelse. Muligheden vil også omfatte arealer, der rummer eksiste-

rende bygninger, der kan omdannes til det ønskede, midlertidige formål.

Det forudsættes, at uanset hvilken midlertidig anvendelse, der lokalplanlægges for, skal

planlægningen følge planlovens almindelige regler, herunder regler om planlægning for

miljøfølsom anvendelse. Det indebærer, at f.eks. midlertidige boliger, skoler, daginstituti-

oner eller byhaver kun lokaliseres i områder, hvor det ikke er i strid med anden lovgivning

eller med de nationale interesser vedrørende f.eks. produktionsvirksomheder og risikovirk-

somheder eller natur- og miljøbeskyttelse. Det forudsættes herunder, at planlægning for

miljøfølsom anvendelse kun placeres i områder, hvor planlovens krav til sikring mod støj-

gener, jf. § 15 a, og til sikring mod belastning fra lugt, støv eller anden luftforurening, jf. §

15 b, kan overholdes, uden at det indebærer en begrænsning af den eksisterende eller på-

tænkte anvendelse af nærliggende områder til f.eks. erhverv.

Det er dernæst efter planlovens § 19, stk. 1, ikke muligt at dispensere fra en lokalplan om

midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone, jf. herved den foreslåede bestem-

melse i § 15, stk. 17, der åbner mulighed for ved kommunalbestyrelsens dispensation at

forlænge den midlertidige anvendelse med op til fem år ad gangen.

Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 17, foreslås det dernæst, at

der i § 19, stk. 1, indsættes en henvisning til § 15, stk. 17. Henvisningen vil sikre, at kom-

munalbestyrelsens eventuelle dispensation til forlængelse af tidsbegrænsningen af en lo-

kalplanlagt, midlertidig anvendelse af et byzoneareal, jf. § 15, stk. 17, i givet fald meddeles

efter § 15, stk. 17.

Det fremgår endvidere af aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven

m.v.”, at kommunerne vil få mulighed for at dispensere fra en lokalplan til at anvende

områder, der er midlertidigt ubenyttede, til byhaver.

Det er dernæst efter planlovens § 19, stk. 1, ikke muligt at dispensere fra en lokalplan til

midlertidig anvendelse af et område til byhaver i mere end 3 år.

Det foreslås derfor, at der i planlovens § 19, stk. 1, tilføjes mulighed for at dispensere fra

en lokalplan til midlertidig anvendelse af et område til byhaver i op til 10 år – svarende til

den gældende bestemmelse om tidsbegrænsede dispensationer til studieboliger.

Der vil med forslaget kunne dispenseres til forskellige former for byhaver som fælles dyrk-

ningskasser i parker eller til områder med dyrkningslodder eller nyttehaver, der dyrkes in-

dividuelt. Fælles for byhaver er, at arealerne skal bruges til dyrkning og rekreation. Ved at

muliggøre, at der kan dispenseres fra en lokalplan til midlertidig anvendelse af et område

UDKAST

til byhaver, vil attraktivt beliggende arealer, der henligger ubenyttede i byerne, i højere

grad kunne anvendes midlertidigt som grønne åndehuller til gavn for byens borgere.

Den foreslåede, udvidede dispensationsmulighed vil være omfattet af de samme procedu-

reregler, som allerede gælder ved dispensation fra en lokalplan, jf. planlovens § 20. Det

betyder bl.a., at reglerne om forudgående orientering af ejerne og brugerne i det område,

der er omfattet af planen, naboerne til ejendommen m.v., også vil gælde for midlertidige

dispensationer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 27 og 33, og bemærkningerne hertil.

3.1.5. Nye muligheder for afværgeforanstaltninger og udbygningsaftaler

3.1.5.1. Gældende ret

Af planlovens § 15, stk. 1, fremgår, at en lokalplan skal indeholde oplysninger om planens

formål og retsvirkninger, og at formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrun-

delse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning.

Planlovens § 15, stk. 2, (også kaldet lokalplankataloget) indeholder en udtømmende opreg-

ning af, hvilke forhold der kan optages bestemmelser om i en lokalplan.

Af planlovens § 15, stk. 2, nr. 19, fremgår, at der i en lokalplan kan optages bestemmelser

om etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion i

områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, som betingelse for ibrugtag-

ning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.

Af planlovens § 15, stk. 10, fremgår, at i et udpeget område, som kan blive udsat for over-

svømmelse eller erosion, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 18, og hvor der lokalplanlægges for byudvik-

ling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v., skal der optages bestemmelser

om sikring af afværgeforanstaltninger. Der skal desuden optages bestemmelser om, hvor-

vidt afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning af det, som skal sikres mod

oversvømmelse.

Af planlovens § 21 b, stk. 1, fremgår, at på opfordring fra en grundejer kan kommunalbe-

styrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen

er udlagt til byzone eller sommerhusområde, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 1, samt for områder i

landzone.

Af § 21 b, stk. 2, fremgår, at udbygningsaftaler kan indgås med henblik på 1) at opnå en

højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i et område, 2) fremrykke lokal-

planlægningen for et område, der i kommuneplanens rammebestemmelser er forudsat lo-

kalplanlagt for bebyggelse, herunder byomdannelse, men hvor lokalplanlægning vil være i

UDKAST

strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, eller 3) ændre eller udvide de byg-

gemuligheder, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for

det pågældende område, på betingelse af, at grundejeren kun skal bidrage til at finansiere

infrastrukturanlæg, som det ikke vil påhvile kommunen at etablere.

Det kan blive aktuelt

at indgå en udbygningsaftale omfattet af nr. 1, når den private grundejer ønsker at sikre et

højere kvalitetsniveau end det, som kommunalbestyrelsen har økonomiske ressourcer til at

gennemføre, f.eks. granitbelægning på et allerede asfalteret kajanlæg.

En udbygningsaftale omfattet af nr. 2 kan være relevant, hvis et område er placeret sent i

kommuneplanens bestemmelser om rækkefølgen af lokalplanlægningen, fordi området

først kan udbygges, når der er tilvejebragt en tilfredsstillende infrastruktur som f.eks. vand-

forsyning, afløb, vejanlæg m.v. Grundejeren kan i sådanne tilfælde foreslå at bidrage øko-

nomisk til etablering af de infrastrukturanlæg, som er en forudsætning for planlægningens

realisering, men som kommunen ikke har aktuelle planer om at etablere. Fordelen for

grundejeren vil være, at hvis kommunen i kommuneplanens rækkefølgebestemmelser

fremrykker udbygningen, bliver det muligt for grundejeren at påbegynde et byggeri tidli-

gere.

En udbygningsaftale efter nr. 3 kan være relevant, hvor en grundejer stiller forslag om at

finansiere infrastrukturprojekter, som det ikke ifølge det gældende plangrundlag – aktuelt

eller på et senere tidspunkt - ellers ville påhvile kommunen at finansiere, men som giver

mulighed for, at kommunen kan tilvejebringe et nyt plangrundlag, der ændrer eller udvider

grundejerens byggemuligheder. Grundejeren har en fordel af at fremsætte et forslag om at

bidrage til forbedringer eller forandringer af infrastruktur, når det er en forudsætning for,

at byggemuligheder på vedkommendes ejendom kan forbedres, eller der i øvrigt kan fore-

tages ændringer i plangrundlaget, som medfører, at værdien af ejendommen forbedres. Det

kan handle om bidrag til forbedringer af infrastrukturanlæg, herunder et anlægs kapacitet,

når det er en forudsætning for en højere udnyttelse af en ejendom eller område.

Udbygningsaftaler omfatter således projekter, som medfører ændringer i plangrundlaget,

og grundejeren har med sit forslag en forventning om, at kommunalbestyrelsen tilvejebrin-

ger et nyt plangrundlag.

Af § 21 b, stk. 3, fremgår, at udbygningsaftalen kun kan indeholde bestemmelser om, at

grundejeren helt eller delvis skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastruk-

turanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

Af § 21 b, stk. 4, fremgår, at oplysning om forslag til aftalen skal offentliggøres samtidig

med offentliggørelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, og af § 21 b, stk. 5,

fremgår, at kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen først kan vedtages sam-

tidig med endelig vedtagelse af den samhørende lokalplan.

UDKAST

De anlæg, der er omfattet af muligheden for at indgå udbygningsaftaler, er fysiske infra-

strukturanlæg, herunder rekreative friluftsanlæg, og anlæggene skal være offentligt tilgæn-

gelige. Der kan f.eks. være tale om etablering af kanaler og andre vandområder eller etab-

lering eller opgradering af adgangsveje, belysning eller forsyningsnet. Der er tale om bi-

drag til infrastruktur, som forbedrer områdets eller bebyggelsens kvaliteter og dermed gør

det mere attraktivt ved salg og typisk også medfører en værdiforøgelse af grundene. Kom-

munen kan efterfølgende have vedligeholdelsesforpligtelsen.

3.1.5.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at undgå samfundsøkonomiske tab skal kommunernes planlægning sikre nye byområ-

der, tekniske anlæg mv. mod skader som følge af oversvømmelse og erosion, jf. § 15, stk.

2, nr. 19. Kommunerne skal derfor udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse

eller erosion og sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse eller

erosion, hvis disse områder i en lokalplan udlægges til byzone, tekniske anlæg mv. Der

skal i lokalplanen desuden optages bestemmelser om, hvorvidt afværgeforanstaltninger

skal etableres før ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse og erosion, jf.

§ 15, stk. 10.

I forbindelse med udvikling af nye byområder på arealer, der kan blive udsat for oversvøm-

melse eller erosion, kan det være økonomisk og praktisk mest fordelagtigt at etablere af-

værgeforanstaltninger uden for det konkrete lokalplanområde, f.eks. i tilknytning til et ek-

sisterende regnvandsbassin, et kloaksystem eller et kystbeskyttelsesprojekt.

Af ”Evaluering af planloven m.v.” fra marts 2021 fremgår, at KL har fremhævet mulighe-

den for også at kunne stille krav om etablering af afværgeforanstaltninger af hensyn til et

boligområde, hvor forebyggelsen sker uden for det lokalplanområde, der planlægges for.

Herved kan der blive mulighed for i en lokalplan at stille krav om at etablere afværgefor-

anstaltninger uden for lokalplanområdet som en betingelse for ibrugtagning af byggeri,

tekniske anlæg m.v., som skal sikres mod oversvømmelse eller erosion.

De gældende regler i planloven giver ikke mulighed for at stille krav i en lokalplan om

etablering af afværgeforanstaltninger, der etableres uden for lokalplanområdet og som er

en betingelse for ibrugtagning af byggeri, tekniske anlæg m.v.

Af aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” fremgår, at

mulighederne for at stille krav om afværgeforanstaltninger skal styrkes. Det skal ske ved,

at planlovens gældende regler om afværgeforanstaltninger suppleres, så det gøres muligt

for kommunerne at stille krav om etablering af afværgeforanstaltninger også uden for lo-

kalplanområdet som en betingelse for ibrugtagning af byggeri m.v., som skal sikres mod

oversvømmelse eller erosion.

Det foreslås derfor, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 19, suppleres således, at der i en lokalplan,

der udarbejdes for et område, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, kan

UDKAST

fastsættes bestemmelser om, at nødvendige afværgeforanstaltninger både i og uden for lo-

kalplanområdet skal være etableret som en betingelse for ibrugtagning af byggeri m.v. in-

den for lokalplanområdet.

En lokalplan med bestemmelser om planlægning for etablering af et nyt boligområde, tek-

niske anlæg m.v. kan således med forslaget tillige indeholde bestemmelser om forudsæt-

ninger for ibrugtagning, der sikrer, at de fornødne afværgeforanstaltninger – inden for eller

uden for lokalplanområdet – der er nødvendige for at sikre området mod oversvømmelse

og erosion, er etableret forud for ibrugtagning. Etablering af afværgeforanstaltninger sker

efter den relevante sektorlovgivning, f.eks. kystbeskyttelsesloven eller oversvømmelseslo-

ven.

Hvis etablering af afværgeforanstaltninger uden for et lokalplanområde kræver planlæg-

ning, jf. planlovens § 13, stk. 2, (den såkaldte lokalplanpligt), skal denne lokalplan være

vedtaget og afværgeforanstaltninger tillige være etableret, før der kan gives ibrugtagnings-

tilladelse til det byggeri m.v., som skal sikres mod oversvømmelse eller erosion. Det for-

udsættes, at lokalplaner for nye byzonearealer, tekniske anlæg mv., der forudsætter lokal-

planpligtige afværgeforanstaltninger, henviser til den relevante lokalplan, der åbner mulig-

hed for den eller de ønskede afværgeforanstaltning(er).

Det forudsættes, at hvis den teknisk og økonomisk mest fordelagtige etablering af afvær-

geforanstaltninger vurderes at skulle ske i et område, der ligger uden for den kommune,

der lokalplanlægger for byggeri, teknisk anlæg m.v., koordinerer de involverede kommu-

ner indbyrdes, at også den nødvendige planlægning for afværgeforanstaltninger tilvejebrin-

ges som er en betingelse for ibrugtagning af byggeri, tekniske anlæg m.v.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det bliver muligt at finde flere både teknisk og

økonomisk fordelagtige løsninger på etablering af de nødvendige afværgeforanstaltninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkningerne hertil.

Af ”Evaluering af planloven m.v.” fra marts 2021 fremgår endvidere, at i situationer hvor

f.eks. et planlagt boligområde hovedsageligt kun kan undgå oversvømmelse, hvis der an-

lægges et afvandingsbassin uden for det planlagte boligområde, kan den nuværende regu-

lering betyde, at kommunen fravælger at byudvikle arealet, fordi der ikke kan findes finan-

siering til afvandingsbassinet. En mulighed for gennem planlægningen at kunne stille krav

eller indgå frivillige aftaler med bygherre om at etablere afværgeforanstaltninger uden for

et lokalplanområde vil give kommuner og bygherrer mulighed for at sikre, at de afværge-

foranstaltninger, der etableres, kan indgå i en større helhedsorienteret sammenhæng og

styrke kommunernes mulighed for at forebygge oversvømmelse og erosion i et område.

Dette kan på den ene side fordyre udgifterne for bygherre, men på den anden side giver det

bygherre en mulighed for at opføre byggeri i et område, hvor det ellers ikke var muligt.

UDKAST

De gældende regler i planloven giver ikke mulighed for, at en grundejer på eget initiativ

indgår en udbygningsaftale med kommunalbestyrelsen om etablering af nødvendige afvær-

geforanstaltninger uden for et lokalplanområde til forebyggelse af oversvømmelse og ero-

sion i lokalplanområdet.

Af aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” fremgår, at

planlovens regler om udbygningsaftaler skal suppleres med, at grundejere, der ønsker det,

også ved lokalplanlægning for et område, som kan udsættes for oversvømmelse eller ero-

sion, kan indgå frivillige aftaler med kommunen om, at grundejer betaler etablering af af-

værgeforanstaltninger, der ligger uden for lokalplanområdet. Aftalen kan give mulighed

for at bebygge områder, der ellers ikke kan bebygges pga. af risiko for oversvømmelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at der efter de gældende regler i planlovens § 21 b er

mulighed for, at en grundejer på eget initiativ indgår en udbygningsaftale med kommunal-

bestyrelsen om etablering eller finansiering af fysiske infrastrukturanlæg også uden for et

lokalplanområde, jf, § 21 b, stk. 3, hvis grundejeren dermed opnår en af de i § 21, stk. 2,

nævnte fordele, f.eks. ændrede eller udvidede byggemuligheder i lokalplanområdet.

Det kan imidlertid give anledning til tvivl, hvorvidt afværgeforanstaltninger til forebyg-

gelse af oversvømmelse eller erosion efter bestemmelsens ordlyd er omfattet af betegnelsen

fysiske infrastrukturanlæg.

Det foreslås derfor, at planlovens § 21 b, stk. 3, præciseres, så det fremgår, at afværgefor-

anstaltninger til forebyggelse af oversvømmelse eller erosion er omfattet af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det bliver muligt for en grundejer at foreslå kom-

munalbestyrelsen en udbygningsaftale, hvorefter grundejer helt eller delvist skal udføre

eller afholde udgifterne til at finansiere afværgeforanstaltninger, der kan forhindre over-

svømmelse eller erosion i et lokalplanområde, når det kan sikre et højere kvalitetsniveau

end det, kommunalbestyrelsen har økonomiske ressourcer til at gennemføre, eller vil kunne

fremrykke lokalplanlægningen for det pågældende område, eller vil kunne ændre eller ud-

vide de byggemuligheder, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller lo-

kalplanen for det pågældende område, og betingelserne i henhold til planlovens § 21 b, stk.

2, nr. 1, nr. 2 eller nr. 3, i øvrigt er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 34, og bemærkningerne hertil.

3.1.6. Planlægning for vandområder ved havne

3.1.6.1. Gældende ret

Planlovens regler gælder som udgangspunkt for landarealer og ikke for planlægning på

vandområder, der er omfattet af statens højhedsret over søterritoriet.

UDKAST

Anlæg på søterritoriet, herunder i lystbådehavne, administreres efter statens højhedsret

over søterritoriet. Det indebærer, at der på søterritoriet, til andre formål end kystbeskyttelse,

kun efter miljøministerens (Kystdirektoratets) tilladelse efter § 16 a i lov om kystbeskyt-

telse (kystbeskyttelsesloven) må foretages inddæmning, opfyldning, uddybning eller grav-

ning, udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande samt

anbringes fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads. Kystdirektoratet tager i det en-

kelte tilfælde stilling til, om der kræves og kan meddeles tilladelse efter kystbeskyttelses-

loven.

Inden for en erhvervshavns søområde forudsætter uddybning, opfyld eller etablering af fa-

ste anlæg på søterritoriet efter omstændighederne tilladelse fra havnemyndigheden (hav-

nen) eller Trafikstyrelsen efter havneloven. Tilsvarende for Københavns Havn forudsættes

tilladelse af havnemyndigheden (Arealudviklingsselskabet By & Havn I/S) eller Trafiksty-

relsen efter Lov om Metroselskabet.

Det bemærkes i den sammenhæng, at havnearealer, jf. havnelovens § 6, stk. 2, skal priori-

teres anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport, eller til andre

aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed, inden for rammerne af den valgte orga-

nisationsform. Såfremt arealerne ikke kan udlejes til disse aktiviteter, kan havnen udleje

arealerne til andre formål. Det kan sluttes herfra, at udgangspunktet er, at erhvervshavnens

søområde skal prioriteres til søtransport og havneaktiviteter så som lastning og losning.

Det fremgår ikke direkte af planloven, om søterritoriet generelt er omfattet af loven, og om

der således kan fastsættes bestemmelser i en lokalplan for anlæg helt eller delvist på søter-

ritoriet.

Efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 13, kan der dog i kommuneplanen fastsættes rammer for

indholdet af lokalplaner med hensyn til anvendelsen af vandområder og udformning af an-

læg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns

dækkende værker. I tilknytning hertil fremgår det af lovens § 15, stk. 2, nr. 27, at der i en

lokalplan kan fastsættes bestemmelser om anvendelsen af vandområder i et byomdannel-

sesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker. Endvidere kan der

efter lovens § 15, stk. 2, nr. 28, fastsættes lokalplanbestemmelser om udformningen af an-

læg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns

dækkende værker, herunder inddæmning og opfyldning, etablering af faste anlæg og an-

bringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande samt anbringelse af fartøjer,

der agtes anvendt til andet end sejlads, uddybning eller gravning m.v.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for i kommuneplanen at udpege byomdannelsesom-

råder. Byomdannelsesområder kan være erhvervsområder eller havneområder – hvor mil-

jøbelastende erhvervsformål og havneformål er ophørt eller under afvikling – som omdan-

nes til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål m.v., jf. planlovens

UDKAST

§ 11 b, stk. 1, nr. 5. Et byomdannelsesområde skal efter planlovens § 11 d afgrænses såle-

des, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål,

havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller

under afvikling. Kommunalbestyrelsen har også mulighed for at planlægge for byomdan-

nelse i eksisterende byområder uden krav om, at de først skal udpeges som byomdannel-

sesområde i kommuneplanen.

Ifølge lovbemærkningerne til planlovens § 15, stk. 2, nr. 27 og 28, er det hensigten med

reglerne om planlægning for vandområder i byomdannelsesområder, at bebyggelse og an-

læg af friarealer samt andre rekreative anlæg skal kunne ske helhedsorienteret efter en sam-

let plan, hvori også indgår opfyldte landområder til ophold og rekreation som f.eks. strande

og faste anlæg til badning, svømning og andre rekreative vandaktiviteter. Desuden er det

ifølge lovbemærkningerne præciseret, at der kan planlægges for vandområders anvendelse

i forbindelse med udlæg af områder til husbåde m.v., jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg

A, side 7272.

De gældende regler medfører bl.a., at der ikke – uden for byomdannelsesområder – kan

fastsættes lokalplanbestemmelser om anvendelse af vandområder på søterritoriet, f.eks. om

muligheden for husbåde.

3.1.6.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om opfølgning på evaluering af planloven mv. af 15. juni 2022, at

aftaleparterne er enige om, at kommunerne skal tillægges kompetence til at lokalplanlægge

for vandarealer inden for en havns dækkende værker, f.eks. at planlægge for husbåde i

bynære havne, hvor der er behov for at sikre en sammenhængende planlægning for land-

og vandarealer.

Det kan efter Kirkeministeriets vurdering være planlægningsmæssigt velbegrundet, at

kommunalbestyrelsen har mulighed for at planlægge samlet for landarealer og vandområ-

der inden for en havns dækkende værker. En samlet kommunal planlægning vurderes at

kunne give mulighed for en mere langsigtet og helhedsorienteret planlægning, herunder

mulighed for at samtænke infrastruktur og andre anlæg på land med en ønsket anvendelse

af bynære vandområder i havne. Det gælder, selvom Kystdirektoratet i forbindelse med

behandlingen af en ansøgning efter kystbeskyttelsesloven foretager en bred høring, hvor-

ved kommunens ønsker til havneområdets anvendelse og udvikling inddrages i behandlin-

gen af den enkelte ansøgning. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt i en lokalplan at kunne

sætte rammer for og regulere placeringen, anvendelsen og udformningen af husbåde for

også at kunne regulere de tilhørende tekniske anlæg og adgangsforhold på land samt for at

sikre sammenhængen til den ønskede udvikling af byområder på land.

UDKAST

Muligheden for at planlægge samlet for landarealer og vandområder i havneområder, her-

under regulere muligheden for helårsboliger på husbåde, kan også medvirke til at fore-

bygge miljøkonflikter i forhold til virksomheder i eller i nærheden af havneområdet. Plan-

lægning vil desuden give mulighed for en tidligere inddragelse af offentligheden, investo-

rer og andre interessenter i anvendelsen af havneområdet.

Efter omstændighederne kan en samlet planlægning for landarealer og vandområder også

være relevant for havne, der ikke er udpeget som et byomdannelsesområde. De fleste kom-

muner, der planlægger for byomdannelse på havne m.v., gør det f.eks. uden at anvende

planlovens mulighed efter § 11 b, stk. 1, nr. 5, jf. § 11 d, for at udlægge områderne til

byomdannelse.

På den baggrund foreslås ændringer af reglerne i planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 13, og § 15,

stk. 2, nr. 27 og 28, således at kommunalbestyrelsens nuværende muligheder for at kom-

mune- og lokalplanlægge for vandområder på søterritoriet inden for en havns dækkende

værker udvides til også at omfatte vandområder, der ikke ligger i byomdannelsesområder.

Med hensyn til vandområder i tilknytning til en havns dækkende værker vil den nuværende

ordning blive videreført. Kommunalbestyrelsens muligheder for at planlægge for sådanne

vandområder vil således uændret kun gælde i byomdannelsesområder.

De foreslåede ændringer vil det gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at fastsætte kom-

muneplanrammer og lokalplanbestemmelser om anvendelsen af, og udformningen af an-

læg på, vandområder inden for en havns dækkende værker, uanset om vandområderne lig-

ger i et byomdannelsesområde eller ej – herunder inddæmning og opfyldning, etablering

af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande samt

anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, uddybning eller gravning

m.v. Det kan f.eks. omfatte kommune- og lokalplanlægning for etablering af kajanlæg og

andre faste anlæg til anbringelse af bl.a. fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads,

herunder husbåde. Det vil også være muligt at fastlægge, at der kan eller ikke kan anbringes

husbåde til boligformål inden for nærmere bestemte områder.

Det bemærkes i øvrigt, at hverken kommune- eller lokalplanlægningen må stride mod hav-

planen efter lov om maritim fysisk planlægning, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 8, og § 13,

stk. 1, nr. 9.

Der vil som hidtil i den konkrete sag kræves tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, og even-

tuelt havnelovgivningen, til opfyldning, uddybning, gravning, anbringelse af faste anlæg

m.v. på søterritoriet. Det vil således være en forudsætning for realiseringen af en lokalplan,

der omfatter vandområder på søterritoriet inden for en havns dækkende værker, at der kan

meddeles tilladelse fra anden lovgivning til det planlagte. Dette vil i givet fald blive be-

UDKAST

skrevet i lokalplanens redegørelse, jf. planlovens § 16, stk. 2, og svarer i øvrigt til en situ-

ation med lokalplanlægning for vandområder i et byomdannelsesområde efter de gældende

regler.

Muligheden for at planlægge for vandområdet inden for en havns dækkende værker vil i

nogle tilfælde kunne forlænge Kystdirektoratets sagsbehandlingstid efter kystbeskyttelses-

loven for havnen. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsen ønsker

at tilvejebringe en lokalplan for vandområdet inden for havnens dækkende værker, og pro-

jektet tillige kræver en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. I denne situation vil der

ikke kunne træffes afgørelse i forhold til projektet, før lokalplanen er gældende, jf. § 11 i

bekendtgørelse nr. 1376 af 21. juni 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og

af konkrete projekter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, 23 og 24, og bemærkningerne hertil.

3.1.7. Lokalplanlægning for beliggenhed af bygninger til religiøse formål

3.1.7.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen fastlægger i kommuneplanen de overordnede mål, retningslinjer og

rammer for kommunens udvikling – herunder bl.a. udlægning af nye områder til boligfor-

mål eller andre formål som f.eks. erhverv.

Lokalplaner regulerer den konkrete og mere præcise anvendelse af typisk mindre områder

og er den eneste plantype, som er direkte bindende for grundejere. Det følger således af

planlovens § 18, at der ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med bestem-

melserne i en lokalplan, medmindre der er meddelt dispensation fra lokalplanen. En hidti-

dig lovlig anvendelse af et område eller en bebyggelse kan derimod fortsætte uanset be-

stemmelser i en senere lokalplan.

Efter planlovens § 14 kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller

faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan nedlægges for

højst et år. Der kan ikke nedlægges forbud mod forhold, der allerede er lovligt etablerede,

da sådanne forhold ikke kan forhindres ved en lokalplan.

Det fremgår af planlovens § 15, stk. 1, at en lokalplan skal indeholde oplysninger om pla-

nens formål og retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrun-

delse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening.

Planlovens § 15, stk. 2 – det såkaldte lokalplankatalog – indeholder en udtømmende op-

regning af de emner, der med bindende virkning kan fastsættes bestemmelser om i en lo-

kalplan. F.eks. kan kommunalbestyrelsen i medfør af § 15, stk. 2, nr. 2 og 8, fastsætte

lokalplanbestemmelser om henholdsvis områdets anvendelse og om anvendelse af de en-

kelte bygninger.

UDKAST

Kommunalbestyrelsen har i kraft af lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2, forholdsvis

vide rammer for at fastsætte bindende og detaljerede bestemmelser om bl.a. områders og

bebyggelsers anvendelse. Planlægningen som helhed og de enkelte bestemmelser skal dog

i alle tilfælde varetage planlægningsmæssigt relevante og lovlige formål og hensyn, således

som disse er afgrænset i formålsbestemmelsen i planlovens § 1. Det fremgår af formålsbe-

stemmelsen, at der er tale om brede formål og hensyn. Uanset dette er der grænser for,

hvilke hensyn kommunalbestyrelsen lovligt kan varetage i planlægningen.

F.eks. kan der fastsættes lokalplanbestemmelser om anvendelsen af områder til henholds-

vis beboelse og erhverv for at undgå trafik- og miljøkonflikter samt om bebyggelsens om-

fang og udformning for at varetage rekreative og æstetiske hensyn i lokalområdet. Plan-

lægningen kan også varetage mere funktionelle hensyn, f.eks. at sikre en hensigtsmæssig

udvikling af detailhandelsstrukturen for at understøtte levende bymidter eller at fremme en

alsidighed i boligsammensætningen.

Planloven rummer således allerede muligheder for, at kommunalbestyrelsen i planlægnin-

gen kan regulere forskellige emner, herunder efter omstændighederne adgangen til at op-

føre eller anvende bebyggelser til religiøse formål. F.eks. kan det være uforeneligt med en

lokalplans anvendelsesbestemmelser, hvis lokalplanområdet er udlagt til boligformål, at

der i området etableres bygninger til bl.a. religionsudøvelse. Der kan endvidere efter om-

stændighederne være planlægningsmæssigt relevante og lovlige hensyn, f.eks. støj- eller

trafikforhold, der taler henholdsvis for eller imod en nærmere bestemt beliggenhed af bl.a.

bygninger til religiøse formål.

Planloven – lokalplankataloget – indeholder ikke i dag en udtrykkelig hjemmel for kom-

munalbestyrelsen til at fastsætte lokalplanbestemmelser om beliggenhed af bygninger til

religiøse formål.

Planlægning efter planloven regulerer som udgangspunkt ikke ejer- og brugerkredsen, idet

dette traditionelt ikke betragtes som planlægningsmæssigt relevante forhold.

3.1.7.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I den politiske aftale af 15. juni 2022 om “Opfølgning på evaluering af planloven m.v.”

indgår et aftalepunkt om mulighed for at regulere religiøse bygningers beliggenhed, hvoraf

det fremgår, at kommunerne får mulighed for i lokalplaner at fastlægge forbud mod byg-

ninger til religiøse formål i et givent område, og at eventuelle forbud vil gælde alle religiøse

formål og vil skulle begrundes med planmæssige hensyn, f.eks. hensyn til at mindske støj,

trafikbelastning m.v.

Der foreslås på den baggrund en ændring af planlovens § 15, stk. 2, hvorefter kommunal-

bestyrelsen i nye lokalplaner vil kunne fastsætte bestemmelser om beliggenhed af bygnin-

ger til religiøse formål, herunder forbud mod anvendelse af bygninger til religiøse formål.

UDKAST

Med den foreslåede ændring vil der blive tilvejebragt klar hjemmel for kommunalbestyrel-

sen til at bestemme, om der i et lokalplanområde kan opføres bygninger til religiøse formål,

og om eksisterende bygninger i området kan tages i brug til religiøse formål. Kommunal-

bestyrelsen vil f.eks. kunne bestemme, at bygninger i et bestemt område forbeholdes til

religiøse formål, eller at bygninger i området omvendt forbeholdes til andre funktioner end

religiøse formål.

Uanset indholdet af eventuelle lokalplanbestemmelser, som kommunalbestyrelsen måtte

vælge at fastsætte efter den foreslåede ordning, vil eksisterende lovlig anvendelse af byg-

ninger inden for lokalplanområdet til religiøse formål kunne fortsætte, jf. planlovens § 18.

Det vil ikke have nogen betydning for den foreslåede bestemmelses rækkevidde, hvordan

den enkelte bygning og anvendelsen af denne omtales eller betegnes i praksis – men der-

imod hvordan bygningen reelt anvendes. I tilknytning hertil bemærkes det, at udtrykket

(anvendelse af) bygninger til religiøse formål også vil omfatte bygninger, der reelt anven-

des til både religiøse formål og andre formål.

Kommunalbestyrelsens anvendelse af den foreslåede bestemmelse om bygninger til religi-

øse formål vil som i dag forudsætte, at kommunalbestyrelsen kan begrunde de pågældende

lokalplanbestemmelser med hensyn, der lovligt kan varetages efter planloven, f.eks. støj-

eller trafikforhold. Dette vil gælde uanset den geografiske udstrækning af den påtænkte

lokalplanlægning.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle religiøse bygninger uanset trossamfund og -

retninger, herunder folkekirken. Bestemmelsen vil alene kunne finde anvendelse, hvis re-

guleringen af religiøse bygninger sker med henblik på varetagelse af planlægningsmæssigt

relevante og lovlige hensyn. Kommunalbestyrelsen vil dermed ikke uden tilstedeværelsen

af sådanne hensyn kunne planlægge for trosretninger, hverken til fordel eller skade for

sådanne. Det bemærkes endvidere, at bestemmelsen alene vil kunne anvendes til regulering

af aktiviteter omfattende en bredere, ubestemt personkreds og ikke f.eks. aktiviteter i pri-

vate hjem.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

3.1.8.

(udgået)

3.1.9. Udvidede muligheder for bebyggelse i transformationsområder

3.1.9.1. Gældende ret

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 27, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for

udpegning af op til to transformationsområder hvert fjerde år inden for konsekvensområ-

der. Transformationsområder er arealer, der er belastet af støj fra eksisterende produktions-

virksomheder, og er centralt beliggende i byen, og hvor der er særlige byudviklingsinteres-

ser. Et område kan kun udpeges som transformationsområde, hvis området støder op til

UDKAST

produktionsvirksomheder, dvs. ligger i første række mellem det udpegede område til pro-

duktionsvirksomheder og bagvedliggende byområder.

Bestemmelsen om transformationsområder gælder kun for støjbelastede arealer, som er

belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder, og ikke for arealer, der er bela-

stet af lugt, støv eller anden luftforurening.

Kommunalbestyrelsen fastsætter rammer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af

kommunen med hensyn til transformationsområder inden for konsekvensområder, jf. plan-

lovens § 11 b, stk. 1, nr. 17.

Kommunalbestyrelsen kan i et transformationsområde tilvejebringe lokalplaner, der ud-

lægger støjbelastede arealer til boliger, jf. planlovens § 15 a, stk. 3. Bestemmelsen indebæ-

rer, at kommunalbestyrelsen kan fravige planlovens § 15 a, stk. 1, der fastsætter, at kom-

munalbestyrelsen ikke må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, med-

mindre der foretages afskærmningsforanstaltninger.

Bestemmelsen i § 15 a, stk. 3, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at lokalplanlægge

for nye boliger på varigt støjbelastede arealer i første række mod eksisterende produktions-

virksomheder inden for udpegede transformationsområder, idet støjen i den første, lokal-

planlagte række kan være op til 5 dB over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for

støj på den facade og udendørs opholdsarealer, der vender ud mod produktionsvirksomhe-

den.

Bestemmelsen gælder alene bygninger beliggende på arealer i »første række« mod produk-

tionsvirksomheder, og hvor overskridelsen er begrænset til boligbyggeriets facade og uden-

dørs opholdsarealer, der vender ud mod virksomhederne. Bygninger og udendørs opholds-

arealer, der etableres bag ved første række, skal leve op til Miljøstyrelsens grænseværdier.

Bestemmelsen muliggør, at der kan etableres én række af nye boliger f.eks. på et havne-

område, der med støjisolering kan fungere som en støjskærm for de øvrige bagvedliggende

boliger og opholdsarealer i området.

Det er endvidere en forudsætning, at lokalplanen fastsætter krav om, at boligerne støjiso-

leres, så det sikres, at nærmere fastsatte grænseværdier for støj indendørs med åbne vinduer

er overholdt. Disse grænseværdier er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr. 56 af februar

2022 om støj fra virksomheder i transformationsområder.

Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, indeholder hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i en lokal-

plan kan fastsætte bestemmelser om foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom

anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende, herunder bebyggelse i første række

i transformationsområder, som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret an-

UDKAST

vendelse af et ubebygget areal. § 15, stk. 2, nr. 13, giver herunder mulighed for i en lokal-

plan at fastsætte nærmere bestemmelser om udformning af mure og vinduer og støjisole-

ring af facader m.v.

Der er mulighed for, at de vejledende grænseværdier for støj kan overskrides på udvalgte

udendørs opholdsarealer, f.eks. på altaner vendt mod virksomhederne, med op til 5 dB over

de vejledende grænseværdier for støj, under forudsætning af, at der fortsat er adgang til

andre udendørs opholdsarealer, f.eks. gårdrum, hvor de vejledende grænseværdier er over-

holdt.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at lade tinglyse på de ejendomme, der i en lokalplan

for et transformationsområde udlægges til boligformål, at vejledende grænseværdier for

støj kan være overskredet med op til 5 dB, jf. planlovens § 15 a, stk. 4.

3.1.9.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter indførelsen af planlovens § 15 a, stk. 3, i 2017 kan kommunalbestyrelsen i kommu-

neplanlagte transformationsområder under nærmere betingelser lokalplanlægge for bolig-

formål, uanset at støjgrænserne for virksomhedsstøj er overskredet.

Bestemmelsen i planlovens § 15 a, stk. 3, blev indført på baggrund af et ønske om at mu-

liggøre planlægning for støjfølsom anvendelse på særligt attraktive og centralt beliggende,

støjbelastede arealer i byerne, f.eks. i havneområder, hvor der fortsat er velfungerende virk-

somheder, som ikke forventes at flytte, og hvor støjen derfor ikke kan nedbringes inden for

en 8-årsperiode. § 15 a, stk. 3, gælder alene for lokalplanlægning til boligformål og ikke til

andre anvendelser som f.eks. kontorerhverv.

Det fremgår af den politiske aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af plan-

loven m.v.”, at planloven ændres, således at mulighederne for bebyggelse i transformati-

onsområder i første række mod produktionsvirksomheder udvides til andet end beboelse,

f.eks. hoteller, kontorerhverv o.l.

Det foreslås på den baggrund, at det i planlovens § 15 a, stk. 3, tilføjes, at bestemmelsen

ud over lokalplanlægning til boligformål også vil omfatte lokalplanlægning til hoteller,

kontorerhverv o.l.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremover vil blive muligt for kommunalbesty-

relsen at lokalplanlægge for arealer i et område, der i kommuneplanen er fastlagt som et

transformationsområde, og som er belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomhe-

der, til enten boligformål eller hoteller, kontorerhverv o.l. Det vil dermed blive muligt for

kommunalbestyrelsen inden for transformationsområder at lokalplanlægge for hoteller,

kontorerhverv o.l. i første række mod produktionsvirksomhederne.

UDKAST

Også ved lokalplanlægning til hoteller, kontorerhverv o.l. vil det efter § 15 a, stk. 3, nr. 2,

være en betingelse, at støjen på arealet ikke overskrider grænseværdier for støj med mere

end 5 dB på den facade og udendørs opholdsarealer, der vender ud mod virksomheden.

Endvidere vil det efter § 15 a, stk. 3, nr. 5, være en betingelse, at grænseværdier for støj

kan overholdes for bagvedliggende boliger og udendørs opholdsarealer i tilknytning hertil.

Den foreslåede ændrede bestemmelse i § 15 a, stk. 3, vil således ikke kunne anvendes til at

lokalplanlægge til både boligformål og hoteller, kontorerhverv o.l. – dvs. områder for blan-

det bolig- og erhvervsbebyggelse. Områder til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse har en

højere vejledende støjgrænseværdi end rene boligområder. En mulighed for lokalplanlæg-

ning til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse i første række mod de eksisterende produk-

tionsvirksomheder med tilhørende mulighed for at overskride grænseværdier for støj med

op til 5 dB på facaden m.v. ville dermed kunne medføre et støjniveau på boligernes facade,

som svarer til støjniveauet i erhvervs- og industriområder.

Det er i dag en forudsætning for at anvende planlovens § 15 a, stk. 3, at lokalplanen fast-

sætter krav om isolering af boligerne mod støj, der sikrer, at grænseværdier for støj inden-

dørs med åbne vinduer er overholdt, jf. § 15 a, stk. 3, nr. 3. Dette krav vil også være gæl-

dende ved lokalplanlægning for ny bebyggelse til hotelformål, kontorerhverv o.l. Det be-

mærkes herved, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, giver mulighed for i en lokalplan at fast-

sætte nærmere bestemmelser om udformning af mure og vinduer og støjisolering af facader

m.v.

Det foreslås, at kravet om, at der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelse, skal være

adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier for støj er overholdt, jf. § 15 a,

stk. 3, nr. 4, også skal gælde ved lokalplanlægning for ny bebyggelse til hotelformål, kon-

torerhverv o.l.

Med den foreslåede ændring af § 15 a, stk. 3, indsættes desuden en henvisning til § 11 a,

stk. 1, nr. 27, vedrørende transformationsområder for at lette forståelsen af bestemmelsen.

Som konsekvens af den foreslåede ændring af § 15 a, stk. 3, foreslås det endvidere, at § 15

a, stk. 4, tilpasses, så kommunalbestyrelsen på ejendomme, der er omfattet af en lokalplans

arealudlæg til boligformål, hoteller, kontorerhverv o.l. efter § 15 a, stk. 3, skal lade tinglyse,

at grænseværdier for støj kan være overskredet med op til 5 dB.

Som følge af tilføjelsen af ”hoteller, kontorerhverv o.l.” i § 15 a, stk. 3, vil der ske en

supplering af anvisningerne i et tillæg til Miljøstyrelsens vejledning om støj fra virksom-

heder, herunder fastsættelse af grænseværdier for støj, som skal være overholdt indendørs

med åbne vinduer.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.

3.2. Ungdomsboliger til studerende

3.2.1. Planlægning for ungdomsboliger til studerende

3.2.1.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen fastlægger i kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer

for den enkelte kommunes udvikling, herunder udlægning af områder til boligformål eller

andre formål som f.eks. erhverv.

Lokalplaner regulerer den konkrete og mere præcise anvendelse af mindre områder og er

den eneste plantype, der er direkte bindende for grundejerne. Der må ikke retligt eller fak-

tisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i en lokalplan, medmindre der er meddelt

dispensation fra lokalplanen. En hidtidig lovlig anvendelse af et område eller en bebyggelse

kan fortsætte uanset bestemmelser i en senere lokalplan.

De forhold, som en kommune kan regulere gennem lokalplanlægning, fremgår af planlo-

vens § 15, stk. 2, som indeholder en udtømmende opregning af de emner, der kan fastsættes

bestemmelser om i en lokalplan – det såkaldte lokalplankatalog.

Som eksempler på forhold, der kan fastsættes bestemmelser om i en lokalplan, kan nævnes

anvendelse af de enkelte bygninger (stk. 2, nr. 8) og boligtætheden, herunder størrelsen på

boliger (stk. 2, nr. 7) og parkeringsforhold, jf. nærmere herom i pkt. 3.1.3.1. Kommunerne

kan anvende lokalplanbestemmelser om sådanne forhold for bl.a. at understøtte, at der ud-

bydes mindre og billigere boliger, der kan betales af f.eks. unge under uddannelse.

Det er et generelt princip i planloven, at der ikke kan planlægges for en bestemt ejer- eller

brugerkreds. Derimod kan det fremgå af en lokalplan, at boliger eller bygninger forudsæt-

tes anvendt af en mere ubestemt brugergruppe, f.eks. at der skal være tale om ældre- eller

ungdomsboliger, men der kan som udgangspunkt ikke stilles nærmere krav til beboernes

alder og beskæftigelse, herunder at boliger skal forbeholdes personer under uddannelse.

Dog er der med en lovændring fra 2015 (L 2015 221) givet mulighed for i en lokalplan at

stille krav om, at op til 25 pct. af boligmassen i det samlede lokalplanområde skal være

almene boliger, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 9. Kommunalbestyrelsen kan i den forbin-

delse også kræve, at de pågældende boliger i nærmere angivet omfang skal være almene

ungdomsboliger. Som det fremgår af pkt. 3.2.2.1 nedenfor, skal sådanne ungdomsboliger

udlejes til studieaktive uddannelsessøgende eller til andre unge med særligt behov.

Planloven indeholder tillige en mulighed for kommunalbestyrelsen til at meddele tidsbe-

grænsede dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan til studieboliger. Det følger såle-

des af lovens § 19, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation i strid med en

UDKAST

lokalplans principper for en periode på til tre år, dog op til 10 år for studieboliger, som i

lovens forarbejder er defineret som boliger, der udlejes til studieaktive uddannelsessø-

gende, hvor boligerne opfylder kriterierne for at modtage støtte efter lov nr. 1089 af 17.

december 2002 om støttede private ungdomsboliger eller tilsvarende regler for almene ung-

domsboliger, jf. bekendtgørelse nr. 1877 af 27. september 2021 af lov om almene boliger.

3.2.1.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Især i de større byer har unge under uddannelse vanskeligt ved at finde en bolig til en

rimelig husleje. KL og kommuner med mange studerende har i forbindelse med evaluerin-

gen af planloven, jf. ”Evaluering af planloven m.v. 2021” fra Bolig- og Planstyrelsen (nu

Plan- og Landdistriktsstyrelsen) ønsket bedre muligheder for at planlægge for studie- og

ungdomsboliger samt redskaber til at kunne sikre, at studieboliger på det private boligmar-

ked faktisk bebos af studerende.

Det fremgår af den politiske aftale fra 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af plan-

loven m.v.”, at kommunerne skal have mulighed for i lokalplaner for nye boliger at fast-

sætte anvendelsen af boliger til ungdomsboliger til unge under uddannelse.

Med de nuværende regler i planloven kan kommunerne planlægge for almene ungdomsbo-

liger, jf. også pkt. 3.2.1.1 ovenfor. Som det fremgår af pkt. 3.2.2.1 nedenfor, skal sådanne

ungdomsboliger udlejes til studieaktive uddannelsessøgende eller til andre unge med sær-

ligt behov, og det enkelte lejemål skal opsiges, når de forudsætninger, hvorunder boligen

er udlejet, ikke længere er til stede. Der vurderes på den baggrund at være tilstrækkelige

muligheder for efter gældende ret at planlægge for almene boliger til personer under ud-

dannelse og sikre, at boligerne anvendes efter hensigten.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ved en udvidelse af lokalplankataloget i planlovens

§ 15, stk. 2, tillige får mulighed for at planlægge specifikt for private ungdomsboliger for-

beholdt personer under uddannelse. Det foreslås, at disse boliger defineres som dels støt-

tede private ungdomsboliger, jf. lov om støttede private ungdomsboliger, dels ustøttede

private ungdomsboliger, jf. de foreslåede ændringer af lov om boligforhold i lovforslagets

§ 3.

Det er Kirkeministeriets vurdering, at de gældende regler om støttede private ungdomsbo-

liger og de foreslåede regler om ustøttede private ungdomsboliger samlet set vil give til-

strækkelig sikkerhed for, at de pågældende planlagte ungdomsboliger faktisk bebos af stu-

derende, jf. nærmere herom i pkt. 3.2.2 nedenfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

3.2.2. Udlejning af ungdomsboliger til studerende

3.2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 52 i lov om almene boliger (almenboligloven), at boligorganisationen som

udgangspunkt skal anvise ledige almene ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende og

andre unge med særligt behov derfor (den berettigede personkreds). Det fremgår endvidere

af lovens § 53, at bestyrelsen for den almene boligorganisation skal sikre, at almene ung-

domsboliger til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder studieaktive ud-

dannelsessøgende, og at opsigelse skal ske efter reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene

boliger (almenlejeloven).

I almenlejeloven findes der i § 85, stk. 2, særlige regler for opsigelse af almene ungdoms-

boliger. Ifølge disse skal udlejeren opsige en lejeaftale vedrørende en almen ungdomsbolig,

såfremt lejeren har fuldført sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen er

udlejet, ikke længere er til stede. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige om-

stændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke

umiddelbart kan genudlejes. Udlejeren kan herudover opsige en lejeaftale vedrørende en

almen ungdomsbolig, hvis lejeren ikke har fremsendt nødvendige oplysninger om studie-

aktivitet senest 6 uger efter, at udlejer har fremsendt skriftlig anmodning herom.

Lov nr. 1089 om støttede private ungdomsboliger af 17. december 2002 (ungdomsboliglo-

ven) regulerer private ungdomsboliger, for hvilke økonomi- og erhvervsministeren kan

give tilsagn om tilskud til bygherrer til etablering af disse ved nybyggeri eller ombygning

af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse, jf. ungdomsboliglovens § 2,

stk. 1.

Det fremgår af ungdomsboliglovens § 7, stk. 1, at udlejeren skal udleje ledige private støt-

tede ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende.

Udlejeren skal endvidere sikre, at boligerne til stadighed bebos af studieaktive uddannel-

sessøgende, jf. dog ungdomsboliglovens § 7, stk. 5 og 6, jf. ungdomsboliglovens § 13, stk.

Såfremt lejeren af en private støttet ungdomsbolig har afsluttet sin uddannelse, skal udle-

jeren opsige lejeaftalen. Opsigelse efter afsluttet uddannelse kan under særlige omstændig-

heder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddel-

bart kan genudlejes. Udlejeren kan herudover opsige en lejeaftale, hvis lejeren ikke har

fremsendt nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at udlejeren har

fremsendt skriftlig anmodning herom. Ved beregning af fristen ses bort fra juli og august

måned, jf. ungdomsboliglovens § 13, stk. 2.

Der findes ikke i lovgivningen en definition af ustøttede private ungdomsboliger, og der

findes ikke regler, som kan sikre, at ustøttede private ungdomsboliger udlejes til en bestemt

målgruppe.

UDKAST

Heller ikke byggeloven giver mulighed for at regulere ejer- og brugerforhold i en bygge-

tilladelse, da betingelsen om, at boligerne skal udlejes til studerende ikke anses for at være

af byplanmæssig karakter og derfor er ugyldig.

Den gældende lejelovgivning indeholder endvidere ingen særlige regler for opsigelse af

lejere af ustøttede private ungdomsboliger.

3.2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen om Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af

hjemløshed af 26. november 2021, at parterne er enige om, at private udlejere skal have

mulighed for at opsige lejere, der ikke længere er studieaktive.

Almenboligloven indeholder særlige regler om almene ungdomsboliger, hvis formål er at

sikre, at boligerne udlejes til målgruppen. Almene ungdomsboliger skal således udlejes til

studieaktive uddannelsessøgende eller til andre unge med særligt behov. Udlejeren skal

sikre, at lejeren tilhører målgruppen. Denne pligt gælder under hele lejeforløbet. Med hjem-

mel i almenlejeloven skal almene boligorganisationer opsige lejeren, når denne ikke læn-

gere er uddannelsessøgende m.v.

Ungdomsboligloven indeholder tillige særlige regler om private støttede ungdomsboliger.

Private støttede ungdomsboliger skal således udlejes til unge uddannelsessøgende, og ud-

lejeren skal sikre, at boligerne til stadighed bebos af den rette personkreds. Udlejeren skal

endvidere opsige lejerne, når lejerne ikke længere opfylder betingelserne for at leje private

støttede ungdomsboliger.

Den gældende lejelovgivning indeholder ingen definition af eller særlige regler om udlej-

ning eller opsigelse af lejere af private ungdomsboliger, som ikke er omfattet af ungdoms-

boligloven, såkaldte ustøttede private ungdomsboliger.

Der kan derfor være risiko for, at private ejere af ustøttede ungdomsboliger, som i forbin-

delse med opførelse af ungdomsboliger skal opfylde lempeligere krav vedrørende parke-

ringspladser og lysforhold, efter ibrugtagningen af ejendommen udlejer boligerne til ikke-

studerende eller sælger disse som ejerboliger.

Derfor foreslås det at indsætte bestemmelser i lov om boligforhold om, at ustøttede private

ungdomsboliger skal udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende. Ustøttede private

ungdomsboliger vil omfatte boliger, som opføres med henblik på udlejning til unge stude-

rende, og som ikke er omfattet af lov nr. 1089 af 17. december 2002 om støttede private

ungdomsboliger eller af lov nr. 1877 af 27. september 2021 om almene boliger.

UDKAST

Den gældende lejelovgivning indeholder herudover ingen særlige regler for opsigelse af

ustøttede private ungdomsboliger. Det findes hensigtsmæssigt at fastsætte tilsvarende reg-

ler om, at ustøttede private ungdomsboliger kan opsiges, når uddannelsen er afsluttet, eller

lejeren i øvrigt ikke længere er studieaktiv eller uddannelsessøgende, som defineret i de

foreslåede bestemmelser.

Det foreslåede fjerner enhver tvivl om udlejerens adgang til at opsige en lejer, der ikke

længere er studerende, og sikrer hermed, at nye studerende lettere kan finde en ungdoms-

bolig.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærkningerne hertil.

3.3. Nye udviklingsmuligheder på landet, de små øer og ved kysterne

3.3.1. Ø-udviklingsplan for de små øer

3.3.1.1. Gældende ret - planloven

Planlovens §§ 5 a og 5 b - kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone langs de danske kyster og omfatter, jf. planlo-

vens § 5 a, stk. 3, sommerhusområder og arealer i landzone, men ikke byzone og ikke de

udviklingsområder, der udlægges i kystnærhedszonen, jf. § 5 b, stk. 2. Kystnærhedszonen

er fastlagt i 1994 for at øge beskyttelsen af de åbne og ubebyggede kyststrækninger. Af

planlovens § 5 a, stk. 1, fremgår således, at kystnærhedszonen uden for udviklingsområder,

jf. § 5 b, stk. 2, skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af

kystnærhed. Der er ikke tale om en forbudszone, men om en planlægningszone, hvor der

stilles særlige krav til planlægningen.

For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, jf. § 5 b, at der kun må inddrages nye are-

aler i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Bortset fra trafikhavneanlæg

og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges

for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet

eller særlig kystbeskyttelse. Der må som udgangspunkt ikke udlægges nye sommerhusom-

råder, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, jf. dog § 5 b, stk.

4, om ministerens muligheder for i et landsplandirektiv at omplacere sommerhusområder.

Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser

og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser,

og offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

Planlovens § 29 – nationale interesser

Af planlovens § 29, stk. 1, fremgår, at ministeren for landdistrikter skal fremsætte indsi-

gelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i

overensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur-

UDKAST

og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale

anlæg eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af

underordnet betydning.

Ministeren for landdistrikter udøver indsigelsesbeføjelsen på vegne af samtlige statslige

myndigheder. En indsigelse har den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan ved-

tage et planforslag endeligt, jf. planlovens § 28, stk. 1. Planforslaget kan først vedtages, når

og hvis ministeren frafalder indsigelsen. Hvis forholdet er af underordnet betydning gælder

pligten til at fremsætte indsigelse ikke.

Udtrykket »nationale interesser« dækker over forhold, som har interesse ud over kredsen

af en kommunes indbyggere, og som typisk også har interesse for kommende generationer.

Beføjelsen i planlovens § 29, stk. 1, er eksempelvis anvendt til indsigelser mod forslag til

kommuneplaner, der åbner mulighed for byggeri i kystnærhedszonen eller for at sikre be-

nyttelsesinteresser i forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæg, friluftsliv og turisme

samt sikre nationale interesser i det åbne land, som f.eks. landskab, geologi, natur, kultur-

arv, lavbundsarealer, oversvømmelse m.v.

Af planlovens § 29, stk. 2, fremgår, at ministeren skal fremsætte indsigelse mod forslag til

lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne, hvis planforsla-

get er i strid med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 4. Pligten

gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning, jf. § 29, stk. 1.

Af planlovens § 29, stk. 3, fremgår, at en minister kan fremsætte indsigelse mod et lokal-

planforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager.

Planlovens §§ 34, 35, stk. 1 og 36, stk. 1 – landzoner

Af planlovens § 34, stk. 1, fremgår, at hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder

og landzoner, og af stk. 4 fremgår, at landzoner er de områder, der ikke er omfattet af

byzoner og sommerhusområder. Af § 35, stk. 1, fremgår, at i landzoner må der ikke uden

tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske

ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.

Specielt for de små øer gælder i henhold til fast, administrativ praksis, at bysamfund i land-

zone kan udbygges, hvis en generel begrænsning af bebyggelsen vil være i modstrid med

hensynet til udvikling eller opretholdelse af ø-samfundet. Af ”Vejledning om landzonead-

ministration – planlovens §§ 34-38”, fremgår således, at da mange danske småøer ofte er

helt omfattet af kystnærhedszonen og dermed underlagt den restriktive administrations-

praksis knyttet til denne zone, og da der samtidig er svære økonomiske og sociale forhold

på mange af øerne, er der behov for en særlig indsats for at fremme vækst og udvikling

UDKAST

samt understøtte de eksisterende lokalsamfund. Det fremgår videre, at kommunalbestyrel-

sen derfor bør være imødekommende med at meddele landzonetilladelser på de små øer,

særligt til erhverv og helårsbeboelse, når det ansøgte ikke strider mod planlægningen.

Af planlovens § 36, stk. 1, nr. 6, fremgår blandt andet, at en landzonetilladelse efter lovens

§ 35, stk. 1, ikke kræves til udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang, dette

udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i planloven. I medfør

af planlovens § 15, stk. 4, kan en lokalplan for et område, der skal forblive i landzone,

indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter § 35, stk. 1, som er

nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Der kan knyttes betingelser til lokalplanens

bestemmelse herom. En sådan lokalplan omtales som en ”bonuslokalplan”, da den inde-

holder en såkaldt ”bonusvirkning” for så vidt angår landzonetilladelsen.

Det er en betingelse for bonusvirkning, at lokalplanens bestemmelser udtrykkeligt angiver,

hvilke tilladelser der anses for meddelt, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 6, herunder også evt.

vilkår for tilladelsen svarende til de vilkår, der ville være stillet i en tilsvarende landzone-

tilladelse. Kravet om udtrykkelig angivelse af meddelte tilladelser er opfyldt, når lokalpla-

nens beskrivelse af de tilladte byggearbejder m.v. opfylder de betingelser, der ville kræves

i en landzonetilladelse til det samme projekt. Byggearbejderne m.v. skal altså efter bestem-

melsen være beskrevet i lokalplanen på en sådan måde, at det opfylder kravene til en land-

zonetilladelse.

Det skal således fremgå udtrykkeligt af lokalplanen, at det pågældende forhold kan gen-

nemføres uden landzonetilladelse, og det pågældende forhold skal være præcist angivet.

Det er ikke tilstrækkeligt, hvis lokalplanen blot angiver, at de nødvendige tilladelser til

planens virkeliggørelse efter § 35, stk. 1, anses for meddelt ved planen. Bonusvirkningen

forudsætter, at det fremgår af lokalplanens bestemmelser, at lokalplanen erstatter tilladelse

efter § 35, stk. 1. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen i lokalplanens redegørelse har

angivet, at der ikke kræves landzonetilladelse til nærmere bestemte bygninger eller aktivi-

teter.

En bestemmelse i en lokalplan, der erstatter en landzonetilladelse efter planlovens § 35,

stk. 1, kan indeholde en betingelse om, at bonusvirkningen bortfalder, hvis den ikke er

udnyttet inden et bestemt tidspunkt. Det er således muligt at tidsbegrænse bonusvirkningen.

Planlovens § 40 – små øer

Af planlovens § 40, stk. 1, fremgår, at en bolig i et sommerhusområde bortset fra kortvarige

ferieophold m.v. som hovedregel ikke må anvendes til overnatning i perioden fra den 1.

november til udgangen af februar. Helårsbeboelse af sommerhuse er således som udgangs-

punkt ikke tilladt. Specielt for de små øer fremgår det af planlovens § 40 a, stk. 1, at kom-

munalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet mod helårsbeboelse af sommerhuse til en

UDKAST

ejers udlejning til helårsbeboelse af en helårsegnet bolig i et sommerhusområde på de små

øer, hvis dispensationen kan anses at medvirke til en gunstig udvikling på øen.

Af planlovens § 40, stk. 3, fremgår, at de i stk. 1 nævnte små øer omfatter Agersø, Anholt,

Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave,

Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø,

Tunø, Venø og Aarø.

3.3.1.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De små øer har et begrænset, samlet areal og består som hovedregel af landzonearealer, der

ligger i kystnærhedszonen. De små øer oplever derfor, at det er vanskeligt - inden for den

nuværende praksis for administration af planlovens regler om landzonearealer i kystnær-

hedszonen på de små øer - at sikre udviklingsmuligheder og herunder øgede muligheder

for bosætning. En lempeligere adgang til at få landzonetilladelse kan være af betydning for

udviklingsmulighederne på de små øer, herunder muligheden for at etablere nye boliger,

erhverv, ferieboliger og rekreative formål.

Af aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på planloven m.v.” fremgår, at på initiativ af

øens lokalbefolkning kan den ansvarlige kommune udarbejde en udviklingsplan for øen,

der fastlægger sammenhængen mellem lokal udvikling og fortsat hensyntagen til beskyt-

telsen af natur og landskab. Når planen er godkendt af indenrigs- og boligministeren (nu

ministeren for landdistrikter) og miljøministeren, kan Kystdirektoratet og kommunen inden

for planens rammer give dispensation i større omfang end efter naturbeskyttelsesloven og

planlovens almindelige regler til at placere faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg

eller bebyggelse. Der gennemføres i 2027 en evaluering af denne ordning, herunder hvilke

muligheder det har givet øerne med henblik på, at aftalekredsen drøfter perspektiverne for

ordningen.

Der er ikke inden for den nuværende praksis for administration af planlovens regler om

landzonearealer i kystnærhedszonen mulighed for i tilstrækkeligt omfang at tilgodese øn-

sket om en lempeligere adgang til landzonetilladelse for at sikre de små øers særlige behov

for udviklingsmuligheder.

Det foreslås derfor, at ministeren for landdistrikter efter aftale med miljøministeren - uanset

planlovens § 29 om statens varetagelse af nationale interesser – kan godkende, at kommu-

nalbestyrelsen vedtager en ø-udviklingsplan, der fraviger § 5 b, stk. 1, og § 35, stk. 1. En

ø-udviklingsplan fastlægger sammenhængen mellem lokal udvikling og fortsat hensynta-

gen til beskyttelsen af natur og landskab. En ø-udviklingsplan vil dermed give de små øer

øgede muligheder for - inden for planens rammer - at opnå en lempeligere adgang til fra-

UDKAST

vigelse af planlovens regler om planlægning og landzoneadministration i kystnærhedszo-

nen. Forslaget omfatter ikke arealer, der er omfattet af klitfredning, jf. naturbeskyttelseslo-

vens §§ 8 og 9.

En ø-udviklingsplan kan give nye konkrete muligheder for f.eks. bosætning og ændret an-

vendelse af arealer og eksisterende bygninger til fremme af erhvervs- og turismeudvikling

i større omfang, end det i dag er muligt på de små øer efter planlovens almindelige regler.

Forslaget omfatter de 27 småøer, der er omfattet af planlovens § 40 a, stk. 3, om lempede

regler for at dispensere til udlejning til helårsbeboelse. Forslaget omfatter således: Agersø,

Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, En-

delave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø,

Strynø, Tunø, Venø og Aarø.

Et forslag til en ø-udviklingsplan udarbejdes af den ansvarlige kommunalbestyrelse på ini-

tiativ af øens beboere og med udgangspunkt i beboernes lokale ønsker og behov og de

konkrete forhold på øen. Planen skal omfatte hele øen og skal fastlægge sammenhængen

mellem lokal udvikling og fortsat hensyntagen til beskyttelsen af natur og landskab. Det er

således væsentligt, at såvel beboerne på den ø, der tager initiativ til udarbejdelse af en ø-

udviklingsplan, som kommunalbestyrelsen holder sig for øje, at planen ikke alene skal

rumme konkrete initiativer, der forventes at øge mulighederne for lokal, erhvervsmæssig

udvikling og øget tiltrækning af turister, herunder ved øget bosætning. Planen skal lægge

tilsvarende vægt på, at de initiativer, der foreslås, tager hensyn til beskyttelse af øens natur-

og landskabsværdier og ikke vil øge behovet for klimatilpasning og kystbeskyttelse af øen,

der kan påføre øens beboere eller kommunen væsentligt øgede omkostninger.

Planen skal derfor samlet afveje og varetage hensynet til såvel de lokale ønsker om udvik-

ling som hensynet til nabointeresser, øens særlige natur- og landskabsværdier, landbrugs-

interesser, behovet for kystbeskyttelse mv.

Det forudsætter, at kommunalbestyrelsens forslag til ø-udviklingsplan har et tilstrækkeligt

detaljeringsniveau til, at ministeren for landdistrikter kan påse, at planen ikke – med und-

tagelse af en eventuel fravigelse af planlovens § 5 b, stk. 1, – er i strid med nationale inte-

resser, jf. planlovens § 29, herunder at der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for kommunens overførsel af arealer til byzone, og at evt. ferie- og fritidsanlæg

lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser.

Derfor foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsens udkast til ø-udviklingsplan tilvejebrin-

ges som et forslag til lokalplan og dermed, hvis planforslaget godkendes af ministeren for

landdistrikter, får retsvirkning som en lokalplan, jf. planlovens kap. 5, §§ 13-21, og kap. 6,

§§ 24-28.

UDKAST

I sammenhæng hermed foreslås, at lokalplanforslaget kan indeholde landzonetilladelse ef-

ter § 35, stk. 1, jf. § 36, stk. 1, nr. 6. Det bliver således muligt for kommunalbestyrelsen at

udarbejde sit forslag til ø-udviklingsplan i form af et forslag til en såkaldt ”bonuslokal-

plan”, da lokalplanforslaget i så fald indebærer såkaldt ”bonusvirkning” for så vidt angår

landzonetilladelsen.

En lokalplan er en velkendt plantype, der bl.a. indebærer, at kommunalbestyrelsens forslag

sendes i offentlig høring. Lokalplanen vil kunne give klarhed over, hvad der er muligt i

fremtiden, og dermed styrke hensynet til borgernes og mulige investorers interesser. En

lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, som fastsætter retningslin-

jer for udviklingen og rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen udgør den strate-

giske ramme for erhverv, bosætning og turisme og skal således bl.a. indeholde de sammen-

hængende turistpolitiske overvejelser, der danner grundlag for beslutning om konkrete pro-

jekter. Kommunalbestyrelsen vil desuden kunne udarbejde ø-udviklingsplanen som en lo-

kalplan for hele øen, der supplerer eller erstatter eventuelle eksisterende lokalplaner.

Kommunalbestyrelsen anmoder ministeren for landdistrikter om godkendelse til at vedtage

kommunalbestyrelsens lokalplanforslag om en ø-udviklingsplan. Hvis ministeren for land-

distrikter efter aftale med miljøministeren – og eventuelt på baggrund af dialog med kom-

munalbestyrelsen - finder, at planforslaget er i overensstemmelse med hensigten med for-

slaget om ø-udviklingsplaner, vil ministeren for landdistrikter godkende, at den pågæl-

dende kommunalbestyrelse vedtager forslaget.

Med ministeren for landdistrikters godkendelse af kommunalbestyrelsens forslag til ø-ud-

viklingsplan er der samtidig taget endelig stilling til planens eventuelle fravigelser af plan-

lovens § 5 b, stk. 1, 35, stk. 1, og i givet fald også lokalplanens bonusvirkning, jf. § 36, stk.

1, nr. 6.

I den del af kystnærhedszonen, der ligger uden for strandbeskyttelseszonen, bliver der med

forslaget mulighed for at omdanne overflødiggjorte bygninger inden for kystnærhedszonen

til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fri-

tidsformål samt lager- og kontorformål m.v. i videre omfang end efter nugældende, admi-

nistrativ praksis, etablere nye boliger i umiddelbar tilknytning til én eller flere eksisterende

landsbybebyggelse(r), udvide eksisterende landsbyer i byzone med nye arealer til boliger

og erhverv og udvide eksisterende erhvervsvirksomheder. Det bliver endvidere muligt på

en lille ø at etablere enkelte pladser til mobilhomes ved en havn eller på en eksisterende

campingplads, ligesom der bliver mulighed for at opstille husstandsvindmøller og små sol-

celleanlæg til brug for øens egen energiforsyning.

Muligheden for at etablere nye boliger i umiddelbar tilknytning til én eller flere eksiste-

rende landsbybebyggelse(r) på øen indebærer, at det vil være op til kommunalbestyrelsen

med inddragelse af lokalbefolkningen – i forbindelse med udarbejdelse af den konkrete ø-

UDKAST

udviklingsplan – at tage stilling til, i hvilket omfang der kan etableres nye boliger i umid-

delbar tilknytning til eksisterende landsbybebyggelse(r). Kommunalbestyrelsen vil i den

forbindelse skulle foretage en samlet afvejning af hensynet til såvel de lokale ønsker om

udvikling som hensynet til nabointeresser, øens særlige natur- og landskabsværdier, land-

brugsinteresser, behovet for kystbeskyttelse mv.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den i lovforslaget § 2, nr. 4, foreslåede indsættelse

af en dispensationsmulighed i naturbeskyttelseslovens § 65 b. Det bemærkes, at reglerne i

naturbeskyttelsesloven om strandbeskyttelseslinjen og den tilhørende, administrative prak-

sis i øvrigt videreføres uændret

Gældende regler i anden lovgivning som f.eks. lov om miljøvurdering videreføres uændret.

En kommunal ø-udviklingsplan, der er godkendt af ministeren for landdistrikter efter aftale

med miljøministeren, kan ikke påklages til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevarekla-

genævnet. Hvis en kommunal ø-udviklingsplan i medfør af § 15, stk. 4, indeholder bestem-

melse om, at planen erstatter tilladelser efter § 35, stk. 1, som er nødvendige for lokalpla-

nens virkeliggørelse (”bonuslokalplan” med ”bonusvirkning”), kan landzonetilladelser ef-

ter § 35, stk. 1, der er indeholdt i ø-udviklingsplanen, således ikke påklages til Planklage-

nævnet.

Ordningen evalueres i 2027, herunder undersøges det, hvilke muligheder ordningen har

givet de små øer med henblik på, at aftalekredsen kan drøfte perspektiverne for ordningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4, om ændring af lov om na-

turbeskyttelse og bemærkningerne hertil.

3.3.1.3. Gældende ret

Naturbeskyttelseslovens §§ 8, 9 og 15 – klitfredning og strandbeskyttelse

Kystområderne i Danmark er beskyttede i medfør af naturbeskyttelseslovens § 8 og 9 om

klitfredning og § 15 om strandbeskyttelse. Jyllands vestvendte kyster langs Skagerrak og

Vesterhavet er klitfredede. De øvrige danske kyster er som hovedregel omfattet af strand-

beskyttelseslinjen. Visse kyststrækninger, typisk ved byer og store havne, er hverken om-

fattet af klitfredning eller strandbeskyttelse. Klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen om-

fatter som hovedregel strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden - i som-

merhusområder dog kun 100 meter eller mindre. Beskyttelseslinjerne er registreret i ma-

triklen og noteret i tingbogen.

Beskyttelsen indebærer et forbud mod at ændre tilstanden, jf. § 8, stk. 1, og § 15, stk. 1.

Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, anlæg, belægning og faciliteter, ske beplantning,

eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og der må

UDKAST

ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Udgangspunkt er, at enhver tilstandsændring, herunder ændret anvendelse, forudsætter for-

udgående dispensation.

Formålet med beskyttelsen er at bevare de åbne kyster så uberørte som muligt og beskytte

de landskabelige og naturmæssige værdier, der er knyttet til kysterne, herunder hensynet

til offentlighedens frie og lige adgang til kysten og strandene og mulighed for at færdes i

uforstyrrede kystområder. Endvidere kan tilstandsændringer øge risikoen for tab af værdier

ved oversvømmelse og/eller erosion samt øge behovet for kystbeskyttelse. Klitfredning har

også til formål at bekæmpe og forebygge sandflugt.

Det fremgår af § 65 b, stk. 1, at der som hovedregel kun kan dispenseres til tilstandsæn-

dringer i særlige tilfælde. Der kan således kun dispenseres, hvis der ikke med dispensatio-

nen skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med forbuddene i § 8, stk.1,

og § 15, stk. 1. Endvidere er en række forhold undtaget fra forbuddet mod at ændre i til-

standen, herunder landbrugsmæssig drift og byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt

for en ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiske-

rierhvervet, havneanlæg m.v.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3-6, er det i en række tilfælde muligt at fravige

forbuddet i § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om et særligt tilfælde, og ændre tilstanden,

herunder opføre mindre bygninger, anlæg og faciliteter, der understøtter friluftsliv og tu-

risme inden for strandbeskyttelseslinjen under fortsat friholdelse af de åbne kyststræknin-

ger og under hensyntagen til natur- og landskabsinteresser.

Efter naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3, kan en lang række anlæg og faciliteter og min-

dre byggeri etableres ved boliger inden for strandbeskyttelseslinjen.

Efter naturbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 2, er der mulighed for at placere en lang række

bygninger, anlæg og faciliteter på havnearealer, der er lokalplanlagte til havneformål –

uden krav om forudgående dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der er endvidere mu-

lighed for at dispensere fra strandbeskyttelseslinjen til mindre faciliteter til en begrænset

kreds af brugere som en klub eller forening og eller institution, f.eks. omklædningsfacili-

teter, skure til opbevaring af udstyr, sheltere og lignende på betingelse af, at de nævnte

faciliteter opføres i tilknytning til eksisterende anlæg, og at arealet er lokalplanlagt til for-

målet.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 5, er der mulighed for at dispensere fra strandbe-

skyttelseslinjen til mindre faciliteter til en begrænset kreds af brugere som en klub eller

forening og eller institution, f.eks. omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af udstyr,

UDKAST

sheltere og lignende på betingelse af, at de nævnte faciliteter opføres i tilknytning til eksi-

sterende anlæg, og at arealet er lokalplanlagt til formålet. Efter § 65 b, stk. 3, nr. 7 og 8, jf.

stk. 8, kan der dispenseres til mindre anlæg og faciliteter til eksisterende turismevirksom-

heder.

Dispensationsadgangen efter § 65 b og de umiddelbare rettigheder efter § 15 a, stk. 3, og §

15 b, stk. 2, finder alle anvendelse i tilknytning til eksisterende byggeri, anlæg m.v. og blev

indføjet i naturbeskyttelsesloven i 2017 samtidig med, at lovændringen fastholdt den re-

striktive praksis for de åbne kyststrækninger. Endvidere fik kommunerne i 2017 mulighed

for, én gang for alle, at ansøge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på og ved bynære

havne. I alt 47 kystkommuner ansøgte om at få ophævet strandbeskyttelsen ved 166

havne/lokaliteter. Kystdirektoratet traf afgørelse i december 2019, hvorved 55 ansøgninger

om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen blev imødekommet fuldt ud, 56 ansøgninger blev

delvist imødekommet og 55 ansøgninger fik afslag. På små øer skete det efter en lempeli-

gere vurdering end i resten af landet.

Ved en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994, jf. forslag L 191 til lov om ændring af

lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne), blev

strandbeskyttelsen udvidet således, at strandbeskyttelseslinjen i stedet for som hovedregel

at ligge 100 meter bag strandbredden nu – med visse undtagelser - ligger 300 meter bag

strandbredden.

I forarbejderne, jf. Folketingstidende 1993-94 (L 191), Tillæg A, side 6481 og Tillæg B

side 949 og 1677, og Folketingstidende 1998-99 (L 95), Tillæg A side 2476 og Tillæg B

side 480 og 614, forudsættes det, at en eksisterende praksis for at tilgodese friluftslivet,

hvis der er tale om mindre støttepunkter til brug for offentligheden og dermed til fremme

af turismen, videreføres. Herved forstås efter administrativ praksis mindre parkeringsarea-

ler og stier til eller langs med kysten, mindre toiletbygninger, naturformidlings- og miljø-

information som f.eks. blå flag, skilte og informationstavler samt beskedne opholdsfacili-

teter for friluftslivet, som placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Særligt for små øer administreres den udvidede strandbeskyttelseszone (100-300 meter)

relativt mere lempeligt end i resten af landet, når forholdene og hensynet til øernes er-

hvervsmæssige udvikling kræver det. Den lempeligere adgang til dispensation kan f.eks.

være til etablering af et atelier til en udøvende kunstner eller en café i en nedlagt landbrugs-

ejendom eller en legeplads ved et færgeleje.

Kystbeskyttelsesloven

Af § 1 i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 29. maj 2020, fremgår, at

formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen

for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

UDKAST

Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyt-

telse, 2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a, 3) Kystbeskyttelsesfor-

anstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet, 4) Rekreativ udnyttelse af ky-

sten, 5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten og 6) Andre forhold. Hen-

synene efter naturbeskyttelseslovens regler om klitfredning og om strandbeskyttelseslinjen

indgår i denne afvejning.

3.3.1.4. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De små øer har et begrænset, samlet areal og de kystnære dele af øen er som hovedregel

omfattet af strandbeskyttelseslinjen, hvor der gælder et generelt forbud mod ændring af

tilstanden. Samtidig rummer de danske småøer store landskabs- og naturværdier. De små

øer oplever, at det er vanskeligt - inden for den nuværende lovgivning om strandbeskyttel-

seslinjen - at sikre udviklingsmuligheder. En lempeligere adgang for de små øer til dispen-

sation fra strandbeskyttelseslinjen kan være af betydning for udviklingsmulighederne på

de små øer.

Der er peget på, at en ø-udviklingsplan kan medvirke til at give de små øer lempeligere

adgang til dispensation fra naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse for at skabe

yderligere muligheder for at etablere faciliteter til fremme af erhvervs- og turismeudvikling

og understøttelse af friluftsliv, hvis faciliteterne placeres i tilknytning til eksisterende anlæg

eller bebyggelse. Det kunne være f.eks. placering af faciliteter som en vejbod til salg af

lokale produkter, en isbod, sportsfaciliteter som net og mål til boldspil o.lign. og lege- eller

motionsfaciliteter i øvrigt.

Det er efter de gældende regler i naturbeskyttelsesloven og administrativ praksis i visse

tilfælde muligt at tilgodese sådanne ønsker. Ved hjælp af en yderligere lempelse af reglerne

kan der i større omfang gives mulighed for at opnå dispensation til visse faciliteter inden

for strandbeskyttelseslinjen for at tilgodese de små øers særlige behov for udviklingsmu-

ligheder.

Det foreslås derfor, at der i § 65 b tilføjes et stk. 9, hvorefter miljøministeren (ved Kystdi-

rektoratet), jf. den samtidig foreslåede § 5 b, stk. 10, i lov om planlægning, inden for den

udvidede strandbeskyttelseslinje (100-300 meter) kan gøre undtagelse fra § 15, stk. 1, til

placering af faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyggelse, som f.eks. en

mindre isbod i tilknytning til en café, restaurant eller lignende turismevirksomhed, enkelte,

mindre sportsfaciliteter som net og mål til boldspil og lignende ved klubber, foreninger,

skoler, institutioner og eksisterende turismevirksomheder, enkelte, mindre lege- eller mo-

tionsfaciliteter ved klubber, foreninger, skoler og institutioner og eksisterende turismevirk-

somheder og en mindre bod til salg af lokale produkter.

UDKAST

Med forslaget vil de små øer få øgede muligheder for - inden for rammerne af en ø-udvik-

lingsplan, der er godkendt af ministeren for landdistrikter efter aftale med miljøministeren

- at opnå dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, om strandbeskyttelseslinjen

til de nævnte faciliteter, hvis de placeres i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyg-

gelse, end det er muligt efter naturbeskyttelseslovens almindelige regler.

Forslaget omfatter de 27 småøer, der er omfattet af planlovens § 40 a, stk. 3, om lempede

regler for at dispensere til udlejning til helårsbeboelse. Forslaget omfatter således: Agersø,

Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, En-

delave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø,

Strynø, Tunø, Venø og Aarø.

Et forslag til en ø-udviklingsplan udarbejdes af den ansvarlige kommunalbestyrelse på ini-

tiativ af øens beboere og med udgangspunkt i de særlige hensyn til at beskytte natur og

landskab i kystzonen, beboernes lokale ønsker og de konkrete forhold på øen. Planen skal

omfatte hele øen og skal fastlægge sammenhængen mellem lokal udvikling og andre inte-

resser. Det er således væsentligt, at såvel beboerne på den ø, der tager initiativ til udarbej-

delse af en ø-udviklingsplan, som kommunalbestyrelsen holder sig for øje, at planen ikke

alene skal rumme konkrete initiativer, der forventes at øge mulighederne for lokal, er-

hvervsmæssig udvikling, øget friluftsliv og øget tiltrækning af turister. Planen skal lægge

tilsvarende vægt på, at de initiativer, der foreslås, tager hensyn til beskyttelse af øens natur-

og landskabsværdier og ikke vil øge behovet for kystbeskyttelse og klimatilpasning af øen,

der kan påføre øens beboere eller kommunen øgede omkostninger.

Planen skal derfor samlet afveje og varetage hensynet til lokale ønsker om udvikling, hen-

synet til nabointeresser og øens særlige natur- og landskabsværdier. Det forudsætter, at

kommunalbestyrelsens forslag til ø-udviklingsplan har et tilstrækkeligt detaljeringsniveau

til, at miljøministeren kan påse, at de nævnte natur- og landskabsværdier på et overordnet

plan er varetaget, og at realiseringen af planen ikke vil øge behovet for kystbeskyttelse og

klimatilpasning, herunder vanskeliggøre eller fordyre denne.

Når ministeren for landdistrikter efter aftale med miljøministeren har godkendt en ø-ud-

viklingsplan, og planen er vedtaget af kommunalbestyrelsen, kan Kystdirektoratet efter

konkret ansøgning fra kommunen – og eventuelt på baggrund af dialog med kommunalbe-

styrelsen - meddele dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der vil fortsat i overensstem-

melse med naturbeskyttelseslovens formål skulle varetages hensyn til kystlandskabet og til

de særlige beskyttelseshensyn, der gælder tæt på kysterne, ligesom en dispensation kun kan

meddeles, hvis det ikke strider mod regler, der har til formål at varetage internationale

forpligtelser til at beskytte Natura 2000-områder og arter af dyr og planter m.v. (Bilag IV-

arter).

UDKAST

Gældende regler i øvrigt i naturbeskyttelseslovgivningen, herunder § 29 a om beskyttelse

af plante- og dyrearter m.v., og anden lovgivning som f.eks. lov om miljøvurdering vide-

reføres uændret.

En kommunal ø-udviklingsplan, der godkendes af ministeren for landdistrikter efter aftale

med miljøministeren, kan ikke påklages til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevarekla-

genævnet.

Ordningen evalueres i 2027, herunder undersøges det, hvilke muligheder ordningen har

givet de små øer med henblik på, at aftalekredsen kan drøfte perspektiverne for ordningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, om ændring af lov om plan-

lægning og bemærkningerne hertil.

3.3.2. Forsøgsprojekter ved omdannelse af overflødiggjorte bygninger inden for strandbe-

skyttelseslinjen

3.3.2.1. Gældende ret

Med en ændring af planloven i 2014, jf. lov nr.1529 af 27. december 2014, blev der indført

en undtagelse til planlovens særlige bestemmelser for planlægning i kystnærhedszonen, jf.

§ 5 b. Det fremgår således af § 5, stk. 1, i lov om planlægning, at ministeren efter ansøgning

fra kommunalbestyrelser kan meddele op til ti tilladelser til planlægning af og til medde-

lelse af landzonetilladelser til konkrete fysiske projekter uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4, og

§ 35, stk. 3. Projekterne benævnes også forsøgsprojekter til kyst- og naturturisme.

Af § 5, stk. 2, fremgår, at ministeren ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 til projekter i

landzone kan lægge særlig vægt på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen.

Af § 5, stk. 3, fremgår, at meddelte tilladelser, jf. stk. 1, vedtagne lokalplaner og meddelte

landzonetilladelser på baggrund af ministerens tilladelse efter stk. 1 bortfalder 5 år efter, at

ministerens tilladelse er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt.

Med en ændring af planloven i 2017, jf. lov nr. 668 af 8. juni 2017, blev der med indsættelse

af § 4 a, stk. 1, åbnet mulighed for, at ministeren for landdistrikter efter ansøgning fra

kommunalbestyrelser kan meddele mellem 0 og 15 tilladelser til planlægning og medde-

lelse af landzonetilladelse til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter

uanset planlovens kystbestemmelser og landzoneregler. Det forudsættes, jf. § 4 a, stk. 1,

at:

UDKAST

1) projekterne har et væsentligt potentiale til at skabe vækst og udvikling i kyst- og natur-

turismen og øget tiltrækning af turister samt via nyskabende elementer er særegne, så de

kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark,

2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige akti-

viteter og er i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i

kommunalbestyrelsens planlægning for turisme samt kommunalbestyrelsens planstrategi,

3) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den om-

kringliggende natur og landskabet og

4) projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og

også gerne til gode naturoplevelser.

Af § 4 a, stk. 7, fremgår, at tilladelser til projekter efter § 5, som ikke kan realiseres eller

bortfalder efter § 5, stk. 3, kan udbydes til kommunalbestyrelser i en ny ansøgningsrunde

efter denne bestemmelse. Disse tilladelser indgår ikke i antallet af 0-15 potentielle nye

tilladelser efter stk. 1.

Forsøgstilladelser til turismeprojekter efter såvel planlovens § 4 a som § 5 giver mulighed

for efterfølgende at fravige en række særlige krav i planlovens § 5 b til planlægning i kyst-

nærhedszonen inden for tre kilometer fra kysten og for at fravige naturbeskyttelseslovens

§ 8 om klitfredning, § 15 om strandbeskyttelseslinjen og §§ 16-19 om øvrige bygge- og

beskyttelseslinjer, jf. § 65 a i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4.

oktober 2022. Forsøgstilladelser meddeles af ministeren for landdistrikter. Dispensation til

at fravige naturbeskyttelseslovens bestemmelser i § 8 og § 15 om klitfredning og strandbe-

skyttelseslinjen meddeles af miljøministeren v/Kystdirektoratet.

Der blev den 9. november 2015 med hjemmel i planlovens § 5 meddelt tilladelse til ti

projekter fordelt på ti kommuner. Kun fire projekter er siden påbegyndt, og af aftale af 15.

juni 2022 om “Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” fremgår, at de uudnyttede for-

søgstilladelser genudbydes.

3.3.2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af ”Evaluering af planloven m.v.” fra marts 2021 fremgår, at enkelte kommuner har pro-

blematiseret den manglende mulighed for at omdanne eksisterende, overflødiggjorte byg-

ninger med kystnær placering til ny anvendelse med et turismemæssigt formål. Det kan

f.eks. være bygninger, som tidligere har været anvendt som efterskoler, fabrikker m.m., der

ønskes omdannet til ferie- og fritidsformål.

De gældende regler i planloven om forsøgsprojekter i kystnærhedszonen giver ikke mulig-

hed for at meddele en forsøgstilladelse, hvis de overflødiggjorte bygninger ikke opfylder

kriteriet i planlovens § 4, a, stk. 1, nr. 2, om, at etableringen af de konkrete projekter sker i

UDKAST

tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter. De almindelige dispensationsregler i na-

turbeskyttelsesloven giver ikke mulighed for at meddele dispensation fra strandbeskyttel-

seslinjen til formålet. I nogle tilfælde vil ønskerne ikke kunne realiseres af hensyn til inter-

nationale forpligtelser til beskyttelse af arter af dyr og planter m.v.

Af aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” fremgår, at

planlovens kriterier for forsøgsordningen vedr. kyst- og turismeprojekter fra 2017 justeres,

så der kan gives forsøgstilladelse til, at eksisterende overflødiggjorte bygninger, der ikke

ligger i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter, også kan omdannes til turisme-

formål, og at nye forsøgstilladelser udbydes efter disse kriterier. Endvidere genudbydes

forsøgstilladelser fra den første forsøgsordning i 2015, der ikke udnyttes. Der kan således

udbydes mellem 3 og 7 forsøgstilladelser.

For at fremme turismeudviklingen foreslås det derfor, at planlovens § 4 a, stk. 1, nr. 2,

udvides således, at ministeren for landdistrikter kan meddele tilladelse efter stk. 1 til, at

eksisterende, overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen, der ikke ligger

i tilknytning til øvrige, turismemæssige aktiviteter, kan omdannes til turismeformål.

Forslaget omfatter alene eksisterende, overflødiggjorte bygninger, der ligger inden for

strandbeskyttelseslinjen. Der skal være tale om bygninger, der på grund af deres lokalise-

ring ved kysten gør dem velegnede til omdannelse til turismeformål under særlig hensyn-

tagen til den omkringliggende natur og landskabet.

Forslaget indebærer endvidere, at der bliver mulighed for at dispensere til, at de nævnte

overflødiggjorte bygninger efter en konkret vurdering ændre anvendelse eller kan nedrives

og erstattes med nybyggeri i nogenlunde samme omfang som det hidtidige byggeri.

De øvrige kriterier, jf. § 4 a, stk. 1, fastholdes uændret. Forslaget ændrer således ikke ved,

at de øvrige kriterier for meddelelse af forsøgstilladelse, jf. § 4 a, stk. 1, skal være opfyldt.

Projekterne skal således have et væsentligt potentiale til at skabe vækst og udvikling i kyst-

og naturturismen og øget tiltrækning af turister samt via nyskabende elementer være sær-

egne, så de kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark. Projekterne skal være i over-

ensstemmelse med de sammenhængende, turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrel-

sens planlægning for turisme samt kommunalbestyrelsens planstrategi, projekterne skal

indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur

og landskabet, og projekterne skal indeholde tiltag, som bidrager positivt til den omkring-

liggende natur og også gerne til gode naturoplevelser.

Projekterne må ikke være i strid med anden lovgivning eller med de nationale interesser

vedrørende f.eks. produktionsvirksomheder og risikovirksomheder eller natur- og miljøbe-

skyttelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

3.3.3. Bedre udvikling af landsbyer

3.3.3.1. Gældende ret

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 23, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for

udviklingen af landsbyer. Disse retningslinjer fastsættes på grundlag af kommunalbesty-

relsens strategiske planlægning for landsbyer, jf. herved planlovens §§ 5 c og 5 d. Kom-

munalbestyrelsens sammenhængende stillingtagen til muligheder for udvikling af kommu-

nens landsbyer, jf. § 5 c, stk. 1, udmøntes dermed i retningslinjer i kommuneplanen. Kom-

munalbestyrelsen vurderer, hvorledes retningslinjer for udviklingen af landsbyer skal for-

muleres, herunder om der skal fastsættes konkrete retningslinjer for bestemte områder, eller

mere generelle retningslinjer på baggrund af kriterier, der er relevante for den pågældende

kommune.

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24, kan kommunalbestyrelsen udpege beliggenheden af

omdannelseslandsbyer.

Af forarbejderne til § 11 a, stk. 1, nr. 24, fremgår bl.a., at bestemmelsen giver kommunal-

bestyrelsen mulighed for hvert fjerde år i kommuneplanens retningslinjer at udpege og af-

grænse to landsbyer, hvor landzoneadministrationen skal have en særlig og mindre restrik-

tiv karakter (omdannelseslandsbyer). Bestemmelsen giver ikke kommunalbestyrelsen mu-

lighed for at foretage egentlig byudvikling i landsbyer i landzone, men giver mulighed for

at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsning af landsbyen. En

landsby kan således f.eks. omdannes ved, at landsbyens afgrænsning ændres med henblik

på, at bebyggelse på trafikbelastede arealer nedrives, og at nye boliger m.v. som erstatning

for det nedrevne placeres inden for en ny og bedre afgrænsning af landsbyen.

Forud for indførelsen af § 11 a, stk. 1, nr. 24, havde kommunalbestyrelsen i et vist omfang

mulighed for at påvirke landzoneadministrationen ved at foretage almindelige landsbyaf-

grænsninger. I omdannelseslandsbyerne vil kommunalbestyrelsen have videre rammer for

at foretage en ny afgrænsning af en landsby og give landzonetilladelser til nye boliger m.v.

inden for den nye afgrænsning, end hvad der gælder i øvrigt. Det er fortsat en forudsætning,

at landsbyerne får en afgrænsning, så der ikke bliver mulighed for spredt bebyggelse i det

åbne land (jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som fremsat, side 35).

Det fremgår videre af forarbejderne til § 11 a, stk. 1, nr. 24, at muligheden for at udpege

omdannelseslandsbyer har til formål at skabe attraktive landsbyer for bosætning og derfor

retter sig mod landsbyer i tilbagegang. Med muligheden for at udpege og afgrænse omdan-

nelseslandsbyer gives kommunalbestyrelsen videre rammer for at foretage en ny afgræns-

ning af en landsby, end det er muligt efter gældende praksis om landsbyafgrænsninger,

ligesom afgrænsningens betydning for landzoneadministrationen lovfæstes. Mulighederne

for efter gældende praksis at foretage landsbyafgrænsninger i øvrigt påvirkes ikke.

UDKAST

Fordelen ved at indføre omdannelseslandsbyer i kommuneplanlægningen er, at der ved ud-

pegningen af en omdannelseslandsby på forhånd er taget stilling til kommunalbestyrelsens

muligheder for at give landzonetilladelser inden for en større afgrænsning omkring lands-

byer, end der er mulighed for i dag.

Afgrænsningen af en omdannelseslandsby skal iagttage de nationale interesser og over-

holde gældende regler i medfør af anden lovgivning. Udpegningen af omdannelseslands-

byer skal ske på baggrund af følgende kriterier:

En omdannelseslandsby skal omfatte en landsby i landzone.

Omdannelseslandsbyer kan udpeges, hvis der i området, f.eks. i et eller flere sogne, de

seneste år har været en befolkningstilbagegang, der kan begrunde behovet.

Afgrænsningen af en omdannelseslandsby skal udgøre en hensigtsmæssig afrunding

og kan f.eks. ikke udgøre et langstrakt areal ud langs en vej væk fra den eksisterende

landsby.

En omdannelseslandsby kan arealmæssigt overlappe med potentielle naturområder og

potentielle økologiske forbindelser i Grønt Danmarkskort.

Udpegningen af omdannelseslandsbyer skal ske under hensyntagen til produktionser-

hvervene, såsom landbrug og vindmøller m.v.

For udpegningen af omdannelseslandsbyer i hovedstadsområdet gælder, at reglerne

for planlægningen i hovedstadsområdet skal respekteres. Det gælder f.eks. de grønne

kiler (jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som fremsat, side 66).

Efter planlovens § 35, stk. 1, må der i landzone som hovedregel ikke uden tilladelse fra

kommunalbestyrelsen (landzonetilladelse) foretages udstykning, opføres ny bebyggelse el-

ler ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Områder i

landzone skal således som udgangspunkt friholdes for anden spredt bebyggelse m.v. end

den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Ved bedømmelsen af den enkelte ansøgning om landzonetilladelse foretager kommunal-

bestyrelsen en konkret vurdering og afvejning med udgangspunkt i planlovens formål og

hensynene bag lovens landzoneregler, hvis hovedformål er at forhindre spredt bebyggelse

i det åbne land. Den konkrete vurdering kan omfatte en række forskellige hensyn, bl.a. til

jordbrugsinteresser, natur- og landskab, vækst og udvikling samt rekreative interesser. De

enkelte hensyn vil, beroende på den konkrete sag og de stedlige forhold, indgå med varie-

rende vægt i kommunalbestyrelsens vurdering. I vurderingen indgår også overvejelser om

afgørelsens betydning for fremtidige lignende sager (præcedens).

Kommunalbestyrelsen kan ved meddelelse af landzonetilladelser lægge særlig vægt på

kommuneplanens retningslinjer for omdannelseslandsbyer, jf. planlovens § 35, stk. 1, 2.

UDKAST

pkt. I den forbindelse er der i forarbejderne til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24, bl.a. angivet

følgende om de kommunale redskaber i omdannelseslandsbyer:

Inden for en omdannelseslandsby kan der meddeles landzonetilladelse til opførelse af

enkelte boliger og til mindre erhverv.

Der kan meddeles tilladelse til at erstatte forfaldne bygninger, der nedrives, med nye

bygninger med ændret placering, størrelse og udformning andetsteds inden for af-

grænsningen.

Der kan meddeles tilladelse til at placere mere end én bolig på samme grund og til

udstykning til enkelte nye boliger (jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som frem-

sat, side 66).

3.3.3.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I den politiske aftale af 15. juni 2022 om “Opfølgning på evaluering af planloven m.v.”

indgår et aftalepunkt om bedre mulighed for bosætning og udvikling af landsbyer, hvoraf

det fremgår, at kommunerne får mulighed for, inden for rammerne af den strategiske plan-

lægning for landsbyer i tæt dialog med lokalsamfundet, at foretage en videre geografisk

afgrænsning af landsbyer end i dag – også for landsbyer, der ikke er i tilbagegang.

I tilknytning hertil fremgår det af ”Evaluering af planloven m.v. 2021”, at muligheden for

at udpege omdannelseslandsbyer er anvendt af kommunerne i begrænset omfang, og at

dette bl.a. kan skyldes, at reglerne herom ikke indeholder tilstrækkeligt fleksible rammer.

Kirkeministeriet vurderer, at en mulighed for også at udpege landsbyer, der ikke er i tilba-

gegang, som omdannelseslandsbyer, vil kunne give kommunerne bedre rammer for at plan-

lægge for øget og attraktiv bosætning i landsbyerne.

På den baggrund foreslås en ændring af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24, hvorefter kommu-

nalbestyrelsens mulighed for at udpege omdannelseslandsbyer i kommuneplanen ikke læn-

gere vil være begrænset til områder med befolkningstilbagegang.

Den foreslåede ændring indebærer, at muligheden for at udpege omdannelseslandsbyer i

kommuneplanen videreudvikles, idet kommunalbestyrelsen inden for rammerne af den

strategiske planlægning for landsbyer, jf. planlovens §§ 5 c og 5 d, vil få mulighed for, i

tæt dialog med lokalsamfundet, at udpege og afgrænse omdannelseslandsbyer, uanset om

der er tale om områder med eller uden befolkningstilbagegang. I den forbindelse modifi-

ceres kriteriet vedrørende befolkningstilbagegang i det pågældende område, således at den

nuværende begrænsning for kommunalbestyrelsen til at udpege og afgrænse op til to om-

dannelseslandsbyer hvert fjerde år fremover alene vil gælde for kommuner med befolk-

ningstilvækst. Samlet set vil kommunalbestyrelsen dermed kunne foretage en ny og større

afgrænsning af en landsby i flere tilfælde, end de gældende regler giver adgang til.

UDKAST

Den øvrige del af de nuværende kriterier m.v. for kommunalbestyrelsens udpegning og

afgrænsning af omdannelseslandsbyer, der fremgår af forarbejderne til planlovens § 11 a,

stk. 1, nr. 24 (jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som fremsat, side 35 og 66), vil blive

videreført. Afgrænsningen af en omdannelseslandsby vil bl.a. fortsat skulle iagttage de na-

tionale interesser.

Dernæst foreslås en ændring af planlovens § 35, stk. 1, 2. pkt., om kommunalbestyrelsens

landzoneadministration i omdannelseslandsbyer, idet det tydeliggøres, at der med ”kom-

muneplanens retningslinjer for omdannelseslandsbyer” henvises til lovens § 11 a, stk. 1,

nr. 24.

Den foreslåede ændring af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24, om udvidet adgang for kom-

munalbestyrelsen til at udpege og afgrænse omdannelseslandsbyer i kommuneplanen vil

samtidig indebære, at kommunalbestyrelsens mulighed for efter lovens § 35, stk. 1, 2. pkt.,

at praktisere en mere lempelig landzoneadministration i omdannelseslandsbyer vil kunne

omfatte et større antal landsbyer end i dag. Inden for afgrænsningen af den enkelte omdan-

nelseslandsby vil kommunalbestyrelsen, under inddragelse af hensyn til bl.a. natur og land-

skab, kunne meddele landzonetilladelser til nyt byggeri med mere attraktive placeringer i

og omkring den eksisterende landsby, anlæg til rekreation, naturstier m.v.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8 og 39, og bemærkningerne hertil.

3.3.4. Overførsel af landzonelandsbyer til byzone

3.3.4.1. Gældende ret

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for

udlæg af arealer til byzoner, jf. § 11 a, stk. 6-11 og 13.

Ved fastsættelse af retningslinjer efter § 11 a, stk. 1, nr. 1, kan kommunalbestyrelsen om-

fordele allerede udlagte arealer til byvækst, jf. § 11 a, stk. 6.

Efter § 11 a, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen udlægge nye arealer til byzone for at dække

det forventede behov for byvækst i en periode på 12 år. I tilknytning hertil fremgår det af

§ 11 a, stk. 13, at ministeren for landdistrikter fastsætter regler om kommunalbestyrelsens

metode til at opgøre det forventede behov for at inddrage nye arealer til byvækst, herunder

om adgangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumenteret behov for at udlægge

yderligere arealer til byvækst. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 940 af 26. juni

2017 om planlægning af byvækst.

Et nyt areal til byzone, der udlægges efter § 11 a, stk. 6 eller 7, skal efter § 11 a, stk. 8,

placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone.

UDKAST

Planlovens regler om byvækst blev indført med lov nr. 668 af 8. juni 2017 og tager grund-

læggende sigte på, at der ikke udlægges større arealer til byvækst end nødvendigt, så Dan-

marks arealressource udnyttes bedst muligt i forhold til forskellige behov, bl.a. byudvik-

ling, landbrug, skovbrug, natur- og landsskabsværdier og investeringer i forsyningsanlæg

og infrastruktur.

Ændringen af planloven i 2017 indebar bl.a., at det grundlæggende planprincip – hvorefter

al byudvikling skal ske i byzone og i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyg-

gelse i byzone, dvs. ”indefra og ud” – blev lovfæstet, dvs. indsat som § 11 a, stk. 8. Frem

til lovændringen i 2017 havde dette princip, der følger af den grundlæggende zoneopdeling

af landet, siden byreguleringsloven (1949) været styrende for planlægningen uden at

fremgå af planlovgivningen. Formålet med princippet er at undgå spredt bebyggelse i og

ved byerne eller i det åbne land samt at fastholde en klar afgrænsning mellem land og by.

”Indefra og ud”-princippet blev skrevet ind i planloven for at sikre, at byudviklingen sker

i forlængelse af byens hidtidige udvikling under respekt for omgivelserne, herunder infra-

struktur, natur og landskab, således at byudviklingen understøtter udviklingen af fysisk og

funktionelt sammenhængende byer og modvirker spredt og usammenhængende bebyg-

gelse i det åbne land, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som fremsat, side 68.

Efter planlovens § 11 b, stk. 1, fastsættes der for de enkelte dele af kommunen rammer (i

kommuneplanen) for indholdet af lokalplaner med hensyn til en række forskellige emner,

herunder overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder (stk. 1, nr. 11).

3.3.4.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I den politiske aftale af 15. juni 2022 om “Opfølgning på evaluering af planloven m.v.”

indgår et aftalepunkt, hvorefter kommunerne får mulighed for at overføre landzonelands-

byer til byzone, så de kan udvikles med boliger og erhverv på lige fod med tilsvarende

landsbyer, der er byzone i dag.

I tilknytning hertil fremgår det af ”Evaluering af planloven m.v. 2021”, at der i forbindelse

med evalueringen er peget på et behov for, at der sikres flere muligheder for udvikling af

landsbyer, idet de nuværende regler om byvækst begrænser landsbyernes udviklingsmu-

ligheder. Erfaringer fra kommunernes planlægning viser bl.a., at det grundlæggende prin-

cip om byvækst i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse ikke altid er fleksibelt

i forhold til at understøtte en lokal udvikling. Med de nuværende regler er det ikke muligt

for kommunalbestyrelsen at ændre i kommunens bymønster og overføre en hel landsby til

byzone med mulighed for byvækst.

UDKAST

Kirkeministeriet vurderer, at det ikke har været intentionen med lovændringen i 2017 at

begrænse kommunalbestyrelsens mulighed for udvikling af kommunens landzonelands-

byer ud fra strategiske overvejelser om kommunens bymønster (by- og centerstruktur) og

den strategiske planlægning for landsbyer.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en bestemmelse i planlovens § 11 b, hvor-

efter kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne om byvækst i § 11 a, stk. 6-8 – herunder

princippet om ”indefra og ud” – vil kunne fastsætte rammer for overførsel af landsbyer fra

landzone til byzone med udgangspunkt i kommuneplanens hovedstruktur og på baggrund

af den strategiske planlægning for landsbyer, jf. §§ 5 c og 5 d.

Den foreslåede ændring af planlovens regler om byvækst vil kunne sikre kommunalbesty-

relsen større råderum til at overføre hele landsbyer til byzone med udgangspunkt i kom-

muneplanens hovedstruktur, herunder især de overordnede mål for kommunens bymønster

(by- og centerstruktur), og på baggrund af kommunens strategiske planlægning for lands-

byer og inden for rammerne af de hensyn, der er angivet i loven, herunder natur- og land-

skabsinteresser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

3.3.5. Tilbageførsel af sommerhusgrunde til landzone

3.3.5.1. Gældende ret

Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone langs de danske kyster og omfatter, jf. planlo-

vens § 5 a, stk. 3, sommerhusområder og arealer i landzone, men ikke byzone og ikke de

udviklingsområder, der udlægges i kystnærhedszonen, jf. § 5 b, stk. 2.

Kystnærhedszonen er fastlagt i 1994 for at øge beskyttelsen af de åbne og ubebyggede

kyststrækninger. Af planlovens § 5 a, stk. 1, fremgår således, at kystområderne skal søges

friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Der er ikke tale om

en forbudszone, men om en planlægningszone, hvor der stilles særlige krav til planlægnin-

gen.

For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, jf. § 5 b, stk. 1, at der kun må inddrages

nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlæg-

ningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Det følger af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, at nye sommerhusområder ikke må udlægges i

kystnærhedszonen, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.

UDKAST

Med en ændring af planloven i 2017, jf. lov nr. 668 af 8. juni 2017, blev der med § 5 b, stk.

4, åbnet for, at kommunerne kunne udlægge 6.000 nye sommerhusgrunde i kystnærheds-

zonen mod, at kommunerne tilbagefører 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnær-

hedszonen til landzone.

Den enkelte kommunalbestyrelse skal gennemgå eksisterende, ubebyggede sommerhus-

grunde og vurdere, om de kan tilbageføres til landzone, og skal, jf. § 5 b, stk. 4, anvise

hvilke ubebyggede sommerhusgrunde der kan tilbageføres til landzone, så der byttes eksi-

sterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det

er muligt. Tilbageførsel af udlagte, men uudnyttede grunde kan være hele sommerhusom-

råder, som er ubebyggede, eller større, sammenhængende dele af sommerhusområder, der

ikke er bebyggede. Enkelt beliggende, uudnyttede sommergrunde kan ikke omplaceres.

3.3.5.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har i 2019 og 2021 i forbindelse med udarbejdelsen af landsplandirektiverne om udlæg

af nye sommerhusgrunde og tilbageførsel af ubebyggede sommerhusgrunde vist sig, at

nogle af de ubebyggede sommerhusgrunde, der af kommunalbestyrelser blev ansøgt tilba-

geført til landzone, ikke reelt ville have kunnet bebygges med sommerhuse, f.eks. fordi

grundene er omfattet af naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje, der forbyder byg-

geri, eller er omfattet af planlægning, der gør, at grundene ikke kan bebygges. Der har også

været eksempler på ansøgninger om tilbageførsel af grunde, der ikke længere eksisterede,

fordi de p.g.a. havets erosion af kysten var skyllet i havet.

Af ”Evaluering af planloven m.v.” fra marts 2021 fremgår, at Danmarks Naturfrednings-

forening (DN) bemærker, at omplacering af den resterende del af puljen på 5000 sommer-

huse, der kan tilbageføres eller omplaceres, alene skal kunne ske ved omplacering af som-

merhusgrunde, der reelt kan bebygges.

Det er ikke muligt efter de gældende regler i planlovens § 5 b, stk. 4, at afvise en kommu-

nalbestyrelses ansøgning om tilbageførsel til landzone af sådanne grunde, selvom det i

praksis ikke er muligt at bygge på grundene. Kravene til de sommerhusgrunde, der tilba-

geføres, er alene, at de ved lokalplan, bygningsvedtægt eller byplanvedtægt er udlagt til

sommerhusgrunde, er ubebyggede og er beliggende i kystnærhedszonen.

Af aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” fremgår, at der

gennemføres en ny ansøgningsrunde på baggrund af en ændring af regler for omplacering

af sommerhusgrunde, så grunde, der ikke må bebygges på grund af naturbeskyttelse m.v.,

ikke kan omplaceres.

Det foreslås, at der i planlovens § 5 b, stk. 4, nr. 2, tilføjes et nyt punktum, hvorefter en

ubebygget sommerhusgrund, der ikke kan bebygges efter f.eks. naturbeskyttelseslovgiv-

ningen, ikke må søges tilbageført til landzone.

UDKAST

Med forslaget er det hensigten at sikre, at kommunalbestyrelsen ikke – i forbindelse med

ansøgning om udlæg og omplacering af nye sommerhusområder – ansøger om tilbageførsel

og omplacering af tidligere lokalplanlagte sommerhusområder eller dele heraf, for så vidt

angår sommerhusgrunde, der ikke er bebyggelige.

Det vil sige, at sommerhusgrundene f.eks. ikke må være omfattet af naturbeskyttelseslo-

vens § 3 om beskyttede naturtyper, § 8 om klitfredning, § 15 om strandbeskyttelseslinjen,

§ 16 om sø- og åbeskyttelse, § 17 om skovbyggelinjen, § 18 om fortidsmindebeskyttelses-

linjen, kap. 2 a om internationale naturbeskyttelsesområder og kap. 6 om fredning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.3.6. Bedre muligheder for glamping i landzone

3.3.6.1. Gældende ret

Efter planlovens § 35, stk. 1, må der i landzone som hovedregel ikke uden tilladelse fra

kommunalbestyrelsen (landzonetilladelse) foretages udstykning, opføres ny bebyggelse el-

ler ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Hovedfor-

målet er at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land. Områder i landzone skal således

som udgangspunkt friholdes for anden spredt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig

for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Ved bedømmelsen af den enkelte ansøgning om landzonetilladelse foretager kommunal-

bestyrelsen en konkret vurdering og afvejning med udgangspunkt i planlovens formål og

hensynene bag lovens landzoneregler. Den konkrete vurdering kan omfatte en række for-

skellige hensyn ud over det generelle hensyn om at undgå spredt bebyggelse, bl.a. til jord-

brugsinteresser, natur- og landskab, vækst og udvikling samt rekreative interesser. De en-

kelte hensyn vil, beroende på den konkrete sag og de stedlige forhold, indgå med varierende

vægt i kommunalbestyrelsens vurdering. I vurderingen indgår også overvejelser om afgø-

relsens betydning for fremtidige lignende sager (præcedens).

Begrebet glamping er ikke defineret i lovgivningen i dag. Ifølge Den Danske ordbog er

glamping er en sammentrækning af ordene ”glamour” og ”camping” og dækker over en

”luksuriøs og komfortabel form for camping, hvor det traditionelle, nødtørftige udstyr er

erstattet med finere og mere stilfuldt møblement, køkkengrej mv.”. Det anvendes i praksis

om overnatning i forskellige typer af enheder, der f.eks. kan være et luksustelt med inventar

og fast træterrasse som bund.

Opstilling af glampingenheder vil som udgangspunkt kræve landzonetilladelse. Kommu-

nalbestyrelsen tager i det enkelte tilfælde stilling til, om etablering af glampingenheder

kræver landzonetilladelse, og om sådan tilladelse i givet fald bør meddeles.

UDKAST

Der antages at gælde en bagatelgrænse for, hvad der udløser krav om landzonetilladelse,

idet der kan være tale om bebyggelse eller aktiviteter af et så begrænset omfang, at det ikke

har betydning i forhold til de hensyn, der varetages med landzonereglerne. En sådan baga-

telgrænse har dog et snævert anvendelsesområde i praksis og vil som udgangspunkt ikke

være relevant for etablering af glampingenheder. Er opstillingen af glampingenheder kort-

varig, kan det dog betyde, at forholdet ikke anses for omfattet af planlovens krav om land-

zonetilladelse. En anvendelse, der er kortere end 6 uger, men som gentages jævnligt, be-

tragtes i udgangspunktet som anvendelse af blivende karakter og kræver landzonetilladelse.

Efter planlovens § 35, stk. 3, må der for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklings-

områder, jf. lovens § 5 a, som udgangspunkt kun meddeles landzonetilladelse, hvis det

ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i

kystområderne.

De gældende landzoneregler i planloven forhindrer ikke, at kommunalbestyrelsen efter en

konkret vurdering meddeler landzonetilladelse til etablering af glampingenheder. Dette

forudsætter dog, at det ansøgte er foreneligt med de hensyn, der skal varetages med land-

zonereglerne, og praksis er som følge heraf restriktiv. Kommunalbestyrelsens afgørelser

efter planlovens § 35, stk. 1, kan påklages til Planklagenævnet.

Et projekt omfattende etablering af glampingenheder kan efter omstændighederne forud-

sætte lokalplanlægning, jf. planlovens § 13, stk. 2. Det vil være tilfældet, hvis det ønskede

projekt medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. Lokalplanlægningen skal i

givet fald tilvejebringes i overensstemmelse med planlovens regler herom.

Udlejning af glampingenheder til ferie- og fritidsformål kan endvidere efter omstændighe-

derne være omfattet af kravet om forudgående udlejningstilladelse efter lov om udlejning

af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (sommerhusloven).

Sommerhusloven skal bl.a. hindre et øget pres på landets rekreative arealer og supplerer

lov om erhvervelse af fast ejendom, således at denne ikke omgås. Sommerhuslovens regler

om erhvervsmæssig udlejning, der i dag administreres af Plan- og Landdistriktsstyrelsen

og kommunerne, har til stadighed været administreret meget restriktivt. Som udgangspunkt

meddeles der således ikke tilladelser til erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse mv.

Ejere og brugere af fast ejendom må ikke uden tilladelse efter sommerhuslovens § 2, jf. §

1, stk. 1, nr. 1, erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år udleje eller fremleje

hus eller husrum på ejendommen til beboelse, medmindre det lejede skal anvendes til hel-

årsbeboelse, eller der er tale om hoteldrift mv. efter § 1, stk. 5, som er nærmere omtalt

nedenfor.

UDKAST

Glampingenheder har typisk en karakter, som indebærer, at de sidestilles med hytter og

dermed anses for at falde ind under begrebet ”hus eller husrum” i sommerhuslovens § 1,

stk. 1, nr. 1.

Erhvervsmæssig udlejning af glampingenheder til ferie- og fritidsformål kan efter omstæn-

dighederne foregå som led i hoteldrift mv. uden tilladelse efter sommerhusloven.

Det fremgår således af sommerhuslovens § 1, stk. 5, at

selvstændig virksomhed, der mod-

tager overnattende gæster med mulighed for servering eller virksomhed med uddannelses-

mæssigt, kulturelt eller forskningsmæssigt formål, er undtaget fra sommerhuslovens oven-

nævnte krav om tilladelse til erhvervsmæssig udlejning, medmindre der til virksomheden

er knyttet huse eller hytter, der udlejes for mere end 5 nætter ad gangen, eller areal til

campering.

Ved afgørelsen af, om der bør meddeles tilladelse efter sommerhusloven til

udlejning af sådanne tilknyttede huse eller hytter

for mere end 5 nætter ad gangen,

lægges

der i praksis vægt på en helhedsvurdering af det samlede anlæg, herunder om hotellets

hytter og huse er væsentligt mindre arealkrævende end traditionelle sommerhusudstyknin-

ger eller feriehuse. Det betyder som udgangspunkt, at afstanden mellem de enkelte hytter

eller huse ikke må overstige ca. 5 meter.

Det er under alle omstændigheder en forudsætning for at udleje hytter – eller glampingen-

heder der må sidestilles hermed – efter sommerhuslovens § 1, stk. 5, at hotelbegrebet er

opfyldt. Det betyder efter praksis bl.a., at der skal være tale om et samlet hotelanlæg med

en hotelkerne, hvortil hytterne er knyttet, at der skal være en form for reception, der mod-

tager overnattende gæster, og at der skal være mulighed for servering af et måltid i særskilte

lokaler. Hvis hotelbegrebet ikke er opfyldt i en konkret sag med fritliggende huse eller

hytter, herunder glampingenheder, vil udlejningen i stedet være omfattet af sommerhuslo-

vens § 1, stk. 1. I praksis meddeles der i et sådant tilfælde som altovervejende hovedregel

ikke tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.

Erhvervsmæssig udlejning af glampingtelte på campingpladser er omfattet af reglerne i

bekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til campering

og om indretning og benyttelse af campingpladser, som administreres af kommunalbesty-

relsen.

3.3.6.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale af 15. juni 2022 om opfølgning på evaluering af planlo-

ven m.v., at aftaleparterne er enige om, at der skal indføres bedre mulighed for glamping i

landzone i tilknytning til eksisterende virksomheder. Det er nærmere bestemt aftalt, at plan-

loven tilføjes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen under nærmere betingelser kan

give landzonetilladelse til etablering af glampingenheder i forbindelse med nærmere be-

stemte aktiviteter, som ikke allerede omfatter udlejning til overnattende gæster. Der kan

UDKAST

være tale om at etablere glampingenheder i forbindelse med veletablerede, større virksom-

heder med væsentlige besøgsaktiviteter eller veletablerede, større turistattraktioner.

De gældende landzoneregler i planloven indebærer, at kommunerne i dag har begrænsede

muligheder for at meddele tilladelser efter planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelser), til

etablering af glampingenheder.

Med henblik på at forbedre mulighederne for at imødekomme den stigende interesse for

glamping foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i planlovens § 35, hvorefter kom-

munalbestyrelsen vil kunne meddele tidsbegrænset tilladelse efter lovens § 35, stk. 1 (land-

zonetilladelse), til etablering af op til 8 glampingenheder, der placeres samlet og i nærheden

af eksisterende bebyggelse ved en veletableret, større turistattraktion eller en veletableret,

større virksomhed med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke i forvejen omfatter udlej-

ning af hus eller husrum til overnattende gæster.

Ifølge den foreslåede bestemmelse skal glampingenhederne etableres samlet og i nærheden

af eksisterende bebyggelse ved den pågældende virksomhed eller turistattraktion. Herved

forstås, at afstanden fra glampingenhederne til eksisterende bebyggelse ikke vil kunne

overstige ca. 100 meter, og at den indbyrdes afstand mellem glampingenhederne ikke vil

kunne overstige ca. 20 meter.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen ved vurderingen af en

konkret ansøgning om landzonetilladelse til etablering af glampingenheder vil få mulighed

for, men ikke pligt til, at tillægge hensynene til rekreative interesser for så vidt angår glam-

ping og udvikling af turismefaciliteter særlig vægt. Øvrige relevante hensyn, herunder til

natur og landskab, vil fortsat skulle indgå i kommunalbestyrelsens vurdering og afvejning

i den enkelte sag.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt på planlovens betingelser for at opnå

landzonetilladelse. Det betyder bl.a., at landzonetilladelse til etablering af glampingenhe-

der i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf. planlovens § 5 a, også for virk-

somheder omfattet af den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt forudsætter, at det

ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i

kystområderne, jf. planlovens § 35, stk. 3.

Begrænsningen af anvendelsesområdet til de anførte turistattraktioner og virksomheder,

kravet om tidsbegrænsning af tilladelserne og de ovennævnte afstandskrav har samlet set

til formål at begrænse den mulige påvirkning af landskabs- og naturværdier, som anven-

delsen af bestemmelsen vil kunne føre til, og at undgå kompromittering af hovedformålet

med planlovens landzoneregler, som er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land.

UDKAST

Desuden forudsættes det, at kommunalbestyrelsen ved meddelelse af landzonetilladelse til

etablering af glampingenheder vil sikre – med fastsættelse af passende vilkår herom – at

disse ikke får karakter af varig sommerhuslignende bebyggelse, der kan udvikle sig til små,

selvstændige sommerhusområder.

Det forudsættes således, at der som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til glampingen-

heder med støbt fundament eller andre konstruktioner, som vil være vanskelige at fjerne,

at den enkelte glampingenhed som udgangspunkt ikke har et areal over 30-40 m

, og at

eventuelle tilknyttede udendørsarealer, f.eks. en træterrasse, er af begrænset størrelse.

Det forudsættes endvidere, at tilladelsen til opstilling af glampingenheder tidsbegrænses til

en periode på ikke over 5 år og forsynes med vilkår om, at enhederne og eventuelle tilhø-

rende anlæg skal fjernes, når tilladelsen udløber eller når anvendelsen til det tilladte formål

ophører, samt i relevant omfang vilkår om efterbehandling af arealet med henblik på at

genoprette de oprindelige forhold. Der vil dog kunne ansøges om forlængelse af landzone-

tilladelsen. Forlængelse vil forudsætte, at betingelserne i den foreslåede bestemmelse fort-

sat er opfyldt, og at en fornyet afvejning af de ovennævnte relevante hensyn på baggrund

af de aktuelle faktiske forhold igen fører til den konklusion, at tilladelse bør meddeles.

Den foreslåede ændring vedrører alene planlovens § 35, stk. 1. Anden lovgivning, der kan

være relevant i forbindelse med et ønske om etablering af glampingenheder i landzone

gælder således uændret og vil fortsat efter omstændighederne skulle overholdes som for-

udsætning for realiseringen af det enkelte projekt. Dette kan f.eks. være byggelovgivnin-

gen, reglerne i lov om naturbeskyttelse om beskyttede naturtyper, beskyttelseslinjer og

fredninger, reglerne i lov om skove om fredskovspligtige arealer eller reglerne i museums-

loven om fortidsmindebeskyttelse.

Hvad angår reglerne i sommerhusloven om erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom til

ferie- og fritidsformål forudsættes det, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen som ansvarlig

myndighed gennemfører en sådan tilpasning af den administrative praksis, at et ønske om

udlejning til ferie- og fritidsformål af (en eller flere) glampingenheder, som kommunalbe-

styrelsen i henhold til den foreslåede bestemmelse har meddelt landzonetilladelse til at

etablere, som udgangspunkt vil blive imødekommet med en udlejningstilladelse inden for

rammerne af de gældende regler, hvis en tilladelse er påkrævet. Det vurderes således, at en

sådan tilpasning af praksis kan foretages uden ændring af sommerhusloven.

Det bemærkes, at den foreslåede nye bestemmelse i planlovens § 35 ikke ændrer på, at der

– som i dag – kan meddeles landzonetilladelse til etablering af glampingenheder i andre

situationer, hvor de hensyn og den afvejning, som i almindelighed følger af planlovens §

35, stk. 1, efter en konkret vurdering måtte give mulighed herfor. Som anført ovenfor er

UDKAST

mulighederne imidlertid begrænsede. Erhvervsmæssig udlejning af de pågældende glam-

pingenheder vil alene kunne ske inden for rammerne af de regler og den praksis, som er

beskrevet ovenfor i pkt. 3.3.6.1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 40, og bemærkningerne hertil.

3.3.7. Stiftsøvrighedernes indsigelsesret

3.3.7.1. Gældende ret

Af planlovens § 29, stk. 3, fremgår, at en minister kan fremsætte indsigelse mod et lokal-

planforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager, og at retten til at fremsætte

indsigelse også gælder for stiftsøvrigheden. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen,

at for at sikre, at de forhold, der gøres indsigelse mod, er af væsentlig national interesse, er

det som udgangspunkt den pågældende minister, der fremsætter en indsigelse.

Bestemmelsen i § 29, stk. 3, 2. pkt., om stiftsøvrighedens selvstændige ret til at gøre indsi-

gelse blev fastholdt under Folketingets behandling, jf. betænkning afgivet af Erhvervs-,

Vækst- og Eksportudvalget af 18. maj 2017 over forslag til lov om ændring af lov om

planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Modernise-

ring af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet).

Det fremgår af betænkningen, at baggrunden for den særlige regel om stiftsøvrigheden er

den særlige rolle, som kirken har i det danske samfund og sikre, at den kommunale plan-

lægning tager hensyn til kirkerne som del af den danske kulturarv.

Statslige myndigheders adgang til at fremsætte indsigelse mod en kommunes lokalplanfor-

slag, ud fra de særlige hensyn de varetager, varetages således som hovedregel af den på-

gældende minister med den undtagelse, at ud over kirkeministeren kan også stiftsøvrighe-

derne selvstændigt fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag.

Et stift er et geografisk afgrænset område, der består af provstier og herunder sogne. Dan-

mark er inddelt i 10 stifter. Der vælges en biskop for hvert stift. I hvert stift er der også en

stiftsøvrighed, som består af biskoppen og stiftamtmanden. Direktøren for Ankestyrelsen

er stiftamtmanden. Direktøren kan delegere sin stiftsøvrighedskompetence til medarbej-

dere i Ankestyrelsen på ankechefniveau eller derover.

De 10 stifter har således hver især en selvstændig ret til alene eller sammen med ét eller

flere andre stifter at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag, der vurderes at være i

strid med de særlige hensyn, som stiftet varetager, dvs. varetagelse af indsynet til kirkerne

og udsynet fra kirkerne.

I følge naturbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober

2021, må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300

UDKAST

meter fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttel-

seszonen. Det er kun, hvis bymæssig bebyggelse ligger inden for beskyttelseszonen om-

kring hele kirken, at der ikke er en byggelinje. Ligger en del af den bymæssige bebyggelse

i en større afstand fra kirken end 300 meter, afkaster kirken en beskyttelseslinje.

Efter praksis er basislinjen for beregning af kirkebyggelinjen nærmeste hjørne af kirken og

ikke f.eks. kirkegårdsmuren. Beskyttelseszonen omfatter derfor hele området ud til en af-

stand af 300 meter målt fra kirkebygningen.

Ifølge bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til

opstilling af vindmøller må der, jf.§ 2, stk. 2, ikke gives tilladelse efter planloven til vind-

møller nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Baggrunden for naboaf-

standskravet i bekendtgørelsen er at forebygge, at nabobebyggelse påvirkes væsentligt af

visuelle gener som glimt, skyggekast og lysafmærkninger.

Derudover fremgår det af bekendtgørelsens § 2, stk. 6, at ved planlægning for vindmøller

nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal rede-

gørelsen for planforslaget, jf. planlovens § 11 e, belyse anlæggenes påvirkning af landska-

bet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.

3.3.7.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale fra 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evaluering af plan-

loven m.v.” samt ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” fra 25. juni 2022, at der er

behov for klarere rammer for udbygningen af VE-anlæg. Det kræver bl.a. en styrket kom-

munal planlægning af, hvor der skal placeres vedvarende energi, og en fokusering af det

statslige tilsyn med kommunernes planlægning, herunder at der sikres klare rammer for

Stiftsøvrighedens indsigelsesret.

På den baggrund foreslås det, at stiftsøvrighedens selvstændige indsigelsesret, jf. planlo-

vens § 29, stk. 3, 2. pkt., ændres således, at indsigelsesrettens rækkevidde for så vidt angår

vindmøller og solceller begrænses.

Med forslaget vil stiftsøvrighedens mulighed for selvstændigt at fremsætte indsigelse mod

lokalplanlægning for vindmøller og solceller blive fokuseret til områder inden for en nær-

mere defineret radius af kirkerne. Stiftsøvrigheden vil således inden for en afstand på 1.000

m fra en kirkebygning have mulighed for at fremsætte indsigelse mod lokalplanlægning

for solceller. Stiftsøvrigheden vil endvidere inden for en afstand på 1.000 m fra en kirke-

bygning have mulighed for at fremsætte indsigelse mod lokalplanlægning for vindmøller,

dog inden for en afstand på 2.000 m ved lokalplanlægning for vindmøller med en totalhøjde

på mindst 250 m. Afstanden fastsættes til 2.000 meter ved lokalplanlægning for vindmøller

med en totalhøjde på mindst 250 m, da påvirkningen af indsynet til og udsynet fra kirkerne

bliver større, jo højere vindmøllerne er. Afstandskravet beregnes som afstanden fra det

UDKAST

nærmeste hjørne af kirkebygningen til det nærmeste sted inden for lokalplanområdet, hvor

det ifølge lokalplanen er muligt at opstille vindmøller eller solceller.

Forslaget til afstandskrav for stiftsøvrighedernes indsigelsesret på 1.000 meter svarer til ca.

fire gange vindmøllernes totalhøjde ved nye, større vindmøller på ca. 250 meter. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det følger det af bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019

om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at der ikke må gives tilladelse

efter planloven til vindmøller nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde, jf.

også pkt. 3.3.7.1.

Forslaget ændrer ikke ved, at det fortsat er en national interesse at varetage indsynet til og

udsynet fra kirkerne i landskabet i henhold til planlovens § 29, stk. 1, og ændrer heller ikke

ved, at en minister kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hen-

syn, som ministeren varetager, jf. planlovens § 29, stk. 3, 1. pkt.

Påvirkningen af indsynet til og udsynet fra en kirke afhænger af de lokale forhold, land-

skabets karakter, bebyggelses- og bevoksningsforhold m.v. Der kan således konkret være

situationer, hvor lokalplanlægning for vindmøller og solceller i en større afstand fra en

kirke end den foreslåede kan påvirke indsynet til og udsynet fra kirken negativt. Det vil i

givet fald være kirkeministeren, der varetager hensynet til kirkerne. I sådanne situationer

vil stiftsøvrigheden have mulighed for at anmode kirkeministeren om at fremsætte indsi-

gelse mod et lokalplanforslag, hvorefter kirkeministeren vurderer, om forholdet kan be-

grunde en indsigelse. Det forudsættes som hidtil, at de forhold, kirkeministeren gør indsi-

gelse mod, er af væsentlig national interesse.

Ændringen har til formål at tilgodese ønsket om klarere rammer for stiftsøvrighedens ind-

sigelsesret, og at sikre en helhedsorienteret varetagelse og fokusering af det statslige tilsyn

med kommunernes lokalplanlægning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 37, og bemærkningerne hertil.

3.4. Bedre mobildækning i hele landet

3.4.1. Gældende ret

Det fremgår af planlovens § 35, stk. 1, at der i landzoner som hovedregel ikke uden tilla-

delse fra kommunalbestyrelsen (landzonetilladelse) må foretages udstykning, opføres ny

bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede area-

ler. Kravet om landzonetilladelse er en grundlæggende beskyttelse af det åbne land, der

også kan omfatte opstilling af f.eks. master, der anvendes til offentlig mobilkommunika-

tion.

Efter praksis er udgangspunktet, at landzonetilladelse til opstilling af master, der anvendes

til offentlig mobilkommunikation forudsætter, at masten placeres i tilknytning til eksiste-

rende bebyggelse.

UDKAST

Der gælder en række undtagelser fra planlovens § 35, stk. 1, hvoraf en del findes i lovens

§ 36.

Det fremgår bl.a. af planlovens § 36, stk. 1, nr. 17, at der ikke kræves landzonetilladelse til

panelantenner til mobilkommunikation med tilhørende radiomoduler og transmissionslinks

i neutrale farver, som opsættes på eksisterende master, der anvendes til offentlig mobil-

kommunikation, siloer eller høje skorstene, når bebyggelsens højde ikke dermed forøges.

Det fremgår i tilknytning hertil af planlovens § 36, stk. 1, nr. 19, at også teknikskabe i

neutrale farver med en grundplan på maksimalt 2 m2 og en højde på maksimalt 2,5 m til

brug for de antenner, der er nævnt i nr. 17, og som opsættes på eller umiddelbart ved ma-

sten, siloen eller skorstenen, er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.

Opsætning af panelantenner på andre master end master, der anvendes til radiokommuni-

kation, på skorstene under 20 m eller andre høje konstruktioner end mobilmaster, høje

skorstene eller siloer kræver landzonetilladelse. Det samme gælder teknikhuse, teknik-

skabe, der er større end 2 m2 eller højere end 2,5 m eller anlæg som ikke er i neutrale

farver.

Fritagelse for landzonetilladelse betyder, at der ikke er krav om forudgående nabooriente-

ring efter planlovens § 35, stk. 4, og at der ikke er klageadgang efter planlovens § 58, stk.

1, nr. 1.

3.4.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er en særlig samfundsmæssig interesse i at sikre god mobildækning i hele Danmark.

Dette forudsætter, at den nødvendige tekniske infrastruktur kan etableres, hvilket de gæl-

dende landzoneregler i planloven og den tilhørende praksis i et vist omfang er til hinder

for.

Kirkeministeriet vurderer samtidig, at de jordbrugsmæssige, landskabelige og naturbeskyt-

telsesmæssige hensyn, der indgår i kommunernes landzoneadministration, fortsat er af be-

tydning for en hensigtsmæssig placering af antennesystemer til radiokommunikation, her-

under opstilling af master med tilhørende anlæg, der anvendes til offentlig mobilkommu-

nikation.

Opsætning af mobilmaster til offentlig mobilkommunikation omfatter anlæg udover selve

masten. Der kan f.eks. også være behov for at etablere teknikskabe eller teknikhuse og

øvrige faciliteter, herunder adgangsveje, kabler, ledninger og støttekonstruktioner m.v. Det

vil sige elementer, som er associerede med et elektronisk kommunikationsnet.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en bestemmelse i planlovens § 35, hvorefter

kommunalbestyrelsen vil kunne meddele tilladelse efter lovens § 35, stk. 1 (landzonetilla-

UDKAST

delse), til opstilling af en mast, der anvendes til offentlig mobilkommunikation med tilhø-

rende anlæg i neutrale farver, for at opfylde krav om dækning i konkrete område udpeget i

forbindelse med gennemførelse af frekvensauktioner i medfør af lov om radiofrekvenser,

medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer taler afgørende imod

placeringen.

Kommunalbestyrelsen vil ved bedømmelsen af en konkret ansøgning om landzonetilla-

delse til opstilling af en mast, der vil skulle anvendes til offentlig mobilkommunikation

med tilhørende anlæg, i eller omkring et dækningskravsområde, få mulighed for at tillægge

hensynet til den overordnede samfundsmæssige interesse i at sikre mobildækning i hele

landet særlig vægt. Øvrige relevante hensyn vil fortsat skulle indgå i kommunalbestyrel-

sens vurdering og afvejning i den enkelte sag. En landzonetilladelse vil forudsætte, at væ-

sentlige hensyn til landskab, natur, miljø, forsvarshensyn eller naboer ikke afgørende taler

imod den ønskede placering af masten.

Master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation med tilhørende teknikskabe eller

teknikhuse og øvrige faciliteter vil fortsat som udgangspunkt skulle placeres i tilknytning

til eksisterende bebyggelse. Kommunalbestyrelsen vil dog i kraft af den foreslåede ændring

kunne tillade en placering, der ikke er i tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvis hen-

synet til mobildækningen ikke kan opfyldes ved placering på eksisterende anlæg eller i

tilknytning til eksisterende bebyggelse, herunder hvis mobiloperatøren ikke har mulighed

for at indgå frivillig aftale med en lodsejer om en placering på eksisterende anlæg eller i

tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Udover, at en mobilmast med tilhørende anlæg skal være i neutrale farver, f.eks. farver

tilpasset omgivelserne, hvor masten søges opstillet, kan kommunalbestyrelsen overveje,

om der skal stilles vilkår om f.eks. afskærmende beplantning omkring masten med tilhø-

rende teknikskabe eller teknikhuse og øvrige faciliteter af hensyn til den landskabelige på-

virkning og eventuelle visuelle gener forbundet med det pågældende anlæg.

Der foreslås dernæst en nyaffattelse af en planlovens § 36, stk. 1, nr. 17, hvorved undtagel-

sesreglen om panelantenner udvides til at omfatte alle antennesystemer til radiokommuni-

kation, som kan opsættes på eksisterende master, siloer eller skorstene m.v.

Således vil førstnævnte del af undtagelsesreglen få et mere tidssvarende indhold, der af-

spejler den teknologiske udvikling og er i overensstemmelse med den øvrige lovgivning på

området.

Med den sidstnævnte del af undtagelsesreglen vil der ikke længere være en udtømmende

opregning af eksisterende master, siloer, skorstene, der kan opsættes antennesystemer på,

men også master med andre hovedformål end mobilkommunikation, som el eller lys samt

UDKAST

bropiller, vandtårne og lignende. Det forudsætter dog, at antennesystemet kan opsættes

lovligt og uden at påvirke konstruktionens hovedformål.

I tilknytning hertil foreslås endvidere en nyaffattelse af planlovens § 36, stk. 1, nr. 19,

hvorved undtagelsesreglen om teknikskabe udvides til også at omfatte teknikhuse af

samme størrelse, og som følge af den foreslåede nyaffattelse af § 36, stk. 1, nr. 17, udvides

nr. 19 til at omfatte de samme situationer, der er omfattet af nr. 17. Den foreslåede nyaffat-

telse vil medføre, at denne undtagelsesregel ligeledes får et mere tidssvarende indhold, der

afspejler den teknologiske udvikling og er i overensstemmelse med den øvrige lovgivning

på området.

Fritagelse for landzonetilladelse vil fortsat betyde, at der ikke er krav om forudgående na-

boorientering efter planlovens § 35, stk. 4, og at der ikke er klageadgang efter planlovens

§ 58, stk. 1, nr. 1.

Forslaget indebærer, at kommunerne ikke vil få indsigt i den konkrete landskabelige på-

virkning af opsætning de enkelte antennesystemer. Forslaget vurderes dog alene at have

begrænsede landskabelige påvirkninger, når det drejer sig om, at antennesystemerne mon-

teres på eksisterende master, siloer eller høje skorstene eller lignende, hvor højden ikke

forøges. Desuden vil både antennesystemer og teknikskabe/-huse skulle være i neutrale

farver, som f.eks. farver tilpasset omgivelserne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 41-43, og bemærkningerne hertil.

3.5. Forenkling, administrative lettelser og andre justeringer