BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 62: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt m.v.)

Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
BOU Alm.del Bilag 62
Offentligt

[Bidrag til forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love (Rækkefølge for

udlejning af midlertidige ungdomsboliger)

§3

I lov om boligforhold, jf. lov nr. 342 af 22. marts 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 889 af 21. juni 2022, § 2

i lov nr. 1311 af 27. september 2022 og § 5 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Ustøttede private ungdomsboliger

§ 12 a.

Ved ustøttede private ungdomsboliger forstås boliger, som opføres med henblik

på udlejning til unge studerende, som ikke er omfattet af lov nr. 1089 af 17. december 2002

om støttede private ungdomsboliger eller af lov nr. 1877 af 27. september 2021 om almene

boliger.

§ 12 b.

Ustøttede private ungdomsboliger skal bebos af studieaktive eller uddannelsessøgende.

Stk. 2.

Udlejeren skal sikre, at boligerne til stadighed bebos af personer, der tilhører den

berettigede personkreds, jf. stk. 1. Udlejeren skal én gang årligt til brug herfor anmode

lejeren om at fremsende nødvendige oplysninger om studieaktivitet med en frist på 6 uger.

Ved beregning af fristen ses bort fra juli og august måned.

Stk. 3.

Kan en bolig ikke udlejes til personer, der tilhører den berettigede personkreds,

jf. stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter udlejerens anmodning godkende, at boligen lejes

ud til andre boligsøgende.

Stk. 4.

Ved længerevarende eller permanente udlejningsvanskeligheder kan social- og

boligministeren efter kommunalbestyrelsens indstilling i særlige tilfælde godkende, at hele

eller dele af ejendommen for en periode eller permanent ikke længere er omfattet af dette

kapitel.

§ 12 c.

Kommunalbestyrelsen påser, at ustøttede private ungdomsboliger udlejes til og

til stadighed bebos af den berettigede personkreds, jf. § 12 b, stk. 1, når boligerne ikke er

BOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 62: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om leje, lov om boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige andre love (Refusion af udlejers udgifter til månedlige forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen og tilbudspligt m.v.)

undtaget, jf. § 12 b, stk. 3 og 4.

§ 12 d.

Kommunalbestyrelsen kan ophæve lejeaftalen vedrørende en ustøttet privat ungdomsbolig,

hvis boligen er udlejet til en lejer, som ikke er omfattet af den berettigede personkreds,

jf. § 12 b, stk. 1, når boligen ikke er undtaget, jf. § 12 b, stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til lejeren og udlejeren. Meddelelsen

skal indeholde oplysning om begrundelsen for ophævelsen og om lejerens adgang

til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Hvis ikke ophævelsen indeholder disse oplysninger, er den

ugyldig.

Stk. 3.

Vil lejeren ikke godkende ophævelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at ophævelsen

er kommet frem til lejeren, fremsætte skriftlig indsigelse over for kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen må da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens

udløb, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at opretholde ophævelsen.

§ 12 e.

Kommunalbestyrelsen kan anvise en studieaktiv uddannelsessøgende, til hvem

udlejeren straks er pligtig at udleje boligen, hvis udlejeren ikke har sørget for, at boligen

på ny er udlejet til en studieaktiv uddannelsessøgende en måned efter, at udlejeren fra

kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af lejeaftalen er gennemført.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende omfattet

af den berettigede personkreds, jf. § 12 b, stk. 1, som kommunalbestyrelsen har anvist,

indsætte i boligen.

§ 12 f.

Med bøde straffes den udlejer, som udlejer en ustøttet privat ungdomsbolig til en

person, som ikke er omfattet af den berettigede personkreds, jf. § 12 b, stk. 1, når der ikke

foreligger godkendelse efter § 12 b, stk. 3 eller 4. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Udlejning af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger i stueetagen

12 g.

Midlertidige ustøttede private ungdomsboliger med niveaufri adgang i stueetagen, som er undtaget

fra krav i bygningsreglementet om etablering af elevator, jf. § 243 i bekendtgørelse nr. 1399 af 12.

december 2019 om bygningsreglement 2018 med senere ændringer, og som er taget i anvendelse i medfør

af reglerne i § 15, stk. 2, nr. 8, § 15, stk. 17, i lov om planlægning, eller som har fået dispensation fra en

lokalplan i medfør af samme lovs § 19, stk. 1, skal udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende, jf. § 12

b, stk. 1, i følgende rækkefølge:

1) Studerende med varigt nedsat funktionsevne som følge af manglende eller nedsat gangfunktion.

2) Studerende, som har nære pårørende med varigt nedsat funktionsevne som følge af manglende

eller nedsat gangfunktion.

3) Øvrige.

Stk. 2.

Udlejeren kan undlade at udleje til en person, der indgår i den berettigede personkreds efter stk. 1,

hvis saglige hensyn taler for dette.«

§ 11

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

§ 1 finder ikke anvendelse på planforslag, der offentliggøres før lovens ikrafttræden.

For sådanne planforslag finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

§ 4, nr. 2 og 3, finder alene anvendelse for lejeforhold indgået efter lovens ikrafttrædelse.

Stk. 4.

§§ 12 b-12 g i lov om boligforhold, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, samt §

11, stk. 6, og § 171, stk. 3, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 4, finder

alene anvendelse på ustøttede private ungdomsboliger opført i henhold til en lokalplan vedtaget

efter den 1. januar 2024, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

§ 12 g i lov om boligforhold, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder også anvendelse ved

udlejning af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger, som har fået byggetilladelse efter den 1. januar

2024.

Almindelige bemærkninger

Ad 1. Indledning

Ungdomsboliger til studerende

Det foreslås, at 1) kommunerne får mulighed for at planlægge for private ungdomsboliger

og 2) udlejning af ustøttede private ungdomsboliger kun kan ske til studerende. Derved skabes

overensstemmelse med de gældende regler om udlejning af støttede ungdomsboliger.

I lovforslaget indgår endvidere en udmøntning af en del af aftale af 15. maj 2023 mellem regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, det

Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om Bygge- og

boligpolitiske indsatser. Som et led i denne aftale er besluttet, at der skal iværksættes en ændring af

lejelovgivningen, således at midlertidige studieboliger placeret i stueetagen, som er undtaget fra krav om

etablering af elevator, ifølge aftaleteksten skal fordeles efter rækkefølgen 1) borgere med fysisk handicap,

2) borgere med pårørende med et fysisk handicap og 3) øvrige.

På den baggrund foreslås i tilknytning til de øvrige regler i lovforslaget om private ungdomsboliger indsat en

bestemmelse, som særligt omhandler udlejning af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger.

3.2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen om Fonden for blandede byer

–

flere billige boliger og en vej ud af

hjemløshed af 26. november 2021, at parterne er enige om, at private udlejere skal have

mulighed for at opsige lejere, der ikke længere er studieaktive.

Almenboligloven indeholder særlige regler om almene ungdomsboliger, hvis formål er at

sikre, at boligerne udlejes til målgruppen. Almene ungdomsboliger skal således udlejes til

studieaktive uddannelsessøgende eller til andre unge med særligt behov. Udlejeren skal

sikre, at lejeren tilhører målgruppen. Denne pligt gælder under hele lejeforløbet. Med hjemmel

i almenlejeloven skal almene boligorganisationer opsige lejeren, når denne ikke længere

er uddannelsessøgende m.v.

Ungdomsboligloven indeholder tillige særlige regler om private støttede ungdomsboliger.

Private støttede ungdomsboliger skal således udlejes til unge uddannelsessøgende, og udlejeren

skal sikre, at boligerne til stadighed bebos af den rette personkreds. Udlejeren skal

endvidere opsige lejerne, når lejerne ikke længere opfylder betingelserne for at leje private

støttede ungdomsboliger.

Den gældende lejelovgivning indeholder ingen definition af eller særlige regler om udlejning

eller opsigelse af lejere af private ungdomsboliger, som ikke er omfattet af ungdomsboligloven,

såkaldte ustøttede private ungdomsboliger.

Der kan derfor være risiko for, at private ejere af ustøttede ungdomsboliger, som i forbindelse

med opførelse af ungdomsboliger skal opfylde lempeligere krav vedrørende parkeringspladser

og lysforhold, efter ibrugtagningen af ejendommen udlejer boligerne til ikkestuderende

eller sælger disse som ejerboliger.

Derfor foreslås det at indsætte bestemmelser i lov om boligforhold om, at ustøttede private

ungdomsboliger skal udlejes til studieaktive eller uddannelsessøgende. Ustøttede private

ungdomsboliger vil omfatte boliger, som opføres med henblik på udlejning til unge studerende,

og som ikke er omfattet af lov nr. 1089 af 17. december 2002 om støttede private

ungdomsboliger eller af lov nr. 1877 af 27. september 2021 om almene boliger.

Den gældende lejelovgivning indeholder herudover ingen særlige regler for opsigelse af

ustøttede private ungdomsboliger. Det findes hensigtsmæssigt at fastsætte tilsvarende regler

om, at ustøttede private ungdomsboliger kan opsiges, når uddannelsen er afsluttet, eller

lejeren i øvrigt ikke længere er studieaktiv eller uddannelsessøgende, som defineret i de

foreslåede bestemmelser.

Det foreslåede fjerner enhver tvivl om udlejerens adgang til at opsige en lejer, der ikke

længere er studerende, og sikrer hermed, at nye studerende lettere kan finde en ungdomsbolig.

Den gældende lejelovgivning indeholder ingen regler om, hvem private boliger skal udlejes til. Det er

således overladt til udlejeren at beslutte.

Som led i aftale af 15. maj 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale

Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om Bygge- og boligpolitiske indsatser, er besluttet, at der skal

iværksættes en ændring af lejelovgivningen, således at midlertidige studieboliger placeret i stueetagen,

som er undtaget fra krav om etablering af elevator, skal fordeles efter rækkefølgen 1) borgere med fysisk

handicap, 2) borgere med pårørende med et fysisk handicap og 3) øvrige.

Med henblik på at understøtte en lempeligere opførelse af midlertidige studieboliger påtænkes

bygningsreglementet ændret således, at midlertidige ungdomsboliger, der opføres i regi af planloven,

undtages for krav om etablering af elevator, mod at der sikres niveaufri adgang til stueetagen.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at midlertidige ustøttede private ungdomsboliger, som

er beliggende i stueetagen, og som undtages fra krav om elevator, først og fremmest udlejes til studerende

med varigt nedsat fysisk funktionsevne som følge af manglende eller nedsat gangfunktion, dernæst til

studerende med nære pårørende med varigt nedsat fysisk funktionsevne som følge af manglende eller

nedsat gangfunktion, og hvis der ikke er ansøgere inden for en af de to nævnte grupper til andre

studerende. Den foreslåede bestemmelse foreslås at skulle gælde for bygninger, som opføres med

byggetilladelse udstedt efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der som noget nyt i lejelovgivningen indsættes en rækkefølge

for, hvem visse private udlejningsboliger skal udlejes til.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Kommunerne vil skulle afholde udgifterne til sagsbehandling i forbindelse med løbende kontrol af, at

boligerne bebos af den berettigede personkreds, og udgifter til sagsbehandling i forbindelse med

eventuelle udlejningsvanskeligheder.

Da de foreslåede regler om ustøttede private ungdomsboliger finder anvendelse på boliger opført i henhold

til lokalplaner vedtaget efter den 1. januar 2024, ventes lovforslaget tidligst at få økonomisk effekt fra 2024.

Efter lovens ikrafttræden skønnes en årlig tilvækst på 300 ustøttede private ungdomsboliger, hvor de første

forudsættes ibrugtaget primo 2025.

Reglerne i det foreslåede kapitel 1 a i lov om boligforhold vil som udgangspunkt altid være gældende. I den

foreslåede § 12 b, stk. 4, findes dog den undtagelse, at social- og boligministeren ved længerevarende eller

permanente udlejningsvanskeligheder kan beslutte, at hele eller dele af ejendommen for en periode eller

permanent ikke er omfattet af reglerne

De kommunale merudgifter til administration af ordningen skønnes

–

under forudsætning af en

gennemsnitlig kommunal arbejdsindsats på 0,30 time pr. bolig og givet at den aktuelle bestand af ustøttede

private ungdomsboliger, som er omfattet af ordningen, medtages, at udgøre 24.000 kr. i 2025, 72.000 kr. i

2026, 120.000 kr. i 2027, 167.000 kr. i 2028 og ventes herefter at være voksende i takt med tilvæksten i

antallet af ustøttede private ungdomsboliger.

Lovforslaget forventes ikke at medføre ændringer i de offentlige udgifter til individuel boligstøtte, idet

antallet af nybyggede udlejningsboliger samt huslejerne i disse ikke forventes påvirket.

Der forventes ingen særlige implementeringsudgifter for staten og kommunerne som følge af lovforslaget.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for

regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indebærer, at ejere og administratorer, som driver ustøttede private ungdomsboliger,

pålægges en løbende administration af beboernes studieaktivitet. Der vil være tale om henvendelser til

eksisterende lejere, med henblik på at kontrollere deres studieaktivitet, samt opsigelse af lejere, som ikke

længere kan dokumentere studieaktivitet.

Den foreslåede rækkefølge ved udlejning vil medføre en moderat forøgelse af den administrative byrde hos

udlejere af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger, idet de vil skulle indhente oplysninger fra

ansøgere, om ansøgeren eventuelt har fysiske handicap eller har pårørende med fysiske handicap.

Det samlede tidsforbrug hos udlejere af ustøttede private ungdomsboliger til kontrol af beboernes

studieaktivitet som følge af lovforslaget skønnes at udgøre 30 timer i 2025, 150 timer i 2026, 350 timer i

2027, 550 timer i 2028. Tidsforbruget ventes herefter at være voksende i takt med tilvæksten i antallet af

ustøttede private ungdomsboliger.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter (hvis konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

stat, kommuner og regioner

Afledte kommunale merudgifter

skønnes at udgøre 24.000 kr. i

2025, 72.000 kr. i 2026, 120.000

kr. i 2027, 167.000 kr. i 2028 og

herefter voksende i takt med

tilvæksten i antallet af ustøttede

private ungdomsboliger

Ingen.

Implementeringskonsekvenser Ingen.

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen.

for erhvervslivet

Ingen.

Administrativt tidsforbrug på 30

timer i 2025, 150 timer i 2026,

350 timer i 2027, 550 timer i

2028 og 750 timer i 2029.

Tidsforbruget ventes herefter at

være voksende i takt med

tilvæksten i antallet af ustøttede

private ungdomsboliger.

Ingen.

Administrative konsekvenser Ingen.

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Til § 3

Til nr. 1

[Indsættes sidst i bemærkningerne til § 3, nr. 1]

Det foreslås i

§ 12 g, stk. 1,

at midlertidige ustøttede private ungdomsboliger med niveaufri adgang i

stueetagen, som er undtaget fra krav i bygningsreglementet om etablering af elevator, og som er taget i

anvendelse i medfør af reglerne i § 15, stk. 2, nr. 8, § 15, stk. 17, i lov om planlægning, eller som har fået

dispensation fra en lokalplan i medfør af samme lovs § 19, stk. 1, skal udlejes til studieaktive eller

uddannelsessøgende, jf. § 12 b, stk. 1, i følgende rækkefølge: 1) studerende med varigt nedsat fysisk

funktionsevne som følge af manglende eller nedsat gangfunktion, 2) studerende, som har nære pårørende

varigt nedsat fysisk funktionsevne som følge af manglende eller nedsat gangfunktion og 3) øvrige.

Som studieaktive eller uddannelsessøgende anses unge, som er under en uddannelse, der efter regler for

Statens uddannelsesstøtte berettiger til uddannelsesstøtte. Desuden anses unge, som følger

erhvervsuddannelser, for uddannelsessøgende. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til den

foreslåede § 12 b, stk. 1, i boligforholdsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at midlertidige studieboliger, som opføres i henhold til

byggetilladelse, hvor der er gjort en undtagelse fra krav om etablering af elevator, skal udlejes under

iagttagelse af den i bestemmelsen foreslåede rækkefølge.

For at sikre adgang til disse boliger for personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne som følge af

manglende eller nedsat gangfunktion foreslås således i loven indsat en rækkefølge for udlejning af

midlertidige ustøttede private ungdomsboliger, således at udlejningen af boliger beliggende i stueetagen

først og fremmest sker til personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne som følge af manglende eller

nedsat gangfunktion. Sekundært, at der skal ske udlejning til studieaktive med nære pårørende, som er

personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne som følge af manglende eller nedsat gangfunktion. Hvis

der hverken er personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne som følge af manglende eller nedsat

gangfunktion eller studieaktive med pårørende, der har varigt nedsat fysisk funktionsevne som følge af

manglende eller nedsat gangfunktion, kan udlejeren tilbyde boligen til andre studerende.

Bestemmelsen vil indebære, at når udlejeren har en ledig bolig, skal den udlejes efter de opstillede

kriterier. Der foreslås ikke indført krav om ventelister. Det er hensigten, at udlejeren melder ud om ledige

boliger på samme vis, som udlejeren gør i dag, fx ved opslag på udlejerens hjemmeside.

Der kan ikke gives en generel definition for, hvornår en person har varigt nedsat fysisk funktionsevne som

følge af manglende eller nedsat gangfunktion. Udlejeren må foretage en konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde af, om betingelserne for at få tilbudt boligen forud for andre er opfyldt. En lægeerklæring kan indgå

i udlejerens vurdering.

Hvis udlejeren vurderer, at flere boligsøgende som følge af varigt nedsat fysisk funktionsevne som følge af

manglende eller nedsat gangfunktion opfylder betingelserne for at komme i betragtning til den ledige bolig,

bør der lægges vægt på graden af nedsat gangfunktion hos ansøgerne. Den af ansøgerne, som vurderes

mest bevægelseshæmmet, bør tildeles den ledige bolig. Hvis det for udlejeren ikke er muligt at afgøre dette

spørgsmål, bør boligen udlejes til den af de boligsøgende, der først søgte herom.

Hvis der ikke er studerende med varigt nedsat fysisk funktionsevne som følge af manglende eller nedsat

gangfunktion, som har ansøgt om den ledige bolig, skal den tilbydes en studerende, som har en nær

pårørende med varigt nedsat fysisk funktionsevne som følge af manglende eller nedsat gangfunktion.

Spørgsmålet om, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er tale om en nær pårørende, som grundlag for, at

ansøgeren skal have tildelt boligen, må i sidste ende bero på en konkret og individuel vurdering fra

udlejerens side.

En nær pårørende kan f.eks. være en ægtefælle, samlever, registreret partner, børn, forældre eller

søskende.

I stk.

foreslås, at udlejeren kan undlade at udleje til en person, der indgår i den berettigede personkreds

efter stk. 1, hvis saglige hensyn taler for dette

Som følge af det foreslåede, vil udlejeren kunne fravælge potentielle lejere inden for de to førstnævnte

grupper, hvis saglige hensyn taler for dette, såsom fx hvis en potentiel lejer tidligere har misligholdt sine

forpligtelser som lejer i et lejeforhold med udlejeren.

Til § 11

[Det foreslås i

stk. 4,

at §§ 12 b-12 g i lov om boligforhold, som affattet ved denne lovs § 3, nr.

1, samt § 11, stk. 6, og § 171, stk. 3, i lov om leje, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 4,

finder alene anvendelse på ustøttede private ungdomsboliger opført i henhold til en lokalplan

vedtaget efter den 1. januar 2024.

Den foreslåede ordning vedrørende anvendelsesbegrænsningen af ustøttede private ungdomsboliger

vil således alene finde anvendelse for ustøttede private ungdomsboliger, der er opført i

henhold til en lokalplan vedtaget efter den 1. januar 2024.]

I stk.

er det foreslået, at for så vidt angår midlertidige ustøttede private ungdomsboliger, jf. § 12 g, som

affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, dog også finder anvendelse ved udlejning af midlertidige ustøttede private

ungdomsboliger, som har fået byggetilladelse efter den 1. januar 2024.

Bestemmelsen i stk. 5 vil indebære, at hvis der i medfør af en lokalplan vedtaget før lovens ikrafttræden er

åbnet mulighed for etablering af midlertidige ungdomsboliger, så vil udlejningen skulle ske under iagttagelse

af § 12 g i lov om boligforhold, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 1, hvis boligerne er opført i henhold til

byggetilladelse udstedt efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2024. Dette vil således kunne være tilfældet,

hvis der før den 1. januar 2024 er givet dispensation i medfør af gældende planlovs § 19, stk. 1. Det fremgår

af planlovens § 19, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en

plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen,

eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger.