Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 62
Offentligt
2729488_0001.png
Til høringsparterne på
vedlagte høringsliste
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1728
Doknr.
709753
Dato
27-06-2023
Høring over udkast til lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold,
lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion af
udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af
sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt m.v.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet sender hermed vedlagte udkast til
ændringer i lejelovgivningen, lov om individuel boligstøtte og lov om retsafgifter
i høring, jf. vedlagte af udkast til lov om ændring af lov om leje, lov om
boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion
af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af
sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt m.v.).
Vedlagt følger endvidere et særskilt udkast til lovændring, hvor der foreslås en
ændring af lov om boligforhold, som omhandler udlejning af midlertidige
ungdomsboliger.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger
til lovforslagene senest onsdag den 23. august 2023. Høringssvar bedes sendt
til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og med angivelse af sagsnummer
2023-1728.
Baggrund og formål
Formålet med begge lovudkast er at udmønte de dele af den politiske aftale om
bygge- og boligpolitiske indsatser af 15. maj 2023 mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet, som vedrører lejelovgivningen.
I henhold til aftalen skal lovforslag om ændringer af lejelovgivningen, herunder
om justering af regler om udgifter, som kan medtages i forbrugsregnskabet,
samt om rettelser som følge af fejl i forbindelse med sammenskrivningen af
lejelovgivningen, genfremsættes. Store dele af dette lovforslag har således
tidligere været sendt i høring i perioden fra den 27. juni 2022 til den 18. august
2022.
Det er med aftalen af 15. maj 2023 endvidere besluttet, at der skal
gennemføres en ændring af lejeloven, som sikrer, at der udløses tilbudspligt,
når der afstås en majoritet af stemmer i de selskaber, der ejer de ejendomme,
som overdrages.
1
BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 62: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt m.v.)
2729488_0002.png
Endelig indeholder aftalen beslutning om, at der i lejelovgivningen indsættes
regler for, i hvilken rækkefølge fordeling af midlertidige ungdomsboliger skal
ske.
En udmøntning af denne sidstnævnte del af aftalen fremsendes vedlagt som et
særskilt papir, som det er hensigten at indarbejde i et lovforslag om ændring af
planloven og en række andre love, som kirke- og landdistriktsministeren
forventer at fremsætte til efteråret, og som blev sendt i offentlig høring den 17.
maj 2023.
I det nævnte lovforslag foreslås en række regler om ustøttede private
ungdomsboliger. Disse regler vil også gælde for de midlertidige ustøttede
private ungdomsboliger. Hertil kommer, at planlovsforslaget derudover
indeholder en ny hjemmel for at lokalplanlægge etablering af midlertidige
ungdomsboliger. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt, at samtlige forslag,
som handler om ustøttede private ungdomsboliger, samles i ét lovforslag.
Det vedlagte papir indeholder uddrag af Kirkeministeriets lovforslag. De
ændringer, som omhandler udlejning af midlertidige ungdomsboliger, og som
hermed sendes i høring, er markeret.
Det foreslås, at alle de foreslåede ændringer træder i kraft den 1. januar 2024.
Høringsmaterialet vil blive gjort tilgængeligt på Høringsportalen.dk, ligesom de
modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på portalen.
Spørgsmål vedrørende høringen kan rettes til Nynne Horn på mail
[email protected]
og telefon 23 47 37 73.
Med venlig hilsen
Nynne Horn
2